Der er også erfaringer fra kvartersløft, men det var ikke demokratiprojekter. Til gengæld fungerede de faktisk.

Transkript

1 Referat af Lokalrådsmøde den 19. september 2012 Til stede: Poul Cohrt, JaneLytthans, Toni Kyhl, Kirsten Andersen, Erling Ekegren, Poul Brorson, John Pedersen, Knud Josefen, Anvar Tollan, Birte Pedersen Afbud: Ulla Dreisler 1) Winnie Berndtson, tidligere miljøborgmester i Kbh Kommune, var gæst og blev spurgt ud om det lokale demokrati i Københavns Kommune, som hun var med til at starte i form af lokaludvalgene i bydelene. Hvilke tanker lå bag oprettelsen af lokaludvalgene? Man havde lovet at stille noget i stedet for de folkevalgte bydelsråd, hvor meget var lagt ud i bydelene. Som tolket af politisk flertal var de en succes, men det førte ikke til at der var blevet mere demokrati. Et af problemerne var at nogle ting lå centralt og nogle lokalt og ovre på den anden side af gaden kunne det være anderledes. Det havde folk svært ved at forstå. Grunden til at man lukkede bydelsrådene var et sammensurium af ting, inklusive at mange politikere var mod det fra starten. Herefter gav man sig selv fire år til at finde på at finde på noget nyt. Man lavede et ad hoc udvalg Udvalg for demokrati og service som skulle lave 1) Ombudsmand 2) Borgerservice, var allerede i andre kommuner på det tidspunkt 3) Lokaludvalgene. Var det muligt at lave lokaludvalgene på andre måder end det der blev resultatet? Der var frit slag, men det var der alligevel ikke de skal jo holde lovgivningen. Så: skulle man gennemføre noget der kunne ligge inden for lovgivningen eller skulle man lave noget der krævede lovændring? Det sidste var urealistisk, og kommunerne er i virkeligheden begrænsede i hvad de må, så elastikken blev strakt så meget som den kunne. Der var ikke inspiration fra bydelsrådene. Det der er vigtigst, er også det der er svært: at sikre legitimiteten at det der sker og de der sidder i lokaludvalgene har en baggrund i lokalområdet. Så der blev set på lister over hvem der er i lokalområdet. Boligbevægelser, kultur-, idræt-, social- foreninger, men der er mange andre organiseringer, som ikke nødvendigvis figurer nogen steder. Jeg var også med til at beslutte bydelsrådene. I den proces var der en hul argumentation med at der ikke var andre end Borgerrepræsentations-medlemmerne der kunne repræsentere befolkningen. Der var og er sikkert stadig et stort mindretal i Borgerrepræsentationen der frygter at lokaludvalgene kommer til at fungere for godt. Og et dilemma om hvad der skal ligge centralt og lokalt. I forbindelse med oprettelsen af Lokaludvalg, var udvalget på studietur til bl.a. Oslo og Berlin. Oslo byggede på traditionel parlamentarisme, mens man i Berlin lavede demokrati ad hoc i forbindelse med opgaver. Der var store renoveringer af Østberlin: torve, pladser, byrum, byfornyelse. Der blev lavet aktive fora i lokalområderne. Det udviklede sig meget forskelligt, men meget blev vundet ved at borgerne tog hånd om opgaverne. Der var så store opgaver at løse og desuden højt til loftet, så derfor fungerede det der. Der er også erfaringer fra kvartersløft, men det var ikke demokratiprojekter. Til gengæld fungerede de faktisk. I forvaltningerne var der ingen embedsmænd der syntes at det var en god ide med lokaludvalg. De er ikke onde, men de kunne ikke overskue det.

2 Er der mere tilbage af elastikken? Man kan altid beslutte at der skal gives flere midler, men det skal stadig være inden for lovgivningen. Det er ikke en naturlov at puljen har den størrelse som de har eller at de skal bruges til hvad de bliver brugt til. Størrelsen blev besluttet ved almindelig budgetforhandling. En af de svære diskussioner var så hvad man kunne bede om til gengæld for de midler man bandt efter lokaludvalgene. Bydelsplaner blev diskuteret flere gange, for de lokale ved hvor skoen trykker og derfor kan give bedre løsninger end Rådhuset. Der er også mange ting der opstår lokalt uden at der er en sko der trykker, altså fordi man kan se nogle muligheder. Efter evaluering af lokaludvalgene for et par år siden, blev der givet et nyt kommissorium. Men det er stadig spørgsmålet: kan LU være mere end rådgivende? På Christianshavn kunne man dårligt genkende bydelsplanen da den kom tilbage fra kommunen, og man får en række indsatsområder, men ikke nogen helhedsvurdering. Ja, hvis man mest oplever at ens ideer ikke bliver til noget, bliver man skuffet. Hvordan definerede man lokaldemokrati under lokaludvalgenes tilblivelse? Undervejs holdt vi op med at kalde det demokrati, men i stedet kaldte vi det lokal indflydelse. Hvad betyder det så? Gruppen blev desillusionerede et par gange, for er det nok til at man kan bede folk om at engagere sig? Hvis man ikke kan få indflydelse på fx ældreservice, skoler osv, skal man så overhovedet lave lokalt demokrati? Lokaludvalgene blev det muliges kunst. Det landede der hvor det politiske flertal var. Nogle kalder det demokrati hvis man har indsigelse, andre mener at hvis man ikke selv kan ændre noget uden Borgerrepræsentationen, skulle man lade være. Der var nogle politikere der sad med - Ikke af lyst til at bidrage, men af frygt for ikke at blive inddraget. Med de penge LU får, kan de ikke noget selvstændigt. Men det er mere puljestørrelsen der afgør det. Synet på lokaludvalg har ikke flyttet sig, eller hvis det har, så har det snarere indskrænket sig end udvidet sig. Man kan ikke give mere på principper, men man kan godt på størrelsen af bevillinger. Var man ude og se på bydelsstyre i verden? Ja, der er mange modeller der fungerer. Grundlæggende handler det om man vil det. Man kan godt lave folkevalgte bydelsråd, hvis man vil det (var det i Kbh..?). I Berlin handlede det nogle gange om to træer på en plads, nogle gange om at renovere 100 boliger. Man lavede workshops på gaden og gik ikke videre før alle var enige. Typisk arbejdede man på det i et års tid. Afsæt i en konkret opgave. Opgaven hed ikke om, men hvordan. Poul: Tidlig inddragelse er begyndt at finde indpas. Det begynder at virke forskellige steder i forvaltningen. Enten er det altruisme, eller også har nogen gjort den iagttagelse at møgsager er opstået ved at man ikke har handlet sagerne af med de lokale først. Generelt er det christianshavnernes erfaring at det er svært at råbe Borgerrepræsentationens medlemmer op. Måske kunne lokaludvalgsmedlemmer komme i Borgerrepræsentationen? Men der er tendens til at det ofte er de samme der laver frivilligt arbejde år efter år. Fx Frivilligcenter Amager eller Vanløse: Det ville

3 have været rart hvis der var nogen jeg ikke kendte. Det må ikke lukke sig om sig selv. Men det er en succes at lokaludvalgene stadig er der. De kunne lige vel være lukket. Vi vidste det ikke. Den model der er valgt, er den formelle med ansøgningsfrister, udvalgsmøder osv, men det ville være fint om det også kunne udvikle sig til andre demokratiformer. Andre bevægelser der popper op og forsvinder igen, er kun forbundet til Lokaludvalget fordi der er penge at søge. Hvordan forvaltningen kunne spille sammen med LU? Det ville de ikke. Der er kun den mulighed at der er et politisk pres, som forlanger at de skal. Men tiden går, og når nye ansættes i dag, er der jo lokaludvalg og det må man leve med. Der er ikke andre muligheder end at det er en politisk beslutning at der skal samarbejdes. Der er ikke politisk mod på at begive sig ud på flere opgaver. Forvaltningerne sidder med puljer til at løse opgaver med og det kunne lægges ud. Fx forebyggende sundhedsarbejde. Der er stor variation i bydelene, så en standardiseret løsning er ikke sagen. Den del af det, der er det opsøgende arbejde, kunne man godt lægge ud. Lokalt tilpassede modeller ville være bedre. I har fx Christiania. Andre har måske 400 plejeboliger eller mange børn der ikke får morgenmad. Man har det sundhedsfaglige backup til at hjælpe, men der hvor man skal lave relationsarbejdet, som det hedder, møder man hinanden mere i øjenhøjde, hvis det er lokale det står for det. Noget trafik kan laves centralt og noget lokalt. Det kunne diskuteres bedre blandt dem der kommer til at genere hinanden end blandt dem der tegner stregerne. Dybest set handler alting om politisk vilje. Der er Borgerrepræsentations-politikere som er valgt for deres bydel snarere end for et politisk parti. Man kan være ideologisk funderet eller praktisk orienteret. Det handler om form, men især om indhold. Hvis man kan beslutte noget om folkeskolen, ville børnefamilier også være aktive. Folk der er interesseret i relationer mellem sociale forhold og erhvervslivet ville deltage hvis der var mulighed for indflydelse her, ungdomsmiljøer ville blive trukket ind hvis der var ting der blev besluttet for de unge osv. Det skal være noget man synes er interessant og som man reelt kan få indflydelse på, for at folk har lyst til at deltage. Der er blevet længere til politikerne nu kan man kun gå til foretræde én gang.. Det er et problem at afstanden til politikerne tilsyneladende øges. Man kan enten vente på at mulighederne bliver bedre eller lave lidt civil ulydighed. Fx unge: der er stor udskiftning af unge i København, det kunne være spændende at samle det op i stedet for at det foregår i egne miljøer. Politikerne har eneansvar for om lokaludvalgene udvikler sig. Det er et samspil om byen, ikke en kamp, og der burde være en mere direkte forbindelse til Borgerrepræsentationen. Det at der er repræsentanter fra de politiske partier i LU, skulle binde tingene sammen og skabe forbindelse til Borgerrepræsentation. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. I forbindelse med etablering af lokaludvalg, vurderede man lokalrådene. Man diskuterede at nedlægge dem, men det er ikke noget man politisk kan bestemme noget om; de er at betragte som private foreninger Der var megen erfaring fra Lokalrådene, og hvad de var interesserede i, blev brugt i forbindelse med lokalrådene. Så Lokaludvalgene er en mulighed mere, snarere end et spørgsmål om lokalråd eller lokaludvalg. Erling: Hvordan kan vi forbedre folkestyret i Borgerrepræsentation. Så stort ansvar, så meget arbejde, hvor finder man sin støtte hvem kan man sparre med? Partierne gør det ikke, man bruger ikke hinandens resurser. Hvordan får man ordentlige forhold for Borgerrepræsentations medlemmer?

4 Jeg var lykkelig fra dag et til den sidste dag i 20 år. Det var hårdt, men spændende. Der er mange beslutninger, man får indflydelse på. Med lokaludvalg handler det ikke om en kamp, men om at få tingene til at hænge sammen. Finde gode politikere der er interesserede i lokaludvalg også efter næste udvalg. Så gå lidt i tænkeboks hvad skal vi lave som lokalråd og lokaludvalg for at få valgt dem, vi gerne vil have valgt. Og de folkevalgte er interesserede: man kan ikke vide det hele selv, så det er godt at have et bagland til at stille spørgsmål til. Fx er lokalplansmøder populære, for der møder man de lokale og der er mange holdninger der bliver udtrykt. Poul: Der er en indbygget modsætning i lokaludvalgene. Der er kræfter i Borgerrepræsentationen der vil angribe med stor styrke hvis muligheden giver sig, og derfor er man nødt til at have pletfri administration. Det er en modsætning i forhold til det at have forbindelser til skiftende miljøer. Det er desuden hensigtsmæssigt at der er en kontinuitet mellem forvaltningen og LU, hvis man skal opbygge personlige relationer. Det interessante ved de grupper der popper og forsvinder igen, er ikke det at de er der, men det de efterlader sig. Også selv om de ikke sidder i fire år ad gangen. Det kan være et bystyre der kan stille en konkret opgave men det kan også være bydelen der stiller opgaven. Forklar lidt om hvordan alle de her magistrater virker og hvordan Frank Jensen ønsker at ændre systemet. Som politiker er man en del af de mange forvaltninger, hvilket man ikke behøver at se som et problem, men som at det jo er sådan det er. Hvis man kun havde én borgmester i spidsen, kunne det være en fordel fordi man kan se hvem der tager beslutningerne, så man kan stille ham til ansvar. Men hvis der var enhedsforvaltning, ville det have karakter af at man dannede regering. I Københavns kontekst kan det blive mere uoverskueligt, for man kommer nok ikke til at danne regering i fire år ad gangen det ville snarere blive skiftende regeringer. Det er en stor kommune og jeg tror ikke man kommer nærmere borgerne ved at have en enhedsborgmester. Det kunne let blive til uigennemsigtighed, forhandlinger for nedrullede gardiner og en række rævekager. København har det der hedder delt administrativ forvaltning man bestemmer over sit borgmesterområde. Der er altså opdelte ansvarsområder. Enhedsstyre er nok mest populært når man har mange mandater. Derfor er det knapt så attraktivt i dag for Frank Jensen, som dengang der blev talt mere om det, og hvor S havde større tilslutning. Udfordringerne ville være større med enhedsstyre, for det ville betyde skiftende politiske samarbejder. Det er næppe styreformen der betyder noget for det lokale demokrati. Det betyder mere hvem der sidder og hvad de har i hovedet eller hjertet. Men forvaltningerne er dårlige til at tale sammen. Teknik- og Miljøforvaltningen vil lave cykelsti hvor Multihallen skal være og en stor institution på den anden side vil også lave cykelsti på den anden side. Men det kan man også finde i Horsens eller Herning. Og der ville ikke være én chef der kunne overskue det hele. Man skal ikke tro at der sker ændringer i lokalt demokrati fordi man laver om i den centrale ledelse. Der er kommuner der har gjort en dyd ud af særligt borgerdemokrati eller ungdomsdemokrati. Der sker centralisering af skoler, hjemmehjælp osv. for der er besparelsespotentiale i storkommuner. Men hvis man var lidt modig kunne man sagtens lægge det ud lokalt. Man kan vælge at have lokale enheder. Snakke med personalet om hvordan de bedst gør det. Hvis man kunne præge folkeskolen lokalt, kunne der komme nogle interessante folkeskoler ud af det.

5 Hvilke områder kunne lægges ud? Man kunne bruge EU-testen : Lav det så lokalt som det kan, og kun hvis der er ulemper hvis det ligger lokalt, skal det trækkes ind centralt. I øjeblikket laver Borgerrepræsentationen en økonomisk ramme og beslutter et serviceniveau. Herunder er der et udvalg, der planlægger mere detaljeret, og denne standard smøres så ud over hele byen. Men med bydelsstyret var der forskellige serviceniveauer. Der ville være nogle prioriteringer man skulle foretage, og det betyder at man kan tage hensyn til de lokale behov. Hvad er grunden til at vi ikke har bydelsstyre i Danmark når de har det i Sverige, England, Frankrig osv.? Politik er Lilleput i Danmark, det er polisk set en indspist familie. Andre lande har politiske og ideologiske diskussioner. I Danmark har diskussionen været mere praktik end ideologisk. Det er et gammelt politisk system, men vi burde have større politisk nysgerrighed for at inddrage borgere. I den henseende tænker vi ikke stort nok i Dk. Måske er der manglende tiltro til borgerne? Måske, men der er også meget større folkelig opbakning til frivillighed i fx England. Der er et større netværk af borgere i de kommunale opgaver og partnerskaber mellem borgere og det offentlige. Det er to meget forskellige verdener, Danmark og England. Jane: vi taler da ellers om foreningsdanmark, men det mener du altså ikke er imponerende i international sammenhæng? Nej der er samme politiske repræsentation i bydelene som i Borgerrepræsentationen og de er serviceret af et stort bagland, så det handler måske om at det er en stor skare af eksperter der forsøger at opdrage befolkningen til at mene det de bør mene. Lokalstyre kan ikke i sig selv sikre lokalt demokrati. Frivillighed er voksende, men der er ikke særlig stor integration mellem det offentlige og frivillighedsorganisationer. Fx kræves aftaler med fagforeningerne om hvilke opgaver de frivillige må løse. Hvorfor skal det være så formalistisk? Det må ses som en fælles opgave hvor alle bare vil det bedste for byen. Birte: burde Borgerrepræsentationsarbejde ikke være lønnet så politikerne kunne bruge fuld tid på politik? Vi inviterede Borgerrepræsentationen fire gange i brosagen, og der kom kun tre medlemmer alt i alt. Man kunne give dem opgaven at sikre forbindelsen til lokaludvalget. Der er nok ikke nogen der ikke vil lønnes, men man bør så også diskutere hvordan forholdet til lokaludvalget skulle være. Det kunne være hvis man havde fuldtidspolitikere at de så skulle sidde i bydelene noget af tiden. Men der sidder allerede politiske repræsentanter i lokaludvalgene? Jo men det er en omvej. De skal derefter tale med baglandet som taler med Borgerrepræsentationsmedlemmer osv. Man bør tænke det ind fra starten Hvordan ville et ideelt lokalt styre se ud efter din mening?

6 Det eksisterer nok ikke. Det ændrer sig hele tiden. Men det man bør skrive øverst på tavlen hele tiden er: INDHOLD. Struktureformer kan man altid hive ned af hylden. Men se hellere på: hvad er det der ikke bliver til noget? Hvad er det man er generet af fordi man ikke har indflydelse på det? Hvad er det vigtigste i at have lokal indflydelse? Man skal kunne tage det ansvar på sig som man pådrager sig ved at man bestemmer over andre. Hvad er det for en frihed, vi kan lave? Hvis vi alle skal være her, skal der være mange muligheder. I lokalpolitik har det stor betydning at man kan være konstruktiv, men også at stå på sit når man har ret. Embedsmændene elskede at blive sluppet fri i marken. De synes det er interessant at arbejde i det politiske beslutningsmiljø og de var der ikke fordi de syntes borgere er brokkehoveder. Men der mangler forbindelse til politikere centralt der synes at lokaludvalg er spændende og som ser at noget blev godt fordi det blev lavet i samarbejde med lokale. Hvordan kan vi komme mod det? Det er vigtigt at pege på det der gik godt med det lokale udvalg. Poul: Chr. Lokaludvalg har sat nogle aftryk i form af Christianshavnerdagen, juletræstænding, osv, men sekretæren i lokaludvalget fandt for nylig følgende resultater hvor Lokaludvalget havde haft indflydelse ud af nogle og fyrre sager (ti var ikke afsluttede): fuldt medhold i 2 af tilfældene, delvist medhold i andre 7-8 Afsenderen af høringer har en anden dagsorden. Der er en politisk beslutning til grund for høringen, men høringen skal foretages ifølge loven. Det betyder ikke særlige meget hvad man mener ude lokalt. Det er sagligt funderet og politisk afstemt inden det sætters til udvalgsbehandling. Høringer burde ikke fylde noget, og initiativretten burde fylde meget mere. Man bør i stedet lægge vægt på at lave formøder inden sager bliver sendt i høring. Og spørgsmålet er om politikerne skal spørge borgerne eller om det er det lokalområderne der bringer noget ind til os? Det er sjovere at arbejde for en ide man tror på end en som man er ansat til at svare på. Hvad er dit bedste råd til os til at arbejde med politik på? Start en dialog med politikere, som er interesserede i lokalpolitik. Sig at I gerne vil bakke dem op i at de skal bruge mere tid på lokalt arbejde. Kunne vi lave noget fælles omkring det med bedre rammer for os og for jer. Det andet: sig til embedsmændene at I bruger meget tid på høringer, men at det ikke rykker. Kan vi finde en bedre løsning af kommunikere på? Hellere nogle færre ting hvor vi så er med fra bunden. Alle er trætte af de opgaver de har fået, men der er mange spændende diskussioner man kunne kaste sig over. Lad os sige det højt: det er ikke meningen der skal komme noget ud af høringer. Jane: Jeg glemmer aldrig afslutningen på et forløb med Ritt Bjerregaard, som tog afsked med os med bemærkningen: Og så skal I i øvrigt ikke tro at alt det vi har snakket om, kan blive til noget. 2) Meddelelser: Busslusen blev vedtaget at den skal nedlægges, og at der skal laves trafiksanering. Netværket er ved at komme op igen. 24/10 borgermøde om bussluse T&M og Lokaludvalget. Skt Annægade workshop for strækningen mellem Overgaden oven Vandet og Strandgade blev afholdt den 5- september. Formålet er på kort sigt at imødegå genvejstrafik, på længere sigt at få lavet park foran kirken. Der kom en del af de folk, der bor i Skt Annægade, som bad om mangfoldighed i gaden.

7 Broerne: Lejerbos advokater har skønnet at det er at smide gode penge efter en dårlig sag at fortsætte sagen mod Københavns Kommune og Lejerbo har derfor besluttet ikke at fortsætte. Andre, som Wilders Plads Ejendomme kører videre. Fem bådforeninger diskuterer i øjeblikket om der skal laves et brolaug der skal kunne åbne broerne selv. En privatperson har anlagt sag mod Københavns Kommune i forbindelse med Cirkelbroen. Christianias Sundhedshus er igen i fare for at blive nedlagt. Der er i øjeblikket givet afslag for midler fra kommunen. Det drejer sig om kr om året. Huset laver meget nyttigt sundhedsarbejde for hjemløse, christianitter og i øvrigt også fra civile fra Christianshavn og øvrige København. Vilde liv har fået 4 års bevilling til at fortsætte opsøgende arbejde i for unge i Christiania. Cykelstiprojektet er udsat, skubbet foreløbig til Det vil sige: foreløbig ingen cykelstier til broerne i Christiania, Gothersgade, Nyhavn, Arsenal øen, Kløvermarken Bispebjerg samarbejde med Københavns Kommune i Tværsektoriel udredningsenhed 65+. Formålet er at undgå mange unødvendige indlæggelser, som nu forsøges at løses lokalt. Tilbuddet er kun for patienter, der hører til Bispebjerg hospitals optageområde.