Indholdsfortegnelse. Side 2

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Økonomisk oversigt...5 Initiativer Skattelettelser til borgere og erhvervsliv Selskabsskatten sænkes til 15 procent Topskatten fjernes Højere beskæftigelsesfradrag Tilbagerulning af bundskattestigning Sænk og omlæg registreringsafgiften NOx-afgiften rulles tilbage Reklameafgiften afskaffes Hensyn til den demografiske udvikling Et dygtigere Danmark øget forskning og innovation Frihed til Familierne Afskaffelse af afgifter på dagligvarer Nyt fradrag for håndværk og service i hjemmet Lettelse af afgifter på grænsevarer Fastfrysning af grundskylden Arveafgift fjernes Andre nye K-initiativer Styrket dansk forsvar En sundhedsmilliard i Mere hjælp til udsatte borgere Flere ressourcer til politiet Styrkelse af kulturen Side 2

3 5.6 En styrket udenrigstjeneste Afbetaling af gæld Finansieringskilder Nulvækst i det offentlige forbrug Modernisering af den offentlige sektor Øget konkurrenceudsættelse Prioriteringskommission til finansiering af øget forskning Reform af beskæftigelsesindsatsen Efterlønnen afskaffes helt Afskaffelse af den grønne check Stop for fradrag for fagforeningskontingenter Tilbagerulning af regeringens politik Kontanthjælpsloftet genindføres Udlændingepolitiske lempelser tilbagerulles Udviklingsbistanden lægges fast på 0,8 procent af BNI Bilag 1. Oversigt over punktafgifter, der bør afskaffes Bilag 2: Forudsætninger Slutnoter Side 3

4 Indledning Det Konservative Folkeparti har, som det eneste parti, en plan for, hvordan Danmark skal se ud i Det er en friheds- og vækstplan, som sætter mennesket først, gør Danmark tryggere og skaber flere arbejdspladser. Tilmed er det en plan, som betaler af på landets gæld. Som det eneste parti i Folketinget mener Det Konservative Folkeparti ikke, at det er rigtigt at smide regningen i børneværelset, derfor skal gælden målrettet gøres mindre. Nationen skal være et økonomisk forbillede for danskerne. Vi vil flytte penge fra staten til danskerne. Det gælder på lønsedlen, i indkøbskurven, og når det kommer til danskernes hjem. Konkret vil vi sænke skatten på arbejde, fjerne afgifter på dagligvarer og lette skatterne på danskernes hjem. Hvis vi igen skal have gang i hjulene og have ordentlig vækst i Danmark, er det afgørende, at vi får sat skatten ned for alle arbejdende danskere og reducerer antallet af skadelige afgifter. Det vil sikre vækst og velstand samtidig med, at det giver familierne mere frihed, at de får flere penge til sig selv. Den offentlige sektor skal ikke være større tværtimod. Til en start sætter vi bremserne i over for stigningen i det offentlige forbrug. Konkret skal serviceniveauet i 2020 være, som det er i dag. Danmarks udfordringer ændrer sig dog løbende de kommende år, og derfor har vi i vores plan taget højde for, at der blandt andet kommer flere ældre. Desuden har vi afsat nye midler til at styrke vores sundhedsvæsen, så alle får lige behandling, og vi har afsat yderligere midler, der skal sikre, at alle danskere får adgang til behandling og omsorg i verdensklasse. Samtidig vil vi investere massivt i forskning og innovation til gavn for vores erhvervsliv. Vi er mere ambitiøse end regeringen, og derfor lægger vi op til at øge forskningsbevillingerne til 1,25 procent af BNP i Vores 2020-plan viser også, hvordan vi vil skabe et mere trygt Danmark. Politiet skal have en øget bevilling på 500 millioner kroner, der skal gå til en styrket indsats over for indbrud og organiseret kriminalitet. I Det Konservative Folkeparti tager vi også vores NATO-forpligtelse alvorligt. Derfor vil vi, startende i 2018, afsætte flere penge til vores forsvar, så det i fremtiden står rustet til at imødegå blandt andet et stadigt mere aggressivt Rusland. Endelig vil vi afsætte 1,5 milliarder kroner ekstra til at hjælpe samfundets mest udsatte borgere. Eksempelvis ønsker vi akuthuse i København og Aarhus, som skal hjælpe narkomaner med at komme hurtigere i behandling, ligesom vi er klar med hjælp til landets alt for mange hjemløse, som også skal have en tryg hverdag. I det Danmark Det Konservative Folkeparti ønsker, kommer vi ikke med ufinansierede løfter. Derfor kan du i denne plan se, hvad vi vil, og hvordan vi vil betale for det. Pengene passer. Side 4

5 Økonomisk oversigt Oversigt over initiativer og finansiering, Konservativ 2020-plan Forslag Finansierings-behov i 2020, mia. kr. Nr. INITIATIVER 1 Skattelettelser til borgere og erhvervsliv (i alt) 22, Selskabsskatten sænkes til 15 procent 7,0 1.2 Topskatten fjernes 6,8 1.3 Højere beskæftigelsesfradrag 6,0 1.4 Tilbagerulning af bundskattestigning 1, Registreringsafgiften sænkes 0, NOx-afgiften rulles tilbage 0,2 1.7 Reklameafgiften afskaffes 0,2 2 Hensyn til den demografiske udvikling 11,3 3 Et dygtigere Danmark 4,7 4 Frihed til familierne - En hverdag der hænger sammen (i alt) 14, Afskaffelse af afgifter på dagligvarer 2,6 4.2 Nyt fradrag for håndværk og service i hjemmet 2,1 4.3 Lettelse af afgifter på grænsevarer 1,7 4.4 Fastfrysning af grundskylden 4,2 4.5 Arveafgiften fjernes 3,75 5 Andre nye K-initiativer (i alt) 4, Styrket dansk forsvar 1,0 5.2 En sundhedsmilliard i ,0 5.3 Mere hjælp til udsatte borgere 1,5 5.4 Flere ressourcer til politiet 0,5 5.5 Styrkelse af kulturen 0, Udenrigstjenesten 0,1 6 Afbetaling af gæld 3,2 Finansiering i 2020, mia. kr. FINANSIERING 7 Nulvækst i det offentlige forbrug 20,6 8 Modernisering af den offentlige sektor 12,0 9 Øget konkurrenceudsættelse 4,0 10 Prioriteringskommission 4,7 11 Reform af beskæftigelsesindsatsen 5,0 12 Efterlønnen afskaffes helt 8,0 13 Afskaffelse af den grønne check 2,9 14 Stop for fradrag for fagforeningskontingenter 1,1 15 Tilbagerulning af SRSF politik 5, Kontanthjælpsloftet genindføres 0, Udlændingepolitiske lempelser tilbagerulles 0, Udviklingsbistanden lægges fast på 0,80 procent af BNI 4,3 I ALT 60,6 63,3 Side 5

6 Initiativer 1. Skattelettelser til borgere og erhvervsliv Danske borgere og virksomheder er tynget af meget høje direkte og indirekte skatter. Både i form af egne skatter og afgifter, men også det forhold, at de ekstremt høje personskatter presser lønningerne op i et niveau, der koster konkurrenceevne og dermed arbejdspladser. Samtidigt fratager det høje skattetryk købekraft og dermed handlefrihed fra danskerne og deres familier. Danskernes mulighed for at forme deres eget liv bliver ganske enkelt mindre. De seneste tal fra OECDs statistikkontor viser, at Danmark har det suverænt højeste skattetryk blandt de 34 medlemslande. Figur 1. Danmark har OECDs højeste skattetryk, samlede skatter og afgifter som procent af BNP 50 48, , ,8 42,6 42,5 40,8 36, , Danmark Frankrig Belgien Finland Sverige Italien Østrig Norge Tyskland OECD Kilde: OECD Tax Statistics (Data er fra 2013), Link I forbindelse med knopskydningen af skattesystemet er der desuden opstået et voldsomt bureaukrati, hvor der i stor stil skal måles, vejes, mærkes og kontrolleres, uden at samfundet samlet set bliver rigere. Tværtimod trækker bureaukratiet vigtige ressourcer væk fra de dele af samfundet, der skaber væksten, og borgernes rettigheder kommer løbende under pres fra et stadigt mere aggressivt og nærgående skattevæsen. Det Konservative Folkeparti vil derfor sætte ind med en lang række skatte- og afgiftslempelser, der vil gøre det lettere og billigere at skabe vækst og arbejdspladser, og som derfor øger vores fælles velstand betragteligt. 1.1 Selskabsskatten sænkes til 15 procent En sænkelse af selskabsskatten vil have en stærkt stimulerende effekt på væksten og produktiviteten, da det frigiver ressourcer, som virksomhederne kan investere i nye teknologier, maskiner og medarbejdere. CEPOS har beregnet, at en sænkelse Side 6

7 af selskabsskatten med 3 procentpoint i gennemsnit vil øge produktiviteten og på sigt lønningerne med 0,8 procent. Skatteministeriet vurderer, at en sænkelse fra 22 til 15 procent vil koste statskassen 7,0 milliarder kroner efter tilbageløb og adfærd samt øge arbejdsudbuddet med personer. Omkostning: 7 milliarder kroner Kilde: Skatteudvalgets spørgsmål nr. 69, 4. november 2013 og CEPOS 1.2 Topskatten fjernes Personer, som yder en ekstra indsats, skal ikke straffes tværtimod. Alene derfor bør topskatten afskaffes. Desuden er det økonomisk sund fornuft. En afskaffelse af topskatten er blandt de mest effektive jobskabere, og sikrer, at de, der arbejder mest, opnår en rimelig gevinst ud af indsatsen. De 6,8 milliarder kroner er efter skattereformen i juni 2012 og efter tilbageløb og adfærd. Skatteministeriet skønner, at arbejdsudbuddet forøges med cirka personer. Omkostning: 6,8 milliarder kroner Kilde: Skatteudvalgets spørgsmål nr. 608, 1. april 2014, og nr. 81, 26. oktober Højere beskæftigelsesfradrag Alle danskere skal have mere ud af at arbejde. Derfor vil vi forhøje beskæftigelsesfradraget, som kommer alle i beskæftigelse til gode. Et højere beskæftigelsesfradrag forbedrer desuden incitamentet til at arbejde og dermed arbejdsudbuddet, da det forøger forskellen mellem at være i arbejde og ikke være i arbejde. Vi har afsat 6 milliarder kroner om året til at løfte fradraget. For dette beløb vil man kunne hæve loftet med kroner og forhøje beregningsprocenten med 3,58 procentpoint. Efter tilbageløb og adfærd estimeres dette til en samlet udgift på 5,98 milliarder kroner. Omkostning: 6 milliarder kroner Kilde: Egne beregninger 1.4 Tilbagerulning af bundskattestigning I juli 2014 indgik regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten en aftale om at hæve bundskatten for at finansiere en afskaffelse af forsyningssikkerhedsafgiften (den såkaldte brændeafgift). Det Konservative Folkeparti pegede forgæves på den grønne check, som en oplagt alternativ finansieringskilde. Den ekstra skatteregning beløber sig til i alt 2,9 milliarder kroner om året og mere end 16 milliarder kroner fra 2015 til og med Skattestigningen rammer over 4 millioner danskere, rig som fattig, og betyder blandt andet, at den øverste marginalskat hæves fra 56,2 procent til 56,5 procent, hvilket hæmmer arbejdsudbuddet og dermed væksten i Danmark. Derfor ønsker vi at tilbagerulle sommerens bundskattestigning. Omkostning: 1,85 milliarder kroner 1 Kilde: L4, Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., personskatteloven og forskellige andre love, Tabel 15, Link 1.5 Sænk og omlæg registreringsafgiften Danmark har i dag en gammel og dyr bilpark, hvor det teknologiske og sikkerhedsmæssige niveau er langt efter landene omkring os. Det skyldes i høj grad en forældet registreringsafgift, der gør det dyrt at købe nye biler, der både er mere sikre og mere miljørigtige end de gamle. Konkret betaler vi en afgift på 105 procent af den afgiftspligtige værdi under kroner og 180 procent af resten. For det første er det forkert, at der er en slags topskat på biler, der netop gør familiebilen dyrere end de mindre modeller. For det andet er det uhensigtsmæssigt, at afgiften pålægges bilens værdi og ikke dens egentlige belastning af veje, miljø og klima. Derfor ønsker vi på sigt at opnå en fuldstændig omlægning af registreringsafgiften, så bilen beskattes ud fra parametre som vægt og C02 udledning frem Side 7

8 for blot værdi, som det er tilfældet i dag. Først vil vi dog arbejde for at afskaffe det progressive element i registreringsafgiften, så der kun betales en flad afgift på 105 procent. Konkret vil det betyde, at man vil kunne spare kroner, når man køber en bil, hvis værdi uden registreringsafgift er kroner. Udover at sikre en mere rimelig afgiftsstruktur anslår Skatteministeriet, at den lavere registreringsafgift vil øge arbejdsudbuddet med omkring fuldtidspersoner. Omkostning: 700 millioner kroner Kilde: Skatteudvalgets svar på spørgsmål nr. 585, 27. maj 2014, Link 1.6 NOx-afgiften rulles tilbage I december 2011 valgte regeringen at femdoble NOxafgiften fra 5 kroner per kg. til 25 kroner per kr. Det giver ingen mening at lave en enorm ekstra beskatning, når produktionen bare flytter til nabolandene, hvor forureningen fortsætter. Derfor afsættes der 200 millioner kroner til at tilbagerulle NOx-afgiften til niveauet i Det vil forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og have en positiv effekt på jobskabelsen i Danmark, som ifølge Dansk Metal kan beløbe sig til op mod 1300 personer. Omkostning: 200 millioner kroner Kilde: Finansudvalgets spørgsmål nr. 250, 14. april 2014 og Dansk Metal 1.7 Reklameafgiften afskaffes Regeringen og Enhedslisten aftalte i 2012 at indføre en ny afgift på husstandsomdelte reklamer. Afgiften, der endnu ikke er indført, vil være til stor gene for erhvervslivet og ventes at koste arbejdspladser i trykkeri og relaterede erhverv. Tilbudsaviserne er med til at skabe gennemsigtighed om priserne og holde konkurrencen oppe, ligesom det for nye virksomheder er en urimelig begrænsning på muligheden for at komme i kontakt med mulige kunder. Skatteministeriet vurderer at afgiften, efter tilbageløb og adfærdsændringer, kan afskaffes for 190 millioner kroner. Omkostning: 200 millioner kroner Kilde: Skatteudvalgets spørgsmål nr. 451, 9. april 201 og Dansk Erhverv 2. Hensyn til den demografiske udvikling Danskerne lever længere, og antallet af ældre stiger. Det betyder øgede udgifter til blandt andet hospitaler og ældrepleje. Vi ønsker et fortsat højt serviceniveau for vores ældre. Finansministeriet beregner det demografiske pres mekanisk. Det vil sige, at de indregner omkostningen ved én ekstra ældre eller én ekstra studerende som værende lig med den gennemsnitlige omkostning. Man må derfor formode, at de afsatte 11,3 milliarder kroner er et forsigtigt estimat, da det offentlige burde kunne drage fordele af stordrift. I de fleste henseender må det forventes, at én ekstra person bærer mindre end den gennemsnitlige omkostning. Når nulvæksten komplementeres af et demografisk hensyn på 11,3 milliarder kroner, er der potentiale for fuld dækning af ændringerne i befolkningssammensætningen. Det betyder, at serviceniveauet per person i 2020 vil være nøjagtig som i dag - eller bedre. Omkostning: 11,3 milliarder kroner Kilde: Finansudvalgets spørgsmål nr. 340, 341, 343 & 344, 3. juni Et dygtigere Danmark øget forskning og innovation Innovation og et højt vidensniveau er den vigtigste forudsætning for vores fælles velstand. I regeringens 2020-plan er det et mål, at de offentlige forskningsbevillinger skal udgøre mindst 1 procent af BNP, hvilket omtrentligt er niveauet i dag. Det Side 8

9 Konservative Folkeparti er mere ambitiøse og ønsker at investere yderligere i vækstfremmende initiativer. Fremover skal forskningsbevillingerne derfor udgøre 1,25 procent af BNP. Dette vil betyde en merudgift på omkring 4,7 milliarder kroner (2014 priser). Finansiering hertil findes ved hjælp af Prioriteringskommissionen. Der er i regeringens økonomiske politik, som denne plan bygger ovenpå, allerede afsat midler til reformerne af folkeskolen og erhvervsuddannelserne. Omkostning: 4,7 milliarder kroner Kilde: Budgetoversigt 2, Frihed til Familierne Den moderne familie har mange udgifter og har en travl hverdag. Vi vil gerne give de danske familier større frihed til at indrette sig, som de vil, og et økonomisk råderum, der giver plads til ordentlige fødevarer og mulighed for at købe praktisk hjælp i hjemmet. Her følger de økonomiske prioriteringer af Det Konservative Folkepartis familiepolitik. 4.1 Afskaffelse af afgifter på dagligvarer I dag har vi EUs suverænt højeste priser hele 42 procent over gennemsnittet hvilket hæmmer det private forbrug. Vi ønsker, at danske familier skal bebyrdes med så få afgifter som muligt på de fødevarer, de køber. Derfor forslår vi at afskaffe alle punktafgifter på fødevarer, 2 herunder 28 specifikke afgifter, som fremgår af bilag 1, der tynger indkøbskurven for danskerne og i tillæg koster værdifuld tid og arbejdskraft ude i virksomhederne. Det koster ifølge Finansministeriet 2,6 milliarder kroner at fjerne disse fødevareafgifter. Omkostning: 2,6 milliarder kroner Kilde: Finansudvalgets spørgsmål nr. 250, 14. april 2014 Eksempel: Afgifter på nødder Ubehandlede mandelkerner, ubehandlede abrikos- og ferskenkerner og kakaobønner samt ubehandlede cashewnødder. (27,62 kr/kg) Behandlede mandelkerner og behandlede abrikos- og ferskenkerner samt behandlede cashewnødder. (33,06 kr/kg) Ubehandlede og behandlede paranøddekerner, ubehandlede og behandlede valnøddekerner, pistachenøddekerner, pekannøddekerner, ubehandlede hasselnøddekerner, kakaoskaller, kakaoaffald, restprodukter fra udvinding af olier af afgiftspligtige stenfrugt- og nøddekerner, medmindre varen skønnes uegnet til menneskeføde. (18,39 kr/kg) Behandlede hasselnøddekerner (22,07 kr/kg) Mandler i skal (13,89 kr/kg) Hasselnødder i skal og jordnødder uden skal (9,22 kr/kg) Behandlede jordnødder (10,99 kr/kg) 4.2 Nyt fradrag for håndværk og service i hjemmet For mange familier er ejerboligen den største investering i deres liv. I Det Konservative Folkeparti vil vi gerne gøre det lettere og billigere at vedligeholde investeringen samtidigt med, at vi gerne vil mere af det sorte arbejde til livs. Derfor gøres boligjobordningen permanent, og fradraget øges til kroner årligt. Dertil inkluderes etablering af bredbånd og indbrudssikring i ordningen. Omkostning: 2,1 milliarder kroner Kilde: Finansudvalgets spørgsmål nr. 250, 14. april 2014 Side 9

10 4.3 Lettelse af afgifter på grænsevarer Selvom trafikken over grænsen efter billige øl og sodavand er faldet efter afgiftssænkelsen på sodavand i sommeren 2013, er trafikken stadig betydelig. Derfor skal den danske ølafgift ned på tysk niveau, da øl i høj grad er trækplasteret i grænsehandlen. Samtidigt er det et mål i sig selv for Det Konservative Folkeparti, at der er så få afgifter som muligt på danske dagligvarer, så de danske familier ikke skal betale mere end nødvendigt. Den samlede udgift i form af færre afgifter på øl er estimeret til 600 millioner kroner. Dette inkluderer det direkte tab, tabet af moms på afgiften og tilbageløb i form af mindre grænsehandel. Samtidig skal afgiften på vin sænkes parallelt, både til gavn for forbrugeren og grænsehandlen, men også på grund af internationale forpligtelser. Afgiften på vin vil derfor blive sænket parallelt med afgiften på øl. En reduktion i afgiften på vin vil betyde et tab i indtægter på op mod 1,1 milliarder kroner årligt. Dertil reduceres tillægsafgiften på alkoholsodavand med cirka 20 millioner kroner. Omkostning: 1,7 milliarder kroner Kilde: Finansudvalgets spørgsmål nr. 250, 14. april Fastfrysning af grundskylden Grundskylden er en stor og stigende belastning for mange boligejere, og den risikerer at rive tæppet væk under mange husejere i og omkring de store byer. Derfor er der behov for ro på området, så boligejere ikke tvinges til at gå fra hus og hjem eller bliver stavnsbundet til deres bolig, fordi den falder i værdi på grund af øgede skatter. Når grundskylden begrænses til kun at stige med inflationen, sikrer vi familierne imod ubehagelige overraskelser i deres privatøkonomi. Regeringen regner allerede med indtægter fra en stigende grundskyld, så selvom skatten justeres med inflationen, vil statskassen stadig få færre indtægter end planlagt. En fastfrysning koster cirka 4,2 milliarder kroner efter tilbageløb, hvis grundskylden begrænses til at stige med inflationen fra Omkostning: 4,2 milliarder kroner Kilde: Finansministeriet 4.5 Arveafgift fjernes Arveafgiften er en urimelig ekstra skat på økonomisk påpasselighed og det økonomiske bånd mellem generationer. Desuden suger denne ekstra skat på virksomheder, der går i arv, livsnødvendig likviditet ud af mange virksomheder og koster innovation og arbejdspladser. Derfor vil vi afskaffe arveafgiften for virksomheder såvel som private. Skatteministeriet vurderer at en afskaffelse af arveafgiften, efter tilbageløb, vil medføre staten et provenutab på 3,5-4,0 milliarder kroner årligt. Omkostning: 3,75 milliarder kroner Kilde: Skatteudvalgets spørgsmål nr. 552, 9.maj Andre nye K-initiativer I Det Konservative Folkeparti har vi en lang række områder, som vi ønsker at prioritere ekstraordinært. Vi vil blandt andet styrke vores forsvar, sikre et bedre sundhedsvæsen, gøre mere for vores mest udsatte borgere, sikre flere ressourcer til politiet, kulturen og Danmarks tilstedeværelse på verdens eksportmarkeder. Der afsættes derfor en årlig ramme på 4,25 milliarder kroner til nye konservative initiativer. Nedenfor følger en oversigt over de områder, vi blandt andet ønsker at prioritere. 5.1 Styrket dansk forsvar Et stærkt og solidarisk NATO er forudsætningen for Danmarks sikkerhed og territoriale autoritet. I dag er der store forskelle på, hvor meget de enkelte lande Side 10

11 bidrager til alliancen, ligesom de europæiske lande generelt har skåret i deres forsvarsbudgetter, siden den finansielle krise ramte verden i I dag er det kun Estland, Grækenland, Storbritannien og USA der, ud af i alt 28 medlemslande, bruger mere end to procent af bruttonationalproduktet på forsvar. Ifølge NATOs opgørelse brugte Danmark i ,6 milliarder kroner på forsvaret svarende til 1,4 procent af BNP; eller godt 12 milliarder kroner mindre end de to procent af BNP, som vi har forpligtet os til over for NATO. Dertil kommer, at udgifterne til forsvaret, som følge af det brede forsvarsforlig samtlige partier undtagen Enhedslisten indgik i 2012, vil blive reduceret med to milliarder kroner frem mod 2017 og dermed øge afstanden til NATOs to-procentsmålsætning yderligere. Den seneste udvikling i Ukraine, herunder Ruslands tiltagende aktiviteter i det baltiske område, har udstillet de store sikkerhedspolitiske udfordringer Danmark i fremtiden står over for. Når forliget udløber, er det derfor afgørende, at en styrkelse af det danske forsvar igen bliver en politisk prioritet. Derfor vil vi startende i 2018 afsætte en halv milliard kroner ekstra til forsvaret og øge bevillingen til en milliard kroner i I udgangspunktet skal pengene gå til flere værnepligtige samt en gradvis opgradering af vores tre fregatter, så de kan indgå i et effektivt missilforsvar. Desuden vil vi inden for rammen afsætte 50 millioner kroner til at styrke til veteranindsatsen. Pengene skal sikre, at hjemvendte soldater og andre udsendte får den behandling og støtte de har brug for og samtidig understøtte den fortsatte drift af landets veteranhjem. Omkostning: 1,0 milliard kroner Kilde: NATO 2014, Financial and Economic Data Relating to NATO Defence og Finansloven for 2014, En sundhedsmilliard i 2020 Danmark har brug for et sundhedsvæsen, der sikrer, at alle har fri og lige adgang til behandling og omsorg. Patienten skal tilbage i centrum. Det indebærer kortere ventelister, bedre weekend- og feriebemanding og ressourcer til at levere en behandling i verdensklasse. Under den tidligere VK-regeringen var det danske sundhedsvæsen på rette spor. Behandlingsgarantien var et opgør med de uacceptabelt lange ventetider, mens Kræftplan I-III sikrede, at flere danskere overlevede en kræftsygdom. Vi skal tilbage på sporet. Derfor afsætter vi i 2020 en ekstra milliard til sundhedsvæsenet. Pengene skal for det første gå til at bekæmpe overbelægningen på landets sygehuse og samtidig sikre øget bemanding af læger i weekender og ferier. For det andet afsættes der midler til at styrke kræftbehandlingen, så patienten oplever kortere ventetider og mere sammenhængende behandlingsforløb. Endelig skal bevillingen sikre, at der er midler til at drive et børnehospice i Jylland såvel som på Sjælland. 3 Omkostning: 1,0 milliard kroner 5.3 Mere hjælp til udsatte borgere Selvom vi i dag bruger milliarder på sociale initiativer, kan vi alligevel se, at vores mest udsatte borgere ofte lades i stikken. Det ønsker vi ikke. Et samfund måles blandt andet på dets evne til at tage vare på sine mest udsatte borgere, og Det Konservative Folkeparti vil derfor prioritere en ekstra indsats mod samfundets mest udsatte frem mod Der afsættes 1,5 milliarder kroner årligt til en styrkelse af indsatsen overfor udsatte borgere. Dette inkluderer blandt andet 120 millioner kroner til akuthuse i Aarhus og København, hvor narkomaner kan få hjælp døgnet rundt, når de vil ud af deres misbrug, samt midler til Side 11

12 at styrke og forbedre indsatsen overfor udsatte børn, hjemløse, mennesker med psykiske lidelser og fattige pensionister. En stor del af pengene skal desuden gå til en målrettet pulje med henblik på at understøtte kommunernes arbejde med udsatte børn og unge. Endelig skal midlerne understøtte projekter, der sikrer, at ubemidlede familiers børn, herunder indvandrerfamilier, i højere kan deltage i sportsaktiviteter i danske idrætsforeninger. Omkostning: 1,5 milliarder kroner 5.4 Flere ressourcer til politiet Politiet har i dag flere opgaver, end det kan løse. Det er nødvendigt med en generel styrkelse af indsatsen, så politiet med sikkerhed både kan håndtere bandekonflikt, organiseret kriminalitet og de alt for mange indbrud. Derfor afsættes 500 millioner kroner ekstra til at styrke politiets indsats mod bander og organiseret kriminalitet. Et beløb, der blandt andet vil være tilstrækkeligt til at øge antallet af betjente betragteligt samt betyde, at vi kan styrke efterforskningsindsatsen over for organiserede indbrud. Omkostning: 500 millioner kroner Kilde: Retsudvalgets spørgsmål nr.241, 4.april Styrkelse af kulturen Det Konservative Folkeparti er stolte af vores danske rødder og kultur. Derfor afsætter vi midler til en kulturpakke, der skal vedligeholde vores danske kulturarv og tilføre midler til vore store kulturinstitutioner. 50 millioner kroner ud af den samlede pakke skal målrettes til at brande Danmark internationalt og sikre vores konkurrenceevne på kultur- og idrætsområdet. Et større kendskab til Danmark kan også tiltrække udenlandske kulturturister i højere grad end i dag. Omkostning: 150 millioner kroner 5.6 En styrket udenrigstjeneste Den økonomiske vækst afhænger i høj grad af, hvor godt vi formår at koble os på verdens helt store vækstmarkeder. Derfor afsættes 100 millioner kroner ekstra til udenrigstjenesten. 50 millioner kroner skal gå målrettet til at forbedre erhvervsfremmeindsatsen og dermed styrke dansk eksport, og 50 millioner kroner skal gå til at øge den danske tilstedeværelse (ambassader mv.) på fremtidens vækstmarkeder i blandt andet Afrika. Omkostning: 100 millioner kroner 6. Afbetaling af gæld Alle generationer har en forpligtigelse til at rydde op efter sig selv. Man kan ikke bruge løs og efterlade regningen i børneværelset, fordi man ikke har det politiske mod til at prioritere. Siden finanskrisen er vores statsgæld steget kraftigt, og den ligger i dag på knap 500 milliarder kroner; modsat en gæld på bare 200 milliarder kroner i Udviklingen betyder, at hver dansker fra baby til ældste borger skylder knap kroner væk, og der er i dag ingen plan for, hvordan og hvornår afbetalingen af denne gæld skal påbegyndes. Samtidig lever vi kun akkurat op til EU-henstillingen i 2014 på grund af midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensionsordningerne 4, og med finanslovsforslaget for 2015 balancerer regeringen igen på en knivsæg. Dette er ikke holdbart, og det udgør en alvorlig problemstilling, når gældsopbygningen ikke sker som følge af investeringer til gavn for de kommende generationer, eller bidrager til en varig produktivitetsfremgang. I stedet bruger regeringen bare løs og har udelukkende fokus på øget offentligt forbrug og endnu flere offentlig ansatte. Side 12

13 Figur 2. Udviklingen i Danmarks statsgæld i perioden , milliarder kroner Kilde: Danmarks Nationalbank, DNSOSB Det Konservative Folkeparti ønsker et brud med denne linje og denne tankegang. Vi er nødt til altid at have fokus på gældsafvikling, så afbetaling af gælden ikke bare er en tilfældig begivenhed i tilfælde af højkonjunktur. Den konservative 2020-plan er derfor i balance samtidigt med, at vi afsætter målrettede midler til at påbegynde afbetalingen af statsgælden, og vi sætter gang i væksten gennem massive skattelettelser og øgede investeringer i forskning og uddannelse. Konkret afsætter vi 3,2 milliarder kroner til afbetaling af gælden i Dette tal tager udgangspunkt i den nuværende regerings vækstforudsigelser. Den konservative 2020-plan vurderes at give en højere vækst, hvorfor beløbet sandsynligvis bliver betydeligt højere. Omkostning: 3,2 milliarder kroner Side 13

14 Finansieringskilder 7. Nulvækst i det offentlige forbrug Danmark har i dag en af verdens største offentlige sektorer og det højeste skattetryk. De mange midler, der bindes i det offentlige, svækker erhvervslivets muligheder for at tiltrække kvalificerede medarbejdere og have et konkurrencedygtigt omkostningsniveau. Væksten i den offentlige sektor bør derfor bremses, så den bliver relativt set mindre, og de kommende års vækst kanaliseres over i det private erhvervsliv, som er forudsætningen for vores fælles velstand. De anførte 20,6 milliarder kroner (2014-priser) er et estimat på besparelsen i år 2020 ved nulvækst fra og med 2015 frem til og med Denne besparelse er i forhold til regeringens planer med et alternativt vækstforløb på 0,6 procent om året. Stigninger i lønninger og priser vil ikke blive berørt af dette stop, ligesom nulvækst heller ikke vedrører en fastfrysning af samfundsmæssigt rentable offentlige investeringer. Provenueffekt: 20,6 milliarder kroner Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, August Modernisering af den offentlige sektor Den offentlige sektor kan og skal løbende blive bedre og billigere til sit arbejde. Øget brug af moderne teknologi og bedre organisering af arbejdet er bare to af mange måder. Ligesom regeringen har Det Konservative Folkeparti et mål om at frigøre 12 milliarder kroner svarende til to procent af det offentlige forbrug inden 2020 gennem en modernisering af den offentlige sektor. 5 Flere analyser, heriblandt fra CEPOS og Produktivitetskommissionen, peger på, at effektiviseringspotentialet i den offentlige sektor er betydeligt. CEPOS finder eksempelvis, ved at analysere sammenlignelige jobfunktioner i offentligt og privat regi, et besparelsespotentiale på omkring en milliard kroner, hvis fraværet i den kommunale ældrepleje bringes ned til niveauet i den private ældrepleje. 6 Tilsvarende finder Produktivitetskommissionen et effektiviseringspotentiale på op mod 10 procent på skole-, daginstitutions- og ældreplejeområdet. 7 Provenueffekt: 12 milliarder kroner. Kilde: Produktivitetskommissionen og CEPOS 9. Øget konkurrenceudsættelse De offentlige serviceydelser, som må sendes i udbud, udgør en samlet værdi af 385 milliarder kroner. Heraf sendes omkring en fjerdedel i udbud, hvor langt de fleste opgaver ender med at blive udliciteret til private virksomheder. Vi er enige i Produktivitetskommissionens konklusion, som er, at øget konkurrence om de offentlige indkøb og serviceydelser bidrager til at forbedre produktiviteten i den offentlige og private sektor. Øget konkurrence indebærer en gevinst for alle parter; staten får fornyelse i deres drift, og borgerne får bedre kvalitet og mere valgfrihed. Side 14

15 Den nuværende regering har fjernet de tidligere måltal for kommunernes konkurrenceudsættelse, hvilket har betydet, at udviklingen er stagneret de seneste år. Vi ønsker at genindføre et bindende måltal for offentlige udbud, som bør ligge på 35 procent. Dansk Industri finder blandt andet, at der kan hentes godt fire milliarder kroner, hvis alle kommuner øger konkurrenceudsættelsen til det niveau, der svarer til gennemsnittet af de 10 kommuner med mest konkurrence. Dansk Erhverv har desuden påvist, at der kan realiseres økonomiske gevinster på 15 procent i gennemsnit, når en opgave udsættes for åben konkurrence. Omregnes dette i forhold til den foreslåede stigning på 10 procentpoint, giver det en samlet årlig besparelse på knap 6 milliarder kroner. Det er altså en robust konklusion, at der ligger et væsentligt besparelsespotentielle, hvis det offentlige i højere grad udsatte relevante opgaver for konkurrence. Ud fra et forsigtighedsprincip holder vi os til Dansk Industris estimat og regner med at kunne realisere besparelser svarende til i alt fire milliarder kroner. Provenueffekt: 4 milliarder kroner Kilde: Dansk Industri Kommunefakta og Produktivitetskommissionens Rapport Prioriteringskommission til finansiering af øget forskning Ud over de produktivitetsforbedringer, der sker som følge af nye teknologier og forbedrede arbejdsgange, findes der i dag udgifter i den offentlige sektor, som kan skabe mere vækst ved at blive brugt anderledes. Samtidigt vil der, hvis vi igen skal have gang i væksten, være behov for massivt at opprioritere den offentlige erhvervsrettede indsats på forskningsområdet. Derfor skal der nedsættes en prioriteringskommission, som skal have til opgave at gennemgå de offentlige budgetter med en tættekam og finde forslag til områder, som fremover bør nedprioriteres i forhold til en øget forskningsindsats. Kommissionen skal bestå af politikere fra kommuner, regioner, stat samt eksperter fra forskningsverdenen og erhvervslivet og have som mål at anvise besparelser for minimum 4,7 milliarder kroner om året frem mod 2020 (svarende til 0,25 procent af BNP i 2013). Pengene skal ubeskåret gå til at øge forskningsaktiviteterne, så de samlet kommer til at udgøre 1,25 procent af BNP. Provenueffekt: 4,7 milliarder kroner 11. Reform af beskæftigelsesindsatsen I juni 2014 var Det Konservative Folkeparti med til at gennemføre en reform af den aktive beskæftigelsesindsats for dagpengemodtagerne i Danmark. Reformen var et lille skridt i den rigtige retning, men ændrer ikke ved det faktum, at Danmark bruger betydeligt flere ressourcer på den samlede aktive beskæftigelsesindsats end vores nabolande og mere end tre gange så meget som gennemsnittet i OECD. Den aktive beskæftigelsesindsats vedrører udgifter til jobcentrenes administration, jobtræning, jobrotation samt støtte til ansættelse af ledige ved hjælp af aktivering. Der er intet, der tyder på, at den danske beskæftigelsesindsats er bedre end indsatsen i vores nabolande til at få ledige i job. Derfor har vi sat et besparelsesmål på i alt 5 milliarder kroner, som skal realiseres i Eksempelvis bør man afskaffe lediges krav på uddannelse og indføre skrappere sanktioner, hvis den ledige ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Desuden bør man nedbringe Side 15

16 antallet af jobcentre og generelt droppe sociale ordninger som akut- og seniorjobordningen. Søjlen til højre i tabel 1 angiver, hvor meget Danmark kunne spare, hvis udgifterne til den aktive beskæftigelsespolitik svarede til andre sammenlignelige landes andele af BNP. Der kan altså for eksempel spares 6,85 milliarder kroner årligt, hvis vi som Sverige brugte 1,01 procent af BNP frem for 1,37 procent af BNP på den aktive beskæftigelsesindsats. Provenueffekt: 5 milliarder kroner Kilde: OECD Employment Database & Danmarks Statistik og DA s Agenda: Danmark har den dyreste aktive Beskæftigelsesindsats, Link Tabel 1. Danmark bruger flest ressourcer på den aktive arbejdsmarkedsindsats blandt OECD-lande Udgifter som procent af BNP Udgifter i alt (mia. kr.) Merudgifter i DK (mia. kr.) Danmark 1,37 % 26,07 0,00 Sverige 1,01 % 19,22 6,85 Finland 0,78 % 14,84 11,23 Tyskland 0,50 % 9,52 16,56 Belgien 0,48 % 9,10 16,98 Norge 0,35 % 6,66 19,41 OECD gennemsnit 0,35 % 6,66 19,41 Kilde: OECD Employment Database & Danmarks Statistik Anm.: Datagrundlaget er fra 2012, omregnet til 2014-priser. Beregningerne omfatter udgifter til jobcentrenes administration, jobtræning, jobrotation samt støtte til ansættelse af ledige ved hjælp af aktivering 12. Efterlønnen afskaffes helt Den gældende efterlønsaftale fra 2011 hæver aldersgrænsen gradvist i perioden 2014 til 2023, således at efterlønsalderen i 2023 er 64 år. Det betyder, at efterlønsalderens i 2015 er steget fra 60 til 61 år. Samtidig sænkes efterlønsperioden gradvist fra 5 til 3 år i perioden 2018 til Således vil den nuværende aftale være fuldt implementeret i Selvom aftalen var et klart skridt i den rigtige retning, ændrer det ikke på det grundlæggende forkerte i at betale raske og rørige mennesker for at stå uden for arbejdsstyrken. Det Konservative Folkeparti ønsker derfor en fuldstændig afskaffelse af efterlønnen under hensyn til, at danskerne så vidt muligt skal have tid til at indrette sig på det. Finansministeriet estimerer, at en fuldstændig afskaffelse af efterlønnen, hvor tilgangen til efterløn ophører fra og med 2015, vil forbedre de offentlige finanser med 11 milliarder kroner i Samtidig øges arbejdsudbuddet med personer. Finansministeriets model indebærer en meget hurtig og dermed uhensigtsmæssig udfasning af ordningen. Vi tager derfor i vores model udgangspunkt i den nuværende aftale om efterløn og hæver aldersgrænsen med yderligere et halvt år i 2016 og 2017 til henholdsvis 62 og 63 år. Derfra hæves aldersgrænsen gradvist så efterlønsperioden er et enkelt år i 2019 og et halvt år i Denne model betyder, at der stadig vil være en begrænset gruppe på efterløn i 2020, hvorfor vi ikke kan regne med samme besparelse som Side 16

17 Finansministeriet. Vi nedjusterer derfor provenueffekten til 8 milliarder kroner i Provenueffekt: 8 milliarder kroner Kilde: Finansudvalgets spørgsmål nr. 276, 24. april 2013 og Aftale om senere tilbagetrækning, Link 13. Afskaffelse af den grønne check Som led i Forårspakke 2.0. blev der introduceret en grøn check, der i udgangspunktet giver 1300 kroner om året til personer, der er fyldt 18 år. Hensigten med checken var at kompensere lav- og mellemindkomstgrupper for afgiftsforhøjelser på forbrug af energi og mindre sunde fødevarer, herunder fedtafgiften samt afgifter på is og chokolade mv. Senere blev en supplerende grøn check introduceret (i forbindelse med finansloven for 2013), som udgør 280 kroner per borger over 18 år, men bortfalder allerede ved en indkomst på kroner. Som følge af regeringen og Venstres aftale om at droppe forsyningssikkerhedsafgiften reduceres den grønne check fra og med 2015, hvilket der er taget højde for i beregningerne. Vi har tre grunde til at ville afskaffe den grønne check: 1. En række af de afgifter, som den grønne check skulle kompensere for, herunder fedt- og sukkerafgiften, er nu væk. 2. Den grønne check er i praksis det samme som en ekstra topskat. Den grønne check indebærer en de facto marginalskattestigning på 6,9 procent i det indkomstinterval, hvor checken aftrappes. Hermed straffes personer i beskæftigelse, og arbejdsudbuddet mindskes betydeligt Det er et politisk mål for Det Konservative Folkeparti at rydde op i de mange tillægsydelser, der eksisterer i dag og dermed sikre et langt simplere skattesystem. Alle skal nemt og hurtigt kunne udregne sin skat, og vi vil tage et opgør med politikernes trang til at tage med den ene hånd og give med den anden. Provenueffekt: 2,9 milliarder kroner Kilde: Egne beregninger, og Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. Stop for fradrag for fagforeningskontingenter Skatteyderne, statskassen og samfundets mest udsatte borgere bør ikke betale for den faglige kamp på arbejdsmarkedet. Det bør være et anliggende for den enkelte og for arbejdsmarkedets parter, og vi ønsker derfor at udfase fradraget. Fradragsloftet er, som følge af finanslovsaftalen for 2015, blevet hævet til nu at ligge på kroner om året. Besparelsen ved at fjerne fradraget er estimeret til 1,1 milliarder kroner i Provenueffekt: 1,1 milliarder kroner Kilde: Skatteudvalgets spørgsmål nr. 162, 29. november 2011 og Finanslovsforslaget for Tilbagerulning af regeringens politik Den nuværende regering har vedtaget en række ændringer, som trækker Danmark i den forkerte retning. Man har blandt andet fjernet kontanthjælpsloftet, så det for mange par på kontanthjælp reelt ikke kan betale sig at arbejde, og man har lempet udlændingereglerne, så integrationsindsatsen er blevet forringet og mulighederne for misbrug øget. Alle disse ændringer vil Det Konservative Folkeparti tilbagerulle. Side 17

18 15.1 Kontanthjælpsloftet genindføres For mange par på kontanthjælp vil der ikke være nogen økonomisk gevinst for den ene ved at tage et arbejde til en løn under kroner om måneden. Derfor skal kontanthjælpsloftet genindføres. Provenueffekt: 20 millioner kroner Kilde: Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr.340, 15. maj Udlændingepolitiske lempelser tilbagerulles Den tidligere regering indførte en række udlændingeog arbejdsmarkedspolitiske stramninger, der skulle mindske tilstrømningen af flygtninge og gøre det mere økonomisk attraktivt for de, der fik opholdstilladelse, at integrere sig. Disse regler var reelt med til at fremme integrationen og sortere dem fra, der primært søgte asyl af økonomiske årsager. Denne post indeholder indtægter fra en tilbagerulning af regeringens udlændingepolitiske lempelser. Her kan 500 millioner kroner henføres til genindførelse af starthjælpen, mens cirka 200 millioner kroner kan henføres til asylområdet. Konkret tilbagerulles regeringens "Øget fokus på udrejse - nye muligheder for asylansøgere", hvortil der er afsat 286 millioner kroner årligt fra Udviklingsbistanden lægges fast på 0,8 procent af BNI Regeringen har hævet udgifterne til udviklingsbistand med 234 millioner kroner i 2012 og 600 millioner kroner i Dette er ikke midler, som Det Konservative Folkeparti ønsker at afsætte permanent. De samlede 834 millioner kroner i stigninger vil derfor blive tilbagerullet. Frem mod 2020 fastsættes Danmarks udviklingsbistand årligt til 0,80 procent af BNI i stedet for 1 procent, som er regeringens mål. Dette skal ses i sammenhæng med, at FN s mål om at yde 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand kun er opfyldt af fem lande, inkl. Danmark. Den gennemsnitlige indsats i OECD er på 0,37 procent af BNI. Forskellen på 0,8 procent og 1,0 procent af BNI er i 2014-priser på godt 4 milliarder kroner årligt. Provenueffekt: 4,3 milliarder kroner Kilde: OECD (DAC) og Danmarks Statistik (NATHO08) Provenueffekt: 700 millioner kroner Kilde: Finansudvalgets spørgsmål nr. 250, 14. april 2014 Side 18

19 Bilag 1. Oversigt over punktafgifter, der bør afskaffes Fakta om lettelser af fødevareafgifter Nedenfor listes afgifter på 28 individuelle fødevaretyper, som ifølge Det Konservative Folkeparti bør afskaffes. Afgifterne gør danske dagligvarer uforholdsmæssigt dyre, rammer børnefamilier hårdt, er uforholdsmæssigt besværlige at administrere, og i øvrigt ikke tjener noget beskyttelsesværdigt formål. Det er for eksempel ganske kuriøst, at afgiften eksempelvis er 13,89 kroner per kilogram mandler med skal; men hvis skallen tages af, er afgiften 27,62 kroner per kilogram, og hvis mandlen er uden skal og hakket, så bliver afgiften 33,06 kroner. Pistacienødder med skal er uden afgift, men hvis de er uden skal, er der en afgift på 18,39 kroner per kilogram. Kaffeafgiften indbragte 256 millioner kroner i 2012, mens afgiften på the ikke engang indbragte 10 millioner kroner i provenu. Spørgsmålet er, hvad det administrativt koster 250 registrerede tevirksomheder at beregne og afregne en afgift med et så beskedent provenu? 1. Chokolade og chokoladevarer, kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakaopræparater af enhver art. 2. Lakridssaft, lakrids og lakridsvarer af enhver art. Pulveriseret lakridsrod og blandinger af salmiak og lakridsrod og lign. 3. Masser helt eller delvis fremstillet af mandler, nødder eller andre kerner af enhver art samt varer af sådanne masser. 4. Konfekt, bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art. 5. Tyggegummi 6. Kandiseret frugt og frugtskal samt andre kandiserede varer med undtagelse af skaller af citrusfrugter. 7. Sukkade, marmelade og tilsvarende varer, når de er formet i plader, stænger, figurer og lign. 8. Vafler, der er pålagt eller på anden måde er i forbindelse med chokolade, skummasse eller masser helt eller delvis af mandler, nødder eller kerner - med visse undtagelser. 9. Kager, kiks og lign. delvist bestående af skummasse, når bagværket ikke udgør mindst to tredjedele af varens rumfang. 10. Andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse samt den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de ovennævnte varer. 11. Råstofafgift af mandler, nødder, kerner og lign. 12. Ubehandlede akajounødder, ubehandlede mandelkerner, ubehandlede abrikos- og ferskenkerner og kakaobønner samt ubehandlede cashewnødder. 13. Behandlede akajounødder, behandlede mandelkerner og behandlede abrikos- og ferskenkerner samt behandlede cashewnødder. 14. Ubehandlede og behandlede paranøddekerner, ubehandlede og behandlede valnøddekerner, pistachenøddekerner, pekannøddekerner, ubehandlede hasselnøddekerner, kakaoskaller, kakaoaffald, Side 19

20 restprodukter fra udvinding af olier af afgiftspligtige stenfrugt- og nøddekerner, medmindre varen skønnes uegnet til menneskeføde. 15. Behandlede hasselnøddekerner 16. Mandler i skal 17. Hasselnødder i skal og jordnødder uden skal 18. Behandlede jordnødder 19. Ubehandlede og behandlede kokosnøddekerner og jordnødder i skal 20. Kokos 21. Behandlede jordnødder 22. Rå kaffe 23. Brændt kaffe 24. Kaffeekstrakter 25. Kaffeerstatning mv. 26. Te 27. Teekstrakter 28. Konsum-is og konsumis-miks Side 20