Indholdsfortegnelse. Side 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. Side 2"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Økonomisk oversigt...5 Initiativer Skattelettelser til borgere og erhvervsliv Selskabsskatten sænkes til 15 procent Topskatten fjernes Højere beskæftigelsesfradrag Tilbagerulning af bundskattestigning Sænk og omlæg registreringsafgiften NOx-afgiften rulles tilbage Reklameafgiften afskaffes Hensyn til den demografiske udvikling Et dygtigere Danmark øget forskning og innovation Frihed til Familierne Afskaffelse af afgifter på dagligvarer Nyt fradrag for håndværk og service i hjemmet Lettelse af afgifter på grænsevarer Fastfrysning af grundskylden Arveafgift fjernes Andre nye K-initiativer Styrket dansk forsvar En sundhedsmilliard i Mere hjælp til udsatte borgere Flere ressourcer til politiet Styrkelse af kulturen Side 2

3 5.6 En styrket udenrigstjeneste Afbetaling af gæld Finansieringskilder Nulvækst i det offentlige forbrug Modernisering af den offentlige sektor Øget konkurrenceudsættelse Prioriteringskommission til finansiering af øget forskning Reform af beskæftigelsesindsatsen Efterlønnen afskaffes helt Afskaffelse af den grønne check Stop for fradrag for fagforeningskontingenter Tilbagerulning af regeringens politik Kontanthjælpsloftet genindføres Udlændingepolitiske lempelser tilbagerulles Udviklingsbistanden lægges fast på 0,8 procent af BNI Bilag 1. Oversigt over punktafgifter, der bør afskaffes Bilag 2: Forudsætninger Slutnoter Side 3

4 Indledning Det Konservative Folkeparti har, som det eneste parti, en plan for, hvordan Danmark skal se ud i Det er en friheds- og vækstplan, som sætter mennesket først, gør Danmark tryggere og skaber flere arbejdspladser. Tilmed er det en plan, som betaler af på landets gæld. Som det eneste parti i Folketinget mener Det Konservative Folkeparti ikke, at det er rigtigt at smide regningen i børneværelset, derfor skal gælden målrettet gøres mindre. Nationen skal være et økonomisk forbillede for danskerne. Vi vil flytte penge fra staten til danskerne. Det gælder på lønsedlen, i indkøbskurven, og når det kommer til danskernes hjem. Konkret vil vi sænke skatten på arbejde, fjerne afgifter på dagligvarer og lette skatterne på danskernes hjem. Hvis vi igen skal have gang i hjulene og have ordentlig vækst i Danmark, er det afgørende, at vi får sat skatten ned for alle arbejdende danskere og reducerer antallet af skadelige afgifter. Det vil sikre vækst og velstand samtidig med, at det giver familierne mere frihed, at de får flere penge til sig selv. Den offentlige sektor skal ikke være større tværtimod. Til en start sætter vi bremserne i over for stigningen i det offentlige forbrug. Konkret skal serviceniveauet i 2020 være, som det er i dag. Danmarks udfordringer ændrer sig dog løbende de kommende år, og derfor har vi i vores plan taget højde for, at der blandt andet kommer flere ældre. Desuden har vi afsat nye midler til at styrke vores sundhedsvæsen, så alle får lige behandling, og vi har afsat yderligere midler, der skal sikre, at alle danskere får adgang til behandling og omsorg i verdensklasse. Samtidig vil vi investere massivt i forskning og innovation til gavn for vores erhvervsliv. Vi er mere ambitiøse end regeringen, og derfor lægger vi op til at øge forskningsbevillingerne til 1,25 procent af BNP i Vores 2020-plan viser også, hvordan vi vil skabe et mere trygt Danmark. Politiet skal have en øget bevilling på 500 millioner kroner, der skal gå til en styrket indsats over for indbrud og organiseret kriminalitet. I Det Konservative Folkeparti tager vi også vores NATO-forpligtelse alvorligt. Derfor vil vi, startende i 2018, afsætte flere penge til vores forsvar, så det i fremtiden står rustet til at imødegå blandt andet et stadigt mere aggressivt Rusland. Endelig vil vi afsætte 1,5 milliarder kroner ekstra til at hjælpe samfundets mest udsatte borgere. Eksempelvis ønsker vi akuthuse i København og Aarhus, som skal hjælpe narkomaner med at komme hurtigere i behandling, ligesom vi er klar med hjælp til landets alt for mange hjemløse, som også skal have en tryg hverdag. I det Danmark Det Konservative Folkeparti ønsker, kommer vi ikke med ufinansierede løfter. Derfor kan du i denne plan se, hvad vi vil, og hvordan vi vil betale for det. Pengene passer. Side 4

5 Økonomisk oversigt Oversigt over initiativer og finansiering, Konservativ 2020-plan Forslag Finansierings-behov i 2020, mia. kr. Nr. INITIATIVER 1 Skattelettelser til borgere og erhvervsliv (i alt) 22, Selskabsskatten sænkes til 15 procent 7,0 1.2 Topskatten fjernes 6,8 1.3 Højere beskæftigelsesfradrag 6,0 1.4 Tilbagerulning af bundskattestigning 1, Registreringsafgiften sænkes 0, NOx-afgiften rulles tilbage 0,2 1.7 Reklameafgiften afskaffes 0,2 2 Hensyn til den demografiske udvikling 11,3 3 Et dygtigere Danmark 4,7 4 Frihed til familierne - En hverdag der hænger sammen (i alt) 14, Afskaffelse af afgifter på dagligvarer 2,6 4.2 Nyt fradrag for håndværk og service i hjemmet 2,1 4.3 Lettelse af afgifter på grænsevarer 1,7 4.4 Fastfrysning af grundskylden 4,2 4.5 Arveafgiften fjernes 3,75 5 Andre nye K-initiativer (i alt) 4, Styrket dansk forsvar 1,0 5.2 En sundhedsmilliard i ,0 5.3 Mere hjælp til udsatte borgere 1,5 5.4 Flere ressourcer til politiet 0,5 5.5 Styrkelse af kulturen 0, Udenrigstjenesten 0,1 6 Afbetaling af gæld 3,2 Finansiering i 2020, mia. kr. FINANSIERING 7 Nulvækst i det offentlige forbrug 20,6 8 Modernisering af den offentlige sektor 12,0 9 Øget konkurrenceudsættelse 4,0 10 Prioriteringskommission 4,7 11 Reform af beskæftigelsesindsatsen 5,0 12 Efterlønnen afskaffes helt 8,0 13 Afskaffelse af den grønne check 2,9 14 Stop for fradrag for fagforeningskontingenter 1,1 15 Tilbagerulning af SRSF politik 5, Kontanthjælpsloftet genindføres 0, Udlændingepolitiske lempelser tilbagerulles 0, Udviklingsbistanden lægges fast på 0,80 procent af BNI 4,3 I ALT 60,6 63,3 Side 5

6 Initiativer 1. Skattelettelser til borgere og erhvervsliv Danske borgere og virksomheder er tynget af meget høje direkte og indirekte skatter. Både i form af egne skatter og afgifter, men også det forhold, at de ekstremt høje personskatter presser lønningerne op i et niveau, der koster konkurrenceevne og dermed arbejdspladser. Samtidigt fratager det høje skattetryk købekraft og dermed handlefrihed fra danskerne og deres familier. Danskernes mulighed for at forme deres eget liv bliver ganske enkelt mindre. De seneste tal fra OECDs statistikkontor viser, at Danmark har det suverænt højeste skattetryk blandt de 34 medlemslande. Figur 1. Danmark har OECDs højeste skattetryk, samlede skatter og afgifter som procent af BNP 50 48, , ,8 42,6 42,5 40,8 36, , Danmark Frankrig Belgien Finland Sverige Italien Østrig Norge Tyskland OECD Kilde: OECD Tax Statistics (Data er fra 2013), Link I forbindelse med knopskydningen af skattesystemet er der desuden opstået et voldsomt bureaukrati, hvor der i stor stil skal måles, vejes, mærkes og kontrolleres, uden at samfundet samlet set bliver rigere. Tværtimod trækker bureaukratiet vigtige ressourcer væk fra de dele af samfundet, der skaber væksten, og borgernes rettigheder kommer løbende under pres fra et stadigt mere aggressivt og nærgående skattevæsen. Det Konservative Folkeparti vil derfor sætte ind med en lang række skatte- og afgiftslempelser, der vil gøre det lettere og billigere at skabe vækst og arbejdspladser, og som derfor øger vores fælles velstand betragteligt. 1.1 Selskabsskatten sænkes til 15 procent En sænkelse af selskabsskatten vil have en stærkt stimulerende effekt på væksten og produktiviteten, da det frigiver ressourcer, som virksomhederne kan investere i nye teknologier, maskiner og medarbejdere. CEPOS har beregnet, at en sænkelse Side 6

7 af selskabsskatten med 3 procentpoint i gennemsnit vil øge produktiviteten og på sigt lønningerne med 0,8 procent. Skatteministeriet vurderer, at en sænkelse fra 22 til 15 procent vil koste statskassen 7,0 milliarder kroner efter tilbageløb og adfærd samt øge arbejdsudbuddet med personer. Omkostning: 7 milliarder kroner Kilde: Skatteudvalgets spørgsmål nr. 69, 4. november 2013 og CEPOS 1.2 Topskatten fjernes Personer, som yder en ekstra indsats, skal ikke straffes tværtimod. Alene derfor bør topskatten afskaffes. Desuden er det økonomisk sund fornuft. En afskaffelse af topskatten er blandt de mest effektive jobskabere, og sikrer, at de, der arbejder mest, opnår en rimelig gevinst ud af indsatsen. De 6,8 milliarder kroner er efter skattereformen i juni 2012 og efter tilbageløb og adfærd. Skatteministeriet skønner, at arbejdsudbuddet forøges med cirka personer. Omkostning: 6,8 milliarder kroner Kilde: Skatteudvalgets spørgsmål nr. 608, 1. april 2014, og nr. 81, 26. oktober Højere beskæftigelsesfradrag Alle danskere skal have mere ud af at arbejde. Derfor vil vi forhøje beskæftigelsesfradraget, som kommer alle i beskæftigelse til gode. Et højere beskæftigelsesfradrag forbedrer desuden incitamentet til at arbejde og dermed arbejdsudbuddet, da det forøger forskellen mellem at være i arbejde og ikke være i arbejde. Vi har afsat 6 milliarder kroner om året til at løfte fradraget. For dette beløb vil man kunne hæve loftet med kroner og forhøje beregningsprocenten med 3,58 procentpoint. Efter tilbageløb og adfærd estimeres dette til en samlet udgift på 5,98 milliarder kroner. Omkostning: 6 milliarder kroner Kilde: Egne beregninger 1.4 Tilbagerulning af bundskattestigning I juli 2014 indgik regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten en aftale om at hæve bundskatten for at finansiere en afskaffelse af forsyningssikkerhedsafgiften (den såkaldte brændeafgift). Det Konservative Folkeparti pegede forgæves på den grønne check, som en oplagt alternativ finansieringskilde. Den ekstra skatteregning beløber sig til i alt 2,9 milliarder kroner om året og mere end 16 milliarder kroner fra 2015 til og med Skattestigningen rammer over 4 millioner danskere, rig som fattig, og betyder blandt andet, at den øverste marginalskat hæves fra 56,2 procent til 56,5 procent, hvilket hæmmer arbejdsudbuddet og dermed væksten i Danmark. Derfor ønsker vi at tilbagerulle sommerens bundskattestigning. Omkostning: 1,85 milliarder kroner 1 Kilde: L4, Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., personskatteloven og forskellige andre love, Tabel 15, Link 1.5 Sænk og omlæg registreringsafgiften Danmark har i dag en gammel og dyr bilpark, hvor det teknologiske og sikkerhedsmæssige niveau er langt efter landene omkring os. Det skyldes i høj grad en forældet registreringsafgift, der gør det dyrt at købe nye biler, der både er mere sikre og mere miljørigtige end de gamle. Konkret betaler vi en afgift på 105 procent af den afgiftspligtige værdi under kroner og 180 procent af resten. For det første er det forkert, at der er en slags topskat på biler, der netop gør familiebilen dyrere end de mindre modeller. For det andet er det uhensigtsmæssigt, at afgiften pålægges bilens værdi og ikke dens egentlige belastning af veje, miljø og klima. Derfor ønsker vi på sigt at opnå en fuldstændig omlægning af registreringsafgiften, så bilen beskattes ud fra parametre som vægt og C02 udledning frem Side 7

8 for blot værdi, som det er tilfældet i dag. Først vil vi dog arbejde for at afskaffe det progressive element i registreringsafgiften, så der kun betales en flad afgift på 105 procent. Konkret vil det betyde, at man vil kunne spare kroner, når man køber en bil, hvis værdi uden registreringsafgift er kroner. Udover at sikre en mere rimelig afgiftsstruktur anslår Skatteministeriet, at den lavere registreringsafgift vil øge arbejdsudbuddet med omkring fuldtidspersoner. Omkostning: 700 millioner kroner Kilde: Skatteudvalgets svar på spørgsmål nr. 585, 27. maj 2014, Link 1.6 NOx-afgiften rulles tilbage I december 2011 valgte regeringen at femdoble NOxafgiften fra 5 kroner per kg. til 25 kroner per kr. Det giver ingen mening at lave en enorm ekstra beskatning, når produktionen bare flytter til nabolandene, hvor forureningen fortsætter. Derfor afsættes der 200 millioner kroner til at tilbagerulle NOx-afgiften til niveauet i Det vil forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og have en positiv effekt på jobskabelsen i Danmark, som ifølge Dansk Metal kan beløbe sig til op mod 1300 personer. Omkostning: 200 millioner kroner Kilde: Finansudvalgets spørgsmål nr. 250, 14. april 2014 og Dansk Metal 1.7 Reklameafgiften afskaffes Regeringen og Enhedslisten aftalte i 2012 at indføre en ny afgift på husstandsomdelte reklamer. Afgiften, der endnu ikke er indført, vil være til stor gene for erhvervslivet og ventes at koste arbejdspladser i trykkeri og relaterede erhverv. Tilbudsaviserne er med til at skabe gennemsigtighed om priserne og holde konkurrencen oppe, ligesom det for nye virksomheder er en urimelig begrænsning på muligheden for at komme i kontakt med mulige kunder. Skatteministeriet vurderer at afgiften, efter tilbageløb og adfærdsændringer, kan afskaffes for 190 millioner kroner. Omkostning: 200 millioner kroner Kilde: Skatteudvalgets spørgsmål nr. 451, 9. april 201 og Dansk Erhverv 2. Hensyn til den demografiske udvikling Danskerne lever længere, og antallet af ældre stiger. Det betyder øgede udgifter til blandt andet hospitaler og ældrepleje. Vi ønsker et fortsat højt serviceniveau for vores ældre. Finansministeriet beregner det demografiske pres mekanisk. Det vil sige, at de indregner omkostningen ved én ekstra ældre eller én ekstra studerende som værende lig med den gennemsnitlige omkostning. Man må derfor formode, at de afsatte 11,3 milliarder kroner er et forsigtigt estimat, da det offentlige burde kunne drage fordele af stordrift. I de fleste henseender må det forventes, at én ekstra person bærer mindre end den gennemsnitlige omkostning. Når nulvæksten komplementeres af et demografisk hensyn på 11,3 milliarder kroner, er der potentiale for fuld dækning af ændringerne i befolkningssammensætningen. Det betyder, at serviceniveauet per person i 2020 vil være nøjagtig som i dag - eller bedre. Omkostning: 11,3 milliarder kroner Kilde: Finansudvalgets spørgsmål nr. 340, 341, 343 & 344, 3. juni Et dygtigere Danmark øget forskning og innovation Innovation og et højt vidensniveau er den vigtigste forudsætning for vores fælles velstand. I regeringens 2020-plan er det et mål, at de offentlige forskningsbevillinger skal udgøre mindst 1 procent af BNP, hvilket omtrentligt er niveauet i dag. Det Side 8

9 Konservative Folkeparti er mere ambitiøse og ønsker at investere yderligere i vækstfremmende initiativer. Fremover skal forskningsbevillingerne derfor udgøre 1,25 procent af BNP. Dette vil betyde en merudgift på omkring 4,7 milliarder kroner (2014 priser). Finansiering hertil findes ved hjælp af Prioriteringskommissionen. Der er i regeringens økonomiske politik, som denne plan bygger ovenpå, allerede afsat midler til reformerne af folkeskolen og erhvervsuddannelserne. Omkostning: 4,7 milliarder kroner Kilde: Budgetoversigt 2, Frihed til Familierne Den moderne familie har mange udgifter og har en travl hverdag. Vi vil gerne give de danske familier større frihed til at indrette sig, som de vil, og et økonomisk råderum, der giver plads til ordentlige fødevarer og mulighed for at købe praktisk hjælp i hjemmet. Her følger de økonomiske prioriteringer af Det Konservative Folkepartis familiepolitik. 4.1 Afskaffelse af afgifter på dagligvarer I dag har vi EUs suverænt højeste priser hele 42 procent over gennemsnittet hvilket hæmmer det private forbrug. Vi ønsker, at danske familier skal bebyrdes med så få afgifter som muligt på de fødevarer, de køber. Derfor forslår vi at afskaffe alle punktafgifter på fødevarer, 2 herunder 28 specifikke afgifter, som fremgår af bilag 1, der tynger indkøbskurven for danskerne og i tillæg koster værdifuld tid og arbejdskraft ude i virksomhederne. Det koster ifølge Finansministeriet 2,6 milliarder kroner at fjerne disse fødevareafgifter. Omkostning: 2,6 milliarder kroner Kilde: Finansudvalgets spørgsmål nr. 250, 14. april 2014 Eksempel: Afgifter på nødder Ubehandlede mandelkerner, ubehandlede abrikos- og ferskenkerner og kakaobønner samt ubehandlede cashewnødder. (27,62 kr/kg) Behandlede mandelkerner og behandlede abrikos- og ferskenkerner samt behandlede cashewnødder. (33,06 kr/kg) Ubehandlede og behandlede paranøddekerner, ubehandlede og behandlede valnøddekerner, pistachenøddekerner, pekannøddekerner, ubehandlede hasselnøddekerner, kakaoskaller, kakaoaffald, restprodukter fra udvinding af olier af afgiftspligtige stenfrugt- og nøddekerner, medmindre varen skønnes uegnet til menneskeføde. (18,39 kr/kg) Behandlede hasselnøddekerner (22,07 kr/kg) Mandler i skal (13,89 kr/kg) Hasselnødder i skal og jordnødder uden skal (9,22 kr/kg) Behandlede jordnødder (10,99 kr/kg) 4.2 Nyt fradrag for håndværk og service i hjemmet For mange familier er ejerboligen den største investering i deres liv. I Det Konservative Folkeparti vil vi gerne gøre det lettere og billigere at vedligeholde investeringen samtidigt med, at vi gerne vil mere af det sorte arbejde til livs. Derfor gøres boligjobordningen permanent, og fradraget øges til kroner årligt. Dertil inkluderes etablering af bredbånd og indbrudssikring i ordningen. Omkostning: 2,1 milliarder kroner Kilde: Finansudvalgets spørgsmål nr. 250, 14. april 2014 Side 9

10 4.3 Lettelse af afgifter på grænsevarer Selvom trafikken over grænsen efter billige øl og sodavand er faldet efter afgiftssænkelsen på sodavand i sommeren 2013, er trafikken stadig betydelig. Derfor skal den danske ølafgift ned på tysk niveau, da øl i høj grad er trækplasteret i grænsehandlen. Samtidigt er det et mål i sig selv for Det Konservative Folkeparti, at der er så få afgifter som muligt på danske dagligvarer, så de danske familier ikke skal betale mere end nødvendigt. Den samlede udgift i form af færre afgifter på øl er estimeret til 600 millioner kroner. Dette inkluderer det direkte tab, tabet af moms på afgiften og tilbageløb i form af mindre grænsehandel. Samtidig skal afgiften på vin sænkes parallelt, både til gavn for forbrugeren og grænsehandlen, men også på grund af internationale forpligtelser. Afgiften på vin vil derfor blive sænket parallelt med afgiften på øl. En reduktion i afgiften på vin vil betyde et tab i indtægter på op mod 1,1 milliarder kroner årligt. Dertil reduceres tillægsafgiften på alkoholsodavand med cirka 20 millioner kroner. Omkostning: 1,7 milliarder kroner Kilde: Finansudvalgets spørgsmål nr. 250, 14. april Fastfrysning af grundskylden Grundskylden er en stor og stigende belastning for mange boligejere, og den risikerer at rive tæppet væk under mange husejere i og omkring de store byer. Derfor er der behov for ro på området, så boligejere ikke tvinges til at gå fra hus og hjem eller bliver stavnsbundet til deres bolig, fordi den falder i værdi på grund af øgede skatter. Når grundskylden begrænses til kun at stige med inflationen, sikrer vi familierne imod ubehagelige overraskelser i deres privatøkonomi. Regeringen regner allerede med indtægter fra en stigende grundskyld, så selvom skatten justeres med inflationen, vil statskassen stadig få færre indtægter end planlagt. En fastfrysning koster cirka 4,2 milliarder kroner efter tilbageløb, hvis grundskylden begrænses til at stige med inflationen fra Omkostning: 4,2 milliarder kroner Kilde: Finansministeriet 4.5 Arveafgift fjernes Arveafgiften er en urimelig ekstra skat på økonomisk påpasselighed og det økonomiske bånd mellem generationer. Desuden suger denne ekstra skat på virksomheder, der går i arv, livsnødvendig likviditet ud af mange virksomheder og koster innovation og arbejdspladser. Derfor vil vi afskaffe arveafgiften for virksomheder såvel som private. Skatteministeriet vurderer at en afskaffelse af arveafgiften, efter tilbageløb, vil medføre staten et provenutab på 3,5-4,0 milliarder kroner årligt. Omkostning: 3,75 milliarder kroner Kilde: Skatteudvalgets spørgsmål nr. 552, 9.maj Andre nye K-initiativer I Det Konservative Folkeparti har vi en lang række områder, som vi ønsker at prioritere ekstraordinært. Vi vil blandt andet styrke vores forsvar, sikre et bedre sundhedsvæsen, gøre mere for vores mest udsatte borgere, sikre flere ressourcer til politiet, kulturen og Danmarks tilstedeværelse på verdens eksportmarkeder. Der afsættes derfor en årlig ramme på 4,25 milliarder kroner til nye konservative initiativer. Nedenfor følger en oversigt over de områder, vi blandt andet ønsker at prioritere. 5.1 Styrket dansk forsvar Et stærkt og solidarisk NATO er forudsætningen for Danmarks sikkerhed og territoriale autoritet. I dag er der store forskelle på, hvor meget de enkelte lande Side 10

11 bidrager til alliancen, ligesom de europæiske lande generelt har skåret i deres forsvarsbudgetter, siden den finansielle krise ramte verden i I dag er det kun Estland, Grækenland, Storbritannien og USA der, ud af i alt 28 medlemslande, bruger mere end to procent af bruttonationalproduktet på forsvar. Ifølge NATOs opgørelse brugte Danmark i ,6 milliarder kroner på forsvaret svarende til 1,4 procent af BNP; eller godt 12 milliarder kroner mindre end de to procent af BNP, som vi har forpligtet os til over for NATO. Dertil kommer, at udgifterne til forsvaret, som følge af det brede forsvarsforlig samtlige partier undtagen Enhedslisten indgik i 2012, vil blive reduceret med to milliarder kroner frem mod 2017 og dermed øge afstanden til NATOs to-procentsmålsætning yderligere. Den seneste udvikling i Ukraine, herunder Ruslands tiltagende aktiviteter i det baltiske område, har udstillet de store sikkerhedspolitiske udfordringer Danmark i fremtiden står over for. Når forliget udløber, er det derfor afgørende, at en styrkelse af det danske forsvar igen bliver en politisk prioritet. Derfor vil vi startende i 2018 afsætte en halv milliard kroner ekstra til forsvaret og øge bevillingen til en milliard kroner i I udgangspunktet skal pengene gå til flere værnepligtige samt en gradvis opgradering af vores tre fregatter, så de kan indgå i et effektivt missilforsvar. Desuden vil vi inden for rammen afsætte 50 millioner kroner til at styrke til veteranindsatsen. Pengene skal sikre, at hjemvendte soldater og andre udsendte får den behandling og støtte de har brug for og samtidig understøtte den fortsatte drift af landets veteranhjem. Omkostning: 1,0 milliard kroner Kilde: NATO 2014, Financial and Economic Data Relating to NATO Defence og Finansloven for 2014, En sundhedsmilliard i 2020 Danmark har brug for et sundhedsvæsen, der sikrer, at alle har fri og lige adgang til behandling og omsorg. Patienten skal tilbage i centrum. Det indebærer kortere ventelister, bedre weekend- og feriebemanding og ressourcer til at levere en behandling i verdensklasse. Under den tidligere VK-regeringen var det danske sundhedsvæsen på rette spor. Behandlingsgarantien var et opgør med de uacceptabelt lange ventetider, mens Kræftplan I-III sikrede, at flere danskere overlevede en kræftsygdom. Vi skal tilbage på sporet. Derfor afsætter vi i 2020 en ekstra milliard til sundhedsvæsenet. Pengene skal for det første gå til at bekæmpe overbelægningen på landets sygehuse og samtidig sikre øget bemanding af læger i weekender og ferier. For det andet afsættes der midler til at styrke kræftbehandlingen, så patienten oplever kortere ventetider og mere sammenhængende behandlingsforløb. Endelig skal bevillingen sikre, at der er midler til at drive et børnehospice i Jylland såvel som på Sjælland. 3 Omkostning: 1,0 milliard kroner 5.3 Mere hjælp til udsatte borgere Selvom vi i dag bruger milliarder på sociale initiativer, kan vi alligevel se, at vores mest udsatte borgere ofte lades i stikken. Det ønsker vi ikke. Et samfund måles blandt andet på dets evne til at tage vare på sine mest udsatte borgere, og Det Konservative Folkeparti vil derfor prioritere en ekstra indsats mod samfundets mest udsatte frem mod Der afsættes 1,5 milliarder kroner årligt til en styrkelse af indsatsen overfor udsatte borgere. Dette inkluderer blandt andet 120 millioner kroner til akuthuse i Aarhus og København, hvor narkomaner kan få hjælp døgnet rundt, når de vil ud af deres misbrug, samt midler til Side 11

12 at styrke og forbedre indsatsen overfor udsatte børn, hjemløse, mennesker med psykiske lidelser og fattige pensionister. En stor del af pengene skal desuden gå til en målrettet pulje med henblik på at understøtte kommunernes arbejde med udsatte børn og unge. Endelig skal midlerne understøtte projekter, der sikrer, at ubemidlede familiers børn, herunder indvandrerfamilier, i højere kan deltage i sportsaktiviteter i danske idrætsforeninger. Omkostning: 1,5 milliarder kroner 5.4 Flere ressourcer til politiet Politiet har i dag flere opgaver, end det kan løse. Det er nødvendigt med en generel styrkelse af indsatsen, så politiet med sikkerhed både kan håndtere bandekonflikt, organiseret kriminalitet og de alt for mange indbrud. Derfor afsættes 500 millioner kroner ekstra til at styrke politiets indsats mod bander og organiseret kriminalitet. Et beløb, der blandt andet vil være tilstrækkeligt til at øge antallet af betjente betragteligt samt betyde, at vi kan styrke efterforskningsindsatsen over for organiserede indbrud. Omkostning: 500 millioner kroner Kilde: Retsudvalgets spørgsmål nr.241, 4.april Styrkelse af kulturen Det Konservative Folkeparti er stolte af vores danske rødder og kultur. Derfor afsætter vi midler til en kulturpakke, der skal vedligeholde vores danske kulturarv og tilføre midler til vore store kulturinstitutioner. 50 millioner kroner ud af den samlede pakke skal målrettes til at brande Danmark internationalt og sikre vores konkurrenceevne på kultur- og idrætsområdet. Et større kendskab til Danmark kan også tiltrække udenlandske kulturturister i højere grad end i dag. Omkostning: 150 millioner kroner 5.6 En styrket udenrigstjeneste Den økonomiske vækst afhænger i høj grad af, hvor godt vi formår at koble os på verdens helt store vækstmarkeder. Derfor afsættes 100 millioner kroner ekstra til udenrigstjenesten. 50 millioner kroner skal gå målrettet til at forbedre erhvervsfremmeindsatsen og dermed styrke dansk eksport, og 50 millioner kroner skal gå til at øge den danske tilstedeværelse (ambassader mv.) på fremtidens vækstmarkeder i blandt andet Afrika. Omkostning: 100 millioner kroner 6. Afbetaling af gæld Alle generationer har en forpligtigelse til at rydde op efter sig selv. Man kan ikke bruge løs og efterlade regningen i børneværelset, fordi man ikke har det politiske mod til at prioritere. Siden finanskrisen er vores statsgæld steget kraftigt, og den ligger i dag på knap 500 milliarder kroner; modsat en gæld på bare 200 milliarder kroner i Udviklingen betyder, at hver dansker fra baby til ældste borger skylder knap kroner væk, og der er i dag ingen plan for, hvordan og hvornår afbetalingen af denne gæld skal påbegyndes. Samtidig lever vi kun akkurat op til EU-henstillingen i 2014 på grund af midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensionsordningerne 4, og med finanslovsforslaget for 2015 balancerer regeringen igen på en knivsæg. Dette er ikke holdbart, og det udgør en alvorlig problemstilling, når gældsopbygningen ikke sker som følge af investeringer til gavn for de kommende generationer, eller bidrager til en varig produktivitetsfremgang. I stedet bruger regeringen bare løs og har udelukkende fokus på øget offentligt forbrug og endnu flere offentlig ansatte. Side 12

13 Figur 2. Udviklingen i Danmarks statsgæld i perioden , milliarder kroner Kilde: Danmarks Nationalbank, DNSOSB Det Konservative Folkeparti ønsker et brud med denne linje og denne tankegang. Vi er nødt til altid at have fokus på gældsafvikling, så afbetaling af gælden ikke bare er en tilfældig begivenhed i tilfælde af højkonjunktur. Den konservative 2020-plan er derfor i balance samtidigt med, at vi afsætter målrettede midler til at påbegynde afbetalingen af statsgælden, og vi sætter gang i væksten gennem massive skattelettelser og øgede investeringer i forskning og uddannelse. Konkret afsætter vi 3,2 milliarder kroner til afbetaling af gælden i Dette tal tager udgangspunkt i den nuværende regerings vækstforudsigelser. Den konservative 2020-plan vurderes at give en højere vækst, hvorfor beløbet sandsynligvis bliver betydeligt højere. Omkostning: 3,2 milliarder kroner Side 13

14 Finansieringskilder 7. Nulvækst i det offentlige forbrug Danmark har i dag en af verdens største offentlige sektorer og det højeste skattetryk. De mange midler, der bindes i det offentlige, svækker erhvervslivets muligheder for at tiltrække kvalificerede medarbejdere og have et konkurrencedygtigt omkostningsniveau. Væksten i den offentlige sektor bør derfor bremses, så den bliver relativt set mindre, og de kommende års vækst kanaliseres over i det private erhvervsliv, som er forudsætningen for vores fælles velstand. De anførte 20,6 milliarder kroner (2014-priser) er et estimat på besparelsen i år 2020 ved nulvækst fra og med 2015 frem til og med Denne besparelse er i forhold til regeringens planer med et alternativt vækstforløb på 0,6 procent om året. Stigninger i lønninger og priser vil ikke blive berørt af dette stop, ligesom nulvækst heller ikke vedrører en fastfrysning af samfundsmæssigt rentable offentlige investeringer. Provenueffekt: 20,6 milliarder kroner Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Økonomisk Redegørelse, August Modernisering af den offentlige sektor Den offentlige sektor kan og skal løbende blive bedre og billigere til sit arbejde. Øget brug af moderne teknologi og bedre organisering af arbejdet er bare to af mange måder. Ligesom regeringen har Det Konservative Folkeparti et mål om at frigøre 12 milliarder kroner svarende til to procent af det offentlige forbrug inden 2020 gennem en modernisering af den offentlige sektor. 5 Flere analyser, heriblandt fra CEPOS og Produktivitetskommissionen, peger på, at effektiviseringspotentialet i den offentlige sektor er betydeligt. CEPOS finder eksempelvis, ved at analysere sammenlignelige jobfunktioner i offentligt og privat regi, et besparelsespotentiale på omkring en milliard kroner, hvis fraværet i den kommunale ældrepleje bringes ned til niveauet i den private ældrepleje. 6 Tilsvarende finder Produktivitetskommissionen et effektiviseringspotentiale på op mod 10 procent på skole-, daginstitutions- og ældreplejeområdet. 7 Provenueffekt: 12 milliarder kroner. Kilde: Produktivitetskommissionen og CEPOS 9. Øget konkurrenceudsættelse De offentlige serviceydelser, som må sendes i udbud, udgør en samlet værdi af 385 milliarder kroner. Heraf sendes omkring en fjerdedel i udbud, hvor langt de fleste opgaver ender med at blive udliciteret til private virksomheder. Vi er enige i Produktivitetskommissionens konklusion, som er, at øget konkurrence om de offentlige indkøb og serviceydelser bidrager til at forbedre produktiviteten i den offentlige og private sektor. Øget konkurrence indebærer en gevinst for alle parter; staten får fornyelse i deres drift, og borgerne får bedre kvalitet og mere valgfrihed. Side 14

15 Den nuværende regering har fjernet de tidligere måltal for kommunernes konkurrenceudsættelse, hvilket har betydet, at udviklingen er stagneret de seneste år. Vi ønsker at genindføre et bindende måltal for offentlige udbud, som bør ligge på 35 procent. Dansk Industri finder blandt andet, at der kan hentes godt fire milliarder kroner, hvis alle kommuner øger konkurrenceudsættelsen til det niveau, der svarer til gennemsnittet af de 10 kommuner med mest konkurrence. Dansk Erhverv har desuden påvist, at der kan realiseres økonomiske gevinster på 15 procent i gennemsnit, når en opgave udsættes for åben konkurrence. Omregnes dette i forhold til den foreslåede stigning på 10 procentpoint, giver det en samlet årlig besparelse på knap 6 milliarder kroner. Det er altså en robust konklusion, at der ligger et væsentligt besparelsespotentielle, hvis det offentlige i højere grad udsatte relevante opgaver for konkurrence. Ud fra et forsigtighedsprincip holder vi os til Dansk Industris estimat og regner med at kunne realisere besparelser svarende til i alt fire milliarder kroner. Provenueffekt: 4 milliarder kroner Kilde: Dansk Industri Kommunefakta og Produktivitetskommissionens Rapport Prioriteringskommission til finansiering af øget forskning Ud over de produktivitetsforbedringer, der sker som følge af nye teknologier og forbedrede arbejdsgange, findes der i dag udgifter i den offentlige sektor, som kan skabe mere vækst ved at blive brugt anderledes. Samtidigt vil der, hvis vi igen skal have gang i væksten, være behov for massivt at opprioritere den offentlige erhvervsrettede indsats på forskningsområdet. Derfor skal der nedsættes en prioriteringskommission, som skal have til opgave at gennemgå de offentlige budgetter med en tættekam og finde forslag til områder, som fremover bør nedprioriteres i forhold til en øget forskningsindsats. Kommissionen skal bestå af politikere fra kommuner, regioner, stat samt eksperter fra forskningsverdenen og erhvervslivet og have som mål at anvise besparelser for minimum 4,7 milliarder kroner om året frem mod 2020 (svarende til 0,25 procent af BNP i 2013). Pengene skal ubeskåret gå til at øge forskningsaktiviteterne, så de samlet kommer til at udgøre 1,25 procent af BNP. Provenueffekt: 4,7 milliarder kroner 11. Reform af beskæftigelsesindsatsen I juni 2014 var Det Konservative Folkeparti med til at gennemføre en reform af den aktive beskæftigelsesindsats for dagpengemodtagerne i Danmark. Reformen var et lille skridt i den rigtige retning, men ændrer ikke ved det faktum, at Danmark bruger betydeligt flere ressourcer på den samlede aktive beskæftigelsesindsats end vores nabolande og mere end tre gange så meget som gennemsnittet i OECD. Den aktive beskæftigelsesindsats vedrører udgifter til jobcentrenes administration, jobtræning, jobrotation samt støtte til ansættelse af ledige ved hjælp af aktivering. Der er intet, der tyder på, at den danske beskæftigelsesindsats er bedre end indsatsen i vores nabolande til at få ledige i job. Derfor har vi sat et besparelsesmål på i alt 5 milliarder kroner, som skal realiseres i Eksempelvis bør man afskaffe lediges krav på uddannelse og indføre skrappere sanktioner, hvis den ledige ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Desuden bør man nedbringe Side 15

16 antallet af jobcentre og generelt droppe sociale ordninger som akut- og seniorjobordningen. Søjlen til højre i tabel 1 angiver, hvor meget Danmark kunne spare, hvis udgifterne til den aktive beskæftigelsespolitik svarede til andre sammenlignelige landes andele af BNP. Der kan altså for eksempel spares 6,85 milliarder kroner årligt, hvis vi som Sverige brugte 1,01 procent af BNP frem for 1,37 procent af BNP på den aktive beskæftigelsesindsats. Provenueffekt: 5 milliarder kroner Kilde: OECD Employment Database & Danmarks Statistik og DA s Agenda: Danmark har den dyreste aktive Beskæftigelsesindsats, Link Tabel 1. Danmark bruger flest ressourcer på den aktive arbejdsmarkedsindsats blandt OECD-lande Udgifter som procent af BNP Udgifter i alt (mia. kr.) Merudgifter i DK (mia. kr.) Danmark 1,37 % 26,07 0,00 Sverige 1,01 % 19,22 6,85 Finland 0,78 % 14,84 11,23 Tyskland 0,50 % 9,52 16,56 Belgien 0,48 % 9,10 16,98 Norge 0,35 % 6,66 19,41 OECD gennemsnit 0,35 % 6,66 19,41 Kilde: OECD Employment Database & Danmarks Statistik Anm.: Datagrundlaget er fra 2012, omregnet til 2014-priser. Beregningerne omfatter udgifter til jobcentrenes administration, jobtræning, jobrotation samt støtte til ansættelse af ledige ved hjælp af aktivering 12. Efterlønnen afskaffes helt Den gældende efterlønsaftale fra 2011 hæver aldersgrænsen gradvist i perioden 2014 til 2023, således at efterlønsalderen i 2023 er 64 år. Det betyder, at efterlønsalderens i 2015 er steget fra 60 til 61 år. Samtidig sænkes efterlønsperioden gradvist fra 5 til 3 år i perioden 2018 til Således vil den nuværende aftale være fuldt implementeret i Selvom aftalen var et klart skridt i den rigtige retning, ændrer det ikke på det grundlæggende forkerte i at betale raske og rørige mennesker for at stå uden for arbejdsstyrken. Det Konservative Folkeparti ønsker derfor en fuldstændig afskaffelse af efterlønnen under hensyn til, at danskerne så vidt muligt skal have tid til at indrette sig på det. Finansministeriet estimerer, at en fuldstændig afskaffelse af efterlønnen, hvor tilgangen til efterløn ophører fra og med 2015, vil forbedre de offentlige finanser med 11 milliarder kroner i Samtidig øges arbejdsudbuddet med personer. Finansministeriets model indebærer en meget hurtig og dermed uhensigtsmæssig udfasning af ordningen. Vi tager derfor i vores model udgangspunkt i den nuværende aftale om efterløn og hæver aldersgrænsen med yderligere et halvt år i 2016 og 2017 til henholdsvis 62 og 63 år. Derfra hæves aldersgrænsen gradvist så efterlønsperioden er et enkelt år i 2019 og et halvt år i Denne model betyder, at der stadig vil være en begrænset gruppe på efterløn i 2020, hvorfor vi ikke kan regne med samme besparelse som Side 16

17 Finansministeriet. Vi nedjusterer derfor provenueffekten til 8 milliarder kroner i Provenueffekt: 8 milliarder kroner Kilde: Finansudvalgets spørgsmål nr. 276, 24. april 2013 og Aftale om senere tilbagetrækning, Link 13. Afskaffelse af den grønne check Som led i Forårspakke 2.0. blev der introduceret en grøn check, der i udgangspunktet giver 1300 kroner om året til personer, der er fyldt 18 år. Hensigten med checken var at kompensere lav- og mellemindkomstgrupper for afgiftsforhøjelser på forbrug af energi og mindre sunde fødevarer, herunder fedtafgiften samt afgifter på is og chokolade mv. Senere blev en supplerende grøn check introduceret (i forbindelse med finansloven for 2013), som udgør 280 kroner per borger over 18 år, men bortfalder allerede ved en indkomst på kroner. Som følge af regeringen og Venstres aftale om at droppe forsyningssikkerhedsafgiften reduceres den grønne check fra og med 2015, hvilket der er taget højde for i beregningerne. Vi har tre grunde til at ville afskaffe den grønne check: 1. En række af de afgifter, som den grønne check skulle kompensere for, herunder fedt- og sukkerafgiften, er nu væk. 2. Den grønne check er i praksis det samme som en ekstra topskat. Den grønne check indebærer en de facto marginalskattestigning på 6,9 procent i det indkomstinterval, hvor checken aftrappes. Hermed straffes personer i beskæftigelse, og arbejdsudbuddet mindskes betydeligt Det er et politisk mål for Det Konservative Folkeparti at rydde op i de mange tillægsydelser, der eksisterer i dag og dermed sikre et langt simplere skattesystem. Alle skal nemt og hurtigt kunne udregne sin skat, og vi vil tage et opgør med politikernes trang til at tage med den ene hånd og give med den anden. Provenueffekt: 2,9 milliarder kroner Kilde: Egne beregninger, og Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. Stop for fradrag for fagforeningskontingenter Skatteyderne, statskassen og samfundets mest udsatte borgere bør ikke betale for den faglige kamp på arbejdsmarkedet. Det bør være et anliggende for den enkelte og for arbejdsmarkedets parter, og vi ønsker derfor at udfase fradraget. Fradragsloftet er, som følge af finanslovsaftalen for 2015, blevet hævet til nu at ligge på kroner om året. Besparelsen ved at fjerne fradraget er estimeret til 1,1 milliarder kroner i Provenueffekt: 1,1 milliarder kroner Kilde: Skatteudvalgets spørgsmål nr. 162, 29. november 2011 og Finanslovsforslaget for Tilbagerulning af regeringens politik Den nuværende regering har vedtaget en række ændringer, som trækker Danmark i den forkerte retning. Man har blandt andet fjernet kontanthjælpsloftet, så det for mange par på kontanthjælp reelt ikke kan betale sig at arbejde, og man har lempet udlændingereglerne, så integrationsindsatsen er blevet forringet og mulighederne for misbrug øget. Alle disse ændringer vil Det Konservative Folkeparti tilbagerulle. Side 17

18 15.1 Kontanthjælpsloftet genindføres For mange par på kontanthjælp vil der ikke være nogen økonomisk gevinst for den ene ved at tage et arbejde til en løn under kroner om måneden. Derfor skal kontanthjælpsloftet genindføres. Provenueffekt: 20 millioner kroner Kilde: Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr.340, 15. maj Udlændingepolitiske lempelser tilbagerulles Den tidligere regering indførte en række udlændingeog arbejdsmarkedspolitiske stramninger, der skulle mindske tilstrømningen af flygtninge og gøre det mere økonomisk attraktivt for de, der fik opholdstilladelse, at integrere sig. Disse regler var reelt med til at fremme integrationen og sortere dem fra, der primært søgte asyl af økonomiske årsager. Denne post indeholder indtægter fra en tilbagerulning af regeringens udlændingepolitiske lempelser. Her kan 500 millioner kroner henføres til genindførelse af starthjælpen, mens cirka 200 millioner kroner kan henføres til asylområdet. Konkret tilbagerulles regeringens "Øget fokus på udrejse - nye muligheder for asylansøgere", hvortil der er afsat 286 millioner kroner årligt fra Udviklingsbistanden lægges fast på 0,8 procent af BNI Regeringen har hævet udgifterne til udviklingsbistand med 234 millioner kroner i 2012 og 600 millioner kroner i Dette er ikke midler, som Det Konservative Folkeparti ønsker at afsætte permanent. De samlede 834 millioner kroner i stigninger vil derfor blive tilbagerullet. Frem mod 2020 fastsættes Danmarks udviklingsbistand årligt til 0,80 procent af BNI i stedet for 1 procent, som er regeringens mål. Dette skal ses i sammenhæng med, at FN s mål om at yde 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand kun er opfyldt af fem lande, inkl. Danmark. Den gennemsnitlige indsats i OECD er på 0,37 procent af BNI. Forskellen på 0,8 procent og 1,0 procent af BNI er i 2014-priser på godt 4 milliarder kroner årligt. Provenueffekt: 4,3 milliarder kroner Kilde: OECD (DAC) og Danmarks Statistik (NATHO08) Provenueffekt: 700 millioner kroner Kilde: Finansudvalgets spørgsmål nr. 250, 14. april 2014 Side 18

19 Bilag 1. Oversigt over punktafgifter, der bør afskaffes Fakta om lettelser af fødevareafgifter Nedenfor listes afgifter på 28 individuelle fødevaretyper, som ifølge Det Konservative Folkeparti bør afskaffes. Afgifterne gør danske dagligvarer uforholdsmæssigt dyre, rammer børnefamilier hårdt, er uforholdsmæssigt besværlige at administrere, og i øvrigt ikke tjener noget beskyttelsesværdigt formål. Det er for eksempel ganske kuriøst, at afgiften eksempelvis er 13,89 kroner per kilogram mandler med skal; men hvis skallen tages af, er afgiften 27,62 kroner per kilogram, og hvis mandlen er uden skal og hakket, så bliver afgiften 33,06 kroner. Pistacienødder med skal er uden afgift, men hvis de er uden skal, er der en afgift på 18,39 kroner per kilogram. Kaffeafgiften indbragte 256 millioner kroner i 2012, mens afgiften på the ikke engang indbragte 10 millioner kroner i provenu. Spørgsmålet er, hvad det administrativt koster 250 registrerede tevirksomheder at beregne og afregne en afgift med et så beskedent provenu? 1. Chokolade og chokoladevarer, kakaomasse, kakaopulver, kakaosmør og kakaopræparater af enhver art. 2. Lakridssaft, lakrids og lakridsvarer af enhver art. Pulveriseret lakridsrod og blandinger af salmiak og lakridsrod og lign. 3. Masser helt eller delvis fremstillet af mandler, nødder eller andre kerner af enhver art samt varer af sådanne masser. 4. Konfekt, bolsjer, dragevarer, skummasse, skumvarer, fondant, sukrede korn og lign. tilsat essenser eller farve samt i øvrigt sukkervarer af enhver art. 5. Tyggegummi 6. Kandiseret frugt og frugtskal samt andre kandiserede varer med undtagelse af skaller af citrusfrugter. 7. Sukkade, marmelade og tilsvarende varer, når de er formet i plader, stænger, figurer og lign. 8. Vafler, der er pålagt eller på anden måde er i forbindelse med chokolade, skummasse eller masser helt eller delvis af mandler, nødder eller kerner - med visse undtagelser. 9. Kager, kiks og lign. delvist bestående af skummasse, når bagværket ikke udgør mindst to tredjedele af varens rumfang. 10. Andre varer, der efter en samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse samt den måde, hvorpå de markedsføres, kan betragtes som efterligninger af eller erstatningsvarer for de ovennævnte varer. 11. Råstofafgift af mandler, nødder, kerner og lign. 12. Ubehandlede akajounødder, ubehandlede mandelkerner, ubehandlede abrikos- og ferskenkerner og kakaobønner samt ubehandlede cashewnødder. 13. Behandlede akajounødder, behandlede mandelkerner og behandlede abrikos- og ferskenkerner samt behandlede cashewnødder. 14. Ubehandlede og behandlede paranøddekerner, ubehandlede og behandlede valnøddekerner, pistachenøddekerner, pekannøddekerner, ubehandlede hasselnøddekerner, kakaoskaller, kakaoaffald, Side 19

20 restprodukter fra udvinding af olier af afgiftspligtige stenfrugt- og nøddekerner, medmindre varen skønnes uegnet til menneskeføde. 15. Behandlede hasselnøddekerner 16. Mandler i skal 17. Hasselnødder i skal og jordnødder uden skal 18. Behandlede jordnødder 19. Ubehandlede og behandlede kokosnøddekerner og jordnødder i skal 20. Kokos 21. Behandlede jordnødder 22. Rå kaffe 23. Brændt kaffe 24. Kaffeekstrakter 25. Kaffeerstatning mv. 26. Te 27. Teekstrakter 28. Konsum-is og konsumis-miks Side 20

Ny vækst og styr på gælden. Det Konservative Folkepartis 2020-plan

Ny vækst og styr på gælden. Det Konservative Folkepartis 2020-plan Ny vækst og styr på gælden Det Konservative Folkepartis 2020-plan 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Planen kort fortalt...4 Forudsætninger...6 Økonomisk oversigt...7 Finansieringskilder...9 Nye initiativer...

Læs mere

En håndsrækning til danske familier. Konservativt finanslovsudspil for 2015

En håndsrækning til danske familier. Konservativt finanslovsudspil for 2015 En håndsrækning til danske familier Konservativt finanslovsudspil for 2015 23. september 2014 1 Finanslovsforslaget kort fortalt Danmark skal være et robust samfund, hvor danskerne kan være trygge ved

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Konservativt vækstudspil 2014. Oplæg til forårets vækstforhandlinger

Konservativt vækstudspil 2014. Oplæg til forårets vækstforhandlinger Konservativt vækstudspil 2014 Oplæg til forårets vækstforhandlinger 1 Væksten tilbage til Danmark IMF-chef Cristine Lagarde udtalte i januar i år: Vi har forladt fryseren, og efter syv magre år kommer

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål.

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål. Tryghed om skat og velfærd Socialdemokraterne og SF vil efter næste folketingsvalg sætte sig i spidsen for et nyt flertal, som tager ansvar for en ny prioritering af fællesskabets mål og midler. Det har

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft

Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Kontanthjælpsloft Skattelettelser i bunden kan ikke finansieres af et kontanthjælpsloft Der er en økonomisk gevinst ved at arbejde i Danmark. Venstre vil dog indføre et såkaldt moderne kontanthjælpsloft

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ

af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ i:\jan-feb-2001\skat-2.doc af Anita Vium, direkte telefon 33557724 5. februar 2001 RESUMÈ LAVERE SKAT PÅ INDKOMST I TYSKLAND ER EN MYTE Ifølge Dansk Industri kan det meget bedre betale sig at arbejde i

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Tale til vækstkonference i CEPOS, 8. december 2014

Tale til vækstkonference i CEPOS, 8. december 2014 Tale til vækstkonference i CEPOS, 8. december 2014 Kristian Jensen, næstformand i Venstre Det talte ord gælder Tak for invitationen til at komme her i dag på CEPOS s vækstkonference. Det har jeg glædet

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Maj 2015 Jobbonus for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Forslagets indhold Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere får mulighed for jobbonus på op til 9.000

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577386\Dokumenter\577386.fm 21-04-09 14:17 k04 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

O:\Skatteministeriet\Lovforslag\577386\Dokumenter\577386.fm 21-04-09 14:17 k04 KFR. Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Lovforslag nr. L 206 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., lov om afgift af

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere