Ældre og plejebolig En kvalitativ undersøgelse om hvordan ældre oplever at flytte fra egen bolig til plejebolig

Transkript

1 Ældre og plejebolig En kvalitativ undersøgelse om hvordan ældre oplever at flytte fra egen bolig til plejebolig Udarbejdet af Carina Jensen og Mille Derksen Studie nr: ET34108 og ET34138 Hold E34 Anslag inkl. mellemrum: Modul 14, 7 semester University College Syddanmark - Esbjerg

2 Resumé Titel: Ældre og plejebolig Et kvalitativt studie omhandlende ældres oplevelser med at flytte fra egen bolig til plejebolig, set ud fra den ældres perspektiv. Problembaggrund: Flere ældre forventes i fremtiden at flytte i plejebolig. Alligevel viser undersøgelser, at det er de færreste, som ønsker at flytte i plejebolig. Flytning til plejebolig sker ofte i en krisefyldt periode i livet, hvor den ældre er blevet syg og skrøbelig og hvor livsførelse ikke længere stemmer overens med boligen. Derudover kan det være svært at flytte, fordi det kan indebære et tab af identitet, mening og sammenhæng i livet. Formål: Formålet med projektet er at få de ældres perspektiv på, hvordan de oplever at flytte fra egen bolig til plejebolig. Vi forventer, at projektet kan være med til at udvikle ergoterapeutisk praksis ved at tillægge ny viden til området. Viden som ergoterapeuter og andre faggrupper, som arbejder med ældre borgere, som er flyttet eller skal flytte i plejebolig, fremover kan benytte. Problemformulering: Hvordan oplever ældre at flytte fra egen bolig til plejebolig? Metode: Der er brugt en datastyret tilgang med et fænomenologisk udgangspunkt til dataindsamling og analyse. Data er indsamlet via 3 semistrukturerede livsverdensinterviews. Til analysen af data er Malteruds systematiske tekstkondensering benyttet. Resultaterne diskuteres ud fra et hermeneutisk udgangspunkt. Resultater: Informanterne oplever det at flytte til plejebolig som værende en lettelse og en tryghed, da de i deres tidligere bolig har oplevet utryghed grundet sygdom. Familien er en støttende faktor i processen, men er også en af grundene til, at den ældre vælger at flytte, da denne ikke ønsker at være en byrde for familien. Derudover vil informanterne ikke fremstå som nogle, der klager over deres situation. Via resultaterne fandt vi frem til begrebet situationsafklaring. Konklusion: Informanterne oplever overgangen som værende god, da de selv tog beslutningen om at flytte og oplever sig derfor som værende situationsafklarede. Perspektivering: Her bliver vores konkrete tiltag i forbindelse med flytningen beskrevet. Derudover vil det var interessant at lave en yderligere undersøgelse på, hvilken rolle ergoterapeuten spiller, når den ældre flytter i plejebolig. Nøgleord: Plejebolig, ældre, flytning, oplevelse 2

3 Ord: 342 3

4 Abstract Title: Elderly and nursing homes - A qualitative study about elderly people s experiences when moving from their own residence to a nursing home, seen from the perspective of the elderly. Introduction: In the future it is expected that more elderly will move in to nursing homes. Even though several studies indicate many of the elderly do not wish to move a way from their home. Moving to a nursing home often happens in a difficult time in life, the inhabitant might be ill and fragile and the way of life differ from the arrangement of the residence. In addition it is hard for the inhabitant to move because moving means loss of identity and meaning of life. Purpose: The purpose of this study is to understand how the elderly experiences moving from their own residence to a nursing home, seen from the elderly inhabitants point of view. We expect this study to help develop occupation therapeutic practise by attributing new knowledge to the field, thereby helping occupational therapist and other groups working with elderly inhabitants who moved or will move to a nursing home. Research Question: How do elderly inhabitants experience moving from their own residence to a nursing home? Method: In this study a data-driven approach with a phenomenological view has been the starting premise of collecting data and the analysis. The data was collected with three semi structured in-depth qualitative lifeworld interviews. When analysing the data Malterud s systematic text condensation was used. The results will be discussed from a hermeneutic perspective. Results: The informants experienced moving to a nursing home as being a relieve and a security because they, in their former residence, has experienced insecurity due to illness. During the process the family was both an important supportive factor, but also one of the reasons the inhabitants chose to move, while they don t want to be a burden for the family. In addition to that the informants will not complain about their situation. Through the analysis we identified the concept: Situation clarification Conclusion: The informants made the decision to move, that s why they experience the transition as being good and gaining situation clarification. 4

5 Perspective: Our concrete initiative in connection with the relocation will be described. In addition to that it will be interesting to make a further study, on which part the occupational therapist play when the elderly moves into a nursing home. Keywords: Nursing home, elderly, moving, experience Words: 400 5

6 Forord Dette bachelorprojekt er udarbejdet i perioden d som den afsluttende opgave i forbindelse med vores professionsbachelor i ergoterapi ved professionshøjskolen University College Syddanmark UC Syd, Esbjerg Projektet er et fænomenologisk studie omhandlende, hvordan ældre oplever at flytte fra egen bolig til plejebolig. Resultaterne bliver slutteligt tolket ud fra en hermeneutisk synsvinkel. Bachelorprojektet henvender sig primært til ergoterapeuter, som arbejder med ældre på plejecentre, men kan også benyttes af andre faggrupper, som er i kontakt med ældre på plejecentrene. Vi vil gerne sige stor tak til informanterne, som medvilligende i at medvirke i dette projekt. Desuden vil vi gerne takke plejecentrene for samarbejdet i forbindelse med udvælgelse af informanter samt for at være imødekommende og hjælpsomme, da vi var på stederne. Derudover vil vi gerne takke følgende personer: Lene Dahl Lund, lektor ved UC Syd Esbjerg, som har været vores interne metodevejleder - for vejledning og hjælp under hele projektet. Annette Johannesen, specialergoterapeut i gerontologi, som har fungeret som vores faglige vejleder - for faglig sparring i forbindelse med projektet. 6

7 Læsevejledning Dette projekt er udarbejdet i fælleskab og der har derfor været et fælles ansvar for projektets udformning og indhold. For at gøre opgaven læsevenlig vil hvert afsnit blive indledt med en metatekst, som beskriver indholdet i afsnittet. Plejehjem/plejebolig/plejecenter vil blive benyttet i forskellige sammenhænge i projektet. Når disse tre ord omtales, vil betydningen være det samme. Vi har valgt, at bruge de forskellige begreber herfor, da kilder benytter forskellige ord. Vi benytter selv plejebolig som værende den ældres egen lejlighed på plejecentret. Når der benyttes forkortelser vil hele navnet blive skrevet ved første nævnelse og efterfølgende vil forkortelsen stå i parentes, som herefter anvendes i opgaven. I projektet vil ordet informanter blive benyttet, når det skrives om de medvirkende i interviewsene. Informanterne er anonymiserede, ved at de omtales som I efterfulgt af et tal (1-4). Alle informanterne har underskrevet en samtykkeerklæring inden deltagelse i projektet. I analyseafsnittet er kode-/subgrupper markeret med forskellige farver, for at lede læseren og gøre opgaven mere læsevenlig. Bilagene og oversigten hertil vil fremstå i et selvstændigt dokument. Referencelisten er udarbejdet efter Havard-modellen, hvor forfatterens efternavn efterfulgt af årstal, vil fremgå af teksten og kan findes efter alfabetisk orden i referencelisten ud fra forfatterens efternavn. - God læselyst Carina Jensen og Mille Derksen 7

8 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund Introduktion Flytning til plejebolig Billeder af alderdommen Boligens betydning Samfundsrelevans Ergoterapeutisk relevans Formål Problemformulering Forforståelse for vores projekt Metode Litteratursøgning Fænomenologi - hermeneutik Kvalitativt design En induktiv tilgang Data indsamlingsmetode Semi struktureret interview Udarbejdelse af interviewguide Inklusions - og eksklusionskriterier Kontakt til informanter Informanter Etik Interviewsituationen Oversigt over informanter

9 3.9 Transskribering Analysemetode Systematisk tekstkondensering Resultater Teori Diskussion Resultatdiskussion Teori Nyt begreb Metodediskussion Forskningsmetode Litteratursøgning Informanter Interview Analysemetode Overførbarhed Konklusion Perspektivering Referenceliste

10 1.0 Baggrund I dette afsnit redegøres der for viden, som er medvirkende til at belyse problemformuleringen. Derudover argumenteres der for projektets relevans set i forhold til det ergoterapeutiske felt og samfundet. Formålet, målgruppen og forforståelsen beskrives til slut i afsnittet. 1.1 Introduktion Vi har valgt at arbejde med emnet ældre, som flytter fra egen bolig til plejebolig. Vores interesse for emnet blev vagt gennem medierne, da ældre her er genstand for vedvarende omtale. Omtalen går i øjeblikket på svigt, at det er psykisk hårdt og ensomt at bo på plejehjem. Dette kan være pga. manglende ressourcer på plejecentrene, hvilket medfører en negativ omtale. Vi fandt det derfor relevant at undersøge, hvordan de ældre oplever at flytte fra egen bolig til plejebolig og hvordan ergoterapeuter kan spille en aktiv rolle i forhold til denne proces for at udvikle den ergoterapeutiske praksis. 1.2 Flytning til plejebolig Andelen af plejehjemsboliger er siden midten af 1980 erne faldet, hvilket skyldes en omstrukturering af ældreområdet, hvor der nu er fokus på, at borgere skal forblive længst muligt i eget hjem (Danmarks statistik, 2013). Alligevel flytter hver fjerde dansker i slutningen af livet ind på et plejehjem eller ind i en plejebolig (Rostgaard, 2012). I aldersgruppen med årige er den årlige flyttefrekvens 5 % (Lindstrøm, 2008). Til sammenligning er den årlige flytte frekvens for årige på 10 % (Ibid). Flytningen til plejebolig sker ofte i en krisefyldt periode i livet, hvor den ældre er blevet syg og skrøbelig og hvor livsførelse ikke længere stemmer overens med boligen (Lindstrøm, 2008). Lindstrøm (2008) beskriver, at det i første omgang giver ro til den ældre, at denne nu har mulighed for at få den pleje og omsorg, som der er brug for. Samtidig beskriver hun også, at det er svært at flytte, fordi det indebærer tab af identitet, mening og sammenhæng i livet. Den ældre kan forsøge at rekonstruere sit hjem, hvilket ifølge Lindstrøm (2008) vil lykkes for nogle, mens det ikke vil lykkes for andre. Det har også betydning for, hvor godt en flytning forløber alt efter, hvor god den ældre tidligere i livet har været til at mestre tilværelsen (Ibid). Livet i plejeboligen beskrives af Møller (2008) som værende anderledes end livet i egen bolig. Den ældre ser den tidligere bolig som sin egen, men de fleste oplever ikke, at plejeboligen er deres egen bolig på samme måde. Grunden til dette er, at den ældre nu lever tæt sammen med andre mennesker, som den ældre ikke har valgt, samt at plejeboligen er en arbejdsplads for 10

11 personalet på plejecentret (Ibid). De fleste ældre er enige om, at indflytningen i plejeboligen markerer, at den ældre nu er tæt på afslutningen i livet og ser på deres situation ud fra et for det kan jo ikke være anderledes -synpunkt. Følelsesmæssige og kriselignende elementer kan forekomme i flytningsprocessen. Mange ældre oplever, det at skulle flytte i plejebolig som en endestation i livet og en følelse af at skulle tage afsked med det liv, de har levet (Ibid). Et kvalitativt studie fra Irland, udarbejdet af Fraher og Coffey (2011), belyser hvilke oplevelser ældre havde, da de flyttede på plejehjem. Dette studie viser, at de fleste ældre, der var nødsaget til at flytte fra eget hjem grundet helbredsmæssige årsager, ikke fik tilstrækkelig information om deres overgang og de var derfor forvirrede omkring flytningen. De ældre, der var med i beslutningstagningen, fik en bedre overgang. Nogle accepterede, at de var nødsaget til at komme på plejehjem, men oplevede nedtrykthed over situationen og ville hellere være blevet i eget hjem. Andre var glade for at være flyttet og savnede ikke deres hjem, men var positive over deres nye tilværelse (Ibid). 1.3 Billeder af alderdommen Aldring ses som værende en kompleks proces mellem omgivelserne og det enkelte individ. Processen omfatter både reduktion, udvikling og forandringer i den ældres liv. Det kan være ændringer på det individuelle plan eller forandringer i samfundet, som bidrager til forandringer hos den ældre. Hvor godt den ældre klarer de forandringer, som får betydning for aktivitetsudførelsen, kommer ofte an på, hvor aktiv den ældre har været tidligere. Ældre som tidligere har været aktive, har brug for flere aktiviteter i alderdommen end ældre, som tidligere ikke har haft så mange aktiviteter (Jacobsen et. al. 2010). Hvis der er misforhold imellem kravene til den ældre og de ressourcer, den ældre har, giver det en ubalance. Jacobsen et. al. (2010. s. 118) giver følgende eksempel: Ophør med erhvervsarbejde, boligskift og funktionsevnetab er eksempler på hændelser, der kan forekomme, og som ændrer dagligdagen væsentligt for den ældre person. Ud fra ovenstående citat, beskriver Jacobsen et. al. (2010) at boligskift og funktionsevnetab, kan give en ubalance hos ældre mennesker. Når den private bolig bliver skiftet ud med en plejebolig, behøver den ældre ikke længere tænke på, hvordan hverdagens gøremål skal hænge sammen (Johannesen, 2008). Dette kan gøre at nogle ældre bliver inaktive, mens det giver andre bedre tid til andre aktiviteter (Jacobsen et al, 2010). 11

12 1.4 Boligens betydning Lindstrøm (2008) beskriver, at boligen i alderdommen får større betydning end tidligere i livet, fordi boligen i alderdommen kommer til at fungere som en beholder for det liv, som allerede leves, med historie og identitet. Jacobsen, Legarth og Sønnichsen (2013) beskriver, at boligen bidrager til aktiviteter via forskellige dimensioner: Den fysiske dimension beskrives som boligens indretning. Den adfærdsmæssige dimension handler om de daglige rutiner. Den kognitive dimension handler om tilknytning til boligen, som biddrager til genkendelighed. Den sociale dimension beskrives som familie og nære venners relationer. Den emotionelle dimension er den følelsesmæssige tilknytning til boligen. Disse dimensioner bidrager med en stærkere identitetsforankring i boligen, end boligen gjorde tidligere i livet. (Jacobsen, Legarth og Sønnichsen, 2013) Hjemmet bliver i højere grad det sted, hvor selvpræsentationen af det enkelte menneske kommer til udtryk (Ibid). 1.5 Samfundsrelevans Den ældste befolkning fortsætter med at vokse i Danmark. I 2014 levede der i Danmark personer over 80 år. Dette tal stiger stødt og anslås til at være nået i år 2050 (Danmarks statistik, 2014). Hver fjerde dansker flytter i løbet af livet ind i en plejebolig og dette tal forventes at stige proportionalt med forøgelsen af den ældste befolkning (Rostgaard et. al. 2012). Ældre Sagen lavede i 2012 en undersøgelse, som viser, at 56 % af befolkningen over 18 år, ikke kunne forestille sig at flytte på plejehjem (Ældresagen, 2012). Hertil kommer at 53 % forbinder det at bo på plejehjem med afmagt og det at være afhængig af andre. 40 % forbinder det med kedsomhed (Ibid). Alt dette på trods af at udgifterne til den kommunale ældrepleje steg med 0,85 % i perioden fra 2013 til 2014 (Kommunernes Landsforening 2014). Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har senest i 2012 lavet en undersøgelse på 300 tilfældigt udvalgte beboer i plejeboliger omkring deres opfattelse af livskvalitet (Rostgaard, 2012). Undersøgelsen omhandlede den omsorgsbetingende livskvalitet. Det viste sig, at beboerne havde størst tilfredshed og følte sig bedst dækket i forhold til personlig pleje (Ibid). Der hvor de følte plejeboligen var mangelfuld, var i forhold til deres store behov for social kontakt og aktiviteter. 12

13 Kofod (2015) påpeger vigtigheden af at plejepersonalet, skal blive bedre til at spørge ind til beboernes interesser, inden de flytter i plejebolig. Dette for at forebygge, det som Kofod (2015) beskriver som social død, hvor den ældre ikke længere har mulighed for social kontakt med andre med samme interesser, fordi kroppen fysisk ikke længere kan. Selvom der allerede i dag er mange ældre i Danmark, vil der i de kommende år komme endnu flere ældre i det danske samfund. Derfor er det relevant at undersøge, hvordan de ældre oplever at flytte fra egen bolig til plejebolig. Det er et emne, som berører mange mennesker og vil berøre endnu flere i fremtiden. 1.6 Ergoterapeutisk relevans Omdrejningspunktet for ergoterapi er hvilke betydningsfulde aktiviteter, der er vigtige for den enkelte set i forhold til opretholdelse af aktivitetsniveau, livskvalitet og sundhed, uanset den enkeltes funktionsniveau og alder (Borg et. al. 2010). Hverdagen er for de fleste sammensat af forskellige aktiviteter, som individet udfører uden at tænke over det (Ibid). Når aktivitetsproblematikker pga. nedsat fysisk funktionsevne opstår, er opgaven at muliggøre aktivitet og deltagelse ved at tage udgangspunkt i den enkeltes betydningsfulde aktiviteter, set ud fra den enkeltes ressourcer og begrænsninger samt hvilke omgivelser den enkelte befinder sig i (Ibid). Manglende mulighed for aktivitet og deltagelse, kan medvirke til at den ældre bliver inaktiv (Jacobsen et. al. 2010). Da flytning til plejebolig ofte er forbundet med nedsat funktionsniveau og den ældre har risiko for at blive inaktiv, er det relevant med et ergoterapeutisk perspektiv at undersøge, hvordan den ældre oplever det at flytte. 1.7 Formål Formålet med projektet er, at få de ældres forståelse for, hvordan de oplever at flytte fra egen bolig til plejebolig. Vi forventer, at projektet kan være med til at udvikle ergoterapeutisk praksis, fordi projektet belyser de ældres perspektiv og derved kan generere ny viden til området. Denne viden, forventer vi, vil være brugbar for ergoterapeuter og andre faggrupper, som arbejder med ældre, som skal flytte i plejebolig, for at belyse betydningen af flytningen. Vi forventer projektet kan biddrage med ny viden om, hvordan ergoterapeuter, på bedst mulige måde kan støtte den ældre, når de flytter til plejebolig. 13

14 1.8 Problemformulering Hvordan oplever ældre borgere at flytte fra egen bolig til plejebolig? 1.9 Forforståelse for vores projekt Malterud (2013) beskriver forforståelsen som den rygsæk, man som forsker tager med sig ind i projektet. Indholdet i rygsækken kan være teori, erfaringer, faglige referencerammer samt hypoteser, som påvirker den måde, hvorpå vi forstår data (Ibid). Forforståelsen er ofte motivationsfaktoren, for at gå ind og undersøge et emne nærmere (Ibid). For at blive bevidst om vores forforståelse, er det en god ide, at skrive denne ned, for derefter at lægge den væk, således at indsamling og analyse af data ikke farves af forforståelsen. Vores forforståelse er præget af det ergoterapeutiske paradigme og personlige erfaringer, som er påvirket af samfundet via diverse medier og vores omgangskreds. Vi har en antagelse, som bygger på ovenstående om, at ældre er i risiko for at komme i krise, når der sker forandring i deres liv - såsom flytning. Derudover har vi en formodning om, at den ældre som følge af flytning til plejebolig får nedsat aktivitetsniveau og tab af autonomi, fordi der nu tages beslutninger på den ældres vegne. Medarbejdernes tid til den daglige pleje af og omsorg for den enkelte borger er begrænset af en stram dansk økonomi inden for ældreområdet. Den ældre skal passes ind i systemet og der tages ikke hensyn til, hvad der er betydningsfuldt for den enkelte ældre. Vi har den opfattelse, at den ældre kan komme i en kriselignende situation som f.eks. nedtrykthed og ensomhed, når det er nødvendigt at flytte til en plejebolig, fordi det kan betegnes som en endestation i livet for den ældre. 14

15 2.0 Metode I dette afsnit præsenteres litteratursøgning, den valgte videnskabsteori og forskningsmetode samt argumenteres, der for valg af disse. Desuden redegøres der for valg, af dataindsamlings og databearbejdningsmetoder. Ydermere beskrives og begrundes etiske overvejelser, der er gjort i projektet. 2.1 Litteratursøgning Vi startede med at søge litteratur til at belyse, hvorvidt vores valgte problemformulering var relevant samt for at begrænse vores problemfelt. Efterfølgende lavede vi en ny litteratursøgning med henblik på at finde viden, der kunne belyse vores resultater i diskussionsafsnittet. For at skabe overblik over søgeprocessen udarbejdede vi en søgeprotokol (bilag 1), hvor vi indskrev de søgeord, vi ville benytte i søgeprocessen. Søgeprotokollen blev løbende udvidet med nye ord og begreber, efterhånden som vi fik læst artikler, som benyttede nye begreber, som kunne belyse vores interesseområde. Søgeprotokollen indeholdte derudover eksempler på antal hits alt efter hvilke søgeord, vi valgte at benytte. Da vi under søgeprocessen valgte både at søge systematisk og usystematisk samt at foretage kædesøgninger, er det umuligt for os, at få alle vores søgeresultater til at fremgå af søgeprotokollen. Derudover vil der fremgå af søgeprotokollen, hvilket materiale vi fandt relevant i forhold projektet. Kædesøgninger blev foretaget for at finde frem til de primære kilder. Den usystematiske søgning, blev foretaget for at opnå en bred litteratursøgning, der kunne give os nye vinkler i forhold til vores problemfelt. Vi valgte at have en times vejledning hos en bibliotekar på UC Syddanmark for at blive afklaret med, hvorvidt vores søgeord var relevante i forhold til vores problemformulering. Søgestrategi: Materiale nyere end 2008 foretrækkes. Søgedatabaser: Cinahl, OTseeker, Psycinfo, PubMed, Gerodan.dk, Etf.dk, Bibliotek.dk Dansk- eller engelsk-sproget materiale foretrækkes. Materiale fra USA, Canada og Europa foretrækkes. Inklusion: Viden omkring oplevelse, flytning, plejebolig/plejehjem. 15

16 1. Søgning (dansk) 1. Søgning (engelsk) 2. Søgning (dansk) 2. Søgning (engelsk) Plejebolig Nursing home Plejehjem el. Nursing home Plejebolig el. plejecenter Flytte Relocation Flytte Experience Opleve* Opleve* Long term care Experience Ergoterapi Nursing homes, long Aktivitet* Relocation term care Depression, depres* Move, moving Rolle* Move Flytning Older, old, elderly, Identitet* Identity aged, elder, older people Plejehjem, Depression, Depres* Alderdom plejecenter Ergoterapeut Occupational therapy Identitet* Vi valgte hovedsageligt at kombinerer vores søgeord med det engelske and, fordi dette var med til at afgrænse vores søgning. Vi erfarende ved anvendelse af det engelske or, at søgningen blev for bred, så dette fravalgte vi. Ved søgningerne har vi brugt forskellige antal søgeord for at indsnævre vores søgning. Vi har dog maksimalt brug fire søgeord på en gang, for ikke at indsnævre vores videns søgning for meget. Vi læste abstract er for at finde ud af, om materialet kunne være relevant at læse i fuld tekst. Vi gennemlæste begge materialet efterfølgende for at tage stilling til, om det var relevant i forhold til projektet. Blev materialet fundet relevant for vores projekt, gennemgik vi i fællesskab materialet kritisk. Vi har taget udgangspunkt i Karlssons (2014) fremgangsmåde til kritisk læsning af materiale. 2.2 Fænomenologi - hermeneutik Fænomenologi beskrives som læreren om et fænomen og de levede erfaringer (Friberg og Öhlén, 2014). I fænomenologien søger man at forklare betydningen af fænomener, der opleves (Ibid). Det handler om at møde fænomener, som de er i sig selv, uden at tillægge dem teorier, refleksioner og antagelser, som vi normalt tillægger fænomener (Jacobsen, Tanggard og Brinkmann, 2015). 16

17 I fænomenologien beskrives begrebet livsverdenen som den konkrete virkelighed, som erfares og tages for givet. For at kunne beskrive fænomener, er det vigtigt, at man tager udgangspunkt i den livsverden, som er virkelig (Ibid). Fænomenologi indebærer, at man skal spørge ind til og lytte til personens oplevelse af et fænomen og at man aldrig skal tro, man ved, hvad et andet menneske føler, ønsker og tænker (Ibid). Hermeneutik kan beskrives som fortolkningskunst eller fortolkningslære. Ud fra tolkninger og mulighederne for at tolke skabes der mening i problemstillingerne, der skal undersøges (Friberg og Öhlén, 2014). Vi har valgt i projektet at have en fænomenologisk tilgang under dataindsamlingen og analyse, da vi ønsker at opnå viden omkring det fænomen, de ældre har erfaret. Vi ønsker gennem undersøgelsen, at få et indblik i de ældres livsverden, der er forbundet med at flytte fra egen bolig til plejebolig. Vores fænomenologiske resultater vil vi diskutere hermeneutisk i diskussionsafsnittet og derved tolke resultaterne, vi vil finde frem til i analysen. 2.3 Kvalitativt design Den kvalitative forskningsmetode har rødder i den humanistiske tankegang, hvor det handler om at studere menneskers personlige erfaringer omkring et fænomen. Når der undersøges på et fænomen, findes der ikke noget, som er forkert. Samtidig findes der ingen absolut sandhed. Når der undersøges på et fænomen, skal det finde sted i fænomenets naturlige miljø (Henricson og Billhult, 2014). Brinkmann og Tanggaard (2015 s. 13) giver et eksempel på, i hvilken sammenhæng den kvalitative forskningsmetode kan benyttes: Når forskning er kvalitativ, betyder det almindeligvis, at man interesserer sig for, hvordan noget gøres, siges, opleves, fremtræder eller udvikles. Man er fx optaget af at beskrive, forstå, fortolke eller dekonstruere den menneskelige erfarings kvaliteter. Brinkmann og Tanggard (2015) beskriver derudover en anden fordel, som er, at man undervejs i interviewet har mulighed for at tilpasse fokus, ved at kunne spørge uddybende ind til udtaleser undervejs. 17

18 I projektet har vi valgt at benytte den kvalitative forskningsmetode i form af interview til indsamling af empiri, da vi ønsker at belyse de ældres oplevelse af at flytte fra egen bolig til plejebolig. Via den kvalitative metode er det muligt at komme i dybden med de ældres oplevelser. 2.4 En induktiv tilgang Malterud (2013) beskriver, at det er svært at skelne mellem induktiv og deduktiv, da et forskningsprojekt er en blanding af begge tilgange. Forskningsprojektet kan dog lægge mere op til den ene tilgang fremfor den anden. De fleste kvalitative studier har et induktivt udgangspunkt, hvor der arbejdes datastyret og ud fra en bottom-up tilgang. Man går via det empiriske data nedefra og op for at finde svar (Ibid). Malterud (2013) beskriver, at for at vi kan forstå, hvad det empiriske data kan lære os, skal vi lægge al teori bag os. Samtidig må man erkende, at dette aldrig helt kan lade sig gøre, da vi har nogle briller, som vi er vant til at forstå og tolke virkeligheden igennem. Idet vi i projektet laver et kvalitativt studie med en fænomenologisk tilgang, er vi datastyrede og søger derfor at indsamle viden ud fra informanternes livsverden. Derfor hælder vores projekt til den induktive tilgang. 18

19 3.0 Data indsamlingsmetode Her redegøres for de valg, vi har truffet i forbindelse med vores dataindsamling samt hvilke metoder, vi har valgt til dette. Vores valg af in- og eksklusionskriterier beskrives og begrundes. Derudover vil vi til slut i afsnittet komme ind omkring etiske overvejelser i forbindelse med projektet samt tanker og valg omkring transskriberingen. 3.1 Semi struktureret interview Et interview udarbejdes for at få en forståelse af, hvordan mennesker oplever et fænomen i deres livsverden (Tanggaard og Brinkmann, 2015). Ifølge Tanggaard og Brinkmann (2015), får man via en interviewundersøgelse mulighed for at få en forståelse af, hvordan et menneske oplever et givent fænomen. Såfremt interviewet er semistruktureret, betyder det, at der ikke er en struktureret interviewguide, men det er heller ikke en åben hverdagssamtale (bid). Vi har i projektet valgt at tage udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns (2009) semistrukturerede livsverdensinterview, som har til formål at forstå den enkeltes livsverden ud fra forskellige temaer. Dette for at få den enkeltes perspektiv, hvorved det bliver muligt at fortolke fænomenets betydning (Ibid). Interviewformen kan minde om en hverdagssamtale, men forskeren vil altid gå ind i det semistrukturerende livsverdensinterview med et formål (Ibid). Vi har valgt at benytte denne interviewform som metode, da den stemmer overens med formålet i vores projekt, som er at undersøge ældres oplevelse af at flytte fra egen bolig til plejebolig. Vi ønsker at få en beskrivelse af den ældres livsverden ud fra fænomenet. 3.2 Udarbejdelse af interviewguide En interviewguide kan være mere eller mindre styrende for interviewet (Tanggaard og Brinkmann, 2015). I og med at vi ikke er så erfarne i en interviewsituation, vil en interviewguide være med til at støtte os i at komme rundt omkring de temaer, som er relevante i forhold til vores problemformulering, dog uden at være styrende for interviewet. Interviewspørgsmål bør udarbejdes så de er korte og enkle og interviewet bør starte med et indledende spørgsmål, som hæfter sig ved en given situation (Kvale og Brianman 2009). Vi valgte derfor at udarbejde vores interviewguide ud fra fire overordnede temaer, hvilket giver en lav struktur. Dette for at være tro mod den fænomenologiske tankegang, men samtidig give os den passende støtte i interviewsituationen. De følgende temaer er taget ud fra vores interviewguide (bilag 2) og tager udgangspunkt i det at flytte fra egen bolig til plejebolig. Ud fra disse har vi formuleret overordnede interviewspørgsmål, som er relevante i forhold til vores problemformulering for at finde frem til den ældres oplevelse. 19

20 Beslutningen Fraflytning Tilflytningen Den første tid i plejebolig 3.3 Inklusions - og eksklusionskriterier Udvælgelsen af informanter er foregået ved, at vi har søgt informanter på forskellige plejecentre via vores inklusions og eksklusionskriterier. Tre af de informanter, vi endte op med, blev udvalgt af ergo- og fysioterapeut på et plejecenter, som vi havde kontakt med. Den sidste informant blev udvalgt af lederen på et andet plejecenter, som vi også havde kontakt med. Til at starte med var vores inklusionskriterier, at informanten skulle have boet 3-6 måneder i en plejebolig. Dette blev dog ændret pga., at det var svært at finde informanter ud fra dette kriterie. For at afgrænse vores vidensfelt, kom vi frem til følgende kriterier: Inklusionskriterier: Informanterne skal være ældre borgere, som er flyttet fra egen bolig til plejebolig og som har boet i plejeboligen i 1-12 måneder. Informanterne skal være kognitivt velfungerende, så de på fyldestgørende måde kan beskrive deres oplevelse af at flytte. Derudover skal informanten kunne interviewes uden bisidder. Eksklusionskriterier: Informanter, som ikke er kognitive velfungerende, fravælges, da de ikke forventes at kunne svare fyldestgørende. Informanter, som har boet mindre end en måned i plejebolig, fravælges, da de skal have haft tid til at vende sig til de nye omgivelser. Informanter, som har boet i plejebolig i mere end tolv måneder fravælges ligeledes, da erindringen om at flytte, skal være tæt på, så informanterne kan erindre oplevelsen tydeligt. Ældre, som ikke er flyttet direkte fra egen bolig til plejebolig, bliver ekskluderet, da vi ønsker at undersøge oplevelsen af flytningen fra egen bolig til plejebolig. Vi mener ikke, at oplevelsen vil være den samme, hvis den ældre flytter ind i plejebolig fra andet end egen bolig. Vi har i projektet valgt at se bort fra informanternes alder, fordi det er oplevelsen, de skal kunne beskrive og vi mener ikke, at alder har betydning for evnen til dette. 20

