Ung & Sund. Ung & Sund 10 kommuners sundhedsfremmende initiativer for unge på kanten af uddannelse og arbejde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ung & Sund. Ung & Sund 10 kommuners sundhedsfremmende initiativer for unge på kanten af uddannelse og arbejde. www.sst."

Transkript

1 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Telefon Telefax Omslag_FINAL.indd 1 Ung & Sund Ung & Sund 10 kommuners sundhedsfremmende initiativer for unge på kanten af uddannelse og arbejde :58:17

2 Ung & Sund Ung & Sund 10 kommuners sundhedsfremmende initiativer for unge på kanten af uddannelse og arbejde

3 INDHOLD indledning 4 Middelfart Kommune 6 kolding kommune 8 esbjerg kommune 10 sønderborg kommune 12 odense kommune 14 herlev kommune 16 bornholms kommune 18 københavns kommune 20 mariagerfjord Kommune 22 haderslev kommune 24 uc syd 26 5

4 Sundhed for unge uden for eller på kanten af uddannelsessystemet Unge, der ikke går på ungdomsuddannelse, løber en risiko for at ende med de dårligste eller slet ingen jobs. De løber også en stor risiko for at ende med den dårligste sundhed. Denne dobbelte udsathed har det været målet at gøre noget ved i Ung og Sund - projekterne. Undersøgelser viser, at unge årige, der ikke går på en ungdomsuddannelse, har mere usunde vaner end andre unge. De er mindre fysisk aktive. De ryger mere. De debuterer tidligere med at drikke alkohol, og de ryger mere hash end andre unge. Også blandt voksne ses, at et lavt uddannelsesniveau har markant betydning for sundheden. Sammen - hængen mellem uddannelse og sundhed er uomtvistelig. De unge sætter sundhedsbarren højt Som det fremgår af artiklerne, har langt hovedparten af projekterne arbejdet med den anerkendende tilgang i dialogen med de unge. Gennem anerkendelse og inddragelse erfarer de unge, at de har kompetence til at mestre eget liv. At de har valgmuligheder også i forhold til sundhed og uddannelse. At de har mulighed for at påvirke deres omgivelser i en positiv retning. Flere af projekterne har erfaret, at de unge gerne vil påvirke omgivelserne, og at de er mere end villige til at bidrage til sundere rammer. Det har rent faktisk vist sig, at de unge sætter sundhedsbarren højt, når de bliver inddraget. De er ikke bange for restriktioner. KRAM og trivsel hænger sammen Endelig viser de foreløbige erfaringer fra projekterne, at der er en tæt sammenhæng mellem de klassiske sundhedsfaktorer KRAM (kost, rygning, alkohol og motion) og den enkelte unges trivsel. Hvis den unge trives, er der et større overskud til at træffe sund ere valg. Omvendt opnår den unge et større trivselsmæssigt overskud gennem sunde valg og gennem de fællesskaber, der kan opstå f.eks. i forbindelse med fysisk aktivitet. De ti kommuner har i Ung og Sund vist, at der eksisterer en mangfoldighed af måder, hvorpå det er muligt gennem sundhed at skabe forudsætninger for, at unge kan få fodfæste i uddannelsessystemet. De har også vist, at de unge er helt parate til en sundere livsstil med større trivsel. I dette hæfte præsenteres indsatserne. Mere information kan findes på God læselyst Det er derfor oplagt at arbejde for, at unge på vej ind i voksenlivet, fastholdes i uddannelse og samtidig uddannes til bedre sundhed. Klare rammer for sundhed Denne casesamling giver en vifte af bud på, hvordan man kan arbejde med sundhed for gruppen af udsatte unge. Som artiklerne illustrerer, har projekterne erfaret, at klare rammer for sundhed har stor betydning. Flere projekter har gjort det sunde valg til det lette valg ved at definere en klar sundheds- og trivselspolitik og konsekvent tænkt den ind i de aktiviteter, der søsættes. Disse projekter har også vist, at undervisere og andre professionelle, som har med de unge at gøre, kan flytte de unge i sundhedsmæssig henseende ved at vise dem vejen som gode rollemodeller. Satspuljen Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for uddannelsessystemet - også kaldet Ung & Sund - har støttet ti kommuner i at afprøve nye metoder til at komme i dialog med unge uden for eller på kanten af uddannelsessystemet. Midlerne er samtidig givet til at afprøve, hvordan de unge bedst sikres handlekompetencer, så de er i stand til at gennemføre en uddannelse med sundhedsfremme som løftestang. Der er desuden ydet støtte til at opkvalificere de fagprofessionelle, der skal hjælpe de unge til at få en uddannelse. Satspuljeprojektet blev bevilget i 2007 og slutter i maj De deltagende kommuner har haft godt 3 år til udviklingsarbejdet. 7

5 Middelfart Kommune de unge vil gerne arbejde med sundhed Middelfart Produktionsskole har halveret elevfraværet i de seneste tre år. Det er i høj grad sundhed, som er LOKOMOtivet for den positive udvikling. De unge vil nemlig meget gerne arbejde med sundhed. Vi har halveret vores fravær i de tre år, hvor vi har arbejdet med sundhedsprojektet. Vi er nu nede på 10 procents fravær. Vi har fået en langt bedre mødestabilitet med meget lidt ulovligt fravær. Der er ingen tvivl om, at det er arbejdet med KRAMS og det gode liv, som har drevet den positive udvikling. Det er en myte, at de unge ikke vil arbejde med sundhed. Det VIL de, understreger forstander på Middelfart Produktionsskole Julie Krarup. Politikken skal praktiseres Ledelse og medarbejdere har udstukket klare rammer for sundhed på skolen. Men politikker og rammer har intet indhold, hvis ikke de dagligt omsættes i praksis af personalet. Det er ledelsen og medarbejderne, som lægger niveauet for det, vi vil. Vi har en rygepolitik, men det vigtige er, hvordan vi gør rygepolitikken. Hvordan vi fører den ud i livet. Der er for eksempel ingen af medarbejderne, som ryger på skolen, og personalet har selv sundhedsmål, som vi arbejder på at nå, siger Julie Krarup, og fastslår: Der er gøren i det her. Vi bruger os selv til at vise de unge en anden vej. Vi tør også vise dem, når vi ikke selv lykkes med vores mål. I takt med at vi har arbejdet med sundhed, har vi kunnet konstatere, at eleverne trives bedre. De dyrker mere motion, og de er mere observante på deres sundhed end før. ung med omtanke Formålet med Middelfarts Ung & Sund-projekt Ung med omtanke er at øge antallet af unge i kommunen, som gennemfører en ungdomsuddannelse. Målgruppen er unge i alderen år, som står uden for eller på kanten af uddannelsessy - s temet. En stor del af de unge rekrutteres via Middelfart Produktionsskole, men også ungdomsskolen og UU-Lillebælt bidrager til at rekruttere de unge. Metoderne er bl.a. målrettet arbejde med sunde ramme, Du bestemmer -metoden og sundhedsaktiviteter som f.eks. rygestop og motionstilbud. Restriktive rammer Produktionsskolen lægger vægt på at være tydelig i sine tilbud. Eleverne kan KUN foretage det sunde valg. Det skaber en sundhedsmæssig bevidsthed hos de unge. De unge syntes, det er godt, at vi har de restriktive rammer. I takt med at vi har arbejdet med sundhed, har vi kunnet konstatere, at eleverne trives bedre. De dyrker mere motion, og de er mere observante på deres sundhed end før. De får mulighed at arbejde med nogle mål, som rammerne understøtter. De kan operationalisere deres egen politik, siger Julie Krarup. 8 9

6 kolding Kommune Det Hammeren, en myte, mejslen at de unge ikke og guleroden vil arbejde med i samme sundhed værktøjskasse Produktionsskolen i Kolding satte livskvalitet på skemaet for den enkelte unge men endte med at påvirke selve rammerne for sundhed på skolen. Tanken med projektet Livskvalitet på skoleskemaet var egentlig udelukkende at have fokus på den enkelte unges sundhed. Men der, hvor vi virkelig kan se, at vi har rykket noget, er ved rammerne for sundhed på skolen. Vi har ramt noget, som måske er af længerevarende karakter og kommer fremtidige unge på skolen til gavn, siger projektleder Miloud Yousfi. Helt konkret er produktionsskolen i Kolding gået væk fra at betragte motion som noget, der begrænser sig til en time om fredagen, til nu at være en mere integreret del af dagligdagen. Der er blevet etableret en sundhedsinfrastruktur på skolen. Der er blandt andet blevet bygget et motionscenter og indkøbt cykler. Der bliver opfundet alternative aktiviteter til dem, som ikke syntes, at det er sjovt at spille bold i en hal. Motion bliver tænkt langt mere ind i undervisningen nu, forklarer Miloud Yousfi. Kvalificeret viden om sundhed I løbet af projektperioden har skolen hver måned haft besøg af sundhedsformidlere, som har holdt oplæg for skolens elever og lærere om sundhed. Det har betydet, at fokus er blevet fastholdt på sundhed, og eleverne selv er begyndt at efterspørge sundhed, mens underviserne har fået mere kvalificeret viden om både KRAM-faktorer og mental sundhed. Sundhed er blevet en faglighed på skolen. Det er blevet et værktøj. Nu er det ikke kun hammeren og mejslen, det er også guleroden, man kan tage op af værktøjskassen. Der er kommet en bevidsthed om, at det ikke kun er madholdet, som tager sundhed op, men det er også andre hold som medieholdet og tømrerholdet. Medieholdet lavede f.eks. et skoleblad, hvor sundhed og livskvalitet blev taget op som tema. Sundhed er blevet en naturlig del af indholdet i alle fag. Forankring Miloud Yousfi peger på, at en projektperiode på tre år er tilstrækkelig til at skabe en permanent forandring på institutionsniveau. En egentlig forankring afhænger helt af ledelsens og personalets fortsatte fokus på sundhed: Livskvalitet på skoleskemaet Ung & Sund-projektet i Kolding har udfoldet sig på UCK Koldings produktionsskole. Målgruppen har været produktionsskolens elever. Rent metodisk bygger projektet på empowermenttankegangen, der tager udgangspunkt i de unges egne ressourcer. Projektet har desuden haft fokus på at ændre rammerne for det sunde valg. I forbindelse med projektafslutning bliver der oprettet et nyt hold på med navnet sundheds- og livskvalitets-linjen. Der har været store udskiftninger i personalegruppen på produktionsskolen, og det er selvfølgelig en udfordring for denne type projekt. Heldigvis er der stor opbakning til sundhed som en integreret del af undervisningen hos både den nye ledelse og hos underviserne. Opbakning hos ledelse og medarbejdere er helt afgørende, hvis sundhedstiltag skal lykkes og forankres. Der er kommet en bevidsthed om, at det ikke kun er madholdet, som tager sundhed op, men det er også medieholdet og tømrerholdet. 11

7 Esbjerg Kommune øget selvværd giver bedre fastholdelse Selvværd og sundhed er to sider af samme sag. Det er filosofien i Esbjergs Ung & Sund-projekt, hvor unge uden for eller på kanten af uddannelses - systemet gennemgår et 8-ugers forløb, der skal give dem personligt overskud til at gennemføre en uddannelse. Det kræver mentalt overskud og selvværd at være i stand til at gennemføre en uddannelse. Det er grundtanken i projektet Sundhed - genvej til uddannelses- og jobmål. Projektet har vist, at der er en tæt sammenhæng mellem selvværd, sundhed og evnen til at gennemføre en uddannelse. I projektperioden har 200 unge gennemført et 8-ugers forløb. Hele 83 procent af dem er fortsat videre i et uddannelsesforløb eller i job. De unge siger gang på gang, at der sker meget, når de skriver om deres liv. De forholder sig til deres egen livssituation. Redskabet skaber overblik og struktur og i samtalen med en voksen, som læser det, den unge skriver, giver refleksiv skrivning en følelse af at have en form for kontrol og en følelse af ansvar for eget liv, forklarer Karl Kristensen. Vores tilgang er anerkendende og ressourcebaseret. Vi arbejder med evnen til at træffe positive valg. Evnen til at opfatte tingene positivt snarere end negativt. Evnen til at kunne tilgive sig selv. Det er noget, som denne gruppe af unge har vanskeligt ved. Et miljø fri for mobning Karl Kristensen fremhæver, at de unges bevidsthed om, at alle i gruppen har noget at slås med, giver dem en tryghed, som er forudsætningen for, at de kan flytte sig. Alle er i samme båd. Det ved de unge. Det gør dem trygge. Desuden arbejder vi målrettet på, at klassen er et mobbefrit miljø. Selvom mange af de unge har det svært med det sociale, kommer de alligevel i skole hver dag. De unge, som har gennemført vores forløb, er alle faldet fra en uddannelse eller frafaldstruede af forskellige årsager. Vi har haft 20 unge i hvert af de 10 forløb. Det er alle normalt begavede unge, som af forskellige årsager ikke har succes i skolen. Vi tilbyder dem et meget individuelt forløb, hvor den enkelte elev er i centrum. Hver elev bliver behandlet forskelligt. Vi lytter, stiller spørgsmål og giver dem redskaber til at få herredømmet over deres eget liv, siger projektleder Karl Kristensen. Refleksion er et nøgleord Refleksiv skrivning er et af redskaberne. De unge bliver bedt om at beskrive deres livssituation med de muligheder, som de hver især har. Sundhed genvej til uddannelses- og jobmål I Esbjerg har Sundhed - genvej til uddannelses- og jobmål (også kendt som Kompetenceprojektet ) haft til huse på Esbjerg Handelsskole. Målgruppen for projektets tilbud om et 8-ugers afklaringsforløb har været unge uden for eller på kanten af uddannelsessystemet. Projektet benytter sig af den anerkendende og dialogbaserede tilgang, og det har bl.a. fokus på emner som selvværd, misbrug, fremtidsplanlægning, sund mad, motion og privatøkonomi. I alt har 200 elever gennemført forløbet. Heraf er 83 procent vendt tilbage til enten uddannelse eller job efter endt forløb. 12 Vi arbejder metodisk med at få eleverne til at føle sig trygge og føle tillid 13

8 sønderborg kommune Motion løfter sammenholdet Generation sund og Generation sund for dig Ung & Sund-projektet i Sønderborg består både af projektet Generation Sund, som er målrettet alle årige i Sønderborg Kommune, og af projektet Generation Sund for dig, der er målrettet unge på kanten af eller uden for uddannelsessystemet. Denne gruppe af unge rekrutteres fra seks ungdomsuddannelser i Sønderborg. Metodisk arbejder projektet med at øge de unges handlekompetence. I Sønderborgs Ung & Sund-projekt Generation sund for dig fungerer motion som løftestangen for bedre psykisk velvære og stærkere sociale relationer. Motion uden for skolens område er med til at rive hierarkiske strukturer ned. I Sønderborg er der både en indsats målrettet alle unge i kommunen ved navn Generation Sund og en indsats målrettet særligt udsatte unge med navnet Generation sund for dig. I regi af Generation Sund modner vi hele kulturen til en mere sundhedsfremmende tankegang på skolerne. Vi har bl.a. haft fokus på sundhed i kantinen og på rygestop. Vi har haft besøg af Chris McDonald og professor Bente Klarlund, som begge gennem deres foredrag har givet os ny viden og påvirket den måde, som vi taler om sundhed på. Men det er vores overbevisning, at det er ikke nok kun at løfte generelt. Vi skal også gøre en særlig indsats for de udsatte unge, forklarer projektleder Gitte Thørring. Motion styrker social trivsel Metodisk arbejder Generation Sund for dig med de unges handlekompetencer gennem motions- og trivselsforløb. Målgruppen er elever med et særligt behov fra ungdomsuddannelserne. De skoler der i øjeblikket har hold kørende er produktionsskolen, EUC og senest også på handelsskolen. Sideløbende med holdundervisning forsøgte Gitte Thørring at give individuelle træningspas til unge, som ikke var på hold. Det fungerede slet ikke. De unge mødte ganske enkelt ikke op til træning. Derfor spiller det sociale element i dag en væsentlig rolle. Vi har erfaret, at motion er et godt omdrejningspunkt for fællesskabet. Vi kan konstatere bedre trivsel både fysisk og psykisk hos den enkelte unge, og motion i fællesskab gør også noget ved den sociale trivsel. Vi har et godt fremmøde og en god elevinvolvering, siger Gitte Thørring. Ud af de vante rammer Et enkelt men til gengæld meget effektivt metodisk greb er at afholde aktiviteterne et andet sted end på skolen. Nye rammer giver mulighed for at ryste posen af sociale relationer. Vi samler elever og lærere på det, som vi kalder det tredje fælles. Eleverne op - lever hinanden på en ny måde i nye rammer. Det nedbryder klikedannelsen. Vi var f.eks. ude at spille golf en dag. Det viste sig, at en af de meget stille drenge, som ikke havde en særlig solid position i gruppen, var rigtig god til golf. Pludselig så kammeraterne på ham på en anden måde, og han har siden fået et bedre fodfæste socialt, forklarer Gitte Thørring. Lærerne deltager på lige fod med eleverne Et andet enkelt men vigtigt metodisk greb har været, at lærerne deltager i motionsaktiviteterne på lige fod med eleverne. Når eleverne pludselig ser deres lærere kæmpe på kondicyklen, så bliver hierarkierne nedbrudt. Elever og lærere bliver mere ligeværdige, og relationen mellem dem forandres til det bedre. Når eleverne pludselig ser deres lærere kæmpe på kondicyklen, så bliver hierarkierne nedbrudt

9 odense Kommune De unge skal lære at handle i en verden med rusmidler Rusmidler er kommet for at blive. Ung & Sund-projektet i Odense forsøger gennem foredrag og rådgivning at klæde unge på til at begå sig i en verden med rusmidler og samtidig påvirke kommunens skoler til at etablere klare rammer for brug af rusmidler. Når vi taler med de unge er vores metode dialogbaseret og anerkendende. Det er præcis den anerkendende tilgang, som rykker. Vi har respekt for de unge. Det er attraktivt og trygt for de unge, at de møder voksne, som respekterer, at de træffer valg, der hører deres alder og kultur til, men som samtidig er parat til at tale med dem om deres valg, og ikke mindst har en holdning til deres valg, siger Torben Vangsted, projektleder for Flere unge i uddannelse. Torben Vangsted har i regi af projektet talt med mange hundrede unge, når han har holdt foredrag på de forskellige uddannelsestilbud i Odense Kommune, hvis elever er målgruppen for projektet. Projektet omfatter også en rådgivningsfunktion for unge med et misbrug og pårørende og venner til unge med misbrug. Endelig bistår Flere unge i uddannelse uddannelsesinstitutioner i kommunen med at udvikle rusmiddelpolitikker. Flere unge i uddannelse Ung & Sund-projektet i Odense med titlen Flere unge i uddannelse sætter fokus på forebyggelse af misbrug af rusmidler blandt unge i Odense i alderen år. Projektet arbejder med bred vidensformidling til unge og individuel rådgivning. Metodisk benytter projektet sig af en anerkendende og dialogbaseret tilgang til de unge. Der er fokus på de unges ressourcer og muligheder både i den generelle formidling til den brede målgruppe af unge og i rådgivningen af unge med misbrugsproblemer. Projektet bistår desuden ledelsen på de uddannelsesinstitutioner, som er tilknyttet projektet, med at formulere en rusmiddelpolitik. Rusmidler er tabu Erfaringerne fra projektet viser, at de unge søger respekt og klare holdninger til rusmidler hos voksne. Det er dog sjældent, at de får egentlige pejlemærker at navigere efter. Rusmidler er på mange måder et tabu iseret område, som de voksne ofte vælger at lukke øjnene for. De ved ikke, hvad de skal mene eller stille op. De unge har et behov for at drøfte det her. Vores tilgang er, at kombinere formidling af konkret videnskabelig viden om, hvad rusmidler gør ved kroppen og evnen til at indgå i sociale sammenhænge, med konkrete eksempler fra de unges egen virkelighed. Vi tager udgangspunkt i deres verden, men vi leger ikke ung med de unge, så ville vi miste al troværdighed. Skoleledelserne skal tage et ansvar Torben Vangsted peger på, at direkte formidling til skoleklasser og rådgivning af individuelle unge er virkningsfuldt men slet ikke nok, hvis der virkelig skal dæmmes op for flowet af rusmidler. Det er treenigheden mellem formidling, rådgivning og politik, der skaber de bedste resultater. Derfor er det helt afgørende, at den enkelte skoles ledelse tager et ansvar og får formuleret en rusmiddelpolitik. Det giver lærerne retningslinjer, når de skal håndtere rusmidler til festerne og i daglidagen. De elever, som ikke misbruger rusmidler, er taknemlige for, at der bliver talt om det, og der bliver taget hånd om det. At nogen tager ansvaret, fastslår Torben Vangsted, som opfordrer alle skoler til at komme i gang med at skabe klare spilleregler i den verden af rusmidler, som deres elever skal begå sig i. De elever, som ikke misbruger rusmidler, er taknemlige for, at der bliver talt om det, og der bliver taget hånd om det. At nogen tager ansvaret. 17

10 herlev Kommune Du bestemmer er blevet fælles sprog i Herlev I Herlev er nøglemedarbejdere blevet uddannet i Du bestemmer -metoden med det formål, at de kan bruge metoden i arbejdet med de unge, som de har kontakt med i dagligdagen. Filosofien er, at medarbejderne skal møde de unge, hvor de er. Haven bag et nedlagt klubhus i Herlev var blevet et yndet tilholdssted for en gruppe unge, der samledes om at ryge hash. En af kommunens SSP-medarbejdere, som var blevet uddannet i Du bestemmer -metoden, kendte flere af de unge og besluttede at tilbyde dem et Du bestemmer -forløb i samarbejde med en misbrugsbehandler fra byens misbrugscenter. De unge blev glade for forløbet og dukkede op til samtalerne, hvor de fik drøftet deres motivation for at holde op med at ryge hash. Hele tanken med projektet er at uddanne de kommunale medarbejdere, som har kontakt med de unge i Du bestemmer. Mere end 40 medarbejdere har nu været igennem et Du be - stemmer -forløb, og eksemplet med de unge, som bliver spottet af en SSP-medarbejde og får tilbud om Du bestemmer, viser, hvordan den viden, som medarbejderne får, kommer ud til de unge, forklarer Karen Margrethe Jensen, der er projektleder for Ung & Sund-projektet med titlen Du bestem - mer du handler nye veje i indsatsen for udsatte unge. Du bestemmer du handler nye veje i indsatsen for udsatte unge Målgruppen for Ung & Sundprojektet i Herlev har været alle Herlev-borgere i alderen år, der står uden uddannelse eller job eller er i fare for at falde ud af uddannelsessystemet. Tilgangen har været at uddanne kommunale nøglemedarbejdere i Du bestemmer -metoden med henblik på, at kvalificere dem til at styrke de unges handlekompetence, sundhed og tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Udfordrende at rekruttere unge Projektets målgruppe er unge i alderen år, der står uden for uddannelse eller job eller er ved at springe fra en uddannelse. Metoden med at uddanne kommunale medarbejdere har vist sig at virke bedst i forhold til de medarbejdere, som i forvejen har samtaler med de unge. Det virker godt f.eks. for UU-vejlederne og for SSP-medarbejdere, som i forvejen har ene-samtaler med de unge. De har nu fået et nyt værktøj i kraft af gruppe-samtalerne, som de unge er meget begejstrede for. Det er lidt mere udfordrende at få bragt metoden i spil for de medarbejdere, som skal ud og rekruttere de unge til et Du bestemmer - forløb, siger Karen Margrethe Jensen, som tilføjer: Det gode ved at have så mange medarbejdere igennem det samme forløb er, at vi får et fælles sprog. Du bestemmer er et fælles sprog i Herlev. Forankret på ungdomsskolen Projektet lever videre i regi af ungdomsskolen, hvor Karen Margrethe Jensen arbejder. Ideen er, at jeg skal være tovholder på det videre forløb. Det er godt at forankre det på ungdomsskolen, hvor vi er i daglig kontakt med mange unge og nemt vil kunne tilbyde et forløb til de unge, der har behovet. Det virker godt for UU-vejlederne og for SSPmedarbejdere, som i forvejen har ene-samtaler med de unge. De har nu fået et nyt værktøj i kraft af gruppe-samtalerne, som de unge er meget begejstrede for

11 bornholms Kommune Brugerdreven innovation på Bornholm Ung & Sund-projektet på produktionsskolen på bornholm har arbejdet helt systematisk med brugerdreven innovation i form af inddragelse af eleverne. Det har vist sig, at eleverne sætter den sundhedsmæssige barre højt. Brugerdreven innovation har været det metodiske omdrejningspunkt for Ung & Sundprojektet på produktionsskolen på Bornholm. Eleverne blev f.eks. allerede tidligt i projektforløbet inddraget i formuleringen af skolens sundhedspolitik. 20 En håndfuld unge på skolen udarbejdede en række spørgsmål, der lagde op til en drøft else af, hvad sundhed er. Alle skolens elever blev værkstedsvis bedt om at interviewe hinanden to og to på baggrund af de spørgsmål. Ud fra de mange svar vi fik, kiggede vi på, hvordan politikken kunne udvikles. Eleverne var med i processen hele vejen, for klarer Nina Povlsen, som er projektleder for Sundhedsfremme for bornholmske unge uden for uddannelsessystemet. Inddragelse på et solidt fundament Nina Povlsen understreger, at elevinddragelse kræver, at underviserne klæder eleverne på til at tage ansvar og træffe valg på et oplyst grundlag: Udfordringen med at anvende brugerdreven innovation som metode er, at vi skal sørge for at klæde eleverne på, så de har den basale viden om KRAM og hjælpe dem til at Sundhedsfremme for bornholmske unge uden for uddannelsessystemet Produktionsskolen på Bornholm har været arena for Ung & Sund-projektet med brugerdreven innovation som metodisk omdrejningspunkt. Målgruppen har været alle skolens elever. Rent metodisk er den brugerdrevne innovation blevet suppleret med Du bestemmer -forløb for de unge med henblik på at give de unge nye redskaber og viden til at tage vare på egen sundhed og få fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. reflektere over den viden, så de er i stand til at handle. Vi skal spørge ind på den rette måde og guide dem, så de selv får mulighed for at sætte ord på, hvad det er de vil. Brugerdreven innovation betyder ikke, at underviserne bare kan slippe tøjlerne. Nina Povlsen har gennemført Du bestemmer -forløb med de unge for at klæde dem på til den brugerdrevne innovation. Eleverne har været meget glade for Du bestem mer. De er ikke vant til at sætte ord på deres eget liv, så de selv får overblikket. Det giver de udtryk for, at de får takket være samtalerne. De finder ud af, at de faktisk har mulighed for selv at påvirke deres eget liv og skolens liv at det kan betale sig at tage et ansvar. At de kan gøre en forskel. Restriktioner ja tak Elevinddragelsen har budt på overraskelser for personalet på skolen. De unges ønsker for restriktive rammer har været en af de store overraskelser. Eleverne har været meget glade for Du bestemmer. De finder ud af, at det kan betale sig at tage et ansvar. At de kan gøre en forskel. At de selv kan påvirke deres eget liv og skolens liv. Eleverne er meget mere restriktive, end vi lige umiddelbart havde forventet. Vi har f.eks. strammet rygereglerne op på elevernes for anledning. Tilgængeligheden er blevet begrænset. Eleverne er også blevet kritiske i forhold til udbuddet af mad i kantinen. Hvis der kun er lyst brød, efterspørger de det grove. Hvis der mangler grønt, bliver det bemærket. De unge er blevet mere bevidste om sundhed, og de tager et ansvar i det dag lige, fastslår Nina Povlsen. 21

12 københavns Kommune Politik som lokomotiv for sundhed i København seks erhvervs- og produktionsskoler har udviklet trivsels- og sundhedspolitikker i regi af Ung & Sundprojektet. Politikkerne har dannet rammen om de sundheds aktiviteter, de enkelte skoler har søsat. Trivsels- og sundhedspolitikker har været et godt sted at starte for skolerne, fordi det har sat en drøftelse i gang af, hvad skolerne overhovedet forstår ved sundhed, og hvilken betydning det skal have i dagligdagen, fastslår Bodil Jensen projektleder for Københavner-projektet under navnet Ung og sund i uddannelse. Projektet er forankret i Folkesundhed København i Københavns Kommune. De seks skoler, som deltager i projektet i København er Social- og Sundhedsskolen, CPH West, Produktionsskolen k-u-b-a, Produktionsskolen på Høffdingsvej, Den Økologiske Produktionsskole og Niels Brock. På produktionsskolerne er det alle elever, som deltager, mens det på erhvervsskolerne er elever på grundforløbene. Handleplaner puster liv i politikken Skolerne har i politikkerne forholdt sig til både KRAMSfaktorerne og trivsel mere generelt. De har defineret, hvad sundhedsfremme og strukturel forebyggelse er for den enkelte skole. Politikkerne er blevet fulgt op af en høring. Alle udkast til trivsels- og sundhedspolitikkerne er blevet sendt i høring og drøftet blandt lærere og elever på skolerne. Det, som gør politikkerne levende, er de konkrete handleplaner, som skolerne gennemskriver hvert år. Alle de sundhedsrelaterede aktiviteter, der er blevet sat i gang, har på den måde taget afsæt i den enkelte skoles trivsels- og sundhedspolitik. Hver gang en konkret aktivitet er blevet sat i gang, har skolerne beskrevet aktiviteten i et metodisk perspektiv. De har beskrevet, hvordan den konkrete aktivitet skal foldes ud og forankres, siger Bodil Jensen, som også peger på, at politikken har en anden og nok så vigtig funktion: Ung og sund i uddannelse Arenaen for Ung & Sund-projektet i København har været seks erhvervsog produktionsskoler. Målgruppen for projektet har været skolernes elever. Rent metodisk arbejder projektet helt overordnet med en organisatorisk tilgang. Udarbejdelsen af sundheds- og trivselspolitikkerne er en metode til at sætte sundhed på dagsordenen på alle niveauer af organisationen på den enkelte skole. For at sikre sammenhæng mellem politik og aktivitet er der på hver skole nedsat en projektgruppe bestående af en leder, en lærer, en sundhedskoordinator og en medarbejder fra Folkesundhed København. Gruppen har igangsat arbejdet med sundhedsaktiviteter i forhold til de strukturelle rammer, de elevrettede aktiviteter og de lærerrettede aktiviteter. Politikken sender et positivt signal til omverdenen om, at her på denne skole vil vi gerne vores elever og lærere det godt. Det er med til at fastholde fokus på sundhed, at man højt fortæller, hvad ambitionsniveauet er, og hvad man gør på det enkelte uddannelsessted. Skolerne følger tre spor Sundhedsaktiviteterne på de seks københavnske skoler har fulgt tre spor de har rettet sig mod eleverne, lærerne og de strukturelle rammer for sundhed. Det er kombinationen af de tre spor, som har skabt synergien på den enkelte skole. Det har fungeret godt at tage afsæt i politikken, som jo er en del af rammen for sundhed, da det har været med til at give os et overblik over, hvordan det var klogt at gribe aktiviteterne an i forhold til eleverne og i forhold til den opkvalificering, som lærerne har fået, siger Bodil Jensen. Alle de sundhedsrelaterede aktiviteter, der er blevet sat i gang, har taget afsæt i den enkelte skoles trivsels- og sundhedspolitik. 23

STATUSRAPPORT 1. Sundhedsfremmende initiativer i forhold til unge uden for uddannelsessystemet

STATUSRAPPORT 1. Sundhedsfremmende initiativer i forhold til unge uden for uddannelsessystemet STATUSRAPPORT 1 Sundhedsfremmende initiativer i forhold til unge uden for uddannelsessystemet 1. Indledning administrerer satspuljeprojektet Ung og Sund (i satspuljeaftalen Sundhedsfremme for unge udenfor

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SLUTEVALUERING AF SATSPUL JEPROJEKTET UNG & SUND

SLUTEVALUERING AF SATSPUL JEPROJEKTET UNG & SUND SLUTEVALUERING AF SATSPUL JEPROJEKTET UNG & SUND 201 1 Ung &Sund Evaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund Sundhedsstyrelsen 2011 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i projekt

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i projekt Kompetencecentret, Ballerup Kommune - Center for Beskæftigelse og Borgerservice Projektnavn: Projekt Mit liv, dit liv Vores fælles KRAM, projektperiode: Maj 2011 Maj 2013 Projektejer: Kenneth Heigren,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ EGEN SUNDHED. Sundhedsguider

INDFLYDELSE PÅ EGEN SUNDHED. Sundhedsguider INDFLYDELSE PÅ EGEN SUNDHED Sundhedsguider Indflydelse på egen sundhed Tekst: Cathrine Hørdum Foto: Tobias Lybech Bojesen Layout: Lotte Jørgensen Redaktør: René Buch Nielsen Tryk: Grafisk Service CFK Folkesundhed

Læs mere

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST NYHEDSBREV UNGE I VÆKST JANUAR 2011 Godt Nytår og tak for godt samarbejde i det forgangne år Unge i Vækst er nu gået ind i den afsluttende fase. Derfor indeholder dette Nyhedsbrev både information om aktiviteter,

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

SIGER DU NEJ TIL STOFFER?

SIGER DU NEJ TIL STOFFER? SIGER DU NEJ TIL STOFFER? AKTIVT Du har altid et valg. DrugRebels støtter dig i at træffe det valg, der bringer dig tættere på dine inderste drømme. Caroline Klein, Founder of DrugRebels DrugRebels udfordrer:

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 11. august 2008 Sagsnummer 2007021344A Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Unge, Alkohol og Stoffer

Unge, Alkohol og Stoffer Status for projektet Center for Unge og Misbrug, U-turn, juni 2013 Unge, Alkohol og Stoffer Status Projekt USA har nu været i gang i godt og vel et år, hvor der er blevet arbejdet både intenst, eftertænksomt

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben.

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Esbjerg d. 15. november 2011 Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Klubbens sundhedspolitik er udarbejdet på baggrund af: Esbjerg kommunes Sundhedspolitik. Politik for sundhedsfremme. Esbjerg kommunes

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sundhed og bevægelse som forankret praksis i erhvervsskolen. Af Kasper J. Pedersen

Sundhed og bevægelse som forankret praksis i erhvervsskolen. Af Kasper J. Pedersen Sundhed og bevægelse som forankret praksis i erhvervsskolen Af Kasper J. Pedersen Hvem er jeg Cand.scient. Idræt og Statskundskab Idrætskonsulent i Roskilde Kommune Kursusleder på kurset Move On motion

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Hvidovre Gymnasium & HF

Hvidovre Gymnasium & HF Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse

Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Ønsker du at få hjælp og støtte til at lade flasken stå og

Læs mere

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Sundhedshuset Vest v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Etablering af Sundhedshuset Vest Etableret 2001 Permanent siden 2005 Beliggende i

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere