Regeringens 4 overordnede mål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regeringens 4 overordnede mål"

Transkript

1 B23-3. Megatrends Regeringens 4 overordnede mål Forskning og innovation skal have topprioritet i de kommende år. Vi skal blive bedre til at omsætte ny viden og nye ideer til produktion og nye arbejdspladser. ( ) Det har stor betydning for, hvordan Danmark klarer sig fremover, at vi evner at udvikle og anvende ny viden, evner at anvende vores menneskelige ressourcer på bedste vis, og evner at udvikle nye virksomheder og ny produktion. Fornyelse både i dansk erhvervsliv og resten af samfundet er nøglen til fremtidens arbejdspladser. Fornyelsen skal være en folkesag, hvor hver især har et ansvar. - Regeringsgrundlagets ord om forskning og uddannelse (2005) 1

2 Samfundsudvikling - Sociologisk I landbrugssamfundet foregik spillet mellem mennesker og den uforarbejdede natur I industrisamfundet foregik spillet mellem mennesker og den forarbejdede natur I det nuværende samfund foregår spillet mellem mennesker (Qvortrup 2000) Deocentrisk Deo betyder gud. I et deocentrisk samfund er gud verdens centrum og gud har alene ret til sandheden. Formueophobning og værdiskabelse var ikke relevant (for de fleste), og deocentrismen falder derfor fint i tråd med et landbrugssamfund, hvor kirke og kongehus har stor magt. 2

3 Antropocentrisk Antropo betyder menneske. I et antropocentrisk samfund styres verden af mennesket. Det gælder både indenfor f.eks. videnskab, politik og kunst. Det er den menneskelige fornuft, der hersker (rationalitet), og man skal derfor uddanne sig og gøre karriere. Under industrialiseringen kan man bruge teknologien til at omskabe naturen og derved skabe sig rigdom. Det ville aldrig kunne have fundet sted under deocentrismen, hvor gud jo herskede. Polycentrisk Poly betyder mange. I et polycentrisk samfund er det de mange perspektiver, der er i centrum. Et hvert perspektiv er udtryk for et individs forhold til omverdens kompleksitet. At forholde sig til mange perspektiver er i sig selv komplekst. I det perspektiv bliver mennesket forhold til omverden komplekstkomplekst eller hyperkomplekst. Et hyperkomplekst samfund er derfor atomiseret og rummer derfor ikke noget centrum derfor gåseøjnene ovenfor. 3

4 Manuel Castells The Information Age ( ). Castells påviser gennem en række historiske fortællinger, hvordan teknologien og samfundet har udviklet sig sammen i et komplekst interaktionsmønster Castells angiver, at teknologien ikke determinerer samfundet den legemliggør det. Omvendt, så determinerer samfundet heller ikke teknologien det udnytter den (på dansk - Castells 2003). Manuel Castells Teknologien og samfundet har historisk et tæt indbyrdes forhold Udfolder sig nu i en netværksform Bryder med tidligere monopolistiske distributionsformer Resultatet er virksomheder, der er baseret på it og som sigter på at decentralisere ledelsen og individualisere arbejdet. Yderligere har globalisering medvirket til udviklingen af det fleksible og netværksorienterede arbejde, hvor der udveksles informationer over lange afstande. (Castells 2003). 4

5 Samfundsudvikling - Sociologisk Samfunds form Økonomi Livsform Interaktionsfor m Integrationsform Kulture metafor Det traditionelle samfund Landbrug Selvejer Positionel Stratifikation Naturen (skæbne) Det moderne samfund Industri Lønmodtager Personel Bureakrati Maskinen (rationalitet) Det Hyperkomplekse Samfund Information Fra livsform til livsstil Hyperpersonel Ledelse som kollektiv form Informationssystemet ( smart ) Hvilket samfund? Servicesamfund Det post-industrielle samfund (Bell) Informationsamfund (bl.a. Castells) Netværksamfund (Castells 1996) Læringsamfund (Qvortrup 2001) Vidensamfund (Drucker 1968) Andre bud? 5

6 3 sektorer Samfundet har udviklet sig radikalt i løbet af 1900-tallet. Denne ændring er sket igennem tre definerede sektorer. Den primære sektor, som består af erhverv såsom fiskeri, skovbrug og landbrug. Den sekundære sektor, som består af produktionsvirksomheder, der forædler de produkter, som frembringes i den primære sektor. Den tertiære sektor, som overvejende består af virksomheder, der producerer tjenesteydelser i form af transport, konsulentvirksomhed, reklame etc. (Drejer 2004) Samfundsudvikling - Økonomisk Kort gengivet svarer de tre sektorer til henholdsvis landbrug, industri og service. Hovedparten af den økonomiske aktivitet har flyttet sig fra den primære til den tertiære sektor over tid. Efterhånden som læringen er blevet mere almen, er medarbejdernes kvalifikationer steget, hvilket medfører højere livskvalitet og social sikkerhed. (Stordal og Sørensen 2005) 6

7 Samfundsudvikling i DK (Stordal og Sørensen 2005) Danmarks erhvervsstruktur Medarbejdere Virksomheder Andel Gen. antal medarbejdere SV (1-19) % 1,9 MV (20-99) % 39 LV (100+) % 388 (Danmarks Statistik 2003) 7

8 Samfundskultur Professor Emeritus i organisationsantropologi og international management, Geert Hofstede s kulturanalyse er baseret på en stor undersøgelse af medarbejdernes værdier, indsamlet af IBM mellem 1967 og Undersøgelsen dækkede mere end 70 lande, men han brugte kun de 40 største i den første analyse, som senere blev udvidet til at benytte data fra 50 lande og 3 regioner (Hofstede og Hofstede 2004) Samfundskultur Professor Emeritus i organisationsantropologi og international management, Geert Hofstede s kulturanalyse er baseret på en stor undersøgelse af medarbejdernes værdier, indsamlet af IBM mellem 1967 og Undersøgelsen dækkede mere end 70 lande, men han brugte kun de 40 største i den første analyse, som senere blev udvidet til at benytte data fra 50 lande og 3 regioner (Hofstede og Hofstede 2004) 8

9 Metode og form Om end undersøgelsen virker overbevisende, så skal det bemærkes, at samtlige svar kom fra ansatte fra én og sammen organisation, nemlig IBM. Undersøgelsen kan derfor ikke siges at være fuldt ud repræsentativ. Omvendt er der ikke nogen andre empiriske undersøgelser omkring samfundskultur, der i volumen kommer i nærheden af Hoftedes undersøgelse. Ud fra en undersøgelsen af medarbejdernes værdier, opstiller Hofstede fire forskellige dimensioner, som han bruger til at beskrive nationalkulturelle forskelle. De fire dimensioner er: magtdistance, struktureringsbehov, individualisme og kollektivisme, maskulin og feminin. (frit efter Hofstede og Hofstede 2004) Magtdistance Magtdistance Stor magtdistance Rangorden er naturlig Hierarkier Magten er ulige fordelt Underordnede modtager direktiver Privilegier og statussymboler gives chefer Centralisering Lille magtdistance Alle mennesker er lige Flad struktur Medarbejdere er (mere) selvkørende Underordnede spørges til råds Fåindividuelle privilegier og statussymboler Decentralisering 9

10 Individualisme/kollektivisme Individualisme / Kollektivisme Individualisme Jeg Man tager vare påsig selv Individbeslutninger Ansættelse og forfremmelse pba. individuelle færdigheder Individ-ledelse Opgaven betyder mere end personen Kollektivisme Vi Man tager vare på hinanden Gruppebeslutninger Ansættelse og forfremmelser ud fra gruppehensyn Gruppe-ledelse (selvkoordinerende grupper) Personen betyder mere end opgaven Maskulin/feminin Maskulin / Feminin Maskulin (Materialisme) Selvhævdelse og indbyrdes konkurrence Mændene er dominerende i kulturen Leve for at arbejde Ledere er beslutsomme Konflikter løses ved kamp Kvantitet Feminin (Humanisme) Omsorg for andre Ligestilling mellem kønnene Arbejde for at leve Ledere bruger intuition og tilstræber enighed Konflikter løses ved kompromiser Kvalitet 10

11 Usikkerhedsundvigelse Usikkerhedsundvigelse (struktureringsbehov) Stor usikkerhedsundvigelse Føler sig truet af usikre situationer Man støtter sig til regler og faste strukturer Man tror på ekspertise Behov for travlhed Motivation gennem tryghed Modstand mod nytænkning Lille usikkerhedsundvigelse Ser verden som fuld af muligheder Regler er ikke faste og ændres hvis de ikke fungerer Man tror på sund fornuft Behov for eftertænksomhed Motivation gennem præstation Åben overfor nytænkning Magtdistance/strukturering 11

12 Mask-feminin/strukturering Magt/individuel-kollektiv 12

13 Hovedgrupper Hofstede deler baggrund af dette kulturerne op i tre hovedgrupper (Stordal og Sørensen 2005): Den nordeuropæiske Individualistisk med lav magtdistance Den latinske Stor magtdistance og stort struktureringsbehov Den orientalske Kollektivistisk med stor magtdistance og lille struktureringsbehov Undergrupper Den skandinaviske individualisme og meget lav magtdistance Den germanske (Tyskland, Østrig, Schweiz) moderat individualisme og lav magtdistance, der er maskulin og har stort struktureringsbehov Den angelsaksiske (USA og UK) meget stor individualisme, maskulin og har et lille struktureringsbehov Den latinske, hvor Italien, Frankrig og Belgien er meget individualistisk, Spanien svagt individualistisk, mens Portugal er mere kollektivistisk Den orientalske (Japan undtaget) der har en meget stærk maskulin kultur med højt struktureringsbehov 13

14 Den femte kulturdimension Den oprindelige analyse var udformet og fortolket af vesterlændinge. De værdier man spurgte ind til i undersøgelsen omkring strukturerings, eller usikkerhedsundvigelse om man vil, var simpelthen ikke nogle, asiater kunne identificere sig med. Michael Harris Bond fra Chinese University of Hong Kong, foreslår en femte dimension. Studiet af denne dimension blev udviklet af kinesere og foretaget med studerende i 23 lande. (Hofstede og Hofstede 2004) Den femte kulturdimension 2 Den femte dimension handler om lang overfor kort tidshorisont. Dimensionens værdier tager udgangspunkt i Konfucianske værdier. Konfucius var kinesisk filosof, der levede omkring 500 f.kr. Ikke desto mindre angives dimensionen også at kunne bruges i lande, som ikke er opfostret med Konfucianske værdier. Dette er gjort ved at oversætte værdierne til noget, som giver også giver almen mening (Hofstede og Hofstede 2004) 14

15 Tidshorisont Tidshorisont Lang tidshorisont Dyder relateret til fremtidig anerkendelse Udvikling Sånu Vis ansigt Personligt netværk Fokus på status Mådehold Kort tidshorisont Dyder relateret til nutid og fortid Tradition Høst nu Undgå at tabe ansigt Personlig stabilitet Sociale forpligtelser Gengælde hilsner, tjenester og gaver Danmark Meget lille magtdistance Meget lille struktureringsbehov Meget feminin Moderat til høj individualistisk kultur. Placerer sig midt på kontinuummet på den femte dimension, hvilket formentlig skyldes, at der er værdier på begge sider af skalaen, som passer godt med den danske kultur. 15

16 Social Kapital Det er særligt James S. Coleman, Pierre Bourdieu og Robert D. Putnam, der siden 1980 erne har beskrevet begrebet Social Kapital og forsøgt at opstille teorier på området. Social Kapital dækker, kort fortalt, over den sammenhængskraft som samfund, organisationer, familier, netværk og andre sociale relationer kan opleve i form af fælles normer og gensidig tillid. (Haase Svendsen 2001) SoCap I SoCap undersøgelsen har man bl.a. spurgt folk, om de mener, at man kan stole på de fleste andre mennesker. Her svarer 78 % af danskerne ja, mens kun 6 % af indbyggerne på Philipinerne svarer ja til samme spørgsmål. 84 % af danskerne svarer desuden, at de stoler på institutionerne i det danske system. Danmark er altså gennemsyret af en generel tillid, som får samfundet til at fungere og som samtidig kan have stor positiv betydning for vores økonomi. (Tinggaard Svendsen 2007) 16

17 DK s SK Danmark har en enestående beholdning af social kapital målt som tillid Danskernes generelle tillid til andre er måske et enestående råstof, der kan forklare, hvorfor vi er så rige. Vores velfærdssystem beror på tilliden til, at de fleste andre og ikke kun én selv bidrager til de fælles goder. Social kapital siger noget om evnen til at samarbejde i grupper og har betydning for velfærd og økonomisk vækst. Social kapital målt som tillid kan være "the missing link" i forklaringen på, hvorfor Danmark er så rigt et land, trods høje skatter og massive overførselsindkomster. Tendenser Alt andet lige, så har lande med høj tillid bedre uddannelse, bedre retslig kvalitet, bedre bureaukratisk kvalitet og højere vækst mere social kapital Det er ganske enkelt, fordi det er lettere at lave aftaler og få samfundet til at glide. Det er kilden til den særlige sammenhængskraft, vi har. Der er gode grunde til at tro, at det har dybe, historiske rødder (Christian Bjørnskov 2008) 17

18 Vedvarende Sociale Kapital? I lighed med mange andre nationaliteter, udvandrede danskere, svenskere og nordmænd for 150 år siden til USA Det giver mulighed for at undersøge, om der er forskel på tillid blandt efterkommere af forskellige nationaliteter. Undersøgelser fra USA viser, at de mest tillidsfulde folk er dem, hvis forfædre netop kom fra Skandinavien. I 1700-tallet havde man behov for at bygge store flåder. Det var både dyrt, risikofyldt og ganske kompliceret, grundet datidens materialer og teknologier. Det krævede en stor koordineret kollektiv indsats at få bygget en sådan flåde, og igen kan tillid bruges som forklaring på, hvordan man fik samarbejdet til at glide nemmere. Man ved, at England havde den største flåde. Men næstefter Holland, (som også er kendetegnet ved høj tillid), så havde Danmark den største flåde målt i forhold til indbyggere. (Christian Bjørnskov 2008) Skabte vikingerne SK? Vikingerne fra På trods af, at vikingerne levede i en kold, og i store dele af året ufrugtbar verden, så er der flere eksempler på, at de havde en høj tillid til hinanden. For eksempel handlede vikingerne over utroligt lange afstande, og en sælger måtte blot have tillid til, at dem, der tog hans varer med, også kom tilbage med hans udbytte. Et andet eksempel er de angreb, vikingerne foretog på de engelske, skotske og irske kyster. Ofte var det flåder på 50 langskibe fra forskellige bygder, der foretog koordinere angreb, uden at nogen havde magt over andre eller der var nogen form for central styring. Man måtte igen forlade sig på, at alle overholdt aftalerne, der var indgået - og det kræver en høj grad af tillid. (Christian Bjørnskov 2008) 18

19 DKN Det Nationale Kompetenceregnskab (NKR) fra Bygger på forarbejdet i OECD projektet Definition and Selection of Competences (DeSeCo) ( ) DNK opgør danskernes kompetencer i 10 kategorier. Danmark er det eneste land, der har foretaget en sådan undersøgelse, og en international sammenligning er derfor ikke mulig. Målingen er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen på 7954 personer mellem 20 og 64 år, med en svarprocent på 69,2. Herudover er der gennemført en tilsvarende undersøgelse af erhvervsaktive mellem 65 og 69 år. Literacy-kompetence Evne til at forstå og anvende skriftlig information, it og sprog Befolkningen fordeler sig i tre grupper, hvoraf man kan se, at der er betydelige forskellige fra den højeste til laveste gruppe. Individer med høj literacy-kompetence har lange uddannelser, ledende stillinger og høje lønninger. Individer med lav literacy har typisk korte uddannelser, er ufaglærte og er dem, der sidder i de dårligst betalte job. 16 pct. kommer ud af grundskolen med læsefærdigheder, der er så dårlige, at det vurderes, at det vil være vanskeligt for dem at anvende deres læsning som redskab for forsat uddannelse og i fremtidigt arbejde (PISA, 2001, 2003). Internationalt set ligger danskernes færdigheder dog højt. Danskernes færdigheder for dokumentforståelse og regning er kun overgået af Sverige og Norge, og næsten 3/4 af danskerne placerer sig i lighed med resten af Norden på de bedste niveauer, når det gælder regnefærdigheder. Ca. ¼ taler og 16 % skriver engelsk på daglig eller ugentlig basis. Kun 7 % af danskerne angiver ikke at kunne tale engelsk. Når man ser på sammenhængende, er det igen dem med generelt dårlige literacy-kompetencer, der befinder sig i gruppen af ikke-engelsktalende. 19

20 Læringskompetence Evne og vilje til at tilegne sig ny viden Danmark ligger helt i top internationalt set, både mht. efteruddannelse og læring på arbejdspladsen. Mere uddannelse åbner for knap 40 % døren til nye arbejdsopgaver, og knap halvdelen af alle vurderer, at det giver øget produktivitet. Samtidig er det for 70 % en kilde til stor arbejdsglæde. Desværre er der også en stor gruppe, der ikke får omsat motivation til læring. Eksempelvis har halvdelen af befolkningen ikke modtaget efter- eller videreuddannelse. Endelig er det værd at bemærke, at en stor del af de kortuddannede vurderer udbyttet af deres efteruddannelse lavere end alle andre uddannelsesgrupper. DNK refererer til andre undersøgelser omkring læring i arbejdslivet (Ellström, 1992, 1996; Høyrup og Kjærsgaard, 2000), og forhold som er særlig vigtige: At udfordringerne i arbejdet er optimale, dvs. ikke er for små og ikke for store i forhold til individets forudsætninger At der er en vis grad af autonomi i arbejdet. Autonomi er forbundet med indflydelse, ansvar og frihedsgrader i arbejdet At der forekommer skift i arbejdsrutinerne, f.eks. ved at skifte funktion inden for samme arbejdsplads Selvledelseskompetence I DNK: Evne og vilje til via eget initiativ at beslutte og gennemføre opgaver i arbejdet i overensstemmelse med virksomhedens strategier 20

21 Kommunikationskompetence Evne til at skabe kommunikativ kontakt, forståelse og effekt hos modtageren Brug af internet og telefon viser, at Danmark i et internationalt perspektiv er langt fremme i førerfeltet. De højtuddannede og højtlønnede anvender hyppigst forskellige kommunikationsformer, holder flere foredrag/instruktioner og bruger i højere grad skriftlig kommunikation. De kortuddannede og lavtlønnede kommunikerer væsentligt mindre, og bruger ikke i samme grad de nye kommunikationsformer. Innovationskompetence Evne til at gennemføre fornyelser inden for et viden og praksisdomæne I NKR sammenkædes det kreative og det innovative. I modsætning til den generelle opfattelse er selvstændighed ikke nødvendigvis lig med kreativitet og innovation. En 1/3 af de selvstændigt erhvervsdrivende forbinder således slet ikke innovation med deres nuværende arbejde. Ligeledes kommer denne kompetence heller ikke automatisk med høj uddannelse. Det er blandt de arbejdsløse, man finder den største lyst til at starte egen virksomhed, og kun 30 % af de højtuddannede mener, at uddannelse har bidraget væsentligt til udvikling af nye ideer. Det er derimod oftere konkret arbejdserfaring, som udgør kilden til innovation og kreativitet for danskerne. Hvis man skal snakke om en iværksættende gruppe med potentiale, så er det intraprenørerne. De angiver stadig arbejdserfaring som den vigtigste faktor, men i denne gruppe er der en klar overvægt af højtuddannede. Man kan se, at sandsynligheden for at deltage i produkt- og serviceudvikling stiger med graden af uddannelse. Det er typisk efter et par år i virksomheden, at man deltager i nyudvikling. NKR giver ikke et særlig klart billede af, hvor de kreative og innovative kompetencer skal findes. Der er dog nogle indikationer på, at der sker noget i samspil mellem uddannelse, jobfunktion, arbejdstid samt graden af ansvar. Derfor beskriver NKR personer, der i høj grad besidder denne kompetence som havende en særlig kreativ og innovativ livsstil. 21

22 Social kompetence Evne til at skabe konstruktive relationer til andre, forstå andres følelser og udtrykke egne Danskernes sociale kompetence udfolder sig i høj grad på arbejdspladsen, bl.a. igennem teamarbejde. Sociale aktiviteter og relationer har en afgjort forbindelse til den økonomiske virksomhed. Det er i høj grad her, de sociale kompetencer udvikles og læres. Ledende medarbejdere er især socialt aktive, når det gælder "støtte og opbakning på arbejdspladsen", "arbejdets organisering" og "deltagelse i sociale sammenkomster", mens de unge typisk er gode til konfliktløsning i det civile liv, og de ældre til at give støtte og opbakning. Jf. iøvrigt Social Kapital. Interkulturel kompetence Evne til at forstå kulturel kompleksitet og indgå i fordomsfri dialog med andre kulturer Uddannelse er ofte adgangen til udviklingen af interkulturel kompetence. Høj uddannelse giver adgang til bl.a. lederstillinger, høj løn, ansættelse i store virksomheder Det er i brancherne Offentlige og Personlige tjenester eller Finansiering og Forretningsservice, hvor den interkulturelle kompetence har gode udviklingsvilkår. 22

23 Demokratisk kompetence Evne og vilje til at øve indflydelse på beslutninger i de sammenhænge, den enkelte indgår i Danskernes udøvelse skal i højere grad ses på arbejdspladser, end i de klassiske demokratiske aktiviteter. Danskerne betragtes i stor udstrækning som ligestillede på arbejdspladserne, med deraf stor indflydelse på forholdende på arbejdspladsen. Sundhedskompetence Evne til at skabe, bevare eller forbedre en sund helbredstilstand Sundhedskompetence rummer elementer som kost, motion, rygning, alkohol, stress, fysisk nedslidning og trivsel. Danskerne angiver selv, at de generelt er tilfredse med deres sundhedstilstand, ligesom de i høj grad er tilfredse med deres trivsel. Jævnfør også nylige undersøgelser, der indikerer, at danskerne skulle være verdens lykkeligste folkefærd (White 2007). På visse punkter er sundhedstilstanden dog så ringe, at den i internationalt perspektiv, virker truende. F.eks. får godt 1/3 af befolkningen ikke den nødvendige motion. Der er en tendens til, at jo længere uddannelse, jo bedre tager folk vare på sig selv. I forlængelse heraf kan der ses en tendens til, at kvinder i højere grad end mænd, undgår nedslidning og stress. Generelt er det dog de ældre, der er bedst til at tage vare på sig selv. 23

24 Miljøkompetence Evne til gennem indsigt og motivation at bidrage til miljøløsninger Stik imod hvad man kunne forvente, så synes de yngre generationer at have en lavere miljøkompetence end de ældre årgange. Økologi, fokus på bæredygtig miljøudnyttelse m.m. har åbenbart ikke for alvor fat i de yngre generationer, på trods af uddannelse, oplysning m.m. direkte målrettet de yngre grupper. Sammenfatning DNK Danmark karakteriseres ofte som et land med kulturel ensartethed, små indkomstforskelle og en stærk social kapital. Undersøgelsen bekræfter i det store hele det billede. Danmark har en homogen arbejdskultur og uddannelsestradition, som kan ses som en spejling af den skandinaviske samfundsmodel. Homogeniteten synes at være Danmarks styrke på en lang række punkter. Det er lykkedes at skabe bæredygtige kompetencer for en stor del af befolkningen, hvilket er medvirkende til at styrke vores forståelse af et velfærdspræget demokrati. Den samlede humankapital har historisk været med til at sikre, at Danmark er blandt de mest velhavende og konkurrencedygtige samfund i verden og kan være med at sikre Danmarks position fremover. Opgaven fremadrettet er,at skabe flere lærende og dynamiske organisationer, der skaber nye job, hvor gamle nedlægges, som det fremgår af konklusionen for NKR. 24

25 Danskernes Internetvaner Undersøgelse foretaget i januar 2008 af Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM), afdækkes danskernes internetbrug. Undersøgelsen er baseret på en cookiebaseret totaltælling af sites kombineret med pop-ups og telefonundersøgelser. 89 % af danskerne er nu online. Mens 98 % af alle mellem 15 og 20 har netadgang, har 94 % af 40 til 59- årige fundet vej til nettet. I det store hele synes den arbejdsduelige gruppe at være godt med på brug af internet. Men for de 60 til 74-årige skifter billedet markant, idet kun 65 % har netadgang. Tidsforbrug Danskerne bruger i gennemsnit ca. 28 timer om måneden, eller ca. 43 minutter om dagen, på internettet. Der er dog demografiske variationer at spore. Kvinder er lidt mere på internettet end mænd (henholdsvis lidt over 29 timer og lidt over 27 timer). De unge mellem 15 og 20 år er mest på internettet (lidt over 30 timer), og så falder forbruget henover årgangene, indtil man hos gruppen over 60 år igen ser en stigning. Faktisk er gruppen på 61 og derover på internettet i mere end 31 timer. Den største forskel mellem grupper ses regionalt, hvor man kan se, at brugerne i hovedstadsregionen er på internettet mere end 30 timer om måneden, mens midtjyderne kun er på internettet ca. 25 timer om måneden - altså en forskel på godt 20 %. 25

26 Mest besøgte sites Det suverænt mest besøgte site er Google. 86 % af danskerne Google i løbet af det tidsrum, undersøgelsen foregår. I øvrigt er Google størst lige meget om man måler på antal besøg, sidevisninger og tid brugt på sitet. Godt 11 % af danskernes tid bliver altså brugt på Google. Tiden brugt på Google dækker, udover søgemaskine og mail, desuden dokumenter og land- og vejkort (Gmail, Google Docs og Google Maps). Sidevisninger Når man skifter fokus fra hvilke sites, der besøges, til hvilke, der har flest sidevisninger, skifter billedet radikalt. Google kommer stadig ud på toppen, men Arto, som er de yngre netbrugeres foretrukne sociale netværk, optræder nu på en andenplads, mens Facebook kommer ind på en tredjeplads. På en fjerdeplads har man et, for de fleste, ganske ukendt site kaldet Travian (onlinespil om strategi og fodbold) 26

27 Søgemaskiner En stor del af forbruget af Google kan tilskrives deres søgemaskine. Nr. 2 med halvt så mange besøgende er Krak. De to mest besøgte sider er, hvad man må karakterisere som søgemaskiner. De har dog helt forskellige formål da Google i høj grad er fokuseret på den virtuelle verden, mens Krak er mere fokuseret på den fysiske verden. De bevæger sig dog i deres udvikling henover hinandens områder Google med deres Google Earth, som kortlægger jorden i kort og billeder, og Krak, som i nogen grad forsøger at gengive information om virksomheder og andet ved at koble forskellige services, som givere rigere information. Mediesites På de næste pladser over mest besøgte sites, finder man dr.dk og tv2.dk, som må karakteriseres som mediesites. Mediesites følger i høj grad døgnrytmen og man kan se, hvordan danskerne logger på om morgenen og hvordan deres brug af mediesites passer med behovet for at være opdateret på det seneste nye i løbet af dagen. 27

28 Sociale sites Derefter kommer Youtube på en femteplads. Lidt længere nede finder man andre sociale netværk som MySpace, Facebook og Arto, som målt på antal sidevisninger kun overgås af Google. Det er i den forbindelse interessant at bemærke, at mens MySpace falder 34 % tilbage på antal brugere, er Facebook stigende med 47 % flere brugere i forhold til tidligere undersøgelser. Under sociale netværk finder vi også datingsites, som 18 % af netdanskerne bruger. Sammenfatning Samlet set fordeler danskernes tid på nettet, sig således: Search, portaler: 32 % Sociale netværk, dating, brugergenereret indhold: 17 % Mediesites: 15 % Nichesites: 12 % Shopping: 9 % Offentlige: 3 % Bank, forsikring: 3 % Software, it, tele: 3 % 28

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Det Nationale Kompetenceregnskab. - hovedrapport

Det Nationale Kompetenceregnskab. - hovedrapport Det Nationale Kompetenceregnskab - hovedrapport Undervisningsministeriet - December 2005 Det Nationale Kompetenceregnskab - hovedrapport Undervisningsministeriet Det Nationale Kompetenceregnskab Afdelingen

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk

Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet boje@ruc.dk Det civile samfund / den frivillige sektor som Formidlende instans mellem borgere og stat / marked får en central betydning

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

3. Danmarks styrker de. bløde værdier

3. Danmarks styrker de. bløde værdier 3. Danmarks styrker de Cafégæster diskuterer livets store og små spørgsmål både ude og inde på The Living Room, Larsbjørnsstræde, København bløde værdier Kender du Danmarks styrker? Markedsanalyser blandt

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer.

Realkompetencer skal være synlige Vi lærer hele tiden noget. Vi bliver klogere, dygtigere, bedre til et eller andet. Vi får flere kompetencer. Hvad er realkompetence? Kernen i ordet er kompetence. Realkompetence udtrykker, at der er tale om reelle, faktiske kompetencer, som den enkelte kan bruge i konkrete situationer. Det er også formelle kompetencer,

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

En fremmed er en ven, som du endnu ikke har mødt

En fremmed er en ven, som du endnu ikke har mødt Det er nemt at betragte, men svært at lære - Om tilhørsforhold og kulturelle udfordringer i internationale virksomheder Anina Lambert Kjær Stud. Cand. Mag. i Læring & Forandringsprocesser Institut for

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Baggrund og formål IT-erhvervene er blandt de erhvervsområder, der har været størst fokus på de seneste år. Forventninger til og ønske om fortsat vækst og udvikling inden

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...

Læs mere

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 PIAAC i Danmark om bortfald og vægtning Torben Fridberg Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 1 PIAAC: Måling af færdigheder - Læsefærdigheder - Regnefærdigheder - Færdigheder i problemløsning

Læs mere

Danmarks Bedste Arbejdspladser

Danmarks Bedste Arbejdspladser Danmarks Bedste Arbejdspladser Kim Møller Great Place to Work Institute 1. februar 2007 Baggrund og historie Argentina Belgien Brasilien Canada Chile Colombia Danmark Ecuador England Finland Frankrig Grækenland

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål

Landsmøde 2009. Den danske drøm og 10 konkrete mål Landsmøde 2009 Den danske drøm og 10 konkrete mål 2 Den danske drøm og 10 konkrete mål På Venstres Landsmøde i november 2009 talte Venstres formand, statsminister Lars Løkke Rasmussen, om den danske drøm

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.

Ti års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Virksomhedens sociale kapital

Virksomhedens sociale kapital Virksomhedens sociale kapital Kristian Gylling Olesen, Eva Thoft & Peter Hasle Arbejdsmiljørådet 17. September 2008 Udgangspunkt i social kapital Putnam, 1995: Egenskaber ved en social organisation som

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk

Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk Fremtidens attraktive arbejdsplads anno 2016! Forskningschef Marianne Levinsen www.fremforsk.dk Privat forbrug 1846-2004 i Danmark Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Verden, D Se k u a s n ik di re n! avien, virksomheder, og Giv E e r h m v e er d v i s rse

Verden, D Se k u a s n ik di re n! avien, virksomheder, og Giv E e r h m v e er d v i s rse Verden, De Skandinavien, virksomheder, og usikre! Erhvervsskoler mod 2020 Give me directionfrem! Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte

Læs mere

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Konference i Eigtveds Pakhus 27-9-2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Frugtbarhed og beskæftigelse kan de kombineres? Fødselsrate 2,0

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere