Maj 2OL2. FOA Overenskomst. Elever. En vejledning til afdelingerne. Elewejledning Maj Side 1

Transkript

1 FOA Overenskomst Maj 2OL2 Elever En vejledning til afdelingerne Elewejledning Maj 2012 Side 1

2 Bilaq 1 Elewejledninq Maj 2012 Side 2

3 l. Indledning FoA skal arbejde for alle medlemmers, herunder elevers, bedst mulige vilkår. Denne vejledning er en gennemgang af de vigtigste temaer, der knytter sig til eievers uddan nelsesaftaler inden for SOSU-området og den paedagogiske assistentuddannelse. "Vjgtigste" i den betydning, at det er inden for disse områder, vi i forbundet modtager forespørgsler, og anmodninger om bistand til sager, der ikke kan løses lokalt. EJevforhold påbegyndt pr. 1. august 2OOB eller senere er reguleret af Erhvervsuddannelsesloven og tilhørende bekendtgørelser. Erhvervsuddannelsesloven er her: httos:// og heffra kan klikkes videre til de bekendtgørelser, der hører til. Loven reguierer bl.a. uddannel sernes stuktlrrer og opbygnjng, fastsætter regler om hvem der er kompetente myndigheder i spørgsmå1, der vedrører uddannelserne, samt foreskriver minimumsrettigheder for elever. Det følger f.eks. af loven, at elever skal sikres overenskomstmæssig løn, og der er i de respektive overenskomster optaget regler om lgn, men også ferie, barsel m.v, Endvidere er elever omfattet af generelle lovbestemmelser på lige fod med andre ansatte. Det gælder f.eks. ansættelsesbevisloven, forskelsbehandlings-, ligebehandlings- og forvaltningsloven. sidstnævnte dog kun for offentligt ansatte elever. Det er vigtigt at holde sig for øje, at en uddannelsesaftale har karakter af en gensidig aftale mellem arbejdsgiver og elev. Arbejdsgiveren forpligter sig til sørge for at uddanne ejeven og udbetale løn, mens eleven er forpljgtet til at modtage uddannelsen og udføre arbejdet i henhold til arbejdsgiverens instruktioner. Uddannelsesaftaler følger derfor også særlige regler på nogle felter, navnlig når der er tale om afbrydelse af uddannelsen, før den er fuldført. Når en elevs prøvetid er udstået, skal der noget særligt til at begrunde en opheevelse, noget som me re ligner en bortvjsning end afskedigelse jansættelsesretlig forstand. Vi håber afdelingerne får glæde af denne vejledning og modtager gerne kommentarer og for slag til forbedringer/uddybning fra brugerne. Teksten er tilstræbt skrevet, så den kan læses som sig selv, dvs, uden henvisninger. Der er derfor medtaget nogle få fodnoter, som man imidlertid kun skal bruge, hvis man vil l ese kil den. Udarbejdet af Henrik Piil, Annette Poulsen, Sidsel Boertmann Brrjel og Ann Britt Olsen Elevvejledning Maj 2012 Side 3

4 2, Ud d a n nelsesafta len s indhold 2.:." Formelle krav Der skal indgås en uddannelsesaftale mellem eleven og praktikvirksomhedenl, og der stilles bestemte krav til indholdet'z. Den skal være skriftlig og senest ved aftaleforholdets begyndetse underskrevet på en formular. Denne kan findes på undervisningsministeriets hjemmeside, og den kan ses som til slut som bilag 1. Ansættelsesbevisloven/aftalen gælder også for erhvervsuddannelsesaftaler. Udfyldes undervisningsministeriets uddannelsesformular korrekt, så lever den op til ansættelsesbevisjovens/aftalens krav. lvlan bør være sær 9t opmærksom på at efterse uddannelseskontrakten, hvis den er indgået med en privat arbejdsgiver. Det skal af uddannelsesaftalen fremgå, hvilken løn der skal beta- Jes af virksornheden under praktikophold og skoleophold. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved neermest sammenlignelige kollektiv overenskomst indenfor området3. Udtrykket løn omfatter alle elementer, altså udover løn, også tillæg, pension, feriefridage, mv. Når en uddannelsesaftale er indgået, skal virksomheden straks sende den til skolen. Alle uddannelsesaftaler skal registreres af den skole, hvor eleven optages. Skolen skal påse, at aftalen opfylder en række angivne kravn. Det skal dog bemærkes at skolens gennemgang o9 registrering af uddannelsesaftalen ikke er nogen garanti for, at formularen er Lrdfyldt korrekt Uddanne,sesbog med personlig uddannelsesplan Skolerne er, i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, forpligtet til at udarbejde lokale Lrndervisningsplaner, som skal foreligge inden eleven begynder et skoleophold, og de skal væ re tilgængelige på skolens hjemmeside. De kan også veere lagt på den elektroniske platform: n.d k. Af der tokale undervisningsplan skal blandt andet fremgå, hvordan elevens uddannelsesfor løb veksler mellem skole og praktik, og de enkeite perioders længder skal fremgå af planen. Når eleven begynder på uddannelsen udleveres en uddannelsesbog, der skal opfattes som et samarbejdsredskab mellem elev, skole og praktiksted. Et af elementerne i uddanneisesbogen er elevens personlige uddannelsesplan, som inde holder både faglig og personlige læringsrnå1. Eleven udarbejder den sammen med sin kontaktlærer, og er selv ansvarlig for at vedligeholde sin uddannelsesbog. På de enkelte praktiksteder er det almindeligt, men ikke obligatorisk, at eleven arbejder med en logbog, som skal tjene til refleksion over praktikmåi, praktikopgaver og oplevelser med kol leqer, borqere, mv. 1EUL548 :EULqs2 3EULSss 4 EUL S 54. De naermere regler om registrering følger af hovedbekendtgørelsen kapitel 14. Elevvejledninq Maj 2012 Side 4

