Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Transkript

1 Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

2 Vi ved det godt det er trivielt Rige og højtuddannede har bedre helbred end fattige og lavtuddannede Hellere være rig og rask end syg og fattig Men i virkeligheden er det slet ikke så trivielt, for vi ved næsten ingenting om årsagerne til social ulighed i helbred og blandt børn og unge er det ekstra kompliceret

3 Europas syge hovedstad Diderichsen 2005

4 Forventet restlevetid for 30-årige Brønnum-Hansen et al. Ugeskr læger 2005; 167: 166-

5 Forsvinder de sociale forskelle i restlevetid, hvis man renser tallene for Kræftsygdomme? Nej Hjertekarsygdomme? Nej Rygning? Nej De sociale forskelle må altså bero på noget andet Brønnum-Hansen 2007; Brønnum-Hansen & Juel, J Epidemiol Community Health 2004; 58:

6 Et overblik over aktuel viden (1) Der er i hundredevis af undersøgelser om emnet, også mange fra Danmark, som bekræfter følgende hovedtendenser: 1. Social ulighed i helbred findes overalt og i alle historiske perioder hvorfra man har data 2. Uligheden gælder næsten alle mål for helbred, fx fødselsvægt, symptomer, selvvurderet helbred, livskvalitet, sygelighed, dødelighed uanset hvordan man måler social baggrund 3. Der er enkelte undtagelser, brystkræft som den mest markante med 40% overdødelighed blandt højtuddannede kvinder

7 Et overblik over aktuel viden (2) 4. Forskellene er betydelige: lavere socialgrupper dør 5-8 år tidligere end højtuddannede og gennemlever 12 år mere med sygdom og svækkelse 5. Forskellene mellem højt- og lavtuddannedes sundhed stiger i disse år 6. Ikke kun et fattigdomsproblem, sammenhængen er gradueret 7. Forklaringerne må derfor bygge på andet og mere end fattigdom

8 Social ulighed i helbred: Gælder det også for børn og unge? I 1980erne og 1990erne kom der nye studier fra Skotland, Finland og Holland som viste, at der kun er minimal social ulighed i helbred blandt børn og unge West formulerer hypotesen om equalization in youth, dvs at de sociale uligheder udlignes i ungdommen Forklaringen er, at unge mennesker er et produkt af det moderne samfund, hvor ungdomskultur og sociale netværk betyder mere end ressourcer i familien

9 Den sociale rangstige Rangordning af erhvervsgrupper efter hvor mange ressourcer (uddannelse, penge mv) de har i gennemsnit 1. Dommere, ledere af store firmaer 2. Folkeskolelærer, sundhedsplejerske, afdelingsleder 3. Ejere af forretninger, funktionærer med specialviden 4. Faglærte arbejdere, funktionærer på mellemniveau 5. Ikke faglærte 6. Udenfor arbejdsmarkedet, lever af offentlig forsørgelse

10 Er disse adfærdsformer mest udbredt blandt unge fra høje eller lave socialgrupper? Mest udbredt i høj Lige udbredt i høj og lav Mest udbredt i lav Rygning 1 X 2 Røget hash sidste måned 1 X 2 Drikke alkohol hver uge 1 X 2 Fysisk inaktiv 1 X 2 Bruger medicin mod hovedpine Spiser mindre frugt og grønt end anbefalet Opsøger skolesundhedsplejersken selv Glemmer ofte at bruge sikkerhedssele 1 X 2 1 X 2 1 X 2 1 X 2

11 Vi venter spændt på svaret

12 Her kommer svaret: Mest udbredt i høj Lige udbredt i høj og lav Mest udbredt i lav Rygning 2 Røget hash sidste måned 2 Drikke alkohol hver uge 1 Fysisk inaktiv 2 Bruger medicin mod hovedpine Spiser mindre frugt og grønt end anbefalet Opsøger skolesundhedsplejersken selv Glemmer ofte at bruge sikkerhedssele

13 35 Social ulighed i svær overvægt, hyppig skadebehandling og daglige symptomer bl årige 2006, % Rasmussen & Due I II III IV V VI 5 0 Svær overvægt Skadebehandling >3gange Daglige symptomer

14 Frugt-/grønt-indtag, fysisk inaktivitet og rygning efter forældres socialgruppe, årige 2006, pct I II III IV V VI 0 Fysisk inaktiv Spiser sjældent frugt Rasmussen & Due 2007 Spiser sjældent grønt Ryger (dgl+lejl)

15 Forekomst af psykisk mistrivsel blandt årige 2006 efter socialgruppe , 3 og Føler sig hjælpeløs Ikke glad for livet

16 Nogle gange opstår de sociale uligheder med tiden % dagligrygere blandt 15- årige efter familiens socialgruppe 1991 og I II III IV V VI Due & Holstein. Skolebørnsunders rnsundersøgelsen

17 Andre gange opstår de sociale uligheder med stigende alder: Pct årige, der dyrker nul timers energisk motion i fritiden efter familiesocialgruppe femte klasse syvende klasse niende klasse I-II III-IV V-VI Due & Holstein. Skolebørnsunders rnsundersøgelsen

18 Men hvorfor er der social ulighed i helbred blandt børn og unge? Der er mange forklaringer, ikke kun én Eksempel 1: Unge fra lavere socialgrupper er oftere rygere; men det er deres forældre også, og rygning smitter Eksempel 2: Unge fra lavere socialgrupper kommer mere til skade; måske bor disse familier på steder, hvor man lettere kommer til skade? Eksempel 3: Unge fra lavere socialgrupper har flere symptomer

19 Sociale relationer forklarer sammenhængen (1) Familiesocialgruppe Symptombelastning Sociale relationer Due P, Lynch J, et al. J Epidemiol Community Health 2003; 57: 692-8

20 Sociale relationer forklarer sammenhængen (2) Familiesocialgruppe Symptombelastning Sociale relationer Due P, Lynch J, et al. J Epidemiol Community Health 2003; 57: 692-8

21 Hvad sker der, når man forebygger?

22 Forebyggelse og social ulighed: Sygdomsforekomst efter social status en model Høj Middel Lav 2 0 Før intervention

23 Forebyggelse og social ulighed: Sygdomsforekomst efter social status en model Høj Middel Lav 2 0 Før intervention Efter intervention

24 Forebyggelse og social ulighed: Sygdomsforekomst efter social status en model Høj Middel Lav 2 0 Før intervention Efter intervention

25 Forebyggelse og social ulighed: Sygdomsforekomst efter social status en model Høj Middel Lav 2 0 Før intervention: RR=1,5, RD=4% Efter intervention: RR=2,5, RD=6%

26 Kan man reducere social ulighed i sundhed? (1) D.R.Williams, Harvard University Et vanskeligt spørgsmål, som har optaget mange praktikere og forskere i mange år Svært at finde et holdbart bevis Men hvis vi er lidt praktiske, så er der en masse, man kan gøre Først og fremmest bedre vilkårene for dem, der har det sværest

27 Kan man reducere social ulighed i sundhed? (2) D.R.Williams, Harvard University Forbedre levekårene (fx boligforhold, indkomst) for de mest trængte befolkningsgrupper Sørge for fuld beskæftigelse og sunde arbejdspladser Sørge for ordentlig uddannelse Sørge for at sundhedsvæsenet bidrager med en indsats af høj kvalitet over for hele befolkningen Investere i omfattende forebyggende indsats

28 Kan man reducere social ulighed i sundhed? (3) Gunning-Schepers LJ. Health Education Journal 1996; 55: Mange eksempler på, at en indsats i lokalsamfundet kan reducere den sociale ulighed i sundhed Fx ved at kombinere sundhedsoplysning, forbedring af levekårene, og social støtte De mest succesfulde indsatser kombinerer mange typer af indsats, ofte med fokus på sundhedsfremme (bredere sundhedsbegreb; deltagelse; empowerment)

29 Tak for opmærksomheden Og en hjertelig tak til de fonde, som finansierede vores forskning Hjerteforeningen Kræftens Bekæmpelse Nordea Fonden Sundhed og Sygdom (Det frie forskningsråd) Sygekassernes Helsefond TrygFonden

30

31 En af udfordringerne er, hvordan man skal måle social ulighed Der er tre traditioner 1. Uddannelse 2. Indkomst / økonomi 3. Erhverv og socialgruppe

32 Uddannelse som kriterium En fordel fordi det følger personen hele livet, og fordi det afspejler viden En ulempe fordi det er svært at sammenveje skole- og erhvervsuddannelse, teoretisk og praktisk træning En ulempe fordi der sker så meget i ens liv efter man har fået sin uddannelse mange laver noget helt andet end de er uddannet til; og hvordan kan man måle den lærdom, man opsamler gennem livet? En ulempe fordi det er meget sværere at svare på og kategorisere end man skulle tro

33 Indkomst som kriterium En fordel fordi købekraft og materielle goder er et afgørende træk ved ens levekår En ulempe pga det uigennemskuelige samspil mellem indkomst, skat og rådighedsbeløb. Skal man fx regne lønindkomst, overskud, renter, naturalieindkomst på samme måde? En ulempe fordi det svinger ganske meget

34 Erhverv og socialgruppe Man lægger vægt på to kriterier ved jobbet: 1) hvor svært er det at bestride, og 2) hvor meget indflydelse har man En fordel fordi det afspejler den sociale position man har i samfundet En ulempe at det kun gælder for erhvervsaktive En ulempe er, at det er svært, og at man ikke tager hensyn til personlige kompetencer