Introduktion til EEG-biofeedback
|
|
- Mikkel Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til EEG-biofeedback 1. Indledning Neurofeedback, her EEG-biofeedback (elektroenecfalografi), er et omfattende træningssystem, som igangsætter forandring og vækst på det cellulære niveau i hjernen (Demos, 2005). EEG-biofeedback bruges i dag succesfuldt i behandlingen af forskellige psykiske og/eller somatiske lidelser som depression, angst, posttraumatisk stress syndrom, afhængighed, emotionelle forstyrrelser, ADHD, ADD, Aspergers syndrom, indlæringsvanskeligheder, OCD, epilepsi med flere. I denne artikel introduceres den basale baggrundsviden for EEG-biofeedback. Afsnittene skal dermed ikke ses som en grundig gennemgang af forskellige begreber, men netop som en introduktion til disse begreber. For en grundigere gennemgang anbefales: Demos (2005) Getting started with neurofeedback; Gade (1997) Hjerneprocesser. Kognition og neurovidenskab; Breedlove, Rosenzweig og Watson (2007) Biological Psychology; Bjarkam (2007) Neuroanatomi. 2. Behavioristiske principper EEG-biofeedback bygger oprindeligt på blandt andet behavioristiske principper specielt principper i den radikale behaviorisme. Den radikale behaviorisme, som formuleres af Skinner, bygger på Thorndikes effektlov, der siger, at responser eller adfærd der efterfølges af en behagelig oplevelse, er mere tilbøjelige til at blive gentaget, imedens responser eller adfærd der efterfølges af en ubehagelig oplevelse er mere tilbøjelige til at forsvinde (Walker, 1984). Skinner ligger hermed vægt på, at individet ikke blot er modtager af stimuli, men også er aktivt handlende i sine omgivelser, hvorfor fokus centrerer sig om adfærdens effekt i forhold til omgivelserne. Væsentligt i denne forbindelse er begrebet om forstærkning (reinforcement). Forstærkning øger sandsynligheden for og hyppigheden af en respons (Walker, 1984). Vækst og forandring på det cellulære niveau omhandler i denne forbindelse den øgede hyppighed af en bestemt adfærd i hjernen som følge af forstærkning. 3. Hjernens adfærd Ud over de teoretiske linjer til behaviorismen bygger EEG-biofeedback på omfattende fysiologisk og neurologisk viden. Nedenfor introduceres og gennemgås nogle af de basale begreber, i forhold til at forstå, hvad EEG-målinger konkret viser. Side 1 af 13
2 Hjernen består af milliarder af nerveceller (også kaldet neuroner). Alle vores livsfunktioner og tanker kan reduceres til den kommunikation, der foregår mellem disse milliarder af nerveceller. Med henblik på at sætte den fysiologiske og neurologiske viden om EEG i relation til de behavioristiske indlæringsprincipper, foreslår jeg at kalde kommunikationen mellem nervecellerne for hjernens adfærd. For det er denne kommunikation, eller adfærd, som forsøges forstærket eller inhiberet i EEG-neurofeedback. 3.1 Nervecellen Den enkelte nervecelle (figur 1) består af et nervecellelegeme, soma, som også betegnes nervecellens trofiske centrum, hvorfra en række udløbere udgår. En af disse udløbere, axonet, kan påvirke andre nerveceller (eller muskel- eller kirtelceller) og herved overføre information til disse andre nerveceller og dermed kommunikere med dem. Alle andre udløbere fra cellelegemet benævnes dendritter og udgør sammen med cellelegemet nervecellens receptive (modtagende) overflade. Figur 1: nervecellens opbygning Der findes forskellige nerveceller, som kan klassificeres efter deres størrelse, form og funktion. Multipolare nerveceller har mange dendritter og ét axon det er disse, som teksten videre tager udgangspunkt i, da de er de mest udbredte nerveceller. Bipolare neuroner har én dendrit og ét axon. Disse er specielt almindelige i det sensoriske system, for eksempel i retina. Endelig kan der være tale om monopolare nerveceller. Monopolare nerveceller har ét axon, som forgrener sig i to forskellige retninger, hvor det udgår fra nervecellelegemet. Disse celler transmitterer information fra den sensoriske del af det perifere nervesystem og ind til rygraden (touch information) (Breedlove, 2007). De forskellige nerveceller kan ses på figur 2. Side 2 af 13
3 Figur 2: Forskellige nerveceller og nervecellens fire zoner Hver eneste nervecelle kan videre inddeles i fire forskellige zoner, hvilket fremgår af figur 2. - Inputzonen: Nervecellens dendritter fungerer som en inputzone. Det er den del af nervecellen, som modtager information fra andre nerveceller (nervecellen modtager ikke udelukkende information fra andre nerveceller, men også fra lys, lyd og meget andet). - Intergrationszonen: Overgangen mellem nervecellens legeme, og axonet, benævnt initialsegmentet, integrerer samtlige excitatoriske og inhibitoriske (jævnfør afsnit 3,4) stimuli som modtages, og igangsætter en elektrisk impuls, et aktionspotentiale, hvis membranpotentialet i denne zone overstiger en tresholdværdi. - Overførelseszone (conduction zone): Axonet leder væk fra nervecellens legeme og transmitterer den elektriske impuls, aktionspotentialet, væk fra nervecellens legeme. - Outputzonen: nervecellens mest distale struktur benævnes axonterminaler og disse omdanner axonets elektriske impuls, aktionspotentialet, til et kemisk signal ved at frigive neurotransmittere fra specialiserede vesikler nedbundet til axonterminalens cellemembran. De frisatte neurotransmittere kan så påvirke receptorer på andre nerveceller i nærheden. En sådan kontakt mellem en axonterminal og en nærliggende nervecelle formidles ofte via et Side 3 af 13
4 specialiseret kontaktkompleks benævnt en synapse. Nervecellerne har således ikke direkte kontakt med hinanden, idet membranerne på de to nerveceller er adskilt af en synapsekløft på nm (se figur 3). Figur 3: den synaptiske kløft 3.2 Synapsen En synapse er som nævnt et specialiseret kontaktpunkt mellem to tætliggende nervecellers cellemembraner. Den del af den transmitterende axonterminals cellemembran, der vender ud mod den synaptiske kløft, benævnes den præsynaptiske membran, imedens den modsatte receptive overflade benævnes den postsynaptiske membran (se figur 3). 3.3 Neurotransmittere Vesiklerne (se figur 3) i axonterminalerne indeholder som nævnt neurotransmittere. Neurotransmittere er kemiske stoffer, som dannes af nervecellen med henblik på påvirkning af receptorer lokaliseret på omkringliggende nerveceller (eller muskel- eller kirtelceller). Man har identificeret mere end 50 forskellige neurotransmittersubstanser, men den enkelte nervecelle danner som regel kun en neurotransmitter, for eksempel dopamin, som så afgives fra alle nervecellens axonterminaler. Man kan således opdele nerveceller efter deres neurotransmitter og for eksempel tale om, her, dopaminerge nerveceller. Side 4 af 13
5 3.4 Nerveledning og impulsoverførsel Som kort beskrevet genererer og leder nervecellen altså elektriske impulser (et aktionspotentiale). Mere præcist sker dette ved ændringer i nervecellens membranpotentiale, det vil sige den elektriske spænding over cellemembranen. Membranpotentialet er i hvile omkring -70 mv, men kan ændres ved, at spændingsstyrede ionkanaler i cellemembranen åbnes eller lukkes, hvorved ionstrømme over cellemembranen ændrer membranpotentialet. Hvis membranpotentialet ændres til en bestemt værdi (cirka -30 mv), vil det føre til en generel åbning af andre spændingsstyrede ionkanaler, hvorved membranpotentialet ændres til positiv værdi på omkring 40 mv, og det er her, aktionspotentialet skabes. Denne depolarisering af membranpotentialet (det dannede aktionspotentiale) vil igen påvirke andre tætliggende spændingsstyrede kanaler, som åbnes. Herved spredes aktionspotentialet langs med cellemembranens forløb og forårsager en transmission af den elektriske impuls, aktionspotentialet, (Figur 4) frem til axonterminalen. Depolariseingen af axonterminalernes membranpotentiale forårsager således en frisætning af neurotransmittere (figur 5) som kan påvirke postsynaptiske receptorer, således at de åbner eller lukker ionkanaler i den postsynaptiske cellemembran og herved danner et synapsepotentiale, hvorved en ændring i membranpotentialet er overført til den postsynaptiske nervecelle, impulsoverførsel (figur 6). Summen af alle indkommende postsynaptiske membranpotentialeændringer (en enkelt nervecelle kan påvirkes af mere end tusinde synapser på én gang) kan dernæst medføre, at den postsynaptiske nervecelle igen danner et nyt aktionspotentiale, der så ledes videre langs axonet som beskrevet ovenfor. Figur 4: Skematisk illustration af nerveledning. (A) Som følge af Na+/K+ pumpens konstante aktivitet er koncentrationen af Na+ højere ekstracellulært end intracellulært, hvilket betinger en negativ spændingsforskel over cellemembranen. (B) En nerveimpuls (aktionspotentialet) genereres ved, at en række ionkanaler i initialsegmentet åbnes, hvorefter natriumioner strømmer ind i cellen og herved forårsager en positiv lokal spændingsforskel over cellemembranen. (C) Denne depolarisering påvirker nærliggende spændingsstyrede ionkanaler i axonet, som åbnes og herved på tilsvarende måde skaber en ionstrøm, der medfører en positiv spændingsforskel. Herefter vandrer aktionspotentialet langs med axonet på samme måde (D) indtil axonterminalen igen nås, hvor aktionspotentialet Side 5 af 13 bevirker en calcium-influx medieret frisætning af axonterminalens neurotransmittere.
6 Figur 5: Frisætning af neurotransmittere Figur 6:Impulsoverførsel Visse neurotransmittere vil dog ved interaktion med de postsynaptiske receptorer bevirke en ionstrøm over cellemembranen, som ikke er depolariserende men i stedet hyperpolariserer membranpotentialet (det vil sige, at membranpotentialet sænkes fra -70 mv til -90 mv). Herved bliver depolariseringen af membranen sværere (der er større afstand fra -90 mv til -30 mv end fra -70 mv til -30 mv) og nerveledningen hæmmes. Man kan derfor tale om, at nerveimpulser/neurotransmittere, som er depolariserende, (og altså aktiverer den postsynaptiske nervecelle) er excitatoriske og danner et excitatorisk postsynaptisk potentiale (EPSP) i modsætning til nerveimpulser/neurotransmittere, der resulterer i inhibitoriske postsynaptiske potentialer (IPSP), som altså hæmmer nerveledningen og derfor er inhibitoriske. Ved hyperpolarisering (overvægt af IPSP) fjernes potentialet fra tresholdværdien, og aktionspotentialet sendes ikke videre (figur 7) 4. EEG og hjernebølger Hjernen producerer altså en uafbrudt strøm af elektriske impulser (aktionspotentialer). Hvad EEG registrerer er en summation af den elektriske aktivitet i større grupper af nerveceller, som virker sammen Side 6 af 13 Figur 7: Summen af EPSP og IPSP
7 ved en funktion en summation af den elektriske aktivitet i specifikke netværk. Ved hjælp af EEG kan disse elektriske impulser registreres som hjernebølger. Hjernebølger er et biprodukt af EPSP er og IPSP er (og dermed ikke et direkte mål for aktionspotentialet). Det er hermed spændingsforskellen i netværket, som måles ved EEG. Hjernebølger måles i deres styrke, eller amplitude, altså hvor kraftige de er. Amplituden af hjernebølger varierer og måles i mikrovolt. Desuden måles hjernebølger i deres hastighed, eller frekvens, altså hvor hurtigt de svinger. Hjernebølger svinger med forskellig frekvens afhængig af bevidsthedstilstanden. Frekvensen måles i cycler per sekund og benævnes Hertz (Hz). Se figur 8. Figur 8: Amplitude, herz og frekvens EEG-biofeedback træning har oftest som mål at ændre amplituden i en bestemt frekvensrækkevidde: Amplitudes can change within a selected frequency range: Frequencies do not change, amplitudes change (Demos, 2005; s.71). Via positiv feedback (jævnfør de behavioristiske indlæringsprincipper, afsnit 2) (for eksempel lyd eller animationer) ændres altså anormale EEGmønstre til normale EEG-mønstre. 4.1 Frekvenser og hjernebølger Som nævnt svinger hjernebølger med forskellig frekvens (Hz) afhængig af individets bevidsthedstilstand. De hjernebølger der normalt er tale om, er delta, theta, alpha, beta, SMR (sensoriskmotorisk rytme), high beta og gamma. Disse gennemgås nedenfor. Delta: 1-4 Hz. Deltabølger associeres med søvn og er dominerede hos spædbørn. En høj rytmisk deltaaktivitet hos voksne indikerer former for hjerneskader, mens arytmetisk deltaaktivitet ofte ses under opgaveløsning. Desuden kan en vidt spredt deltaaktivitet observeres ved børn med ADHD. Deltaaktiviteten kan hæmmes, men må aldrig belønnes (Demos, 2005). Side 7 af 13
8 Theta: 4-8 Hz. Thetaaktivitet kan associeres med både kreativitet og spontanitet men også med uopmærksomhed. Thetaaktivitet, som er overdreven asymmetrisk, kan være indikerende for depression, angst og andre emotionelle forstyrrelser. Børn har højere thetaaktivitet end voksne. Mens en theta-til-beta ratio er omkring 2:1 hos voksne, er den 2,5:1 hos børn. En højere ratio er almindelig for børn, som er diagnosticerede med ADHD, hvor man kan finde en ratio på op til 6:1. Derfor nedtrænes ofte thetaaktiviteten (i forhold til theta-til-beta rationen) hos børn med ADHD (Demos, 2005). Alpha: 8-12 Hz. Alphaaktivitet er dominerende ved målinger på occipital-, parietal og det bagerste af temporallapperne (jævnfør afsnit 4.3). Alphaaktiviteten associeres med meditation og en følelse af indre ro. En overdreven høj alphaamplitude ses normalt ved børn som er dagdrømmere såvel som hos de individer, der lider af depression. Alphaamplituden er som regel højere posterior (bag til) i hjernen, og lavere anterior (for til) i hjernen. Beta: Hz. Betaaktiviteten associeres med det, at være fokuseret, analytisk og eksternt orienteret. Overdreven betaaktivitet findes ved mange psykiske lidelser som ADD, OCD, angst, depression, og indlæringsvanskeligheder. Normalt findes mere betaaktivitet i højre hemisfære (højre hjernehalvdel, HH) end i venstre hemisfære (venstre hjernehalvdel, VH) (Demos, 2005). SMR: Hz. SMR er dominerende i den sensoriskmotoriske kortex: C3, Cz og C4. SMRaktiviteten øges når hjernens motoriske kredsløb er inaktive (for eksempel når man ligger stille) (Demos, 2005). High Beta: Hz. High betaaktivitet kan associeres med peak performance, kognitiv processering, bekymringer, angst, rumination og OCD. High Beta nedtrænes ofte og optrænes sjældent. Overdreven high betaaktivitet indikerer de ovennævnte psykiske lidelser, men kan også indikere, at hjernen kompenserer for en overdreven thetaaktivitet. Derfor er det vigtigt også at kigge på og nedtræne thetaaktiviteten, hvis high betaaktiviteten er høj (Demos, 2005). Gamma: Hz. Gammaaktivitet findes hos både børn og voksne under problemløsning. Gammaaktiviteten er ofte meget lav hos de individer, der lider af indlæringsproblemer eller de, der er retarderede (Demos, 2005). 4.2 Elektrodernes placering Elektroderne, som altså opfanger spændingssignalerne (summationen af EPSP og IPSI) fra underliggende specifikke neurale netværk, placeres på skalpen med henvisning til det internationale system. Dette system er Figur 9: systemet Side 8 af 13
9 baseret på forholdet mellem en specifik lokalisation af en elektrode og viden om underliggende kortikale funktioner. Hvert punkt på figur 8 indikerer en mulig position for placeringen af en elektrode. Hver hjernehalvdel bærer forskellige bogstaver som henviser til den specifikke lap : Frontallapperne, Temporallapperne, Parietallapperne og Occipitallapperne. Til hvert bogstav er knyttet et tal, som identificerer hemisfære lokalisationen. Lige tal (2, 4, 6, 8) refererer til den højre hemisfære (HH) imedens ulige tal (1, 3, 5, 7) refererer til den venstre hemisfære (VH). 4.3 Kortikale områder - Parietallappernes (Pz, P3, P4:matematisk sans, navngivning af objekter, kompleks grammatik, spatial opmærksomhed) forreste del omfatter den primære somatosensoriske kortex. Store dele af parietallappeerne er involveret i en videre bearbejdning af de forskellige typer af information fra kroppen. I den bagerste del modtages også information fra synet om tings indbyrdes placering i rummet omkring os (og i forhold til os selv). Disse informationer betegnes som hvor -strømmen, og beregninger på dem gør blandt andet, at vi sikkert kan række hånden ud og gribe en bold i fart. - På indersiden af occipitallapperne (Oz, O2, O1: visuelle felter, at læse, skrive og stave) er synskortex, hvor vi modtager informationer fra øjets nethinde. En hovedstrøm går mod parietallappen ( hvor -strømmen), mens informationen baseret på tingenes form og farve bruges til beregninger af, hvad det er. Denne hvad -strøm fører mod de nederste dele af temporallappen hvor genkendelsen finder sted. - Øverst i temporallappen (T3, T5, T4, T6:verbale minder, ordgenkendelse, læsning, sprog, emotioner, musik, ansigtsgenkendelse, social opmærksomhed, objektgenkendelse) er auditiv kortex, hvor informationer fra øret modtages. Det er et forholdsvis lille område. Et større område i den øvre del af venstre temporallap udgøres af Wernickes område, hvor sproglydene forbindes med deres betydning. - Den bagerste del af frontallapperne (Fp1, Fp2, Fz, F3, F4, F7, F8:opmærksomhed, hukommelse, motivation, planlægning) betegnes motorisk kortex. Her kan man ved elektrisk stimulation fremkalde bevægelser i kroppen. Axoner fra nerveceller i dette område går direkte til de nerveceller i rygmarven, som får musklerne til at trække sig sammen. Da al sansning, tænkning, følelse, og hvad der i øvrigt foregår i vores hjerne, i sidste instans kan Side 9 af 13
10 siges alene at have handling (inklusive tale) som formål, er fibrene til musklerne den sidste common path. I den såkaldte præfrontale kortex, som er hele resten af frontallappernes kortex, dannes impulser og planer for handlesekvenser, og det er herfra kommandoerne for at sætte handlinger i værk, de dannes. Hvis vi refleksagtigt handler alene på grundlag af en stimulus i omverdenen, er præfrontal kortex ikke aktiv. Men så snart der er et element af valg i vores handling når vi gør noget, hvor vi kunne have valgt at gøre noget andet så afgøres handlingen af præfrontale beregninger, hvori vores vurdering af situationen, ønsker, værdier og antagelser om handlingens konsekvenser indgår. Uden den præfrontale kortex ville vi blot være stimulusbundne automatmennesker. Vi ville uden denne del af hjernen ikke kunne gennemføre planer eller handle langsigtet og fornuftigt. Figur 10: Hjernens kortikale områder 4.4 Subkortikale strukturer I hjernens indre findes de subkortikale strukturer, som er tæt forbundet med dele af kortex. Den nok vigtigste af disse strukturer er thalamus. Thalamus omtales tit som en relæstation fordi alle fiberforbindelser fra kroppen og sanseorganerne passerer igennem her, bearbejdes og integreres på deres vej til kortex. Thalamus består af omkring 25 delstrukturer, som hver er forbundet med en afgrænset del af kortex. En anden vigtig subkortikal struktur er hypothalamus, der ligger lidt længere fremme. Også hypothalamus består af et stort antal subkerner med hver deres funktion. Selvom de er små, er de af vital betydning. Hypothalamus modtager især informationer fra det autonome nervesystem og dermed kroppens indre miljø. Nogle af subkernerne i hypothalamus har kontrol over hypofysen og dens udskillelse af hormoner, imedens andre er direkte involveret i kontrol af forskellige af kroppens ligevægtssystemer som temperatur, fødeindtagelse og tørst. Side 10 af 13
11 Amygdala er et lille område i temporallapperne og en del af det limbiske system. Amygdala spiller en stor rolle i vores processering af forskellige minder og i emotionelle reaktioner. Nedenfor ses en tabel med de forskellige hjernelappers funktioner og relaterede problemer. For en dybere forståelse og grundigere gennemgang kan det anbefales at læse Getting started with neurofeedback af Demos, Side Funktion Relaterede problemer Parietallapperne P3, Pz, P4 VH: Problemløsning, matematik, kompleks grammatik, opmærksomhed, associationer. HH: spatial opmærksomhed, geometri Cingulate Gyris Fpz, Fz, Cz, Pz, Oz Mental fleksibilitet, samarbejde, opmærksomhed, motivation, morale Sensorimotor Cortex C3, Cz, C4 VH: opmærksomhed, mental processering HH: calmness, emotioner, empati Kombineret: finmotoriske evner, sensorisk og motorisk integration og processering Dyskalkuli, retningssans, indlæringsvanskeligheder. Obsession, kompulsion, tics, perfektionisme, ADHD symptomer, OCD og OCD spektrum lidelser Paralyse, hjerneskader, ringe håndskift, ADHD symptomer Frontallapperne Fp1, Fp2, Fpz, Fz, F3, F7, F4, VH: arbejdshukommelse, VH: depression F8 koncentration, eksekutiv planlægning, positive emotioner HH: episodisk hukommelse, social opmærksomhed, opmærksomhed, bedømmelse HH: angst, frygt, dårlig eksekutiv funktion Temporallapperne T3, T5, T4, T6 VH: ordgenkendelse, læsning, Vrede, dysleksi, sprog, hukommelse HH: objektgenkendelse, langtidshukommelse, hjerneskader. musik, social opmærksomhed, ansigtsgenkendelse Occipitallapperne O1, O2, Oz Visuel læring, læsning Indlæringsvanskeligheder Brocas område F7-T3 Verbal ekspression Dysleksi, ringe stavning, ringe læsning, ringe verbal forståelse. Side 11 af 13
12 Venstre hemsifære Alle ulige tal Logik, detaljeorientering, sproglige evner, ordbrug, ord fluency, læsning, matematik, problemløsning, verbal hukommelse Depression (underaktivering) Højre hemisfære Alle lige tal Episodisk hukommelse (indkodning), social opmærksomhed, øjnkontakt, musik, humor, empati, spatial opmærksomhed, indsigt, intuition, procedural hukommelse, helhedsforståelse Angst (overaktivering) Skemaet skal ikke opfattes som en fastlåst repræsentation af specifikke områders funktioner. Hjernens funktioner er mange og multimodale. Det vil sige, at vi ikke præcist kan fastslå, hvilke dele, der gør hvad. Blot kan vi have en nogenlunde sikker idé (baseret på neurofysiologisk forskning) om specifikke områders funktioner. 5. At sætte tresholds i EEG-træningen Som nævnt er målet med EEG-biofeedback at ændre et anormalt EEG-mønster til et normalt EEGmønster. Klientens symptomer relaterer direkte til en anormal fordeling af hjernebølger i et EEG. For eksempel kan klienten have for megen theta aktivitet og for lidt beta aktivitet i et specifikt område af hjernen (en forhøjet theta-amplitude og en for lav beta-amplitude). Hvis dette er tilfældet, så er målet med EEG-biofeedback at nedtræne theta- og optræne beta-amplituden. Figur 11 viser et EEG for en klient som nedtræner alpha-amplituden ved T5-T6. Figuren demonstrerer en god læringskurve. Dog er det ikke sådan, at træningen nødvendigvis illustrerer en permanent forandring: Alphaamplituden vil højst sandsynligt vende tilbage til den oprindelige tilstand over tid. Der er brug for flere træningssessioner for at kunne skabe permanente forandringer. Det er umuligt at forudsige præcis hvor mange træningssessioner der skal til, før den permanente forandring indtræder (Demos, 2005). Figur 11: En god læringskurve Side 12 af 13
13 5.1 Tilbage til de behavioristiske indlæringsprincipper Når man op- eller nedtræner amplituden på en bestemt hjernebølge, så gør man det med afsæt i de behavioristiske indlæringsprincipper. Ved nedtræning af amplituden på en bestemt hjernebølge sætter man en inhiberende treshold. Hver gang man når ned under den inhiberende treshold får man en belønning (forstærkning). Omvendt bruger man ved optræningen af amplituden på en bestemt hjernebølge en reward treshold. Hver gang man når over denne treshold belønnes man (forstærkning). Når klienten belønnes (for eksempel når animationen kører hurtigt, eller når filmbilledet udvides) forstærkes hjernens adfærd. Og her når vi tilbage til Thorndikes effektlov, der siger, at responser eller adfærd der efterfølges af en behagelig oplevelse er mere tilbøjelige til at blive gentaget, imedens responser eller adfærd der efterfølges af en ubehagelig oplevelse (for eksempel når animationen stopper, eller når filmbilledet indsnævres) er mere tilbøjelige til at forsvinde (Walker, 1984). Figur 12: Feedback ved en inhiberende treshold. Hver gang klienten når ned under den inhiberende treshold får hun en belønning, og hjernens adfærd forstærkes og trænes til at blive i dette område. Det er vigtigt, at de to forskellige tresholds er sat, således at klienten får en oplevelse af at føle sig succesfuld. 6. Opsummering Vores hjerne producerer en uafbrudt strøm af elektriske impulser (aktionspotentialer). Hvad EEG registrerer er en summation af den elektriske aktivitet i større grupper af nerveceller, som virker sammen ved en funktion en summation af den elektriske aktivitet i specifikke netværk. Ved hjælp af EEG kan disse elektriske impulser registreres som hjernebølger. Hjernebølger er altså et biprodukt af EPSP er og IPSP er (og dermed ikke et direkte mål for aktionspotentialet). Det er spændingsforskellen i netværket, som måles ved EEG. Hjernebølger stiger og falder i rytmiske og arytmiske mønstre. Under en EEG-neurofeedback session trænes hjernen via positiv forstærkning i at tilnærme sig optimale hjernebølgemønstre. Selve træningen foregår med henvisning til det internationale system og i forhold til protokolhåndbogen. Side 13 af 13
Nervesystemets celler, fysiologi & kemi
Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller
Læs mereRepetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital
Repetition Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Præ- & Postnatale udviklingsforandringer Hardware vs Software Migration (cerebellum)
Læs mere10. Mandag Nervesystemet del 1
10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis
Læs mereKognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København
Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse
Læs mereUndervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet
Læs mereNervesystemet / nerveceller. Maria Jernse
Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereNEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN
NEUROBIOLOGI 2008 KURSUSPLAN TEMA 1. NEURO-ANATOMI. En kort præsentation af grundtræk i hjernens anatomi. TEMA 2. NEURO-CYTOLOGI. Membranpotentialet, en kvantitativ beskrivelse. Elektrogen iontransport.
Læs mereHjerne, autisme og sansebearbejdning
Hjerne, autisme og sansebearbejdning Aspergerforeningen, Odense 4. april 2013 Elisa la Cour Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk elc@psyk-ressource.dk 3161 6503 Autisme og hjernen Autismespektrum
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereNeuropædagogik og demens
- Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive
Læs mereUndervisningsplan FORÅR 2008. Påskeuge ingen undervisning
Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26.
Læs mereNERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet
1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde
Læs mereKognitive problemer hos elever med epilepsi
Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,
Læs mereStart, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling
Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling Kognitive funktioner Hvad er eksekutive funktioner? Vi kalder dem også styringsfunktioner:
Læs mereUdfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?
Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereSyv transmembrane receptorer
Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion
Læs mereEEG-TRÆNING Introduktionskursus v. Conni Krarup Andersen
Introduktionskursus v. Conni Krarup Andersen Hvem er EEGTRAINING Lidt neurologi til at starte med Hvordan fungerer EEG-træning i praksis Pause Frokost Undersøgelser og evidens Hvem kan trænes og hvad kan
Læs mereOperant indlæring 2017
Operant indlæring 2017 Operant betingning 1 Operant indlæring - grundprincipper Under klassisk indlæring er responsen udløst i hunden (refleks), forbinder to handlinger Under operant indlæring er responsen
Læs mereListe A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction
Liste A 1 Na + -glucosetransportør 2 Glucosetransportør 3 Na + /H + exchanger 4 Na +,K + ATPase 5 Acetylcholinreceptoren i den neuromuskulære junction Liste B A B C D E F Antiport Symport Passiv transport
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereAutisme, motivation og skolevegring
Autisme, motivation og skolevegring Psykolog Karen Bøtkjær kab@centerforautisme.dk Program for 6. november 2014: Motivation og neuropsykologi Hvad er forklaringen på skolevegring hos børn og unge med en
Læs mereNERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1
NERVESYSTEMET1 LEKTION 3 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 Introduktion til dagens emne Nervesystemet generelt Nervecellen Nervesystemets inddeling Nervevæv Nervesystemets fysiologi Synapsen
Læs mereVærktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF
Værktøjer til støtte for unge og voksne med ADHD og ASF Mandag den 25. november 2013 Aftenens indhold Intro til ADHD Intro til ASF (Autismespektrumforstyrrelse) Hjernen Eksekutive funktioner Værktøjer?
Læs mereHvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk
Hvad sker der i hjernen, når vi lærer, og hvor ved vi det fra? Christian Gerlach, Syddansk Universitet cgerlach@health.sdu.dk Disposition Hjernens udvikling Sprogets udvikling Hukommelse & læring Hjernens
Læs mereHVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?
HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN
Læs mereSøvn og betingelserne for en god søvnkvalitet for borgere med demensdiagnoser. v/ Ergoterapeut og klinisk researcher Pia Beck
og betingelserne for en god søvnkvalitet for borgere med demensdiagnoser v/ Ergoterapeut og klinisk researcher Pia Beck Seminarets indhold Søvn I morgen I dag Hvorfor sover vi? Er der fokus på søvn? Ved
Læs mereSov dig rask. Samt en snært af Mozart. Præsentation af Steen Cnops Rasmussen
Sov dig rask Samt en snært af Mozart 1 Præsentation af Steen Cnops Rasmussen Aftenen bygger bl.a. på 4 års studier og monitorering af 1000 børn i KBH s dagplejer, herunder for tidligt fødte børn Efteruddannelse
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereAlmen cellebiologi Membrantransport
Almen cellebiologi 2007 Membrantransport Kap. 12, s. 389-420 Forelæsning 3 Stine Falsig Pedersen sfpedersen@aki.ku.dk 35321546/room 1527 De næste tre forelæsninger: 1. - Membranen og membran-transport
Læs mereFrontal BioFeedback hjælper børn, unge og voksne med kognitive forstyrrelser, bl.a. ADHD
1 Frontal BioFeedback hjælper børn, unge og voksne med kognitive forstyrrelser, bl.a. ADHD Forskningsmæssig baggrund Patients being treated for their problems using pir HEG consistently report spontaneous
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link
Læs mereADHD. Viden og værktøjer. Oplæg for mentorer torsdag den 14. september 2017
ADHD Viden og værktøjer Oplæg for mentorer torsdag den 14. september 2017 Dagens program Hjernevarianter er det normale Den gamle hjerne Kort om hjernens opbygning Direktøren Vanskeligheder ved ADHD ADHD
Læs mereElektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper
Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der
Læs mereBIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress
BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet
Læs mereEKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereHøjre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt.
Hjernens anatomi Hjernen består af storhjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen. Man deler vævet i denne del af hjernen ind i hvid og grå substans. Grå substans er selve nervecellerne
Læs mereINTRODUKTION TIL AUTISME
INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker
Læs mereKropsbevidsthed: At finde ro via sine sanser. PsykInfo, d. 19. september 2019
Kropsbevidsthed: At finde ro via sine sanser PsykInfo, d. 19. september 2019 Hvem er jeg? Camilla Elmkær-Koch Ergoterapeut, uddannet i Esbjerg i 2009 Har arbejdet kortvarigt på neurologisk afsnit på SVS
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereFORÆLDREKURSUS ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Dagens program 9-10.15 10.15-10.30 10.30-11.45 11.45-12.30 12.30-14 14-14.15 14.15-15.30 Modul 1:Hvad er ADHD Pause Modul
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale
Læs mereHvordan og hvorledes med kompetence- og læringsmål?
Hvordan og hvorledes med kompetence- og læringsmål? Det generelle Overordnede formål: Kontakt: Inspiration: Inden besøget: At give en introduktion til vores hjerne og nervesystem, der skal vække interesse
Læs mereDen menneskelige cochlea
Den menneskelige cochlea Af Leise Borg Leise Borg er netop blevet cand.scient. Artiklen bygger på hendes speciale i biofysik Introduktion Hørelsen er en vigtig sans for mennesket, både for at sikre overlevelse,
Læs mereTemadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning
Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut. Præsentation
Læs mereHvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen
Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser
Læs mereGrundlaget for Neuro-rehabilitering
Grundlaget for Neuro-rehabilitering Selma Marie 27. november 2017 Lektor Inge Wilms, PhD Case 3 - Motivation Læs XXXXs sygehistorie i case 2 XXXX udtrykker, at hun har stor glæde af at træne. XXXXs humør
Læs mereBALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED
ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende
Læs mereNervesystemets overordnede struktur og funktion
Nervesystemets overordnede struktur og funktion Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet udgøres af PNS &
Læs mereTINA NIELSEN - Z-HEALTH MASTER TRAINER. 6 High pay off s - Outside ankle tilts
6 High pay off s - Outside ankle tilts 6 High pay off s - inside ankle tilts 6 High pay off s - middle toe pulls 6 High pay off s - outside toe pulls 6 High pay off s - inside toe pulls 6 high pay off
Læs mereStress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.
Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset
Læs mereJim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering
Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde
Læs mereNervefysiologi - Excitable membraner
Nervefysiologi - Excitable membraner Formålet med øvelsen er at give de studerende mulighed for at aflede aktionspotentialer fra regnormens kæmpeaxoner, og derved iagttage nogle af egenskaberne ved aktionspotentialer.
Læs mereDagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat
Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs merevisualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n
Læs mereIntro Den kognitive Børnesamtale
Intro Den kognitive Børnesamtale Sikon 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Selvforståelsesforløb * Hvordan fungerer hjernen * Personlighed sociale evner * Kognitiv
Læs mereEQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials).
Essay Question regarding EQ6: Explain the math that the postsynaptic neuron uses to process the information that it receives (in the form of postsynaptic potentials). - Kompleks adfærd kræver mere end
Læs mereEssay Question regarding Chapter 3. Neurophysiology: The Generation, Transmission, and Integration of Neural Signals
1 EQ1: Describe the establishment and maintenance of the resting membrane potential. 1) Describe the establishment and maintenance of the resting membrane potential. - Neuronen har en majoritet af Anions
Læs merePÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD
PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske
Læs mereDet limbiske system. Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet
Det limbiske system Carsten Reidies Bjarkam. Ekstern Lektor Anatomi, Institut for Biomedicin, Health Aarhus Universitet Professor, Overlæge, PhD. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Phineas
Læs mereNADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011
- ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereSensoriske receptormekanismer F10 : E: E: Øvelse 2
Sensoriske receptormekanismer F10 : E: 405-406 + E: 554-555 + Øvelse 2 Definere en sensorisk receptor: Definere en sensorisk receptors adækvate stimulus Angive en inddeling af sensoriske receptorer efter
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereSpirituel Hjerte- og Hjerneaktivitet Den Spirituelle Intelligens Af Merete Gundersen 2008
Spirituel Hjerte- og Hjerneaktivitet Den Spirituelle Intelligens Af Merete Gundersen 2008 Menneske hjernen Præfrontal Cortex Reptil hjernen Hjerneprocesser ved SIQ meditation Når vi bruger SIQ-meditation,
Læs mereElevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende
Elevcentreret skoleledelse - læring for livet Ledelsens strategiske ramme- og målsætning for teamsamarbejdet Udvikling af teams som lærende fællesskaber Effekt som nøgleord Effekten af læring koblet til
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mereHund - Kend dine evner.
KURT VERUP RUNEFELT Hund - Kend dine evner. E-bog på forlaget SAXO 3. udgave 2013..en moderne hundetræningsbog STRESS Kroppen: Hovedpine (Kan vi jo ikke se) Infektioner (Hot Spot) Hud irritationer (Klør
Læs mereIntro Den kognitive Børnesamtale
Intro Den kognitive Børnesamtale Marts 2012 Christina Sommer www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk tlf. 31664661 Børn med og uden diagnoser * Autisme og Aspergers Syndrom - GUA * ADHD og ADD (opmærksomhedsforstyrrelse)
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs mereFysioterapi mod stress
Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet
Læs mereVelkommen. Workshop om hypnoterapi og commotio. Ved Mimi Nettelbladt Cand.Psych.
Velkommen Workshop om hypnoterapi og commotio Ved Mimi Nettelbladt Cand.Psych. 1 Agenda 1. Post commotio syndrom 2. Hypnose 3. Hvordan et forløb ser ud 4. Resultatet for borgere og jobcentre 5. Spørgsmål
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereNyrene Nyren filtrerer 1500 liter blod i døgnet og afgiver ca. lidt over en liter urin.
ALFATEST HRV analysen er et anerkendt udstyr der giver en status på organismens generelle sundhedstilstand og bliver målt på pulsen gennem en super følsom chip. HRV analysen tager et EKG / EEG / Status
Læs mereHvilken effekt har hashensskadevirkninger på forældrefunktionerne?
Hvilken effekt har hashensskadevirkninger på forældrefunktionerne? Udgangspunkt Killen, Kari (2009) Sveket. Barn i risiko-og omsorgsviktsituasjoner. Oslo. Kommuneforlaget. Kvello, Øyvind (2010) Barn i
Læs mereInteraktiv ebog til biologi A
Interaktiv ebog til biologi A 2016 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mikrobiologi Kapitel 11: Doping Kapitel 21: Nedarvninger Kapitel 2: Lunger og blodkredsløb Kapitel 12: Dyrefysiologi Kapitel 22: Mutationer
Læs mereADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.
ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er
Læs mereForståelse af problemskabende adfærd
Forståelse af problemskabende adfærd - gennem den tredelte hjerne Hvordan og hvorfor opstår problemadfærden? Hvordan forebygges problemadfærd? Hvordan motiveres der til en mere hensigtsmæssig adfærd? Jane
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs mereIndledning. 1. Hjernens natur
Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereAffektive lidelser og kognition
Affektive lidelser og kognition Kognition..? Tænkning Erkendelse, forarbejdning, integration og anvendelse af viden Hvordan er tænkningen påvirket? Basale funktioner - aktivering af opmærksomheden Tempoet
Læs mereDen nuværende opfattelse af ASD* til undervisning. Professor Rita Jordan
Den nuværende opfattelse af ASD* til undervisning Professor Rita Jordan Autisme center for uddannelse og forskning Birminghams Universitet, England Herning, April 2009 * ASD ( Autisme Spectrum Disorder)
Læs mereTERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis
TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle
Læs mereEn hjælpers vigtige værktøj.
En hjælpers vigtige værktøj. Denne præsentation trækker sit materiale fra forskning og viden fra bevægelsesområdet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse overvejelser også kan bruges på andre områder af
Læs mereNeurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv
Neurodagen 4. okt. 2016: Hjernen i socialt perspektiv Nye veje i socialt og pædagogisk arbejde gennem affektregulering, tilknytning og mentalisering til tidlig opsporing, forebyggelse og behandling v/jens
Læs merePraktisk vejledning til kommuner
Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring
Læs merePSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag
PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer
Læs mereMAVE-TARM-FORSTYRRELSER
ALT OM MAVE-TARM-FORSTYRRELSER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DE? Mave-tarm-problemer forbundet med MS inkluderer alle dem, som påvirker fordøjelsessystemet og er et resultat af sygdommens
Læs mere