Indholdsfortegnelse. side 3

Transkript

1

2

3 side 3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Borgmesterens forord... 5 Finansiel beretning... 7 Anvendt regnskabspraksis Bolig- og Ejendomsudvalget Undervisningsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Børneudvalget Socialudvalget By- og Miljøudvalget Arbejdsmarkeds - og Uddannelsesudvalget Magistraten Det finansielle område Regnskabsopgørelse Balance Noter Regnskabsoversigt Investeringsoversigt Afsluttede anlæg under 2 mio. kr Anlæg afsluttet i 2016 der kræver særskilt forelæggelse Personaleoversigt Balance (detaljeret) Bevægelser på balancen Tværgående artsoversigt Garanti- og eventualrettighedsfortegnelse Udførelse af opgaver for andre myndigheder Leasingaftaler/-ydelser Ejendomsfortegnelse Legatregnskaber Tilskudsoversigt 128 Nøgletal 130

4 side 4

5 side 5 Borgmesterens forord Endnu et godt år for Frederiksbergs økonomi Frederiksberg er en veldreven og effektiv kommune. Det er endnu engang essensen af vores årsregnskab. Et godt regnskabsresultat kommer ikke af sig selv. Vi har i en længere årrække arbejdet med den gode økonomistyring i kommunens organisation. I 2016 har vi haft et særligt fokus på rettidighed i vores økonomistyring, således at det har været muligt bedre at udnytte de økonomiske rammer, vi arbejder ud fra. Alt sammen med det formål, at det skal komme kommunens borgere til gode. Vi er blandt landets absolut mest effektive kommuner. Effektiv drift er en nødvendighed, når vi ønsker fortsat at udvikle kommunen til glæde for borgere og virksomheder. Samtidigt er vi underlagt snævre økonomiske rammer og en fortsat voksende befolkning. Oven i dette er det lykkedes endnu engang at finde økonomisk råderum til at sænke vores skatter, så vi er blandt lavest beskattende kommuner. På driftsområderne i 2016 afviger vores resultat fra de budgetterede serviceudgifter med 1 procent. Det svarer til en afvigelse på 37,9 millioner kroner ud af et samlet budget på 3,826 milliarder kroner. Vores regnskabsresultat for anlægsområdet viser en afvigelse på knap 0,5 procent, hvilket svarer til en afvigelse på 1,8 millioner kroner ud af et samlet budget på 370 millioner kroner. Regnskabsresultatet efterlader kommunen med en solid kassebeholdning og en forbedret egenkapital. Samlet set er der tale om endnu et positivt regnskabsresultat. Vi har - helt i tråd med vores målsætninger overholdt både serviceramme og anlægsloft. Igen i år har der været tale om et bredt bidrag til det gode regnskabsresultat. Dette vidner om en tværgående ansvarlighed blandt ledere og medarbejdere overalt i organisationen. Det aftvinger fortsat anerkendelse. Kommunens økonomi er fortsat sund og robust, og overalt i organisationen bidrages der til, at det fortsætter. Tak for indsatsen og god fornøjelse med årsregnskabet. Jørgen Glenthøj Borgmester

6 side 6

7 Finansiel beretning side 7 Finansiel beretning Den finansielle beretning har til formål at præsentere de overordnede økonomiske resultater, herunder rammeoverholdelse både på service og anlæg samt udviklingen i kommunens likviditet og egenkapital i Overordnet set blev regnskabsresultatet for 2016 bedre end planlagt ved budgetvedtagelsen (oprindeligt budget 2016). I forhold til det oprindelige budget 2016 er der tale om en forbedring af kassen med 84,1 mio. kr. fra et budgetteret kassetræk på 102,8 mio. kr. til et kassetræk på 18,7 mio. kr. Kommunen har igen i 2016 overholdt budgettet for både service- og anlægsudgifter (inden for loftet/anlægsrammen), og vil ikke blive ramt af individuelle økonomiske statslige sanktioner. Der var i 2016 mindreudgifter på service på 38,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Kommunens serviceramme (oprindeligt budget) udgjorde 3.844,6 mio. kr. Servicerammen er korrigeret med 1,5 mio. kr. (mindredgifter vedrørende ændret p/l med 3,8 mio. kr., DUT med merudgifter på 3,2 mio. kr. samt andre reguleringer mer merudgifter på 2,1 mio. kr.) til i alt 3.846,1 mio. kr. I forhold til den korrigerede serviceramme, som kommunens serviceudgifter holdes op imod ved vurdering af servicerammeoverholdelse, er der tale om mindreudgifter på 57,8 mio. kr., svarende til 1,5 %. Mindreforbruget på anlæg (inden for anlægsrammen) blev på 1,8 mio. kr. svarende til 0,5%. I forhold til korrigeret budget udviser driftsudgifterne alene en samlet nettomindreudgift på 29,4 mio. kr., hvoraf der som nævnt er mindreudgifter på 38,0 mio. kr. indenfor servicerammen og nettomerudgifter på 8,6 mio. kr. på overførselsområdet (inkl. aktivitetsbestemt medfinansiering). Det er tilfredsstillende at konstatere, at stort set samtlige udvalg har overholdt deres budget og bidraget til en samlet servicerammeoverholdelse. Dette vidner om stor tværgående ansvarlighed i organisationen. Økonomisk råderum i 2016 Med udgangspunkt i resultatet af årets driftsvirksomhed (den strukturelle balance) efter fradrag af udgifter til afdrag på lån, er kommunens råderum til finansiering af anlægsarbejder beregnet: Beløb i mio. kr. Regnskab 2016 Driftsresultat /strukturelle balance -527,8 Afdrag på lån 128,1 Resultat efter afdrag på lån -399,7 Driftsresultat brugerfinansieret område Råderum til finansiering af anlægsarbejder -0,8-400,5 Anlægsarbejder der skal finansieres: Øvrige skattefinansierede anlæg 326,9 Brugerfinansierede anlæg 9,5 Anlægsarbejder i alt 336,4 Indtægter = -, udgifter = + Der har i 2016 været et økonomisk råderum på 400,5 mio. kr. til finansiering af anlægsarbejder. Kommunen har afholdt anlægsudgifter på 336,4 mio. kr. Forskellen mellem det økonomiske råderum og de afholdte anlægsudgifter udgør dermed 64,1 mio. kr. Regnskabsaflæggelsen Kommunens regnskab er aflagt som et udgiftsregnskab, mens omkostningsregnskabet er udeladt (ej obligatorisk). Alle kommunens aktiver (bygninger, grunde, maskiner m.m.) er registreret, værdisat og indregnet i balancen under anlægsaktiver, og der er som hidtil foretaget afskrivninger i anlægskartoteket. I udgiftsregnskabet udgiftsføres hele anskaffelsesprisen i anskaffelsesåret. Udgiftsregnskabet giver således et billede af kommunens likviditetstræk. Regnskabsresultat Der var i 2016 inkl. tillægsbevillinger budgetteret med et overskud på driftsvirksomhed (strukturel balance) på 487,6 mio. kr. Inklusiv anlægsvirksomhed på 300,7 mio. kr. udgør overskuddet 186,9 mio. kr. på det skattefinansierede område (ekskl. nettolånoptagelse og finansforskydninger).

8 Finansiel beretning side 8 I forhold hertil er regnskabsresultatet forbedret med 40,3 mio. kr. vedrørende driftsvirksomhed og forværret med 26,2 mio. kr. vedrørende anlægsvirksomhed. En samlet regnskabsopgørelse over resultatet er vist på side 63. Mer-/mindreudgifter i 2016 Der er i alt en merudgift på 16,3 mio. kr. i forhold til det budgetterede kasseforbrug inkl. tillægsbevillinger. Merudgifterne fordeler sig således: Der er en nettomindreudgift på driften på 29,4 mio. kr. og en nettomerudgift på anlæg på 26,2 mio. kr. Det brugerfinansierede område (Renovation og klimainvesteringer) har nettomindreudgifter på 7,4 mio. kr. På det finansielle område er der en samlet nettomerudgift på 26,9 mio. kr., som skyldes merudgift til afdrag på lån på 1,0 mio. kr., mindrelånoptagelse på 33,5 mio. kr., merudgift på finansforskydninger på 3,2 mio. kr., mindreudgift på renter på 8,5 mio. kr., nettomerindtægt på skatter på 10,8 mio. kr., nettomerudgift vedrørende generelle tilskud og udligning på 10,4 mio. kr. samt mindreudgift vedr. momsudligning på 1,9 mio. kr. Afvigelserne er beskrevet nærmere under de enkelte udvalgsafsnit samt afsnittet om det finansielle område. Lånoptagelse Muligheden for at lånoptage er i lovgivningen begrænset. Dette er i god tråd med at kommunerne i udgangspunktet ikke bør basere indtægtssiden på lånefinansiering, da ydelserne på gælden lægger beslag på fremtidige indtægter og dermed reducerer det fremtidige råderum. Frederiksberg Kommune har i dag en relativ stor langfristet gæld pr. indbygger væsentligst som følge af lån optaget til finansiering af metrobyggeriet. Kommunalbestyrelsen har derfor en målsætning om ikke at optage ny langfristet gæld. Der er dog tilfælde hvor lånefinansiering vurderes hensigtsmæssig, herunder gæld vedr. alment boligbyggeri, hvor ydelserne finansieres af beboerne (via huslejen) samt klimainvesteringer, som er godkendt af Forsyningssekretariatet og efterfølgende finansieres af Frederiksberg Forsyning - via taksterne. Der er i 2016 alene optaget lån på 0,7 mio. kr. til finansiering af resterende anlægsudgifter vedr. de almene plejeboliger på Kastanjehaven. Den langfristede gæld er i 2016 yderligere nedbragt med kr. pr. indbygger (fra kr. til kr.). I 2015 blev gælden nedbragt med kr. pr. indbygger, jf. oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal, side 10 Balancen Egenkapitalen udgør 2,7 mia. kr. og er et udtryk for den værdi, der er tilbage hvis alle tilgodehavender og forpligtigelser bliver indfriet. Den fremkommer væsentligst ved, at der på aktivsiden er indregnet anlægsaktiver for i alt 6,2 mia. kr. og omsætningsaktiver for i alt 1,2 mia. kr. På passivsiden er kommunens hensatte forpligtigelser til tjenestemandspensioner, åremålsansættelser, borgmesterpension og erstatninger indregnet med 2,2 mia. kr. Derudover indgår gældsforpligtigelser med 2,4 mia. kr. I forhold til sidste år er der sket en forbedring af egenkapitalen med 52,1 mio. kr. Forbedringen skyldes væsentligst årets resultat på 200 mio.kr., nedskrivning af gæld vedr. Pensions- og arbejdsskadehensættelser på 124 mio. kr., forøgelse af materielle anlægsaktiver med 84 mio. kr., modsvaret af nedskrivning af finansielle anlægsaktiver med 360 mio.kr. (indskud i fælleskommunale selskaber og regulering af indskud i Landsbyggefonden). Jf. note 9 side 72 er udviklingen i egenkapitalen fra ultimo 2015 til ultimo 2016 vist. Balancen er vist på side 65 Overførsler På driften overføres et mindreforbrug fra 2016 til 2017 på i alt 28,1 mio. kr., hvoraf 27,5 mio. kr. er serviceudgifter og finansieres af afsat pulje i 2017 og 0,5 mio. kr. vedrører F86 som er overførselsudgifter og derfor finansieres af kassen. Under anlæg er der i alt på udgiftssiden overført mindreforbrug på 84,5 mio. kr., der væsentligst skyldes forsinkelser i anlægsprojekterne, hvoraf 79,4 mio. kr. er indenfor anlægsloftet og mindreudgifter på 5,1 mio. kr. er udenfor anlægsloftet. Endvidere er der overført mindreindtægter på 46,9 mio. kr. (også udenfor anlægsloftet). De overførte anlægsudgifter til 2017 indenfor anlægsloftet på 79 mio. kr. betyder tilsvarende udfordring for anlægsrammen i Dette håndteres ved indarbejdelse af en negativ pulje, der løbende i 2017 vil blive udmøntet via omperiodiseringer i de forventede regnskaber, således at det sikres at anlægsloftet overholdes. For yderligere specifikation af overførsler se note 7 side 71.

9 mio. kr. Finansiel beretning side 9 Likviditetsudvikling Likvide beholdninger ultimo regnskabsåret udgør 837,6 mio. kr., hvilket er 14,4 mio. kr. mindre end primo året. Nedbringelsen skyldes et kasseforbrug på 18,7 mio.kr. samt kursregulering (urealiserede kursgevinster, som forøger ultimobeholdningen med 4,3 mio. kr.). Nedenstående viser udviklingen i kommunens likvide beholdninger i Udviklingen i kassebeholdningen i 2016 fremkommer således: Beløb i mio. kr. Skattefinansieret område 200,9 Brugerfinansierede område -8,7 Forskydning i langfristede tilgodehavender -67,9 Afdrag på lån -128,1 Optagelse af lån 0,7 Øvrige finansforskydninger m.v. -15,6 Kursreguleringer likvide aktiver 4,3 Forbrug likvide beholdninger -14,4 Likviditetsoversigt

10 Finansiel beretning side 10 Væsentlige økonomiske nøgletal: Beløb i mio. kr. Regnskab 2012 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Regnskab 2015 Regnskab 2016 Regnskabsopgørelsen (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed -437,7-473,2-587,0-520,8-527,8 Resultat af det skattefinansierede område 40,9-165,6-276,6-195,3-200,9 Resultat af brugerfinansieret område, drift -0,8 1,9-1,9-6,0-0,8 Resultat af brugerfinansieret område, anlæg 5,2 0,7 10,7 14,8 9,5 Balance i mio. kr. Aktiver Anlægsaktiver i alt 6.064, , , , ,8 Omsætningsaktiver i alt 1.040,6 977, , , ,5 - Heraf likvide beholdninger 821,3 744,2 783,3 852,0 837,6 Passiver Egenkapital , , , , ,0 Hensatte forpligtigelser , , , , ,2 Langfristet gæld , , , , ,3 - Heraf ældreboliger -344,0-435,1-423,1-407,5-392,5 Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. -16,6-22,0-28,0-26,9-33,7 Kortfristet gæld -750,5-549,9-624,6-695,0-644,0 Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) Likvide aktiver pr. indbygger (kr.)* Langfristet gæld pr. indbygger (kr.)* Udskrivningsgrundlag pr. indbygger (kr.)* Udskrivningsprocent kommuneskat* 23,1 23,1 22,8 22,8 22,8 Grundskyldspromille* 27,0 27,0 27,0 26,5 25,5 Indbyggertal* * Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, kommunale nøgletal, marts 2017 (opgjort pr )

11 Anvendt regnskabspraksis side 11 Anvendt regnskabspraksis Generelt Kommunens regnskab aflægges i henhold til styrelsesloven og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i Budgetog Regnskabssystem for Kommuner. I Frederiksberg Kommune meddeles driftsbevillinger på udvalgsniveau. Hvert udvalg får tildelt en bruttodriftsbevilling, som de kan prioritere indenfor, suppleret med en særskilt bevilling til det brugerfinansierede område Renovation. Frederiksberg Kommune har i 2015 ændret bevillingsniveauet således at bevillingerne meddeles udvalgene som bruttobevillinger hvilket indebærer, at der til en opgave, som både indebærer udgifter og indtægter, gives såvel en udgiftsbevilling som en indtægtsbevilling. Totalregnskab Frederiksberg Kommunes regnskab er et totalregnskab. Det betyder, at regnskabet omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og passiver vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen yder drifts- og anlægstilskud til. Periodisering af indtægter og udgifter Indtægter og udgifter er henført til det regnskabsår, de vedrører, uden hensyn til betalingstidspunktet. Udgifterne er således medtaget i det år, hvor varen eller ydelsen er modtaget eller præsteret. Indtægterne er henført til det år, hvortil retten dertil er erhvervet. Anlægsinvesteringer periodiseres efter samme princip. Balancen På aktivsiden er der optaget finansielle, immaterielle og materielle anlægsaktiver (undtaget er infrastrukturelle og rekreative aktiver såsom veje og parker) samt fysiske anlæg til salg. Hertil kommer varebeholdninger, tilgodehavender, værdipapirer og likvide beholdninger. Bogføringen af materielle anlægsaktiver, immaterielle anlægsaktiver, varebeholdninger og fysiske anlæg til salg sker direkte på relevante funktioner på hovedkonto 09 med modpost på egenkapitalen. Immaterielle anlægsaktiver værdiansættes til anskaffelsesprisen inkl. alle indirekte omkostninger. Ressourceforbruget skal kunne dokumenteres og have medført en værdiforøgelse. I hovedreglen optages aktiver til anskaffelsesprisen (ekskl. moms). Dog er grunde og ejendomme erhvervet før 1999 optaget til ejendomsværdien. På passivsiden er der optaget tjenestemandsforpligtelser, hensættelser vedr. åremålskontrakter, borgmesterpension og arbejdsskadeerstatninger. Hertil kommer kortfristede gældsforpligtelser (herunder skyldig feriegodtgørelse til tidligere ansatte og ikke fastansatte (men ikke skyldige feriepenge vedr. personale, som har ret til løn under ferie)), langfristede gældsforpligtelser (herunder finansiel leasinggæld) samt nettogæld vedr. fonde, legater og deposita. Bogføringen af finansiel leasinggæld, hensættelser vedr. åremålskontrakter, borgmesterpension og arbejdsskadeerstatninger sker direkte på relevante funktioner på hovedkonto 09 med modpost på egenkapitalen. Finansielt leasede aktiver optages som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. Tjenestemandsforpligtelsen er opgjort ud fra en aktuarmæssig beregning pr (dog er forpligtelsen vedr. tidligere ansatte som er overdraget til SKAT, lærere i den lukkede gruppe og Københavns sporveje). Borgmesterpensionsforpligtelsen er opgjort ud fra en aktuarmæssig beregning pr Arbejdsskader registreres i regnskabet, når Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om erstatning. Afgørelser om fremtidige forpligtigelser henregnes under hensatte forpligtigelser på balancen. Forpligtelsen pr er opgjort ud fra en aktuarmæssig beregning. En opgørelse af verserende retssager er optrykt under eventualrettighedsfortegnelsen, idet udfaldet af retssagerne endnu er meget usikkert. Det skønnes, at disse hverken enkeltvis eller samlet set har væsentlig betydning for kommunens økonomi.

12 Anvendt regnskabspraksis side 12 Aktivgrænse Aktiver til en værdi over kr. (inkl. eventuelle monterings- og installationsomkostninger) og varebeholdninger over 1 mio. kr. og med større forskydninger mellem regnskabsårene optages på balancen. Anlægsaktiver "bunkes" ikke, hvilket vil sige, at aktiver der er anskaffet ifm. en ny- eller ombygning og som ikke hver i sær men tilsammen har en værdi over kr. og som har en vis sammenhæng (eks. inventar) ikke aktiveres. Bunkede aktiver, der er aktiveret jf. tidligere praksis (frem til og med 2009), er ikke fjernet fra balancen, men udgår i takt med at de afskrives. Afskrivning, op- og nedskrivning Afskrivninger foretages lineært over perioder, som varierer efter aktivernes art. Institutionsbygninger og beboelsesejendomme afskrives i reglen over år, administrationsbygninger over 50 år. Tekniske installationer såsom varme, el og elevatorer, samt større specialudstyr eller køretøjer afskrives over perioder på 5-30 år. Inventar, herunder diverse IT-udstyr, afskrives over 3-10 år. Afskrivning foretages fra anskaffelsestidspunktet. Igangværende anlægsprojekter afskrives ikke, men optages på balancen med det samlede forbrug ultimo året. Dog afskrives anlæg fra ibrugtagningstidspunktet, uanset om anlægget er afsluttet. Aktiver opskrives i udgangspunktet ikke. Nedskrivning finder kun sted i tilfælde af varig forringelse af aktivets værdi. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Frederiksberg Kommune har fra årsregnskab 2015 ændret i opstillingsformen af udvalgstabeller, regnskaboversigten og regnskabsopgørelsen som følge af ændret bevillingsniveau fra netto- til bruttobevillinger.

13 Bolig- og Ejendomsudvalget side 13 Bolig- og Ejendomsudvalget Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens ejendomme og grunde for så vidt de ikke er stillet til rådighed til formål, der henhører under andre udvalg. Udvalget varetager kommunens myndighedsopgaver i henhold til boliglovgivningen, herunder kommunens opgaver på byfornyelsesområdet. 2 % af de samlede bruttodriftsudgifter 1 % af det samlede personale Resultat På udvalgets område har der samlet været nettomindreudgifter på driften på 0,3 mio. kr., som dækker over nettomerudgifter på serviceudgifterne på 1,5 mio. kr., og nettomindreudgifter på 1,8 mio. kr., på overførselsudgifterne. På anlægssiden er der mindreudgifter på 9,2 mio. kr. og mindreindtægter på 1,5 mio. kr. De nærmere årsager til afvigelserne følger nedenfor. Serviceudgifter og Overførselsudgifter Tabel 1: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2016 pct. Bolig- og U Ejendomsudvalget, i alt I Serviceudgifter U I Byfornyelse U Ejendomme U I Grundarealer U I Overførselsudgifter U I Byfornyelse U I Ejendomme U I Afvigelser Serviceudgifter Byfornyelse Aktiviteten udviser mindreudgifter på 0,4 mio. kr., som primært skyldes, at der ikke er betalt ungdomsboligbidrag til Betty Nansen eller Nordre Fasanvej 209, som er forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan. Ejendomme Aktiviteten udviser nettomerudgifter på 1,9 mio. kr., der skyldes tiltag for at udnytte kommunens serviceramme herunder indkøb af ventilationsanlæg til lager. Grundarealer Aktiviteten udviser et nettomerindtægter på 0,1 mio. kr.

14 Bolig- og Ejendomsudvalget side 14 Overførselsudgifter Byfornyelse Aktiviteten udviser ingen nettoafvigelse. Ejendomme Aktiviteten udviser nettomindreudgifter på 1,9 mio. kr., der skyldes lavere udgifter vedr. kommunens ældreboliger administreret af DAB. Anlæg Tabel 2: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2016 pct. Bolig- og Ejendomsudvalget, U i alt I Byfornyelse U I Ejendomme U I Afvigelser Byfornyelse På byfornyelsesprojekterne er der på udgiftssiden mindreudgifter for 5,7 mio. kr., og mindreindtægter for 1,5 mio. kr. Generelt gælder det for delprojekterne under byfornyelsen, at de er styret ud fra en betragtning om, at forsøge at overholde den overordnede ramme til byfornyelse, frem for at overholde det enkelte projekts årsbudget, for dermed at sikre optimal udnyttelse af anlægsrammen. Det betyder, at enkelte projekter er fremrykket, når det har vist sig, at andre projekter er blevet forsinkede. Mindreudgifterne på 5,7 mio. kr. skyldes primært forsinkelser vedr. Nordre Fasanvej 136, hvor det endelige byggeregnskab mangler godkendelse, samt Gårdanlæg Karre 4, som er i høring ved beboerne og forventes igangsat i Forskydninger i anlægsudgifter imellem årene har medført en mindreindtægt på byfornyelsesprojekterne på 1,5 mio. kr., idet der hjemtages statsrefusion i forhold til de afholdte udgifter. Ejendomme Under aktiviteten Ejendomme er der på udgiftssiden mindreudgifter på 3,5 mio. kr. Mindreudgifterne skyldes primært lavere udgifter til at udbedre AT-påbud på 1,5 mio. kr. Der er i 2016 kun iværksat et projekt vedr. AT-påbud. Derudover blev det medio 2016 besluttet at udskyde en række delprojekter under Pulje til planlagt vedligehold af kommunens ejendomme og Pulje til rådhusarbejder for at sikre overholdelse af anlægsrammen. Tillægsbevillinger Udvalget har i 2016 fået tillægsbevilget merudgifter på 0,6 mio. kr. og merindtægter på 5,0 mio. kr. på driftssiden. På anlægssiden er der tillægsbevilget mindreudgifter på 1,6 mio. kr. og mindreindtægter på 4,0 mio. kr. Overførsler Fra 2015 til 2016 er der under anlæg overført mindreudgifter på 11,7 mio. kr. og mindreindtægter på 8,4 mio. kr., svarende til nettomindreudgifter på 3,3 mio. Fra 2016 til 2017 er der under anlæg overført mindreudgifter på 7,0 mio. kr. og mindreindtægter på 4,2 mio. kr., svarende til nettomindreudgifter på 2,8 mio. kr.

15 Undervisningsudvalget side 15 Opfølgning på indholdsmål Tabel 3: Målsætning By- og Boligområder Mål: Sikre et tilstrækkeligt udbud af attraktive og tidssvarende boliger Resultat: Der er i 2016 gennemført 4 byfornyelsesprojekter beliggende på Godthåbsvej 36, Kr. Prinsesse Sofies Vej 8-12/Holger Danskes Vej 65-67, Holger Danskes Vej og Nordre Fasanvej 203. Mål: Byfornyelse af de dårligste gårdrum og ejendomme Resultat: Der er i 2016 etableret ét fælles gårdanlæg i Karré 16, afgrænset af Langelandsvej 1-19, Langelands Plads 1-5, Bentzonsvej 2-22 & Nyelandsvej Der er samme år givet tilsagn til i alt 5 byfornyelsesprojekter beliggende på Falkoner Allé 60-62, Gl. Kongevej 172, Hollændervej 17, Hillerødgade og Holger Danskes Vej Mål: Sikre flere grønne friarealer Resultat: Der er i øjeblikket 2 gårdprojekter undervejs på Frederiksberg. Det ene er Karré 4, beliggende mellem Kr. Prinsesse Sofies Vej 2-12, Holger Danskes Vej og Godthåbsvej Udfærdigelsen af endeligt gårdprojekt er sket ultimo 2016 og er i øjeblikket i høring blandt beboere og ejere for kommentarer og eventuelle indsigelser. Herefter skal gårdprojektet i foråret 2017 forelægges Bolig- og Ejendomsudvalget og Kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse. Den efterfølgende etablering af selve gårdanlægget er tidsmæssigt projekteret til at blive igangsat i starten af sommeren 2017 med en estimeret anlægsperiode på ca. 5-6 måneder. Det andet gårdprojekt er Karré 41, beliggende Nordre Fasanvej og Mariendalsvej Kommunalbestyrelsen har givet tilsagn til, at der udarbejdes et projektforslag, og det er planen, at forslaget skal i udbud i foråret Under den forudsætning at projektforslaget bliver endelig godkendt, vil etablering af gårdanlægget kunne iværksættes i sommeren 2018.

16 Undervisningsudvalget side 16 Undervisningsudvalget Undervisningsudvalget har ansvaret for kommunens aktiviteter på undervisningsområdet. Under udvalget budgetlægges: Undervisning, Tandpleje, Ungdomsuddannelser og Ungeområdet. Resultat På udvalgets område har der været mindreudgifter på driften for 15,2 mio. kr. Mindreudgifterne svarer til 1,9 pct. af budgettet. På anlægssiden har der netto været merudgifter for 1,1 mio. kr. 15% af de samlede driftsudgifter 21 % af det samlede personale Serviceudgifter Tabel 1: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2016 pct. Undervisningsudvalget, U i alt I Service U I Undervisning U I Tandpleje U I Ungdomsuddannelser U I Unge U I Afvigelser Undervisning Aktiviteten Undervisning udviser netto mindreudgifter på 12,2 mio. kr. De væsentligste afvigelser på denne aktivitet er som følger: Skoler udviser mindreudgifter på 7,0 mio. kr. og mindreindtægter på 1,2 mio. kr. Netto 5,8 mio. kr. Decentralt (skoler og koloni) er der mindreudgifter på 3,7 mio. kr. og merindtægter på 0,1 mio. kr., svarende til 0,9 pct. af den decentrale ramme. På centrale konti er der mindreudgifter på i alt 3,4 mio. kr. og 1,4 mio. kr. i mindreindtægter. Netto 2,0 mio. kr. Mindreudgifterne og mindreindtægterne ligger primært under Puljer og projekter (inklusive decentralt finansierede projekter). De eksternt finansierede projekter overføres til I det korrigerede budget 2016 var forudsat en aktivitet på 7277 elever og 326 klasser. Den faktiske, gennemsnitlige aktivitet i 2016 har været 7274 elever og 325 klasser. Heraf var 590 pladser salg til andre kommuner. Frederiksberg Kommune købte 331 pladser i andre kommuners folkeskoler i Herudover er der køb af undervisning til plejebørn og støtte i almen folkeskole, i alt 23,2 årselever i samt udgifter til Syge- og hjemmeundervisning til i alt 28 elever. Fællesrådgivningen for Børn og Unge udviser nettomindreudgifter på 0,2 mio. kr., svarende til 0,6 pct. af den decentrale ramme. Skolefritidsordninger udviser mindreudgifter på 3,0 mio. kr. og 0,4 mio. kr. i mindreindtægter. Netto 2,6 mio. kr. Mindreudgifterne består hovedsageligt af mindreudgifter til fripladser og søskendetilskud på i alt 2,0 mio. kr., og decentrale institutioners mindreudgifter på i alt 1,2 mio. kr.

17 Undervisningsudvalget side 17 Disse modsvares af merudgifter på øvrige centrale konti på i alt 0,2 mio. kr. Mindreindtægterne på 0,4 mio. kr. er fra forældrebetaling. I det korrigerede budget 2016 var forudsat en aktivitet på 3292, hvilket svarer til den faktiske, gennemsnitlige aktivitet i Disse tal er inklusiv salg af pladser til børn fra anden kommune. Kommunen solgte i gennemsnit 132 pladser i Samtidig købte kommunen i gennemsnit 19 pladser i Befordring af elever udviser mindreudgifter på 0,1 mio. kr. Dette skal ses i lyset af mindreudgifter til køb af specialundervisning i kommunale og private tilbud i andre kommuner. Specialundervisning udviser mindreudgifter på i alt 2,5 mio. kr., hvoraf 2,2 mio. kr. er mindreudgifter til køb af specialundervisning udenfor kommunen. Herudover er der merindtægter på 1,1 mio. kr. som skyldes mellemkommunale salgsindtægter vedrørende en enkelt elev i 2015 og 2016 (i alt 1,2 mio. kr). Der er i 2016 givet tillægsbevillinger på 8,9 mio. kr. Mindreudgifterne og merindtægterne skal ses i denne sammenhæng. Der er købt specialundervisning udenfor kommunen til i alt 74 helårselever, heraf 9 elever i regionale tilbud, 29 elever i kommunale tilbud, og 36 helårselever i private tilbud. Der er herudover afholdt udgifter til 53 børn i specialfritidstilbud. Der har været 178,2 elever i kommunens specialskoler. Heraf er i alt 18,4 pladser solgt til andre kommuner. Bidrag til statslige og private skoler svarer stort set til det korrigerede budget. Der er afholdt udgifter for 1957 elever i privatskole og 646 elever i privat SFO. Efterskoler og ungdomskostskoler udviser mindreudgifter på i alt 0,1 mio. kr. svarende til 0,6 pct.. Der er afholdt udgifter til 222 elever. Tandpleje Aktiviteten Tandpleje udviser mindreudgifter på 0,3 mio. kr., og mindreindtægter på 0,1 mio. kr. Netto mindreudgifter på 0,2 mio. kr. svarende til 0,6 pct. af den decentrale ramme. Ungdomsuddannelse Aktiviteten Ungdomsuddannelse udviser merudgifter på 0,1 mio. kr. og merindtægter på 0,2 mio. kr. Ungdomsskole balancerer netto, som består af mindreudgifter på 0,2 mio. kr. og merindtægter på 0,2 mio. kr. Produktionsskoler balancerer. Der er afholdt udgifter for i alt 116 elever. Forberedende voksenuddannelse for unge under 18 år udviser mindreudgifter på i alt 0,1 mio. kr. Der er afholdt udgifter til 9 elever i Unge Aktiviteten Unge udviser nettomindreudgifter på 2,7 mio. kr. Heraf mindreudgifter på 2,1 mio. kr. og merindtægter på 0,6 mio. kr. De væsentligste afvigelser på denne aktivitet er som følger: Klubber balancerer netto. Heraf merudgifter på 0,6 mio. kr. og merindtægter på 0,6 mio. kr. Merudgifterne på i alt 0,6 mio. kr. består primært af merudgifter på fælleskonti på i alt 1,4 mio. kr. (som delvis modsvares af mindreudgifter under SSP og Gadepiloter), merudgifter decentralt på 0,5 mio. kr. og mindreudgifter til køb af pladser i andre kommuner, samt søskendetilskud og fripladser på i alt 1,3 mio. kr. Mindreindtægterne på i alt 0,6 mio. kr. består primært af færre indtægter fra salg af pladser på 0,3 mio. kr., merindtægter fra forældrebetaling på 0,1 mio. kr. og merindtægter decentralt på 0,8 mio. kr. I det korrigerede budget 2016 var forudsat en aktivitet på 2802 indmeldte i fritidsklub og 589 indmeldte i ungdomsklub. Den faktiske, gennemsnitlige aktivitet i 2016 har været på 2816 indmeldte i fritidsklub og 602 indmeldte i ungdomsklub. Kommunen solgte i gennemsnit 370 fritidsklubpladser og 82 ungdomsklubpladser i Samtidig købte kommunen i gennemsnit 106 fritidsklubpladser og 14 ungdomsklubpladser i SSP og Gadepiloter udviser mindreudgifter på 2,7 mio. kr. Heraf vedrører 1,9 mio. kr. Forebyggelse af indtrængen og hærværk på skolerne. Disse søges overført til Herudover er der mindreudgifter på 0,8 mio. kr., som modsvares af merudgifter på fælleskonti under Klubber.

18 Undervisningsudvalget side 18 Anlæg Tabel 2: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2016 pct. Undervisningsudvalget, U i alt I Undervisning U Tandpleje U Unge U Afvigelser Undervisning Aktiviteten Undervisning udviser samlet merudgifter på 2,4 mio. kr. Dette skyldes merudgifter på en række projekter: Skolen på Grundtvigsvej (1,2 mio. kr.), merudgifterne skyldes, at byggeriet er marginalt foran den forventede betalingsplan. Lindevangsskolen, udbygning (1,0 mio. kr.), merudgifterne skyldes ligeledes, at byggeriet er marginalt foran den forventede tidsplan. Skole-IT (0,8 mio. kr.), merudgifterne skyldes, at flere udgifter til lockers end forventet faldt allerede i Indretning af 12 faglokaler (0,3 mio.kr.), merudgifterne skyldes en fejldisponering hos rådgiver. Skolen på Duevej, udbygning (0,1 mio. kr.), merudgifterne skyldes, at byggeriet er marginalt foran den forventede betalingsplan. Merudgifterne modsvares af mindreudgifter på følgende projekter: Ramme til skoleforlig, Skolen ved Søerne, Niels Ebbesens Vej (0,5 mio. kr.). Mindreudgifterne skyldes, at udgifter til ekstern rådgivning først falder i Pavilloner Frederiksberg Ny Skole (0,4 mio. kr.), mindreudgifterne skyldes, at reetableringsudgifterne blev mindre end forventet og Depotbygning Bülowshallen (0,2 mio. kr.), mindreudgifterne skyldes, at udgift til facadearbejde først falder i Herudover er der en række mindre afvigelser, der samlet giver merudgifter på 0,1 mio. kr. Størstedelen af de nævnte projekter vedrører ikke-afsluttede projekter, der fortsætter i Dog afsluttes projektet omkring etablering af Pavilloner Frederiksberg Ny Skole. Unge Aktiviteten Unge udviser samlet mindreudgifter på 1,3 mio. kr. Dette udgøres primært af mindreudgifter på Klub på J.M. Thielesvej 4 etager (0,9 mio. kr.), mindreudgifterne skyldes, at der kun er blevet brugt midler på rådgivning, selve byggeriet påbegyndes først i Tillægsbevillinger Udvalget har i 2016 fået tillægsbevilget merudgifter på 32,0 mio. kr. og merindtægter på 18,2 mio. kr. på driftssiden. På anlægssiden er der tillægsbevilget merudgifter på 38,0 mio. kr. Overførsler Fra 2015 til 2016 er der overført mindreudgifter på 0,1 mio. kr. på driften og mindreudgifter på en række anlægsprojekter på i alt 24,9 mio. kr. Fra 2016 til 2017 er der overført mindreudgifter på 10,1 mio. kr. på driften og nettomindreudgifter under anlæg på i 1,0 mio. kr.

19 Undervisningsudvalget side 19 Opfølgning på indholdsmål Tabel 3: Målsætning Folkeskolereformen udmøntes frem mod 2020 med afsæt i de fire Frederiksberg-principper 1. Fokus på fremdrift i læring 2. Skolen ud i verden, verden ind i skolen den åbne skole 3. Skolen er tryg, motiverende og aktiverende, og 4. Fælles ansvar for børnenes udvikling Reformen betyder et intensiveret samarbejde på tværs af skole, SFO og klub, der skal understøttes organisatorisk. Medarbejderne i SFO og klub skal fremover indgå i den understøttende undervisning. Der er fra skoleåret 2014/15 etableret én samlet skoleledelse, hvori SFO og klub indgår. Undervisningsudvalget har fastlagt tre overordnede målsætninger for de kommende år, se uddybning nedenfor: Indholdsmål 1.Inklusion Den nationale målsætning for inklusion indebærer, at 96% af de undervisningspligtige i 2015 skal være inkluderet i de almene undervisningstilbud. Undervisningsudvalget vedtog i april 2013 en inklusionsstrategi, der bygger på følgende tiltag: 1. Tiltag der mindsker eksklusion fra almenområdet 2. Tiltag der muliggør en tilbagevenden fra specialområdet til almenområdet 3. Tiltag der kompetenceudvikler medarbejdere og sikrer systematisk vidensdeling 4. Støttetiltag til medarbejdere der arbejder med børnene Der er i overensstemmelse med strategien vedtaget en finansieringsmodel, der understøtter inklusion med en fireårig indfasning, igangsat kompetenceudvikling samt indsats for at etablere inkluderende miljøer på alle skoler. Resultat: Undervisningsudvalget besluttede den 3. november 2014 (sag 158), at der i 2016 skulle gennemføres en ny evaluering af inklusionsstrategien. Undervisningsudvalget behandlede den 21. november 2016 en evaluering der viste, at det overordnet set går godt med inklusion på Frederiksberg, men at der på en række områder, som forventeligt, stadig er udviklingspotentiale. Jf. det nationale inklusionseftersyn er der tale om et "langt sejt træk" uden nogen "quick fix". KL s skolenøgletal viser at seggregeringsgraden i folkeskolen var faldet fra 4,1 procent i juni 2015 til 4,0 procent i juni Indholdsmål 2. Ungdomsuddannelse Den nationale målsætning for ungdomsuddannelse indebærer, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Frederiksberg Kommunes analyse har afdækket fire indsatsområder: 1. Styrke motivationen for skolegang 2. Løfte eleverne fagligt 3. Styrke de unges selvstændighed og ansvarsfølelse 4. Styrke vejledningsindsatsen. For at styrke handlegrundlaget har Undervisningsudvalget godkendt, at der indkøbes specialkørsler fra Danmarks Statistik, der muliggør en løbende opfølgning og samtidig har identificeret de vigtigste indsatsområder. Fra 2015 fokuseres vejledningsindsatsen efter en model, hvor ressourserne i Ungdommens Uddannelsesvejledning fokuseres på de 20% med de svageste forudsætninger. Resultat: Undervisningsudvalget og Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget har styrket samarbejdet om, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang får en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Med etableringen af Frederiksbergs Uddannelsesråd, der holdt sit første møde 24. november 2014, er samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne styrket. Andelen af unge

20 Undervisningsudvalget side 20 der seks år efter endt skolegang forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse, lå i 2014 på 77,5 procent svarende til landsgennemsnittet. Andelen af unge, der 9 måneder efter endt 9. eller 10. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, var 74,2 procent af afgangseleverne i skoleåret 2012/13 til 74 procent af afgangseleverne i skoleåret 2013/14. Undervisningsudvalget fik en samlet oversigt til mødet 20. februar Indholdsmål 3. Et trygt lokalområde Frederiksberg skal fortsat opleves som et trygt sted af bo og færdes. Kommunalbestyrelsen tiltrådte i 2012 KRIM-planen der, med afsæt i en niveaudeling af de unge, sikrer at SSP kan reagere med den rette indsats. I 2015 er SSP-indsatsen decentraliseret, så den er forankret i netværksgrupper omkring den enkelte skole. Resultat: En kortlægning af samarbejdet mellem Frederiksberg Kommune og Politiet den 22. november 2016 viste et meget fintmasket samarbejde på både politisk og administrativt niveau. Resultaterne er ikke udeblevet. Antallet af sigtelser mod unge under 18 er for nedadgående, fra 41 sager i 2013 til 34 sager i 2016 jævnfør seneste kredsrådsanalyse fra Politiet der generelt viser et faldende kriminalitetsbillede på Frederiksberg. Undervisningsudvalget indstillede den 20. februar 2017 en revideret KRIM-plan til Kommunalbestyrelsens godkendelse.

21 Sundheds- og Omsorgsudvalget side 21 Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget har ansvaret og prioriterer indsatsen for kommunens aktiviteter på sundhedsog omsorgsområdet. Under udvalget budgetlægges aktiviteterne: Omsorgstilbud, hjælpemidler, sundhed samt aktivitetsbestemt medfinansiering. 23 % af de samlede driftsudgifter 23 % af det samlede personale Resultat På Sundheds- og Omsorgsudvalgets område har der i 2016 været nettomindreudgifter på driften på 14,6 mio. kr. Dette dækker over netto mindreudgifter på 10,3 mio. kr. på overførselsudgifter og netto mindreudgifter på 4,3 mio. kr. på serviceudgifter svarende til en afvigelse på 0,5 pct. af det korrigerede budget. På anlægssiden er der samlede mindreudgifter på 3,8 mio. kr., som vedrører anlægsprojekter, der fortsætter ind i 2017, placeret under omsorgsområdet. De nærmere årsager til afvigelserne følger i næste afsnit. Serviceudgifter og Overførselsudgifter Tabel 1: For- brugs kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse 2016 bevillinger budget 2016 pct. Sundheds- og U Omsorgsudvalget, i alt I Service U I Omsorg U I Hjælpemidler U I Sundhed U I Overførsler U I Omsorg U I Hjælpemidler U I Aktivitetsbestemt medfinansiering U Afvigelser Serviceudgifter Nettomindreudgifterne på serviceudgifter består af merudgifter på 1,8 mio. kr. og merindtægter på 6,1 mio. kr. Merindtægterne skyldes dog tekniske fejlbudgetteringer mellem udgifter og indtægter på institutionsrammerne og på de mellemkommunale betalinger, og mindreudgifterne vedrører derfor primært afvigelser på udgiftssiden, uddybet nedenfor. Afvigelserne på udgiftssiden, hovedsageligt relateret til merudgifter på aktiviteten Omsorg, vedrører dels hjemmeplejeområdet med 1,6 mio. kr. på myn-

22 Sundheds- og Omsorgsudvalget side 22 dighedsbudgettet til køb af hjemmepleje. Mindreudgifter på Hjælpemidler vedrører især, at det kun har været muligt at anvende 1 mio. kr. af det fremskudte budget på 2 mio. kr., som blev bevilget i forbindelse med 3. forventet regnskab medio december Mindreudgifterne på Sundhed på 1,8 mio. kr. skyldes især forsinkelse i projektet Praksisplan i KKR (Kommune Kontakt Rådet) regi. Omsorg Aktiviteten Omsorg udviser netto mindreudgifter på 0,3 mio. kr. De væsentligste afvigelser er som følger: Hjemmeplejeområdet udviser mindreudgifter på 0,3 mio. kr. Dette skyldes primært regnskabsresultaterne på køb af hjemmepleje og hjemmesygeplejen. På køb af hjemmepleje har der isoleret set været merudgifter på 1,6 mio. kr., mens der ses mindreudgifter på vaskeri- og indkøbsordningen samt mellemkommunal køb og salg af hjemmepleje på i alt 1,5 mio. kr. Den kommunale hjemmepleje styres efter BUMmodellen, hvor institutionen styrer sit udgiftsbudget på baggrund af et indtægtsbudget, der afhænger af den aktivitet visitationen bestiller hos Den kommunale hjemmepleje. Den leverede hjemmepleje varierer henover året og fra år til år, hvorfor der er stor usikkerhed omkring institutionens budget helt frem til regnskabsafslutningen. Samtidigt er det en betingelse, at Den kommunale hjemmepleje altid skal kunne levere de ydelser, som visitationen bestiller, hvilket udfordrer den kommunale hjemmeplejes tilpasning af udgiftsbudget, når aktiviteten falder. I 2016 var der et merforbrug hos Den kommunale hjemmepleje på hjemmeplejeydelserne på 1,8 mio. kr. Dette modsvares dog af et mindreforbrug på sygeplejen på 1,9 mio. kr. Dermed overholder hjemmeplejen under ét sit budget. Boligtilbud udviser under serviceudgifter netto merudgifter på 0,5 mio. kr., der dækker over en række modsatrettede bruttoafvigelser på området. På de kommunale plejecentre er der samlet mindreudgifter på 1,4 mio. kr. De selvejende plejecentre havde netto merudgifter på 1,6 mio. kr., hvilket primært relateres til nedlukningen af den selvejende institution Ingeborggården og Akaciegårdens tilbageflytning til moderniseret plejecenter. Derudover er der mindreindtægter fra husleje på plejecentre efter serviceloven på 0,9 mio. kr. Endelig er der en række mindre afvigelser på forskellige puljer, der samlet set giver mindreudgifter på 0,8 mio. kr. Øvrige tilbud udviser netto mindreudgifter på 0,1 mio. kr. som hovedsagelig relateres til tandplejeordningen. Aktivitetstilbud for ældre udviser netto mindreudgifter på 0,2 mio. kr., som kan henføres til køb af aktivitetstilbud for ældre i andre kommuner. Døgntilbud udviser et forbrug i balance med budgettet. Døgnrehabiliteringsenheden balancerede igen i 2016 efter flere år med merforbrug grundet en målrettede indsats på området. Sundhed Aktiviteten Sundhed udviser netto mindreudgifter på knap 1,8 mio. kr. Afvigelserne kan primært henføres til følgende opgaver. Genoptræningsområdet har netto mindreudgifter på 0,2 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes mindreudgifter på Ambulant Specialiseret Genoptræning. Ambulant Specialiseret Genoptræning er en genoptræningsydelse, som visiteres og leveres af hospitalerne, hvor kommunen afholder hele udgiften. Der er indgået et tæt samarbejde med Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler omkring optimering af genoptræningsydelser og bedre samspil. Sundhedsfremme og Forebyggelse har netto mindreudgifter på 1,7 mio. kr., som primært relaterer sig Praksisplanen, hvor aktiviteterne er udskudt til Hospice udviser mindreudgifter på 0,2 mio. kr. Begrundelsen for mindreforbruget er, at der kan være store udsving i afregningerne. Ældremilliarden Sundheds- og Omsorgsudvalget fik i 2016 godkendt ansøgningen til ministeriet vedr. overførsel af uforbrugte midler fra Ældremilliarden i Midlerne blev fuldt ud anvendt i Værdighedsmilliarden På Sundheds- og Omsorgsudvalgets område har der været budgetteret med aktiviteter vedrørende værdighedsmilliarden på 16,1 mio. kr. i Midlerne er fuldt ud anvendt i 2016.

23 Sundheds- og Omsorgsudvalget side 23 Overførselsudgifter På Sundheds- og Omsorgsudvalgets overførselsudgifter er der samlet mindreudgifter på 10,3 mio. kr., hvoraf 9,0 mio. kr. relateres til Aktivitetsbestemt medfinansiering. Der er i 2016 tilført området 15,0 mio. kr. til at dække forventede merudgifter på området. I efteråret er et nyt system blevet introduceret på en række hospitaler, hvilket har skærpet usikkerheden omkring afregning af ydelser. Dette kan være en af grundene til, at der i flere kommuner ses faldende udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering. De resterende 1,2 mio. kr. i mindreudgifter skyldes refusioner for særligt dyre enkeltsager. Anlæg Tabel 2: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse For- brugs bevillinger budget 2016 pct. Sundheds- og U Omsorgsudvalget, i alt I Omsorg U I Afvigelser Omsorg Anlægsprojekterne i 2016 på Sundheds- og Omsorgsudvalget vedrørte primært plejeboligmoderniseringen, samlingen af døgnrehabiliteringen på hospitalsgrunden og renoveringen af de beskyttede boliger på Lauritz Sørensens vej. Der er mindreudgifter på udgiftssiden på 6,2 mio. kr. De afsluttede anlægsprojekter balancerer overordnet set, hvorfor mindreudgifterne hovedsageligt vedrører anlægsprojekter, som fortsætter ind i Det drejer sig om døgnrehabiliteringen, hvor der udestår anskaffelser og mindre etableringsudgifter for 1,2 mio. kr., boligerne på Lauritz Sørensens vej, hvor 2,3 mio. kr. videreføres til restaurering i 2017, samt plejeboligprojekterne Akaciegården og OKhuset Lotte (Borgmester Fischers Vej). Akaciegården er moderniseret, men der udestår mangeludredning og afhjælpning, hvorfor der endnu udestår betalinger. OK-huset Lotte er forsinket. Mindreudgifterne vedrørende de to projekter udgør ca. 2 mio. kr. De resterende mindreudgifter på 0,7 mio. kr. stammer fra flere mindre projekter. På indtægtssiden mangler der et servicearealtilskud fra staten på 2,4 mio. kr. på grund af forsinkelsen vedrørende OK-huset Lotte. Tillægsbevillinger Udvalget har i 2016 fået tillægsbevilget nettomerudgifter på 9,6 mio. kr. på driftssiden, hvoraf en nettomindreudgiftsbevilling på 7,1 mio. kr. er serviceudgifter og en nettomerudgiftsbevilling på 16,7 mio. kr. er overførselsudgifter. På anlægssiden er der tillægsbevilget merudgifter på 8,6 mio. kr. og merindtægter på 4,8 mio. kr. svarende til en nettomerudgift på 3,8 mio. kr. Overførsler Fra 2015 til 2016 er der overført mindreudgifter på 1,7 mio. kr. under drift og hhv. merudgifter på 4,2 mio. kr. og mindreindtægter på 4,8 mio. kr. under anlæg. Fra 2016 til 2017 er der overført mindreudgifter på 0,2 mio. kr. under drift og hhv. mindreudgifter på 6,6 mio. kr. og mindreindtægter på 2,4 mio. kr. under anlæg.

24 Sundheds- og Omsorgsudvalget side 24 Opfølgning på indholdsmål Tabel 3: Målsætning Indholdsmål 1: Tryghed hjælp når behovet opstår Et af hovedmålene i Frederiksberg Kommunes ældrepolitik er: Tryghed hjælp når behovet opstår På dette område har Sundheds- og Omsorgsudvalget vedtaget konkrete mål. To centrale skal nævnes her: Nødopkald og ventetid til plejebolig: Mindst 90 pct. af nødopkaldene skal have en responstid af en hjemmesygeplejerske på højst 30 minutter. Kilde: Sundheds- og Omsorgsudvalget 20/ pkt. 95. Resultat: Målet er opfyldt, se Resultatrapport på Ældreområdet, Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 20/ punkt 14. Ventetiden til en plejebolig skal maksimalt være på 2 måneder uanset om borgeren har et specifikt ønske til en plejebolig eller ej. Kilde: Sundheds- og Omsorgsudvalget 31/ pkt. 30. Resultat: Målet er opfyldt for borgere med plejeboliggaranti dvs. borgere uden et specifikt ønske, hvor der er et lovkrav om, at der skal gives et tilbud indenfor 2 måneder. Borgere med et specifikt ønske er ikke omfattet af plejeboliggarantien. Der aflægges løbende status for ventetiden for både borgere med og uden et specifikt ønske i Resultatrapporten på ældreområdet. Se Resultatrapport på Ældreområdet, Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 20/ punkt 14. Der følges løbende op på ovenstående mål i resultatrapporter, som forelægges for Sundheds- og Omsorgsudvalget kvartalsvist. En række vedtagelser i budget 2016 understøtter dette indholdsmål. Det er f.eks tiltaget om Større effekt af aktivitetscentrene og en del af forslagene under den fælles overskrift En hjemmepleje målrettet effekt for borgeren. Indholdsmål 2: Aktiv og selvhjulpen længst muligt Et andet hovedmål i Frederiksberg Kommunes ældrepolitik er: Aktiv og selvhjulpen længst muligt. En overordnet indikator for dette mål er: Andelen af ældre borgere, som har kontakt med og modtager hjælp fra et kommunalt tilbud. Kilde: Resultatrapporterne Derudover skal hverdagsrehabiliteringsindsatsen fremhæves. I regi af hverdagsrehabilitering, dvs. gennemføres træning med det mål, at ældre genvinder og/eller vedligeholder færdigheder. Konkrete indikatorer på hverdagsrehabilitering er: Antal og andel med en positiv effekt af TTH-træning efter 3, 6, 9 og 12 måneder. Gennemførte TTH-forløb Kilde: Resultatrapporterne En række vedtagelser i budget 2016 understøtter dette indholdsmål. Det er særligt tiltagene, som er samlet under den fælles overskrift En hjemmepleje målrettet effekt for borgeren. Men også tiltaget om hverdagsrehabilitering i hjemmesygeplejen understøtter målsætningen aktiv og selvhjulpenhed.

25 Sundheds- og Omsorgsudvalget side 25 Resultat: Der er redegjort nærmere for målopfyldelsen i Resultatrapport for ældreområdet nr , se Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 20/ punkt 14. Der følges løbende op på ovenstående mål i resultatrapporter, som forelægges for Sundheds- og Omsorgsudvalget kvartalsvist. Indholdsmål 3: Det nære sundhedsvæsen Frederiksberg Kommune arbejder målrettet med at videreudvikle det lokale sundhedsvæsen sådan, at sundhedsindsatsen bærer præg af sammenhæng og kvalitet, ligesom sundhedsindsatsen i højere grad integreres i tværgående indsatser særligt, i forbindelse med social- og beskæftigelsesområderne. Kilde: Sundheds- og Omsorgsudvalget 5/ pkt. 47. To centrale indikatorer for dette arbejde er: Udviklingen i antallet af ventedage efter færdigbehandling på et sygehus Udviklingen i akutte forebyggelige indlæggelser. Blandt vedtagelserne i budget 2016 er det bl.a. forslaget om en mere effektiv indsats mod inkontinens samt konsolidering af Døgnrehabiliteringsenheden Valby/Lioba på hospitalsgrunden, som understøtter dette indholdsmål. Resultat: Der er redegjort nærmere for målopfyldelsen i Resultatrapport for ældreområdet nr , se Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 20/ punkt 14. Der følges løbende op på ovenstående mål i resultatrapporter, som forelægges for Sundheds- og Omsorgsudvalget kvartalsvist. Indholdsmål 4: Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik Kommunalbestyrelsen godkendte d. 20. april 2015 Frederiksberg Kommunes nye Sundhedspolitik Visionen som ligger til grund for Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik er: Borgere på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår. Sundhedspolitikken indeholder fire indsatsområder: Sundhed for alle, der handler om at sikre, at alle har de samme muligheder for at leve et sundt liv, og at der skal være større lighed i sundhedstilstanden på tværs af sociale og økonomiske forskelle. Fællesskaber, der handler om hvordan de fællesskaber, vi deltager i, påvirker vores sundhed, og hvordan Frederiksberg Kommune kan arbejde for at styrke borgernes mentale sundhed og trivsel. Familier, der handler om at skabe gode rammer for børn og unges sundhed. Byrum, der handler om byens rum som omdrejningspunkt for fysisk udfoldelse og mental trivsel, men også miljø, luftforurening og klimatilpasning. Kilde: Sundhedspolitikken Sundhedspolitikken indeholder 11 mål: 1. Den sociale ulighed skal mindskes 2. Borgerne på Frederiksberg skal leve længere med flere gode leveår 3. Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil, både fysisk og mentalt 4. Flere unge skal have en ungdomsuddannelse 5. Flere børn, unge, voksne og ældre skal have en god mental sundhed 6. Alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab

26 Sundheds- og Omsorgsudvalget side Børn på Frederiksberg skal vokse op i trygge og sunde rammer 8. Unges risikoadfærd skal mindskes 9. Byens rum skal være let tilgængelige for alle, så flere bruger dem til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber 10. Flere borgere skal gå eller cykle i hverdagen 11. Luften skal være renere, og der skal være rent vand og mindre støj i byens rum Resultat: Der følges op på målene når der gives status på Sundhedspolitikken. Status forventes fremlagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget i maj Der følges endvidere løbende op på målene via resultatrapporter, statistik fra Region Hovedstaden, Sundhedsprofilen m.v.

27 Kultur- og Fritidsudvalget side 27 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget har ansvaret og prioriterer indsatsen for kommunens aktiviteter på Kultur- og Fritidsområdet. Under udvalget budgetlægges aktiviteterne Idræt og Folkeoplysning samt Biblioteker og Kultur. 3 % af de samlede driftsudgifter 2 % af det samlede personale Resultat Der er i 2016 samlede netto merudgifter på udvalgets område på 1,9 mio.kr., heraf brutto merudgifter på 1,5 mio. kr. og brutto mindreindtægter på 0,4 mio. kr. På anlægssiden er der mindreudgifter på 5,8 mio. kr. og mindreindtægter på 14,0 mio. kr. Serviceudgifter Tabel 1: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2016 pct. Kultur- og Fritidsudvalget, i alt U I Service U I Idræt og Folkeoplysning U I Biblioteker og Kultur U I Afvigelser Idræt og Folkeoplysning På aktiviteten Idræt og Folkeoplysning fremkommer nettomerudgifterne på 1,8 mio. kr. dels i form af merudgifter på 0,6 mio. kr. og dels i form af mindreindtægter på 1,2 mio. kr. Disse afvigelser skyldes hovedsageligt nedenstående. Frederiksberg Svømmehal ender med netto merudgifter på 0,6 mio.kr., hvilket dækker over mindreudgifter på 0,1 mio. kr., der imidlertid opvejes af mindreindtægter på 0,7 mio. kr. Under idrætsanlæg og svømmehaller i øvrigt forekommer en merudgift på 0,6 mio. kr., som primært skyldes en række ekstraordinære aktiviteter. Folkeoplysningen udviser mindreindtægter på de mellemkommunale betalinger på 0,6 mio. kr.. På udgiftssiden forekommer flere afvigelser, som stort set udligner hinanden. Således er der merudgifter på området på godt 1,9 mio. kr. som skyldes en række ekstraordinære investeringer og aktiviteter, herunder leje af varmtvandsbassinnet på Frederiksberg Hospital. Disse merudgifter modsvares af en række mindreudgifter på 2,0 mio. dels på voksenundervisningsområdet, herunder blandt andet betalingerne til andre kommuner og tilskud til pensionisters deltagelse i undervisningen og dels på en række andre fritidsaktiviteter. Bibliotek og Kultur Aktiviteten Bibliotek og Kultur udviser merudgifter på samlede 1,0 mio. kr. og merindtægter på 0,8 mio. kr. Disse afvigelser skyldes hovedsagligt nedenstående.

28 Kultur- og Fritidsudvalget side 28 Bibliotekets regnskab udviser nettomerudgifter på 0,3 mio. kr. hvilket dækker over merindtægter på 0,7 mio. kr. i forbindelse med afholdte arrangementer samt merudgifter på 1,0 mio. kr. der primært hænger sammen med fremrykning af indkøb af materialer. Under Kulturel virksomhed er der merindtægter på 0,1 mio. kr. i forbindelse med refusion for små storbyteatre. På udgiftssiden er der mindre modsatrettede differencer, der opvejer hinanden. Anlæg Afvigelser Tabel 2: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2016 pct. Kultur- og U Fritidsudvalget, i alt I Idræt og Folkeoplysning U Biblioteker og Kultur U I Idræt og Folkeoplysning Aktiviteten Idræt og Folkeoplysning udviser mindreudgifter på 0,8 mio. kr. Mindreudgifterne skyldes, at en række mindre projekter, primært renoveringsprojekter, udviser mindreudgifter. Særligt mageskifteprojektet i forbindelse med den nye spejderhytte i Søndermarken, hvor de resterende midler, svarende til 0,7 mio. kr. overføres til Biblioteker og Kultur Aktiviteten Biblioteker og Kultur udviser mindreudgifter på 5,8 mio. kr. samt mindreindtægter på 14,0 mio. kr., hvilket primært skyldes budgetmæssige forskydninger ved en række projekter. På udgiftssiden drejer det sig om en mindreudgift på 5,0 mio. kr., heraf opførelsen af KU.BE, (3,0 mio. kr.), Communitycentret (0,5 mio. kr.), de 2 kulturskoleprojekter (1,2 mio. kr.) samt gavlpuljen på (0,3 mio. kr). Hovedparten af dette vil blive overført til På indtægtssiden forekommer mindreindtægter på 14,0 mio. kr., hvilket stort set kan tilskrives en forskydning af hjemtagelsen af fondsindtægter til KU.BE. Tillægsbevillinger Udvalget har i 2016 fået tillægsbevilget merudgifter på 8,0 mio. kr. og mindreindtægter på 0,9 mio. kr. på driftssiden. Overførsler Fra 2015 til 2016 er der overført mindreudgifter på 0,2 mio. kr. under drift. På anlægssiden er der overført merudgifter på 0,7 mio. kr. og mindreindtægter på 14,9 mio. kr., i alt nettomindreindtægter på 15,6 mio. kr. På anlægssiden er der tillægsbevilget 14,7 mio. kr. i merudgifter og 30,7 mio. kr. i merindtægter. Fra 2016 til 2017 er der overført merudgifter på 0,5 mio. kr. under drift. På anlægssiden er der overført mindreudgifter på 7,8 mio. kr. og mindreindtægter på 14,0 mio. kr., i alt nettomindreindtægter på 6,2 mio. kr.

29 Kultur- og Fritidsudvalget side 29 Opfølgning på indholdsmål Tabel 3: Målsætning 1 Kultur- og Fritidspolitik Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny Kultur- og Fritidspolitik for perioden Politikken er bygget op om nedenstående 2 visioner: 1. Frederiksbergs kultur- og fritidsliv er kendetegnet ved høj kvalitet, som giver byen en stærk profil. 2. Frederiksberg har et mangfoldigt kultur- og fritidsliv, hvor flere involverer sig. For hver af de 2 visioner er opstillet en række effektmål, dels for det kulturelle område og dels for idræts- og fritidsområdet. Effektmålene er dels af kvalitativ og dels af kvantitativ karakter og der følges op én gang årligt i Kultur- og Fritidsudvalget. Resultat: Kultur- og fritidspolitikken har et 4-årigt sigte, som gør, at der ikke arbejdes med alle effektmål på en gang. Udnyttelse af kapaciteten samt brugernes tilfredshed med idræts- og fritidsfaciliteterne er blevet undersøgt i IDAN-analysen 2016, og der er lavet spørgsmål til borgerundersøgelsen i forlængelse af politikkens effektmål, som vil måle borgertilfredsheden på kultur- og fritidsområdet i løbet af Derudover er der blandt andet arbejdet med en eventstrategi, kvaliteten i de kulturtilbud skolebørn møder i deres hverdag er blevet skærpet ligesom der har været fokus på kvaliteten ift. de indkomne puljeansøgninger. Samtidig er der løbende fokus på at styrke mangfoldigheden i de initiativer, der sættes i gang både i kultur- og i fritidslivet. 2 Biblioteket Biblioteket er områdets største institution. Biblioteket vil fra 2016 arbejde ind i den nye Kultur- og Fritidspolitik samt fortsat implementere Biblioteksvisionen vedtaget i Kommunalbestyrelsen i november 2011 og revideret i Biblioteket vil i 2016 stå for implementeringen af et Medborgercenter på Nordens Plads, hvor funktioner fra det nuværende bibliotek vil indgå. Den primære målgruppe bliver borgerne omkring Nordens Plads og biblioteket forventer ad denne vej, at være med til at opfylde Vision 2 i Kultur- og Fritidspolitikken. Biblioteket fortsætter i 2016 arbejdet med at udvikle og implementere de såkaldte skolebånd som led i udmøntningen af folkeskolereformen. Det drejer sig om et projekt for 1. klasserne, der skal gøre børnene nysgerrige på historier og deres byggesten og opleve det som noget, som de har lyst til at bruge og tænke videre i. Derudover er der et skolebånd for 7. klasserne, der har fokus på informationskompetencer i forhold til deres projektarbejde. Biblioteket arbejder hermed ind i både vision 1 og 2 i Kultur- og Fritidspolitikken. På flere andre områder arbejdes der aktivt ind i skolereformen - herunder museerne, Kultur- og Musikhøjskolen og idrætslivet. Resultat: Biblioteket Frederiksberg har i 2016 arbejdet med at implementere Medborgercentret. Der er ansat en leder, der er begyndt at konkretisere en fremtidig driftsorganisation, men som især har opbygget netværk med interessenter i området, og som har været i god dialog med Områdefornyelsen om

30 Kultur- og Fritidsudvalget side 30 forankring af områdefornyelsens tiltag. Derudover har der været arbejdet på at konkretisere indretningen af Medborgercentret. Det forventes, at medborgercentret åbner i sommeren Biblioteket Frederiksberg har succesfuldt implementeret skolebånd for 1. og 7. klasser. 1. klasserne får til dels besøg af biblioteket på skolen og til dels kommer de på besøg på biblioteket. Omdrejningspunktet er Den Gode Historie. Fyrre besøg fordelt på tyve 1. klasser er afholdt. 7. klasseforløbet er bygget op om informationskompetencer med udgangspunkt i, at eleverne skal kunne finde og bruge informationer i deres projektopgaver. 7. klasserne kommer på besøg på biblioteket. Der er afholdt 30 besøg for 7. klasserne. Efter den første skoleår er der blevet evalueret både fra skolernes side og fra bibliotekets side. Generelt er der tilfredshed med indholdet i forløbene. Der ønskes fra skolernes side mindre tilpasninger af forløbene. Tilpasningen sker i samarbejde med skolerne for at sikre den fortsatte relevans af skolebåndene i forhold til læringsmål.

31 Børneudvalget side 31 Børneudvalget Børneudvalget har ansvaret for kommunens aktiviteter på børneområdet. Under udvalget budgetlægges: Dagtilbud til børn, køb af specialpladser i dagtilbud, tilbud til børn og unge med særlige behov, Familierådgivningen (Fællesrådgivningen), Sundhedstjenesten samt merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste. 13 % af de samlede driftsudgifter 23 % af det samlede personale Resultat På udvalgets område har der været en mindreudgift på driften på netto 3,9 mio. kr., som fordeler sig med en merudgift på 1,2 mio. kr. på udgiftssiden, og en merindtægt på 5,1 mio. kr. på indtægtssiden. Ud af de 3,9 mio. kr. udgør serviceudgifterne en mindreudgift på 10,3 mio. kr. Der er primært tale om mindreudgifter i serviceudgifterne på netto 7,9 mio. kr. på dagtilbud til børn. På anlægssiden er der mindreudgifter for 7,2 mio. kr. vedrørende dagtilbud til børn. De nærmere årsager til afvigelserne følger nedenfor. Serviceudgifter og Overførselsudgifter Tabel 1: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2016 pct. Børneudvalget, i alt U I Service U I U I Tilbud til børn og unge med særlige behov Fællesrådgivningen U I Sundhedstjeneste U I Dagtilbud til børn U I Overførsler U I Tilbud til børn og unge med særlige behov I Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste U I Dagtilbud til børn I Afvigelser Serviceudgifter Tilbud til børn og unge med særlige behov Aktiviteten Tilbud til børn og unge med særlige behov udviser en merudgift på 4,2 mio. kr. samt en merindtægt på 6,4 mio. kr. Den samlede merudgift samt merindtægt dækker over en række modsatrettede afvigelser på opgaverne plejefamilier og opholdssteder, forebyggende foranstaltninger, døgninstitutioner samt sikrede institutioner. På Opholdssteder m.v. fremkommer på udgiftssiden en merudgift på 5,1 mio. kr. Dette skyldes primært merudgifter på 3,2 mio. kr. til køb af pladser

32 Børneudvalget side 32 på opholdssteder til flygtninge, samt køb af pladser på opholdssteder til børn fra Frederiksberg Kommune på 2,0 mio. kr. Derudover er der på området merindtægter for 3,7 mio. kr. Dette kan primært henledes til flere refusioner for køb af pladser til flygtninge på opholdssteder for 3,2 mio. kr., merindtægt på 0,1 mio. kr. på 50 % statsrefusion af advokatbistand samt merindtægter på 0,4 mio. kr. i refusion af udgifter som Frederiksberg Kommune har lagt ud for andre kommuner. Netto endte Opholdssteder mv. ud med en merudgift på 1,4 mio. kr. Der var 1. januar 2016 anbragt 18 børn og unge heraf 6 flygtninge. Den 1. januar 2017 var der anbragt 22 børn og unge heraf 9 flygtninge. Forebyggende foranstaltninger havde i 2016 en merudgift på 3,4 mio. kr., som langt overvejende skyldes en meraktivitet vedrørende flygtningebørn på 0,8 mio. kr. køb af flere pladser på Christiansskolen og Nordens Plads på 0,8 mio. kr. og merudgifter på 2,0 mio. kr. på aflastning. Udgifterne til flygtningebørn er omfattet af fuld statslig refusion i tre år, hvilket et hovedforklaringen på, at der på opgaven kan konstateres en merindtægt på 1,4 mio.kr. Samlet set er der på opgaven en nettomerudgift på 2,0 mio. kr. Plejefamilier fremkommer med en mindreudgift på 4,1 mio. kr. Der har været en mindreudgift på 3,2 mio. kr. på særlige udgifter såsom psykolog, transport samt plejevederlag, som følge af genforhandlinger på plejefamiliernes plejevederlag. Mindreudgiften skyldes også, at en udgift på 1,0 mio. kr., som burde været konteret på denne opgave, ved en fejl blev konteret på opgaven sikrede institutioner. Der var 1. januar 2016 anbragt 54 børn og unge, heraf 1 flygtning. Den 1. januar 2017 var der anbragt 58 børn og unge, heraf 5 flygtninge. Døgninstitutionerne fremkommer med en mindreudgift på 0,3 mio. kr. samt en merindtægt på 1,3 mio. kr., hvilket giver en samlet nettomindreudgift på 1,6 mio. kr. Merindtægterne skyldes flere refusioner på flygtningeanbringelser. På udgiftssiden er der en mindreudgift på egne døgninstitutioner på 0,4 mio. kr. Der er modsatrettede afvigelser på fællesudgifter og køb af pladser i andre kommuner. Der var 1. januar 2016 anbragt 15 børn og unge i andre kommuners døgninstitutioner heraf en flygtning. 1. januar 2017 var der 13 børn og unge anbragt i andre kommuners døgninstitutioner heraf 1 flygtning. Sikrede institutioner udviser en merudgift på 0,2 mio. kr. Merudgiften skyldes, at der ved en fejl blev konteret en udgift her på 1,0 mio. kr., som vedrører tilsyn som skulle konteres på plejefamilieområdet. Der har gennemsnitligt været 2 personer på sikrede institutioner. Fællesrådgivningen for Børn og Unge Aktiviteten Fællesrådgivningen for Børn og Unge svarede i 2016 til det korrigerede budget. Sundhedstjeneste Aktiviteten Sundhedstjenesten udviser en mindreudgift på 0,4 mio. kr. som primært vedrører forældrekurser samt mindreindtægter på 0,2 mio. kr. Dagtilbud til Børn Aktiviteten Dagtilbud til børn udviser mindreudgifter på 6,6 mio. kr. samt merindtægter på 1,3 mio. kr., svarende til en nettomindreudgift på 7,9 mio. kr., svarende til 0,6 % af budgettet. De væsentligste afvigelser på denne aktivitet er som følger: Daginstitutioner og dagplejen udviser en mindreudgift på 3,6 mio. kr., som skyldes en generel påpasselighed hos de decentrale institutioner for at sikre budgetoverholdelse. Der har i alt været merindtægter på forældrebetaling på 0,5 mio. kr. hvilket skyldes en meraktivitet på samlet 15 børn flere end det budgetlagte antal. Salg af pladser udviser en merindtægt på 0,9 mio. kr. Dette skyldes, at der er solgt 5 vuggestuepladser og 3 børnehavepladser flere end budgetlagt. Der var budgetlagt med et salg på 260 pladser, det faktiske salgstal var 268 pladser. Køb af pladser udviser en mindreudgift på 2,3 mio. kr.. Dette skyldes delvist, at der er købt færre pladser end budgetteret, og derudover at en andel af de købte pladser har været billigere end budgetteret. Der var budgetlagt med et køb på 135 pladser, det faktiske købstal var 130 pladser. Dertil har der været en mindreudgift på køb af pladser til plejebørn. Under økonomisk og socialpædagogisk fripladstilskud er der merindtægter på 0,35 mio.kr. vedrørende regulering af tidligere års fripladser. Tilskud til forældre der vælger privat pasning og tilskud til pasning af egne børn svarer til det budgetlagte.

33 Børneudvalget side 33 I det korrigerede budget 2016 var der budgetlagt med 141 børn, og det faktiske antal indmeldte børn blev 141. På dagtilbuds fælleskonti optræder der mindreudgifter på 0,3 mio. kr., som skyldes mindreudgifter på Innovationspuljen. Flere af puljens projekter er igangsat i 2016, men ikke færdiggjort, hvorfor alle udgifterne ikke har været afholdt. Midlerne er derfor søgt overført til I det korrigerede budget 2016 var der budgetlagt med dagtilbud til børn i alderen 0-2 år og børn i alderen 3-6 år i kommunens daginstitutioner. De faktiske aktivitetstal blev børn i alderen 0-2 år og børn i alderen 3-6 år. Der er således i 2016 blevet passet 34 børn mere i alderen 0-2 år og 2 børn flere i alderen 3-6 år, end der er budgetlagt med. I forhold til dagplejen var der i det korrigerede budget 2016 budgetlagt med 48 børn i dagpleje, hvor aktivitetstallet for 2016 blev 41 børn i dagpleje, altså 7 børn færre. Særlige dagtilbud udviser mindreudgifter på 0,18 mio. kr., som vedrører daginstitutionen Magnoliahuset. På tilskud til puljeordninger og private institutioner er der en mindreudgift på 0,3 mio. kr. I det korrigerede budget 2016 var der budgetlagt med 340 børn i privatinstitutioner i Frederiksberg Kommune, 47 børn i privatinstitutioner i andre kommuner og 57 børn i puljeinstitutioner. De faktiske aktivitetstal blev 341 børn i privatinstitution i Frederiksberg Kommune, 48 børn i privatinstitutioner i andre kommuner og 54 børn i puljeinstitution. Pædagogiske assistentelever (PAU) udviser mindreudgifter på 0,5 mio. kr., hvilket skyldes, at hovedparten af refusionsindtægterne vedr fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er blevet indhentet. Derudover, at refusionsindtægter vedrørende 2015 er indkommet i regnskab Overførselsudgifter Tilbud til børn og unge med særlige behov Aktiviteten Tilbud til børn og unge med særlige behov udviser mindreindtægter på 5,2 mio. kr. vedrørende hjemtagelse af statsrefusion. Der er tale om anbragte børn, som udløser refusioner på op til 50 % ved en udgift per barn på over 1,510 mio. kr. på årsbasis. Der skulle være hjemtaget flere refusioner på området grundet dyre enkeltsager, men pga. en fejl i forvaltningen skete dette ikke. Fejlen bliver rettet i Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste På aktiviteten Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste er der en merudgift på 4,0 mio. kr. samt en Anlæg merindtægt på 3,1 mio. kr. Netto 0,9 mio. kr. i merudgift. Der er merudgifter på hjemmetræning på 0,6 mio. kr. hvor der ikke er refusion. Der er merudgifter på merudgiftsydelsen på 1,9 mio. kr. samt merudgifter på 1,6 mio. kr. på tabt arbejdsfortjeneste. Merudgifterne udløser flere refusioner. Der har været nogle tabte sager i Ankestyrelsen med betaling flere år tilbage. Dagtilbud til Børn Aktiviteten Dagtilbud til børn udviser mindreindtægter på 0,2 mio. kr. vedr. hjemtagelse af statsrefusion. Tabel 2: Afvigelse For kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab brugs bevillinger budget 2016 pct. Børneudvalget, i alt U I Tilbud til børn og unge med særlige behov U Dagtilbud til børn U

34 Børneudvalget side 34 Afvigelser Dagtilbud til børn Aktiviteten Dagtilbud til børn udviser en netto mindreudgift på 7,2 mio. kr. Dette skyldes mindreudgifter på en række projekter: Tilpasning af kapacitet til demografiske behov (4,4 mio.kr.), mindreudgiften skyldes, at forhandlinger med udlejere ikke er afsluttede. Solmarken tilbygning til daginstitution (1,0 mio.kr.), mindreudgiften skyldes som beskrevet i 3. forventet regnskab 2016, at projektet følger en ny tidsplan. Carlsvognen, pavillon (0,9 mio.kr.), mindreudgiften skyldes som beskrevet i 3. forventet regnskab 2016, at sidste del af betalingen for projektet først falder i Børnehuset Frederiksvej (0,7 mio.kr.), mindreudgiften skyldes, at voldgiftssag fortsat ikke er afsluttet, forventet afsluttet i Elverhøj, udvidelse (0,2 mio.kr.), mindreudgiften skyldes, at projektet ikke gennemføres. Pulje til legepladser/udearealer for dagtilbud (0,2 mio.kr.), mindreudgiften skyldes bl.a. at udbedring af institutionernes faldunderlag fortsætter i Louis Petersens Børnegård, sammenlægning (0,2 mio.kr.), mindreudgiften skyldes, at byggeriet er marginalt bagved den forventede betalingsplan. Og IT-infrastruktur dagtilbud (0,2 mio.kr.), mindreudgiften skyldes, at en mindre del af betalingerne til trådløst netværk på de kommunale daginstitutioner falder i Mindreudgiften modsvares af en merudgift på Magnoliahuset udvidelse (0,8 mio.kr.), da projektet er marginalt foran den forventede betalingsplan. Herudover er der en række mindre afvigelser, der samlet giver mindreudgifter på 0,2 mio.kr. De nævnte projekter vedrører alle ikke-afsluttede projekter, der fortsætter i Tillægsbevillinger Udvalget har i 2016 fået tillægsbevilget merudgifter på 13,6 mio. kr. og merindtægter på 22,4 mio. kr. på driftssiden, i alt nettomerindtægter på 8,8 mio. kr. Overførsler Fra 2015 til 2016 er der overført mindreudgifter på 5,1 mio. kr. under drift og mindreudgifter på 17,0 mio. kr. under anlæg. På anlægssiden er der tillægsbevilget merudgifter på 8,9 mio. kr. Fra 2016 til 2017 er der overført mindreudgifter på 6,3 mio. kr. under drift og mindreudgifter på 10,0 mio. kr. på anlæg. Opfølgning på indholdsmål Tabel 3: Målsætning Siden 2010 har Frederiksberg Kommune arbejdet med en sammenlægningsstrategi, der skal erstatte mindre og utidssvarende daginstitutioner med større tidssvarende og mere bæredygtige daginstitutioner. Området har de seneste år tilpasset kapaciteten, først efter en stigende efterspørgsel, senest til et midlertidigt fald i efterspørgslen i en årrække. Indholdsmål 1: Kvalitet i pædagogisk praksis Kommunen arbejder systematisk med at sikre kvalitet i den almene pædagogiske praksis. Det sker gennem udvikling af nye metoder, herunder metoder til dokumentation af effekt af det pædagogiske arbejde. Arbejdet understøttes af en omfattende kompetenceudviklingsindsats, hvor alle pædagoger gennemfører et kompetenceudviklingsforløb. Forældre i Frederiksberg Kommune skal kunne forvente at møde en leder i sit dagtilbud, der har en egentlig lederuddannelse. Mange dagtilbudsledere har diplomuddannelse i ledelse, og nogle gennemfører forløb på masterniveau.

35 Børneudvalget side 35 Frederiksberg Kommune deltager i udviklings- og forskningsprojektet Fremtidens Dagtilbud under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, der skal understøtte kommuner og dagtilbud i udviklingen af systematiske pædagogiske arbejdsmetoder og et involverende forældresamarbejde. Arbejdet understøttes økonomisk af en innovationspulje under Børneudvalget. Resultat: Børneudvalget blev den 22. august 2016 præsenteret for de foreløbige resultater af forskningsprojektet Fremtidens Dagtilbud der bidrager med værdifuld viden om børns læring. Sideløbende har institutionerne fortsat arbejdets effektstyring efter et ensartet koncept i 2015, 2016 og 2017 og data er gjort tilgængelige i FK-LIS. Indholdsmål 2: Inkluderende praksis Alle børn på Frederiksberg skal føle sig inkluderet i et fællesskab. Der er igangsat et kompetenceudviklingsforløb for alle ledere og 150 pædagoger med det formål, at styrke evnen til at arbejde inkluderende i den pædagogiske praksis. Udviklingsforløbet gennemføres i hold og afsluttes i budgetperioden. Resultat: Uddannelsesforløbet er afsluttet og resultaterne delt med andre kommuner på konferencen Dynamiske trivsels- og læringsmiljøer fra viden til forankring, afholdt i Sorø den 28. oktober De seks pejlemærker for inkluderende praksis 1. Alle børn skal opleve/have mulighed for at være del af et fællesskab 2. Alle børn skal opleve, at kunne bidrage til fællesskabet 3. Personalet tager ansvar for udvikling af inkluderende fællesskaber 4. Ledelsen skaber synlighed og tydelighed om arbejdet med den inkluderende praksis 5. Forældrene er betydningsfulde medspillere 6. Den fysiske indretning skal understøtte den inkluderende praksis er indarbejdet i det fortsatte arbejde med effektstyring. I 2016 er der i uge 14 og 15 gennemført måling på bingo, stopdans og dilemmaspil på de kommende skolebørn. Indholdsmål 3: Digitalisering Dagtilbudsområdet har traditionelt set ikke været blandt de digitale frontløbere. I budgetperioden udvikles digitaliseringen med udbygning og forbedring af det trådløse netværk på institutionerne samt gennem en øget brug af digitale medier og redskaber i det pædagogiske arbejde. Resultat: Kommunalbestyrelsen frigav den 15. oktober 2015 kapitalbevilling til etablering af trådløst netværk i alle kommunale daginstitutioner. Arbejdet er afsluttet i I 2016 er der givet bevilling til at de selvejende institutioner får tilbud om at få etableret trådløst netværk. Arbejdet forventes gennemført i Mulighederne for etablering af netværk på skovstederne analyseres. FAMILIEOMRÅDET: Indholdsmål 4: Unge med neuropsykiatriske diagnoser Kommunerne oplever en stor stigning i antallet af børn og unge, der har fået en neuropsykiatrisk diagnose særligt inden for områderne autismespektrumforstyrrelser og ADHD. Antallet af autismerelaterede sager i Frederiksberg Kommune er steget fra 60 sager i 2003 til 145 sager i Antallet af ADHD-relaterede sager var i 2003 blot 8, dette tal er steget til 49 i I budgetperioden undersøges, hvad der karakteriserer de hertil knyttede praksisformer og herunder, hvordan sagsbehandlerne arbejder med disse sager i praksis samt håndterer de særlige udfordringer, der knytter sig til dette arbejde. Resultat: Familieafdelingen har i samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg (BUC) og Københavns Kommune udviklet og afprøvet et tværsektorielt projekt finansieret af Regions Rådets puljemidler. Samarbejdsprojektet skal sikre børn og unge, der diagnosticeres med ADHD og deres pårørende tilbydes et relevant undervisnings- og informationstilbud om, hvordan det er at leve med ADHD.

36 Børneudvalget side 36 Indholdsmål 5: Anbragte børns skolegang En række nyere danske og udenlandske undersøgelser dokumenterer, at anbragte børn og unge klarer sig væsentligt dårligere i uddannelsessystemet end deres jævnaldrende. Familieafdelingen har aktuelt 146 børn anbragt uden for hjemmet. Med henblik på at støtte de anbragte børn i deres skolegang, har Familieafdelingen indgået en rammeaftale med Egmont Fonden Lær for Livet i de næste seks år. Lær for Livet er Egmont Fondens signaturprojekt, som fra 2013 til 2019 gennem en helhedsorienteret indsats, skal sikre omsorgsfuld læring til anbragte børn i tæt samarbejde med deres anbringelsessted. Resultat: Frederiksberg Kommune har 23. januar 2014 indgået aftale med Egmont Fonden der løber frem til Aktuelt er 7 børn tilmeldt programmet. Indholdsmål 6: Uledsagede flygtningebørn Frederiksberg Kommune modtager i lighed med landets øvrige kommuner, en række uledsagede flygtningebørn under 18 år. Der skal i budgetperioden findes varige løsninger på modtagelse, udredning og udslusning. Aktuelt sker udredning og indkvaretering på Allégården. Resultat: Allégården er den primære modtageinstitution for uledsagede flygtningebørn i Frederiksberg Kommune. Fra marts 2015 til februar 2016 (kvoteåret 2015) modtog Frederiksberg Kommune 24 uledsagede flygtningebørn, mens antallet i kvoteåret 2016 var faldet til 17 uledsagede børn. I de to kvoteår har Frederiksberg Kommune herudover modtaget 52 familiesammenførte børn under 18 år. Samarbejdet mellem parterne omkring modtagelsen er udviklet og systematiseret i perioden. Kommunalbestyrelsen fik den 13. juni 2016 en redegørelse for brugen af Allégården til uledsagede flygtninge.

37 Socialudvalget side 37 Socialudvalget Socialudvalget har ansvaret for kommunens aktiviteter på det specialiserede sociale område for voksne. Under udvalget afholdes udgifter til tilbud til voksne med særlige behov og tilbud til handicappede, og der indgår statsrefusioner i tilknytning hertil. Desuden afholdes udgifter til integrationsindsats, boligsocialt arbejde og frivilligt socialt arbejde samt overførselsudgifterne vedr. merudgiftsydelser, personlige tillæg og helbredstillæg, førtidspensioner og boligstøtte. 8% af de samlede driftsudgifter 6% af det samlede personale Resultat På Socialudvalgets område har der i 2016 været en nettomindreudgift på driften på 5,4 mio. kr. Det dækker over en nettomindreudgift på 2,2 mio. kr. på overførselsudgifter og en nettomindreudgift på serviceudgifter på 3,1 mio.kr., som består af mindreudgifter på 4,1 mio. kr. og mindreindtægter på 0,9 mio. kr. Den samlede økonomi på det specialiserede område fremlægges løbende gennem statussager til Socialudvalget, ligesom de samlede strategiske rammer fastlægges gennem den årlige udvalgsbehandling af den sociale masterplan. Nettomindreudgifterne skal ses i lyset af, at der i løbet af 2016 forventedes en merudgift under Socialudvalget, hvorfor der hen over året er blevet givet en række tillægsbevillinger for at imødekomme dette. Det har dog senere vist sig, at de givne tillægsbevillinger kunne have været mindre, idet der var mindreudgifter på institutionsområdet som følge af en stram økonomisk styring. Desuden var der mindreudgifter på det boligsociale område og integrationsindsatsen. Afvigelsen på serviceudgifter er især begrundet ved en netto mindreudgift på 4,7 mio. kr. på socialområdets institutioner. Mindreudgiften vedrører bl.a. mindreudgifter på KKUC s bofællesskaber afledt af opsigelse af driftsoverenskomst og den kommende nedlukning, mindreudgifter på støtte- og kontaktpersoner, samt en række mindre afvigelser på de øvrige institutioner. Endvidere relaterer afvigelsen på serviceudgifter sig til en merindtægt fra salg af herbergspladser og misbrugsbehandling på 1,3 mio. kr. samt merindtægter fra statsrefusioner på hjemløseområdet svarende til 0,5 mio. kr. Derudover har der været merudgifter til køb af pladser på 2,0 mio. kr. ud over de forventede merudgifter, som er blevet tillægsbevilget i løbet af Merudgiften skyldes bl.a. tilgang af borgere i årets sidste måneder. Endelig er der en merudgift på 2,7 mio. kr. på puljer og projekter, hvilket skyldes afholdelse af udgifter i 2016, som først var forventet afholdt i 2017 og midlerne overført dertil. Nettomindreudgiften på 2,2 mio. kr. på overførselsudgifter dækker over en merindtægt på 2,0 mio. kr. og en mindreudgift på 0,3 mio. kr. Mindreudgiften er primært resultatet af modgående bevægelser i form af netto mindreudgifter og merindtægter til hhv. senblindekurser merudgiftsydelser, og netto merudgifter til personlige tillæg og helbredstillæg. På anlægssiden er der samlede mindreudgifter på 8,3 mio. kr., som vedrører anlægsprojekter, der fortsætter ind i Afvigelsen udgøres primært af en mindreudgift på 1,7 mio. kr. under Integrationsindsatsen og en mindreudgift på 6,7 mio. kr. under Tilbud til voksne med særlige behov. De nærmere årsager til afvigelserne følger nedenfor.

38 Socialudvalget side 38 Serviceudgifter og Overførselsudgifter Tabel 1: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse For- brugs bevillinger budget 2016 pct. Socialudvalget, i alt U I Service U I Integrationsindsats U I Boligsocial arbejde U I Tilbud til voksne med U særlige behov I Støtte til frivilligt socialt U arbejde m.v. I Overførsler U I Integrationsindsats U I Tilbud til voksne med særlige behov U I Senblindekurser U Merudgiftsydelser U I Personlige tillæg og helbredstillæg Afvigelser Serviceudgifter U I Integrationsindsats Aktiviteten Integrationsindsats udviser nettomindreudgifter på 0,8 mio. kr., som vedrører projekter finansieret af integrationspuljen. Boligsocialt arbejde På aktiviteten Boligsocialt arbejde er der en mindreudgift på 1,0 mio. kr. på tværs af en række projekter, hvilket primært skyldes en ændret afregning i forhold til samarbejdsprojekter med almene boligorganisationer. Tilbud til voksne med særlige behov Aktiviteten Tilbud til voksne med særlige behov udviser en samlet nettomindreudgift på 1,0 mio. kr. ud af et samlet nettobudget på 413,3 mio. kr. De væsentligste afvigelser på denne aktivitet er som følger: Beskyttet beskæftigelse udviser en samlet merudgift på 1,4 mio. kr., som hovedsageligt skyldes mindre-indtægter for salg af pladser. Aktivitets- og samværstilbud udviser en samlet nettomindreudgift på 0,7 mio. kr. hvoraf 0,4 mio. kr. relateres til Frederiksberg Kommunes Center for Social Virksomhed (Magneten) og andre mindre kommunale tilbud. Der er 0,2 mio. kr. i mindreudgifter til køb af udenbys tilbud. Dette skal ses i lyset af, at der i løbet af året blev tillægsbevilliget 1,1 mio. kr. til køb af udenbys aktivitets- og samværstilbud. Botilbud til hjemløse udviser en samlet mindreudgift på 1,7 mio. kr., hvilket skal ses i forlængelse af, at området blev tillægsbevilget med 6,4 mio. kr.. Mindreudgiften udgøres hovedsageligt af merindtægter på 1,5 mio. kr. fra salg af herbergspladser til

39 Socialudvalget side 39 udenbys borgere, mindreudgifter på 0,6 mio. kr. på de selvejende institutioner Lindevangen og Lærkehøj, samt merindtægter på 0,5 mio. fra statsrefusioner. Dette reduceres af en merudgift på 0,7 mio. til køb af herbergspladser. Da området er præget af, at ydelsesmodtagerne er selvvisiterede, er forbruget på køb og salg af pladser samt indtægter fra statsrefusioner svært styrbart, da det prognosticeres udelukkende på baggrund af tidligere måneders forbrug samt tidligere års forbrugstendenser. Der gennemføres nærmere budgetanalyse af området i Alkohol og stofmisbrugsbehandling udviser en samlet merudgift på 0,1 mio. kr. Merudgiften udgøres af flere forskelligrettede afvigelser på området, herunder kan nævnes følgende afvigelser: Mindreudgifter på 0,4 mio. kr. på Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter, merudgifter til køb af udenbys misbrugsbehandlingstilbud på 0,2 mio. kr. og mindreindtægter fra salg af misbrugsbehandlingstilbud til andre kommuner på 0,2 mio. kr. Botilbud for længerevarende ophold udviser en samlet mindreudgift på 1,2 mio. kr., De største afvigelser er en merindtægt på 1,9 mio. kr. på salg af pladser og en mindreudgift på kommunens institutioner på 0,4 mio. kr. Botilbud for midlertidigt ophold udviser en samlet merudgift på 0,2 mio. kr., som udgøres af flere forskelligrettede afvigelser på området, herunder kan nævnes følgende større afvigelser: Mindreindtægter fra salg af pladser til andre kommuner på 0,3 mio. kr. og merudgifter til køb af udenbys pladser på 1,0 mio. kr. Dette modsvares til dels af mindreudgifter på kommunens egne institutioner på 0,7 mio. kr. Overførselsudgifter Kontaktperson- og ledsagerordninger udviser en merudgift på 0,4 mio. kr. Dette skyldes hovedsageligt merudgifter til køb af pladser i andre kommuner på 0,5 mio. kr. og en samlet merudgift på 0,1 mio. kr. på diverse puljer og projekter. Derimod har kommunens eget tilbud en mindreudgift på 0,2 mio. kr. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) er i 2016 i balance. Støtte i eget hjem udviser en samlet merudgift på 0,9 mio. kr., som udgøres af flere forskelligrettede afvigelser på området, herunder kan nævnes følgende større afvigelser: Mindreudgifter på institutioner 0,4 mio. kr., mindreudgifter på 0,1 mio. kr. til køb af udenbys pladser samt 1,4 mio. kr. merudgifter på puljer og projekter. Mindreudgiften på institutionerne hænger sammen med en forsinket rekruttering af nyt personale med de rette kompetencer, som f.eks. tegnsprogskompetencer, efter at kommunen har hjemtaget stort set alle ydelser efter 85. Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse mv. udviser en samlet mindreudgift på 0,1 mio. kr., grundet lavere udgifter til køb af eksterne uddannelsesforløb end budgetlagt. Støtte til frivilligt socialt arbejde Aktiviteten Støtte til frivilligt socialt arbejde udviser mindreudgifter på 0,3 mio. kr. grundet midlertidigt omlagt aktivitetsniveau. På Socialudvalgets overførselsudgifter er der en samlet mindreudgift på 2,2 mio. kr. Mindreudgiften er primært resultatet af modgående bevægelser i form af netto indreudgifter og nettomerindtægter til hhv. aktiviteterne Senblindekurser og Merudgiftsydelser, og nettomerudgifter til Personlige tillæg og helbredstillæg. Anlæg Tabel 2: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs Bevillinger budget 2016 pct. Socialudvalget, i alt U I Integrationsindsats U I Tilbud til voksne med særlige behov U I

40 Socialudvalget side 40 Afvigelser Der er en samlet mindreudgift på 8,3 mio. kr. De afsluttede anlægsprojekter balancerer, hvorfor mindreudgiften vedrører anlægsprojekter, som fortsætter ind i Mindreudgiften på 1,7 mio. kr. under Integrationsindsatsen relateres især til projekter omkring istandsættelse af flygtningeboliger, og mindreudgiften på 6,7 mio. kr. under Tilbud til voksne med særligt behov kan især henføres til af den sociale masterplan. Herunder kan Overførsler Fra 2015 til 2016 er der overført mindreudgifter på 3,7 mio. kr. under drift og et mindreudgifter på 8,1 mio. kr. under anlæg. især nævnes mindreudgifter på 5,2 mio. kr. på skærmede udearealer til brugerne af Center for social virksomhed på Bernhard Bangs Allé (Magneten), hvor udgifter først afholdes i Derudover er der nettomindreudgifter på i alt 1,5 mio. kr. på en række projekter, hvor 0,9 mio. kr. kan henføres til Helhedsplanen i Solbjerg Have. Tillægsbevillinger Udvalget har i 2016 fået tillægsbevilget nettomerudgifter på 4,4 mio. kr. på driftssiden, hvilket dækker over merudgifter på 21,0 mio. kr. og merindtægter på 11,0 mio. kr. vedrørende serviceudgifter samt mindreudgifter på 11,1 mio. kr. og mindreindtægter på 5,6 mio. kr. vedrørende overførselsudgifter. Udvalget har i 2016 endvidere fået tillægsbevilget mindreudgifter på 5,3 mio. kr. på anlægssiden. Fra 2016 til 2017 er der overført nettomindreudgifter på 0,1 mio. kr. under drift og mindreudgifter på 19,8 mio. kr. under anlæg.

41 Socialudvalget side 41 Opfølgning på indholdsmål Tabel 3: Målsætning Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Opfølgning på de tre indholdsmål vil ske i forbindelse med den årlige opfølgning på den sociale masterplan. Opfølgningen fremlægges hvert år for Socialudvalget. Indholdsmål 1 Mindsteindgrebsprincippet og den rehabiliterende tankegang medfører frem mod 2020, at fokus flyttes fra botilbud til socialpædagogisk støtte, således at flere borgere får midlertidige tilbud frem for længerevarende botilbud. Resultat: Antallet af borgere, der modtager socialpædagogisk støtte er de seneste år faldet i forhold til antallet af borgere, der modtager længerevarende botilbud. Der rapporteres årligt gennem den sociale masterplan på den samlede udvikling og omstilling på dette område. Indholdsmål 2 Fælles-faglig bæredygtighed i henhold til den sociale masterplan medfører frem mod 2020, at Frederiksberg Kommune gradvist ændrer profil, således at flere borgere modtager tilbud i Frederiksberg Kommune frem for i andre kommuner. Resultat: Siden 2014 modtager et stigende antal af borgere midlertidige og længerevarende botilbud fra Frederiksberg Kommunes interne tilbud. Der rapporteres årligt gennem den sociale masterplan på den samlede udvikling og omstilling på dette område. Indholdsmål 3 Den socialt bæredygtige by kan inkludere alle borgere og udvikle sig positivt med mennesker, som bor der. I 2016 udvikles et egentligt regnskab for den sociale bæredygtighed. Resultat: Socialudvalget godkendte i 2016 de strategiske rammer og målsætninger for indsatserne. Der fremlægges status og regnskab for udvalget i foråret 2017.

42 By- og Miljøudvalget side 42 By- og Miljøudvalget Det skattefinansierede område Udvalget står for myndighedsvaretagelse og bestillerfunktion vedrørende Frederiksberg Kommunes indsats indenfor kirkegårde, miljø, grønne områder og veje og er samtidig myndighed på miljøområdet vedrørende lokal- og kommuneplanlægning, område- og byfornyelse samt kollektiv trafik. 2 % af de samlede driftsudgifter 2 % af det samlede personale Resultat Udvalgets område har samlede merudgifter på netto 0,7 mio. kr. bestående af merudgifter på 4,5 mio. kr. og merindtægter på 3,8 mio. kr. Afvigelsen skyldes især fremrykning af udgifter fra 2017 af hensyn til udnyttelse af kommunens serviceramme. På anlægssiden er der mindreudgifter på 7,9 mio. kr. og mindreindtægter på 10,9 mio. kr. De nærmere årsager til afvigelserne følger nedenfor. Serviceudgifter Tabel 1: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2016 pct. By- og Miljøudvalget skattefinansieret, i alt U I Service U I Ambulanceberedskab U I Kirkegårde U I Miljø U I Grønne områder U I Vejvæsen og parkering U I Kollektiv trafik U FGV U I Afvigelser Ambulanceberedskab Aktiviteten Ambulanceberedskab er ikke længere en del af Frederiksberg Kommune. Kontrakten med Region Hovedstaden udløb 1. februar 2016, mens aktiviteten blev overført til Hovedstadens Beredskab pr. 1. januar Der er bogført 0,4 mio. kr, som skyldes, at der ved en fejl er udbetalt overarbejde og flexarbejde fra Frederiksberg Kommune. Hovedstadens Beredskab har tilbagebetalt beløbet i Kirkegårde Aktiviteten Kirkegårde udviser merudgifter på 0,1 mio. kr. og mindreindtægter på 0,7 mio. kr. i forhold til korrigeret budget primært pga. et forventet mersalg af tjenester, som er udeblevet. Miljø Aktiviteten Miljø udviser nettomindreudgifter på 0,5 mio. kr. Det dækker over en mindreudgift på 0,3 mio. kr. til grafittiforebyggelse samt 0,2 mio. kr. vedr. Miljøtilsyn med virksomheder.

43 By- og Miljøudvalget side 43 Grønne områder Aktiviteten Grønne områder udviser mindreudgifter på 0,9 mio. kr., som primært skyldes mindreudgifter på i alt 0,7 mio. kr. vedr. Bygherreudgifter til en række projekter herunder: A-grunden, sæsonarbejde, etablering af bænke, parkrenovering, bydesign og vandkunst. Som opfølgning på 3. forventet regnskab 2016 blev der fremrykket 2,6 mio. kr. til aktiviteten Grønne områder i forventning om et samlet mindreforbrug for Frederiksberg Kommune i Heraf var der afsat 0,2 mio. kr. til efterplantning af vejtræer, som er bogført under Vejvæsen og parkering, hvilket har betydet yderligere mindreudgifter på 0,2 mio. kr. under denne aktivitet. Vejvæsen og parkering Aktiviteten Vejvæsen og parkering udviser nettomindreudgifter på 2,1 mio. kr., som primært skyldes, at forvaltningen ikke har nået at realisere samtlige fremrykkede udgifter, som blev vedtaget som opfølgning på 3. forventet regnskab af hensyn til udnyttelse af kommunens samlede serviceramme. Der blev fremrykket udgifter for i alt 3,6 mio. kr., mens der blev realiseret og afholdt udgifter for 1,8 mio. kr., hvilket har betydet mindreudgifter på i alt 1,8 mio. kr. Derudover er der merudgifter på 0,2 mio. kr. vedr. efterplantning af vejtræer, jf. bemærkning under aktiviteten Grønne områder. Herudover er der mindreindtægter vedr. parkeringsregulering på 0,8 mio. kr. (Denne mindreindtægt er inkl. en tillægsbevilling på 9,5 mio. kr. fra den afsatte pulje på Magistraten til modgåelse af forventede mindreindtægter på parkeringsområdet). Mindreindtægten betyder samtidig en mindreudgift til tilbagebetaling til staten vedr. parkeringsafgifter på 1,4 mio. kr., og samlet betyder det nettomindreudgifter for 0,6 mio. kr. vedr. parkeringsindtægter. Kollektiv trafik Aktiviteten Kollektiv trafik udviser merudgifter på 1,8 mio. kr., som skyldes, at efterreguleringen vedr. Movias regnskab for 2015 er betalt i I tidligere år er efterreguleringen blevet betalt 2 år efter regnskabsåret. Af hensyn til udnyttelse af kommunens samlede serviceramme i 2016 er efterreguleringenbetalt i Budgettet til betaling af efterregulering vedr. Movia i 2017 vil blive nedjusteret tilsvarende i 1. forventet regnskab FGV Aktiviteten FGV udviser nettomerudgifter på 1,3 mio. kr. Det skyldes primært en fremrykning af investering til maskinkøb på 2,0 mio. kr. som er realiseret i De samlede indtægter overstiger det budgetterede med 3,0 mio. kr. som følge af øgede regningsarbejder fra selvejende/private institutioner i årest sidste måneder. Som følge af den øgede aktivitet ligger driftsomkostningerne over budgettet. Det samlede nettoresultat, foruden de fremrykkede investeringer, er derfor en merindtægt på 0,7 mio. kr. Anlæg Tabel 2: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2016 pct. By- og Miljøudvalget skattefinansieret, i alt U I Kirkegårde U Miljø U I Grønne områder U Vejvæsen og parkering U I Områdefornyelse U I

44 By- og Miljøudvalget side 44 Afvigelser Kirkegårde Der er ingen afvigelser under aktiviteten Kirkegårde. Miljø Under aktiviteten Miljø er der mindreudgifter på 1,1 mio. kr., der primært skyldes lavere udgifter end forventet på Vandanlæg på Sløjfen samt klimatilpasningsprojektet på Mariendalsvej. Derudover er der en forsinkelse af projektet vedr. arkitekturpolitik, der betyder mindreudgifter 0,3 mio. kr. Herudover er der på aktiviteten mindreindtægter på 3,5 mio. kr.som skyldes en uenighed vedrørende klimatilpasningsprojektet i Lindevangsparken mellem Frederiksberg Forsyning og Kommunen. Parterne er nået til enighed i 2016, men indtægten modtages først på den skattefinansierede del i Grønne områder Der er ingen betydelig anlægsafvigelse under aktiviteten Grønne områder. Vejvæsen og Parkering Der er mindreudgifter under denne aktivitet på 3,2 mio. kr., der primært skyldes forsinkelse af trafiksanering af Bernhards Bangs allé samt sanering af Grøndalen, hvilket betyder mindreudgifter på 1,6 mio. kr. Derudover er udbygningen af cykelstier forsinket i 2016, hvilket desuden betyder mindreudgifter på 1,4 mio. kr. Herudover er der på aktiviteten mindreindtægter på 5,1 mio. kr. Dette skyldes, at statsrefusionen vedr. cykelstiprojektet på Kingosgade ikke er kommet i Indtægterne vil tilgå kommunen i Områdefornyelse På aktiviteten Områdefornyelse er der mindreudgifter på 3,6 mio. kr., som skyldes forsinkelser på projekterne i Søndermarkskvarteret og Nordre Fasanvej Nord og Nordre Fasanvej Syd. Herudover er der på aktiviteten mindreindtægter på 2,2 mio. kr. som skyldes lavere refusionsindtægter som følge af forsinkelserne. Tillægsbevillinger Udvalget har i 2016 fået tillægsbevilget mindreudgifter på 2,2 mio. kr. og mindreindtægter på 8,3 Overførsler Fra 2015 til 2016 er der på anlægssiden overført mindreudgifter på 13,7 mio. kr. og mindreindtægter på 3,6 mio. kr. mio. kr. På anlægssiden er der tillægsbevilget mindreudgifter på 0,5 mio. kr. og merindtægter på 7,3 mio. kr. Fra 2016 til 2017 er der overført mindreudgifter på drift på 3,3 mio. kr. På anlægssiden er der overført mindreudgifter på 13,4 mio. kr. og mindreindtægter på 10,9 mio. kr.

45 By- og Miljøudvalget side 45 Opfølgning på indholdsmål Tabel 3: Målsætning Ny parkeringsstrategi: (Der er ikke foretaget parkeringsanalyse i Nedenstående er derfor baseret på data fra 2014 og 2015) Mål: Bedre parkeringsforhold og vilkår til Frederiksbergs borgere og erhvervsdrivende. Resultat: Beboernes bilrådighed er de senere år steget med knap 5% årligt. Når mange dele af Frederiksberg i forvejen har nået kapacitetsgrænsen, må dette antages at have betydning for borgernes oplevelse af parkeringsforholdene. I vest var 53% (38%) af beboerne tilfredse eller meget tilfredse med parkeringsforholdene, 21% (31%) var hverken tilfredse eller utilfredse og 25% (31%) var utilfredse eller meget utilfredse. I øst var 30% (35%) tilfredse eller meget tilfredse, 22% (22%) var hverken tilfredse eller utilfredse og 47% (43%) var utilfredse eller meget utilfredse (november Tallene i parentes november 2014). 31% af de erhvervsdrivende var tilfredse eller meget tilfredse med parkeringsforholdene, 35% var hverken tilfredse eller utilfredse og 34% var utilfredse eller meget utilfredse (november 2015). I 2014 havde 9% af de besøgende på Frederiksberg slutdestination uden for Frederiksberg. I 2015 var den andel faldet til 1%. Mål: Provenuet skal benyttes til at forøge antallet af parkeringspladser. Resultat: Det er vedtaget at etablere en p-kælder med 200 p-pladser under Langelands Plads i OPS regi (Offentlig Privat Samarbejde), som skal finansieres af provenuet. Der er gennemført en screening af alle veje på Frederiksberg, hvorved der er anvist mulighed for at etablere ekstra p-pladser på terræn. Pladserne kan finansieres af provenuet. Mål: Parkeringsløsningen søges tilrettelagt, så den både forøger brugervenligheden for borgerne og giver en effektiv administration. Resultat: 67% af beboerne på det vestlige Frederiksberg var tilfredse eller meget tilfredse med, at parkeringszonen blev udvidet, mens det samme gælder for 68% af beboerne på det østlige Frederiksberg (november 2015). 48% af beboerne var tilfredse eller meget tilfredse med, at tidsrummet for betalingsparkering blev udvidet (november 2015). 63% af beboerne var tilfredse eller meget tilfredse med, at betaling for parkering blev digitaliseret, 16% var hverken tilfredse eller utilfredse, 15% var utilfredse eller meget utilfredse og 7% svarede ved ikke/ikke relevant (november 2015). 91% af beboerne har ansøgt digitalt om en parkeringslicens, og af disse er 83% tilfredse eller meget tilfredse med forløbet (november 2015). 94% af alle p-billetter blev købt via mobiltelefon (januar 2017).

46 By- og Miljøudvalget side 46 Ved kun at opstille 20 p-automater (og ikke ca , der ville være det normale) har kommunen sparet mio. kr. årligt på drift (teknisk drift, strøm, betalingsgebyr, tømning for mønter, isætning af papir, graffiti, hærværk mv.). Digitaliseringen har reduceret arbejdet med udstedelse af p-licens, herunder fysisk udsendelse af licensmærkater (arbejdsløn og porto). Digitaliseringen har skabt mulighed for en mere effektiv p-kontrol. Klima og bæredygtig udvikling : Mål: CO2-udledningen reduceres med 50 % fra 2005 til 2020 for Frederiksberg som by. Målet for CO2 reduktionen er 85% i Resultat: Frederiksberg bys samlede CO2-udledning er for 2015 beregnet til ton. CO2-udledningen i perioden er faldet med over ton CO2 svarende til 47 %. Reduktionerne siden 2005 kommer i høj grad fra omstilling af energiproduktionen til fossilfrie brændsler som biomasse og el, mens forbruget af energi ikke er ændret væsentligt. Tallene for CO2-reduktionen i 2016 er ikke beregnet endnu. Mål: Målet for håndtering af klimaforandringerne er, at der højst hvert 100 år må stå mere end 10 cm vand på terræn, og at 30% af regnvandet er afkoblet kloaksystemet inden for 100 år. Resultat: I samarbejde med Københavns Kommune, HOFOR og Frederiksberg Forsyning er der udarbejdet planer for, hvordan de to kommuner kan sikre byen mod fremtidige oversvømmelser ved skybrud. Heri er beskrevet et bud på skybrudsløsninger for byen, som består af et net af skybrudsveje, arealer til forsinkelse af regnvand, grønne veje til lokal håndtering af regnvand og regnvandstunneller. Desuden er der udarbejdet en rammeansøgning til Forsyningssekretariatet med overordnede beskrivelser af 56 skybrudsprojekter, der årligt udvælges politisk med henblik på implementering over de næste 20 år. Byrum og grønne områder: Mål: Resultat: Mængden af henkastet affald reduceres på færdselsarealer og i byrummet og 80 % af borgerne finder, at Frederiksberg er rent hvad angår henkastet affald og graffiti. By og Miljøområdet måler renholdelsen af Frederiksberg via optælling og brugerundersøgelser. Rostra Kommunikation og Research A/S har for VPM siden 2012 foretaget målinger af såvel omfanget af henkastet affald og graffiti. Både omfanget af henkastet affald og omfanget af graffiti er reduceret. Siden 2014 har ovenstående firma endvidere foretaget brugerundersøgelser af renholdelsen i 10 grønne områder. Brugertilfredsheden i forhold til renhold ligger

47 By- og Miljøudvalget side 47 Mål: meget højt i alle målinger. Tilfredsheden med renhold ligger således imellem 81-94%. Hold Danmark Rent, som kommunen er medlem af, har i 2016 foretaget en brugerundersøgelse af 12 arealer på Frederiksberg både veje og grønne områder, her er tilfredsheden med renholdelsen 79%. Brugerundersøgelse bliver udvidet i 2017 til at omfatte 16 arealer. Kommunen udfører også borgerundersøgelser, hvor der også spørges ind til renhold og graffiti. Den seneste borgerundersøgelse er udført i september 2015, hvor 68 pct. angiver at de tilfredse eller meget tilfredse med renholdelsen på Frederiksberg. I forhold til den seneste måling i 2012 er der ingen signifikant forskel på den generelle tilfredshed med miljø og renholdelse. Dog opleves en signifikant stigning i tilfredsheden i forhold til fjernelse af graffiti, som siden 2008 er steget fra 58 pct. til 69 pct. Resultat: Inden 2017 skal der være udlagt støjsvagt slidlag på 75 % af trafikvejene og inden 2022 på alle trafik veje. Inden 2017 havde 85 % af trafikvejene fået udlagt støjreduceret asfalt. Det bemærkes, at kravet til udlægning af støjsvagt asfalt er skærpet i støjhandlingsplanen, idet man her har fastsat, at der skal støjreduceret asfalt på alle trafikveje ved udgangen af Dette mål nås ikke fuldt ud, idet der er planlagt klimaprojekter på nogle af vejene. Arbejderne med belægningerne bør ud fra en samfundsøkonomisk betragtning samkøres. Trafik og Miljø: Mål: Reduktion i antallet af dræbte og tilskadekomne med 50 % fra 2010 til Resultat: Mål: Delmåltallet for 2015 tilsiger, at der højest må være 1 dræbt, 21 alvorligt tilskadekomne og 17 lettere tilskadekomne i trafikken på Frederiksberg, i alt højest 39 dræbte eller tilskadekomne. Resultatet for 2015, jf. Trafikuheld på Frederiksberg 2015, viser, at der ingen dræbte var, 37 alvorligt tilskadekomne og 22 lettere tilskadekomne, i alt 59 dræbte eller tilskadekomne. Resultatet for 2015 ligger derfor væsentligt over delmålsætningen. Årsagen til de høje uheldstal kan umiddelbart forklares ved, at antallet af tilskadekomne cyklister stiger væsentligt. Andelen af tilskadekomne cyklister udgør ca. 63 % af alle tilskadekomne. Resultat: Frederiksberg er Danmarks mest cyklende by, og mindst 40 % af alle ture foretages på cykel. Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget cykelregnskab for Forvaltningen afventer information fra DTU vedr. cykelaktiviteten i I 2014 blev 33% af alle ture foretaget på cykel.

48 By- og Miljøudvalget side 48 By- og Miljøudvalget Det brugerfinansierede område De kommunale forsyningsvirksomheder er bortset fra renovationen udskilt i selvstændige aktieselskaber. Regnskabet på By- og Miljøudvalget vedrører bestillerdelen af renovationsopgaven. Resultat På udvalgets område har der været mindreudgifter på 2,2 mio. kr. og mindreindtægter på 1,1 mio. kr. svarende til nettomindreudgifter på driften på 1,1 mio. kr. Størstedelen af renovationsopgaven udføres af Frederiksberg Gartner- og Vejservice. Opgaverne vedrørende indsamling af glas, flasker og farligt affald er udliciteret til en privat leverandør. På anlægssiden har der været nettomindreudgifter på 6,3 mio. kr. i Overførselsudgifter Tabel 1: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2016 pct. By- og Miljøudvalget brugerfinansieret, i alt U I Overførselsudgifter U I Klimatilpasning I U Renovation U I Renovation (FGV) U I Afvigelser Renovation Aktiviteten Renovation udviser nettomindreudgifter på 1,4 mio. kr., som dækker over mindreudgifter på 2,2 mio. kr. og mindreindtægter på 0,8 mio. kr. Nettomindreudgiften skyldes primært mere effektiv indsamlig og behandling af affald. Aktiviteten Renovation (FGV) udviser nettomindreindtægter på 0,2 mio. kr., som skyldes lavere indtægter end forventet fra salg af kerneydelser. Renovationsområdet skal hvile-i-sig-selv over en årrække, og mer/mindreudgifter vil blive modregnet i de kommende gebyrfastsættelser. Anlæg Tabel 2: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse For- brugs bevillinger budget 2016 pct. By- og Miljøudvalget brugerfinansieret, i alt I U Miljø U I Renovation (Brugerfin.) U I

49 By- og Miljøudvalget side 49 Afvigelser Miljø Kommunens udgifter til klimatilpasningsprojekter foretaget i samarbejde med Frederiksberg Kloak - de såkaldte LAR-projekter (Lokal Afledning af Regnvand) - kan finansieres via lånoptagelse. Kommunens ydelser på lånet finansieres efterfølgende af tilsvarende driftsbidrag fra Frederiksberg Kloak. Kommunens nettoudgifter er dermed nul. Tillægsbevillinger Udvalget har i 2016 fået tillægsbevilget merudgifter på 2,7 mio. kr. og merindtægter på 2,1 mio. kr., i alt nettomerudgifter på 0,6 mio. kr. på driftssiden. Under aktiviteten Miljø er der mindreudgifter på 5,4 mio. kr. Mindreudgifterne skyldes primært forsinkelse af klimatilpasningsprojektet på Mariendalsvej. Renovation Aktiviteten Renovation har mindreudgifter vedr. anlæg for 1,0 mio. kr., som skyldes, at en andel af indkøbt ny komprimatorbil er bogført som driftsudgift. Både anlægs- og driftsudgifter medregnes i taksten på renovationsområdet. På anlægssiden er der tillægsbevilget mindreudgifter på 0,3 mio. kr. og merindtægter på 0,1 mio. kr. Overførsler Fra 2015 til 2016 er der overført nettomerudgifter på 1,2 mio. kr. og en mindreindtægt på 0,1 mio. kr. i alt nettomerudgifter på 1,3 mio. kr. Fra 2016 til 2017 er der på anlægssiden overført mindreudgifter på 5,1 mio. kr.

50 Arbejdsmarkeds - og Uddannelsesudvalget side 50 Arbejdsmarkeds - og Uddannelsesudvalget Budgettet på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område dækker forsørgelsesydelser og beskæftigelsesrettede tilbud til borgere på offentlig forsørgelse. Målgruppen er borgere mellem 18 og 66 år. Budgettet dækker blandt andet kontanthjælp, uddannelseshjælp, A-dagpenge, integrationsydelse, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse, løntilskud til fleksjob, fleksløntilskud, seniorjob, sygedagpenge og førtidspension. Budgettet omfatter endvidere beskæftigelsesrettede tilbud som virksomhedsrettet aktivering, vejledning og opkvalificering. Formålet er at bringe borgere på offentlig forsørgelse i selvforsørgelse. 21 % af de samlede driftsudgifter 2 % af det samlede personale Derudover omfatter budgettet tilbud til udlændinge og borgere omfattet af integrationsprogram. Endelig indeholder budgetområdet boligsikring og boligydelse. Resultat På udvalgets område har der været en nettomerudgift på driften på 15,0 mio. kr., fordelt med en nettomindreudgift på serviceudgifterne på 1,2 mio. kr. og en nettomerudgift på overførslerne på 16,2 mio. kr. Resultatet udviser en samlet afvigelse på 1,4%. Regnskabsår 2016 har på flere områder været et omstillingsår. Med planen Vækst og jobskabelse på Frederiksberg har fokus i høj grad været på en omlægning af beskæftigelsesindsatsen. Det blev i 2016 blandt andet besluttet, at investere i fast track ordningen for virksomheder og sygemeldte samt Frederiksberg Erhvervsforum. Endvidere har 2016 været et år med implementering af væsentlige reformer, og med overgang mellem to refusionssystemer, som har medført usikkerhed i den økonomiske styring. Nettomindreudgiften på serviceudgifterne vedrører primært mindreudgifter og mindreindtægter på i alt 1,2 mio. kr. til arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Det er løntilskud for forsikrede ledige i kommunale løntilskudsansættelser. Merudgifterne på overførslerne udgøres af en række modsatrettede afvigelser. Her kan nævnes nettomerindtægter på aktiviteterne kontanthjælp, danskundervisning, sygedagpenge og boligstøtte på 9,3 mio. kr. Modsat er der en nettomerudgifter på aktiviteterne revalidering, fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløb, arbejdsmarkedsforanstaltninger, integration, dagpenge til forsikrede, førtidspension og ungdomsuddannelse på samlet 25,5 mio. kr. De nærmere årsager til afvigelserne følger nedenfor.

51 Arbejdsmarkeds - og Uddannelsesudvalget side 51 Serviceudgifter og Overførselsudgifter Tabel 1: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse For- brugs bevillinger budget 2016 pct. Arbejdsmarkeds - og U Uddannelsesudvalget i alt I Service U I Arbejdsmarkedsforan- U staltninger I Ungdomsuddannelse (AU) U I Danskundervisning I Overførsler U I Kontanthjælp og aktivering U I Revalidering, fleksjob og U ledighedsydelse I Sygedagpenge U I Arbejdsmarkedsforanstaltninger U I Integration U I Dagpenge til forsikrede U I Ungdomsuddannelse (AU) U I Danskundervisning U I Boligstøtte U I Førtidspensioner U I Den 4. januar 2016 trådte en reform af refusionsordningerne på arbejdsmarkedsområdet i kraft har derfor på mange måder har været et overgangsår. Der har i 2016 eksisteret to refusionssystemer, hvor afløbsudgifter fra 2015 har været omfattet af det gamle refusionssystem. Refusionsomlægningen har medført, at det i særlig grad har været vanskeligt at forudsige økonomien på beskæftigelsesområdet i 2016, og der har i 2016 været etableret en usikkerhedspulje til at dække eventuelle merudgifter på udvalgets område i Denne blev dog tillægsbevilget kommunekassen ved 2. forventet regnskab 2016, da der ikke på daværende tidspunkt forventedes merudgifter samlet set. I 2017 er nye styringsmodeller på beskæftigelsesområdet et indsatsområde med fokus på aktivitetsbaseret budgetlægning og opfølgning på arbejdsmarkedsområdet. Afvigelser Serviceudgifter Arbejdsmarkedsforanstaltninger Der er på aktiviteten Arbejdsmarkedsforanstaltninger en samlet nettomindreudgift på 1,0 mio. kr. Der har været nettomindreudgifter på 0,7 mio. kr. vedrørende serviceudgiftsdelen af kommunale løn-

52 Arbejdsmarkeds - og Uddannelsesudvalget side 52 tilskudsjobs. Under serviceudgifter konteres forskellen mellem lønudgifterne og de statslige løntilskud. Der har været færre personer i løntilskud, der førte til en mindreudgift til ydelser på 2,7 mio. kr. og en mindreindtægt i tilskud på 2,0 mio. kr. Finansieringen er ændret i 2015 som følge af beskæftigelsesreformen, og desuden har der i 2015 været overgangsregler, hvilket har gjort det vanskeligt at forudsige de statslige løntilskud. Det skal bemærkes, at udgifterne på ordningen er reduceret fra 13,2 mio. kr. i 2015 til 2,1 mio. kr. i Tilsvarende er de statslige indtægter faldet fra 10,5 mio. kr. i 2015 til 1,5 mio. kr. i Antallet af helårspersoner ansat med offentligt løntilskud i en kommune er faldet med 67,6% fra 2015 til 2016, mens antallet af helårspersoner i privat løntilskud på Frederiksberg er steget med 25% i løbet af året. Dette Overførselsudgifter Kontanthjælp og aktivering På aktiviteten Kontanthjælp og aktivering har der været merudgifter på 2,6 mio. kr. og merindtægter på 3,3 mio. kr., svarende til samlede nettomerindtægter på 0,7 mio. kr., som skyldes refusion. Revalidering, fleksjob og ledighedsydelse På aktiviteten Revalidering, fleksjob og ledighedsydelse er der nettomerudgifter på 6,7 mio. kr. Den væsentligste nettomerudgift vedrører området for ressource- og jobafklaringsforløb, hvor der har været merudgifter svarende til 7,7 mio. kr., hvilket bl.a. kan henføres til merudgifterne for borgere i ressourceforløb. Derudover kan merudgifterne henføres til en større stigning end antaget i ressourceforløbsydelsen til særligt jobafklaringsforløb. Merudgifterne til mentorer, godtgørelse og jobafklaringsydelse afspejler sig i merindtægter på 1,2 mio. kr. Sygedagpenge På aktiviteten Sygedagpenge har der været merudgifter på 4,5 mio. kr. og merindtægter på 5,1 mio. kr. svarende til samlede nettomerindtægter på 0,6 mio. kr. Arbejdsmarkedsforanstaltninger Aktiviteten Arbejdsmarkedsforanstaltninger udviser en samlet nettomerudgift på 7,2 mio. kr., som følge af merudgifter på 5,8 mio. kr. og mindreindtægter på 1,4 mio. kr. harmonerer med strategien om i højere grad at anvende løntilskudsansættelse i private virksomheder, hvor effekten er højere ift. efterfølgende ordinær ansættelse. Derudover er der en mindreudgift på 0,3 mio. kr. på projekter, der overføres til Ungdomsuddannelse På aktiviteten Ungdomsuddannelse (AU) har forbruget været stort set som budgetteret både for så vidt angår udgifts- og indtægtsbudgettet, samlet en nettomindreudgift på 0,1 mio. kr. Danskundervisning På aktiviteten Danskundervisning er der en merindtægt på 0,1 mio. kr. som skyldes statslige indtægter vedrørende et servicejob, der ikke var budgetteret med. De samlede merudgifter på 5,8 mio. kr. kan henføres til merudgifter til driftsudgifterne til den kommunale beskæftigelsesindsats og beskæftigelsesordninger. I anden retning udviser beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige en mindreudgift ift. det budgetlagte. Sidstnævnte kan bl.a. henføres til nedgangen i de kommunale løntilskudsjobs (jf. ovenfor under serviceudgifter), hvor selve løntilskuddet bogføres under overførselsudgifterne. De førnævnte merudgifter skal blandt andet ses i lyset af at udgifterne til tilbud til sygedagpengemodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere har været højere end budgetlagt ligesom udgifter ifm. den regionale uddannelsespulje indtægtsdækkes i På indtægtssiden har der i 2016 været lovgivningsmæssige ændringer. Dels er der sket en skærpelse af rammerne for driftsudgifter til tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering til jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate, idet disse ikke længere er omfattet af det såkaldte rådighedsloft, indenfor hvilket der kan hjemtages refusion. Desuden er udgifterne til mentorstøtte lagt sammen med driftsudgifterne ved aktivering under rådighedsloftet. Rådighedsloftet har endvidere været antaget lidt højere end det faktiske, hvilket kan henføres til områdets mindreindtægter på samlet 1,4 mio. kr. Integration og danskundervisning På aktiviteterne Integration og Danskundervisning er der samlede nettomerudgifter på 0,4 mio. kr.

53 Arbejdsmarkeds - og Uddannelsesudvalget side 53 Integrationsområdet dækker over integrationsydelse, udgifter til tilbud til borgere efter integrationsloven, tilskud for udlændinge og endelig danskundervisning. På området for integration har der været merudgifter på 4,4 mio.kr. og mindreindtægter på 3,3 mio.kr. Merudgifterne kan blandt andet henføres til merudgifter til integrationsydelsen. Integrationsydelsen er en ny ydelse, der trådte i kraft 1. september 2015 og fra 1. juli 2016 er målgruppen for integrationsydelse udvidet, som følge af det såkaldte opholdskrav. Opholdskravet betyder at personer, der ikke har boet i Danmark (Færøerne eller Grønland) i mindst 7 ud af de seneste 8 år skal have integrationsydelse i de tilfælde, hvor de hidtil ville være omfattet af reglerne for kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Det har været vanskeligt at forudsige udgifterne til integrationsydelsen som følge af ændringer i udvidelsen af målgruppen. Herudover kan merudgifterne hovedsageligt henføres til tilbud og mentorer for ydelsesmodtagere, samt tolkeudgifter. Der er på området etableret et branchepakkekoncept, som også integrationslovsborgere er omfattet af. På indtægtssiden kan mindreindtægterne henføres til færre statsrefusionsindtægter end budgetteret. Der har endvidere været mindreindtægter som følge af færre flygtninge og familiesammenførte end ventet i form af et lavere niveau af grundtilskud, men et højere resultattilskud. På aktiviteten Danskundervisning har der været merindtægter på 7,4 mio. kr., som især kan henføres til at der har været flere statsrefusionsindtægter ift. det budgetterede og at der har været et større resultattilskud for udlændinge der har bestået prøve i dansk. Dagpenge til forsikrede På aktiviteten Dagpenge til forsikrede har der været en nettomerudgift på 1,8 mio. kr, hvilket skal ses i lyset af et højere niveau end ventet af A-dagpenge sidst på året. Boligstøtte På aktiviteten Boligstøtte har der været nettomerindtægter på 0,7 mio. kr. I forbindelse med, at udbetalingen af boligstøtte er overgået til Udbetaling Danmark, har der været usikkerhed om omfanget af tilbagebetalinger og efterreguleringer på området, hvilket er medvirkende til en mindre merindtægt Førtidspensioner På aktiviteten Førtidspensioner er der samlet nettomerudgifter på 2,0 mio. kr. Merudgiften ligger først og fremmest på de nye førtidspensioner tilkendt efter 1. juli 2014 hvor der har været flere udgifter end budgetteret. Tillægsbevillinger Udvalget har i 2016 fået tillægsbevilget merudgifter på 7,4 mio. kr. og merindtægter på 8,7 mio. kr. på driftssiden. Overførsler Fra 2015 til 2016 er der på drift overført mindreudgifter på 0,1 mio. kr. og mindreindtægter på 0,8 mio. kr., i alt nettomerindtægter på 0,7 mio. kr. Fra 2016 til 2017 er der på drift overført mindreudgifter på serviceudgifter på 1,0 mio. kr. og mindreudgifter på overførselsudgifter på 0,5 mio. kr., i alt mindreudgiter på 1,5 mio. kr.

54 Arbejdsmarkeds - og Uddannelsesudvalget side 54 Opfølgning på indholdsmål Tabel 3: Målsætning Frederiksberg Kommunes mål på beskæftigelsesområdet fastlægges først og fremmest i den årlige beskæftigelsesplan. Målene tager afsæt i de mål for beskæftigelsesindsatsen, der er fastsat af beskæftigelsesministeren samt supplerende lokale mål i forhold til ungeområdet samt den virksomhedsrettede indsats. Der følges op på målene i de kvartalsvise resultatrapporter og i sager som jævnligt forelægges Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget. De fire ministermål, der var gældende for 2016 var følgende: 1. Flere unge skal have en uddannelse Fokus på, at flere unge uden uddannelse begynder på og gennemfører en ordinær uddannelse. Endvidere skal nytilkomne indvandrere og flygtninge under 30 år uden uddannelse fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med uddannelsesfokus. 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats Kommunerne skal prioritere en forebyggende helhedsorienteret og tværfaglig indsats særligt for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet med sammensatte problemer. Det kan f.eks være personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentret skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt gennem en tidlig individuel indsats. 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes Jobcentrenes samarbejde med virksomheder styrkes med henblik på, at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet samt fastholde udsatte borgere og personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet. Ministermålene er udgangspunktet for kommunens lokale mål, der fremgår nedenfor: I kommunens plan på ungeområdet Unge godt på vej plan for uddannelse og arbejde for unge på Frederiksberg 2015 ( ) er der formuleret fire langsigtede målsætninger for ungeindsatsen: 1. Færrest muligt unge skal modtage offentlig forsørgelse 2. Antallet af unge med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse skal reduceres procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse 4. Antallet af fokuselever/ikkeuddannelsesparate elever, som modtager en offentlig forsørgelsesydelse efter de er fyldt 18 år, skal reduceres. Resultat: 1. Antallet af unge årige på offentlig forsørgelse er fra 2015 til 2016 faldet fra til fuldtidspersoner, svarende til et fald på 1 procent.

55 side Antallet af unge årige med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse er fra december 2015 til december 2016 faldet fra 436 til 382 personer, svarende til et fald på 12 procent. 3. Ifølge profilmodellen forventes aktuelt 91,1 procent af ungdomsårgang 2015 at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. 4. Ungeopfølgningen viser, at antallet af fokuselever, som modtager en offentlig forsørgelsesydelse efter de er fyldt 18 år er reduceret. Der er en variation på ungdomsårgangene fra 34 til 43 procent i andelen af fokuselever, der har modtaget en ydelse. I planen for den virksomhedsrettede indsats Vækst og jobskabelse på Frederiksberg Plan for den virksomhedsrettede indsats 2016 ( ) fremgår to langsigtede målsætninger: 1. At der skabes vækst for virksomhederne på Frederiksberg 2. At der skabes flere job for Frederiksberg-borgere på Frederiksberg såvel som i de omkringliggende kommuner. Resultat: 1. Ultimo 2016 er Frederiksberg Erhvervsforum etableret. Formålet er, at fremme vækstpotentialer blandt virksomheder og skabe behov for arbejdskraft og på den måde understøtte etableringen af varige arbejdspladser for kommunens borgere. Dette sker i samspil med Ledelsesstaben og i tråd med Frederiksberg Kommunes erhvervsstrategi. 2. Med Frederiksberg Erhvervsforum er der taget afsæt til et større fokus på jobskabelsen i virksomhederne og der er i den forbindelse også kommet yderligere fokus på at styrke samarbejdsrelationerne til de omkringliggende kommuner til fælles gavn.

56 Magistraten side 56 Magistraten Under Magistraten budgetlægges aktiviteterne politisk organisation, administration, erhverv mv., tjenestemandspensioner, puljer, ejendomme, grundarealer samt redningsberedskab. Resultat På udvalgets område har der på driften været mindreudgifter på 5,2 mio. kr. og merindtægter på 2,5 mio. kr. i alt netto 7,7 mio. kr., som dækker over mindreudgifter på service på 5,5 mio. kr. og merindtægter på 2,5 mio. kr., samt 0,3 mio. kr. i merudgifter på overførsler. 12 % af de samlede driftsudgifter 12 % af det samlede personale Serviceudgifter og Overførselsudgifter Tabel 1: U I Administration U I Erhverv U I Puljer U I Redningsberedskab U I Overførsler U I På anlægssiden har der været merudgifter på 42,1 mio. kr. og merindtægter på 1,1 mio. kr., i alt netto 41,0 mio. kr. De nærmere årsager til afvigelserne følger nedenfor kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2016 pct. Magistraten, i alt U I Service U I Politisk organisation U I Tjenestemandspensioner Tjenestemandspensioner U I Puljer U Afvigelser Politisk organisation Aktiviteten Politisk organisation udviser mindreudgifter på 0,8 mio. kr. (Inkl. Taxinævnet der udviser en merudgift på 0,3 mio. kr. og en tilsvarende merindtægt på 0,3 mio. kr.). Mindreudgifterne skyldes primært færre udgifter til Kommissioner, Råd og nævn og vedrører især mindreudgifter til ungeråd og hovedudvalg.

57 Magistraten side 57 Tjenestemandspensioner Aktiviteten udviser en merudgift, under overførselsudgifter, på 0,2 mio. kr. som vedrører pensioner til tidligere ansatte i forsyningsvirksomheder. Administration Aktiviteten udviser mindreudgifter på 7,8 mio. kr. og merindtægter på 0,9 mio. kr., som dækker over fællesudgifter samt løn og personaleoverhead. De væsentligste afvigelser under fællesudgifter fremgår nedenfor: Serviceområdet udviser en nettomerudgift på i alt 0,7 mio. kr., hvilket primært skyldes følgende modsatrettede afvigelser. Rådhusservice har en nettomindreudgift på 0,7 mio. kr. hvilket skyldes færre udgifter til porto på 0,2 mio. kr., 0,1 mio. kr. vedrørende bygningsadministration samt en merindtægt på 0,4 mio. vedr. afholdelse af torvedage. På Borgerserviceområdet udviser regnskabet en nettomerudgift på 0,3 mio. kr., hvilket hænger sammen med regninger for IT udgifter fra KMD. Der er efterfølgende sået tvivl om regningens udvisende, hvorfor BSC forventer en delvis tilbagebetaling i På IT området er der en række modsatrettede merog mindreudgifter, som samlet giver en nettomerudgift på 0,8 mio. kr. Merudgiften skyldes et større og stigende behov for it-infrastruktur og sikkerhed som følge af kommunens stigende digitalisering. Derudover fremsendte UDK (Udbetaling Danmark) sidst på året en yderligere faktura for deres anvendelse af KMD-systemer, hvor budgettet var disponeret og anvendt til andre prioriteringer. Kommunaldirektørområdet udviser en mindreudgift på i alt 5,5 mio. kr. og en mindreindtægt på i alt 0,8 mio. kr. De fælles udgifter vedrørende uddannelser udviser en mindreudgift på 0,8 mio. kr. som primært vedrører diplom-, MED- og lederuddannelse. Endvidere viser elevuddannelser en netto mindreudgift på 0,9 mio. kr. som består af en mindreudgift på 1,6 mio. kr. der skyldes at der har været færre elever end planlagt og at der er hjemtaget ekstra refusioner, samt mindreindtægter på 0,6 mio. kr. som skyldes at refusioner der indgår som negativ udgift var budgetteret som indtægt. Kommunal kommunikation udviser en mindreudgift på 0,2 mio. kr. Arbejdsskadeerstatninger udviser en mindreudgift på 0,8 mio. kr. grundet færre erstatninger end forventet. Bidrag til arbejdstilsyn og arbejdsskadestyrelsen udviser en mindreudgift på 0,2 mio. kr. Betalinger vedrørende AES udviser en merudgift på 0,7 mio. kr. Kommunaldirektørområdets fællespulje udviser en mindreudgift på 0,5 mio. kr. Analyser, herunder i forbindelse med ledelsesinformation, udviser en mindreudgift på 0,6 mio.kr. LIS/FKLIS udviser en mindreudgift på 0,8 mio. kr. som dels skyldes at ændringer i forbindelse med nyt koncernsystem først kan gennemføres i 2017 og dels mindreudgifter til udvikling af FKLIS som følge af ændret bemandingssituation hos leverandør. Koncernsystem udviser en mindreudgift på 0,2 mio. kr. De faste og variable udgifter vedrørende kommunens lønservicebureau Visma udviser en mindreudgift på 0,2 mio. kr. Udgifter til ekstern revision udviser mindreudgifter på 0,2 mio. kr. Børne- og Ungeområdet udviser merudgifter på 0,2 mio. kr. der især skyldes merudgifter vedrørende supervision og afregning af lægeattester. By- og Miljøområdet udviser en nettomerudgift på i alt 1,1 mio. kr., som primært skyldes merudgifter i forbindelse med ombygning af fælles mødelokaler på 4. sal på Rådhuset. Fællesudgifterne på Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet udviser en mindreudgift på i alt 2,0 mio. kr., hvoraf udgifter til sundhedskoordinatorer og Klinisk Funktion udgør 1,2 mio. kr. og udgifterne til tolke udgør 1,0 mio. kr. af den samlede mindreudgift. De væsentligste afvigelser på løn og personaleoverhead fremgår nedenfor: Serviceområdet udviser et nettomindreudgift på i alt 0,6 mio. kr., hvilket primært skyldes et restbudget på 0,4 mio. kr. på områdets fællespulje. Kommunaldirektørområdet udviser en mindreudgift på 3,3 mio. kr., der primært skyldes tilbagehold og vakancer, og restbudget på områdepuljen (1,4 mio. kr.). Børne- og Ungeområdet udviser en nettomindreudgift på 1,3 mio. kr., heraf 0,8 mio. kr. er vedrørende Socialtilsyn Hovedstaden. Socialtilsyn Hovedstaden, som hører under Børneog Ungeområdet, udviser en nettomindreudgift på driftsudgifterne på 0,8 mio. kr. Det dækker over

58 Magistraten side 58 mindreforbrug til socialtilsynets løn og drift på 0,4 mio. kr., og merindtægter fra takster på 0,4 mio. kr. Derudover er der en mindreudgift vedørende øvrige afdelinger på 0,5 mio. kr. der primært vedrører vakante stillinger ved personaleomsætning. By- og Miljøområdet udviser en nettomindreudgift på i alt 0,5 mio. kr. der blandt andet kan henføres til tildelte midler til ansættelse af ekstra byggesagsbehandlere, som først er ansat ultimo Derudover er der generelt tilbagehold for at imødegå merudgfiter ifm. ombygning af mødelokaler på 4. sal på Frederiksberg Rådhus, som benyttes af hele rådhusets personale (jf. bemærkningen under fællesudgifter). Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet udviser samlet en merudgift på 1,6 mio. kr. På stabsudgifterne er der en mindreudgift på 1,2 mio. kr. Dette skyldes dels en mindreudgift på 0,3 mio. kr. på Tillidspuljen. Disse midler vil blive driftsoverført til Derudover er der en mindreudgift på 0,4 mio. kr. til systemadministration og en mindreudgift på 0,1 mio. kr. på KKR sekretariatet. De øvrige mindreudgifter er fordelt på en række små poster. Socialafdelingen udviser en mindreudgift på 0,1 mio. kr. og Sundheds- og Omsorgsafdelingen en merudgift på 0,2 mio. kr. Arbejdsmarkedsafdelingen udviser en merudgift på 2,8 mio. kr., hvoraf ca. 1,0 mio. kr. vedrører manglende projektindtægter, hvor indtægten først kommer i Erhverv mv. Aktiviteten udviser en nettomindreugift på 1,5 mio. kr. Afvigelsen dækker over mindreudgifter på 0,2 mio. kr. primært vedrørende en billigere afholdelse af slotskredsmøder og væksthus samt merindtægter for gebyrer for råden over vejarealer på 1,3 mio. kr. Puljer Aktiviteten udviser merudgifter på 4,0 mio. kr. Afvigelsen skyldes væsentligst en overudmøntning af usikkerhedspuljen, som følge af forventede mindreudgifter på decentrale institutioner. Redningsberedskab Aktiviteten udviser en nettomindreudgift på 0,6 mio. kr. Mindreudgifterne skyldes primært en mindreudgift på 0,7 mio. kr. vedr. betaling af beredskabsmapper til Hovedstadens Beredskab. Anlæg Tabel 2: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2016 pct. Magistraten, i alt U I Administration U I Puljer U Køb og salg af ejendomme U I Afvigelser Administration Aktiviteten udviser mindreudgifter på 4,3 mio. kr. og merindtægter på 1,1 mio. kr. Aktiviteterne administreres hovedsagligt under Serviceområdet og udviser mindreudgifter primært som følge af forsinkelse i forbindelse med realiseringen af digitaliseringsplanerne for perioden på i alt 4,6 mio. kr. Forsinkelserne forekommer dels i de projekter, som implementeres af områderne og dels i de tværgående projekter, som IT afdelingen implementerer. Endvidere er der merudgifter på 0,3 mio. kr. samt merindtægter på 1,1 mio. kr. vedrørende økonomien omkring skybrudsskader. Puljer I løbet af 2016 er der arbejdet med en negativ pulje med det formål at overholde anlægsrammen. Det korrigerede budget på puljen ultimo 2016 udgør - 46,6 mio. kr. og udtrykker forventede mindreudgifter på ikke specificerede anlægsprojekter. Da de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter samlet var 1,5 mio. kr. under det budgetterede niveau, er puljen således udmøntet dog således at

59 Magistraten side 59 merudgifterne under puljer modsvares af mindreudgifter på en række anlægsprojekter på øvrige udvalg. Tillægsbevillinger Udvalget har i 2016 fået tillægsbevilget mindreudgifter på 83,1 mio. kr. og merindtægter på 13,1 mio. kr. på driftssiden. Køb og salg af ejendomme Aktiviteten udviser en mindreudgift på 0,2 mio. kr. På anlægssiden er der tillægsbevilget mindreudgifter på 62,5 mio. kr. og mindreindtægter på 0,7 mio. kr. Overførsler Fra 2015 til 2016 er der overført mindreudgifter på 4,2 mio.kr. under drift. På anlægssiden er der overført merudgifter på 6,6 mio. kr. og mindreindtægter på 0,7 mio. kr., i alt nettomerudgifter på 6,0 mio. kr. Fra 2016 til 2017 er der på drift overført mindreudgifter på 7,0 mio. kr. På anlægssiden er der overført mindreudgifter på 13,8 mio. kr. og mindreindtægter på 15,4 mio. kr. Opfølgning på indholdsmål Tabel 3: Målsætning Indholdsmål 1: 50 pct. af alle borgerhenvendelser skal være digitale Resultat: Brugen af obligatoriske selvbetjeningsløsninger og digital post er støt stigende og ligger generelt over 50 %. Der arbejdes fortsat på nedbringelse af henvendelser på de dyre kanaler, dvs. primært de personlige henvendelser. Indholdsmål 2: Henvendelser besvares hurtigst muligt og senest inden 14 dage Resultat: Dette indholdsmål er opfyldt 100 %, idet forvaltningen generelt opfylder servicekravet om svar inden 14 dage. Indholdsmål 3: At flere starter virksomheder på Frederiksberg og i hovedstaden og at virksomheder vokser og satser på andre eksportmarkeder Resultat: Dette indholdsmål er opfyldt, da optælling af private CVR-numre i Frederiksberg Kommune viser en stigning i antallet af nye virksomheder fra 2015 til Indholdsmål 4: Konkurrenceudsættelse af kommunens opgaver skal i 2016 udgøre en andel på 29,5 pct. Seneste tal er opgjort for 2014, hvor Frederiksberg Kommunes IKU er opgjort til 26,6, hvilket er en reduktion i forhold til 2013 med 0,5 procentpoint. Det bedste skøn for 2016 er på den baggrund en IKU på mellem 28 og 29, idet der her er taget højde for konkurrenceudsættelsen af to plejecentre (Dr. Anne Marie Centret og Kong Fr. IX s hjem). Resultat: År IKU i % 27, ,1 26,6 27,1 29,0* Udv. i pct. -0,3 0,1-0,4 0,5 1,9

60 Magistraten side 60 Det foreløbige skøn for så vidt angår kommunens IKU i 2016 indikerer en stigning på ca. 1,9 procentpoint i forhold til I den forbindelse bemærkes, at der er tale om et skøn, som er baseret på kommunens foreløbige beregninger, og som kan ændre sig i forbindelse med fx revisionen af kommunens regnskab for Den endelige udmelding omkring kommunens IKU-tal for 2016 forventes fremlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i løbet af 2. kvartal Indholdsmål 5: Sygefraværet for hele kommunen må på årsniveau højst være 4,7 pct. Resultat: Sygefraværet for hele kommunen i 2016 er opgjort til 4,7 procent (ekskl. selvejende institutioner). Kommunen har i 2016 fortsat indsatsen med de initiativer, der blev igangsat i 2015 for at nedbringe sygefraværet i Frederiksberg Kommune. I 2017 er det nye måltal på 4,4 procent, og der er iværksat flere nye initiativer som supplement til de allerede igangværende. Der er fortsat et øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Indholdsmål 6: Kassebeholdningen må ikke komme under 500 mio. kr. årligt i gennemsnit over årene. Resultat: Den gennemsnitlige kassebeholdning for 2016 har været mio. kr. opgjort efter kassekreditreglen. Kassebeholdningen endte ultimo 2016 på 838 mio. kr. I løbet af året har den månedlige ultimobeholdning svinget mellem 704 mio. kr. og mio. kr. Indholdsmålet er dermed også opfyldt i regnskabsåret 2016.

61 Det finansielle område side 61 Det finansielle område På det finansielle område har der i 2016 været en række afvigelser. De nærmere årsager til væsentlige afvigelser følger nedenfor. Tabel 1: kr. brutto Budget Tillægs- Korrigeret Regnskab Afvigelse Forbrugs bevillinger budget 2016 pct. Hovedkonto 7 og 8 i alt U I Renter, kurstab og kursgevinster U I Tilskud og udligning U I Udligning af købsmoms U Skatter U I Kasse U Øvrige forskydninger U I Afdrag på lån U Optagne lån U Renter, kurstab og kursgevinster Der er i alt mindreudgifter på 0,6 mio. kr. vedr. renter, som væsentligst skyldes mindreudgifter vedr. selvejende institutioners lån på 1,0 mio. kr., mindreudgifter på 0,1 mio. kr. vedr. kommunens indskud i pengeinstitutter samt merudgifter på 0,5 mio. kr. i forbindelse med realisering af kurstab på investeringsporteføljen. Herudover er der merindtægter på 7,9 mio. kr., som væsentligst skyldes merindtægter på 5,5 mio. kr. vedr. kommunens porteføljer som følge af ekstraordinære udlodninger og et højere udbytte end forventet, mindreindtægter på 0,6 mio. kr. vedr. renter af lån til betaling af ejendomsskat, mindreindtægter på 0,6 mio. kr. vedr. renter af kortfristede tilgodehavender samt merindtægter på 3,6 mio. kr. i forbindelse med realisering af kursgevinst på investeringsporteføljen. Tilskud og udligning Regnskabsresultatet vedrørende tilskud og udligning viser merudgifter på 33,1 mio. kr. og merindtægter på 22,7 mio. kr. Afvigelserne forklares af tre forhold: 1) Indtægter fra statstilskud til Folketingets fastfrysning af grundskyld på 10,8 mio. kr. blev budgetlagt som særtilskud, men skal ud fra ministeriets regler konteres som en skatteindtægt. Mindreindtægten under tilskud og udligning modsvares af en merindtægt under skatter. 2) Efter- og midtvejsreguleringer er generelt budgetlagt som nettoindtægter, men er i bogføringen udkonteret som både udgifter og indtægter. Bruttoafvigelsen heraf er merudgifter på 33,1 mio. kr. med tilsvarende merindtægter. 3) Særtilskudsordningen for kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder er ikke udmøntet fuldt i 2016, og Frederiksberg har fået tilbagebetalt 0,4 mio. kr. Merindtægten var ikke budgetlagt. Udligning af købsmoms Der er mindreudgifter på 1,9 mio. kr., der væsentligt skyldes et mindreforbrug vedr. betaling af fondsmoms (17,5% af fondstilskud) i forbindelse med manglende modtaget fondstilskud. Skatter Merindtægten på 10,8 mio. kr. skyldes statstilskud til finansiering af fastfrysningen af grundskyld besluttet af Folketinget med finansloven for Merindtægter modsvares af en mindreindtægt under tilskud og udligning, hvor tilskuddet var budgetlagt. Kassen Jf. regnskabsoversigten på side 77 var der i 2016 inkl. tillægsbevillinger - budgetteret med et overskud på 186,9 mio. kr. på det skattefinansierede område (ekskl. nettolånoptagelse og finansforskydninger).

62 Det finansielle område side 62 Der var i alt budgetteret med et kassetræk på 2,4 mio.kr. (inkl. nettolånoptagelse og finansforskydninger) I forhold til det budgetterede overskud blev regnskabsresultatet forbedret med 14,0 mio. kr. Inklusiv forsyningens resultat er forbedringen 21,5 mio. kr. Regnskabsresultatet (udgifter minus indtægter) inkl. de finansielle poster giver en samlet kassetræk på 18,7 mio. kr., hvilket er 16,3 mio.kr. mere end budgetteret. Ved udgangen af året udgør kassebeholdningen 837,6 mio. kr. Øvrige finansforskydninger I forhold til korrigeret budget er der en forskydning (merudgift) på 3,3 mio. kr., der væsentligst skyldes merudgifter på 55,1 mio.kr. vedr. deponering i forbindelse med Flinthom Svømmehal og Aveny-T, samt merindtægter på kortfristede tilgodehavender på i alt 28,8 mio. kr. og mindreudgift på 23, 1 mio. kr. vedr. byggelån. Afdrag på lån Der er merudgifter til afdrag på kommunens langfristede gæld på 1,0 mio. kr., der væsentligst skyldes en ekstraordinær nedbringelse af lån vedrørende plejeboligerne Pile Alle. Optagne lån I forhold til korrigeret budget er der i alt mindreindtægter på 33,5 mio. kr., som skyldes mindrelånoptagelse vedr. klimatilpasningsprojekterne Lindevangsparken, Ærøvej, Mariendalsvej og Skolen på Duevej. Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med den økonomiske politik besluttet en nedbringelse af kommunens gældsniveau. Afledt heraf er der ikke optaget lån til finansiering af de låneadgangsgivende udgifter i 2016 (Byfornyelse, ESCO, flygtningeboliger, energibesparende foranstaltninger samt lån til betaling af ejendomsskat, i alt 32,6 mio. kr.). Den uforbrugte låneadgang er anvendt til modregning i statens deponeringskrav som følge af nye leje -og leasingaftaler samt garantistillelser indgået i 2016 på i alt 88,8 mio.kr. Tillægsbevillinger Der er samlet set i 2016 tillægsbevilget merudgifter på 155,6 mio. kr. vedrørende hovedkonto 7 og 8. Herudover er der samlet set i 2016 tillægbevilget merindtægter på 50,3 mio.kr. vedrørende hovedkonto 7 og 8. Der er på de finansielle konti tillægsbevilget netto merudgifter på 5,0 mio. kr., vedrørende lånoptagelse, afdrag, finansforskydninger, skatter, tilskud/udligning, moms og renter. Mens der er tillægsbevilget en kasseforøgelse på 100,4 mio.kr. i 2016.

63 Regnskabsopgørelse side 63 Regnskabsopgørelse Nr. Beløb i kr. Regnskab 2015 Budget 2016 Tillægsbevilling Regnskab 2016 Afvigelse 2016 A. Skattefinansierede område Indtægter m.m. 1) Skatter I ) Tilskud og udligning, U moms I Indtægter i alt Driftsudgifter Magistraten U I Bolig- og Ejendomsudvalget U I Undervisningsudvalget U I Sundheds- og Omsorgsudvalget U I Kultur- og Fritidsudvalget U I Børneudvalget U I Socialudvalget U I By- og Miljøudvalget U I Arbejdsmarkeds- og U Uddannelsesudvalget I Driftsudgifter i alt ) Renter U I Årets resultat driftsvirksomhed ) Anlægsudgifter Magistraten U I Bolig- og Ejendomsudvalget U I Undervisningsudvalget U I Sundheds- og Omsorgsudvalget U I Kultur- og Fritidsudvalget U I Børneudvalget U I Socialudvalget U I By- og Miljøudvalget U I Arbejdsmarkeds- og U Uddannelsesudvalget I Anlægsudgifter i alt

64 Regnskabsopgørelse side 64 Resultat i alt, skattefinansieret område B. Brugerfinansieret område Driftsvirksomhed U I Anlægsudgifter U I Resultat i alt, brugerfinansieret område Resultat i alt (A+B) C. Finansieringsoversigt Kassebeholdning primo Årets resultat ) Lånoptagelse I Finansforskydn. N ) Afdrag på lån U ) Kassepåvirkning* Kursreguleringer likvide aktiver ) Kassebeholdning ultimo *) (-=kasseforbrug)

65 Balance side 65 Balance Formålet med balancen er at vise kommunens aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapitalen og forpligtigelse. Noter Beløb i kr. Ultimo 2015 Ultimo 2016 Aktiver Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Varebeholdninger Fysiske anlæg til salg Tilgodehavender Værdipapirer 0 0 Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver 9 Egenkapital Hensatte forpligtelser Gældsforpligtelser 11 Langfristede gældsforpligtelser Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v Kortfristede gældsforpligtelser Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt På side 103 er vist en mere detaljeret balance. Garantier og eventualrettigheder er tillige vist på side 113 disse er ikke indregnet i balancen, idet de ikke kan opgøres med tilstrækkelig pålidelighed, hvorfor det derfor er uvist om afviklingen vil påvirke kommunens økonomi.

66 Noter side 66 Noter Note 1 (til regnskabsopgørelsen, side 63) Skatter og restancer Skatter mio. kr. (- = indtægt) Kommunale indkomstskatter , , , ,1 Selskabsskat -15,9-66,8-61,0-52,0 Anden skat pålignet visse indkomster -30,1-31,9-38,9-42,1 Grundskyld -378,2-401,5-423,4-434,5 Anden skat på fast ejendom -78,3-63,9-53,2-54,6 Skatter i alt , , , ,4 Skatteindtægterne er steget med 135,0 mio. kr. fra 2015 til De nærmere afvigelser beskrives i det følgende Indtægterne fra kommunal indkomstskat er forøget med 128,2 mio. kr. Dette dækker over en stigning i udskrivningsgrundlaget. Indtægterne fra selskabs- og fondsskat er faldet med 9,0 mio. kr. som følge af ændrede fordelingstal for overskuddet fra selskaber placeret på Frederiksberg. Indtægterne fra øvrige indkomstskatter er steget med 7,4 mio. kr. på forskerskat men omvendt faldet med 4,2 mio. kr. på dødsboskat. Indtægterne fra grundskyld er steget med 11,2 mio. kr., Dette dækker over, at stigningen i de afgiftspligtige grundværdier medfører merindtægter på 27,1 mio. kr., sænkning af grundskyldspromillen fra 26,5 til 25,5 medfører mindreindtægter på 17,1 mio. kr., og niveauer for tilbagebetaling af grundskyld som følge af klagesager mv. er faldet med 1,2 mio. kr. Kommunen er i 2016 blevet kompenseret for regeringens fastfrysning af grundværdierne, således at staten i stedet for boligejer har betalt kommunen for stigningen i afgiftspligtig grundværdier. Indtægterne fra anden skat på fast ejendom er forøget med 1,5 mio. kr. Dette dækker over, at reguleringer i grundværdier (herunder bagudrettede korrektioner vedr. tidligere år) medfører merindtægter på 2,2 mio. kr., og at reduktionen af grundskyldspromillen medfører mindreindtægter fra dækningsafgift på offentlige ejendommes grundværdi på 0,7 mio. kr. Restancer, i kr Ejendomsskat Kontanthjælp Daginstitutioner/skolefritidsordning Gebyr/afgift m.v Boligstøtte Parkeringsafgifter Civilretlige krav Mellemkommunale refusioner For meget udbetalt løn Boligydelseslån Øvrige krav Restancer i alt Kilde: Beholdningsoversigt 31/12-16

67 Noter side 67 Ejendomsskat Faldet skyldes primært ekstraordinære opkrævningsindsatser i 2. halvår Kontanthjælp Stigningen skyldes, at der er udskrevet flere nye krav og modtaget færre indbetalinger fra SKAT, samt modtaget færre afskrivninger fra SKAT. Daginstitutioner Stigningen i restancerne skyldes hovedsageligt nedlukningen af EFI systemet i SKAT. Kommunen har ikke modtaget modregning fra SKAT i børneog ungeydelser i 4. kvartal 2015, og 1-3. kvartal SKAT begyndte igen at foretage modregning i 4. kvartal Gebyrer og afgifter Stigningen i restancerne skyldes primært den aktuelle situation hos SKAT. Parkeringsafgifter Restancemassen er steget og skyldes væsentligst, at der er udskrevet flere nye krav i 2. halvår 2016, samt modtaget færre indbetalinger/afregninger fra SKAT. Civilretlige krav Årssagen til stigningen i restancerne skyldes primært udsendelse af to store opkrævninger i 2016, hvoraf den ene er betalt primo 2017 og den anden afventer klagebehandling. Mellemkommunale refusioner Restancerne på mellemkommunal refusion vedrørende social pension og folkeskoleområdet er steget, derimod er restancerne vedrørende døgnpleje faldet. Øvrige krav Stigningen i restancerne skyldes væsentligst nye opkrævninger af egenbetaling vedrørende sociale tilbud. Note 2 (til regnskabsopgørelsen, side 63) Tilskud og udligning Generelle tilskud og udligning mio. kr. (- = indtægt) Statens generelle tilskud til finansiering af de kommunale opgaver 75,8-71,3-66,1 51,2 Bidrag til Region Hovedstaden 12,6 13,0 13,3 13,6 Endvidere er der afregnet et nettotilskud vedr. udlændinge og særlige tilskud -74,5-47,6-87,2-105,1 Beskæftigelsestilskud -245,0-229,7-225,6-239,9 Udligning af købsmoms 6,7 2,1 4,5 6,9 Generelle tilskud og udligning i alt -224,3-333,5-361,2-273,3 Indtægterne fra genelle tilskud og udligning samt udligning af moms er faldet med samlet 87,9 mio. kr. fra 2015 til De nærmere afvigelser beskrives i det følgende Statstilskud efter modregning af udligning mv. er faldet med 117,3 mio. kr. fra 2015 til Tallet dækker væsentligst over merudgifter til udligning på 26,1 mio. kr., mindreindtægter fra statstilskud på 70,0 mio. kr. og merudgifter til efterreguleringer på i alt 30,1 mio. kr. I modsat retning tæller merindtægter fra udligning af selskabsskat med 9,6 mio. kr. Indtægterne fra særtilskud mv. er forøget med 17,9 mio. kr. fra 2015 til 2016 væsentligst som følge af en ændrede konteringsregler for statstilskud til vedtagne skattelettelser, som medfører merindtægter på i alt 32,3 mio. kr. I modsat retning tæller blandt andet en reduktion af det ekstraordinære likviditetstilskud med 9,3 mio. kr. Beskæftigelsestilskuddet til finansiering af ydelser og indsatser for forsikrede ledige er forøget med 14,2 mio. kr. fra 2015 til 2016 modsvarende den generelle udvikling på udgiftssiden. Udgifterne til udligning af købsmoms er fra 2015 til 2016 steget med 2,4 mio. kr. Stigingen skyldes væsentligst større tilbagebetaling til udligningsordningen vedrørende modtagne fondstilskud

68 Noter side 68 Note 3 (til regnskabsopgørelsen side 63) Renter Renter mio. kr. (- = indtægt) Renter af kassebeholdning -47,6-41,2-30,9-55,9 Renter af kortfristede tilgodehavender 1,7 1,8 1,4 0,9 Renter af langfristede tilgodehavender -1,5-1,3-1,6-6,7 Renter af udlæg vedr. forsyning -0,9-1,5-3,7-3,3 Renter af kortfristet gæld i øvrigt 0 0,1 0,1 0,0 Renter af langfristet gæld 63,6 62,3 59,0 54,0 Kurstab og kursgevinster(-=gevinst) -0,4-2,3-1,5 9,7 Renter i alt 14,8 17,9 22,8-1,3 I forhold til 2015 har der været en fald i de samlede renteudgifter på 24,1 mio. kr. Der forekommer nettoforskydninger på stort set alle rentekonti. Nettoforskydningerne vedrører væsentligst: Ekstraordinært udbytte fra investeringsporteføljen, væsentligst som følge af et højere afkast samt en række omlægninger internt i en aktieinvesteringsforening sidste år, der medførte store realiserede gevinster, der blev udloddet i 2016 (renteindtægtsstigning på 25,0 mio. kr.) Stigning i renteindtægter vedr. langfristede tilgodehavender på 5,1 mio. kr. som følge af udbetaling af provenue fra salget af de tidligere KMD ejendomme. Lavere renteudgifter på den langfristede gæld som følge af gældsnedbringelse (fald på 5,0 mio. kr.) Stigning i kurstab på 11,2 mio. kr. som følge af en række omlægninger af investeringsporteføljen. Note 4 (til regnskabsopgørelsen, side 63) Anlæg (Skattefinansieret) Anlæg mio. kr. (- = indtægt) Magistraten 42,7 16,5 40,6 10,2 Bolig- og Ejendomsudvalget 0,0 50,8 27,2 24,9 Undervisningsudvalget 19,3 27,6 49,4 130,3 Sundheds- og Omsorgsudvalget 67,8 20,5 11,8 5,8 Kultur- og Fritidsudvalget 20,1 28,1 82,6 48,6 Børneudvalget 45,4 68,4 34,5 28,9 Socialudvalget 7,1 34,9 16,2 10,3 By- og Miljøudvalget 105,2 63,6 63,2 67,9 Arbejdsmarkedsudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 Anlæg i alt 307,6 310,4 325,5 326,9 I 2016 er der i alt anvendt 326,9 mio. kr. til anlægsprojekter. Der var i alt afsat 300,7 mio. kr. (inkl. tillægsbevillinger på netto -37,9 mio. kr.) Vedrørende årsagsforklaringer til afvigelserne på anlæg i 2016 henvises til udvalgsafsnittene.

69 Noter side 69 Note 5 (til regnskabsopgørelsen side 63) Afdrag på lån I forhold til det samlede korrigeret budget er der merudgifter til afdrag på lån på i alt 1,0 mio. kr. Merudgiften skyldes væsentligst en ekstraordinær nedbringelse af lån vedrørende plejeboligerne Pile Alle, efter udmatrikulering af en bolig til serviceareal. Note 6 (til regnskabsopgørelsen side 63) Lånoptagelse Kommunen har jfr. lånebekendtgørelsen i hovedtræk adgang til at låne til: 95 % af netto anlægsudgifter i forbindelse med byfornyelse Energibesparende foranstaltninger Anlægsudgifter på renovationsområdet, med fradrag af drifts- og anlægsindtægter for hvilke der ikke er afholdt udgifter. Nettotilgang af udlån til betaling af ejendomsskat Anlægsudgifter til opførelse af kommunale pleje- og ældreboliger. Klimatilpasningsprojekter i samarbejde med Frederiksberg Forsyning, der er godkendt af Forsyningssekretariatet som takstfinansieret. Anlægsudgifter til erhvervelse og indretning af ejendomme til udlejning af beboelse iht. Integrationsloven. Lånoptagelse, i kr. Mulig låneadgang Oprindeligt Budget Korrigeret Budget Regnskab Afvigelse Ordinær lånoptagelse Byfornyelse ESCO Lån til Ejendomsskat Flygtningeboliger Metro Energibesparende foranstaltninger I alt (ordinær lånoptagelse) Deponeringskrav Deponeringskrav (Leasingaftaler) Deponeringskrav (Indgåelse/udvidelse af lejemål) Fradrag i deponeringskrav (opsagt lejeaftale) I alt (deponeringskrav) Øvrig lånoptagelse Klimatilpasning, Lindevangsparken Klimatilpasning, Ærøvej Klimatilpasning, Mariendalsvej Klimatilpasning, Skolen på Duevej Katanjehaven (tidl. Kredsens Hus) I alt (øvrig lånoptagelse)

70 Noter side 70 Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med den økonomiske politik at nedbringe kommunens gældsniveau. Afledt heraf er der ikke optaget lån til finansiering af de låneadgangsgivende udgifter i Den uforbrugte låneadgang er fuldt ud anvendt til at modregne i statens deponeringskrav som følge af indgåede leje-og leasingaftaler i Årets deponeringspligtige beløb er opgjort til 56,2 mio. kr. Sammen med deponeringen på 26,3 mio. kr. vedrørende regnskab 2015, er der (efter den årlige frigivelse af 1/25-del) herefter samlet deponeret midler for 81,5 mio. kr. Klimatilpasningsprojekter i samarbejde med Frederiksberg Kloak A/S og etablering af plejeboliger (øvrig lånoptagelse) er fortsat lånefinansieret, idet ydelserne finansieres via vandtaksterne eller beboernes husleje. Der er i 2016 hjemtaget et tillægslån på 0,7 mio. kr. i forbindelse med afslutning af anlægsregnskabet for plejeboligerne Kastanjehaven. Klimatilpasningsprojekterne Lindevangsparken, Ærøvej, Mariendalsvej og Skolen på Duevej er fortsat igangværende og dermed ikke afsluttet, hvorfor den planlagte lånoptagelse i 2016 er udskudt til Projekterne er midlertidigt finansieret via byggekreditter. Ultimo 2016 var der samlet trukket 26,3 mio. kr. på byggekreditterne. Byggekreditterne indgår under finansforskydninger. Når projekterne er færdige, vil byggekreditterne blive konverteret til lån.

71 Noter side 71 Note 7 (til regnskabsopgørelsen, side 63) Kassebeholdning Primo 2016 udgjorde kassebeholdningen 852,0 mio. kr. Regnskabsresultatet i 2016 har forværret kassen med 18,7 mio. kr. og udgør herefter 833,3 mio. kr. Imidlertid er der foretaget kursregulering direkte på balancen med +4,3 mio. kr. Kassebeholdningen udgør herefter 837,6 mio. kr. ultimo 2016 Oversigten nedenfor viser overførsler af rådighedsbeløb og driftsbevillinger som er tillægsbevilget i kommende regnskabsår (2017 eller senere) og dermed umiddelbart påvirker kassen i 2017). Driftsoverførsler fra 2016 til 2017 Driftsoverførslerne fra 2016 til 2017 udgør i alt 28,1 mio. kr. Jf. tabellen nedenfor er det samlede mindreforbrug i 2016, der er overført til anvendelse i 2017 imidlertid finansieret med 27,6 mio. kr. af en pulje under Magistraten i 2017 (tilsvarende nedjustering af budget), afsat til formålet samt til at imødegå usikkerhed på demografiregulerede områder i budget De resterende 0,5 mio.kr. vedrører F86, som er overførselsudgifter, og derfor finansieres af kassen. Kassen i 2017 er således ikke påvirket af driftsoverførslerne vedrørende serviceudgifter. Anlægsoverførsler fra 2016 til 2017 For så vidt anlægsoverførsler fra 2016 til 2017 udgør disse netto før lånoptagelse 37,6 mio. kr. (efter lånoptagelse 32,3 mio. kr.), jf. tabellen nedenfor. Anlægsoverførslerne består af mindreudgifter for i alt 79,4 mio. kr. indenfor anlægsloftet og mindreudgifter på 5,1 mio. kr. mio. kr. udenfor anlægsloftet. Endvidere overføres mindreindtægter for 46,9 mio. kr.,(også udenfor anlægsloftet). Da kommunerne også i 2017 er underlagt et anlægsloft (oprindelig budget 2017 på udgiftssiden fratrukket udgifter til ældreboliger samt brugerfinansieret område) indebærer overførslen af mindreudgifter fra 2016 til 2017 i udgangspunktet en overskridelse af anlægsloftet på 79,4 mio. kr. Den samlede udfordring for anlægsrammen i 2017 på ca.79 mio. kr. håndteres umiddelbart ved indarbejdelse af en negativ pulje, der løbende vil blive udmøntet i 2017 via periodiseringer i forbindelse med de forventede regnskaber for 2017, således at det sikres, at anlægsloftet overholdes. Kassebeholdningen påvirkes dermed i 2017 umiddelbart kun af anlægsudgifter overført udenfor anlægsloftet, der ikke finansieres ved lån (+0,2 mio. kr.) samt overførte indtægter (+46,9 mio. kr.), hvilket isoleret forøger kassen med 47,1 mio. kr. Drifts- og anlægsoverførsler kr. fra 2015 til 2016 fra 2016 til 2017 Drift Anlæg Drift Anlæg Bolig- og Ejendomsudvalget 0 3,3 0 2,8 Undervisningsudvalget 0,1 24,9 10,1 1,0 Sundheds- og Omsorgsudvalget 1,6-0,6 0,2 4,2 Kultur- og Fritidsudvalget 0,2-15,6-0,5-6,2 Børneudvalget 5,1 17,0 6,3 10,0 Socialudvalget 4,4 8,2 0,1 19,8 By- og Miljøudvalget (skattefinansieret) 0 3,6 3,3 2,5 Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget -0,7 0,0 1,5 0 Magistraten 5,9-6,0 7,0-1,6 Magistraten generel reservepulje til serviceudgifter -16,6 0,0-27,6 0 By- og Miljøudvalget (brugerfinansieret inkl. klima) 0-1,3 0 5,1 I alt overførsler (før lånoptagelse) 0,0 33,5 0,5 37,6 Lånoptagelse 0 2,4 0-5,3 I alt netto overførsler (efter lånoptagelse) 0,0 35,9 0,5 32,3

72 Noter side 72 Note 8 (til balancen, side 65) Finansielle anlægsaktiver Under finansielle anlægsaktiver er henregnet kommunens andel af den indre værdi af fælleskommunale selskaber (de såkaldte 60 selskaber) og aktieselskaber med i alt 1,8 mia. kr. Indre værdi svarer til egenkapitalen i selskabet. På side 103 er vist en detaljeret balance, hvor der i note 1 til denne detaljerede balance er optrykt en detaljeret oversigt over ejerandel samt egenkapital i de enkelte selskaber. Note 9 (til balancen, side 65) Udvikling i egenkapitalen mio. kr. Egenkapital ultimo ,9 Årets resultat -201,0 Reguleringer direkte på egenkapitalen: Pensions- og arbejdsskadehensættelser (tj. m. pension, arbejdsskade, åremålsansættelser samt -124,4 borgmesterpension) Aktiverede anskaffelser, lagerreguleringer og afskrivninger (bevægelser på ) -90,6 Kursregulering af aktier, indskudskapital m.v 352,6 Regulering af langfristet gæld (herunder leasinggæld) 18,4 Kursregulering af langfristet gæld vedrørende Ældreboliger og Realkredit -2,6 Kursregulering af likvide beholdninger -4,3 Indskud i Landsbyggefonden vedr. Betty Nansens Alle og Solbjerg Have 6,8 Regulering af kortfristede gæld/kortfristede tilgodehavender -4,2 Afskrivninger direkte på egenkapitalen: Afskrivning af langfristede tilgodehavender (beboerindskudslån) 0,2 Primoreguleringer: Primoregulering og optagelse af Frederiksberg Alle 41 mhp. videresalg -3,5 Primosaldokorrektion af mellemværende med Taxinævnet i Region Hovedstaden 0,5 Årets bevægelse i alt -52,1 Egenkapital ultimo ,0

73 Noter side 73 Note 10 (til balancen, side 65) Hensatte forpligtelser Tjenestemandsforpligtelser Tjenestemandsforpligtelsen er i 2016 faldet med i alt 121,7 mio. kr. og udgør i alt 2,209 mia. kr. ultimo Forpligtelsen vedrører: tjenestemandspensionsforpligtelse for ansatte og pensionerede under kommunen og de tidligere forsyningsvirksomheder, samt personale som er fragået kommunen ifm. kommunalreformen på i alt 2,131 mia. kr. tjenestemandsforpligtelse vedr. lærere i den lukkede gruppe på 0,4 mio. kr. tjenestemandsforpligtelse vedr. det tidligere sporvejspersonale på 2,5 mio. kr. tjenestemandsforpligtelse vedr. medarbejdere overdraget til SKAT på 75,6 mio. kr. Øvrige forpligtelser Primo 2016 udgjorde øvrige hensatte forpligtelser (arbejdsskadeerstatninger, åremålsansættelser og borgmesterpension) 31,5 mio. kr. I løbet af 2016 er øvrige forpligtelser i alt faldet med netto 2,6 mio. kr. og udgør således ultimo ,9 mio. kr. Faldet skyldes primært reduktion i forpligtelsen vedr. arbejdsskader med 2,3 mio.kr. Hensatte forpligtelser er således i alt faldet med 124,3 mio. kr. fra ultimo 2015 til ultimo 2016 væsentligst som følge af ordinære udbetalinger af pensioner m.v. i løbet af året.

74 Noter side 74 Note 11 (til balancen, side 65) Langfristede gældsforpligtigelser Kommunen har en samlet langfristet gæld på ,3 mio. kr. ultimo Lånene kan inddeles i følgende kategorier: Langfristede gældsforpligtelser Restgæld ultimo 2016 Lånetyper i mio. kr. Gæld reguleret af FSR-politik 1.275,3 Investeringslån 1.275,3 Øvrig gæld 458,0 Selvejende institutioner 12,1 Ældreboliger 392,5 Gæld vedr. finansielt leasede aktiver 31,8 Realkreditlån i kommunens ejendomme Gæld vedr. klimainvesteringer I alt 1.733,3 18,9 2,7 Investeringslån på i alt 1.275,3 mio. kr. reguleres af bestemmelser i kommunens Finansielle Strategi og Risikopolitik (FSR-politik). Øvrig gæld på i alt 458,0 mio. kr. er lån, hvor kommunen ikke direkte har indflydelse på valuta og rentesammensætningen. Sammensætningen af den langfristede gæld fremgår nedenfor. Valutafordeling af langfristet gæld Mio. kr. Procent Gæld reguleret af FSR-politik Danske kroner 1.025,8 59,2 Euro * 249,5 14,4 Øvrig gæld Danske kroner 458,0 26,4 I alt 1.733,3 100,0 * Den langfristede gæld er ultimo 2016 nedskrevet med 979 t. kr. som følge af valutakursjustering af kommunens Euro-lån.