21 3.4 Kontakt til informanter Vi har i vores søgen efter informanter, sendt en standard (bilag 3) rundt til centerlederne på forskellige plejecentre i en kommune. Vi sendte s ud til seks plejecentre i kommunen og fik svar tilbage fra alle stederne. Det viste sig dog, at kun tre steder havde beboere, som faldt indenfor vores kriterier. Dog ønskede beboeren på det ene sted ikke at medvirke. Derved havde vi to plejecentre med beboere, som havde lyst til at medvirke i vores projekt. Plejecenter1 havde tre informanter til os og plejecenter2 havde en informant, som levede op til vores kriterier. Vi valgte derfor at tage udgangspunkt i plejecenter1s informanter. Det viste sig dog, at en af informanterne fra plejecenter1 ikke var relevant for vores projekt alligevel grunden hertil vil blive uddybet i afsnittet Oversigt over informanter. Vi valgte derefter at kontakte plejecenter2 igen og fik kontakt til informanten herfra. Derudover har vi via Det ergoterapeutiske forum på Facebook, oprettet et opslag i forbindelse med vores søgen efter informanter. Dette gav to henvendelser med mulige informanter, som dog ikke var indenfor vores in- og eksklusionskriterier. Til udvælgelse af informanter, havde vi en samtale med henholdsvis ergo - og fysioterapeuter på plejecenter1. På plejecenter2 var det centerlederen, der via hjalp os med at finde en relevant informant. 3.5 Informanter Tanggaard og Brinkmann (2015) beskriver, at man i et projekt skal blive ved med at interviewe informanter, indtil man har opnået datamætning. Det vil sige, når man når det punkt, hvor endnu et interview, ikke vil kunne biddrage med ny viden. Kvale og Brinkmann (2009) beskriver, at hvis man ender ud med et for lille antal informanter, vil det blive vanskeligt at generalisere. Hvis antallet af informanter er for stort, vil der ikke være tid til at foretage en gennemgribende analyse af interviewene. Det vil derfor være en fordel at have færre informanter, så der er tid og overskud til at forberede og analyserer interviewene på en dybdegående måde (Ibid). Derudover beskriver Tanggaard og Brinkmann (2015), at et studenterprojekt ofte indeholder 3-5 informanter, for at tiden og ressourcerne kan række i projektet. Grundet projektets tidsperspektiv valgte vi at inddrage tre informanter, for at vi havde tid til at forberede og analysere data. Da vi kun havde tre informanter, kan vi dog ikke være sikre på at opnå fuld datamætning i projektet. 21

22 3.6 Etik Ifølge Malterud (2013) er klarhed om information inden en interviewsituation et vigtigt punkt, for at informanten er tryg ved situationen og tør udfolde sig i forbindelse med interviewet. Information angående deltagelse i et projekt skal beskrives så konkret og let forståeligt, så informanten har den viden, som er nødvendigt for at kunne beslutte sig om evt. deltagelse i interviewet (Kjellström, 2014). Det informerede samtykke er med til at tydeliggøre deltagerens rettigheder i forbindelse med deltagelse i projektet (Ibid). På baggrund af ovenstående valgte vi inden mødet med ergo- og fysioterapeut på plejecentret at udarbejde et informationsbrev/samtykkeerklæring (bilag 4) til dem, indeholdende information omkring formålet med projektet samt information om, at det de fortalte ville blive anonymiseret og benyttet i opgaven, hvis det fandtes relevant for os. Denne blev inden start på mødet underskrevet af både ergo- og fysioterapeut. Da vi i samråd med terapeuterne havde fundet informanter, sendte vi derefter et informationsbrev (bilag 5) pr. , som terapeuterne delte rundt til informanterne, som havde indvilliget i at medvirke i interviewet. Da vi pludselig skulle finde endnu en informant og vi tog kontakt til plejecenter2, nåede vi grundet tidsperspektivet ikke at have en samtale med centerlederen og hun skulle derfor ikke underskrive en samtykkeerklæring. Centerlederen fik dog ligesom terapeuterne fra plejecenter1 tilsendt et informantionsbrev, som hun afleverede til informanten. Informationsbrevet til informanterne indeholdt information omkring interviewets formål, tidsperspektiv, informantens mulighed for at stoppe samarbejdet samt information om anonymisering og opbevaring af personfølsomt data. Inden interviewets start gennemgik vi vores medbragte samtykkeerklæring (bilag 6) med informanten, for at sikre at informanten havde forstået indholdet, inden samtykkeerklæringen blev underskrevet. Samtykkeerklæringens indhold var det samme som informationsbrevets. Dette valgte vi at gøre for at skabe genkendelighed for informanten og sikre at informanten var indforstået med indholdet. 3.7 Interviewsituationen I den første kontakt, er det vigtigt at informanten får en god opfattelse af intervieweren. For at informanten vil tale åbent og frit omkring deres oplevelser i forbindelse med fænomenet, er det vigtigt, at man som interviewer viser interesse, respekt og forståelse for, hvad informanten fortæller om. Derudover skal man være afslappet, for at få informanten til at slappe af (Kvale og Brinkmann, 2009). Desuden er kommunikationen i et interview en afgørende faktor, for at man via en interviewundersøgelse kan komme frem til brugbart data. Det er derfor vigtigt, at 22

23 intervieweren lytter aktivt til det informanten siger ved f.eks. at reagere mere på det informanten siger i nuet, end det informanten forventes at sige (Persson og Sundin, 2014). Den gode interviewer vil undervejs i interviewet kunne fornemme, hvilken stil der skal bruges for at få den viden fra informanten, som intervieweren har brug for (Kvale og Brinkmann 2009). For så vidt muligt at komme i dybden med fænomenet, som findes i informantens livsverden, har vi taget udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns (2009) forskellige typer af interviewspørgsmål. Vi valgte ud fra Kvale og Brinkmann (2009) at starte interviewet med en briefing, hvor vi gjorde det klart for informanterne, hvad vores formål med interviewet var, at interviewet blev lydoptaget på IPad og afklarede om informanten havde nogle spørgsmål. Desuden fortalte vi inden interviewets start om vores forskellige roller i interviewet. Vi valgte, at alle interviewene skulle udføres af den samme primære interviewer, for at gøre interviewene så ens som muligt. Derudover valgte vi, at den anden skulle fungere som sekundær interviewer. Den sekundære interviewer stod for at optage interviewet samt skrive opfølgende spørgsmål ned undervejs, som den sekundære interviewer følte behov for at få uddybet. Vi valgte denne fremgangsmåde for ikke at ødelægge interaktionen mellem primærinterviewer og informant. Ved at interviewet optages giver det intervieweren mulighed for at være nærværende og kunne koncentrerer sig omkring interviewet (Kvale og Brinkmann 2009). Efter interviewet er gennemført, afsluttede vi med det som Kvale og Brinkmann (2009) beskriver som en debriefing, hvor vi fulgte op på den information, som vi havde fået i forbindelse med interviewet. Desuden gav dette den sekundære interviewer mulighed for at kunne stille sine uddybende spørgsmål. Derudover havde informanten mulighed for at stille spørgsmål til slut. Interviewene blev udført i informanternes egen bolig for at sikre ro og tryghed under interviewet. Tidspunktet blev valgt af informanterne i samråd med personalet. Dette for at tidspunktet skulle passe ind i forhold til informanternes rutiner og tidspunktet på dagen, hvor de havde mest overskud. 23

24 3.8 Oversigt over informanter Informant 1 (I1) Informant 2 (I2) Informant 3 (I3) Informant 4 (I4) Tid i plejebolig 1 måned 8 måneder 1 måned 8 måneder Alder Køn Mand Kvinde Kvinde Kvinde Tidligere bolig Flyttet fra lejebolig til plejebolig Flyttet fra hus til lejelejlighed, derefter til plejebolig Flyttet fra hus til lejelejlighed, derefter til plejebolig Flyttet fra hus til ældrebolig, derefter i plejebolig. Civil status Enlig Enke Enke Enke Plejecenter Under interviewet og efterfølgende transskription med I1, viste det sig, at han faldt uden for vores inklusions/eksklusions kriterier. Han var ikke orienteret i tid og formåede ikke at svare fyldestgørende og sammenhængende på vores spørgsmål. Derfor valgte vi at ekskludere ham fra projektet, da vi ikke mente at empiri indsamlet fra ham, kunne benyttes i en analyse. 3.9 Transskribering Transskribering er processen i at nedskrive optagede interviewes til tekstform (Kvale og Brinkmann 2009). Ud fra Malterud (2013) skal den transskriberede tekst forstås som en tekst og ikke virkeligheden. Det vil sige, at teksten er en afspejling af virkeligheden og ikke som det egentlige rådata, fordi data forstås i en sammenhæng mellem informanten og forskerne, som var til stede. Derudover vil det, der bliver sagt, ofte ikke være det samme, som det der høres, fordi der altid vil gå data tabt i transskriberingen f.eks. i form af toneleje og fysisk fremtoning (Ibid). Malterud (2013) beskriver, at fordelene ved at skrive transskriptionen selv, er, at der ofte vil være ord eller sætninger i lydmaterialet, som kan være svære at høre. Når transkribenten har været til stede under interviewet, vil denne person kunne huske detaljer og momenter i situationen, som vil føre frem til, at meningen kommer frem i teksten. Derudover beskriver Malterud (2013), at det styrker validiteten af analysematerialet, at man selv forarbejder rådata. 24

25 Ud fra ovenstående valgte vi selv at transskribere vores data, da vi i denne proces fik mulighed for at genopleve de erfaringer, vi fik under interviewsituationen. Derudover gav det os mulighed for at se en ny sammenhæng, som kunne sætte gang i nogle tanker og spørgsmål, som der kunne arbejdes videre med i analysedelen. Kvale og Brinkmann (2009) beskriver, at det er fordelagtigt at udarbejde en transskriptionsguide for at sikre en ens transskriptionsprocedure. På baggrund af dette valgte vi at udarbejde en sådan guide (bilag 7), som vi begge skulle holde os til, da vi valgte at dele interviewene mellem os for at kunne overholde vores tidsplan. Transskriptionerne blev udført umiddelbart efter interviewene var afsluttede, for at de stod klare i vores hukommelse. Ved at skrive ordret, hvad interviewpersonen siger, har man en risiko for at nedgøre interviewpersonen, da det kan virke usammenhængende når talesprog skriftligøres (Malterud 2013). For at undgå dette, skal der i nogen grad redigeres i det nedskrevne, hvilket vi også valgte at gøre ved f.eks. at undlade at skrive gentagelser ned samt omformulerede nogle sætninger, som ellers ikke ville give mening på skrift. Vi lyttede og læste efterfølgende hinandens transskriptioner igennem for at sikre, at vi ikke havde overset noget i processen. 25

26 4.0 Analysemetode Herunder beskrives og begrundes valgene vi har taget i forbindelse med databearbejdningen og analysedelen set i forhold til analysemetoden. 4.1 Systematisk tekstkondensering Malterud (2013) beskriver analysemetoden systematisk tekstkondensering, som er inspireret af Giorgi og modificeret af Malterud. Metoden egner sig til en tværgående analyse af fænomener med udgangspunkt i udvikling af nye beskrivelser og begreber (Ibid). Malterud (2013) beskriver med udgangspunkt i Giorgis syn på fænomenologisk analyse, at den har til formål at opnå viden om informanternes livsverden indenfor et bestemt område. Systematisk tekstkondensering har fire trin i analyseprocessen. Analysen kan derved blive grundigere og mere overskuelig med en trinvis strategi (Ibid). Vi valgte til analyse af vores data at tage udgangspunkt i systematisk tekstkondensering, fordi den er medvirkende til at systematisere vores analyse, da vi er uerfarne inden for dette felt og analysemetoden stemmer derudover godt overens med den fænomenologiske tankegang. Vi valgte at benytte den tværgående analyse, for at sammenfatte informationen, som vi havde indsamlet. Herunder vil analyseprocessens fire trin blive beskrevet samt analysen af vores data. Helhedsindtryk: Helhedsindtryk er det første trin, som har til formål at blive fortrolig med materialet (Malterud, 2013). For at kunne danne sig et helhedsbillede af foreløbige temaer, som inddeles i kodegrupper, skal man læse de transskriberede sider igennem uden at inddrage forforståelsen eller teoretisk viden. Dette er en forudsætning for at kunne være åben for indtryk, som datamaterialet kan formidle (Ibid). Ifølge Malterud (2013) er det en fordel i analysen, at lave den sammen med en anden, da det giver mulighed for at skabe forskellige nuancer, ved at man hver for sig finder sine foreløbige temaer, som man i samråd diskuterer. Derfor valgte vi at kigge på datamaterialet selvstændigt og finde temaer hver for sig, for derefter at sammenligne vores fund. Dette ledte os frem til følgende forløbelige kodegrupper; Lettelse Sociale relationer 26

27 Tilfredshed Meningsbærende enheder: Meningsbærende enheder er det andet trin, som har til formål at organisere datamaterialet, så man finder relevant tekst, som kan belyse problemformuleringen (Malterud, 2013). Kodegrupperne fra forrige trin, skal tænkes ind i processen for at finde meningsbærende enheder (Ibid). Kodearbejdet begynder når man systematiserer teksten, ved at man identificerer og klassificerer meningsbærende enheder. Meningsbærende enheder er tekstelementer, som har sammenhæng med kodegrupperne fra forrige trin (Ibid). Vi valgte at gennemgå vores data hver for sig, for at få et så bredt perspektiv på materialet som muligt. Da vi havde gennemgået materialet hver for sig, sammenlignede vi vores fund. Vi valgte derefter at give hvert tema en farve for derved at systematiserer de meningsbærende enheder fundet i datamaterialet. Derefter udarbejdede vi en matrix (bilag 8), for at anskueliggøre, hvad de enkelte informanter sagde af meningsbærende enheder i forhold til de fundne temaer. Under udarbejdelsen af vores matrix dukkede der endnu et tema op. Efter dette trin var vores temaer følgende: Lettelse Sociale relationer Tilfredshed Byrde Kondensering: Kondensering er det tredje trin, som har til formål systematisk at hente mening fra de meningsbærende enheder, som er kodet sammen. Dette sker ved at kondensere indholdet (Malterud, 2013). Det materiale, hvor der ikke er fundet meningsbærende enheder, lægges til side. På dette trin sker der en reducering af det empiriske data gennem dekontekstualisering, således at der er et sorteret udvalg af de meningsbærende enheder. Det næste trin for kondenseringsprocessen er at inddele kodegrupperne i subgrupper for den videre analyse. Derefter er det subgruppen som er analyseenheden. Dette sker ved, at man laver et kunstigt citat - kondensat. Kondensatet er det konkrete indhold i de meningsbærende enheder, som skrives i jeg-form (Ibid). Da vi gennemlæste vores fundne meningsbærende enheder, fandt vi frem til at vores tema tilfredshed ikke var fyldestgørende og vi valgte derfor at slette den. De meningsbærende 27

28 enheder, som før hørte til temaet tilfredshed blev i stedet flyttet eller kasseret, hvis det viste sig, de ikke var meningsbærende i forhold til vores problemformulering. Under kondenseringen fandt vi frem til følgende subgrupper: Kodegrupper Lettelse Sociale relationer Byrde Subgrupper Tryghed Genkendelighed Modtagelsen Plejepersonale Relationer Tilbud Beslutningen Vil ikke klage Det viste sig dog ved nærmere gennemlæsning, at de meningsbærende enheder fra subgrupperne under sociale relationer var for brede, fordi vi ikke havde meningsbærende enheder nok til at kunne udfylde subgrupperne. Nedenfor vises vores temaer og subgrupper som følge af det. Kodegrupper Lettelse Sociale relationer Byrde Subgrupper Tryghed Genkendelighed Modtagelsen Nære relationer Andre relationer Beslutningen Vil ikke klage Sammenfatning: Sammenfatning er det fjerde trin, som har til formål at rekontekstualisere, hvilket betyder at man skal genfortælle, det der er fundet frem til, som kan give grundlag for nye begreber eller beskrivelser (Malterud, 2013). Genfortællingen, som foretages i en analytisk tekst, skrives i 3. person (Ibid). Den analytiske tekst viser resultaterne for projektet og tydeliggøres via de tidligere fundne citater (Ibid). 28

29 Vi har valgt at inddele vores sammenfatning under kodegrupper, som vil fremstå som overskrifter og subgrupper, som vil fremstå som underoverskrifter i afsnittet resultater. Under vores sammenfatning viste det sig, at vores subgruppe omhandlende beslutningen ikke var fyldestgørende nok og at de meningsbærende enheder under denne subgruppe kunne høre under subgruppen vil ikke klage. Derudover valgte vi også at slette subgruppen genkendelighed, fordi det viste sig, at der ikke var tilstrækkeligt med meningsbærende enheder under denne subgruppe og mange af de meningsbærende enheder også kunne være under subgruppen modtagelsen. Til slut i dette trin valgte vi, at genlæse de transskriberede tekster, for at tjekke om vi havde overset meningsbærende enheder og for at tjekke om vores analysetekst og citater havde en sammenhæng i forhold til det oprindelige materiale. Kodegrupperne og subgrupperne fremgår af skemaet nedenfor: Kodegruppe/overskrift Lettelse Sociale relationer Byrde Subgruppe/underoverskrift Tryghed Modtagelsen Nære relationer Andre relationer Skal ikke klage Efter vi lavede en tværgående analyse på de tre informanter, viste det sig, at I4 gav udtryk for flere perspektiver, end de andre informanter. I4 er enig med de andre informanter i en del kodegrupper, som det vil fremgå i analysen, men vi mener ikke hendes udsagn kom nok til udtryk. Derfor valgte vi at gå dybere ind i I4s udsagn ved at lave en kodegruppe savn og tilhørende subgruppe at give afkald, hvor I4s udsagn alene fremgår. Herunder fremgår det, hvilke endelige kodegrupper og subgrupper, som vil blive beskrevet i vores resultater : Kodegruppe/overskrift Lettelse Sociale relationer Byrde Subgruppe/underoverskrift Tryghed Modtagelsen Nære relationer Andre relationer Skal ikke klage Savn At give afkald 29