Rektor tænker organisation
|
|
- Hanna Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Peter Henrik Raae Rektor tænker organisation Organisationsforestillinger i lyset af den dobbelte reform af det almene gymnasium En teoretisk og empirisk undersøgelse Gymnasiepædagogik Nr
2 GYMNASIEPÆDAGOGIK Nr. 67 April, 2008 Serieredaktør: Erik Damberg (IFPR/DIG) Tel: (+45) Fax: (+45) Udgivet af Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Syddansk Universitet Campusvej Odense M Tryk: Print & Sign, Syddansk Universitet Sats og layout: DTP-Funktionen, Syddansk Universitet Omslagslayout: Eric Mourier Oplag: 600 ISSN: ISBN:
3 Indhold Forord Projektet og dets problemstilling Analysens teoretiske position Den institutionelt-teoretiske ramme Den psykodynamiske ramme Det aktuelle forandringspres på gymnasiet Gymnasiereformen fra Mål og kontrol stramme koblinger mellem undervisning og ledelse Selvejereformen Taxameterstyring Tydeligere styringskæde med bestyrelse og tilsyn Styring ved selvangivelse og sanktion Reformerne og ændrede værdistrømme i den politiske diskurs Internationalisering og konkurrence ny form for konkurrence på uddannelsen Brugerorienteringen og det informerede valg Organisationalisering mødestedet mellem decentralisering og centralisering Gymnasierne og det flertydige institutionelle omverdenspres... 42
4 4. Professionsorganisationen i nyt krydspres Organisation i det statslige perspektiv Organisationen i civilsamfundsperspektivet Den dobbelte ydelse Opgavens art Det faglige Organisationen i markedsperspektivet Krydspres og organisatoriske spændinger i gymnasiet Human agency en løstkoblet organisation mellem stat, civilsamfund og marked Reformen og gymnasiets organisation Det organisationsstrukturelle approach Struktur i det instrumentelle perspektiv Klassiske strukturdilemmaer mellem tætte og løse koblinger Midler til koordination og kontrol Struktur i det repræsentative perspektiv Organisationers informelle side En alternativ forståelse af organisationsmæssig kontrol Det repræsentative perspektiv på organisation Den kollegiale og den formale organisationsmodel gymnasiet mellem institution og organisation Rektor om den ny organisationsstruktur Organisationernes form Den flade struktur Den rebureaukratiserede struktur Ledelse via midten Ledelse via midten og den unge organisation Ledelsen via midten og den veletablerede organisation Organisationsforestillingerne tematisk Mellem tætte og løse koblinger Leder- og medarbejderroller Mellem formal og kollegial struktur
5 7. Buffering og bridging Om be- og aflastning af organisation Buffering og bridging Belastning og psykodynamik Grænser og psykodynamik Rollens psykodynamik Det socialt organiserede forsvar Undervisning og social organisering af forsvar Læring og ambivalenser Læringsrummets kapacitet Undervisningens koreografi som socialt organiseret forsvar Forandringspres og socialt organiseret forsvar i organisationen struktur som buffering Rektor tænker organisation Litteratur
6
7 Forord Dette projekt om strukturudvikling i det almene gymnasium er blevet til i samfinansiering mellem Undervisningsministeriet og Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet og i samarbejde med projektet Gymnasiereform 2005 professionalisering af ledere, lærere og elever?, støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Otte almene gymnasier har lagt tid og rum til interviews, der for langt de flestes vedkommende er blevet udført af vicerektor, cand. mag. og Master i Gymnasiepædagogik/Ledelse Karin Ravn Gade og ledende inspektor og Master i Gymnasiepædagogik/Ledelse, cand. mag. Erik Gade. Tak for det. Peter Henrik Raae
8
9 1. Projektet og dets problemstilling 9 1. Projektet og dets problemstilling Efter at have fungeret i relativt stabile omgivelser i årtier kom de almene gymnasier for alvor i ilden først med gymnasiereformen, der trådte i kraft 2005, og siden med reformen af den kommunale og amtslige struktur og overgangen til statsligt selveje. Derved blev en række etablerede rutiner og praksis er med stor legitimitet og tilhørende diskurser for alvor udfordret. Det rører ved forståelser indadtil af fag og faglighed, af individuel autonomi og kollegialt samarbejde, af gymnasielæreren som fagprofessionel eller som medarbejder i en institution, men det anfægter også forståelsen af relationen mellem gymnasiet og omverdenen som f.eks. hvorvidt det almene gymnasium kan opføre sig som en stabil institution i egen ret eller det i højere grad skal agere på udefrakommende impulser. I sig selv er reform og selveje udtryk for mere overordnede strømninger, der kan føres tilbage til magtfulde diskurser i det offentlige med over-nationale rødder. Det gælder for det første den politiske ambition om øget brugerresponsivitet, inspireret af New Public Management-traditionen. Skolernes tilpasningskapacitet skal forøges, såvel hvad angår det kvantitative aspekt som det kvalitative ( sensibilisering af udbud i relation til de lokale behov). Disse krav til de almene gymnasier adskiller sig ikke stort fra, hvad der op gennem 1990 erne er blevet stillet af krav til andre offentlige institutioner. For det andet gælder det en trend, der retter sig mere specielt mod uddannelsesverdenens institutioner
10 10 Peter Henrik Raae omkring årtusindskiftet, nemlig internationaliseringen. Det er her det politiske sigte at inddrage uddannelse mere aktivt i en ny forståelse af velfærdssamfundets økonomi, hvor uddannelsens resultat skal sætte nationen i stand til klare sig i den internationale og efter sigende mere globaliserede konkurrence. Disse elementer er centrale i det udviklingspres, der i disse år gør sig gældende mod gymnasiet. Karakteristisk og speciel er imidlertid situationen som følge af den relative omverdensstabilitet, sektoren længe har befundet sig i: Processen sætter sig her igennem i særlig komprimeret form en lang række forhold, der har været taget for givet, sættes derfor i spil på én gang. Sammen med brugerorientering og internationalisering skal imidlertid en tredje trend nævnes, nemlig organisationalisering. Presset på gymnasiet udmøntes efter en særlig styringsform, den såkaldte tight-loose-tight-struktur, der består i en kombination af centraliserende og decentraliserende styringsteknologier: Med opstillingen af præcise mål og stramme krav til resultatet (tight) overlades den vanskelige trekant dvs. sammenhængen mellem mål, ressourcer og resultat til den enkelte institution (loose). Fra at agere som én skole i helheden, institutionen Det danske Gymnasium, skal skolerne nu til at agere som strategiske enheder på et marked et marked, der dog på den anden side er kendetegnet ved at være omgærdet af en lang række essentielt begrænsende og centralt styrede omstændigheder. De nye vilkår udfordrer selvfølgelig den enkelte skole. I og med, at skolen nu underkastes aktivitetsafhængig finansiering (taxameter) og i og med forventningen om, at skolen agerer strategisk i forhold til det lokale marked, dynamiseres skolens omverden afgørende. Ledelsen vil følgelig stå over for overvejelser, som både vedrører manøvremuligheder og ressourceoptimering. Samtidig er indholdsreformen karakteristisk ved at operere med nye forståelser af faglighed og ved at stille krav om nyorganisering af lærere og undervisning, der gør, at fagpraksisser må reetableres. I den situation må man antage, at tanker om organisationens struktur og dens hensigtsmæssighed vil være nærliggende.
11 1. Projektet og dets problemstilling 11 Set i ledelsesperspektiv vil de nye krav til strategisk ledelse betyde, at ledelsesdiscipliner kommer til og tænkes sammen med de allerede eksisterende. Nu gælder det integrationen af den administrative ledelse, den økonomiske driftsledelse og den pædagogiske ledelse i et samlet strategisk perspektiv. En særlig trussel gør sig gældende i den forbindelse. Skoler betegnes ofte som såkaldte professionsorganisationer dvs. organisationer, hvor kernearbejdskraften består af fagprofessionelle, hvis uddannelse refererer til etablerede og relativt velafgrænsede vidensområder, og hvor langvarig uddannelse også indebærer en særlig identifikation med gerningen. Man taler her om et dobbelt medlemskab, idet den enkelte er medlem både af sit fagligprofessionelle og sit organisationsmæssige netværk. Under de nye strategiske vilkår bliver en altid latent konflikt mellem det faglig-professionelle domæne og det ledelsesmæssige domæne provokeret. Det er et velkendt og velbeskrevet fænomen, at det kan føre til dekobling mellem det professionelle og det ledelsesmæssige lag. Overvejelser, der kan dæmme op for dekoblingsrisikoen, vil nærliggende være en del af rektors tanker i forbindelse med den dobbelte reform. Dette fører frem til det spørgsmål, der er dirigerende for den analytiske opmærksomhed i denne fremstilling: Hvordan reflekterer de pågældende gymnasieledelser de forandrede vilkår for pædagogisk ledelse ved en forandret organisationsstruktur? Efter indledningsvis (i kap. 2) at have præsenteret den position, hvorfra analysen foretages (institutionel og psykodynamisk teori om organisationer), følger analysen. Første del af analysen (kap. 3) retter sig mod gymnasiets forandrede omgivelser. Empirien udgøres af de diskurser, som reform og strukturreform trækker på. Her vil det forandrede omverdenspres blive uddybet, som omtaltes indledningsvis, såvel dets intenderede som ikke-intendere aspekter. Denne del vil især søge at rekonstruere forandringspressets karakter af krydspres dvs. af
12 12 Peter Henrik Raae konfliktende, uforenelige eller hinanden gensidigt udelukkende pres, som de forandrede styringsvilkår overlader til den lokale organisation at finde en måde at håndtere. Anden del af analysen (kap. 4) fører det rekonstruerede pres frem mod organisationsformen professionsorganisationen. I kapitlet diskuteres denne organisationsform i sin særlighed i et statsligt, et civilsamfunds-, og et markedsperspektiv, og særlige karakteristika ved organisationsformens møde med reformens forandringskrav diskuteres kort i deres egenskab af nye vilkår. I kap. 5 foretages den teoretiske analyse. Genstandsfeltet er organisationers strukturelle aspekt. Her opstilles relativt klassiske begreber inden for den strukturelle vinkel for derigennem at etablere en analyseramme. Den teoretiske analyse vil fremstille de grundantagelser, der indgår i den strukturelle vinkel, og som har en tendens til at prioritere en rationel-instrumentel organisationsforståelse, dvs. alene se organisationen i et funktionelt optimeringssyn. Denne analyse angår især organisationens makro- og mesoniveau. Organisationen betragtes så at sige ovenfra, idet organisationsstrukturelle ændringer ses som forsøg på oversættelse af nye omverdenspres med henblik på at gøre dem mulige at håndtere. Kap. 6 består af den empiriske analyse. Her undersøges eksempler på gymnasiers konkrete organisationsstrukturer, sådan som de fremstår i rektors perspektiv, ændret med henblik på at sikre bedst muligt match mellem organisation og ny omverden. Analysen konstruerer mønstre i de strukturelle ændringer, rektor har besluttet, og tolker de antagelser, der ligger i begrundelserne for dem. Hvad synes den ledelsesmæssige opmærksomhed særligt knyttet til? Hvordan reflekterer ledelsen bestemte krydspres i en særlig organisationsudformning, og hvilke ignoreres vel vidende, at egentlige valg kun sjældent foretages ud fra en situation, hvor der er kendskab til samtlige alternativer, konsekvenser og præferencer? I kap. 7 tages et særligt tema op, som går på tværs af de temaer, der blev diskuteret i det foregående kapitel, nemlig udviklingspres, struktur og organisationens belastning. Empirien synes at
13 1. Projektet og dets problemstilling 13 vise, at spørgsmål om organisatorisk belastning optager rektorerne meget uden at strukturens lod og del i belastningen indgår. Her søger kapitlet at bidrage. Her skiftes imidlertid teoretisk optik og vinkel. Nu betragtes organisationen så at sige nedefra, og analysen retter sig mod organisationens mikro- og mesoniveau.
14
15 2. Analysens teoretiske position Kapitlet redegør for den teoretiske position, hvorfra analysen foretages. I virkeligheden er der tale om en dobbelt analysevinkel. Den teoretiske analyse af gymnasiets omverden og af, hvordan den forandrede omverden kan siges at udgøre et pres mod institutionen gymnasiet, foretages ud fra en organisa tionssociologisk reference en ramme, der også lægges om den empiriske analysedel (kap. 6). I diskussionen af temaet vedrørende organisationens belastning skiftes imidlertid vinkel fra en organisationssociologisk til en organisationspsykologisk. Derfor vil dette kapitel også omtale denne analysevinkel. Den institutionelt-teoretiske ramme Den organisationssociologiske analyse foretages, hvad den overordnede ramme angår, ud fra en institutionel teoretisk forståel se. Institutionel teori om organisationers adfærd repræsenterer en dels kritik af den rationelle organisationsteoris syn på den rationelle analyses evne og omfang. Et grundlæggende spørgsmål, der stilles, er hvorvidt man virkelig kan antage, at beslutningstagere har kendskab til samtlige væsentlige alternativer og at man kan overskue konsekvenserne at de valg man foretager, samt hvorvidt man virkelig kan mene, at den behandling, der foretages af de fakta, man har til rådighed, foregår efter gennemskuelige og
16 16 Peter Henrik Raae entydige regler? I stedet for et funktionelt og målrationelt princip bag menneskelige handlinger fremhæves, hvordan en logik om det passende eller anerkendelsesværdige virker dirigerende for såvel individers som organisationens adfærd, for, hvad der opfattes som et problem, hvordan problemet defineres samt hvordan det løses i en sådan grad, at det ofte med lige så stor ret kan hævdes, at det er en anerkendt løsning(-sopskrift), der definerer problemet, som det omvendte er tilfældet: At det er et funktionelt problem, der afstedkommer en løsning (Røvik 1998). Institutionel sociologisk teori knytter epistemologisk an bl.a. til sociologerne Peter L. Bergers og Thomas Luckmanns teori om den sociale konstruktion af virkeligheden og deres tese om institutionaliseringsprocesser (Berger & Luckmann 1976). Kernen i konstruktionsprocessen er ifølge Berger og Luckmann den sociale genkendelse og typificering af bestemte interaktioner. Denne typificering fungerer som byggestene i, hvad de betegner som den sociale strukturdannelses institutionalisering. På basis af en sådan struktur dannes individbevidstheden. Ud fra en sådan position får man med andre ord først og fremmest øje på individbevidstheden som noget indlejret i et socialt fællesskab, hvor strukturen så at sige udpeger visse udfaldsrum for individets forestillinger og praksis. En vigtig pointe er imidlertid, at denne praksis igen vedligeholder institutionerne i den givne struktur. Berger og Luckmann hævder en meningslogik: Frem for at spørge efter mål- eller funktionslogik som dirigerende for adfærden, spørger de efter, hvad der giver individuel og social mening. Handlinger tilskrives mening, idet omfang de bliver genkendelige og lader sig typificere en mening, der følgelig på én gang er individuel og fælles. Social struktur er med andre ord at forstå som summen af sådanne typificeringer, der ved gentagelse indgår i større sammenhængende mønstre. Det er en pointe hos Berger og Luckmann, at det socialt meningsfyldte opretholdes, også selv om de oprindelige hensigter forsvinder. På den måde kan man tale om en objektivering af eksternaliserede motiver at det, der faktisk er subjektivt frembragt og vedligeholdt, fremstår for én som uforanderlig objektivitet.
17 2. 1. Analysens Projektet og teoretiske dets problemstilling position 17 Sociale institutioner udgøres af sådanne objektiverede motiver. Som institutioner fremtræder de for den menneskelige erfaring som mere eller mindre uforanderlige, historieløse, som kontrol, der så at sige står over for mennesket og får virkelighedskarakter på linje med den fysiske verden. Det gør de, til trods for, at de i realiteten opretholdes og genbekræftes ved menneskelig aktivitet en opretholdelse, der understøttes af socialiseringen af de ny generationer. Eksternalisering (af de oprindelige motiver for interaktionerne), objektivering (ved deres historiske typificering) og efterfølgende internalisering (gennem socialiseringen) er tre grundlæggende processer i denne udvikling mod den institutionelle verdens objektivitet og uomgængelighed : Det er vigtigt at huske på, at den institutionelle verdens objektivitet, hvor uomgængelig den end synes individet at være, er menneskeskabt objektivitet. Den proces, hvorunder den menneskelige aktivitets eksternaliserede produkter opnår karakter af objektivitet, er objektiveringen. Den institutionelle verden er objektiveret menneskelig aktivitet, og det er tilfældet med hver eneste institution. (Berger og Luckmann 1976: 79) Den amerikanske organisationsteoretiker W.R. Scott påpeger, hvordan institutioner lader sig analysere i en række dimensioner, der etablerer en slags lagdeling i denne kognitive realitet. Scott taler om institutioners regulative dimension, som virker gennem tvang (love og regler, der i sidste ende bygger på tilstedeværelsen af sanktioner), den normative eller værdiorienterede dimension, som virker gennem anerkendelse og bekræftelse og som bevirker den moralske styring af den pågældende struktur, og endelig den kognitive dimension, der virker gennem kulturelle grundantagelser, en tagen-for-givethed (Scott 1998). Den regulative dimension forekommer håndfast og synlig, mens dens tvangsmæssige mekanismer kun sjældent kommer i brug eller forbeholdes til mere specielle tilfælde, fordi de to øvrige, den normative (de rigtige værdier ) og den kognitive (den rigtige viden eller den rigtige indstilling ), overlejrer den regulative dimension i den sociale
18 18 Peter Henrik Raae adfærdskanalisering. Denne meningslogik er den væsentlige, så at sige gennemsyrende logik. Den er logikken, der gør handlinger legitime. Det betyder på den anden side ikke, at der ikke tages beslutninger i organisationer ud fra tekniske kalkuler med rationelt konstruerede værktøjer. Ganske vist hævder institutionel teori, at den logiske rationalitet i sig selv nok nærmere hviler på bestemte myter end på en rationel virkelighed (en klassisk artikel i traditionen hedder således»institutionalized Organizations: Formal Structure as Myth and Ceremony«, Meyer og Rowan 1991), men man finder alligevel en analytisk skelnen mellem en såkaldt teknisk og en institutionel omverden formålstjenlig. En sådan skelnen gennemfører Scott, og den forekommer væsentlig i denne teksts øjemed. Den tekniske omverden, siger Scott, minder os om, at produktionssystemer er systemer, der transformerer input til output og at de som sådanne behøver materiale-, ressource- og energiinputs samt markeder, som vil stille kapitalressourcer til rådighed i bytte (Scott 1998: 131). Vi taler fortrinsvis om vareproducerende organisationer, der står under markedets umiddelbare kontrol og som i vid udstrækning opretholder deres legitimitet i relation til den bytteværdilogik, der dér anerkendes. De institutionelle omverdenselementer omfatter mere symbolske faktorer, hvorfra legitimitet tilføres. Det er en trafik, som er essentiel i den institutionelle teoris forståelse af organisationers adfærd, og man hævder, at ingen organisation udelukkende kontrolleres af den tekniske omverden. Hvorvidt en organisation imidlertid først og fremmest skal forstås i det tekniske eller institutionelle omverdenslys, afhænger af de felters art, hvori den pågældende organisation befinder sig. Den traditionelle industrielle fremstillingsvirksomhed må for en alt andet lige -betragtning antages at befinde sig i et organisatorisk felt under relativ stærk teknisk kontrol og tilsvarende under relativt svag institutionel kontrol. Effektivitet forstås her netop i tekniske termer den omhandler virksomhedens produktivitet (efficiens). Samtidig er det dog klart, at en virksomhed
19 1. 2. Projektet Analysens og teoretiske dets problemstilling position 19 tillige må leve op til almene regler og forestillinger om de rigtige værdier og den rigtige viden, hvis den skal høste den goodwill, der betyder, at den kan overleve. Offentlige institutioner vil dog oftest i langt højere grad være underlagt institutionelle kontrolformer. Det i sidste ende politiske ansvar for den offentlige institutions virke betyder, at de i et vist og større omfang aktivt må afspejle politiske værdier og forestillinger for at sikre deres berettigelse. Men også inden for det offentlige felt vil der være store forskelle, der bl.a. afhænger af den konkrete opgaveløsning (Jørgensen og Melander 1999). Nogle institutioner løser for eksempel op gaver, hvor kvaliteten af opgaveløsningen både er et spørgsmål om enighed, hvad målene angår, samt et spørgsmål om kvalificerede skøn, når det gælder årsag og virkning. Man taler eksempelvis her om vilde eller ondartede problemer, hvor løsning af problemet ganske afhænger af, hvordan man vælger at definere dem (Harmon og Mayer 1986). Et eksempel er offentlige institutioner i feltet for human agency, herunder uddannelsesvæsen. Organisationer i sådanne felter vil i mangel af kriterier for teknisk effektivitet være særdeles åbne eller udsatte for institutionel kontrol: Lever procedurer, rutiner og strukturer op til de formelle, men bestemt også informelle normer og konventioner, indlejret i den bredere sociale struktur, der omgiver dem? Institutionel teori om organisationer har her en del at tilbyde, idet teorien i og med dens grundlæggende tese om legitimitet som nødvendig base udgør et differentieret udgangspunkt for forståelse de komplekse eksistensvilkår. Legitimitet vil således for offentlig produktion, der har med relationelt indlejrede ydelser at gøre (ydelser, der består i at forandre mennesker ) ofte skulle hentes i meget heterogene omgivelser, præget af modsigelsesfyldte og konkurrerende værdier, spredt på forskellige koalitioner af interessenter. Ikke mindst i forbindelse med den aktuelle dynamisering af det offentlige en ny styringsrelation og virksomhedsgørelse tilbyder institutionel teori en ramme, der overskrider rationel teoris forståelse af organisationer. Den gør det muligt at sætte fokus på organisationens ikke-sammenhænge
20 20 Peter Henrik Raae og på beslutningers utilsigtede effekter, der til trods for det analytisk set paradoksale kan få dispositionerne til at fremstå som relativt meningsfyldte og ikke-tilfældige i et bestemt kontekstligt lys. Med begrebet om den løstkoblede organisation fremstiller institutionel organisationsteori en metafor, der fremstår som et alternativ til den rationelle organisations ideal. Metaforen som søger at inkludere løsere sammenhænge mellem organisationens elementer som måder hvorpå modsigelsesfyldte krav til organisationen håndteres. I den rationelle teori ses organisationens elementer (enkelt-aktører, grupper, lag, processer, ideer, mål etc.) som tæt, gensidigt forbundne størrelser i en struktur, som er operationelt designet i forhold til organisationens mål. Dette syn afvises for så vidt ikke, men det kritiseres som utilstrækkeligt. I stedet ses organisationens struktur som bestående af elementer, der nok er indbyrdes afhængige, men hvor relationens art kan skifte, afhængigt af den fortsatte udveksling med omgivelserne. Relationen kan transportere påvirkninger fra ét element mere eller mindre direkte over i en andet (sådan som f.eks. beslutninger oftest tænkes at virke), men relationen eller koblingen kan også og vil ofte bestå i en oversættelse, dvs. en tilpasning, der virker tilpas meningsfuld for de pågældende aktører, vurderet ud fra den allerede etablerede praksis og de institutionaliserede regler. Institutionel analyse anerkender således eksempelvis også informelle bufferfunktioner i organisationer, som sætter dem i stand til at indoptage ny og eventuelt modsætningsfyldte krav fra omverdenen uden at det får afgørende effekt på (for) mange sider af organisationens øvrige virke. Løse koblinger som buffermekanismer tillader derved organisationen fortsat at eksistere selv i heterogene omgivelser der muliggøres eksempelvis legitimitet fra flere sider samtidig. Samtidig hævdes det dog ikke, at de forandrede krav ingen effekt har nærmere, at effekterne er vanskeligt kalkulerbare og oftest indeholder utilsigtede aspekter. Især den senere udvikling af institutionel teori vil påpege ændrede kravs eller ny strømningers virkninger, opstået ved at nye diskurser koloniserer de eksisterende regler og værdier eller
21 1. 2. Projektet Analysens og teoretiske dets problemstilling position 21 de oversættes eller spejles ind i dem. Herved destabiliserer de institutionernes eksisterende praksisrutiner og sætter nye identitetsbekræftende og legitimerende processer i gang (Campbell og Pedersen 2001). Den norske organisationsteoretiker Kjell Arne Røvik taler f.eks. om en omvendt Parsons (Røvik 1998). Hvor funktionalismen (og Parsons) så forandringer som nødvendig tilpasning for overlevelse et såkaldt indefra og ud-perspektiv forfinede institutionelle kritikere teorien ved at tale om de løstkoblede systemer af værdier, erkendelsesfigurer etc., som giver organisationen legitimitet. Det objektive, som organisationen skal tilpasse sig, ses af dem i forlængelse af eksempelvis Berger og Luckmann som socialt konstrueret. Stadig er bevægelsen indefra og ud det gælder tilpasningen. Men på dette punkt adskiller den senere institutionelle teori sig. Her betones, at værdier og socialt konstruerede erkendelsesfigurer ikke blot mimes, men aktivt oversættes i en dobbeltbevægelse de ses nu både som passiv tilpasning i forsøget at rationalisere den etablerede institutionelle identitet og opretholde legitimitet og som aktivt forandrende, nemlig som udvikling af en identitet, nykonstituteret og transformeret gennem alternative diskurser. Ikke mindst den rationelle organisations procesopskrifter de strategiske analyser og planer og forskellige strukturelle tiltag for organisationstilpasning bliver dermed stillet i et nyt lys. Institutionel teori underkender for så vidt ikke den rationelle aktivitet, men dens antagelse om at kunne overskue, kontrollere endsige få øje på de involverede elementer kritiseres, især antagelsen om, at valg og beslutninger alene hviler på funktionelle præmisser. Selv den mest rationelt funderede plan eller beslutning om ny organisationsstruktur rummer ifølge denne tilgang et element af improvisation, hvis slægtskab med dominerende strømninger eller succesfulde opskrifter for det meste tidligst kan forstås efterfølgende (Borum 1995). Den ontologiske kerne i den institutionelle teori gør krav på at sige noget centralt om sociale handlingers mangeartethed, men nu med udgangspunkt i institutioner (frem for f.eks. aktører eller strukturer). Institutioner ses som på én gang begrænsende
22 22 Peter Henrik Raae og muliggørende. Specielt vil den søge at belyse formelle eller informelle procedurers, rutiners, normers eller konventioners indlejring i den bredere, mere omfattende kulturelt eller politisk magtfulde sociale strukturer (se citatet nf.), men også hvordan forandringer i institutioner finder sted, når de reproduceres rammesat af alternative diskurser. I analysen af rektors organisationsforestillinger vil teorien blive anvendt som den overordnede ramme om forståelsen af de enkelte gymnasielederes forsøg på nyorientering. Optikken vil blive brugt i analysen af ledelsens strate giske beslutninger, der tages inden for bestemte institutionelle rammer, men som samtidig netop i en reformtid er rammesat af nye og magtfulde diskurser. Rektors organisationsforestillinger ses som aktive forsøg på at sikre legitimitet såvel i forhold til det etablerede institutionelle felt og i forhold til de ny politiske sandheder. En vigtig men også besværlig skelnen er i denne sammenhæng mellem institution og organisation. En sådan skelnen afhænger bl.a. af, hvor bredt eller snævert institution forstås. Hall og Taylor definerer institutioner på følgende måde: [T]hey define [institutions] as the formal or informal procedures, routines, norms and conventions embedded in the organizational structure of the polity or political economy. They can range from the rules of a constitutional order or the standard operating procedures of a bureaucracy to the conventions governing trade union behaviour or bank firm relations. (Hall & Taylor 2001: 938) I denne definition betones institutionens, henholdsvis organisationens indlejrethed i de omliggende samfundsmæssige strukturer, hvilket let vil komme til at nedtone en sådan skelnen. Skal den opretholdes, vil vi gøre det i relation til den tilstræbte rationalitet. Torfing foreslår en kinesisk æske-metafor, hvor organisationer er en delmængde af institutionerne, kendetegnet ved en højere grad af formalisering af regler, normer, procedurer og rutiner i tilstræbt stabile mål-middelhierarkier (Torfing 2005). I denne fremstilling vil især den analytiske forskel blive betonet:
23 1. 2. Projektet Analysens og teoretiske dets problemstilling position 23 Institutionsbegrebet implicerer et fokus på identitet og træghed ved at lægge vægten på de formelle og uformelle regler, sådan som de støttes af normer, rolleforventninger og rutiner, og sådan som de videre er indlejret i en given kontekst, der definere, hvad der er passende adfærd. Organisationsbegrebet lægger fokus på forandring og måltrettethed (Røvik 1995). I en sådan skelnen vil den organisationsmæssige håndtering af den diskursfrembragte instabilitet blive vægtet hvordan diskurser udpeger problemer og ofte i samme ombæringer rationaliserer løsninger. Organisationsbegrebet vægter med andre ord organisationens instrumentelle aspekt. Den psykodynamiske ramme Hvis man analyserer feltet organisationspsykologisk, skiftes niveau her gælder det analysen af feltet mellem organisationens mikro- og mesoniveau. Et ofte overset synspunkt på organisationers struktur er, hvorvidt strukturen synes at kunne understøtte organisationens medlemmer ikke blot hvad angår effek tiv opgaveløsning, men også hvad angår aflastning for, hvad arbejdet med opgaveløsningen indebærer: Efterhånden som organisationsstrukturer ændrer karakter og ofte antager mere flydende karakterer, synes empirisk forskning at finde, at ny typer stress opstår, som handler om det grænseløse arbejde (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2006). Dette tages op som det afsluttende tema i diskussionen af undersøgelsens resultater (kap. 7). For at kunne indfange den problematik synes det også her at være nødvendigt at overskride den relativt simple vanedannelses model, der synes at være psykologien i den institutionelle teori. Endvidere forekommer det nødvendigt at gøre op med (de varianter af) humanistiske psykologi, der oftest anvendes i organisationsteoretiske sammenhænge, som argumenterer for en relativt enkel sammenhæng mellem tilfredshed og selvbestemmelse ( ejerskab, commitment etc.). Almindelig erfaring peger
Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord
Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereFokusområde: Skole- og kompetenceudvikling
32 Fokusområde: Skole- og kompetenceudvikling Skole- og kompetenceudvikling sker gennem forandringsprocesser, der i praksis kan være igangsat gennem og struktureret af interne og/eller eksterne forstyrrelser
Læs mereLedelse mellem drift og udvikling
Ledelse mellem drift og udvikling Organisation - faste former og løse forbindelser Jens Boe Nielsen 2. Marts 2009 Undervisning Teknologi Struktur/Org. Lærer, adm. Leavitt, H. J. Applied Organizational
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereHvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?
Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereSDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,
Læs mereIndledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2
Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen.... 1 Analyse at modellen.... 2 Struktur.... 2 Mål/ opgaver.... 2 Deltagere... 3 Ressourcer... 3 Omgivelser... 3 Diskussion af aspekter af begrebet
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereInnovations- og forandringsledelse
Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereLEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER
LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereHR-organisationen på NAG
2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereTeamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.
Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse
Læs mereMuligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven
Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereDen åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger
Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract
Læs mereMIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet
MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereEt dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC
Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereVedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de
Læs mereAarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori
Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereEtf s TR Konference 4. november 2014
Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereForskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug
Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Lektor Mads Bøge Kristiansen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereInnovation i musikfaget. -Innovation i fagene
Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne
Læs mereÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet
ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereLEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN
LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer
Læs mereHandicappolitik. Rudersdal Kommune 2012
Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye
Læs mereOmorganisering i kommunal forvaltning
Dansk forvaltningspolitik i 2010 erne MPM temadag 2013 Omorganisering i kommunal forvaltning Sporene efter Strukturreformen Dan Bonde Nielsen Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet DAN 1 BONDE
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...
Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereKommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU MODULBESKRIVELSE FOR DET OBLIGATORISKE MODUL Psykologi og kommunikation ECTS-POINT 10 ANTAL TIMER 70 GÆLDENDE FRA August 2017 Indholdsfortegnelse: Læringsmål formål
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereInnovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra
Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereFIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.
FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereHøringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter
Høringsnotat om Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter 1. Indledning Et udkast til forslag til lov om et nationalt naturfagscenter har i perioden fra den 22. juni 2018 til den 27. august 2018
Læs mereBaggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup
Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereSBH, d. 4. okt v/janne Seemann, Aalborg Universitet
SBH, d. 4. okt. 2018 v/janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én sektor eller én Afdeling for Menneskebehandling. Vores velfærdsorganisationer er præget af specialisering og arbejdsdeling,
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereStudenterrådet ved KU s høringssvar til Forslag til Lov om ændring af universitetsloven
Studenterrådet ved KU s høringssvar til Forslag til Lov om ændring af universitetsloven Studenterrådet ved Københavns Universitet har med stor interesse læst Forslag til Lov om ændring af universitetsloven.
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereSyddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018
Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018 Forår 2018 Beskrivelse af fagene: Forandringsledelse Innovationsstrategi og forretningsmodeludvikling Strategisk kommunikation Corporate Governance
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereRådgivning og støtte i videregående uddannelse
Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby, 2009 Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby Dette er en redigeret og forkortet version af et papir, som
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mereSundhed på tværs? Oplæg for Sund By Netværkets tobaksgruppe. Den 22. maj 2017 Ditte Heering Holt
Sundhed på tværs? Oplæg for Sund By Netværkets tobaksgruppe Den 22. maj 2017 Ditte Heering Holt Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Dagsorden Kort om studiet baggrund, formål og design
Læs merePh.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn
Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig
Læs mere