Dansk titel: Det Grønne Kollegium. Grøn omstilling med fokus på læring og ejerskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk titel: Det Grønne Kollegium. Grøn omstilling med fokus på læring og ejerskab"

Transkript

1 7. semester Modul 14 Dansk titel: Det Grønne Kollegium. Grøn omstilling med fokus på læring og ejerskab Engelsk titel: The Green College. Green change with focus on learning and ownership Navn: Marie Svendsen Studienummer: aa11s040 Hold: LFS aa1120sl Vejleder: Louise Bøgh Hørslev Bivejleder: Helle Storm Antal sider: 35 Antal Anslag:

2 Det Grønne Kollegium Grøn omstilling med fokus på Læring og ejerskab 2

3 Resume En bæredygtig udvikling fordrer en forvaltning af Jordens ressourcer, hvorpå fremtidige generationers adgang til rent vand, ren luft og sunde fødevarer bevares. I dag forbruger verdenssamfundet Jordens ressourcer, herunder fossile brændstoffer, i et omfang, der resulterer i klimaforandringer og miljøbelastning. Boligen står for 40 % af Danmarks totale energiforbrug, og derfor har det almene boligselskab som udlejer af for eksempel kollegier mulighed for at tage et miljøansvar. I nærværende bachelorprojekt har jeg fokus på, hvilke tiltag Sorø Boligselskab kan implementere i en grøn omstilling på kollegier, og hvordan kollegianerne motiveres og fastholdes i en grønnere adfærd. Mit projekt tager udgangspunkt i min casestudieundersøgelse af kollegierne Abildgården og Bavnegården i Sorø, hvor jeg kortlægger kollegianernes behov. Metoden hertil er indsamling af data på et fremtidsværksted om miljø afholdt for udvalgte kollegianere. Her viser sig nogle tendenser, som bliver betydningsfulde for tilrettelæggelsen af en grøn omstilling. Heriblandt er et individualistisk fokus på risici og gevinster for kollegianerne selv, hvor selve miljøhensynet synes mindre vigtigt, samt en ringe udviklet evne til at tænke utopisk og dermed innovativt. 14 dage senere besvarer kollegianerne et opfølgende, kvalitativt spørgeskema. De væsentligste resultater er, at kollegianerne har en intention om at gøre en indsats for at skabe et grønnere kollegium, men ikke formår at handle i fællesskab, og at flertallet individuelt ændrer adfærd efter fremtidsværkstedet. Af min analyse af teori og empiri konkluderer jeg, at Sorø Boligselskab kan implementere grønne tiltag gennem en top-down beboerdreven innovation, hvor de specifikke tiltag udvikles og implementeres af kollegianerne i et samarbejde med Sorø Boligselskab. En konkret metode, der kan anvendes i den grønne omstilling, er nudging, hvor nudges udvikles og implementeres af kollegianerne selv, så deres valg træffes på et oplyst grundlag. En miljøkonsulent fra Sorø Boligselskab bør derfor i omstillingsprocessen facilitere et læringsrum, hvor kollegianerne danner et fællesskab og får kompetence til at skabe grønne løsninger. For at motivere og fastholde kollegianerne skal miljøkonsulenten lede dem ud fra frivillighed organiseret i teams og en styrende koalition, så de beskæftiger sig med det, de er begejstrede for, og er selvledende. Derved har de en reel mulighed for at være medskabere. Afslutningsvis perspektiveres til, hvordan Sorø Boligselskab fremadrettet kan etablere en varig, kontinuerlig, grøn udvikling. 3

4 Abstract Sustainable development demands that the resources of the earth are managed in a way where future generations are guaranteed clean water, fresh air and healthy food. Today the world consumes resources like fossil fuels to an extent which causes climate change and has negative impacts on the environment. Buildings consume 40% of the total fossil fuel usage, therefor the social housing sector has the possibility to take environmental responsibility in order to reduce this consumption. In this bachelor project, my focus is on how Sorø Boligselskab can implement a green change on colleges, and how to motivate and continue greener behavior on campus. My project is based on a case study of the colleges Abildgården and Bavnegården in Sorø, to find out the residents needs. This method is a collection of data in a future workshop about the environment, organized for selected residents of the college. The workshop brings up some tendencies that will be influential for the organization of a green change. Among these tendencies, the residents have an individualistic focus on risks and profits but, the very environmental consideration seems less important, also, there is a poor ability to think utopic and thereby innovative. 14 days later the residents answers a qualitative questionnaire. The significant results are, that the residents have an intention to do active environmental work, but they are not able to negotiate and act in a unison. Furthermore, the majority of the participants in the future workshop changed their individual daily practices. On the basis of my analysis of theory and empiricism I conclude that Sorø Boligselskab can implement green initiatives by leading a top-down resident driven innovation were the specific initiatives are developed and implemented by the residents in cooperation with Sorø Boligselskab. A method that can be used in this development is nudging. An environmental adviser from Sorø Boligselskab can in the green business development facilitate a learning lab, were the residents establish unison and get competent in creating green solutions. To motivate and maintain these green habits the adviser will lead the residents by volunteer principles, organized in teams with a guiding coalition. The residents will then work with what they are enthusiastic about and become self-leading. Hereby, Sorø Boligselskab has the opportunity to lead a successful green change. Finally I will draw a perspective for how Sorø Boligselskab can establish an enduring and continuing green development for the future. 4

5 Indholdsfortegnelse DEL Indledning Forforståelse og forundersøgelse Problemformulering Problemstillinger Genstandsfelt og afgrænsning Målgruppe Videnskabsteori Metodiske overvejelser Fremtidsværksted som metode Facilitering af fremtidsværksted Valg af deltagere Afvigelser i metoden og fejlkilder Valg af teori DEL Hvorfor grønne kollegier? Bæredygtig udvikling Boligsektoren Fremtidens grønne bolig Kollegiet som læringsarena Del Muligheder og barrierer hos kollegianerne på fremtidsværkstedet Kollegianernes fremtidsudkast Opfølgende spørgeskema Samarbejde mellem kollegier og boligselskab Manglende ansvarsfølelse Ungdomskultur og fællesskaber Det medskabende dialogfelt Læringsrum Individualisme Oplysning og motivation Praksis og læring

6 9.9.1 Den umiddelbare praksis Den kollektive praksis Strategisk ledelse og kommunikation Top-down beboerdreven innovation Motivation - ledelse af frivillige Empowerment og nudging som metode DEL Den politiske beboer Empowerment og nudging som libertær paternalisme Miljøledelse Viljen til et grønnere kollegium Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

7 DEL Indledning Verdenssamfundet forbruger Jordens ressourcer i mængder, der overstiger naturens kapital. Altså forbruges ressourcerne, som blandt andet er fødevarer, vand, skov og fossile brændstoffer 1, hurtigere end de dannes, og den naturlige balance i økosystemerne ødelægges 2. Samtidig vurderer FN s Klimapanel (IPCC), at menneskeskabte stoffer og processer, som for eksempel produktion af el og varme, fremstilling og transport af fødevarer samt affald heraf, fører til klimaforandringer 3 og andre miljøbelastninger 4. Derfor er den danske Klimalov (2014) iværksat med den politiske målsætning, at Danmark i 2050 er et lavemissionssamfund 5, hvor energiforsyningen baseres på vedvarende energi 6. Danmark har endvidere internationale reduktionsforpligtigelser i FN s klimakonventions Kyotoprotokol Men i en analyse i magasinet Ræson fremgår det, at FN-målsætninger i meget få tilfælde virkeliggøres af regeringerne, fordi det internationale samarbejde ikke formår at opnå enighed, og fordi målene ikke er forpligtigende. Virksomheder er derimod handlekraftige, fordi de indgår bindende samarbejdsaftaler 8. Et eksempel er konsulentfirmaet Rambøll, der har indgået et samarbejde med DTU-studerende. De studerende arrangerer kampagnen SAVE på tre DTU-kollegier og nedsætter energi- og vandforbrug ved at udbrede viden og skabe et fællesskab omkring reduktion af forbruget. Unge bruger 20 % mere energi end voksne, hvorfor der er god grund til at gøre en indsats for at reducere netop deres energiforbrug 9. Eksemplet viser, hvordan grøn adfærd kan fremmes i boligen, så beboernes miljøbelastning reduceres. Det er samtidig et billede på, at lokale beboer kan alliere sig med virksomheder med ekspertviden. Endvidere illustrerer det, at gode vaner ikke nødvendigvis kommer af politiske strategier, men at den menneskelige 1 Fossile brændstoffer: Fællesbetegnelse for olie, kul og naturgas. Dannet af organisk materiale, der i millioner af år er blevet udsat for varme og tryk under jorden. Climate Minds, Energiproduktion Økosystemer: Betegnelse for den dynamiske vekselvirkning der er mellem naturens organismer og uorganisk materiale. Miljøministeriet, Økosystemer og naturtyper. Global Footprint 2010, s Klimaforandringer: IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change )taler om den menneskeskabte klimaforandring forårsaget af menneskeskabte drivhusgasser, bl.a. CO2. gasserne ligger som en dyne i troposfæren, og øger den globale temperatur. Temperaturstigningseffekter på økosystemerne, bl.a. vandkredsløb og havcirkulation, identificeres som klimaforandringer, og er i visse tilfælde en miljøbelastning. Forbruget af fossile brændstoffer, forringer eksempelvis luftkvaliteten. Unric, Hvad er klimaforandringer? IPCC: 2013, s. 11, Lavemissionssamfund: Et ressourceeffektivt samfund med en energiforsyning baseret på vedvarende energi og markant lavere udledninger af drivhusgasser fra øvrige sektore. Energistyrelsen, Aftale om klimaloven, Energistyrelsen, Aftale om klimaloven, Retsinformation BKI nr. 35 af 27/10/ Ræson:Politikkerne kan ikke redde klimaet Rambøll: Studerende skærer 15 % af energiforbruget,

8 energi, der både udvikler og implementerer løsninger samt ændrer adfærd og bryder ud af gamle handlemønstre, er effektfuld. Ifølge teorien om borgerdreven innovation er borgere en væsentlig ressource og kilde til forbedringer og forandringer 10. Det er de, fordi netop de har en praksisviden om udfordringerne i arbejdet 11. Ligeledes har beboere i alment boligbyggeri en særlig viden, som kan udnyttes i en omstillingsproces. Samtidig har den globale finanskrise gjort op med datidens ledelsesforståelse om effektivisering og har nu større fokus på læring og kreativitet for at sikre udvikling og vækst 12. Hele 40 % af Danmarks samlede energiforbrug går til boligens drift; vand-, el- og varmeforbrug, hvorfor der her ligger et stort reduktionspotentiale 13. Jeg finder det derfor relevant at undersøge, hvordan det almene boligbyggeri kan fremme grøn adfærd på eksisterende kollegier gennem involvering og inddragelse. 1.1 Forforståelse og forundersøgelse I min forundersøgelse kontakter jeg fem kollegier og til sidst to kollegier i Sorø 14 for at undersøge muligheden for at afholde et arrangement under temaet miljø. Jeg møder mod forventning barrierer i form af manglende interesse og en formel struktur, der gør det svært at handle, hvilket kan være en barriere mod kompetenceudvikling og dermed mod innovation 15. Min refleksive fortolkning af empirien inddrager jeg i min subjektive forforståelse, ligesom det faktum, at jeg selv bor på kollegiet Bavnegården i Sorø, også former min forforståelse 16. Jeg har på baggrund af min fortolkede empiri valgt at tage udgangspunkt i kollegierne Abildgården og Bavnegården i Sorø, fordi min relation hertil er tættere. Ifølge frivillig ledelsesteori er relationen et vigtigt parameter i motivationen 17. Min forforståelse af unge kollegianere er, at de er meget forskellige: Nogle har en sporadisk viden om miljø, men kan have interesse i de økonomiske besparelser ved at reducere vand-, el- og varmeforbruget, imens andre er engagerede og ønsker at gøre en aktiv indsats for miljøet. 10 Darsøe 2013, s Høyrup 2012, s Aagaard 2012, s Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Byggeriet i Danmark, Grønjords Kollegiet og Taarnby Kollegiet, Rigshospitalets Kollegium, Otto Mønsteds Kollegiet, Idun Kollegiet, Bavnegården og Abildgården 15 Kotter 1999, s Launsø et. al. 2011, s Boll et. al. 2014, s. 61 8

9 Jeg vil i nærværende bachelorprojekt analysere og komme med forslag til, hvordan Sorø Boligselskab (SB) gennem strategisk kommunikation og borgerdreven innovation kan skabe et grønnere kollegium. 1.2 Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående arbejder jeg ud fra følgende problemformulering: Hvordan kan boligselskaber implementere tiltag for at skabe et grønnere kollegium, og hvordan kan de motivere kollegianerne til at deltage i processen samt fastholde miljøbevidste vaner? Problemstillinger Hvorfor er grønne kollegier aktuelle i et miljø- og samfundsmæssigt perspektiv? Hvordan kan SB ved at medtænke muligheder og barrierer opnå en succesfuld, grøn omstillingsproces? Hvordan kan SB inddrage kollegianernes egne motiver i en omstillingsproces, hvor kollegianerne opnår læring og ejerskab? Hvilke muligheder har kollegianerne for selv at være medskabere af et grønt kollegium? 2.0 Genstandsfelt og afgrænsning Genstandsfeltet i bachelorprojektet er en casestudieundersøgelse af, hvordan SB kan skabe et grønt kollegium i et helhedsperspektiv med fokus på energireduktion, indeklima og affaldssortering. Jeg har indgået en samarbejdsaftale med syv kollegianere fra henholdsvis Abildgården og Bavnegården i Sorø for at analysere behov og ønsker, samt at afdække hvilke tiltag SB kan implementere. Jeg afgrænser mig fra at belyse, hvordan beboerdreven innovation på lokalplan kan påvirke politiske beslutninger, som multi-level perspective modellen ellers giver indblik i Målgruppe Min primære målgruppe er det almene boligselskab, der som udlejer af boliger har mulighed for at tage et større miljøansvar i det almene boligbyggeri på et strategisk niveau 19. Min sekundære målgruppe er beboere på kollegier. SB råder over kollegierne Abildgården og Bavnegården i Sorø. Kollegierne er etplansbyggerier og består begge af to diagonale længer med et fælleshus i midten. Bavnegården er opført i 1991 og har 30 værelser 18 Geels og Schot 2007, s Energi & Miljø

10 på 20 m² med eget toilet og bad. Abildgården fra 1987 har 40 værelser magen til 20. Kollegierne huser studerende og elever fra forskellige fag. 4.0 Videnskabsteori I min undersøgelse af, hvordan SB kan skabe grønnere adfærd og værdier på kollegierne, opererer jeg under forskellige paradigmer og forskningstyper, som beskrives nedenfor. Analysen tager udgangspunkt i aktionsforskningens utopiske fremtidsværksted, hvor kernespørgsmålet er: Hvordan skal vi leve? Metoden forsøger at forene kollegianernes kritiske tanker med deres drømmescenarier, hvilket konkretiseres i fremtidsudkast til, hvordan de kan skabe et grønnere kollegium 21. Utopisk værkstedsarbejde danner grundlag for social læring. Social læring forstås her som den gensidige udveksling og det samspil, der sker i fællesskabet og skaber socialitet. Læringsprocessen sker derfor i relation til og med andre. Det er på en gang en individuel erfaringsdannelse og et kollektiv kulturarbejde 22. Hvordan denne læring forløber, uddybes i afsnittet om læringsrum. Min aktionsforskning er derfor forandringsog handlingsorienteret og er inspireret af den handlingsrettede forskningstype, fordi min hensigt med fremtidsværkstedet er at skabe handlekraft og empowerment hos kollegianerne, så de motiveres til at være aktive medskabere. Kvalitetskriteriet er, at det utopiske fremtidsværksted skaber en læring og fremmer grøn adfærd 23. Den sociale læring er en personlig dannelse. Dannelsen forudsætter et kollektivt arbejde med udformningen af deltagernes fremtidsudkast samt virkeliggørelsen af deres ønsker. Desuden kræver social læring, at deltagernes løsningsforslag overskrider deres egen lokale kontekst på kollegiet. Det vil sige, at deres forslag kan gælde i et større perspektiv, og at de gør sig fri af deres holdning om, hvad der ellers er muligt. Derfor skal værkstedet også være frisættende og have et emancipatorisk formål. Når deltagerne tror på, at de kan skabe deres hverdag på en ny måde, etableres en kollektiv ansvarlighed, der myndiggør deltagerne 24. Herved lægges op til, hvordan de i fællesskab og i samarbejde med SB kan involvere sig og få indflydelse på, hvilke eventuelle tiltag der skal implementeres i en omstilling. Denne forståelse har rod i kritisk teori, og jeg 20 Sorø Boligselskab Brinkmann og Tangaard, 2010, s Brinkmann og Tangaard, 2010, s Launsø et. al. 2011, s Brinkmann og Tangaard, 2010, s

11 bevæger mig derfor primært under det kritiske paradigme. Derved får jeg en normativ rolle, hvor jeg viser kollegianerne deres handlerum; hvad der er muligt, og ikke hvordan de skal handle 25. Sekundært arbejder jeg under det fortolkningsvidenskabelige paradigme, hvor kollegianerne er min primære datakilde til at forstå intentionelle forklaringer 26. For at svare på, hvilke tiltag der med fordel kan implementeres, identificerer jeg muligheder og barrierer samt motivationsfaktorer, hvorfor jeg benytter aktionsforskningen i form af det utopiske fremtidsværksted 27. Som opfølgning på fremtidsværkstedet uddeler jeg to uger senere et kvalitativt spørgeskema til deltagerne. Det sker for at følge op på, om adfærden er blevet påvirket, og hvordan den i så fald har ændret sig 28. Jeg anvender den forstående forskningstype til at forstå kollegianernes perspektiv og kontekst. I bestræbelsen mod at få en kontekstafhængig viden benytter jeg SB og dets to kollegier som casestudie. Det er netop casestudiets force, at der opnås en forståelse af det specifikke felt, som er egnet til at blive overført til lignende kontekster 29, hvilket er et kvalitetskriterium for forskningstypen 30. Således er dataindsamlingen fra den forstående forskningstype bevæggrunden for den handlingsrettede forskningstype. I dataindsamlingen under den forstående forskningstype er jeg ikke neutral og distanceret. Mine fortolkninger er konstrueret på baggrund af allerede fortolkede virkeligheder og bygger derfor på den dobbelte hermeneutik 31. Endelig vil jeg bevæge mig ind i det empirisk-analytiske paradigme for at få indblik i videnskabelige lovmæssigheder omkring forbrug og miljø 32. Derfor behandler jeg kvantitative data ud fra den forklarende forskningstype, hvor kvalitetskriterierne fordrer validitet og generaliserbarhed. Desuden er det et kvalitetskriterium, at jeg som professionsudøver forholder mig neutralt til indsamlede data og empiri Metodiske overvejelser I min baggrundsempiri undersøger jeg muligheden for at komme ud på kollegier for at undersøge kulturelle tendenser i en bredere kontekst. 25 Launsø et. al. 2011, s Launsø et. al. 2011, s Brinkmann og Tanggaard, 1010, s. 186, Launsø et. al. 2011, s Flyvbjerg 2010, s Launsø et al. 2011, s Launsø et. al. 2011, s Launsø et. al. 2011, s Launsø et. al. 2011, s

12 Gennem , facebook og telefon skaber jeg en kontakt til en kontaktperson på hvert af de fem kollegier, som dog vælger ikke at afholde fremtidsværksted 34. På baggrund heraf vælger jeg at foretage min aktionsforskning på kollegierne Abildgården og Bavnegården, som udgør min case. I første omgang sender jeg en fælles besked ud på facebook og erfarer igen manglende tilslutning. Jeg henvender mig derfor til kollegianerne via en privat facebookbesked, hvor de fornemmer vigtigheden af deres deltagelse. 5.1 Fremtidsværksted som metode Fremtidsforsker Jungk har udviklet fremtidsværkstedet som en metode til at få deltagernes erfaringer og drømme til at forandre fremtiden. En forudsætning er derfor, at de har lyst til forandring 35. I mit casestudie udfordres dette, fordi jeg selv har opsøgt deltagerne og på forhånd har valgt temaet miljø. Indirekte vil metoden gøre deltagerne bevidste om miljøforhold, hvilket i sig selv kan påvirke adfærden i en mere bæredygtig retning 36. Den kvalitative metode, hvor brugerinddragelse er et krav, sikrer, at eventuelle tiltag sker på deltagernes præmisser, og det er netop dem, jeg ønsker at motivere og inspirere til aktivt at skabe et fællesskab omkring miljøudviklingen 37. Fremtidsværkstedet består af tre faser: Kritikfasen, som er den første fase, er en brainstorm over alt, hvad deltagerne finder kritisabelt inden for temaet miljø. Jeg fastsætter en tidsramme på 20 minutter, så tempoet er hurtigt. I takt med at problempunkterne ytres, skriver jeg dem op på en flipover. Derefter får deltagerne tre stemmer, de kan placere på de problemer, de finder vigtigst. De problempunkter, der har fået stemmer, bliver tematisk ført sammen og udvalgt til at blive arbejdet videre på 38. I idéfasen skal deltagerne i fællesskab finde kreative og utopiske løsninger på de udvalgte problemer 39. Til slut arbejder deltagerne i realiseringsfasen. De udarbejder handleplaner for at løse problemerne, hvilket foregår i to mindre arbejdsgrupper. De bliver bedt om at tænke realistisk, men bruge de gode ideer fra utopifasen. Deltagerne får et ark, hvorpå de fastsætter mål, delmål, tidsplan og uddelegering af opgaverne, så 34 Forundersøgelse, fremgangsmetode og kontakt se bilag 1, 1a, 1b, samt invitation bilag 2 35 Vanebryderne: How to make a future workshop, Brinkmann og Tanggaard 2010, s Nielsen og Nielsen 2010, s Jungk og Müllert 1989, s Jungk og Müller 1989, s

13 ansvaret placeres 40. Af disse udarbejder jeg en værkstedsbog, der er deltagernes handleplan og min empiriske dokumentation 41, 42. Deltagerne på fremtidsværkstedet underskriver en samarbejdsaftale, hvorved jeg har deres samtykke til at benytte deres udsagn fra en lydfil optaget på værkstedet. Deres navne ændres i transskriberingen, så de af etiske hensyn er anonyme. Af samme grund fremgår samarbejdsaftalen ikke i bilagene Facilitering af fremtidsværksted Facilitering betyder at sørge for, at processen forløber lettere gennem rammesætning og struktur 43. På værkstedet er det vigtigt, at deltagerne føler sig trygge, så de tør ytre sig ærligt. Det er min hensigt, at de fysiske rammer med stearinlys, farveblyanter og farvede plancher skal skabe en kreativ og tryg atmosfære. Jeg starter med at præsentere mig selv og gennemgår fremtidsværkstedets faser og regler 44. Jeg tager udgangspunkt i Jungks fremgangsmåde og udarbejder min egen manual tilpasset de specifikke forhold 45. Jungk mener, at vi gennem opfostringen har glemt at bruge fantasien og derfor har behov for at åbne kreativiteten op 46. Derfor forsøger jeg at etablere et trygt læringsrum 47. Jeg faciliterer som det første en relationsdannende øvelse, hvor deltagerne skal rangordne sig efter deres stemmeleje, så de får en fælles oplevelse. Bagefter skal de skrive deres navn på et stykke papir og tegne det dyr, der repræsenterer deres uddannelse, så de får mulighed at fortælle noget om sig selv Valg af deltagere Deltagerne er udvalgt ud fra kriterierne om, at jeg højst kender dem ved navn og ud fra Darsøes innovationsdiamant, hvor innovation er mest effektiv, når ikke-viden og relationer kommer i spil 49. Derfor vælger jeg deltagere med forskellig uddannelsesbaggrund, så de repræsenterer forskellige vidensområder. Dog er tre ud af de syv deltagere fra ernæring og sundhedsuddannelsen. Deltagerne repræsenterer derfor ikke et gennemsnitligt kollegium i Danmark, men er repræsentative for kollegier i Sorø, da mange studerende i 40 Jungk og Müllert 1989, s Brinkmann og Tanggaard, 1010, s. 99, Værkstedsbog, se bilag 4 43 Darsøe 2012, s Vanebryderne, Fremtidsværksted Jungk og Müller 1989, s Manual for fremtidsværksted, se bilag 5 46 Jungk og Müller 1989, s Læringsrum: Skabelsen af organisatoriske rammer der fremmer innovationskompetence. Darsøe 2012, s Darsøe 2013, s Ikke-viden og viden: Et element i innovationsdiamanten. Innovation sker, bedst når disse er et dynamisk samspil med hinanden, hvor oplevelser kobles til praksisviden. Darsøe 2012, s

14 Sorø går på Ankerhus 50. Deltagerne er henholdsvis tjenerelev, serviceteknikerelev, pædagogstuderende, markedsføringsøkonomstuderende og tre ernæring og sundhedsstuderende Afvigelser i metoden og fejlkilder Jeg tilrettelægger fremtidsværkstedet, så det er tilpasset de specifikke forhold, jeg befinder mig i. Derfor medvirker blot syv deltagere i stedet for 15-25, hvorfor der er mindre mulighed for en mere omfangsrig diskussion. Jo større deltagelsesprocent på kollegiet, jo større chance er der for, at ideerne videreføres og har en effekt 51. I mit fremtidsværksted foregår utopifasen i fælles forum i stedet for i mindre arbejdsgrupper for at bevare en vis dynamik imellem deltagerne. I realiseringsfasen deles gruppen dog i to. Risikoen kan dog være, at deltagerne ikke får et tilstrækkeligt ejerskab over temaerne, fordi de ikke fordyber sig i et specifikt tema. Da kollegianerne ikke befinder sig i en nødsituation i forhold til miljøet, kan fremtidsværkstedet synes irrelevant og overflødigt. Derfor har jeg sat en tidsramme på to timer i stedet for op til flere dage. Dette kan gøre processen mere effektiv, men kan også bevirke, at deltagerne ikke når at fordybe sig 52. I arbejdet med dataindsamlingen under den forstående forskningstype bør forholdet mellem kollegianerne og mig som professionsudøver være præget af både nærhed og distance, hvor jeg både kan sætte mig ind i deres værdisæt og samtidig analysere gruppen udefra. Dette udfordres dog, idet jeg selv er beboer på kollegiet Valg af teori Jeg anvender begreberne bæredygtig udvikling og økologiske fodspor for at redegøre for den miljømæssige nødvendighed af en grøn omstilling. Indledningsvis anvender jeg desuden Scharmers Teori U om at presence fremtiden som en argumentation for den samfundsmæssige relevans af grønne kollegier 54. Der er flere sociologiske teorier om samfundstendenser. Heriblandt findes Giddens og Honneth, men jeg har på baggrund af min analyse valgt at benytte Ziehes teori om tematiseringen og informalisering i ungdomskulturen, Baumans teori om fællesskabets opløsning samt Becks teori om individualisme, alle med et perspektiv på det moderne og senmoderne samfund med relevans for ungdomskulturen. 50 Launsø et. al s Jungk og Müller 1989, s Jungk og Müller 1989, s Launsø et al. 2011, s Scharmer 2008, s

15 Jeg belyser kollegianernes læringsprocesser ud fra Darsøes teori om læringsrum og benytter i den sammenhæng Høyrups perspektiv på medarbejderdreven innovation. Darsøe er aktionsforsker inden for kreativitet og innovation med henblik på at forandre praksis, hvilket passer til netop mit formål 55. Jeg vælger at kalde det beboerdreven innovation i stedet for medarbejderdreven innovation. Med Schatzkis praksisteori samt Gram-Hanssens fortolkning af praksisteori i et energiforbrugsperspektiv anvendes teorien til at forstå, hvordan praksisser skabes og ændres. Forandringskommunikation er et velafdækket emne, som Petersen blandt andet har uddybet. Jeg fandt, at teorien om strategisk kommunikation af Femø Nielsen var oplagt til at undersøge, hvordan SB strategisk kan skabe ejerskab af omstillingen 56. Herunder benytter jeg dele af Kotters otte-trins model om forandringsledelse 57. For at målrette kommunikations- og ledelsesformen til kollegianerne definerer jeg kollegianerne som frivillige og benytter derfor konsulentfirmaet Ingefairs teori og motivationsværktøjer 58. Filosoffen Coffs teori om det etiske handlerum anvender jeg til at sætte spørgsmålstegn ved, om kollegianernes har en reel mulighed for at handle bæredygtigt 59. Jeg inddrager begrebet nudging som metode til adfærdspåvirkning ud fra adfærdsforskerne Guldborg Hansen og Maaløe Jespersens danske definition af nudging 60 og diskuterer, hvorvidt nudging kan anvendes som en metode til at skabe empowerment hos kollegianerne. Jeg forholder mig kritisk til metoden ved at inddrage artiklen Nok af nudge Darsøe 2012, s. 18, Femø Nielsen 2012, s Kotter 1997, s Ingerfair: En konsulentvirksomhed der uddanner frivillige og ansatte i at arbejde med frivillige. Boll et al. 2014, s Coff 2006, s Guldborg Hansen og Maaløe Jespersen, Inudge.dk, Due og Munk: Nok af nudge

16 6.0 Læsevejledning Nærværende bachelorprojekt er inddelt i fire dele: I del 1 introducerer jeg projektet videnskabeligt og metodisk. I del 2 redegøres for, hvorfor udviklingen af grønne kollegier er aktuel i et miljø- og samfundsmæssigt perspektiv. På baggrund af indsamlet empiri analyserer jeg i del 3 kollegianernes behov samt de muligheder og barriere i kollegiekulturen, som har indvirkning på, hvorledes SB bør tilrettelægge en grøn omstillingsproces, hvor beboerne gennemgår en læringsproces til at være aktive medskabere. Afslutningsvis vil jeg i del 4 diskutere, hvorvidt kollegianerne har en reel mulighed for at handle etisk og politisk i forhold til miljøet, og om nudging og empowerment kan forenes og fremme læringen og praktiseringen af grøn adfærd. 16

17 DEL Hvorfor grønne kollegier? I 2012 fandtes der ungdomsboliger inklusivt kollegier i Danmark. Selvom kollegier blot udgør under 2,8 % af Danmarks samlede boligtyper, mener jeg, at det er en fordel at implementere tiltag her, der skaber kompetence i grøn adfærd. De unge på kollegier er netop i en fase, hvor de skal grundlægge deres egne vaner og rutiner, hvilket de højst sandsynligt vil tage med ved fraflytning. Formentlig ender de i et parcelhus, der med sine 44,4 % er den mest udbredte boligtype i Danmark, og den boligtype der forbruger mest energi i forhold andre boligtyper 62. Undersøgelser konstaterer, at det er rentabelt at investere i energibesparende renovering af eksisterende bygninger, fordi besparelserne er større end investeringsomkostningerne. De energibesparende renoveringer er eksempelvis komponenter i klimaskærmen, bygningens facade, hvor teknologien bevirker en reduktion i varmeenergiforbruget 63. Men helt konkret kan beboere også selv reducere vand-, el- og varmeforbruget. Eksempelvis kan en gennemsnitsfamilie spare 650 kroner årligt ved at slukke helt for elapparater i stedet for at benytte standbyfunktionen. Desuden kan beboere spare op til 80 % af elforbruget ved at installere nye spare- eller LEDpærer, og ved at installere en sparebruser er det muligt at spare op til 50 % på vandforbruget 64. Tommerup og Svendsen påviser, at der ikke foreligger nogen tekniske eller økonomiske barrierer i at reducere energiforbruget eller implementere energibesparende installationer i hjemmet, fordi de tekniske løsninger allerede er opfundet og tilgængelige. Tværtimod er det manglende viden og interesse hos befolkningen, der er årsag til, at boligejere ikke renoverer deres bygninger 65. Viden og læring kan derfor blive et vigtigt redskab for SB til at fremme grøn adfærd. Med de økonomiske fordele kan det undre, at boligselskaber ikke investerer i grøn ejendomsdrift. I følgende afsnit beskriver jeg først, hvad en bæredygtig udvikling af energiforbrug og affaldsmængde vil sige, og på baggrund heraf undersøger jeg muligheder og barrierer for en grøn omstillingsproces i boligbyggeriet Energistyrelsen: Energistatistik 2012, s Tommerup og Svendsen 2006, s.619, Miljø & Energi Energirigtig ejendomsdrift Tommerup og Svendsen 2006, s Holm et. al 2014 s

18 7.1 Bæredygtig udvikling I 1983 blev WCED 67 etableret af FN for at varetage de voksende miljøproblemer og bekymringen om de begrænsede naturressourcer, og resultatet blev rapporten Vores Fælles Fremtid i Rapportens definition på bæredygtig udvikling tager højde for den økonomiske, miljømæssige og sociale udfordring, der er i forbindelse med produktion og forbrug 68, og lyder: En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare 69. Udviklingen bør altså foregå på en måde, så kommende generationer stadig har gode livsbetingelser såsom rent vand og ren luft. I energimæssig sammenhæng betyder det, at forbruget af fossile brændstoffer reduceres, så de ikke forurener luft, vand og jord, men opretholder sunde økosystemer. Energien bør derfor komme fra vedvarende kilder såsom vind- og solenergi 70. Selvom det samlede materialeforbrug er faldet siden 2005, er Danmarks økologiske fodaftryk 71 stadig tre gange så stort som verdensgennemsnittet. Danmark er ligeledes et af de lande i EU, der producerer mest affald per indbygger, og meget af affaldet forbrændes og går tabt i stedet for at blive genanvendt på en bæredygtig måde Boligsektoren En væsentlig grund til, at byggeriet generelt endnu ikke er bæredygtigt, er ifølge Holm og Stauning, at selve byggeprocessen involverer flere forskellige aktører, der repræsenterer hver deres videnssystem, og at disse ikke indgår i et samarbejde. I processen og resten af byggeriets levealder er der ingen ansvarlige aktører for økonomi og miljø 73. I strategisk kommunikationsteori er ansvars- og opgaveplaceringen essentiel, fordi det sikrer en velorganiseret proces WCED: World Commission on Environment and Development 68 Miljøministeriet: Grøn strategi hvad er bæredygtig udvikling? Brundtland-kommissionen: Vores Fælles Fremtid 1987, s Brundtland-kommissionen: Vores Fælles Fremtid 1987, s Økologisk fodaftryk: Det produktive areal, der anvendes for at producere den mængde, der forbruges. Bæredygtig udvikling, Økologiske fodspor Miljøstyrelsen: Grøn velfærdspolitik. Natur- og miljøpolitisk redegørelse 2014, s Holm og Stauning: Hvordan skal vi bygge og bo? 2007, s Femø Nielsen 2010, s

19 7.3 Fremtidens grønne bolig For at imødekomme miljøproblemerne er der flere udviklingstendenser indenfor grønne boliger. Heriblandt Halmhuse 75, intelligent byggeri 76 og økologiske landsbyer med sociale bygninger og krav om arkitektur 77. Disse bygninger udgør et mulighedsscenarie for fremtiden, og det er denne fremtid, SB og kollegianerne kan sigte mod. Udviklingen af bygningskonceptet energineutralt byggeri ZEB (Zero Energy Buildings) er endnu et fremtidsscenarie. Bygningerne er designet til at have et lavt energibehov, som dækkes af fossilfri brændstoffer 78. Udover at nedsætte udslippet af drivhusgasser 79 og minimere afhængigheden af fossile brændstoffer kan konceptet medføre økonomiske fordele grundet reducerede driftsomkostninger og et bedre indeklima 80. Det er imidlertid ikke nye bygninger, SB skal anlægge, men SB og kollegianerne kan hente inspiration herfra. Boligens design kan også afgøre, hvorvidt affaldet sorteres, men den bedste måde at reducere affaldets indvirkning på miljøet er at reducere affaldsmængden. Det europæiske miljøagentur foreslår blandt andet, at europæerne affaldssorterer, så råstofferne genanvendes 81. Her er affaldssortering således en individuel opgave, der fordrer ny adfærd. Indsatsen for energireduktionen og affaldssortering i eksisterende bygninger hænger derfor i praksis sammen med ændringer af individuelle vaner og adfærd 82. SB kan opnå økonomiske og miljømæssige fordele ved at investere i energieffektiv ejendomsdrift, og affaldssortering vil ligeså skabe værdi for samfund og miljø. Investeringer i grønne tiltag kan derfor ses som en shared value-strategi, der både skaber økonomisk værdi for virksomheden og for samfundet Kollegiet som læringsarena Grønne kollegier er et skridt på vejen mod et lavemissionssamfund. Begrebet grønne henfører til bæredygtighed. Eksempelvis sidestiller miljøstyrelsen med sin rapport Grøn Velfærdspolitik velfærd med et rent miljø og benævner det grøn velfærd 84. Ifølge Energistrategien 2050 skabes velfærd gennem grøn vækst, fordi det sikrer en bæredygtig forsyning af ressourcer Halmhuset: Halmhuset, DTU informatik, Intelligente Bygninger Økosamfundet Dyssekilde Svendsen (Red) et. al. 2014, s Drivhusgasser: gasarter bl.a. CO2, der skaber naturlig drivhuseffekt. Brøndum et. al. 1999, s Svendsen (Red) et. al. 2014, s Det Europæiske Miljøagentur(EEA): Hvordan kan vi reducere affaldsmængden og udnytte affaldet bedre? Kotter 1997, s Erhvervsmagasinet CSR: Interview med Mark Kramer Miljøministeriet: Grøn Velfærdspolitik. Natur- og miljøpolitisk redegørelse 2014, s Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi 2011, s.7 19

20 Vil Danmark fortsat være et konkurrencedygtigt velfærdssamfund, må befolkningen også have de fornødne kompetencer til at skabe et sådant 86. Ifølge Scharmer står alle mennesker med spørgsmålet om, hvordan udfordringer løses 87. Udfordringerne er heriblandt, at det globale system ikke ændrer sig trods videnskabelige beviser for klimaforandringer, og at det veletablerede uddannelsessystem ikke formår at udvikle og skabe: menneskers medfødte evne til at tilpasse sig og forme fremtiden. At kunne netop dette, at tilpasse sig fremtiden og udvikle de menneskelige evner i et fremtidsperspektiv, er for mig at se den kernekompetence, som bør udvikles i dette århundrede. Når vi evner at tilpasse os og forme fremtiden, bliver vi medskabere af fremtidens verdensøkonomi, frem for blot ofre for udviklingen 88. Boligselskaber skal ikke blot skabe grønne kollegier gennem top-down styring 89. De skal omstille kollegierne gennem borgerdreven innovation, der giver beboerne kompetence til at agere bæredygtigt og skabe innovative løsninger for fremtiden. Kollegier skal være læringsarenaer, der gennem adaptive og innovative læringsprocesser 90 myndiggør unge til at tilpasse sig fremtiden på bæredygtig vis 91. Men hvordan kan boligselskaber strategisk omstille kollegierne til læringsarenaer? Først og fremmest er det nødvendigt at forstå kollegianernes behov, hvorved implementeringen af tiltag sker i overensstemmelse med kulturen, så omstillingen forankres 92. Del Muligheder og barrierer hos kollegianerne på fremtidsværkstedet På baggrund af de økonomiske og miljømæssige fordele ved at skabe grønne kollegier vil jeg analysere min empiri fra fremtidsværkstedet og afdække generelle tendenser hos kollegianerne. Denne viden vil gøre det lettere for SB at tilrettelægge den grønne omstilling efter konkrete muligheder, barrierer og behov. 9.1 Kollegianernes fremtidsudkast På fremtidsværkstedet udformer kollegianerne tre mål ud fra deres kritikpunkter: Bedre affaldssortering, sundt indeklima og renovering af kollegierne, hvilket de udarbejder tre handleplaner ud fra 93. I kritikfasen 86 Ingerslev og Elmholt 2012, s Scharmer 2008, s. 223, 9 88 Scharmer 2008, s Skriver et al. 2004, s Adaptiv læring: At lære at beherske bestemte opgaver så de bliver en rutine. Rutinen skaber overskud til handlefrihed og variation og er derfor forbundet med innovativ læring, hvor individet evner at udfordre og reflektere. Høyrup 2012, s Læringsarena: Et læringsrum hvor rammerne for innovationskompetence kan vokse. Darsøe 2013, s Femø Nielsen 2010, s

21 nævnes energibesparende elinstallationer i form af LED, men dette stemmes ikke videre. Jeg vælger alligevel at tage punktet med, fordi uafhængigheden af fossile brændstoffer er vigtig i et bæredygtigt samfund. At forslaget ikke bliver viderestemt kan være et billede på, hvor usynligt energiforbruget virker, fordi det ikke er visuelt målbart på kollegierne, hvor meget den enkelte forbruger. Til slut på fremtidsværkstedet stiller jeg derfor nogle spørgsmål om energi, som jeg inddrager i analysen. I ønsket om bedre affaldssortering har kollegianerne fokus på selve muligheden for at affaldssortere og formidlingen af, hvordan der affaldssorteres korrekt. Temaet sundt indeklima kommer af en markant utilfredshed omkring skimmelsvamp i lejlighederne. Kollegianernes løsninger herpå centrerer sig om formidling af sundt indeklima og bedre isolering. I forlængelse heraf kommer det tredje punkt, renovering af bygningerne, som en mere omfattende løsning på et sundere indeklima Opfølgende spørgeskema I min spørgeskemaundersøgelse 14 dage efter fremtidsværkstedet undersøger jeg de kortsigtede ændringer i deltagernes daglige vaner. Fire ud af syv svarer, at de har ændret vaner, og hos alle fire drejer det sig om ændring af udluftningsvaner. To af dem, der ikke har ændret vaner, skriver, at de har viden om temaerne i forvejen, hvorfor de allerede gør det rigtigt. To af deltagerne sorterer mere affald end før, imens én svarer, at hun ikke sorterer affald, fordi der stadig ikke er mulighed for at sortere 95. Den oplevede relevans af at skabe et grønnere kollegium varierer: Tre af deltagerne udtrykker, at det giver mening at gøre en aktiv miljøindsats på kollegiet på grund af den individuelle sundhed. For to af deltagerne giver det mening på grund a selve miljøet 96. Til spørgsmålet om at gøre en aktiv miljøindsats på kollegiet svarer en af deltagerne, at han vil fortælle om min (hans) viden og måske lave en pjece 97. En anden deltager svarer til spørgsmålet om, hvad hun i så fald lærte: At det ville kunne føres ud i verden fordi vi er flere der ønsker dette. Hvor meget vi egentlig selv kan gøre 98. Dette kan forstås sådan, at fremtidsværkstedet har efterladt en refleksion over, at kollegianerne selv kan have indflydelse og tage ansvar for at skabe forandringer, hvilket kan ses som empowerment 99. Karakteristisk for svarene er, at alle deltagere svarer ja til, om de ønsker at gøre en aktiv indsats for miljøet, men at ingen har udført nogen af opgaverne fra handleplanerne 100. En af grundene kan være, at opgaverne 93 Handleplaner, se bilag 6 94 Værkstedsbog, se bilag 4 95 Resultater af fremtidsværksted, se bilag 7 96 Resultater af fremtidsværksted, se bilag 7a 97 Spørgeskema, se bilag 7b 98 spørgeskema se bilag 7c 99 Andersen et. al s Resultater af fremtidsværksted se bilag 7a 21

22 er for upræcise, og at ansvaret ikke er blevet klart placeret, men også at der er brug for yderligere facilitering. Generelt har vanerne ændret sig i en positiv retning på kort sigt, og flere har en oplevelse af, at det er muligt at gøre en forskel. 9.3 Samarbejde mellem kollegier og boligselskab Det italesættes på fremtidsværkstedet, at kollegianerne oplever SB som en modstander, og at der ikke bliver gjort noget ved problemer som skimmelsvamp og affaldssortering. I samtalen om, hvordan kollegianerne håndterer et problem, siger Thor: Så det gælder om at have et samarbejde, så man har på skrift, hvad boligselskabet og hvad vi har aftalt, men så kan de ikke komme bagefter og pege fingre 101. Dette viser et mistillidsforhold mellem kollegianerne og SB præget af afmagt og bekymringen for selv at komme til at stå med ansvaret for eksempelvis problemer med skimmelsvamp, hvilket tidligere har været tilfældet. Dertil siger Søren: Er det ikke Lone, der bor her, der har haft reoler med.. med skimmelsvamp, og så fik hun at vide, det var hendes egen skyld? 102. Ligeledes er der en stor utilfredshed med de manglende muligheder for affaldssortering. Robert udtrykker en eftertrykkelig vrede mod SB ved at sige: Det ville bare være det mindste at stille en sådan ekstra fucking skraldespand op, der siger fucking metal 103. Dette er et tydeligt eksempel på en oplevelse af, at de ønsker, som kollegianerne selv finder rimelige, ikke bliver hørt og indfriet af SB. Til at vurdere konflikten mellem SB og kollegianerne bruger jeg Konflikttrappen. Jeg identificerer konflikten som værende på det røde trin, hvor der findes en åben fjendtlighed, og hvor det gælder om at vinde over den anden part 104. Kollegianerne ser SB som en aktør, der har ansvaret for, at forholdene ændrer sig, og de oplever, at de ikke selv har mulighed for at gøre noget. En af konsekvenserne af konflikten er, at Robert gør oprør mod SB på grund af mulighederne for affaldssorterings, som han finder dårlige: Altså jeg, jeg putter alt i samme, men det er mere som en form for.. hvad, hvad hedder det.. sådan stille protest 105. En omvendt rollefordeling, hvor kollegianerne er aktive medskabere af forbedrede forhold i samarbejde med SB, bliver altså ikke italesat. 9.4 Manglende ansvarsfølelse Flere af deltagerne udtaler sig under fremtidsværkstedet på en måde, som kan tolkes som, at de ikke mener, de selv bør tage ansvar. I samtalen om hvad kollegianerne eventuelt selv kan gøre for at forbedre for- 101 Transskribering se bilag 8 s Transskribering se bilag 8 s Transskribering se bilag 8 s Branchearbejdsmiljørådene, Konflikt trappen konflikters udvikling Transskribering se bilag 8 s

23 holdene, indvender Hannah: Men er det ikke sådan mest, at det ikke er boligselskabet, der gør noget? 106. I gruppearbejdet er Søren ligeledes ikke meget for at skrive konkrete navne på ansvaret for opgaverne. Han spørger sin gruppe: Og så opgavefordelingen.. det jo bare i fællesskab, ikke?, hvortil jeg spørger, hvem det helt præcis er, og han svarer: Altså vil du have navne, eller hvad? 107. Under fremlæggelsen af dette gruppearbejde spørger jeg gruppen, om de har tænkt sig at indkalde til et opfølgende ekstra møde, og Søren svarer undvigende: Hvis han fandt det nødvendigt, så.. vil John være meget velkommen til det 108. Gruppen er altså ikke motiveret til selv at tage ansvar for opgaven, men mener, at kollegieformanden John bør lede processen. Senere siger Søren: Og næstformændene kunne også støtte op om det, det er sammen med de frivillige, der nu skulle være fra kollegierne. Den bedste situation ville selvfølgelig være, hvis alle havde lyst til at hjælpe 109. Dette er lidt paradoksalt, da de ikke selv har lyst til at tage ansvar, mens det er tydeligt for dem, at det vil være positivt for processen, hvis alle i fællesskab støtter op om det. Gruppen har fastsat projektets deadline til 1. februar, såfremt det bliver sat i gang med det samme. Robert, som her er tilhører, spørger: Lige her og nu? 110, hvilket viser, at kollegianerne ikke ser sig selv som medskabere med ansvar og kompetencer, og at de ikke er parate til at handle. Robert siger under sin gruppes fremlæggelse, at opgavefordelingen i projektet er: [ ] et samarbejde mellem kollegianerne og boligselskabet 111, hvilket heller ikke udnævner gruppen selv eller andre som igangsættere eller tovholdere. I dagligdagen føler de sig ikke som del af et fællesskab, og opgaver bliver derfor ikke løst i fællesskab. Eksempelvis påpeger Hannah: Altså man tænker lidt: Nå okay, der bor 29 andre, hvorfor, så kan det jo ligeså godt være en af dem end mig for eksempel, ikke? 112. Fordi kollegianerne heller ikke har lyst til at tage ansvar alene, bliver opgaverne ikke løst, og de venter på, at SB handler. En medårsag kan være den danske velfærdsmodel, der kan resultere i, at ansvaret placeres på systemet. Der opstår en tendens til, at når noget må gøres, er det systemet, der må gøre det 113. Den manglende ansvarsfølelse kan også skyldes, hvad Ziehe benævner informaliseringen. Det daglige, understrukturerede liv udgør rammen for unges hverdag og medvirker til, at unge kræver et synligt bevis, før de går ind i en proces, hvorfor de stiller spørgsmålet: Hvad får jeg ud af det? 114 Grønne tiltag kan synes mindre vigtige, hvis effekten kun kan måles på langt sigt. Eksempelvis vil reduktionen af fossile brændstof- 106 Transskribering se bilag 8, s Transskribering se bilag 8 s Transskribering se bilag 8 s Transskribering se bilag 8 s Transskribering se bilag 8 s Transskribering se bilag 8 s Transskribering se bilag 8 s Kokholm, T. Danske Kommuner nyhedsmagasinet 15.maj Ziehe 2004, s

24 fer forbedre luftkvaliteten, men det vil ikke være direkte mærkbart for kollegianerne selv, men for deres børnebørn 115. Til gengæld er sundt indeklima et kortsigtet, mærkbart gode, hvorfor emnet tages op. 9.5 Ungdomskultur og fællesskaber Ifølge Ziehe er tematisering ligeledes en tendens i ungdomskulturen, hvor unge skaber et værn mod de mange informationer og muligheder, de gennem forskellige medier præsenteres for 116. Denne tendens er årsag til, at skalaen for, hvad der er acceptabelt, indsnævres. Hvis informationer ikke har en kobling til de unges egenverden og vaner 117, bliver det svært for dem at acceptere og forstå dem 118. Dette værn mod fremmedhed kan også ses på fremtidsværkstedet, hvor kollegianerne ikke har lyst til at tage ansvar, fordi miljøtiltagene opleves som et fremmed område. Ungdomskulturen er ifølge Bauman et billede på ét af mange ustabile orienteringspunkter 119, hvor den personlige frihed prioriteres højere end fællesskabet. Sociale fællesskaber er blevet skrøbelige, hvorfor ingen tør knytte sig til et bestemt, socialt miljø. Oplevelsen af et fællesskab kræver et socialt miljø, som bevares i længere tid, så miljøet absorberes og bliver velkendt og trygt 120. Især på kollegier er der stor udskiftning af beboere, så oplevelsen af fællesskab og tilknytning kan være svær at fremkalde. De ustabile orienteringspunkter kan være årsag til, at kollegianerne ikke ønsker at indgå i et fællesskab på kollegiet og dermed heller ikke ønsker at binde sig i et fællesskab om miljøforbedrende handleplaner Det medskabende dialogfelt En barriere mod at skabe grønne kollegier, hvor kollegianerne er aktive medskabere, kan derfor være, at de ikke oplever det som vedkommende, ikke oplever sig selv som medskabere og måske derfor ikke tager ansvar. Derfor er det nødvendigt, at SB fremmer oplevelsen af, at miljø er relevant, og at kollegianerne har en mulighed for at være medskabere. Ifølge Scharmers Teori U forandres sociale felter 121, når systemer forandrer sig. Men ofte oplever individet den sociale virkelighed som noget ydre, hvor det ydre skaber virkeligheden. I min case oplever kollegianerne, at SB alene har indvirkning på kollegiets forhold, og de forstår ikke, hvordan denne virkelighed skabes. Ifølge teorien er der fire samtalefelter, som er afgørende for, om deltagerne i sociale felter udvikler sig og bliver medskabere, der føler, at de har evne og magt. Første felt er dialogen præget af høflige rutiner, og 115 Miljøministeriet, Integration af miljøhensyn i energipolitik Ziehe 2004, s Egenverden: Det personlige og subjektive syn og forståelse på sit eget liv og på verden. Ziehe 2004, s Ziehe 2004, s Orienteringspunkter: Et socialt miljø af længere varighed. Bauman 2002, s Bauman 2002, s Sociale felter: Kollektive adfærdsmønstre der afhænger af relationer. Scharmer 2008, s

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM FORMÅL MED DAGENS PROGRAM Give en smagsprøve på CSR Vise hvordan CSR og business kan gå hånd i hånd Give inspiration til at arbejde videre med med CSR 1 Aarhus School of Business Aarhus University ONS

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk Implementering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU FM og bæredygtighed 6. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU Jesper Ole Jensen, SBI/Aalborg universitet Program:

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

Opnå en god dialog med boligejeren

Opnå en god dialog med boligejeren Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering

FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN. Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering FLEMMING EFTERSKOLE SELVEVALUERING HVORDAN SÅDAN Indeholder forskellige evalueringsmetoder og modeller til selvevaluering INDHOLD Baggrund for selvevaluering Side 3 Værdigrundlag for Flemming Efterskole

Læs mere

GREEN KEY GREEN DREAMS

GREEN KEY GREEN DREAMS GREEN KEY GREEN DREAMS EN VI RON MENT 1 VI TÆNKER PÅ MILJØET OG DIN KOMFORT Du har valgt en Green Key (Grøn Nøgle) virksomhed. Det betyder, at du automatisk er med til at passe på miljøet, da vi lever

Læs mere

Den grønne læseplan. Indhold

Den grønne læseplan. Indhold Den grønne læseplan Indhold Den grønne læseplan... 2 Baggrund, motivation og mål med læseplanen... 2 Grundlag for skolen... 2 Overordnede målsætninger... 3 Læseplanen... 4 Indskoling... 4 Mellemtrin...

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Energilandsby en del af fremtidens landsby

Energilandsby en del af fremtidens landsby Energilandsby en del af fremtidens landsby Lyø sætter fokus på energien 13:00 Velkomst v. Rasmus Andersen 13:05 Fremtidens landsby v. Jens Peter Jacobsen 13:15 Energi og Klima i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

- Borgernes omstillingsparathed over for lavtemperatur fjernvarme

- Borgernes omstillingsparathed over for lavtemperatur fjernvarme Energiantropologi - Borgernes omstillingsparathed over for lavtemperatur fjernvarme Fokus Hvilke udfordringer kan der være ved at få fjernvarmemodtagere med, når man vil nedsætte temperaturen i fjernvarmesystemet?

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel Organisation/ virksomhed Målgruppe for projektet Kort beskrivelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Et grønt skridt foran

Et grønt skridt foran DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag B Helle Strøm STU-SamfundsfagBhh1214-F15-MAR Oversigt

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Klimabarometeret 2015

Klimabarometeret 2015 Klimabarometeret CONCITOs klimabarometer har siden afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse viser blandt andet, at et stort og stabilt flertal af

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere