Ung & Sund. Ung & Sund 10 kommuners sundhedsfremmende initiativer for unge på kanten af uddannelse og arbejde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ung & Sund. Ung & Sund 10 kommuners sundhedsfremmende initiativer for unge på kanten af uddannelse og arbejde. www.sst."

Transkript

1 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Telefon Telefax Omslag_FINAL.indd 1 Ung & Sund Ung & Sund 10 kommuners sundhedsfremmende initiativer for unge på kanten af uddannelse og arbejde :58:17

2 Ung & Sund Ung & Sund 10 kommuners sundhedsfremmende initiativer for unge på kanten af uddannelse og arbejde

3 INDHOLD indledning 4 Middelfart Kommune 6 kolding kommune 8 esbjerg kommune 10 sønderborg kommune 12 odense kommune 14 herlev kommune 16 bornholms kommune 18 københavns kommune 20 mariagerfjord Kommune 22 haderslev kommune 24 uc syd 26 5

4 Sundhed for unge uden for eller på kanten af uddannelsessystemet Unge, der ikke går på ungdomsuddannelse, løber en risiko for at ende med de dårligste eller slet ingen jobs. De løber også en stor risiko for at ende med den dårligste sundhed. Denne dobbelte udsathed har det været målet at gøre noget ved i Ung og Sund - projekterne. Undersøgelser viser, at unge årige, der ikke går på en ungdomsuddannelse, har mere usunde vaner end andre unge. De er mindre fysisk aktive. De ryger mere. De debuterer tidligere med at drikke alkohol, og de ryger mere hash end andre unge. Også blandt voksne ses, at et lavt uddannelsesniveau har markant betydning for sundheden. Sammen - hængen mellem uddannelse og sundhed er uomtvistelig. De unge sætter sundhedsbarren højt Som det fremgår af artiklerne, har langt hovedparten af projekterne arbejdet med den anerkendende tilgang i dialogen med de unge. Gennem anerkendelse og inddragelse erfarer de unge, at de har kompetence til at mestre eget liv. At de har valgmuligheder også i forhold til sundhed og uddannelse. At de har mulighed for at påvirke deres omgivelser i en positiv retning. Flere af projekterne har erfaret, at de unge gerne vil påvirke omgivelserne, og at de er mere end villige til at bidrage til sundere rammer. Det har rent faktisk vist sig, at de unge sætter sundhedsbarren højt, når de bliver inddraget. De er ikke bange for restriktioner. KRAM og trivsel hænger sammen Endelig viser de foreløbige erfaringer fra projekterne, at der er en tæt sammenhæng mellem de klassiske sundhedsfaktorer KRAM (kost, rygning, alkohol og motion) og den enkelte unges trivsel. Hvis den unge trives, er der et større overskud til at træffe sund ere valg. Omvendt opnår den unge et større trivselsmæssigt overskud gennem sunde valg og gennem de fællesskaber, der kan opstå f.eks. i forbindelse med fysisk aktivitet. De ti kommuner har i Ung og Sund vist, at der eksisterer en mangfoldighed af måder, hvorpå det er muligt gennem sundhed at skabe forudsætninger for, at unge kan få fodfæste i uddannelsessystemet. De har også vist, at de unge er helt parate til en sundere livsstil med større trivsel. I dette hæfte præsenteres indsatserne. Mere information kan findes på God læselyst Det er derfor oplagt at arbejde for, at unge på vej ind i voksenlivet, fastholdes i uddannelse og samtidig uddannes til bedre sundhed. Klare rammer for sundhed Denne casesamling giver en vifte af bud på, hvordan man kan arbejde med sundhed for gruppen af udsatte unge. Som artiklerne illustrerer, har projekterne erfaret, at klare rammer for sundhed har stor betydning. Flere projekter har gjort det sunde valg til det lette valg ved at definere en klar sundheds- og trivselspolitik og konsekvent tænkt den ind i de aktiviteter, der søsættes. Disse projekter har også vist, at undervisere og andre professionelle, som har med de unge at gøre, kan flytte de unge i sundhedsmæssig henseende ved at vise dem vejen som gode rollemodeller. Satspuljen Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for uddannelsessystemet - også kaldet Ung & Sund - har støttet ti kommuner i at afprøve nye metoder til at komme i dialog med unge uden for eller på kanten af uddannelsessystemet. Midlerne er samtidig givet til at afprøve, hvordan de unge bedst sikres handlekompetencer, så de er i stand til at gennemføre en uddannelse med sundhedsfremme som løftestang. Der er desuden ydet støtte til at opkvalificere de fagprofessionelle, der skal hjælpe de unge til at få en uddannelse. Satspuljeprojektet blev bevilget i 2007 og slutter i maj De deltagende kommuner har haft godt 3 år til udviklingsarbejdet. 7

5 Middelfart Kommune de unge vil gerne arbejde med sundhed Middelfart Produktionsskole har halveret elevfraværet i de seneste tre år. Det er i høj grad sundhed, som er LOKOMOtivet for den positive udvikling. De unge vil nemlig meget gerne arbejde med sundhed. Vi har halveret vores fravær i de tre år, hvor vi har arbejdet med sundhedsprojektet. Vi er nu nede på 10 procents fravær. Vi har fået en langt bedre mødestabilitet med meget lidt ulovligt fravær. Der er ingen tvivl om, at det er arbejdet med KRAMS og det gode liv, som har drevet den positive udvikling. Det er en myte, at de unge ikke vil arbejde med sundhed. Det VIL de, understreger forstander på Middelfart Produktionsskole Julie Krarup. Politikken skal praktiseres Ledelse og medarbejdere har udstukket klare rammer for sundhed på skolen. Men politikker og rammer har intet indhold, hvis ikke de dagligt omsættes i praksis af personalet. Det er ledelsen og medarbejderne, som lægger niveauet for det, vi vil. Vi har en rygepolitik, men det vigtige er, hvordan vi gør rygepolitikken. Hvordan vi fører den ud i livet. Der er for eksempel ingen af medarbejderne, som ryger på skolen, og personalet har selv sundhedsmål, som vi arbejder på at nå, siger Julie Krarup, og fastslår: Der er gøren i det her. Vi bruger os selv til at vise de unge en anden vej. Vi tør også vise dem, når vi ikke selv lykkes med vores mål. I takt med at vi har arbejdet med sundhed, har vi kunnet konstatere, at eleverne trives bedre. De dyrker mere motion, og de er mere observante på deres sundhed end før. ung med omtanke Formålet med Middelfarts Ung & Sund-projekt Ung med omtanke er at øge antallet af unge i kommunen, som gennemfører en ungdomsuddannelse. Målgruppen er unge i alderen år, som står uden for eller på kanten af uddannelsessy - s temet. En stor del af de unge rekrutteres via Middelfart Produktionsskole, men også ungdomsskolen og UU-Lillebælt bidrager til at rekruttere de unge. Metoderne er bl.a. målrettet arbejde med sunde ramme, Du bestemmer -metoden og sundhedsaktiviteter som f.eks. rygestop og motionstilbud. Restriktive rammer Produktionsskolen lægger vægt på at være tydelig i sine tilbud. Eleverne kan KUN foretage det sunde valg. Det skaber en sundhedsmæssig bevidsthed hos de unge. De unge syntes, det er godt, at vi har de restriktive rammer. I takt med at vi har arbejdet med sundhed, har vi kunnet konstatere, at eleverne trives bedre. De dyrker mere motion, og de er mere observante på deres sundhed end før. De får mulighed at arbejde med nogle mål, som rammerne understøtter. De kan operationalisere deres egen politik, siger Julie Krarup. 8 9

6 kolding Kommune Det Hammeren, en myte, mejslen at de unge ikke og guleroden vil arbejde med i samme sundhed værktøjskasse Produktionsskolen i Kolding satte livskvalitet på skemaet for den enkelte unge men endte med at påvirke selve rammerne for sundhed på skolen. Tanken med projektet Livskvalitet på skoleskemaet var egentlig udelukkende at have fokus på den enkelte unges sundhed. Men der, hvor vi virkelig kan se, at vi har rykket noget, er ved rammerne for sundhed på skolen. Vi har ramt noget, som måske er af længerevarende karakter og kommer fremtidige unge på skolen til gavn, siger projektleder Miloud Yousfi. Helt konkret er produktionsskolen i Kolding gået væk fra at betragte motion som noget, der begrænser sig til en time om fredagen, til nu at være en mere integreret del af dagligdagen. Der er blevet etableret en sundhedsinfrastruktur på skolen. Der er blandt andet blevet bygget et motionscenter og indkøbt cykler. Der bliver opfundet alternative aktiviteter til dem, som ikke syntes, at det er sjovt at spille bold i en hal. Motion bliver tænkt langt mere ind i undervisningen nu, forklarer Miloud Yousfi. Kvalificeret viden om sundhed I løbet af projektperioden har skolen hver måned haft besøg af sundhedsformidlere, som har holdt oplæg for skolens elever og lærere om sundhed. Det har betydet, at fokus er blevet fastholdt på sundhed, og eleverne selv er begyndt at efterspørge sundhed, mens underviserne har fået mere kvalificeret viden om både KRAM-faktorer og mental sundhed. Sundhed er blevet en faglighed på skolen. Det er blevet et værktøj. Nu er det ikke kun hammeren og mejslen, det er også guleroden, man kan tage op af værktøjskassen. Der er kommet en bevidsthed om, at det ikke kun er madholdet, som tager sundhed op, men det er også andre hold som medieholdet og tømrerholdet. Medieholdet lavede f.eks. et skoleblad, hvor sundhed og livskvalitet blev taget op som tema. Sundhed er blevet en naturlig del af indholdet i alle fag. Forankring Miloud Yousfi peger på, at en projektperiode på tre år er tilstrækkelig til at skabe en permanent forandring på institutionsniveau. En egentlig forankring afhænger helt af ledelsens og personalets fortsatte fokus på sundhed: Livskvalitet på skoleskemaet Ung & Sund-projektet i Kolding har udfoldet sig på UCK Koldings produktionsskole. Målgruppen har været produktionsskolens elever. Rent metodisk bygger projektet på empowermenttankegangen, der tager udgangspunkt i de unges egne ressourcer. Projektet har desuden haft fokus på at ændre rammerne for det sunde valg. I forbindelse med projektafslutning bliver der oprettet et nyt hold på med navnet sundheds- og livskvalitets-linjen. Der har været store udskiftninger i personalegruppen på produktionsskolen, og det er selvfølgelig en udfordring for denne type projekt. Heldigvis er der stor opbakning til sundhed som en integreret del af undervisningen hos både den nye ledelse og hos underviserne. Opbakning hos ledelse og medarbejdere er helt afgørende, hvis sundhedstiltag skal lykkes og forankres. Der er kommet en bevidsthed om, at det ikke kun er madholdet, som tager sundhed op, men det er også medieholdet og tømrerholdet. 11

7 Esbjerg Kommune øget selvværd giver bedre fastholdelse Selvværd og sundhed er to sider af samme sag. Det er filosofien i Esbjergs Ung & Sund-projekt, hvor unge uden for eller på kanten af uddannelses - systemet gennemgår et 8-ugers forløb, der skal give dem personligt overskud til at gennemføre en uddannelse. Det kræver mentalt overskud og selvværd at være i stand til at gennemføre en uddannelse. Det er grundtanken i projektet Sundhed - genvej til uddannelses- og jobmål. Projektet har vist, at der er en tæt sammenhæng mellem selvværd, sundhed og evnen til at gennemføre en uddannelse. I projektperioden har 200 unge gennemført et 8-ugers forløb. Hele 83 procent af dem er fortsat videre i et uddannelsesforløb eller i job. De unge siger gang på gang, at der sker meget, når de skriver om deres liv. De forholder sig til deres egen livssituation. Redskabet skaber overblik og struktur og i samtalen med en voksen, som læser det, den unge skriver, giver refleksiv skrivning en følelse af at have en form for kontrol og en følelse af ansvar for eget liv, forklarer Karl Kristensen. Vores tilgang er anerkendende og ressourcebaseret. Vi arbejder med evnen til at træffe positive valg. Evnen til at opfatte tingene positivt snarere end negativt. Evnen til at kunne tilgive sig selv. Det er noget, som denne gruppe af unge har vanskeligt ved. Et miljø fri for mobning Karl Kristensen fremhæver, at de unges bevidsthed om, at alle i gruppen har noget at slås med, giver dem en tryghed, som er forudsætningen for, at de kan flytte sig. Alle er i samme båd. Det ved de unge. Det gør dem trygge. Desuden arbejder vi målrettet på, at klassen er et mobbefrit miljø. Selvom mange af de unge har det svært med det sociale, kommer de alligevel i skole hver dag. De unge, som har gennemført vores forløb, er alle faldet fra en uddannelse eller frafaldstruede af forskellige årsager. Vi har haft 20 unge i hvert af de 10 forløb. Det er alle normalt begavede unge, som af forskellige årsager ikke har succes i skolen. Vi tilbyder dem et meget individuelt forløb, hvor den enkelte elev er i centrum. Hver elev bliver behandlet forskelligt. Vi lytter, stiller spørgsmål og giver dem redskaber til at få herredømmet over deres eget liv, siger projektleder Karl Kristensen. Refleksion er et nøgleord Refleksiv skrivning er et af redskaberne. De unge bliver bedt om at beskrive deres livssituation med de muligheder, som de hver især har. Sundhed genvej til uddannelses- og jobmål I Esbjerg har Sundhed - genvej til uddannelses- og jobmål (også kendt som Kompetenceprojektet ) haft til huse på Esbjerg Handelsskole. Målgruppen for projektets tilbud om et 8-ugers afklaringsforløb har været unge uden for eller på kanten af uddannelsessystemet. Projektet benytter sig af den anerkendende og dialogbaserede tilgang, og det har bl.a. fokus på emner som selvværd, misbrug, fremtidsplanlægning, sund mad, motion og privatøkonomi. I alt har 200 elever gennemført forløbet. Heraf er 83 procent vendt tilbage til enten uddannelse eller job efter endt forløb. 12 Vi arbejder metodisk med at få eleverne til at føle sig trygge og føle tillid 13

8 sønderborg kommune Motion løfter sammenholdet Generation sund og Generation sund for dig Ung & Sund-projektet i Sønderborg består både af projektet Generation Sund, som er målrettet alle årige i Sønderborg Kommune, og af projektet Generation Sund for dig, der er målrettet unge på kanten af eller uden for uddannelsessystemet. Denne gruppe af unge rekrutteres fra seks ungdomsuddannelser i Sønderborg. Metodisk arbejder projektet med at øge de unges handlekompetence. I Sønderborgs Ung & Sund-projekt Generation sund for dig fungerer motion som løftestangen for bedre psykisk velvære og stærkere sociale relationer. Motion uden for skolens område er med til at rive hierarkiske strukturer ned. I Sønderborg er der både en indsats målrettet alle unge i kommunen ved navn Generation Sund og en indsats målrettet særligt udsatte unge med navnet Generation sund for dig. I regi af Generation Sund modner vi hele kulturen til en mere sundhedsfremmende tankegang på skolerne. Vi har bl.a. haft fokus på sundhed i kantinen og på rygestop. Vi har haft besøg af Chris McDonald og professor Bente Klarlund, som begge gennem deres foredrag har givet os ny viden og påvirket den måde, som vi taler om sundhed på. Men det er vores overbevisning, at det er ikke nok kun at løfte generelt. Vi skal også gøre en særlig indsats for de udsatte unge, forklarer projektleder Gitte Thørring. Motion styrker social trivsel Metodisk arbejder Generation Sund for dig med de unges handlekompetencer gennem motions- og trivselsforløb. Målgruppen er elever med et særligt behov fra ungdomsuddannelserne. De skoler der i øjeblikket har hold kørende er produktionsskolen, EUC og senest også på handelsskolen. Sideløbende med holdundervisning forsøgte Gitte Thørring at give individuelle træningspas til unge, som ikke var på hold. Det fungerede slet ikke. De unge mødte ganske enkelt ikke op til træning. Derfor spiller det sociale element i dag en væsentlig rolle. Vi har erfaret, at motion er et godt omdrejningspunkt for fællesskabet. Vi kan konstatere bedre trivsel både fysisk og psykisk hos den enkelte unge, og motion i fællesskab gør også noget ved den sociale trivsel. Vi har et godt fremmøde og en god elevinvolvering, siger Gitte Thørring. Ud af de vante rammer Et enkelt men til gengæld meget effektivt metodisk greb er at afholde aktiviteterne et andet sted end på skolen. Nye rammer giver mulighed for at ryste posen af sociale relationer. Vi samler elever og lærere på det, som vi kalder det tredje fælles. Eleverne op - lever hinanden på en ny måde i nye rammer. Det nedbryder klikedannelsen. Vi var f.eks. ude at spille golf en dag. Det viste sig, at en af de meget stille drenge, som ikke havde en særlig solid position i gruppen, var rigtig god til golf. Pludselig så kammeraterne på ham på en anden måde, og han har siden fået et bedre fodfæste socialt, forklarer Gitte Thørring. Lærerne deltager på lige fod med eleverne Et andet enkelt men vigtigt metodisk greb har været, at lærerne deltager i motionsaktiviteterne på lige fod med eleverne. Når eleverne pludselig ser deres lærere kæmpe på kondicyklen, så bliver hierarkierne nedbrudt. Elever og lærere bliver mere ligeværdige, og relationen mellem dem forandres til det bedre. Når eleverne pludselig ser deres lærere kæmpe på kondicyklen, så bliver hierarkierne nedbrudt

9 odense Kommune De unge skal lære at handle i en verden med rusmidler Rusmidler er kommet for at blive. Ung & Sund-projektet i Odense forsøger gennem foredrag og rådgivning at klæde unge på til at begå sig i en verden med rusmidler og samtidig påvirke kommunens skoler til at etablere klare rammer for brug af rusmidler. Når vi taler med de unge er vores metode dialogbaseret og anerkendende. Det er præcis den anerkendende tilgang, som rykker. Vi har respekt for de unge. Det er attraktivt og trygt for de unge, at de møder voksne, som respekterer, at de træffer valg, der hører deres alder og kultur til, men som samtidig er parat til at tale med dem om deres valg, og ikke mindst har en holdning til deres valg, siger Torben Vangsted, projektleder for Flere unge i uddannelse. Torben Vangsted har i regi af projektet talt med mange hundrede unge, når han har holdt foredrag på de forskellige uddannelsestilbud i Odense Kommune, hvis elever er målgruppen for projektet. Projektet omfatter også en rådgivningsfunktion for unge med et misbrug og pårørende og venner til unge med misbrug. Endelig bistår Flere unge i uddannelse uddannelsesinstitutioner i kommunen med at udvikle rusmiddelpolitikker. Flere unge i uddannelse Ung & Sund-projektet i Odense med titlen Flere unge i uddannelse sætter fokus på forebyggelse af misbrug af rusmidler blandt unge i Odense i alderen år. Projektet arbejder med bred vidensformidling til unge og individuel rådgivning. Metodisk benytter projektet sig af en anerkendende og dialogbaseret tilgang til de unge. Der er fokus på de unges ressourcer og muligheder både i den generelle formidling til den brede målgruppe af unge og i rådgivningen af unge med misbrugsproblemer. Projektet bistår desuden ledelsen på de uddannelsesinstitutioner, som er tilknyttet projektet, med at formulere en rusmiddelpolitik. Rusmidler er tabu Erfaringerne fra projektet viser, at de unge søger respekt og klare holdninger til rusmidler hos voksne. Det er dog sjældent, at de får egentlige pejlemærker at navigere efter. Rusmidler er på mange måder et tabu iseret område, som de voksne ofte vælger at lukke øjnene for. De ved ikke, hvad de skal mene eller stille op. De unge har et behov for at drøfte det her. Vores tilgang er, at kombinere formidling af konkret videnskabelig viden om, hvad rusmidler gør ved kroppen og evnen til at indgå i sociale sammenhænge, med konkrete eksempler fra de unges egen virkelighed. Vi tager udgangspunkt i deres verden, men vi leger ikke ung med de unge, så ville vi miste al troværdighed. Skoleledelserne skal tage et ansvar Torben Vangsted peger på, at direkte formidling til skoleklasser og rådgivning af individuelle unge er virkningsfuldt men slet ikke nok, hvis der virkelig skal dæmmes op for flowet af rusmidler. Det er treenigheden mellem formidling, rådgivning og politik, der skaber de bedste resultater. Derfor er det helt afgørende, at den enkelte skoles ledelse tager et ansvar og får formuleret en rusmiddelpolitik. Det giver lærerne retningslinjer, når de skal håndtere rusmidler til festerne og i daglidagen. De elever, som ikke misbruger rusmidler, er taknemlige for, at der bliver talt om det, og der bliver taget hånd om det. At nogen tager ansvaret, fastslår Torben Vangsted, som opfordrer alle skoler til at komme i gang med at skabe klare spilleregler i den verden af rusmidler, som deres elever skal begå sig i. De elever, som ikke misbruger rusmidler, er taknemlige for, at der bliver talt om det, og der bliver taget hånd om det. At nogen tager ansvaret. 17

10 herlev Kommune Du bestemmer er blevet fælles sprog i Herlev I Herlev er nøglemedarbejdere blevet uddannet i Du bestemmer -metoden med det formål, at de kan bruge metoden i arbejdet med de unge, som de har kontakt med i dagligdagen. Filosofien er, at medarbejderne skal møde de unge, hvor de er. Haven bag et nedlagt klubhus i Herlev var blevet et yndet tilholdssted for en gruppe unge, der samledes om at ryge hash. En af kommunens SSP-medarbejdere, som var blevet uddannet i Du bestemmer -metoden, kendte flere af de unge og besluttede at tilbyde dem et Du bestemmer -forløb i samarbejde med en misbrugsbehandler fra byens misbrugscenter. De unge blev glade for forløbet og dukkede op til samtalerne, hvor de fik drøftet deres motivation for at holde op med at ryge hash. Hele tanken med projektet er at uddanne de kommunale medarbejdere, som har kontakt med de unge i Du bestemmer. Mere end 40 medarbejdere har nu været igennem et Du be - stemmer -forløb, og eksemplet med de unge, som bliver spottet af en SSP-medarbejde og får tilbud om Du bestemmer, viser, hvordan den viden, som medarbejderne får, kommer ud til de unge, forklarer Karen Margrethe Jensen, der er projektleder for Ung & Sund-projektet med titlen Du bestem - mer du handler nye veje i indsatsen for udsatte unge. Du bestemmer du handler nye veje i indsatsen for udsatte unge Målgruppen for Ung & Sundprojektet i Herlev har været alle Herlev-borgere i alderen år, der står uden uddannelse eller job eller er i fare for at falde ud af uddannelsessystemet. Tilgangen har været at uddanne kommunale nøglemedarbejdere i Du bestemmer -metoden med henblik på, at kvalificere dem til at styrke de unges handlekompetence, sundhed og tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Udfordrende at rekruttere unge Projektets målgruppe er unge i alderen år, der står uden for uddannelse eller job eller er ved at springe fra en uddannelse. Metoden med at uddanne kommunale medarbejdere har vist sig at virke bedst i forhold til de medarbejdere, som i forvejen har samtaler med de unge. Det virker godt f.eks. for UU-vejlederne og for SSP-medarbejdere, som i forvejen har ene-samtaler med de unge. De har nu fået et nyt værktøj i kraft af gruppe-samtalerne, som de unge er meget begejstrede for. Det er lidt mere udfordrende at få bragt metoden i spil for de medarbejdere, som skal ud og rekruttere de unge til et Du bestemmer - forløb, siger Karen Margrethe Jensen, som tilføjer: Det gode ved at have så mange medarbejdere igennem det samme forløb er, at vi får et fælles sprog. Du bestemmer er et fælles sprog i Herlev. Forankret på ungdomsskolen Projektet lever videre i regi af ungdomsskolen, hvor Karen Margrethe Jensen arbejder. Ideen er, at jeg skal være tovholder på det videre forløb. Det er godt at forankre det på ungdomsskolen, hvor vi er i daglig kontakt med mange unge og nemt vil kunne tilbyde et forløb til de unge, der har behovet. Det virker godt for UU-vejlederne og for SSPmedarbejdere, som i forvejen har ene-samtaler med de unge. De har nu fået et nyt værktøj i kraft af gruppe-samtalerne, som de unge er meget begejstrede for

11 bornholms Kommune Brugerdreven innovation på Bornholm Ung & Sund-projektet på produktionsskolen på bornholm har arbejdet helt systematisk med brugerdreven innovation i form af inddragelse af eleverne. Det har vist sig, at eleverne sætter den sundhedsmæssige barre højt. Brugerdreven innovation har været det metodiske omdrejningspunkt for Ung & Sundprojektet på produktionsskolen på Bornholm. Eleverne blev f.eks. allerede tidligt i projektforløbet inddraget i formuleringen af skolens sundhedspolitik. 20 En håndfuld unge på skolen udarbejdede en række spørgsmål, der lagde op til en drøft else af, hvad sundhed er. Alle skolens elever blev værkstedsvis bedt om at interviewe hinanden to og to på baggrund af de spørgsmål. Ud fra de mange svar vi fik, kiggede vi på, hvordan politikken kunne udvikles. Eleverne var med i processen hele vejen, for klarer Nina Povlsen, som er projektleder for Sundhedsfremme for bornholmske unge uden for uddannelsessystemet. Inddragelse på et solidt fundament Nina Povlsen understreger, at elevinddragelse kræver, at underviserne klæder eleverne på til at tage ansvar og træffe valg på et oplyst grundlag: Udfordringen med at anvende brugerdreven innovation som metode er, at vi skal sørge for at klæde eleverne på, så de har den basale viden om KRAM og hjælpe dem til at Sundhedsfremme for bornholmske unge uden for uddannelsessystemet Produktionsskolen på Bornholm har været arena for Ung & Sund-projektet med brugerdreven innovation som metodisk omdrejningspunkt. Målgruppen har været alle skolens elever. Rent metodisk er den brugerdrevne innovation blevet suppleret med Du bestemmer -forløb for de unge med henblik på at give de unge nye redskaber og viden til at tage vare på egen sundhed og få fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. reflektere over den viden, så de er i stand til at handle. Vi skal spørge ind på den rette måde og guide dem, så de selv får mulighed for at sætte ord på, hvad det er de vil. Brugerdreven innovation betyder ikke, at underviserne bare kan slippe tøjlerne. Nina Povlsen har gennemført Du bestemmer -forløb med de unge for at klæde dem på til den brugerdrevne innovation. Eleverne har været meget glade for Du bestem mer. De er ikke vant til at sætte ord på deres eget liv, så de selv får overblikket. Det giver de udtryk for, at de får takket være samtalerne. De finder ud af, at de faktisk har mulighed for selv at påvirke deres eget liv og skolens liv at det kan betale sig at tage et ansvar. At de kan gøre en forskel. Restriktioner ja tak Elevinddragelsen har budt på overraskelser for personalet på skolen. De unges ønsker for restriktive rammer har været en af de store overraskelser. Eleverne har været meget glade for Du bestemmer. De finder ud af, at det kan betale sig at tage et ansvar. At de kan gøre en forskel. At de selv kan påvirke deres eget liv og skolens liv. Eleverne er meget mere restriktive, end vi lige umiddelbart havde forventet. Vi har f.eks. strammet rygereglerne op på elevernes for anledning. Tilgængeligheden er blevet begrænset. Eleverne er også blevet kritiske i forhold til udbuddet af mad i kantinen. Hvis der kun er lyst brød, efterspørger de det grove. Hvis der mangler grønt, bliver det bemærket. De unge er blevet mere bevidste om sundhed, og de tager et ansvar i det dag lige, fastslår Nina Povlsen. 21

12 københavns Kommune Politik som lokomotiv for sundhed i København seks erhvervs- og produktionsskoler har udviklet trivsels- og sundhedspolitikker i regi af Ung & Sundprojektet. Politikkerne har dannet rammen om de sundheds aktiviteter, de enkelte skoler har søsat. Trivsels- og sundhedspolitikker har været et godt sted at starte for skolerne, fordi det har sat en drøftelse i gang af, hvad skolerne overhovedet forstår ved sundhed, og hvilken betydning det skal have i dagligdagen, fastslår Bodil Jensen projektleder for Københavner-projektet under navnet Ung og sund i uddannelse. Projektet er forankret i Folkesundhed København i Københavns Kommune. De seks skoler, som deltager i projektet i København er Social- og Sundhedsskolen, CPH West, Produktionsskolen k-u-b-a, Produktionsskolen på Høffdingsvej, Den Økologiske Produktionsskole og Niels Brock. På produktionsskolerne er det alle elever, som deltager, mens det på erhvervsskolerne er elever på grundforløbene. Handleplaner puster liv i politikken Skolerne har i politikkerne forholdt sig til både KRAMSfaktorerne og trivsel mere generelt. De har defineret, hvad sundhedsfremme og strukturel forebyggelse er for den enkelte skole. Politikkerne er blevet fulgt op af en høring. Alle udkast til trivsels- og sundhedspolitikkerne er blevet sendt i høring og drøftet blandt lærere og elever på skolerne. Det, som gør politikkerne levende, er de konkrete handleplaner, som skolerne gennemskriver hvert år. Alle de sundhedsrelaterede aktiviteter, der er blevet sat i gang, har på den måde taget afsæt i den enkelte skoles trivsels- og sundhedspolitik. Hver gang en konkret aktivitet er blevet sat i gang, har skolerne beskrevet aktiviteten i et metodisk perspektiv. De har beskrevet, hvordan den konkrete aktivitet skal foldes ud og forankres, siger Bodil Jensen, som også peger på, at politikken har en anden og nok så vigtig funktion: Ung og sund i uddannelse Arenaen for Ung & Sund-projektet i København har været seks erhvervsog produktionsskoler. Målgruppen for projektet har været skolernes elever. Rent metodisk arbejder projektet helt overordnet med en organisatorisk tilgang. Udarbejdelsen af sundheds- og trivselspolitikkerne er en metode til at sætte sundhed på dagsordenen på alle niveauer af organisationen på den enkelte skole. For at sikre sammenhæng mellem politik og aktivitet er der på hver skole nedsat en projektgruppe bestående af en leder, en lærer, en sundhedskoordinator og en medarbejder fra Folkesundhed København. Gruppen har igangsat arbejdet med sundhedsaktiviteter i forhold til de strukturelle rammer, de elevrettede aktiviteter og de lærerrettede aktiviteter. Politikken sender et positivt signal til omverdenen om, at her på denne skole vil vi gerne vores elever og lærere det godt. Det er med til at fastholde fokus på sundhed, at man højt fortæller, hvad ambitionsniveauet er, og hvad man gør på det enkelte uddannelsessted. Skolerne følger tre spor Sundhedsaktiviteterne på de seks københavnske skoler har fulgt tre spor de har rettet sig mod eleverne, lærerne og de strukturelle rammer for sundhed. Det er kombinationen af de tre spor, som har skabt synergien på den enkelte skole. Det har fungeret godt at tage afsæt i politikken, som jo er en del af rammen for sundhed, da det har været med til at give os et overblik over, hvordan det var klogt at gribe aktiviteterne an i forhold til eleverne og i forhold til den opkvalificering, som lærerne har fået, siger Bodil Jensen. Alle de sundhedsrelaterede aktiviteter, der er blevet sat i gang, har taget afsæt i den enkelte skoles trivsels- og sundhedspolitik. 23

Afslutningskonference for Ung & Sund SLUTEVALUERINGEN. Nationalmuseet den 4. maj 2011

Afslutningskonference for Ung & Sund SLUTEVALUERINGEN. Nationalmuseet den 4. maj 2011 Afslutningskonference for Ung & Sund SLUTEVALUERINGEN Nationalmuseet den 4. maj 2011 Oplæggets disposition 1. Præsentation af projekterne 2. Hvem er målgruppen af unge? 3. Hvordan er der arbejdet med de

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Ung & Sund Midtvejsevaluering

Ung & Sund Midtvejsevaluering Ung og Sund Midtvejsevalueringen SUNDHEDSSTYRELSEN En ikke-disposition for oplægget Programteorien Om evalueringen Ung og Sund-indsatsens formål: Det overordnede formål med projektet er at styrke sundhedsmæssigt

Læs mere

Projekttitel: Ung og Sund i uddannelse. Kommune/uddannelsessted: Folkesundhed København, Københavns Kommune. Journalnummer: 7-313-04-1/8.

Projekttitel: Ung og Sund i uddannelse. Kommune/uddannelsessted: Folkesundhed København, Københavns Kommune. Journalnummer: 7-313-04-1/8. Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Sundhedsfremme for unge uden for eller på vej ud af uddannelse 2007-2011. Projekttitel: Ung og Sund i uddannelse Kommune/uddannelsessted:

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Projekttitel: Ung og Sund i uddannelse. Kommune/uddannelsessted: Folkesundhed København, Københavns Kommune. Journalnummer: /16

Projekttitel: Ung og Sund i uddannelse. Kommune/uddannelsessted: Folkesundhed København, Københavns Kommune. Journalnummer: /16 Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Sundhedsfremme for unge uden for eller på vej ud af uddannelse 2007-2011. Projekttitel: Ung og Sund i uddannelse Kommune/uddannelsessted:

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Workshop 4. Dialog med unge i øjenhøjde uden løftede pegefingre.

Workshop 4. Dialog med unge i øjenhøjde uden løftede pegefingre. Workshop 4 Dialog med unge i øjenhøjde uden løftede pegefingre. Film Opsporing og dialog med unge Oplæg v/ Torben Vangsted, Odense kommune og Ipek Susan Bostan, Uddannelsesbroen Tietgen. Materialer v/

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Projekttitel: Livskvalitet på skemaet. Kommune/uddannelsessted: Kolding Kommune/ UCK. Journalnummer: /10 Livskvalitet på skemaet

Projekttitel: Livskvalitet på skemaet. Kommune/uddannelsessted: Kolding Kommune/ UCK. Journalnummer: /10 Livskvalitet på skemaet Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Sundhedsfremme for unge uden for eller på vej ud af uddannelse 2007-2011. Projekttitel: Livskvalitet på skemaet Kommune/uddannelsessted:

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Sammen skaber vi sundhed

Sammen skaber vi sundhed Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge 02 Mange undersøgelser viser sammenhæng i brug af forskellige rusmidler.

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Det sammenhængende børne- og ungeliv Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

STATUSRAPPORT 1. Sundhedsfremmende initiativer i forhold til unge uden for uddannelsessystemet

STATUSRAPPORT 1. Sundhedsfremmende initiativer i forhold til unge uden for uddannelsessystemet STATUSRAPPORT 1 Sundhedsfremmende initiativer i forhold til unge uden for uddannelsessystemet 1. Indledning administrerer satspuljeprojektet Ung og Sund (i satspuljeaftalen Sundhedsfremme for unge udenfor

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund

Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Slutrapport for aktiviteter og resultater fra projekter i satspuljen Ung og sund Sundhedsfremme for unge uden for eller på vej ud af uddannelse 2007-2011. Projekttitel: Du bestemmer du handler nye veje

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN

STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN 2015 2020 1 INDLEDNING Sundhed er individuelt og det skal være frivilligt at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter. Strategien skal skabe attraktive rammer, så

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Ung og Sund i Uddannelse

Ung og Sund i Uddannelse Ung og Sund i Uddannelse 2. nyhedsbrev, oktober 2009 Dette er andet nyhedsbrev fra USU; Sats-puljeprojektet Ung og Sund i Uddannelse. Her er sidste nyt om projektet og artikler om nogle af projektets spændende

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt: Sundhedsfremme for unge uden for uddannelsessystemet. Projekttype 1: Aktiviteter målrettet unge

Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt: Sundhedsfremme for unge uden for uddannelsessystemet. Projekttype 1: Aktiviteter målrettet unge Ansøgningsskema for Satspuljeprojekt: Sundhedsfremme for unge uden for uddannelsessystemet Projekttype 1: Aktiviteter målrettet unge Frist for indsendelse af ansøgning 10. december 2007 kl. 12:00 Skemaet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

SIGER DU NEJ TIL STOFFER?

SIGER DU NEJ TIL STOFFER? SIGER DU NEJ TIL STOFFER? AKTIVT Du har altid et valg. DrugRebels støtter dig i at træffe det valg, der bringer dig tættere på dine inderste drømme. Caroline Klein, Founder of DrugRebels DrugRebels udfordrer:

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Livsstil, fælles energi og mestring

Livsstil, fælles energi og mestring Livsstil, fælles energi og mestring 24. november 2015 Region Midtjylland Regionspsykiatrien Vest Livsstil, fælles energi og mestring Konference for medarbejdere og borgere i psykiatrien Der er ulighed

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen

Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Sundhedspolitik for eleverne på Valdemarskolen Vi ved, at der er en sammenhæng mellem læring, trivsel og sundhed. Det må derfor være i alles interesse (elevernes, forældrenes og lærernes), at der bliver

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14

01-08-2011. Sagsnr. 2011-50874. Dokumentnr. 2011-405954. Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT 01-08-2011 Sagsnr. 2011-50874 Økonomiudvalgets handleplan for Sundhedspolitikken 2011-14 Dokumentnr. 2011-405954 Sundhedspolitik

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

gladsaxe.dk Ungestrategi

gladsaxe.dk Ungestrategi gladsaxe.dk Ungestrategi 2015-2019 Indhold Indledning... 3 Strategi med bredt sigte... 3 Fælles udfordringer på ungeområdet... 3 Sammenhæng til andre politikker og strategier... 3 Strategiens målgrupper...

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING Børn og unges udvikling af sociale kompetencer og etiske værdier hviler efterhånden mere og mere på skolerne Sociale og etiske værdier er én af

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere