Iværksætterindeks Vilkår for iværksættere i Danmark

Transkript

1 Iværksætterindeks 2012 Vilkår for iværksættere i Danmark November

2 Iværksætterindeks 2012 Vilkår for iværksættere i Danmark Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Udgiver: Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf.: Fax: Design: Rosendahls-Schultz Grafisk ISBN: elektronisk udgave trykt udgave ISSN: elektronisk udgave trykt udgave Forfattere: Anders Hoffmann, Katrine Pedersen, Julie Haslam Nielsen, Majken Caroline Jacobsen og Henrik Noes Piester.

3 Forord Iværksætteraktiviteten i Danmark er fortsat præget af den økonomiske krise, der har lagt en dæmper på efterspørgslen både herhjemme og i landene omkring os. Det gør det mere vanskeligt at drive virksomhed, ikke mindst en nystartet virksomhed. Årets Iværksætterindeks viser små tegn på bedring. Efter flere års fald har antallet af nye virksomheder stabiliseret sig på et niveau omkring de årligt. Det er positivt. Samtidig viser de seneste tal en lille stigning i antallet af vækstvirksomheder. Men sammenligner vi os fx med de nordiske lande, er der stadig for få iværksættere, der kommer ind i solide vækstforløb. Vi skal i Danmark kunne tilbyde gode rammebetingelser for iværksætteri og vækst. Det er en forudsætning for, at vi også fremadrettet kan skabe nye virksomheder, der kan bidrage med nye løsninger, udfordre de eksisterende virksomheder og skabe arbejdspladser. Det gælder både på områder, hvor danske virksomheder allerede klarer sig godt internationalt, og områder, hvor der er et udviklings- og markedspotentiale. Vi skal gøre en særlig indsats for, at flere får lysten til at blive iværksætter. Og vi skal have tilbud, der sikrer de nødvendige kompetencer, så flere iværksættere tager springet og udvikler deres forretning til en egentlig vækstvirksomhed. Regeringen har i 2012 taget en række initiativer, der styrker rammebetingelserne for iværksættere i Danmark. Udviklingspakken har gjort det lettere for blandt andet små og mellemstore virksomheder at få finansieret udviklingen af deres forretning, og regeringen har i september fulgt op med et forslag til en kreditpakke. Med ophævelsen af den såkaldte iværksætterskat har vi sikret, at iværksættere og vækstvirksomheder får bedre adgang til risikovillig kapital. Og med lanceringen af Virksomhedsforum har vi fået et forum, hvor virksomhederne kan få regeringen direkte i tale og pege på, hvor de administrative byrder særligt trykker, så virksomhederne kan få enklere regler og mere tid til at udvikle deres forretning. Samtidig fortsætter vi indsatsen for at styrke iværksætterlysten og gøre unge opmærksomme på, at iværksættervejen er en mulig og attraktiv karrierevej. Der er et stykke vej endnu, før vilkårene for iværksættere og vækstvirksomheder i Danmark kan måle sig med de bedste blandt OECD-lande. Men regeringen arbejder målrettet på at styrke vækstvilkårene i Danmark, så flere både nye og etablerede virksomheder kan komme ind i solide vækstforløb til gavn for udvikling, vækst og jobskabelse. Annette Vilhelmsen Erhvervs- og Vækstminister 3

4 Indhold 1. Fokus på vækst overblik over regeringens aktuelle indsats for at fremme iværksætteri og vækst i Danmark 2. Rammebetingelser for iværksætteri 3. Analyse af iværksætteraktivitet 4. Strukturfondsindsatsen i Danmark Hovedkonklusioner fra Iværksætterindeks 2012 De danske rammebetingelser for iværksætteri er placeret på en 10. plads blandt OECD-landene. Dermed er der stadig et stykke op til de bedste OECD-lande. Danmark har generelt gode rammebetingelser på Markedsforhold, Regulering og Videnskabelse- og spredning. Den største udfordring for Danmark er Iværksætterkultur. Derudover er Adgang til finansiering særligt for iværksættere og SMV er blevet vanskeliggjort af den økonomiske krise. Iværksætteraktiviteten i Danmark er steget set over de sidste ti år; antallet af nye CVR-registreringer er i 2012 på et højere niveau end i Danmark har imidlertid stadig en stor udfordring med at skabe vækstiværksættere og vækstvirksomheder. Regionernes indsats har gjort en forskel på iværksætterområdet, og de spiller en vigtig rolle i den samlede indsats for at fremme iværksætteri i Danmark. Strukturfondene har opnået deres resultatmål for iværksætterindsatsen i Danmark, og evalueringer af konkrete projekter viser stor effekt på vækst og jobskabelse. 4

5 1. Fokus på vækst Iværksætteri bidrager til at skabe vækst, både nationalt og regionalt, og iværksætteri fremhæves som en væsentlig forklaring på, hvorfor nogle byer klarer sig godt, mens andre langsomt forfalder. Det er med andre ord vigtigt at have gode vilkår for iværksætteri, hvis vækstpotentialet skal udnyttes lokalt, regionalt og nationalt. Regeringen har et stort fokus på iværksætteri og vækst i Danmark. Og indsatsen sker på mange niveauer regionalt, nationalt og på europæisk niveau. Regeringen har i 2012 blandt andet indgået regionale vækstpartnerskaber med de seks regionale vækstfora om en række initiativer, som skal styrke vækst og erhvervsudvikling i regionerne. Regeringen har samtidig igangsat arbejdet med at udvikle en innovationsstrategi for Danmark. Strategien skal sikre, at vi i Danmark bliver bedre til at omsætte ideer til konkrete løsninger, der kan skabe mere vækst og flere jobs. Med det danske EU-formandskab i første halvår af 2012 satte regeringen iværksætteri højt på den europæiske dagsorden. Ikke mindst i forbindelse med forhandlingerne om EU s strukturfondsmidler og to nye EU-programmer, Horizon 2020 og COSME, som skal danne rammen om den fremtidige indsats for at sikre vækst og jobskabelse i EU. Større fokus på erhvervsområder med styrker og potentialer Iværksættere og særligt vækstvirksomheder spiller en vigtig rolle i at sikre, at Danmark kan fastholde og udvikle sine erhvervsmæssige styrker og potentialer. Både fordi de selv kan bidrage med nye løsninger, vækst og arbejdspladser. Og fordi de kan udfordre de etablerede virksomheder, så de holder fokus på at udvikle deres forretning og fortsat kan levere nye, konkurrencedygtige produkter og koncepter. I 2012 har regeringen sat fokus på otte erhvervsområder, hvor danske virksomheder allerede klarer sig godt internationalt, eller hvor der er et særligt udviklings- og markedspotentiale. Det drejer sig om Det Blå Danmark, kreative erhverv og design, vand, bio og miljøløsninger, sundheds- og velfærdsløsninger, energi og klima, fødevarer, turisme og oplevelsesøkonomi samt IKT og digital vækst. Regeringen har for hvert område nedsat et vækstteam bestående af repræsentanter fra globale virksomheder, SMV er, myndigheder samt eksperter, som skal komme med anbefalinger til, hvordan regeringen på hvert område kan styrke vækstpotentialet og jobskabelsen. De to vækstteams for Det Blå Danmark og for kreative erhverv og design har i oktober og november 2012 præsenteret deres anbefalinger til regeringen. De øvrige vækstteams vil komme med deres anbefalinger i løbet af 2012 og

6 Bedre rammebetingelser for iværksætteri Når det gælder rammebetingelserne for iværksætteri i Danmark, er særligt adgangen til finansiering en forudsætning for at sikre gode start- og vækstbetingelser for iværksættere. Regeringen har i 2012 derfor gennemført en udviklingspakke, der styrker især små og mellemstore virksomheders adgang til vækstkapital og eksportfinansiering. Samtidig har regeringen fremsat forslag om en kreditpakke. Det vil forbedre adgangen til finansiering for iværksættere og vækstvirksomheder. Med ophævelsen af den såkaldte iværksætterskat har regeringen desuden skabt bedre adgang til risikovillig kapital for nystartede virksomheder. Gode opstarts- og vækstbetingelser handler også om at reducere de administrative byrder for iværksættere og virksomheder mest muligt. Regeringen har derfor nedsat et Virksomhedsforum bestående af repræsentanter fra virksomheder og organisationer, som skal komme med forslag til, hvordan de administrative byrder for danske virksomheder kan reduceres frem mod Regeringen vil efter et følg-eller-forklar princip enten gennemføre forslagene fra Virksomheds forum eller forklare, hvorfor de ikke gennemføres. Virksomhedsforum har allerede sendt de første 40 forslag til regeringen om konkrete forbedringer set fra virksomhedernes perspektiv. Regeringen arbejder løbende med at fremme brugen af itløsninger, så blandt andet informationer mellem offentlige myndigheder og virksomheder kan udveksles hurtigt og effektivt. Dette vil gøre det nemmere at starte og drive virksomhed i Danmark. Regeringen lægger stor vægt på at fremme iværksætterkultur og -kompetencer i Danmark. Det sker gennem arrangementer og landsdækkende kampagner som fx Danmarks Iværksætteruge - Uge 46 og gennem Fonden for Entreprenørskab. Regeringens indsats på området har fået tilført en ny di mension gennem et øget fokus på, hvorledes kvalificerede udlændinge kan være med til at styrke iværksætterkompetencerne i landet og skabe nye vækstvirksomheder. Regeringen har i den forbindelse blandt andet etableret Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet, som skal være med til at styrke den internationale rekruttering. Og i efteråret 2012 lancerede Erhvervs- og Vækstministeriet et nyt projekt, GrowthDenmark, som skal udvikle og teste nye koncepter for, hvorledes udenlandske iværksættere kan tiltrækkes til Danmark og hjælpes til at etablere vækstvirksomheder (se næste side). 6

7 Case: GrowthDenmark Erhvervs- og Vækstministeriet har i 2012 igangsat et nyt pilotprogram med arbejds titlen Growth- Denmark. Programmets primære formål er at tiltrække særligt talentfulde potentielle vækstiværksættere fra udlandet og tildele dem opholds- og arbejdstilladelse til at drive selvstændigt erhverv. Og gennem integration i det eksisterende danske økosystem for iværksættere og nye virksomheder samt i det danske samfund generelt at fastholde dem, så der kommer nye danske arbejdspladser ud af programmet. Pilotprogrammet er med til at øge kendskabet til reglerne for opholds- og arbejdstilladelse til at drive selvstændigt erhverv og derigennem demonstrere, hvordan udenlandske potentielle vækstiværksættere kan komme til Danmark til glæde for dem og Danmark. Ligeledes vil pilotprogrammet medvirke til at afdække hvilke metoder og strukturer, der bedst understøtter rekruttering og fastholdelse af udenlandske iværksættertalenter. Iværksætterindeks 2012 I Iværksætterindeks 2012 er en lang række af regeringens konkrete initiativer på iværksætterområdet beskrevet. Som det fremgår, er der tale om en omfattende og ambitiøs indsats, der spænder over mange vigtige temaer og ikke mindst mange niveauer. Den lokale og regionale indsats er sammen med de nationale initiativer det, der skal sikre vækst, job skabelse og fremtidens velfærd i Danmark. EU s strukturfondsmidler spiller en særlig vigtig rolle for iværksætterindsatsen i Danmark, da disse midler muliggør et højt ambitionsniveau og en indsats, der skaber resultater ved at tage udgangspunkt i de regionale udfordringer og muligheder. I dette års iværksætterindeks vil der derfor, foruden analyser af henholdsvis rammebetingelserne for iværksætteri (kapitel 2) og iværksætteraktivitet i Danmark (kapitel 3), være et tema kapitel om læringspunkterne fra strukturfondsindsatsen i Det forventes, at mellem 30 og 60 udenlandske iværksættere vil flytte til Danmark i programmets løbetid. 7

8 2. Rammebetingelser for iværksætteri Et lands iværksætteraktivitet påvirkes af en række forhold, hvoraf nogle afhænger af fx demografi og konjunkturer, mens andre kan påvirkes gennem lovgivning og nye initiativer. Det gælder fx mængden af administrative byrder forbundet med at starte og drive en virksomhed, konkurslovgivningen og muligheden for at få finansiering. Ved at forbedre de faktorer, der har direkte indflydelse på muligheder, incitamenter, ressourcer og kompetencer, får iværksættere og virksomheder bedre vilkår for at skabe den vækst og beskæftigelse, som netop i disse år er en udfordring i Danmark. Dette kapitel opgør og evaluerer rammebetingelserne for iværksætteri i Danmark sammenlignet med de øvrige OECD-lande. Kapitlet stiller skarpt på de områder, hvor Danmark har særlige udfordringer i forhold til de bedste lande. På den måde tydeliggøres det, hvor Danmark kan lære af de bedste lande og skabe de mest gunstige rammebetingelser for nye såvel som etablerede virksomheders vækst. Hovedkonklusioner De danske rammevilkår for iværksætteri er placeret på en 10. plads blandt OECD-landene. Dermed er der stadig et stykke op til de bedste OECD-lande. Danmark har generelt gode rammebetingelser på Markedsforhold, Regulering og Videnskabelse- og spredning. Den største udfordring for Danmark er Iværksætterkultur, hvor særligt danskernes begrænsede lyst til at starte virksomhed trækker ned. Derudover er Adgang til finansiering særligt for iværksættere og SMV er blevet vanskeliggjort af den økonomiske krise. Det skyldes blandt andet, at det er blevet sværere for virksomhederne i Danmark at få et banklån. 8

9 Modellen bag Iværksætterindekset Iværksætterindekset er en dynamisk benchmarkmodel, der opgør og evaluerer rammebetingelser for iværksætteri i Danmark relativt til OECD-landene. Ved at sammenligne landenes rammebetingelser med deres præstationer for iværksætteri bidrager Iværksætterindekset til større indsigt i, hvilke områder af iværksætterindsatsen, der er særligt vigtige for, at Danmark kan blive et af de lande, der har flest succesfulde iværksættere og vækstvirksomheder. Iværksætterindekset består af seks overordnede faktorer, som er beskrivende for et lands rammebetingelser for iværksætteri: Regulering, Markedsforhold, Adgang til finansiering, Videnskabelse og -spredning, Iværksætterkompetencer og Iværksætterkultur. Under hver af de seks faktorer er en række politikområder, som typisk kvantificeres ved hjælp af 3-5 indikatorer. Modellen inkluderer fx indikatorer, der udtrykker, hvor nemt det er at starte og drive en virksomhed, hvor nemt det er for virksomheder at få finansiering samt indikatorer, der beskriver, om et lands befolkning har kompetencer inden for iværksætteri. Modellen er udviklet i bl.a. OECD-regi, og i international sammenhæng er der derfor bred enighed om, at de seks faktorer og underliggende politikområder har væsentlig betydning for iværksætteri. Modellen skal dog ikke ses som en fuldstændig liste over indikatorer, der påvirker iværksætteri. Valget af indikatorer afhænger i høj grad også af mulighederne for at indsamle internationalt sammenlignelige data. Det betyder, at der er væ sentlige indikatorer, som ikke er en del af modellen. Det gælder fx inden for Adgang til finansiering, hvor business angels spiller en vigtig rolle. Men da der ikke er internationalt sammenlignelige data, er dette område ikke medtaget i modellen. Tilsvarende er der under Iværksætterkompetencer ikke data for uddannelse i entreprenørskab. Iværksætterindeksets analysemodel består i 2012 af 69 indikatorer, som er indsamlet fra anerkendte kilder som Verdensbanken, OECD, Eurostat, IMF, World Economic Forum og IMD. Der er stor variation i indikatorernes kvalitet. Nogle indikatorer er registerdata, der kommer direkte fra landenes statistikkontorer, mens andre indikatorer er baseret på spørgeskemaer. 9

10 For tre af faktorerne, Regulering, Markedsforhold og Adgang til finansiering, vurderes datakvaliteten at være høj og data er internationalt sammenlignelige. Datakvaliteten for Videnskabelse og -spredning vurderes at være acceptabel, mens kvaliteten vurderes at være tvivlsom, når det gælder Iværksætterkompetencer og Iværksætterkultur. Det skyldes, at indika to rerne under disse to faktorer primært kommer fra spørgeskemaundersøgelser. De seks faktorer Hver af de seks faktorer, som indgår i Iværksætterindeksets analysemodel, sammenfatter en række forhold, der påvirker iværksætteraktiviteten i samfundet (se figur 2.1 på næste side): 1) Regulering dækker over forhold, som regeringer kan påvirke direkte via lovgivning. Det gælder fx administrative byrder forbundet med at starte og drive en virksomhed, arbejdsmarkedsregulering, selskabskat samt konkurs- og konkurrencelovgivning. 2) Markedsforhold beskriver virksomhedernes muligheder for at afsætte produkter på indenlandske såvel som udenlandske markeder. Det inkluderer bl.a. indikatorer for import- og eksportbarrierer og graden af regulering på hjemmemarkedet. 3) Adgang til finansiering beskriver iværksætteres tilgængelige kapital. Faktoren dækker fx over adgang til lånemuligheder, muligheder for at finde risikovillig kapital samt effektive og velfungerende aktiemarkeder. 4) Videnskabelse og -spredning beskriver forhold, der har betydning for iværksætteres muligheder for at udvikle nye produkter og services på baggrund af den nyeste viden fra fx forskning og udvikling samt muligheden for at anvende nye teknologier. Faktoren omfatter indikatorer for udgifter til R&D, overførsel af viden mellem universiteter og erhvervsliv samt virksomheders anvendelse af teknologi. 5) Iværksætterkompetencer dækker over befolkningens evner til at skabe værdi gennem nye produkter, processer og markeder i kraft af uddannelsesmæssige færdigheder samt et lands evner til at tiltrække kvalificerede udlændinge. 6) Iværksætterkultur indfanger samfundets og det enkelte individs opfattelse af iværksætteri samt egne muligheder for og lyst til at starte og få succes med en virksomhed. Faktoren omfatter indikatorer for iværksætteres image blandt befolkningen, hvorvidt iværksætteri betragtes som en mulig karrierevej, risikovillighed samt de oplevede muligheder for at starte en virksomhed. 10

11 Figur 2.1 Rammebetingelser for iværksætteri Regulering Adgang til finansiering Videnskabelse og -spredning Markedsforhold Iværksætterkompetencer Iværksætterkultur Administrative byrder Adgang til udenlandske markeder Lånekapital R&D-aktiviteter Iværksætteruddannelser Holdning til iværksætteri i samfundet Konkurslovgivning Offentlig involvering Venturekapital Overførsel af viden Tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft Entreprenøriel tankegang Arbejdsmarkedsregulering Aktiemarkeder Teknologioptag Retssystemet Konkurrencelovgivning Indkomstskat Selskabs- og kapitalskat Grøn Gul Rød Indikatorernes kvalitet er generelt god Indikatorernes kvalitet er generelt acceptabel Indikatorernes kvalitet er generelt tvivlsom IPR Etableringsrater Vækst i virksomheder Etablering af nye virksomheder Etablering af nye arbejdsgivere Vækst i ansatte Vækst i omsætning Samfundsmæssig vækst Jobskabelse Registrering af CVR-numre 11

12 Datagrundlag Indikatorerne i Iværksætterindekset måler vidt forskellige aspekter af det at starte og drive en virksomhed, og derfor er de som udgangspunkt også opgjort i forskellige enheder. Indikatorerne må nødvendigvis måles på samme skala, for at de kan sammenlignes og grupperes i faktorer og politikområder. Derfor normaliseres alle indikatorer, så de måles på en skala, hvor det bedste land får værdien 100, mens det dårligste land får værdien 0. Alle øvrige lande placeres mellem 0 og 100. Landenes score på hvert politikområde beregnes som den gennemsnitlige værdi af indikatorerne tilhørende hvert politikområde og på tilsvarende vis beregnes landenes score på hver af de seks faktorer. Den samlede score for rammebetingelser er et simpelt gennemsnit af modellens seks faktorer. Modellen til Iværksætterindekset kvalitetssikres og revideres årligt og er derfor ikke nødvendigvis fuldstændig identisk fra år til år. Indikatorer eller politikområder tilføjes eller fjernes efter behov, fx hvis dækningsgraden af data ændrer sig, eller hvis indikatorer ikke længere opdateres. Grundlaget for opbygningen af Iværksætterindekset beskrives i nærmere detaljer i Ahmad og Hoffman (2008). Normalisering af indikatorer Der findes adskillige metoder til at norma lisere indikatorer. Iværksætterindekset anvender følgende formel, som er i overensstemmelse med metoden Min-max, der også an ven des af OECD: Indeksværdi (land X) Værdi (land X) globalt minimum globalt maksimum globalt minimum 100 Det globale minimum (maximum) betyder i Iværk sætterindekset, at indeksværdien for indeværende år beregnes i forhold til den mindste (største) værdi over indeværende og foregående år, for på den måde at tage højde for indikatorernes udvikling. Normalisering over mere end ét år betyder, at et lands udvikling opgøres relativt til andre landes udvikling. En tilbagegang i den normaliserede score på en indikator betyder derfor ikke nødvendigvis, at et land er gået tilbage på den pågældende indikator. Det kan også udtrykke, at landet har udviklet sig mindre positivt end andre lande. 12

13 Rangering af samlede rammebetingelser i 2012 Danmark er placeret som nummer 10 blandt OECD-landene på den samlede rangering af rammebetingelser for iværksætteri. Det er samme placering som i sidste års Iværksætterindeks. Danmarks normaliserede score er faldet lidt i forhold til sidste år, og den historisk positive udvikling i de samlede rammebetingelser er dermed stagneret de sidste par år. Det betyder ikke, at rammebetingelser for iværksætteri er blevet dårligere i Danmark, men nærmere at andre lande har forbedret deres rammebetingelser. I forhold til sidste år er der ikke sket store ændringer blandt de bedst placerede lande. Igen i år indtager New Zealand en solid førsteplads. Finland, som er på andenpladsen, er gået en enkelt placering frem, mens Island, der ikke var med i sidste års Iværksætterindeks, er på tredjepladsen. USA, som er på fjerdepladsen, er rykket to placeringer tilbage, mens Schweiz på femtepladsen er gået to placeringer frem. Canada er rykket to placeringer ned og er i år på sjettepladsen. Det er fra et dansk synspunkt særligt interessant at se på, hvorfor Finland klarer sig så godt sammenlignet med Danmark og også Sverige og Norge, som i 2012 er placeret som henholdsvis nr. 9 og nr. 12. Analysen af de enkelte faktorer i Iværksætterindekset viser, at Finland er i top 3, når det gælder Markedsforhold og Videnskabelse og -spredning. Finland klarer sig også godt på Regulering, Iværksætterkultur og Adgang til finansiering med placeringer som henholdsvis nr. 4, nr. 6 og nr. 12. Figur 2.2 Rangering af landenes rammebetingelser for iværksætteri, 2012 New Zealand Finland Island USA Schweiz Canada Storbritannien Irland Sverige Danmark Nederlandene Norge Australien Korea Tyskland Estland Frankrig Belgien Israel Japan Østrig Chile Spanien Portugal Slovakiet Ungarn Tjekkiet Tyrkiet Slovenien Polen Mexico Grækenland Italien Normaliseret score,

14 Udvikling i den samlede score fra 2011 til 2012 I forhold til sidste år er Danmark faldet 2,1 point tilbage på den normaliserede score for de samlede rammebetingelser. Årets topscorer, New Zealand, er gået frem med 1,4 point, og det samme er Finland. Island er gået frem med 1,1 point. Med undtagelse af Danmark er det kendetegnende for de 10 lande, der klarer sig bedst på de samlede rammebetingelser, at de har oplevet fremgang fra 2011 til Danmarks afstand til de bedste lande er dermed blevet lidt større siden sidste år. Det kan forklares af, at det på nogle områder er blevet sværere at være iværksætter i Danmark (det gælder fx Adgang til kapital), og at andre lande på nogle områder har haft større forbedringer end Danmark. Figur 2.3 Udvikling i rammebetingelser for Danmark og top-3, På en skala fra 0 til 100 har Danmark bevæget sig fra 59,5 til 57,4 På en skala fra 0 til 100 har New Zealand bevæget sig fra 64,1 til 65,5 På en skala fra 0 til 100 har Finland bevæget sig fra 63,5 til 64,9 På en skala fra 0 til 100 har Island bevæget sig fra 62,0 til 63,5 Rammevilkår 0 (Dårligste rammevilkår) Danmark New Zealand Finland Island (Bedste rammevilkår) Normaliseret score Anm.: Rød angiver tilbagegang, mens grøn angiver fremgang. Kilde: Egne beregninger. 14

15 Danmarks placering på faktorerne Der er stor variation i Danmarks score på de fem overordnede faktorer, der er en del af dette års Iværksætterindeks, og Danmark har placeringer i toppen såvel som i bunden blandt OECD-landene. Det er med til at forklare midterplaceringen på den samlede score. De bedst placerede lande har generelt mere stabile præstationer på tværs af politikområderne fx er New Zealand placeret blandt de ti bedste lande på fire ud af fem politikområder. Danmark er det suverænt bedste land på Markedsforhold og blandt de 10 bedste lande på Videnskabelse og -spredning. På Regulering og Adgang til finansiering er Danmark lige uden for top-10, mens Iværksætterkultur er det svageste område for Danmark med en placering som nr. 21. Danmarks placering på de forskellige faktorer bliver gennemgået på de næste sider. Iværksætterkompetencer er i år taget ud af modellen, fordi der mangler data for uddannelser i iværksætteri. Derfor består faktoren primært af indikatorer, der er relateret til tiltrækning af kompetencer fra udlandet. Her er Danmark blandt de dårligste lande i OECD. Tabel 2.4 Danmarks rangering samlet set og på de overordnede faktorer, 2012 Rangering Samlet score 1 New Zealand 2 Finland 3 Island 4 USA 5 Schweiz 10 Danmark Rangering Adgang til finansiering 1 New Zealand 2 USA 3 Storbritannien 4 Norge 5 Sverige 11 Danmark Rangering Markedsforhold 1 Danmark 2 Finland 3 Canada 4 Østrig 5 Sverige 6 Australien Rangering Regulering 1 New Zealand 2 Irland 3 Storbritannien 4 Finland 5 Island 11 Danmark Rangering 1 Finland 2 Island 3 Schweiz 4 Israel 5 USA Videnskabelse og -spredning 9 Danmark Rangering 1 USA Iværksætterkultur 2 New Zealand 3 Chile 4 Island 5 Canada 21 Danmark Anm.: Iværksætterkompetencer er taget ud af modellen pga. utilstrækkeligt datagrundlag. 15

16 Danmarks afstand til OECD-gennemsnittet samt udvikling over tid på faktorerne På den samlede score for rammebetingelser for iværksætteri ligger Danmark godt 4 point over gennemsnittet i OECD i Siden 2007 er Danmarks afstand til OECD-gennemsnittet dog blevet lidt mindre. Det skyldes, at Danmark er faldet med 1,9 point siden 2007, mens OECD-gennemsnittet er steget med 0,3 point i samme periode. På fire ud af fem faktorer er Danmark placeret over gennemsnittet i OECD. På Markedsforhold, Adgang til finansiering samt Videnskabelse og -spredning har Danmark pæn afstand til OECD-gennemsnittet, mens scoren på Regulering ligger forholdsvist tæt på gennemsnittet i OECD. Tabel 2.5 Placeringer på den samlede score og de fem faktorer, 2012 Ændring i point Ændring Afstand i point til OECD-gennemsnit Afstand til OECD-gennemsnit Samlet score -1,9 4,2 Regulering 1,8 4,5 Markedsforhold -3,3 20,6 Adgang til finansiering -14,2 8,9 Videnskabelse og - spredning 9,7 11,6 Iværksætterkultur -0,6-3,2 I det efterfølgende sammenlignes Danmarks score og udvikling på de fem overordnede faktorer med de ni lande, der klarer sig bedst på den samlede score. Det giver et billede af, hvilke politikområder Danmark især skal forbedre, for at få en højere placering i den samlede rangering af OECD landenes rammebetingelser for iværksætteri. 16

17 Danmarks placering på Regulering I 2012 er Danmark nr. 11 blandt OECD-landene på faktoren Regulering. Danmark har få administrative byrder forbundet med at starte og drive en virksomhed, en velfungerende konkurslovgivning samt god beskyttelse af ejendomsrettigheder. Derimod halter Danmark bagefter andre lande på vurderingen af skatte- og retssystemet samt konkurrencelovgivning. Det er særligt det relativt høje skattetryk i Danmark og sagsbehandlingstider i retssystemet, som trækker ned for Danmarks vedkommende. Siden sidste år er Danmark gået to placeringer tilbage på Regulering. Årsagen findes hovedsageligt i, at eksperter vurderer, at beskyttelsen af både materielle og immaterielle ejendomsrettigheder er blevet lidt dårligere. Danmarks udvikling på Regulering Historisk set har Danmark haft pæn fremgang på Regulering også i forhold til de 10 bedst placerede lande på den samlede score. Siden 2007 er fremgangen især drevet af lettelser i de administrative byrder samt en bedre konkurslovgivning. Sænkningen af selskabsskatten fra 28 pct. til 25 pct. har også bidraget til en bedre score på Regulering. Figur 2.6 Regulering, status quo og udvikling over tid Ændring i normaliseret score Normaliseret score 2012 (0-100) Canada Irland Storbritannien Kilde: Egne beregninger. Danmark New Zealand USA Finland Sverige Island Schweiz 17

18 Case: Virksomhedsforum for enklere regler Virksomhedsforum for enklere regler blev nedsat af regeringen i foråret 2012 og består af virksomheder, erhvervs- og arbejdstagerorganisationer samt eksperter. Formålet med Virksomhedsforum er, at indsatsen for enklere regler skal tage udgangspunkt i Virksomhedernes væsentligste udfordringer. Virksomhedsforum skal frem mod 2015 rådgive regeringen om, hvor virksomhederne oplever de største administrative byrder og komme med forenklingsforslag. Regeringen er omfattet af et følg eller forklar princip. Det betyder, at regeringen enten skal følge anbefalinger fra Virksomhedsforum eller forklare, hvorfor de ikke kan følges. Der er fuld offentlighed om forslagene fra Virksomhedsforum på hjemmesiden enklereregler.dk, hvor det er muligt at følge de forslag, som Virksomhedsforum har sendt til regeringen og regeringens tilbagemelding på de enkelte forslag. Alle virksomheder kan via hjemmesiden indsende forslag til forenklinger til Virksomhedsforum. Virksomhedsforum har pr. oktober 2012 modtaget knap 200 forslag, og sendt de første 40 forenklingsforslag til regeringen. Eksempler på forslag, der er sendt videre til regeringen: Indhentning af tinglysningsoplysninger på borgerens vegne Følgebiler og ledsageruddannelse ved særtransporter Kommunal byggesagsbehandling kontrol af gyldigheden af autorisation for installatører af gas-, vand- og afløbs arbejder Forenkling af reglerne for anmeldelse af ejerskifte i henhold til fødevareloven Regelforenkling for forbrugerkontrakter ved e-handel Enklere kommunal byggesagsbehandling i forhold til midlertidige konstruktioner Digitalisering af anmodning og ansøgning om udbetaling af løntilskud ved fleksjob Automatisk udbetaling af præmie og bonus for erhvervsuddannelseselever 18

19 Danmarks placering på Markedsforhold Danmark bevarer sin placering som nr. 1 på Markedsforhold i 2012 og ligger et pænt stykke foran de efterfølgende lande, Finland og Canada. Danske virksomheder har generelt gode vilkår for at handle frit på tværs af grænserne, og den lave grad af priskontrol samt begrænset offentlig indblanding i markedsforhold bidrager også til den danske topplacering. Danmarks udvikling på Markedsforhold I perioden er Danmark gået lidt tilbage på Markedsforhold, hvilket også gør sig gældende for flere af de bedst placerede lande. Tilbagegangen skyldes primært, at Danmark er dårligere placeret på indikatorer, der vurderer import- og eksportbyrder. Det betyder dog ikke, at det er blevet vanskeligere for danske virksomheder at handle på tværs af grænser, men at andre lande har gjort det nemmere. Indikatorer, der afspejler graden af offentlig indblanding i markedsforhold, bidrager generelt til fremgang for Danmark. Figur 2.7 Markedsforhold, status quo og udvikling over tid Ændring i normaliseret score Normaliseret score 2012 (0-100) Canada Irland Storbritannien Danmark New Zealand USA Finland Sverige Island Schweiz Kilde: Egne beregninger. 19

20 Regeringens indsats relateret til Markedsforhold har i 2012 især haft fokus på at fremme danske virksomheders adgang til udenlandske markeder. Blandt andet lancerede regeringen i år Vækstmarkedsstrategien med henblik på at få flere danske virksomheder og særligt SMV er til at eksportere til vækstmarkeder uden for Europa. Strategien fokuserer på de såkaldte BRIK lande, dvs. Brasilien, Rusland, Indien og Kina. For SMV er indeholder strategien en række aktiviteter, som kan understøtte deres adgang til vækstmarkederne. Der vil i regi af Vækstmarkedsstrategien fx blive igangsat en indsats for at øge andelen af SMV er, der benytter sig af Udenrigsministeriets eksportfremstødsordninger, og rådgivningen om muligheder for eksport- og investeringsfinansiering vil blive styrket gennem etableringen af et finansieringsteam. Strategien indeholder også en øget markedsføring af danske styrkepositioner. EU s indre marked er fortsat helt afgørende for mange danske virksomheder, men eksportpotentialet udnyttes ikke fuldt ud: Analyser viser, at danske virksomheder kunne eksportere for over 100 mia. kr. mere om året. I Danmark har Indre Markeds Center, der er forankret i Erhvervsstyrelsen, i en årrække hjulpet danske virksomheder med at øge deres eksport til andre lande i EU og fjerne handelshindringer. Case: Indre Markeds Center Danmark eksporterer hvert år for over 350 mia. kr. til andre EU lande. Det gør EU s Indre Marked til det største eksportmarked for danske virksomheder. Desværre møder hver fjerde danske virksomhed handelshindringer, når de handler med et andet EU-land. Dette kan fx være krav om ekstra dokumentation af produkterne eller krav om flere test fra et andet EU-lands myndighed. Handelshindringer betyder, at det bliver dyrere og mere besværligt at eksportere og kan føre til, at virksomheder må opgive at eksportere til landet. Indre Markeds Center hjælper gratis danske virksomheder med spørgsmål om reglerne for handel i EU. Centeret har iværksat en målrettet indsats for at gøre reglerne for at handle i EU mere overskuelige og gøre handel med andre EU-lande mere gnidningsfri. Der er blandt andet etableret en hotline og en hjemmeside 1. december 2011, hvor virksomhederne nemt og hurtigt kan få oplysninger om EU-handel uden hindringer. Indre Markeds Center har, siden hotlinen blev åbnet, hjulpet over 100 danske virksomheder med reglerne for at handle i EU. Opstartsevalueringen viser, at 96 procent af virksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse med Indre Markeds Centers hjælp. 20

21 Danmarks placering på Adgang til finansiering Danmark er placeret som nr. 11 på Adgang til finansiering, hvilket er seks placeringer lavere end sidste år. Danmark klarer sig godt på lånekapital, idet der fx ydes forholdsvist meget kredit til den private sektor, samtidig med at lovgivningen for lånemarkedet generelt er gunstig. Den samlede placering trækkes ned af omsætningen på aktiemarkederne samt eksperters vurdering af virksomhedernes muligheder for at få banklån. Dette kommer konkret til udtryk i en begrænset aktivitet på Fondsbørsen i Danmark og et fortsat fald i det reale udlån til virksomheder (Erhvervs- og Vækstministeriet 2012). Danmark ligger på et pænt niveau, når det gælder venturekapital til nye, små virksomheder. Dette billede bekræftes af andre kilder, som ikke indgår i Iværksætterindeksets datagrundlag. Tal fra European Private Equity & Venture Capital Association viser fx, at Danmark klarer sig godt, når det gælder venturekapital, sammenlignet med de øvrige europæiske lande (EVCA 2012). Danmarks udvikling på Adgang til finansiering Danmark er gået markant tilbage på Adgang til finansiering i perioden Tilbagegangen afspejler primært, at den sidste del af perioden har været præget af stor turbulens i den finansielle sektor og på aktiemarkederne nationalt og internationalt, hvor især danske virksomheder har haft større udfordringer med at få banklån. Danmark har dog haft fremgang eller begrænset tilbagegang på de mere strukturelle indikatorer under Adgang til finansiering. Det gælder fx lovgivningen på lånemarkedet, barrierer for udenlandske investeringer og kreditvurderingen af Danmark. Figur 2.8 Adgang til finansiering, status quo og udvikling over tid Ændring i normaliseret score Normaliseret score 2012 (0-100) Canada Irland Storbritannien Kilde: Egne beregninger. Danmark New Zealand USA Finland Sverige Island Schweiz 21

22 Adgangen til finansiering er afgørende for at sikre gode vækstbetingelser for iværksættere og etablerede virksomheder. Den finansielle krise gør det imidlertid fortsat svært for danske virksomheder at få adgang til den fornødne finansiering. Regeringen har derfor i 2012 taget en række nye initiativer med henblik på at styrke adgangen til finansiering. Regeringen har blandt andet lanceret en udviklingspakke, som forventes at styrke adgangen til finansiering for især SMV er. Regeringen har også indgået en bred aftale om et investeringsvindue frem til 2013 med henblik på en fremrykning af private investeringer. Ligeledes blev den såkaldte iværksætterskat afskaffet i forbindelse med skattereformen fra juni Endelig har regeringen fremsat forslag om en kreditpakke samt nedsat et udvalg om erhvervsobligationer, der undersøger mulighederne for erhvervsobligationer mv. som alternativ finansieringskilde for danske SMV er. Disse forskellige tiltag forventes at forbedre adgangen til finansiering for danske virksomheder i de kommende år. Danske virksomheder kan også få adgang til finansiering via europæiske og danske fonde og programmer, der støtter projekter inden for forskning, udvikling og innovation. Et godt eksempel fra Danmark er Markedsmodningsfonden. Case: Markedsmodningsfonden Markedsmodningsfonden erstatter den eksisterende fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse (Fornyelsesfonden) som led i effektiviseringen og fokusering af det danske innovationssystem. Markedsmodningsfonden har fokus på markedsmodning fra både udbuds- og efterspørgselssiden og vil bl.a. støtte små og mellemstore virksomheder med finansiering til at bringe innovative produkter og serviceydelser fra en udviklings-, test- og demonstrationsfase ud på markedet. For mange især mindre virksomheder er det en udfordring at gå fra at have udviklet en velfungerende prototype eller et servicekoncept til at få det færdige kommercielle produkt på markedet og opnå de første salg. Dette skyldes bl.a. mangel på kapital. Markedsmodningsfonden kan bidrage med kapital i form af tilskud til, at en virksomhed eksempelvis gennemfører de sidste test af et produkt, så det sendes på markedet uden fejl. Fonden kan også hjælpe virksomheder med at realisere et forretningspotentiale ved at give en garanti for det innovative element i et produkt, så kunderne ved, at de ikke står alene med risikoen, hvis de vælger at erstatte kendte løsninger med noget nyt. 22

23 Danmarks placering på Videnskabelse og -spredning Danmark er placeret som nr. 9 på Videnskabelse og -spredning i 2012, hvilket er to placeringer lavere end sidste år. Danmark klarer sig generelt godt på R&D-aktiviteter i særdeleshed på erhvervslivets og universiteternes udgifter til R&D. Der er dog stadig plads til forbedringer, bl.a. på indikatorer relateret til videnoverførsel fra universiteter til virksomheder, så virksomhederne får bedre muligheder for at drage fordel af den nyeste viden fra forskning og udvikling. I forhold til sidste år er Danmark gået tre placeringer tilbage på Videnskabelse og -spredning. Det skyldes generelt ikke, at Danmark er blevet dårligere, men at andre lande har forbedret sig mere end Danmark. Det gælder fx erhvervslivets vurdering af samarbejdet med universiteterne og andelen af virksomhedernes omsætning, der kommer fra e-handel. Danmarks udvikling på Videnskabelse og -spredning Siden 2007 er Danmark gået knap 10 point frem på Videnskabelse og spredning, hvilket kun er overgået af Irland. Figur 2.9 Videnskabelse og -spredning, status quo og udvikling over tid Ændring i normaliseret score Normaliseret score 2012 (0-100) Fremgangen ses især på R&D-aktiviteter, hvor både erhvervslivets og universiteternes udgifter på R&D er steget betydeligt de seneste år, men også på teknologioptag, der dækker virksomhedernes brug af IT, er gået frem i perioden. Canada Irland Storbritannien Kilde: Egne beregninger. Danmark New Zealand USA Finland Sverige Island Schweiz 23

24 Danmark er pænt placeret, når det gælder Videnskabelse og spredning, men vi halter lidt bagefter, når det gælder en række indikatorer, særligt videnoverførsel. Regeringen lancerede ved udgangen af 2011 en ny portal, IP-Handelsportal.dk, der skal gøre det lettere for danske virksomheder netop at handle med viden. I Danmark spiller GTS-nettet (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter) en stor rolle for at fremme anvendelsen af forskningsresultater til at skabe nye produkter, serviceydelser og processer. Dermed har GTS-nettet også en betydning for udviklingen på iværksætterområdet, ikke mindst når det gælder videntunge, iværksættere. En international evaluering af GTS-nettet har i 2012 vist, at GTS-nettet er i international topklasse, når det gælder kontakt og videnspredning til erhvervslivet. GTS-nettet ligger til gengæld et stykke efter lignende systemer i udlandet, når det gælder opbygning af nye forsknings- og udviklingskompetencer. Af større planlagte initiativer, som har en særlig betydning for iværksætterområdet, kan nævnes regeringens Innovationsstrategi, som forventes offentliggjort i slutningen af Case: Innovationsstrategi for Danmark Visionen for den kommende innovationsstrategi er, at Danmark skal være løsningers land, hvor innovative løsninger på store samfundsmæssige udfordringer omsættes til vækst og beskæftigelse. Arbejdet med strategien har fokus på fem områder: Fokus på at løse samfundsmæssige og globale udfordringer, der skal implementeres i stor skala, fx gennem stærke klynger og innovationspartnerskaber og gennem intelligent offentlig efterspørgsel. Sikre at samarbejdet mellem videninstitutioner, virksomheder og andre aktører i højere grad bidrager til vækst og beskæftigelse, fx gennem øget fokus på anvendelse af forskningsresultater, kommercialisering og markedsmodning. Integration af innovative kompetencer og entreprenørskab i uddannelserne. Aktiv deltagelse i de globale viden- og innovationsnetværk. Sikre endnu bedre sammenhæng og effekt i innovationssystemet, og at det er indrettet med afsæt i de politiske prioriteringer og brugernes behov. 24

25 Danmarks placering på Iværksætterkultur Danmark er placeret som nr. 21 på Iværksætterkultur i 2012 og ligger bag alle de 10 lande, der klarer sig bedst på den samlede score. Danskerne opfatter generelt iværksættere positivt og vurderer også, at mulighederne for at starte en virksomhed er gode. Lysten til at blive selvstændig samt opfattelsen af iværksætteri som en mulig karrierevej halter dog meget i forhold til de bedste lande. I forhold til 2011 er Danmarks placering den samme. Iværksætteres image er blevet markant bedre, og flere danskere end tidligere vurderer, at iværksætteri kan være en god karrieremulighed. Omvendt er der blevet færre danskere, som har lyst til at blive iværksættere. Figur 2.10 Iværksætterkultur, status quo og udvikling over tid 20 Ændring i normaliseret score Danmarks udvikling på Iværksætterkultur Siden 2007 har Danmark oplevet en lille tilbagegang på Iværksætterkultur. I de seneste år er Danmarks placering især blevet trukket ned af danskernes manglende lyst til at blive selvstændig. Størstedelen af danskerne foretrækker at være lønmodtagere, og det er blevet endnu mere tydeligt i forbindelse med krisen. De seneste år med økonomisk krise har også forværret befolkningens opfattelse af mulighederne for at starte en virksomhed. -15 Normaliseret score 2012 (0-100) Canada Irland Storbritannien Kilde: Egne beregninger. Danmark New Zealand USA Finland Sverige Island Schweiz 25

26 Der er mange forhold, der kan have betydning for den begrænsede lyst til at blive selvstændig, ikke mindst vores relativt høje jobtilfredshed* og et stærkt socialt sikkerhedsnet, der sikrer, at man som arbejdsløs ikke tvinges til at blive iværksætter. Internationale undersøgelser viser ligeledes, at en relativt stor andel af danskerne afholder sig fra at starte en virksomhed pga. frygt for at gå konkurs. Med indførelsen af en treårig gældssaneringsordning i 2005 og nye regler i 2007, der skulle reducere sagsbehandlingstiden i konkurssager, er der taget nogle vigtige skridt til at adressere denne frygt. Der er også i samfundet en mere positiv opfattelse af konkursramte iværksættere. En analyse udarbejdet af a-kassen ASE i 2012 viser fx, at 65 procent af a-kassens konkursramte medlemmer er blevet mødt med en positiv reaktion fra omverdenen, mens kun 19 procent er blevet mødt med forskellige former for mistro (ASE 2012). Indsatsen for at fremme lysten til at blive iværksætter i Danmark er i høj grad forankret i Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise, som i 2012 har skiftet strategisk fokus i fondens indsats for at fremme entreprenørskab i det danske uddannelsessystem. * Danskerne havde i 2007 Europas højeste jobtilfredshed ifølge European Quality of Life Survey. Case: Nyt strategisk fokus for Fonden for Entreprenørskab For at fremme iværksætterkulturen i Danmark er Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise (FFE-YE) etableret i Under sloganet fra ABC til Ph.d. arbejder FFE-YE for at øge antallet af elever, studerende og undervisere, der deltager i entreprenørskabsaktiviteter. De seneste år er der sket en betragtelig udvikling inden for entreprenørskabsundervisningen i Danmark, og det har gjort Danmark til et europæisk foregangsland, viser den seneste evaluering af FFE-YE fra Knap af alle 1,2 mio. elever og studerende i det danske uddannelsessystem har deltaget i entreprenørskabsundervisning i skoleåret 2011/2012. Dette antal svarer til 12,5 pct. på landsplan. Fondens indsats vil fremadrettet øge fokus på at styrke indholdet og integrationen af entreprenørskab i undervisningen samt de studerendes entreprenørielle kompetencer. Dette kan blandt andet ske gennem udviklingen af læringsmål og nye undervisnings- og eksamensformer, hvor elever og studerende måles på deres entreprenørielle færdigheder. 26

27 3. Analyse af iværksætteraktivitet Iværksætteri er én af flere kilder til innovation og er dermed medvirkende til at styrke et lands konkurrenceevne og produktivitet og derigennem fremme vækst, arbejdspladser og velstand. Nye virksomheder udfordrer ligeledes etablerede virksomheder, og de bidrager til øget konkurrence samt mere dynamik i erhvervslivet. Nye virksomheder vil også ofte presse mindre produktive virksomheder til at lukke, og dermed øges produktiviteten i samfundet. Netop produktiviteten har i de seneste år været en stor udfordring for Danmark, idet produktivitetsvæksten har været aftagende og svagere end i nabolandene, som er de nærmeste konkurrenter. Mange nye virksomheder er dog ikke i sig selv nok til at sikre øget konkurrence og produktivitet. Det er også afgørende, at nye virksomheder formår at overleve og vokse over en længere periode. Og kun ved at overleve og vokse kan nye virksomheder bidrage til, at der hele tiden skabes nye job i samfundet. I dette kapitel opgøres og analyseres iværksætteraktiviteten i Danmark. Hovedkonklusioner Etableringsraten for nye virksomheder i Danmark er faldet i 2009 som følge af den globale økonomiske krise og faldende indenlandsk forbrug. Etableringsraten er faldet mere i Danmark end i andre lande. Men i forhold til de øvrige vesteuropæiske lande er etableringsraten i Danmark stadig i den høje ende. Antallet af nye CVR-registreringer i Danmark har ligget relativt stabilt siden starten af 2010, og det har stabiliseret sig på et højere niveau sammenlignet med Det er især Bygge- og anlægsbranchen, der har taget en væsentlig tilpasning i kølvandet på højkonjunkturen op til 2008 og den efterfølgende økonomiske krise. Industri, Engros- og detailhandel samt Videnservice er i mindre grad blevet berørt, og i alle disse brancher er der atter fremgang i antallet af nye CVR-registreringer i Nogle få brancher har haft fremgang i antallet af nye CVR-registreringer under krisen. Andelen af vækstiværksættere i Danmark er lav sammenlignet med andre lande. Danmark har også en bundplacering, når det gælder andelen af vækstvirksomheder. 27

28 Iværksætteraktiviteten i Danmark opgøres med udgangspunkt i etableringsraten for nye virksomheder og nye arbejdsgivere, antallet af nye CVR-registreringer samt andelen af vækstvirksomheder og vækstiværksættere. Hvor det er muligt, sammenlignes Danmark med OECDlandene. Mål for iværksætteraktivitet Etableringsraten for nye virksomheder (arbejdsgivere) måler antallet af nye virksomheder (arbejdsgivere) ud af det samlede antal aktive virksomheder (arbejdsgivere) i et givent år. Tallene er internationalt sammenlignelige og tager udgangspunkt i registerdata. Derfor opgøres de med et par års forsinkelse. Nye CVR-registreringer er en indikator for antallet af nye virksomheder. Tallene er ikke rensede for administrative opsplitninger, inaktive selskaber, skift i ejerform mv., og derfor er antallet væsentligt højere end det reelle antal nye virksomheder. Tallene er ikke internationalt sammenlignelige, men til gengæld er de retvisende for den allernyeste udvikling i iværksætteraktiviteten i Danmark. Vækstiværksættere defineres internationalt som nye virksomheder, der i løbet af de to første leveår får 10 eller flere ansatte, og som i den efterfølgende treårige periode har en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mindst 20 pct. I den danske variant af definitionen skal en vækstiværksætter blot have 5 eller flere ansatte i løbet af de første to leveår. Vækstvirksomheder er i internationalt perspektiv virksomheder, der har 10 eller flere ansatte, og som i en periode på tre år har en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mindst 20 pct. Der er ikke noget alderskrav til vækstvirksomheder. I den danske variant af definitioner skal en vækstvirksomhed blot have 5 eller flere ansatte. 28

29 Danmark taber terræn på etableringsrater Andelen af nye virksomheder i Danmark var på 10 pct. i 2009, hvilket er et fald på 2 procentpoint i forhold til I netop denne periode ramte den økonomiske krise for alvor Danmark, hvilket også afspejles i iværksætteraktiviteten. Også på etableringsraten for nye arbejdsgivere sakker Danmark bagud i forhold til de bedste OECD-lande. I 2009 havde kun USA en lavere andel end Danmark. En høj etableringsrate er dog ikke nødvendigvis et mål i sig selv. Det er vigtigere, at de virksomheder, der bliver etableret, bidrager til vækst og jobskabelse i Danmark. Danmark har tidligere været blandt de lande i OECD, der havde den højeste etableringsrate både for nye virksomheder og nye arbejdsgivere. I 2009 har det billede imidlertid ændret sig, og flere lande har overhalet Danmark. Det gælder bl.a. Frankrig, Portugal og Tjekkiet. At Danmark har en lavere etableringsrate end lande som Slovakiet, Slovenien og Tjekkiet er dog naturligt, da disse lande befinder sig i andre faser af den økonomiske udvikling end Danmark. I forhold til de vesteuropæiske lande ligger etableringsraten i Danmark stadig i den høje ende. Figur 3.1 Etableringsrater for nye virksomheder og nye arbejdsgivere, 2009 Slovakiet Frankrig Portugal Nederlandene Slovenien Tjekkiet Danmark Storbritannien Finland Norge Ungarn Tyskland Spanien Italien Sverige Østrig Faldet i etableringsraten i Danmark for nye virksomheder indikerer dog, at den økonomiske krise har haft relativt stor effekt på iværksætteraktiviteten i Danmark i forhold til mange andre OECD-lande. Sverige har fx formået at fastholde samme niveau som i 2008, mens faldet i Finlands etableringsrate kun er halvt så stort som faldet i Danmark. Belgien USA Belgien USA Nye virksomheder 2009 (pct. af alle aktive virksomheder) Nye arbejdsgivere 2009 (pct. af alle arbejdsgivere) Kilde: Eurostat. Data for Danmarks er fra Danmarks Statistik, mens data for USA er fra OECD. 29