Referat Udvalget for Miljø og Teknik's møde Mandag den Kl. 14:00 Miljø og Teknik

Transkript

1 Referat Udvalget for Miljø og Teknik's møde Mandag den Kl. 14:00 Miljø og Teknik Deltagere: Flemming Madsen, Jesper Kiel, Jens Munk, Mogens Stampe, Christian Kaastrup, Birger Jensen, Jeppe Ottosen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Budgetkontrol pr. 31. marts 2011 for Udvalget for Miljø og Teknik Udvalget for Miljø og Teknik - Budget PCB - handlingsplan Brugsaftaler på grønne områder Færdiggørelse af byggemodning Gartnervænget i Hesselager Færdiggørelse af veje i den gamle del af Erhverv Øst, etape Vilkår for erhvervelse af parkeringstilladelser og gæstekort i Svendborg bymidte Ordensregulativ for Krøyers Have Drikkeforbud på havnearealet Svendborg Havn Fællessti langs Egensevej - byggemodning af Søbakkerne Midlertidig vejbetjening af delområde mellem Walkendorffsvej og Ørbækvej Miljøgodkendelse af flydedok og reparation af skibe ved Frederiksø Fastlæggelse af ny struktur for byggesagsgebyr Indberetning af tilsyn med virksomheder og landbrug i Orientering om kvalitetsstyringssystemet på natur- og miljøområdet Kvalitetsstyringssystemet på Natur- og Miljøområdet vurdering af målopfyldelse for Status for private brønde og boringer Orientering om badevand og Blå Flag Stormvandstande - Risiko for oversvømmelse CO2 Handleplan Forbedret spildevandsrensning i oplandet til Vejstrup å Orienterings- og efterretningssager Lukket - Orienterings- og efterretningssager...30

2 1. Godkendelse af dagsorden 07/45 Teknisk direktør Godkendelse af dagsorden. Godkendt. 2. Budgetkontrol pr. 31. marts 2011 for Udvalget for Miljø og Teknik 11/3672 Økonomi Budgetkontrol pr. 31. marts 2011 for Udvalget for Miljø og Tekniks område. Drift På Udvalget for Miljø og Tekniks område ses en netto afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab på ca. 1,8 mio. kr., der skyldes mindreforbrug vedr. vejafvandingsbidrag i Anlæg og Ejendom. Anlæg På Udvalget for Miljø og Tekniks område ses et netto mindreforbrug mellem korrigeret budget og forventet regnskab på ca. 1,9 mio. kr., der skyldes mindreforbrug vedr. nyt kommunikationsudstyr SINE i Beredskab, netto merindtægt vedr. Arriva-forliget i Anlæg og Ejendom, samt merindtægt vedr. afslutning af Tange Å projektet i Natur og Vand. Vedlagte notat indeholder endvidere en status på de 3 fokusområder: Betalt parkering Byggesagsgebyr og grønt ejendomsoplyningsskema Vintertjeneste Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune på nuværende tidspunkt. Direktionen anbefaler til udvalgets orientering, at 1

3 budgetkontrollen pr. 31. marts 2011 for Udvalget for Miljø og Tekniks område tages til efterretning, mindreopkrævningen på ca. 1,8 mio. kr. vedrørende vejafvandingsbidrag 2010 tilgår Økonomiudvalgets råderumspulje. Bilag: Åben - Budgetkontrol pr. 31. marts bemærkninger.pdf Godkendt. 3. Udvalget for Miljø og Teknik - Budget /10771 Økonomi Fortsat drøftelse af budget 2012, herunder temaer. Med henvisning til budgetproceduren og Økonomiudvalgets beslutning den 12. april om, at udvalgene selv prioriterer hvilke temaer de ønsker at arbejde med, nævnes her de 9 hovedtemaer. Vækst Citta Slow Innovation Digitalisering Investering Forebyggende indsatser Uddannelse Frivillighed Integration Desuden vedlægges både bilag med eksempler under de enkelte hovedtemaer, og skabelon til beskrivelse af valgte temaer som forelagt på Økonomiudvalgets møde. Herudover vedlægges notat vedr. vand- og Natura 2000 planerne. Evt. økonomiske konsekvenser skal være afklaret primo august, således at materialet kan indgå i budgetmappen, og blive gennemgået på budgetseminaret for Byrådet den 30. august I tilknytning til temadrøftelserne er det obligatorisk at pege på, hvorledes eventuelle merudgifter skal finansieres, enten inden for det 2

4 enkelte udvalg eller ved muligheder på tværs af flere udvalgsområder. Det forudsættes, at der i de respektive direktørområder foretages høring hos de høringsberettigede efter gældende retningslinier. Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at udvalget indgår i energi- og klimaplanlægning under Citta Slow, udvalget indgår i økologisk og bæredygtig mad i kommunale institutioner under Citta Slow, udvalget indgår i trafiksikkerhed og cykelpolitik under forebyggende indsatser, udvalget overvejer vand- og Natura 2000 planerne som et yderligere tema. Bilag: Åben - Oversigt tværgående temaer.pdf Åben - UMT - Forebyggende indsatser - Trafiksikkerhed.pdf Åben - UMT - Forebyggende indsatser - Cykelpolitik.pdf Åben - UMT - Citta slow - Økologisk mad.pdf Åben - UMT - Citta slow - Klimaplanlægning.pdf Åben - UMT - Citta slow - Energiplanlægning.pdf Åben - UMT - Ekstra - Vand- og Naturplaner.pdf Under hovedtemaet vækst tilføjes tema om forbedring af byggesagsbehandlingstider. Under hovedtemaet Cittaslow indarbejdes adgang til og pleje af naturen. Under bæredygtig produktion og bæredygtig mad ønskes det, at der lægges vægt på lokalt producerede varer. I øvrigt arbejdes der videre med temaerne, der prioriteres på udvalgsmødet i juni. Birger Jensen (V), Jeppe Ottosen (V) og Jens Munk (DF) ønsker ikke at medtage temaet om økologisk mad, idet kompetencen fastholdes under de enkelte skoler og institutioner. 4. PCB - handlingsplan 10/37281 Anlæg og Ejendom Godkendelse af handlingsplan for undersøgelse af PCB i udvalgte kommunale bygninger i Svendborg Kommune. Der har i den senere tid været et øget fokus på PCB (Polyclorede biphenyler) i byggematerialer, der indgår i bygninger opført årene 1950 til og med

5 Der er delte meninger om, hvordan man skal forholde sig til problemstillingerne omkring PCB. Eksempelvis har KLudvalgsformand udtalt, at han anbefaler at kommunerne venter med at foretage undersøgelser for PCB, indtil der foreligger en national handlingsplan, der måske vil includere en statslig medfinansiering. I følge en artikel fra tidsskriftet Licitation, har Økonomi- og Erhvervsministeren i et samråd i Folketinget tidligere redegjort for en fremtidig handlingsplan i forhold til byggeri. Af artiklen fremgår, at der forventeligt kommer en handlingsplan i løbet af foråret. Der er dog allerede kommuner der har foretaget såvel undersøgelser som renovering for PCB, eksempelvis Københavns Kommune og Brøndby Kommune. Administrationen har udarbejdet en liste over alle Svendborg Kommunes ejendomme. Listen er opdelt og prioriteret i "meget følsomme" og "mindre følsomme" bygninger med baggrund i opførelsestidspunktet. Der er tale om 40 meget følsomme og 24 mindre følsomme bygninger fordelt over de respektive direktørområder. Specifikation af fordeling fremgår af bilag vedhæftet dagsordenen. Ekstern rådgiver anbefaler, at hvis man vælger at gennemføre en undersøgelse for PCB, vil den mest hensigtsmæssige måde være, at der foretages luftmålinger i de bygninger der er omfattet af ovenfor nævnte liste. Derigennem kan man afdække det eventuelle niveau for PCB i indeklimaet. Udgifterne til at undersøge de meget følsomme bygninger vil udgøre ialt kr. fordelt således, Social og Sundhed Børn og Unge, skoler Børn og Unge, daginstitutioner Børn og Unge, specialområdet kr kr kr kr. Udgifterne til undersøgelse af de mindre følsomme bygninger udgør i alt kr. fordelt således, Social og Sundhed kr. Kultur, Plan og Erhverv kr. Miljø og Teknik kr. De enkelte direktørområder finansierer selv udgifterne til undersøgelserne. Der er i øjeblikket ingen lovgivning på området, men dette er under udarbejdelse og forventes færdigt i Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse samt videresendelse til de øvrige fagudvalg til orientering, at godkende handlingsplan for PCB undersøgelse. 4

6 Bilag: Åben - Revideret tidsplan for PCB forundersøgelser 14.april 2011.pdf Åben - Revideret liste over PCB ejendomme.pdf Åben - PCB Godkendt. 5. Brugsaftaler på grønne områder 11/14000 Anlæg og Ejendom Administativ bemyndigelse til indgåelse af brugsaftaler med grundejerforeninger og borgergrupper på kommunens grønne områder. Rebslagerjordens Ejerlav på Thurø har rettet henvendelse til Miljø og Teknik med ønske om en brugsaftale på et kommunalt strandareal, matr. nr. 16-q, Thurø By, Thurø beliggende ud til Skårupøre Sund. Ejerlavet har en lovlig badebro på arealet og har i mange år slået græs og samlet affald på kommunens areal. Ejerlavets eget fællesreal og kommunens strandareal fremtræder derfor som en samlet helhed. Ejerlavet begrunder ønsket om en brugsaftale med, at den vil lette mobilisering af frivillig arbejdskraft til vedligeholdelsesopgaverne og medføre en højere selvjustits i forhold til henkastning af affald på kystarealet. Foranlediget af denne henvendelse finder adminstrationen, at det er hensigtsmæssigt med en administrativ bemyndigelse til at indgå brugsaftaler på kommunens grønne områder. Der er stigende interesse fra foreninger og borgergrupper for at vedligeholde og/eller etablere rekreative faciliteter på kommunens grønne områder. I langt de fleste tilfælde vil det kunne ske uden konflikter, og brugsaftaler kan styrke udnyttelsen og det lokale engagement på de grønne områder, ikke mindst i de mindre bysamfund. Det er en forudsætning, at brugsaftalen ikke begrænser anden offentlig brug og adgang til arealet, samt at gældende lovgivning, lokalplaner o. a. overholdes. Hovedprincipperne for brugsaftalernes udformning, herunder et passende opsigelsesvarsel, koordineres med Juridisk Kontor. 5

7 Ingen, idet kommunen som udgangspunkt ikke betaler vederlag for brugsaftaler. Naturbeskyttelseloven, Skovloven m. fl. Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at administrationen bemyndiges til at indgå aftaler med foreninger og borgergrupper om rekreativ brug og/eller vedligeholdelse af kommunens grønne områder. Bilag: Åben - Rebslagerjordens Ejerlav.bmp Åben - Matr.nr. 116-q, Thurø By, Thurø: Ansøgning om leje af areal (02419). Godkendt. 6. Færdiggørelse af byggemodning Gartnervænget i Hesselager 11/1654 Anlæg og Ejendom Frigivelse af beløb til færdiggørelse af Gartnervænget i Hesselager. Gl. Gudme Kommune startede man byggemodningen Gartnervænget i Hesselager. Byggemodningen var i to etaper. Første etape påbegyndte man i ca I 2006 besluttede Gudme Kommune at påbegynde etape 2. Byggemodningen var endnu ikke afsluttet i 2007, hvor kommunesammenlægningen skete. Vænget blev kun udlagt med et bærelag. Efterhånden som der blev solgt grunde, var det planlagt, at vejen skulle færdiggøres med kantsten og slidlag finansieret via byggemodningskontoen. Alle grundene er solgt og blevet bebygget i Miljø og Teknik har i løbet af 2009 og 2010 fået flere henvendelser fra grundejere, som gerne vil have en præsentabel adgangsvej, samt en færdig tilslutning til deres indkørsler. Arbejde er beregnet til en samlet udgift på kr. Finanseringen foreslåes bevilget og overført fra Jordforsyningskontoen. 6

8 Vejloven. Direktionen anbefaler til oversendelse til Udvalget for Kultur og Planlægning med henblik på oversendelse til Økonomiudvalget, at der bevilges og frigives kr. fra jordforsyningskontoen til færdiggørelse af Gartnervænget 61 til 71. Indstilles. 7. Færdiggørelse af veje i den gamle del af Erhverv Øst, etape 2 10/33751 Anlæg og Ejendom Frigivelse af rådighedsbeløb til færdiggørelse af veje i den gamle del af Erhverv Øst, Islandsvej, Grønlandsvej, Skotlandsvej og Svalbardvej. Byggemodningen af erhvervsområdet øst for Ørbækvej blev etableret fra halvfemserne og frem mod Vejene blev kun udlagt med et bærelag. Efterhånden som der blev solgt grunde, var det planen, at vejen skulle færdiggøres med kantsten, græsfortov, overkørsler og slidlag finansieret via byggemodningskontoen. På grund af anden prioritering blev vejene Islandsvej, Grønlandsvej, Skotlandsvej og Svalbardvej ikke færdiggjort. I 2005 var sagen om førdiggørelse af udstykningen fremlagt, der var søgt om frigivelse af ca. 5 mio. kr. Bevillingen blev ikke frigivet. Efter sommerferien 2010 igangsatte Miljø og Teknik asfaltslidlag på Svalbardvej, Islandsvej og Skotlandsvej blot for, at vejene ikke skulle blive helt nedbrudte. Sagen blev igen rejst i efteråret 2010 på grund af klager fra de erhvervsvirksomheder, der gennem årene har købt en grund, men ikke fået en præsentabel adgangsvej. I oktober 2010 blev der frigivet 1,5 mio kr. til påbegyndelse af mangelarbejder med kantsten, græsfortov og overkørsler, man regnede med at komme ca. halvvejs gennem projektet. For færdiggørelse kræves: 7

9 Etablering af kantsten, græsfortov og overkørsler på resten af Grønlandsvej og hele Svalbardvej. Asfaltslidlag på Grønlandsvej. Arbejde er beregnet til en samlet udgift på 1,77 mio. kr. Finansering foreslåes bevilget og frigivet fra kontoen for Jordforsyning. Vejloven. Direktionen anbefaler til oversendelse til Udvalget for Kultur og Planlægning med henblik på oversendelse til Økonomiudvalget, at der bevilges og frigives 1,77 mio kr. fra jordforsyningskontoen til færdiggørelse af mangelarbejder til den gamle del af erhvervsområde øst, etape 2. Indstilles. 8. Vilkår for erhvervelse af parkeringstilladelser og gæstekort i Svendborg bymidte. 11/10178 Byg, Vej og Miljø Godkendelse af "Vilkår for erhvervelse af parkeringstilladelser og gæstekort i Svendborg bymidte". Udvalget for Miljø og Teknik har tidligere givet administrationen bemyndiget til at fastsætte et regelsæt for erhvervelse af parkeringskort til brug for beboere, ansatte i erhvervsvirksomheder, håndværkere og gæstekort i parkeringszonerne A og B. I bilag 1 findes administrationens udkast til regelsættet. Regelsættes tager udgangspunkt i en mere ensartet behandling af beboere, ansatte i erhvervsvirksomheder og håndværkere, med de fordele de enkelte grupper kan opnå i forhold til parkeringssituationen på de offentlige parkeringspladser i Svendborg bymidte. 8

10 Takstomlægningen sker inden for det eksisterende indtægtsbudget. Bekendtgørelse af lov om offentlige veje: 107. For benyttelse af særligt indrettede offentlige parkeringspladser og -anlæg for motorkøretøjer kan vejbestyrelsen lade opkræve en afgift til dækning af udgifterne ved indretningen og driften, herunder ved udøvelsen af tilsyn med de parkerede motorkøretøjer. Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at at udkastet til regelsættes vedtages, at prisniveauet godkendes. Bilag: Åben - Notat vedrørende noter for udkastet til parkeringstilladelser Åben - Parkeringskort1.docx Åben - Oplæg til prissætning på parkeringstilladelser2.docx Indstilles. 9. Ordensregulativ for Krøyers Have 11/14854 Byg, Vej og Miljø Udvalget for Miljø og Teknik, skal tage stilling til indførelse af et nyt sæt ordensregler for benyttelse af Krøyers Have, hvori indgår et drikkeforbud. Fyns Politi har udtrykt ønske om, at Krøyers Have blev medtaget i "Ordenszonen", så der dermed blev et alkoholforbud for området. Begrundelsen har været, at stedet er samlingssted for blandt andet subsistensløse samt misbrugere af alkohol og "stoffer". Politiets anmodning er begrundet med mange henvendelser fra de omkringboende om efterladenskaber i tilstødende haver i form af afføring, urinering, ølflasker, dåser m.v. Politiet er senest i dagspressen (TV2) citeret for at ville meddele Svendborg Kommune et påbud om ønsket om et regelsæt/ordensregler, der regulerer arealet. I forbindelse med indførsel af "Ordensregler for bymidten i Svendborg by" (Ordenszonen), blev Krøyers Have bevidst udeladt på grund af afvikling af arrangementer m.v., hvori indgik muligheden for nydelse af drikkevarer, herunder alkohol. 9

11 Administrationen har ikke noget ønske om, at Ordenszonen også skal omfatte Krøyers Have. Ordenszonen er målrettet for gadearealer og pladser. Det er opfattelsen, at et regelsæt tilrettet problemerne i Krøyers Have burde være tilstrækkeligt. Såfremt der indføres et drikkeforbud, vil et sådan kunne være underlagt mulighed for dispensation i forbindelse med arrangementer. Det er Miljø og Teknik der forestår vedligeholdelsen af Krøyers Have. Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Ordensbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv. samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger. 16. I offentlige anlæg skal besøgende overholde de ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved opslag, og følge de anvisninger til ordenens overholdelse, som gives af de tilsynsførende. Det samme gælder ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved opslag, og som efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen er godkendt af politimesteren (politidirektøren) for nærmere afgrænsede private eller offentlige arealer, på veje eller andre steder, hvortil der er almindelig adgang, jf. 2. Direktionen anbefaler til udvalgets drøftelse, at tage politiets indstilling til efterretning, at tage stilling til om der skal udarbejdes et nyt ordensreglement for Krøyers Have, hvori indgår et drikke forbud, at sagen oversendes til udtalelse i de øvrige fagudvalg, inden sagen endeligt besluttes. Godkendt, idet der tages endelig stilling, når sagen har været forelagt de øvrige fagudvalg til udtalelse. 10. Drikkeforbud på havnearealet Svendborg Havn 11/14857 Byg, Vej og Miljø 10

12 Udvalget for Miljø og Teknik skal tage stilling/holdning til indførsel af drikkeforbud/zone på områder i havne- og gadearealer omkring Svendborg Havn, opmarchområdet, ventesale m.v. Havnemesteren har henvendt sig vedrørende et stigende problem med drikkeri på området omkring opmarchområdet ved Ærøfærgerne. Begrundelsen har været, at narkomaner, subsistensløse m.v. ikke længere har nogle faste steder at være i byen, hvorfor området ved Ærøfærgen og bænkene på Jessens Mole er blevet deres tilholdssted. Specielt ventesalen har det været nødvendigt at aflåse mellem færgeafgangene. Havnemesteren ønsker en løsning på problemet. Havnemesteren er vidende om, at politiet har et ønske om indførsel af et drikkeforbud i Krøyers Have. Hvis der vedtages et drikkeforbud i Krøyers Have vil klientellet fra Krøyers Have muligvis søge til havneområdet. Svendborg Havn er via lystsejlere, turister til Ærø samt restaurationslivet på havnefronten med til at skabe Svendborg bys ansigt udadtil. Derfor er det uhensigtsmæssigt, at have den tidligere nævnte "personkreds" i området. Det er Miljø og Teknik, som administrerer vejarealerne omkring havnen, og Kultur og Planlægning, som administrer havneområderne. Derfor er der tale om en fælles problemstilling. Det er administrationens opfattelse, at et drikkeforbud på havnearealerne må forventes at ramme andre end dem, det måske var tiltænkt. Det er næppe gennemførligt med restauranter og sejlere. Derfor foreslår administrationen, at der politisk mellem Kultur og Planlægning, Miljø og Teknik samt politiet skabes en fælles holdning, som kan administreres. De sociale myndigheder bør måske være med i et løsningsforslag. Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Ordensbekendtgørelsen 16. I offentlige anlæg skal besøgende overholde de ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved opslag, og følge de anvisninger til ordenens overholdelse, som gives af de tilsynsførende. Det samme gælder ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved opslag, og som efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen er godkendt af politimesteren (politidirektøren) for nærmere afgrænsede private eller offentlige arealer, på veje eller andre steder, hvortil der er almindelig adgang, jf. 2. Direktionen anbefaler til udvalgets drøftelse, et eventuelt alkoholforbud på havnearealerne, sagen oversendes til udtalelse i Udvalget for Kultur og Planlægning inden der træffes endelig beslutning. 11

13 Forelægges de øvrige fagudvalg til udtalelse m.h.p. alternativer til forbud. 11. Fællessti langs Egensevej - byggemodning af Søbakkerne 10/28653 Byg, Vej og Miljø Fællessti langs Egensevej ud for byggemodningsprojektet ved Søbakkerne indgår i lokalplan 535, som en betingelse for byggemodningen. Bygherre og vejmyndighed har i forbindelse med myndighedsbehandlingen af byggemodningsprojektet, projekt for vejtilslutning til Egensevej, hastighedsdæmpende foranstaltninger og enkeltrettet fællessti, haft dialog om finansieringen af den enkeltrettede fællessti. Vejmyndigheden har som vilkår for godkendelse af byggemodningen anført, at bygherre skal etablere fællessti og hastighedsdæmpende foranstaltninger på Egensevej uden udgifter for Svendborg Kommune. Vejmyndighedens begrundelse: I bestemmelserne for lokalplan 535 for Søbakkerne er der en række betingelser, som skal opfyldes, herunder betingelse om den enkeltrettede fællessti langs Egensevej. I 5.4 står: Der skal etableres en enkeltrettet fællessti i en bredde af 1,75 m langs sydsiden af Egensevej i lokalplanområdets udstrækning. Stien skal etableres med fast belægning. Ifølge vejloven kan vejmyndigheden stille en række vilkår for at tillade tilslutning af ny vejadgang til offentlig vej. Dette fremgår af vejlovens 70 Stk. 3. Skønnes det påkrævet af vejtekniske eller færdselsmæssige grunde, kan vejbestyrelsen som betingelse for tilladelse efter stk. 1 og 2 stille krav med hensyn til den nærmere placering, udformning og anvendelse af de adgange, der er nævnt i stk. 1, herunder om adgangens bredde, om fri oversigt over hjørnearealer, om arten og omfanget af færdslen ad den pågældende adgang og om flere ejendommes benyttelse af samme adgang. 12

14 Vejbestyrelsen kan ligeledes gøre tilladelsen betinget af, at den offentlige vej under hensyn til de ændrede trafikale forhold ombygges med midterrabat, kanalisering, lyssignal og lignende. Vejbestyrelsen kan kræve, at udgifterne ved de førnævnte foranstaltninger helt eller delvis afholdes af vejbestyrelsen for den vej eller sti, der tilsluttes den offentlige vej, eller for så vidt angår overkørsel eller overgang, i særlige tilfælde af vedkommende ejer eller bruger. Vejbestyrelsen kan kræve selv at forestå de i dette stykke omhandlede foranstaltninger mod godtgørelse af udgifterne herved. Ved udarbejdelsen af lokalplanen vurderede vejmyndigheden, at bebyggelsen har så væsentligt et omfang, at den vil give en væsentlig øget trafik på Egensevej, både af biler og bløde trafikanter. Egensevej benyttes som pendlerrute for cyklister mellem Ollerup og Svendborg. Egensevej er en smal vej, som er kategoriseret som en vej til tung trafik/gennemgående trafik. Vejmyndigheden har kun stillet krav til en sti langs sydsiden af Egensevej i forbindelse med byggemodningsprojektet. Når/hvis der skal ske aktiviteter på arealet overfor som følge af lokalplan 41.26, som omhandler sportsplads mv. vil vejmyndigheden forudsætte etablering af langsgående fællessti langs nordsiden af Egensevej, idet aktiviteten vil generere øget trafik, både af biler og bløde trafikanter. Bygherrens kommentarer til de krævede vejarbejder på Egensevej: Citat fra brev fra bygherre dateret 1. december Angående fællesstien er det bygherrens synspunkt, at bestemmelserne i lokalplanens 5.4 ikke indeholder hjemmel til at kræve stianlægget udført på et bestemt tidspunkt, da det ikke er blandt de anlæg, som kan kræves udført før ibrugtagen af ny bebyggelse. Lokalplanbestemmelse er en arealreservation. Det fremgår endvidere af skrivelsen, at noten i lokalplanen angående godkendelse og anlæg af stien opfattes som hjemmel til både at kræve et projekt forelagt og som hjemmel til at kræve stien udført af bygherren. Det første kan der intet indvendes imod. Det andet derimod findes forkert. I ordet godkendelse i lokalplanen skal alene lægges en rent teknisk og æstetisk godkendelse. Økonomien er et særskilt forhold, som lokalplanen ikke kan regulere. Desuden finder bygherren ikke, at kravet til anlæg af en ensrettet fællessti kan begrundes med, at udbygningen af området medfører et behov for stien. Gang- og cykeltrafikken kan afvikles, og vil blive afviklet, ad færdselsårer inde i området, og trafikbelastningen på Egensevej øges ikke væsentligt, og i hvert fald ikke i en grad, så det berettiger kravet. Bygherre er ikke indstillet på at ville bekoste stianlægget. De to hastighedsdæmpende foranstaltninger derimod er bygherre indforstået med at etablere og bekoste, idet de findes at være direkte knyttet til de kommende tiltag. 13

15 Bygherre anmoder på dette grundlag kommunen om at frafalde kravet. Vejmyndighedens bemærkninger Den første enklave af byggemodningen omfatter 8 enfamilieshuse og 22 dobbelthuse. Dette genererer ifølge vejreglerne "Byernes trafikarealer" 3,5-4,5 bilture pr døgn for parcelhuse, dvs. ca. 210 bilture/døgn. Ifølge Transportvaneundersøgelsen foretages der 0,45 tur på cykel pr. indbygger pr. dag. Med ca. 2 pr. husstand medfører det ca. 50 cykelture pr. døgn. Den anden enklave af byggemodningen, som ikke er påbegyndt endnu, omfatter iflg. lokalplanen ca. 19 enfamilieshuse og 17 dobbelthuse. Det vil generere 210 bilture/døgn og 50 cykelture pr. døgn. 420 bilture og 100 cykelture er en væsentlig forøgelse af trafikken på Egensevej. På den baggrund må fællesstien etableres for at sikre de trafikanter, der er på Egensevej i dag, og dem, som kommer fra den nye bebyggelse på Søbakkerne. Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Vejloven og Lov om Planlægning. Administrationen anbefaler til udvalgets afgørelse, at fællesstien langs sydsiden af Egensevej skal etableres i forbindelse med byggemodningen af Søbakkerne, og senest inden der udstedes byggetilladelser, fællesstien skal etableres af bygherre uden udgifter for Svendborg Kommune. Godkendt. 12. Midlertidig vejbetjening af delområde mellem Walkendorffsvej og Ørbækvej 11/13659 Byg, Vej og Miljø 14

16 Ansøgning om dispensation til midlertidig vejbetjening ud til Walkensdorffsvej af 1. etape af nyt boligområde mellem Walkendorffsvej og Ørbækvej og revurdering af den fremtidige rundkørsels omfang til Ørbækvej. Bygherre til området mellem Walkendorffsvej og Ørbækvej har ved rådgiver ansøgt om dispensation til midlertidig vejbetjening af en 1. etape på 24 boliger til Walkendorffsvej. Samtidig ønsker bygherres rådgiver, at der sker en revurdering af rundkørslens omfang, nu hvor der ikke længere transporteres vindmølleelementer ad Ørbækvej. Også finansieringen af rundkørslen ønskes gendrøftet, da bygherres rådgiver argumenterer med, at anlægget vil få en positiv indvirkning på kommunens vejforsyning. Udvalget for Miljø og Teknik besluttede den 13. august 2007, at det nye boligområde mellem Walkendorffsvej og Ørbækvej skal vejbetjenes via en rundkørselsløsning til Ørbækvej samt stiforbindelser til henholdsvis Karen Skrams Vej og til den nordlige del af Walkendorffsvej. Dette blev tiltrådt af Udvalget for Kultur og Planlægning den 15. august. Det var det forslag som var foreslået af beboerne i området. Ved sagens fremlæggelse i 2007 var et af forslagene til vejbetjening. at områdets nordlige del med ca. 50 boliger vejbetjenes med adgang til Walkendorffsvej nord for Walkendorffsvej nr. 1. Den sydlige del af området med ca. 75 boliger vejbetjenes sammen med kolonihaveområdet til Karen Skrams Vej. Administrationens bemærkninger Ved vejadgang til Walkendorffsvej for 24 boliger vil trafikmængden på Walkendorfsvej blive øget med ca. 100 bilture. Der kører i dag ca. 400 på Walkendorffsvej. Den øgede trafik vil overvejende have orientering mod nord ad den facadeløse del af Walkendorffsvej og ikke belaste boligerne på Walkendorffsvej. Hvis der gives tilladelse til midlertidig anvendelse af den fremtidige stiforbindelse som vej, bør der stilles krav om hastighedsdæmpende foranstaltning i form af hævet kryds. Der bør kun tillades en udbygning til ca. 30 boliger. Ved yderligere udbygning af området, skal der etableres rundkørsel på Ørbækvej. Når rundkørslen er etableret, skal den midlertidige vejadgang nedlægges og ændres til gang/cykelsti. Revurdering af rundkørslens omfang Rundkørslen skal have en størrelse, som vejens art og trafik nødvendiggør. Den skal kunne håndtere sættevognstog, og der skal være cykelfaciliteter enten som cykelbaner eller tilbagetrukne cykelstier. Rundkørslens størrelse skal være af samme dimension, som rundkørslerne på Nyborgvej og Østre Havnevej i Svendborg. 15

17 Etablering af rundkørsel er nødvendig pga. boligområdet, idet der ikke kan tillades 4-benede kryds. Så længe det er et trebenet kryds, er det ikke nødvendigt. Derfor er det en udgift, der skal afholdes af projektet, det vil sige uden udgift for Svendborg Kommune. Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Vejloven. Administrationen anbefaler til udvalgets afgørelse, at der gives dispensation til midlertidig vejadgang til Walkendorffsvej for en byggelse på 24 boliger, med maksimal udbygning til 30 boliger, der skal etableres hastighedsdæmpende foranstaltning på Walkendorffsvej ved den midlertidige vejadgang, etablering af rundkørsel skal have en størrelse som vejens art og trafik nødvendiggør, omkostningerne ved etablering af hastighedsdæmpende foranstaltning og rundkørsel er uden udgift for Svendborg Kommune. Bilag: Åben - Dispositionsplan Åben - Forslag_Bebyggelsesplan.pdf Godkendt, idet der skal stilles garanti for grundenes forholdsmæssige andel af udgiften til rundkørslen. 13. Miljøgodkendelse af flydedok og reparation af skibe ved Frederiksø 11/7754 Byg, Vej og Miljø. Petersen & Sørensen Motorværksted A/S har søgt om miljøgodkendelse til en flydedok og reparation af skibe ved og på Frederiksøen. Cowi har udfra ansøgningsmaterialet beregnet støjniveauet i forskellige referencepunkter omkring og på Frederiksøen. Svendborg Kommune har modtaget rapporten, som viser, at der vil være væsentlige overskridelser af miljøstyrelsens vejledende støjgrænser i flere af referencepunkterne. 16

18 Administrationen ønsker udvalgets tilkendegivelse for det videre arbejde med miljøgodkendelse af virksomheden. Når der søges om miljøgodkendelse til skibsværfter og flydedokke skal ansøgningen vedlægges en beregning af det samlede støjniveau i de mest støjbelastede punkter i naboområderne, udført som "Miljømåling - ekstern støj" efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj. Støj måles på en logaritmisk skala, så en stigning på 3 db betyder en fordobling af lydenergien. Cowi har udarbejdet en støjrapport vedlagt som bilag 1. Der er ikke lavet beregninger for arbejde over dokkant, som er oplyst vil forekomme 4-6 arbejdsdage om året, i sjældne tilfælde op til 10 timer på en arbejdsdag. Denne situation vil give en yderligere forøgelse af støjniveauet. Desuden har Cowi valgt kun at lægge impulstillæg på 5 db(a) til referencepunkterne på Frederiksøen. Impulstillæg bruges i situationer, hvor der forekommer impulser, som f.eks. ved hamren og banken. Det kunne være relevant, at tillægge dette impulstillæg i alle punkterne. I følge lokalplanen for Frederiksøen er støjgrænsen 70 db(a), men da Svendborg Kommune har givet tilladelse til etablering af både kontorer og undervisning, gør den faktiske anvendelse af området, at støjgrænserne ved disse etableringer er reduceret til 55 db(a). Desuden er vi bekendt med, at der ligger en tømrervirksomhed. Kontorbygningen giver plads til ca. 50 mennesker, hvor vi er oplyst om, at der ca. er mennesker på nuværende tidspunkt. Simac har undervisning i ca. 15 uger om året af ca. 45 elever. Støjrapporten viser, at støjniveauet ved kontorerne vil være 67,1 db(a), hvilket er en væsentlig overskridelse på 12,1 db(a) af grænseværdien. Administrationen vurderer, at så længe der er kontorer og undervisning på Frederiksøen, kan der ikke samtidig være skibsværftaktiviteter, medmindre der foretages støjdæmpning på værft m.v. Bygges der nye boliger i eksisterende støjbelastede områder, er det muligt at støjdæmpe de nye boliger. Da der på Frederiksøen ikke er tale om nye boliger m.v., men en ny virksomhed, kan miljømyndigheden ikke pålægge kontorbygninger og undervisningslokaler en støjdæmpning. Herudover vil der være overskridelser af støjgrænseværdierne ved referencepunkterne Christiansmindevej 2, Tuxensvej 10, og Skansen. Overskridelser ved Christiansmindevej 2 er 5 db(a) om dagen, 9 db(a) om aftenen og 11 db(a) om natten. Ved Tuxensvej er der ingen overskridelser i dagperioden, men overskridelser på 3 db(a) om aftenen og 6 db(a) om natten. 17

19 Ved Skansen 6 db(a) om dagen, 8 db(a) om aftenen og 9 d(a) om natten. Det vurderes, at disse overskridelser er væsentlige og vil berøre mange. De udførte beregninger er uden støjdæmpning. Dette betyder, at værftet har mulighed for at foretage støjdæmpninger, således at støjniveauet kan reduceres. Rådgivere har dog oplyst, at værftet ikke vil kunne støjdæmpe tilstrækkeligt i forhold til kontorer m.v. De indledende teoretiske undersøgelser vedrørende støjdæmpning (måtter ved enderne af flydedokken) viser, at det kun vil give en effekt ved Tuxensvej 10. Det er muligt, at der findes andre støjdæmpningsmetoder. Alternativt kan virksomhedens arbejdstid begrænses, så der f.eks ikke arbejdes efter kl. 18. Dagperioden er fra kl. 7-18, aftenperioden fra kl , natperioden fra Ifølge Miljøbeskyttelsesloven vil miljømyndigheden ved eksisterende virksomheder kunne give et støjtillæg på maksimalt 10 db i dagtimerne. I nærværende tilfælde er der dog tale om en ny virksomhed. Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 Godkendelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr af 13/12/2006 Støjvejledningen, vejledning nr. 5 af 1984 Direktionen indstiller til udvalgets drøftelse, at virksomheden kan etableres under forudsætning af, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier overholdes ved dæmpning ved begrænsning af arbejdstiden, eller anden støjreducerende foranstaltning, virksomheden ikke gives lov til at arbejde over dokkant, med store overskridelser af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier, medmindre der foretages en støjdæmpning for denne aktivitet, således at grænseværdien for støj kan overholdes, eventuel miljøgodkendelse af virksomheden fremlægges til udvalgets fornyede behandling, når dæmpningsforanstaltninger er indarbejdet i en ny miljøredegørelse. Bilag: 18

20 Åben - Støjrapport - Cowi Godkendt. 14. Fastlæggelse af ny struktur for byggesagsgebyr 11/15171 Byg, Vej og Miljø Udvalget for Miljø og Teknik har ønsket, at der udarbejdes forslag til afregning af byggesagsgebyrer på baggrund af tidsforbrug, og at den nye afregningsform skal kunne træde i kraft fra 1. januar I forbindelse med den netop vedtagne Konkurrencepakke har regeringen besluttet, at der for at sikre en mere ensartet gebyrstruktur på tværs af landet skal indføres regler om, at gebyrer som udgangspunkt skal fastsættes efter tidsforbrug ved byggesagsbehandlingen. Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af KL og relevante erhvervsorganisationer, som skal se nærmere på gebyrfastsættelsen, herunder spørgsmålet om, hvorvidt der skal fastsættes en maksimumsgrænse for gebyrstørrelsen. Det ligger ikke endnu fast, hvornår arbejdsgruppen skal fremlægge sit bud på løsninger. Direktionen indstiller til udvalgets afgørelse, at udvalget drøfter, om arbejdet med at fastsætte ny gebyrstruktur i Svendborg Kommune skal afvente regeringens udspil på området. Godkendt. Regeringens udspil afventes. 15. Indberetning af tilsyn med virksomheder og landbrug i /

21 Byg, Vej og Miljø Orientering om indberetning af tilsyn med virksomheder og landbrug i 2010 til Miljøstyrelsen. Kommunerne skal hvert år indberette og offentliggøre oplysninger om kommunens tilsynsaktiviteter og godkendelser det foregående år med virksomheder og landbrug. Indberetningen for tilsynsåret 2010 skal ske til Miljøstyrelsen senest 1. april 2011, jf. bekendtgørelse om beretninger om miljøtilsyn og miljøgodkendelser (nr. 99 af 11. februar 2011). Kommunen skal ifølge bekendtgørelsen offentliggøre tilsynsberetningen. Dette kan f.eks ske på kommunens hjemmeside. Svendborg Kommunes tilsynsberetning vil blive lagt ud på kommunens hjemmeside, når udvalget er orienteret. Ærø og Langeland Kommuner, som Svendborg Kommune har forpligtende samarbejde med, indberetter selv tallene til Miljøstyrelsen. Svendborg Kommune har opgjort forbruget af timer brugt i disse kommuner og efterfølgende sendt oplysninger til Ærø og Langeland Kommuner. Virksomheder Svendborg Kommunes indberetning til miljøstyrelsen vedr. virksomheder er vedlagt som bilag 1. Vi har overholdt aftalen mellem Kommunernes landsforening og Miljøstyrelsen om minimumsfrekvenser for tilsyn. Landbrugsområdet Svendborg Kommunes indberetning til Miljøstyrelsen vedr. landbrugsområdet er vedlagt som bilag 2. Vi har overholdt aftalen om minimumsfrekvenser for tilsyn. Der er ingen økonomiske konsekvenser for Kommunen. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 99 af 11. februar 2011 om beretninger om miljøtilsyn og miljøgodkendelser m.v. Direktionen anbefaler, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag: Åben - Bilag 1, Indberetning industri 2010.pdf Åben - Bilag 2.Tilsyn med landbrug og pelsdyrfarme i Svendborg Kommune i 2010 Godkendt. 20

22 16. Orientering om kvalitetsstyringssystemet på natur- og miljøområdet /10095 Byg, Vej og Miljø Orientering om Miljø og Tekniks ledelsesevaluering 2011 af kvalitetsstyringssystemet på natur- og miljøområdet. Der er den 22. marts 2011 gennemført ledelsesevaluering af kvalitetsstyringssystemet på natur- og miljøområdet og systemet er fundet i god stand. Af vedlagte Ledelsesevaluering - Referat med analyserapport fremgår de overordnede elementer: I juni 2010 blev systemet årligt gennemgået af Dansk Standard (der blev ikke rejst nogen afvigelser). I oktober 2010 blev der holdt midtvejsevaluering med få korrektioner. Intern audit af ca. 1/3 af systemets procedurer blev gennemført uge 9-10, Der er udført brugertilfredshedsundersøgelser i 2010, og disse er løbende forelagt udvalget. Det er administrationens vurdering at brugertilfredshedsundersøgelser skal bruges mere sparsomt, da de tilsyneladende ikke bibringer organisationen den ønskede værdi set i forhold til investerede ressourcer. Andre optimeringsmetoder kan med fordel anvendes. De reviderede servicemål for 2011 er fremlagt i selvstændigt dagsordenspunkt. Ingen budgetmæssige konsekvenser. Lov nr. 506 af 7. juni 2006 om et kvalitetssyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet. Direktionen anbefaler til udvalgets godkendelse, at orienteringen tages til efterretning med de indstillede korrektioner i forhold til mål for brugertilfredhedsundersøgelser. Bilag: Åben - Ledelsesevaluering Referat med analyserapport Godkendt. 21

23 17. Kvalitetsstyringssystemet på Natur- og Miljøområdet vurdering af målopfyldelse for /10095 Natur og Vand Byrådet har vedtaget den overordnede kvalitetspolitik, hvor der er opstillet en række politikker og mål. I bilag O1-D2 til den overordnede kvalitetspolitik er disse politikker og mål gjort handlingsorienterede med en række handlinger opstillet for hver politik og mål. Miljø og Teknik har gennemgået disse mål og vurderet på, hvorvidt der er sket en opfyldelse af målene for Langt hovedparten af målene er opfyldt. Enkelte er delvis opfyldt, og ganske få er ikke opfyldt. Der er behov for en justering af enkelte af målene, så de bliver tidssvarende. Byrådet har vedtaget den overordnede kvalitetspolitik, hvor der er opstillet en række politikker og mål. I bilag O1-D2 til den overordnede kvalitetspolitik er disse politikker og mål gjort handlingsorienterede med en række handlinger opstillet for hver politik og mål. Miljø og Teknik har gennemgået disse mål og vurderet på, hvorvidt der er sket en opfyldelse af målene for Langt hovedparten af målene er opfyldt. Enkelte er delvis opfyldt, og ganske få er ikke opfyldt. Der er behov for en justering af enkelte af målene, så de bliver tidssvarende. Systemet skal være dynamisk, og derfor kan der ved manglende målopfyldelse være grund til at se, om målet fortsat er tidssvarende. Nogle mål er fastsat fra Statens side af, fx minimumstilsyn for industriog landbrugsvirksomheder. Dem kan vi ikke røre ved i nedadgående retning. Hovedparten af målene er fastsat af Svendborg Byråd. jf. Kompetencefordelingsplanen kan ændringer i bilag til den overordnede kvalitetspolitik vedtages af Udvalget for Miljø og Teknik. I vedlagte bilag er der forslag til, hvilke mål der fastholdes, og hvilke der bør justeres. Af dagsordenspunktet med fremlæggelse af analyserapport og referat fra det seneste ledelsesevalueringsmøde er anført overvejelser og indstilling til ændringer af mål, fx på omfanget af brugertilfredshedsundersøgelser. Ingen. Kvalitetssyringsloven nr. 506 af Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at 22

24 forslag til mål 2011 i vedlagte skema vedtages. Bilag: Åben - kvalittsstyringssystemet målopfyldelsen for 2010.pdf Godkendt. 18. Status for private brønde og boringer /14879 Natur og Vand Ifølge Vandforsyningsloven skal kommunerne ikke kun føre tilsyn med vandkvaliteten på vandværkerne, men også med kvaliteten af vandet fra de private brønde og boringer. I Svendborg Kommune er der ca. 780 private brønde og boringer, og i den medfølgende status orienteres Udvalget for Miljø og Teknik om dette arbejde. I statusrapporten beskrives arbejdsgangen med tilsynene, vandkvaliteten, og hvilke overskridelser der forekommer. Desuden beskrives arbejdet med sløjfning af gamle brønde og boringer samt vandindvindingstilladelserne. Med udgangspunkt i statusrapporten vil administrationen sætte fokus på følgende områder: At alle ejere af private vandindvindinger anmodes om en drikkevandsanalyse inden for en 5 års periode. At der gøres en særlig indsats for at begrænse antallet af private vandindvindinger, hvor vandet indeholder E. coli. At brønde og boringer skal sløjfes i takt med, at ejendomme får anden vandforsyning (tilsluttes vandværk). At forlænge de vandindvindingstilladelser, der skal have fornyet tilladelse. Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Vandforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse 635, af 7. juni 2010, med seneste ændringer. Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg med seneste ændringer. 23

25 Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Status for private brønde og boringer 2011.pdf Åben - Pjece om private brønde og boringer Godkendt. 19. Orientering om badevand og Blå Flag. 11/13316 Natur og Vand Orientering om badevand og Blå Flag 2010 samt planlægning af den nye badesæson var en god sæson for badevandet i Svendborg Kommune. I sæsonen havde kommunen 4 Blå Flag ved Ballen, Lundeborg, Smørmosen og Slotshagen (Valdemars Slot). Christiansminde Strand mistede sit Blå Flag på grund af for høje bakterieindhold i Der var dog ikke problemer med bakterieindhold i Det betyder, at Svendborg Kommune med stor sandsynlighed får det Blå Flag tilbage i Christiansminde i denne sæson. Svendborg Kommune har i alt 35 strande, hvor der tages prøver. To af disse er såkaldte kontrolstationer, der kun bruges af kommunen til at afgrænse eventuelle badevandsforureninger. 28 er badestrande. hvor kommunen skal udtage mindst 4 prøver hvert år. Svendborg Kommune har dog valgt at udtage 6 prøver i sæsonen, for at være mere robust over for en enkelt overskridelse. 4 af de 28 badestrande var i 2010 "gode", 1 var "dårlig" (overskrider krav), og de resterende 23 var "meget gode". 24

26 5 Blå Flag strande, hvor der er særligt skrappe krav til badevandet. Svendborg Kommune lader derfor udtage 20 prøver i sæsonen. I 2010 opfyldte alle 5 Blå Flag strande kriterierne, og derfor får alle strandene med stor sandsynlighed Blå Flag i Det er et meget tilfredsstillende resultat, og vi kan konkludere, at Svendborg Kommunes badevand i 2010 var i top. Udover kontrol med badevandskvaliteten er der en række obligatoriske kriterier, som skal være opfyldt, for at en strand godkendes til Blå Flag. Der er opstillet kriterier inden for følgende områder Miljøindsats og vandkvalitet Miljøinformation Drift, service og faciliteter Sikkerhed I praksis betyder det, at der på en Blå Flag strand blandt andet skal være handicaptoiletter samt rednings- og førstehjælpsudstyr herunder nødtelefon. Stranden skal være ren og ryddet for tang, affald o. lign. Der skal sommeren igennem informeres om badevandskvalitet, sikkerhed m.m. ved opslag på informationstavlen. Opslagstavlerne udskiftes i år, og der laves ny opsætning af kort og andet grafisk materiale. Implementering af EU-lovgivning betyder, at kommunen skal udarbejde såkaldte badevandsprofiler, der er en kortfattet beskrivelse af strandene og de forureningskilder, der kan påvirke strandene med sygdomsfremkaldende bakterier. Desuden skal der fra 2012 laves en varslingsordning, så strandgæsterne kan blive advaret, hvis en bakterieforurening kan komme til at true badevandskvaliteten. Der er i 2010 lavet badevandsprofiler for de 5 Blå Flag strande. Miljø og Teknik overvejer, sammmen med de andre fynske kommuner, hvordan en varslingsordning kan skrues effektivt sammen. Miljø og Teknik har blandt andet været i dialog med Vand og Affald og drøftet forskellige muligheder for en effektiv varslingsordning. Vi skal undgå at advare mod badning uden grund, men samtidig sikre at der udstedes forbud mod badning, når det er nødvendigt. Blå Flag tildeles kun for et år ad gangen. Ansøgning om Blå Flag behandles af Friluftsrådets sekretariat, som derefter indstiller til først den danske, derefter den internationale Blå Flag Jury. Friluftsrådet, som er ansvarlig for kampagnen i Danmark, fører tilsyn med Blå Flag strandene for at sikre en god standard alle steder. Vi får besked fra Blå Flag sekretariatet omkring 1. maj, om Svendborg igen i år får de 5 Blå Flag, som kommunen har søgt om. 25

27 Udgifter er indeholdt i driftsbudget Bekendtgørelse om badevand og badeområder. Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at orienteringen tages til efterretning. Godkendt. 20. Stormvandstande - Risiko for oversvømmelse 11/14530 Klimakonsulent Der er udarbejdet højvandsstatistik for Svendborgs kystområder for perioden med tilhørende oversvømmelseskort. Havet forventes at stige markant som følge af klimaændringerne. Dette vil få afgørende indflydelse på eksisterende og fremtidig infrastruktur. Der lægges op til beslutning om, at indregne højvandsstatistikken i fremtidige beslutninger om infrastruktur i de kystnære dele af Svendborg Kommune. Der fremlægges notat "Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster " udarbejdet på baggrund af den vedtagne klimapolitiks overordnede mål om, at kommunens skal forberede sig bedst muligt på klimaforandringernes konsekvenser. Notatet skal også ses som et konkret bud på klimapolitikkens indsatsplan for kystforvaltning gående på en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen ved stigen havvandstand og stormflod. Selvom der er store usikkerheder forbundet med langsigtede forudsigelser, skønnes det afgørende vigtigt at vi allerede nu i alle relevante beslutninger har de mulige konsekvenser af kommende vandstandsstigninger med i beslutningsgrundlaget. Konsekvenserne af ikke at tage langsigtede hensyn hertil vil kunne medføre betydelige ekstraudgifter og ulemper på længere sigt. Der fremlægges konkrete forslag til stormflodsstatistikker og oversvømmelseskort. Videncenter for Klimatilpasning (under Klima- og Energiministerriet) arbejder med tilsvarende hav- og oversvømmelseskort, dog ikke i samme detaljeringsgrad og uden konkrete anbefalinger. 26

28 Det er hensigten, at højvandsstatistikken skal bruges i det daglige arbejde af alle parter som et værktøj til belysningen af risikoen for oversvømmelse fra havet. Det anbefales, at kommunen som bygge- og planmyndighed benytter statistikken proaktivt, således at man eksempelvis ikke planlægger ny infrastruktur, der skal have en levetid på over 100 år i en lavere kote end 2,87 m uden, at man samtidig har taget stilling til hvorledes aktiviteten skal beskyttes mod stormvandstande indenfor de næste 100 år. Infrastruktur med en levetid over 100 år bør allerede nu indrettes, så de senere kan beskytte mod langsigtede højvande af flere meters højde. Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Ingen særlige bemærkninger. Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at godkende den forelagte højvandsstatistik som grundlag for risikovurdering som følge af højvande i Svendborg Kommune, Svendborg kommune som bygge- og planmyndighed benytter statistikken proaktivt, så fremtidige aktiviteter forberedes bedst muligt på kommende klimaændringer. Bilag: Åben - Risiko for stormflod og havstigning Højvandsprognoser PDF udgave.pdf Godkendt. 21. CO2 Handleplan /7951 Natur og Vand/Klimakonsulent Der fremlægges en CO2 handleplan som opfølgning på den i 2009 vedtagne klimapolitik. Der fremlægges i alt 10 delhandleplaner til reduktion af CO2 udledningen fra forskellige kilder i kommunen. Som en konsekvens af klimapolitikken, der blev vedtaget af byrådet den 26. maj 2009, skal der hvert år udarbejdes et CO2 regnskab og en handleplan for opnåelse af de i klimapolitikken stillede mål for begrænsningen af CO2 udledningen. 27

29 CO2 regnskabet for 2009 blev godkendt af Udvalget for Miljø og Teknik den 10. januar Med nærværende redegørelse fremlægges i alt 10 delhandleplaner for begrænsning af CO2 udledningen til atmosfæren inden for Svendborg Kommunes grænser. Enkelte handleplaner kræver særlig bevilling, som beskrevet i de enkelte planer (handleplan 2 til energisparekampagne, plan 8 i f.m. ny bybuskontrakt og plan 10 redegørelse i perioden ) Ingen bemærkninger. Direktionen anbefaler sagen til udvalgets afgørelse. For at opnå målsætningen om mere end 20% CO2 reduktion i 2020 anbefales det, at søge alle handleplanerne realiseret under forudsætning af, at de skærpede regler gøres gældende. Herved lægges særlig vægt på, at følgende aktiviteter igangsættes snarest som angivet i de enkelte handleplaner: at kommunen gør en fortsat målrettet indsats for energibesparelse i egne bygninger, at kommunen som forudsætning for opnåelse af de forudsatte energibesparelser, iværksætter de holdningsrettede energisparekampagner, som angivet i handleplan 1 og 2, at kommunens fremtidige byggeri så vidt muligt udføres som nulenergibyggeri (handleplan 1), at kommunen gennem KL lægger pres på lovgiverne om at stramme op om kravene til CO2 begrænsningen, at kommunen pålægger fjernvarmeselskaberne at undersøge mulighederne for at anvende CO2 fri brændsler, at kommunen begynder omlægning til elbiler, forsøgsvis allerede i år (handleplan 8), at godkende planen til fremlæggelse sammen med højvandsstatistikken og oversvømmelseskortet ved et offentlig møde, hvortil interesseorganisationerne indbydes, idet det forudsættes, at udvalget umiddelbart herefter får planen til endelig godkendelse under hensyntagen til de bemærkninger og forslag, der måtte være kommet frem på det offentlige møde, at klimapolitikken på grundlag heraf snarest revideres og forelægges til udvalgets behandling og godkendelse. Bilag: Åben - CO2regnskabRev11JAN2011PDF.pdf Åben - CO2 Handlingsplan for Svendborg Kommune6APR 2011.pdf Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 28