Pædgogik & Uddannelsesstudiér

Transkript

1 STUDIEORDNING for Pædgogik & Uddannelsesstudiér og Arbejdslivr ier CAN D.MAG. r ROSKILDE UNIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachetor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforleb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddanne[ser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 voksne, 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Arbejdslivsstudier er en tværfaglig uddannelse, som består at studier at to selvstændige fag, hvoraf Pædagogik Et Uddannelsesstudier udgør fag i og Arbejdslivsstudier udgør fag Formål Formålet med kombinationskandiciatuddannelsen cand.mag. i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Arbejdslivsstudier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for målet om at at fremme forståelse og indsigt i udvikling og organisering at uddannelse, læring og kompetenceudvikling i og omkring a rbejdslivet. Uddannelsen har som mål, at kandidaten opnår teoretisk og praktisk forståelse for hvad forandringer i og omkring arbejdslivet betyder for individer og grupper, samt for politikker og organiseringer. Uddannelsen beskæftiger sig med problemstillinger indenfor uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik, vidensudvikling og livslang læring retateret til efter- og videreuddannelse, arbejds- og protessionsidentitet, voksenuddannelse og (almen)kvaliticering. Desuden beskæftiger uddannelsen sig med dynamikker i samspillet mellem planlægning og tilrettelæggelse af formel uddannelse og uformelle læreprocesser på arbejdspladsen. Uddannelsen er tilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for udvikling og planlægning indenfor uddannelse og arbejdsmarked i både offentlig og privat regi. Kandidater beskæftiger sig med uddannelses- og personalepolitik og kompetenceudvikling i store og mellemstore virksomheder, samt offentlige institutioner. Kandidater uddannes til at varetage undervisning, uddannelsesudvikling og forskning ved videregående uddannelser indenfor professionsuddannelser og universiteter. Kandidater kvalificerer sig desuden til planlægning og tilrettelæggelse af arbejdsmiljø, samt udvikling og undervisning indenfor området for erhvervsfag og fagpolitik, Ligesom de varetager konsulentarbejde i faglige organisationer og foreninger. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forsk e rud dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen candmag. i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Arbejdslivsstudier giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Viden om teorier om pædagogik, uddannelsesforskning og arbejdslivsstudier på højeste internationale niveau Indsigt i og forståelse for centrale teoriers videnskabsteoretiske diskussioner samt deres metodologiske implikationer indenfor pædagogik, uddannelsesforskning og arbejdsliv Indsigt i teorier og metoder indenfor pædagogik og uddannelsesforskning i relation til uddannetsers institutionelle og politiske forankring, historiske bevægelser og forandringer i pædagogikken Viden om teorier om deltagere i formelle og uformelle læringsforløb professionelle, faglærte, ufaglærte, ældre Indsigt i forskningsbaseret viden om (sammenhænge mellem) faglighed, læring og organisationsudvikling, samt medarbejderdeltagelse og ledelse af arbejdet Indsigt i og forståelse for uddannelsesmæssige og pædagogiske aspekter af forandrings- og udviklingsprocesser i organisationer og i tilknytning til arbejds- og hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv Teoretisk og praktisk forståelse for hvad forandringer i og omkring arbejdslivet betyder for individer og grupper, samt for politikker og organiseringer 3

4 Færdigheder: Udvælgelse og anvendelse at relevante teorier og metoder til analyse at pædagogiske og uddannelsesmæssige problemstillinger indenfor or-ganisationer og arbejdsliv Undersøgelse og analyse af pædagogiske og uddannelsesrelaterede problemstillinger i relation til arbejdslivet Identifikation og vurdering af praktiske og teoretiske problemstillinger relateret tit sociale forandringer og læringsmæssige perspektiver på arbejdslivet. Anvendelse at pædagogiske teorier og metoder til at afdække uddannelses- og udviklingsbehov på arbejdspladser og i organisationer. Anvendelse af pædagogiske teorier og metoder til tilrettelæggelse af uddannelsestiltag med henblik på at facilitere læreprocesser i formelle og uformelle sammenhænge på arbejdspladsen Planlægning, gennemførelse og evaluering at formelle tiltag med henblik på kompetenceudvikling, udvikling at personalepolitik og bredere faglige udviklingsprojekter og fagpolitik. Analyse og vurdering at arbejdsmiljøet som læringsmiljø set i et deltagerorienteret perspektiv Kompetencer: Selvstændig og teoretisk begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering af uddannelses- og udviklingsforløb i relation til kompetenceudvikling og forandringsprocesser på arbejdspladser og i organisationer, såvel som formelle og uformelle læringsforlob i uddannelse og ar-bejdsliv. Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem uddannetsers institutionelle forankring, pædagogiske bevægelser, deltagerforståelser, læringsrum og social forandring, samt arbejdslivsmæssige indsatser og forandringsprocesser på individ- og gruppeniveau Selvstændig udvikling og styring af arbejdslivsorienterede komplekse faglige og tværfaglige læringsforlob med henblik på kompetenceudvikling og organisatoriske forandringer. Kritisk analyse og vurdering af pædagogiske og arbejdslivsmæssige problemstillinger i et deltagerorienteret perspektiv. Kritisk vurdering af ny forskningsbaserede teorier, metoder og resultater indenfor uddannelsens område. Indgå i et samarbejde med fagfæller med henblik på at vedligeholde og videreudvikle egne og de øvriges viden, færdigheder og kompetencer. Fortsættelse af studier i pædagogik, uddannelsesstudier og arbejdslivsstudier eller andre beslægtede studier, herunder forskning. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Arbejdslivsstudier hører under det samfundsvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Arbejdslivsstudier er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.mag. i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Arbejdslivsstudier Master of Arts (MA) in Educational Studies and Working Life Studies 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for generel pædagogik. Uddannelseselementer for Arbejdslivsstudier hører under censorkorpset for teksam, teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning. 4

5 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse pâ samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgøre[sen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelsesetementer. Godkendelse at forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeniterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhån dsmeritten. 3. Uddannelsens el.ementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende, Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 5

6 3.3 Projektorienteret praktikfortøb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktiktorløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsestorløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. UddanneLsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 3OECTS FAG 2 30 EC TS FAG I 3OECTS 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring at uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus 1 (5 ECTS): Uddannelse, institution og samfund Kursus 2 (5 ECTS): Pædagogiske bevægelser og modbevægelser Kursus 3 (5 ECTS): Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning Projekt (15 ECTS): Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser Uddannelseselementer i 2. semester Semestret omfatter: Kursus: Arbejdslivet (5 ECTS-point) Kursus: Arbejde og forandringsmetoder (5 ECTS-point) 6

7 Kursus: Arbejde og subjektivitet (5 ECTS-point) Antologi-klyngeprojekt (15 ECTS-point) Uddannelseselementer i 3 semester Semesteret omfatter Fag 1: Kursus 1(5 ECTS) Pædagogisk metodologi Kursus 2 (10 ECTS): Læring, arbejde og social forandring Semestret omfatter Fag 2 elementer Projekt eller Projektorienteret praktikforløb (15 ETCS) Uddannelseselementer i 4. semester Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser er indlejret i. Denne overordnede tematiske ramme har til formål at sikre, at den studerende får teoretiske og metodiske forudsætninger for at diskutere og analysere forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, pædagogik og læreprocesser Uddannelsesetementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus 1 Uddannelse, institution og samfund (5 ECTS) Kursus 2: Pædagogiske bevægelser og modbevægelser (5 ECTS) Kursus 3: Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (5 ECTS) Projekt: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser (15 ECTS) Tite[ Uddannelse, institution og samfund (Pædagogik Et Uddanne[sesstudier) Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om relevante uddannelsessociologiske teorier om institution, uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig kontekst Indsigt i uddannelsernes og pædagogikkens konkrete, empiriske samfundsmæssige kontekst Færdigheder Kunne diskutere og vurdere forskellige uddannelsessociologiske perspektivers forudsætninger og relevans Kunne analysere og diskutere pædagogiske og uddannelsesmæssige forhold og problemstillinger fra et samfundsmæssigt og institutionelt perspektiv Kompetencer Selvstændig tilegnelse af en kritisk, samfundsorienteret betragtningsmåde i forhold til pædagogiske og uddannelsesmæssige spørgsmål 7

8 Kritisk refleksion og vurdering at uddannelsespolitiske forhold og pædagogiske institutioner Fokus på dette kursus vii rette sig mod at give den studerende dybdegående indsigt uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig og institutionel sammenhæng. Kurset har et bredt og overordnet fokus på de samfundsmæssige, kulturelle og politisk-økonomiske vilkår og betingelser for institutionsmæssige og uddannelsesmæssige forhold via en fokusering på sociologiske, kulturelle og uddannetsessociologiske teorier, begreber, undersøgelser, indsigter og forståelser. Overordnet indhold I det moderne samfund foregår mange lærings- og erfaringsprocesser i samfundsmæssige og institutionaliserede sammenhænge. Samfundsmæssige, politiske, kulturelle og institutioneile vilkår danner derfor rammen for at forstå betingelserne for det der foregår i uddannelser og på det pædagogiske felt generelt. Fokus er således rettet mod udviklinger i uddannelsespolitik, uddannelsers struktur, uddannelse som institution, samt hvad de betyder rammer og vilkår for pædagogik og læring. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen varierer mellem forelæsning, diskussion mindre grupper og de studerendes egen tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisningsaktiviteter. De studerende vil få løbende feedback fra alle deltagere på den undervisning de selv er ansvarlig for. Det samlede kursus evalueres ved kursets afslutning. Prøveformen er aktiv, tilfredsstillende deltagelse. Prøveformen udmøntes konkret ved: Den studerende er til stede ved mindst 80 % at alle undervisningsgangene. Den studerende deltager i gruppearbejde med at forberede og udføre et mindre undervisningsforiøb. Prøveform Omprøve: Ved manglende opfyldelse at ovenstående krav om aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse bedømmes kurset ved en individuel skriftlig opgave på normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Tite Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Pædagogiske bevæge[ser og modbevægetser (Pædagogik & Uddannelsesstudier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om pædagogisk teori i historisk og samfundsmæssigt perspektiv Indsigt i centrale pædagogiske tænkere og konkrete skole- og. institutionsforsøg Færdigheder Identifikation og vurdering af forskellige pædagogiske teoriers indbyrdes relation, ligheder og forskelle 8

9 Progressive Undersøgelse og analyse af aktuelle pædagogiske positioner i både nutidigt og historisk perspektiv Kompetencer Kritisk vurdering og analyse af pædagogiske bevægelser og teoriers betydning for aktuel pædagogisk udvikling Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om pædagogiske bevægelser og modbevægelser Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Kurset har fokus på bevægelser og modbevægelser i pædagogikken set i et historisk, internationalt, socialt og kulturelt perspektiv. Fokus er på betydninger at strømninger i pædagogikkens historie for aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske bevægelser. På kurset præsenteres den studerende for baggrunde for etablering af parallelle pædagogiske strømninger i USA og Europa i den første del af 1900-tallet Education og Reformpædagogikken. Disse. pædagogiske strømningers betydning for etablering af alternative skoleformer, lilleskole olign følges gennem efterkrigstiden reformulering og transformationer af den progressive pædagogik og reformpædagogikken som kritisk pædagogik, alternativ pædagogik, og frigørende pædagogik i dansk skoleudvikling. På kurset behandles spørgsmålet om hvordan disse bevægelser har og kan få relevans i forhold til den aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske udvikling. Undervisnings- og arbejdsformen varierer mellem underviseroptæg, studenteroplæg, gruppediskussioner og fremlæggelser. Der stilles krav om, at den studerende deltager i tilrettelæggelsen af arbejdsformer og udfærdigelsen af det endelige program for mindst en af de enkelte kursusgange. Forudsætninger for at kunne gå til. Er den studerende forhindret i at deltage i forberedelsen til mindst en kursusgang eksamen skal den studerende aflevere en skriftlig opgave med en redegørelse og begrundelse for relevante arbejdsformer til en kursusgang og udfærdige et udkast til et program. Opgaven skal være 1-2 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Prøvefo rm Kurset bedømmes ved en afsluttende skriftlig prøve, med afsæt i kursets indhold. Der er tale om en gruppeprøve, hvor man kan være 2 eller 3 personer i hver gruppe. De studerede har i alt 4 arbejdsdage til at besvare opgaven. Besvarelsen at den skriftlige opgave skal have et omfang af 6-8 normalsider, hvis man er 2 i gruppen, 8-10 normalsider, hvis man er 3 i gruppen. Det skal fremgå at opgavebesvarelsen, hvad den enkelte person i gruppen er ansvarlig for, således at der kan gives individuel bedømmelse. Hvis opgaven overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Der kan i særlige tilfælde dispenseres for kravet om gruppeprøve og gives tilladelse til individuel besvarelse af skriftlig prøve. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Såfremt den studerende ikke består prøven, formuleres en ny opgave. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Undervisningssprog Læringsrum, deltagelse og deltagere i (Pædagogik & Uddanne[sesstudier) Dansk pædagogisk belysning 9

10 Type ECTS-normering Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indsigt i centrale teorier om læringsrum, deltagelse og interaktionsprocesser Viden om mødet mellem professionelle og deltagere Viden om pædagogiske koder og deres selektionsmåder Færdigheder Identificere og anvende teorier og metoder til analyse at steder og rums betyd-ning for læreprocesser Læringsudbytte/ Analysere og vurdere læringsmiljøets betydning for bedømmelseskriterier deltage[sesmuligheder Analysere og reflektere deltagerforudsætningers betydning for pædagogisk plan-lægning og praksis Kompetencer Selvstændig analyse og diskussion af [æringsrum og læringsmiljøers betydning for involverende læreprocesser, samt dets muligheder og begrænsninger Kritisk vurdering og analyse at, hvilken betydning pædagogiske tekster og koder har for deltagernes lærings- og deltagelsesmuligheder Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Dette kursus sætter fokus på rum, sted og relationer i specifikke og afgrænsede kontekster, samt på de pædagogiske problemstillinger, modsætninger, vanskeligheder, dilemmaer og paradokser, der er knyttet til disse kontekster. Det overordnede formål med kurset er at give den studerende indsigt centrale teorier, begreber og metoder til belysning af, hvordan deltagelse i pædagogiske processer muliggores og umuliggøres gennem deltageres møde, interaktion og.. kommunikation i forskellige pædagogiske og Læringsorienterede rum og kontekster. Rum forstås bredt som både fysiske og materielle rum, som sociale rum, samt digitale og virtuelle rum. På kurset knyttes et deltagerperspektiv på de mere overordnede teorier og forståelser omkring strukturer, rammer og strømninger. De centrale begreber på kurset er begreber om rum, kontekst, deltagelse, involvering, intera ktion, pædagogiske koder mv. Undervisningen består at forskellige arbejdsformer, der lægger op til de studerendes aktive deltagelse f.eks. øvelser, eksperimenter, workshop-aktiviteter baggrund af input og oplæg fra underviserne. Prøveformen er todelt: Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse Udarbejdelse af grupperapport Prøveform Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen Deltager aktivt i kursets fremtæggelsesseminar og her sammen med gruppen mundtlig præsenterer det empiriske arbejde omhandlende et konkret læringsrum De studerende skal i grupper udarbejde en skriftlig rapport, hvor et selvvalgt konkret læringsrum beskrives, undersøges og analyseres ud fra en selvvalgt indfaldsvinkel og problemstilling. Den skriftlige rapport skal være på 5-6 normalsider plus forside og litteraturliste, Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Rapporten udarbejdes løbende under kursusforløbet og afleveres på et af kursusansvarlig fastsat tidspunkt inden kursets afslutning. Efter aflevering af 10

11 ... Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve grupperapport får de studerende en individuel karakter efter 7-trins-skalaen på baggrund at deres bidrag tit grupperapporten. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Omprøve: Såfremt en studerende ikke består prøven, skat den studerende formulere en ny rapport, hvor det selvvalgte konkrete læringsrum beskrives, undersøges og analyseres ud fra en setvvalgt ndfaldsvinkel og problemstilling. Den skriftlige rapport skal være 5-6 normalsider plus forside og litteraturliste. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Den nye rapport skal afleveres indenfor 2 uger efter kursets afslutning Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ingen Tt i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Projekt - Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og [æreprocesser (Pædagogik Et Uddanne[sesstudier) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Viden om teorier om centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser indgår i Indsigt i og forståelse for centrale teoretiske diskussioner samt deres metodo-togiske implikationer indenfor uddannelse, pædagogik og læreprocesser Indsigt i teorier og metoder indenfor uddannelse, pædagogik og læreproces-ser i relation til strukturelle, kulturelle, institutionelle og politiske forandringer og historiske bevægelser og forandringer i pædagogikken Færdigheder Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder til analyse af pro-blemstitlinger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkar og betingelser for uddannelse, pædagogik og læreprocesser Undersøgelse og analyse at centrale kontekstuetle og komplekse vilkår og be-tingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser indgår i Kom petencer Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem samfundsmæssige og kulturelle betingelser for uddannet-ser, pædagogik og læreprocesser Kritisk analyse og vurdering af problemstillinger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkår og betingelser for uddannelse, pædagogik og læreproces-ser Projektets emne og problemstilling er selvvalgt indenfor det overordnede tema; Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Formålet med projektarbejdet på semesteret er at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser er indtejret i. Den overordnede tematiske ramme har til formål at sikre, at den studerendes gennem projektarbejdet arbejder teoretisk og metodisk med diskussioner og analyser af forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, 11

12 Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen pædagogik og læreprocesser. Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk deltagerstyret. De studerende skal selvstændigt formulere og analysere en selvvalgt problemstilling, som falder ind under det overordnede tema. Igennem arbejdet med projektet skal det demonstreres, at den studerende har en omfattende forståelse af samspillet mellem emne, kontekst og emnefeltets øvrige kompleksitet. H Gruppearbejde og projektvejledning Som forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig kritisk og konstruktiv diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemfelt og besvarelse af denne gennem den samlede rapport. Til den interne evaluering fremsendes udkast til projektrapport, disposition over den samlede projektrapport, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppe. Desuden er det en forudsætning at den enkelte studerende i projektgruppen udfærdiger en studieforløbsbeskrivelse, som vedlægges projektrapporten. Studieforløbsbeskrivelse indeholder den studerendes refleksioner over egne læreproces i relation til det samlede moduls formål og indhold. _j Såfremt en studerende er forhindret i at deltage den interne evaluering formuleres en skriftlig feedback til opponentgruppen. Den skriftlige feedback skal indeholde overvejelser over opponentgruppens problemformulering, projektdesign, metode, teori og mulig analyse/konklusion. Den skriftlige feedback skal have et omfang af 3-5 normalsider. Den skriftlige feedback sendes til opponentgruppe, egen vejleder og opponentvejleder. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator(erne), og censor(erne). Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapportens omfang Min. 30 og max. 40 normalsider for individuelle projekter. Min. 40 og max. 50 normalsider for grupper med 2 studerende. Min. 50 og max. 80 normalsider for grupper med 3 eller flere studerende. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Prøveform. Der er taget udgangspunkt i 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Prøvens længde inkl. votering: Ved 2 studerende 60 minutter Ved 3 studerende 75 minutter Ved 4 studerende 90 minutter Ved 5 studerende 105 minutter Ved 6 studerende 135 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen foregår som en samlet bedømmelse af projektrapport og den mundtlige præstation. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Alle 7-trins-skalaen 12

13 afhængigt Censur Ekstern semester Formål 2. semester har til formål at give den studerende indsigt i arbejdets udvikling og dets betydning for medarbejdere, virksomhed og samfund. Dette omfatter studier i aktuelle samfundsmæssige, sociale, kulturelle og arbejdsmiljømæssige problemstillinger i arbejdslivet, og giver en forståelse af organisatoriske, ledelsesmæssige forhold, samt af betydningen af mening, faglighed og læring i arbejdslivet. Semesteret har særlig fokus på den studerendes viden om teorier og metoder til forandring og udvikling af virksomheder, der forbedrer arbejdsforholdene, og hvor involvering og demokratisering er centrale pejlemærker. Formålet er at gøre de studerende i stand til at deltage i, udvikle og facilitere forandringsprocesser på en refleksiv måde Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus: Arbejdslivet (5 ECTS) Kursus: Arbejde og forandringsmetoder (5 ECTS) Kursus: Arbejde og subjektivitet (5 ECTS) Antologi-klynge-projekt (15 ECTS) Tite[ Type ECTS-normering ArbejdsLivet (ArbejdsLivsstudier) Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Den studerende opnår viden om, hvilken rolle arbejdet spiller i menneskers liv af tid, rum og samfundsmæssig placering. Den studerende får indsigt i centrale organisationsteoretiske positioner, og hvad de betyder i forhold til forståelsen af organisatoriske relationer mellem mennesker med særligt fokus på magt og kontrol, samt mulighederne for at beskæftige sig forandringsorienteret med disse aspekter af arbejdet. Den studerende opnår kendskab til nogle af de aktuelle, centrale institutionelle forudsætninger på arbejdsmarkedet og udviklingstræk i arbejdslivet, og indsigt i nogle at deres konsekvenser for individer, organisationer og samfund. Færdigheder Læringsudbytte/. Den studerende bliver i stand til at udpege, analysere og vurdere bedømmelseskriterier... organisatoriske forhold, der har betydning for arbejdslivets udvikling, samt medarbejdere og lederes indbyrdes relationer. Den studerende opnår færdigheder i at anvende relevant viden, teorier og metoder til at beskrive og udvikle løsningsforslag i forhold til problemstillinger knyttet til aktuelle udviklinger i arbejdslivet. Kompetencer Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at forholde sig aktivt og kritisk til udviklingen i arbejds[ivet. Den studerende kan, på et reflekteret grundlag, indgå aktivt i diskussioner vedrørende organisatoriske forholds betydning i praksis og i den forbindelse forholde sig til institutionelle, relationelle og indflydelsesmæssige aspekter heraf; og dette på en måde, der gør det muligt, at forandre på forholdene på inkluderende vis. Overordnet indhold 13

14 Kurset introducerer til arbejdslivet som en central arena for mennesket, hvad arbejdet og arbejdsbegrebet har betydet historisk, og hvad det betyder i dag, og hvilke forskydninger, der sker i arbejdet med udviklingen fra industri- til videnssamfund. Kurset har fokus på arbejdet som en praktisk og principielt altid social aktivitet, der oftest foregår i en organisatorisk sammenhæng. Med en organisationsteoretisk tilgang lægges der vægt på arbejdets relationelle aspekter med særligt blik for betydningen af magt, kontrol, ledelse og indflydelse. Aktuelle udviklingstræks betydning for arbejdet og de arbejdendes livsvilkår diskuteres. Undervisningen gennemføres som en forelæsningsrække med forelæsninger, studenterpræsentationer og fælles diskussioner at kursuslitteraturen. Undervisnings- og arbejdsform Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes af de kursusansvarlige (fx ved udlevering at guidende læsespørgsmål). Oplæggene evalueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende. Proveform Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner. eller En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og maksimalt 12 at 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse af opgaven. Dette er det andet eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Intern TiteL Type ECTS-normering Arbejde og forandri ngsmetoder (Arbejds[ivsstudier) Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, forstå og identificere individuelle og organisatoriske problemstillinger i forhold til forandringer. Den studerende opnår forskningsbaseret viden om Læringsudbytte/ forandringsprocessers betingelser, gennemførelse og konsekvenser for bedømmelseskriterier deltagere, arbejdspladsen i sin helhed og samfundet generelt. Den studerende vil opnå viden om aktionsforskning som en forandringsorienteret akademisk praksis. Den studerende får kendskab til arbejdslivets centrale forandringsaktorer og institutioner og dermed forskelle mellem, hvorvidt forandringerne initieres af virksomhederne selv eller eksterne 14

15 aktører som konsulenter, arbejdsmarkedsorganisationer, myndigheder eller som netværk med mange aktører. Færdigheder Den studerende vil være i stand til at indgå dialog med arbejdspladser om ønskede forandringer, og være i stand til at udarbejde forslag til gennemførelse af konkrete forandringsprocesser. Den studerende mestrer planlægning, facilitering, gennemførelse og opfølgning i forhold til forandringsprocesser i arbejdslivet på grundlag at videnskabelige teorier og metoder. Den studerende kan reflektere over brugen af og give en etisk begrundelse for metodevalg. Kompetencer Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at indgå aktivt og selvstændigt i forandringsprocesser i organisationer og virksomheder. Den studerende bliver i stand til, på et videnskabeligt og reflekteret grundlag, at løsningsudvikle på problemstillinger relateret til arbejdslivet og arbejdets organisering. Den studerende kan reflektere kritisk over forandringers betydning for mennesker og organisationer og indgå i dialog med andre aktører i forandringsprocesser. Overordnet indhold Kurset har tit formål at give den studerende et overblik over og kendskab tit grundlag og dynamik i forskellige metoder med henblik på at indgå i forandringsprocesser i arbejdslivet. Kursets særlige profil er, at der arbejdes såvel med teoriundervisning, som med praktiske øvelser i facilitering/ forandringsledelse. Der lægges vægt på at den studerende teoretisk og praktisk opnår kendskab tit forskellige aktionsforskningsmetoder, facilitering af organisationsudvikling og forandringsledetses-teknikker. De studerende introduceres mere grundigt tit 2-5 forskellige metoder, der i særlig grad lægger vægt på medarbejderinddragelse i forandringsprocessen (fx fremtidsværksteder og historieværksteder). Der vil ske en oplæring i anvendelse af disse metoder. På grund af kursets praktiske øvelsesaspekt gennemføres det som hetdagskurser. Undervisnings- og arbejdsform De studerende indgår som aktive deltagere i praktiske øvelser i facilitering/ forandringsledelse. Prøveform. Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner. eller En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og maksimalt 12 af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside,. indhotdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse. Dette er det andet eksamensforsøg. Hjælpemidler tit eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Intern 15

16 Titel. Type ECTS-normering Arbejde og subjektivitet (Arbejds[ivsstud ler) Obtigatorisk kursus 5 ECTS Viden Den studerende opnår indsigt i forskettige (videnskabs)teoretiske titgange tit forståetse og anatyse at probtemstittinger retateret tit forhotdet mettem arbejde og subjektivitet. Fokus rettes mod samtidsaktuetle diskussioner af mening i arbejdet og betydningen at fagtighed som kitde tit og identitets- og meningsdannetsesprocesser i arbejdstivet. Den studerende opnår indsigt i, hvordan forskettige titgange adresserer tittag mod organisations- og medarbejderudvikting på forskellige måder i praksis. Færdigheder Den studerende btiver i stand tit at arbejde med anatyse og udvikling i retation tit fagtighedens rotte i moderne organisationers udviktingsarbejde, herunder med fokus på kompetenceudvikting at Læringsudbytte/ medarbejdere på forskellige niveauer i arbejdstivet, samt i retation tit de bedømmetseskriterier faglige organisationers titgang tit fagtighedsunderstøttende interessevaretagetse. Den studerende kan på et reftekteret, videnskabetigt grundtag, arbejde handtingsrettet med probtemstit[inger knyttet tit måt om fremme af fagtighed og tæring i arbejdstivet. Den studerende kan formidte betydningen af nye udviklingstittag og diskutere disse med fettets aktører på et reftekteret og videnskabeligt grundtag. Kompetencer Den studerende kan efter afstuttet kursus anvende sin viden tit at forhotde sig anatytisk og kritisk til forskettige former for tagtighedsforståetser og kompetenceudviktingsstrategier i arbejdstivet og dermed på et operationett plan indgå i samarbejde med andre faglige aktører og bestutningstagere om udvikting at fagtighed og tæringsmutigheder i arbejdstivet. Overordnet indhotd. I dette kursus gives den studerende teoretisk og praktisk indsigt i spørgsmål vedrørende forholdet mellem arbejde og subjektivitet. Der fokuseres i undervisningens titrettetæggetse på udfoldelse at teoretiske titgange tit forståelse at fagtighed, mening i arbejdet, samt forskellige aspekter af tæring og kompetenceudvikting i arbejdstivet. Der introduceres tit forskellige teoretiske..... positioner og betydningen af disse i retation tit forstaetse at det komptekse samspit mettem organisationsstrukturer, fagtighed og identitets- og meningsdannetsesprocesser i arbejdstivet. Kurset beskæftiger sig endvidere med betydningen heraf i forhotd tit praksis, f.eks. via konkrete eksempter fra forsknings- og udviklingsarbejde på området. Undervisningen gennemføres som en foretæsningsrække med foretæsninger, studenterpræsentationer og tæltes diskussioner at kursustitteraturen. Undervisnings- og arbejdsform Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes af de kursusansvartige (fx ved udtevering af guidende tæsesporgsmål). Optæggene evatueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende. Aktiv, regetmæssig og titfredsstittende dettagetse. Regetmæssig dettagetse defineres som 80 % fremmøde tit kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige Prøveform opgaver i kursusfortøbet. Der forventes herudover generett aktiv dettagetse i optæg, øvetser og fættes diskussioner. etter 16

17 En essay-opgave, der omfatter hele kursustitteraturen på minimum B og maksimalt 12 af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indhoidsfortegnelse, titteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven, efter sidste kursusgang. Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse. Dette er det andet eksamensforsøg. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Intern TiteL Type ECTS-normering Antotogi-klynge-projekt (Arbejdstivsstudier) Projekt 15 ECTS Viden Den studerende kan forstå og identificere metodiske problemstillinger relateret til forandringer på konkrete arbejdspladser. Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, reflektere over individuelle og organisatoriske problemstittinger i forhold til fora ndringsprocesser. Færdigheder Den studerende bliver i stand til at relatere specifikke problemstillinger i virksomheder og organisationer til et bredere defineret tema. Læringsudbytte/ Den studerende kan formidle forskningsbaseret viden om en konkret bedømmelseskriterier arbejdslivsproblemstilling i et større fagligt fællesskab. Den studerende bliver i stand til at styre komplekst samarbejde i store projektgrupper, som forudsætter komplekse samarbejdsprocesser og anvendelsen af forskellige samarbejdsværktøjer. Kompetencer Den studerende kan efter endt projektforlob mestre projektsamarbejde om en kompleks teoretisk eller praktisk problemstilling med en reflekteret og kritisk tilgang. Den studerende kan tage ansvar for egen tæring og identificere eget bidrag til det fælles projekt. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Projektarbejdet er organiseret som et antologi-klynge-arbejde, hvor klynger på 8-24 studerende udfærdiger en antologi inden for et bredt arbejdslivsrelateret tema. De studerende forventes at identificere problemstillinger samt at inspirere til løsninger af disse (ved løsningsforslag, facilitering af forandringsprocesser eller lignende). Det tilstræbes at klyngeprojektet relaterer sig tit de særlige faglige tilgange, der er knyttet til kombinationsuddannelsen. Der arbejdes i klynger på 8-24 personer. De studerende kan vælge at dele sig op i mindre arbejdsgrupper eller indgå i forskellige samarbejder på tværs af klyngen. Der fastlægges et ugentligt klyngemøde, hvor de studerende giver feedback på hinandens arbejde. Møderne støttes af vejlederen for klyngen. Den studerende skal aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende deltage ved kursets undervisning og det forventes at de studerende holder oplæg og indgår i øvelser og fælles diskussioner, i det omfang underviseren/-erne forventer og kræver det. 17

18 Den studerende bedømmes ved en individuel mundtlig prøve. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i den individuelle synopsis, antologien, og det individuelle oplæg. Den individuelle prøve foregår ved, at den studerende først holder et oplæg at Ca. 5 minutters varighed, og siden eksamineres gennem en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor af 20 minutters varighed. Prøveform Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige antologi, der er udarbejdet af klyngen i fællesskab. Antologien må maksimalt fylde 200 sider med 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Derudover skal den studerende udarbejde en individuel synopsis der maksimalt udgør 2 sider med 2400 anslag, inkl, mellemrum, pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteratu rliste. Synopsen skal også redegøre for hvilke elementer at antologien, den studerende har bidraget til. Antologiens afleveringsdato er den samme som øvrige projekter. Den individuelle synopsis afleveres 7 dage efter aflevering af antologien. Antologier og synopsis der overstiger det maksimale antal sider vil blive afvist. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Ved omprøve kan den studerende blive bedt om at revidere synopsen, og gå til en fly mundtlig prøve på baggrund af synopsis samt antologi, eller gå til en ny mundtlig prøve på baggrund at den eksisterende synopsis samt antotogi. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur ingen 7-trins-skalaen Ekstern semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Arbejdslivsstudier. Formål Semester har tit formål at videreudvikle den studerendes teoretiske og metodiske forudsætninger for at identificere, formulere, vurdere og analysere problemstillinger, som falder indenfor kandidatuddannelsens samlede problemfelt. Desuden retter semesteret sig mod at udvikle den studerendes forudsætninger for at skabe forandring og udvikling indenfor uddannelsens arbejdsområder, samt at skærpe dens studerendes forståelse for og indsigt i uddannelsens beskæftigelsesområd ø Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Den studerende har mulighed for at vælge 2 forskellige modeller. Model 1: Pædagogik Et uddannelsesstudier: Kursus i Læring, arbejde og social forandring (10 ECTS) Kursus i Pædagogisk metodologi (5 ECTS) eller Kursus i Analysestrategier og fremstillingsformer i pædagogisk forskning (5 ECTS) Arbejdslivsstudier: Kursus: Arbejde og reguleringsformer (5 ECTS-point) Anvendelsesorienteret arbejdslivsforskning (10 ECTS-point) Model 2: Pædagogik Et uddannelsesstudier og Arbejdslivsstudier: 18

19 . Projektorienteret pra kti kforløb (10+10 ECTS) Pædagogik a uddannelsesstudier: Praktikunderstøttende kursus (5 ECTS) Arbejdslivsstud er: Kursus: Arbejde og reguleringsformer (5 ECTS) Tt i e Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Læring, arbejde og social. forandring (Pædagogik & Uddannel.sesstudier) Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Viden om kritisk pædagogisk faglighed i teoretisk og praktisk perspektiv. Viden om participatoriske og forandringsorienterede metoder ndblik i relevante arbejdsmarkedsområder Færdigheder Udvikle, planlægge og gennemføre undervisning, udviklings- og forandringspro-jekter med udgangspunkt i pædagogisk faglighed.. Anvende og videreføre tilegnet viden rettet mod udfoldelse i fremtidigt a rbejdsliv Kompetencer Kritisk evne til at analysere og anvende pædagogisk viden i et forandrings-perspektiv Kompetence til at orientere sig ft. et komplekst arbejdsmarked Gennem kurset skal de studerende tilegne sig indsigt i, hvordan de kan anvende deres kritisk pædagogiske viden i praksis. Her stilles der skarpt på, hvad der kendetegner den pædagogiske faglighed, de har udviklet gennem studiet og med referencer til deres andet fag. I kurset præsenteres eksempler på, hvordan man med et pædagogisk udgangspunkt og et participatorisk perspektiv kan arbejde med sociale forandringsprocesser i institutionelle og ikke-institutionelle kontekster, herunder hvordan forskellige tilgange trækker på forskellige videnskabsteoretiske, teoretiske og metodiske inspirationer. På denne baggrund arbejder de studerende med spørgsmålet: Hvad vil det sige i praksis at skulle Overordnet indhold. arbejde med at igangsætte, udvikle, understøtte og evaluere læreprocesser, der sigter mod social forandring og participation, og hvad er pædagogikkens muligheder og begrænsninger i forhold til dette? I forlængelse heraf arbejdes der med, hvordan de studerende kan anvende og videreudvikle de erfaringer og kompetencer, de har udviklet gennem deres uddannelse, med henblik på at skabe en arbejdsmarkedsorientering, som udspringer af faglige interesser og kompetencer. Dette foregår i tilknytning til konkrete undersøgelser af mulige jobområder, hvor de skal undersøge barrierer og muligheder for udfoldelse af deres pædagogiske faglighed. Foredrag og hold-diskussioner kombineret med forskellige former for gruppearbejde. Undervisnings- og arbejdsform I gruppearbejde bearbejdes kursusindholdet og relateres til egne erfaringer og projekter. Der er gruppefremlæggelser med gensidig kritik og feedback. Prøveform. Prøveformen udmøntes ved aktiv tilfredsstillende deltagelse, som udmøntes ved, at den studerende løbende deltager og nvolverer sig i tilrettelæggelse af. kursusgange, udarbejdelse af refleksionsnotater i grupper samt gruppefremlæggelse af de udfærdigede arbejdsmarkedsundersøgelser. 19

20 Prøven vurderes ved bestået/ikke bestået. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ved manglende opfyldelse at ovenstående krav om aktiv, tilfredsstillende deltagelse bedømmes kurset ved en individuel skriftlig opgave på normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Omprøve stilles af kursusansvarlig. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel. Type ECTS-normering Pædagogisk metodotogi (Pædagogik & Uddanne[sesstudier) Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om betydning af det metodologiske grundlag for den pædagogiske forsk-nings resultater og spørgsmål om validitet og gene ra Ilse rb ar hed Indsigt i samspillet mellem videnskabsteoretiske positioner og metodologi og hvordan det har betydning for planlægning og gennemførelse at pædagogisk forskning Færdigheder Læringsudbytte/ Udvikle, planlægge og gennemføre pædagogiske forskningsprojekter og bedømmelseskriterier argumentere for betydning af det metodologiske udgangspunkt har for valg af teoretiske begreber og metodiske tilgange Analysere pædagogiske forskningsprojekter og vurdere, hvordan resultater er be-stemt at forskningens metodologiske udgangspunkt Kompetence Kritisk evne til at analysere pædagogisk forskning og forskellige projekters videnskabsteoretiske og metodologiske grundlag Diskutere forskningens relevans i forhold til forskellige professions og fagområder inden for human og socialvidenskab. Overordnet indhold Formålet med dette kursus er, at give de studerende indsigt i, hvordan videnskabsteorier på forskellig vis præger forskningsmæssige tilgange til pædagogiske problemstitlinger i uddannelsesforskningen. Kurset indeholder eksempler på, hvordan forskellige videnskabsteoretiske traditioner historisk og aktuelt præger uddannelsesforskningen og hvilken betydning dette har for, hvordan pædagogiske problemstillinger formuleres, analyseres, tematiseres og konkluderes. Kurset har fokus på samspillet mellem videnskabsteori og pædagogisk forskning med særlig interesse for den kvalitative forskningsmetodo[ogi. Gennem kurset får den studerende indsigt i en række centrale videnskabsteoretiske positioners betydning for udformningen af det metodologiske design af forskning og undersøgelser indenfor pædagogik og uddannelsesforskning. Der præsenteres fem centrale videnskabsteoretiske positioner: kritisk teori, poststrukturalisme, postmodernisme, Bourdieus uddannelsessociologi og funktionalisme. Disse fem positioner diskuteres med udgangspunkt i en analyse at en række forskellige forskningsprojekter, som er forankret i disse videnskabsteoretiske positioner. 20

21 Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Undervisningen gennemføres som en blanding af forelæsning, gruppearbejde og oplæg fra de studerende. Ingen Kurset bedømmes med en afsluttende skriftlig essayprøve. Prøven gennemføres over 3 arbejdsdage. Besvarelsen skal være på mellem 5 og 7 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Opgaven stilles ved kursets afslutning. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Såfremt prøven ikke bestås, stilles der en ny opgave. Individuel prøve 7-trins-skalaen Ingen Tt i e Type ECTS-normering Anatysestrategier og fremsti[[ingsformer i pædagogisk forskning (Pædagogik Et UddanneLsesstudier) Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om forskellige relevante analytiske strategier og akademiske fremsti Ilingsformer. Indsigt i samspillet mellem videnskabsteoretiske positioner og analytiske strategier og fremstitlingsformer. Færdigheder Udvikle analysestrategier, der profilerer de studerendes egne projekter, fremhæver det særlige i det empiriske materiale og samtidig reflekterer Læringsudbytte/. videnskabsteoretiske positioner. bedømmetseskriterier... Udvikle fremstillingsformer der lever op til krav om akademisk formidling og som samtidig sætter et individuelt præg på formidlingen af pædagogisk forskning og uddannelsesstudier. Kompetencer Evnen til at forholde sig kritisk analytisk til forskningslitteratur. Evne til at udvikle analysestrategier og fremstillingsformer, der profilerer og fremhæver det særlige ved uddannelsesforskning og pædagogiske forskningsprojekter. Overordnet indhold Formålet med kurset er, at give den studerende indsigt i og erfaring med at arbejde med samspillet mellem videnskabsteori og udviklingen af analytiske strategier og fremstillingsformer. Kurset er praksis-orienteret og erfaringsbaseret, og hensigten er at konkret beskæftige sig med analyse og formidling af feltbaseret datamateriale, som den studerende selv har produceret, eller eksempler andre studerende eller undervisere stiller til rådighed. Gennem kurset får den studerende mulighed for: 1. at afprøve og udvikle analysestrategier, der reflekterer den videnskabsteoretiske ramme omkring den studerendes projekter og som udfolder de empirisk forankrede tematiseringer, de studerende tillægger særlig betydning i deres arbejde 2. at eksperimentere med og udvikle forskellige tilgange til fremstilling af pædagogisk forskning med henblik på at gøre erfaringer med forskellige formidlingsformer. 21

22 Der lægges vægt på, at kurset skaber rum for den studerendes kreative, selvstændige arbejde med det empirisk materiale, deres projekter bygger på. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Omdrejningspunktet er de studerendes arbejde med data og som støtte til det, gennemføres undervisningen som en blanding af forelæsning, gruppearbejde, samt oplæg og feedback fra de studerende. Aktiv tilfredsstillende deltagelse. Ved aktiv tilfredsstillende deltagelse menes tilstedeværelse i minimum 80% af kursusgangene Desuden opnås aktiv tilfredsstillende deltagelse ved fremlæggelse af eksempel på analyse og fremstilling af empirisk data, samt feedback på medstuderendes præsentationer. Omprøve: Ved manglende opfyldelse af ovenstående krav om aktiv, tilfredsstillende deltagelse bedømmes kurset ved en individuel skriftlig opgave på 5-7 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Besvarelsen skal afspejte den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omprøve stilles af kursusansvarlig. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside Individuel eller gruppeprøve Bestået/Ikke bestået Ingen Tite[ Type ECTS-normering Prakti kunderstøttende kursus (Pædagogik Et Uddanne[sesstudier) Kursus 5 ECTS Viden Viden om og identifikation af hvordan for uddannelsen relevante teorier, begreber og metoder kan bruges til at forstå, analysere, vurdere og ændre relevant praksis. Indsigt i og overblik over for uddannelsen centrale teoretiske forståelsesrammer og analysetilgange i arbejdet med konkrete praktiske problemstillinger. Færdighed er Kunne identificere, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstitlinger ved hjælp af for uddannelsen relevante teorier og Læringsudbytte/ metoder. bedømmelseskriterier Kunne identificere, vurdere og anvende relevante kilder og litteratur til Løsning af kon-krete problemstillinger. Kompetencer Evatuering og refleksion over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompe-tencer gennem uddannelsen kan anvendes i arbejdet med analyse af relevante prak-sisopgaver og for uddannelsen relevante problemstillinger. Evne til selvstændigt at reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmålene for modulet. Evne til at indgå i samarbejde med fagfæller med henblik på at udvikle egne og fagfællers viden, færdigheder og kompetencer Overordnet indhold. Kursets formål er at give den praktikstuderende mulighed for systematisk at reflektere og teoretisk underbygge de praktiske erfaringer med at varetage... udvalgte arbejdsopgaver indenfor et fagligt relevant arbejdsomrade. Desuden er det kursets mål at understøtte den praktikstuderendes arbejde med 22

23 praktikportefclje eller praktikrapport. Kurset giver de praktikstuderende mulighed for faglig sparring, udveksling og bearbejdning af erfaringer undervejs i praktikopholdet. Kurset giver den praktikstuderende et samlet billede af kompetencer og kvalifikationer erhvervet gennem den hidtidige uddannelse og hvordan disse forholder sig til de erfaringer den studerende får gennem praktikforløbet. På kurset diskuteres relevant teori i forhold til de arbejdsopgaver og udfordringer de studerende har på de forskellige praktiksteder. Det tilstræbes at afholde dele af kursusdagene på de praktikstuderendes praktiksteder, med henblik på at give de studerende mulighed for at forstå relationen mellem arbejdsindhold og faggrundlag i lyset af organisering og struktur på de forskellige praktiksteder. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen Prøveform Undervisningsformen skifter mellem oplæg fra kursusholdere, indlæg fra de praktikstuderende, diskussion af fælles erfaringer og udfordringer i spændet mellem arbejdsindhold og faglighed. Det tilstræbes at dele af kurset foregår på de praktikstuderendes praktiksted, således omfatter kursets arbejdsform også a rbej dspladsbesøg. Den studerende skat være aktiv i et godkendt praktikforløb. Aktiv tilfredsstillende deltagelse: Prøveformen udmøntes ved: 80% tilstedeværelse. Den enkelte praktikstuderende leverer afgrænsede eksempler på fagligt relevante arbejdsopgaver til fælles diskussion. Den praktikstuderende deltager i udpegning af relevant litteratur til fælles diskussion. Den studerende tilstræber at gøre praktiksted tilgængelig for besøg af fagfæller. Den studerende deltager i tilrettelæggelse af mindst en kursusgang. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Opfylder den studerende ikke kravet om aktiv tilfredsstillende deltagelse skal den studerende aflevere en skriftlig opgave med en redegørelse og begrundelse for en fagligt relevant arbejdsopgave, samt et forslag til og argument for udvalgt faglig litteratur, som arbejdsopgaven kan diskuteres i lyset af. Opgaven skat være 1-2 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel. Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Tværfaglig projektorienteret praktikfor[øb Projektorienteret praktikforlob 20 (10+10) ECTS Viden Viden om faglige problemstillinger i for uddannelsen relevante konkrete praksissammenhænge Viden om og identifikation af hvordan for uddannelsen relevante teorier, begreber og metoder kan bruges til at forstå, analysere, vurdere og ændre relevant praksis. 23

24 Færdigheder uddannelsens teorier, metoder og begreber og fagområdets praksis Identifikation og udvikling af nye forståelser og ny viden i mødet mellem problemstillinger. udvælge og vurdere empiri indenfor et praksisområde, herunder metoder. problemstillinger ved hjælp af for uddannelsen relevante teorier og reflektere over egen rolle i frembringelse at analysemateriate. Kunne anvende og vurdere uddannelsens metoder til at producere, Kunne identificere, analysere og diskutere konkrete praktiske kombinationskandidatuddannelsen anvendes/kan anvendes indenfor det udpegede arbejdsområde. for, hvordan teorier og metoder som er relevante indenfor Anvendelse af fagets teorier og metoder i praksis: Den studerende skal gøre rede. Forudsætninger for at kunne ga til eksamen Identificering af vidensindhold i faglig praksis: Den studerende skal beskrive den bea r b ejd ni ng. skal udvælge og udpege et særligt arbejdsomrade til videre analyse og studerende arbejder med i det særligt tilrettelagte praktikforlob. Den studerende for kombinationskandidatuddannelsen faglige relevans af de arbejdsopgaver den Den studerende har udarbejdet en praktikportefølje indeholdende 4 elementer, hvis indhold godkendes at faglig vejleder fra FAG i: Den studerende har gennemført deltagelse i praktikunderstøttende kursus (5 bilag). Praktikopholdets varighed skal godkendes af FAG i Praktikken er enten en deltidspraktik eller en 3-manederspraktik (se beskrivelse i Forudsætning for deltagelse. og FAG 2 Praktiksted og opgaveindhold i praktik skal godkendes at studieleder ved FAG i Undervisnings- og arbejdsform Praktik praksisopgaver og problemstillinger. [æringsudbytte i forhold til læringsmålene for modulet. deltagelse i, løsning af eller forståelse af uddannelsen konkrete færdigheder og kompetencer gennem uddannelsen kan anvendes i arbejdet med analyse at relevante praksisopgaver og for uddannelsen relevante problemstillinger. Kompetencer løsning at konkrete problemstillinger. problemstillinger. egne og fagfællers viden, færdigheder og kompetencer Overordnet indhold Indholdet referer til praktikforløbets opgaveindhold. forståelsesrammer og anatysetilgange i arbejdet med konkrete praktiske Indsigt og overblik over for uddannelsen centrale teoretiske Kunne anvende uddannelsens teorier og metoder i løsning at praktiske Kunne identificere, vurdere og anvende relevante kilder og litteratur til Evne til refleksion af teoretisk og metodisk funderede kompetencer for Evaluering og refleksion over hvordan hidtidig opnået viden, Evne til selvstændigt at reflektere over egen læreproces og Evne til at indgå i samarbejde med fagfæller med henblik på at udvikle..,. ECTS) A). B) 24

25 Identificering og diskussion af relevant teori: Den studerende skat udvælge og begrunde valget at for kombinationskandidatuddannetsen relevant teori tit at anatysere fagtigt centrate og relevante elementer at det udvatgte arbejdsområde, og diskutere retationen mellem faglig praksis, forskning og videnskab for det udvalgte arbejdsområde. D) Reflektion: Reftekter over erfarede praksisser indenfor det fagtige arbejdsområde og egen fagtig tæring. Refteksionen skat begrundes teoretisk. Hvert etement i praktikporteføtjen skat være metlem 5-7 normatsider Som forudsætning for at dettage i den mundttige prøve skat den studerende have dettaget i intern evatuering. Ved den interne evatuering får den praktikstuderende/praktikgruppen gennem gensidig kritisk og konstruktiv diskussion med en opponent(gruppe) og anden vejteder mutighed tor at kvatiticere porteføtjens samtede design, probtemfett og besvaretse at denne gennem den samtede rapport. Tit den interne evatuering fremsendes udkast tit atte elementer at porteføtje, samt forberedes mundttig feedback tit o ppo nent(gru pp ø). Desuden er det en forudsætning, at den enkette studerende udfærdiger en studiefortøbsbeskrivetse, som vedlægges porteføtjen. Studieforløbsbeskrivelse indehotder den studerendes refleksioner over egen tæreproces i relation til det samlede moduls formåt og indhold. Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundttig prøve på grundtag at praktikportetotjen. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikporteføljen og den mundttige prøve. Eksaminationen foregår som en samtate mettem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i den samtede praktikporteføtje. Ved bedømmelsen indgår de generette kriterier i uddannetsens samtede kompetenceprofil i en helhedsvurdering under hensyntagen til retevansen af de enkelte kriterier for det konkrete praktikforlob. Prøvens tængde inkl votering er 30 minutter. Prøveform. Studienævnet fastsætter nærmere retningstinjer for udformning og omfang af porteføljer, projektrapporter, bachetorrapporten og speciatet. Hvor der er fastsat regter for et skrifttigt arbejdes omfang, svarer én side tit 2400 anstag inkl. mettemrum. Det fastsatte sideantat omfatter kun setve den skriftlige fremstitling in kl. noter. Titetbtad, indhotdsfortegnetse, titteraturliste, resu mé, figurer og bilag medtættes ikke. Sideantat anføres enten på titetbtadet etter på forsiden, hvis arbejdet er uden titetbtad. Hvis de(n) studerende overskrider det samtede maksimum for praktikporteføtjens 4 elementer på 28 normalsider å 2400 anstag, afvises det skrifttige arbejde. Det femte porteføtje-etement, studieforløbsbeskrivetsen, medregnes ikke i maksimum sideantattet. Individuet Gruppeprøve elter individuet prøve I særlige titfætde, kan prøven afholdes som en gruppeprøve Hjætpemidter tit eksamen Atte Bedømmelse Censur Fag 1: 7-trins-ska laen Fag 2: 7-trins-skalaen Fag 1: Ekstern Fag 2: Ekstern 25

26 Titel - Type ECTS-normering Anvendelsesorienteret arbejds[ivsforskning (Arbejds[ivsstudier) Obbgatorisk kursus 10 ECTS Viden Forløbet vil give den studerende dybtgående indsigt i en afgrænset problemstilling i arbejdslivet, og i udvalgte metoder, anvendt arbejdslivsforskning. Færdigheder Den studerende vil udvikle sine færdigheder i at vurdere den Læringsudbytte/.... videnskabelige værdi af arbejdslivsforskning, og forløbet vil give bedømmelseskriterier den. studerende færdigheder i vurdering af forskningsresultater. Kompetencer Den studerende vil blive i stand til at indgå i et samspil med forskning, hvilket vil styrke den studerendes evne til at indgå i anatytiske opgaver praksis. Ligeledes vil forløbet styrke de studerendes forudsætninger for at indgå i en egentlig forskerkarriere. Formålet med forløbet er at give den studerende dybdegående eksemplarisk Overordnet indhold indsigt i arbejdslivsforskningens problemstitlinger, metoder og formidling. Herunder forskningens samspil med praksis. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Dette studieforløb gennemføres i relation til 3-5 væsentlige forskningstematiske projekter og områder, som involverer videnskabeligt personale knyttet til Arbejdslivsstudier. Studienævnet tager løbende stilling til, hvilke områder og projekter, der skal indgå i forløbet, ud fra den aktuelle forskning ved center for arbejdslivsforskning. For hvert af disse forskningstematiske projekter og områder tilrettelægges et forløb, som de studerende kan vælge imellem. En forsker tæt knyttet til forskningstemaet fungerer som vejleder til hvert af disse forløb De studerende introduceres til forskningsteamets problemstillinger og foreliggende viden på området, og de studerende skal sætte sig ind i den forskningslitteratur, der kendetegner området. De studerende skal igennem forløbet foretage en videnskabelig kritisk vurdering at de forskningsresultater, der er produceret ved center for arbejdslivsforskning, herunder med undersøgelser af, hvordan væsentlige publikationer på området bidrager med ny viden, samt med vurdering at, hvorledes projektets resultater kan spille sammen med erfaringer og viden i praksis. Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforløbet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner samt individuel skriftlig hjemmeopgave i form af et essay, der maksimalt må fylde 5 til 7 normalsider af 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Den studerende har 7 dage til at besvare opgaven. Essay der overstiger 7 sider med 2400 anslag inklusiv mellemrum vil blive afvist fra bedømmelse. eller En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen på minimum 8 og maksimalt 14 af 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage, efter sidste kursusgang, til at besvare opgaven. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Ved omprøveprove kan den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse af opgaven. Dette er det andet eksamensforsøg. 26

27 Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Intern Titel. Type ECTS-normering Arbejde og regu[eringsformer (Arbejds[ivsstudier) Valgkursus 5 ECTS Viden Den studerende kan, på et videnskabeligt grundlag, forstå og identificere, hvordan forskellige sider af arbejdslivet reguleres gennem både samfunds- og arbejdsmarkedsmæssige institutioner, arbejdspladsernes organiserng, og former for governance, der i højere grad baserer sig på selvregulering. Den studerende får forståelse for betydningen at generelle samfunds- og arbejdsmarkedsmæssige udviklingstræk og aktuelle reguleringstendensers betydning for medarbejdere og organisationer. Færdigheder Den studerende bliver i stand til at mestre analyse af Læringsudbytte/ reguleringstendenser i arbejdslivet og deres betydning for virksomheder, bedømmelseskriterier ansatte og samfund. Den studerende kan formidle betydningen at nye reguteringsformer og diskutere disse med berørte aktører på et reflekteret og videnskabeligt grundlag. Kompetence Den studerende kan efter afsluttet kursus anvende sin viden til at forholde sig aktivt og kritisk til forskellige former for regulering i arbejdslivet og dermed indgå i samarbejde med andre faglige aktører og beslutningstagere. Den studerende kan, på et reflekteret, videnskabeligt grundlag, policy og løsningsudvikle på problemstillinger i relation til generelle udviklingstræk og aktuelle reguleringsformer knyttet til arbejdslivet. I dette kursus gives den studerende indsigt i den komplekse regulering at forskellige sider at arbejdet: fra arbejdsmarked og arbejdsmiljø til arbejdsorientering og arbejdsidentitet. Kurset giver et overblik over nyere teorier om regulering og styring samt indsigt i aktuelle udviklinger at institutionelle, Overordnet indhold. sociale, kulturelle og sundhedsmæssige aspekter af arbejdslivet. Kurset behandler bla. temaer som globalisering, inklusion og eksklusion på arbejdsmarkedet, arbejdsmarkedets organisationer og civile bevægelser, stress regulering og selvregulering og emptoyability. Undervisningen gennemføres som en forelæsningsrække med forelæsninger, studenterpræsentationer og fælles diskussioner af kursuslitteraturen. Undervisnings- og arbejdsform Studenterpræsentationerne tager udgangspunkt i en form, som bestemmes at de kursusansvarlige (fx ved udlevering af guidende læsespørgsmål). Oplæggene evalueres ved direkte feedback fra undervisere og de øvrige studerende. Prøveform. Aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig deltagelse defineres som 80 % fremmøde til kursets undervisning. Der kan indgå skriftlige opgaver i kursusforlebet. Der forventes herudover generelt aktiv deltagelse i oplæg, øvelser og fælles diskussioner. eller,. En essay-opgave, der omfatter hele kursuslitteraturen pa minimum 8 og maksimalt 12 at 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, inklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Essay der ikke overholder det minimale og maksimale antal anslag vil blive afvist fra bedømmelse. Den studerende har 14 dage til at besvare opgaven efter sidste kursusgang. 27

28 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Ved omprøve skal den studerende aflevere et nyt essay. Den studerende har 14 dage til at udarbejde nyt essay efter underviserens bedømmelse. Dette er det andet eksamensforsøg. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse nsur Alle Bestået/Ikke bestået Intern semester - speciatet Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Pædagogik Et Uddannelsesstudiers undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreg(erne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. Færdigheder Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru p pe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersogelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Specialeafhandlingens omfang Max. 80 normatsider for individuelle specialer Max. 100 normalsider for specialegrupper med 2 studerende Max. 120 normalsider for specialegrupper med 3 studerende. Max. 130 normalsider for specialegrupper med 4 studerende og derover De angivne sideantal er å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, og eksklusiv forside, indholdsfortegnetse, resumé, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises specialet. Bedømmelse 28

29 og fastsættes medmindre Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af speciatet, eller 2. samlet bedømmelse at specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig at, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skat der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuteringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del at prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmetsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. rege Isa mli ng!u d dannelse! 6.1 Til.meLding/framelding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets titmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkàr, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning at prøvens niveau. 6.3 Faglige udvæ[geseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvælgelseskriterier: Lodtrækning. 6.4 Beståetseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 29

30 6.5 Frist for afs[utning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår af uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/euer 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og ki.ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgerelsen). Fristen for indgivelse at klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. tov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af rettige spørgsmål kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemmetser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregler Godkendt i Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdstiv d. 18. juni 2015 Godkendt at Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august

31 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistiskbacheloruddannelse på RUC i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Arbejdslivsstudier, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Pædagogik Et ljddannelsesstudier og Arbejdslivsstudier (candmag. i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Arbejdslivsstudier). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Arbejdslivsstudier, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse at din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skat søge optag i løbet at dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bachetoruddannelser Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Dansk Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Filosofi og Videnskabsteori Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Informatik Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Kommunikation Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Kultur- og Sprogmødestudier Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Performance-design Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Psykologi Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Socialvidenskab Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Arbejdslivsstudier og Filosofi Et Videnskabsteori Arbejdslivsstudier og Kommunikation Arbejdslivsstudier og Psykologi Arbejdslivsstudier og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Arbejdslivsstudier og Socialvidenskab Arbejdslivsstudier og TekSam - miljøplanlægning Arbejdslivsstudier og Virksomhedsstudier Kultur- Et Sprogmødestudier og Dansk Kultur- Et Sprogmødestudier og Engelsk Kultur- Et Sprogmødestudier og Filosofi Et Videnskabsteori Kultur- Et Sprogmedestudier og Historie Kultur- Et Sprogmødestudier og International Studies Kultur- Et Sprogmødestudier og Kommunikation Kultur- Et Sprogmødestudier og Psykologi Kultur- Et Sprogmødestudier og Socialvidenskab Journalistik og Kultur- Et Sprogmødestudier Performance-design og Plan, By Et Proces Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Plan, By Et Proces Psykologi og Dansk Psykologi og Engelsk Psykologi og Filosofi EtVidenskabsteori 31

32 Psykologi og Kommunikation Psykologi og Kultur- og Sprogmødestudier Psykologi og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Psykologi og Socialvidenskab Psykologi og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Psykologi og Virksomhedsstudier Engelsk og Socialvidenskab Filosofi Et Videnskabsteori og Socialvidenskab Historie og Socialvidenskab Journalistik og Socialvidenskab Kommunikation og Sociafvidenskab Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Socialvidenskab Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og International Studies Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Kommunikation Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og TekSam miljøplanlægning Dansk og Engelsk Dansk og Filosofi Et Videnskabsteori Dansk og Historie Dansk og Kommunikation Dansk og Performance-design Dansk og Virksomhedsstudier Journalistik og Dansk Filosofi Et Videnskabsteori og Engelsk Filosofi Et Videnskabsteori og Geografi Filosofi Et Videnskabsteori og Historie Filosofi Et Videnskabsteori og Kommunikation Humanistisk-teknologiske bacheloruddannelser Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Arbejdslivsstudier Geografi og Kultur- Et Sprogmødestudier Plan, By Et Proces og Geografi Plan, By Et Proces og Kommunikation Plan, By Et Proces og Performance-design Plan, By Et Proces og Politik Et Administration Plan, By Et Proces og Socialvidenskab Plan, By Et Proces og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Plan, By Et Proces og TekSam - miljøplanlægning Computer Science og Psykologi Informatik og Psykologi Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Psykologi Geografi og Socialvidenskab Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Socialvidenskab Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og International Studies Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Kommunikation Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og TekSam miljøplanlægning Informatik og Filosofi Et Videnskabsteori TekSam miljøplanlægning og Environmental Biology TekSam miljøplanlægning og Geografi TekSam miljøptanlægning og International Studies TekSam miljøplanlægning og Kommunikation TekSam mitjøplanlægning og Virksomhedsstrategier Naturvidenskabetige bache[oruddanne[ser 32

33 miljøplanlægning miljøplanlægning miljøptanlægning Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Arbejdslivsstudier Geografi og Kultur- Et Sprogmødestudier Geografi og Plan, By Et Proces Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Plan, By Et Proces TekSam og Plan, By Et Proces Computer Science og Psykologi Informatik og Psykologi Medicinalbiologi og Psykologi Molekylærbiologi og Psykologi Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Psykologi Geografi og Socialvidenskab Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Socialvidenskab Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og International Studies Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Kommunikation Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og TekSam mitjøplanlægning Fysik og Filosofi Et Videnskabsteori Informatik og Filosofi Et Videnskabsteori Matematik og Filosofi Et Videnskabsteori TekSam miljøplanlægning og Environmental Biology TekSam miljøplanlægning og Geografi TekSam og International Studies TekSam og Kommunikation TekSam mitjøplanlægning og Virksomhedsstudier SamfundsvidenskabeLige bachetoruddannelser Arbejdslivsstudier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Socialvidenskab og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Pædagogik Et Uddanne[sesstudier Arbejdslivsstudier og Filosofi og Videnskabsteori Arbejdslivsstudier og Kommunikation Arbejdslivsstudier og Psykologi Arbejdslivsstudier og Socialvidenskab Arbejdslivsstudier og Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier Arbejdslivsstudier og TekSam - miljøplantægning Arbejdslivsstudier og Virksomhedsstudier Geografi og Kultur- Et Sprogmødestudier International Studies og Kultur- Et Sprogmødestudier Socialvidenskab og Kultur- Et Sprogmødestudier Plan, By Et Proces og Geografi Plan, By Et Proces og Kommunikation Plan, By Et Proces og Performance-design Plan, By Et Proces og Politik Et Administration Plan, By Et Proces og Socialvidenskab Plan, By Et Proces og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Plan, By Et Proces og TekSam miljøplanlægning Socialvidenskab og Psykologi Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Psykologi Virksomhedsstudier og Psykologi Socialvidenskab og Geografi Socialvidenskab og Historie Journalistik og Socialvidenskab Socialvidenskab og Kommunikation Socialvidenskab og Sundhedsf remme Et Sundhedsstrategier Socialvidenskab og Virksomhedsstudier Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og International Studies 33

34 miljøplanlægning Erhvervsokonomi Sundhedsfremme & Sundhedsstrategier og Kommunikation Sundhedsf remme Et Sundhedsstrategier og Politik Et Administration Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og TekSam miljøplanlægning Virksomhedsstudier og Dansk TekSam miljøplanlægning og Geografi TekSam og International Studies TekSam miljøplanlægning og Kommunikation TekSam miljøplanlægning og Environmental Biology TekSam miljøptanlægning og Virksomhedsstudier 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) HA(psyk.) - Administration and Sociology psykologi Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Antropologi Folkesundhedsvidenskab Pædagogik Statskundskab Psykologi Sociologi Europæisk Etnologi Syddansk Universitet (SDU) Folkesundhedsvidenskab Psykologi Sociologi Et Kulturanalyse Statskundskab Interkulturet Pædagogik Aarhus Universitet (AU) Folkesundhedsvidenskab Psykologi Statskundskab Uddannelsesvidenskab Etnografi Aalborg Universitet (AAU) Organisatorisk læring Politik Et administration Psykologi Samfundsfag 34

35 Sociologi Kommunikation og digitale medier (tidl. Humanistisk informatik) (gælder kun for optag til og med september 2016) Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskolen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbachetoruddannetser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC for du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Professionsbacheloruddannelsen som Ergoterapeut Professionsbacheloruddannelsen som Lærer i folkeskolen Professionsbacheloruddannelsen som Fysioterapeut Professionsbacheloruddannelsen som Socialrådgiver Professionsbacheloruddannelsen som Sygeplejerske Professionsbachetoruddannelsen som Pædagog Professionsbacheloruddannelsen som Jordemoder Professionsbacheloruddannelsen som Psykomotorisk terapeut (tidligere afspændingspædagog) 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser Har du en anden bacheloruddannetse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag i og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringeri inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 35