Mediefag og innovation

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mediefag og innovation"

Transkript

1 Mediefag og innovation For at undgå den indholdstomhed, der ligger iboende i innovationsbegrebet, må begrebet tæmmes gennem at sættes under restriktion af andre begreber. I den gymnasiale kontekst kan det være begreber som almen dannelse, kritisk sans, tradition, tryghed, omsorg, bærekraft og faglighed, der kan sætte et eget indhold igennem, i forhold til hvilket innovationen kan blive et middel frem for et mål i sig selv (Michael Paulsen i antologien Innovation og læring) Indledning Den største udfordring ved at arbejde med spørgsmålet om innovation i forhold til mediefag har været at overskride eller udvide selve grundkonceptet i faget. Grundkonceptet i faget er nemlig, at faget bygger på en sammentænkning af teori og praksis. Teori og praksis er ikke adskilt i den daglige undervisning. Eleverne går direkte fra analyse af professionelle medieproduktioner til selv at udvikle, optage, redigere og formidle medieproduktioner. Samme koncept ligger til grund for arbejdet med de nye grundskolefag filmkundskab og medier. Også her er udgangspunktet at begge fag vil komme til at arbejde innovativt, at der altid vil være en innovativ proces og en vis grad af entreprenørskab eller anvendelsesorientering i arbejdet med fagene. De 2 ny valgfag i grundskolen er bygget op efter samme model som mediefaget i gymnasiet og har altså samme opfattelse af innovation som et didaktisk element i fagene. Undervisningen i mediefag er bygget op, så eleverne starter med enkle øvelser med forskellige benspænd. Øvelser som dels skal gøre dem fortrolige med fagets krav til det tekniske udstyr (kamera og redigeringscomputere- og programmer) og dels skal opøve evnen til at agere stramt og kreativt inden for på forhånd givne rammer. De samme didaktiske principper danner baggrund for de teoretiske øvelser i analyse af professionelle medieproduktioner. Disse indledende øvelser med benspænd og krav til teori og analyse træner elevernes evne til at arbejde kreativt og innovativt fra starten. Der bliver efterhånden i forløbet bygget mere på disse øvelser, så eleverne mere selvstændigt kan udvikle ideer til forskellige medieproduktioner, men ofte inden for visse genrebegrænsninger afhængigt af hvilket niveau, de befinder sig på (C- eller B- niveau). Et centralt element i mediefag er formidlingen. Eleverne skal fra starten af et forløb tænke i målgrupper og formidling. De skal definere, hvem de henvender sig til allerede i præproduktionsfasen, altså i forbindelse med ide- udviklingen. Det kan i en tidlig fase være en meget bredt defineret målgruppe, men det vigtige er, at eleverne har det med i deres overvejelser. Eleverne skal tænke på, hvem der kan have glæde af at se deres produktion, hvem kan den gavne - eller måske endda hvem der kan bruge den til noget. Det kan være til en diskussion af mobning eller det kan være noget med kønsroller - eller det kan i en del tilfælde være defineret som en samarbejdspartner uden for skolen. Altså en egentlig anvendelsesorientering.

2 Det didaktiske udgangspunkt for mediefag ligner på mange måder den didaktiske tilgang, der ligger i KIE- modellen. Det starter med en skabende proces, hvor eleverne skal skabe nye udtryk og nye ideer. Derefter skal ideerne konkretiseres, underbygges og videreudvikles. Ideer skal tilskrives en værdi, en værdi for andre, og til sidst skal der udvises foretagsomhed, hvor innovationerne skal føres ud i livet. Det betyder i en mediefaglig sammenhæng, at medieproduktionerne skal vises for andre, de skal formidles, hvilket de altid bliver. For at vende tilbage til udgangspunktet, så er udfordringen omkring mediefag og innovation spørgsmålet om, hvordan vi gør et innovativt fag mere innovativt. Og selv om der i faget er en sammenhæng mellem praksis og teori, så har det også været en udfordring at lave teoretisk- analytiske forløb, der styrker elevernes innovative kompetencer. Her er udfordringen at de skal have værdi for andre. Den viden, der akkumuleres skal kunne formidles til andre. Formidlingsaspektet bliver også her helt centralt. Desuden skal det etiske aspekt tænkes ind i forhold til formidlingen og værdien for andre. Det ligger i innovationstanken, at produktet skal kunne forbedre verden. Det er et voldsomt krav i en gymnasial kontekst, men det kan være en god øvelse at træne eleverne i at overveje, hvad deres medieproduktion gør ved de mennesker, der skal se den/bruge den. Det træner ansvarlighed og omverdensforståelse. Der kan i princippet inddrages eksterne partnere i alle forløb med mediefag og innovation, men det ville ikke være hensigtsmæssigt. Dels vil det af praktiske årsager være umuligt og uoverkommeligt og dels vil det ødelægge de didaktiske hensigter i faget. Som afslutning på denne indledning kunne vi igen citere Michael Paulsen fra bogen Innovation og læring, hvor han på side 40 skriver at sigtet med den faglige innovationsforståelse ikke er at eleverne skal blive bedre til at agere på et globalt marked, derimod er sigtet at studieforberede eleverne til at kunne arbejde dynamiske med fag, hvor fagene ikke opfattes som faste og givne størrelser, men som vidensområder, der er i forandring, og hvor der er fronter i fagene og mellem fagene, hvor man ikke i dag har fuldstændig sikker viden, sikre svar eller sikre metoder 3 konkrete eksempler på forløb Eksemplerne henvender sig delvist direkte til de elever, der skal involveres i innovationsprojektet. De har også formålsovervejelser, som tager udgangspunkt i læreplanernes formålspunkter. I det afsluttende arbejde med eksemplerne vil både henvendelsesformen og formålsovervejelserne blive endnu tydeligere. 1. Formidling af mediefaglige begreber med levende billeder 2. Design en dokumentar! 3. Prøv pixi- forskning med studieforberedende perspektiv!

3 1. Formidling af mediefaglige begreber med levende billeder! I dette forløb er den teoretiske og den praktiske dimension i mediefag tænkt sammen. Du får kendskab til de mediefaglige begreber og lærer at omsætte din viden om begreberne til en særlig målgruppe og i levende billeder, f.eks. de nye 1.g ere, der skal til at have mediefag. Formidlingen skal oven i købet foregå på en særlig måde, du skal nemlig ikke bare fortælle om din viden du lærer at iscenesætte og vise den på en nytænkende måde! Filmen skal vises til jeres målgruppe og responsen evt. indarbejdes i en forbedret produktion. Denne form for innovation er inspireret af en video, der er produceret af to mediefagslærere, Søren Bastholm og Morten Søding Sørensen fra Viby Gymnasium. De fortæller på 2 minutter og 53 sekunder om et helt centralt begreb i mediefag: Berettermodellen. Se dramaturgispottet her - Men de gør mere end det! De fortæller om berettermodellen ved selv at bruge en berettermodel til at strukturere deres lille fortælling. På den måde får de faktisk vist og brugt begrebet på to måder og på samme tid. Forløbet kan bruges som afslutning og/eller evaluering efter introduktionsforløbet til de filmiske begreber, og samtidig bygger det bro til den praktiske dimension i mediefag, fordi det udgør pilotproduktionen. Efter at introduktionsforløbet på c- niveau er overstået, deles klassen ind i 6 projektgrupper. Hver gruppe skal have sit eget emne, som evt. kan fordeles ved lodtrækning. Forslag til emner er: Aktantmodellen Dramaturgiske modeller Orkestrering Lyd Klipning Kamerabevægelser Billedbeskæring og perspektiv Fremdriftselementer Lys Bliv klogere på jeres begreber! I grupperne skal I sætte jer ind i jeres emne ved repetition eller ved at I indhenter yderligere viden. I skal både vide noget om begreber/underbegreber, men også kende til effekten, hvad kan begrebet/begreberne bruges til?? Tænk på målgruppen! I skal vælge en målgruppe, og optimalt set skal der træffes en aftale på forhånd om, at målgruppen/aftagerne skal se og bruge! - jeres film når den er færdig. Det er nemlig vigtigt,

4 at I er meget opmærksomme på at formidle præcist til lige den målgruppe, men også at I får feedback fra målgruppen på jeres film. Målgruppen kan f.eks. være: En 7. klasse fra en folkeskole i nærheden Brobyggere i mediefag 9. klasse elever fra en efterskole En ny 1g- klasse, der skal have mediefag Start med at sætte jer ind i, hvem jeres målgruppe er. I må hverken undervurdere dem eller overvurdere dem. Tænk f.eks. på målgruppens viden, sprog, interesser, filmpræferencer. Lav i gruppen en enkel kommunikationsmodel (afsender meddelelse modtager) og skriv 10 linjers prosa om, hvad jeres produktions formål er (hvorfor skal den laves), hvem den henvender sig til (hvem gavner den) og hvilken rolle I selv har i forhold til produktionen og formidlingsprocessen. Formidl om et begreb med et begreb Alt efter hvad jeres emne er, skal I nu arbejde med at finde en vinkel og historie som kan illustrere og klargøre begrebet/begreberne for målgruppen. Det er vigtigt, at I ikke bare fortæller med ord, hvad begreberne og deres effekt er, men at I får vist det med billedet. Det gode, gamle råd om Show it, don t tell it gælder mere end nogensinde her! Det er vigtigt at det bliver en kort produktion og at den bliver fortalt som en historie. Det skal altså ikke være en instruktionsfilm. Målet er at I skal lære jeres målgruppe, hvad begrebet går ud på gennem filmfortællingen. Optag og rediger filmen. Formidling til målgruppen Jeres film skal nu vises, og I skal undersøge hvordan filmen fungerer i forhold til målgruppen. Det kan gøres på flere måder, f.eks. ved at lave et spørgeskema, tale med modtagerne i plenum eller i mindre grupper. Tag udgangspunkt I jeres prosaskrivning (se ovenfor), når I skal tilrettelægge, hvad I skal tage med modtagerne om. Hvis der er tid og mulighed for det kan I tænke på og overveje om nogle af kritikpunkterne kan indarbejdes i filmen og gøre den bedre. Evaluer individuelt og på skrift hvordan samarbejdet i projektgruppen har været og reflekter over arbejdsprocessen.

5 2. Design en dokumentar! I dette forløb arbejder du med innovation som proces fra ide til færdig dokumentarfilm. Du lærer hvordan man sammen med andre kan finde og formulere ideer, søge løsninger baseret på mediefaglig viden og føre dem ud i livet. Undervejs er der stop, hvor du bliver udfordret af benspænd, tænker over hvordan ideen kan forbedres og endelig slutter af med at brande dit produkt i en ny innovativ proces. Klassen er på forhånd delt op i grupper Innovations- øvelser kom godt i gang: Diskuter: Hvad skal der til for at en dokumentar er god og dårlig? Opstil på den baggrund selv 3 dots for hvad I vil stræbe henimod og hvad I vil undgå i jeres dokumentar. Vælg et overordnet emne for hele klassen (blandt flere som foreslået af læreren). Målet er at lave en dokumentar, som fokuserer på at bearbejde fordomme. Ideer til emner kan være: At blive gammel Ung og ensom Kulturelle dilemmaer Homoseksualitet Man kan f.eks. inspirere til emnevalget ved at vise små citater fra andre film. F.eks. til emnet At blive gammel: Åbn emnet og generer ideer: - Hvilke forestillinger gør I jer om emnet? Hvad ved I allerede om emnet? Hvad har I brug for at hente viden om i forhold til emnet? - Vælg en målgruppe: Hvem skal se jeres film? Tænk f.eks. i aldersgrupper og køn. - Hvem er egentlig afsender? Er det jer som gruppe i klasse x på y- gymnasium? Eller er det et bestillingsarbejder (eller vil I lege at det er et bestillingsarbejde) fra en bestemt institution, organisation eller virksomhed? - Hvilken vinkel vil I lægge på historien? Hvilken historie skal fortælles? Hvad er jeres præmis? I denne fase er det kreative rum, som beskrevet i KIE- modellen, anvendeligt. Man kan udvikle ideer elektronisk i Padlet alle grupper uploader deres svar til gensidig inspiration og del- og- stjæl for andre. Men man kan også bruge post- it s. - Hvem skal være med i historien? Hvilke locations skal bruges? - Hvilke dokumentartyper findes der? Og hvilken dokumentartype og dokumentarisk fortælleform vil være velegnet til at formidle jeres historie. Her skal det faglige fundament være i orden.

6 Andre metoder til ideudvikling er idestafetten fra KIE- modellen og en omvendt brainstorm. Læs mere i faktaboksene! FAKTABOKS: Omvendt brainstorming Omvendt brainstorming laver man for at få mange ideer. Da vi, som mennesker, er tilbøjelige til at komme på det negative og alt det der ikke kan lade sig gøre først, starter vi omvendt og finder på de værste og mest håbløse forslag. De negative ting vendes derefter til det positive. Det er en meget effektfuld og rigtig sjov øvelse at komme på de onde påhit i stedet for de gode. Der kommer ofte rigtig mange ideer op ved den omvendte brainstorming. (Irmelin Funch Jensen og Ebbe Kromann- Andersen: KIE- modellen innovativ undervisning i gymnasierne) FAKTABOKS: Idestafetten Hver elev i gruppen starter med at formulere sin valgte ide til en overskrift og uddybe den skriftligt. På tegn fra læreren typisk efter ca. 2 minutter går alle papirerne (stafetten) videre rundt i kredsen, og eleverne udvikler nu videre på sidemandens ide. Det gentages, indtil alle ideerne har været hele vejen rundt om bordet. På den måde kommenterer og udbygger alle i gruppen de individuelt valgte ideer. Alle i gruppen kender nu de andres tanker, dvs. eleverne har delt deres viden og kan senere trække på hinandens ideer og viden derom, og ikke mindst giver det en form for medejerskab til alle ideer i gruppen. (Irmelin Funch Jensen og Ebbe Kromann- Andersen: KIE- modellen innovativ undervisning i gymnasierne) Fortsæt præproduktionen: Alt efter hvilken produktion, og hvilket emne der er tale om kan man udvikle sit forarbejde ved at Lave research - Formulere interviewspørgsmål - Lave storyboard - Lave produktionsplanlægning FAKTABOKS: Hent inspiration til præproduktionen! Research Find ud af, hvilken form og stil, din dokumentar skal have lad dig evt. inspirere af andre dokumentarer Undersøg, om dine forestillinger om interviewpersonen holder stik. Tal med andre, der kender personen og tal med personen selv. Interview Interview personerne i din dokumentar og evt. andre kilder, der kan være relevante i forhold til dit researcharbejde Tænk på, hvad dit fokus skal være og hvordan du vil vinkle din dokumentar Forbered dig grundigt til interviewet læs mere om interviewteknikker og formuler på forhånd de spørgsmål, du gerne vil have svar på. Tegn storyboard Overvej og bestemt på forhånd, hvordan din dokumentar skal se ud tegn f.eks. i skitseform interviewbilledet, så du ved hvordan beskæring og vinkel skal være. Lav oversigter over og tegn gerne dine valgte locations og øvrige ideer til visuelle forløb. Lav også oversigter over lydbrug i din dokumentar!

7 Skab yderligere udfordring undervejs i processen for at stimulere kreativiteten og de utraditionelle løsninger og for at skabe yderligere refleksion: Træk et benspænd! Og revidér jeres filmide efter den. For grupper der trænger til et ekstra boost, kan de få lov til at trække et benspænd når det først er trukket må man ikke sige nej til det! Benspænd kan være: - Fortæl uden asynkron (eller synkron) lyd - Der må kun være én medvirkende - Skift dokumentartype Lav en tænkepause og reflekter i gruppen: Stil jer selv (nogle af) disse spørgsmål: Passer stil og genre sammen? Kommer præmissen til at gå tydeligt igennem? Har I valgt den rigtige dramaturgi til fortællingen eller kan den tænkes om, så tilskueren bliver mere engageret i historien? Får I præsenteret emnet og vinklen ordentligt med den valgte casting? Postproduktionsprocessen går i gang, - undervejs er der: Midtvejsevaluering Alle ser hinandens råklippede film med et forbedrende sigte og en etisk dimension. Hvis der er eksterne partnere tilknyttet projektet kan de komme med. Man kan bl.a. stille følgende spørgsmål til produktionerne: - Er filmens historie formidlet klart, fungerer formsproget i forhold til målgruppen? - Hvordan kan filmen blive bedre her i klippeprocessen? - Bearbejder filmen fordomme? Bekræfter den gænge positioner eller fremlægger den nye indgange og nyt syn på emnet? Postproduktionsfasen færdiggøres. Brand din egen dokumentar - gerne med andre fag! Som en ekstra mulighed kan man arbejde med at brande sin egen dokumentar. Man kan f.eks. - Udforme trailere til dokumentaren henvendt til forskellige målgrupper - Lave en plakat Og argumentere for valg/fravalg

8 3. Prøv pixi- forskning med studieforberedende perspektiv! Her er innovation tænkt som en særlig faglig fordybelse for de allerdygtigste mediefagselever. Du får lært at sætte system i din undren og opstille hypoteser, opfordres til at forny, videreudvikle og udfordre det faglige felt og endelig til at formidle dine resultater og ny viden til andre. Undervejs i processen vil du måske kunne følge undervisning på en forskningsinstitution og tale med en forsker. Denne form for innovation lægger sig i forlængelse af arbejdet med den teoretisk/analytiske dimension i mediefag på b- niveau. Den vil typisk finde sted henimod slutningen af et teoretisk- analytisk forløb. Det kan evt. baseres på et projektorienteret arbejde, hvor der er undervisningsdifferentieret, således at en gruppe bestående af de dygtigste elever bliver sat sammen, så de gensidigt kan inspirere hinanden (de andre i klassen arbejder sammen om andre aspekter af emnet/forløbet, men på andre taxonomiske niveauer). Skriv om det I ikke har lavet Med udgangspunkt I den viden, du/i nu har tilegnet jer: - hvad har vi ikke arbejdet med? - hvilke nye spørgsmål rejses der, efter at vi har afsluttet forløbet? - hvad ville vi videre kunne tage fat på? - er der noget du undrer dig over og kunne tænke dig at forfølge? Herefter afsluttes projektet i klassen, men på baggrund af det indkomne skriv vælger læreren de elever ud, der ser ud til at kunne bevæge sig fra tilegnelsen af basal foundational lærebogsviden inden for faget til skabelsen af liminal nonfoundational faglig viden (jf. Bruffee 1995) her citeret efter Innovation i gymnasiet - Rapport 3 og 4 af Torben Spanget Christensen, Peter Hobel og Michael Paulsen, SDU, Gymnasiepædagogik nr. 89, Undres, spørge og opstille hypotese Med udgangspunkt i 2-3 af dine tidligere spørgsmål og undren skal du forsøge at opstille en foreløbig hypotese, som kan danne grundlag for en ny faglig fordybelse. Ny faglig fordybelse som pixiforskning Med din lærer som guide og vejleder skal du i gang med at søge litteratur, læse og se levende billeder. Du skal til at arbejde som en forsker og med de forskningsmetoder, der bruges f.eks. på universiteter. Det handler om at undersøge, analysere, være kritisk, gå i dybden og producere ny viden. På den baggrund skal du reformulere og spidsformulere din hypotese. Hvis muligt: Vil du kunne få et indtryk af hvordan man arbejder videnskabeligt med mediefag ved at følge nogle timer på universitetet. Måske kan du i samarbejde med din lærer - få skabt en kontakt til en medieforsker, som du kan diskutere din hypotese og den videre arbejdsproces med.

9 Lav en skriftlig opgave Dit forskningsprojekt skal munde ud i en skriftlig opgave på b- niveau. Men det kan også være (en del af) din SRP. Formidling Hold en miniforelæsning om dit emne for din klasse og/eller mediefagseleverne på b- niveau på din skole. Husk at bruge og inddrage filmklip i foredraget.

Mediefag og innovation

Mediefag og innovation Mediefag og innovation For at undgå den indholdstomhed, der ligger iboende i innovationsbegrebet, må begrebet tæmmes gennem at sættes under restriktion af andre begreber. I den gymnasiale kontekst kan

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Læseplan for valgfaget filmkundskab

Læseplan for valgfaget filmkundskab Læseplan for valgfaget filmkundskab Indledning Valgfaget filmkundskab er etårigt og kan placeres på 7., 8. eller 9. klassetrin. Eleven kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen

Læs mere

Innovation i det almene gymnasium. Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet

Innovation i det almene gymnasium. Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Innovation i det almene gymnasium Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Agenda I. Hvad betyder innovation? II. III. Hvorfor er innovation

Læs mere

Innovative kompetencer og almen dannelse

Innovative kompetencer og almen dannelse Innovative kompetencer og almen dannelse Innovation i fagene Sankt Annæ Gymnasium Elev: det er megafedt at få lov til at bruge sit fag til at løse opgaver, der faktisk ligner virkeligheden efter gymnasiet

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017

INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 INNOVATION I PSYKOLOGIUNDERVISNINGEN - HVORFOR OG HVORDAN FAGLIG UDVIKLING I PRAKSIS PSYKOLOGI - SEPTEMBER 2017 MAGNUS RIISAGER HANSEN NYBORG GYMNASIUM HVORFOR ARBEJDE MED INNOVATION I PSYKOLOGI? UDOVER

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2016 Forår 2017 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Mediefag C Niels-Arne Hansen HTX215 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2016-17 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid

Læringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.

Eleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen. AT på Aalborg Katedralskole 2017-18 (2.g og 3.g) Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 Juni 2015 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kommunikation/it

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence Dagens program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence 2. Undervisningsforslag til film: - Drengen i kufferten - Bondegårdens

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3 Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Handling: Iværksættelse Værdiskabelse Kommunikation Samarbejde. Faglighed. Kreativitet Idéer og muligheder Anvende viden Løsninger

Handling: Iværksættelse Værdiskabelse Kommunikation Samarbejde. Faglighed. Kreativitet Idéer og muligheder Anvende viden Løsninger UVM Projekt: Intro til projektlærere Grafisk intro til progressionsmodellen: Handling: Iværksættelse Værdiskabelse Kommunikation Samarbejde Omverdensforståelse Kultur Kontekster Marked Økonomi Faglighed

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år

Mærkning / Annoncering. børn under 7 år Mærkning / Annoncering Tilladt for alle Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 15 år Program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet?

Hvad er meningen med (innovation i) gymnasiet? Hvad er meningen med (innovation i) Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk #innovation Agenda Hvilke krav om innovation er der i Hvad betyder

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Udviklingen af den skriftlige diskurs i mediefag

Udviklingen af den skriftlige diskurs i mediefag Medielærerforeningen for de gymnasiale uddannelser Udviklingsprojektet: Udviklingen af den skriftlige diskurs i mediefag Opgavekatalog v. Mimi Olsen - Mette Wolfhagen Linnebjerg - Hans Oluf Schou - Henning

Læs mere

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 strategi Strategigruppens arbejde med de indkomne forslag fra strategidagen Vores vision er, at vi vil sende ansvarlige, nysgerrige

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold

Projekt beskrivelse. Indledning. Målgruppeanalyse. Metoder til research. Kampagne indhold Projekt beskrivelse Indledning Vi vil gerne lave en kampagne hvor vi har RTG som kunde. Målet med kampagnen er at få flere elever på RTG og finde ud af hvilke fordomme der er omkring RTG iblandt vores

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Fagligt samspil og innovation. FIP 3 Odense d september Htx/hhx

Fagligt samspil og innovation. FIP 3 Odense d september Htx/hhx Fagligt samspil og innovation FIP 3 Odense d. 29.- 30. september Htx/hhx Hvem er vi? Anne Øhrstrøm Maybrit Christensen Vi er begge fra Knord i Lyngby Deltaget i Gymnasiet tænkt forfra Udviklet kurser for

Læs mere

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

5. Vores Skole bruger verden hver dag

5. Vores Skole bruger verden hver dag 5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne

Læs mere

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016 Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016 Forår 2016 Beskrivelse af fagene: Business development Forandringsledelse Innovation og forretningsmodeludvikling Supply Chain Management MBA

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni, 10/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Innovation i historiefaget. Københavns åbne Gymnasium

Innovation i historiefaget. Københavns åbne Gymnasium Innovation i historiefaget Københavns åbne Gymnasium Hvordan lærer du bedst? Københavns åbne Gymnasium Tænk over spørgsmålet i 2 min. Find sammen med én, der har samme farve trøje som dig og diskuter spørgsmålet.

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Grenå, Vid Gymnasier, Videndjurs HTX

Læs mere

AT innovation Oldtidskundskab og dansk. Odder Gymnasium 2a, 2013

AT innovation Oldtidskundskab og dansk. Odder Gymnasium 2a, 2013 AT innovation Oldtidskundskab og dansk Odder Gymnasium 2a, 2013 Hvordan kan oldtidskundskab og dansk bidrage til at udvikle en App for drenge, der ikke gider læse - så de bliver læseheste? Rammen for alle

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater 6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for

Læs mere

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere