Ubetalt regning. Langt over grænsen. Kært barn. Psykopatiens natur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ubetalt regning. Langt over grænsen. Kært barn. Psykopatiens natur"

Transkript

1 17. oktober årgang Dansk Psykolog Forening 17 Ubetalt regning ADHD skal opdages i barndommen. Personligt og samfundsøkonomisk kan prisen være høj, hvis diagnosen først stilles i voksenalderen. Side 4 & 6 Kært barn Vrede unge. Udadreagerende. Uden for pædagogisk rækkevidde osv. Hvad stiller vi op? SIDE 8 Langt over grænsen Nogle hænger psykologen ud på internettet. Ytringsfriheden tillader meget harsk kritik. SIDE 13 Psykopatiens natur Er der en kobling mellem psykologiske kernekompetencer og egenskaber hos psykopater? SIDE 14

2 17. oktober årgang Dansk Psykolog Forening Vrede unge. Udadreagerende. Uden for pædagogisk rækkevidde osv. Hvad stiller vi op? SIDE 8 ADHD skal opdages i barndommen. Personligt og samfundsøkonomisk kan prisen være høj, hvis diagnosen først stilles i voksenalderen. SIDE 4 & 6 Nogle hænger psykologen ud på internettet. Ytringsfriheden tillader meget harsk kritik. SIDE Er der en kobling mellem psykologiske kernekompetencer og egenskaber hos psykopater? SIDE 14 LEDER Af en eller anden grund bruger vi hellere milliarder barn på at helbrede eller lappe nødtørftigt sammen end opståkært millioner på at hindre skaderne i at Langt over grænsen Ubetalt regning Psykopatiens natur Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Et nationalt anliggende H vem ejer egentlig forebyggelsesansvaret i Danmark, når det handler om børn og unge? Et sådan spørgsmål får ikke mange til at markere. Anledning til at undre sig er der altid, men aktuelt har vi fået en kraftig påmindelse, i og med Vidensråd for Forebyggelse nu har publiceret sin rapport om Børn og unges mentale helbred. Rådets særlige interesse i at tage temaet op skyldes dels, at mentale problemer udgør en meget stor del af sygdomsbyrden hos børn og unge, dels den tydelige kobling mellem mentale helbredsproblemer tidligt i livet og forekomsten af psykiske symptomer eller lidelser senere i livet. Problemerne er i stigning, konstaterer rapporten, og der udskrives regninger, som senere skal betales af den enkelte, de nærmeste og samfundet. Listen over problematikker er ikke rar læsning: Medicinforbrug, stress, søvnmangel, ensomhed, selvskade, psykose, selvmordsadfærd Af indlysende grunde kan vi ikke sidde med hænderne i skødet og vente på, at snebolden ruller sig større og større. Én gruppe giver anledning til ekstra opmærksomhed, nemlig de børn og unge, som mistrives, men som er for lette til psykiatrien. I mange tilfælde har samfundet ingen tilbud til dem, eller tilbuddene er vilkårlige. Børn af psykisk syge eller på anden måde ressourcesvage forældre skal vi også hjælpe bedre end nu. Problemet rækker dog hele raden rundt og kalder på indsatser på alle offentlige platforme og en del private. I første række må vi pege på kommunerne, fordi daginstitutioner og skoler møder børnene tidligt og har mulighed for at opdage børnenes mistrivsel, så de kan få den hjælp de har brug for, så deres udvikling og trivsel ikke lider skade Af en eller anden grund bruger vi hellere milliarder på at helbrede eller lappe nødtørftigt sammen end millioner på at hindre skaderne i at opstå. Det er et nationalt anliggende, at vi begynder at prioritere klogere og hjælpe bedre lige dér hvor barnet eller den unge befinder sig. Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax: Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Redaktion: Claus Wennermark, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 9744 ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: Modelfoto, Colourbox Annoncer 2014 Job- og tekstsideannoncer mv.: DG Media, tlf , Anfør Psykolog Nyt i emnefeltet Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): Psykolog Nyt, tlf > Psykolog Nyt > Annoncer Abonnement/2014: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 19 3/11 21/ /11 5/ /12 9/ Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 TRUSSEL Op mod 25 psykologer risikerer at miste jobbet i Arbejdstilsynet, hvis der ikke afsættes penge til området på næste års finanslov. En fyringsrunde kan føre til flere anmeldelser af psykiske arbejdsskader. Psykologer risikerer fyreseddel Iløbet af dette efterår finder Arbejdstilsynets 25 psykologer ud af, om deres job bliver skåret væk på grund af besparelser. Det sker, når regeringen i løbet af efteråret har forhandlet en ny finanslov på plads. I det nuværende finanslovsudspil er der ikke sat penge af til den ekstrabevilling, som i dag finansierer lønnen for i alt 120 medarbejdere i Arbejdstilsynet. Det vækker bekymring hos Bjørn Giesenbauer, der er fælles tillidsrepræsentant for psykologerne i Arbejdstilsynet. - Hvis de politiske forhandlinger ender som regeringens nuværende finanslovsudspil, hvor der intet er sat af til at opretholde disse job, er det naturligvis meget bekymrende, lyder hans melding. Spænder ben for egne mål Bjørn Giesenbauer påpeger, at regeringen i en arbejdsmiljøstrategi frem mod 2020 selv har opstillet et mål om 20 procent færre psykiske overbelastninger på landets arbejdspladser i 2020 sammenlignet med Det har jeg svært ved at se, hvordan vi som samfund skal komme i mål med, hvis ekstrabevillingen ikke afsættes. Der er tale om nogle vigtige aktiviteter, som har betydning for virksomhedernes forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer. Især fordi Arbejdstilsynet har en særlig, målrettet indsats på det psykiske arbejdstilsynsområde, som alle 25 psykologer arbejder med i et eller andet omfang. Væsentlige dele af psykologernes arbejdsopgaver finansieres i dag af ekstrabevillinger fra finansloven, der udløber i slutningen af Bevillingerne er ikke en del af den faste bevilling til Arbejdstilsynet. I øjeblikket arbejder man med flere målrettede tilsynsaktiviteter, som har fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Hovedparten af de 25 psykologer bidrager til disse opgaver, forklarer Bjørn Giesenbauer. Han tør dog endnu ikke spå om, hvor stor risikoen er for en fyringsrunde, der også rammer psykologpersonalet. - Ryger alle 80 millioner kroner, er det klart, at vores medlemmer nok ikke kan undgå at blive ramt. Under alle omstændigheder vil det have alvorlige konsekvenser for Arbejdstilsynets opgaver. Uhensigtsmæssig sparerunde Udsigten til en fyringsrunde fremkalder også panderynker hos Eva Secher Mathiesen, formand for Dansk Psykolog Forening. - Når vi nu ved, at antallet af anmeldelser af psykiske arbejdsskader er stærkt stigende i disse år, virker det uhensigtsmæssigt at fjerne en bevilling, der netop sikrer forebyggelsen af denne type arbejdsskader, siger hun. Der er endnu ikke sat en deadline for finansloven Men der kan godt gå flere måneder, før medarbejderne i Finanstilsynet får besked, vurderer Bjørn Giesenbauer. - I første omgang skal vi finde ud af, om der overhovedet bliver afsat nogle ekstra bevillinger, og så må vi forholde os til forhandlingsresultatet. Henning Due, pressekonsulent PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 UNDERSØGELSE Af Nana Lykke Ubehandlet ADHD koster dyrt modelfoto: COLOURBOX Ubehandlet ADHD koster det danske samfund 2,8 mia. årligt. Samtidig har manglende behandling kolossale konsekvenser for den enkelte ADHD-ramte. Det viser nye tal fra Rockwoolfonden. V oksne med konstateret ADHD tjener mindre, har højere ledighed, er mere syge og mere kriminelle end den øvrige del af befolkningen. Desuden får de oftere andre psykiske diagnoser og er oftere udsat for trafikulykker og ofre for forbrydelser. Det viser en helt frisk analyse fra september 2014, foretaget for Rockwoolfondens Forskningsenhed af forskere fra Copenhagen Business School, Aarhus Universitets Hospital og University of Nottingham. Analysen er funderet på personer, som først har fået diagnosen ADHD, efter at de er fyldt 18 år. Tallene viser, at hver person med ubehandlet ADHD koster det offentlige godt kr. om året i udgifter til overførsler, sundhed, anbringelser, trafikulykker SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 og kriminalitet. Samtidig må den ADHD-ramte leve med en årsindtægt, der er kr. lavere end deres søskende uden ADHD. Med i tallene er ikke de personlige omkostninger, som ADHD-ramte og deres pårørende lider under. - Det har store personlige følger at vokse op med ADHD. Livet bag tallene er anbringelser, uafsluttet skolegang, arbejdsløshed, sygdom, ulykker og fængselsdomme. Vi og især økonomerne var overraskede over, at resultaterne var så markante. Der er simpelt hen ikke en parameter, hvor de ikke placerer sig dårligere, siger psykolog Anne-Mette Lange, der har taget initiativ til undersøgelsen. Initiativ og ekspertgruppe Anne-Mette Lange hentede inspiration til undersøgelsen i London, hvor hun blev uddannet klinisk psykolog og var beskæftiget med ADHD i børnepsykiatrien. Her så hun, hvor meget det betød, at en økonom satte tal på, hvad psykisk sygdom koster den enkelte og samfundet. - Det gav politisk vilje til at gøre noget, og den britiske regering har længe investeret i øget adgang til evidensbaseret behandling og systematiske tiltag for mennesker med psykiske problemer. Anne-Mette Lange kontaktede derfor CBS i København, som kunne bidrage med at afdække de hjemlige omkostninger ved ADHD. Hendes egen rolle var den at være ekspert på ADHD og på det danske sundhedssystem i tilknytning hertil. Analysen viser ikke, hvordan undersøgelsens personer ville have klaret sig, hvis deres ADHD var blevet opdaget og behandlet tidligt, men Anne-Mette Lange er ikke i tvivl om, at en indsats på et bredt spektrum ville have gjort, at de var blevet mødt med forståelse frem for negative reaktioner: - Alene det ville have givet dem bedre forudsætninger i barndommen. Og med en god plan og strukturerede, systematiske indsatser ved vi, at man kan undgå negative følgevirkninger. Tidlig og struktureret indsats Anne-Mette Lange mener, at det ville revolutionere behandlingen at sætte tidligt ind: - Treårige børn er jo sjældent alvorligt adfærdsforstyrrede, og kunne man forhindre, at fx personlige nederlag og indlæringskomplikationer manifesterede sig, ville de måske senere i livet slippe for at blive placeret uden for hjemmet, få studiemæssige problemer eller komorbide lidelser som fx angst. Anne-Mette Lange leder i øjeblikket et forskningsprojekt, hvor hun træner forældre til 3-6-årige børn med ADHD. Projektet foregår på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov, hvor 200 børn med forældre træner koncentration, impuls-kontrol og arbejdshukommelse. Formålet er at reducere symptomerne og forebygge de personlige, familiære og sociale omkostninger, ADHD ofte har. Projektet er importeret fra udlandet, hvor det har vist sig at have god effekt også på børnenes evne til at fordybe sig og på forældrenes opfattelse af deres egen forældreevne. - Medicin er ikke godkendt til små børn, blandt andet fordi der er uhensigtsmæssige bivirkninger. Forældrene er lykkelige for et specialiseret tilbud frem for den meget forskellige indsats, de ellers møder. Ifølge Anne-Mette Lange er ADHD-behandlingen i Danmark alt for tilfældig. Hun finder det stærkt problematisk, fordi skolebørn med ADHD har stort behov for hjælp. - Skolernes støtteforanstaltninger varierer markant fra kommune til kommune og helt ned til den person, man knyttes til. Desuden mangler lærerne efteruddannelse i, hvordan man inkluderer børn med ADHD. Det er min oplevelse, at lærerne rigtig gerne vil hjælpe, men de har jo selv fået deres sag for med den ny skolereform, hvor de skal inkludere alle børn i den normale undervisning. - I Danmark er vi ikke gode til at implementere evidensbaserede behandlinger i folkeskolen, skønt der findes indsatser, som kunne forbedre præstation i skolen. Sundhedsstyrelsens retningslinjer for ADHD-behandling siger ellers, at medicin ikke kan stå alene et synspunkt, børnepsykiatere deler. - Hvad der skal til, er en tidlig indsats til små børn og deres forældre, evidensbaserede skoleindsatser, efteruddannelse af lærere, og politisk vilje til at investere i børn med psykiske problemer. Det skal være en multimodel, og spørgsmålet er, om politikerne vil investere i en systematisk og sammenhængende indsats. Men analysen viser, at vi ikke har råd til at lade være. Udgifterne til ubehandlet ADHD er unødvendigt store og overstiger behandlingsudgifterne mange gange. - Der bør investeres for at spare for hver krone, der investeres til rettidig og effektiv behandling af ADHD, vil det være muligt at opnå besparelser i andre offentlige budgetter, fastslår Anne- Mette Lange. Nana Lykke, webredaktør Læs om undersøgelsen Man kan læse mere om undersøgelsen fra Rockwoolfondens Forskningsenhed. Se nyhedsbrevet september 2014 på Anne-Mette Lange

6 Fik diagnosen for sent Interview: Thomas Dideriksen voksede op med ADHD, uden at han selv eller andre kendte diagnosen. D a Thomas Dideriksen var barn var ADHD ikke opfundet, så diagnosen fik han først i 2010, 38 år gammel. Han kunne med egne ord have været sparet for mange trælse oplevelser, hvis han selv og andre havde vidst bedre. I dag har Thomas det godt. Han er gift, har to børn og er uddannet kok. I øjeblikket går han hjemme med en søn på fem måneder, og indtil for nylig arbejdede han som kok og vejleder for kokkeelever på revalidering. Men i tiden før diagnosen var der meget, han godt ville have undværet. - Jeg kunne ikke finde ud af, hvad der var galt. Derfor har jeg brugt meget liv på at såre mig selv og folk omkring mig og på at hoppe fra det ene job til det andet, rejse væk og brænde broer både erhvervsmæssigt og følelsesmæssigt. - Det er svært at sige, hvilke problemer der skyldtes ADHD, hvilke der kom af livet på fire børnehjem, og hvilke der fx stammede fra mine forældre. Men jeg havde i hvert fald mere fart på og en vildere fantasi end de fleste. De fragmenter, jeg husker fra de tidlige år på børnehjemmene, er afsavn, magtkampe, fastholdelse og utryghed og de senere år tæv og slagsmål med de andre unge, og ydmygelser fra personalet. - I skolen var jeg enten på flugt fra eller på jagt efter de store, og jeg stolede kun på få voksne og få børn. Som ung var jeg en periode kriminel. Ikke ofte, men det skete, at jeg stjal en bil, kørte hurtigt og begik indbrud. Jeg tror, at meget kunne have været anderledes, hvis jeg havde fået den rigtige hjælp. - Hverken forældre, pædagoger eller lærere vidste, hvordan de skulle tackle mig. ADHD fandtes jo ikke, men hvis de nu havde vidst, at ADHD er et syndrom med mangler i frontallapperne, ville de have vidst, at jeg er meget let at styre. Det havde været vidunderligt, hvis de fx bare engang imellem havde kunnet spore min bevidsthed ind på det, der skulle ske om lidt som: Om lidt skal vi spise eller Om lidt er vi færdige. Thomas husker nu også få gode lærere, som han elskede. Det var dem, som viste forståelse for ham. - Men jeg var nu heller ikke så krævende. Jeg var jo ikke ond, men faktisk også et fantastisk rart barn. De lærere, der ikke kunne lide mig, var dem, der ikke forstod mig. Diagnose og vendepunkt Vendepunktet kom først, da en konsulent på jobcentret fik kig på ham og andre ledige, der blev ved at miste deres job. Han blev udredt og fik diagnosen ADHD hos en speciallæge. Herefter fik han kognitiv træning hos en psykolog og fik styr på, hvad ADHD er generelt og for ham selv. Han har lært at være opmærksom på sin impulsive adfærd og at finde strategier, når han fx bliver presset, fordi han ved, at pres giver ham nogle uhensigtsmæssige reaktioner. - Jeg har i dag tæt kontakt til min psykiater og tager medicin i perioder, hvor jeg fx skal præstere og koncentrere mig. Medicin giver mig overskud og gør, at jeg kan kompensere, for ADHD en er der jo stadig. Hvis du har fået fjernet et ben, vokser det jo heller ikke ud, fordi du får en protese. Lige nu har jeg ikke behov, hvor jeg er hjemme med min søn. I dag er Thomas både glad for sin ADHD og tilfreds med sit liv. Han er ikke skredet fra sin kæreste eller blevet dumpet. - ADHD er faktisk også dejligt. Det er godt at kunne komme op i et helt andet energiniveau. Jeg er kok og god til at have meget på menuen, nok fordi jeg har lignet en a la carte hele mit liv. Jeg har mange kolleger, som har haft en tryg opvækst, og som er brændt sammen og er gået rystende hjem. Det har jeg aldrig oplevet. Det kilder bare, når det hele vælter. Arbejdet med revalidenderne har han af andre grunde været nødt til at sige farvel til. Dette arbejde gav rigtig meget mening, så han vil formentlig finde noget, der ligner igen. - Der er nogle ting, som jeg bedre kan hjælpe med end andre. Fx kan jeg forberede elever med udfordringer til kokkeeksamen, fordi det for dem ikke kun handler om, hvilke retter man skal lave, og hvad der står i bøgerne. Jeg hjælper dem med at lave en minutplan for alle tre timer, hvor det helt detaljeret fremgår, hvad de skal gøre hvornår. Ellers begynder de at lave tingene i en anden rækkefølge, og så fucker de det op. Jeg kender simpelt hen udfordringen i, hvor detaljeret de skal hjælpes. Nana Lykke, webredaktør SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 NYE BØGER Robert E. Kaplan; Robert B. Kaiser: Frygt dine styrker. Illustrerer det paradoksale i, at overdreven brug af personlige styrker kan blive en svaghed. I et af bogens eksempler beskrives en leder, der fokuserer så meget på sit eget intellekt og sin egen energi, at hun ikke formår at udnytte og udvikle de samme styrker hos andre. En anden leder er så god til at give plads til andre i beslutningsprocessen, at omgivelserne bliver usikre på, hvor han selv står. Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 93 sider, 199 kr. Ole Michael Spaten (red.): Unges identitet og selvopfattelse. Trods en selvfokuseret ungdomskultur findes der kun ganske få danske videnskabelige undersøgelser, der som udgangspunkt begriber unges selvopfattelse gennem empiriske studier. Bogen rummer en række kvantitative og kvalitative undersøgelser, der frembringer en mangesidig forståelse af unges udvikling af selvopfattelse, køn, forholdet til for ældre, kammerater, posi tionering i fritid og skole og den sociale konstruktion af identitet. Aalborg Universitetsforlag, 2014, 258 sider, 225 kr. Caroline Lilja Dam; Christina Wex: Forklædt som normal. En ærlig og barsk fortælling om en opvækst med ADHD. Caroline havde svært ved at koncentrere sig i skolen og levede mange år med etiketten velbegavet, men umoden. Virkeligheden var imidlertid diagnosen ADHD som hun fik i sommerferien, inden hun skulle starte i gymnasiet. Det blev starten på en voldsom tid, for hvordan kombinerer man gymnasiepræsta tionsræs, alkoholindtag og masser af fester med usikkerhed, Ritalin og et stort behov for struktur i hverdagen? Akademisk Forlag, 2014, 268 sider, 250 kr. Ida Skytte Jakobsen: Resiliensprocesser. En introduktion til begrebet resiliens. Bogen viser, hvordan resiliens kan forstås som en proces, som opstår i relationerne mellem personen og de miljøer, som han eller hun indgår i. Samtidig fortæller bogen, hvordan viden om resiliensprocesser kan bruges til at styrke disse relationer i praksis. Akademisk Forlag, 2014, 171 sider, 249 kr. Frank J. Barrett: Yes to the mess. Ledere skal være eksperter i improvisation. Ligesom jazzmusikere skal de kunne hæve blikket fra nodebladet, have gehør for gruppens dynamik og skabe plads til både samspil og solo-optræden. Det handler om at turde gribe chancen og den gode, improviserede idé, hvor end den opstår. I bogen viser den erfarne jazzpianist og professor i virksomhedsledelse, hvordan den improvisatoriske jazzmentalitet og de færdigheder, der følger med, har betydning for et effektivt lederskab. Dansk Psykologisk Forlag, 2014, 214 sider, 299 kr. Lea Korsgaard: Orgasmeland. Dansk Sexpol ønskede at skabe et nyt og bedre samfund, ikke med vold, men sex. De blev stiftet af Wilhelm Reich i 1930 ernes København. De ville sætte folket fri ved at give det adgang til fuldkomne orgasmer, og de kæmpede en indædt kamp mod nazister, præster og socialdemokrater. Dansk Sexpol banede vejen for den seksuelle revolution, vi plejer at tilskrive 1960 ernes og 1970 ernes ungdomsoprør. Bogen fortæller om et seksuelt ideal, der stadig styrer os i dag: Før Sexpol var det sygt at have lyst. I dag er det sygt, når lysten udebliver. Gyldendal, 2014, 432 sider, 300 kr. NYE BØGER præsenterer de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 Baggrund Man kan læse mere om Diamantforløbet og uddannelsen for professionelle på diamantforlobet.dk. Herigennem er der ligeledes kontakt til forfatterne. modelfotos: Colourbox De vrede unge Hvad gør de vrede ved os, og hvad gør vi med dem? Det har et udviklingsprojekt i Rødovre Kommune en holdning til. I Diamantforløbet lærer unge at håndtere vreden hensigtsmæssigt. SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 VREDESHÅNDTERING Af M. Dressler, C. Obel og K. Mikladal V i kender dem under mange navne, de vrede unge: Ballademagerne, de udadreagerende, dem, der er uden for pædagogisk rækkevidde mv. De findes alle vegne og er alligevel svære at forstå og håndtere både for andre unge og for os professionelle. Ofte bliver de mødt af irettesættelser, sanktioner og magtanvendelser, og ofte oplever vi, at det ikke har den ønskede effekt. Selv om de har fået at vide 100 gange, at de ikke må kaste med stole, gør de det alligevel igen. Imidlertid er det også svært at finde alternative professionelle redskaber. Disse unge er vanskelige at inkludere i det almene. De diagnosticeres ofte, og de ekskluderes ofte. I dagspressen er der jævnlig historier om dem, når de har raseret et kontor på Jobcentret, når de truer deres lærer, overfalder andre eller ikke profiterer af behandlingsprogrammer, målrettet mod netop dem. En af disse unge er Nicolai. Han er elev på den skole, hvor vi arbejder. I efteråret 2011 henvender han sig til os, fordi han er rigtig bekymret over sit temperament, som nogle gange bliver ukontrollerbart for ham. Han har ofte oplevet, at det, han gør, når temperamentet tager over, har uhensigtsmæssige og utilsigtede konsekvenser både for ham og for andre. Han er bange for at ende som sin far, fortæller han. Nicolais fars liv har været præget af ukontrollerbar aggression, han har været ind og ud af fængsler igennem hele Nicolais liv. Nicolai vil gerne have hjælp. Nicolais henvendelse bliver startskuddet til en metodeudviklingsproces, der i dag, tre år senere, har resulteret i et undervisningsforløb i vredeshåndtering for unge mellem 15 og 25 år. Vi kalder det Diamantforløbet. Det har også resulteret i et uddannelsesforløb for professionelle. Vi har hidtil uddannet 80 professionelle med forskellig faglig baggrund og fra forskellige arbejdspladser. Netop nu er vi i gang med næste skud på stammen, nemlig at udvikle et undervisningsforløb til indskolingen. Fokus i denne artikel er på vores arbejde med de unge. Det er normalt at være vred I sig selv er vrede ikke problematisk. Vrede er en af de menneskelige følelser, som kan betegnes som primær (Ekman 1994). Den er en naturlig og uundværlig del af det menneskelige følelsesmæssige repertoire. Derfor er det ikke intentionen i at arbejde med vrede, at følelsen ikke må være der, eller at den er forkert eller uhensigtsmæssig i sig selv. Vreden kan ofte mærkes på en meget konkret måde, ved øget puls ( blodet pumper gennem kroppen ) og åndedræt, svedsekretion, temperatursvingninger ( koge over ), spændinger i muskler ( at blive edderspændt ), øget adrenalinproduktion ( sommerfugle i maven ) og skælven ( ryste af raseri ). Helt centralt i vores tilgang står derfor, at der som udgangspunkt hverken er noget galt med dem eller deres vrede. Det kan forekomme banalt, men det er værd at understrege, da netop sådanne udtryksformer ofte beskrives og forklares med patologiserende og problematiserende begreber. Eftersom mange forståelser og forklaringer baserer sig på (problematisk) adfærd, bliver faren for uhensigtsmæssigt selvforstærkende processer stor. Ved i stedet at tale om handlinger frem for adfærd er det vores sigte sprogligt at adskille person fra problem, så at den unge kan opnå en forståelse, hvor nogle af mine handlinger nogle gange er et problem frem for en forståelse, hvor jeg er et problem (Winslade & Monk 2000). Det er vores erfaring, at disse sproglige forskelle sammen med en nysgerrighed på, hvordan handlinger kan forstås som invitationer, bidrager til mere hensigtsmæssige forståelser. Helt centralt i vores tilgang står, at der som udgangspunkt hverken er noget galt med de unge eller deres vrede. Vores udgangspunkt i det almene er også fundamentet for, at Diamantforløbet er et undervisningsforløb frem for et behandlingsforløb. Der er tale om en almen indføring i og udvidelse af kendskabet til og forståelsen af sig selv og vrede som fænomen. De unge er altså med på et undervisningsforløb, fordi der er noget, de gerne vil lære mere om og blive bedre til, ikke fordi de i udgangspunktet har noget eller er noget, som andre synes der skal gøres noget ved. Undervisnings- og behandlingsmæssige forløb har en række fællestræk: Man kan tale om dem som interventioner og forandringsprocesser. I Diamantforløbet forstår vi interventionen på den måde, at vi forstyrrer deltagernes forståelse af vreden, dens årsager, nødvendighed og konsekvenser, ved at introducere andre alternative forståelser og forklaringer af sammenhænge. Ved forandringsprocesser forstår vi det, at vi sigter mod at ruste deltagerne til at forandre individuelle forståelser og handlinger, måder at skabe mening på og måder at interagere med hinanden på. Diamantforløbet er et undervisningsforløb for en gruppe. Vi ønsker derfor at gøre vreden til et fælles anliggende. I stedet for at de unge går med deres vrede selv, bygger den op, handler på den, forsøger at undertrykke den, oplever de er de eneste, der har det sådan osv., lægger vi vreden ud til en fælles undersøgelse, drøftelse og forståelse. Derigennem lærer de unge, at det dels er en følelse, som andre kan genkende hos sig selv, dels er noget, man med fordel kan håndtere sammen med andre. PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 I følelsernes vold Vreden er altså en helt naturlig følelse. Men for de unge, vi beskæftiger os med, har den, i hvert fald i visse situationer, taget magten. Ofte er det den eneste følelse, disse unge refererer til de mærker ikke andre! Når vreden bliver dominerende, som hos Nicolai og de andre unge, der volder sig selv og os problemer, forstår vi den som afledt eller sekundær. Vi forstår den som en udtryksform, der involverer mange andre komplekse følelser (Simon 2005). De beskriver at låget ryger af, de går i sort eller det slår klik alt sammen almene metaforer for, at adgangen til fornuften midlertidigt er suspenderet At det netop er vreden, der blive dominerende, ser vi, i tråd med nyere udviklingspsykologi som et svar på nogle betingelser i de unges liv. Den kan fx forstås som den bedst mulige selvbeskyttelse i en familie og et miljø, der har været udfordrende for et barn. Måske har barnets andre følelser været vanskelige at forstå og håndtere for forældrene, måske har der været særlige omstændigheder i hjemmet, fx sygdom, misbrug eller, som hos Nicolai, en voldelig far. Der kan også være tilfælde, hvor vreden er blevet voldsomt fremtrædende på grund af mere enkeltstående episoder præget af tab af handleevne eller lignende, fx en skilsmisse, en trafikulykke, et overfald eller en indlæggelse på et hospital (Levine & Kline 2006). Vores forståelse af vreden, dens udtryksformer, dens kompleksitet og dens forandringspotentiale er også i god tråd med nyere neurovidenskabelig forskning i hjernens plasticitet og betydningen af spejlneuroner for den menneskelige udvikling (Hertz 2006). Forskningen viser, at hjernen udvikles og forandres ved måden, den bruges på i sociale interaktioner. Inspireret af Hertz (2009) tilvirkning af Bateson (1972) arbejder vi samlet med en forståelse af mennesket som en kompleks tilblivelse, der både indeholder biologiske, psykologiske og sociale aspekter, som forstås i og med hinanden. Vi bliver til som mennesker, både i psykologisk og neurologisk forstand via et kontinuerligt samspil med vores omgivelser og på baggrund af det medfødte potentiale, vi hver især har med os. Vi fødes alle med et stort, om end forskelligt potentiale. Der er ikke uendelige, men altid uanede udviklingsmuligheder. De uanede muligheder tilhører ikke individet. De findes i fællesskabet (Hertz 2010). SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 Vrede som traume Den forstørrede, sekundære vrede; den vrede, der bliver besværlig; den vrede, som kan forstås historisk, og som udspiller sig i konkrete situationer i relation til andre mennesker, forstår vi som traumatisk betinget. Et traume er kendetegnet ved altid at opstå i relationen mellem mennesker, deres omgivelser og konkrete begivenheder. Det kan aldrig forstås ud fra mennesket i-sig-selv, men må forstås historisk, relationelt og kontekstuelt. Også selv om det bliver en del af mennesket. Traumatiske hændelser kan være store eller små, mere eller mindre almene, enkeltstående eller gentagne. Fælles for dem er, at de er blevet til erfaringer og har fået en gennemgribende betydning for personens forståelse og håndtering af sig selv og verden. Og fælles for dem er, at de er lagret såvel kropsligt som mentalt (Levine & Kline 2006). Ofte forbindes traumer med voldsomme hændelser, men i vores forståelse er traumer en uundgåelig del af et helt almindeligt levet liv om end naturligvis ofte i en ganske anden målestok. Traumatisk funderede reaktioner kan kendes ved, at de ofte vil fremstå meget stærke i forhold til, hvad der udløser dem. Udløseren har trigget en følelsesmæssig eller sensorisk erfaring af traumatisk karakter fra den unges liv, som har aktiveret den unges alarmberedskab. Det er forståeligt og giver mening. Følelsesmæssige erindringer er kendetegnet ved ikke at være narrativt strukturerede. I modsætning til rationelt lagrede erfaringer bliver følelsesmæssige erfaringer ikke erindret som del af konkrete historier, forankret i tid og sted, men i løsrevet form og i form af sansemæssige, kropsligt funderede minder. De er lagret i det limbiske system, der alarmerer reptilhjernen overlevelsessystemet og når det alarmeres, er der ikke adgang til neocortex rationelle forklaringer og regler. Det handler ikke længere om den konkrete anledning, men om en overlevelseskamp. Overlevelseskampen giver måske ikke mening i den konkrete situa tion, hvor den udspiller sig, men giver altid mening i lyset af den unges livshistorie/erfaringer. Den feedback, vi får fra vores unge deltagere på Diamantforløbene viser, at de netop oplever deres reaktioner uden for deres egen bevidste kontrol. De beskriver at låget ryger af, de går i sort eller det slår klik alt sammen almene metaforer for, at adgangen til fornuften midlertidigt er suspenderet, fordi den unge får aktiveret sit alarmberedskab. Det er en stor belastning at have et forhøjet alarmberedskab. Og det får betydning for en lang række væsentlige forhold i tilværelsen, herunder muligheden for at lære. Med et traumeperspektiv kan voldsomme reaktioner gøres meningsfulde, både for den unge, som handler voldsomt, og for de professionelle. Vreden i Diamantforløbet Diamantforløbet er et fællesskab, der arbejder med kursisternes uanede muligheder i en social proces. Forløbet er det første skridt mod at give vrede unge flere handlemuligheder og støtte dem i at kunne forebygge utilsigtede konsekvenser. Det er herudover et ønsket udbytte, at de unge fremover vil arbejde videre med deres vanskeligheder. Forløbet giver dem erfaring med selv at kunne skabe forandringer, og handle på forhold hos dem selv, som de finder bekymrende. Netop vrede og aggressive handlinger er erfaringsmæssigt forbundet med oplevelser af kontroltab, nederlag mv. Det er modigt at begive sig ind i en proces, der handler om noget sårbart. Vreden forstås som meningsfuld og funktionel, men samtidig som mulig at dulme og erstatte (delvist) med mere hensigtsmæssige udtryksformer: så andre mennesker bedre forstår invitationen og meningen med den vrede handling og via deres respons muliggør alternative handlinger, erfaringer og selvforståelser hos den unge. Hvem den unge viser sin vrede til, og hvordan de responderer, er altså afgørende for, hvordan den unge kan udvikle sig. Formålet med Diamantforløbet er således at håndtere følelsen mere hensigtsmæssigt. Og at minimere de utilsigtede konsekvenser, når vreden ureflekteret omsættes i handlinger af aggressiv eller voldelig karakter. Endvidere kan et formål være at arbejde med at dæmpe vredens funktion og indflydelse på et menneskes liv ved fx at undersøge, hvilke andre følelser den erstatter, og hvilke gode grunde der kan være til det (Levine & Kline 2006; Hertz 2009 & 2010). Funderet i vores teoretiske fundament og de unges input i vores udviklingsproces lægger vi stor vægt på at arbejde med kropslige og sanseorienterede øvelser, der inviterer til følelsesmæssige beskrivelser, fx ud fra billeder. Gennem øvelser kobler vi følelsesmæssigt lagrede erfaringer til neocortex, får erfaringerne placeret i tid og sted og får dem koblet til rationelle forståelser. På den måde kan vredessituationer håndteres på nye måder. Endelig arbejder vi med strategier, der virker, når Låget er røget af og der faktisk ikke er adgang. Denne tilgang står i kontrast til mange andre interventionsformer, der tager afsæt i en kognitiv referenceramme. En kalkuleret sidegevinst er, at vi tager udgangspunkt der, hvor de vrede unge ofte selv oplever sig mest kompetente nemlig i det konkrete, i krop og i handling. Dette i modsætning til interventionsformer, der har refleksionen som omdrejningspunkt. litteratur Maria Dressler, cand.psych. og afdelingsleder, Camilla Obel, læreruddannet & Kasper Mikladal, cand.psych. Diamantforløbet, Rødovre Ungdomsskole Bateson, G. (1972): Steps to an Ecology of Mind. University of Chicago Press. Ekman (1994). Strong evidence for universals in facial expressions: A reply to Russell s mistaken critique. Psychological Bulletin, Vol. 115(2) Hart, S. (2006): Betydningen af samhørighed. Gyldendals akademiske forlag. Hertz, S. (2006): På udkig efter de unges invitationer. Hertz, S. (2009): Diagnoser og afmagt. Fænomenet diagnose kan ses som et udvalgt øjebliksbillede. Vera No. 47. Hertz, S. (2010): ADHD selve forkortelsen forstyrrer vores nysgerrighed! Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift 4/2010. Hertz, S. (2010): There is a crack in everything, that s how the light gets in. I Brinkman, S. (red.): Det diagnosticerede liv. Forlaget Klim. Levine, P. & Kline, M. (2006): Trauma Through a Child s Eyes: Awakening the Ordinary Miracle of Healing; Infancy Through Adolescence. North Atlantic Books. Winslade, J. & Monk, G. (2000): Narrative Mediation: A New Approach to Conflict Resolution. San Francisco: Jossey-Bass. PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 KLUMME Den elektroniske heroin? D e scroller, deler fede links, supplerer undervisningen og hjælper hinanden med opgaver. De skriver til dem, der sidder lidt længere nede i klassen. De nikker ja til, at det er en parallel verden, og at de er til stede på to planer. De giver udtryk for, at det er upraktisk ikke at have det. Vi taler Facebook anno Jeg har netop interviewet 75 unge fra gymnasier og erhvervsskoler, blandt andet om deres adfærd på de sociale medier. Et wake up call, til trods for at jeg har beskæftiget mig med ungdomskultur i mange år: Kun én af de unge var ikke på Facebook, og kun to-tre stykker var ikke på Facebook i timerne. Er der grund til bekymring? Indimellem forlyder det, at de unge forlader Facebook, fordi der er overrendt af reklamer og bedstemødre. Det ser nu ikke helt ud til at være tilfældet. Ifølge de unge er Facebook godt nok ikke så hipt som fx Instagram og Snapchat, men dog et nødvendigt og naturligt baggrundstæppe for et ungdomsliv på godt og ondt. Et stressmedie, du ikke kan undvære, siger en ung pige og fanger den dobbelthed, som flere unge giver udtryk for. Facebook er et fedt og praktisk kommunikationsmiddel. Det er her, du holder kalender, bliver opdateret på venner og events, finder information, får fat på folk og hjælper hinanden med lektier. Stedet for social kontakt uden at behøve holde kontakten i den fysiske verden. Et uformelt virtuelt kontaktknudepunkt, et afslappet forum. Men Facebook har også en anden side. En del af de unge fortæller, at de er afhængige af Facebook og af, at der skal ske noget hele tiden. Man hiver den bare op, hvis det ikke lige sker noget i et minut. Og så er de bange for at gå glip af noget, fordi det er så let at se, hvad de andre laver af sjove ting. Det er den elektroniske heroin, var der en ung fyr, der formulerede det. Det tager ens tid, og man glemmer alt det vigtige. Mellem to verdener Nogle forskere har ligefrem sat diagnose på dragning fra de sociale medier: FOMO Fear Of Missing Out, angsten for at gå glip af noget, hvis man ikke hele tiden er på. Hjerneforskere råber vagt i gevær; det går ud over indlæringen med alle de forstyrrelser. Andre mener dog, at de unge godt kan holde til det. De er digitalt indfødte, vant til navigere i info-infernoet fra helt små og har derfor udviklet en anden struktur i hjernen. Modsat voksengenerationen, de digitale immigranter, der aldrig helt vil kunne kapere mosten. Og de unge mener faktisk, at de sagtens kan navigere mellem de to verdener. At være på Facebook i timerne er ikke ensbetydende med, at man ikke kan følge med. Dengang der kom elektricitet på hoteller i USA, så man sig nogle steder nødsaget til at opsætte beroligende skilte: Brug ikke tændstikker, tryk på stikkontakten, men rolig, det elektriske lys er ikke farligt. På et ledermøde i mit job i en landboforening for år siden blev jeg belært om, at internet var no go. Landmænd er sat på jorden for at passe grise ikke for at rode med teknologi. Skulle vi virkelige have det, blev det på en pc på planteavlernes kontor. De var vant til at have med farlige stoffer at gøre. Vi har altid været bekymrede for, hvad teknologiske nyskabelser vil gøre ved os. Først er nogle imod, mens andre bliver alt for begejstrede. Men så lærer vi at håndtere de nye teknologier på en klog måde. Måske også Facebook er kommet for at blive? Og måske det faktisk bliver en central kompetence at kunne mestre de sociale medier. Og i øvrigt håndtere en dobbelttilstedeværelse på fremtidens globale digitale arbejdsmarked. Så hvis du ikke vil risikere at ende op som en digital dinosaur, kan det være, at også du skal se at blive ven med Facebook? Anne-Marie Dahl, cand.scient.pol. Fremtidsforsker, FUTURIA KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 UNDER ANKLAGE Det må man bare finde sig i Ytringsfriheden hviler på et smukt princip et forsvar for retten til at sige sin mening. Derimod er kravet om sandhedsværdi i ytringerne meget mere lempeligt. E r der grænser for, hvad man må sige om andre personer? Spørgsmålet trænger sig på i en række debatfora, hvor debatten ikke alene er kontant, men direkte hadsk. Og i vores sammenhæng ikke mindst, når det gælder den kritik, de børnesagkyndige psykologer udsættes for. De vilkår, der skaber den ofte hårde tone, blev der gjort rede for i Slagsmålet om børnene (Psykolog Nyt 16/2014), men hvad må man egentlig påstå om en psykolog, man ønsker at kritisere? Her er et eksempel, hvis hovedformål er at beskrive ytringsfrihedens grænser på juridisk grund samt hvor lidt man kan gøre, når nogen bliver angrebet uretmæssigt ud på internettet. En demokratisk rettighed To medlemmer af Dansk Psykolog Forening er gennem længere tid blevet hængt ud på internettet. Kritikeren, som har givet sig til kende, beskylder med gentagne angreb psykologerne for at have udarbejdet ugyldige børnesagkyndige undersøgelser. Påstanden fra denne person er, at undersøgelserne ikke har været grundige nok, i og med at undersøgelserne efter personens opfattelse ikke følger vejledningen om børnesagkyndige undersøgelser. Herudover beskyldes psykologerne for inhabilitet samt for ikke at have overholdt de etiske principper for nordiske psykologer. Sagen har været påklaget til Psykolognævnet, som ikke fandt nogen anledning til at kritisere psykologen. Der var så at sige intet at komme efter i sagen. Ytringsfriheden er en grundlæggende demokratisk rettighed. Den omfatter enhver form for ytring gennem et hvilket som helst medie: tale, bøger, artikler, aviser, tv, radio, spillefilm, internettet, kunst, sociale medier mv. Ytringsfriheden er forankret i Grundlovens 77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. Den danske grundlovs bestemmelse om ytringsfrihed er efterfølgende blevet cementeret af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og andre internationale konventioner. Det faktiske og det subjektive Som det fremgår, er udgangspunktet altså, at man kan sige alt dog med den begrænsning, at man skal stå til ansvar over for domstolene. Og hvad betyder så det? Det er især straffelovens grænser for ytringsfrihed, det er relevant at se på. Ifølge straffeloven kan det være strafbart at videregive oplysninger om en andens private forhold, at fremsætte racistiske ytringer, at fremsætte ærekrænkende beskyldninger (injurier) samt at fremsætte ytringer mod bedre vidende (bagvaskelse). Herudover kan man af retspraksis udlede, at man inddeler ytringer i to kategorier: ytringer om faktiske forhold og ytringer af subjektiv karakter. Hvis man ytrer sig om faktiske forhold, vil man kunne blive pålagt af domstolene at føre sandhedsbevis. Man skal altså kunne føre bevis for, at ens faktiske ytringer er sande. Fx hvis man siger, at nogen er en bedrager, så vil man skulle kunne føre bevis for denne ytring. Hvis personen ikke kan det, vil det være tale om en overtrædelse af straffeloven, ligesom det vil være muligt at anlægge en erstatningssag for ærekrænkende udtalelser ved de civile domstole. Og modsat: Hvis man blot fremkommer med sin subjektive holdning eller mening, så vil disse ytringer som altovervejende hovedregel falde inden for ytringsfrihedens grænser. Fx hvis man siger, at psykologen er en skændsel for arbejdspladsen. Disse ytringer vil man ikke kunne pålægges at føre sandhedsbevis for. I den konkrete sag har foreningen sammen med sine medlemmer vurderet, at oplysningerne på internettet ikke kan retsforfølges ved domstolene. Så retstilstanden for vores medlemmer er, at det må de bare finde sig i, hvilket må siges at være en meget utilfredsstillende situation, når man tænker på, hvilken udbredelse internettet har. Ytringsfriheden hviler på et smukt princip et forsvar for retten til at sige sin mening. Hvorimod kravet om sandhedsværdi i ytringerne er meget mere lempeligt. Om reglerne for at stå til ansvar for sine ytringer bør ændres for at komme denne slags beskyldninger til livs, er derfor et lovgivningsspørgsmål. Jørgen Andersen, cand.jur., konsulent PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 KOMPETENCE Af Anders Myszak Hvad kan vi lære af psykopaterne Kan der tænkes en kobling mellem psykologiske kernekompetencer og egenskaber hos psykopater? Ifølge psykolog Anders Myszak kan svaret være ja. S iden David McClelland i 1973 skrev sin afhandling, Testing for Competence rather Than for Intelligence, har kompetencebegrebet været vidt debatteret. Siden er det i voksende udstrækning blevet brugt af arbejds- og organisationspsykologer og af andre, der arbejder med at højne organisationers effektivitet. Selv om der bag kompetencebegrebet i lighed med så mange andre begreber, der har afsæt i den videnskabelige psykologi, er stor uenighed og mange forskellige definitioner, er der dog et fælles syn på, at kompetence handler om samspillet mellem kendetegn ved individet og en given kontekst. Når vi taler om vores faglighed, vil det være nyttigt med en debat om psykologkompetencer. Dette er ikke så enkelt, for psykologers faglighed dækker over et bredt spektrum af aktiviteter og stillinger. At psykologien som videnskab og praksisfelt spænder fra rene ontologiske overvejelser til isolerede psykofysiske målinger og derfor ikke har et særlig veldefineret videnskabsteoretisk ståsted, bidrager også til udfordringen. I lighed med mange andre faggrupper af akademikere konkurrerer de fleste psykologer, med enkelte undtagelser, med andre lignende faggrupper såvel som med autodidakte. Dette indebærer, at vi som fag og gerne i fælleskab er nødt til i højere grad at vise, hvordan vi skaber værdi for arbejdsgivere, kunder, samfundet, andre interessenter og ikke mindst os selv. En måde at gøre dette på vil kunne være at definere kernekompetencer, som vi som psykologer besidder eller burde besidde, og som adskiller os fra vore konkurrenter. Ud over at bidrage til at højne vores værdi på arbejdsmarkedet vil definitionen af kernekompetencer kunne være med til at give fornøden ilt til en række forskellige faglige diskussioner, herunder diskussioner om etik. Psykologkampagnen, nu i fase II, lægger op til en diskus sion, uden dog nærmere at gå ind i, hvad psykologkompetencer kunne være. Ligeledes beskriver De Etiske Principper for Nordiske Psykologer den adfærd, der forventes af os i vores virke, men selv om kompetencer er et hovedprincip, tilføjer dette hovedprincip ikke meget mere end at beskrive, at det er centralt for os psykologer at kende til SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 foto: Colourbox vores kompetencer, og hvordan vi bruger dem. En sådan erkendelse og afgrænsning er vigtig, men langt fra tilstrækkelig. Hvem kaster den første sten? Sammen med Simon Nørby introducerede jeg positiv psykologi i Psykolog Nyt (2006). Her pegede vi på nødvendigheden af, at vores fag ikke glemmer også at servicere dem, der ikke lider af invaliderende problemer og sygdomme. Hvilket åbner for en lidt bredere kompetence palet for psykologer. I denne artikel ønsker jeg, at vi retter vores interesse mod psykopater og stiller os spørgsmålene: Hvad, om noget, kan vi som psykologer lære os af denne gruppe af mennesker? Er det noget specifikt, som disse individer kan, og som vil kunne guide os i vores søgen efter vigtige psykologkompetencer? I kliniske kredse har man spekuleret på, om der findes succesfulde psykopater. Selve begrebet er modsigelsesfuldt, da definitionen af personlighedsforstyrrelser, herunder psykopati, forudsætter, at personen lider af patologiske symptomer, der skaber værdiforringelse på flere områder i den pågældendes liv (Kiehl & Lushing, 2014). Og som det undertiden sker, er der inden for dette område blevet opbygget en erkendelse baseret på anekdoter i stedet for på videnskabelig teoretisering underbygget af systematiske undersøgelser af høj kvalitet. Til gengæld stillede Robert Hogan, amerikansk psykolog og ekspert inden for personlighedspsykologi, sammen med sine kolleger spørgsmålet om, hvorvidt der findes positive aspekter af den mørke side af lederskab (1990). Dette arbejde er efterfølgende blevet uddybet af andre, som har undersøgt, om der findes lysere sider i nogle af den så kaldte mørke triade af personlighedstræk (Judge et al., 2009). Her har man fundet at samtlige tre, dvs. ikke kun psykopati, men også narcissisme og machiavellianisme, forudsiger såvel negative som positive sociale resultater. Det billedet af psykopatiens karakteristika, der nu danner sig, er langt mere nuanceret og skiller sig ud fra det, lægfolk og desværre en del mindre velorienterede fagfolk går rundt med. Psykopater sidstilles ofte med seriemordere og andre grove forbrydere, og selv om der er et overlap, findes der specifikke karakteristika hos psykopaterne. Psykopatiens natur Allerede i 1941 beskrev psykiateren Hervey Cleckley psykopati som overfladisk charme, upålidelighed, mangelfuld omtanke, PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 manglende empati, fravær af anger, narcissisme og uærlighed. Samtidig påpegede han, at man tit også ser nogle adaptive karakteristika, fx fravær af irrationel tænkning, balanceret social fatning, eventyrlighed samt mangel på angst. Nærmere psykometriske analyser af begrebet (PCL-R: Hare, 1991 & PPI-R, Lilienfeld & Widows, 2005) nuancerer psykopati begrebet yderliggere og placerer det langt fra lægpersoners billede af seriemordere og voldslige forbrydere. Det billede, der tegner sig efter foretagne faktoranalyser, er, at begrebet ikke spejler en ensartet og endimensionelt tilstand. Snarere lader det til at dreje sig om to brede dimensioner. I en analyse baseret på brugen af PPI-R fandt Benning et al. (2003), at disse to brede dimensioner tilsyneladende udgøres af frygtløs dominans (fearless dominance) og selvcentreret impulsivitet (self-centered impulsivity). Frygtløs dominans indeholder mange af de affektive og interpersonelle karakteristika, som kobles til psykopati. Vi taler her om frygtløshed, overfladisk charme, ufølsomhed over for angst og social dristighed. Selvcentreret impulsivitet indeholder mange af de adfærdsmæssige aspekter, der forbindes med psykopati. Fx hensynsløshed, impulsivitet og forkærlighed for antisocial adfærd. I forhold til mere eller mindre adaptive konsekvenser tegner der sig nu et tydeligere billede: hvor frygtløs dominans kan linkes sammen med adaptiv adfærd, og selvcentreret impulsivitet med ikke særlig adaptiv adfærd. I kliniske kredse har man spekuleret på, om der findes succesfulde psykopater Kevin Dutton, psykolog og forsker ved Oxford University, nuancerer billedet af psykopater: Han adskiller succesfulde og funktionelle psykopater (Dutton, 2012, 2014). Ifølge Dutton adskiller funktionelle psykopater sig fra succesfulde på basis af, om de psykopatiske karakteristika blot bruges for at opnå succes (succesfuld psykopati) eller for at styrke allerede eksisterende naturlige evner (funktionel psykopati). Her vil den succesfulde psykopat være mere drevet af egen gevinst og mindre af samfundets overordnede gode, som vil ligge nærmere den funktionelle psykopats motivation. Dutton giver dog delvis støtte til den ovennævnte to-faktorstruktur, idet han mener, at den succesfulde psykopat også vil være mindre effektiv til at kunne regulere sin adfærd, når denne regulering ikke er knyttet til personlig gevinst, dvs. i stil med selvcentreret impulsivitet. Dette vil den mere funktionelle psykopat kunne bedre. Denne forskel belyses af en anden skelnen, og som retter sig mod to andre aspekter, som ifølge Dutton indvirker på, om psykopaten er succesfuld eller funktionel: niveauet af kognitive færdigheder og prædispositionen for at bruge vold. Lavt niveau af kognitive færdigheder udelukker ifølge Dutton funktionel såvel som succesfuld psykopati. Voldelige psykopater vil dog kunne skabe succes og være funktionelle under bestemte forhold (fx elitesoldater) og ikke-voldelige psykopater under andre forhold (fx direktører), hvis de besidder et relativt højt niveau af kognitive færdigheder. Den holdning, at psykopater ikke kan være succesfulde eller funktionelle, stammer sandsynligvis fra, at vores viden om psykopati er skæv, da de fleste studier af psykopati frem til slutningen af 1970 erne blev udført på ikke-succesfulde psykopater, ofte mænd i fængsel. Dette fortsatte, indtil Cathy Widom gennem avisannoncer rekrutterede potentielle psykopater, som ikke (p.t.) sad i fængsel (1977). Hendes studier omfattede også biografisk information, psykiatrisk og retslig strafhistorik og viste, at flere havde høje stillinger i forskellige brancher. Alligevel havde et flertal været anholdt eller involveret i kriminelle eller antisociale aktiviteter. Dette sandsynliggør, at vores viden af psykopati stadig begrænses af en sampling-skævhed. Det er dog svært at sige, om det primært er psykopater med lavere kognitive færdigheder, som vi har haft mulighed for at studere, eller om det primært er dem med SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

DIAMANTFORLØBENE. Et vredeshåndteringsprojekt udviklet sammen med børn og unge i Rødovre kommune

DIAMANTFORLØBENE. Et vredeshåndteringsprojekt udviklet sammen med børn og unge i Rødovre kommune DIAMANTFORLØBENE Et vredeshåndteringsprojekt udviklet sammen med børn og unge i Rødovre kommune PROGRAMMET Intro og rammesætning Diamantprojektets hvem, hvad, hvorfor & hvordan Diamantforløbets menneskesyn

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Sådan håndterer du vanskelige forældre (København)

Sådan håndterer du vanskelige forældre (København) Sådan håndterer du vanskelige forældre (København) Underviser Arbejdet som pædagog byder på mange store og små glæder i hverdagen. Desværre har vi, de seneste år, oplevet en voldsom stigning af psykiske

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00

TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 TILSYN Arbejdstilsynet trues af massefyring - igen Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 26. august 2015, 05:00 Del: En stor del af Arbejdstilsynets aktiviteter har været baseret på midlertidige

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Brug af sociale medier i SUF

Brug af sociale medier i SUF Brug af sociale medier i SUF Indhold Indledning... 3 Retningslinjer og politikker... 3 Ytringsfrihed... 3 Når du bruger Facebook på jobbet... 4 Når du deltager i debatten... 4 Tænk i øvrigt over:... 4

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk

Foredrag 2015. Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej 51 2800 Lyngby Telefon +45 4162 4887 E-mail: info@hjernesund.dk Foredrag 2015 Mindbooster STYRK DET MODNE LIV - få inspiration og viden med foredrag fra Mindbooster Det bedste jeg kan gøre for mig selv, min familie og venner er at holde mig frisk og i live - Charlotte,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

ET PRIVILIGERET UNGDOMSLIV? OM PRÆSTATIONS- OG PERFEKTIONSKRAV I UNGDOMSLIVET ANNO 2015

ET PRIVILIGERET UNGDOMSLIV? OM PRÆSTATIONS- OG PERFEKTIONSKRAV I UNGDOMSLIVET ANNO 2015 ODENSE 29.01. 2015 ET PRIVILIGERET UNGDOMSLIV? OM PRÆSTATIONS- OG PERFEKTIONSKRAV I UNGDOMSLIVET ANNO 2015 INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) PRIVILEGERET? Er majoriteten af min generation ganske

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden

BUSINESS CASE. En God Start for Unge. Ungeenheden Hedensted BUSINESS CASE En God Start for Unge Ungeenheden Baggrund Der er i kommunen en voksende tilgang af unge med psykiske vanskeligheder nogle er diagnosticerede, mens andre ikke er. Disse unges opvækst

Læs mere

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv.

FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. FABU i Rødovre 06.05.2014 Børne- og ungdomspsykiatrien i et fremtidsperspektiv. Vi tror, vi tænker vores egne tanker, men vi tænker vores kulturs tanker. Krishnamurti i Bateson, 2011 Forskelle som ledestjerne

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse

Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet

Læs mere

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING FORORD En person, der har været udsat for mobning i sin barndom eller ungdom, risikerer at blive påvirket af det hele livet. Det

Læs mere

BPA Arbejdsmiljø Aarhus retningslinjer for støtte og vejledning til hjælpere og brugere, der er blevet ofre for mobning og chikane.

BPA Arbejdsmiljø Aarhus retningslinjer for støtte og vejledning til hjælpere og brugere, der er blevet ofre for mobning og chikane. Mobning og Chikane BPA Arbejdsmiljø Aarhus retningslinjer for støtte og vejledning til hjælpere og brugere, der er blevet ofre for mobning og chikane. Det er BPA Arbejdsmiljø Aarhus holdning, at: Mobning

Læs mere