Indholdsfortegnelse. side 3

Transkript

1

2

3 side 3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Borgmesterens forord... 5 Finansiel beretning... 7 Anvendt regnskabspraksis Regnskabsbemærkninger Bolig- og Ejendomsudvalget Undervisningsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Børneudvalget Socialudvalget By- og Miljøudvalget Arbejdsmarkeds - og Uddannelsesudvalget Magistraten Det finansielle område Regnskabsopgørelse Balance Noter Regnskabsoversigt Investeringsoversigt Afsluttede anlæg under 2 mio. kr Anlæg afsluttet i 2015 der kræver særskilt forelæggelse Personaleoversigt Balance (detaljeret) Bevægelser på balancen Tværgående artsoversigt Garanti- og eventualrettighedsfortegnelse Leasingaftaler/-ydelser Ejendomsfortegnelse Legatregnskaber Tilskudsoversigt Nøgletal

4 side 4

5 Borgmesterens forord side 5 Borgmesterens forord

6 side 6

7 Finansiel beretning side 7 Finansiel beretning Den finansielle beretning har til formål at præsentere de overordnede økonomiske resulta-ter, herunder rammeoverholdelse både på service og anlæg samt udviklingen i kommunens likviditet og egenkapital i Overordnet set blev regnskabsresultatet for 2015 bedre end planlagt ved budgetvedtagelsen (oprindeligt budget 2015). I forhold til det oprindelige budget 2015 er der tale om en forbedring af kassen med 145,5 mio. kr. fra et budgetteret kassetræk på 61,4 mio. kr. til en forøgelse af kassen med 84,1 mio. kr. Kommunen har igen i 2015 overholdt budgettet for både service- og anlægsudgifter (inden for loftet/anlægsrammen), og vil ikke blive ramt af individuelle økonomiske statslige sanktioner. Der var i 2015 mindreudgifter på service på 23,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Kommunens serviceramme (oprindeligt budget) udgjorde 3.797,1 mio. kr. Servicerammen er korrigeret med 22,9 mio. kr. (merudgifter til DUT med 3,2 mio. kr. og mindreudgifter vedr. ændret p/l med 26,1 mio. kr.) til i alt 3.774,2 mio. kr. I forhold til den korrigerede serviceramme, som kommunens serviceudgifter holdes op imod ved vurdering af servicerammeoverholdelse, er der tale om mindreudgifter på 23,3 mio. kr., svarende til 0,6 %. Mindreudgifterne på anlæg (inden for loftet) blev på 14 mio. kr. og kan hovedsageligt forklares ved forskydninger på enkelte store projekter. Regnskabet indikerer også, at sanktionssystemet har været medvirkende til, at der er udvist tilbagehold både hvad angår driftsudgifter og anlægsudgifter for at undgå sanktioner. Dette er en tendens som også kan konstateres i landets øvrige kommuner. I forhold til korrigeret budget udviser driftsudgifterne alene et samlet nettomindreforbrug på 24,3 mio. kr., hvoraf der som nævnt er mindreudgifter på 23,0 mio. kr. indenfor servicerammen og nettomindreforbrug på 1,3 mio. kr. på overførselsområdet (inkl. aktivitetsbestemt medfinansiering). Det er tilfredsstillende at konstatere, at langt de fleste udvalg har overholdt deres budget og bidraget til en samlet servicerammeoverholdelse på trods af et klart udgiftspres gennem store dele af Dette vidner om stor tværgående ansvarlighed i organisationen i forhold til at efterleve en stram økonomisk styring. Økonomisk råderum i 2015 Med udgangspunkt i resultatet af årets driftsvirksomhed (den strukturelle balance) efter fradrag af udgifter til afdrag på lån, er kommunens råderum til finansiering af anlægsarbejder beregnet: Beløb i mio. kr. Regnskab 2015 Driftsresultat /strukturelle balance -520,9 Afdrag på lån 123,7 Resultat efter afdrag på lån -397,2 Driftsresultat brugerfinansieret område Råderum til finansiering af anlægsarbejder -6,0-403,2 Anlægsarbejder der skal finansieres: Øvrige skattefinansierede anlæg 325,5 Brugerfinansierede anlæg 14,8 Anlægsarbejder i alt 340,3 Indtægter = -, udgifter = + Der har i 2015 været et økonomisk råderum på 403,2 mio. kr. til finansiering af anlægsarbejder. Kommunen har afholdt anlægsudgifter på 340,3 mio. kr. Forskellen mellem det økonomiske råderum og de afholdte anlægsudgifter udgør dermed 62,9 mio. kr. Regnskabsaflæggelsen Kommunens regnskab er aflagt som et udgiftsregnskab, mens omkostningsregnskabet er udeladt (ej obligatorisk). Alle kommunens aktiver (bygninger, grunde, maskiner m.m.) er registreret, værdisat og indregnet i balancen under anlægsaktiver, og der er som hidtil foretaget afskrivninger i anlægskartoteket. I udgiftsregnskabet udgiftsføres hele anskaffelsesprisen i anskaffelsesåret. Udgiftsregnskabet giver således et billede af kommunens likviditetstræk.

8 Finansiel beretning side 8 Regnskabsresultat Der var i 2015 inkl. tillægsbevillinger budgetteret med et overskud på driftsvirksomhed (strukturel balance) på 493,4 mio. kr. Inklusiv anlægsvirksomhed på 323,4 mio. kr. udgør overskuddet 170,0 mio. kr. på det skattefinansierede område (ekskl. nettolånoptagelse og finansforskydninger). I forhold hertil er regnskabsresultatet forbedret med 27,4 mio. kr. vedrørende driftsvirksomhed og forværret med 2,1 mio. kr. vedrørende anlægsvirksomhed. En samlet regnskabsopgørelse over resultatet er vist på side 58. Mer-/mindreudgifter i 2015 Der er i alt mindreudgifter på 92,8 mio. kr. i forhold til det budgetterede kasseforbrug inkl. tillægsbevillinger. Der er nettomindreudgifter på driften på 24,3 mio. kr. og nettomerudgifter på anlæg på 2,1 mio. kr. Det brugerfinansierede område (Renovation og klimainvesteringer) har nettomindreudgifter på 1,8 mio. kr. Afvigelserne er beskrevet nærmere under de enkelte udvalg. På det finansielle område er der en samlet nettomindreudgift på 68,8 mio. kr., som skyldes merudgifter til afdrag på lån på 0,2 mio. kr., mindrelånoptagelse på 5,4 mio. kr., mindreudgifter på finansforskydninger på 71,3 mio. kr., mindreudgifter på renter på 1,4 mio. kr., nettomindreindtægt på skatter på 0,4 mio. kr. og en mindreudgift vedr. momsudligning på 2,1 mio. kr. Lånoptagelse Muligheden for at lånoptage er i lovgivningen begrænset. Dette er i god tråd med at kommunerne i udgangspunktet ikke bør basere indtægtssiden på lånefinansiering, da ydelserne på gælden lægger beslag på fremtidige indtægter og dermed reducerer det fremtidige råderum. Frederiksberg Kommune har i dag en relativ stor langfristet gæld pr. indbygger væsentligst som følge af lån optaget til finansiering af metrobyggeriet. Kommunalbestyrelsen har derfor en målsætning om ikke at optage ny langfristet gæld. Der er dog tilfælde hvor lånefinansiering vurderes hensigtsmæssig, herunder gæld vedr. alment boligbyggeri, hvor ydelserne finansieres af beboerne (via huslejen) samt klimainvesteringer, som er godkendt af Forsyningssekretariatet og efterfølgende finansieres af Frederiksberg Forsyning - via taksterne. Der er i 2015 optaget lån på 3,0 mio. kr. til finansiering af anlægsudgifter vedr. klimatilpasningsprojektet på Rådmand Steins Alle. Den langfristede gæld er i 2015 yderligere nedbragt med kr. pr. indbygger (fra kr. til kr.). I 2014 blev gælden nedbragt med 453 kr. pr. indbygger, jf. oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal, side 10 Balancen Egenkapitalen udgør 2,7 mia. kr. og er et udtryk for den værdi, der er tilbage hvis alle tilgodehavender og forpligtigelser bliver indfriet. Den fremkommer væsentligst ved, at der på aktivsiden er indregnet anlægsaktiver for i alt 6,4 mia. kr. og omsætningsaktiver for i alt 1,2 mia. kr. På passivsiden er kommunens hensatte forpligtigelser til tjenestemandspensioner, åremålsansættelser, borgmesterpension og erstatninger indregnet med 2,4 mia. kr. Derudover indgår gældsforpligtigelser med 2,5 mia. kr. I forhold til sidste år er der sket en forbedring af egenkapitalen med 23,8 mio. kr. Forbedringen skyldes væsentligst årets resultat på 195 mio.kr., nedskrivning af gæld vedr. Pensionsog arbejdsskadehensættelser på 120 mio. kr. samt forøgelse af materielle anlægsaktiver med 85 mio. kr., modsvaret af nedskrivning af finansielle anlægsaktiver (indskud i fælleskommunale selskaber) med 358 mio.kr. og indskud i Landsbyggefonden af grundkapital på 19 mio. kr. Jf. note 9 side 67 er udviklingen i egenkapitalen fra ultimo 2014 til ultimo 2015 vist. Balancen er vist på side 60.

9 mio.kr. Finansiel beretning side 9 Overførsler På driften overføres mindreudgifter fra 2015 til 2016 på i alt 15,1 mio. kr., finansieres af afsat pulje i Under anlæg er der i alt på udgiftssiden overført mindreudgifter på 71,1 mio. kr., der væsentligst skyldes forsinkelser i anlægsprojekterne, hvoraf 72,1 mio. kr. er indenfor anlægsloftet og merudgifter på 1,0 mio. kr. er udenfor anlægsloftet. Likviditetsudvikling Likvide beholdninger ultimo regnskabsåret udgør 852,0 mio. kr., hvilket er 68,7 mio. kr. mere end primo året. Forøgelsen er forårsaget af dels en tilgang til kassen på 84,1 mio. kr. og dels kursregulering (urealiseret kurstab, som reducerer ultimobeholdningen med 15,4 mio. kr.). Nedenstående viser udviklingen i kommunens likvide beholdninger i Endvidere er overført mindreindtægter på 37,6 mio. kr. (også udenfor anlægsloftet). De overførte anlægsudgifter til 2015 indenfor anlægsloftet på 72 mio. kr. betyder en tilsvarende udfordring for anlægsrammen i Dette håndteres ved indarbejdelse af en negativ pulje, der løbende i 2016 vil blive udmøntet via omperiodiseringer i de forventede regnskaber, således at det sikres at anlægsloftet overholdes. For yderligere specifikation af overførsler se note 7 side 66. Udviklingen i kassebeholdningen i 2015 fremkommer således: Beløb i mio. kr. Skattefinansieret område 195,3 Brugerfinansierede område -8,8 Forskydning i langfristede tilgodehavender -37,0 Afdrag på lån -123,7 Optagelse af lån 3,0 Øvrige finansforskydninger m.v. 55,3 Kursreguleringer likvide aktiver -15,4 Tilgang likvide beholdninger 68,7 Likviditetsoversigt

10 Finansiel beretning side 10 Væsentlige økonomiske nøgletal: Beløb i mio. kr. Regnskab 2011 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Regnskab 2015 Regnskabsopgørelsen (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed -376,4-437,7-473, ,8 Resultat af det skattefinansierede område -112,4 40,9-165,6-276,6-195,3 Resultat af brugerfinansieret område, drift -1-0,8 1,9-1,9-6 Resultat af brugerfinansieret område, anlæg 0,9 5,2 0,7 10,7 14,8 Balance i mio. kr Aktiver Anlægsaktiver i alt 6.709, , , , ,30 Omsætningsaktiver i alt 1.230, ,60 977, , ,00 - Heraf likvide beholdninger 793,2 821,3 744,2 783,3 852 Passiver Egenkapital , , , , ,90 Hensatte forpligtigelser , , , , ,60 Langfristet gæld , , , , ,80 - Heraf ældreboliger -352, ,1-423,1-407,5 Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. -15,4-16, ,9 Kortfristet gæld -722,1-750,5-549,9-624,6-695 Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) Likvide aktiver pr. indbygger (kr.)* Langfristet gæld pr. indbygger (kr.)* Udskrivningsgrundlag pr. indbygger (kr.)* Udskrivningsprocent kommuneskat* 23,1 23,1 23,1 22,8 22,8 Grundskyldspromille* ,5 Indbyggertal* * Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, kommunale nøgletal, marts 2016 (opgjort pr ).

11 Anvendt regnskabspraksis side 11 Anvendt regnskabspraksis Generelt Kommunens regnskab aflægges i henhold til styrelsesloven og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. I Frederiksberg Kommune meddeles driftsbevillinger på udvalgsniveau. Hvert udvalg får tildelt en bruttodriftsbevilling, som de kan prioritere indenfor, suppleret med en særskilt bevilling til det brugerfinansierede område Renovation. Frederiksberg Kommune har i 2015 ændret bevillingsniveauet således at bevillingerne meddeles som bruttobevillinger på de enkelte udvalg, hvilket indebærer, at der til en opgave, som både indebærer udgifter og indtægter, gives såvel en udgiftsbevilling som en indtægtsbevilling. Totalregnskab Frederiksberg Kommunes regnskab er et totalregnskab. Det betyder, at regnskabet omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen yder drifts- og anlægstilskud til. Periodisering af indtægter og udgifter Indtægter og udgifter er henført til det regnskabsår, de vedrører, uden hensyn til betalingstidspunktet. Udgifterne er således medtaget i det år, hvor varen eller ydelsen er modtaget eller præsteret. Indtægterne er henført til det år, hvortil retten dertil er erhvervet. Anlægsinvesteringer periodiseres efter samme princip. Balancen På aktivsiden er der optaget finansielle, immaterielle og materielle anlægsaktiver (undtaget er infrastrukturelle og rekreative aktiver såsom veje og parker) samt fysiske anlæg til salg. Hertil kommer varebeholdninger, tilgodehavender, værdipapirer og likvide beholdninger. Bogføringen af materielle anlægsaktiver, immaterielle anlægsaktiver, varebeholdninger og fysiske anlæg til salg sker direkte på relevante funktioner på hovedkonto 09 med modpost på egenkapitalen. Immaterielle anlægsaktiver værdiansættes til anskaffelsesprisen inkl. alle indirekte omkostninger. Ressourceforbruget skal kunne dokumenteres og have medført en værdiforøgelse. I hovedreglen optages aktiver til anskaffelsesprisen (ekskl. moms). Dog er grunde og ejendomme erhvervet før 1999 optaget til ejendomsværdien. På passivsiden er der optaget tjenestemandsforpligtelser, hensættelser vedr. åremålskontrakter, borgmesterpension og arbejdsskadeerstatninger. Hertil kommer kortfristede gældsforpligtelser (herunder skyldig feriegodtgørelse til tidligere ansatte og ikke fastansatte (men ikke skyldige feriepenge vedr. personale, som har ret til løn under ferie)), langfristede gældsforpligtelser (herunder finansiel leasinggæld) samt nettogæld vedr. fonde, legater og deposita. Bogføringen af finansiel leasinggæld, hensættelser vedr. åremålskontrakter, borgmesterpension og arbejdsskadeerstatninger sker direkte på relevante funktioner på hovedkonto 09 med modpost på egenkapitalen. Finansielt leasede aktiver optages som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. Tjenestemandsforpligtelsen er opgjort ud fra en aktuarmæssig beregning pr (dog er forpligtelsen vedr. tidligere ansatte som er overdraget til SKAT og lærere i den lukkede gruppe, baseret på ældre opgørelser). Borgmesterpensionsforpligtelsen er opgjort ud fra en aktuarmæssig beregning pr Arbejdsskader registreres i regnskabet, når Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om erstatning. Afgørelser om fremtidige forpligtigelser henregnes under hensatte forpligtigelser på balancen. Forpligtelsen pr er opgjort ud fra en aktuarmæssig beregning. En opgørelse af verserende retssager er optrykt under eventualrettighedsfortegnelsen, idet udfaldet af retssagerne endnu er meget usikkert. Det skønnes, at disse hverken enkeltvis eller samlet set har væsentlig betydning for kommunens økonomi.

12 Anvendt regnskabspraksis side 12 Aktivgrænse Aktiver til en værdi over kr. (inkl. eventuelle monterings- og installationsomkostninger) og varebeholdninger over 1 mio. kr. og med større forskydninger mellem regnskabsårene optages på balancen. Anlægsaktiver "bunkes" ikke, hvilket vil sige, at aktiver der er anskaffet i forbindelse med en ny- eller ombygning og som ikke hver i sær men tilsammen har en værdi over kr. og som har en vis sammenhæng (eks. inventar) ikke aktiveres. Bunkede aktiver, der er aktiveret jf. tidligere praksis (frem til og med 2009), er ikke fjernet fra balancen, men udgår i takt med at de afskrives. Afskrivning, op- og nedskrivning Afskrivninger foretages lineært over perioder, som varierer efter aktivernes art. Institutionsbygninger og beboelsesejendomme afskrives i reglen over år, administrationsbygninger over 50 år. Tekniske installationer såsom varme, el og elevatorer, samt større specialudstyr eller køretøjer afskrives over perioder på 5-30 år. Inventar, herunder diverse IT-udstyr, afskrives over 3-10 år. Afskrivning foretages fra anskaffelsestidspunktet. Igangværende anlægsprojekter afskrives ikke, men optages på balancen med det samlede forbrug ultimo året. Dog afskrives anlæg fra ibrugtagningstidspunktet, uanset om anlægget er afsluttet. Aktiver opskrives i udgangspunktet ikke. Nedskrivning finder kun sted i tilfælde af varig forringelse af aktivets værdi. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Frederiksberg Kommune har ændret i opstillingsformen af udvalgstabeller, regnskaboversigten og regnskabsopgørelsen som følge af ændret bevillingsniveau fra netto- til bruttobevillinger.

13 Bolig- og Ejendomsudvalget side 13 Bolig- og Ejendomsudvalget Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens ejendomme og grunde for så vidt de ikke er stillet til rådighed til formål, der henhører under andre udvalg. Udvalget varetager kommunens myndighedsopgaver i henhold til boliglovgivningen, herunder kommunens opgaver på byfornyelsesområdet. Resultat På udvalgets område har der været en samlet nettomindreudgift på driften på 7,2 mio. kr., som dækker over nettomindreudgift på service på 5,9 mio. kr., og 1,3 mio. kr., på overførsler. 2 % af de samlede bruttodriftsudgifter 1 % af det samlede personale På anlægssiden er der mindreudgifter på 10,5 mio. kr. og en mindreindtægter på 6,2 mio. kr. De nærmere årsager til afvigelserne følger nedenfor. Serviceudgifter/overførsler Tabel 1: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2015 pct. Bolig- og U Ejendomsudvalget, i alt I Service U I Byfornyelse U Ejendomme U I Grundarealer U I Overførsler U I Byfornyelse U I Ejendomme U I Afvigelser Serviceudgifter Byfornyelse Aktiviteten udviser mindreudgifter på 0,5 mio. kr., hvoraf 0,3 mio. kr. vedrører ydelsesstøtte, som er kommunens andel af afdrag på byfornyelseslån efter den gamle lov. Mindreudgiften skyldes den lave rente. Herudover skyldes 0,2 mio. kr., at der ikke er betalt ungdomsboligbidrag til Betty Nansen 57-61, som er forsinket i forhold til oprindelig tidsplan. Ejendomme Aktiviteten udviser en nettomindreudgift på 5,4 mio. kr. og nedenfor nævnes de væsentligste regnskabsforklaringer. Grundejernes Investeringsfond har ændret praksis vedrørende tilbageførsel af hensatte midler efter afholdelse af vedligeholdelsesarbejder. Tilbagebetaling sker nu på baggrund af afholdte udgifter til vedligehold inklusiv moms (i modsætning til tidligere eksklusiv moms).

14 Bolig- og Ejendomsudvalget side 14 På den baggrund modtog kommunen 2,1 mio. kr. mere end ventet i 2015, samt en efterregulering for tidligere regnskabsår på 3,1 mio. kr. i alt mindreudgifter på 5,2 mio.kr. Herudover er der en række mindre afvigelser, som samlet giver nettomindreudgifter på 0,2 mio. kr. Grundarealer Aktiviteten svarer stort set til korrigeret budget. Overførsler Byfornyelse Aktiviteten udviser en nettomindreudgift på 0,1 mio. kr., der vedrører ydelsesstøtte til ældreboliger. Mindreudgiften skyldes den lave rente. Ejendomme Aktiviteten udviser en nettomindreudgift på 1,2 mio. kr., der primært kan henvises til forskydninger i udgifter til almindelig vedligeholdelse. Anlæg Tabel 2: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse For- brugs bevillinger budget 2015 pct. Bolig- og Ejendomsudvalget, i alt U I Byfornyelse U I Ejendomme U Afvigelser Byfornyelse På byfornyelsesprojekterne er der i alt en nettomindreudgift på 13,5 mio. kr. Generelt gælder det for delprojekterne under byfornyelsen, at de er styret ud fra en betragtning om at forsøge at overholde den overordnede ramme til byfornyelse, frem for at overholde det enkelte projekts årsbudget for dermed at sikre optimal brug af anlægsrammen. Det betyder, at enkelte projekter er fremrykket, når det har vist sig at andre projekter er blevet forsinkede. Mindreudgifterne på 7,3 mio.kr. i 2015 skyldes primært at to projekter er udskudt på ubestemt tid. Dels er projektet på Mariendalsvej udskudt, fordi de tilbud andelsforeningen har modtaget, overstiger deres afsatte budget, og dels er projektet på Helgesvej 22 sat i midlertidigt bero af ejerne. Forskydninger i anlægsudgifter mellem årene har også medført en merindtægt på byfornyelsesprojekterne på 6,2 mio. kr., idet der i 2015 er hjemtaget statsrefusion for anlægsudgifter afholdt i tidligere år. Både mindreudgift og merindtægt overføres til Ejendomme Under aktiviteten er der mindreudgifter på 3,2 mio. kr. Mindreudgifterne skyldes primært en række mindre forsinkelser på projekter under puljerne til rådhusarbejder og ekstraordinær vedligehold af kommunens ejendomme. Der er mindreudgifter på 1,8 mio. kr. på Pulje til Rådhusarbejder og mindreudgifter på 1,2 mio. kr. på Pulje til ekstraordinært vedligehold af kommunens ejendomme. Dertil kommer nettomindreudgifter på samlet set 0,5 mio. kr. på Renovering Christian Paulsens Vej m.v. og Tagudskiftning på Sønderjyllands Alle 2. Der er dog merudgifter på Pulje til udbedring og forebyggelse af skimmelforekomster på 0,3 mio. kr., som samlet har reduceret de samlede mindreudgifter til 3,2 mio. kr.

15 Bolig- og Ejendomsudvalget side 15 Tillægsbevillinger Udvalget har i 2015 fået tillægsbevilget merudgifter på 29,8 mio. kr. og merindtægter på 7,1 mio. kr. på driftssiden. Overførsler Fra 2014 til 2015 er der overført nettomindreindtægter på 19,0 mio.kr. under anlæg. På anlægssiden er der tillægsbevilget mindreudgifter på 5,2 mio. kr. og mindreindtægter på 2,6 mio. kr. Fra 2015 til 2016 er der overført mindreudgifter på 11,7 mio. kr. og mindreindtægter på 8,4 mio. kr., svarende til nettomindreudgifter på 3,3 mio. kr. Opfølgning på indholdsmål Tabel 3: Målsætning By- og Boligområder Mål 1: Antallet af boliger med utidssvarende bade- og toiletforhold skal nedbringes fra i 2014 at udgøre uden bad (enkelt værelser ikke indregnet) og 264 uden eget toilet Resultat: Over den to-årige periode er antallet af boliger med utidssvarende bade- og toiletforhold reduceret med henholdsvis 11 og 14 procent. Mål 2: Den samlede offentlige støtte til byfornyelse skal generere flest mulige private investeringer, således at den private investering udgør mindst 66 % af de samlede ombygningsudgifter. Resultat: Den private andel af de samlede ombygningsudgifter skal ses over en længere periode. Over den seneste to-årige periode er andelen af private investeringer fastholdt på niveauet for målet (66 %)

16 Undervisningsudvalget side 16 Undervisningsudvalget Undervisningsudvalget har ansvaret for kommunens aktiviteter på undervisningsområdet. Under udvalget budgetlægges: Undervisning, Tandpleje, Ungdomsuddannelser og Ungeområdet. Resultat På udvalgets område har der været en nettomindreudgift på driften på 0,5 mio. kr. Mindreudgiften svarer til 0,1 % af budgettet. På anlægssiden er der en mindreudgift på 12,7 mio. kr., hvoraf størstedelen vedrører Undervisning. 13% af de samlede driftsudgifter 20 % af det samlede personale Serviceudgifter og overførsler Tabel 1: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2015 pct. Undervisningsudvalget, U i alt I Service U I Undervisning U I Tandpleje U I Ungdomsuddannelser U I Unge U I Afvigelser Undervisning Aktiviteten Undervisning udviser en nettomerudgift på 1,6 mio. kr. De væsentligste afvigelser på denne aktivitet er som følger: Skoler udviser en merudgift på 0,7 mio. kr. Decentralt (skoler og koloni) har merudgifter på 1,6 mio. kr. Dette skyldes primært flere udgifter til vikardækning end i tidligere år. Det decentrale merforbrug modsvares af mindreudgifter på fællesområdet på i alt 0,9 mio. kr. Heraf 0,5 mio. kr. midler i Mønsterbryderpuljen. I det korrigerede budget 2015 var forudsat en aktivitet på 7124 elever og 319 klasser. Den faktiske, gennemsnitlige aktivitet i 2015 har været 7107 elever og 316 klasser. Heraf var 537 pladser salg til andre kommuner. Frederiksberg Kommune købte 296 pladser i andre kommuners folkeskoler i Herudover er der køb af specialundervisning og støtte i almen folkeskole, i alt 25,1 årselever i Syge- og hjemmeundervisning udviser en nettomerudgift på 0,3 mio. kr., hvilket skyldes en højere aktivitet end forventet. I alt 23 elever har modtaget hospitalsundervisning i 2015, i kortere og længere perioder. Fællesrådgivningen for Børn og Unge udviser en nettomindreudgift på 0,1 mio. kr., svarende til 0,5 % af den decentrale ramme.

17 Undervisningsudvalget side 17 Skolefritidsordninger udviser sammenlagt en nettomindreudgift på 0,1 mio. kr. Dette skyldes de decentrale institutioners mindreforbrug på 0,2 mio. kr., svarende til 0,2% af den decentrale ramme samt en central mindreindtægt på 0,1 mio. kr. I det korrigerede budget 2015 var forudsat en aktivitet på 3334 indmeldte i SFO. Den faktiske, gennemsnitlige aktivitet i 2015 har været på 3284 indmeldte. Disse tal er inklusiv salg af pladser til børn fra anden kommune. Kommunen solgte i gennemsnit 132 pladser i Samtidig købte kommunen i gennemsnit 13 pladser i Befordring af elever udviser mindreudgifter på 0,4 mio. kr. Heraf vedrører 0,1 mio. kr. svømmeundervisning og 0,3 mio. kr. befordring af elever i specialklassetilbud. Specialundervisning udviser en nettomerudgift på 1,3 mio. kr. Heraf i alt 0,7 mio. kr. i mindreudgift til køb af specialundervisning udenfor kommunen, i alt 0,4 mio. kr. i merindtægter under salg og endelig en merudgift på kommunens egne specialskoler på 2,4 mio. kr. (af de 2,4 mio. kr. er 1,6 mio. kr. af teknisk karakter, udgiften er afholdt under Specialundervisning, mens budgettet ligger under Særlige klubtilbud). Der er købt specialundervisning udenfor kommunen til i alt 85 helårselever, heraf 10 elever i regionale tilbud, 42 elever i kommunale tilbud, og 33 helårselever i private tilbud. Der er solgt i alt 20 pladser fra kommunens specialskoler. Bidrag til statslige og private skoler udviser en mindreudgift på 0,1 mio. kr. svarende til 2 færre elever i privatskole end forudsat i budgettet. Der er afholdt udgifter for 1930 elever i privatskole og 615 elever i privat SFO. Efterskoler og ungdomskostskoler balancerer. Der er afholdt udgifter til 184 elever. Tandpleje Aktiviteten Tandpleje udviser en nettomindreudgift på 0,7 mio. kr. svarende til en mindreudgift på 2,3% af den decentrale ramme. Mindreudgiften skyldes primært en ubesat stilling som specialtandlæge. Ungdomsuddannelse Aktiviteten Ungdomsuddannelse udviser en mindreudgift på 0,7 mio. kr. De væsentligste afvigelser på denne aktivitet er som følger: Ungdomsskole udviser en nettomindreudgift på 0,3 mio. kr. Dette består af mindreudgift på fællesområdet på 0,2 mio. kr. samt en mindreudgift på den kommunale Ungdomsskole på 0,1 mio. kr. Produktionsskoler balancerer. Der er afholdt udgifter for i alt 58,5 årselever. Forberedende voksenuddannelse for unge under 18 år udviser en mindreudgift på i alt 0,4 mio. kr. Der er afholdt udgifter til 4 elever i Unge Aktiviteten Unge udviser en nettomindreudgift på 0,7 mio. kr. De væsentligste afvigelser på denne aktivitet er som følger: Klubber udviser en samlet nettomerudgift på 1,1 mio. kr. Dette skyldes de decentrale institutioners merforbrug på 0,1 mio. kr., svarende til 0,2% af den decentrale ramme, samt et centralt merforbrug på 1 mio. kr. Det centrale merforbrug vedrører hovedsageligt 0,4 mio. kr. i netto merudmelding til de decentrale budgetter grundet meraktivitet og 0,6 mio. kr. i merforbrug vedrørende puljer og projekter. I det korrigerede budget 2015 var forudsat en aktivitet på 2556 indmeldte i fritidsklub og 576 indmeldte i ungdomsklub. Den faktiske, gennemsnitlige aktivitet i 2015 har været på 2628 indmeldte i fritidsklub og 562 indmeldte i ungdomsklub. Kommunen solgte i gennemsnit 349 fritidsklubpladser og 76 ungdomsklubpladser i Samtidig købte kommunen i gennemsnit 106 fritidsklubpladser og 8 ungdomsklubpladser i SSP og Gadepiloter udviser en nettomindreudgift på 0,5 mio. kr. Mindreudgiften skyldes hovedsageligt tilbageholdenhed på personaleudgifter, der ikke har været bragt i spil i forhold til SSP områdets aktiviteter. Særlige klubtilbud udviser en mindreudgift på 1,4 mio. kr. Heraf er 1,6 mio. kr. decentralt (udgifterne er afholdt under Specialundervisning). Herudover har der været merudgifter under køb af særlige klubtilbud i andre kommuner på i alt 0,3 mio. kr. og merindtægter under salg af særlige klubtilbud på 0,1 mio. kr. Der er købt 7 helårspladser i andre kommuner og solgt i alt 5 pladser til andre kommuner.

18 Undervisningsudvalget side 18 Anlæg Tabel 2: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2015 pct. Undervisningsudvalget, U i alt I Undervisning U Tandpleje U Unge U Afvigelser Undervisning Aktiviteten Undervisning udviser samlede mindreudgifter på 12,490 mio. kr., der væsentligst skyldes forskydning til 2016 på en lang række anlægsprojekter: Etablering af støjhegn ved åbne friarealer (0,4 mio. kr.), Pavillon på Skolen på Duevej (0,1 mio. kr.), Skolen på Duevej, udbygning (0,3 mio. kr.), Lindevangsskolen, udbygning (2,3 mio. kr.), Ramme til Skoleforlig (0,7 mio. kr.), Indretning af 12 faglokaler (0,1 mio. kr.), Lokaleomdisponering (0,1 mio. kr.), Skolen på Grundtvigsvej (6,8 mio. kr.), Grupperum på skolen på Nyelandsvej Scenarie A (0,6 mio. kr.), Depotbygning Bülowshallen (1,6 mio. kr.), samt Digital skoleindskrivning (Undervisningsudvalget) (0,1 mio. kr.) Tillægsbevillinger Udvalget har i 2015 fået tillægsbevilget merudgifter på 2,1 mio. kr. og merindtægter på 4,4 mio. kr. på Mindreudgifterne modsvares af en merudgift på projektet: Pavilloner Frederiksberg Ny Skole (0,6 mio. kr.). Endvidere er der en mindreudgift på 0,1 mio. kr. på et projekt der afsluttes i 2015: Udskiftning af gulv i hallen på Nyelandsvejens skole. Tandpleje Aktiviteten Tandpleje udviser en mindreudgift på 0,1 mio.kr. Dette udgøres af projektet Tandplejen vandbehandligsanlæg. Dette projekt afsluttes i Unge Aktiviteten Unge udviser en samlet mindreudgift på 0,1 mio. kr., primært af mindreudgift på projektet: Klub Tempeltræet Bülowsvej. driftssiden. På anlægssiden er der tillægsbevilget mindreeudgifter på 30,7 mio. kr. Overførsler Fra 2014 til 2015 er der overført mindreudgifter på 5,6 mio. kr. under drift og mindreudgifter på 7,5 mio. kr. under anlæg. Fra 2015 til 2016 er der overført mindreudgifter på 0,2 mio. kr. på driften og mindreudgifter på en række anlægsprojekter på i alt 24,9 mio. kr.

19 Undervisningsudvalget side 19 Opfølgning på indholdsmål Tabel 3: Målsætning Undervisningsudvalget har fastlagt tre overordnede målsætninger for de kommende år der uddybes nedenfor: 1.Inklusion Den nationale målsætning for inklusion indebærer, at 96% af de undervisningspligtige i 2015 skal være inkluderet i de almene undervisningstilbud. Undervisningsudvalget vedtog i april 2013 en inklusionsstrategi, der bygger på fire typer af tiltag: 1. Tiltag der mindsker eksklusion fra almenområdet 2. Tiltag der muliggør en tilbagevenden fra specialområdet til almenområdet 3. Tiltag der kompetenceudvikler medarbejdere og sikrer systematisk vidensdeling 4) Støttetiltag til medarbejdere der arbejder med børnene Der er i overensstemmelse med strategien vedtaget en finansieringsmodel, der understøtter inklusion med en fireårig indfasning, og igangsat en omfattende kompetenceudvikling. Resultat: I 2015 er inklusionsindsatsen fortsat inden for alle fire områder. Fra skoleåret 2011/12 til 2014/15 er andelen af elever der modtager undervisning i den almene undervisning øget fra 94,6 til 95,8. Det nationale mål for inklusionsgraden er, at andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 pct. til 96,0 pct. i Ungdomsuddannelse Den nationale målsætning for ungdomsuddannelse indebærer, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Frederiksberg Kommunes analyse har afdækket fire indsatsområder: 1. Styrke motivationen for skolegang 2. Løfte eleverne fagligt 3. Styrke de unges selvstændighed og ansvarsfølelse 4. Styrke vejledningsindsatsen. For at styrke handlegrundlaget har Undervisningsudvalget godkendt, at der indkøbes specialkørsler fra Danmarks Statistik, der muliggør en løbende opfølgning og samtidig har identificeret de fire vigtigste indsatsområder. Der sættes målrettet ind overfor elever med faglige huller, for at sikre et stærkt fagligt fundament efter udskolingen. Fra 2015 fokuseres vejledningsindsatsen efter en model, hvor resurserne i Ungdommens Uddannelsesvejledning fokuseres på de 20% med de svageste forudsætninger. Resultat: I 2015 er etableret et Uddannelsesråd med deltagelse af Frederiksberg Kommune og de lokale ungdomsuddannelser, med henblik på at systematisere. Endvidere er der i 2015 arbejdet med indsatsområderne. Undervisningsministeriets profilmodel viser, at andelen der forventes at have gennemført mindst én ungdomsuddannelse seks år efter afsluttet 9. klasse er steget fra 74,8% til 77,5%. Det nationale mål for ungdomsuddannelser er, at 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 3. Et trygt lokalområde Frederiksberg skal fortsat opleves som et trygt sted af bo og færdes. Kommunalbestyrelsen tiltrådte i 2012 KRIM-planen der, med afsæt i en niveaudeling af de unge, sikrer at SSP kan reagere med den rette indsats. I 2015 vurderes det, om der i højere grad kan ske en geografisk og organisatorisk forankring af SSP-samarbejdet for at sikre en tættere kobling med kerneydelsen. Resultat: I januar 2015 blev der etableret en lokal forankring af SSP-indsatsen omkring Skolen på Duevej som et pilotforsøg. Den lokale forankring er pr. 1. august 2015 rullet ud på alle skoler, for derigennem at sikre en tættere kobling med kerneydelsen. I 2015 er gennemført uddannelse i konfliktløsning for decentrale medarbejdere.

20 Sundheds- og Omsorgsudvalget side 20 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget har ansvaret og prioriterer indsatsen for kommunens aktiviteter på sundheds- og omsorgsområdet. Under udvalget budgetlægges: Omsorgstilbud, hjælpemidler, sundhed samt aktivitetsbestemt medfinansiering. Resultat På Sundheds- og Omsorgsudvalgets område har der i 2015 været nettomindreforbrug på driften på 3,0 mio. kr. Dette dækker over et merudgifter på 0,8 mio. kr. på overførselsudgifter og en netto mindreudgift på 3,8 mio. kr. på serviceudgifter (svarende til en afvigelse på 0,4 pct. af det korrigerede budget). På serviceudgifterne er der merudgifter på 3,7 mio. kr. og modgående merindtægter på 7,5 mio. kr. Merindtægterne skyldes dog primært en teknisk fejlbudgettering mellem udgifter og indtægter på en række selvejende institutioner, hvorfor mindreforbruget hovedsageligt ligger på udgiftssiden. 22 % af de samlede driftsudgifter 27 % af det samlede personale Afvigelsen på serviceudgifter er hovedsagelig relateret til et mindreforbrug på hjemmeplejeområdet på 1,7 mio. kr. - ud over merforbrug på 8,8 mio. kr., som allerede er blevet tillægsbevilget (gælder både myndighed som følge af stigende efterspørgsel og Den Kommunale Hjemmepleje), og mindreudgifter til køb af plejeboligpladser fra andre kommuner på 2,0 mio. kr. ud over mindreudgifter på 6,5 mio. kr. som også blev tillægsbevilliget tidligere. Tillægsbevillingerne blev finansieret indenfor udvalgets egne ramme. Hjælpemidler og Sundhedsområdet udgør samlet set de resterende 0,2 mio. kr. i afvigelse på servicerammen. Overførselsudgifterne udviser mindreudgifter på 0,3 mio. kr. og mindreindtægter på 1,1 mio. kr., Afvigelsen relateres primært til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet. På anlægssiden er der mindreudgifter på 4,3 mio. kr., som vedrører anlægsprojekter, der fortsætter ind i 2016 placeret under Omsorgsområdet hovedsagelig på plejeboligbyggeprojekter. De nærmere årsager til afvigelserne følger nedenfor.

21 Sundheds- og Omsorgsudvalget side 21 Serviceudgifter og overførsler Tabel 1: Afvigelse For- brugs kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab 2015 bevillinger budget 2015 pct. Sundheds- og U Omsorgsudvalget, i alt I Service U I Omsorg U I Hjælpemidler U I Sundhed U I Overførsler U I Omsorg U I Hjælpemidler U I Aktivitetsbestemt medfinansiering U Afvigelser Serviceudgifter Omsorgstilbud Aktiviteten Omsorg udviser en netto mindreudgift på 3,6 mio. kr. De væsentligste afvigelser på denne aktivitet er som følger: Hjemmeplejeområdet udviser en netto mindreudgift på 1,8 mio. kr., som dækker over en række modsatrettede afvigelser. På fritvalgsområdet har der været en samlet mindreudgift på køb af hjemmehjælp på 1,2 mio. kr., som ligger ud over det forventede merforbrug på køb af hjemmehjælp på 5,2 mio. kr., som blev tillægsbevilget tidligere i Den Kommunale Hjemmepleje styres efter balancen mellem udgifter og indtægter i BUM-afregning, der er et merforbrug på området på 0,7 mio. kr. ud over det forventet merforbrug på 4,6 mio. kr., som er blevet tillægsbevilliget i Området har i 2015 været præget af omorganisering og historiske økonomiske udfordringer, som er imødekommet med flere handleplaner, nyt økonomistyringsværktøj samt en permanent opskrivning af timeprisgrundlag på 3,6 mio. kr., blandt andet vurderet ifm. konkurrenceudsættelse, hvorfor der forventes balance fremadrettet. De resterende nettomindreudgifter kan henføres til Hjemmesygeplejens mindreudgifter og mindreudgifter på en række ordninger under hjemmeplejeområdet især på vaskeriordningen og indkøbsordning/servicebevis. Boligtilbud udviser under serviceudgifter en mindreudgift på 2,7 mio. kr., som dækker over en række modsatrettede bruttoafvigelser på området. På de kommunale plejecentre er der en samlet mindreudgift på 0,6 mio. kr., fordelt på Kastanjehaven og Østervang. De selvejende plejecentre havde mindreudgifter på 0,8 mio. kr., hvilket primært relateres til Sophie Amalie Gården med 0,5 mio. kr. Der har været mindreudgifter på 2,7 mio. kr. netto på udenbys køb og salg af plejeboliger: Mindreudgifter på 2,0 mio. kr. til køb af udenbys pladser og merindtægter på 0,7 mio. kr. fra salg af plejeboligpladser til udenbys borgere. Mindreudgifter til køb af pladser skyldes et større fald i antal af beboere i udenbys plejeboliger i 4. kvartal Derudover er der mindreindtægter fra huslejeindtægter på plejecentre efter serviceloven på 0,7 mio. kr. og mindreudgifter på 0,8 mio. kr. til beskyt-

22 Sundheds- og Omsorgsudvalget side 22 tede boliger. Endelig er der en række mindre afvigelser på forskellige puljer, der samlet set giver merudgifter på 1,5 mio. kr. Øvrige tilbud udviser en merudgift på 0,2 mio. kr. som hovedsagelig relateres til madserviceordningen. Dagtilbud og Døgntilbud udviser et samlet merforbrug på 0,8 mio. kr. Heraf er 0,8 mio. kr. en mindreindtægt på salg af pladser og beboerbetaling. Døgn Rehabiliteringsenheden balancerede i 2015 efter flere år med merforbrug grundet en målrettede indsats på området. Hjælpemidler Aktiviteten Hjælpemidler udviser en nettomerudgift på 0,4 mio. kr. (udover allerede tillægsbevilgede merudgifter på 3,5 mio. kr. tidligere på året, som også er bevilget permanent fremadrettet, grundet stigende aktiviteter og dyrere hjælpemidler på området). Der er en merudgift på 1,1 mio. kr. samt en merindtægt på 0,7 mio. kr. Merindtægten kan særligt henføres til mellemkommunale indtægter, mens merudgiften særligt kan henføres til stigende aktiviteter primært på sygeplejeartikler. Sundhed Aktiviteten Sundhed udviser en netto mindreudgift på knap 0,6 mio. kr. De samlede afvigelser er primært fordelt på følgende:: Genoptræningsområdet har en merudgift på 0,2 mio. kr., hvilket hovedsageligt vedrører Ambulant Specialiseret Genoptræning. Ambulant Specialiseret Genoptræning er en genoptræningsydelse, som visiteres og leveres af hospitalerne, hvor kommunen afholder hele udgiften. Der er indgået et tæt samarbejde med Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler omkring optimering af genoptræningsydelser og bedre samspil. Sundhedsfremme og Forebyggelse har mindreudgifter på 0,1 mio. kr., som relaterer sig til en række af områdets mindre projekter, herunder eksternfinansierede projekter, som endnu ikke er afsluttet. Begravelseshjælp udviser mindreudgifter på 0,4 mio. kr. Afvigelsen skyldes, at der i 2015 kun er afregnet for 11 måneder som følge af, at opgavevaretagelsen pr. 1. maj 2015 er flyttet til Udbetaling Danmark. Fremover forventes kontering af 12 måneder årligt. Ældremilliarden På Sundheds- og Omsorgsudvalgets område har der været budgetteret med aktiviteter vedrørende ældremilliarden på 19,3 mio. kr. (på tværs af aktiviteterne). Heraf er forbrugt 17,8 mio. kr. (beløbet omfatter både tildelingen i 2015 og overført uforbrugt beløb fra 2014). De uforbrugte midler fra 2015 søges overført til Mindreforbruget vedrørende ældremilliarden påvirker ikke udvalgets samlede ramme, fordi tilhørende indtægt er periodiseret ind i Overførselsudgifter På Sundheds- og Omsorgsudvalgets overførselsudgifter er der en samlet merudgift på 0,8 mio. kr., hvoraf 1,0 mio. kr. i merudgift relateres til Aktivitetsbestemt medfinansiering. Anlæg Tabel 2: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2015 pct. Sundheds- og U Omsorgsudvalget, i alt I Omsorg U I

23 Sundheds- og Omsorgsudvalget side 23 Afvigelser Omsorgstilbud Der er mindreudgifter på 4,3 mio. kr. De afsluttede anlægsprojekter balancerer overordnet set, hvorfor mindreudgifterne hovedsagligt vedrører anlægsprojekter, som fortsætter ind i Af mindreudgifterne kan 1,1 mio. kr. henføres til modernisering af Akaciegården, og 0,9 mio. kr. kan henføres til modernisering af Borgmester Fischers Vej, derudover er der en række anlægsprojekter med samlede mindreudgifter på 2,3 mio. kr. Tillægsbevillinger Udvalget har i 2015 fået tillægsbevilget nettomerudgifter på 20,9 mio. kr. på driftssiden, hvoraf merudgifter på 22,2 mio. kr. og merindtægter på 12,5 mio. kr. er serviceudgifter og merudgifter på 6,3 mio. kr og mindreindtægter på 4,9 mio. kr. er overførselsudgifter. På anlægssiden er der tillægsbevilget merudgifter på 2,8 mio. kr. og mindreindtægter på 0,2 mio. kr. Overførsler Fra 2014 til 2015 er der overført merudgifter på 5,2 mio. kr. under drift og et merudgifter på 4,6 mio. kr. under anlæg. Fra 2015 til 2016 er der overført mindreudgifter på 1,7 mio. kr. under drift og hhv. merudgifter på 4,2 mio. kr. og mindreindtægter på 4,8 mio. kr. under anlæg. Opfølgning på indholdsmål Tabel 3: Målsætning Indholdsmål 1: Tryghed hjælp når behovet opstår Et af hovedmålene i Frederiksberg Kommunes ældrepolitik er: Tryghed hjælp når behovet opstår På dette område har Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtaget konkrete mål. To centrale skal nævnes her: nødopkald og ventetid til plejebolig: Mindst 90 pct. af nødopkaldene skal have en responstid af en hjemmesygeplejerske på højst 30 minutter. Kilde: Sundheds- og Omsorgsudvalget 20/ pkt. 95. Status: Målet er opfyldt Ventetiden til plejebolig skal maksimalt være på 2 måneder uanset om borgeren har et specifikt ønske til en plejebolig eller ej. Kilde: Sundheds- og Omsorgsudvalget 31/ pkt. 30. Status: Målet er opfyldt fsv. borgere med plejeboliggaranti dvs. borgere uden et specifikt ønske, hvor der er et lovkrav om, at der skal gives et tilbud indenfor 2 måneder. Borgere med et specifikt ønske er ikke omfattet af plejeboliggarantien. Der aflægges løbende status for ventetiden for både borgere med og uden et specifikt ønske i Resultatrapporten på ældreområdet. Seneste resultatrapport blev fremlagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget den 1. februar 2016, punkt 11. Indholdsmål 2: Aktiv og selvhjulpen længst muligt Et andet hovedmål i Frederiksberg Kommunes ældrepolitik er: Aktiv og selvhjulpen længst muligt. En overordnet indikator for dette mål er:

24 Sundheds- og Omsorgsudvalget side 24 Andelen af ældre borgere, som har kontakt med og modtager hjælp fra et kommunalt tilbud. Kilde: Resultatrapporterne Derudover skal indsatsen i Træning Til Hverdagen (TTH) fremhæves. TTH arbejder med hverdagsrehabilitering, dvs. gennemfører træning med det mål at ældre genvinder og/eller vedligeholder færdigheder. Konkrete indikatorer på TTH-indsatsen er: Antal og andel med en positiv effekt af TTH-træning efter 3, 6, 9 og 12 måneder. Gennemførte TTH-forløb Kilde: Resultatrapporterne Status: Der er redegjort nærmere for målopfyldelsen i Resultatrapporrt for ældreområdet nr , fremlagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget den 1. februar 2016, punkt 11. Der følges løbende op på ovenstående mål i resultatrapporter, som forelægges for Sundheds- og Omsorgsudvalget kvartalsvist. Indholdsmål 3: Det nære sundhedsvæsen Frederiksberg Kommune arbejder målrettet med at videreudvikle det lokale sundhedsvæsen sådan, at sundhedsindsatsen bærer præg af sammenhæng og kvalitet, ligesom sundhedsindsatsen i højere grad integreres i tværgående indsatser særligt, i forbindelse med social- og beskæftigelsesområderne. Kilde: Sundheds- og Omsorgsudvalget 5/ pkt. 47. To centrale indikatorer for dette arbejde er: Udviklingen i antallet af ventedage efter færdigbehandling på et sygehus Udviklingen i akutte forebyggelige indlæggelser. Status: Der er redegjort nærmere for målopfyldelsen i Resultatrapporrt for ældreområdet nr , fremlagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget den 1. februar 2016, punkt 11. Der følges løbende op på ovenstående mål i resultatrapporter, som forelægges for Sundheds- og Omsorgsudvalget kvartalsvist. Indholdsmål 4: Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik Tre visioner ligger til grund for Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik: Frederiksberg Kommune ønsker at skabe rammer, så borgerne nemt og naturligt kan træffe sunde valg uanset køn, alder, uddannelse, jobsituation eller etnisk baggrund Borgerne skal have kendskab til kommunens sundhedstilbud, og sundhedsindsatserne skal integreres der, hvor borgerne i forvejen er i kontakt med kommunen Sundhedskonsekvenser skal tænkes ind i både politiske og forvaltningsmæssige beslutninger samt i kontakten mellem borger og medarbejder. Kilde: Sundhedspolitikken 2011 Sundhedspolitikken indeholder en lang række af mål og indikatorer. Nedenfor fremhæves en række af de centrale: Andelen af borgere med meget usunde kostvaner nedbringes fra 8 % i 2010 til højst 6 % i 2015 Andelen af voksne daglige rygere reduceres fra 16 % i 2010 til højst 14% i 2015 Andelen af borgere med et risikabelt alkoholforbrug falder fra 33 % i 2010 til højst 28 % i Andelen af fysisk aktive voksne, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, øges fra 71 % til mindst 75 % i 2015 Kilde: Sundhedspolitikken 2011 Status: Der er vedtaget ny sundhedspolitik for Frederiksberg Kommune den 20. april 2015 (Kommunalbestyrelsen punkt 104) med nye mål. Disse mål vil blive indarbejdet som indholdsmål i budget 2017.

25 Kultur- og Fritidsudvalget side 25 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget har ansvaret og prioriterer indsatsen for kommunens aktiviteter på Kultur- og Fritidsområdet. Under udvalget budgetlægges aktiviteterne Idræt og Folkeoplysning samt Biblioteker og Kultur. x 3 % af de samlede driftsudgifter 2% af det samlede personale Resultat Der er i 2015 samlede nettomerudgifter på udvalgets område på 0,1 mio.kr., heraf merudgifter på 1,7 mio. kr. og merindtægter på 1,6 mio. kr. Nettomindreudgifter på 0,3 mio. kr. kan henføres til aktivitetsområde Idræt og Folkeoplysning, mens restbeløbet en merudgift på netto 0,4 mio. kr. kan henføres til aktivitetsområde Biblioteker og Kultur. På anlægssiden er der merudgifter på netto 15,9 mio. kr. Serviceudgifter og overførsler Tabel 1: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2015 pct. Kultur- og Fritidsudvalget, U i alt I Service U I Idræt og folkeoplysning U I Biblioteker og kultur U I Afvigelser Idræt og Folkeoplysning På aktiviteten Idræt og Folkeoplysning fremkommer nettomindreudgifterne på 0,3 mio. kr. hovedsagelig som følger: Svømmehallen ender med mindreudgifter på netto 0,2 mio.kr., hvilket dækker over merudgifter på 1,5 mio. kr., der imidlertid opvejes af merindtægter på 1,7 mio. kr. Dette forklarer aktivitetens samlede indtægtsafvigelse og udgør en stor del af forklaringen på udgiftsafvigelsen. Under folkeoplysningen er der mindreudgifter på godt 1,2 mio. kr. vedrørende voksenundervisning, herunder pensionisttilskud til deltagelse i undervisningen, frivilligt foreningsarbejde samt lokaletilskud til private lokaler. Mindreudgifterne skyldes primært lavere udgifter til pensionisttilskud samt tilbagebetaling fra foreninger og aftenskoler af tilskudsmidler vedrørende tidligere år. I modsat retning tæller, at der er merudgifter på 1,0 mio. kr. vedrørende den samlede drift af offentlige lokaler m.v., herunder leje af varmtvandsbassinet på Frederiksberg Hospital. Endelig er der merudgifter på 0,1 mio. kr. på det øvrige idrætsområde, blandt andet ved driften af de 2 skøjtebaner. Bibliotek og Kultur Aktiviteten Bibliotek og Kultur udviser samlede merudgifter på 0,5 mio. kr. Regnskabet indeholder en række modsatrettede afvigelser, men merudgiften kan primært henføres til ekstraordinære udgifter i opstartsfasen af KU.BE.

26 Kultur- og Fritidsudvalget side 26 Anlæg Tabel 2: Afvigelse For kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab brugs bevillinger budget 2015 pct. Kultur- og U Fritidsudvalget, i alt I Idræt og folkeoplysning U Biblioteker og kultur U I Afvigelser Idræt og Folkeoplysning Aktiviteten Idræt og Folkeoplysning udviser mindreudgifter på 0,4 mio. kr. Mindreudgifterne skyldes, at 4 forskellige projekter, renoveringsprojekterne på Tre Falke Hallen, Magneten og Bülowsvejhallen samt bunkerspuljen hver især udviser mindreudgifter i størrelsesordenen 0,1 mio. kr. Biblioteker og Kultur Aktiviteten Biblioteker og Kultur udviser nettomerudgifter på 16,3 mio. kr., hvilket stort set skyldes budgetmæssige forskydninger ved opførelsen af KU.BE. Endvidere mindreindtægter på 14,9 mio. kr. som følge af, at der ikke er hjemtaget fondsindtægter i 2015, og merudgifter på 1,5 mio. kr. som følge af forskydninger i projektet. Den restende difference på 0,1 mio. kr. relaterer sig til mindreudgifter ved kulturskoleprojektet som følge af budgetmæssige tidsforskydninger. Tillægsbevillinger Udvalget har i 2015 fået tillægsbevilget mindreudgifter på 2,5 mio. kr. og merindtægter på 0,1 mio. kr. på driftssiden. På anlægssiden er der tillægsbevilget 22,8 mio. kr. i merudgifter og 0,1 mio. kr. i mindreindtægter. Overførsler Fra 2014 til 2015 er der overført mindreudgifter på 0,6 mio. kr. under drift og mindreudgifter på 23,3 mio. kr. under anlæg. Fra 2015 til 2016 er der overført mindreudgifter på 0,2 mio. kr. under drift. På anlægssiden er der overført merudgifter på 0,7 mio. kr. og mindreindtægter på 14,9 mio. kr., i alt nettomindreindtægter på 15,6 mio. kr.

27 Kultur- og Fritidsudvalget side 27 Opfølgning på indholdsmål Tabel 3: Målsætning Indholdsmål 1 Forvaltningen arbejder for øjeblikket på en revision af den nugældende, 4 år gamle Kultur- og Fritidspolitik. Forslaget arbejder med følgende vision for området: Frederiksberg har et stærkt kultur- og fritidsliv, som udgør byens nerve, giver værdi til den enkelte og gør byen attraktiv overfor borgere og turister. Forslaget har været forelagt for Kultur- og Fritidsudvalget til en 1. behandling d. 15. september, og udvalget besluttede her at sende det i høring blandt områdets aktører. Den nye politik forventes vedtaget i starten af Status: Indholdsmålet er opfyldt 100 %, idet Kommunalbestyrelsen d. 22. juni godkendte en revision af den hidtidige Kultur- og Fritidspolitik for perioden , baseret på følgende 2 visioner: 1. Frederiksbergs kultur- og fritidsliv er kendetegnet ved høj kvalitet, som giver byen en stærk profil, 2. Frederiksberg har et mangfoldigt kultur- og fritidsliv, hvor flere involverer sig. Indholdsmål 2 Biblioteksfødekæden medvirker til, at 95 pct. af en ungdomsårgang opnår en ungdomsuddannelse. Biblioteket arbejder i perioden med en målsætning om, at understøtte kommunens overordnede indsats for, at 95 pct. af en ungdomsårgang tager en ungdomsuddannelse. Biblioteket understøtter det overordnede mål via dets egenskab af en folkeoplysende institution og som drivkraft for kultur og medborgerskab. Biblioteket arbejder mere konkret med målsætningen gennem en biblioteksfødekæde til uddannelsessystemet. Biblioteksfødekæden går fra førskole til ungdomsuddannelse og består af studiefremmende initiativer i øjenhøjde, dvs. initiativer, som fremmer relevant studieadfærd på barnets eget niveau. Studiefremmende adfærd defineres med baggrund i bibliotekets egenskab af folkeoplysende institution som medborgerskab og faglig parathed. Der er herudover fastsat to resultatmål, som måler på graden af innovation i projektet. Status: Biblioteksfødekæden som fokusaftale er afsluttet og er p.t. under evaluering. Fokusaftalen opsatte tre resultatmål. De foreløbige resultater af evalueringen peger på: Resultatmål 1: Bibliotekets indsats er svært adskilleligt fra andre indsatser på området, og målet kan ej heller forventes nået inden for fokusaftalens varighed. Den foreløbige evaluering peger dog på, at: Der er i forløbet et markant fokus på at øge bibliotekets aktiviteter med fokus på børn og unge som ikke bruger biblioteket. Det gælder i forhold til børn i institutionaliserede tilbud: børnehavebørn, unge i specialklasse og på ungdomsuddannelserne. Ligeledes er der tilstræbt at nå børn og unge i deres fritidsliv gennem klubber og fritidsinteresser. Resultatmål 2: Der opnås biblioteksfaglig udvikling på området og på et niveau, hvor det har national interesse. Indikatorer på resultatet er, hvorvidt artiklerne formidles gennem artikler og oplæg ved konferencer, workshops mv. 11 ud af 13 projekter har opnået dette. Resultatmål 3: Der opnås viden om effektmåling på biblioteksområdet på et niveau, hvor det kan kvalificere bibliotekets arbejde med effektmåling, når projektet er færdigt.

28 Kultur- og Fritidsudvalget side 28 Evalueringen konkluderer De projektledere, som har arbejdet med metoden i regi af biblioteksfødekædens projekter giver udtryk for, at metoden har bidraget med noget positivt til projektarbejdet, men anfører også, at der er tale om en krævende og tidstung metode I designet af et projekt bidrager metoden således til at klarlægge, hvad det er man vil brugerne med det pågældende projekt.

29 Børneudvalget side 29 Børneudvalget Børneudvalget har ansvaret for kommunens aktiviteter på børneområdet. Under udvalget budgetlægges: Dagtilbud til børn, køb af specialpladser i dagtilbud, tilbud til børn og unge med særlige behov, Familierådgivningen (Fællesrådgivningen), Sundhedstjenesten samt merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste. Resultat På udvalgets område har der været en nettomindreudgift på driften på 5,0 mio. kr., som fordeler sig med mindreudgifter på 0,3 mio. kr. og merindtægter på 4,7 mio. kr. Ud af de 5,0 mio. kr. er 3,3 mio. kr. serviceudgifter. 15 % af de samlede driftsudgifter 26 % af det samlede personale Der er primært tale om mindreudgifter i serviceudgifterne på 2,3 mio. kr. på dagtilbud til børn. På anlægssiden er der en mindreudgift på 4,7 mio. kr. vedrørende dagtilbud til børn. De nærmere årsager til afvigelserne følger nedenfor. Serviceudgifter og overførsler Tabel 1: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse For- brugs bevillinger budget 2015 pct. Børneudvalget, i alt U I Service U I Tilbud til børn og unge U med særlige behov I Familierådgivning U I Sundhedstjeneste U I Dagtilbud til børn U I Overførsler U I Tilbud til børn og unge med særlige behov I Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste I U Dagtilbud til børn I Afvigelser Serviceudgifter Tilbud til børn og unge med særlige behov Aktiviteten Tilbud til børn og unge med særlige behov udviser en merudgift på 1,7 mio. kr. samt en merindtægt på 2,6 mio. kr. Den samlede merudgift samt merindtægt dækker over en række modsatrettede afvigelser på opgaverne plejefamilier og opholdssteder, forebyggende foranstaltninger, døgninstitutioner samt sikrede institutioner. På området Plejefamilier og opholdssteder fremkommer på udgiftssiden en nettomindreudgift på 2,4 mio. kr. Dette skyldes primært merudgifter på 0,7 mio. kr. til opholdssteder, kost- og efterskoler

30 Børneudvalget side 30 mv., mindreudgifter på 2,4 mio. kr. på plejefamilieområdet, samt merudgifter på 1,0 mio. kr. til finansiering af Socialtilsynet. Dertil kommer, at udgifter for i alt 1,7 mio. kr., som rettelig vedrører opholdssteder, ved en fejl er blevet konteret under sikrede institutioner. Dette medfører en mindreudgift på området for plejefamilier og opholdssteder. Derudover er der på området mindreindtægter for 1,6 mio. kr. Dette kan primært henledes til, at salgsindtægterne ved institutionspladser til andre kommuner var 1,3 mio. kr. lavere end forventet, samt at refusionerne vedrørende flygtningebørn viste sig 0,4 mio. kr. lavere end budgetteret. Dette afstedkommer en samlet nettomindreudgift på området på 0,9 mio. kr. Hvis der korrigeres for de nævnte fejlkonteringer, er der reelt tale om en nettomerudgift på 0,8 mio. kr. på området. På området Forebyggende foranstaltninger var der i 2015 en merudgift på 2,2 mio. kr., som langt overvejende skyldes en meraktivitet vedrørende flygtningebørn. Idet flygtningebørn er omfattet af fuld statslig refusion, er denne øgede aktivitet også hovedforklaringen på, at der på området kan konstateres en merindtægt på 2,5 mio. kr. Samlet set er der på området en nettomindreudgift på 0,2 mio. kr. Døgninstitutionerne fremkommer med en merudgift på 0,1 mio. kr. samt en merindtægt på 1,7 mio. kr., hvilket giver en samlet nettomindreudgift på 1,6 mio. kr. Merindtægterne skyldes primært salget af pladser, hvor regnskabstallet er 2,3 mio. kr. højere end det budgetterede. Derudover er der i alt 0,5 mio. kr. i mindreindtægter, som vedrører refusioner på flygtningeanbringelser, færre indtægter ved opholdsbetalinger mv. På udgiftssiden er der merudgifter til køb af pladser på døgninstitutioner i andre kommuner på 1,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Hertil kommer en mindreudgift på 1,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på fællesudgifter såsom samvær samt diverse udgifter vedrørende børn anbragt på kommunens egne døgninstitutioner. Sikrede institutioner udviser en merudgift på 1,7 mio. kr. Merudgiften skyldes, at udgifter på 1,7 mio. kr., som vedrører området plejefamilier og opholdssteder, ved en fejl er henført under udgifterne til sikrede institutioner. Hvis der korrigeres for denne fejlkontering, havde regnskabsresultatet for området været i balance. Der har i løbet af 2015 gennemsnitligt været to personer på sikrede institutioner. Ledsagerordning til børn med nedsat funktionsevne udviser en merudgift på 0,03 mio. kr. Fællesrådgivningen for Børn og Unge Aktiviteten Fællesrådgivningen for Børn og Unge havde i 2015 en nettomindreudgift på 0,1 mio. kr. Sundhedstjeneste Aktiviteten Sundhedstjenesten balancerer med en udgift samt indtægt på 0,2 mio. kr. som modvirker hinanden. Dagtilbud til Børn Aktiviteten Dagtilbud til børn udviser en nettomindreudgift på 2,3 mio. kr., svarende til 0,4 % af budgettet. De væsentligste afvigelser på denne aktivitet er som følger: Daginstitutioner og dagplejen udviser en nettomindreudgift på 1,5 mio. kr., som skyldes en generel påpasselighed hos de decentrale institutioner for at sikre budgetoverholdelse. Der har i alt været merindtægter på forældrebetaling på 1,4 mio. kr. hvilket primært skyldes, flere forældrebetalingsindtægter end budgetteret, pga. at 92 børn, der skulle have startet i SFO på Nyelandsvejens Skolen 1. maj 2015, forblev i deres daginstitutioner frem til 1. august 2015 pga. kapacitetsmæssige udfordringer. Endvidere er der merindtægter på forældrebetalingen ved køb af pladser. Salg af pladser udviser en mindreindtægt på 0,9 mio. kr. Dette skyldes delvis, at der har været færre børn, end budgetlagt. Men primært skyldes det, at der mangler at blive opkrævet indtægter vedr. 3 vuggestuebørn og 3 børnehavebørn, pga. en fejl i datamaterialet ved den mellemkommunale opkrævning. Denne manglende indtægt på 0,6 mio.kr. indhentes i Der var budgetlagt med et salg på 293 børn, det faktiske salgstal var 290 solgte pladser. Køb af pladser udviser en mindreudgift på 0,4 mio. kr., der skyldes, at der er købt færre pladser end budgetteret. Der var budgetlagt med et køb på 148 pladser, mens det faktiske købstal blev 137 købte pladser. Under økonomisk og socialpædagogisk fripladstilskud har der været merudgifter på 0,03 mio. kr., mens søskendetilskud udviser merudgifter på 0,02 mio. kr. Tilskud til forældre der vælger privat pasning og tilskud til pasning af egne børn udviser samlet en

31 Børneudvalget side 31 merudgift på 0,3 mio. kr. Det skyldes, at lidt flere vuggestuebørn har benyttet ordningen end budgetlagt. Selvom der samlet er færre børn, der har benyttet ordningerne, så er børnene fra 0-2 år dyrere end børn fra 3-5 år. I det korrigerede budget 2015 var der budgetlagt med 112 børn. Det faktiske tal blev 110 børn. På dagtilbuds fælleskonti optræder der samlet set en nettomerudgift på 0,4 mio. kr., som primært skyldes merudgifter på Fællespuljevikarer og Ekstra Ressourcer på hhv. 1 mio. kr. og 0,4 mio. kr. Merudgifterne opvejes delvist af mindreforbrug på blandt andet Ekstraordinære Situationer, leje af Pavilloner på Betty Nansens Allé og budget vedrørende berigtigelser for gammelt regnskabsår. I det korrigerede budget 2015 var der budgetlagt med dagtilbud til børn i alderen 0-2 år og børn i alderen 3-6 år i kommunens daginstitutioner. De faktiske aktivitetstal blev børn i alderen 0-2 år og børn i alderen 3-6 år. Der er således i 2015 blevet passet 23 børn mere i alderen 0-2 år, end der er budgetlagt med og 22 barn færre end budgetlagt for børn i alderen 3-6 år. I forhold til dagplejen var der i det korrigerede budget 2015 budgetlagt med 81 børn i dagpleje, hvor aktivitetstallet for 2015 blev 46 børn i dagpleje, altså 35 børn færre. Den samlede mindrebelægning giver anledning til en mindreudgift på 0,9 mio. kr. Særlige dagtilbud udviser en nettomindreudgift på 0,3 mio. kr., som vedrører daginstitutionen Magnoliahuset. På tilskud til puljeordninger og private institutioner er der en nettomerudgift på 0,1 mio. kr. I det korrigerede budget 2015 var der budgetlagt med 264 børn i privatinstitutioner og 60 børn i puljeinstitutioner. De faktiske aktivitetstal blev 265 børn i privatinstitution og 57 børn i puljeinstitution. Pædagogiske assistentelever (PAU) udviser en merudgift på 0,4 mio. kr. Det skyldes en forsinkelse af refusionsindtægter fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, idet nogle refusionsindtægter vedrørende 2015 først vil indkomme i regnskab Overførsler Tilbud til børn og unge med særlige behov Aktiviteten Tilbud til børn og unge med særlige behov udviser merindtægter på 2,4 mio. kr. vedrørende hjemtagelse af statsrefusion. Der er tale om anbragte børn, som udløser refusioner på op til 50 % ved en udgift per barn på over 1,490 mio. kr. på årsbasis. Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste På Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste er der en mindreudgift på 0,2 mio. kr. samt en mindreindtægt på 0,8 mio. kr. Mindreindtægten skyldes, at der i tilknytning til hjemmetræningsområdet er fejlbudgetteret højere refusionsindtægter, end hvad reglerne muliggør. Dagtilbud til Børn Aktiviteten Dagtilbud til børn udviser mindreindtægter på under 0,1 mio. kr. vedr. hjemtagelse af statsrefusion. Anlæg Tabel 2: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2015 pct. Børneudvalget, i alt U I Tilbud til børn og unge med særlige behov U Dagtilbud til børn U

32 Børneudvalget side 32 Afvigelser Dagtilbud til børn Aktiviteten Dagtilbud til børn udviser en nettomindreudgift på 4,7 mio. kr. Dette skyldes mindreudgifter på en lang række projekter: Børnehuset Frederiksvej (3,2 mio. kr.), her skyldes mindreudgiften, at der i 2015 ikke blev indgået forlig med entreprenørerne. Louis Petersens Børnegård, sammenlægning (0,9 mio. kr.), her skyldes mindreudgiften, at projektet blev forsinket, da det afventede vedtagelsen af budget Pulje til legepladser/udearealer for dagtilbud (0,9 mio. kr.), her skyldes mindreudgiften, at de udvalgte institutioner ikke alle har fået sat deres projekter i gang i Hertil kommer mindreudgift på istandsættelse af Amicisvej 9 (0,2 mio. kr.), Børnehuset Gravhunden (0,1 mio. kr.) og Svaneparken totalrenovering (0,1 mio. kr.). Mindreudgifterne modsvares af merudgifter på fem projekter: Helhedsplan Solbjerg Have, Børneudvalget (0,2 mio. kr.), Magnoliahuset udvidelse (0,2 mio. kr.), Carlsvognen, nybygning (0,1 mio. kr.), Elverhøj, udvidelse (0,1 mio. kr.) og Solmarken tilbygning til daginstitution (0,1 mio. kr.). Størstedelen af både mindreudgifter og merudgifter vedrører ikke-afsluttede projekter, der fortsætter i Dette gælder dog ikke Børnehuset Gravhunden og Solmarken tilbygning til daginstitution, der begge afsluttes i Tillægsbevillinger Udvalget har i 2015 fået tillægsbevilget mindreudgifter på 59,7 mio. kr. og mindreindtægter på 13,4 mio. kr. på driftssiden, i alt nettomin dreudgifter på 46,3 mio. kr. På anlægssiden er der tillægsbevilget mindreudgifter på13,5 mio. kr. Overførsler Fra 2014 til 2015 er der overført mindreudgifter på 4,1 mio. kr. under drift og mindreudgifter på 19,2 mio. kr. under anlæg. Fra 2015 til 2016 er der overført mindreudgifter på 5,2 mio. kr. under drift og mindreudgifter på 17,0 mio. kr. på anlæg.

33 Børneudvalget side 33 Opfølgning på indholdsmål Tabel 3: Målsætning 1. Kvalitet i pædagogisk praksis Kommunen arbejder systematisk med at sikre kvalitet i den almene pædagogiske praksis. Det sker gennem udvikling af nye metoder, herunder metoder til dokumentation af effekt af det pædagogiske arbejde. Arbejdet understøttes af en omfattende kompetenceudviklingsindsats, hvor alle pædagoger gennemfører et kompetenceudviklingsforløb. Forældre i Frederiksberg Kommune skal kunne forvente at møde en leder i sit dagtilbud, der har en egentlig lederuddannelse. Mange dagtilbudsledere har diplomuddannelse i ledelse, og nogle gennemfører forløb på masterniveau. Arbejdet understøttes økonomisk af en innovationspulje under Børneudvalget. 2. Inkluderende praksis Alle børn på Frederiksberg skal føle sig inkluderet i et fællesskab. I 2013 igangsatte kommunen et kompetenceudviklingsforløb for alle ledere og 150 pædagoger med det formål at styrke evnen til at arbejde inkluderende i den pædagogiske praksis. Udviklingsforløbet gennemføres i hold og afsluttes i budgetperioden. Resultat: Der er afsluttet tre udviklingsforløb i 2015 med i alt 60 ledere og 180 pædagoger. Der er opstartet supplerende budviklingsforløb i 2015 for både ledere og pædagoger som afsluttes i Digitalisering Dagtilbudsområdet har traditionelt set ikke været blandt de digitale frontløbere. I budgetperioden udvikles digitaliseringen på to fronter med indførelse af et børneintranet og gennem en øget brug af digitale medier og redskaber i det pædagogiske arbejde. Resultat: Udrulning af børneintranettet blev påbegyndt i 2014 og afsluttet i Planlægningen af en udbygning af den digitale infrastruktur i daginstitutionerne, som grundlag for fortsat digitalisering er påbegyndt og i 2016 begyndes den tekniske udbygning af netværk og accespoints i daginstitutionerne, der er nødvendig for at understøtte digitaliseringen. 4. Unge med neuropsykiatriske diagnoser Kommunerne oplever en stor stigning i antallet af børn og unge, der har fået en neuropsykiatrisk diagnose særligt inden for områderne autismespektrumforstyrrelser og ADHD. Antallet af autismerelaterede sager i Frederiksberg Kommune er steget fra 60 sager i 2003 til 145 sager i Antallet af ADHD-relaterede sager var i 2003 blot 8, dette tal er steget til 49 i I budgetperioden undersøges, hvad der karakteriserer de hertil knyttede praksisformer og herunder, hvordan sagsbehandlerne arbejder med disse sager i praksis samt håndterer de særlige udfordringer, der knytter sig til dette arbejde. Resultat: Analysen er igangsat, og der er afviklet ét uddannelsesforløb for sagsbehandlere i Familieafdelingen. 5. Anbragte børns skolegang En række nyere danske og udenlandske undersøgelser dokumenterer, at anbragte børn og unge klarer sig væsentligt dårligere i uddannelsessystemet end deres jævnaldrende. Familieafdelingen har aktuelt 142 børn anbragt uden for hjemmet. Med henblik på at støtte de anbragte børn i deres skolegang, har Familieafdelingen indgået en rammeaftale med Egmont Fonden Lær for Livet i de næste seks år. Lær for Livet er Egmont Fondens signaturprojekt, som fra 2013 til 2019 gennem en helhedsorienteret indsats skal sikre omsorgsfuld læring til anbragte børn i tæt samarbejde med deres anbringelsessted. Resultat: Fem elever fra Frederiksberg Kommune har i 2015 deltaget i mentorforløb, sommercamp m.v.

34 Socialudvalget side 34 Socialudvalget Socialudvalget har ansvaret for kommunens aktiviteter på det sociale område. Under udvalget afholdes udgifter til tilbud til voksne med særlige behov og tilbud til handicappede, og der indgår statsrefusioner i tilknytning hertil. Desuden afholdes udgifter til integrationsindsats, boligsocialt arbejde og frivilligt socialt arbejde samt overførselsudgifterne vedr. merudgiftsydelser, personlige tillæg og helbredstillæg, førtidspensioner og boligstøtte. x 8% af de samlede driftsudgifter 6% af det samlede personale Resultat På Socialudvalgets område har der i 2015 været en samlet nettomindreudgift på driften på 7,2 mio. kr. Det dækker over netto merudgifter på 0,1 mio. kr. på overførselsudgifter og en netto mindreudgift på serviceudgifter på 7,3 mio.kr., som består af mindreudgifter på 5,6 mio. kr. og merindtægter på 1,7 mio. kr. Nettomindreudgifterne skal ses i lyset af, at der i løbet af 2015 forventedes et merforbrug under Socialudvalget, hvorfor der hen over året er blevet givet en række tillægsbevillinger for at imødekomme dette. Det har dog senere vist sig, at de givne tillægsbevillinger kunne have været mindre, idet der kunne konstateres en ekstraordinær forbrugstilbageholdenhed på institutionsområdet. Mindreforbruget afledt heraf blev imidlertid ikke tillægsbevilliget, hvilket er en af hovedårsagerne til de samlede nettomindreudgifter under Socialudvalget. Afvigelsen på serviceudgifter er især begrundet ved nettomindreudgifter på 5,3 mio. kr. på socialområdets institutioner samlet set, som er afledt af en bevidst forbrugstilbageholdenhed for at modvirke merudgifter på andre områder under Socialudvalget. Disse mindreudgifter ligger ud over mindreudgifter på 4,1 mio. kr., der blev tillægsbevilget tidligere på året. Endvidere relaterer mindreudgifterne sig til Borgerstyret Personlig Assistance på 1,8 mio. kr. samt merindtægter fra statsrefusioner på hjemløseområdet svarende til 0,8 mio. kr. Derudover har der været merudgifter til køb af pladser på 1,0 mio. kr. ud over de forventede merudgifter, som er blevet tillægsbevilliget ved forventede regnskaber i 2015 svarende til 20,2 mio. kr. (delvis indenfor udvalgets egen ramme). Afvigelsen på 0,1 mio. kr. på overførselsudgifter er primært resultatet af modgående bevægelser i form af netto mindreudgifter til senblindekurser og netto merudgifter til personlige tillæg og helbredstillæg. På anlægssiden er der en samlet mindreudgift på 5,7 mio. kr., som vedrører anlægsprojekter, der fortsætter ind i 2016: Mindreudgift på 1,1 mio. kr. under Integrationsindsatsen og mindreudgift på 4,6 mio. kr. under Tilbud til voksne med særligt behov. De nærmere årsager til afvigelserne følger nedenfor. Serviceudgifter og overførsler Tabel 1: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2015 pct. Socialudvalget, i alt U I Service U I Integrationsindsats U I Boligsocial arbejde U

35 Socialudvalget side 35 I Tilbud til voksne med U særlige behov I Støtte til frivilligt socialt U arbejde m.v. I Overførsler U I Tilbud til voksne med særlige behov U I Senblindekurser U Merudgiftsydelser U I Personlige tillæg og helbredstillæg U I Afvigelser Serviceudgifter Integrationsindsats Aktiviteten integrationsindsats udviser en mindreudgift på 0,2 mio. kr., netto, som vedrører mindreudgifter på projekter finansieret af integrationspuljen. Derudover er der en afvigelse grundet manglende bruttoficering på 0,7 mio. kr. mellem udgifter og indtægter. Boligsocialt arbejde Aktiviteten boligsocialt arbejde balancerer ved regnskab Tilbud til voksne med særlige behov Aktiviteten tilbud til voksne med særlige behov udviser en samlet nettomindreudgift på 6,9 mio. kr. ud af et samlet nettobudget på 421,7 mio. kr. De væsentligste afvigelser på denne aktivitet er som følger: Beskyttet beskæftigelse udviser en samlet merudgift på 0,4 mio. kr., som relateres til Frederiksberg Kommunes Center for Social Virksomhed. Aktivitets- og samværstilbud udviser en samlet nettomindreudgift på 2,2 mio. kr. hvoraf 1,2 mio. kr. relateres til Frederiksberg Kommunes Center for Social Virksomhed og andre mindre kommunale tilbud. Mens der er 0,7 mio. kr. i mindreudgifter til køb af udenbys tilbud, grundet at brugerne, som tidligere var i udenbys tilbud løbende er blevet indskrevet på kommunens nye center for social virksomhed på Magneten. Botilbud til hjemløse udviser en samlet mindreudgift på 0,8 mio. kr. Mindreudgiften udgøres af flere forskelligrettede afvigelser på området, herunder kan nævnes følgende større afvigelser: Mindreudgift på 0,7 mio. kr. på de selvejende institutioner Lindevangen og Lærkehøj, mindreindtægter fra salg af pladser på 0,3 mio. kr., som modsvares af merindtægter på 0,8 mio. kr. fra statsrefusioner. Derudover er der mindreudgifter på 0,5 mio. kr. på køb af pladser. Da området er præget af, at ydelsesmodtagerne er selvvisiterede, er forbruget på køb og salg af pladser samt indtægter fra statsrefusioner svært styrbart, da det prognosticeres udelukkende på baggrund af tidligere måneders forbrug samt tidligere års forbrugstendenser. Derudover har prognoserne også været påvirket af, at Institutionen Lindevangen har været genhuset pga. brand. Alkohol og stofmisbrugsbehandling udviser en samlet merudgift på 0,4 mio. kr. Merudgiften udgøres af flere forskelligrettede afvigelser på området, herunder kan nævnes følgende større afvigelser: Mindreudgift på 0,5 mio. kr. på Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter, merudgifter til køb af udenbys misbrugsbehandlingstilbud på 0,5 mio. kr. og mindreindtægter fra salg af misbrugsbehandlingstilbud til andre kommuner på 0,2 mio. kr. Botilbud for længerevarende ophold udviser en samlet mindreudgift på 0,9 mio. kr., hvilket udgøres af mindreudgifter på kommunens institutioner på 1,3 mio. kr., merudgifter til køb af udenbys pladser på 0,2 mio. kr. og 0,2 mio. kr. i mindreindtægter fra beboernes boligbetaling, som er indkomstafhængig.

36 Socialudvalget side 36 Botilbud for midlertidigt ophold udviser en samlet merudgift på 0,3 mio. kr., som udgøres af flere forskelligrettede afvigelser på området, herunder kan nævnes følgende større afvigelser: Mindreudgifter på institutioner på 1,1 mio. kr., merindtægter fra salg af pladser til andre kommuner på 0,6 mio. kr., men også merudgifter til køb af udenbys pladser på 1,3 mio. kr. samt merudgifter på 1,9 mio. kr. på diverse puljer og projekter på området, som hovedsageligt skyldes teknisk fejlbudgettering vedrørende initiativet Styrket tilgængelighed, hvorfor det delvis modsvares af mindreudgift på en pulje under Støtte i eget hjem. Derudover er der fejlagtig restancebogføring af køb af pladser fra tidligere år svarende til mindreudgifter på 1,1 mio. kr. Kontaktperson- og ledsagerordninger udviser en mindreudgift på 0,4 mio. kr., hvilket skyldes økonomisk tilbageholdenhed på kommunens eget tilbud. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) udviser en mindreudgift på netto 1,8 mio. kr., hvilket primært kan henføres til uforudsete merindtægter fra refusioner på refusionsberettigede brugere af ordningen. Støtte i eget hjem udviser en samlet mindreudgift på 1,5 mio. kr., som udgøres af flere forskelligrettede afvigelser på området, herunder kan nævnes følgende større afvigelser: Nettomindreudgifter på institutioner 0, 5 mio. kr., merudgifter på 1,4 mio. kr. til køb af udenbyspladser samt 2,4 mio. kr. i mindreudgifter på puljer og projekter især til Styrket tilgængelighed grundet teknisk fejlbudgettering jf. afsnit vedr. Botilbud for midlertidig ophold. Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse mv. udviser en mindreudgift på 0,6 mio. kr., grundet lavere udgifter til køb af eksterne uddannelsesforløb end budgetlagt. Støtte til frivilligt socialt arbejde Støtte til frivilligt socialt arbejde udviser mindreudgifter på 0,2 mio. kr. grundet lavere aktivitetsniveau. Overførselsudgifter På Socialudvalgets overførselsudgifter er der en samlet merudgift på under 0,1 mio. kr., hvilket udgøres af en række mindre forskelligrettede afvigelser, herunder kan nævnes mindreudgifter på 0,4 mio. kr. til senblindekurser og merudgifter på 0,4 mio. kr. til personlige tillæg og helbredstillæg. Anlæg Tabel 2: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2015 pct. Socialudvalget, i alt U I Integrationsindsats U I Tilbud til voksne med særlige behov U I Afvigelser Der er en samlet mindreudgift på 5,7 mio. kr. De afsluttede anlægsprojekter balancerer, hvorfor mindreudgifterne vedrører anlægsprojekter, som fortsætter ind i Mindreudgifter på 1,1 mio. kr. relateres til istandsættelse af flygtningeboliger under Integrationsindsatsen, og mindreudgifter på 4,6 mio. kr. under Tilbud til voksne med særligt behov i regi af den sociale masterplan.

37 Socialudvalget side 37 Herunder kan især nævnes mindreudgifter på 3,2 mio. kr. på opførelsen af det nye center for social virksomhed på Bernhard Bangs Allé (Magneten), hvor udgifter først afholdes i 2016, samt mindreudgifter på 0,6 mio. kr. i forbindelse med istandsættelse af boliger på Lauritz Sørensens Vej, hvor udgifterne er afhængig af hvornår boligerne bliver ledige. Tillægsbevillinger Udvalget har i 2015 fået tillægsbevilget nettomerudgifter på 15,4 mio. kr. på driftssiden, hvilket dækker over merudgifter på 26,2 mio. kr. og merindtægter på 6,8 mio. kr. vedrørende serviceudgifter samt mindreudgifter på 8,5 mio. kr. og mindreindtægter på 4,5 mio. kr. vedrøreende overførselsudgifter. Udvalget har i 2015 endvidere fået tillægsbevilget mindreudgifter på 20,4 mio. kr. og mindreindtægter på 0,1 mio. kr. på anlægssiden. Overførsler Fra 2014 til 2015 er der overført mindreudgifter på 5,3 mio. kr. under drift og et mindreudgifter på 42,3 mio. kr. under anlæg. Fra 2015 til 2016 er der overført mindreudgifter på 3,7 mio. kr. under drift og et mindreudgifter på 8,1 mio. kr. under anlæg. Opfølgning på indholdsmål Tabel 3: Målsætning Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Opfølgning på de tre indholdsmål vil ske i forbindelse med den årlige opfølgning på den sociale masterplan. Opfølgningen fremlægges hvert forår for Socialudvalget. Indholdsmål 1 Mindsteindgrebsprincippet og den rehabiliterende tankegang medfører frem mod 2020, at fokus flyttes fra botilbud til socialpædagogisk støtte, således at flere borgere får midlertidige tilbud frem for længerevarende botilbud. Status: Gennem arbejdet med indsatsplan 2015 er der gennemført en revisitation og udredning efter VUM (VoksenUdredningsMetoden), hvilket har understøttet omlægningen til mindre indgribende tilbud. Seneste detaljerede status fremgår af sag til Socialudvalget november Indholdsmål 2 Fælles-faglig bæredygtighed i henhold til den sociale masterplan medfører frem mod 2020, at Frederiksberg Kommune gradvist ændrer profil, således at flere borgere modtager tilbud i Frederiksberg Kommune frem for i andre kommuner. Status: Med ibrugtagning af beskæftigelses- og aktivitetstilbuddene på Magneten er der i 2015 gennemført en større hjemtagning af disse aktiviteter (cirka 40 borgere modtager nu disse tilbud fra Frederiksberg Kommune frem for andre kommuner, og yderligere cirka 40 borgere er fysisk flyttet fra tidligere placering i Rødovre til Magneten). Indholdsmål 3

38 Socialudvalget side 38 Den socialt bæredygtige by kan inkludere alle borgere og udvikle sig positivt med mennesker, som bor der. Med udgangspunkt i de fem kriterier for særligt udsatte boligområder, skal Frederiksberg frem mod 2020 fortsat udvikle sig positivt og ligge under kriterieværdierne for Status: I 2015 er indgået ny rammeaftale med fokus på bæredygtighed i byen og i det enkelte boligområde. Heri indgår en styrkelse ift. de særligt udsatte områder, idet den boligsociale anvisning omlægges.

39 By- og Miljøudvalget side 39 By- og Miljøudvalget Det skattefinansierede område Udvalget står for myndighedsvaretagelse og bestillerfunktion vedrørende Frederiksberg Kommunes indsats indenfor kirkegårde, miljø, grønne områder og veje og er samtidig myndighed på miljøområdet vedrørende lokal- og kommuneplanlægning, område- og byfornyelse samt kollektiv trafik. 2 % af de samlede driftsudgifter 5 % af det samlede personale Resultat Udvalgets område har en samlet merudgift på driften på netto 12,3 mio. kr. bestående af merudgifter på 15,7 mio. kr. og merindtægter på 3,4 mio. kr. Afvigelsen skyldes især efterregulering af betaling til Movia på 10,1 mio. kr. På anlægssiden er der mindreudgifter på 6,5 mio. kr. og mindreindtægter på 8,8 mio. kr. De nærmere årsager til afvigelserne følger nedenfor. Serviceudgifter og overførsler Tabel 1: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2015 pct. By- og Miljøudvalget skattefinansieret, i alt U I Service U I Ambulanceberedskab U I Kirkegårde U I Miljø U I Grønne områder U I Vejvæsen og parkering U I Kollektiv trafik U FGV U I Afvigelser Ambulanceberedskab Aktiviteten ambulanceberedskab udviser ingen afvigelse og er ikke længere en del af Frederiksberg Kommune. Kontrakten med Region Hovedstaden udløb 1. februar 2016, men aktiviteten blev overført til Hovedstadens Beredskab pr. 1. januar 2016.

40 By- og Miljøudvalget side 40 Kirkegårde Aktiviteten Kirkegårde viser et nettomerudgift i forhold til korrigeret budget på 1,2 mio. kr. primært pga. et forventet mersalg af tjenester, som er udeblevet. Miljø Aktiviteten Miljø udviser netto en nettomindreudgift på 0,4 mio. kr. Det dækker over en mindreudgift på 0,3 mio. kr. til ydelsesstøtte samt 0,1 mio. kr. til driftssikring af boligbyggeri. Grønne områder På Grønne områder er der en mindreudgift på 0,3 mio. kr., som skyldes generel tilbageholdenhed for at finansiere merudgifter på andre aktiviteter under udvalget. Vejvæsen og parkering Aktiviteten Vejvæsen og parkering udviser en netto merudgift på 3,5 mio. kr. Det dækker over merudgifter på 2,3 mio. kr. til vejbelysning og trafiksignaler, som dels skyldes, at PSO afgiften er steget samtidig med at el-prisen efter et udbud ligger fast over markedsprisen og dels en teknisk defekt i dele af den tekniske styring af vejbelysning og signalanlæg, som har resulteret i ekstraregninger på 0,8 mio. kr. til TDC. Der arbejdes på at få refunderet en del af sidstnævnte merudgift. Derudover er der 1,8 mio. kr. i nettomindreindtægter på parkering, som skyldes, at det forventede indtægtsbudget som følge af implementering af ny parkeringsstrategi ikke har kunnet realiseres fuldt ud samt merudgifter til det foreberedende arbejde i forbindelse med OPS projektet vedrørende parkeringskælder på Langelands Plads. Derudover er der mindreudgifter på 0,2 mio. kr. til fælles formål og 0,3 mio. kr. til vejvedligeholdelse i øvrigt, som skyldes generel tilbageholdenhed som følge af merudgift på vejbelysning og parkering samt et mindreudgift på 0,1 mio. kr. vedrørende vinterberedskab. Kollektiv trafik Aktiviteten Kollektiv Trafik udviser en merudgift på 10,1 mio. kr. Afvigelsen skyldes en ekstrabetaling til Movia vedr. årene Movia er i voldgiftssag dømt til at betale DSB og Metroselskabet ca. 250 mio. kr. vedrørende uretmæssig ændring af passagertællesystemer. Kommuner og regioner skal finansiere betalingen, hvoraf Frederiksberg Kommunes andel er 10,1 mio. kr. Betaling skal senest ske i Efter aftale med revisionen i forbindelse med regnskabsafslutningen - er det besluttet at efterreguleringen skal udgiftsføres i regnskab Udover denne ekstrabetaling er der ingen afvigelser på aktiviteten. FGV Aktiviteten FGV udviser en nettomindreudgift på 1,9 mio. kr. Det skyldes primært merindtægter som følge af, at entreprenørerne har kunnet arbejde hele året pga. milde vintre, og dermed har kunnet byde på og vundet flere opgaver end forventet i konkurrence med private virksomheder. Herudover er der fremrykket anlægsarbejder fra budget 2016.

41 By- og Miljøudvalget side 41 Anlæg Tabel 2: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2015 pct. By- og Miljøudvalget U skattefinansieret, i alt I Kirkegårde U Miljø U I Grønne områder U Vejvæsen og parkering U I Områdefornyelse U I Afvigelser Kirkegårde Der er ingen anlægsafvigelser under aktiviteten Kirkegårde. Miljø Under aktiviteten Miljø er der en samlet mindreudgift på 2,2 mio. kr. Det skyldes primært, at der blev brugt 1,8 mio. kr. mindre end forventet på Skybrudssikring på skolen ved Søerne i 2015 grundet mangler i ingeniørprojektet, og at der blev brugt 1,0 mio. kr. mindre end forventet på Vandanlæg på Sløjfen. Endvidere er der under Klimapuljen en mindreudgift på projektledelse 0,3 mio. kr. Den samlede mindreudgift på Miljø reduceres dog af, at der ved en fejl er blevet placeret et negativt budget på 0,9 mio. kr. på projektet Udvidelse af miljøzone med varebiler. Projektet blev opgivet i Der er en mindreindtægt på 3,5 mio. kr., der skyldes forsinkelser på klimatilpasningsprojektet i Lindevangsparken. Derfor modtages indtægten på den skattefinansierede del først i Grønne områder Der er en afvigelse på under 0,1 mio. kr. under aktiviteten Grønne områder. Afgivelsen skyldes en lille mindreudgift til Renovering af Den Franske Skoles Plads i Mindreudgiften overføres til Vejvæsen og Parkering På udgiftssiden er der en mindreudgift under denne aktivitet på 4,2 mio. kr. Det skyldes primært en mindreudgifter i 2015 på Ny Parkeringsstrategi (2,4 mio. kr.), Trafikhandlingsplan: udbygning af cykelstier (1,5 mio. kr., Byrummet Solbjergvej Øst (1,0 mio. kr.) og Busfremkommelighed linje 9A (0,7 mio. kr.). Der har imidlertid også været merudgifter i 2015 på Pulje til vejbelysning og Pulje til fortovsrenovering, som reducerer den samlede mindreudgift under aktiviteten. Disse merudgifter overføres og modregnes de afsatte midler i 2016 på puljerne. Under Vejvæsen og Parkering er der også en mindreindtægt på 5,0 mio. kr. Dette skyldes, at indtægten fra cykelstiprojektet på Kingosgade først tilgår kommunen i Områdefornyelse På aktiviteten Områdefornyelse er der på udgiftssiden en mindreudgift på 0,1 mio. kr., som vedrører projekterne i Svømmehalskvarteret og Fasanvej Nord. Der er en mindreindtægt på 0,3 mio. kr., der skyldes lavere indtægter end forventet i 2015 på projektet på Fasanvej Nord. Afvigelserne på både udgifts- og indtægtssiden overføres til Tillægsbevillinger Udvalget har i 2015 fået tillægsbevilget mindreudgifter på 16,9 mio. kr. og mindreindtægter på 19,8 mio. kr., i alt nettomindreindtægter på 2,9 mio. kr. på driftssiden. På anlægssiden er der tillægsbevilget mindreudgifter på 5,9 mio. kr. og merindtægter på 1,0 mio.kr.

42 By- og Miljøudvalget side 42 Overførsler Fra 2014 til 2015 er der overført mindreudgifter på 0,1 mio. kr. på driftssiden. På anlægssiden er der overført mindreudgifter på 13,4 mio. kr. Fra 2015 til 2016 er der overført mindreudgifter på 13,7 mio. kr. og mindreindtægter på 10,1 mio. kr., i alt nettomindreindtægter på 3,6 mio. kr. på anlægssiden. Opfølgning på indholdsmål Tabel 3: Målsætning 1. Klima og bæredygtig udvikling Mål: CO2-udledningen reduceres med 50 % fra 2005 til 2020 for Frederiksberg som by. Målet for CO2 reduktionen er, at Frederiksberg skal være CO2-neutral i Resultat: - Frederiksberg bys samlede CO2-udledning er i perioden faldet med ca tons CO2, svarende til et fald på 41 pct. - - Mål: - Målet for håndtering af klimaforandringerne er, at der højst hvert 100 år må stå mere end 10 cm vand på terræn, og at 30 % af regnvandet er afkoblet kloaksystemet inden for 100 år. - - Resultat: - I samarbejde med Københavns Kommune, HOFOR og Frederiksberg Forsyning er der udarbejdet planer for, hvordan de to kommuner kan sikre byen mod fremtidige oversvømmelser ved skybrud. Heri er beskrevet et bud på skybrudsløsninger for byen, som består af et net af skybrudsveje, arealer til forsinkelse af regnvand, grønne veje til lokal håndtering af regnvand og regnvandstunneller. - Desuden er der udarbejdet en rammeansøgning til Forsyningssekretariatet med overordnede beskrivelser af 56 skybrudsprojekter, der årligt udvælges politisk med henblik på implementering over de næste 20 år Byrum og grønne områder - Mål: - Mængden af henkastet affald reduceres på færdselsarealer og i byrummet og 80 % af borgerne finder, at Frederiksberg er rent hvad angår henkastet affald og graffiti. - - Resultat: - Siden 2012 har Rostra Research to gange årligt optalt antallet af stykker henkastet affald på seks af kommunens større veje. I den periode har der været et fald i antallet af optalte stykker affald fra til 9.961, svarende til et fald på 32,2 pct. Fra 2012 til Det på trods af stigende befolkningstal i samme periode, som forventeligt kunne have resulteret i en stigning af henkastet affald og generelt slid på byrummet. - - Mål: - Inden 2017 skal der være udlagt støjsvagt slidlag på 75 % af trafikvejene og inden 2022 på alle trafik veje. - Resultat: - I løbet af 2015 er der udlagt støjreducerende asfalt på Nordre Fasanvej (mellem Stæhr Johansens Vej og Godthåbsvej), Rosenørns Allé (mellem Bülowsvej og kommunegrænsen), Rolighedsvej (mellem Falkoner Allé og Bûlowsvej), Bülowsvej (mellem Rolighedsvej og kommunegrænsen) og på Vesterbrogade (mellem Pile Allé og Rahbeks Allé), svarende til 2,3 km.

43 By- og Miljøudvalget side 43 - I årene er der udlagt støjreducerende asfalt på 22,3 km. Trafikveje. Dermed er 24,6 km. ud af kommunens i alt 31,3 km. trafikveje belagt med støjdæmpende asfalt, svarende til 78,6 pct Trafik og Miljø - Mål: - Reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne med 50 % fra 2010 til Resultat: - Målet betyder konkret, at der i 2020 ingen dræbte må være på Frederiksberg, og at der maksimalt må være 25 tilskadekomne, heraf 14 alvorligt og 11 lettere tilskadekomne. Kommunen oplevede en stigning i antallet af tilskadekomne fra 2013 til 2014, men overordnet set er der sket et fald i antal dræbte og tilskadekomne på Frederiksberg siden Mål: Frederiksberg er Danmarks mest cyklende by, og mindst 40 % af alle ture foretages på cykel. - Resultat: - Siden 2012 er der sket en stigning i andelen af borgerenes ture på cykel fra 29 til 33 pct. Andelen af ture i bil og kollektiv trafik er tilsvarende faldet.

44 By- og Miljøudvalget side 44 By- og Miljøudvalget Det brugerfinansierede område De kommunale forsyningsvirksomheder er bortset fra renovationen udskilt i selvstændige aktieselskaber. Regnskabet på By- og Miljøudvalget vedrører bestiller-delen af renovationsopgaven. Resultat På udvalgets område har der været mindreudgifter på 3,6 mio. kr. og mindreindtægter på 0,1 mio. kr. på driften. Størstedelen af renovationsopgaven udføres af Frederiksberg Gartner- og Vejservice. Opgaverne vedrørende indsamling af glas, flasker og farligt affald er udliciteret til en privat leverandør. På anlægssiden har der været mindreudgifter på 1,8 mio. kr. og mindreindtægter på 0,1 mio. kr. i Serviceudgifter/overførsler Tabel 1: kr. netto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse For- brugs bevillinger budget 2015 pct. By- og Miljøudvalget U brugerfinansieret, i alt I Overførsler U I Klimatilpasning I Renovation U I Renovation (FGV) U I Afvigelser Renovation Aktiviteten Renovation udviser en nettomindreudgift på 1,4 mio. kr., som dækker over mindreudgifter på 2,3 mio. kr. og mindreindtægter på 0,9 mio. kr. Mindreudgifterne skyldes færre udgifter til indsamling og behandling af de forskellige affaldsfraktioner end forudsat ved budgetlægningen. Mindreindtægterne skyldes manglende refusion fra Miljøstyrelsen til affaldsprojekt på 0,7 mio. kr., som skal overføres til Derudover er der kommet færre indtægter ved salg af genanvendelige materialer end budgetteret. Aktiviteten Renovation (FGV) udviser en nettomindreudgift på 2 mio. kr., som skyldes mere effektiv affaldsindsamling. Renovationsområdet skal hvile-i-sig-selv over en årrække, og mindreudgifter vil blive modregnet i de kommende gebyrfastsættelser.

45 By- og Miljøudvalget side 45 Anlæg Tabel 2: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2015 pct. By- og Miljøudvalget U brugerfinansieret, i alt I Renovationen U I Klimainvesteringer U Afvigelser Renovation Der er en mindreudgift på 0,8 mio. kr., der skyldes færre udgifter til projektet Køb af komprimatorbil m.v. end forventet. Mindreudgiften overføres til Klima Kommunens udgifter til klimatilpasningsprojekter foretaget i samarbejde med Frederiksberg Kloak - de såkaldte LAR-projekter (Lokal Afledning af Tillægsbevillinger Udvalget har i 2015 fået tillægsbevilget mindreudgifter på 0,7 mio. kr. og merindtægter på 1,4 mio. kr., i alt nettomerindtægter på 2,1 mio. kr. på driftssiden. Regnvand) - kan finansieres via lånoptagelse. Kommunens ydelser på lånet finansieres efterfølgende af tilsvarende driftsbidrag fra Frederiksberg Kloak. Kommunens nettoudgifter er dermed 0. Under aktiviteten Klima er der en merudgift på 2,7 mio. kr., der skyldes, at klimatilpasningen af Lindevangsparken er blevet dyrere end forventet. Merudgiften overføres til - og håndteres i På anlægssiden er der tillægsbevilget merudgifter på 12,9 mio. kr. og merindtægter på 0,1 mio. kr. Overførsler Fra 2014 til 2015 var der ingen overførsler på driftssiden. På anlægssiden var der overført mindreudgifter på 3,6 mio. kr. Fra 2015 til 2016 er der overført nettomerudgifter på 1,2 mio. kr. og en mindreindtægt på 0,1 mio. kr. i alt nettomerudgifter på 1,3 mio. kr.

46 Arbejdsmarkeds - og Uddannelsesudvalget side 46 Arbejdsmarkeds - og Uddannelsesudvalget Budgettet på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område dækker ydelser, der retter sig mod borgernes relationer til arbejdsmarkedet. Målgruppen er de årige, som har mistet forsørgelsesgrundlaget, og hvor der skal tilrettelægges og gennemføres en indsats med henblik på at bringe de pågældende i job eller tættere på selvforsørgelse. Budgettet dækker en række forsørgelsesydelser: Kontanthjælp, aktivering, revalidering, ledighedsydelse, sygedagpenge, dagpenge til forsikrede ledige og løntilskud til fleksjob. Endvidere dækker budgettet diverse forløb og kurser med enblik på afklaring af borgerens arbejdsevne samt tilbud til udlændinge. 22 % af de samlede driftsudgifter 2 % af det samlede personale Resultat På udvalgets område har der været en nettomerudgift på driften på 1,9 mio. kr., fordelt med en nettomerudgift på serviceudgifterne på 1,1 mio. kr. og en nettomerudgift på overførslerne på 0,8 mio. kr. Nettomerudgiften på serviceudgifterne vedrører hovedsageligt mindreindtægter på 0,7 mio. kr. på statsfinansieret projekt, hvor finansieringen først modtages efter regnskabsaflæggelsen for Merudgiften på overførslerne udgøres af en række modsatrettede afvigelser, herunder kan bl.a. nævnes nettomindreudgifter på aktiviteterne Arbejdsmarkedsforanstaltninger, Danskundervisning samt Dagpenge til forsikrede på i alt 8,6 mio. kr. Modsat har der været en nettomerudgift på aktiviteterne revalidering, fleksjob og ledighedsydelse, sygedagpenge, integration, boligstøtte samt førtidspensioner på i alt 9,4 mio. kr. De nærmere årsager til afvigelserne følger nedenfor. Serviceudgifter og overførsler Tabel 1: Afvigelse For kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab brugs bevillinger budget 2015 pct. Arbejdsmarkeds - og U Uddannelsesudvalget i alt I Service U I Arbejdsmarkedsforan- U staltninger I Ungdomsuddannelse (AU) U I Danskundervisning I Overførsler U I Kontanthjælp og aktivering U I Revalidering, fleksjob og ledighedsydelse U I Sygedagpenge U I

47 Arbejdsmarkeds - og Uddannelsesudvalget side 47 Tabel 1: Afvigelse brugs- For kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab 2015 bevillinger budget 2015 pct. Arbejdsmarkedsforantaltninger U I Integration U I Dagpenge til forsikrede U I Ungdomsuddannelse (AU) U I Danskundervisning U I Boligstøtte U I Førtidpensioner U I Afvigelser Serviceudgifter Arbejdsmarkedsforanstaltninger Der er på aktiviteten Arbejdsmarkedsforanstaltninger en samlet nettomerudgift på 1,3 mio. kr. Der har været en merudgift på netto 0,6 mio. kr. vedrørende serviceudgiftsdelen af kommunale løntilskudsjobs. Under serviceudgifter konteres forskellen mellem lønudgifterne og de statslige løntilskud. Finansieringen er ændret i 2015 som følge af beskæftigelsesreformen, og desuden har der i 2015 været overgangsregler, hvilket har gjort det vanskeligt at forudsige de statslige løntilskud. Det skal bemærkes, at udgifterne på ordningen er reduceret fra 16,5 mio. kr. i 2014 til 13,2 mio. kr. i 2015, og der forventes yderligere reduktioner i Tilsvarende er de statslige indtægter faldet fra 16,0 mio. kr. i 2014 til 10,5 mio. kr. i Der har desuden på aktiviteten været mindreindtægter på 0,7 mio. kr. vedrørende et projekt omkoordinerende sagsbehandlere. Projektet finansieres af statslige midler, men da indtægterne først kommer ind efter aflevering af godkendt projektregnskab i 2016, vil indtægterne først optræde i regnskabet for 2016 Ungdomsuddannelse På aktiviteten Ungdomsuddannelse (AU) har forbruget været stort set som budgetteret både for så vidt angår udgifts- og indtægtsbudgettet, samlet en nettomindreudgift på 0,1 mio. kr. Danskundervisning På aktiviteten Danskundervisning er der en merindtægt på 0,1 mio. kr., som skyldes statslige indtægter vedrørende et servicejob, som der ikke er budgetteret med.

48 Arbejdsmarkeds - og Uddannelsesudvalget side 48 Overførselsudgifter Revalidering, fleksjob og ledighedsydelse På revalidering, fleksjob og ledighedsydelse er der en nettomerudgift på 0,3 mio. kr. Mindreudgifter på 7,4 mio. kr. kan henføres til fleksjobområdet, og skyldes lavere gennemsnitlige udgifter pr. fleksjob. Mindreindtægter på 7,7 mio. kr. kan for så vidt angår de 5,1 mio. kr. forklares med lavere refusion på fleksjob, som følge af de lavere udgifter. De resterende 2,6 mio. kr. skyldes lavere refusionsindtægter på ressourceforløb end forventet i budgettet. Sygedagpenge På Sygedagpenge har der været en nettomerudgift på 2,5 mio. kr., der især vedrører: Merudgifter på 4,2 mio. kr. som skyldes større gennemsnitlige sagsudgifter på sagerne med en varighed mellem 5 og 52 uger i forhold til det budgetterede. På de langvarige sager er der stort set tale om balance trods et lidt større antal sager end budgetteret. Omvendt har der været større regresindtægter end budgetteret, hvilket har givet merindtægter på 1,7 mio. kr. Arbejdsmarkedsforanstaltninger Aktiviteten Arbejdsmarkedsforanstaltninger udviser en samlet nettomindreudgift på 1,9 mio. kr., som følge af mindreudgifter på 8,6 mio. kr. samt mindreindtægter på 6,7 mio. kr. Mindreudgifterne på 8,6 mio. kr. kan henføres til et lavere aktivitetsniveau der bl.a. skal ses i sammenhæng med nedgangen i de kommunale løntilskudsjobs (jf. ovenfor under serviceudgifter), hvor selve løntilskuddet bogføres under overførselsudgifterne. Herudover skal mindreudgifterne ses i relation til et fald i antallet af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, hvor aktiveringsomfanget som følge heraf har været faldende. Mindreindtægterne på 6,7 mio. kr. er dels en konsekvens af de lavere udgifter (hvorved refusionsindtægterne falder), dels en konsekvens af at staten har nedjusteret refusionsbeløbene vedr. det fælles driftsloft. Integration På Integration er der en nettomerudgift på 2,3 mio. kr. der hovedsageligt kan henføres til udgifter til tilbud og mentorer for ydelsesmodtagere, samt tolkeudgifter. Danskundervisning På aktiviteten Danskundervisning er der en samlet nettomindreudgift på 5,7 mio. kr., som følge af mindreudgifter på 2,0 mio. kr. og merindtægter på 3,7 mio. kr. Mindreudgifterne skyldes særligt omlægningerne på danskundervisningsområdet med indførelsen af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende, au-pairs mv. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er kendetegnet ved færre undervisningstimer og dermed lavere enhedsomkostninger pr. modtager. Desuden mangler en del afregninger for de sidste to måneder, der således først bogføres i Merindtægterne skyldes hovedsageligt at der har været flere statsrefusionsindtægter i forhold til det budgetterede. Derudover har der været flere indtægter fra udenbys borgere, der har modtaget undervisning på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg. Boligstøtte På Boligstøtte har der været en nettomerudgift på 2,4 mio. kr., der primært skyldes mindreindtægter på 2,1 mio. kr. I forbindelse med at udbetalingen af boligstøtte er overgået til Udbetaling Danmark, har der været usikkerhed om omfanget af tilbagebetalinger og efterreguleringer på området. Disse har vist sig at være en del lavere end budgetteret. Førtidspension På Førtidspensioner er der en samlet nettomerudgift på 1,9 mio. kr. Merudgiften ligger først og fremmest på de gamle førtidspensioner med 50 pct. refusion (tilkendt før 1. januar 2003), hvor der har været en mindre afgang end budgetteret.

49 Arbejdsmarkeds - og Uddannelsesudvalget side 49 Tillægsbevillinger Udvalget har i 2015 fået tillægsbevilget merudgifter på 61,2 mio. kr., merindtægter på 6,8 mio. kr. samt merrefusionsindtægter på 16,4 mio. kr. på driftssiden. Overførsler Fra 2014 til 2015 er der overført et mindreudgifter på 0,5 mio. kr. under drift. Fra 2015 til 2016 er der overført mindreudgifter på 0,2 mio. kr. under drift.

50 Arbejdsmarkeds - og Uddannelsesudvalget side 50 Opfølgning på indholdsmål Tabel 3: Målsætning Frederiksberg Kommunes mål på beskæftigelsesområdet fastlægges først og fremmest i den årlige beskæftigelsesplan. Målene tager afsæt i de mål for beskæftigelsesindsatsen, der er fastsat af Beskæftigelsesministeren. Herudover har kommunerne mulighed for at fastsætte supplerende lokale mål. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget har i 2015 udarbejdet en Ungeplan (Unge godt på vej Plan for uddannelse og arbejde for unge på Frederiksberg) og en plan for den virksomhedsrettede indsats (Vækst og jobskabelse på Frederiksberg). I forbindelse med budgettet er der fastsat målsætninger og tilført ressourcer til de besluttede indsatser. Der følges op på målene i den årlige resultatrevision og i sager som jævnligt forelægges Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget. De fire ministermål, der er gældende for 2015 er følgende: 1. Flere unge skal have en uddannelse Fokus på at flere unge uden uddannelse begynder på og gennemfører en ordinær uddannelse. Resultat: Fra 2014 til 2015 er antallet af borgere på Frederiksberg, der kun har en grundskole som den højeste gennemførte uddannelse faldet med 2,4 procent. Samtidig er antallet af personer med enten en kort, mellemlang (herunder også bachelor), lang videregående eller en ph.d. uddannelse steget med 1,2 procent. Kommunens fokus på uddannelse har således været en succes. 2. Tværfaglig indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Resultat: Den tværfaglige rehabiliterende indsats for de mest udsatte borgere længst væk fra arbejdsmarkedet er udbygget væsentligt i løbet af Således er antallet af fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb steget fra 46 i december 2014 til 108 i december 2015 og antallet af fuldtidspersoner i ressourceforløb er i den samme periode steget fra 129 til Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentret skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Resultat: Antallet af langtidsledige personer er fra december 2014 til december 2015 faldet med 11,0 procent på Frederiksberg. Til sammenligning er faldet på landsplan på 8,8 procent i den samme periode. Via den tværfaglige rehabiliterende indsats er det lykkedes at skabe en større tilknytning til arbejdsmarkedet for de mest udsatte grupper. 4. Tættere kontakt med de lokale virksomheder En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Jobcentret skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Resultat: Via planen Vækst og jobskabelse på Frederiksberg Plan for den virksomhedsrettede indsats 2016 ( ) er rammen sat for den styrkede dialog mellem virksomhederne og jobcentret. Blandt andet er der etableret en særskilt enhed i jobcentret for socialøkonomiske virksomheder og iværksættere. Enheden samler eksisterende viden og indsatser og udvikler og skalerer resultaterne i samarbejde med etablerede og potentielle socialøkonomiske virksomheder.

51 Magistraten side 51 Magistraten Under Magistraten budgetlægges aktiviteterne politisk organisation, administration, erhverv mv., tjenestemandspensioner, puljer, ejendomme, grundarealer samt redningsberedskab. Resultat På udvalgets område har der på driften været mindreudgifter på 10,9 mio. kr. og merindtægter på 4,9 mio. kr. i alt netto 15,8 mio. kr. Som dækker over mindreudgifter på service på 15,9 mio. kr., og 0,1 mio. kr. i merudgifter på overførsler. På anlægssiden er der merudgifter på 28,8 mio. kr., og merindtægter på 0,7 mio. kr. De nærmere årsager til afvigelserne følger nedenfor. Serviceudgifter/overførsler 12 % af de samlede driftsudgifter 13 % af det samlede personale Tabel 1: kr. Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugsbevillin ger budget 2015 pct. Magistraten, i alt U I Service U I Politisk organisation U I Tjenestemandspensioner U I Administration U I Erhverv U I Puljer U I Redningsberedskab U I Overførsler U I Tjenestemandspensioner U I Puljer U Afvigelser Politisk organisation Aktiviteten politisk organisation udviser mindreudgifter på 3,1 mio. kr. (Inkl. Taxinævnet der udviser en merudgift på 0,9 mio. kr. og en tilsvarende merindtægt på 0,9 mio. kr.). Mindreudgifterne fordeler sig især på udgifterne til folketingsvalget og folke afstemnningen med i alt 1,7 mio. kr., udgifter vedrørende kommissioner, råd og nævn 0,6 mio. kr. på h.h.v. kommunaldirektørens område (0,1), børneog ungeområdet (0,3) og serviceområdet (0,2), samt udgifter vedrørende kommunalbestyrelsen på

52 Magistraten side 52 0,7 mio. kr. Sidstnævnte primært som følge af færre udskiftninger blandt medlemmerne. Tjenestemandspensioner Aktiviteten udviser mindreudgifter på netto 1,3 mio. kr. under serviceudgifter. Niveauet for udbetalte tjenestemandspensioner har været 2,3 mio. kr. højere end forventet mens overførsler af tjenestemandspensioner mellem kommuner udviser en netto mindreudgift på 1,0 mio. kr. Administration Aktiviteten udviser en mindreudgift på 7,3 mio. kr., som dækker over mindreudgifter vedrørende fællesudgifter samt løn og personaleoverhead. De væsentligste afvigelser under fællesudgifter fremgår nedenfor: Serviceområdet udviser mindreudgifter på i alt 1,7 mio. kr. Rådhusservice har samlede mindreudgifter på 0,8 mio. kr. hvilket primært skyldes færre udgifter til porto på 0,3 mio. kr., kantinedrift på 0,4 mio. kr., samt 0,1 mio.kr. vedrørende de resterende fællesugifter. Under Juridisk Afdeling var der mindreudgifter på 0,9 mio. kr., heraf den interne forsikringsordning på 0,7 mio. kr. samt udgiften til retssager på 0,2 mio. kr. På Borgerserviceområdet udviser regnskabet samlede nettomindreudgifter på 0,4 mio. kr., hvilket dels skyldes diverse administrations nettomindreudgifter på 0,2 mio. kr. og dels merindtægter på 1,0 mio. kr. i form af fogedgebyrer, blandt andet fordi BSC efter nedlukningen af statens EFI system selv har påbegyndt indkrævningen af en række restancer i stedet for at sende sagerne til SKAT. Dette modsvares imidlertid delvist af merudgifter på 0,8 mio. kr. til indkøb af diverse IT systemer med henblik på at imødekomme kravene til selvbetjeningsløsninger i henhold til den af staten og KL indgåede aftale (bølgeplanen). Under Udbud og Indkøb udviser regnskabet merudgifter på 0,4 mio. kr., som især skyldes fællesindkøb af kontorartikler. På IT området er der en række modsatrettede merog mindreudgifter, som netto resulterer i en mindreudgift på 0,1 mio. kr. Kommunaldirektørområdet udviser en mindreudgift på i alt 4,3 mio. kr. De fælles udgifter vedrørende uddannelser udviser en mindreudgift på 1,1 mio. kr. som primært skyldes at der har været færre elever end planlagt og at der er modtaget ekstra refusioner samt mindreudgift vedrørende MED og masteruddannelser. Kommunaldirektørområdets fællespulje udviser en mindreudgift på 0,3 mio. kr Arbejdsskadeerstatninger udviser en mindreudgift på 0,7 mio. kr. grundet færre erstatninger end forventet. De fælles IT udgifter under administrationen udviser en mindreudgift på 1,7 mio. kr. som især skyldes forskydninger vedrørende udvikling og leverancer vedrørende kommunens ledelsesinformationssystemer og mindreudgift vedrørende lønsystem. De faste og variable udgifter vedrørende kommunens lønservicebureau Visma udviser en mindreudgift på 0,3 mio. kr. Betaling til ekstern revision udviser mindreudgift på 0,1 mio. kr. Børne- og Ungeområdet udviser en merudgift på 0,1 mio. kr. der især skyldes flere udgifter vedrørende supervision. By- og Miljøområdet udviser en nettomerudgift på i alt 1,0 mio. kr. Det skyldes primært merudgifter til advokatsalærer i forbindelse med salg af ejendomme. Fællesudgifterne på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet udviser en merudgift på i alt 1,2 mio. kr., hvoraf lægeattester og udgifter til sundhedskoordinatorer udgør 1,4 mio. kr. af den samlede merudgift. Derudover er der mindreudgift på blandt andet tryksager og porto. De væsentligste afvigelser på løn og personaleoverhead fremgår nedenfor: Serviceområdet udviser mindreudgifter på i alt 1,0 mio. kr., heraf de 0,6 mio. kr. på lønnen og 0,4 på overhead. Mindreudgifterne skyldes primært midlertidige vakancer og tilbagehold i forbindelse med personaleudskiftninger. Kommunaldirektørområdet udviser en mindreudgift på 2,6 mio. kr., der primært skyldes tilbagehold og vakancer, og restbudget på direktørpuljen (0,8 mio. kr.). Børne- og Ungeområdet udviser en merudgift på 0,2 mio. kr. Socialtilsyn Hovedstaden, som hører under Børneog Ungeområdet, udviser en nettomerudgift på

53 Magistraten side 53 driftsudgifterne på 0,5 mio. kr. Det dækker over mindreudgifter til socialtilsynets løn og drift 0,7 mio. kr., men samtidig mindreindtægter fra takster på 1,2 mio. kr. Den primære grund til disse afvigelser er, at der i 2015 var færre tilbud omfattet af tilsynet end forudsat i budgettet, og dermed færre indtægter fra tilsynstakster. Af samme årsag har der været færre udgifter til løn og personalerelaterede udgifter. Det kan endvidere oplyses at der på driften blandt andet indgår en mindreudgift på socialtilsynets ejendomsomkostninger på 0,2 mio. kr. som følge af et ændret princip for socialtilsynets betaling for lokaler, baseret på anvisninger fra kommunens revision. Denne mindreudgift har modpost på Bolig- og Ejendomsudvalget. Der har samtidig været en merudgift på socialtilsynets IT-udgifter på grund af øgede udgifter til socialtilsynets fagsystem tilsyn.dk på 0,5 mio. kr. Sidstnævnte er den primære årsag til, at det ikke i fuldt omfang har været muligt at nedjustere socialtilsynets udgifter, så de kom i balance med takstindtægterne. Derudover er der mindreudgifter vedrørende øvrige afdelinger på 0,3 mio. kr., der primært vedrører vakante stillinger ved personaleomsætning og barsler. By- og Miljøområdet udviser en mindreudgift på i alt 1,5 mio. kr. der dels skyldes vakante stillinger og dels uanvendt overhead, der søges overført til 2016 til ombygning i forbindelse med omorganisering. Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet udviser en merudgift på 1,2 mio. kr. På stabsfunktionerne er der mindreudgifter på 0,5 mio. kr., hvoraf de 0,4 mio. kr. skyldes Ældremilliardsaktiviteter, som overføres til Arbejdsmarkedsafdelingen udviser et merforbrug på 1,7 mio. kr. Heraf kan de 0,8 mio. kr. forklares ved, at indtægter fra staten vedrørende fleksjobambassadører først modtages i 2016 efter godkendelse af endeligt regnskab for De resterende 0,9 mio. kr. skyldes merudgifter på øvrig drift. Erhverv mv. Aktiviteten udviser en nettomindreudgift på 1,6 mio. kr. Afvigelsen dækker over mindreforbrug på netto 0,2 mio. kr. primært vedrørende iværksætterkurser, erhvervsmarkedsføring og væksthus samt merindtægter for gebyrer for råden over vejarealer på 1,4 mio. kr. Puljer Aktiviteten puljer udviser en mindreudgift på 6,1 mio. kr., der skyldes mindreudmøntning af puljen til at imødegå generel usikkerhed på 3,2 mio. kr., forsinkelse af udgifter på 1,8 mio. kr. i udmøntning af puljen afsat til styrkelse af tillidsdagsordenen samt mindreudgifter vedrørende kommunens barselsudligningsordning på 1,1 mio. kr. Redningsberedskab Aktiviteten udviser merudgifter på 2,2 mio. kr. og merindtægter på 1,3 mio. kr. Merudgifterne skyldes et merforbrug på lønninger, blandt andet som følge af høj personaleomsætning, samt forbrugsudgifter vedr. Brandstationen. Merindtægterne vedrører Frederiksbergnettet og slukkerservice.

54 Magistraten side 54 Anlæg Tabel 2: kr. Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2015 pct. Magistraten, i alt U I Administration U I Puljer U Køb og salg U af ejendomme I Afvigelser Administration Aktiviteten udviser netto mindreudgifter på 2,5 mio. kr. Aktiviteterne administreres hovedsagligt under Serviceområdet og udviser mindreudgifter primært som følge af forsinkelse i realiseringen af digitaliseringsplanerne for perioden på i alt 2,1 mio. kr. Forsinkelserne forekommer dels i de projekter, som implementeres af områderne og dels i de tværgående projekter, som IT afdelingen implementerer. Endvidere er der en nettomindreudgift på 0,4 mio. kr. vedrørende økonomien omkring skybrudsskader. Puljer I løbet af 2015 er der arbejdet med en negativ pulje med det formål at overholde anlægsloftet. Det korrigerede budget på puljen udgør -30,6 mio. kr. og udtrykker forventede mindreudgifter på ikke-specificerede anlægsprojekter. Da de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter i regnskabet var 14,3 mio. kr. under det budgetterede niveau, er puljen udmøntet, dog således at merudgiften på puljer er modsvaret af mindreudgifter på en række anlægsprojekter på de øvrige udvalg. Køb og salg af ejendomme På Køb og salg af ejendomme er der en afvigelse på både indtægts- og udgiftssiden på under 0,1 mio. kr. Tillægsbevillinger Udvalget har i 2015 fået tillægsbevilget mindreudgifter på 29,1 mio. kr. og merindtægter på 3,5 mio. kr. på driftssiden. På anlægssiden er der tillægsbevilget mindreudgifter på 0,3 mio. kr. og merindtægter på 1,9 mio. kr. Overførsler Fra 2014 til 2015 er der overført nettomindreudgifter på 9,6 mio. kr. under drift og nettomindreudgifter på 8,9 mio. kr. under anlæg. Fra 2015 til 2016 er der overført mindreudgifter på 4,2 mio.kr. under drift. På anlægssiden er der overført merudgifter på 6,6 mio. kr. og mindreindtægter på 0,7 mio. kr., i alt nettomerudgifter på 6,0 mio. kr. Merudgifterne består af hhv. overførte mindreudgifter på 10,9 mio. kr. fra 2015 til 2016 og flytning af rådighedsbeløb på 17,6 mio. kr. fra 2016 til 2015 vedr. køb af ejendommen Vagtelvej 58).

55 Magistraten side 55 Opfølgning på indholdsmål Tabel 3: Målsætning Indholdsmål pct. af alle borgerhenvendelser skal være digitale i 2015 Resultat: Brugen af obligatoriske selvbetjeningsløsninger og digital post er støt stigende og ligger generelt over 50 %. Der arbejdes fortsat på nedbringelse af henvendelser på de dyre kanaler, dvs. primært de personlige henvendelser. 2. Henvendelser besvares hurtigst muligt og senest inden 14 dage Resultat: Dette indholdsmål er opfyldt 100 %, idet forvaltningen generelt opfylder servicekravet om svar inden 14 dage. 3. Antallet af nye virksomheder på Frederiksberg er stigende år for år Resultat: Dette indholdsmål er opfyldt, da optælling af CVR-numre i Frederiksberg Kommune viser en stigning fra 2014 til Konkurrenceudsættelse af kommunens opgaver skal i 2016 udgøre en andel på 29,5 pct. Resultat: De seneste beregninger indikerer en IKU for 2016 svarende til 28,6 %., men det bemærkes, at tallet for 2016 først endelig er klart pr. marts/april 2017, og fortsat kan nå at ændre sig. Til orientering bemærkes, at den foreløbige interne beregning for 2015-IKU (ministeriets er ikke udkommet endnu) lyder på 26,9 %. 5. Socialtilsynet skal godkende alle eksisterende tilbud og plejefamilier senest ultimo 2015 Resultat: Målet er opfyldt. 6. Sygefraværet for hele kommunen må på årsniveau højst være 4,7 pct. Resultat: Sygefraværet for hele kommunen i 2015 er opgjort til 5,1 pct. (ekskl. selvejende institutioner). Kommunen har i 2015 iværksat en række nye tiltag for at nedbringe sygefraværet i Frederiksberg Kommune. Elementerne fra indsatsen i 2015 vil fortsætte i 2016 med et øget fokus på forebyggelse af arbejdsbetinget stress, mental sundhed/håndtering af medarbejdere i personlig krise og konflikthåndtering på arbejdspladserne. 7. Kassebeholdningen må ikke komme under 500 mio. kr. årligt i gennemsnit over årene. Resultat: Den gennemsnitlige kassebeholdning for 2015 har været mio. kr., opgjort efter kassekreditreglen. Kassebeholdningen endte ultimo 2015 på 852 mio. kr. I løbet af året har den månedlige ultimobeholdning svinget mellem 591 mio. kr. og 988 mio. kr. Indholdsmålet er dermed også opfyldt i regnskabsåret 2015.

56 Det finansielle område side 56 Det finansielle område På det finansielle område har der i 2015 været en række afvigelser. De nærmere årsager til væsentlige afvigelser følger nedenfor. Tabel 1: Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse For- brugs kr. netto 2015 bevillinger budget 2015 pct. Hovedkonto 7 og 8 i alt U I Renter, kurstab og kursgevinster U I Tilskud og udligning U I Udligning af købsmoms U Skatter U I Kasse U Øvrige forskydninger U I Afdrag på lån U Optagne lån I Renter, kurstab og kursgevinster Der er ialt mindreudgifter på 0,1 mio. kr. vedr. renter, som væsentligst skyldes mindreudgifter vedr. selvejende institutioners lån på 1,1 mio. kr. og 0,5 mio. kr. vedr. renter af kommunens langfristede gæld (realkreditlån, ældreboliglån og metrogæld), samt merudgifter på 1,4 mio. kr. i forbindelse med realisering af kurstab på investeringsporteføljen. Herudover er der merindtægter på 1,3 mio. kr., som væsentligst skyldes merindtægter på 2,6 mio. kr. vedr. kommunens porteføljer som følge af et højere udbytte end forventet, samt mindreindtægter på 1,3 mio.kr. vedr. renter af kortfristede og langfristede tilgodehavender. Tilskud og udligning Regnskabsresultatet vedrørende tilskud og udligning svarer til det korrigerede budget. Udligning af købsmoms Der er mindreudgifter på 2,1 mio. kr., der væsentligt skyldes yderligere tilbagebetalt købsmoms vedr. egne huslejeindtægter på 0,3 mio. kr. samt mindreforbrug på 2,4 mio. kr. vedr. betaling af fondsmoms (17,5% af fondstilskud) i forbindelse med manglende modtaget fondstilskud. Skatter Regnskabsresultatet vedrørende skatter svarer stort set til det korrigerede budget. Kassen Jf. regnskabsoversigten på side xx var der i 2015 inkl. tillægsbevillinger - budgetteret med et overskud på 170,1 mio. kr. på det skattefinansierede område (ekskl. nettolånoptagelse og finansforskydninger). Der var i alt budgetteret med et kassetræk på 8,7 mio.kr. (inkl. nettolånoptagelse og finansforskydninger) I forhold til det budgetterede overskud blev regnskabsresultatet forbedret med 25,2 mio. kr. Inklusiv forsyningens resultat er forbedringen 27 mio. kr. Regnskabsresultatet (udgifter minus indtægter) inkl. de finansielle poster giver en samlet kasseforbedring på 84,1 mio. kr., hvilket er 92,7 mio.kr. mere end budgetteret.

57 Det finansielle område side 57 Ved udgangen af året udgør kassebeholdningen 852,0 mio. kr. Øvrige finansforskydninger I forhold til korrigeret budget er der en forskydning (mindreudgift) på 71,4 mio. kr., der væsentligst skyldes merudgifter på 26,3 mio.kr. vedr. deponering i forbindelse opførelsen af Flinthom Svømmehal, samt mindreudgifter på 133,4 mio.kr. vedr. mellemregning mellem årene væsentligst betaling af leverandørgæld. Afdrag på lån Der er merudgifter til afdrag på kommunens langfristede gæld på 0,2 mio. kr., der væsentligst skyldes merafdrag på kommunens realkreditlån, ældreboliglån samt metrogæld. Optagne lån I forhold til korrigeret budget er der i alt mindreindtægter på 5,3 mio.kr., som væsentligt skyldes min drelånoptagelse vedr. klimatilpasningsprojektet Lindevangsparken, samt mindrelånoptagelse på 0,5 mio.kr. vedr. plejeboligerne Kastanjehaveb (begge forventes i 2016). Herudover er der en merlånoptagelse vedr. klimatilpasningsprojektet Rådmand Steins Allé på 2,3 mio.kr. (2,5 mio. kr. er hjemtaget i tidligere år via byggekredit, der nu er konverteret til lån samt mindreudgifter på anlægget på 0,2 mio.kr.). Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med den økonomiske politik besluttet en nedbringelse af kommunens gældsniveau. Afledt heraf er der ikke optaget lån til finansiering af de låneadgangsgivende udgifter i 2015 (Byfornyelse, ESCO, flygtningeboliger, energibesparende foranstaltninger samt lån til betaling af ejendomsskat, i alt 36,2 mio. kr.). Den uforbrugte låneadgang er anvendt til at modregne i statens deponeringskrav som følge af nye leje-og leasingaftaler samt garantistillelser indgået i 2015 på i alt 62,5 mio.kr. Tillægsbevillinger Der er samlet set i 2015 tillægsbevilget merudgifter på 48,2 mio. kr. og merindtægter på 51,9 mio.kr. vedrørende hovedkonto 7 og 8. Der er på de finansielle konti tillægsbevilget netto merindtægter på 56,5 mio. kr., vedrørende lånoptagelse, afdrag, finansforskydninger, skatter, tilskud/udligning, moms og renter. Mens der er tillægsbevilget en kasseforøgelse på 52,8 mio.kr. i 2015.

58 Regnskabsopgørelse side 58 Regnskabsopgørelse Beløb i kr Regnskab 2014 Budget 2015 Tillægsbevilling Regnskab 2015 Afvigelse Nr. A. Skattefinansierede område Indtægter m.m. 1) Skatter* I ) Tilskud og udligning, U moms I Indtægter i alt Driftsudgifter Magistraten U I Bolig- og Ejendomsudvalget U I Undervisningsudvalget U I Sundheds- og Omsorgsudvalget U I Kultur- og Fritidsudvalget U I Børneudvalget U I Socialudvalget U I By- og Miljøudvalget U I Arbejdsmarkeds- og U Uddannelsesudvalget I Driftsudgifter i alt ) Renter U I Årets resultat driftsvirksomhed 4) Anlægsudgifter Magistraten U I Bolig- og Ejendomsudvalget U I Undervisningsudvalget U I Sundheds- og Omsorgsudvalget U I Kultur- og Fritidsudvalget U I Børneudvalget U I Socialudvalget U I By- og Miljøudvalget U I Arbejdsmarkeds- og U Uddannelsesudvalget I Anlægsudgifter i alt

59 Regnskabsopgørelse side 59 Resultat i alt, skattefinansieret område B. Brugerfinansieret område Driftsvirksomhed U I Anlægsudgifter U I Resultat i alt, skattefinansieret område Resultat i alt (A+B) C. Finansieringsoversigt Kassebeholdning primo Årets resultat ) Lånoptagelse I Finansforskydn. N ) Afdrag på lån U ) Kassepåvirkning **) Kursreguleringer likvide aktiver ) Kassebeholdning ultimo *) Regnskab 2014 indeholder en efterregulering på 118,8 mio. kr., som er bogført på udgiftsart **) (-=kasseforbrug)

60 Balance side 60 Balance Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapitalen og forpligtigelse. Noter Beløb i kr. Ultimo 2014 Ultimo 2015 Aktiver Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Varebeholdninger Fysiske anlæg til salg Tilgodehavender Værdipapirer 0 0 Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver 9 Egenkapital Hensatte forpligtelser Gældsforpligtelser 11 Langfristede gældsforpligtelser Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt På side 100 er vist en mere detaljeret balance. Garantier og eventualrettigheder er tillige vist på side109 disse er ikke indregnet i balancen, idet de ikke kan opgøres med tilstrækkelig pålidelighed, hvorfor det derfor er uvist om afviklingen vil påvirke kommunens økonomi.

61 Noter side 61 Noter Note 1 (til regnskabsopgørelsen, side 58) Skatter og restancer Skatter mio. kr. (- = indtægt) Kommunale indkomstskatter , , , ,0 Selskabsskat -49,5-15,9-66,8-61,0 Anden skat pålignet visse indkomster -31,1-30,1-31,9-38,9 Grundskyld -359,0-378,2-401,5-423,4 Anden skat på fast ejendom -69,4-78,3-63,9-53,2 Skatter i alt , , , ,4 Skatteindtægterne er steget med 17,8 mio. kr. fra 2014 til De nærmere afvigelser beskrives i det følgende Indtægterne fra kommunal indkomstskat er forøget med 5,5 mio. kr. Dette skyldes, at indtægterne i 2014 var 118,8 mio. kr. højere som følge af efterregulering af indkomståret 2011, hvor kommunen valgte selvbudgettering. Herudover er indtægterne steget med 124,4 mio. kr. som følge af stigningen i det statsgaranterede udskrivnings-grundlag. Indtægterne fra selskabs- og fondsskat er faldet med 5,8 mio. kr. som følge af ændrede fordelingstal for overskuddet fra selskaber placeret på Frederiksberg. Indtægterne fra anden skat pålignet visse indkomster er steget med 2,2 mio. kr. på forskerskat og 4,8 mio. kr. på dødsboskat. Indtægterne fra grundskyld er steget med 21,8 mio. kr., hvoraf væksten i grundværdier bidrager med 20,9 mio. kr. Herudover er grundskyldspromillen i 2015 reduceret fra 27,0 til 26,5 svarende til et fald i indtægter på 8,0 mio. kr., og endelig skyldes merindtægter på 8,9 mio. kr. reduceret tilbagebetaling af grundskyld som følge af vurderingsændringer i forhold til omfanget fra Indtægterne fra anden skat på fast ejendom er reduceret med 10,7 mio. kr., hvilket dels skyldes, at promillen for dækningsafgift af erhvervsejendomme er reduceret fra 6 til 5 svarende til et fald i indtægter på 6,8 mio. kr. Hertil kommer en stigning i tilbagebetaling af dækningsafgift som følge af vurderingsændringer på 3,9 mio. kr. Restancer, i kr Ejendomsskat Kontanthjælp Daginstitutioner/skolefritidsordning Gebyr/afgift m.v Boligstøtte Parkeringsafgifter Civilretlige krav Mellemkommunale refusioner For meget udbetalt løn Boligydelseslån Øvrige krav Restancer i alt Kilde: Beholdningsoversigt 31/12-15 Ejendomsskat Faldet skyldes indbetalinger vedrørende nogle enkelte store ejendomsejere. Kontanthjælp Der er foretaget flere afskrivninger i 2015, idet flere kontanthjælpssager hvor borgeren 3 år efter hjælpens ophør stadig ikke har opnået betalingsevne.

62 Noter side 62 Daginstitutioner Faldet i restancer skyldes primært indbetalinger vedrørende efterregulering af daginstitution. Gebyrer/afgifter Generelt har overgangen til Digital Post betydet, at færre læser deres post og dermed ikke får betalt kravene til tiden. Herudover har et særligt fokus på opkrævningen af parkeringsafgifter og erhvervsaffald betyder flere udsendelser af rykkere. Civilretlige krav En stor del af restancerne vedrører refusioner/regninger og eksternt salg. Årsagen til faldet skyldes at enkeltstående store restancer, som skulle have været betalt i 2014, først er blevet betalt i Herudover har Opkrævningen i samarbejde med Frederiksberg Brandvæsen lavet en øget indsats på restanceområdet for at imødekomme Frederiksberg Brandvæsens overgang til Hovedstadens Beredskab. Mellemkommunale refusioner Opkrævningens øgede opfølgningsindsats på området har resulteret i, at der er modtaget flere indbetalinger/afregninger. Den øgede opfølgningsindsats har blandt andet bestået i løbende kontakt til de berørte kommuner. Note 2 (til regnskabsopgørelsen, side 58) Tilskud og udligning Generelle tilskud og udligning mio. kr. (- = indtægt) Statens generelle tilskud til finansiering af de kommunale opgaver -400,0 75,8-71,3-66,1 Bidrag til Region Hovedstaden 12,3 12,6 *13,0 13,3 Endvidere er der afregnet et nettotilskud vedr. udlændinge og særlige tilskud -68,4-74,5 *-47,6-87,2 Beskæftigelsestilskud -241,8-245,0-229,7-225,6 Udligning af købsmoms 2,5 6,7 2,1 4,5 Generelle tilskud og udligning i alt -695,4-224,3 *-333,5-361,2 * Beløb for henholdsvis bidrag til Region Hovedstaden og sætilskud mv. er i regnskab 2014 opgjort som 11,0 og -118 mio. kr. Tallene er imidlertid reelt som angivet i tabellen ovenfor. Tilsvarende er tabellens hovedtotal for 2014 rettet fra -405,9 mio. kr. Indtægterne fra genelle tilskud og udligning samt udlignings af moms er steget med samlet 27,7 mio. kr. fra 2014 til De nærmere afvigelser beskrives i det følgende Statstilskud efter modregning af udligning mv. er faldet med 5,2 mio. kr. fra 2014 til Tallet dækker over merudgifter til udligning på 18,5 mio. kr. og mindreindtægter fra statstilskud på 124,0 mio. kr. I modsat retning tæller en reduktion af efterregulering med 131,4 mio. kr., som især skyldtes afregning i 2014 som følge af valg af selvbudgetteret indtægtsgrundlag i Endelig er tilskud vedr. udligning af indtægter fra selskabsskat øget med 5,9 mio. kr. Indtægterne fra særtilskud mv. er forøget med 39,6 mio. kr. fra 2014 til 2015 væsentligst som følge af det nye tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet på 37,1 mio. kr. Hertil kommer en samlet forbedring af efterreguleringer på 3,7 mio. kr. og en forværring af nettotilskud i udlændingeudligningen på 1,3 mio. kr. samt mindre ændringer i øvrige særtilskud med netto 0,2 mio. kr. Beskæftigelsestilskuddet til finansiering af ydelser og indsatser for forsikrede ledige er reduceret med 4,1 mio. kr. fra 2014 til 2015 modsvarende den generelle udvikling på udgiftssiden. Udgifterne til udligning af købsmoms er fra 2014 til 2015 steget med 2,4 mio. kr. Stigningen vedrører væsentligst større tilbagebetaling af fondstilskud på 1,2 mio. kr., samt mindre momsberigtigelser vedrørende tidligere år på 1,3 mio. kr.

63 Noter side 63 Note 3 (til regnskabsopgørelsen side 58) Renter Renter mio. kr. (- = indtægt) Renter af kassebeholdning -32,9-47,6-41,2-30,9 Renter af kortfristede tilgodehavender 0,8 1,7 1,8 1,4 Renter af langfristede tilgodehavender -2-1,5-1,3-1,6 Renter af udlæg vedr. forsyning -0,8-0,9-1,5-3,7 Renter af kortfristet gæld i øvrigt 0,1 0 0,1 0,1 Renter af langfristet gæld 71,4 63,6 62,3 59,0 Kurstab og kursgevinster(-=gevinst) -4,8-0,4-2,3-1,5 Renter i alt 31,8 14,8 17,9 22,8 I forhold til 2014 har der været en stigning i de samlede renteudgifter på 4,9 mio. kr. Der forekommer forskydninger på stort set alle rentekonti. Imidlertid vedrører nettoforskydningen væsentligst: Lavere afkast på kommunens porteføljer (stigning på 10,3 mio. kr.) Lavere renteudgifter på den langfristede gæld (fald på 3,3 mio. kr.) Lavere renteudgifter på 2,2 mio. kr. efter førtidig indfrielse af gæld på 65,1 mio. kr. til Frederiksberg Kloak A/S.

64 Noter side 64 Note 4 (til regnskabsopgørelsen, side 58) Anlæg (Skattefinansieret) Anlæg mio. kr. (- = indtægt) Magistraten 42,7 16,5 40,6 Bolig- og Ejendomsudvalget 0,0 50,8 27,2 Undervisningsudvalget 19,3 27,6 49,4 Sundheds- og Omsorgsudvalget 67,8 20,5 11,8 Kultur- og Fritidsudvalget 20,1 28,1 82,6 Børneudvalget 45,4 68,4 34,5 Socialudvalget 7,1 34,9 16,2 By- og Miljøudvalget 105,2 63,6 63,2 Arbejdsmarkedsudvalget 0,0 0,0 0,0 Anlæg i alt 307,6 310,4 325,5 I 2015 er der i alt anvendt 325,5 mio. kr. til anlægsprojekter. Der var i alt afsat 323,4 mio. kr. (inkl. tillægsbevillinger på netto -23,2 mio. kr.) Vedrørende årsagsforklaringer til afvigelserne på anlæg i 2015 henvises til udvalgsafsnittene. Note 5 (til regnskabsopgørelsen side 58) Afdrag på lån I forhold til det samlede korrigeret budget er der merudgifter til afdrag på lån på i alt 0,2 mio. kr. Merudgiften skyldes væsentligst merafdrag vedrørende kommunens realkreditlån, modsvaret af en tilsvarende mindrerenteudgift på samme lån Note 6 (til regnskabsopgørelsen side 58) Lånoptagelse Kommunen har jfr. lånebekendtgørelsen i hovedtræk adgang til at låne til: 95 % af netto anlægsudgifter i forbindelse med byfornyelse Energibesparende foranstaltninger Anlægsudgifter på renovationsområdet, med fradrag af drifts- og anlægsindtægter for hvilke der ikke er afholdt udgifter. Nettotilgang af udlån til betaling af ejendomsskat Anlægsudgifter til opførelse af kommunale pleje- og ældreboliger. Klimatilpasningsprojekter som er godkendt af Forsyningssekretariatet. Anlægsudgifter til erhvervelse og indretning af ejendomme til udlejning af beboelse i hht. Integrationsloven. Lånoptagelse, i kr. Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Mulig låneadgang Regnskab Afvigelse Ordinær lånoptagelse Byfornyelse ESCO Lån til Ejendomsskat Flygtningeboliger Energibesparende foranstaltninger I alt (ordinær lånoptagelse)

65 Noter side 65 Deponeringskrav Deponeringskrav (Leasingaftaler) Fradrag i deponeringskrav (opsagt lejeaftale) Deponeringskrav (nye garantiforpligtigelser) I alt (deponeringskrav) Øvrig lånoptagelse Den Sociale masterplan, Nordens Plads Klimatilpasning, Rådmand Steins Allé Klimatilpasning, Lindevangsparken Katanjehaven (tidl. Kredsens Hus) I alt (øvrig lånoptagelse) Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med den økonomiske politik at nedbringe kommunens gældsniveau. Afledt heraf er der ikke optaget lån til finansiering af de låneadgangsgivende udgifter i Den uforbrugte låneadgang er anvendt til at modregne i statens deponeringskrav som følge af leje-og leasingaftaler samt garantistillelser indgået i Fordi deponeringskravet for 2015 har været større end låneadgangen, er der ultimo 2015 deponeret likvider for 26,3 mio. kr. Klimatilpasningsprojekter i samarbejde med Frederiksberg Kloak A/S og etablering af pleje- og ældreboliger (øvrig lånoptagelse) er fortsat lånefinansieret, idet ydelserne finansieres via taksterne eller huslejerne. Der er i 2015 hjemtaget et lån på 3,0 mio. kr. vedrørende klimatilpasningsprojektet på Rådmand Steins Allé. I forhold til korrigeret budget 2015 er der tale om en merlånoptagelse på 2,3 mio. kr. Dette skyldes at 2,5 mio. kr. er hjemtaget i tidligere år via byggekredit, der nu er konverteret til et endeligt lån, samt at det endelige anlægsregnskab for klimatilpasningsprojektet på Rådmand Steins Allé udviste et mindreforbrug på 0,2 mio.kr. Anlægsregnskabet for klimatilpasningsprojektet i Lindevangsparken er endnu ikke færddiggjort, hvorfor den planlagte lånoptagelse i 2015 er udskudt til Projektet er midlertidigt finansieret via en byggekredit (træk ultimo 2015 på 12,8 mio. kr.). Byggekreditten indgår under finansforskydninger. Når projektet er færdigt, vil byggekreditten blive konverteret til et lån. Der er ikke foretaget en tillægslånoptagelse vedrørende plejeboligerne Kastanjehaven, idet denne afventer afslutning af det endelige anlægsregnskab.

66 Noter side 66 Note 7 (til regnskabsopgørelsen, side 58) Kassebeholdning Primo 2015 udgjorde kassebeholdningen 783,3 mio. kr. Regnskabsresultatet i 2015 har forbedret kassen med 84,1 mio. kr. og udgør herefter 867,4 mio. kr. Imidlertid er der foretaget kursregulering direkte på balancen med -15,3 mio. kr. Kassebeholdningen udgør herefter 852,1 mio. kr. ultimo Oversigten nedenfor viser overførsler af rådighedsbeløb og driftsbevillinger som er tillægsbevilget i kommende regnskabsår (2016 eller senere) og dermed umiddelbart påvirker kassen i 2016). Driftsoverførsler fra 2015 til 2016 Driftsoverførslerne fra 2015 til 2016 udgør i alt 15,1 mio. kr., der umiddelbart påvirker kassen. Jf. tabellen nedenfor er det samlede mindreforbrug i 2015, der er overført til anvendelse i 2016 imidlertid fuldt ud finansieret af en pulje under Magistraten i 2016 (tilsvarende nedjustering af budget), afsat til formålet samt til at imødegå usikkerhed på demografiregulerede områder i budget Kassen i 2016 er således ikke påvirket af driftsoverførslerne. Anlægsoverførsler fra 2015 til 2016 For så vidt anlægsoverførsler fra 2015 til 2016 udgør disse netto før lånoptagelse 33,5 mio. kr. (efter lånoptagelse 35,9 mio. kr.), jf. tabellen nedenfor. Anlægsoverførslerne består af mindreudgifter for i alt 72,1 mio. kr. indenfor anlægsloftet og merudgifter på 1,0 mio. kr. mio. kr. udenfor anlægsloftet. Endvidere overføres mindreindtægter for 37,6 mio. kr.,(også udenfor anlægsloftet). Da kommunerne også i 2016 er underlagt et anlægsloft (oprindelig budget 2016 på udgiftssiden fratrukket udgifter til ældreboliger samt brugerfinansieret område) indebærer overførslen af mindreudgifter fra 2015 til 2016 i udgangspunktet en overskridelse af anlægsloftet på 72 mio. kr. Den samlede udfordring for anlægsrammen i 2016 på 72 mio. kr. håndteres umiddelbart ved indarbejdelse af en negativ pulje, der løbende vil blive udmøntet i 2016 via periodiseringer i forbindelse med de forventede regnskaber for 2016, således at det sikres, at anlægsloftet overholdes. Kassebeholdningen påvirkes dermed i 2016 umiddelbart kun af anlægsudgifter overført udenfor anlægsloftet, der ikke finansieres ved lån (-1,5 mio. kr.) samt overførte indtægter (+37,6 mio. kr.), hvilket isoleret forøger kassen med 36,1 mio. kr. Drifts- og anlægsoverførsler, i kr. fra 2014 til 2015 fra 2015 til 2016 Drift Anlæg Drift Anlæg Bolig- og Ejendomsudvalget 0-19,0 0 3,3 Undervisningsudvalget 5,6 7,5 0,2 24,9 Sundheds- og Omsorgsudvalget 5,2-4,6 1,7-0,6 Kultur- og Fritidsudvalget 0,6 23,3 0,2-15,6 Børneudvalget 4,1 19,2 5,2 17,0 Socialudvalget 5,3 42,3 3,7 8,2 By- og Miljøudvalget (skattefinansieret) 0,1 13,4 0 3,6 Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget 0,5 0-0,1 0,0 Magistraten 9,6 8,9 4,2-6,0 Magistraten generel reservepulje til serviceudgifter -30,5 0-15,1 0,0 By- og Miljøudvalget (brugerfinansieret inkl. klima) 0 3,6 0-1,3 I alt overførsler (før lånoptagelse) 0,5 94,6 0,0 33,5 Lånoptagelse 0-27,9 0 2,4 I alt netto overførsler (efter lånoptagelse) 0,5 66,7 0,0 35,9

67 Noter side 67 Note 8 (til balancen, side 60) Finansielle anlægsaktiver Under finansielle anlægsaktiver er henregnet kommunens andel af den indre værdi af fælleskommunale selskaber (de såkaldte 60 selskaber) og aktieselskaber med i alt 2,1 mia. kr. Indre værdi svarer til egenkapitalen i selskabet. På side 98 er vist en detaljeret balance, hvor der i note 1 til denne detaljerede balance er optrykt en detaljeret oversigt over ejerandel samt egenkapital i de enkelte selskaber. Note 9 (til balancen, side 60) Udvikling i egenkapitalen mio. kr. Egenkapital ultimo ,1 Årets resultat -186,6 Heraf renovation og klimaforanstaltninger i samarbejde med forsyningen -8,8 Reguleringer direkte på egenkapitalen: Pensions- og arbejdsskadehensættelser (tj. m. pension, arbejdsskade, åremålsansættelser samt borgmesterpension) -119,7 Aktiverede anskaffelser, lagerreguleringer og afskrivninger (bevægelser på ) -85,2 Kursregulering af aktier, indskudskapital m.v 357,9 Regulering af langfristet gæld (herunder leasinggæld) -12,1 Tilbageførsel af gæld vedr. voldgiftssag mod Movia -10,1 Kursregulering af langfristet gæld vedrørende Ældreboliger og Realkredit -2,4 Kursregulering af likvide beholdninger 15,3 Indskud i Landsbyggefonden vedr. Falckgrunden og Betty Nansens Alle ,8 Op- og nedskrivning af forventet tab på beboerindskudslån -0,1 Regulering af kortfristet gæld/kortfristede tilgodehavender 0,6 Afskrivninger direkte på egenkapitalen: Afskrivning af kortfristede tilgodehavender (herunder DAB) 0,2 Afskrivning af langfristede tilgodehavender (beboerindskudslån) 0,2 Primoreguleringer: Primært fejlagtig optaget grundareal på Flintholm-området (P-pladser) 8,2 Årets bevægelse i alt -23,8 Egenkapital ultimo ,9

68 Noter side 68 Note 10 (til balancen, side 60) Hensatte forpligtelser Tjenestemandsforpligtelser Tjenestemandsforpligtelsen er i 2015 faldet med i alt 122,3 mio. kr. og udgør i alt 2,331 mia. kr. ultimo Forpligtelsen vedrører: tjenestemandspensionsforpligtelse for ansatte og pensionerede under kommunen og de tidligere forsyningsvirksomheder, samt personale som er fragået kommunen ifm. kommunalreformen på i alt 2,248 mia. kr. tjenestemandsforpligtelse vedr. lærere i den lukkede gruppe på 1,0 mio. kr. tjenestemandsforpligtelse vedr. det tidligere sporvejspersonale på 1,1 mio. kr. Øvrige forpligtelser Primo 2015 udgjorde øvrige hensatte forpligtelser (arbejdsskadeerstatninger, åremålsansættelser og borgmesterpension) 29,0 mio. kr. I løbet af 2015 er øvrige forpligtelser i alt steget med netto 2,5 mio. kr. og udgør således ultimo ,5 mio. kr. Stigningen skyldes primært ny aktuarberegning på arbejdsskaderne som øger forpligtelsen med 2,8 mio.kr. Hensatte forpligtelser er således i alt faldet med 119,8 mio. kr. fra ultimo 2014 til ultimo 2015 væsentligst som følge af ordinære udbetalinger af pensioner m.v. i løbet af året.

69 Noter side 69 Note 11 (til balancen, side 60) Langfristede gældsforpligtigelser Kommunen har en samlet langfristet gæld på ,8 mio. kr. ultimo Lånene kan inddeles i følgende kategorier: Langfristede gældsforpligtelser Restgæld ultimo 2015 Lånetyper i mio. kr. Gæld reguleret af FSR-politik 1.388,4 Investeringslån 1.388,4 Øvrig gæld 456,4 Selvejende institutioner 15,2 Ældreboliger 407,5 Gæld vedr. finansielt leasede aktiver 10,6 Realkreditlån i kommunens ejendomme Gæld vedr. klimainvesteringer I alt 1.844,8 20,1 3,0 Investeringslån på i alt 1.388,4 mio. kr. reguleres af bestemmelser i kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik). Øvrig gæld på i alt 456,4 mio. kr. er lån, hvor kommunen ikke direkte har indflydelse på valuta og rentesammensætningen. Sammensætningen af den langfristede gæld fremgår nedenfor. Valutafordeling af langfristet gæld Mio. kr. Procent Gæld reguleret af FSR-politik Danske kroner 1.128,3 61,2 Euro * 260,1 14,1 Øvrig gæld Danske kroner 456,4 24,7 I alt 1.844,8 100,0 * Den langfristede gæld er ultimo 2015 nedskrevet med 688 t. kr. som følge af valutakursjustering af kommunens Euro-lån. Rentefordeling Var rente 33 % EUR 14% Valutafordeling Fast rente 67 % DKK 86%