Referat Udvalget for Miljø og Teknik's møde Mandag den Kl. 14:00 Miljø og Teknik

Transkript

1 Referat Udvalget for Miljø og Teknik's møde Mandag den Kl. 14:00 Miljø og Teknik Deltagere: Flemming Madsen, Jesper Kiel, Jens Munk, Mogens Stampe, Christian Kaastrup, Birger Jensen, Jeppe Ottosen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Budgetkontrol pr. 31. marts 2011 for Udvalget for Miljø og Teknik Udvalget for Miljø og Teknik - Budget PCB - handlingsplan Brugsaftaler på grønne områder Færdiggørelse af byggemodning Gartnervænget i Hesselager Færdiggørelse af veje i den gamle del af Erhverv Øst, etape Vilkår for erhvervelse af parkeringstilladelser og gæstekort i Svendborg bymidte Ordensregulativ for Krøyers Have Drikkeforbud på havnearealet Svendborg Havn Fællessti langs Egensevej - byggemodning af Søbakkerne Midlertidig vejbetjening af delområde mellem Walkendorffsvej og Ørbækvej Miljøgodkendelse af flydedok og reparation af skibe ved Frederiksø Fastlæggelse af ny struktur for byggesagsgebyr Indberetning af tilsyn med virksomheder og landbrug i Orientering om kvalitetsstyringssystemet på natur- og miljøområdet Kvalitetsstyringssystemet på Natur- og Miljøområdet vurdering af målopfyldelse for Status for private brønde og boringer Orientering om badevand og Blå Flag Stormvandstande - Risiko for oversvømmelse CO2 Handleplan Forbedret spildevandsrensning i oplandet til Vejstrup å Orienterings- og efterretningssager Lukket - Orienterings- og efterretningssager...30

2 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Godkendelse af dagsorden 07/45 Beslutningstema: Teknisk direktør Godkendelse af dagsorden. Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 2. Budgetkontrol pr. 31. marts 2011 for Udvalget for Miljø og Teknik 11/3672 Beslutningstema: Økonomi Budgetkontrol pr. 31. marts 2011 for Udvalget for Miljø og Tekniks område. Sagsfremstilling: Drift På Udvalget for Miljø og Tekniks område ses en netto afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab på ca. 1,8 mio. kr., der skyldes mindreforbrug vedr. vejafvandingsbidrag i Anlæg og Ejendom. Anlæg På Udvalget for Miljø og Tekniks område ses et netto mindreforbrug mellem korrigeret budget og forventet regnskab på ca. 1,9 mio. kr., der skyldes mindreforbrug vedr. nyt kommunikationsudstyr SINE i Beredskab, netto merindtægt vedr. Arriva-forliget i Anlæg og Ejendom, samt merindtægt vedr. afslutning af Tange Å projektet i Natur og Vand. Vedlagte notat indeholder endvidere en status på de 3 fokusområder: Betalt parkering Byggesagsgebyr og grønt ejendomsoplyningsskema Vintertjeneste Økonomiske konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune på nuværende tidspunkt. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets orientering, at 1

3 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den budgetkontrollen pr. 31. marts 2011 for Udvalget for Miljø og Tekniks område tages til efterretning, mindreopkrævningen på ca. 1,8 mio. kr. vedrørende vejafvandingsbidrag 2010 tilgår Økonomiudvalgets råderumspulje. Bilag: Åben - Budgetkontrol pr. 31. marts bemærkninger.pdf Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 3. Udvalget for Miljø og Teknik - Budget /10771 Beslutningstema: Økonomi Fortsat drøftelse af budget 2012, herunder temaer. Sagsfremstilling: Med henvisning til budgetproceduren og Økonomiudvalgets beslutning den 12. april om, at udvalgene selv prioriterer hvilke temaer de ønsker at arbejde med, nævnes her de 9 hovedtemaer. Vækst Citta Slow Innovation Digitalisering Investering Forebyggende indsatser Uddannelse Frivillighed Integration Desuden vedlægges både bilag med eksempler under de enkelte hovedtemaer, og skabelon til beskrivelse af valgte temaer som forelagt på Økonomiudvalgets møde. Herudover vedlægges notat vedr. vand- og Natura 2000 planerne. Økonomiske konsekvenser: Evt. økonomiske konsekvenser skal være afklaret primo august, således at materialet kan indgå i budgetmappen, og blive gennemgået på budgetseminaret for Byrådet den 30. august I tilknytning til temadrøftelserne er det obligatorisk at pege på, hvorledes eventuelle merudgifter skal finansieres, enten inden for det 2

4 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den enkelte udvalg eller ved muligheder på tværs af flere udvalgsområder. Det forudsættes, at der i de respektive direktørområder foretages høring hos de høringsberettigede efter gældende retningslinier. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at udvalget indgår i energi- og klimaplanlægning under Citta Slow, udvalget indgår i økologisk og bæredygtig mad i kommunale institutioner under Citta Slow, udvalget indgår i trafiksikkerhed og cykelpolitik under forebyggende indsatser, udvalget overvejer vand- og Natura 2000 planerne som et yderligere tema. Bilag: Åben - Oversigt tværgående temaer.pdf Åben - UMT - Forebyggende indsatser - Trafiksikkerhed.pdf Åben - UMT - Forebyggende indsatser - Cykelpolitik.pdf Åben - UMT - Citta slow - Økologisk mad.pdf Åben - UMT - Citta slow - Klimaplanlægning.pdf Åben - UMT - Citta slow - Energiplanlægning.pdf Åben - UMT - Ekstra - Vand- og Naturplaner.pdf Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Under hovedtemaet vækst tilføjes tema om forbedring af byggesagsbehandlingstider. Under hovedtemaet Cittaslow indarbejdes adgang til og pleje af naturen. Under bæredygtig produktion og bæredygtig mad ønskes det, at der lægges vægt på lokalt producerede varer. I øvrigt arbejdes der videre med temaerne, der prioriteres på udvalgsmødet i juni. Birger Jensen (V), Jeppe Ottosen (V) og Jens Munk (DF) ønsker ikke at medtage temaet om økologisk mad, idet kompetencen fastholdes under de enkelte skoler og institutioner. 4. PCB - handlingsplan 10/37281 Beslutningstema: Anlæg og Ejendom Godkendelse af handlingsplan for undersøgelse af PCB i udvalgte kommunale bygninger i Svendborg Kommune. Sagsfremstilling: Der har i den senere tid været et øget fokus på PCB (Polyclorede biphenyler) i byggematerialer, der indgår i bygninger opført årene 1950 til og med

5 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Der er delte meninger om, hvordan man skal forholde sig til problemstillingerne omkring PCB. Eksempelvis har KLudvalgsformand udtalt, at han anbefaler at kommunerne venter med at foretage undersøgelser for PCB, indtil der foreligger en national handlingsplan, der måske vil includere en statslig medfinansiering. I følge en artikel fra tidsskriftet Licitation, har Økonomi- og Erhvervsministeren i et samråd i Folketinget tidligere redegjort for en fremtidig handlingsplan i forhold til byggeri. Af artiklen fremgår, at der forventeligt kommer en handlingsplan i løbet af foråret. Der er dog allerede kommuner der har foretaget såvel undersøgelser som renovering for PCB, eksempelvis Københavns Kommune og Brøndby Kommune. Administrationen har udarbejdet en liste over alle Svendborg Kommunes ejendomme. Listen er opdelt og prioriteret i "meget følsomme" og "mindre følsomme" bygninger med baggrund i opførelsestidspunktet. Der er tale om 40 meget følsomme og 24 mindre følsomme bygninger fordelt over de respektive direktørområder. Specifikation af fordeling fremgår af bilag vedhæftet dagsordenen. Ekstern rådgiver anbefaler, at hvis man vælger at gennemføre en undersøgelse for PCB, vil den mest hensigtsmæssige måde være, at der foretages luftmålinger i de bygninger der er omfattet af ovenfor nævnte liste. Derigennem kan man afdække det eventuelle niveau for PCB i indeklimaet. Økonomiske konsekvenser: Udgifterne til at undersøge de meget følsomme bygninger vil udgøre ialt kr. fordelt således, Social og Sundhed Børn og Unge, skoler Børn og Unge, daginstitutioner Børn og Unge, specialområdet kr kr kr kr. Udgifterne til undersøgelse af de mindre følsomme bygninger udgør i alt kr. fordelt således, Social og Sundhed kr. Kultur, Plan og Erhverv kr. Miljø og Teknik kr. De enkelte direktørområder finansierer selv udgifterne til undersøgelserne. Lovgrundlag: Der er i øjeblikket ingen lovgivning på området, men dette er under udarbejdelse og forventes færdigt i Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse samt videresendelse til de øvrige fagudvalg til orientering, at godkende handlingsplan for PCB undersøgelse. 4

6 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Bilag: Åben - Revideret tidsplan for PCB forundersøgelser 14.april 2011.pdf Åben - Revideret liste over PCB ejendomme.pdf Åben - PCB Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 5. Brugsaftaler på grønne områder 11/14000 Beslutningstema: Anlæg og Ejendom Administativ bemyndigelse til indgåelse af brugsaftaler med grundejerforeninger og borgergrupper på kommunens grønne områder. Sagsfremstilling: Rebslagerjordens Ejerlav på Thurø har rettet henvendelse til Miljø og Teknik med ønske om en brugsaftale på et kommunalt strandareal, matr. nr. 16-q, Thurø By, Thurø beliggende ud til Skårupøre Sund. Ejerlavet har en lovlig badebro på arealet og har i mange år slået græs og samlet affald på kommunens areal. Ejerlavets eget fællesreal og kommunens strandareal fremtræder derfor som en samlet helhed. Ejerlavet begrunder ønsket om en brugsaftale med, at den vil lette mobilisering af frivillig arbejdskraft til vedligeholdelsesopgaverne og medføre en højere selvjustits i forhold til henkastning af affald på kystarealet. Foranlediget af denne henvendelse finder adminstrationen, at det er hensigtsmæssigt med en administrativ bemyndigelse til at indgå brugsaftaler på kommunens grønne områder. Der er stigende interesse fra foreninger og borgergrupper for at vedligeholde og/eller etablere rekreative faciliteter på kommunens grønne områder. I langt de fleste tilfælde vil det kunne ske uden konflikter, og brugsaftaler kan styrke udnyttelsen og det lokale engagement på de grønne områder, ikke mindst i de mindre bysamfund. Det er en forudsætning, at brugsaftalen ikke begrænser anden offentlig brug og adgang til arealet, samt at gældende lovgivning, lokalplaner o. a. overholdes. Hovedprincipperne for brugsaftalernes udformning, herunder et passende opsigelsesvarsel, koordineres med Juridisk Kontor. Økonomiske konsekvenser: 5

7 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Ingen, idet kommunen som udgangspunkt ikke betaler vederlag for brugsaftaler. Lovgrundlag: Naturbeskyttelseloven, Skovloven m. fl. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at administrationen bemyndiges til at indgå aftaler med foreninger og borgergrupper om rekreativ brug og/eller vedligeholdelse af kommunens grønne områder. Bilag: Åben - Rebslagerjordens Ejerlav.bmp Åben - Matr.nr. 116-q, Thurø By, Thurø: Ansøgning om leje af areal (02419). Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 6. Færdiggørelse af byggemodning Gartnervænget i Hesselager 11/1654 Beslutningstema: Anlæg og Ejendom Frigivelse af beløb til færdiggørelse af Gartnervænget i Hesselager. Sagsfremstilling: Gl. Gudme Kommune startede man byggemodningen Gartnervænget i Hesselager. Byggemodningen var i to etaper. Første etape påbegyndte man i ca I 2006 besluttede Gudme Kommune at påbegynde etape 2. Byggemodningen var endnu ikke afsluttet i 2007, hvor kommunesammenlægningen skete. Vænget blev kun udlagt med et bærelag. Efterhånden som der blev solgt grunde, var det planlagt, at vejen skulle færdiggøres med kantsten og slidlag finansieret via byggemodningskontoen. Alle grundene er solgt og blevet bebygget i Miljø og Teknik har i løbet af 2009 og 2010 fået flere henvendelser fra grundejere, som gerne vil have en præsentabel adgangsvej, samt en færdig tilslutning til deres indkørsler. Økonomiske konsekvenser: Arbejde er beregnet til en samlet udgift på kr. Finanseringen foreslåes bevilget og overført fra Jordforsyningskontoen. 6

8 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Lovgrundlag: Vejloven. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Udvalget for Kultur og Planlægning med henblik på oversendelse til Økonomiudvalget, at der bevilges og frigives kr. fra jordforsyningskontoen til færdiggørelse af Gartnervænget 61 til 71. Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Indstilles. 7. Færdiggørelse af veje i den gamle del af Erhverv Øst, etape 2 10/33751 Beslutningstema: Anlæg og Ejendom Frigivelse af rådighedsbeløb til færdiggørelse af veje i den gamle del af Erhverv Øst, Islandsvej, Grønlandsvej, Skotlandsvej og Svalbardvej. Sagsfremstilling: Byggemodningen af erhvervsområdet øst for Ørbækvej blev etableret fra halvfemserne og frem mod Vejene blev kun udlagt med et bærelag. Efterhånden som der blev solgt grunde, var det planen, at vejen skulle færdiggøres med kantsten, græsfortov, overkørsler og slidlag finansieret via byggemodningskontoen. På grund af anden prioritering blev vejene Islandsvej, Grønlandsvej, Skotlandsvej og Svalbardvej ikke færdiggjort. I 2005 var sagen om førdiggørelse af udstykningen fremlagt, der var søgt om frigivelse af ca. 5 mio. kr. Bevillingen blev ikke frigivet. Efter sommerferien 2010 igangsatte Miljø og Teknik asfaltslidlag på Svalbardvej, Islandsvej og Skotlandsvej blot for, at vejene ikke skulle blive helt nedbrudte. Sagen blev igen rejst i efteråret 2010 på grund af klager fra de erhvervsvirksomheder, der gennem årene har købt en grund, men ikke fået en præsentabel adgangsvej. I oktober 2010 blev der frigivet 1,5 mio kr. til påbegyndelse af mangelarbejder med kantsten, græsfortov og overkørsler, man regnede med at komme ca. halvvejs gennem projektet. For færdiggørelse kræves: 7

9 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Etablering af kantsten, græsfortov og overkørsler på resten af Grønlandsvej og hele Svalbardvej. Asfaltslidlag på Grønlandsvej. Økonomiske konsekvenser: Arbejde er beregnet til en samlet udgift på 1,77 mio. kr. Finansering foreslåes bevilget og frigivet fra kontoen for Jordforsyning. Lovgrundlag: Vejloven. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Udvalget for Kultur og Planlægning med henblik på oversendelse til Økonomiudvalget, at der bevilges og frigives 1,77 mio kr. fra jordforsyningskontoen til færdiggørelse af mangelarbejder til den gamle del af erhvervsområde øst, etape 2. Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Indstilles. 8. Vilkår for erhvervelse af parkeringstilladelser og gæstekort i Svendborg bymidte. 11/10178 Beslutningstema: Byg, Vej og Miljø Godkendelse af "Vilkår for erhvervelse af parkeringstilladelser og gæstekort i Svendborg bymidte". Sagsfremstilling: Udvalget for Miljø og Teknik har tidligere givet administrationen bemyndiget til at fastsætte et regelsæt for erhvervelse af parkeringskort til brug for beboere, ansatte i erhvervsvirksomheder, håndværkere og gæstekort i parkeringszonerne A og B. I bilag 1 findes administrationens udkast til regelsættet. Regelsættes tager udgangspunkt i en mere ensartet behandling af beboere, ansatte i erhvervsvirksomheder og håndværkere, med de fordele de enkelte grupper kan opnå i forhold til parkeringssituationen på de offentlige parkeringspladser i Svendborg bymidte. 8

10 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Økonomiske konsekvenser: Takstomlægningen sker inden for det eksisterende indtægtsbudget. Lovgrundlag: Bekendtgørelse af lov om offentlige veje: 107. For benyttelse af særligt indrettede offentlige parkeringspladser og -anlæg for motorkøretøjer kan vejbestyrelsen lade opkræve en afgift til dækning af udgifterne ved indretningen og driften, herunder ved udøvelsen af tilsyn med de parkerede motorkøretøjer. Indstilling: Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at at udkastet til regelsættes vedtages, at prisniveauet godkendes. Bilag: Åben - Notat vedrørende noter for udkastet til parkeringstilladelser Åben - Parkeringskort1.docx Åben - Oplæg til prissætning på parkeringstilladelser2.docx Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Indstilles. 9. Ordensregulativ for Krøyers Have 11/14854 Beslutningstema: Byg, Vej og Miljø Udvalget for Miljø og Teknik, skal tage stilling til indførelse af et nyt sæt ordensregler for benyttelse af Krøyers Have, hvori indgår et drikkeforbud. Sagsfremstilling: Fyns Politi har udtrykt ønske om, at Krøyers Have blev medtaget i "Ordenszonen", så der dermed blev et alkoholforbud for området. Begrundelsen har været, at stedet er samlingssted for blandt andet subsistensløse samt misbrugere af alkohol og "stoffer". Politiets anmodning er begrundet med mange henvendelser fra de omkringboende om efterladenskaber i tilstødende haver i form af afføring, urinering, ølflasker, dåser m.v. Politiet er senest i dagspressen (TV2) citeret for at ville meddele Svendborg Kommune et påbud om ønsket om et regelsæt/ordensregler, der regulerer arealet. I forbindelse med indførsel af "Ordensregler for bymidten i Svendborg by" (Ordenszonen), blev Krøyers Have bevidst udeladt på grund af afvikling af arrangementer m.v., hvori indgik muligheden for nydelse af drikkevarer, herunder alkohol. 9

11 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Administrationen har ikke noget ønske om, at Ordenszonen også skal omfatte Krøyers Have. Ordenszonen er målrettet for gadearealer og pladser. Det er opfattelsen, at et regelsæt tilrettet problemerne i Krøyers Have burde være tilstrækkeligt. Såfremt der indføres et drikkeforbud, vil et sådan kunne være underlagt mulighed for dispensation i forbindelse med arrangementer. Det er Miljø og Teknik der forestår vedligeholdelsen af Krøyers Have. Økonomiske konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Ordensbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv. samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger. 16. I offentlige anlæg skal besøgende overholde de ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved opslag, og følge de anvisninger til ordenens overholdelse, som gives af de tilsynsførende. Det samme gælder ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved opslag, og som efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen er godkendt af politimesteren (politidirektøren) for nærmere afgrænsede private eller offentlige arealer, på veje eller andre steder, hvortil der er almindelig adgang, jf. 2. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets drøftelse, at tage politiets indstilling til efterretning, at tage stilling til om der skal udarbejdes et nyt ordensreglement for Krøyers Have, hvori indgår et drikke forbud, at sagen oversendes til udtalelse i de øvrige fagudvalg, inden sagen endeligt besluttes. Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt, idet der tages endelig stilling, når sagen har været forelagt de øvrige fagudvalg til udtalelse. 10. Drikkeforbud på havnearealet Svendborg Havn 11/14857 Beslutningstema: Byg, Vej og Miljø 10

12 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Udvalget for Miljø og Teknik skal tage stilling/holdning til indførsel af drikkeforbud/zone på områder i havne- og gadearealer omkring Svendborg Havn, opmarchområdet, ventesale m.v. Sagsfremstilling: Havnemesteren har henvendt sig vedrørende et stigende problem med drikkeri på området omkring opmarchområdet ved Ærøfærgerne. Begrundelsen har været, at narkomaner, subsistensløse m.v. ikke længere har nogle faste steder at være i byen, hvorfor området ved Ærøfærgen og bænkene på Jessens Mole er blevet deres tilholdssted. Specielt ventesalen har det været nødvendigt at aflåse mellem færgeafgangene. Havnemesteren ønsker en løsning på problemet. Havnemesteren er vidende om, at politiet har et ønske om indførsel af et drikkeforbud i Krøyers Have. Hvis der vedtages et drikkeforbud i Krøyers Have vil klientellet fra Krøyers Have muligvis søge til havneområdet. Svendborg Havn er via lystsejlere, turister til Ærø samt restaurationslivet på havnefronten med til at skabe Svendborg bys ansigt udadtil. Derfor er det uhensigtsmæssigt, at have den tidligere nævnte "personkreds" i området. Det er Miljø og Teknik, som administrerer vejarealerne omkring havnen, og Kultur og Planlægning, som administrer havneområderne. Derfor er der tale om en fælles problemstilling. Det er administrationens opfattelse, at et drikkeforbud på havnearealerne må forventes at ramme andre end dem, det måske var tiltænkt. Det er næppe gennemførligt med restauranter og sejlere. Derfor foreslår administrationen, at der politisk mellem Kultur og Planlægning, Miljø og Teknik samt politiet skabes en fælles holdning, som kan administreres. De sociale myndigheder bør måske være med i et løsningsforslag. Økonomiske konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Ordensbekendtgørelsen 16. I offentlige anlæg skal besøgende overholde de ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved opslag, og følge de anvisninger til ordenens overholdelse, som gives af de tilsynsførende. Det samme gælder ordensbestemmelser, som er bekendtgjort ved opslag, og som efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelsen er godkendt af politimesteren (politidirektøren) for nærmere afgrænsede private eller offentlige arealer, på veje eller andre steder, hvortil der er almindelig adgang, jf. 2. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets drøftelse, et eventuelt alkoholforbud på havnearealerne, sagen oversendes til udtalelse i Udvalget for Kultur og Planlægning inden der træffes endelig beslutning. 11

13 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Forelægges de øvrige fagudvalg til udtalelse m.h.p. alternativer til forbud. 11. Fællessti langs Egensevej - byggemodning af Søbakkerne 10/28653 Beslutningstema: Byg, Vej og Miljø Fællessti langs Egensevej ud for byggemodningsprojektet ved Søbakkerne indgår i lokalplan 535, som en betingelse for byggemodningen. Sagsfremstilling: Bygherre og vejmyndighed har i forbindelse med myndighedsbehandlingen af byggemodningsprojektet, projekt for vejtilslutning til Egensevej, hastighedsdæmpende foranstaltninger og enkeltrettet fællessti, haft dialog om finansieringen af den enkeltrettede fællessti. Vejmyndigheden har som vilkår for godkendelse af byggemodningen anført, at bygherre skal etablere fællessti og hastighedsdæmpende foranstaltninger på Egensevej uden udgifter for Svendborg Kommune. Vejmyndighedens begrundelse: I bestemmelserne for lokalplan 535 for Søbakkerne er der en række betingelser, som skal opfyldes, herunder betingelse om den enkeltrettede fællessti langs Egensevej. I 5.4 står: Der skal etableres en enkeltrettet fællessti i en bredde af 1,75 m langs sydsiden af Egensevej i lokalplanområdets udstrækning. Stien skal etableres med fast belægning. Ifølge vejloven kan vejmyndigheden stille en række vilkår for at tillade tilslutning af ny vejadgang til offentlig vej. Dette fremgår af vejlovens 70 Stk. 3. Skønnes det påkrævet af vejtekniske eller færdselsmæssige grunde, kan vejbestyrelsen som betingelse for tilladelse efter stk. 1 og 2 stille krav med hensyn til den nærmere placering, udformning og anvendelse af de adgange, der er nævnt i stk. 1, herunder om adgangens bredde, om fri oversigt over hjørnearealer, om arten og omfanget af færdslen ad den pågældende adgang og om flere ejendommes benyttelse af samme adgang. 12

14 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Vejbestyrelsen kan ligeledes gøre tilladelsen betinget af, at den offentlige vej under hensyn til de ændrede trafikale forhold ombygges med midterrabat, kanalisering, lyssignal og lignende. Vejbestyrelsen kan kræve, at udgifterne ved de førnævnte foranstaltninger helt eller delvis afholdes af vejbestyrelsen for den vej eller sti, der tilsluttes den offentlige vej, eller for så vidt angår overkørsel eller overgang, i særlige tilfælde af vedkommende ejer eller bruger. Vejbestyrelsen kan kræve selv at forestå de i dette stykke omhandlede foranstaltninger mod godtgørelse af udgifterne herved. Ved udarbejdelsen af lokalplanen vurderede vejmyndigheden, at bebyggelsen har så væsentligt et omfang, at den vil give en væsentlig øget trafik på Egensevej, både af biler og bløde trafikanter. Egensevej benyttes som pendlerrute for cyklister mellem Ollerup og Svendborg. Egensevej er en smal vej, som er kategoriseret som en vej til tung trafik/gennemgående trafik. Vejmyndigheden har kun stillet krav til en sti langs sydsiden af Egensevej i forbindelse med byggemodningsprojektet. Når/hvis der skal ske aktiviteter på arealet overfor som følge af lokalplan 41.26, som omhandler sportsplads mv. vil vejmyndigheden forudsætte etablering af langsgående fællessti langs nordsiden af Egensevej, idet aktiviteten vil generere øget trafik, både af biler og bløde trafikanter. Bygherrens kommentarer til de krævede vejarbejder på Egensevej: Citat fra brev fra bygherre dateret 1. december Angående fællesstien er det bygherrens synspunkt, at bestemmelserne i lokalplanens 5.4 ikke indeholder hjemmel til at kræve stianlægget udført på et bestemt tidspunkt, da det ikke er blandt de anlæg, som kan kræves udført før ibrugtagen af ny bebyggelse. Lokalplanbestemmelse er en arealreservation. Det fremgår endvidere af skrivelsen, at noten i lokalplanen angående godkendelse og anlæg af stien opfattes som hjemmel til både at kræve et projekt forelagt og som hjemmel til at kræve stien udført af bygherren. Det første kan der intet indvendes imod. Det andet derimod findes forkert. I ordet godkendelse i lokalplanen skal alene lægges en rent teknisk og æstetisk godkendelse. Økonomien er et særskilt forhold, som lokalplanen ikke kan regulere. Desuden finder bygherren ikke, at kravet til anlæg af en ensrettet fællessti kan begrundes med, at udbygningen af området medfører et behov for stien. Gang- og cykeltrafikken kan afvikles, og vil blive afviklet, ad færdselsårer inde i området, og trafikbelastningen på Egensevej øges ikke væsentligt, og i hvert fald ikke i en grad, så det berettiger kravet. Bygherre er ikke indstillet på at ville bekoste stianlægget. De to hastighedsdæmpende foranstaltninger derimod er bygherre indforstået med at etablere og bekoste, idet de findes at være direkte knyttet til de kommende tiltag. 13

15 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Bygherre anmoder på dette grundlag kommunen om at frafalde kravet. Vejmyndighedens bemærkninger Den første enklave af byggemodningen omfatter 8 enfamilieshuse og 22 dobbelthuse. Dette genererer ifølge vejreglerne "Byernes trafikarealer" 3,5-4,5 bilture pr døgn for parcelhuse, dvs. ca. 210 bilture/døgn. Ifølge Transportvaneundersøgelsen foretages der 0,45 tur på cykel pr. indbygger pr. dag. Med ca. 2 pr. husstand medfører det ca. 50 cykelture pr. døgn. Den anden enklave af byggemodningen, som ikke er påbegyndt endnu, omfatter iflg. lokalplanen ca. 19 enfamilieshuse og 17 dobbelthuse. Det vil generere 210 bilture/døgn og 50 cykelture pr. døgn. 420 bilture og 100 cykelture er en væsentlig forøgelse af trafikken på Egensevej. På den baggrund må fællesstien etableres for at sikre de trafikanter, der er på Egensevej i dag, og dem, som kommer fra den nye bebyggelse på Søbakkerne. Økonomiske konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Vejloven og Lov om Planlægning. Indstilling: Administrationen anbefaler til udvalgets afgørelse, at fællesstien langs sydsiden af Egensevej skal etableres i forbindelse med byggemodningen af Søbakkerne, og senest inden der udstedes byggetilladelser, fællesstien skal etableres af bygherre uden udgifter for Svendborg Kommune. Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 12. Midlertidig vejbetjening af delområde mellem Walkendorffsvej og Ørbækvej 11/13659 Beslutningstema: Byg, Vej og Miljø 14

16 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Ansøgning om dispensation til midlertidig vejbetjening ud til Walkensdorffsvej af 1. etape af nyt boligområde mellem Walkendorffsvej og Ørbækvej og revurdering af den fremtidige rundkørsels omfang til Ørbækvej. Sagsfremstilling: Bygherre til området mellem Walkendorffsvej og Ørbækvej har ved rådgiver ansøgt om dispensation til midlertidig vejbetjening af en 1. etape på 24 boliger til Walkendorffsvej. Samtidig ønsker bygherres rådgiver, at der sker en revurdering af rundkørslens omfang, nu hvor der ikke længere transporteres vindmølleelementer ad Ørbækvej. Også finansieringen af rundkørslen ønskes gendrøftet, da bygherres rådgiver argumenterer med, at anlægget vil få en positiv indvirkning på kommunens vejforsyning. Udvalget for Miljø og Teknik besluttede den 13. august 2007, at det nye boligområde mellem Walkendorffsvej og Ørbækvej skal vejbetjenes via en rundkørselsløsning til Ørbækvej samt stiforbindelser til henholdsvis Karen Skrams Vej og til den nordlige del af Walkendorffsvej. Dette blev tiltrådt af Udvalget for Kultur og Planlægning den 15. august. Det var det forslag som var foreslået af beboerne i området. Ved sagens fremlæggelse i 2007 var et af forslagene til vejbetjening. at områdets nordlige del med ca. 50 boliger vejbetjenes med adgang til Walkendorffsvej nord for Walkendorffsvej nr. 1. Den sydlige del af området med ca. 75 boliger vejbetjenes sammen med kolonihaveområdet til Karen Skrams Vej. Administrationens bemærkninger Ved vejadgang til Walkendorffsvej for 24 boliger vil trafikmængden på Walkendorfsvej blive øget med ca. 100 bilture. Der kører i dag ca. 400 på Walkendorffsvej. Den øgede trafik vil overvejende have orientering mod nord ad den facadeløse del af Walkendorffsvej og ikke belaste boligerne på Walkendorffsvej. Hvis der gives tilladelse til midlertidig anvendelse af den fremtidige stiforbindelse som vej, bør der stilles krav om hastighedsdæmpende foranstaltning i form af hævet kryds. Der bør kun tillades en udbygning til ca. 30 boliger. Ved yderligere udbygning af området, skal der etableres rundkørsel på Ørbækvej. Når rundkørslen er etableret, skal den midlertidige vejadgang nedlægges og ændres til gang/cykelsti. Revurdering af rundkørslens omfang Rundkørslen skal have en størrelse, som vejens art og trafik nødvendiggør. Den skal kunne håndtere sættevognstog, og der skal være cykelfaciliteter enten som cykelbaner eller tilbagetrukne cykelstier. Rundkørslens størrelse skal være af samme dimension, som rundkørslerne på Nyborgvej og Østre Havnevej i Svendborg. 15

17 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Etablering af rundkørsel er nødvendig pga. boligområdet, idet der ikke kan tillades 4-benede kryds. Så længe det er et trebenet kryds, er det ikke nødvendigt. Derfor er det en udgift, der skal afholdes af projektet, det vil sige uden udgift for Svendborg Kommune. Økonomiske konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Vejloven. Indstilling: Administrationen anbefaler til udvalgets afgørelse, at der gives dispensation til midlertidig vejadgang til Walkendorffsvej for en byggelse på 24 boliger, med maksimal udbygning til 30 boliger, der skal etableres hastighedsdæmpende foranstaltning på Walkendorffsvej ved den midlertidige vejadgang, etablering af rundkørsel skal have en størrelse som vejens art og trafik nødvendiggør, omkostningerne ved etablering af hastighedsdæmpende foranstaltning og rundkørsel er uden udgift for Svendborg Kommune. Bilag: Åben - Dispositionsplan Åben - Forslag_Bebyggelsesplan.pdf Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt, idet der skal stilles garanti for grundenes forholdsmæssige andel af udgiften til rundkørslen. 13. Miljøgodkendelse af flydedok og reparation af skibe ved Frederiksø 11/7754 Beslutningstema: Byg, Vej og Miljø. Petersen & Sørensen Motorværksted A/S har søgt om miljøgodkendelse til en flydedok og reparation af skibe ved og på Frederiksøen. Cowi har udfra ansøgningsmaterialet beregnet støjniveauet i forskellige referencepunkter omkring og på Frederiksøen. Svendborg Kommune har modtaget rapporten, som viser, at der vil være væsentlige overskridelser af miljøstyrelsens vejledende støjgrænser i flere af referencepunkterne. 16

18 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Administrationen ønsker udvalgets tilkendegivelse for det videre arbejde med miljøgodkendelse af virksomheden. Sagsfremstilling: Når der søges om miljøgodkendelse til skibsværfter og flydedokke skal ansøgningen vedlægges en beregning af det samlede støjniveau i de mest støjbelastede punkter i naboområderne, udført som "Miljømåling - ekstern støj" efter Miljøstyrelsens gældende vejledninger om støj. Støj måles på en logaritmisk skala, så en stigning på 3 db betyder en fordobling af lydenergien. Cowi har udarbejdet en støjrapport vedlagt som bilag 1. Der er ikke lavet beregninger for arbejde over dokkant, som er oplyst vil forekomme 4-6 arbejdsdage om året, i sjældne tilfælde op til 10 timer på en arbejdsdag. Denne situation vil give en yderligere forøgelse af støjniveauet. Desuden har Cowi valgt kun at lægge impulstillæg på 5 db(a) til referencepunkterne på Frederiksøen. Impulstillæg bruges i situationer, hvor der forekommer impulser, som f.eks. ved hamren og banken. Det kunne være relevant, at tillægge dette impulstillæg i alle punkterne. I følge lokalplanen for Frederiksøen er støjgrænsen 70 db(a), men da Svendborg Kommune har givet tilladelse til etablering af både kontorer og undervisning, gør den faktiske anvendelse af området, at støjgrænserne ved disse etableringer er reduceret til 55 db(a). Desuden er vi bekendt med, at der ligger en tømrervirksomhed. Kontorbygningen giver plads til ca. 50 mennesker, hvor vi er oplyst om, at der ca. er mennesker på nuværende tidspunkt. Simac har undervisning i ca. 15 uger om året af ca. 45 elever. Støjrapporten viser, at støjniveauet ved kontorerne vil være 67,1 db(a), hvilket er en væsentlig overskridelse på 12,1 db(a) af grænseværdien. Administrationen vurderer, at så længe der er kontorer og undervisning på Frederiksøen, kan der ikke samtidig være skibsværftaktiviteter, medmindre der foretages støjdæmpning på værft m.v. Bygges der nye boliger i eksisterende støjbelastede områder, er det muligt at støjdæmpe de nye boliger. Da der på Frederiksøen ikke er tale om nye boliger m.v., men en ny virksomhed, kan miljømyndigheden ikke pålægge kontorbygninger og undervisningslokaler en støjdæmpning. Herudover vil der være overskridelser af støjgrænseværdierne ved referencepunkterne Christiansmindevej 2, Tuxensvej 10, og Skansen. Overskridelser ved Christiansmindevej 2 er 5 db(a) om dagen, 9 db(a) om aftenen og 11 db(a) om natten. Ved Tuxensvej er der ingen overskridelser i dagperioden, men overskridelser på 3 db(a) om aftenen og 6 db(a) om natten. 17

19 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Ved Skansen 6 db(a) om dagen, 8 db(a) om aftenen og 9 d(a) om natten. Det vurderes, at disse overskridelser er væsentlige og vil berøre mange. De udførte beregninger er uden støjdæmpning. Dette betyder, at værftet har mulighed for at foretage støjdæmpninger, således at støjniveauet kan reduceres. Rådgivere har dog oplyst, at værftet ikke vil kunne støjdæmpe tilstrækkeligt i forhold til kontorer m.v. De indledende teoretiske undersøgelser vedrørende støjdæmpning (måtter ved enderne af flydedokken) viser, at det kun vil give en effekt ved Tuxensvej 10. Det er muligt, at der findes andre støjdæmpningsmetoder. Alternativt kan virksomhedens arbejdstid begrænses, så der f.eks ikke arbejdes efter kl. 18. Dagperioden er fra kl. 7-18, aftenperioden fra kl , natperioden fra Ifølge Miljøbeskyttelsesloven vil miljømyndigheden ved eksisterende virksomheder kunne give et støjtillæg på maksimalt 10 db i dagtimerne. I nærværende tilfælde er der dog tale om en ny virksomhed. Økonomiske konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26/06/2010 Godkendelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr af 13/12/2006 Støjvejledningen, vejledning nr. 5 af 1984 Indstilling: Direktionen indstiller til udvalgets drøftelse, at virksomheden kan etableres under forudsætning af, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier overholdes ved dæmpning ved begrænsning af arbejdstiden, eller anden støjreducerende foranstaltning, virksomheden ikke gives lov til at arbejde over dokkant, med store overskridelser af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier, medmindre der foretages en støjdæmpning for denne aktivitet, således at grænseværdien for støj kan overholdes, eventuel miljøgodkendelse af virksomheden fremlægges til udvalgets fornyede behandling, når dæmpningsforanstaltninger er indarbejdet i en ny miljøredegørelse. Bilag: 18

20 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Åben - Støjrapport - Cowi Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 14. Fastlæggelse af ny struktur for byggesagsgebyr 11/15171 Beslutningstema: Byg, Vej og Miljø Sagsfremstilling: Udvalget for Miljø og Teknik har ønsket, at der udarbejdes forslag til afregning af byggesagsgebyrer på baggrund af tidsforbrug, og at den nye afregningsform skal kunne træde i kraft fra 1. januar I forbindelse med den netop vedtagne Konkurrencepakke har regeringen besluttet, at der for at sikre en mere ensartet gebyrstruktur på tværs af landet skal indføres regler om, at gebyrer som udgangspunkt skal fastsættes efter tidsforbrug ved byggesagsbehandlingen. Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af KL og relevante erhvervsorganisationer, som skal se nærmere på gebyrfastsættelsen, herunder spørgsmålet om, hvorvidt der skal fastsættes en maksimumsgrænse for gebyrstørrelsen. Det ligger ikke endnu fast, hvornår arbejdsgruppen skal fremlægge sit bud på løsninger. Indstilling: Direktionen indstiller til udvalgets afgørelse, at udvalget drøfter, om arbejdet med at fastsætte ny gebyrstruktur i Svendborg Kommune skal afvente regeringens udspil på området. Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. Regeringens udspil afventes. 15. Indberetning af tilsyn med virksomheder og landbrug i /13455 Beslutningstema: 19

21 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Byg, Vej og Miljø Orientering om indberetning af tilsyn med virksomheder og landbrug i 2010 til Miljøstyrelsen. Sagsfremstilling: Kommunerne skal hvert år indberette og offentliggøre oplysninger om kommunens tilsynsaktiviteter og godkendelser det foregående år med virksomheder og landbrug. Indberetningen for tilsynsåret 2010 skal ske til Miljøstyrelsen senest 1. april 2011, jf. bekendtgørelse om beretninger om miljøtilsyn og miljøgodkendelser (nr. 99 af 11. februar 2011). Kommunen skal ifølge bekendtgørelsen offentliggøre tilsynsberetningen. Dette kan f.eks ske på kommunens hjemmeside. Svendborg Kommunes tilsynsberetning vil blive lagt ud på kommunens hjemmeside, når udvalget er orienteret. Ærø og Langeland Kommuner, som Svendborg Kommune har forpligtende samarbejde med, indberetter selv tallene til Miljøstyrelsen. Svendborg Kommune har opgjort forbruget af timer brugt i disse kommuner og efterfølgende sendt oplysninger til Ærø og Langeland Kommuner. Virksomheder Svendborg Kommunes indberetning til miljøstyrelsen vedr. virksomheder er vedlagt som bilag 1. Vi har overholdt aftalen mellem Kommunernes landsforening og Miljøstyrelsen om minimumsfrekvenser for tilsyn. Landbrugsområdet Svendborg Kommunes indberetning til Miljøstyrelsen vedr. landbrugsområdet er vedlagt som bilag 2. Vi har overholdt aftalen om minimumsfrekvenser for tilsyn. Økonomiske konsekvenser: Der er ingen økonomiske konsekvenser for Kommunen. Lovgrundlag: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 99 af 11. februar 2011 om beretninger om miljøtilsyn og miljøgodkendelser m.v. Indstilling: Direktionen anbefaler, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag: Åben - Bilag 1, Indberetning industri 2010.pdf Åben - Bilag 2.Tilsyn med landbrug og pelsdyrfarme i Svendborg Kommune i 2010 Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 20

22 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Orientering om kvalitetsstyringssystemet på natur- og miljøområdet /10095 Beslutningstema: Byg, Vej og Miljø Orientering om Miljø og Tekniks ledelsesevaluering 2011 af kvalitetsstyringssystemet på natur- og miljøområdet. Sagsfremstilling: Der er den 22. marts 2011 gennemført ledelsesevaluering af kvalitetsstyringssystemet på natur- og miljøområdet og systemet er fundet i god stand. Af vedlagte Ledelsesevaluering - Referat med analyserapport fremgår de overordnede elementer: I juni 2010 blev systemet årligt gennemgået af Dansk Standard (der blev ikke rejst nogen afvigelser). I oktober 2010 blev der holdt midtvejsevaluering med få korrektioner. Intern audit af ca. 1/3 af systemets procedurer blev gennemført uge 9-10, Der er udført brugertilfredshedsundersøgelser i 2010, og disse er løbende forelagt udvalget. Det er administrationens vurdering at brugertilfredshedsundersøgelser skal bruges mere sparsomt, da de tilsyneladende ikke bibringer organisationen den ønskede værdi set i forhold til investerede ressourcer. Andre optimeringsmetoder kan med fordel anvendes. De reviderede servicemål for 2011 er fremlagt i selvstændigt dagsordenspunkt. Økonomiske konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser. Lovgrundlag: Lov nr. 506 af 7. juni 2006 om et kvalitetssyringssystem for den kommunale sagsbehandling på natur- og miljøområdet. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets godkendelse, at orienteringen tages til efterretning med de indstillede korrektioner i forhold til mål for brugertilfredhedsundersøgelser. Bilag: Åben - Ledelsesevaluering Referat med analyserapport Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 21

23 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Kvalitetsstyringssystemet på Natur- og Miljøområdet vurdering af målopfyldelse for /10095 Beslutningstema: Natur og Vand Byrådet har vedtaget den overordnede kvalitetspolitik, hvor der er opstillet en række politikker og mål. I bilag O1-D2 til den overordnede kvalitetspolitik er disse politikker og mål gjort handlingsorienterede med en række handlinger opstillet for hver politik og mål. Miljø og Teknik har gennemgået disse mål og vurderet på, hvorvidt der er sket en opfyldelse af målene for Langt hovedparten af målene er opfyldt. Enkelte er delvis opfyldt, og ganske få er ikke opfyldt. Der er behov for en justering af enkelte af målene, så de bliver tidssvarende. Sagsfremstilling: Byrådet har vedtaget den overordnede kvalitetspolitik, hvor der er opstillet en række politikker og mål. I bilag O1-D2 til den overordnede kvalitetspolitik er disse politikker og mål gjort handlingsorienterede med en række handlinger opstillet for hver politik og mål. Miljø og Teknik har gennemgået disse mål og vurderet på, hvorvidt der er sket en opfyldelse af målene for Langt hovedparten af målene er opfyldt. Enkelte er delvis opfyldt, og ganske få er ikke opfyldt. Der er behov for en justering af enkelte af målene, så de bliver tidssvarende. Systemet skal være dynamisk, og derfor kan der ved manglende målopfyldelse være grund til at se, om målet fortsat er tidssvarende. Nogle mål er fastsat fra Statens side af, fx minimumstilsyn for industriog landbrugsvirksomheder. Dem kan vi ikke røre ved i nedadgående retning. Hovedparten af målene er fastsat af Svendborg Byråd. jf. Kompetencefordelingsplanen kan ændringer i bilag til den overordnede kvalitetspolitik vedtages af Udvalget for Miljø og Teknik. I vedlagte bilag er der forslag til, hvilke mål der fastholdes, og hvilke der bør justeres. Af dagsordenspunktet med fremlæggelse af analyserapport og referat fra det seneste ledelsesevalueringsmøde er anført overvejelser og indstilling til ændringer af mål, fx på omfanget af brugertilfredshedsundersøgelser. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Lovgrundlag: Kvalitetssyringsloven nr. 506 af Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at 22

24 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den forslag til mål 2011 i vedlagte skema vedtages. Bilag: Åben - kvalittsstyringssystemet målopfyldelsen for 2010.pdf Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 18. Status for private brønde og boringer /14879 Beslutningstema: Natur og Vand Ifølge Vandforsyningsloven skal kommunerne ikke kun føre tilsyn med vandkvaliteten på vandværkerne, men også med kvaliteten af vandet fra de private brønde og boringer. I Svendborg Kommune er der ca. 780 private brønde og boringer, og i den medfølgende status orienteres Udvalget for Miljø og Teknik om dette arbejde. Sagsfremstilling: I statusrapporten beskrives arbejdsgangen med tilsynene, vandkvaliteten, og hvilke overskridelser der forekommer. Desuden beskrives arbejdet med sløjfning af gamle brønde og boringer samt vandindvindingstilladelserne. Med udgangspunkt i statusrapporten vil administrationen sætte fokus på følgende områder: At alle ejere af private vandindvindinger anmodes om en drikkevandsanalyse inden for en 5 års periode. At der gøres en særlig indsats for at begrænse antallet af private vandindvindinger, hvor vandet indeholder E. coli. At brønde og boringer skal sløjfes i takt med, at ejendomme får anden vandforsyning (tilsluttes vandværk). At forlænge de vandindvindingstilladelser, der skal have fornyet tilladelse. Økonomiske konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Vandforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse 635, af 7. juni 2010, med seneste ændringer. Bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg med seneste ændringer. 23

25 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Status for private brønde og boringer 2011.pdf Åben - Pjece om private brønde og boringer Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 19. Orientering om badevand og Blå Flag. 11/13316 Beslutningstema: Natur og Vand Orientering om badevand og Blå Flag 2010 samt planlægning af den nye badesæson Sagsfremstilling: 2010 var en god sæson for badevandet i Svendborg Kommune. I sæsonen havde kommunen 4 Blå Flag ved Ballen, Lundeborg, Smørmosen og Slotshagen (Valdemars Slot). Christiansminde Strand mistede sit Blå Flag på grund af for høje bakterieindhold i Der var dog ikke problemer med bakterieindhold i Det betyder, at Svendborg Kommune med stor sandsynlighed får det Blå Flag tilbage i Christiansminde i denne sæson. Svendborg Kommune har i alt 35 strande, hvor der tages prøver. To af disse er såkaldte kontrolstationer, der kun bruges af kommunen til at afgrænse eventuelle badevandsforureninger. 28 er badestrande. hvor kommunen skal udtage mindst 4 prøver hvert år. Svendborg Kommune har dog valgt at udtage 6 prøver i sæsonen, for at være mere robust over for en enkelt overskridelse. 4 af de 28 badestrande var i 2010 "gode", 1 var "dårlig" (overskrider krav), og de resterende 23 var "meget gode". 24

26 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Blå Flag strande, hvor der er særligt skrappe krav til badevandet. Svendborg Kommune lader derfor udtage 20 prøver i sæsonen. I 2010 opfyldte alle 5 Blå Flag strande kriterierne, og derfor får alle strandene med stor sandsynlighed Blå Flag i Det er et meget tilfredsstillende resultat, og vi kan konkludere, at Svendborg Kommunes badevand i 2010 var i top. Udover kontrol med badevandskvaliteten er der en række obligatoriske kriterier, som skal være opfyldt, for at en strand godkendes til Blå Flag. Der er opstillet kriterier inden for følgende områder Miljøindsats og vandkvalitet Miljøinformation Drift, service og faciliteter Sikkerhed I praksis betyder det, at der på en Blå Flag strand blandt andet skal være handicaptoiletter samt rednings- og førstehjælpsudstyr herunder nødtelefon. Stranden skal være ren og ryddet for tang, affald o. lign. Der skal sommeren igennem informeres om badevandskvalitet, sikkerhed m.m. ved opslag på informationstavlen. Opslagstavlerne udskiftes i år, og der laves ny opsætning af kort og andet grafisk materiale. Implementering af EU-lovgivning betyder, at kommunen skal udarbejde såkaldte badevandsprofiler, der er en kortfattet beskrivelse af strandene og de forureningskilder, der kan påvirke strandene med sygdomsfremkaldende bakterier. Desuden skal der fra 2012 laves en varslingsordning, så strandgæsterne kan blive advaret, hvis en bakterieforurening kan komme til at true badevandskvaliteten. Der er i 2010 lavet badevandsprofiler for de 5 Blå Flag strande. Miljø og Teknik overvejer, sammmen med de andre fynske kommuner, hvordan en varslingsordning kan skrues effektivt sammen. Miljø og Teknik har blandt andet været i dialog med Vand og Affald og drøftet forskellige muligheder for en effektiv varslingsordning. Vi skal undgå at advare mod badning uden grund, men samtidig sikre at der udstedes forbud mod badning, når det er nødvendigt. Blå Flag tildeles kun for et år ad gangen. Ansøgning om Blå Flag behandles af Friluftsrådets sekretariat, som derefter indstiller til først den danske, derefter den internationale Blå Flag Jury. Friluftsrådet, som er ansvarlig for kampagnen i Danmark, fører tilsyn med Blå Flag strandene for at sikre en god standard alle steder. Vi får besked fra Blå Flag sekretariatet omkring 1. maj, om Svendborg igen i år får de 5 Blå Flag, som kommunen har søgt om. 25

27 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Økonomiske konsekvenser: Udgifter er indeholdt i driftsbudget Lovgrundlag: Bekendtgørelse om badevand og badeområder. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 20. Stormvandstande - Risiko for oversvømmelse 11/14530 Beslutningstema: Klimakonsulent Der er udarbejdet højvandsstatistik for Svendborgs kystområder for perioden med tilhørende oversvømmelseskort. Havet forventes at stige markant som følge af klimaændringerne. Dette vil få afgørende indflydelse på eksisterende og fremtidig infrastruktur. Der lægges op til beslutning om, at indregne højvandsstatistikken i fremtidige beslutninger om infrastruktur i de kystnære dele af Svendborg Kommune. Sagsfremstilling: Der fremlægges notat "Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster " udarbejdet på baggrund af den vedtagne klimapolitiks overordnede mål om, at kommunens skal forberede sig bedst muligt på klimaforandringernes konsekvenser. Notatet skal også ses som et konkret bud på klimapolitikkens indsatsplan for kystforvaltning gående på en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen ved stigen havvandstand og stormflod. Selvom der er store usikkerheder forbundet med langsigtede forudsigelser, skønnes det afgørende vigtigt at vi allerede nu i alle relevante beslutninger har de mulige konsekvenser af kommende vandstandsstigninger med i beslutningsgrundlaget. Konsekvenserne af ikke at tage langsigtede hensyn hertil vil kunne medføre betydelige ekstraudgifter og ulemper på længere sigt. Der fremlægges konkrete forslag til stormflodsstatistikker og oversvømmelseskort. Videncenter for Klimatilpasning (under Klima- og Energiministerriet) arbejder med tilsvarende hav- og oversvømmelseskort, dog ikke i samme detaljeringsgrad og uden konkrete anbefalinger. 26

28 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Det er hensigten, at højvandsstatistikken skal bruges i det daglige arbejde af alle parter som et værktøj til belysningen af risikoen for oversvømmelse fra havet. Det anbefales, at kommunen som bygge- og planmyndighed benytter statistikken proaktivt, således at man eksempelvis ikke planlægger ny infrastruktur, der skal have en levetid på over 100 år i en lavere kote end 2,87 m uden, at man samtidig har taget stilling til hvorledes aktiviteten skal beskyttes mod stormvandstande indenfor de næste 100 år. Infrastruktur med en levetid over 100 år bør allerede nu indrettes, så de senere kan beskytte mod langsigtede højvande af flere meters højde. Økonomiske konsekvenser: Ingen budgetmæssige konsekvenser for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Ingen særlige bemærkninger. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse, at godkende den forelagte højvandsstatistik som grundlag for risikovurdering som følge af højvande i Svendborg Kommune, Svendborg kommune som bygge- og planmyndighed benytter statistikken proaktivt, så fremtidige aktiviteter forberedes bedst muligt på kommende klimaændringer. Bilag: Åben - Risiko for stormflod og havstigning Højvandsprognoser PDF udgave.pdf Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. 21. CO2 Handleplan /7951 Beslutningstema: Natur og Vand/Klimakonsulent Der fremlægges en CO2 handleplan som opfølgning på den i 2009 vedtagne klimapolitik. Der fremlægges i alt 10 delhandleplaner til reduktion af CO2 udledningen fra forskellige kilder i kommunen. Sagsfremstilling: Som en konsekvens af klimapolitikken, der blev vedtaget af byrådet den 26. maj 2009, skal der hvert år udarbejdes et CO2 regnskab og en handleplan for opnåelse af de i klimapolitikken stillede mål for begrænsningen af CO2 udledningen. 27

29 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den CO2 regnskabet for 2009 blev godkendt af Udvalget for Miljø og Teknik den 10. januar Med nærværende redegørelse fremlægges i alt 10 delhandleplaner for begrænsning af CO2 udledningen til atmosfæren inden for Svendborg Kommunes grænser. Økonomiske konsekvenser: Enkelte handleplaner kræver særlig bevilling, som beskrevet i de enkelte planer (handleplan 2 til energisparekampagne, plan 8 i f.m. ny bybuskontrakt og plan 10 redegørelse i perioden ) Lovgrundlag: Ingen bemærkninger. Indstilling: Direktionen anbefaler sagen til udvalgets afgørelse. For at opnå målsætningen om mere end 20% CO2 reduktion i 2020 anbefales det, at søge alle handleplanerne realiseret under forudsætning af, at de skærpede regler gøres gældende. Herved lægges særlig vægt på, at følgende aktiviteter igangsættes snarest som angivet i de enkelte handleplaner: at kommunen gør en fortsat målrettet indsats for energibesparelse i egne bygninger, at kommunen som forudsætning for opnåelse af de forudsatte energibesparelser, iværksætter de holdningsrettede energisparekampagner, som angivet i handleplan 1 og 2, at kommunens fremtidige byggeri så vidt muligt udføres som nulenergibyggeri (handleplan 1), at kommunen gennem KL lægger pres på lovgiverne om at stramme op om kravene til CO2 begrænsningen, at kommunen pålægger fjernvarmeselskaberne at undersøge mulighederne for at anvende CO2 fri brændsler, at kommunen begynder omlægning til elbiler, forsøgsvis allerede i år (handleplan 8), at godkende planen til fremlæggelse sammen med højvandsstatistikken og oversvømmelseskortet ved et offentlig møde, hvortil interesseorganisationerne indbydes, idet det forudsættes, at udvalget umiddelbart herefter får planen til endelig godkendelse under hensyntagen til de bemærkninger og forslag, der måtte være kommet frem på det offentlige møde, at klimapolitikken på grundlag heraf snarest revideres og forelægges til udvalgets behandling og godkendelse. Bilag: Åben - CO2regnskabRev11JAN2011PDF.pdf Åben - CO2 Handlingsplan for Svendborg Kommune6APR 2011.pdf Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : 28

30 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Godkendt. Jesper Kiel (EL) ønsker målsætningen for CO2-udslippet skærpet og ønsker derfor sagen standset og forelagt bytådet. 22. Forbedret spildevandsrensning i oplandet til Vejstrup å 11/15767 Beslutningstema: Birger Jensen (V)/Natur og Vand Efter bestemmelserne i spildevandsplanen er der sendt påbud om forbedret spildevandsrensning til ejendomme i oplandet til den øvre del af Vejstrup å. Medlem af udvalget Birger Jensen har ønsket sagen drøftet på udvalgsmødet. Sagsfremstilling: Efter bestemmelserne i spildevandsplanen er der den 3. marts 2011 sendt påbud om forbedret spildevandsrensning til 12 ejendomme i det øvre opland til Vejstrup å. De berørte beboer samt yderligere 3 ejendomme i området ved Gravvængevej - Møllegårdsvej har efterfølgende taget initiativ til at etablere et spildevandslaug med henblik på at få lavet en samlet spildevandsløsning for ejendommene. Repræsentanter for spildevandslauget har ved brev af 26. april ansøgt kommunen om at etablere fælles kloak og efterfølgende at overdrage anlægget til Svendborg Vand og Affald. Udvalgsmedlem Birger Jensen har ønsket at sagen sættes på udvalgets dagsorden med følgende ordlyd: "Med baggrund i en henvendelse fra beboere på Gravvængevej og Møllegårdsvej med ønske om at blive tilsluttet offentlig kloakering med trykledninger i stedet for etablering af decentrale løsninger, som nævnt i spildevandsplanen, ønskes en administrativ vurdering og gennemgang af forslaget." Administrationen vil redegøre for sagen på mødet. Økonomiske konsekvenser: Ingen økonomiske konsekvenser for kommunen, men muligvis for Svendborg Vand og affald. Lovgrundlag: Miljøbeskyttelsesloven Indstilling: Sagen indstilles til udvalgets drøftelse efter anmodning fra udvalgsmedlem Birger Jensen (V). 29

31 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Drøftet. 23. Orienterings- og efterretningssager 07/44 Beslutningstema: Sekretariat og Udvikling a. Anlæg og Ejendom Afholdt licitation for ledningspakken den 9. marts 2011 (licitationsresultat vedlagt). Afholdt asfaltlicitation den 9. marts 2011 (licitationsresultat vedlagt). b. Byg, Vej og Miljø Kopi af skrivelse fra Kystdirektoratet til Troense Kajakklub, hvori meddeles tilladelse til opførelse af broanlæg i Troense Havn. Kopi af skrivelse fra Statsforvaltningen Syddanmark vedr. byggelovsklage over ejendommen Rødeledsvej 14 (klagen imødekommes ikke). Kopi af skrivelse fra Kulturarvsstyrelsen vedr. bindingsværksistandsættelse på Vester Skerninge Præstegård (der meddeles tilladelse). Kopi af skrivelse fra Kulturarvsstyrelsen vedr. ændring af butiksfacadens sydlige del Møllergade 35 A (Der gives afslag). Kopi af skrivelse fra Natur- og Miljøankenævnet vedr. afgørelse i sag om udvidelse af bane på Rødskebølle Skyttecenter, Bodøvej 22 (Svendborg Kommunes afgørelse om afslag stadfæstes). c. Natur og Vand Bilag: Åben - Licitationsresultat - Ledningspakken Åben - Licitationsresultat - Asfaltentreprise Åben - Troense Havn: Kopi af tilladelse til etablering af broanlæg (02452). Åben - Fåborgvej 20 (5762): Kopi af tilladelse til istandsættelse af bindingsværk (02608). Åben - Rødeledsvej 14 (5700): Afgørelse i sag om niveaufri adgang (02695). Åben - Møllergade 35A (5700): Kopi af afgørelse vedr. ændring af butiksfacade (02733). 24. Lukket - Orienterings- og efterretningssager 30

32 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den

33 Udvalget for Miljø og Teknik s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:46 Flemming Madsen Jesper Kiel Jens Munk Mogens Stampe Christian Kaastrup Birger Jensen Jeppe Ottosen 32

34 Bilag: 2.1. Budgetkontrol pr. 31. marts bemærkninger.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

35 Side 1 af 5 Acadresag: Budgetkontrol marts 2011 Udvalget for Miljø og Teknik Økonomisk oversigt (Mio. kr.) Løbende priser Udvalget for Miljø og Teknik Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Entreprenørafdelingen -0,5 0,4 2,3 2,3 0,0 Beredskab 10,3 10,6 11,5 11,5 0,0 Byg, Vej og Miljø -3,1-4,7-5,2-5,2 0,0 Anlæg og Ejendom 50,5 49,7 53,4 51,6-1,8 Natur og Vand 3,0 2,6 2,7 2,7 0,0 Sekretariat og Udvikling 27,1 26,3 27,1 27,1 0,0 Drift i alt 87,3 84,9 91,8 90,1-1,8 Heraf overførs til ,8 Anlæg: Entreprenørafdelingen -0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Beredskab 0,4 1,6 1,6 0,8-0,8 Byg, Vej og Miljø 2,6 2,6 4,2 4,2 0,0 Anlæg og Ejendom 30,4 30,1 46,4 45,4-1,0 Natur og Vand -0,6 0,0-1,0-1,2-0,2 Anlæg i alt 32,7 34,3 51,2 49,2-1,9 Heraf overførs til ,9 Udvalget for Miljø og Teknik i alt 120,0 119,2 143,0 139,3-3,7 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Bevillinger 2011 Tillægsbevillinger i Drift Mio. kr. Seniorplus midler 0,1 Telefoniprojekt -0,1 Genbevillinger 2009 (indefrosne overførsler 50%) 8,1 Lokalløn ledere ,1 Flytning af løn m.m. fra UMT til Erhvervudvalget (skadedyrsbekæmpelse) -0,4 Administrativ besparelse kt. 6 (4,0 mio. kr.) -0,6 Kørselsgodtgørelse -0,1 Bortfald af administrationsbidrag forsyningsområder -0,1 Trafiksikkerhedskampagner flyttet til anlæg -0,1 Driftsbevillinger i alt 6,9 Tillægsbevillinger i Anlæg Mio. kr. Trafiksikkerhedskampagner flyttet fra drift 0,1 Øverførsel fra Kultur, Plan og Erhverv - Bygningsforbedringsudvalg m.m. 0,3 Øverførsel fra Socialudvalget - Stenstrup Plejehjem -0,1 Overførsel fra ,6 Anlægsbevillinger i alt 16,9

36 Side 2 af 5 Acadresag: Budgetkontrol marts 2011 Udvalget for Miljø og Teknik + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Resumé - Økonomisk redegørelse Drift: Udvikling i forventet regnskab. Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring Pr. 31. marts 2011 forventer Udvalget for Teknik og Miljø et mindreforbrug på ca. 1,8 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Mindreforbruget i Anlæg og Ejendom skyldes, at opkrævningen fra Vand og Affald A/S vedr. vejafvandingsbidrag for 2010, er blevet billigere en budgetteret. Området blev tilført 3,2 mio. kr. som tillægsbevilling i Der er ikke på nuværende tidspunkt yderligere bemærkninger til øvrige områder. Der henvises dog til nedennævnte fokusområder. Tiltag til budgetoverholdelse Anlæg: Udvikling i forventet regnskab. Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring Pr. 31. marts 2011 forventer Udvalget for Teknik og Miljø et mindreforbrug på ca. 1,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget jf. nedenstående bemærkninger. Beredskab: Der forventes et mindreforbrug på ca. 0,8 mio. kr. vedr. nyt kommunikationssystem SINE i Budgettet i 2011 er på ca. 1,6 mio. kr. Investeringen er billigere end budgetteret, men Byrådet har den 1. marts 2011 samtidig besluttet, at der fra 2012 og frem afsættes en afledt drift på ca. 0,1 mio. kr. Anlæg og Ejendom: Arriva-forliget har været genforhandlet, hvilket betyder en forventet merindtægt på ca. 0,9 mio. kr. i Der har ikke været budgetlagt med indtægter i Herudover forventes et mindreforbrug på ca. 0,1 mio. kr., af de ca. 0,3 mio. kr. som er overført fra Natur og Vand: Der forventes en merindtægt på ca. 0,2 mio. kr. fra Statens andel i forbindelse med afslutning af Tange Å projektet.

37 Side 3 af 5 Acadresag: Budgetkontrol marts 2011 Udvalget for Miljø og Teknik Byg, Vej og Miljø Fokusområde Betalt parkering: Økonomisk redegørelse Udvikling i forventet regnskab. Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring På baggrund af årets første måneder, ser det på nuværende tidspunkt ud til at budgettet vil kunne overholdes. Når betalt parkering imidlertid er udpeget som fokusområde hænger det sammen med en manglende budgetopfyldelse i 2010 på ca. 1,8 mio. kr. inkl. investering i nye automater. Nettobeløbet blev finansieret internt i forbindelse med regnskabsafslutningen. Tiltag til budgetoverholdelse Udvalget for Miljø og Teknik har bedt administrationen om at udarbejde et oplæg til en abonnementsordning til betalingspladserne i parkeringszone B. Der vil på den baggrund blive fremlagt forslag til takster på udvalgets møde i maj måned. Udvalget for miljø og Teknik har endvidere valgt at inddrage en lille del af parkeringszone B til betalingsfri 1-times parkering. Eventuelle økonomiske konsekvenser heraf ventes at være relativt små. Der er blevet fremsat et nyt lovforslag vedørende betalt parkering. Hvis forslaget godkendes indebærer det, at kommunens bloktilskud vil blive reduceret med et eventuelt bruttooverskud fra driftsindtægter fra betalt parkering. Under driftsindtægterne medregnes kommunens parkeringsbilletordninger og eventuelle beboerlicenser (abonnementsordninger). Bruttodriftsindtægter fra parkeringsafgifter medregnes ikke. Der nedsættes en tværgående arbejdsgruppe, der skal analysere konsekvenserne for Svendborg Kommune. Fokusområde Byggesagsgebyr og grønt ejendomsoplysningsskema: Økonomisk redegørelse Udvikling i forventet regnskab. Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring På nuværende tidspunkt er området bagud i forhold til overholdelse af budgettet. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt indarbejdet afvigelser. På byggesagsområdet er der et indtægtsbudget på ca. 2,7 mio. kr. Ved udgangen af marts var der en forholdsmæssig afvigelse i budgettet på ca. 0,3 mio. kr. Det vil sige, at der mangler ca. 50 % af forventet indtægt i første kvartal.

38 Side 4 af 5 Acadresag: Budgetkontrol marts 2011 Udvalget for Miljø og Teknik Den væsentligste årsag til de manglende indtægter er den reducerede bemanding på området samt en række langtidssygemeldinger. I forbindelse med udarbejdelse af ejendomsoplysninger er der en indtægtsbevilling på ca. 0,55 mio. kr. i Efter første kvartal var der en afvigelse på ca kr. De manglende indtægter hænger sammen med færre ejendomshandler, og det ser på nuværende tidspunkt ud til, at mønsteret fra 2009 og 2010 gentager sig i Tiltag til budgetoverholdelse Området følges tæt. Der har allerede i 2010 været fokus på optimering af arbejdsgangene på byggesagsområdet. Det har imidlertid ikke været muligt at skabe en optimering, der kunne opveje de færre resurser på området. Indsatsen fortsættes i I 2012 ventes byggesagsgebyrerne at skulle beregnes på baggrund af tidsforbrug. Med hensyn til ejendomsoplysningerne har kommunen ingen direkte indflydelse på budgetudviklingen. Anlæg og Ejendom Fokusområde - Vintertjeneste: Økonomisk redegørelse Udvikling i forventet regnskab. Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring Området udviser på nuværende tidspunkt et forventet forbrug på ca. 4,3 mio. kr. Herudover er der disponeret ca. 0,2 mio. kr. til leasing af ny saltspreder samt indkøb af sneplov. Dette skyldes, at Vejdirektoratet fra 2011 ikke indgår i vinterberedskabet mere. I budgettet er afsat ca. 6,6 mio. kr. Der er ikke indarbejdet nogen afvigelse, men det skal blive en meget grøn vinter, hvis budgettet skal overholdes. Bemærkninger Budget Forbrug 1. jan marts Der mangler enkelte afklaringer med Vejdirektoratet Faste omkostninger til opstart af vintertjeneste og beredskab Faste omkostninger er kun for sidste halvdel af 2011 Salt spreder og sne plov Rest budget Det kan oplyses at en gang saltning på prioritet 1 og 2 veje, cykelstier og kritiske steder ved busstop og fodgængerfelt koster ca kr. Et døgn med konstant snerydning, koster ca kr. Dette gælder når alt materiel er ude og rydde sne. En gang snerydning af alle veje i Svendborg Kommune koster ca kr.

39 Side 5 af 5 Acadresag: Budgetkontrol marts 2011 Udvalget for Miljø og Teknik År Vedtaget budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til Korrigeret budget Gennemsnitsudgiften har i perioden været kr. Tiltag til budgetoverholdelse Serviceniveau er fastlagt af vinterregulativet der er politisk godkendt. Et eventuelt merforbrug forventes finansieret af rådighedspuljen på ca. 2,7 mio. kr.

40 Bilag: 3.1. Oversigt tværgående temaer.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

41 Budget drøftelse af temaer Hovedtema Eksempler ØK's prioritering Bemærkning Involverede udvalg Vækst uddannelsesklynger kulturarv citta slow markedsføring/kommunikation erhvervsklima velfærdsteknologi Citta slow skolemad SFU energiplanlægning UMT klimaplanlægning UMT byrum Innovation velfærdsteknologi nye veje til aktivt liv (ældreområdet) SU tankefuld arbejdskraftbesparende tiltag Digitalisering velfærdsteknologi SU kontaktcenterløsning it på skoleområdet understøtte fælleskom. digitaliseringsstrategi, herunder byggesagsbehandling Investering net mindset (mere langsigtet perspektiv) Forebyggende indsatser unge og rusmidler SU, SFU alkohol i forhold til voksne SFU trafiksikkerhed skoleveje SFU UMT cykelpolitik UMT sygefravær svendborgprojektet livsstilsændring SMUK SFU udmøntning af handicappolitik SU Sundhedsaktiviteter for psykiatri og ej med på øk 12/4 handicapområdet SU SFU Uddannelse vækststrategi (udenfor skoler + ny skolestruktur) Frivillighed civilsamfund kulturliv sociale organisationer SU landsbypedeller Integration ghetto ud i samfundet - samfundet ind i ghettoen Udskudte sager Sportsklasser for klasse Byråd Byggesagsgebyrer UMT Acadre

42 Bilag: 3.2. UMT - Forebyggende indsatser - Trafiksikkerhed.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

43 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING NAVN PÅ TEMA + FAGUDVALG UMT Forebyggende indsatser Trafiksikkerhed - LOH FORMÅL (TEMA) At skabe sikre og sunde levevilkår for borgerne og via investeringer i trafiksikkerhed at skabe besparelser på andre budgetområder. Trafiksikkerhedsplanen fra 2009 lægger op til en systematisk og sammenhængende indsats med henblik på at forbedre trafiksikkerheden. Det overordnede mål, som er det samme som Færdselssikkerhedskommissionens, er at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne trafikanter med mindst 40 % inden Der må forventes nye mål fra Færdselssikkerhedskommissionen for 2012 og fremefter. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Her anføres hvilke ændringer eller omlægninger af aktiviteter der kan bringes i anvendelse for at realisere formålene. Angivelse af tidsplan for opfølgning/realisering. EFFEKT (MÅL) 1. Nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken 2. Forbedre miljøet for de omkringboende 3. Øge trygheden for trafikanterne INVOLVEREDE/PROCES Forudsætter involvering af andre direktørområder, fx forebyggelsesområdet og BU i forbindelse med sikre skoleveje. ØKONOMI Afsluttende kommenteres den økonomiske effekt/konsekvens Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Drift Anlæg 2,0 2,0 2,0 2,0 Finansiering Der har i de senere år ( ) været afsat ca. 2,0 mio. kr. årlig til små trafiksikkerhedsprojekter.

44 Bilag: 3.3. UMT - Forebyggende indsatser - Cykelpolitik.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

45 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING NAVN PÅ TEMA + FAGUDVALG Udvalget for Miljø og Teknik forebyggende indsatser cykelfremmeprojekter - LOH FORMÅL (TEMA) Formålet med cykelfremmeprojekter er at gøre Svendborg by og land attraktiv for cyklister. Ved at flere cykler, sikres mindre trængsel og større sikkerhed på vejene, bedre sundhed for borgerne og reduktion af CO 2 -udledningen. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Der gennemføres projekter, der fremmer cyklismen især med fokus på forsvarlige cykelveje til skoler. EFFEKT (MÅL) 1. Der forventes øgning i antallet af børn, der cykler i skole og en mindskning af biltrafikken ved skolerne. 2. Der forventes øget tryghed for cyklisterne og en reduktion i antallet af ulykker 3. Der forventes en øget sundhed 4. Der forventes reduceret CO 2 -udledning INVOLVEREDE/PROCES Cykelfremmeprojekter forudsætter involvering af Kultur og Plan, Børn og Unge, Forebyggelse og Miljø og Teknik. ØKONOMI Afsluttende kommenteres den økonomiske effekt/konsekvens Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Drift Anlæg 4,0 4,0 4,0 4,0 Finansiering Alene til forsvarlige cykelveje til skoler i forbindelse med ny skolestruktur forventes en anlægsudgift på ca. 12 mio. kr. i alt. Det foreslås, at der afsættes 4,0 mio. kr. årligt til cykelfremmeprojekter.

46 Bilag: 3.4. UMT - Citta slow - Økologisk mad.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

47 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING NAVN PÅ TEMA + FAGUDVALG UMT Cittaslow - Økologisk mad i kommunale institutioner FORMÅL (TEMA) Cittaslow er en dagsorden for kvalitet i liv og omgivelser. Ud af 6 hovedområder handler de to om miljøpolitik og lokale produkter. Cittaslow i Svendborg sætter bl. a. sundhed, velsmag og velvære samt natur og miljøhensyn på dagsordenen. Brug af flere økologiske produkter og lokalt fremstillede fødevarer kan være med til at fremme disse fokuspunkter. Svendborg Kommune kan gå foran ved at bruge flere økologiske varer og lokalt fremstillede varer i de kommunale institutioner. Herved vil Svendborg Kommune være med til at fremme økologisk landbrug/gartneri. Da økologisk landbrug ikke bruger pesticider vil den negative påvirkning af dyr og planter i naturen blive væsentlig mindre. Altså økologisk landbrug er med til at øge biodiversiteten. Samtidig er økologiske varer sundere, fordi de ikke indeholder pesticider. Der er altså en forebyggende virkning på sundhedsområdet. Brug af lokale fødevarer, f.eks. kød fra dyr, der afgræsser vores naturområder, er med til at øge mulighederne for naturpleje og giver samtidig flere arbejdspladser lokalt. Borgmesteren har fået en opfordring fra Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening om at øge brugen af økologiske madvarer i de kommunale institutioner til 30 %. Borgmesteren har bedt administrationen om at forholde sig til forslaget. Miljø og teknik udarbejder en redegørelse herom på grundlag af input fra Børn og Unge samt Social og Sundhed. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Miljø og Teknik udarbejder inden september en redegørelse, som behandles politisk. På dette grundlag kan der træffes principbeslutning om projektet og der kan laves en egentlig plan for implementering. EFFEKT (MÅL) 1. Forbedrer sundhedstilstanden hos kommunens borgere, herunder børn. 2. Øger velvære for børn og ældre 3. Understøtter mulighederne for at etablere flere økologiske landbrug i overensstemmelse med regeringens Grøn Vækst plan, som har til formål at beskytte naturen og øge biodiversiteten. 4. Understøtter kommunens naturplejetiltag.

48 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING INVOLVEREDE/PROCES Direktørområder Børn og Unge, Social og Sundhed samt Miljø og Teknik involveres i samarbejde med Cittaslowsekretariatet. Miljø og Teknik, Natur og Vand er tovholder indtil videre. ØKONOMI Den redegørelse som Miljø og teknik udarbejder, vil indeholde et bud på de økonomiske konsekvenser. Erfaringer fra andre kommuner, herunder Albertslund, Ishøj og København, viser dog, at det at bruge økologisk mad ikke behøves at medføre øgede udgifter. En foreløbig vurdering i Social og Sundhed peger dog på øgede udgifter i Svendborg.

49 Bilag: 3.5. UMT - Citta slow - Klimaplanlægning.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

50 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING NAVN PÅ TEMA + FAGUDVALG UMT Cittaslow - Klimaplanlægning FORMÅL (TEMA) Opfylde målsætning for CO2 begrænsning og energibesparelse Forberede kommunen bedst muligt på konsekvenserne af de forventede klimaændringer (oversvømmelsesrisiko) AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Opfølgning på CO2 handleplanens 11 delhandleplaner for begrænsning af CO2 emissionen og energiforbruget. Handleplanen dækker perioden EFFEKT (MÅL) Det overordnede CO2 mål er at opnå CO2 neutralitet senest i Se de enkelte delhandleplaner. INVOLVEREDE/PROCES Det forudsættes, at klimamålene og de opstillede klimakonsekvenser (oversvømmelsesrisiko mv) er bindende for kommunens egne aktiviteter og vejledende for den private sektor, hvor der mangler mere forpligtende lovgivning. Kommunen skal som planlægningsmyndighed både på kort og lang sigt have særlig fokus på konsekvenserne af de forventede klimaændringer. Forudsætter i øvrigt involvering af en række interne og ekstern samarbejdsparter, bla. KPE og Svendborg VA ØKONOMI Afsluttende kommenteres den økonomiske effekt/konsekvens Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Drift Energisparekampagne Energisparekampagne Anlæg Hvert 3. år Hvert 3. år Finansiering Søges Søges På længere sigt (5 år) skal udredes hvorledes CO2 neutralitet kan opnås. Betydelige investeringer må forventes hertil og til andre afværgeforanstaltninger

51 Bilag: 3.6. UMT - Citta slow - Energiplanlægning.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

52 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING NAVN PÅ TEMA + FAGUDVALG UMT Cittaslow Energiplanlægning - JY FORMÅL (TEMA) Der er politisk fokus på CO2 reduktion og der er vedtaget en energipolitik i kommunen. Energispareprojektet underbygger disse fokusområder, og omhandler bl.a. energibesparende projekter. Der har siden 1993 været fokus på energibesparelser i den kommunale bygningsmasse. Der har været budgetteret med midler til energispareprojekt på såvel drift som anlægsbudgettet. I 2010 blev der ikke afsat midler på anlægsbudgettet men udelukkende på driftsbudgettet. I 2011 blev der atter afsat midler på såvel drifts- som anlægsbudget, således energibesparende projekter atter kunne gennemføres. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Der gennemføres energibesparende projekter på kommunens bygningsmasse. Pt. sker dette i forhold til de bygninger hvor investeringen kan tilbagebetales over ca. 5 år. Dvs. de lavesthængende frugter først. I 2012 fortsætter aktivitetsniveauet som hidtil, dvs. at der udføres projekter ved udvalgte bygninger i forhold til den vedtagne energipolitik. Administrativt er der igangsat et analysearbejde, der har til formål at afdække hvilke muligheder der er for et ESCOsamarbejde i Svendborg kommune. De foreløbige afklaringer viser at et ESCO-samarbejde tidligst vil kunne få virkning fra EFFEKT (MÅL) 1. Nedbringe energiforbruget til gavn for miljøet CO2 reduktion (overholde borgmesteraftalen) 2. Nedbringe energiforbruget som giver økonomisk besparelse 3. Bedre indeklima 4. Medvirkende til at forbedring af vedligeholdelsen på eksisterende bygningsmasse INVOLVEREDE/PROCES Samtlige direktørområder er parter, idet energispareprojekterne udføres på bygningerne i de respektive direktørområder. Miljø og Teknik er tovholder på projekterne. Samarbejdet foregår i tæt dialog med de involverede parter.

53 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING ØKONOMI Mio. kr. Budget 2012 Budget 2013 Budget 2014 Budget 2015 Drift -0,2-0,4-0,7-0,7 Anlæg 2,8 5,0 5,0 5,0 Finansiering Investering på 2,8 mio. kr. finansieres gennem låneoptagelse. Besparelsen fordeles 25/75%, hvor de 25% går til institutionen som incitament for at indgå i projektet, mens 75% går i kassen. De 75% finansiere renter og afdrag på lånet, mens restbeløb afsættes som restpulje til geninvestering eller som bufferpulje. Økonomi i forhold til ESCO-samarbejdet er under afklaring. ESCO-samarbejdet med de tilknyttede energibesparende projekter vil kunne lånefinasieres. I forhold til de foreløbige afklaringer vurderes det, at 60 % af bygningsmassen kan omfattes af ESCO-samarbejdet. Investeringsbehovet vil over en periode på 1 ½ år være ca. 40 mio. kr. Tilbagebetalingstiden vil være år.

54 Bilag: 3.7. UMT - Ekstra - Vand- og Naturplaner.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

55 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING NAVN PÅ TEMA + FAGUDVALG UMT Vand- og Natura planer FORMÅL (TEMA) Kommunerne har en væsentlig del af ansvaret for implementering af statens Vand- og Natura 2000 planer, der forventes vedtaget i Når planerne er vedtaget i efteråret skal kommunen lave en handlingsplan. Denne plan skal beskrive hvordan de tiltag kommunen har ansvaret for skal gennemføres. Kommunen har ansvaret for at gennemføre følgende tiltag: - Vandløb: Ændret vandløbsvedligeholdelse, vandløbsrestaurering, genåbning af rørlagt vandløb og etablering af faunapassager hvor der er spærringer i dag. - Spildevandsrensning. Forbedring af regnvandsbetingede udløb og forbedret spildevandsrensning i det åbne land. - Etablering af vådområder til fjernelse af næringsstoffer. - Restaurering af søer. - Naturgenopretning og naturpleje i Natura 2000 områder. Tiltagene medfører også, at der skal laves nye vandløbsregulativer for samtlige vandløb og en ny spildevandsplan. De fleste af de konkrete tiltag finansieres af staten over landdistriktsmidlerne (EU) og statslige midler. Staten har dog forudsat, at kommunerne selv løser en del af opgaven i forhold til Natura 2000 planerne, fordi kommunerne ved kommunalreformen fik midler hertil. For Svendborg Kommune svarer det til 0,6 mill. kr pr. år. Det nuværende budget ikke giver mulighed for at gennemføre de nye opgaver der skal gennemføres i overensstemmelse med vandplanerne og Natura 2000 planerne. En væsentlig del af Svendborg Kommunes beskyttede natur ligger uden for Natura 2000 områderne. Da det nuværende budget heller ikke giver mulighed for at gennemføre naturplejeprojekter for disse områder foreslås, at der også afsættes penge til at løfte denne opgave. AKTIVITET/TIDPSLAN (VEJE TIL MÅLET) Vand og Natura planerne forventes vedtaget i efteråret. Derefter skal kommunen udarbejde handleplaner inden et år. Staten forventer dog, at der sideløbende sættes tiltag i gang, da planen skal være gennemført i Sideløbende med udarbejdelse af handleplanerne skal kommunen også udarbejde nye vandløbsregulativer og ny spildevandsplan.

56 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING Revision af vandløbsregulativerne, der bl. a. foreskriver hvordan vandløbene skal vedligeholdes, er en stor opgave, som strækker sig over flere år. Der forudsættes en del opmålinger og beregninger, samt inddragelse af lodsejerne. Det er nødvendigt at inddrage et rådgivende ingeniørfirma til at løse opgaven. Vi har i marts 2011 haft et rådgivende firma til at beskrive opgavens omfang og prisen for at løse den. Spildevandsplanen skal også revideres i overensstemmelse med den kommende vandplan. Specielt skal der udarbejdes bestemmelser om forbedring af regnvandsbetingede udløb. Denne delopgave kræver speciel ekspertise, som skal købes ved et rådgivende ingeniørfirma. Planen revideres i løbet af Inden 2015 skal staten lave en ny plan med nye tiltag. Opgaven forsætter derfor efter EFFEKT (MÅL) 1. Vand - og Natur 2000 planerne skal være implementeret inden 2015, så målene i planerne er nået. 2. Beskyttet natur uden for Natura 2000 plejes forsat. 3. Vandløbsregulativerne fra de 3 gamle kommuner bliver samordnet og nye plejetiltag indarbejdet. 4. Spildevandplanen bliver opdateret. INVOLVEREDE/PROCES Forudsætter involvering af en række interne og ekstern samarbejdsparter: Svendborg Vand og Affald, Landbrugsorganisationerne og Det Grønne Råd. ØKONOMI Ved sidste budgetforlig blev der sparet 1,0 mill. kr. på driftsbudgettet for Natur og Miljø området. Der blev skåret 0,6 mill. kr på naturområdet. 0,2 mill. kr. på vandløbsområdet og 0,2 mill. kr. på miljøområdet/spildevand. Det nuværende budget dækker således kun de faste opgaver. Der er altså ikke penge til nye tiltag og ekstraordinere opgaver. Derudover er der skåret på medarbejderstaben, så der alene er ressourcer til at udføre de faste opgaver. Det betyder, at det nuværende budget ikke giver mulighed for at gennemføre de nye opgaver der skal gennemføres i overensstemmelse med vandplanerne og Natura 2000 planerne. Det er altså nødvendigt at afsætte 0,6 mill. kr. til gennemførelse af Natura 2000 planerne. En væsentlig del af Svendborg Kommunes beskyttede natur ligger uden for Natura 2000 områderne. Da det nuværende budget heller ikke giver mulighed for at gennemføre naturplejeprojekter for disse områder foreslås, at der afsættes yderligere 0,3 mill. kr. til at løfte denne opgave. Altså i alt 0,9 mill. kr. pr. år til naturpleje. Gennemførelse af vandplanerne og Natura 2000 planerne medfører som nævnt ovenfor en omfattende administrativ indsats, som ikke betales af staten. De nuværende medarbejderressourcer gør det ikke muligt at løse opgaven. Det er dog vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere hvor stor opgaven bliver. Det foreslås derfor, at der i første omgang kun afsættes et ekstra årsværk. Altså 0,5 mill. kr. pr. år. Derudover forudsætter staten, at kommunerne selv betaler for revision af vandløbsregulativerne og spildevandsplanen, som er nødvendige for at realisere vandplanerne.

57 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING Revision af vandløbsregulativerne kræver, at der bruges et rådgivende ingeniørfirma til opmålinger og beregninger, samt til udarbejdelse af regulativerne. Opgaven kræver også inddragelse af lodsejerne som administrationen selv skal forestå. Vi har i marts 2011 haft et rådgivende firma til at beskrive opgavens omfang og prisen for at løse den. Firmaets forslag viser, at der skal afsættes et samlet budget på 3,6 mill. kr. til at udarbejde regulativer. Hertil kommer, at der skal bruges 1,3 årsværk til administration, offentlige møder mv. Det er beregnet, at vi har medarbejderressourcer til at klare ca. halvdelen af denne opgave. Da opgaven skal være løst inden år 2015 er der 4 år til at løse opgaven. Det nuværende budget rummer som nævnt ovenfor ikke mulighed for at løse denne opgave. Da der fra 2011 er skåret en medarbejder væk på vandløbsområdet er det også nødvendigt at tilføre ca. 0,7 årsværk i alt for de 4 år. Samlet skal der derfor afsættes 1,0 mill. kr. pr. år for til udarbejdelse af nye vandløbsregulativer. Spildevandsplanen skal også revideres i overensstemmelse med den kommende vandplan. Specielt skal der udarbejdes bestemmelser om forbedring af regnvandsbetingede udløb. Denne delopgave kræver speciel ekspertise, som skal købes ved et rådgivende ingeniørfirma. Det foreslås derfor, at der afsættes 0,2 mill. kr. i 2012 og 2013 til udarbejdelse af spildevandsplanen. Spildevandplanen kan i øvrigt udarbejdes med de medarbejderressourcer vi har i Natur og Vand. Samlet foreslås følgende budgetudvidelser for Natur og Vand (mill. kr.): Anlæg Naturgenopretning og pleje 0,9 0,9 0,9 0,9 Vandløbsregulativer 1,0 1,0 1,0 1,0 Spildevandsplan 0,2 0,2 Samlet anlæg 2,1 2,1 1,9 1,9 Drift Medarbejder til vandplaner og Natura 2000 planer. 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Financiering Som nævnt ovenfor blev der fra 2011 skåret 1,0 mill. kr. pr. år i driftsbudgettet for Natur og Miljø området. Derudover blev der skåret i antallet af medarbejdere.

58 BUDGET 2012 BESKRIVELSE AF TEMAER I UDVALGENES BUDGETLÆGNING Det betyder, at der ikke er mulighed for at finansiere de nye opgaver inden for det nuværende budget til Natur og Miljø området.

59 Bilag: 4.1. Revideret tidsplan for PCB forundersøgelser 14.april 2011.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97845/11

60 Tidsplan for PCB forundersøgelse 14. april 2011 Anlæg & Ejendom Rådgiver Acadre nr. 10/37281 UTM Tidsplan for PCB forundersøgelse 2011/2012 OPGAVE Acadrenr. Ansv/Back Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Udbud af rådgiverydelse incl. licitation Kontrahering Planlægning af forundersøgelse Udførelse af forundersøgelse Afrapportering fra rådgiver Afrapportering fra A&E til sekretariatchefgruppen Afrapportering fra A&E til UTM

61 Bilag: 4.2. Revideret liste over PCB ejendomme.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 52975/11

62 Registrering af ejendomme: Er bygninger opført i årene 1950 til og med 1976? i h.t. BBR Dato 21. februar 2011 Social & Sundhed Havnevej 24, Ældreboliger: Momleby 7, 5874 Præstemarken 12, 5892 Storkehavevej 2, Bygning 4, opført 1950 Storkehavevej 7, 5884 Bygning 1 om/tilbygning 1976 Byvej 27 B, 5892 Bygning 1, opførelsesår 1950 Teglbakken 40 A B. Skal sælges. Er på salgslisten. Svendborgvej 16, Ollerup Bygning 2 opførelsesår 1968 Hostrupvej 1, Stenstrup Plejehjem, opført Skovløkke 18, 5700 Trappebæksvej 57-65, 5700, opført 1986 Trappebæksvej 58 60, opført Opført af tyskerne under 2. Verdenskrig. Der arbejdes på en renovering eller erstatningsbyggeri Bagergade 67A-69C,5700. Opført 1876, 1877 og 1900.S&S har kun driften af de to gamle hovedbygnigner + et mindre vaskeri Brændeskovvej13, 5700 Dronningholmsvej 34, 5700 Dronningholmsvej 36, 5700 Hellegårdsvej 255, 5700 Holmdrupvej 4, 5700 Nyborgvej 142, 5700 Bygning 1 om/tilbygningsår 1974 Egensevej 8, opført 1892, om/tilbygn.1992 Rødeledsvej 39-41, 5700 Rødeledsvej 35-37, 5700 Sankt Jørgensvej 11, 5700 Sankt Jørgensvej 13, 5700 Tvedvej 34-38, 5700 (kunne ikke finde nr.34) Prioritering (anvendelse jf. og BBR) Meget følsom (beboelse) Mindre følsom (lokalhistorisk arkiv) Mindre følsom (ældrecenter) Mindre følsom (plejehjem) Meget følsom (beboelse) Meget følsom (beboelse) Ja Del vis Nej

63 Ørbækvej 102B, Industriområde. Skal jævnes ved udbygning af industriområde. Bygning 1 opførelsesår 1958 Meget følsom (beboelse) Bagergade 67C+D, Se bem tidligere. Solsikkevej 9, 5700 Høje Bøge Vej 5, 5700 Bygning 1, opførelsesår 1976 Fruerlunden 67, 5700 Skovbrynet 1 Tinghusgade 35 Skal fraflyttes af tandplejen 1/ Bygning 1 opførelsesår 1967, Bygning 2 opførelsesår 1964, Bygning 2 opførelsesår 1964 Skovbrynet 3, 5700 Caroline Amalie Vej 13 Sanddalsparken 17A, 5700 Bygning 1 opførelsesår 1965, Bygning 2 opførelsesår 1967, Bygning 3 opførelsesår 1967, Bygning 4 opførelsesår 1968 Kærvej 8 Bygning 1 opførelsesår 1964 Thurø Hus, Bergmannvej 17 Bygning 1 opførelsesår 1965 Østergade 15A- 17C, Skårup Syrenvej 24, Vindeby Bygning 1 opførelsesår 1969, Bygning 1 opførelsesår 1972 Bjerreby Møllebakken 2 Aldersro 4-10, demensklub og personalefac. Center. Tingmarken Vindeby Pilevej 26, 5700 Vindeby Pilevej 27-29, 5700 Ryttervej 39, 5700 Skovsbovej 111, opført 2003 Meget følsom (beboelse) Mindre følsom (tandpleje) Mindre følsom (aktivitetscenter/ ældrepleje) Meget følsom (beboelse) Meget følsom (beboelse) Meget følsom (beboelse)

64 Børn & Unge - Skoler Prioritering Ja Del vis Nej Bymarkskolen, Skolebakken 6, opført 1954 Meget følsom Byskolen Gudbjerg Skole, Byvej 11, opført 1960 Meget følsom Gudme Skole, Storkehavevej 9 opført 1955 Meget følsom Gudme Skole, pavilloner opført Meget følsom Gudme Skole, Toiletbygning opført 1974 Meget følsom Gudme Skole, 4 klasselokaler, opført 1975 Meget følsom Hesselager Skole, Skolevej 50, opført 1954 Meget følsom Kirkeby Skole, Assensvej 18, opført 1961 Meget følsom Lundby Skole, Lundbyvej 43Aopført 1955, Meget følsom om/tilbygn. 1990,2005,2010 Nordre Skole, opført 1944 Rantzausminde Skole, opført 1983 Sct. Michaels Skole, Hammesbrovej 7, opført 1957 Meget følsom Skårup Skole, Østergade 53, opført 1966 Meget følsom Stenstrup Skole, Skolevej 2, opført 1954, om/tilbygn. Meget følsom 1964,1974 Stenstrup Skole, SFO, opført 1920, Stationsvej 19, Stenstrup Stenstrup Juniorklub, Skolevej 4, Stenstrup, opført Meget følsom 1964 Sundhøjskolen, Eskærvej 69, opført 1954, Meget følsom renov./tilbygn Thurø Skole, Bergmannsvej 25, opført 1917, tilbygn. Meget følsom 1969, 1976 Tved Skole, Skolevej 2, opført ca. 1875, tilbygn. 1963, Meget følsom 1996, 2000, renoveret i /95 Vester Skerninge Skole, Fåborgvej 60, opført 1963, Meget følsom 1976 Vestre Skole, Gyldenbjergsvej 31, opført 1932, 1958 Meget følsom Østre Skole, Østre Skolevej 2, opført 1912, 1965, 1967 Meget følsom Hømarkskolen, Marslevvej 1, opført opført 1973, Meget følsom 1979, 1983 Vindebyøre Lejrskole, opført 1867 Meget følsom Færdselsskolen, Porthusvej, opført 1897 Meget følsom Naturskolen, Skovmøllevej, opført 1870 Meget følsom

65 Børn & Unge - Daginstitutioner Prioritering Ja Del vis Skovlinden, Sofielund 2, opført 2007 Børnely, Klostervænget, opført 2009 Askelæ, Engdraget 31, opført 1935 Børnely, Bagergade 28, opført 1952, om/tilbygn Meget følsom 4-Kløveren, opført 2000 Regnbuen, Skovvej 16, opført 1920, om/tilbygn Børnehuset, Bergmannsvej 64, opført 1900, om/tilbygn Humlebien, Fruerstuevej 17, opført 1907, om/tilbygn Paraplyen Poppellunden, Linkenkærsvej 30, opført 1994 Thurø Børnehave, Gambøtvej 2,opført 1969, Meget følsom om/tilbygn Lærkereden, Øster Skovvej Gl. Nyby Naturbørnehave, opført 1800, om/tilbygn Lundby Børnehave, Lundbyvej 43 B, opført 1955, Meget følsom ombygn Solsikken, Eskærvej 50 Sundhøj Børnehus, Eskærvej 63 B, Vindeby Børnehave, Bregningevej 17, opført 1936, om/tilbygn Kirkeby Børnehus, Assensvej 16, opført 1965, tilbygn. Meget følsom 2000 Børnehuset Løkken, Skolevej 50, opført 1954, Meget følsom om/tilbygn 1975 Eventyrhuset, Byvej 15, opført 1980 Gudme Børnehave, Storkehavevej 8, opført 1992 Holbøllsminde Bh., Skovbrynet 1, opført 1913 Jægermarken, Frilandsvej 30, opført 1990 Nordenvinden, Pengekrogen 37, opført 1996 Pyramiden, Slotsvængevej 14, opført 2000 Ungernes Hus, Slotsvængevej 12, opført 1997 Ollerup Børnehus, Enghavevej 6, opført 1970, tilbygn 2006 Meget følsom Nej

66 Filippahuset, Filippavej 64, opført 1965, om/tilbygn Meget følsom 1993 Mariehønen, Vestre Stationsvej 2, opført 1916, tilbygn Troldehøj, Hostrupvej 12, opført 1980 Kernehuset, Wiggers Park 201, opført 1997 Kildebækken, Engdraget 2, opført 1991 Ryttergården, Ryttervej 68, opført 1900, tilbygn og 2001 Bakkehuset, Klingstrupvej 5B, opført 1910, ombygn Oure Børnehus, Hammesbrovej 11, opført 1981 Skårup Børnehus, Oluf Rings Vej 19, opført 1968, Meget følsom om/tilbygn Børnehus, Brudagervej 14, opført 1937, om/tilbygn Kilen Børnehave, Sognevej 40, opført 1950 Meget følsom Rantzausminde Børnehave, Rantzausmindevej 172C, Meget følsom opført 1952 Belvedere, Belvedere 60, opført 1890 Enghaven, Enghavevej 40, opført 1968, ombygn Meget følsom Papagøjen, Belvedere 66, opført 1873 Pilehuset, Belvedere 54, opført 1943 Vejstrup Børnehave, Brudagervej 14, opført 1937, tilbygnm. 2003,2007 Børn & Unge - Specialområdet Prioritering Ja Del vis Skovsbovej 101, opført 2001, 2002 Østergade 49, opført bygn , ombygn Hjortøvænge 40, opført 1989, ombygn Brydevej 34 36, opført 1938, tilbygn. 1977, 1984 Kolibrien, Store Byhavevej 67, opført 1998 Byhaveskole, Ørbækvej 47, opført 1967,1971, 1997, Meget følsom 2000 Børnehusene, Ørbækvej 51, opført 1988 Hus 53, Ørbækvej 53, opført 1988 Gl. Nyby, Gl. Nybyvej 44, opført 1800, om/tilbygn. 1990,1998 Juulgården, Juulgårdsvej 64, opført 1904, om/tilbygn. Nej

67 1988,1991 På Banen, Nordre Havnevej 11 Ergo- og fysioterapeuternes Hus, Ørbækvej 49, opført 1988 Jernbanegade 10, 5700, opført 1880 Nordre Havnevej 11, 5700 Kultur, plan og erhverv Prioritering Ja Del vis Tved Hallen, Skolevej 4A, opført 1973 Mindre følsom Hømarkshallen, opført 1983 Rantzausmindehallen, opført 1983 Stenstruphallen, Lærkevej 1A, opført 1965 Mindre følsom Svendborg Badmintonhal, opført 1937 Svømme-Badeland, opført 1994 Svendborg Idrætshal, Ryttervej 70, opført 1969 Mindre følsom Lundbyhallen, opført 1990 Skårup Hallen, Åbyvejen 43, opført 1970,tilbygn. Mindre følsom 1971 og 1974 Tåsingehallen, Eskærvej 65A, opført 1973 Mindre følsom SG - Hallen, Johs Jørgensens Vej 10,opført 1971 Mindre følsom Thurøhallen, Rolf Krakes Vej 20, opført 1976 Mindre følsom Svendborg Ridehus, Porthusvej 106, opført 1971, Mindre følsom til/ombygn Svendborg Bibliotek, Svinget 1, opført 1937, tilbygn. Mindre følsom 1976, ombygn Egebjerg Bibliotek, V. Skerninge, Fåborgvej 53, opført 1926, tilbygn Gudme Bibliotek, Højsagervej 6, opført 1976, Mindre følsom om/tilbygn.2006 Bagergade 67, opført 1962 Mindre følsom Bibliotek, Bergmannsvej 70,opført 1912 Bibliotek, Biblioteksvej 1, opført 1897 Bibliotek, P.A. Wedels Vej 2, opført 1880 Færgevej 21, opført 1952, om/tilbygn Mindre følsom Jessens Mole 9, opført 1906, 1958, 1955, 1910 og Mindre følsom 1986 Skallen, Møllergade 99, opført 1920, om/tilbygn Høje Bøge stadion, Skovvej 18, opført 1941, Mindre følsom 1969,1979, om/tilbygn.1992 Rantzausvej 5, opført 1982, 2002 Nej

68 Bibliotek, Stenstrup, Skolevej 2, opført 2006 Danmarksvej 1, opført1777, 1971,1997, Mindre følsom Johannes Jørgensens Hus. Fruestræde 15. Brechts Hus. Skovsbostrand 8 Kommunaldirektørens område Miljø & Teknik Prioritering Ja Del vis Svendborgvej 135, opført 1971, tilbygn Mindre følsom Simac, Graasvej 27, opført 1952, tilbygn og Mindre følsom 1995 Lunde Kursuscenter, Højevej 29, opført 1960, tilbygn. Mindre følsom 1985 og 2000 Gudme Rådhus, Kirkegade 14, opført 1876,1970,1978 Mindre følsom Svinget 14, opført 1862,1935,1978,1988 Jessens Mole 11, opført 1894, /tilbygn Bodøvej 18, opført 1978,1980,1984,1987,1998,2000 Bodøvej 14, opført1987,1988, 1989 Grubbemøllevej 16 og 20, opført 1925, 1927, om/tilbygn. 1980, 1994 Svendborg Rådhus, Ramsherred 5, opført 1939, om/tilbygn. 1992, 2007 Nej

69 Bilag: 4.3. PCB Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 54035/11

70 Notat Svendborg Kommune Anlæg & Ejendom 5762 Vester Skerninge Tlf Fax PCB - handlingsplan Der har i den senere tid været fokus på stofgruppen PCB i byggematerialer, såvel i medier som hos politikere og administrationer. Der er delte holdninger til hvordan man skal forholde sig til problemstillingerne omkring PCB. Eksempelvis har KL udvalgsformand Martin Damm i uge 7 udtalt, at han anbefaler at kommunerne venter med at foretage undersøgelser for PCB indtil der foreligger en national handlingsplan der måske vil inkludere en statslig medfinansiering. Områdechef i Københavns Kommune Jens Nejrup og Teknik og miljøformand i Brøndby Kommune er ikke enige i, at der skal ventes på en national handlingsplan. Såvel Københavns Kommune som Brøndby Kommune har foretaget PCB undersøgelser og PCB renoveringer. 2. marts 2011 Sagsid: 10/37281 Notat oprettet af: TBHMOB Ekstern rådgiver har anbefalet Miljø & Teknik, at der foretages luftmålinger i omtalte ejendomme, for at fastslå om der er problemer med PCB. Målingerne foretages over en periode på 16 timer i de rum/områder hvor kilderne til påvirkning forventes at være størst. Dette afhænger af fugeareal i forhold til lokalets areal/volumen, grad af ventilation, rengøring, temperaturudsving, orientering af lokalet i forhold til påvirkning af vind/sol m.v. PCB optages i kroppen gennem kosten, ved indånding og via hudkontakt. Vi udsættes primært for PCB gennem kosten, hvor de væsentligste kilder er fed fisk, kød, mælk og mejeriprodukter, men vi kan også være påvirket gennem byggematerialer. Det er påvirkningen gennem byggematerialer der her fokuseres på. Polyclorerede biphenyler i daglig tale PCB er opløsningsmidler der blev tilsat fugemasser, lim til termoruder samt skridsikre malinger i perioden 1950 til og med Stoffet er ikke akut skadeligt, men på sigt kan det give påvirkninger på imumforsvaret, lever, nervesystemet samt være hormonforstyrrende og partielt kræftfremkaldende. Børn og unge mennesker er mest påvirkelige på grund af deres livstidseksponering. Der er i samarbejde med sekretariatchefgruppen udarbejdet en liste over alle Svendborg Kommunes bygninger. Listen er opdelt i 3 kategorier, ja delvis og nej samt prioritering efter anvendelse meget følsom og følsom, 1. Er ejendommen opført/ombygget/renoveret i perioden ? mærket ja

71 2. Er en del af ejendommen opført/ombygget/renoveret i perioden ? mærket delvis 3. Er ejendommen opført/ombygget/renoveret uden for perioden ? mærket nej. Oplysninger er hentet i BBR. Antallet af ejendomme der kan være i risiko for at der kan være anvendt PCB er i alt 64 stk. fordelt således, Social og Sundhed 13 ejendomme Børn og Unge 32 ejendomme Kultur, Plan og erhverv 15 ejendomme Miljø og Teknik 4 ejendomme Miljø og Teknik har gennem ekstern rådgiver fået anbefalet at nævnte ejendomme kan deles i to kategorier efter følsomhed efter anvendelse Meget følsom anvendelse Social og Sundhed, beboelse 8 ejendomme Børn og Unge, skoler 20 ejendomme Børn og Unge, daginstitutioner 11 ejendomme Børn og Unge, specialområdet 1 ejendom Følsom anvendelse Social og Sundhed, ældrecentre, plejehjem, tandpleje 5 ejendomme Kultur, Plan og Erhverv, idrætshaller 15 ejendomme Miljø og Teknik, administration 4 ejendomme Udgifterne til at undersøge de meget følsomme bygninger er i alt ,- kr. fordelt således, Social og Sundhed kr. Børn og Unge, skoler kr. Børn og Unge, daginstitutioner kr. Børn og unge, specialområdet kr. Udgifterne til undersøgelse af de følsomme bygninger er i alt kr., fordelt således, Social og Sundhed kr. Kultur, Plan og Erhverv kr. Miljø og Teknik kr. Der er i øjeblikket ikke nogen lovgivning på området, men dette er under udarbejdelse, der er en forventning om at dette arbejde er færdigt i Der vedlægges liste over ejendomme. Side 2 af 3

72 Side 3 af 3

73 Bilag: 5.1. Rebslagerjordens Ejerlav.bmp Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 98304/11 Fusion ID: Bilag's filen blev ikke fundet og kan derfor ikke vises

74 Bilag: 5.2. Matr.nr. 116-q, Thurø By, Thurø: Ansøgning om leje af areal (02419). Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 96030/11

75

76 Bilag: 8.1. Notat vedrørende noter for udkastet til parkeringstilladelser Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

77 Notat vedrørende noter for udkastet til parkeringstilladelser Noter: ad 1: Grundidéen er, at det kun er borgerne i de respektive zoner, der skal kunne erhverve parkeringstilladelse til brug i egen zone. Dog vil det være muligt for borgere i zone A at kunne købe parkeringstilladelse til brug ved betalingsanlægget i Voldgade. ad 2: Ansatte får mulighed for, på lige fod med borgerne, at købe parkeringstilladelse. ad 3: Håndværkerparkeringstilladelserne ændres fra den nuværende til 2 udgaver med og uden betalingsanlæg. Håndværkerne benytter på nuværende tidspunkt sjældent betalingsanlæggene i arbejdssituationer, men enkelte parkerer dog dagligt på betalingsanlæg, hvor der kan rejses tvivl om, hvorvidt det sker i en arbejdssituation. Håndværkerne får fortsat lov til at parkere uden hensyn til tidsrestriktioner. ad: 4: Gæsteparkeringskortet er et skrabekort, som skal kunne købes på hoteller, tankstationer m.v. Gæsteparkeringskortet kan benyttes uden hensyn til tidsrestriktioner og på alle offentlige betalingsanlæg. Gæsteparkeringskortet må på grund af prisen forventes benyttet som rabatkort af byens borgere. En pris på eksempelvis 35,00 kr. er næsten samme pris som prisen på 3 timer parkering i zone A. Generelt: Parkeringstilladelserne bliver i første omgang i størrelse som betalingskort. De bliver forsynet med Svendborg Kommunes logo samt en tekst: Beboerparkeringstilladelse, Ansatte i virksomhed eller Håndværkertilladelse, registreringsnummer samt udløbsdato. Når Kommunens hjemmeside vil være i stand til at håndtere betalinger, er det meningen, at en parkeringstilladelse kan fornys digitalt. Tilladelsen skal kunne printes ud, og anvendes direkte. Muligvis skal der indføres en stregkode, som kontrol.

78 Bilag: 8.2. Parkeringskort1.docx Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

79 Vilkår for erhvervelse af parkeringstilladelser og gæstekort i Svendborg bymidte Beboerparkeringstilladelse Beboere med adresse indenfor parkeringszonerne A og B kan købe en beboerparkeringstilladelse, som fritager tilladelsesindehaveren for at overholde tidsrestriktionerne på de betalingsfrie offentlige parkeringspladser (inkl. kantstensparkeringspladser) der er i de respektive zoner, så der kan parkeres hele dagen. I zonerne A og B gælder parkeringstilladelsen på parkeringspladser med en tidsbegrænsning på 2 timer eller derover samt for begge zoner på det offentlige parkeringsareal i Voldgade med betalingsanlæg. Der kan IKKE erhverves parkeringstilladelse til de offentlige parkeringspladser med betalingsanlæg i zone A. Note 1: Kommunen kan på et hvilket som helst tidspunkt ændre på parkeringsrestriktionerne indenfor parkeringszonerne, uden at dette giver anledning til refusion af et indbetalt beløb for en beboerparkeringstilladelse. Beboerparkeringstilladelser giver ret til at parkere på ledige pladser indenfor den zone, som beboerparkeringstilladelsen gælder til, men kommunen giver ingen garanti for, at der er en ledig plads. Beboeren skal være tilmeldt folkeregistret og have bopæl indenfor den parkeringszone, som beboerparkeringstilladelsen gælder til. Beboeren skal være registreret som ejer eller bruger af motorkøretøjet. Brugere af lejede/leasede firmabiler, som anvendes til privatkørsel, kan mod dokumentation i form af leje/leasingkontrakt samt erklæring fra arbejdsgiver om, at ansøger er "enebruger" af køretøjet, sidestilles med ejer/brugere. Køretøjet må maksimalt have en totalvægt på kg, og det skal lovligt kunne benyttes til kørsel til og fra bopæl. Der kan kun erhverves to beboerparkeringstilladelser pr. husstand på en adresse i folkeregistreret. Hvis der er flere end to personer tilmeldt på adressen, må de indbyrdes blive enige om, hvem der skal kunne erhverve tilladelsen. Prisen for en beboerparkeringstilladelse er den til enhver tid af Byrådet fastsatte takst uanset udstedelsestidspunktet. Der gives ikke refusion ved tilbagelevering af en beboerparkeringstilladelse i forbindelse med flytning eller lign. Beboerparkeringstilladelsen kan erhverves for en måned, et kvartal eller et halvt kalenderår.

80 Det er ihændehaverens eget ansvar at forny tilladelsen rettidigt. Ved udskiftning af bil eller andet forhold, der gør det nødvendigt at ændre en beboerparkeringstilladelse i løbet af året, kan der uden betaling erhverves en ny tilladelse mod aflevering af den gamle tilladelse. For udstedelse af en ny beboerparkeringstilladelse, f. eks. på grund af bortkomst, tyveri eller lignende, gives ingen refusion. Ønskes der en ny parkeringstilladelse, skal der betales for en ny periode. (Dette vil blive ændret ved betaling via hjemmeside). For at kunne parkere lovligt i det omhandlede område, skal parkeringstilladelsen være påklæbet bilens forrude nederste hjørne i passagersiden, og den skal tydeligt kunne læses udefra. Ved misbrug kan beboerparkeringstilladelsen blive inddraget og fornyelse blive nægtet. Foranstående vilkår for beboerparkeringstilladelser kan ændres når som helst, Byrådet måtte ønske det. Ansatte i byens erhvervsliv Ansatte i erhvervsvirksomheder beliggende i zone A og B kan erhverve en parkeringstilladelse som fritager tilladelsesindehaveren for at overholde tidsrestriktionerne på de betalingsfrie offentlige parkeringspladser med tidsbegrænsning på 2 timer og derover (inkl. kantstensparkeringspladser), samt den offentlige parkeringsplads i Voldgade, så der kan parkeres hele dagen. Der kan IKKE tillades parkering på de offentlige parkeringspladser med betalingsanlæg i zone A. Erhvervsvirksomhedens ejer skal dokumentere ansættelsesforholdet. Note 2: Håndværkerparkeringstilladelse Håndværkere kan købe en håndværkerparkeringstilladelse, som fritager tilladelsesindehaveren for at overholde tidsrestriktionerne på de betalingsfrie offentlige parkeringspladser (inkl. kantstensparkeringspladser) i Svendborg Kommune, så der kan parkeres hele dagen. Gælder dog ikke for tidsbegrænsninger under 1 time. Der findes 2 typer håndværkerparkeringstilladelser: Håndværkerparkeringstilladelse 1 gælder på alle offentlige parkeringspladser med tidsbegrænsning. Den gælder IKKE på offentlige parkeringspladser med betalingsanlæg.

81 Håndværkerparkeringstilladelse 2 gælder på alle offentlige parkeringspladser med tidsbegrænsning samt offentlige parkeringspladser med betalingsanlæg. Note 3: Kommunen kan på et hvilket som helst tidspunkt ændre på parkeringsrestriktionerne indenfor parkeringszonerne, uden at dette giver anledning til refusion af et indbetalt beløb for en håndværkerparkeringstilladelse. En håndværkerparkeringstilladelse er kun gældende til det køretøj, hvortil tilladelsen er købt. Håndværkeren/firmaet skal være registreret som ejer af motorkøretøjet. Kun firmaer/håndværkere (momsregistrerede) kan erhverve en håndværkerparkeringstilladelse. En håndværker kan erhverve en håndværkerparkeringstilladelse til hvert køretøj, han er ejer af. (Der stilles ikke længere krav om, at tilladelsen kun gælder værkstedskøretøjer) Køretøjet må maksimalt have en totalvægt på kg. Prisen for en håndværkerparkeringstilladelse er den til enhver tid af Byrådet fastsatte takst uanset udstedelsestidspunktet. En håndværkerparkeringstilladelse købes enten for en periode af en måned ad gangen eller for et år. Ved udskiftning af bil eller andet forhold, der gør det nødvendigt at ændre en håndværkerparkeringstilladelse i løbet af året, kan der erhverves en ny tilladelse mod aflevering af den gamle tilladelse. For udstedelse af en ny håndværkerparkeringstilladelse, f. eks. på grund af bortkomst, tyveri eller lignende, gives ingen refusion. Ønskes en ny parkeringstilladelse skal der betales for en ny periode. (Dette vil blive ændret ved betaling via hjemmeside Håndværkerparkeringstilladelsen skal være påklæbet bilens forrude nederst i passagersiden, og den skal tydeligt kunne læses udefra. Ved misbrug kan håndværkerparkeringstilladelsen blive inddraget og fornyelse blive nægtet. Foranstående vilkår for håndværkerparkeringstilladelser kan ændres når som helst, Byrådet måtte ønske det. Gæsteparkeringstilladelse Der kan købes et endags gæsteparkeringskort (skrabekort), som fritager tilladelsesindehaveren for at overholde tidsrestriktionerne på de betalingsfrie offentlige parkeringspladser (inkl. kantstensparkeringspladser) i både zone A og B B, så der kan parkeres hele dagen. Gælder dog ikke for tidsbegrænsninger under 1 time. Kortet er endvidere gyldigt på de offentlige parkeringspladser med betalingsanlæg i både zone A og B bortset fra Rådhusgården og Centrumpladsen.

82 Køretøjet må maksimalt have en totalvægt på kg. Prisen for et gæsteparkeringskort er den til enhver tid af Byrådet fastsatte takst. For udstedelse af et nyt gæsteparkeringskort, f. eks. på grund af bortkomst, tyveri eller lignende, gives ingen refusion. Gæsteparkeringskortet være anbragt i bilens forrude nederst til venstre, så det tydeligt kan læses udefra. Foranstående vilkår for gæsteparkeringskort kan ændres når som helst, Byrådet måtte ønske

83 Bilag: 8.3. Oplæg til prissætning på parkeringstilladelser2.docx Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

84 Oplæg til prissætning på parkeringstilladelser Beboerparkeringstilladelser i zone A og B uden benyttelse af betalingsanlæg: Måned: kr. 100,00 Kvartal: kr. 350,00 Halvår: kr. 500,00 Beboerparkeringstilladelse i zone A og B med benyttelse af betalingsanlæg i Voldgade: Måned: kr. 450,00 Kvartal: kr. 1100,00 Halvår: kr. 1700,00 Håndværkerparkeringstilladelser uden benyttelse af betalingsanlæg: Måned: kr. 100,00 Et år: kr. 1000,00 Håndværkerparkeringstilladelser med benyttelse af betalingsanlæg Måned: kr. 450,00 Kvartal: kr. 1100,00 Halvår: kr. 1700,00 Ansatte i erhvervsvirksomheder: Måned: kr. 450,00 Kvartal: kr. 1100,00 Halvår: kr. 1700,00 Gæstekort: Dagskort: kr. 35,00

85 Bilag: Dispositionsplan Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 94888/11

86

87 Bilag: Forslag_Bebyggelsesplan.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 94446/11

88

89 Bilag: Støjrapport - Cowi Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

90 Petersen & Sørensen Motorværksted A/S Vurdering af støjforhold, dokning og reparation af skibe på Frederiksø Teknisk notat COWI A/S Vestre Stationsvej Odense C Telefon Telefax Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Virksomheden Beliggenhed og planforhold Støjkilder Drift 2 3 Støjgrænser 3 4 Støjberegninger 3 5 Konklusion 6 1 Indledning Petersen og Sørensen Motorværksted A/S ønsker at udføre aktiviteter med dokning og reparationer af skibe på Frederiksø i Svendborg Havn. I forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse, har virksomheden anmodet COWI om at udføre en beregning af det forventede støjbidrag i omgivelserne fra virksomhedens aktiviteter. 2 Virksomheden 2.1 Beliggenhed og planforhold Frederiksø er beliggende midt i Svendborg Havn, jf. kommuneplanrammer i erhvervsområde E5.48. Hhv. 300 og 550 m nordøst for virksomheden ligger boligområder (04.01.B2.775 og B2.503) med fritliggende énbolighuse. Ca. 550 m sydvest for virksomheden ligger boligområder (01.01.B4.473 og B4.506) med fritliggende énbolighuse m vest for virksomheden ligger flere områder til blandet bolig- og erhvervsformål (01.01.C3.727 og C4.407 m.fl.) Projektnr. Dokumentnr A-28 Version 3 Udgivelsesdato 15 april 2011 P:\68185\28_Aksel_Iversen\LFL docx Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Lars Find Larsen

91 Vurdering af støjforhold, Petersen & Sørensen A/S, Flydedok ved Frederiksø 2 / 6 Ca. 770 m syd for virksomheden ligger nærmeste boligområde i Vindeby på Tåsinge (06.01.B2.273). Flydedok 2.2 Støjkilder Foruden dokning af skibe i flydedok placeret syd for Frederiksø vil der foregår en række aktiviteter på kajområdet og på skibe som ligger ved kaj 5 og 6. Udover reparationsarbejder med bearbejdning af metal, herunder slibning, skæring og svejsning, forekommer der intern transport med lastvogne, gaffeltrucks og mobilkran. Sandblæsning er forudsat at foregå i flydedok hhv. 2 m og 8 m over dokbunden, som er placeret 0,5 m over vandoverflade. Placering af støjkilderne fremgår af situationsplan i bilag 2. Støjkildernes lydeffekt er jf. leverandører, tidligere støjmålinger og tabelværdier og fremgår af bilag 3b. 2.3 Drift Det forventes, at der dokkes skibe pr. år. Placering af områder for de hermed forbundne aktiviteter fremgår af bilag 2. De enkelte områders støjkilder og deres driftstider fremgår af bilag 3a. Af de dokkede skibe forventes % at skulle have udført sandblæsning af bund, som i gennemsnit vil have en varighed på 3 dage. Ca % af de dok- P:\68185\28_Aksel_Iversen\LFL docx.

92 Vurdering af støjforhold, Petersen & Sørensen A/S, Flydedok ved Frederiksø 3 / 6 kede skibe skal have sandblæst skibssider i større eller mindre omfang. Dette forventes i gennemsnit at have en varighed på 2 dage. 90 % af sandblæsningen vil foregå i tidsrummet kl , 7-8 % i tidsrummet kl og 2-3 % i tidsrummet kl Sandblæsning foretages 45 min. pr. time i alle tidsrum, men der vil typisk kun sandblæses i de lyse timer aht. kontrol af arbejdets kvalitet. Sandblæsning er i støjberegningerne forudsat at foregå hhv. 2 og 8 m over bund af flydedok. Få gange om året (5-6) vil der ved mindre opgaver af kortere varighed blive foretaget sandblæsning, som foregår over kant af flydedokken. Den teknologiske udvikling af sandblæsningsudstyret vil løbende blive vurderet med henblik på at påføre dokkens omgivelser mindst mulige gener. 3 Støjgrænser I nedenstående tabel er vist Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier jf. vejl. 5/1984, angivet som det ækvivalente, korrigerede A-vægtede lydtrykniveau i db(a): Område Mandag-fredag Mandag-fredag Alle dage Alle dage kl kl kl kl Lørdag kl Lørdag kl Maks. værdi Søn- og helligdage for støjniveau kl Erhvervs- og industriområder (områdetype 1) Områder for blandet bolig og erhverv, centerområder (områdetype 3) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse (områdetype 5) Ovenstående støjgrænseværdier skal overholdes i et hvert punkt i det pågældende område. 4 Støjberegninger Støjen er beregnet efter den fællesnordiske beregningsmodel for ekstern støj fra virksomheder, beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning Beregning af ekstern støj fra virksomheder, nr. 5, P:\68185\28_Aksel_Iversen\LFL docx.

93 Vurdering af støjforhold, Petersen & Sørensen A/S, Flydedok ved Frederiksø 4 / 6 Alle beregninger er foretaget ved hjælp af edb-programmet SoundPLAN ver. 7.0/update Der er fastlagt 9 referencepositioner omkring virksomheden. Positionerne er valgt svarende til beregningspositioner anvendt ved tidligere undersøgelse af støj fra Svendborg Værft samt 3 supplerende referencepositioner efter ønske fra Svendborg Kommune. Pos. 1 ved facade af ejendommen Øksenbjergvej 11, boligområde B2.503 Pos. 2 i have ved ejendommen Christiansmindevej 2, boligområde B2.775 Pos. 3/4 ved facade af ejendommen Jessens Mole 9, blandet bolig- og erhvervsområde C3.727 Pos. 5 ved facade af ejendom på hjørnet af Brogade og Havnepladsen, blandet bolig- og erhvervsområde C4.407 Pos. 6 ved ejendommen Tuxensvej 10, boligområde B4.473 Pos. 7 i have ved ejendommen Vindeby Strandvej 19, boligområde B2.273 Pos. 8 Pos. 9 på "Skansen", som er rekreativt område R2.799 på Tåsinge kontorbygning på Frederiksø, umiddelbart nord for virksomheden Pos. 10 bygning til undervisningsformål på Frederiksø, umiddelbart nord for virksomheden Placering af beregningspositionerne fremgår af oversigtskort i bilag 1. Nedenstående tabel angiver støjbidraget fra alle aktiviteter og sandblæsning 2 m over dokbund, som det A-vægtede energiækvivalente lydtrykniveau korrigeret for driftstid i de 9 referencepositioner (relevant støjgrænseværdi er angivet i parentes; Svendborg Kommune har ikke oplyst anvendelse/støjgrænse for de supplerende referencepositioner). Position Hverdag, L r(8) Hverdag, L r(1) Hverdag, L r(½) kl kl kl Øksenbjergvej 11 34,6 (45) 31,3 (40) 28,9 (35) 2 - Christianmindesvej 2 48,1 (45) 46,3 (40) 34,7 (35) 3/4 - Jessens Mole 9 39,6 (55) 38,6 (45) 26,1 (40) 5 - Brogade/Havnepladsen 35,9 (55) 34,8 (45) 20,3 (40) P:\68185\28_Aksel_Iversen\LFL docx.

94 Vurdering af støjforhold, Petersen & Sørensen A/S, Flydedok ved Frederiksø 5 / Tuxenvej 10 45,5 (45) 43,6 (40) 41,5 (35) 7 - Vindeby Strandvej 19 35,4 (45) 30,9 (40) 28,3 (35) 8 - Skansen (rekreativt omr.) 44,8 39,8 39,2 9 - kontor, Frederiksø 67,1* 65,9* 56,8* 10 - undervisning, Frederiksø 63,0* 60,4* 45,8* *) incl. +5 db tillæg for støjens indhold af tydeligt hørbare impulser Nedenstående tabel angiver støjbidraget fra alle aktiviteter og sandblæsning 8 m over dokbund (ved dokkant), som det A-vægtede energiækvivalente lydtrykniveau korrigeret for driftstid i de 9 referencepositioner (relevant støjgrænseværdi er angivet i parentes; Svendborg Kommune har ikke oplyst anvendelse/støjgrænse for de supplerende referencepositioner). Position Hverdag, L r(8) Hverdag, L r(1) Hverdag, L r(½) kl kl kl Øksenbjergvej 11 36,7 (45) 35,0 (40) 35,0 (35) 2 - Christianmindesvej 2 49,6 (45) 48,5 (40) 46,0 (35) 3/4 - Jessens Mole 9 39,9 (55) 39,0 (45) 31,1 (40) 5 - Brogade/Havnepladsen 36,3 (55) 35,4 (45) 28,4 (40) 6 - Tuxenvej 10 45,2 (45) 43,2 (40) 40,6 (35) 7 - Vindeby Strandvej 19 35,9 (45) 32,2 (40) 31,1 (35) 8 - Skansen (rekreativt omr.) 46,2 43,3 43,8 9 - kontor, Frederiksø 67,1* 65,9* 57,7* 10 - undervisning, Frederiksø 63,1* 60,6* 49,9* *) incl. +5 db tillæg for støjens indhold af tydeligt hørbare impulser Detaljerede beregningsresultater, der viser støjbidraget fra de enkelte støjkilder fremgår af bilag 4a og 4b. Jf. tidligere målinger og analyser på Svendborg Værft af støj fra sandblæsning, er det konkluderet at støjen ikke indeholder tydeligt hørbare toner eller impulser. Ovenstående resultater skal således ikke tildeles tillæg for støjens indhold af tydeligt hørbare toner eller impulser. Det vurderes dog, at det med de forekommende aktiviteter ikke kan udelukkes, at der i referencepositioner tæt på virksomheden vil skulle gives et tillæg for støjens indhold af tydeligt hørbare impulser. I ovenstående resultater er der således tillagt en korrektion på +5 db til det beregnede resultat i referencepositioner på selve Frederiksø (9 og 10). Der er endvidere foretaget støjberegning i et net af punkter (grid) med indbyrdes afstand på 10 x 10 meter til optegning af interpolerede støjniveaukonturer. P:\68185\28_Aksel_Iversen\LFL docx.

95 Vurdering af støjforhold, Petersen & Sørensen A/S, Flydedok ved Frederiksø 6 / 6 Støjniveaukonturer for dag og nat med de to anvendte driftssituationer (sandblæsning 2 m og 8 m over dokbund) fremgår af bilag 5a - 5d. 5 Konklusion Som det fremgår af beregningsresultaterne vil der være overskridelse af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier ved flere positioner i dag-, aften- og natperioden ved sandblæsning 2 og 8 m over dokbund. P:\68185\28_Aksel_Iversen\LFL docx.

96 ! Pos. 1 $! Pos. 3! Pos. 2! Pos. 10 Pos. 9!! Pos. 5! Pos. 8! Pos. 6! Pos. 7 Petersen & Sørensen Motorværksted A/S Svendborg Havn, Frederiksø Oversigtskort Vurdering af støjforhold WBS Udarb. LFL Kontr. xxx Godk. xxx Mål 1 : COWI A/S Odensevej Odense S Tel Fax Dato 13. april 2011 Dokument nr. Rev. Bilag 1 0

97 Klient: Petersen & Sørensen Nordre Kajgade Svendborg Projekt: Svendborg Havn, Frederiksø Støjredegørelse Støjudbredelse fra: Sandblæsning i flydedok Modelgrundlag: Jvf. notat. 8) båd opbevaring Kildeomfang: Jvf. notat. Scenarie: Situationsplan 11) kemi affald Målforhold 1 : m port 1) lager 2) lager port 6) kajområde 9) båd opbevaring 10) ilt & gas depot LAeq [db(a)] - 1,5 m.o.t. <= < <= < <= < <= < <= < <= < 12) skib ved kaj Signaturer 3) pladeværksted 5) slæbested 7) flydedok Grundkort Højdekurve Bygning Støjskærm Beregningspunkt Kilde, punkt Kilde, linie Kilde, areal Dok. nr. Dato Udført af Kontr. Godk. : bilag 2 : : LFL : :

98 Petersen Sørensen, Frederiksø, Svendborg Havn Bilag 3a Pos. jf. situationsplan Aktiviteter Operationer Driftstid Kildehøjde dag aften nat dag aften nat (m) 1. lager ingen støjende aktiviteter 2. lager ingen støjende aktiviteter 3. pladeværksted svejsning 4-5 mand 2-3 mand 4 timer 1 time slibning 4-5 mand 2-3 mand 4 timer 1 time pladebearbejdning 4-5 mand 2-3 mand 4 timer 1 time truck, gas 2 timer ½ time lastvogn 2-3 stk 1,5 udsugning/afkast på tag 3000 m3/time 100% 100% lager ingen støjende aktiviteter 5. slæbested traktor (4x4) med bådevogn sæson forår/efterår 5 håndteringer pr. dag 1,5 kørsel til 8 og 9 for opbevaring/reparation 6. kajområde af-/pålæsning af udstyr lastvogn 4 stk 1 stk 1,5 truck 8 x 15 min 2 x 15 min 1 mobilkran 1 time 1 time 3 aktiviteter på kajområde bearbejdning af emner svejsning 2-3 mand 4 timer 1 slibning 2-3 mand 4 timer 1 pladebearbejdning 2-3 mand 4 timer 1 luftværktøj 2 timer 1 truck 3 timer 1 mobilkran 4 timer 3 lastvogn, affald container 1 stk 1,5 7. flydedok dokning af skibe stk pr. år fejemaskine 2½ time 1,5 kran på dok 2 timer 12 mobilkran i dok ½ time 3 truck 2 timer 1 spuling af skibssider og -bund 4 timer (pr. skib) 1 sandblæsning 45 min/time - " - - " - 2/81) svejsning (udsugning) 3-5 mand 4 timer 3 slibning 3-5 mand 4 timer 3 skæring 3-5 mand 4 timer 3 luftvæærktøj demontering/genmontering af udstyr 2 timer 3 maling, lille kompressor 5 timer 3 rep. og vedligeholde af maskiner indvendig i skib => ikke støjende aktivitet 8. bådopbevaring ingen støjende aktiviteter 9. bådopbevaring ingen støjende aktiviteter 10. ilt & gas depot håndtering af gasflasker lastvogn 1 stk 1,5 truck ½ time olie/kemikalie affald lastvogn 1 x pr 14 dage 1 stk 12. skib ved kaj afprøvning af hovedmotor tomgang 2 timer 2 timer 82) afprøvning af hjælpemotor tomgang 2 timer 2 timer 8 generator anlæg i skib 4-6 dage, x pr. år 100% 100% 100% 8 luftvæærktøj demontering/genmontering af udstyr 2 timer 3 svejsning 2-3 mand 4 timer 3 slibning 2-3 mand 4 timer 3 skæring 2-3 mand 4 timer 3 rep. og vedligeholde af maskiner indvendig i skib => ikke støjende aktivitet 1) 1-3 dage, x pr. år 2) x pr. år, aften x pr. år File: P:\68185\28_Aksel_Iversen\stojkilder og drift.xls Sheet: aktiviteter Prepared by: Lars Find Larsen Printed ; 11:53 COWI

99 Bilag 3b Støjkilder - lydeffekt, driftsforhold mv. Petersen & Sørensen, Frederiksø, Svendborg Havn Kildenavn 63 Hz 125 Hz 250 Hz 500 Hz 1000 Hz 2000 Hz 4000 Hz 8000 Hz Total [db(a)] Kildehøjde lastvogn kajområde 81,0 84,0 90,0 93,0 97,0 94,0 88,0 80,0 100,7 1,5 Drift: varemodtagelse: 4 stk dag og 1 stk aften; affaldscontainer: 1 stk dag Støjdata: tabelværdi, SoundPLAN (Støjdatabogen 1989), lastbil, kørsel svag acc, kmt gaffeltruck kajområde 87,0 90,0 95,0 99,0 100,0 98,0 91,0 81,0 104,8 1,0 Drift: varemodtagelse: 8 x 15 min dag og 2 x 15 min aften; aktiviteter på kajområde: 3 timer dag Støjdata: tabelværdi, SoundPLAN (Støjdatabogen 1989), gaffeltruck, gas/benzin, kørsel svag acc, kmt mobilkran kajområde (Gottwald) 89,4 97,4 98,0 99,8 101,0 99,0 92,8 79,2 106,5 3,0 Drift: varemodtagelse: 1 time dag og 1 time aften; aktiviteter på kajområde: 4 timer dag Støjdata: tabelværdi, støjmåling Vejle Havn, COWI traktor ophaling/søsætning af 76,0 85,0 91,0 96,0 98,0 97,0 90,0 81,0 102,6 1,5 både i slæbested Drift: sæson forår/efterår; 5 håndteringer pr. dag, kørsel til hal 8 og 9 Støjdata: tabelværdi, SoundPLAN (Støjdatabogen 1989), traktor, kørsel svag acc, kmt slibning vinkelsliber 75,3 79,7 85,3 90,4 90,9 86,7 83,2 75,0 95,4 1,0 Drift: 4 timer dag Støjdata: tabelværdi, dk-akustik / M. S. Rosbæk skæring flammeskæring 50,4 55,4 58,4 60,4 65,4 64,4 60,4 55,4 70,0 1,0 Drift: 4 timer dag Støjdata: tabelværdi, dk-akustik / M. S. Rosbæk svejsning svejsning 50,4 55,4 58,4 60,4 65,4 64,4 60,4 55,4 70,0 1,0 Drift: 4 timer dag Støjdata: tabelværdi, dk-akustik / M. S. Rosbæk luftværktøj slagnøgle (Ingersoll-Rand) 80,7 81,7 81,7 85,7 92,7 93,7 96,7 96,7 101,6 1,0 Drift: 2 timer dag ved kajområde og 2 timer dag på skib ved kaj Støjdata: NIOSH Power Tools Database; frekvensspektrum via analyse på lydoptagelse mobil udsugning udsugning ved svejning i 70,4 75,4 78,4 80,4 85,4 84,4 80,4 75,4 90,0 8,0 skib Drift: 4 timer dag Støjdata: tabelværdi, dk-akustik / M. S. Rosbæk kompressor spuling af skib 60,2 71,4 82,3 90,4 90,4 88,9 87,1 79,1 95,7 1,0 Drift: 4 timer pr skib -> 4 timer dag Støjdata: tabelværdi, dk-akustik / M. S. Rosbæk kran på dok mobilkran på dok 85,9 94,5 97,2 102,7 106,0 104,7 96,7 87,0 110,1 12,0 (Essemko) Drift: 2 timer dag på dokkant, ½ time i dok Støjdata: tabelværdi, støjmåling Vejle Havn, COWI sandblæsning sandblæsning i dok 90,0 91,0 97,0 101,0 102,0 101,0 93,0 86,0 107,0 2,0 Drift: 45 min pr time dag og aften Støjdata: tabelværdi, støjmåling, Rømø Havn kompressor sandblæsning (Atlas 80,0 84,0 90,0 92,0 96,0 94,0 87,0 79,0 100,0 1,0 Copko AHS365) Drift: 45 min pr time dag og aften Støjdata: leverandøroplysninger gaffeltruck i flydedok 87,0 90,0 95,0 99,0 100,0 98,0 91,0 81,0 104,8 1,0 Drift: 2 timer dag Støjdata: tabelværdi, SoundPLAN (Støjdatabogen 1989), gaffeltruck, gas/benzin, kørsel svag acc, kmt lastvogn ilt og gas depot 81,0 84,0 90,0 93,0 97,0 94,0 88,0 80,0 100,7 1,5 Drift: 1 stk dag Støjdata: tabelværdi, SoundPLAN (Støjdatabogen 1989), lastbil, kørsel svag acc, kmt gaffeltruck ilt og gas depot 87,0 90,0 95,0 99,0 100,0 98,0 91,0 81,0 104,8 1,0 Drift: ½ time dag Støjdata: tabelværdi, SoundPLAN (Støjdatabogen 1989), gaffeltruck, gas/benzin, kørsel svag acc, kmt kompressor lille kompressor, maling i 61,8 71,4 73,5 76,7 76,1 71,9 66,7 58,4 81,6 1,0 flydedok Drift: 5 timer dag Støjdata: tabelværdi, dk-akustik / M. S. Rosbæk motorafprøvning skibsmotor i tomgang (20-73,2 78,2 81,2 83,2 88,2 87,2 83,2 78,2 92,8 8,0 30 gange pr år) Drift: 2 timer dag, 2 timer aften Støjdata: tabelværdi, dk-akustik / M. S. Rosbæk hjælpemotor generator i skib 72,0 75,0 79,0 84,0 87,0 84,0 78,0 69,0 90,8 8,0 Drift: 100 % dag, aften nat Støjdata: tabelværdi, SoundPLAN (Støjdatabogen 1989), lastbil, tomgang File: P:\68185\28_Aksel_Iversen\stojkilder og drift.xls Sheet: Kildedata Prepared by: Lars Find Larsen Printed ; 12:20 COWI

100 Petersen og Sørensen SPS sandblæsning 2m Bilag 4a SrcNo Støjkilde Kildetype LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) PKT: 1 LAeq, 8h 34,6 db(a) LAeq,1h 31,3 db(a) LAeq, 0,5h 28,9 db(a) 1 mobilkran i dok Area 22,53 2 slibning i dok Area 17,62 3 skæring i dok Area -10,76 4 luftværktøj i dok Area 16,02 5 sandblæsning 2m Point 26,59 26,59 27,84 6 kompressor, sandblæsning Point 20,59 20,59 21,84 7 mobilkran varemodtagelse Area 18,63 27,66 8 truck varemodtagelse Area 17,69 17,69 9 truck kajområde Area 19,44 10 mobilkran kajområde Area 24,65 11 truck ilt og gas Area -0,25 12 slibning kajområde Area 10,77 13 svejsning, skib ved kaj Area -11,08 14 slibning, skib ved kaj Area 15,49 15 skæring, skib ved kaj Area -11,08 16 svejsning kajområde Area -18,19 17 skæring kajområde Area -18,19 18 maling i dok Area 2,08 19 svejsning i dok, mobil Area 11,18 20 truck i dok Area 20,40 21 spuling i dok Area 12,62 22 fejemaskine i dok Area 13,05 23 traktor med bådvogn til hal9 Line 2,95 24 traktor med bådvogn til hal8 Line -1,53 25 lastvogn varemodtagelse Line -7,71-8,68 26 lastvogn ilt og gas Line -5,55 27 lastvogn pladeværksted Line -14,45 28 afkast Point 18,96 18,96 29 motorafprøvning Point 8,94 14,96 30 hjælpemotor Point 13,64 13,64 13,64 31 mobilkran på flydedok Point 30,89 PKT: 10 LAeq, 8h 58,0 db(a) LAeq,1h 55,4 db(a) LAeq, 0,5h 40,8 db(a) 1 mobilkran i dok Area 24,98 2 slibning i dok Area 19,97 3 skæring i dok Area -21,11 4 luftværktøj i dok Area 19,88 5 sandblæsning 2m Point 33,76 33,76 35,01 6 kompressor, sandblæsning Point 27,21 27,21 28,46 7 mobilkran varemodtagelse Area 45,16 54,19 8 truck varemodtagelse Area 47,66 47,66 9 truck kajområde Area 49,43 10 mobilkran kajområde Area 51,18 11 truck ilt og gas Area 20,49 12 slibning kajområde Area 41,53 COWI Side 1 SoundPLAN 7.0

101 Petersen og Sørensen SPS sandblæsning 2m Bilag 4a SrcNo Støjkilde Kildetype LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 13 svejsning, skib ved kaj Area -3,23 14 slibning, skib ved kaj Area 41,04 15 skæring, skib ved kaj Area -3,23 16 svejsning kajområde Area -2,97 17 skæring kajområde Area -2,97 18 maling i dok Area 5,38 19 svejsning i dok, mobil Area 13,91 20 truck i dok Area 25,62 21 spuling i dok Area 18,93 22 fejemaskine i dok Area 18,94 23 traktor med bådvogn til hal9 Line 30,98 24 traktor med bådvogn til hal8 Line 48,11 25 lastvogn varemodtagelse Line 21,15 20,18 26 lastvogn ilt og gas Line 16,87 27 lastvogn pladeværksted Line -3,52 28 afkast Point 31,12 31,12 29 motorafprøvning Point 34,79 40,81 30 hjælpemotor Point 39,10 39,10 39,10 31 mobilkran på flydedok Point 53,25 PKT: 2 LAeq, 8h 48,1 db(a) LAeq,1h 46,3 db(a) LAeq, 0,5h 34,7 db(a) 1 mobilkran i dok Area 24,21 2 slibning i dok Area 19,75 3 skæring i dok Area -7,90 4 luftværktøj i dok Area 17,57 5 sandblæsning 2m Point 30,72 30,72 31,97 6 kompressor, sandblæsning Point 24,63 24,63 25,88 7 mobilkran varemodtagelse Area 36,10 45,14 8 truck varemodtagelse Area 37,42 37,42 9 truck kajområde Area 39,18 10 mobilkran kajområde Area 42,12 11 truck ilt og gas Area 17,42 12 slibning kajområde Area 31,77 13 svejsning, skib ved kaj Area -6,92 14 slibning, skib ved kaj Area 19,93 15 skæring, skib ved kaj Area -6,92 16 svejsning kajområde Area 5,88 17 skæring kajområde Area 5,88 18 maling i dok Area 7,11 19 svejsning i dok, mobil Area 13,02 20 truck i dok Area 24,66 21 spuling i dok Area 16,94 22 fejemaskine i dok Area 17,28 23 traktor med bådvogn til hal9 Line 22,03 24 traktor med bådvogn til hal8 Line 16,30 25 lastvogn varemodtagelse Line 17,81 16,84 26 lastvogn ilt og gas Line 5,19 COWI Side 2 SoundPLAN 7.0

102 Petersen og Sørensen SPS sandblæsning 2m Bilag 4a SrcNo Støjkilde Kildetype LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 27 lastvogn pladeværksted Line -7,76 28 afkast Point 26,18 26,18 29 motorafprøvning Point 25,29 31,31 30 hjælpemotor Point 29,90 29,90 29,90 31 mobilkran på flydedok Point 43,78 PKT: 3 LAeq, 8h 39,6 db(a) LAeq,1h 38,6 db(a) LAeq, 0,5h 26,1 db(a) 1 mobilkran i dok Area 18,63 2 slibning i dok Area 14,30 3 skæring i dok Area -13,10 4 luftværktøj i dok Area 12,41 5 sandblæsning 2m Point 16,22 16,22 17,47 6 kompressor, sandblæsning Point 23,32 23,32 24,57 7 mobilkran varemodtagelse Area 28,54 37,57 8 truck varemodtagelse Area 27,52 27,52 9 truck kajområde Area 29,28 10 mobilkran kajområde Area 34,56 11 truck ilt og gas Area 20,89 12 slibning kajområde Area 20,78 13 svejsning, skib ved kaj Area -9,42 14 slibning, skib ved kaj Area 20,05 15 skæring, skib ved kaj Area -9,42 16 svejsning kajområde Area -5,41 17 skæring kajområde Area -5,41 18 maling i dok Area 0,50 19 svejsning i dok, mobil Area 8,00 20 truck i dok Area 19,45 21 spuling i dok Area 11,81 22 fejemaskine i dok Area 12,05 23 traktor med bådvogn til hal9 Line 9,83 24 traktor med bådvogn til hal8 Line 9,81 25 lastvogn varemodtagelse Line 4,74 3,77 26 lastvogn ilt og gas Line 4,08 27 lastvogn pladeværksted Line 17,92 28 afkast Point 27,56 27,56 29 motorafprøvning Point 12,54 18,56 30 hjælpemotor Point 17,87 17,87 17,87 31 mobilkran på flydedok Point 34,22 PKT: 5 LAeq, 8h 35,9 db(a) LAeq,1h 34,8 db(a) LAeq, 0,5h 20,3 db(a) 1 mobilkran i dok Area 18,64 2 slibning i dok Area 15,76 3 skæring i dok Area -13,16 4 luftværktøj i dok Area 12,96 5 sandblæsning 2m Point 16,37 16,37 17,62 6 kompressor, sandblæsning Point 14,69 14,69 15,94 7 mobilkran varemodtagelse Area 23,72 32,75 COWI Side 3 SoundPLAN 7.0

103 Petersen og Sørensen SPS sandblæsning 2m Bilag 4a SrcNo Støjkilde Kildetype LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 8 truck varemodtagelse Area 22,79 22,79 9 truck kajområde Area 24,55 10 mobilkran kajområde Area 29,74 11 truck ilt og gas Area 16,96 12 slibning kajområde Area 15,31 13 svejsning, skib ved kaj Area -13,95 14 slibning, skib ved kaj Area 13,65 15 skæring, skib ved kaj Area -13,95 16 svejsning kajområde Area -11,91 17 skæring kajområde Area -11,91 18 maling i dok Area 1,45 19 svejsning i dok, mobil Area 7,36 20 truck i dok Area 20,01 21 spuling i dok Area 13,52 22 fejemaskine i dok Area 13,75 23 traktor med bådvogn til hal9 Line 5,71 24 traktor med bådvogn til hal8 Line 11,16 25 lastvogn varemodtagelse Line 2,67 1,70 26 lastvogn ilt og gas Line -2,66 27 lastvogn pladeværksted Line 18,90 28 afkast Point 29,28 29,28 29 motorafprøvning Point 5,73 11,75 30 hjælpemotor Point 10,26 10,26 10,26 31 mobilkran på flydedok Point 29,00 PKT: 6 LAeq, 8h 45,5 db(a) LAeq,1h 43,6 db(a) LAeq, 0,5h 41,5 db(a) 1 mobilkran i dok Area 32,61 2 slibning i dok Area 27,22 3 skæring i dok Area 0,49 4 luftværktøj i dok Area 26,33 5 sandblæsning 2m Point 40,10 40,10 41,35 6 kompressor, sandblæsning Point 21,91 21,91 23,16 7 mobilkran varemodtagelse Area 31,07 40,10 8 truck varemodtagelse Area 32,24 32,24 9 truck kajområde Area 34,00 10 mobilkran kajområde Area 37,09 11 truck ilt og gas Area 26,58 12 slibning kajområde Area 26,19 13 svejsning, skib ved kaj Area -1,24 14 slibning, skib ved kaj Area 23,68 15 skæring, skib ved kaj Area -1,24 16 svejsning kajområde Area -6,87 17 skæring kajområde Area -6,87 18 maling i dok Area 14,56 19 svejsning i dok, mobil Area 21,05 20 truck i dok Area 33,76 21 spuling i dok Area 27,40 COWI Side 4 SoundPLAN 7.0

104 Petersen og Sørensen SPS sandblæsning 2m Bilag 4a SrcNo Støjkilde Kildetype LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 22 fejemaskine i dok Area 27,34 23 traktor med bådvogn til hal9 Line 13,35 24 traktor med bådvogn til hal8 Line -0,06 25 lastvogn varemodtagelse Line 3,25 2,28 26 lastvogn ilt og gas Line 8,05 27 lastvogn pladeværksted Line 11,55 28 afkast Point 17,74 17,74 29 motorafprøvning Point 17,77 23,79 30 hjælpemotor Point 21,87 21,87 21,87 31 mobilkran på flydedok Point 38,16 PKT: 7 LAeq, 8h 35,4 db(a) LAeq,1h 30,9 db(a) LAeq, 0,5h 28,3 db(a) 1 mobilkran i dok Area 21,80 2 slibning i dok Area 16,11 3 skæring i dok Area -17,97 4 luftværktøj i dok Area 15,95 5 sandblæsning 2m Point 18,61 18,61 19,86 6 kompressor, sandblæsning Point 26,28 26,28 27,53 7 mobilkran varemodtagelse Area 18,74 27,77 8 truck varemodtagelse Area 16,64 16,64 9 truck kajområde Area 18,40 10 mobilkran kajområde Area 24,76 11 truck ilt og gas Area 20,27 12 slibning kajområde Area 9,56 13 svejsning, skib ved kaj Area -19,93 14 slibning, skib ved kaj Area 6,08 15 skæring, skib ved kaj Area -19,93 16 svejsning kajområde Area -17,41 17 skæring kajområde Area -17,41 18 maling i dok Area 4,43 19 svejsning i dok, mobil Area 10,57 20 truck i dok Area 22,81 21 spuling i dok Area 15,84 22 fejemaskine i dok Area 16,30 23 traktor med bådvogn til hal9 Line 8,52 24 traktor med bådvogn til hal8 Line 9,77 25 lastvogn varemodtagelse Line -4,24-5,21 26 lastvogn ilt og gas Line -2,20 27 lastvogn pladeværksted Line 2,07 28 afkast Point 16,07 16,07 29 motorafprøvning Point 7,84 13,86 30 hjælpemotor Point 12,43 12,43 12,43 31 mobilkran på flydedok Point 32,40 PKT: 8 LAeq, 8h 44,8 db(a) LAeq,1h 39,8 db(a) LAeq, 0,5h 39,2 db(a) 1 mobilkran i dok Area 28,46 2 slibning i dok Area 23,22 COWI Side 5 SoundPLAN 7.0

105 Petersen og Sørensen SPS sandblæsning 2m Bilag 4a SrcNo Støjkilde Kildetype LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 3 skæring i dok Area -1,90 4 luftværktøj i dok Area 22,61 5 sandblæsning 2m Point 30,61 30,61 31,86 6 kompressor, sandblæsning Point 36,96 36,96 38,21 7 mobilkran varemodtagelse Area 25,22 34,25 8 truck varemodtagelse Area 23,48 23,48 9 truck kajområde Area 25,25 10 mobilkran kajområde Area 31,24 11 truck ilt og gas Area 30,81 12 slibning kajområde Area 16,91 13 svejsning, skib ved kaj Area -12,00 14 slibning, skib ved kaj Area 14,33 15 skæring, skib ved kaj Area -12,00 16 svejsning kajområde Area -9,70 17 skæring kajområde Area -9,70 18 maling i dok Area 11,97 19 svejsning i dok, mobil Area 18,10 20 truck i dok Area 29,76 21 spuling i dok Area 23,16 22 fejemaskine i dok Area 24,20 23 traktor med bådvogn til hal9 Line 17,82 24 traktor med bådvogn til hal8 Line 12,62 25 lastvogn varemodtagelse Line 3,50 2,53 26 lastvogn ilt og gas Line 8,58 27 lastvogn pladeværksted Line -5,80 28 afkast Point 24,36 24,36 29 motorafprøvning Point 15,53 21,55 30 hjælpemotor Point 20,28 20,28 20,28 31 mobilkran på flydedok Point 42,34 PKT: 9 LAeq, 8h 62,1 db(a) LAeq,1h 60,9 db(a) LAeq, 0,5h 51,8 db(a) 1 mobilkran i dok Area 29,34 2 slibning i dok Area 24,41 3 skæring i dok Area -5,04 4 luftværktøj i dok Area 24,31 5 sandblæsning 2m Point 37,07 37,07 38,32 6 kompressor, sandblæsning Point 49,91 49,91 51,16 7 mobilkran varemodtagelse Area 50,51 59,54 8 truck varemodtagelse Area 52,43 52,43 9 truck kajområde Area 54,19 10 mobilkran kajområde Area 56,53 11 truck ilt og gas Area 42,55 12 slibning kajområde Area 45,88 13 svejsning, skib ved kaj Area 16,69 14 slibning, skib ved kaj Area 44,03 15 skæring, skib ved kaj Area 16,69 16 svejsning kajområde Area 19,40 COWI Side 6 SoundPLAN 7.0

106 Petersen og Sørensen SPS sandblæsning 2m Bilag 4a SrcNo Støjkilde Kildetype LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 17 skæring kajområde Area 19,40 18 maling i dok Area 10,91 19 svejsning i dok, mobil Area 18,38 20 truck i dok Area 29,99 21 spuling i dok Area 22,79 22 fejemaskine i dok Area 22,91 23 traktor med bådvogn til hal9 Line 35,89 24 traktor med bådvogn til hal8 Line 38,09 25 lastvogn varemodtagelse Line 31,13 30,17 26 lastvogn ilt og gas Line 27,76 27 lastvogn pladeværksted Line -11,67 28 afkast Point 22,54 22,54 29 motorafprøvning Point 37,56 43,59 30 hjælpemotor Point 41,78 41,78 41,78 31 mobilkran på flydedok Point 55,85 COWI Side 7 SoundPLAN 7.0

107 Petersen og Sørensen SPS sandblæsning 8m Bilag 4b SrcNo Støjkilde Kildetype LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) PKT: 1 LAeq, 8h 36,7 db(a) LAeq,1h 35,0 db(a) LAeq, 0,5h 35,0 db(a) 1 mobilkran i dok Area 22,53 2 slibning i dok Area 17,62 3 skæring i dok Area -10,76 4 luftværktøj i dok Area 16,02 5 sandblæsning 8m Point 33,55 33,55 34,80 6 kompressor Point 20,59 20,59 21,84 7 mobilkran varemodtagelse Area 18,63 27,66 8 truck varemodtagelse Area 17,69 17,69 9 truck kajområde Area 19,44 10 mobilkran kajområde Area 24,65 11 truck ilt og gas Area -0,25 12 slibning kajområde Area 10,77 13 svejsning, skib ved kaj Area -11,14 14 slibning, skib ved kaj Area 15,49 15 skæring, skib ved kaj Area -11,14 16 svejsning kajområde Area -18,40 17 skæring kajområde Area -18,40 18 maling i dok Area 1,46 19 svejsning i dok, mobil Area 11,18 20 truck i dok Area 20,40 21 spuling i dok Area 12,77 22 fejemaskine i dok Area 13,18 23 traktor med bådvogn til hal9 Line 3,50 24 traktor med bådvogn til hal8 Line -1,54 25 lastvogn varemodtagelse Line -12,88-13,85 26 lastvogn ilt og gas Line -6,39 27 lastvogn pladeværksted Line -14,39 28 afkast Point 18,96 18,96 29 motorafprøvning Point 8,94 14,96 30 hjælpemotor Point 13,64 13,64 13,64 31 mobilkran på flydedok Point 30,89 PKT: 10 LAeq, 8h 58,1 db(a) LAeq,1h 55,6 db(a) LAeq, 0,5h 44,9 db(a) 1 mobilkran i dok Area 24,98 2 slibning i dok Area 19,97 3 skæring i dok Area -21,11 4 luftværktøj i dok Area 19,88 5 sandblæsning 8m Point 42,18 42,18 43,43 6 kompressor Point 27,21 27,21 28,46 7 mobilkran varemodtagelse Area 45,16 54,19 8 truck varemodtagelse Area 47,66 47,66 9 truck kajområde Area 49,43 10 mobilkran kajområde Area 51,18 11 truck ilt og gas Area 20,49 12 slibning kajområde Area 41,53 COWI Side 1 SoundPLAN 7.0

108 Petersen og Sørensen SPS sandblæsning 8m Bilag 4b SrcNo Støjkilde Kildetype LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 13 svejsning, skib ved kaj Area -3,23 14 slibning, skib ved kaj Area 41,04 15 skæring, skib ved kaj Area -3,23 16 svejsning kajområde Area -2,97 17 skæring kajområde Area -2,97 18 maling i dok Area 5,38 19 svejsning i dok, mobil Area 13,91 20 truck i dok Area 25,62 21 spuling i dok Area 18,93 22 fejemaskine i dok Area 18,94 23 traktor med bådvogn til hal9 Line 30,98 24 traktor med bådvogn til hal8 Line 48,11 25 lastvogn varemodtagelse Line 21,15 20,18 26 lastvogn ilt og gas Line 16,87 27 lastvogn pladeværksted Line -3,52 28 afkast Point 31,12 31,12 29 motorafprøvning Point 34,79 40,81 30 hjælpemotor Point 39,10 39,10 39,10 31 mobilkran på flydedok Point 53,25 PKT: 2 LAeq, 8h 49,6 db(a) LAeq,1h 48,5 db(a) LAeq, 0,5h 46,0 db(a) 1 mobilkran i dok Area 24,21 2 slibning i dok Area 19,73 3 skæring i dok Area -7,90 4 luftværktøj i dok Area 17,57 5 sandblæsning 8m Point 44,63 44,63 45,88 6 kompressor Point 24,63 24,63 25,88 7 mobilkran varemodtagelse Area 36,10 45,14 8 truck varemodtagelse Area 37,42 37,42 9 truck kajområde Area 39,18 10 mobilkran kajområde Area 42,12 11 truck ilt og gas Area 17,42 12 slibning kajområde Area 31,76 13 svejsning, skib ved kaj Area -6,92 14 slibning, skib ved kaj Area 19,93 15 skæring, skib ved kaj Area -6,92 16 svejsning kajområde Area 5,88 17 skæring kajområde Area 5,88 18 maling i dok Area 7,11 19 svejsning i dok, mobil Area 12,92 20 truck i dok Area 24,66 21 spuling i dok Area 16,93 22 fejemaskine i dok Area 17,28 23 traktor med bådvogn til hal9 Line 22,07 24 traktor med bådvogn til hal8 Line 15,85 25 lastvogn varemodtagelse Line 17,81 16,84 26 lastvogn ilt og gas Line 5,67 COWI Side 2 SoundPLAN 7.0

109 Petersen og Sørensen SPS sandblæsning 8m Bilag 4b SrcNo Støjkilde Kildetype LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 27 lastvogn pladeværksted Line -7,76 28 afkast Point 26,18 26,18 29 motorafprøvning Point 25,29 31,31 30 hjælpemotor Point 29,90 29,90 29,90 31 mobilkran på flydedok Point 43,78 PKT: 3 LAeq, 8h 39,9 db(a) LAeq,1h 39,0 db(a) LAeq, 0,5h 31,1 db(a) 1 mobilkran i dok Area 18,63 2 slibning i dok Area 14,30 3 skæring i dok Area -13,10 4 luftværktøj i dok Area 12,41 5 sandblæsning 8m Point 28,49 28,49 29,74 6 kompressor Point 23,32 23,32 24,57 7 mobilkran varemodtagelse Area 28,54 37,57 8 truck varemodtagelse Area 27,52 27,52 9 truck kajområde Area 29,28 10 mobilkran kajområde Area 34,56 11 truck ilt og gas Area 20,89 12 slibning kajområde Area 20,78 13 svejsning, skib ved kaj Area -9,42 14 slibning, skib ved kaj Area 20,05 15 skæring, skib ved kaj Area -9,42 16 svejsning kajområde Area -5,41 17 skæring kajområde Area -5,41 18 maling i dok Area 0,50 19 svejsning i dok, mobil Area 8,00 20 truck i dok Area 19,45 21 spuling i dok Area 11,81 22 fejemaskine i dok Area 12,05 23 traktor med bådvogn til hal9 Line 9,83 24 traktor med bådvogn til hal8 Line 9,81 25 lastvogn varemodtagelse Line 4,74 3,77 26 lastvogn ilt og gas Line 4,08 27 lastvogn pladeværksted Line 17,92 28 afkast Point 27,56 27,56 29 motorafprøvning Point 12,54 18,56 30 hjælpemotor Point 17,87 17,87 17,87 31 mobilkran på flydedok Point 34,22 PKT: 5 LAeq, 8h 36,3 db(a) LAeq,1h 35,4 db(a) LAeq, 0,5h 28,4 db(a) 1 mobilkran i dok Area 18,64 2 slibning i dok Area 15,76 3 skæring i dok Area -13,16 4 luftværktøj i dok Area 12,96 5 sandblæsning 8m Point 26,87 26,87 28,12 6 kompressor Point 14,69 14,69 15,94 7 mobilkran varemodtagelse Area 23,72 32,75 COWI Side 3 SoundPLAN 7.0

110 Petersen og Sørensen SPS sandblæsning 8m Bilag 4b SrcNo Støjkilde Kildetype LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 8 truck varemodtagelse Area 22,79 22,79 9 truck kajområde Area 24,55 10 mobilkran kajområde Area 29,74 11 truck ilt og gas Area 16,96 12 slibning kajområde Area 15,31 13 svejsning, skib ved kaj Area -13,92 14 slibning, skib ved kaj Area 12,79 15 skæring, skib ved kaj Area -13,92 16 svejsning kajområde Area -11,91 17 skæring kajområde Area -11,91 18 maling i dok Area 1,71 19 svejsning i dok, mobil Area 7,36 20 truck i dok Area 20,01 21 spuling i dok Area 13,53 22 fejemaskine i dok Area 13,75 23 traktor med bådvogn til hal9 Line 5,71 24 traktor med bådvogn til hal8 Line 11,16 25 lastvogn varemodtagelse Line 2,67 1,70 26 lastvogn ilt og gas Line -2,03 27 lastvogn pladeværksted Line 18,90 28 afkast Point 29,28 29,28 29 motorafprøvning Point 5,73 11,75 30 hjælpemotor Point 10,26 10,26 10,26 31 mobilkran på flydedok Point 29,00 PKT: 6 LAeq, 8h 45,2 db(a) LAeq,1h 43,2 db(a) LAeq, 0,5h 40,6 db(a) 1 mobilkran i dok Area 32,61 2 slibning i dok Area 27,22 3 skæring i dok Area 0,55 4 luftværktøj i dok Area 26,33 5 sandblæsning 8m Point 39,21 39,21 40,46 6 kompressor Point 21,91 21,91 23,16 7 mobilkran varemodtagelse Area 31,07 40,10 8 truck varemodtagelse Area 32,24 32,24 9 truck kajområde Area 34,00 10 mobilkran kajområde Area 37,09 11 truck ilt og gas Area 26,58 12 slibning kajområde Area 26,19 13 svejsning, skib ved kaj Area -1,24 14 slibning, skib ved kaj Area 23,68 15 skæring, skib ved kaj Area -1,24 16 svejsning kajområde Area -6,87 17 skæring kajområde Area -6,87 18 maling i dok Area 14,56 19 svejsning i dok, mobil Area 21,05 20 truck i dok Area 33,76 21 spuling i dok Area 27,40 COWI Side 4 SoundPLAN 7.0

111 Petersen og Sørensen SPS sandblæsning 8m Bilag 4b SrcNo Støjkilde Kildetype LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 22 fejemaskine i dok Area 27,34 23 traktor med bådvogn til hal9 Line 14,94 24 traktor med bådvogn til hal8 Line -0,06 25 lastvogn varemodtagelse Line 3,25 2,28 26 lastvogn ilt og gas Line 8,05 27 lastvogn pladeværksted Line 11,55 28 afkast Point 17,74 17,74 29 motorafprøvning Point 17,77 23,79 30 hjælpemotor Point 21,87 21,87 21,87 31 mobilkran på flydedok Point 38,16 PKT: 7 LAeq, 8h 35,9 db(a) LAeq,1h 32,2 db(a) LAeq, 0,5h 31,1 db(a) 1 mobilkran i dok Area 21,80 2 slibning i dok Area 16,11 3 skæring i dok Area -17,97 4 luftværktøj i dok Area 15,95 5 sandblæsning 8m Point 27,21 27,21 28,46 6 kompressor Point 26,28 26,28 27,53 7 mobilkran varemodtagelse Area 18,74 27,77 8 truck varemodtagelse Area 16,64 16,64 9 truck kajområde Area 18,40 10 mobilkran kajområde Area 24,76 11 truck ilt og gas Area 20,27 12 slibning kajområde Area 9,56 13 svejsning, skib ved kaj Area -19,93 14 slibning, skib ved kaj Area 6,08 15 skæring, skib ved kaj Area -19,93 16 svejsning kajområde Area -17,41 17 skæring kajområde Area -17,41 18 maling i dok Area 4,43 19 svejsning i dok, mobil Area 10,57 20 truck i dok Area 22,81 21 spuling i dok Area 15,84 22 fejemaskine i dok Area 16,30 23 traktor med bådvogn til hal9 Line 8,68 24 traktor med bådvogn til hal8 Line 9,76 25 lastvogn varemodtagelse Line -4,24-5,21 26 lastvogn ilt og gas Line -2,33 27 lastvogn pladeværksted Line 2,07 28 afkast Point 16,07 16,07 29 motorafprøvning Point 7,84 13,86 30 hjælpemotor Point 12,43 12,43 12,43 31 mobilkran på flydedok Point 32,40 PKT: 8 LAeq, 8h 46,2 db(a) LAeq,1h 43,3 db(a) LAeq, 0,5h 43,8 db(a) 1 mobilkran i dok Area 28,46 2 slibning i dok Area 23,22 COWI Side 5 SoundPLAN 7.0

112 Petersen og Sørensen SPS sandblæsning 8m Bilag 4b SrcNo Støjkilde Kildetype LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 3 skæring i dok Area -1,93 4 luftværktøj i dok Area 22,61 5 sandblæsning 8m Point 41,16 41,16 42,41 6 kompressor Point 36,96 36,96 38,21 7 mobilkran varemodtagelse Area 25,22 34,25 8 truck varemodtagelse Area 23,48 23,48 9 truck kajområde Area 25,25 10 mobilkran kajområde Area 31,24 11 truck ilt og gas Area 30,81 12 slibning kajområde Area 16,91 13 svejsning, skib ved kaj Area -12,00 14 slibning, skib ved kaj Area 14,33 15 skæring, skib ved kaj Area -12,00 16 svejsning kajområde Area -9,70 17 skæring kajområde Area -9,70 18 maling i dok Area 11,97 19 svejsning i dok, mobil Area 18,10 20 truck i dok Area 29,76 21 spuling i dok Area 23,16 22 fejemaskine i dok Area 24,73 23 traktor med bådvogn til hal9 Line 18,14 24 traktor med bådvogn til hal8 Line 12,62 25 lastvogn varemodtagelse Line 3,49 2,52 26 lastvogn ilt og gas Line 8,52 27 lastvogn pladeværksted Line -5,80 28 afkast Point 24,36 24,36 29 motorafprøvning Point 15,53 21,55 30 hjælpemotor Point 20,28 20,28 20,28 31 mobilkran på flydedok Point 42,34 PKT: 9 LAeq, 8h 62,1 db(a) LAeq,1h 60,9 db(a) LAeq, 0,5h 52,7 db(a) 1 mobilkran i dok Area 29,34 2 slibning i dok Area 24,41 3 skæring i dok Area -5,04 4 luftværktøj i dok Area 24,31 5 sandblæsning 8m Point 44,67 44,67 45,92 6 kompressor Point 49,91 49,91 51,16 7 mobilkran varemodtagelse Area 50,51 59,54 8 truck varemodtagelse Area 52,43 52,43 9 truck kajområde Area 54,19 10 mobilkran kajområde Area 56,53 11 truck ilt og gas Area 42,55 12 slibning kajområde Area 45,88 13 svejsning, skib ved kaj Area 16,69 14 slibning, skib ved kaj Area 44,03 15 skæring, skib ved kaj Area 16,69 16 svejsning kajområde Area 19,40 COWI Side 6 SoundPLAN 7.0

113 Petersen og Sørensen SPS sandblæsning 8m Bilag 4b SrcNo Støjkilde Kildetype LAeq, 8h db(a) LAeq,1h db(a) LAeq, 0,5h db(a) 17 skæring kajområde Area 19,40 18 maling i dok Area 10,91 19 svejsning i dok, mobil Area 18,38 20 truck i dok Area 29,99 21 spuling i dok Area 22,79 22 fejemaskine i dok Area 22,91 23 traktor med bådvogn til hal9 Line 35,89 24 traktor med bådvogn til hal8 Line 38,09 25 lastvogn varemodtagelse Line 31,13 30,17 26 lastvogn ilt og gas Line 27,76 27 lastvogn pladeværksted Line -11,67 28 afkast Point 22,54 22,54 29 motorafprøvning Point 37,56 43,59 30 hjælpemotor Point 41,78 41,78 41,78 31 mobilkran på flydedok Point 55,85 COWI Side 7 SoundPLAN 7.0

114 Klient: Petersen & Sørensen Nordre Kajgade Svendborg Projekt: Svendborg Havn, Frederiksø Støjredegørelse Støjudbredelse fra: Sandblæsning i flydedok Modelgrundlag: Jvf. notat. Kildeomfang: Jvf. notat. Scenarie: 2 m over bund af dok, dagperiode Målforhold 1 : m LAeq [db(a)] - 1,5 m.o.t. <= < <= < <= < <= < <= < <= < Signaturer Grundkort Højdekurve Bygning Støjskærm Beregningspunkt Kilde, punkt Kilde, linie Kilde, areal Dok. nr. Dato Udført af Kontr. Godk. : 5a (2m, dag) : : LFL : :

115 Klient: Petersen & Sørensen Nordre Kajgade Svendborg Projekt: Svendborg Havn, Frederiksø Støjredegørelse Støjudbredelse fra: Sandblæsning i flydedok Modelgrundlag: Jvf. notat. Kildeomfang: Jvf. notat. Scenarie: 2 m over bund af dok, natperiode Målforhold 1 : m LAeq [db(a)] - 1,5 m.o.t. <= < <= < <= < <= < <= < <= < Signaturer Grundkort Højdekurve Bygning Støjskærm Beregningspunkt Kilde, punkt Kilde, linie Kilde, areal Dok. nr. Dato Udført af Kontr. Godk. : 5b (2m, nat) : : LFL : :

116 Klient: Petersen & Sørensen Nordre Kajgade Svendborg Projekt: Svendborg Havn, Frederiksø Støjredegørelse Støjudbredelse fra: Sandblæsning i flydedok Modelgrundlag: Jvf. notat. Kildeomfang: Jvf. notat. Scenarie: 8 m over bund af dok, ved dokkant, dagperiode Målforhold 1 : m LAeq [db(a)] - 1,5 m.o.t. <= < <= < <= < <= < <= < <= < Signaturer Grundkort Højdekurve Bygning Støjskærm Beregningspunkt Kilde, punkt Kilde, linie Kilde, areal Dok. nr. Dato Udført af Kontr. Godk. : 5c (8m, dag) : : LFL : :

117 Klient: Petersen & Sørensen Nordre Kajgade Svendborg Projekt: Svendborg Havn, Frederiksø Støjredegørelse Støjudbredelse fra: Sandblæsning i flydedok Modelgrundlag: Jvf. notat. Kildeomfang: Jvf. notat. Scenarie: 8 m over bund af dok, ved dokkant, natperiode Målforhold 1 : m LAeq [db(a)] - 1,5 m.o.t. <= < <= < <= < <= < <= < <= < Signaturer Grundkort Højdekurve Bygning Støjskærm Beregningspunkt Kilde, punkt Kilde, linie Kilde, areal Dok. nr. Dato Udført af Kontr. Godk. : 5d (8m, nat) : : LFL : :

118 Bilag: Bilag 1, Indberetning industri 2010.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 98614/11

119 Åben i Word Tilsyn med virksomheder eksklusive landbrug og pelsdyrfarme i 2010, Del 1/3 Kommunenavn Svendborg kommune Indledning (max 1500 tegn) Svendborg Kommune har nået minimumsfrekvenserne for tilsyn. (ad. 1.1) Godkendelser af listevirksomheder i-mærkede listevirksomheder, ekskl. landbrug Bemærkninger (max tegn) Øvrige listevirksomheder, ekskl. landbrug Bemærkninger (max tegn) Antal godkendelser i 2010 Antal godkendte virksomheder i alt Antal bestående virksomheder Opkrævet fra før brugerbetaling uden samlet godkendelse Udgift til fremmede tjenesteydelser, kr Den ene virksomhed Klintholm I/S er miljøstyrelsen tilsynsmyndighed på Ingen bemærkninger Ferskvandsdambrug Bemærkninger (max tegn) Ingen bemærkninger (ad. 1.2.) Tilsyn og opfølgende arbejde, herunder vejledning a.1) i-mrk. listevirksomheder, ekskl. landbrug Bemærkninger (max tegn) a.2) Øvrige listevirksomheder Bemærkninger (max tegn) b) Virksomheder på Bilag 1 til brugerbetalingbek. Bemærkninger (max tegn) Antal virksomhede r Antal besøgte virksomhede r Antal tilsynsbesø g Antal samlede tilsyn i indeværend e år Antal virksomhede r som har modtaget samlet tilsyn i perioderne og Opkræve t bruger betaling, kr. Udgift til fremmede tjenesteydelse r, kr Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger c1)

120 Autoværksteder omfattet af branchebek. Bemærkninger (max tegn) c2) Renserier omfattet af bek. nr. 532 af Bemærkninger (max tegn) d) Ferskvandsdambru g Bemærkninger (max tegn) Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger e) Vindmøller Bemærkninger (max tegn) f) Andre virksomheder og anlæg ( 42- virksomheder ) Bemærkninger (max tegn) Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger Tilsyn med virksomheder eksklusive landbrug og pelsdyrfarme i 2010, Del 2/3 2. Reaktioner i 2010 Håndhævelse Afgørelser i-mrk. listevirksomheder Øvrige listevirksomheder Virksomheder på Bilag 1 til brugerbetalingsbek. Henstillinger Indskærpelser Politianmeldelser Påbud efter MBL. 41 b * Øvrige påbud Forbud Autoværksteder Renserier Ferskvandsdambrug Vindmøller Andre virksomheder og anlæg ( 42) Bemærkninger (max tegn) Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger 3. Afsluttende/sammenfattende bemærkninger (max 1500 tegn) Ingen bemærkninger Kommunens kontaktperson og telefonnummer vedr. skemaet Trine Thorup

121 til kontaktpersonen Tilsyn med virksomheder eksklusive landbrug og pelsdyrfarme i 2010, Del 3/3 IPPC listetype Antal virksomheder Antal godkendte virksomheder Antal Antal virksomheder, hvor IPPC godkendelsen er blevet revurderet virksomheder hvor IPPC godkendelsen er blevet ajourført med ændret vilkår A A Sum B B Sum C Sum D D Sum E E E E E E E Sum F F F F Sum G Sum J Sum K

122 K K K Sum Bemærkninger Ingen bemærkninger

123 Bilag: Bilag 2.Tilsyn med landbrug og pelsdyrfarme i Svendborg Kommune i 2010 Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 98560/11

124 Tilsyn med landbrug og pelsdyrfarme i 2010, side 1/3 Kommunenavn Svendborg Indledning (evt.) Svendborg Kommune har også udført arbejde mht. godkendelser/tilladelser og tilsyn for Langeland Kommune og Ærø Kommune. De ressourcer Svendborg Kommune, har brugt i 2010 på Langeland og Ærø Kommune er videresendt til de respektive kommuner, der selv laver indberetningen. 1.1 Godkendelser af husdyr/landbrug. Antal godkendelser i tilsynsåret Antal godkendte virksomheder i alt ultimo 2010 Antal afslag i tilsynsåret Opkrævet brugerbetaling Udgift til andre fremmede tjenesteydelser, kr. IPPC-brug Godkendelse efter 33 i Miljøbeskyttelsesloven. "Lokaliseringsgodkendelse" efter 4 i gammel Husdyrgødningsbekendtg. Efter lovens* Tillæg efter lovens* Efter lovens* Tillæg efter lovens* Efter lovens* Efter lovens* Anmeldelse efter lovens 17/efter godkendelsesbekendtgørelsens 15, arealforhold Anmeldelse efter lovens 17/ efter godkendelsesbekendtgørelsens 19 tilladelser til bygninger mm Bemærkninger Ud over de godkendelser, som er givet i 2010 er der arbejdet på en række andre 10, 11 og 12 sager.

125 Disse er endnu ikke blevet meddelt. 1.2 Tilsyn og opfølgende arbejde, herunder vejledning * Med tilsynsperioden menes den opgørelsesperiode, som er udmeldt d. 29. juni 2007 dvs for husdyrbrug over 75 DE samt 12 brug, for pelsdyrfarme fra 3 til og med 75 DE er perioden og for øvrige husdyrbrug over 3 DE samt 16 er perioden Antal virksomheder i alt per 31/12 før tilsynsåret Antal tilsynsbesøg i tilsynsåret Antal besøgte virksomheder i tilsynsåret Antal samlede tilsyn i tilsynsåret Antal virksomheder der har modtaget samlet tilsyn i tilsynsperioden * Antal revurderinger i tilsynsåret Opkrævet brugerbetaling, kr. Udgift til fremmede tjenesteydelser, kr. IPPC-brug a.1) husdyrbrug over grænserne i 12. a.2) Husdyrbrug over 75 DE, men under grænserne i 12. a.3) Virksomheder, omfattet af bekendtgørelse om pelsdyrfarme fra 3 til og med 75 DE a.4) øvrige husdyrbrug med over 3 DE a.5) Landbrug godkendt efter lovens 16 a.6) øvrige landbrug Bemærkninger De 6 16 brug er ikke besøgt fordi de er så nye, at ejendommene ikke har modtaget gødning i et helt gødningsår.

126 Tilsyn med landbrug og pelsdyrfarme i 2010, side 2/3 2. Reaktioner i tilsynsåret Håndhævelse Afgørelser Henstillinger Indskærpelser Politianmeldelser Påbud efter MBL. 41 b * Øvrige påbud IPPC-brug Godkendt efter 33 i Miljøbeskyttelsesloven. Øvrige husdyrbrug over grænserne i 12. Husdyrbrug over 75 DE op til grænserne i 12. Virksomheder, omfattet af bekendtgørelse om pelsdyrfarme fra 3 til og med 75 DE Forbud Øvrige husdyrbrug med over 3 DE Landbrug godkendt efter lovens Øvrige landbrug Bemærkninger I forhold til antallet af tilsyn er antallet af reaktioner steget fra 0,7 i 2009 til 1,3 reaktioner pr. tilsyn i Påbuddene blev meddelt til forebyggelse af forurening fra hhv. pumpning af gylle til gylleudlægger og fra mælkerum. 2.1 Antal ejendomme, hvor der har været reaktion på følgende miljøforhold i tilsynsåret Antal dyr på bedriften Miljøforhold, der behandles i håndhævelserne og afgørelserne incl. vilkår herom i en miljøgodkendelse/tilladelse Antal brug med det pågældende miljøforhold IPPCbrug Øvrige husdyrbrug over grænserne i 12. Husdyrbrug over 75 DE op til grænserne i 12. Virksomheder, omfattet af bekendtgørelse om pelsdyrfarme, men som ikke er over 75 DE Øvrige husdyrbrug med over 3 DE og landbrug godkendt efter lovens

127 Øvrige forhold vedr. anlægsdelen Markstakke Øvrige forhold vedr. arealdelen Evt. afsluttende/sammenfattende bemærkninger Forhold vedr. gyllebeholdere (beholderkontrol, dykkede indløb mv.) var dominerende blandt øvrige forhold. 2 alvorlige gylleuheld, der førte til politianmeldelser, satte også deres præg på Kommunens kontaktperson og telefonnummer vedr. skemaet Godkendelser: Karen Frænde Jensen tlf Tilsyn: Arne Bruun tlf: til kontaktpersonen karen.fraende.jensen@svendborg.dk og arne.bruun@svendborg.dk Tilsyn med landbrug og pelsdyrfarme i 2010, side 3/3 IPPC listetype Antal virksomheder Antal godkendte virksomheder Antal virksomheder, hvor IPPC godkendelsen er blevet revurderet Antal virksomheder hvor IPPC godkendelsen er blevet ajourført med ændret vilkår 12 svinebrug fjerkræbrug Bemærkninger Der er ét brug, der stadig har en gældende IPPC godkendelse

128 Bilag: Ledelsesevaluering Referat med analyserapport Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

129 Kvalitetsstyringshåndbog for Natur og Miljøområdet Titel Nr. Udgave dato Skabelon til analyserapport til T-3 ledelsens evaluering af kvalitetsstyringssystemet og forebyggende handlinger til sikring af systemets funktion T-3-D-1 v Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato Birgitte Varming Jacob Haass Svendsen Gældende T-3-1 v Til ledelsen af kvalitetsstyringssystemet for natur og miljøområdet. 20. april 2011 REFERAT Analyserapport for kvalitetsstyringssystemet på natur og miljøområdet til Ledelsesevalueringsmøde den 22. marts 2011 kl Deltagere: Kjeld Bussborg Johansen, Peter Østergård, Lone Himmelstrup Birgitte Varming, Jacob H. Svendsen ref. Afbud: Finn Kallehauge, Marianne Wedderkop, Henning Vigsø Godkendelse af dagsorden Sagsfremstilling Dagsorden Indstilling Til godkendelse Bilag - Beslutning Godkendt Tidsperiode 4. oktober marts 2011 Indstilling Til orientering Beslutning Taget til efterretning Opfølgning på referat fra sidste møde Sagsfremstilling Sidste evalueringsmøde blev afholdt 4. oktober Referatet udsendt til mødedeltagere udløste ingen kommentarer. Der var følgende opsamlingspunkter fra referatet, som ikke behandles uddybende i de øvrige punkter: I forhold til NIS skulle der ske en teknisk afklaring med sekretariatet omkring eventuelle konverteringsproblemer med ny Office Der er tilsyneladende ingen tekniske problemer i det, men da Svendborg Kommune har hele kontrakten med NIS til genforhandling, vil tilkøbsmodulet først implementeres efter denne stillingtagen.

130 De systemansvarlige skulle igangsætte en undersøgelse af forskellige CMS systemer, der kunne håndtere KSsystemet på en lidt mere elegant og smidig måde end hidtil. Der har desværre ikke været ressourcer til at igangsætte undersøgelsen endnu. Indstilling Referat tages til efterretning og der drøftes ny tidsplan for implementering Bilag Referat af 4. oktober Beslutning De systemansvarlige afventer sekretariatets udmelding om IT program til Lov-opdatering inden tilkøbsmodul implementeres, da det vil lægge beslag på store ressourcer. Forventes afklaret med udgangen af april I forhold til et CMS-system til elektronisk håndtering af kvalitetsstyringssystemet blev det besluttet, at de systemansvarlige udarbejder et oplæg med priser på forskellige løsninger til næste ledelsesevaluering oktober Der inddrages erfaringer fra øvrige fynske kommuner (ERFA-gruppe) Analyse af resultater for interne og eksterne audits: Sagsfremstilling Der er i perioden gennemført intern audit af KSsystemet. I uge 9-10 er gennemført intern audit af de tværgående procedurer samt en del af fagprocedurerne (som fastsat i auditplan) Den valgte metode med direkte indtastning i skema på bærbar PC gav en god systematisk og hurtig dækning af områderne. Auditorer blev positivt modtaget og der var en konstruktiv dialog. Audit bekræftede at KS-systemet er solidt funderet og anvendes i det daglige. Især er det nyttigt i forhold til oplæring og reminder overfor arbejdsgange, der kun sjældent er i brug. Der blev opdaget to store afvigelser i procedurer der varetages af team byggesag. Hele teamet er sent kommet med i KS-systemet, og de systemansvarlige har ikke været tilstrækkelig opmærksomme på at den generelle introduktion om KS har manglet lidt overfor nye områder der inddrages. Indstilling Intern Auditrapport tages til efterretning, og de fundne afvigelser og forbedringsforslag bringes videre i systemet med de rejste afvigerapporter. Der sættes en frist til 1. maj 2011 for at afslutte de 2 større afvigelser. Bilag Intern Auditrapport Side 2 af 7

131 Beslutning Auditplan med mål for, hvornår enkelte procedurer auditeres. Intern Auditrapport tages til efterretning. For at kunne afslutte de store afvigelser inden 1. maj 2011 indkaldes i april 2011 til møde mellem team byggesag og de systemansvarlige med følgende dagsorden: Introduktion til systemet og portalens opbygning Implementering i teamets rutiner Kompetenceskema Aktuelle procedurer Analyse af resultater for brugertilfredshedsundersøgelser: Sagsfremstilling I forhold til brugertilfredshedsundersøgelser er der opstillet mål for, hvilke undersøgelser der skulle gennemføres for Der er gennemført undersøgelser på husdyrbrug, vandløb og samarbejdet med Ærø/Langeland. Husdyrbrugssager er afrapporteret til UMT november Det blev besluttet at der ikke mere laves årlige undersøgelser indenfor dette område. Vandløb (vandløbsvedligeholdelse) er lige udarbejdet og forelægges UMT i april. Samarbejdet med Ærø/Langeland evalueres løbende i forbindelse med de afholdte møder om forpligtende samarbejde. Tilfredshed eller mangel på samme fremgår af mødereferater. Der er ikke udarbejdet selvstændig analyserapport. Det er den samlede vurdering at undersøgelserne giver en meget lav svarprocent, og at de ikke bringer megen ny værdi i form af at pege på optimeringer af sagsgange. Her giver de internt igangsatte processer om forbedret sagsflow langt flere resultater. Der er ikke endnu i Natur og Vand afsat ressourcer til evaluering af (udvalgte) miljøindikatorer. I team miljø er der ikke blevet gennemført undersøgelser af industri-godkendelser og spildevandstilladelser. Det har ikke været muligt at afse ressourcer hertil, og der har desuden været så få afgjorte sager, at der statistisk set ikke ville kunne siges noget særligt præcist herom. Der vil i forbindelse med opfølgning på den rejste afvigerapport tages stilling til, hvorledes en undersøgelse kan tilrettelægges, så den bidrager med mest mulig Side 3 af 7

132 Indstilling værdi for det fremtidige arbejde. Der kan med rette rejses tvivl om den måde brugertilfredshedsundersøgelser hidtil har været tilrettelagt bringer værdi til organisationens arbejde. Erfaringerne fra et område med stor fokus (husdyrbrugssager) har vist at svarprocenten er faldet drastisk, og at der kommer meget lidt konstruktiv respons på hvorledes arbejdsgange kan forbedres. Det indstilles derfor til politisk behandling i udvalget at langt færre områder udpeges til specifikt at skulle afrapportere disse undersøgelser (Spørgeskema). Der bør i højere grad kigges på, om andre metoder vil kunne afdække problemer og optimere arbejdsgange, så det påtænkte kvalitetsløft opnås. Bilag Referat UMT møde /21085 Notat Natur og Vand /1290 Beslutning Det er ikke mængden af brugertilfredshedsundersøgelser der gør det, men mere at det gøres systematisk. Specielt for spørgeskemaundersøgelser er det vigtigt at fokusere på nogle volumenområder, så der kommer en vis statistisk sikkerhed i resultaterne. Det vurderes, at undersøgelserne ikke selvstændigt set bibringer organisationen tilstrækkelig værdi set i forhold til de ressourcer, de kræver. I forhold til miljøindikatorer er området styret af statens målsætninger og udpegninger, så en selvstændig undersøgelse for Svendborg Kommune vil være meget vanskelig. Der kører sideløbende andre optimeringsforløb, der også har kunden i centrum og som stiller skarpt på at forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen. Derfor indstilles det til UMT at der for 2011 kun udpeges et enkelt område, hvor man ved brugertilfredshedsundersøgelse tager temperaturen på systemet. For 2011 foreslås industritilsyn, hvor der bør være tilstrækkelig volumen til en undersøgelse (fremlægges 2012). Status for korrigerende og forebyggende handlinger samt orientering af væsentlige forhold Sagsfremstilling Der er allerede i 2011 skrevet 33 afvigerapporter heraf langt hovedparten under intern audit. De fleste har karakter af mindre afvigelser eller forbedringsforslag som angiver mulige forbedringer af systemet (eller arbejdsgange). Der har i perioden ikke kunnet afses tilstrækkelige ressourcer til intern opfølgning, hvilket bliver lidt en bremse på systemet. De tidsfrister den enkelte Side 4 af 7

133 medarbejder angiver til opfølgning på afvigelserne vurderes oftest for optimistisk. Indstilling Bilag Beslutning Det indstilles, at der tages en drøftelse af, hvorledes det fremover sikres, at der er tilstrækkelige ressourcer til den løbende opfølgning. Oversigt over afvigerapporter Omdeles tirsdag. Der må af de systemansvarlige afsættes fast tid til opgaverne, og der må sikres arbejdsro til opgaven. Da det er vigtigt for en fortsat fokus på KS-systemet at afvigesystemet er opdateret og løbende føres ajour, skal dette have den nødvendige opmærksomhed. Det skal gøres indenfor de rammer der tidsmæssigt er afsat. Det vurderes fortsat at systemet har den rette fokus på først at få rettet de væsentlige fejl, og i anden ombæring fokusere på fortsatte forbedringer. Status for kvalitetsstyringssystemets funktion i forhold til Kvalitetsloven og fastsatte kvalitetsmål Sagsfremstilling a) procedurer b) målopfyldelse, fx tidsfrister c) ressourcer d) andet a) Der er efterhånden et meget stort detaljeringsniveau i de mange procedurer i systemet. Der ligger fortsat en opgave i at vedligeholde dem for at svare til gældende praksis, og der er - specielt i forhold til procedurer der kræver flere teams medvirken - et behov for at opdatere, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af arbejdet. b) + c) De overordnede kvalitetsmål sikres af systemet, og med en øget detaljering af hvilke sagstyper, der ikke kan behandles efter standardmodellen 3-6-6, er der kommet mere klarhed over det ønskede sagsflow. Der er forsat enkeltområder som er bagud i forhold til vedtagne planer, som styres med afvigerapporter og handleplaner. Der kan tydeligt ses områder som rammes hårdt af de vedtagne besparelser. Også af de kvartalsvise statusrapporter, som udarbejdes for hele Miljø og Teknik viser at der er problemer med at kunne følge med. Disse statusrapporter løftes op til Direktion og Udvalget for Miljø og Teknik og dermed bliver det et bedre værktøj til synliggørelse af evt. ressourceproblemer. Side 5 af 7

134 d) Indstilling Bilag Beslutning Der drøftes muligheder for at få opgavemængde og ressourcer til at stemme overens. Det bør fremadrettet vurderes om målsætningerne på enkeltområder er sat for højt i forhold til lovens rammer. Det giver foreløbig god værdi at bibeholde et højt niveau, og det vurderes at det høje detaljeringsniveau netop sikrer en høj faglig kvalitet. Der er i indstillingen til de nye kvalitetsmålsætninger sket en reduktion af de områder, der ikke direkte skaber værdi i organisationen. Væsentlige ændringer, der påvirker KS-systemet Sagsfremstilling Indstilling Bilag Beslutning Forslag til forbedringer af kvalitetsstyringssystemet Sagsfremstilling Indstilling Bilag Beslutning Der har ikke været nye organisatoriske ændringer som medfører at systemet skal bygges om. Tages til efterretning Taget til efterretning med bemærkning om at de løbende organisationsændringer som planlagt i budget og teamstafet fortsat vil kunne påvirke placering af enkeltopgaver og KS-systemet derfor løbende må opdateres. Alt i alt vurderes KS-systemet at være veludbygget og solidt. Der vil derfor mere være tale om kosmetiske forbedringer. Der er fortsat brug for et mere smidigt værktøj til håndtering af procedureopdatering og afvigerapporter Det indstilles at der afsættes ressourcer til at få afdækket de økonomiske og tekniske muligheder for et samlet CMS system De systemansvarlige udarbejder et oplæg med priser på forskellige IT-løsninger for styring af KS-systemet til næste ledelsesevaluering oktober De igangsatte optimeringsforløb (KL proces optimering og team-stafet) vil fortsættes for at afdække potentialer og skabe forenklede procesgange. Herved effektiviseres den samlede sagsbehandling uden at gå på kompromis med fagligheden. Supplerende bemærkninger Sagsfremstilling Indstilling Bilag Side 6 af 7

135 Beslutning Ledelsens evaluering konklusion Sagsfremstilling Indstilling Bilag Beslutning Der er fortsat en stor udfordring i at få systemet til at generere værdi for det daglige arbejde. Systemet har vist dets værdi ved fortsat at kunne påvise forbedringspotentialer, men kunsten går på at kunne afse ressourcer til at omsætte dem til reelle forbedringer i forhold til sagsbehandlingen. At analyserapporten tages til efterretning med de vedtagne beslutninger Analyserapporten tages til efterretning, og det bemærkes, at der løbende gennemføres optimeringsforløb for konkrete sagsområder med henblik på at optimere procedurer og effektivisere tidsforbrug til sagsbehandling. En fortsat udvikling forudsætter, at der tænkes i innovative tankegange (så der foregår en strategisk samkøring i organisationen) Evt. Emner Kommentarer Jacob Haass Svendsen systemansvarlig Birgitte Varming systemansvarlig Side 7 af 7

136 Bilag: kvalittsstyringssystemet målopfyldelsen for 2010.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

137 Kvalitetshåndbog for Natur- og Miljøområdet Titel Nr. Udgave dato Oversigt over politikker, mål og midler O-1 D-2 v Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato Jacob Haass Birgitte Varming Gældende O-1 D Svendsen Vurdering af kvalitetsstyringssystemets målopfyldelse for 2010 BV/JHS, den , acadresag nr Bilag 2 til O-1 Svendborg Kommunes overordnende kvalitetspolitik og mål for natur- og miljøområdet. Mål markeret med *) er faste mål. De øvrige mål kan varieres efter behov. Målopfyldelsen gennemgås i forbindelse med den årlige ledelsesevaluering og forelægges politisk derefter. 24 timers servicemål er vedtaget af udvalget for Miljø og Teknik på mødet den Mål for landbrugstilsyn er fastsat af Staten. Justering af handlinger er besluttet af afdelingschefer eller på seneste ledelsesmødemøde. Politik Mål Handling Målopfyldelse og vurdering af niveau med farve Naturen og miljøet Vi sikrer natur- og Vi følger gældende lovgivning Vedligeholder løbende Procedurer vedligeholdes miljøværdier på et kvalitetsstyringssystemets løbende, ved intern og bæredygtigt grundlag procedurer. ekstern audit vurderes på i respekt for menneskets procedurernes udvikling og livsvilkår og ajourføring i forhold til den bevarelse af dyre- og daglige drift. Kan optimeres. plantelivet. Forslag til mål for Fastholdes Vi udfører tilsyn med en tilsyns-frekvens, svarer til lovgivningens minimumskrav og de aftaler indgået mellem KL og Staten At nå de fastsatte minimumskrav til tilsynsfrekvenser på industrivirksomheder og landbrugsvirksomheder: Listevirksomheder 33% pr. år. Øvrige virksomheder 25% pr. år. Ved den årlige afrapportering til Miljøstyrelsen pr. 31. marts evalueres på målopfyldelsen for industri og landbrugsvirksomheder. Derudover vurderes målopfyldelsen ved ledelsesevaluering. I 2010 nåede vi de fastsatte minimumskrav både på industri- og landbrugstilsyn For Industritilsyn opfyldtes krav til minimumstilsyn. For landbrugstilsyn nåedes også alle minimumskrav. Vi er med mht. det overordnede Fastholdes Rev. BV Side 1 af 9

138 Kvalitetshåndbog for Natur- og Miljøområdet Titel Nr. Udgave dato Oversigt over politikker, mål og midler O-1 D-2 v Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato Jacob Haass Birgitte Varming Gældende O-1 D Svendsen For landbrugstilsyn skal alle ejendomme med husdyrhold være besøgt gennem en periode på 3 år og mindre dyrehold en gang hvert 6. år. Det svarer til ca.: *IPPC landbrug 1/3 del /år. *>75 DE - 1/3 del/år *< 75 DE - 1/6 del/år * KO-tilsyn 14 ejd. mål om at besøge alle ejendomme indenfor henh. 3 og 6 år. KO tilsyn her blev det af Staten udpegede antal også tilset. Rev. BV Side 2 af 9

139 Kvalitetshåndbog for Natur- og Miljøområdet Titel Nr. Udgave dato Oversigt over politikker, mål og midler O-1 D-2 v Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato Jacob Haass Birgitte Varming Gældende O-1 D Svendsen Politik Mål Handling Målopfyldelse og vurdering af niveau med farve Vi sikrer mest miljø for pengene Der udvælges årligt fagprocedurer, med henblik på en nærmere gennemgang med henblik på forenkling. I 2010 igangsættes/ fortsættes procesoptimering på 3 sagstyper, 1 procedure fra hvert team i Natur og Vand. Procedurerne gennemgås af medarbejdere fra relevant team med mulighed for deltagelse af ikke-fagkendte kollegaer. I 2010 fortsattes procedureudviklingen med bistand fra KL på 2 procedurer for husdyrtilladelser 11 og 12 I Vandteam er 2 procedurer for udsendelse af varsler og påbud samt tilladelse til minirenseanlæg er gennemgået og justeret. Forslag til mål for I Team Miljø opstartes gennemgang af procedurer via Team Stafet i afdelingen. I de øvrige team fortsættes med gennemgang af udvalgte procedurer efter KLmetoden. Derudover er i 1. kvartal 2011 opstartet en gennemgang af en procedure om 8 tilladelser. I Naturteam er i 1. kvartal 2011 opstartet en gennemgang af procedure med bistand fra KL. Vurdering af målsætningen: Målet er tilnærmelsesvis overholdt. Rev. BV Side 3 af 9

140 Kvalitetshåndbog for Natur- og Miljøområdet Titel Nr. Udgave dato Oversigt over politikker, mål og midler O-1 D-2 v Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato Jacob Haass Birgitte Varming Gældende O-1 D Svendsen Politik Mål Handling Målopfyldelse og vurdering af niveau med farve Brugerne (dvs. borgere og virksomheder) Vi sikrer, at brugerne 1. *) Der er generelle 1. Fremgår af 1. Der er ikke vurderet ved en god dialog servicemål på 24 timers notater/breve i nærmere på 24 timers oplever sig som service vedtaget på UMT Acadre/GeoEnviron. servicen. værende i centrum, møde og justeret samtidig med at love, på møde for en bekendtgørelser, række opgaver under Natur regler om og Miljøområdet, primært processuelle forløb om forespørgsler og klager, m.m. overholdes. fx over miljøgener. Forslag til mål for Alle servicemål fastholdes. Evt. ændringer i love/ bekendtgørelser implementeres i mål og i procedurer. 2. *) Et generelt sagsbehandlingsmål på henholdsvis 3 dage for skriftlig kvittering på henvendelse, 6 uger til at indhente supplerende oplysninger og 6 uger til at færdigbehandle en afgørelse, når den er fuldt ud oplyst. Derudover er der følgende mål for sagsbehandlingstider på udvalgte sagstyper: 2. Fremgår af notater / breve i Acadre/ GeoEnviron. For visse sager føres en særligt regneark. 2. Den interne audit viste at 3,6,6 reglen overholdes i mange sager, I et par tilfælde, er reglen ikke blevet overholdt. Derudover er der udarbejdet nogle afvigerapporter på samme. Konklusionen er, at reglen overholdes i rigtig mange sager, og der er gjort opmærksom på tids- og ressourceproblemer. Rev. BV Side 4 af 9

141 Kvalitetshåndbog for Natur- og Miljøområdet Titel Nr. Udgave dato Oversigt over politikker, mål og midler O-1 D-2 v Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato Jacob Haass Birgitte Varming Gældende O-1 D Svendsen 1. For tilladelser til jordflytning skal 80 % af behandles inden 2 arbejdsdage. 20 % af sagerne behandles inden 14 dage områder - afgrænsning af naturområder sker inden 4 uger. 3. På husdyrsager er målet: 3 uger - Anmodning om supplerende oplysninger. Samlet sagsbehandlingstid for 11 og 12 sager på 6-9 måneder. Og for 10 og 16 sager på 4-6 måneder. 4. Rottesager Alle landbrugsejendomme tilses 2 gange årlig. Ved kloakproblemer har firma 4 uger til at give henstillinger. Klager over firma maks. 0,5 1. Fremgår af sagsforløb i 2. I 2010 var sat et delmål, om at servicemål skulle være nået til sommeren. 3. Fremgår af notater/breve i Acadre/GeoEnviron. For visse sager føres en særligt regneark. 4. Evalueringsmøder mellem Borgerservice og entreret firma halvårligt. Stikprøvekontrol på sager min. 2 gange ugtl. I dec/jan vurderes antal 1. Ved stikprøve oktober måned 2010 var der 22 anmeldelser og alle er behandlet indenfor 2 arbejdsdage, målet er dermed fint opfyldt. 2. Delmål med at nå servicemål til sommeren 2010 blev ikke nået fuldt ud. 3. Målet er delvist opfyldt. 4. Mål overholdes. Der var ingen klager over det entrerede firma i Rev. BV Side 5 af 9

142 Kvalitetshåndbog for Natur- og Miljøområdet Titel Nr. Udgave dato Oversigt over politikker, mål og midler O-1 D-2 v Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato Jacob Haass Birgitte Varming Gældende O-1 D Svendsen promille/år. klager over firma. Politik Mål Handling Vi sikrer, at brugerne (borgere og virksomheder) oplever, at natur- og miljøområdet har høj prioritet både politisk og i administrationen Der sættes fokus på synliggørelse af opnåede resultater og opgaveløsninger 5. Statusrapporter månedligt. I anden halvdel af 2010 kvartalsvise statusrapporter for Svendborg, Ærø og Langeland. Formidling via hjemmesider, pressebreve, dagsordener til UMT. Ved gennemgang af avisartikler og andre henvendelser med ris/ros i forbindelse med ledelsesevalueringsmøderne. 5. Statusrapporter udarbejdes samlet for hele Miljø og Teknik f.s.v angår Svendborg. For Ærø og Langeland uarbejdes en rapport til hver kommune kvartalsvis. Delmål er overholdt. 1. Der er fokus på, at dagsordnerne til UMT indirekte er pressemeddelelser, som oftest får omtale i dagspressen. I 2010 har der generelt været arbejdet med kommunens hjemmeside med fokus på målgrupperne, fx borgere og erhverv. Her er siderne for opgaver under KS-systemet også grundigt bearbejdet. Mål vurderes dermed overholdt. Rev. BV Side 6 af 9

143 Kvalitetshåndbog for Natur- og Miljøområdet Titel Nr. Udgave dato Oversigt over politikker, mål og midler O-1 D-2 v Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato Jacob Haass Birgitte Varming Gældende O-1 D Svendsen Politik Mål Handling Målopfyldelse og vurdering af niveau med farve Vi sikrer i høj grad 1. *)Summen af positive brugernes (borgere tilkendegivelser brugertilfredshedsundersøgelser og virksomheder) tillid og tilfredshed. skal være min. 75 %. 1. Min en gang årligt udvælges emner til brugertilfredshedsundersøgelse r. Der undersøges hos udvalgte brugere. 1. I 2010 er der udført brugertilfredshedsundersøgelse på husdyrgodkendelser, og vandløbsvedligeholdelse. Dette delmål er opfyldt. Forslag til mål for Fastholdes. 2. Undersøgelserne skal være kendetegnet ved genkendelighed, volumen, kundebehov og politisk fokus. 2. Der er udvalgt løbende tilfredshedsundersøgelser på samtlige miljøgodkendelser i husdyrsager samt miljøgodkendelser og spildevandstilladelser til industrivirksomheder. Spørgeskemaer udsendes. 2. Der blev ikke udført de fastsatte undersøgelser på de fastsatte industrigodkendelser og spildevandstilladelser, idet der ikke er volumen nok på antallet heraf. Delmål ikke opfyldt, der sættes nyt mål. 2. Der gennemføres undersøgelse på industritilsyn. 3. *) I 2009/2010 udvælges miljøindikatorer til fremtidig vurdering af, om miljøtilstanden fastholdes eller forbedres. 3. Der vælges blandt de miljøindikatorer, der har særlig betydning for den sydfynske natur. Det tilstræbes, at basisvurdering skal foreligge til ledelsesevalueringen i foråret Basisvurderingen er ikke blevet udarbejdet pga. ressourcemangel. Dvs. delmål ikke opfyldt. 3. Miljøindikatorer basisgrundlag, udsættes. 4. Vandløbsvedligeholdelse. 4. Spørgeskemaer 4. Er gennemført, Rev. BV Side 7 af 9

144 Kvalitetshåndbog for Natur- og Miljøområdet Titel Nr. Udgave dato Oversigt over politikker, mål og midler O-1 D-2 v Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato Jacob Haass Birgitte Varming Gældende O-1 D Svendsen 5. Samarbejdet mellem Ærø og Langeland og Svendborg. udsendes til lodsejere. 5. Møder afholdes. dvs.delmål er opfyldt. 5. For samarbejdet med Ærø og Langeland har der været holdt en række møder, der sikrer en fælles forståelse af samarbejdet. Dvs. delmål er opfyldt. Politik Mål Handling Organisationen og medarbejderne Vi sikrer et højt fagligt kompetenceniveau hos medarbejdere og rådgivere. 1. Medarbejderne har de nødvendige kompetencer 1. Der gennemføres medarbejderudviklingssamtaler 1 gang årligt. Ved Mus samtalen drøftes kompetenceskema mellem medarbejder og leder, herunder hvilke efteruddannelsesbehov o.a., der er behov for. 1. Der er gennemført MUS samtaler i Fastholdes. 2. Vi benytter rådgivere og andre eksterne leverandører, der er kompetente til opgaverne. 2. Der foretages min. en gang årligt leverandørevaluering. 2. Der er i foråret 2010 gennemført en leverandørevaluering. Der var ingen problemer. 2. Fastholdes Rev. BV Side 8 af 9

145 Kvalitetshåndbog for Natur- og Miljøområdet Titel Nr. Udgave dato Oversigt over politikker, mål og midler O-1 D-2 v Udarb. af Godkendt af Gyldighed Erstatter nr. Udgave dato Jacob Haass Birgitte Varming Gældende O-1 D Svendsen Politik Mål Handling Målopfyldelse og vurdering af niveau med farve Vi sikrer en faglig Certifikatet opnås/ opretholdes 1. Den 1. juni 2010 var der bæredygtighed i form Kvalitetsstyringscertifikatet ved løbende at oppebære ekstern audit af Dansk af faglig kvalitet, opretholdes hvert 4 år. tilstrækkelige ressourcer til Standard Cert., som en effektivitet og system-vedlighold. del af vedligeholdelsen af ensartethed. certifikatet. Der var ingen afvigelser. Forslag til mål for Fastholdes. Vi overholder gældende natur og miljølovgivning. Fagprocedurerne er til enhver tid ajour med lovgivning og administrative praksis. 1. Løbende procedureevaluering i de respektive team. 1. Fagprocedurer bliver løbende ajourført. Ved intern audit i marts 11, blev bemærket, at enkelte procedurer ikke var blevet justeret til den faktiske arbejdsgang. 1. Fastholdes. 2. Gennemgang af afvigerapporter på klager over afgørelser på kvalitetsmøder (6 gange om året) og på ledelsesevalueringsmøder (2 gange om året). 2. Der er holdt 2 ledelsesevaluering møder i 2010, og 4 Kvalitetsmøder Målet er delvist overholdt, mål justeres let. 2. Fortsat 2 ledelsesevalueringsmøder pr. år. Kvalitetsmøderne sættes til 4-6 møder efter behov. Rev. BV Side 9 af 9

146 Bilag: Status for private brønde og boringer 2011.pdf Udvalg: Udvalget for Miljø og Teknik Mødedato: 09. maj Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

147 Status for private brønde og boringer 2011 Natur og Vand April 2011