Analyse af problemområdet

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Analyse af problemområdet"

Clara Holm
7 år siden
Visninger:

1 Analyse af problemområdet 1 Typer af beskrivelse Fig 0 UML beskriver et IT-system og dets virkemåde IT-systemet repræsenterer de aktiviteter i problemområdet som systemet skal registrere og/eller kontrollere UML repræsenterer derfor indirekte problemområdet Etnografiske beskrivelse, Risømetoden og aktivitetsbeskrivelser beskriver problemområdet i termer af mål, midler, værdier, prioriteringer, kvalifikationer, intentioner, forpligtelser og rettigheder 2 Etnografi Metoder: interviews, observationer, deltagerobservationer, almindelig snak på arbejdspladsen Data: notater, bånd- og videooptagelseser, fotografier Forarbejdede data: historier, analyser, forskellige diagrammer (UML, aktivitetsdiagrammer, flowdiagrammer) 3 Analyse af problemområdet 31 Risø-metoden Tilpasning af aktiviteter og deltagere Fig 1 beskriver nogle af de beslutninger man skal tage når man udformer et system Hovedideen er at skelne mellem de aktiviteter som organisationen ønsker udført og de roller og deltagere der skal udføre dem Disse to skal gensidigt tilpasses

2 2 Fig 1 Abstraktionshierarakiet: Fig 2 viser abstraktionshiearkiet med universitetets nye registreringssystem PURE som eksempel Indførelse af PURE starter i den intentionelle ende af hierarkiet: forskningen skal gøres mere synlig og den skal kunne kontrolleres bedre Hvordan gør man det: man indfører PURE og nu propagerer der effekter opad der delvist skyldes PURE s opbygning: vi får to nye organisatoriske roller og vi får konstrueret et fintmærkende klassifikation af publikationer Store dele af universitetet (i hvert fald de tørre fag) tilhører sandsynligvis den brugerdrevne organisationstype

3 3 Fig 2 Beskrivelse af udførelsen af arbejdsopgave: skills, rules and knowledge % & # ' "! "#$ Fig 3 Moralen er at man skal give interfacestøtte til tre typer af kognitive processer:

4 4 Skills: refleksbaserede handlinger beroende på kontinuerlig koordination af sansning og handling Eksempel: styring af bil Relevante informationer: forruden og speedometeret Rules: faste handlingsmønstre der udløses af et stikord (cue) Eksempel: benzinlampen lyser Kig efter nærmeste benzintank + drej ind + put dankort i automat + tank benzin Knowledge: alt lyset i bilen går ud og bilen standser Situationsanalyse: luk kølerhjelmen op og prøv at finde fejlen Læg en plan for at udbedre fejlen tilkald evt Falck Relevante informationer: kig på batteriet Er kablerne defekte? Er batteriet brudt sammen? 32 Aktivitetsanalyse /brugsmønstre i problemområdet Udgangspunktet for nedenstående diagrammeringsformer er en hændelsestabel der angiver hvilke deltagere hændelserne har Mål/middel diagram Den grundlæggende ide er: deltagelse i en handling ændrer deltagerens forpligtelser, rettigheder, evner og ønsker om at deltage i andre handlinger Deltagelse i den første handling (midlet) er en forudsætning for at deltage i den anden (målet) PURE-eksemplet: i Fig 4 anmoder redaktøren en ansat om at registrere sine publikationer; det skaber en forpligtelse hos den ansatte om at gøre dette Institutlederen udnævner en person til redaktør Det forpligter hende til at godkende eller rette de indtastede referencer Indtastning af en reference i PURE sætter den i stand til at deltage i godkendelsesaktiviteten Fig 4 For at skaffe sig overblik kan man lave følgende abstraktion: hvis deltagelse i handling A skaber et ønske eller en forpligtelse til at deltage i B, forbindes A og B med en dobbeltpil der angiver nødvendighed: hvis A er udført skal B udføres Hvis A kun øger objektets evne til at deltage i B, forbindes de med en enkeltpil der betyder mulighed B kan udføres Fig 5 viser et fragment af den registreringsaktivitet hvori universitetets PURE system indgår Formålet med aktiviteten er dels at øge vidensdelingen andre forskere skal have let adgang til universitetets forskningsresultater dels at øge forskningskontrollen: oplysningerne bruges i universitetets årsberetning, og de er klassificerede i forskellige typer Institutlederen kan anvende dette som grundlag for eventuelle kammeratlige samtaler med medarbejdere

5 5 Fig 5 Sådanne diagrammer viser hvilke handlinger der skal foretages for at andre handlinger kan ske De viser altså hensigten med handlingerne De angiver også konfliktmuligheder: man er forpligtet til at udføre handlingen men det kan ikke lade sig gøre Endelig angiver de en partiel kronologisk orden: forudsætningerne må være opfyldt før vi kan udføre handlingen Redaktøren er forpligtet til at godkende de indtastede referencer men det forudsætter at referencerne er indtastede samt at PURE kan køre I øjeblikket er dette er problem på en del institutter: medarbejderne er for sent på den, og PURE er slet ikke dimensioneret til den store trafik Redaktøren skal men kan ikke udføre sit arbejde Her er et stress-fremkaldende moment! Ud fra en hændelsestabel kan man også konstruere andre oversigtsgivende diagrammer Antag vi har en række begivenheder af formen Agent omdanner Materiale til Resultat ved hjælp af Instrument Agent Handling Materiale Resultat Instrument Ansat registrerer artikel reference PURE Redaktør redigerer reference godkendtreference PURE Validator validerer godkendtreference valideretreference PURE PURE fremstiller valideretreference hjemmeside forsker læser hjemmeside PURE PURE fremstiller valideretreference årsberetning institutleder kontrollerer årsberetning

6 En sådan hændelsestabel kan omdannes til et diagram ved at tegne handlingerne som ovaler, sætte en pil fra oval A til oval B hvis A s resultat er lig B s materiale, samt navngive pilen ved hjælp af A s resultat Det giver et flowdiagram hvor man kan følge et objekts rejse mellem forskellige processer 6 Fig 6 4 UML diagrammer UML beskriver ikke selve handlingerne i problemområdet, men derimod adfærden hos dataobjekter der repræsenterer deltagerne i handlingerne Repræsentationer af handlingerne tilknyttes en enkelt klasse Typisk vil man tilknytte en handling til den klasse der optræder i rollen Agent i handlingen den deltager der initierer og kontrollerer handlingen Hvis flere deltager i samme handling, må man definere metoder hos dem, der tillader dem at gøre det Det er typisk metoder der tillader et andet objekt at aflæse eller ændre objektets tilstand Handlingerne skal repræsenteres således at klassen kun registrerer afslutningen af den virkelige handling systemets objekter er jo beregnet til at registrere information om handlingernes udførelse, ikke til selv at udføre den Man kan hverken repræsentere konflikter eller formål i UML Man kan heller ikke beskrive hvordan en handling skaber evner, forpligtelser, rettigheder og intentioner om at deltage i andre handlinger I Fig 7 vil metoden RedigerReference hos redaktøren kalde metoden Rediger hos Reference-klassen; denne metode ændrer værdier i referencen og tillader den således at være med i begivenheden RedigerReference

7 7 / ( )* (-)* ( + )* (+ )* ( )* (+,,,)* / / "#$ / ( )* ( )* // "#$ Fig 7 Reference klassen skifter mellem en række tilstande, alts efter hvilke handlinger den undergår Når den undergår handlingen sendtilredaktør skifter den tilstand fra referenceregistreret til referenceunderredaktion, og det er nu ikke muligt for den ansatte at indtaste eller rette i reference

8 Fig 8 8

Relaterede dokumenter

Analyse, problemområde, anvendelsesområde

Analyse, problemområde, anvendelsesområde OOA&D, kap. 1-5 Fiktiv case Det supermarked I dagligt handler i, skal have et integreret kasse-, lagerstyrings- og EDI-system. Systemet skal gøre det muligt at sænke varebeholdningen uden at der kommer