Rektor tænker organisation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rektor tænker organisation"

Transkript

1 Peter Henrik Raae Rektor tænker organisation Organisationsforestillinger i lyset af den dobbelte reform af det almene gymnasium En teoretisk og empirisk undersøgelse Gymnasiepædagogik Nr

2 GYMNASIEPÆDAGOGIK Nr. 67 April, 2008 Serieredaktør: Erik Damberg (IFPR/DIG) Tel: (+45) Fax: (+45) Udgivet af Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Syddansk Universitet Campusvej Odense M Tryk: Print & Sign, Syddansk Universitet Sats og layout: DTP-Funktionen, Syddansk Universitet Omslagslayout: Eric Mourier Oplag: 600 ISSN: ISBN:

3 Indhold Forord Projektet og dets problemstilling Analysens teoretiske position Den institutionelt-teoretiske ramme Den psykodynamiske ramme Det aktuelle forandringspres på gymnasiet Gymnasiereformen fra Mål og kontrol stramme koblinger mellem undervisning og ledelse Selvejereformen Taxameterstyring Tydeligere styringskæde med bestyrelse og tilsyn Styring ved selvangivelse og sanktion Reformerne og ændrede værdistrømme i den politiske diskurs Internationalisering og konkurrence ny form for konkurrence på uddannelsen Brugerorienteringen og det informerede valg Organisationalisering mødestedet mellem decentralisering og centralisering Gymnasierne og det flertydige institutionelle omverdenspres... 42

4 4. Professionsorganisationen i nyt krydspres Organisation i det statslige perspektiv Organisationen i civilsamfundsperspektivet Den dobbelte ydelse Opgavens art Det faglige Organisationen i markedsperspektivet Krydspres og organisatoriske spændinger i gymnasiet Human agency en løstkoblet organisation mellem stat, civilsamfund og marked Reformen og gymnasiets organisation Det organisationsstrukturelle approach Struktur i det instrumentelle perspektiv Klassiske strukturdilemmaer mellem tætte og løse koblinger Midler til koordination og kontrol Struktur i det repræsentative perspektiv Organisationers informelle side En alternativ forståelse af organisationsmæssig kontrol Det repræsentative perspektiv på organisation Den kollegiale og den formale organisationsmodel gymnasiet mellem institution og organisation Rektor om den ny organisationsstruktur Organisationernes form Den flade struktur Den rebureaukratiserede struktur Ledelse via midten Ledelse via midten og den unge organisation Ledelsen via midten og den veletablerede organisation Organisationsforestillingerne tematisk Mellem tætte og løse koblinger Leder- og medarbejderroller Mellem formal og kollegial struktur

5 7. Buffering og bridging Om be- og aflastning af organisation Buffering og bridging Belastning og psykodynamik Grænser og psykodynamik Rollens psykodynamik Det socialt organiserede forsvar Undervisning og social organisering af forsvar Læring og ambivalenser Læringsrummets kapacitet Undervisningens koreografi som socialt organiseret forsvar Forandringspres og socialt organiseret forsvar i organisationen struktur som buffering Rektor tænker organisation Litteratur

6

7 Forord Dette projekt om strukturudvikling i det almene gymnasium er blevet til i samfinansiering mellem Undervisningsministeriet og Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet og i samarbejde med projektet Gymnasiereform 2005 professionalisering af ledere, lærere og elever?, støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Otte almene gymnasier har lagt tid og rum til interviews, der for langt de flestes vedkommende er blevet udført af vicerektor, cand. mag. og Master i Gymnasiepædagogik/Ledelse Karin Ravn Gade og ledende inspektor og Master i Gymnasiepædagogik/Ledelse, cand. mag. Erik Gade. Tak for det. Peter Henrik Raae

8

9 1. Projektet og dets problemstilling 9 1. Projektet og dets problemstilling Efter at have fungeret i relativt stabile omgivelser i årtier kom de almene gymnasier for alvor i ilden først med gymnasiereformen, der trådte i kraft 2005, og siden med reformen af den kommunale og amtslige struktur og overgangen til statsligt selveje. Derved blev en række etablerede rutiner og praksis er med stor legitimitet og tilhørende diskurser for alvor udfordret. Det rører ved forståelser indadtil af fag og faglighed, af individuel autonomi og kollegialt samarbejde, af gymnasielæreren som fagprofessionel eller som medarbejder i en institution, men det anfægter også forståelsen af relationen mellem gymnasiet og omverdenen som f.eks. hvorvidt det almene gymnasium kan opføre sig som en stabil institution i egen ret eller det i højere grad skal agere på udefrakommende impulser. I sig selv er reform og selveje udtryk for mere overordnede strømninger, der kan føres tilbage til magtfulde diskurser i det offentlige med over-nationale rødder. Det gælder for det første den politiske ambition om øget brugerresponsivitet, inspireret af New Public Management-traditionen. Skolernes tilpasningskapacitet skal forøges, såvel hvad angår det kvantitative aspekt som det kvalitative ( sensibilisering af udbud i relation til de lokale behov). Disse krav til de almene gymnasier adskiller sig ikke stort fra, hvad der op gennem 1990 erne er blevet stillet af krav til andre offentlige institutioner. For det andet gælder det en trend, der retter sig mere specielt mod uddannelsesverdenens institutioner

10 10 Peter Henrik Raae omkring årtusindskiftet, nemlig internationaliseringen. Det er her det politiske sigte at inddrage uddannelse mere aktivt i en ny forståelse af velfærdssamfundets økonomi, hvor uddannelsens resultat skal sætte nationen i stand til klare sig i den internationale og efter sigende mere globaliserede konkurrence. Disse elementer er centrale i det udviklingspres, der i disse år gør sig gældende mod gymnasiet. Karakteristisk og speciel er imidlertid situationen som følge af den relative omverdensstabilitet, sektoren længe har befundet sig i: Processen sætter sig her igennem i særlig komprimeret form en lang række forhold, der har været taget for givet, sættes derfor i spil på én gang. Sammen med brugerorientering og internationalisering skal imidlertid en tredje trend nævnes, nemlig organisationalisering. Presset på gymnasiet udmøntes efter en særlig styringsform, den såkaldte tight-loose-tight-struktur, der består i en kombination af centraliserende og decentraliserende styringsteknologier: Med opstillingen af præcise mål og stramme krav til resultatet (tight) overlades den vanskelige trekant dvs. sammenhængen mellem mål, ressourcer og resultat til den enkelte institution (loose). Fra at agere som én skole i helheden, institutionen Det danske Gymnasium, skal skolerne nu til at agere som strategiske enheder på et marked et marked, der dog på den anden side er kendetegnet ved at være omgærdet af en lang række essentielt begrænsende og centralt styrede omstændigheder. De nye vilkår udfordrer selvfølgelig den enkelte skole. I og med, at skolen nu underkastes aktivitetsafhængig finansiering (taxameter) og i og med forventningen om, at skolen agerer strategisk i forhold til det lokale marked, dynamiseres skolens omverden afgørende. Ledelsen vil følgelig stå over for overvejelser, som både vedrører manøvremuligheder og ressourceoptimering. Samtidig er indholdsreformen karakteristisk ved at operere med nye forståelser af faglighed og ved at stille krav om nyorganisering af lærere og undervisning, der gør, at fagpraksisser må reetableres. I den situation må man antage, at tanker om organisationens struktur og dens hensigtsmæssighed vil være nærliggende.

11 1. Projektet og dets problemstilling 11 Set i ledelsesperspektiv vil de nye krav til strategisk ledelse betyde, at ledelsesdiscipliner kommer til og tænkes sammen med de allerede eksisterende. Nu gælder det integrationen af den administrative ledelse, den økonomiske driftsledelse og den pædagogiske ledelse i et samlet strategisk perspektiv. En særlig trussel gør sig gældende i den forbindelse. Skoler betegnes ofte som såkaldte professionsorganisationer dvs. organisationer, hvor kernearbejdskraften består af fagprofessionelle, hvis uddannelse refererer til etablerede og relativt velafgrænsede vidensområder, og hvor langvarig uddannelse også indebærer en særlig identifikation med gerningen. Man taler her om et dobbelt medlemskab, idet den enkelte er medlem både af sit fagligprofessionelle og sit organisationsmæssige netværk. Under de nye strategiske vilkår bliver en altid latent konflikt mellem det faglig-professionelle domæne og det ledelsesmæssige domæne provokeret. Det er et velkendt og velbeskrevet fænomen, at det kan føre til dekobling mellem det professionelle og det ledelsesmæssige lag. Overvejelser, der kan dæmme op for dekoblingsrisikoen, vil nærliggende være en del af rektors tanker i forbindelse med den dobbelte reform. Dette fører frem til det spørgsmål, der er dirigerende for den analytiske opmærksomhed i denne fremstilling: Hvordan reflekterer de pågældende gymnasieledelser de forandrede vilkår for pædagogisk ledelse ved en forandret organisationsstruktur? Efter indledningsvis (i kap. 2) at have præsenteret den position, hvorfra analysen foretages (institutionel og psykodynamisk teori om organisationer), følger analysen. Første del af analysen (kap. 3) retter sig mod gymnasiets forandrede omgivelser. Empirien udgøres af de diskurser, som reform og strukturreform trækker på. Her vil det forandrede omverdenspres blive uddybet, som omtaltes indledningsvis, såvel dets intenderede som ikke-intendere aspekter. Denne del vil især søge at rekonstruere forandringspressets karakter af krydspres dvs. af

12 12 Peter Henrik Raae konfliktende, uforenelige eller hinanden gensidigt udelukkende pres, som de forandrede styringsvilkår overlader til den lokale organisation at finde en måde at håndtere. Anden del af analysen (kap. 4) fører det rekonstruerede pres frem mod organisationsformen professionsorganisationen. I kapitlet diskuteres denne organisationsform i sin særlighed i et statsligt, et civilsamfunds-, og et markedsperspektiv, og særlige karakteristika ved organisationsformens møde med reformens forandringskrav diskuteres kort i deres egenskab af nye vilkår. I kap. 5 foretages den teoretiske analyse. Genstandsfeltet er organisationers strukturelle aspekt. Her opstilles relativt klassiske begreber inden for den strukturelle vinkel for derigennem at etablere en analyseramme. Den teoretiske analyse vil fremstille de grundantagelser, der indgår i den strukturelle vinkel, og som har en tendens til at prioritere en rationel-instrumentel organisationsforståelse, dvs. alene se organisationen i et funktionelt optimeringssyn. Denne analyse angår især organisationens makro- og mesoniveau. Organisationen betragtes så at sige ovenfra, idet organisationsstrukturelle ændringer ses som forsøg på oversættelse af nye omverdenspres med henblik på at gøre dem mulige at håndtere. Kap. 6 består af den empiriske analyse. Her undersøges eksempler på gymnasiers konkrete organisationsstrukturer, sådan som de fremstår i rektors perspektiv, ændret med henblik på at sikre bedst muligt match mellem organisation og ny omverden. Analysen konstruerer mønstre i de strukturelle ændringer, rektor har besluttet, og tolker de antagelser, der ligger i begrundelserne for dem. Hvad synes den ledelsesmæssige opmærksomhed særligt knyttet til? Hvordan reflekterer ledelsen bestemte krydspres i en særlig organisationsudformning, og hvilke ignoreres vel vidende, at egentlige valg kun sjældent foretages ud fra en situation, hvor der er kendskab til samtlige alternativer, konsekvenser og præferencer? I kap. 7 tages et særligt tema op, som går på tværs af de temaer, der blev diskuteret i det foregående kapitel, nemlig udviklingspres, struktur og organisationens belastning. Empirien synes at

13 1. Projektet og dets problemstilling 13 vise, at spørgsmål om organisatorisk belastning optager rektorerne meget uden at strukturens lod og del i belastningen indgår. Her søger kapitlet at bidrage. Her skiftes imidlertid teoretisk optik og vinkel. Nu betragtes organisationen så at sige nedefra, og analysen retter sig mod organisationens mikro- og mesoniveau.

14

15 2. Analysens teoretiske position Kapitlet redegør for den teoretiske position, hvorfra analysen foretages. I virkeligheden er der tale om en dobbelt analysevinkel. Den teoretiske analyse af gymnasiets omverden og af, hvordan den forandrede omverden kan siges at udgøre et pres mod institutionen gymnasiet, foretages ud fra en organisa tionssociologisk reference en ramme, der også lægges om den empiriske analysedel (kap. 6). I diskussionen af temaet vedrørende organisationens belastning skiftes imidlertid vinkel fra en organisationssociologisk til en organisationspsykologisk. Derfor vil dette kapitel også omtale denne analysevinkel. Den institutionelt-teoretiske ramme Den organisationssociologiske analyse foretages, hvad den overordnede ramme angår, ud fra en institutionel teoretisk forståel se. Institutionel teori om organisationers adfærd repræsenterer en dels kritik af den rationelle organisationsteoris syn på den rationelle analyses evne og omfang. Et grundlæggende spørgsmål, der stilles, er hvorvidt man virkelig kan antage, at beslutningstagere har kendskab til samtlige væsentlige alternativer og at man kan overskue konsekvenserne at de valg man foretager, samt hvorvidt man virkelig kan mene, at den behandling, der foretages af de fakta, man har til rådighed, foregår efter gennemskuelige og

16 16 Peter Henrik Raae entydige regler? I stedet for et funktionelt og målrationelt princip bag menneskelige handlinger fremhæves, hvordan en logik om det passende eller anerkendelsesværdige virker dirigerende for såvel individers som organisationens adfærd, for, hvad der opfattes som et problem, hvordan problemet defineres samt hvordan det løses i en sådan grad, at det ofte med lige så stor ret kan hævdes, at det er en anerkendt løsning(-sopskrift), der definerer problemet, som det omvendte er tilfældet: At det er et funktionelt problem, der afstedkommer en løsning (Røvik 1998). Institutionel sociologisk teori knytter epistemologisk an bl.a. til sociologerne Peter L. Bergers og Thomas Luckmanns teori om den sociale konstruktion af virkeligheden og deres tese om institutionaliseringsprocesser (Berger & Luckmann 1976). Kernen i konstruktionsprocessen er ifølge Berger og Luckmann den sociale genkendelse og typificering af bestemte interaktioner. Denne typificering fungerer som byggestene i, hvad de betegner som den sociale strukturdannelses institutionalisering. På basis af en sådan struktur dannes individbevidstheden. Ud fra en sådan position får man med andre ord først og fremmest øje på individbevidstheden som noget indlejret i et socialt fællesskab, hvor strukturen så at sige udpeger visse udfaldsrum for individets forestillinger og praksis. En vigtig pointe er imidlertid, at denne praksis igen vedligeholder institutionerne i den givne struktur. Berger og Luckmann hævder en meningslogik: Frem for at spørge efter mål- eller funktionslogik som dirigerende for adfærden, spørger de efter, hvad der giver individuel og social mening. Handlinger tilskrives mening, idet omfang de bliver genkendelige og lader sig typificere en mening, der følgelig på én gang er individuel og fælles. Social struktur er med andre ord at forstå som summen af sådanne typificeringer, der ved gentagelse indgår i større sammenhængende mønstre. Det er en pointe hos Berger og Luckmann, at det socialt meningsfyldte opretholdes, også selv om de oprindelige hensigter forsvinder. På den måde kan man tale om en objektivering af eksternaliserede motiver at det, der faktisk er subjektivt frembragt og vedligeholdt, fremstår for én som uforanderlig objektivitet.

17 2. 1. Analysens Projektet og teoretiske dets problemstilling position 17 Sociale institutioner udgøres af sådanne objektiverede motiver. Som institutioner fremtræder de for den menneskelige erfaring som mere eller mindre uforanderlige, historieløse, som kontrol, der så at sige står over for mennesket og får virkelighedskarakter på linje med den fysiske verden. Det gør de, til trods for, at de i realiteten opretholdes og genbekræftes ved menneskelig aktivitet en opretholdelse, der understøttes af socialiseringen af de ny generationer. Eksternalisering (af de oprindelige motiver for interaktionerne), objektivering (ved deres historiske typificering) og efterfølgende internalisering (gennem socialiseringen) er tre grundlæggende processer i denne udvikling mod den institutionelle verdens objektivitet og uomgængelighed : Det er vigtigt at huske på, at den institutionelle verdens objektivitet, hvor uomgængelig den end synes individet at være, er menneskeskabt objektivitet. Den proces, hvorunder den menneskelige aktivitets eksternaliserede produkter opnår karakter af objektivitet, er objektiveringen. Den institutionelle verden er objektiveret menneskelig aktivitet, og det er tilfældet med hver eneste institution. (Berger og Luckmann 1976: 79) Den amerikanske organisationsteoretiker W.R. Scott påpeger, hvordan institutioner lader sig analysere i en række dimensioner, der etablerer en slags lagdeling i denne kognitive realitet. Scott taler om institutioners regulative dimension, som virker gennem tvang (love og regler, der i sidste ende bygger på tilstedeværelsen af sanktioner), den normative eller værdiorienterede dimension, som virker gennem anerkendelse og bekræftelse og som bevirker den moralske styring af den pågældende struktur, og endelig den kognitive dimension, der virker gennem kulturelle grundantagelser, en tagen-for-givethed (Scott 1998). Den regulative dimension forekommer håndfast og synlig, mens dens tvangsmæssige mekanismer kun sjældent kommer i brug eller forbeholdes til mere specielle tilfælde, fordi de to øvrige, den normative (de rigtige værdier ) og den kognitive (den rigtige viden eller den rigtige indstilling ), overlejrer den regulative dimension i den sociale

18 18 Peter Henrik Raae adfærdskanalisering. Denne meningslogik er den væsentlige, så at sige gennemsyrende logik. Den er logikken, der gør handlinger legitime. Det betyder på den anden side ikke, at der ikke tages beslutninger i organisationer ud fra tekniske kalkuler med rationelt konstruerede værktøjer. Ganske vist hævder institutionel teori, at den logiske rationalitet i sig selv nok nærmere hviler på bestemte myter end på en rationel virkelighed (en klassisk artikel i traditionen hedder således»institutionalized Organizations: Formal Structure as Myth and Ceremony«, Meyer og Rowan 1991), men man finder alligevel en analytisk skelnen mellem en såkaldt teknisk og en institutionel omverden formålstjenlig. En sådan skelnen gennemfører Scott, og den forekommer væsentlig i denne teksts øjemed. Den tekniske omverden, siger Scott, minder os om, at produktionssystemer er systemer, der transformerer input til output og at de som sådanne behøver materiale-, ressource- og energiinputs samt markeder, som vil stille kapitalressourcer til rådighed i bytte (Scott 1998: 131). Vi taler fortrinsvis om vareproducerende organisationer, der står under markedets umiddelbare kontrol og som i vid udstrækning opretholder deres legitimitet i relation til den bytteværdilogik, der dér anerkendes. De institutionelle omverdenselementer omfatter mere symbolske faktorer, hvorfra legitimitet tilføres. Det er en trafik, som er essentiel i den institutionelle teoris forståelse af organisationers adfærd, og man hævder, at ingen organisation udelukkende kontrolleres af den tekniske omverden. Hvorvidt en organisation imidlertid først og fremmest skal forstås i det tekniske eller institutionelle omverdenslys, afhænger af de felters art, hvori den pågældende organisation befinder sig. Den traditionelle industrielle fremstillingsvirksomhed må for en alt andet lige -betragtning antages at befinde sig i et organisatorisk felt under relativ stærk teknisk kontrol og tilsvarende under relativt svag institutionel kontrol. Effektivitet forstås her netop i tekniske termer den omhandler virksomhedens produktivitet (efficiens). Samtidig er det dog klart, at en virksomhed

19 1. 2. Projektet Analysens og teoretiske dets problemstilling position 19 tillige må leve op til almene regler og forestillinger om de rigtige værdier og den rigtige viden, hvis den skal høste den goodwill, der betyder, at den kan overleve. Offentlige institutioner vil dog oftest i langt højere grad være underlagt institutionelle kontrolformer. Det i sidste ende politiske ansvar for den offentlige institutions virke betyder, at de i et vist og større omfang aktivt må afspejle politiske værdier og forestillinger for at sikre deres berettigelse. Men også inden for det offentlige felt vil der være store forskelle, der bl.a. afhænger af den konkrete opgaveløsning (Jørgensen og Melander 1999). Nogle institutioner løser for eksempel op gaver, hvor kvaliteten af opgaveløsningen både er et spørgsmål om enighed, hvad målene angår, samt et spørgsmål om kvalificerede skøn, når det gælder årsag og virkning. Man taler eksempelvis her om vilde eller ondartede problemer, hvor løsning af problemet ganske afhænger af, hvordan man vælger at definere dem (Harmon og Mayer 1986). Et eksempel er offentlige institutioner i feltet for human agency, herunder uddannelsesvæsen. Organisationer i sådanne felter vil i mangel af kriterier for teknisk effektivitet være særdeles åbne eller udsatte for institutionel kontrol: Lever procedurer, rutiner og strukturer op til de formelle, men bestemt også informelle normer og konventioner, indlejret i den bredere sociale struktur, der omgiver dem? Institutionel teori om organisationer har her en del at tilbyde, idet teorien i og med dens grundlæggende tese om legitimitet som nødvendig base udgør et differentieret udgangspunkt for forståelse de komplekse eksistensvilkår. Legitimitet vil således for offentlig produktion, der har med relationelt indlejrede ydelser at gøre (ydelser, der består i at forandre mennesker ) ofte skulle hentes i meget heterogene omgivelser, præget af modsigelsesfyldte og konkurrerende værdier, spredt på forskellige koalitioner af interessenter. Ikke mindst i forbindelse med den aktuelle dynamisering af det offentlige en ny styringsrelation og virksomhedsgørelse tilbyder institutionel teori en ramme, der overskrider rationel teoris forståelse af organisationer. Den gør det muligt at sætte fokus på organisationens ikke-sammenhænge

20 20 Peter Henrik Raae og på beslutningers utilsigtede effekter, der til trods for det analytisk set paradoksale kan få dispositionerne til at fremstå som relativt meningsfyldte og ikke-tilfældige i et bestemt kontekstligt lys. Med begrebet om den løstkoblede organisation fremstiller institutionel organisationsteori en metafor, der fremstår som et alternativ til den rationelle organisations ideal. Metaforen som søger at inkludere løsere sammenhænge mellem organisationens elementer som måder hvorpå modsigelsesfyldte krav til organisationen håndteres. I den rationelle teori ses organisationens elementer (enkelt-aktører, grupper, lag, processer, ideer, mål etc.) som tæt, gensidigt forbundne størrelser i en struktur, som er operationelt designet i forhold til organisationens mål. Dette syn afvises for så vidt ikke, men det kritiseres som utilstrækkeligt. I stedet ses organisationens struktur som bestående af elementer, der nok er indbyrdes afhængige, men hvor relationens art kan skifte, afhængigt af den fortsatte udveksling med omgivelserne. Relationen kan transportere påvirkninger fra ét element mere eller mindre direkte over i en andet (sådan som f.eks. beslutninger oftest tænkes at virke), men relationen eller koblingen kan også og vil ofte bestå i en oversættelse, dvs. en tilpasning, der virker tilpas meningsfuld for de pågældende aktører, vurderet ud fra den allerede etablerede praksis og de institutionaliserede regler. Institutionel analyse anerkender således eksempelvis også informelle bufferfunktioner i organisationer, som sætter dem i stand til at indoptage ny og eventuelt modsætningsfyldte krav fra omverdenen uden at det får afgørende effekt på (for) mange sider af organisationens øvrige virke. Løse koblinger som buffermekanismer tillader derved organisationen fortsat at eksistere selv i heterogene omgivelser der muliggøres eksempelvis legitimitet fra flere sider samtidig. Samtidig hævdes det dog ikke, at de forandrede krav ingen effekt har nærmere, at effekterne er vanskeligt kalkulerbare og oftest indeholder utilsigtede aspekter. Især den senere udvikling af institutionel teori vil påpege ændrede kravs eller ny strømningers virkninger, opstået ved at nye diskurser koloniserer de eksisterende regler og værdier eller

21 1. 2. Projektet Analysens og teoretiske dets problemstilling position 21 de oversættes eller spejles ind i dem. Herved destabiliserer de institutionernes eksisterende praksisrutiner og sætter nye identitetsbekræftende og legitimerende processer i gang (Campbell og Pedersen 2001). Den norske organisationsteoretiker Kjell Arne Røvik taler f.eks. om en omvendt Parsons (Røvik 1998). Hvor funktionalismen (og Parsons) så forandringer som nødvendig tilpasning for overlevelse et såkaldt indefra og ud-perspektiv forfinede institutionelle kritikere teorien ved at tale om de løstkoblede systemer af værdier, erkendelsesfigurer etc., som giver organisationen legitimitet. Det objektive, som organisationen skal tilpasse sig, ses af dem i forlængelse af eksempelvis Berger og Luckmann som socialt konstrueret. Stadig er bevægelsen indefra og ud det gælder tilpasningen. Men på dette punkt adskiller den senere institutionelle teori sig. Her betones, at værdier og socialt konstruerede erkendelsesfigurer ikke blot mimes, men aktivt oversættes i en dobbeltbevægelse de ses nu både som passiv tilpasning i forsøget at rationalisere den etablerede institutionelle identitet og opretholde legitimitet og som aktivt forandrende, nemlig som udvikling af en identitet, nykonstituteret og transformeret gennem alternative diskurser. Ikke mindst den rationelle organisations procesopskrifter de strategiske analyser og planer og forskellige strukturelle tiltag for organisationstilpasning bliver dermed stillet i et nyt lys. Institutionel teori underkender for så vidt ikke den rationelle aktivitet, men dens antagelse om at kunne overskue, kontrollere endsige få øje på de involverede elementer kritiseres, især antagelsen om, at valg og beslutninger alene hviler på funktionelle præmisser. Selv den mest rationelt funderede plan eller beslutning om ny organisationsstruktur rummer ifølge denne tilgang et element af improvisation, hvis slægtskab med dominerende strømninger eller succesfulde opskrifter for det meste tidligst kan forstås efterfølgende (Borum 1995). Den ontologiske kerne i den institutionelle teori gør krav på at sige noget centralt om sociale handlingers mangeartethed, men nu med udgangspunkt i institutioner (frem for f.eks. aktører eller strukturer). Institutioner ses som på én gang begrænsende

22 22 Peter Henrik Raae og muliggørende. Specielt vil den søge at belyse formelle eller informelle procedurers, rutiners, normers eller konventioners indlejring i den bredere, mere omfattende kulturelt eller politisk magtfulde sociale strukturer (se citatet nf.), men også hvordan forandringer i institutioner finder sted, når de reproduceres rammesat af alternative diskurser. I analysen af rektors organisationsforestillinger vil teorien blive anvendt som den overordnede ramme om forståelsen af de enkelte gymnasielederes forsøg på nyorientering. Optikken vil blive brugt i analysen af ledelsens strate giske beslutninger, der tages inden for bestemte institutionelle rammer, men som samtidig netop i en reformtid er rammesat af nye og magtfulde diskurser. Rektors organisationsforestillinger ses som aktive forsøg på at sikre legitimitet såvel i forhold til det etablerede institutionelle felt og i forhold til de ny politiske sandheder. En vigtig men også besværlig skelnen er i denne sammenhæng mellem institution og organisation. En sådan skelnen afhænger bl.a. af, hvor bredt eller snævert institution forstås. Hall og Taylor definerer institutioner på følgende måde: [T]hey define [institutions] as the formal or informal procedures, routines, norms and conventions embedded in the organizational structure of the polity or political economy. They can range from the rules of a constitutional order or the standard operating procedures of a bureaucracy to the conventions governing trade union behaviour or bank firm relations. (Hall & Taylor 2001: 938) I denne definition betones institutionens, henholdsvis organisationens indlejrethed i de omliggende samfundsmæssige strukturer, hvilket let vil komme til at nedtone en sådan skelnen. Skal den opretholdes, vil vi gøre det i relation til den tilstræbte rationalitet. Torfing foreslår en kinesisk æske-metafor, hvor organisationer er en delmængde af institutionerne, kendetegnet ved en højere grad af formalisering af regler, normer, procedurer og rutiner i tilstræbt stabile mål-middelhierarkier (Torfing 2005). I denne fremstilling vil især den analytiske forskel blive betonet:

23 1. 2. Projektet Analysens og teoretiske dets problemstilling position 23 Institutionsbegrebet implicerer et fokus på identitet og træghed ved at lægge vægten på de formelle og uformelle regler, sådan som de støttes af normer, rolleforventninger og rutiner, og sådan som de videre er indlejret i en given kontekst, der definere, hvad der er passende adfærd. Organisationsbegrebet lægger fokus på forandring og måltrettethed (Røvik 1995). I en sådan skelnen vil den organisationsmæssige håndtering af den diskursfrembragte instabilitet blive vægtet hvordan diskurser udpeger problemer og ofte i samme ombæringer rationaliserer løsninger. Organisationsbegrebet vægter med andre ord organisationens instrumentelle aspekt. Den psykodynamiske ramme Hvis man analyserer feltet organisationspsykologisk, skiftes niveau her gælder det analysen af feltet mellem organisationens mikro- og mesoniveau. Et ofte overset synspunkt på organisationers struktur er, hvorvidt strukturen synes at kunne understøtte organisationens medlemmer ikke blot hvad angår effek tiv opgaveløsning, men også hvad angår aflastning for, hvad arbejdet med opgaveløsningen indebærer: Efterhånden som organisationsstrukturer ændrer karakter og ofte antager mere flydende karakterer, synes empirisk forskning at finde, at ny typer stress opstår, som handler om det grænseløse arbejde (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2006). Dette tages op som det afsluttende tema i diskussionen af undersøgelsens resultater (kap. 7). For at kunne indfange den problematik synes det også her at være nødvendigt at overskride den relativt simple vanedannelses model, der synes at være psykologien i den institutionelle teori. Endvidere forekommer det nødvendigt at gøre op med (de varianter af) humanistiske psykologi, der oftest anvendes i organisationsteoretiske sammenhænge, som argumenterer for en relativt enkel sammenhæng mellem tilfredshed og selvbestemmelse ( ejerskab, commitment etc.). Almindelig erfaring peger

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Taxametersystemet helt enkelt

Taxametersystemet helt enkelt Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse!

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Dansk Socialrådgiverforening" 17. November 2009" Odense " Richard Ledborg Hansen" Forsvaret" Registreret revisor " Økonomidirektør" Adm. direktør" Forretningsudvikling"

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen

Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen 2013 Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen Betyder den kommende skolereform og indgrebets nye arbejdstidsvilkår også efterspørgsel på en ny skoleledelse? Giver reform og indgreb

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser

EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser Afslutningskonference, maj 2014. Videncenter for Velfærdsledelse Rektor Karl-Henrik Jørgensen/Greve

Læs mere

4. NYE ORGANISATIONER

4. NYE ORGANISATIONER 4. NYE ORGANISATIONER MDI samarbejder med flere kommuner om udvikling af nye organiseringsformer, der respekterer og bibeholder selvejekulturen. Vores erfaringer er, at ledelsesforsøg lykkes de steder,

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2007

Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Gymnasiepædagogik. Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2007 Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Gymnasiepædagogik Kurser for vejledere og kursusledere Efteråret 2007 Forord: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier afholder kurser for

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet!

Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne. Velkommen til spørgeskemaet! Spørgeskema til ledere i ungdomsuddannelserne Velkommen til spørgeskemaet! For at få det bedste skærmbillede under besvarelsen skal vinduet være maksimeret (dvs. fylde hele skærmen). Efter du har besvaret

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere