Analyse af danske speditører 2004/05.

Transkript

1 Februar 2006 Markedsgruppe Logistik Analyse af danske speditører 2004/05. Den økonomiske udvikling i speditionsbranchen

2 Indledning Indhold Indledning Indledning 2 Resumé og anbefalinger 3 Rentabilitet 5 Resultatposter 8 Soliditetsgrad 12 Likviditet 13 Deloittes Markedsgruppe Logistik præsenterer for 2. gang en analyse af den økonomiske udvikling i speditionsbranchen. Hensigten er, at analysen fremover årligt vil blive opdateret med de seneste tal fra branchen. 3. udgave af analysen forventer vi at have klar i efteråret Et billede af den samlede branches økonomiske udvikling Formålet med analysen er at vise et billede af den samlede speditionsbranches økonomiske udvikling - herunder særligt udviklingen i speditionsvirksomhedernes evne til at skabe indtjening og likviditet. Vi har i analysen medtaget 108 virksomheder, som alle er medlemmer af Danske Speditører. Virksomhederne er kendetegnet ved at være non-asset operators de ejer altså ikke selv transportmidlerne, men står alene for formidling og håndtering af transporterne. De 108 virksomheder omfatter både speditører inden for luftfragt, søfragt og biltransporter. Analysen omfatter derimod ikke vognmandsvirksomheder, rederier eller lignende. Væksten fortsætter Vi så allerede i sidste års analyse, at der er høj vækst på speditionsmarkedet. Denne vækst er fortsat i 2004/05, og branchen har nu skabt en omsæt- Vi håber, du finder analysen interessant og hører gerne både ris og ros, som du er velkommen til at sende direkte til mig på akreiner@deloitte.dk. Du er også velkommen til at ringe til mig på God læselyst! Anders Kreiner Partner og leder af Markedsgruppe Logistik ningsfremgang på gennemsnitligt 13-14% p.a. i de seneste 5 år. En bemærkelsesværdig udvikling er, at væksten i 2004/05 for første gang i analyseperioden slog markant igennem på nettoindtjeningen i branchen. Der er skabt store værdier i speditionsbranchen - men også flere underskud og konkurser Analysen viser også, at speditionsbranchen i 2004/05 - som følge af den positive udvikling i indtjeningen og en god styring af pengebindingerne - i meget tilfredsstillende grad har formået at forrente den investerede kapital. Resultatet er, at branchen i 2004/05 har skabt betydelige værdier, men der kan også spores en klar tendens til, at færre speditionsvirksomheder opnår de positive effekter af væksten. Vi kan nemlig konstatere en vækst i antallet af både underskudsgivende og konkursramte speditionsvirksomheder trods den generelle positive udvikling i branchen. Forventningerne til fremtiden Forventningerne til 2005 er generelt positive, og det vil ikke komme som en overraskelse, hvis 2005 bliver et lige så godt år som 2004 for speditionsbranchen. Derimod tegner 2006 til at blive et år, hvor speditionsbranchens indtjening igen bliver sat under pres bl.a. som følge af faldende rater på særligt søfragt.

3 Resumé og anbefalinger Resumé og anbefalinger Resumé De væsentligste konklusioner i analysen af speditionsbranchens økonomiske udvikling er: 2004/05 blev indtjeningsmæssigt et af de bedste år for speditionsbranchen nogen sinde og indtjeningen blev mere end fordoblet i forhold til året før. Trods den positive udvikling i branchen stiger antallet af underskudsgivende speditionsvirksomheder stadig støt, og i 2004/05 gav ca. hver fjerde speditionsvirksomhed underskud. I 2005 kunne der tillige konstateres en kraftig vækst i antallet af konkurser i speditionsbranchen, og ca. 2,0% af speditionsvirksomhederne gik konkurs i Frekvensen af konkurser i speditionsbranchen lå markant over gennemsnittet i transportbranchen. Det er de mindre speditionsvirksomheder, som hyppigst er underskudsgivende, og som går konkurs. Den gennemsnitlige indtjening pr. medarbejder steg markant i 2004/05. Den forbedrede medarbejdereffektivitet var en væsentlig årsag til den positive udvikling i speditionsvirksomhedernes indtjening. Analysen viser, at forbedringen i medarbejdereffektiviteten er sket i samme periode, hvor branchen har investeret store beløb særligt i driftsmidler som it. Speditionsvirksomhedernes soliditet og likviditetsberedskab er forbedret i de seneste år, men der kan spores en tendens til, at relativt færre speditionsvirksomheder er velkonsoliderede, og at færre speditionsvirksomheder har positiv nettolikviditet. Den positive likviditetsudvikling kan særligt henføres til en god styring af pengebindingerne.

4 Resumé og anbefalinger Anbefalinger Den positive udvikling i indtjeningen og pengebindingerne i 2004/05 har medført en betydelig vækst i speditionsvirksomhedernes afkast af den investerede kapital. Afkast af investeret kapital Hvor speditørerne reelt mistede værdier i 2003/04 trods de positive driftsresultater så har udviklingen i 2004/05 bevirket, at der er skabt store værdier i speditionsbranchen. Afkastet af den investerede kapital steg således til 23% i 2004/05 mod 12% året før. Hvis denne positive udvikling skal fastholdes eller udbygges, må speditørerne fortsat fokusere på målrettet at styre pengebindingerne, herunder særligt forholdet mellem leverandørernes og kundernes betalingsbetingelser. Det vil også være af stor betydning fortsat at prioritere de investeringer, som umiddelbart giver afkast på bundlinjen. Derfor synes en fortsat investering i teknologi til optimering af effektiviteten i branchen at være vigtig. Analysen viser i lighed med sidste år en klar overrepræsentation af små virksomheder blandt de underskudsgivende speditionsvirksomheder. Der kan også spores en tendens til, at større volumener reducerer udsvingene i speditionsvirksomhedernes indtjening. Derfor vurderer vi fortsat, at særligt de af de mindste speditionsvirksomheder som har vanskeligt ved at skabe balance i driften bør overveje enten at indgå i alliancer eller i fusioner for at få et bredere indtægtsgrundlag.

5 Rentabilitet Rentabilitet Realiserede resultater En analyse af de realiserede resultater for de 108 virksomheder viser, at speditionsbranchen i 2004/05 formåede at forbedre indtjeningen markant. De 108 virksomheder realiserede overskud på i alt 259 mio. kr. i 2004/05, og det er mere end en fordobling af indtjeningen i forhold til året før. Realiserede resultater i alt Efter et fald i branchens indtjening i 2002/03 er der således igen opnået markant vækst i indtjeningen, og 2004/05 blev indtjeningsmæssigt formentlig et af de bedste år nogen sinde for speditionsbranchen. 2004/05 blev indtjeningsmæssigt et godt år for speditionsbranchen med mere end en fordobling af indtjeningen i forhold til året før og en egenkapitalforrentning på 23%. Forrentning af egenkapital De realiserede resultater i 2004/05 svarer til en gennemsnitlig forrentning af speditionsvirksomhedernes egenkapital på 23%. Forrentning af egenkapital Efter et par år med en mindre tilfredsstillende forrentning af egenkapitalen på 11-12% blev der i 2004/05 opnået en betydelig forbedring i speditionsbranchens gennemsnitlige forrentning.

6 Rentabilitet Antal speditionsvirksomheder med overskud og underskud Selv om den samlede indtjening i speditionsbranchen viser en markant forbedring, bekræfter udviklingen i 2004/05 den tendens, som ligeledes kunne spores i tidligere år, om at relativt flere speditionsvirksomheder er underskudsgivende. Antal speditionsvirksomheder med overskud og underskud På trods af branchens positive indtjeningsmæssige udvikling er antallet af underskudsgivende speditionsvirksomheder stadig stigende, og i 2004/05 genererede ca. hver fjerde speditionsvirksomhed underskud. Samtidig kunne der i 2005 konstateres en kraftig vækst i antallet af konkursramte speditionsvirksomheder. Analysen viser således, at hele 25% af speditionsvirksomhederne i 2004/05 realiserede underskud, hvilket er en markant stigning i forhold til de tidligere års niveauer på 16-19%. Endvidere viser analysen, at 52% af speditionsvirksomhederne har realiseret et overskud i alle 5 år, mens 48% har været underskudsgivende i et eller flere af årene i analyseperioden. Der er altså en tendens til, både at færre speditionsvirksomheder opnår positive driftsresultater og til en øget spredning i de realiserede resultater. Denne tendens bekræftes af udviklingen i antallet af konkurser i speditionsbranchen, som steg kraftigt i 2005, hvor 15 speditionsvirksomheder gik konkurs. Antal konkurser

7 Rentabilitet En analyse af fordelingen af underskuddene viser igen i år tydeligt, at det er de mindre speditionsvirksomheder, som hyppigst er underskudsgivende. Blandt de mindste speditionsvirksomheder realiserede mere end 30% underskud i 2004/05. Analysen viser, at denne andel var faldende for større virksomheder, og for de 25% største af virksomhederne var kun 15% underskudgivende i 2004/05. Fordeling af underskud efter virksomhedsstørrelse En gennemgang af de speditionsvirksomheder, der gik konkurs i 2005, bekræfter tillige, at det hovedsageligt er de mindre virksomheder, der går konkurs.

8 Resultatposter Resultatposter Omsætning Udviklingen i resultaterne skal ses i relation til, at virksomhederne i perioden har realiseret en vækst i omsætningen på gennemsnitligt ca %*. Speditionsbranchen har således været kendetegnet ved en markant vækst i perioden. * Bemærk, at af de 108 speditionsvirksomheder oplyser kun 28% af virksomhederne den fakturerede omsætning som nettoomsætning. Derfor er udviklingen i omsætningen alene baseret på oplysninger om disse virksomheders omsætning i perioden. Udvikling i omsætning og bruttoresultat Væksten i speditionsbranchen er fortsat i 2004/05, og der er i de seneste 5 år realiseret en årlig gennemsnitlig omsætningsvækst på 13-14%. Væksten i omsætningen skal ses i lyset af, at speditionsbranchen har været begunstiget af stigende fragtrater i de seneste år særligt inden for søfragt. Det markante fald i USD-kursen siden 2001 trækker i modsat retning og har medført et generelt pres på speditionsbranchens indtjeningsgrundlag og dermed et markant pres på omsætningen målt i DKK. Bruttoresultat De realiserede bruttoavancer er imidlertid ikke steget med helt samme takt som omsætningen. Det nedenfor illustrerede fald i de realiserede bruttoavanceprocenter over analyseperioden vidner således om stigende konkurrence i speditionsbranchen. For 2004/05 fastholdtes bruttoavanceprocenten dog på niveau med året før. Udvikling i bruttoavanceprocenter

9 Resultatposter Overskudgrader Analysen af udviklingen i speditionsbranchens indtjening i 2004/05 bekræfter igen i år, at der ikke kan spores en entydig sammenhæng mellem omsætningens størrelse og de realiserede overskudsgrader. En hypotese om, at større volumener medfører øgede overskudsgrader, kan analysen således ikke bekræfte. Analysen kan ikke bekræfte en hypotese om, at øgede volumener nødvendigvis giver øgede overskudsgrader. Derimod viser analysen igen i 2004/05, at udsvingene på overskudsgraden indsnævres ved voksende volumener, hvorved følsomheden i speditionsvirksomhedernes indtjening reduceres. Sammenhæng mellem omsætning og overskudsgrad **Som nævnt oplyser kun 28% af virksomhederne den fakturerede omsætning, hvorfor analysen af sammenhængen mellem omsætning og overskudsgrad hviler på et relativt begrænset datagrundlag. En lignende analyse, hvor bruttoresultatet anvendes som surrogat for nettoomsætning, viser samme tendens med hensyn til indsnævring af overskudsgraderne omkring 14-16% ved voksende volumener. Analysen viser dog igen i år en klar tendens til, at udsvingene på overskudsgraden indsnævres i intervallet 1-3% ved voksende omsætning**. Personaleomkostninger Den positive resultatudvikling udmønter sig også i, at det realiserede bruttoresultat pr. medarbejder topper i 2004/05 med 441 t.kr. pr. medarbejder en markant forbedring i forhold til tidligere år. Udvikling i bruttoresultat pr. medarbejder En analyse af lønudviklingen og nettoindtjeningen pr. medarbejder viser, at lønudgifterne i de seneste år har ligget tæt på prisudviklingen. Derfor har de stigende bruttoresultater pr. medarbejder medført en betydelig forbedring af indtjeningsbidraget pr. medarbejder (målt som bruttoavance pr. medarbejder fratrukket personaleomkostninger pr. medarbejder).

10 Resultatposter I 2004/05 udgjorde indtjeningsbidraget pr. medarbejder således 105 t.kr., hvilket er en stigning på 24 t.kr. i forhold til 2003/04 og 36 t.kr. i forhold til 2002/03. Udvikling i løn og indtjeningsbidrag pr. medarbejder I forlængelse heraf skal det bemærkes, at de 108 virksomheder i 2004/05 beskæftigede medarbejdere mod medarbejdere i 2000/01. Virksomhederne har således skabt flere jobs i den 5-årige analyseperiode, samtidig med at effektiviteten pr. medarbejder er øget. Tilvæksten svarer til, at der er skabt ca. 24% flere jobs i branchen over den 5-årige periode. Afskrivninger Ud over de ovenstående forhold har analysen givet anledning til særligt at fremhæve udviklingen i afskrivninger. Speditionsvirksomhederne har været kendetegnet ved en lav grad af investering i anlægsaktiver. Investeringerne har imidlertid været stigende i de seneste år, og de samlede afskrivninger for de 108 virksomheder steg fra 135 mio.kr. i 2000/01 til 227 mio.kr. i 2003/04 svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på ca. 19%. Udvikling i afskrivninger 10

11 Resultatposter En undersøgelse af baggrunden for denne udvikling viser, at den største vækst i afskrivningerne er sket som følge af virksomhedernes investering i driftsmidler. Denne udvikling er vendt i 2004/05, hvor afskrivningerne stabiliseredes på ca. 204 mio.kr. Fordeling af afskrivninger Analysen viser, at effektiviteten i speditionsbranchen er steget betydeligt i de seneste år, og dette er sket i samme periode, hvor branchen har investeret store beløb særligt i driftsmidler, herunder it. Udviklingen i afskrivningerne kan således primært henføres til en markant forøgelse af nettoinvesteringerne i driftsmidler i 2003/04, hvor de 108 virksomheder investerede hele 283 mio.kr. i driftsmidler. Til sammenligning udgjorde de samlede resultater efter skat 119 mio.kr. i samme år. Udvikling i investering i driftsmidler Det kan ikke umiddelbart verificeres, om de realiserede effektivitetsforbedringer i 2004/05 kan henføres til disse investeringer. Dog er det generelle indtryk, at speditionsbranchen i de seneste år har investeret betydeligt - særligt i it-forbedringer. Derfor virker det som en rimelig antagelse, at der kan spores en positiv sammenhæng mellem de konstaterede investeringer i driftsmidler og de realiserede forbedringer af effektiviteten. 11

12 Soliditetsgrad Soliditetsgrad Som følge af aktiviteternes egenart med relativt store debitorer og kreditorer pr. indtjeningskrone er speditionsbranchen generelt kendetegnet ved beskedne soliditetsgrader. Da udbytterne fra de 108 speditionsvirksomheder i alle årene har ligget relativt konstant i intervallet mio.kr., har den gennemsnitlige soliditetsgrad for de 108 speditionsvirksomheder dog udviklet sig positivt i de seneste år i takt med den forøgede indtjening. Udvikling i soliditetsgrader Den gennemsnitlige soliditetsgrad for speditionsvirksomhederne har i perioden været svagt stigende, men der kan fortsat spores en tendens til, at relativt færre speditionsvirksomheder er velkonsoliderede. Årets analyse af fordelingen af soliditetsgraderne på de enkelte virksomheder viser fortsat, at der er sket en markant forskydning i antallet af velkonsoliderede og mindre velkonsoliderede speditionsvirksomheder. Fordeling af soliditetsgrader Hvor 65% af speditionsvirksomhederne 2000/01 havde en soliditetsgrad på mere end 20%, har kun 56% det samme i 2003/04. Denne udvikling er sket i en periode, der overordnet set har været præget af god indtjening i branchen. 12

13 Likviditet Likviditet Likviditeten i speditionsbranchen er forbedret markant i 2004/05, og de 108 speditionsvirksomheder har nu en samlet positiv nettolikviditet på ca. 400 mio.kr. mod ca. 200 mio.kr. i 2003/04. Likviditetsmæssig udvikling Likviditeten i speditionsbranchen er i 2004/05 blevet markant forbedret primært som følge af de realiserede resultater, men også pga. en positiv udvikling i forholdet mellem kredittiderne hos transportørerne på den ene side og kredittiderne til kunderne på den anden side. Den primære årsag til den positive likviditetsudvikling er de positive driftsresultater, men en anden væsentlig årsag til udviklingen er, at speditionsvirksomhedernes nettopengebinding i debitorer og kreditorer er blevet markant forbedret i 2004/05. Arbejdskapital Hen over de første år af den 5-årige analyseperiode kan der spores en klar tendens til, at speditionsvirksomhedernes afregningsperioder over for transportørerne og andre leverandører blev reduceret, uden at kundernes kredittider i samme omfang blev tilpasset. Udviklingen var særlig markant i 2001/02, hvor specielt rederiernes indtjening var under pres, og hvor en del af den likviditetsmæssige effekt heraf blev væltet over på speditørerne. 13

14 Likviditet Over perioden har denne udvikling i debitorer og kreditorer medført periodiske nettopengebindinger for de 108 speditionsvirksomheder på op til 120 mio.kr. Udviklingen er imidlertid vendt, og der er nu opnået tilnærmelsesmæssig ligevægt i forhold til udgangspunktet. Det har i 2004/05 medført en forbedring af likviditeten på skønsmæssigt 90 mio.kr. alene i forhold til året før. Det er dog bemærkelsesværdigt, at antallet af speditionsvirksomheder med negativ nettolikviditet har været støt stigende i perioden fra ca. 23% i 2000/01 til ca. 28% i 2004/05, når der henses til den generelle positive likviditetsudvikling. Om analysen Analysen omfatter 108 speditionsvirksomheder af de ca. 750 registrerede speditionsvirksomheder i Danmark. Undersøgelsen dækker en 5-årig periode fra 2000/01 til 2004/05 og er baseret på virksomhedernes årsrapporter, der er offentliggjort til og med 1. halvdel af For at sikre en pålidelig præsentation af udviklingen i perioden indeholder analysen alene virksomheder, der har offentliggjort regnskabstal for samtlige 5 år i perioden. Endelig omfatter analysen kun virksomheder, der ikke har undergået så væsentlige omstruktureringer i forbindelse med opkøb, salg eller lignende, at sammenligneligheden over den 5-årige periode ikke er relevant. 14

15 Indsigt i speditionsbranchens forhold 15

16 Deloittes Markedsgruppe Logistik Vi har sammensat et team af partnere og medarbejdere, som har særlig indsigt i transportbranchen. Vi følger udviklingen inden for transportbranchen på nært hold og er revisorer og rådgivere for adskillige af branchens virksomheder. Vores rådgivning tager således ikke blot udgangspunkt i den enkelte virksomheds forhold, men også i vores indgående kendskab til den branche, som virksomheden opererer i. Læs mere på Kontaktpersoner Anders Kreiner, Statsautoriseret revisor Kontor: København Tlf.: akreiner@deloitte.dk Peder Pedersen, Statsautoriseret revisor Kontor: Esbjerg Tlf pepedersen@deloitte.dk Jacob Therkelsen, Rådgiver køb og salg af virksomheder Kontor: København Tlf.: jtherkelsen@deloitte.dk Astrid Bannebjerg Rugaard, Momskonsulent Kontor: København Tlf.: arugaard@deloitte.dk Morten Olesen, Revisor Kontor: København Tlf.: molesen@deloitte.dk Deloitte Touche Tohmatsu er en organisation af medlemsfirmaer, hvis primære opgave er at tilbyde professionelle ydelser og rådgivning. Vi fokuserer på kundeservice gennem en global strategi, som udføres lokalt i 150 lande. Med adgang til dybdegående viden hos mennesker på verdensplan leverer vores medlemsfirmaer og deres tilknyttede firmaer ydelser inden for fire overordnede kompetencer: Revision, Skat, Consulting og Corporate Finance. Vores medlemsfirmaer servicerer over halvdelen af verdens største selskaber og store nationale virksomheder, offentlige institutioner, lokalt vigtige kunder og succesrige, hurtigt voksende, globale selskaber. På grund af lovgivning og lignende tilbyder visse medlemsfirmaer ikke ydelser inden for alle fire forretningsområder. Deloitte Touche Tohmatsu er en schweizisk organisation (Verein), og hverken Deloitte Touche Tohmatsu eller nogen af dets medlemsfirmaer er ansvarlige for hinandens handlinger eller mangel på samme. Hvert medlemsfirma er en separat og uafhængig juridisk enhed, som opererer under Deloitte, Deloitte & Touche, Deloitte Touche Tohmatsu eller andre lignende navne. Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 2006 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu