Regeringens 4 overordnede mål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regeringens 4 overordnede mål"

Transkript

1 B23-3. Megatrends Regeringens 4 overordnede mål Forskning og innovation skal have topprioritet i de kommende år. Vi skal blive bedre til at omsætte ny viden og nye ideer til produktion og nye arbejdspladser. ( ) Det har stor betydning for, hvordan Danmark klarer sig fremover, at vi evner at udvikle og anvende ny viden, evner at anvende vores menneskelige ressourcer på bedste vis, og evner at udvikle nye virksomheder og ny produktion. Fornyelse både i dansk erhvervsliv og resten af samfundet er nøglen til fremtidens arbejdspladser. Fornyelsen skal være en folkesag, hvor hver især har et ansvar. - Regeringsgrundlagets ord om forskning og uddannelse (2005) 1

2 Samfundsudvikling - Sociologisk I landbrugssamfundet foregik spillet mellem mennesker og den uforarbejdede natur I industrisamfundet foregik spillet mellem mennesker og den forarbejdede natur I det nuværende samfund foregår spillet mellem mennesker (Qvortrup 2000) Deocentrisk Deo betyder gud. I et deocentrisk samfund er gud verdens centrum og gud har alene ret til sandheden. Formueophobning og værdiskabelse var ikke relevant (for de fleste), og deocentrismen falder derfor fint i tråd med et landbrugssamfund, hvor kirke og kongehus har stor magt. 2

3 Antropocentrisk Antropo betyder menneske. I et antropocentrisk samfund styres verden af mennesket. Det gælder både indenfor f.eks. videnskab, politik og kunst. Det er den menneskelige fornuft, der hersker (rationalitet), og man skal derfor uddanne sig og gøre karriere. Under industrialiseringen kan man bruge teknologien til at omskabe naturen og derved skabe sig rigdom. Det ville aldrig kunne have fundet sted under deocentrismen, hvor gud jo herskede. Polycentrisk Poly betyder mange. I et polycentrisk samfund er det de mange perspektiver, der er i centrum. Et hvert perspektiv er udtryk for et individs forhold til omverdens kompleksitet. At forholde sig til mange perspektiver er i sig selv komplekst. I det perspektiv bliver mennesket forhold til omverden komplekstkomplekst eller hyperkomplekst. Et hyperkomplekst samfund er derfor atomiseret og rummer derfor ikke noget centrum derfor gåseøjnene ovenfor. 3

4 Manuel Castells The Information Age ( ). Castells påviser gennem en række historiske fortællinger, hvordan teknologien og samfundet har udviklet sig sammen i et komplekst interaktionsmønster Castells angiver, at teknologien ikke determinerer samfundet den legemliggør det. Omvendt, så determinerer samfundet heller ikke teknologien det udnytter den (på dansk - Castells 2003). Manuel Castells Teknologien og samfundet har historisk et tæt indbyrdes forhold Udfolder sig nu i en netværksform Bryder med tidligere monopolistiske distributionsformer Resultatet er virksomheder, der er baseret på it og som sigter på at decentralisere ledelsen og individualisere arbejdet. Yderligere har globalisering medvirket til udviklingen af det fleksible og netværksorienterede arbejde, hvor der udveksles informationer over lange afstande. (Castells 2003). 4

5 Samfundsudvikling - Sociologisk Samfunds form Økonomi Livsform Interaktionsfor m Integrationsform Kulture metafor Det traditionelle samfund Landbrug Selvejer Positionel Stratifikation Naturen (skæbne) Det moderne samfund Industri Lønmodtager Personel Bureakrati Maskinen (rationalitet) Det Hyperkomplekse Samfund Information Fra livsform til livsstil Hyperpersonel Ledelse som kollektiv form Informationssystemet ( smart ) Hvilket samfund? Servicesamfund Det post-industrielle samfund (Bell) Informationsamfund (bl.a. Castells) Netværksamfund (Castells 1996) Læringsamfund (Qvortrup 2001) Vidensamfund (Drucker 1968) Andre bud? 5

6 3 sektorer Samfundet har udviklet sig radikalt i løbet af 1900-tallet. Denne ændring er sket igennem tre definerede sektorer. Den primære sektor, som består af erhverv såsom fiskeri, skovbrug og landbrug. Den sekundære sektor, som består af produktionsvirksomheder, der forædler de produkter, som frembringes i den primære sektor. Den tertiære sektor, som overvejende består af virksomheder, der producerer tjenesteydelser i form af transport, konsulentvirksomhed, reklame etc. (Drejer 2004) Samfundsudvikling - Økonomisk Kort gengivet svarer de tre sektorer til henholdsvis landbrug, industri og service. Hovedparten af den økonomiske aktivitet har flyttet sig fra den primære til den tertiære sektor over tid. Efterhånden som læringen er blevet mere almen, er medarbejdernes kvalifikationer steget, hvilket medfører højere livskvalitet og social sikkerhed. (Stordal og Sørensen 2005) 6

7 Samfundsudvikling i DK (Stordal og Sørensen 2005) Danmarks erhvervsstruktur Medarbejdere Virksomheder Andel Gen. antal medarbejdere SV (1-19) % 1,9 MV (20-99) % 39 LV (100+) % 388 (Danmarks Statistik 2003) 7

8 Samfundskultur Professor Emeritus i organisationsantropologi og international management, Geert Hofstede s kulturanalyse er baseret på en stor undersøgelse af medarbejdernes værdier, indsamlet af IBM mellem 1967 og Undersøgelsen dækkede mere end 70 lande, men han brugte kun de 40 største i den første analyse, som senere blev udvidet til at benytte data fra 50 lande og 3 regioner (Hofstede og Hofstede 2004) Samfundskultur Professor Emeritus i organisationsantropologi og international management, Geert Hofstede s kulturanalyse er baseret på en stor undersøgelse af medarbejdernes værdier, indsamlet af IBM mellem 1967 og Undersøgelsen dækkede mere end 70 lande, men han brugte kun de 40 største i den første analyse, som senere blev udvidet til at benytte data fra 50 lande og 3 regioner (Hofstede og Hofstede 2004) 8

9 Metode og form Om end undersøgelsen virker overbevisende, så skal det bemærkes, at samtlige svar kom fra ansatte fra én og sammen organisation, nemlig IBM. Undersøgelsen kan derfor ikke siges at være fuldt ud repræsentativ. Omvendt er der ikke nogen andre empiriske undersøgelser omkring samfundskultur, der i volumen kommer i nærheden af Hoftedes undersøgelse. Ud fra en undersøgelsen af medarbejdernes værdier, opstiller Hofstede fire forskellige dimensioner, som han bruger til at beskrive nationalkulturelle forskelle. De fire dimensioner er: magtdistance, struktureringsbehov, individualisme og kollektivisme, maskulin og feminin. (frit efter Hofstede og Hofstede 2004) Magtdistance Magtdistance Stor magtdistance Rangorden er naturlig Hierarkier Magten er ulige fordelt Underordnede modtager direktiver Privilegier og statussymboler gives chefer Centralisering Lille magtdistance Alle mennesker er lige Flad struktur Medarbejdere er (mere) selvkørende Underordnede spørges til råds Fåindividuelle privilegier og statussymboler Decentralisering 9

10 Individualisme/kollektivisme Individualisme / Kollektivisme Individualisme Jeg Man tager vare påsig selv Individbeslutninger Ansættelse og forfremmelse pba. individuelle færdigheder Individ-ledelse Opgaven betyder mere end personen Kollektivisme Vi Man tager vare på hinanden Gruppebeslutninger Ansættelse og forfremmelser ud fra gruppehensyn Gruppe-ledelse (selvkoordinerende grupper) Personen betyder mere end opgaven Maskulin/feminin Maskulin / Feminin Maskulin (Materialisme) Selvhævdelse og indbyrdes konkurrence Mændene er dominerende i kulturen Leve for at arbejde Ledere er beslutsomme Konflikter løses ved kamp Kvantitet Feminin (Humanisme) Omsorg for andre Ligestilling mellem kønnene Arbejde for at leve Ledere bruger intuition og tilstræber enighed Konflikter løses ved kompromiser Kvalitet 10

11 Usikkerhedsundvigelse Usikkerhedsundvigelse (struktureringsbehov) Stor usikkerhedsundvigelse Føler sig truet af usikre situationer Man støtter sig til regler og faste strukturer Man tror på ekspertise Behov for travlhed Motivation gennem tryghed Modstand mod nytænkning Lille usikkerhedsundvigelse Ser verden som fuld af muligheder Regler er ikke faste og ændres hvis de ikke fungerer Man tror på sund fornuft Behov for eftertænksomhed Motivation gennem præstation Åben overfor nytænkning Magtdistance/strukturering 11

12 Mask-feminin/strukturering Magt/individuel-kollektiv 12

13 Hovedgrupper Hofstede deler baggrund af dette kulturerne op i tre hovedgrupper (Stordal og Sørensen 2005): Den nordeuropæiske Individualistisk med lav magtdistance Den latinske Stor magtdistance og stort struktureringsbehov Den orientalske Kollektivistisk med stor magtdistance og lille struktureringsbehov Undergrupper Den skandinaviske individualisme og meget lav magtdistance Den germanske (Tyskland, Østrig, Schweiz) moderat individualisme og lav magtdistance, der er maskulin og har stort struktureringsbehov Den angelsaksiske (USA og UK) meget stor individualisme, maskulin og har et lille struktureringsbehov Den latinske, hvor Italien, Frankrig og Belgien er meget individualistisk, Spanien svagt individualistisk, mens Portugal er mere kollektivistisk Den orientalske (Japan undtaget) der har en meget stærk maskulin kultur med højt struktureringsbehov 13

14 Den femte kulturdimension Den oprindelige analyse var udformet og fortolket af vesterlændinge. De værdier man spurgte ind til i undersøgelsen omkring strukturerings, eller usikkerhedsundvigelse om man vil, var simpelthen ikke nogle, asiater kunne identificere sig med. Michael Harris Bond fra Chinese University of Hong Kong, foreslår en femte dimension. Studiet af denne dimension blev udviklet af kinesere og foretaget med studerende i 23 lande. (Hofstede og Hofstede 2004) Den femte kulturdimension 2 Den femte dimension handler om lang overfor kort tidshorisont. Dimensionens værdier tager udgangspunkt i Konfucianske værdier. Konfucius var kinesisk filosof, der levede omkring 500 f.kr. Ikke desto mindre angives dimensionen også at kunne bruges i lande, som ikke er opfostret med Konfucianske værdier. Dette er gjort ved at oversætte værdierne til noget, som giver også giver almen mening (Hofstede og Hofstede 2004) 14

15 Tidshorisont Tidshorisont Lang tidshorisont Dyder relateret til fremtidig anerkendelse Udvikling Sånu Vis ansigt Personligt netværk Fokus på status Mådehold Kort tidshorisont Dyder relateret til nutid og fortid Tradition Høst nu Undgå at tabe ansigt Personlig stabilitet Sociale forpligtelser Gengælde hilsner, tjenester og gaver Danmark Meget lille magtdistance Meget lille struktureringsbehov Meget feminin Moderat til høj individualistisk kultur. Placerer sig midt på kontinuummet på den femte dimension, hvilket formentlig skyldes, at der er værdier på begge sider af skalaen, som passer godt med den danske kultur. 15

16 Social Kapital Det er særligt James S. Coleman, Pierre Bourdieu og Robert D. Putnam, der siden 1980 erne har beskrevet begrebet Social Kapital og forsøgt at opstille teorier på området. Social Kapital dækker, kort fortalt, over den sammenhængskraft som samfund, organisationer, familier, netværk og andre sociale relationer kan opleve i form af fælles normer og gensidig tillid. (Haase Svendsen 2001) SoCap I SoCap undersøgelsen har man bl.a. spurgt folk, om de mener, at man kan stole på de fleste andre mennesker. Her svarer 78 % af danskerne ja, mens kun 6 % af indbyggerne på Philipinerne svarer ja til samme spørgsmål. 84 % af danskerne svarer desuden, at de stoler på institutionerne i det danske system. Danmark er altså gennemsyret af en generel tillid, som får samfundet til at fungere og som samtidig kan have stor positiv betydning for vores økonomi. (Tinggaard Svendsen 2007) 16

17 DK s SK Danmark har en enestående beholdning af social kapital målt som tillid Danskernes generelle tillid til andre er måske et enestående råstof, der kan forklare, hvorfor vi er så rige. Vores velfærdssystem beror på tilliden til, at de fleste andre og ikke kun én selv bidrager til de fælles goder. Social kapital siger noget om evnen til at samarbejde i grupper og har betydning for velfærd og økonomisk vækst. Social kapital målt som tillid kan være "the missing link" i forklaringen på, hvorfor Danmark er så rigt et land, trods høje skatter og massive overførselsindkomster. Tendenser Alt andet lige, så har lande med høj tillid bedre uddannelse, bedre retslig kvalitet, bedre bureaukratisk kvalitet og højere vækst mere social kapital Det er ganske enkelt, fordi det er lettere at lave aftaler og få samfundet til at glide. Det er kilden til den særlige sammenhængskraft, vi har. Der er gode grunde til at tro, at det har dybe, historiske rødder (Christian Bjørnskov 2008) 17

18 Vedvarende Sociale Kapital? I lighed med mange andre nationaliteter, udvandrede danskere, svenskere og nordmænd for 150 år siden til USA Det giver mulighed for at undersøge, om der er forskel på tillid blandt efterkommere af forskellige nationaliteter. Undersøgelser fra USA viser, at de mest tillidsfulde folk er dem, hvis forfædre netop kom fra Skandinavien. I 1700-tallet havde man behov for at bygge store flåder. Det var både dyrt, risikofyldt og ganske kompliceret, grundet datidens materialer og teknologier. Det krævede en stor koordineret kollektiv indsats at få bygget en sådan flåde, og igen kan tillid bruges som forklaring på, hvordan man fik samarbejdet til at glide nemmere. Man ved, at England havde den største flåde. Men næstefter Holland, (som også er kendetegnet ved høj tillid), så havde Danmark den største flåde målt i forhold til indbyggere. (Christian Bjørnskov 2008) Skabte vikingerne SK? Vikingerne fra På trods af, at vikingerne levede i en kold, og i store dele af året ufrugtbar verden, så er der flere eksempler på, at de havde en høj tillid til hinanden. For eksempel handlede vikingerne over utroligt lange afstande, og en sælger måtte blot have tillid til, at dem, der tog hans varer med, også kom tilbage med hans udbytte. Et andet eksempel er de angreb, vikingerne foretog på de engelske, skotske og irske kyster. Ofte var det flåder på 50 langskibe fra forskellige bygder, der foretog koordinere angreb, uden at nogen havde magt over andre eller der var nogen form for central styring. Man måtte igen forlade sig på, at alle overholdt aftalerne, der var indgået - og det kræver en høj grad af tillid. (Christian Bjørnskov 2008) 18

19 DKN Det Nationale Kompetenceregnskab (NKR) fra Bygger på forarbejdet i OECD projektet Definition and Selection of Competences (DeSeCo) ( ) DNK opgør danskernes kompetencer i 10 kategorier. Danmark er det eneste land, der har foretaget en sådan undersøgelse, og en international sammenligning er derfor ikke mulig. Målingen er foretaget blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen på 7954 personer mellem 20 og 64 år, med en svarprocent på 69,2. Herudover er der gennemført en tilsvarende undersøgelse af erhvervsaktive mellem 65 og 69 år. Literacy-kompetence Evne til at forstå og anvende skriftlig information, it og sprog Befolkningen fordeler sig i tre grupper, hvoraf man kan se, at der er betydelige forskellige fra den højeste til laveste gruppe. Individer med høj literacy-kompetence har lange uddannelser, ledende stillinger og høje lønninger. Individer med lav literacy har typisk korte uddannelser, er ufaglærte og er dem, der sidder i de dårligst betalte job. 16 pct. kommer ud af grundskolen med læsefærdigheder, der er så dårlige, at det vurderes, at det vil være vanskeligt for dem at anvende deres læsning som redskab for forsat uddannelse og i fremtidigt arbejde (PISA, 2001, 2003). Internationalt set ligger danskernes færdigheder dog højt. Danskernes færdigheder for dokumentforståelse og regning er kun overgået af Sverige og Norge, og næsten 3/4 af danskerne placerer sig i lighed med resten af Norden på de bedste niveauer, når det gælder regnefærdigheder. Ca. ¼ taler og 16 % skriver engelsk på daglig eller ugentlig basis. Kun 7 % af danskerne angiver ikke at kunne tale engelsk. Når man ser på sammenhængende, er det igen dem med generelt dårlige literacy-kompetencer, der befinder sig i gruppen af ikke-engelsktalende. 19

20 Læringskompetence Evne og vilje til at tilegne sig ny viden Danmark ligger helt i top internationalt set, både mht. efteruddannelse og læring på arbejdspladsen. Mere uddannelse åbner for knap 40 % døren til nye arbejdsopgaver, og knap halvdelen af alle vurderer, at det giver øget produktivitet. Samtidig er det for 70 % en kilde til stor arbejdsglæde. Desværre er der også en stor gruppe, der ikke får omsat motivation til læring. Eksempelvis har halvdelen af befolkningen ikke modtaget efter- eller videreuddannelse. Endelig er det værd at bemærke, at en stor del af de kortuddannede vurderer udbyttet af deres efteruddannelse lavere end alle andre uddannelsesgrupper. DNK refererer til andre undersøgelser omkring læring i arbejdslivet (Ellström, 1992, 1996; Høyrup og Kjærsgaard, 2000), og forhold som er særlig vigtige: At udfordringerne i arbejdet er optimale, dvs. ikke er for små og ikke for store i forhold til individets forudsætninger At der er en vis grad af autonomi i arbejdet. Autonomi er forbundet med indflydelse, ansvar og frihedsgrader i arbejdet At der forekommer skift i arbejdsrutinerne, f.eks. ved at skifte funktion inden for samme arbejdsplads Selvledelseskompetence I DNK: Evne og vilje til via eget initiativ at beslutte og gennemføre opgaver i arbejdet i overensstemmelse med virksomhedens strategier 20

21 Kommunikationskompetence Evne til at skabe kommunikativ kontakt, forståelse og effekt hos modtageren Brug af internet og telefon viser, at Danmark i et internationalt perspektiv er langt fremme i førerfeltet. De højtuddannede og højtlønnede anvender hyppigst forskellige kommunikationsformer, holder flere foredrag/instruktioner og bruger i højere grad skriftlig kommunikation. De kortuddannede og lavtlønnede kommunikerer væsentligt mindre, og bruger ikke i samme grad de nye kommunikationsformer. Innovationskompetence Evne til at gennemføre fornyelser inden for et viden og praksisdomæne I NKR sammenkædes det kreative og det innovative. I modsætning til den generelle opfattelse er selvstændighed ikke nødvendigvis lig med kreativitet og innovation. En 1/3 af de selvstændigt erhvervsdrivende forbinder således slet ikke innovation med deres nuværende arbejde. Ligeledes kommer denne kompetence heller ikke automatisk med høj uddannelse. Det er blandt de arbejdsløse, man finder den største lyst til at starte egen virksomhed, og kun 30 % af de højtuddannede mener, at uddannelse har bidraget væsentligt til udvikling af nye ideer. Det er derimod oftere konkret arbejdserfaring, som udgør kilden til innovation og kreativitet for danskerne. Hvis man skal snakke om en iværksættende gruppe med potentiale, så er det intraprenørerne. De angiver stadig arbejdserfaring som den vigtigste faktor, men i denne gruppe er der en klar overvægt af højtuddannede. Man kan se, at sandsynligheden for at deltage i produkt- og serviceudvikling stiger med graden af uddannelse. Det er typisk efter et par år i virksomheden, at man deltager i nyudvikling. NKR giver ikke et særlig klart billede af, hvor de kreative og innovative kompetencer skal findes. Der er dog nogle indikationer på, at der sker noget i samspil mellem uddannelse, jobfunktion, arbejdstid samt graden af ansvar. Derfor beskriver NKR personer, der i høj grad besidder denne kompetence som havende en særlig kreativ og innovativ livsstil. 21

22 Social kompetence Evne til at skabe konstruktive relationer til andre, forstå andres følelser og udtrykke egne Danskernes sociale kompetence udfolder sig i høj grad på arbejdspladsen, bl.a. igennem teamarbejde. Sociale aktiviteter og relationer har en afgjort forbindelse til den økonomiske virksomhed. Det er i høj grad her, de sociale kompetencer udvikles og læres. Ledende medarbejdere er især socialt aktive, når det gælder "støtte og opbakning på arbejdspladsen", "arbejdets organisering" og "deltagelse i sociale sammenkomster", mens de unge typisk er gode til konfliktløsning i det civile liv, og de ældre til at give støtte og opbakning. Jf. iøvrigt Social Kapital. Interkulturel kompetence Evne til at forstå kulturel kompleksitet og indgå i fordomsfri dialog med andre kulturer Uddannelse er ofte adgangen til udviklingen af interkulturel kompetence. Høj uddannelse giver adgang til bl.a. lederstillinger, høj løn, ansættelse i store virksomheder Det er i brancherne Offentlige og Personlige tjenester eller Finansiering og Forretningsservice, hvor den interkulturelle kompetence har gode udviklingsvilkår. 22

23 Demokratisk kompetence Evne og vilje til at øve indflydelse på beslutninger i de sammenhænge, den enkelte indgår i Danskernes udøvelse skal i højere grad ses på arbejdspladser, end i de klassiske demokratiske aktiviteter. Danskerne betragtes i stor udstrækning som ligestillede på arbejdspladserne, med deraf stor indflydelse på forholdende på arbejdspladsen. Sundhedskompetence Evne til at skabe, bevare eller forbedre en sund helbredstilstand Sundhedskompetence rummer elementer som kost, motion, rygning, alkohol, stress, fysisk nedslidning og trivsel. Danskerne angiver selv, at de generelt er tilfredse med deres sundhedstilstand, ligesom de i høj grad er tilfredse med deres trivsel. Jævnfør også nylige undersøgelser, der indikerer, at danskerne skulle være verdens lykkeligste folkefærd (White 2007). På visse punkter er sundhedstilstanden dog så ringe, at den i internationalt perspektiv, virker truende. F.eks. får godt 1/3 af befolkningen ikke den nødvendige motion. Der er en tendens til, at jo længere uddannelse, jo bedre tager folk vare på sig selv. I forlængelse heraf kan der ses en tendens til, at kvinder i højere grad end mænd, undgår nedslidning og stress. Generelt er det dog de ældre, der er bedst til at tage vare på sig selv. 23

24 Miljøkompetence Evne til gennem indsigt og motivation at bidrage til miljøløsninger Stik imod hvad man kunne forvente, så synes de yngre generationer at have en lavere miljøkompetence end de ældre årgange. Økologi, fokus på bæredygtig miljøudnyttelse m.m. har åbenbart ikke for alvor fat i de yngre generationer, på trods af uddannelse, oplysning m.m. direkte målrettet de yngre grupper. Sammenfatning DNK Danmark karakteriseres ofte som et land med kulturel ensartethed, små indkomstforskelle og en stærk social kapital. Undersøgelsen bekræfter i det store hele det billede. Danmark har en homogen arbejdskultur og uddannelsestradition, som kan ses som en spejling af den skandinaviske samfundsmodel. Homogeniteten synes at være Danmarks styrke på en lang række punkter. Det er lykkedes at skabe bæredygtige kompetencer for en stor del af befolkningen, hvilket er medvirkende til at styrke vores forståelse af et velfærdspræget demokrati. Den samlede humankapital har historisk været med til at sikre, at Danmark er blandt de mest velhavende og konkurrencedygtige samfund i verden og kan være med at sikre Danmarks position fremover. Opgaven fremadrettet er,at skabe flere lærende og dynamiske organisationer, der skaber nye job, hvor gamle nedlægges, som det fremgår af konklusionen for NKR. 24

25 Danskernes Internetvaner Undersøgelse foretaget i januar 2008 af Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM), afdækkes danskernes internetbrug. Undersøgelsen er baseret på en cookiebaseret totaltælling af sites kombineret med pop-ups og telefonundersøgelser. 89 % af danskerne er nu online. Mens 98 % af alle mellem 15 og 20 har netadgang, har 94 % af 40 til 59- årige fundet vej til nettet. I det store hele synes den arbejdsduelige gruppe at være godt med på brug af internet. Men for de 60 til 74-årige skifter billedet markant, idet kun 65 % har netadgang. Tidsforbrug Danskerne bruger i gennemsnit ca. 28 timer om måneden, eller ca. 43 minutter om dagen, på internettet. Der er dog demografiske variationer at spore. Kvinder er lidt mere på internettet end mænd (henholdsvis lidt over 29 timer og lidt over 27 timer). De unge mellem 15 og 20 år er mest på internettet (lidt over 30 timer), og så falder forbruget henover årgangene, indtil man hos gruppen over 60 år igen ser en stigning. Faktisk er gruppen på 61 og derover på internettet i mere end 31 timer. Den største forskel mellem grupper ses regionalt, hvor man kan se, at brugerne i hovedstadsregionen er på internettet mere end 30 timer om måneden, mens midtjyderne kun er på internettet ca. 25 timer om måneden - altså en forskel på godt 20 %. 25

26 Mest besøgte sites Det suverænt mest besøgte site er Google. 86 % af danskerne Google i løbet af det tidsrum, undersøgelsen foregår. I øvrigt er Google størst lige meget om man måler på antal besøg, sidevisninger og tid brugt på sitet. Godt 11 % af danskernes tid bliver altså brugt på Google. Tiden brugt på Google dækker, udover søgemaskine og mail, desuden dokumenter og land- og vejkort (Gmail, Google Docs og Google Maps). Sidevisninger Når man skifter fokus fra hvilke sites, der besøges, til hvilke, der har flest sidevisninger, skifter billedet radikalt. Google kommer stadig ud på toppen, men Arto, som er de yngre netbrugeres foretrukne sociale netværk, optræder nu på en andenplads, mens Facebook kommer ind på en tredjeplads. På en fjerdeplads har man et, for de fleste, ganske ukendt site kaldet Travian (onlinespil om strategi og fodbold) 26

27 Søgemaskiner En stor del af forbruget af Google kan tilskrives deres søgemaskine. Nr. 2 med halvt så mange besøgende er Krak. De to mest besøgte sider er, hvad man må karakterisere som søgemaskiner. De har dog helt forskellige formål da Google i høj grad er fokuseret på den virtuelle verden, mens Krak er mere fokuseret på den fysiske verden. De bevæger sig dog i deres udvikling henover hinandens områder Google med deres Google Earth, som kortlægger jorden i kort og billeder, og Krak, som i nogen grad forsøger at gengive information om virksomheder og andet ved at koble forskellige services, som givere rigere information. Mediesites På de næste pladser over mest besøgte sites, finder man dr.dk og tv2.dk, som må karakteriseres som mediesites. Mediesites følger i høj grad døgnrytmen og man kan se, hvordan danskerne logger på om morgenen og hvordan deres brug af mediesites passer med behovet for at være opdateret på det seneste nye i løbet af dagen. 27

28 Sociale sites Derefter kommer Youtube på en femteplads. Lidt længere nede finder man andre sociale netværk som MySpace, Facebook og Arto, som målt på antal sidevisninger kun overgås af Google. Det er i den forbindelse interessant at bemærke, at mens MySpace falder 34 % tilbage på antal brugere, er Facebook stigende med 47 % flere brugere i forhold til tidligere undersøgelser. Under sociale netværk finder vi også datingsites, som 18 % af netdanskerne bruger. Sammenfatning Samlet set fordeler danskernes tid på nettet, sig således: Search, portaler: 32 % Sociale netværk, dating, brugergenereret indhold: 17 % Mediesites: 15 % Nichesites: 12 % Shopping: 9 % Offentlige: 3 % Bank, forsikring: 3 % Software, it, tele: 3 % 28

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Figur 134 Hofstedes magtdistance.

Figur 134 Hofstedes magtdistance. Figur 134 Hofstedes magtdistance. Lille magtdistance Ulighed i samfundet skal være så lille som muligt Alle bør have samme rettigheder Indfødte ledelsesteorier fokuserer på medarbejderrolle Underordnede

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Fremtidens kompetencer

Fremtidens kompetencer Fremtidens kompetencer Repræsentantskabsmøde 2007 Dansk Folkeoplysnings Samråd 30. april 2007,Vartov Arne Carlsen Direktør for Internationalisering Danmarks Pædagogiske Universitet OECD-metakompetencer

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Emnerne i dag. Dobbeltrollen

Emnerne i dag. Dobbeltrollen Ledelsesrollen og medarbejderrollen København 23. juni 2014 Emnerne i dag 1. Hvorfor overhovedet beskæftige sig med ledelse? 2. Hvad motiverer mennesker? 3. Virksomhedskultur og national kultur 2 Dobbeltrollen

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-2

Velkommen Gruppe SJ-2 Velkommen Gruppe SJ-2 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 10. marts 2016 15.45 1 met ser således ud: Kl. 10.05 11.00 Kl. 11.00 12.00 Kl. 13.00 14.15 Kl. 14.15 14.30 Bordet rundt vægt på dagens emner Ledelsen

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Baggrund og formål IT-erhvervene er blandt de erhvervsområder, der har været størst fokus på de seneste år. Forventninger til og ønske om fortsat vækst og udvikling inden

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier Børn påvirker forældrenes brug af de sociale Er man internetbruger og lever i et parfold med, er der større sandsynlighed for, at man bruger sociale, end hvis man lever i et parforhold uden. 82 pct. af

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Det Nationale Kompetenceregnskab. - hovedrapport

Det Nationale Kompetenceregnskab. - hovedrapport Det Nationale Kompetenceregnskab - hovedrapport Undervisningsministeriet - December 2005 Det Nationale Kompetenceregnskab - hovedrapport Undervisningsministeriet Det Nationale Kompetenceregnskab Afdelingen

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Hvad skaber engagerede medarbejdere, og hvad er effekten?

Hvad skaber engagerede medarbejdere, og hvad er effekten? Hvad skaber engagerede medarbejdere, og hvad er effekten? Oplæg af Kirstine Rechendorff, Ennova Ennova A/S Hvorfor engagement? - fordi det er win-win For virksomheden: For medarbejderen: Fastholde medarbejderne

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-december 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: februar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: december

Læs mere

Danmarks Bedste Arbejdspladser

Danmarks Bedste Arbejdspladser Danmarks Bedste Arbejdspladser Kim Møller Great Place to Work Institute 1. februar 2007 Baggrund og historie Argentina Belgien Brasilien Canada Chile Colombia Danmark Ecuador England Finland Frankrig Grækenland

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

TekSam Årsdag v/mette Andersen Nexø og Stig Ingemann Sørensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

TekSam Årsdag v/mette Andersen Nexø og Stig Ingemann Sørensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø TekSam Årsdag 2016 v/mette Andersen Nexø og Stig Ingemann Sørensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Program: Teamets sociale kapital: Hvad er social kapital? Hvad karakteriserer teamets

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse

Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse 1/11 Politisk såvel som i den integrationsfaglige indsats er der stort fokus på at sikre job og selvforsørgelse for flygtninge.

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Virksomhedens sociale kapital

Virksomhedens sociale kapital Virksomhedens sociale kapital Kristian Gylling Olesen, Eva Thoft & Peter Hasle Arbejdsmiljørådet 17. September 2008 Udgangspunkt i social kapital Putnam, 1995: Egenskaber ved en social organisation som

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

3. Danmarks styrker de. bløde værdier

3. Danmarks styrker de. bløde værdier 3. Danmarks styrker de Cafégæster diskuterer livets store og små spørgsmål både ude og inde på The Living Room, Larsbjørnsstræde, København bløde værdier Kender du Danmarks styrker? Markedsanalyser blandt

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere