Introduktion til EEG-biofeedback

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion til EEG-biofeedback"

Transkript

1 Introduktion til EEG-biofeedback 1. Indledning Neurofeedback, her EEG-biofeedback (elektroenecfalografi), er et omfattende træningssystem, som igangsætter forandring og vækst på det cellulære niveau i hjernen (Demos, 2005). EEG-biofeedback bruges i dag succesfuldt i behandlingen af forskellige psykiske og/eller somatiske lidelser som depression, angst, posttraumatisk stress syndrom, afhængighed, emotionelle forstyrrelser, ADHD, ADD, Aspergers syndrom, indlæringsvanskeligheder, OCD, epilepsi med flere. I denne artikel introduceres den basale baggrundsviden for EEG-biofeedback. Afsnittene skal dermed ikke ses som en grundig gennemgang af forskellige begreber, men netop som en introduktion til disse begreber. For en grundigere gennemgang anbefales: Demos (2005) Getting started with neurofeedback; Gade (1997) Hjerneprocesser. Kognition og neurovidenskab; Breedlove, Rosenzweig og Watson (2007) Biological Psychology; Bjarkam (2007) Neuroanatomi. 2. Behavioristiske principper EEG-biofeedback bygger oprindeligt på blandt andet behavioristiske principper specielt principper i den radikale behaviorisme. Den radikale behaviorisme, som formuleres af Skinner, bygger på Thorndikes effektlov, der siger, at responser eller adfærd der efterfølges af en behagelig oplevelse, er mere tilbøjelige til at blive gentaget, imedens responser eller adfærd der efterfølges af en ubehagelig oplevelse er mere tilbøjelige til at forsvinde (Walker, 1984). Skinner ligger hermed vægt på, at individet ikke blot er modtager af stimuli, men også er aktivt handlende i sine omgivelser, hvorfor fokus centrerer sig om adfærdens effekt i forhold til omgivelserne. Væsentligt i denne forbindelse er begrebet om forstærkning (reinforcement). Forstærkning øger sandsynligheden for og hyppigheden af en respons (Walker, 1984). Vækst og forandring på det cellulære niveau omhandler i denne forbindelse den øgede hyppighed af en bestemt adfærd i hjernen som følge af forstærkning. 3. Hjernens adfærd Ud over de teoretiske linjer til behaviorismen bygger EEG-biofeedback på omfattende fysiologisk og neurologisk viden. Nedenfor introduceres og gennemgås nogle af de basale begreber, i forhold til at forstå, hvad EEG-målinger konkret viser. Side 1 af 13

2 Hjernen består af milliarder af nerveceller (også kaldet neuroner). Alle vores livsfunktioner og tanker kan reduceres til den kommunikation, der foregår mellem disse milliarder af nerveceller. Med henblik på at sætte den fysiologiske og neurologiske viden om EEG i relation til de behavioristiske indlæringsprincipper, foreslår jeg at kalde kommunikationen mellem nervecellerne for hjernens adfærd. For det er denne kommunikation, eller adfærd, som forsøges forstærket eller inhiberet i EEG-neurofeedback. 3.1 Nervecellen Den enkelte nervecelle (figur 1) består af et nervecellelegeme, soma, som også betegnes nervecellens trofiske centrum, hvorfra en række udløbere udgår. En af disse udløbere, axonet, kan påvirke andre nerveceller (eller muskel- eller kirtelceller) og herved overføre information til disse andre nerveceller og dermed kommunikere med dem. Alle andre udløbere fra cellelegemet benævnes dendritter og udgør sammen med cellelegemet nervecellens receptive (modtagende) overflade. Figur 1: nervecellens opbygning Der findes forskellige nerveceller, som kan klassificeres efter deres størrelse, form og funktion. Multipolare nerveceller har mange dendritter og ét axon det er disse, som teksten videre tager udgangspunkt i, da de er de mest udbredte nerveceller. Bipolare neuroner har én dendrit og ét axon. Disse er specielt almindelige i det sensoriske system, for eksempel i retina. Endelig kan der være tale om monopolare nerveceller. Monopolare nerveceller har ét axon, som forgrener sig i to forskellige retninger, hvor det udgår fra nervecellelegemet. Disse celler transmitterer information fra den sensoriske del af det perifere nervesystem og ind til rygraden (touch information) (Breedlove, 2007). De forskellige nerveceller kan ses på figur 2. Side 2 af 13

3 Figur 2: Forskellige nerveceller og nervecellens fire zoner Hver eneste nervecelle kan videre inddeles i fire forskellige zoner, hvilket fremgår af figur 2. - Inputzonen: Nervecellens dendritter fungerer som en inputzone. Det er den del af nervecellen, som modtager information fra andre nerveceller (nervecellen modtager ikke udelukkende information fra andre nerveceller, men også fra lys, lyd og meget andet). - Intergrationszonen: Overgangen mellem nervecellens legeme, og axonet, benævnt initialsegmentet, integrerer samtlige excitatoriske og inhibitoriske (jævnfør afsnit 3,4) stimuli som modtages, og igangsætter en elektrisk impuls, et aktionspotentiale, hvis membranpotentialet i denne zone overstiger en tresholdværdi. - Overførelseszone (conduction zone): Axonet leder væk fra nervecellens legeme og transmitterer den elektriske impuls, aktionspotentialet, væk fra nervecellens legeme. - Outputzonen: nervecellens mest distale struktur benævnes axonterminaler og disse omdanner axonets elektriske impuls, aktionspotentialet, til et kemisk signal ved at frigive neurotransmittere fra specialiserede vesikler nedbundet til axonterminalens cellemembran. De frisatte neurotransmittere kan så påvirke receptorer på andre nerveceller i nærheden. En sådan kontakt mellem en axonterminal og en nærliggende nervecelle formidles ofte via et Side 3 af 13

4 specialiseret kontaktkompleks benævnt en synapse. Nervecellerne har således ikke direkte kontakt med hinanden, idet membranerne på de to nerveceller er adskilt af en synapsekløft på nm (se figur 3). Figur 3: den synaptiske kløft 3.2 Synapsen En synapse er som nævnt et specialiseret kontaktpunkt mellem to tætliggende nervecellers cellemembraner. Den del af den transmitterende axonterminals cellemembran, der vender ud mod den synaptiske kløft, benævnes den præsynaptiske membran, imedens den modsatte receptive overflade benævnes den postsynaptiske membran (se figur 3). 3.3 Neurotransmittere Vesiklerne (se figur 3) i axonterminalerne indeholder som nævnt neurotransmittere. Neurotransmittere er kemiske stoffer, som dannes af nervecellen med henblik på påvirkning af receptorer lokaliseret på omkringliggende nerveceller (eller muskel- eller kirtelceller). Man har identificeret mere end 50 forskellige neurotransmittersubstanser, men den enkelte nervecelle danner som regel kun en neurotransmitter, for eksempel dopamin, som så afgives fra alle nervecellens axonterminaler. Man kan således opdele nerveceller efter deres neurotransmitter og for eksempel tale om, her, dopaminerge nerveceller. Side 4 af 13

5 3.4 Nerveledning og impulsoverførsel Som kort beskrevet genererer og leder nervecellen altså elektriske impulser (et aktionspotentiale). Mere præcist sker dette ved ændringer i nervecellens membranpotentiale, det vil sige den elektriske spænding over cellemembranen. Membranpotentialet er i hvile omkring -70 mv, men kan ændres ved, at spændingsstyrede ionkanaler i cellemembranen åbnes eller lukkes, hvorved ionstrømme over cellemembranen ændrer membranpotentialet. Hvis membranpotentialet ændres til en bestemt værdi (cirka -30 mv), vil det føre til en generel åbning af andre spændingsstyrede ionkanaler, hvorved membranpotentialet ændres til positiv værdi på omkring 40 mv, og det er her, aktionspotentialet skabes. Denne depolarisering af membranpotentialet (det dannede aktionspotentiale) vil igen påvirke andre tætliggende spændingsstyrede kanaler, som åbnes. Herved spredes aktionspotentialet langs med cellemembranens forløb og forårsager en transmission af den elektriske impuls, aktionspotentialet, (Figur 4) frem til axonterminalen. Depolariseingen af axonterminalernes membranpotentiale forårsager således en frisætning af neurotransmittere (figur 5) som kan påvirke postsynaptiske receptorer, således at de åbner eller lukker ionkanaler i den postsynaptiske cellemembran og herved danner et synapsepotentiale, hvorved en ændring i membranpotentialet er overført til den postsynaptiske nervecelle, impulsoverførsel (figur 6). Summen af alle indkommende postsynaptiske membranpotentialeændringer (en enkelt nervecelle kan påvirkes af mere end tusinde synapser på én gang) kan dernæst medføre, at den postsynaptiske nervecelle igen danner et nyt aktionspotentiale, der så ledes videre langs axonet som beskrevet ovenfor. Figur 4: Skematisk illustration af nerveledning. (A) Som følge af Na+/K+ pumpens konstante aktivitet er koncentrationen af Na+ højere ekstracellulært end intracellulært, hvilket betinger en negativ spændingsforskel over cellemembranen. (B) En nerveimpuls (aktionspotentialet) genereres ved, at en række ionkanaler i initialsegmentet åbnes, hvorefter natriumioner strømmer ind i cellen og herved forårsager en positiv lokal spændingsforskel over cellemembranen. (C) Denne depolarisering påvirker nærliggende spændingsstyrede ionkanaler i axonet, som åbnes og herved på tilsvarende måde skaber en ionstrøm, der medfører en positiv spændingsforskel. Herefter vandrer aktionspotentialet langs med axonet på samme måde (D) indtil axonterminalen igen nås, hvor aktionspotentialet Side 5 af 13 bevirker en calcium-influx medieret frisætning af axonterminalens neurotransmittere.

6 Figur 5: Frisætning af neurotransmittere Figur 6:Impulsoverførsel Visse neurotransmittere vil dog ved interaktion med de postsynaptiske receptorer bevirke en ionstrøm over cellemembranen, som ikke er depolariserende men i stedet hyperpolariserer membranpotentialet (det vil sige, at membranpotentialet sænkes fra -70 mv til -90 mv). Herved bliver depolariseringen af membranen sværere (der er større afstand fra -90 mv til -30 mv end fra -70 mv til -30 mv) og nerveledningen hæmmes. Man kan derfor tale om, at nerveimpulser/neurotransmittere, som er depolariserende, (og altså aktiverer den postsynaptiske nervecelle) er excitatoriske og danner et excitatorisk postsynaptisk potentiale (EPSP) i modsætning til nerveimpulser/neurotransmittere, der resulterer i inhibitoriske postsynaptiske potentialer (IPSP), som altså hæmmer nerveledningen og derfor er inhibitoriske. Ved hyperpolarisering (overvægt af IPSP) fjernes potentialet fra tresholdværdien, og aktionspotentialet sendes ikke videre (figur 7) 4. EEG og hjernebølger Hjernen producerer altså en uafbrudt strøm af elektriske impulser (aktionspotentialer). Hvad EEG registrerer er en summation af den elektriske aktivitet i større grupper af nerveceller, som virker sammen Side 6 af 13 Figur 7: Summen af EPSP og IPSP

7 ved en funktion en summation af den elektriske aktivitet i specifikke netværk. Ved hjælp af EEG kan disse elektriske impulser registreres som hjernebølger. Hjernebølger er et biprodukt af EPSP er og IPSP er (og dermed ikke et direkte mål for aktionspotentialet). Det er hermed spændingsforskellen i netværket, som måles ved EEG. Hjernebølger måles i deres styrke, eller amplitude, altså hvor kraftige de er. Amplituden af hjernebølger varierer og måles i mikrovolt. Desuden måles hjernebølger i deres hastighed, eller frekvens, altså hvor hurtigt de svinger. Hjernebølger svinger med forskellig frekvens afhængig af bevidsthedstilstanden. Frekvensen måles i cycler per sekund og benævnes Hertz (Hz). Se figur 8. Figur 8: Amplitude, herz og frekvens EEG-biofeedback træning har oftest som mål at ændre amplituden i en bestemt frekvensrækkevidde: Amplitudes can change within a selected frequency range: Frequencies do not change, amplitudes change (Demos, 2005; s.71). Via positiv feedback (jævnfør de behavioristiske indlæringsprincipper, afsnit 2) (for eksempel lyd eller animationer) ændres altså anormale EEGmønstre til normale EEG-mønstre. 4.1 Frekvenser og hjernebølger Som nævnt svinger hjernebølger med forskellig frekvens (Hz) afhængig af individets bevidsthedstilstand. De hjernebølger der normalt er tale om, er delta, theta, alpha, beta, SMR (sensoriskmotorisk rytme), high beta og gamma. Disse gennemgås nedenfor. Delta: 1-4 Hz. Deltabølger associeres med søvn og er dominerede hos spædbørn. En høj rytmisk deltaaktivitet hos voksne indikerer former for hjerneskader, mens arytmetisk deltaaktivitet ofte ses under opgaveløsning. Desuden kan en vidt spredt deltaaktivitet observeres ved børn med ADHD. Deltaaktiviteten kan hæmmes, men må aldrig belønnes (Demos, 2005). Side 7 af 13

8 Theta: 4-8 Hz. Thetaaktivitet kan associeres med både kreativitet og spontanitet men også med uopmærksomhed. Thetaaktivitet, som er overdreven asymmetrisk, kan være indikerende for depression, angst og andre emotionelle forstyrrelser. Børn har højere thetaaktivitet end voksne. Mens en theta-til-beta ratio er omkring 2:1 hos voksne, er den 2,5:1 hos børn. En højere ratio er almindelig for børn, som er diagnosticerede med ADHD, hvor man kan finde en ratio på op til 6:1. Derfor nedtrænes ofte thetaaktiviteten (i forhold til theta-til-beta rationen) hos børn med ADHD (Demos, 2005). Alpha: 8-12 Hz. Alphaaktivitet er dominerende ved målinger på occipital-, parietal og det bagerste af temporallapperne (jævnfør afsnit 4.3). Alphaaktiviteten associeres med meditation og en følelse af indre ro. En overdreven høj alphaamplitude ses normalt ved børn som er dagdrømmere såvel som hos de individer, der lider af depression. Alphaamplituden er som regel højere posterior (bag til) i hjernen, og lavere anterior (for til) i hjernen. Beta: Hz. Betaaktiviteten associeres med det, at være fokuseret, analytisk og eksternt orienteret. Overdreven betaaktivitet findes ved mange psykiske lidelser som ADD, OCD, angst, depression, og indlæringsvanskeligheder. Normalt findes mere betaaktivitet i højre hemisfære (højre hjernehalvdel, HH) end i venstre hemisfære (venstre hjernehalvdel, VH) (Demos, 2005). SMR: Hz. SMR er dominerende i den sensoriskmotoriske kortex: C3, Cz og C4. SMRaktiviteten øges når hjernens motoriske kredsløb er inaktive (for eksempel når man ligger stille) (Demos, 2005). High Beta: Hz. High betaaktivitet kan associeres med peak performance, kognitiv processering, bekymringer, angst, rumination og OCD. High Beta nedtrænes ofte og optrænes sjældent. Overdreven high betaaktivitet indikerer de ovennævnte psykiske lidelser, men kan også indikere, at hjernen kompenserer for en overdreven thetaaktivitet. Derfor er det vigtigt også at kigge på og nedtræne thetaaktiviteten, hvis high betaaktiviteten er høj (Demos, 2005). Gamma: Hz. Gammaaktivitet findes hos både børn og voksne under problemløsning. Gammaaktiviteten er ofte meget lav hos de individer, der lider af indlæringsproblemer eller de, der er retarderede (Demos, 2005). 4.2 Elektrodernes placering Elektroderne, som altså opfanger spændingssignalerne (summationen af EPSP og IPSI) fra underliggende specifikke neurale netværk, placeres på skalpen med henvisning til det internationale system. Dette system er Figur 9: systemet Side 8 af 13

9 baseret på forholdet mellem en specifik lokalisation af en elektrode og viden om underliggende kortikale funktioner. Hvert punkt på figur 8 indikerer en mulig position for placeringen af en elektrode. Hver hjernehalvdel bærer forskellige bogstaver som henviser til den specifikke lap : Frontallapperne, Temporallapperne, Parietallapperne og Occipitallapperne. Til hvert bogstav er knyttet et tal, som identificerer hemisfære lokalisationen. Lige tal (2, 4, 6, 8) refererer til den højre hemisfære (HH) imedens ulige tal (1, 3, 5, 7) refererer til den venstre hemisfære (VH). 4.3 Kortikale områder - Parietallappernes (Pz, P3, P4:matematisk sans, navngivning af objekter, kompleks grammatik, spatial opmærksomhed) forreste del omfatter den primære somatosensoriske kortex. Store dele af parietallappeerne er involveret i en videre bearbejdning af de forskellige typer af information fra kroppen. I den bagerste del modtages også information fra synet om tings indbyrdes placering i rummet omkring os (og i forhold til os selv). Disse informationer betegnes som hvor -strømmen, og beregninger på dem gør blandt andet, at vi sikkert kan række hånden ud og gribe en bold i fart. - På indersiden af occipitallapperne (Oz, O2, O1: visuelle felter, at læse, skrive og stave) er synskortex, hvor vi modtager informationer fra øjets nethinde. En hovedstrøm går mod parietallappen ( hvor -strømmen), mens informationen baseret på tingenes form og farve bruges til beregninger af, hvad det er. Denne hvad -strøm fører mod de nederste dele af temporallappen hvor genkendelsen finder sted. - Øverst i temporallappen (T3, T5, T4, T6:verbale minder, ordgenkendelse, læsning, sprog, emotioner, musik, ansigtsgenkendelse, social opmærksomhed, objektgenkendelse) er auditiv kortex, hvor informationer fra øret modtages. Det er et forholdsvis lille område. Et større område i den øvre del af venstre temporallap udgøres af Wernickes område, hvor sproglydene forbindes med deres betydning. - Den bagerste del af frontallapperne (Fp1, Fp2, Fz, F3, F4, F7, F8:opmærksomhed, hukommelse, motivation, planlægning) betegnes motorisk kortex. Her kan man ved elektrisk stimulation fremkalde bevægelser i kroppen. Axoner fra nerveceller i dette område går direkte til de nerveceller i rygmarven, som får musklerne til at trække sig sammen. Da al sansning, tænkning, følelse, og hvad der i øvrigt foregår i vores hjerne, i sidste instans kan Side 9 af 13

10 siges alene at have handling (inklusive tale) som formål, er fibrene til musklerne den sidste common path. I den såkaldte præfrontale kortex, som er hele resten af frontallappernes kortex, dannes impulser og planer for handlesekvenser, og det er herfra kommandoerne for at sætte handlinger i værk, de dannes. Hvis vi refleksagtigt handler alene på grundlag af en stimulus i omverdenen, er præfrontal kortex ikke aktiv. Men så snart der er et element af valg i vores handling når vi gør noget, hvor vi kunne have valgt at gøre noget andet så afgøres handlingen af præfrontale beregninger, hvori vores vurdering af situationen, ønsker, værdier og antagelser om handlingens konsekvenser indgår. Uden den præfrontale kortex ville vi blot være stimulusbundne automatmennesker. Vi ville uden denne del af hjernen ikke kunne gennemføre planer eller handle langsigtet og fornuftigt. Figur 10: Hjernens kortikale områder 4.4 Subkortikale strukturer I hjernens indre findes de subkortikale strukturer, som er tæt forbundet med dele af kortex. Den nok vigtigste af disse strukturer er thalamus. Thalamus omtales tit som en relæstation fordi alle fiberforbindelser fra kroppen og sanseorganerne passerer igennem her, bearbejdes og integreres på deres vej til kortex. Thalamus består af omkring 25 delstrukturer, som hver er forbundet med en afgrænset del af kortex. En anden vigtig subkortikal struktur er hypothalamus, der ligger lidt længere fremme. Også hypothalamus består af et stort antal subkerner med hver deres funktion. Selvom de er små, er de af vital betydning. Hypothalamus modtager især informationer fra det autonome nervesystem og dermed kroppens indre miljø. Nogle af subkernerne i hypothalamus har kontrol over hypofysen og dens udskillelse af hormoner, imedens andre er direkte involveret i kontrol af forskellige af kroppens ligevægtssystemer som temperatur, fødeindtagelse og tørst. Side 10 af 13

11 Amygdala er et lille område i temporallapperne og en del af det limbiske system. Amygdala spiller en stor rolle i vores processering af forskellige minder og i emotionelle reaktioner. Nedenfor ses en tabel med de forskellige hjernelappers funktioner og relaterede problemer. For en dybere forståelse og grundigere gennemgang kan det anbefales at læse Getting started with neurofeedback af Demos, Side Funktion Relaterede problemer Parietallapperne P3, Pz, P4 VH: Problemløsning, matematik, kompleks grammatik, opmærksomhed, associationer. HH: spatial opmærksomhed, geometri Cingulate Gyris Fpz, Fz, Cz, Pz, Oz Mental fleksibilitet, samarbejde, opmærksomhed, motivation, morale Sensorimotor Cortex C3, Cz, C4 VH: opmærksomhed, mental processering HH: calmness, emotioner, empati Kombineret: finmotoriske evner, sensorisk og motorisk integration og processering Dyskalkuli, retningssans, indlæringsvanskeligheder. Obsession, kompulsion, tics, perfektionisme, ADHD symptomer, OCD og OCD spektrum lidelser Paralyse, hjerneskader, ringe håndskift, ADHD symptomer Frontallapperne Fp1, Fp2, Fpz, Fz, F3, F7, F4, VH: arbejdshukommelse, VH: depression F8 koncentration, eksekutiv planlægning, positive emotioner HH: episodisk hukommelse, social opmærksomhed, opmærksomhed, bedømmelse HH: angst, frygt, dårlig eksekutiv funktion Temporallapperne T3, T5, T4, T6 VH: ordgenkendelse, læsning, Vrede, dysleksi, sprog, hukommelse HH: objektgenkendelse, langtidshukommelse, hjerneskader. musik, social opmærksomhed, ansigtsgenkendelse Occipitallapperne O1, O2, Oz Visuel læring, læsning Indlæringsvanskeligheder Brocas område F7-T3 Verbal ekspression Dysleksi, ringe stavning, ringe læsning, ringe verbal forståelse. Side 11 af 13

12 Venstre hemsifære Alle ulige tal Logik, detaljeorientering, sproglige evner, ordbrug, ord fluency, læsning, matematik, problemløsning, verbal hukommelse Depression (underaktivering) Højre hemisfære Alle lige tal Episodisk hukommelse (indkodning), social opmærksomhed, øjnkontakt, musik, humor, empati, spatial opmærksomhed, indsigt, intuition, procedural hukommelse, helhedsforståelse Angst (overaktivering) Skemaet skal ikke opfattes som en fastlåst repræsentation af specifikke områders funktioner. Hjernens funktioner er mange og multimodale. Det vil sige, at vi ikke præcist kan fastslå, hvilke dele, der gør hvad. Blot kan vi have en nogenlunde sikker idé (baseret på neurofysiologisk forskning) om specifikke områders funktioner. 5. At sætte tresholds i EEG-træningen Som nævnt er målet med EEG-biofeedback at ændre et anormalt EEG-mønster til et normalt EEGmønster. Klientens symptomer relaterer direkte til en anormal fordeling af hjernebølger i et EEG. For eksempel kan klienten have for megen theta aktivitet og for lidt beta aktivitet i et specifikt område af hjernen (en forhøjet theta-amplitude og en for lav beta-amplitude). Hvis dette er tilfældet, så er målet med EEG-biofeedback at nedtræne theta- og optræne beta-amplituden. Figur 11 viser et EEG for en klient som nedtræner alpha-amplituden ved T5-T6. Figuren demonstrerer en god læringskurve. Dog er det ikke sådan, at træningen nødvendigvis illustrerer en permanent forandring: Alphaamplituden vil højst sandsynligt vende tilbage til den oprindelige tilstand over tid. Der er brug for flere træningssessioner for at kunne skabe permanente forandringer. Det er umuligt at forudsige præcis hvor mange træningssessioner der skal til, før den permanente forandring indtræder (Demos, 2005). Figur 11: En god læringskurve Side 12 af 13

13 5.1 Tilbage til de behavioristiske indlæringsprincipper Når man op- eller nedtræner amplituden på en bestemt hjernebølge, så gør man det med afsæt i de behavioristiske indlæringsprincipper. Ved nedtræning af amplituden på en bestemt hjernebølge sætter man en inhiberende treshold. Hver gang man når ned under den inhiberende treshold får man en belønning (forstærkning). Omvendt bruger man ved optræningen af amplituden på en bestemt hjernebølge en reward treshold. Hver gang man når over denne treshold belønnes man (forstærkning). Når klienten belønnes (for eksempel når animationen kører hurtigt, eller når filmbilledet udvides) forstærkes hjernens adfærd. Og her når vi tilbage til Thorndikes effektlov, der siger, at responser eller adfærd der efterfølges af en behagelig oplevelse er mere tilbøjelige til at blive gentaget, imedens responser eller adfærd der efterfølges af en ubehagelig oplevelse (for eksempel når animationen stopper, eller når filmbilledet indsnævres) er mere tilbøjelige til at forsvinde (Walker, 1984). Figur 12: Feedback ved en inhiberende treshold. Hver gang klienten når ned under den inhiberende treshold får hun en belønning, og hjernens adfærd forstærkes og trænes til at blive i dette område. Det er vigtigt, at de to forskellige tresholds er sat, således at klienten får en oplevelse af at føle sig succesfuld. 6. Opsummering Vores hjerne producerer en uafbrudt strøm af elektriske impulser (aktionspotentialer). Hvad EEG registrerer er en summation af den elektriske aktivitet i større grupper af nerveceller, som virker sammen ved en funktion en summation af den elektriske aktivitet i specifikke netværk. Ved hjælp af EEG kan disse elektriske impulser registreres som hjernebølger. Hjernebølger er altså et biprodukt af EPSP er og IPSP er (og dermed ikke et direkte mål for aktionspotentialet). Det er spændingsforskellen i netværket, som måles ved EEG. Hjernebølger stiger og falder i rytmiske og arytmiske mønstre. Under en EEG-neurofeedback session trænes hjernen via positiv forstærkning i at tilnærme sig optimale hjernebølgemønstre. Selve træningen foregår med henvisning til det internationale system og i forhold til protokolhåndbogen. Side 13 af 13

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN

NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN TEMA 1. NEURO-ANATOMI. En kort præsentation af grundtræk i hjernens anatomi. TEMA 2. NEURO-CYTOLOGI. Membranpotentialet, en kvantitativ beskrivelse. Elektrogen iontransport.

Læs mere

Hjerne, autisme og sansebearbejdning

Hjerne, autisme og sansebearbejdning Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum

Læs mere

Neuropædagogik og demens

Neuropædagogik og demens - Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

Kognitive problemer hos elever med epilepsi

Kognitive problemer hos elever med epilepsi Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning

Undervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

EEG-TRÆNING Introduktionskursus v. Conni Krarup Andersen

EEG-TRÆNING Introduktionskursus v. Conni Krarup Andersen Introduktionskursus v. Conni Krarup Andersen Hvem er EEGTRAINING Lidt neurologi til at starte med Hvordan fungerer EEG-træning i praksis Pause Frokost Undersøgelser og evidens Hvem kan trænes og hvad kan

Læs mere

Autisme, motivation og skolevegring

Autisme, motivation og skolevegring Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en

Læs mere

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction

Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste B A B C D E F Antiport Symport Passiv transport

Læs mere

Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF

Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF Mandag den 25. november 2013 Aftenens indhold Intro til ADHD Intro til ASF (Autismespektrumforstyrrelse) Hjernen Eksekutive funktioner Værktøjer?

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk

Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens

Læs mere

Sov dig rask. Samt en snært af Mozart. Præsentation af Steen Cnops Rasmussen

Sov dig rask. Samt en snært af Mozart. Præsentation af Steen Cnops Rasmussen Sov dig rask Samt en snært af Mozart 1 Præsentation af Steen Cnops Rasmussen Aftenen bygger bl.a. på 4 års studier og monitorering af 1000 børn i KBH s dagplejer, herunder for tidligt fødte børn Efteruddannelse

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Almen cellebiologi Membrantransport

Almen cellebiologi Membrantransport Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 3 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 1527 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link

Læs mere

Frontal BioFeedback hjælper børn, unge og voksne med kognitive forstyrrelser, bl.a. ADHD

Frontal BioFeedback hjælper børn, unge og voksne med kognitive forstyrrelser, bl.a. ADHD 1 Frontal BioFeedback hjælper børn, unge og voksne med kognitive forstyrrelser, bl.a. ADHD Forskningsmæssig baggrund Patients being treated for their problems using pir HEG consistently report spontaneous

Læs mere

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

ADHD. Viden og værktøjer. Oplæg for mentorer torsdag den 14. september 2017

ADHD. Viden og værktøjer. Oplæg for mentorer torsdag den 14. september 2017 ADHD Viden og værktøjer Oplæg for mentorer torsdag den 14. september 2017 Dagens program Hjernevarianter er det normale Den gamle hjerne Kort om hjernens opbygning Direktøren Vanskeligheder ved ADHD ADHD

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

INTRODUKTION TIL AUTISME

INTRODUKTION TIL AUTISME INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker

Læs mere

Højre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt.

Højre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt. Hjernens anatomi Hjernen består af storhjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen. Man deler vævet i denne del af hjernen ind i hvid og grå substans. Grå substans er selve nervecellerne

Læs mere

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

Nervefysiologi - Excitable membraner

Nervefysiologi - Excitable membraner Nervefysiologi - Excitable membraner Formålet med øvelsen er at give de studerende mulighed for at aflede aktionspotentialer fra regnormens kæmpeaxoner, og derved iagttage nogle af egenskaberne ved aktionspotentialer.

Læs mere

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning

Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut. Præsentation

Læs mere

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

Den menneskelige cochlea

Den menneskelige cochlea Den menneskelige cochlea Af Leise Borg Leise Borg er netop blevet cand.scient. Artiklen bygger på hendes speciale i biofysik Introduktion Hørelsen er en vigtig sans for mennesket, både for at sikre overlevelse,

Læs mere

Sensoriske receptormekanismer F10 : E: E: Øvelse 2

Sensoriske receptormekanismer F10 : E: E: Øvelse 2 Sensoriske receptormekanismer F10 : E: 405-406 + E: 554-555 + Øvelse 2 Definere en sensorisk receptor: Definere en sensorisk receptors adækvate stimulus Angive en inddeling af sensoriske receptorer efter

Læs mere

EQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials).

EQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials). Essay Question regarding EQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials). - Kompleks adfærd kræver mere end

Læs mere

Nyrene Nyren filtrerer 1500 liter blod i døgnet og afgiver ca. lidt over en liter urin.

Nyrene Nyren filtrerer 1500 liter blod i døgnet og afgiver ca. lidt over en liter urin. ALFATEST HRV analysen er et anerkendt udstyr der giver en status på organismens generelle sundhedstilstand og bliver målt på pulsen gennem en super følsom chip. HRV analysen tager et EKG / EEG / Status

Læs mere

Essay Question regarding Chapter 3. Neurophysiology: The Generation, Transmission, and Integration of Neural Signals

Essay Question regarding Chapter 3. Neurophysiology: The Generation, Transmission, and Integration of Neural Signals 1 EQ1: Describe the establishment and maintenance of the resting membrane potential. 1) Describe the establishment and maintenance of the resting membrane potential. - Neuronen har en majoritet af Anions

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Marts 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Børn med og uden diagnoser * Autisme og Aspergers Syndrom - GUA * ADHD og ADD (opmærksomhedsforstyrrelse)

Læs mere

Spirituel Hjerte- og Hjerneaktivitet Den Spirituelle Intelligens Af Merete Gundersen 2008

Spirituel Hjerte- og Hjerneaktivitet Den Spirituelle Intelligens Af Merete Gundersen 2008 Spirituel Hjerte- og Hjerneaktivitet Den Spirituelle Intelligens Af Merete Gundersen 2008 Menneske hjernen Præfrontal Cortex Reptil hjernen Hjerneprocesser ved SIQ meditation Når vi bruger SIQ-meditation,

Læs mere

Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende

Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende fællesskaber Effekt som nøgleord Effekten af læring koblet til

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Interaktiv ebog til biologi A

Interaktiv ebog til biologi A Interaktiv ebog til biologi A 2016 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mikrobiologi Kapitel 11: Doping Kapitel 21: Nedarvninger Kapitel 2: Lunger og blodkredsløb Kapitel 12: Dyrefysiologi Kapitel 22: Mutationer

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Intro Den kognitive Børnesamtale

Intro Den kognitive Børnesamtale Intro Den kognitive Børnesamtale Sikon 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Selvforståelsesforløb * Hvordan fungerer hjernen * Personlighed sociale evner * Kognitiv

Læs mere

TINA NIELSEN - Z-HEALTH MASTER TRAINER. 6 High pay off s - Outside ankle tilts

TINA NIELSEN - Z-HEALTH MASTER TRAINER. 6 High pay off s - Outside ankle tilts 6 High pay off s - Outside ankle tilts 6 High pay off s - inside ankle tilts 6 High pay off s - middle toe pulls 6 High pay off s - outside toe pulls 6 High pay off s - inside toe pulls 6 high pay off

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Fysioterapi mod stress

Fysioterapi mod stress Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet

Læs mere

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske

Læs mere

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1 ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet

Læs mere

Hvordan og hvorledes med kompetence- og læringsmål?

Hvordan og hvorledes med kompetence- og læringsmål? Hvordan og hvorledes med kompetence- og læringsmål? Det generelle Overordnede formål: Kontakt: Inspiration: Inden besøget: At give en introduktion til vores hjerne og nervesystem, der skal vække interesse

Læs mere

Hvilken effekt har hashensskadevirkninger på forældrefunktionerne?

Hvilken effekt har hashensskadevirkninger på forældrefunktionerne? Hvilken effekt har hashensskadevirkninger på forældrefunktionerne? Udgangspunkt Killen, Kari (2009) Sveket. Barn i risiko-og omsorgsviktsituasjoner. Oslo. Kommuneforlaget. Kvello, Øyvind (2010) Barn i

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele? 1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det

Læs mere

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt

Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Behandling af incest og PTSD i gruppe og individuelt Neocortex - tænkende Limbiske -følende Autonome - sansende Amygdala regulerer frygt og aggression. Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner

Læs mere

Praktisk vejledning til kommuner

Praktisk vejledning til kommuner Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

En hjælpers vigtige værktøj.

En hjælpers vigtige værktøj. En hjælpers vigtige værktøj. Denne præsentation trækker sit materiale fra forskning og viden fra bevægelsesområdet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse overvejelser også kan bruges på andre områder af

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER ALT OM MAVE-TARM-FORSTYRRELSER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DE? Mave-tarm-problemer forbundet med MS inkluderer alle dem, som påvirker fordøjelsessystemet og er et resultat af sygdommens

Læs mere

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Sanse-stimulering i passende mængde Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Nogle børn har det sværere end andre. De er klodsede, usikre og tør ikke være

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet Ortopædkirurgisk Afdeling Smerter foran i knæet En af de hyppigste årsager til knæproblemer hos unge er det, man benævner forreste knæsmerter. Dette hentyder til, at smerterne fornemmes fortil i og omkring

Læs mere

De forunderlige sanser

De forunderlige sanser Sanseapparatet "Et system som består af en sansecelle eller en gruppe af sanseceller som giver respons på en bestemt fysisk type energi og som svarer til et bestemt område (eller en gruppe af områder)

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE GENER VED DEPRESSION HVORDAN HJÆLPES PATIENTERNE? LOUISE MELDGAARD BRUUN KERNE-FORSTYRRELSER VED AFFEKTIV LIDELSE Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet Opmærksomheden Spændvidde

Læs mere

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv

Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Nye veje i socialt og pædagogisk arbejde gennem affektregulering, tilknytning og mentalisering til tidlig opsporing, forebyggelse og behandling v/jens

Læs mere

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

HUKOMMELSE. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 HUKOMMELSE Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 HUKOMMELSE Af Annie Besant Hvad er hukommelse, hvordan virker den, og hvordan genskaber man fortiden, uanset om den er nær eller fjern? Den gådefulde hukommelse

Læs mere

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan

Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning Professor Rita Jordan Autisme center for uddannelse og forskning Birminghams Universitet, England Herning, April 2009 * ASD ( Autisme Spectrum Disorder)

Læs mere

Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne

Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer

Læs mere

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Læs mere

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010

Senest opdateret: 30. maj 2010 kl. 12:40. Version i den trykte udgave: 29. maj 2010 Mennesket er ved at udvikle en ny hjerne Den forreste del af hjernen, kaldet frontallapperne, er som hjernens uland i gang med at få en mere fremtrædende rolle hos mennesket. Den udvikling vil fundamentalt

Læs mere

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi 1 Eksamen i lok 6: Klinisk psykologi MedIS, U, 3. semester 10 januar 2011, kl. 11.00 3 times skriftlig eksamen uden hjælpemidler. esvarelserne skal fotokopieres, så skriv venligst tydeligt. Skriv studienummer

Læs mere

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk

Læs mere

Tanker er af natur elektriske og magnetiske Af Merete Gundersen Copyright 2008

Tanker er af natur elektriske og magnetiske Af Merete Gundersen Copyright 2008 Tanker er af natur elektriske og magnetiske Af Merete Gundersen Copyright 2008 Sjælskontakt giver højere tænkning Tanker er af natur elektrisk magnetiske og de styrer vores celleaktivitet. Vores tanker

Læs mere

KOGNITIVE VANSKELIGHEDER PSYKOLOG LOUISE MELDGAARD BRUUN

KOGNITIVE VANSKELIGHEDER PSYKOLOG LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITIVE VANSKELIGHEDER PSYKOLOG LOUISE MELDGAARD BRUUN KOGNITION - TÆNKNING RESTITUTION EFTER DEPRESSION Funktionsniveau Stemningsleje Kognition Normalt niveau Tid Stress, angst, depression Kognitive

Læs mere