5 3. Løn og ansættelsesvilkår 3.1. Voksenelevløn Elever, der er 25 år eller æjdre, har ret til voksenelevløn under deres uddannelse, hvis de indenfor de seneste fire år har et års relevant erfaring. Betingelserne for, hvad der er relevant erfaring, står iden enkelte overenskomst, typisk i bestemmelsen om løn i elevkapitlet. Oplistningen at hvilke slags erfaringer der kan teelle med, er udtømmende. Arbejdsgiveren har dog muljghed for at dispensere, men det sker sjældent. Erfaringen skal minimum svare til et års fuldtidsbeskæftigelse, hvilket vil sige 24 timer om ugen eller derover. Arbejde mellem I og 24 timer pr. uge medregnes som 50 7o. Arbejde mindre end B timer pr. uge medregnes ikke. Tidligere elevtid inden for de relevante områder regnes heller ikke med. KL har fortolket bestemmelsen om voksenelevløn for social- og sundhedselever sådan, at der kun er ret til voksenelevløn første gang en elev starter på uddannelsen. Dette skyldes formule ringen: "Elever, der påbegynder ejevuddannelse... "s. FOA har protesteret herimod og rejst en række sager, men en afklaring af spørgsmålet kan formentlig kun nås ved en faglig voldgift. KLs begrundelse for denne fortolkning er, at bestemmeisen ejjers kunne misbruges af elever, der ikke har veeret berettiget tll voksenelevløn under deres tidjigere uddannelse. idet de kan holde pause i Lrddannelsen indtil de f.eks. er fyldt 25 år. Vi må nok forvente, at Danske Regioner vil støtte KLs fortolkning, men der er så vidt vides ikke opstået sager på det regionale om råde endnu. Der udsendes neermere information til afdelingerne (og dette afsnit vil blive rettet), når der er nyt i sagen. I mellemtiden må der protesteres, når sagerne opstår, og der er desværre ikke umiddejbart nogle handlemuligheder iforhold til, at den manglende voksenelevløn kan afholde nogle elever fra at begynde uddannelsen af økonomiske grunde Arbejdstid Elever er ansat tii 37 timers arbejde om ugen. Der findes dog et enkelt eksempel på en sosu elev, der blev ansat på deltid i praktikperioderne pga. saerlige forhold ifamjlien. Konsekvensen var, at praktikperioderne blev forholdsmæssigt længere, og elevlønnen sat forholdsmæssigt ned. En aftale om deltid kræver en aftale med arbejdsgiveren, ligesom det rent praktisk skal kunne lade sig gøre at planlægge skoleperioder og praktikophold iforhold til hinanden, Øvrige regler om arbejdstid fremgår af de enkelte overenskomster. Indenfor det pædagogiske område, er der regler om koloniophold, mens eleverne ikke er omfattet af de almindelige arbejdstidsregler. Elever omfattet af omsorgs og pædagogmedhjælperoverenskomsten er dog omfattet af de regler, der handler om tilretteleeggelse af tjenesten og opgørelse af arbejdstiden, der gælder de øvrige ansatte på praktikstedet, ligesom der er særlige regler om overarbejde. Indenfor sosu-ornrådet, er eleverne omfattet af arbejdstidsreglerne for de øvrige ansatte, undtagen reglerne om særydelser. Derudover er der regler om overarbejde og begrænsninger 5 Sosu-overenskomsten S 27, stk. 2 Elewejledning Mat 2072 Side 5

6 for, hvor ofte en elev i praktik må arbejde om aftenen/natten og iweekender. Begrænsninger ne er afhaengige af, hvor langt eleven er isin uddannelse. Der er visse begrænsninger/forbud iarbejdsmiljøloven i forhold til aften/natarbejde og arbejde alene for elever under 18 år Ferie Elever er omfattet af KTO aftalen om ferie6, som suppleres af erhvervsuddannelseslovens regler- Alle elever har dermed ret rnen ikke pligt - til at holde seks ugers ferie, men om de har ret til løn under ferien, afhænger af, hvornår de er begyndt uddannelsen. Ferieåret går fra 1. maj til 30. april. Hvis ans.ettelsesforholdet er påbegyndt inden 1. juli, har eleven i dette ferieår ret til 6 ugers ferie med løn. Har eleven feriegodtgørelse med fra tidligere ansættelser, fyjdes der op til elevlønnen, medmlndre feriegodtgørelsen er højere end elevlønnen. Der kan ligeledes modregnes, hvis eleven har fået hele eller dele af 6. ferieuge udbetalt fra den tidligere arbejdsgiver. Elever, der starter 1. juli eller senere, har ret til 1 uges betalt ferie, såfremt arbejdspladsen er lukket i perioden mellem 1. oktober og 30. april. Eftersom det er sjældent, at arbejdspladserne (praktikstederne) på FOAs område er ferielukket, er denne regel dog sjældent relevant. øvrig ferie op til de 6 uger, som eleven ønsker at holde, skal holdes for feriegodtgørelse eller for egen regning. Skolelukning kan ikke sidestilies med, at arbejdspladsen er lukket. Når det af uddannelsespla nen fremgår, at skolen er lukket, betragtes det derfor som en varsling af ferie for de eiever, der har feriegodtgørelse med fra tidligere arbejdsgivere. Elever, der ikke har feriegodtgørelse med, kan ikke varsles til at holde ferie. I disse tilfeelde skal arbejdsgiver i stedet anvise arbej de på et praktiksted i ferieperioden. Kan arbejdsgiver ikke dette, må der betales seedvanlig løn under skolens ferielukning. Eleverne bør dog selv henvende sig til arbejdsgiveren og stille deres arbejdskraft til rådighed, hvis de ikke har feriegodtgørelse med sig og ikke ønsker at holde ferie for egen regning. I det eller de eftertølgende ferieår har eleven ret tij ferie med løn i 6 uger. Eftet endt uddannelse har eleven ret til 6 ugers ferie med løn, hvis hun ansættes hos den samme arbejdsgiver i umiddelbar forlængelse af uddannelsen. Fortsaetter eleven hos en anden arbejdsgiver, udstedes der feriekort fra elevtidens arbejdsgiver efter de seedvanlige regler Barsel På det pædagogiske område er der ingen regler om ret til løn under barsel m.m. Derfor gælder alene ligebehandlingslovens og barselslovens regler. Det betyder bl.a., at en kvindelig elev kan gå fra på barsel 4 uger før forventet fødsel, og at de får dagpenge under barslen, hvis de opfylder betinqelserne i barselsloven. På sosu-området er eleverne omfattet af KTo-aftalen om fravær af familiemæssige årsager. Det vil sige, at en vordende mor kan gå fra på barsel B uger før forventet fødsel, og at hun har ret til løn i perioden inden fødslen, 14 uger efter fødslen samt yderiigere 6 + evt. 6 uger sene- 6 Ferieaftalens kapitel 12, , har overskriflen "saerlige bestemmelser for elever m.fl." Eleweiledninq Maj 2012 Side 6

7 re. Fædre har ret til løn i 2 uger efler fødslen samt yderligere 6 + evt. 6 uger på et senere tidspunkt. Derudover har forældrene ret til barselsdagpenge efter barselsloven på tilsvarende måde som andre ansatte, For alle elever skal man være opmeerksom på, at en forestående barselsperiode typ'sk vil betyde, at uddannelsestiden skal forlænges. Anmodning om forleengelse skal ske, inden uddannelsesaftalen udløber. FOA fører to sager om manglende forleengelse af uddannelsesaftalen for en barslende elev. I begge tilfeelde udløb elevens uddannelsesaftale under barselsorloven, og arbejdsgiveren ville ikke forlænge aftalen. Der blev dog givet lovning på at uddannelsen kunne genoptages efter endt barsel. Det er FOAS opfattelse, at en sådan praksis strider mod reglerne/. En r ekke lignende sager er stillet i bero indtil disse sager er afgjort. Den første sag be handles i det faglige udvalg ultimo maj 2072, og den anden sag er berammet til behandling i Tvistighedsnaevnet i september ,5. Andet Sygdom Sygdom er lovligt forfald. Eleverne har derfor ret til løn under sygdom. På det pædagogiske ornråde gælder, ved praktik på en privat institution, at eleverne har samme ret til løn under sygdom, som de øvrige ansatte på praktikstedet. Barns sygdom Eleverne på sosu-området er omfattet af overenskomstens bestemmelse om frihed på barnets 1. og 2. sygedag. På det pædagogiske område gælder, at eleverne har samme regler om frihed på barnets 1. og 2. sygedag, som de øvrige ansatte på praktikstedet. lvlan skal være opmaerksom på, at der ikke er tale om en ubetinget ret til frihed på barnets første sygedage, idet fraværet bl.a. skal være nødvendigt af hensyn til barnet, og v.ere foreneligt med forholdene på arbejdspladsen. Bedømmelsen at om det er nødvendigt at blive hjem me afhænger af flere forhold; barnets alder, sygdommens art, alternative pasningsm u li9 heder osv. Er der ikke andre muligheder for pasning af barnet, vil dette hensyn altid overtrumfe arbejdsgivers hensyn til arbejdstilrettel eggelsen i kraft af bl.a. force majeure-reglen i KTOaftalen/barselsloven. omsorgsdage Eleverne på sosu-området har ret til omsorgsdage efter Kio-aftalen om frav er af familie mæssige årsager. Der gives ret til 2 omsorgsdage pr. år pr. barn til og med det år, hvor barnet fylder 7 år. Der er jkke ret til omsorgsdage på det pædagogiske område, 7 EUL Der er endvidere tale om overtrædelse af ligebehandlingsloven. Elewejledninq Mal2012 Side 7

8 FravaEr af familiemæssige årsaget SOSIJ-elever et omfattet af KTO5 aftale om fravær af familiemæssige årsager på lige fod med det øvrige personale. Elever omfattet af overenskomsten for omsotgs- og pædagogmedhjælpere er ikke omfattet af KTO aftalen men af barselslovens regler. Anciennitet Elever inden for FOAS område har ikke funktioneerstatus, hverken efter loven eller som følge af overenskomsten. Det betyder, at der ikke optjenes anciennitet under uddanne{sen, men det betyder også, at anciennitet optjent før uddannelsen slettes, medmindre andet aftajes. Dette gælder formentlig også selv om eleven er ansat ved den samme arbejdsgiver både før, under og efter uddannelsen. I disse situationer anbefales det at aftale med arbejdsgiveren, at eleven har orlov fra sin hidti dige stilling. I så fald er ancienniteten kun suspenderet i orlovsperioden og kan fortsættes, hvis eleven fortsætter arbejdet for samme arbejdsgiver efterfølgende. En orlov betyder også, at eleven kan vende tilbage tll sin gamle stilling, hvis uddannelsen af den ene eller anden grund Ingen elever har ret til pension efler overenskomsterne. Der er imidlertid intet til hinder for at lave en aftale med arbejdsgiver om fortsatte pensionsindbetalinger, f,eks. for en længe ansat, der tager uddannelsen efter aftale med arbejdsgiveren. 4, Forlængelse af elevaftaler 4.1. Hvornår skal en uddannelsesaftale forlænges? Uddannelsesaftaler indgås for en bestemt varighed. En sosu hjeelperuddannelse tager 7 måneder, mens åssistentuddannelsen er fastsat til 1 år og 8 måneder. Uddannelsen daqoqisk assistent varet 2 åt oq g1/2 mdr. 1årog til pee- Regler om uddannelsesstruktur og seerlige kompetencemål fremgår af Bekendtgørelse om ud danneiserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik med bilag, https : //www. retsinformation.dklforms/r0710.aspx?id = , Normalt kan uddannelsen nås og målene bestås på den normerede tid. EUL giver imidlertid hjemmel til forlængelse i fire situationers. For det første, hvis eleven på grund af sygdom er fravaerende fra praktikvirksomheden i mere end 10 procent af den fastsatte uddannelsestid. For det andet, hvis ejeven er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende skoleun dervisning. For det tredje, hvis eleven har barsels- eller adoptionsorlov, se ovenfor under afsnit 3.4 om gravlditet. For det fjerde og sidste, hvis eleven på grund af "særlige forhold" har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed. Det er forbundets opfattelse, at en forlængelse pqa. fravær kun kan finde sted, 3 EUL g 58. Bestemmelsen om supplerende undervisning henviser til 5 24, stk. 3 og 4 og S 51, stk. 1 Elevvejledninq Maj 2072 Side 8

9 når fraværet overstiger 10 o/o, og at forlængelsen ikke kan v ere af længere varighed end fra været. Arbejdsgiver har endvidere pligt til at tilbyde nyt praktikforløb og vurdering, hvis eleven ikke består et praktikforløb. For så vidt angår den pædagogiske assistentuddannelse fremgår dette af bilag 1 til Bekendtgørelse om uddannelserne iden erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik pkt vedr. den pædagogiske assistentuddannelse. Samme regel fremgår vedr. SOSU- udda n nelsen af Bilag 3, pkt Pligten til at tilbyde ny praktik og vurdering indebeerer efter Forbundets opfattelse en ret til forlængelse af uddannelsesaftalen svarende til det fastlagte praktikforløb. 4,2, Hvem forlænger? Krav om forleengelse af en uddannelsesaftale skal efter praksis fremsættes over for arbejdsgiver inden udløbet af aftalen. Når der ikke kan opnås enighed mellem elev og a.bejdsgiver, er det PASS, der træffer afgørelse om forlængelse. Der bør altid optages forhandling lokalt under medvjrken af forbundet forud for indsendelse af klagen til PASS. Det er altså som udgangs punkt arbejdsgiver og elev, der aftaler forleengelsen i tilfeelde af fravær som nævnt ovenfor. lvlen kan arbejdsgiver og elev ikke blive enige om forlængelse, kan sagen indbringes for PASSe, der skal træffe afgørelse. Det er afdelingerne, der bistår eleven med at Lrdforme klagen til PASS, når der ikke kan opnås enighed om en forlængelse lokalt, ligesom det er afdelingen, der rykker PASS ved behov herfor. Forbundet forventer imidlertid, at PASS snarest fastsaetter retningsl,njer. hvorefter sekretariatet kan afgøre sager, som udvalget selv har taget principiel stilling til. Dette vil indebære, at sagsbehandlingstiden kan nedsættes væsentligt. 5, Opsigelse Den almindelige regel er, at en uddannelsesaftale er uopsigeliglo. Der er dog visse undtagelser. som behandles nedenfor. 5.1, Opsigelse under prøvetid De første tre måneder af praktiktiden anses som prøvetid. IVeningen med prøvetiden er, som betegnelsen siger, at prøve om uddannelsesaftalen er det rigtige for begge parter? man ser hinanden an. Arbejdsgiveren vurderer elevens egnethed, modenhed, engagement, mv. og eleven vurderer, om uddannelsen er den rigtige for ham/hende. ' PASS står for Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentlrddannelse og sociai- og sundhedsuddannelsen. Se i øvrigt afsnit EUL stk. 1. Elevvejledninq I\4aj 2012 Side 9

10 Opsigelsen kan gives uden grund og uden varsel. Men for offentlige praktiksteder gælder reg lerne i forvaltningsioven. Der stilles derfor almindelige krav offt proportionalitet, legalitet, be grundelse og høring mv. til offentlige arbejdsgivere. Arbejdsgiver kan give et varsel for opsigelse, eller det kan aftales under prøvetiden. Prøvetiden kan forlænges, hvis eleven er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end en måned af prøvetiden. Det skal bemærkes, at det først er efter tre måneders prakdktid, at man er ude over prøvetiden. Det vil sige, at hvis man begynder med tre måneders skoleophold, og fortsætter med tre måneders praktik. så er prøvetiden først udløbet seks måneder efter uddanneisesaftalens begyndelse. Hvis eleven er gravid, handicappet eller beskyttet på anden måde ved lov, og oplyser dette til arbejdsgiver, så kan arbejdsgiver ikke frit opsige eleven i prøvetiden. Arbejdsgiver skal i så fald kunne begrunde, at det ikke skyldes graviditet, handicap mv. 5,2, Ophævelse efter prøveperiodens afslutning Der er afgørende forskel på opsigelse og oph evelse. Som anført ovenfor er der fri adgang til opsigelse i prøvetiden, mens der er betydelige begrænsninger efter prøvetidens udløb. På dette tidspunkt kan der kun ske ophævelse, hvis en af parterne væsentligt misligholder sine forplig telser eller forudsaetningerne for indgåelse af elevkontrakten brister.ll Det kan være vanskeligt klart at definere, hvornår dette er tilfeeldet. Nedenfor vil blive gennemgået nogle eksempler ud fra Tvistighedsnævnets afgørelser. Ophævelse betyder, at uddannelsesaftalen afbrydes uden varsel. Forvaltnings{ovens regler skal dog følges. 5,2,1. Grov misligholdelse Arbejdsgiver har mulighed for at ophæve uddannelsesaftalen, hvis eleven groft misligholder sine pligter i ansættelsesforholdet. Praksis fra tvistighedsnævnet viser, at det har betydning for vurderingen af grovheden, om der har været tildelt eleven en klar advarsel med angivelse af gentagelsesvirkningerne. lva n g I en d e enga gem e nt/ m otiva ti a n/eg n ethed Der er rejst mange sagerr hvor arbejdsgiver har ophævet uddannelsesaftalen pga. elevens manglende engagement, motivation eller egnethed. Praksis viser, at der skal temmelig meget til for at sådanne forhold kan anses som veesentlig misligholdelse fra elevens side. Da eleven forudsættes at være i læring. vil fejl som eleven begår i elevforholdet skulle rettes op ved vejledning/uddannelse. Gentagne fejl kan efter omstændighederne danne grundlag for en advarsel og derefter, isjældne tilfælde, ophævelse. Det er forbundets opfattelse, at det som udgangspunkt er i prøvetiden at elevens egnethed skal vurderes. I\4en det vii dog bero på en konkret vurdering, 11 EUL S 61 Elevvejledning Maj 2072 Side 1O

11 Udeblivelse/udokumenteret sygdom - manglende overholdelse af arbejdstiden. Sygdom anses som lovligt forfald, men eleven skal sygemelde sig efter de regler, der gælder på virksomheden og skolen. Af praksis ses, at advarsler eller mangel på advarsler kan have betydning for, om der er tale om en qrov misjiqholdelse. Tyveri og andre strafbare forholcl Tyveri og lignende er typisk en væsentlig misligholdejse, men der skal forelægge klare beviser for det strafbare forhold. En tidligere dom for et strafbart forhold kan ikke i sig selv begrunde ophævelse. U a cce pta bel ad færd h e ru nd er lyd ig h edsn æg tel se I en sag havde arbejdsgiver ophævet en uddannelsesaftale som følge af, at eleven havde nægtet at efterjeve et forbud om at bære øreringe i arbejdstiden. Tvistighedsnaevnet anså forbud det som rimejigt begrundet i virksomhedens drift, og eleven var advaret behørigt om ophævelsen. Ovenstående eksempler er ikke udtømmende, men er ajene vejledende. Eleven kan også ophæve kontrakten på grlrnd af arbejdsgivers misligholdelse. Dette geelder f.eks. i situationer hvor arbejdsgiver ikke udbetaler løn, eller hvor eleven bliver groft mobbet eller chikaneret, mangelfuld uddannelse, mv. Den part som opheever uddannelsesaftalen skal bevise, at der foreligger væsentlig misligholdelse , Urigtige eller bristede forudsætninger En betingelse er udtrykkelig, mens en forudsaetning er stiltiende. Begge parter har begge dele som grundlag for at indgå uddannelsesaftalen, Og begge pader ved, at den anden part, udover de udtrykkelige betingelser i kontrakten, også har stiltiende forudsætninger. Hvis en væsentlig forudsætning, som arbejdsgiver lagde til grund ved indgåelse af elevkontrakten, og som eleven vidste eller burde vide var vaesentlig for arbejdsgiver, senere brister, kan dette begrunde ophævelse af aftalen. Af praksis ses følgende påberåbt af arbejdsgiver, som bristede forudsætninger. Langvarig sygdom Hvis der under elevens sygdom ikke er udsigt til, at uddannelsesforholdet kan genoptages in den for overskuelig tid, kan der være tale om bristede forudsætninger. Praksis viser, at der skal meget til, før arbejdsgiver med rette kan ophæve uddannelsesaftalen begrundet i Jangva rigt sygdomsfravaer. Af praksis ses kendelser, hvor ophævelsen blev anset for uberettiget på grlrnd af virksomhedens manglende indhentelse af lægeerklæring, eller fordi der var en l ege erklæring, hvoraf det fremgik, at eleven indenfor en overskuelig fremtid ville kunne genoptage arbejdet. Af praksis ses opheevelser som var uberettigede, selv efter, at eleven havde været sygemeldt i 1 år. Ved længerevarende sygdom kan Lrddannelsesaftalen forleenges. Se nærmere herom i afsnit 4. I'1a n g I end e eg n ethed/ev n er Se ovenfor under afsnit 5.2.1; manglende engagement/motivation/egnethed Elewejledning Maj 2012 Side 11

12 M a ng lend e lag u d d a n net persa na I e Hvis virksomheden mister det faglige personale, der skal varetage uddannelse af eleven, må arbejdsgiver som udgangspunkt sørge for, at der indgås uddannelsesaftale med en anden arbejdsgiver. 5.2,3, Ophævelsen skal ske inden en måned Oph.evelsen skal ske inden for en måned efter, at den heevende part har fået ejler burde have fået kendskab tij den omstændighed, som begrunder oph.evelsenrt Formkrav til ophævelse Ved opheevelse udfyldes en særlig ophævelsesformular, som kan findes på undervisningsministeriets hjemmeside/ og som her er medtaget som bilag 3. Anvendelse er ikke obligatorisk, men den vij være dokumentation for opheevelsen, og under en eventuel senere sag om uberettiget ophaevelse vjl den blive fremlagt som bilag isagen. I formularen skal det angives, om aftalen ophæves ensidigt eljer gensidigt. Afdelingerne bør vejlede eleven om at undjade at medvirke til at indgå aftale om ophævelse, før afdejingen nærmere har undersøgt forhojdet. Eleven skal aitså ikke underskrive en formular, hvor der er krydset af i gensidig aftale om ophævelse. 1 så fald har eleven accepteret en gensidig ophævejse, og vi har ikke mulighed for senere at klage over ophævelsen Erstatning/godtgørelse for uberettiget opsigelse/ophævelse af elevkontrakter Som i andre ansættelsesforhold kan en arbejdsgiver ikke mod sin vilje dømmes til at tage en elev tilbage i uddannelse. Dette kan kun ske i forbindelse med indgåelse af forlig. Tilbage står derfor at forlange, at der udmåles en godtgørelse/erstatning itvistighedsnævnet for den uberettigede afbrydelse af elevforholdet. Der kan desuden kræves andre former for godtgørelse/erstatning for f.eks. kraenkelse af ligebehandlingsloven/ erstatnjng for løntab m.m. Tvistighedsneevnet har efter praksis fastlagt en standarderstatn'ng for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftaler. P.t. er denne på :O.OOO kr. (måske på vej til de kr.), når en elevaftale er blevet uberettiget ophævet. For en voksenelev udmåles der typisk kr. i standarderstatning. Erstatningen svarer til omtrent 3 måneders elevløn. Der bør derfor under lokale forhandlinger kræves en erstatning, der svarer (mindst) til 3 måneders faktisk elevløn i den konkrete sag. Konkrete omstændigheder iden enkelte sag kan give en højere eller lavere erstatning/godtgørelse. Skærpende omstændigheder som f.eks. chikanøs adfærd kan i sig selv begrunde en højere godtgørelse. Foreljgger derudover overtrædelse af anden lovgivning, typisk Iigebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven, vil dette udløse en godtgørelse efter praksis for disse love, og de er væsentligt højere end angivet ovenfor. Er der mistanke om sådanne forhold, vil forbundet under den lokale forhandling være behjælpelig med at foreslå et forligsbeløb. Egen skyld hos eleven eller øvrige kritisabje forhold kan gøre, at erstatningen bliver lavere. " EUL g 61, stk. 3 Elevvejledning Maj 2012 Side 12

13 I og med at uddannelsesaftalen er uopsigeiig, kan den heller ikke bringes til ophør fra elevens side mod arbejdsgivers vilje. I sådanne sager er der ligeledes udmålt standarderstatninger til arbejdsgiver svarende til ca. y, måneds elevløn. Erstatninger, der gives for mistet uddannelsesaftaie, beskattes ligesom godtgørelse for urimelig afskedigelse. Det betyder, at de første kr. er skattefri, mens resten beskattes med elevens sædvanlige skatteprocent.13 Se nærmere ifoa Overenskomsts afskedigelsesvejledning om beskatning af godtgørelser. Tvistighedsnævnet offentliggør et uddrag af alle kendelser i deres årsberetning, som kan findes på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside (søg på tvistighedsnævnet i søgefeltet). Oversigten i årsberetningerne er tematisk opdelt i forskellige typer af sager. Kendelserne ideres fulde laengde kan desuden findes på www. retsinfo.d k. 6, Om klage over opsigelse/forlængelse og om frister 6.1. Generelle betingelser for Tvistighedsnævnets behandling Tvister om ophævelse af en uddannelsesaftale afgøres i Tvjstighedsnævnetla. Forud for behandlingen itvistighedsnævnet skal sagen være behandlet i PASS, som er det faglige udvalg for områderne, og er sammensat af repræsentanter for KL, RLTN, FOA og 3F. Forbundet anbefaler, at sager forud for behandlingen i PASS altid søges løst via en lokal forhandling, eventuelt under inddragelse af det lokale uddannelsesudvalg. Det er f.eks. vigtigt, at det lokale uddannelsesudvalg inddrages i forhold til arbejdspladser, hvor der er mistanke om, at kravene til uddannelsen ikke opfyldes. Der er ingen frister for begaering af forhandling med arbejdsgiver, eller for indbringelse af sa ger for det faglige udvalg PASS. Nogle krav kan dog bortfalde på grund af passivitet eller for aeldelse. Elevsager bør også af hensyn til den enkelte elevs mulighed for at komme videre i uddannelse fremmes mest muligt. Vær opmærksom på at ggre krav om forleengelse geeldende i sager straks når en sag kommer til afdelingen, hvjs der efter reglerne er krav på det. Kravet skal rejses inden uddannelsesafta len udløber. Forbundet varetager forberedelsen af sager i Tvistighedsneevnet. Det er afdelingerne, der varetager den lokale forhandling og bistår medlemmet med at klage til PASS. Nogle skoler har til elever, der har søgt genoptagelse under en verserende sag, fortalt, at de ikke optager elever rned verserende sager. Det er FOAS opfattelse, at dette er uretmæssigt. Der er intet i gældende regler, som hjemler noget sådant. Hvis afdelingerne ser denne type afgørelser fra skolerne, skal skolen afkræves en skriftlig af gørelse. Herefter vil forbundet hjælpe med at vurdere, om sagen skal behandles i Det lokale Uddannelsesudvalg ogleller i PASS. t3 Ligningsloven 'o EUL E 65 57U Elewejledning Maj 2072 Side 13

14 6,2, Denlokaleforhandling/sagsbehandling Afdelingen varetager den lokale sagsbehandling af elevsager og optager forhandling med arbejdsgiver, hvis det skønnes, at en ophævelse er uberettiget. Der bør altid indhentes aktindsigt i sager om ophævelse ejler manglende forlængelse. I nogle sager vil det også være relevant at indhente elevens uddannelsesplan og uddannelsesbog til illustration af hvorledes praktikken er forløbet. HLrsk at sørge for fuldmagt fra medlem den skal kunne fremvises under sagens behandling i PASS. I sager om manglende forleengelse skal afdelingen fremsætte krav om forlængelse efter reglerne derom, inden uddannelsesaftalen udløber. Der skal udarbejdes referat på sædvanlig vis fra forhandlingen. 6.3" Klagen til PASS Det er afdelingen, der bistår medlemmet med at skrive klage og indsender den på vegne af denne. Klagen bør indeholde en kort sagsfremstilling og redegørelse for, hvad der klages over. Relevante bilag medsendes. Kopi af uddannelsesaftale, formular om ophævelse, samt skrivelse herom, samt referat fra lokal forhandling er altid relevante bilag, men der kan være andre. Klaqen sendes tilj Det faglige Udvalg PASS Sekretariatet for Velfærdsuddannelser Vestergade 17,3.th 1471 København K. Der sendes kopi af klagen til forbundet, forha001@foa.dk, hvorefter afdelingen modtager be sked om, hvem der sagsansvarlig i forbundet. Det er afdelingen, der "holder snor" i sagen, og herunder om fornødent rykker sekretariatet. Sekretariatet sætter sagen til behandling på et møde i Det faglige Udvalg, enten i principielle sager selve udvalget, eller i almindelige sager i dettes sekretariat. Afdelingen inviteres muligvis til et møde med henblik på forligsforhandlinger. Det sker enten via sekretariatet eller via for bundet. Eleven deitager, hvis det ønskes. Overenskomstparterne mæ9ler i sager om uberettiget ophævelse. Opnås ikke enighed, ind, bringes sagen for Tvistighedsnævnet. I sager om forlængelse træffer PASS afgørelse Videre klagegang Afgørelser i PASS kan indbringes for undervisningsministeriet, og Tvistighedsneevnets afgørelser kan indbrjnges for de almindeljqe domstole. Elewejledning Maj 2OI2 Side 14

15 Bilag 1 UDDÅNA-ELSf,gÅFIALE idd ået i bøi.lil til LL ffi slffbrillsds L!q"l Udd!@kenirda ilal inilsåj ;!de aftalelsiad.e b.eyddelq oe *ri j1låtj!å&e itt d6 lrlfle EÅlsrtftole uul$&ldeb am o: r.ne* [.L1. c]r'r-eg$lrarql: F,r.--i By: F SE{ li] iel lile rllølnsi@: ft tejdre!'lbnrdrtq&*d {adlf id6}daig EclelliE 6å r&6h qefo4: $insd! stujdeådlr i n ljrrdielre e*jr164ria lrohr d6 ibdi!id*1rdj@r.*: r@ E a?&mldarrlullø!ø4rx6m,]i'datål'&dø'.1@ D.lttu 3 aåttåid!',jjibidø 6 I{4øta J rrønaatø qatr atsec!d, wrl llmdiø SErtuJztitqr 9'r6rJjdr4iq lld k'bbieiøe$øls al '.t fuh atdlp..iødflitk. la. rniøeird,h ø rle dfflbhtatrn &haøidnn Hii: E:g6i sqslååd. &dsistie (nirr!!86 s.n.lr, ssif!*igcaa amf ttil-&'dhtrhrdq,r dq4n6.j6.sbisrtfdr.taiåitd.k[b!f!,rrir L,r&iddr.qd.r ind@rde lå filsebd! 6!rssLL: 'ilb i ånrlm oeftrs {e å rltiq!s al æ $rtdsåsønigb.cm 1un!&iue4: &'dift&!!s ["eedbrld (g*!}.gos:wj) n tbwdfid,l Grde.dE& lpj) ]VM.:lslaådslfr?dF.:td [d.t!ds:) n xd $r".11"" ddt'bre ft.-}nft.le 4dqoli! l ljp) Trdris4 r&,h*eq.rvan g@tui is,q*. {$ sjkdlild: *,!ffistalø lie d.tutun, iovldsw htli!fit {Dt@.1ø. ldt iol& lnffibitda Gddiftr*rhlesrEEiefrd dllr AMøk h\ed dø 6 nab, i d6i lib]drella tøl'dtin9 ø! dt ø^.ltu!a.ks- Zrl{øtttakÆ.agirtrFing n iitu t tig øt d emtifi.,.! tm LNU&leuirtwb8dtb\,ødh..jful.nrr rtrf *rli{f.tq.'2t dbtinhedt.t!. ffi atændidødw. iiflub.rqle!fujlleiei Eidbd4 Elewejledning Mal2472 Side 15

16

17 Bilag 2 TILL.rf, G TTI- UDDÅN$f, I-SESåITÅI-E tud!ået rle$old t 10!.u *Lln-Eddåmel* 1liÅisÅEdd *ål :erde å&teltlbesd n1 dm liåie l1!rt uddådefu#fg:!! sr lrgi5tæret. 51ral" *.' **,*;g BNE k h\ad der s.a rn i d6a rll'ø'øåsvjls.tnias m dgskseij-br C\B*g&tujle): (!di/ids rdr lvie to,ldrs n.&s ffi ro4: slito deatujdddlr & [.tlisi!åie ldrhfl*!tul! t'ls ilt4ilt f.. peiol*d tufrumleels ad*ls*tfr ofu-,1,e!iti!s it rhlssiode. r!!( ds qn raild.!-{: Fd: -i 'if" I l'jq ul ddrry qtrs t!8. r ",n!åi!s.terftrldllwdli*r@hld:drtu$e? ihn'n{i'e@r&ilfuirrnsr{r&, J. d I@16@ dn!:r tidc@&d ' _ fidlire,t{eiåla r}r fi4 rt*eren ellg då! E&drilEs låd.a..i.lire rltirr4tl qltt t åed&.i r$rj4'n d&idrkd qihs trmn J. *e. ødti"lzzfiwa*ø* tv tltrtalei t#a i }k 5 \tdsfi i4pld4tu iftdrvisio!{rfrygdlg} læudsdbrealsilr{itqd! J. I N4! åebs dtøiøtui ø#bndø 1. tldo tu! tnlhrulg: Udd@1j6!g MdEin{dtubd llm6ibåfun 'D4s iat li*emtu4.i. rtde E}@eii}læås&ræ cg dro Aøtt yitlf&trd ttulfueed {pta'k 1,afr 2 Sd*Drrltillirlr@db*di M: /inttuilhræd \ttl aprttu!åø 4d.psirdrnt Ftøøtditwd.1øtowBø'øtFiriltNrtnnl*t 'tgfidq. NE,{,dø D frpuzettd $] dø l$.ui.ksn]{,d.,ø { td.ei iitnqfi øid Idttis!'hjattu d.id d.s de 'd&ftetthba,hd.,k,' l Elewejledn jng Maj 2O12 Side 17

18 Bilag 3 å{add.lel* til.rl$åablo;n od OPEiEIIELSE AF UDDA]TNELSESÅFTåLE \:ntudnneipn*mleroslaneiseodrd@elreeloie,de Iåles;h{Eteddtud58åi & A.$Etltn\,ad d* Et d4htri rtun nlhsrdbddraj?edniatn ds s'fctbp.a 1s ma ss.jraa {iå.1 a'v3i.qi'l*:u ): [l!6..tdl! i!dgå* trlsitds FI II!**t* *.!}a!6 lairi6!i!9!i ie Dnra@iø clø!pif*$ ridj:ar åd tue rieiaig/.i&rrd8lit4 ÅrwRdrdr/.efl e øprdelt ø tø@1'., nl wøntla,. '"r" I! r&n g."td:s xrl" [p*a+rao:*.,ø'.no Iroa*er"o* Bq9iEderø fir didig qååft*e a: tkwn'låt lnrårle rd9nn sr4fi.i trdtth&dmtlr t]øiiffi ha i*tim?å dårh6irrsr $4,#'sldrml)rdi3M@nibl :i_ \tu*qehåd l!dd!*&@l@y!af!.ll D4D hd$.ar rthelttefdi$ld Dd øtnilwjot.trmd rtuiplads t x at ns\1;ørtrm oe2t,er bnsim4*&jtt Przlddra{Ehn B ituw Ertu} Bib-rtr}t}aatølNdtr4qrharJfJlatn ',ift.{nefrtrjønrord*itg nnn.d6 l,stlanøtu}rd.e. på d.le hø rdlqed øplldltu. ØAøirsøia&ntue'}.Lt.si:t,ttlg]tla'!;atdia@'nr.Eitulaltltj.trr4jr'ei@6ihqlEiøøsnolqliso drt!e^d d*ne aqbni41qwø I@å*oldtliåE$slold. qå:r* b.rfl i!1@da!"6 I Z.l$l:lnk"r øgirtiing Ftee i tig *fi d A dtli Pt, tlietfn 4Eu#tlftMlaa lømh. Elevvejledninq Maj 2072 Side ln