Udnyttelse af skriftens betydningsprincip en genvej til effektiv læsning og stavning Elisabeth Arnbak

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udnyttelse af skriftens betydningsprincip en genvej til effektiv læsning og stavning Elisabeth Arnbak"

Transkript

1 1 Udnyttelse af skriftens betydningsprincip en genvej til effektiv læsning og stavning Elisabeth Arnbak

2 2 Indholdsfortegnelse Skriftsproglige principper... 3 Hvad er et morfem? forskellige morfemer...4 Afledningsmorfemer...5 Bøjningsmorfemer...5 Hvad nytte har eleverne af at lære om morfemer?... 5 Sproglig viden...5 Skriftsproglige færdigheder...5 Hvordan kan man undersøge elevens udnyttelse af det morfematiske princip i læsning og stavning?... 6 Hvad skal vi lære eleverne om morfemer?... 7 Sproglig viden:...7 Skriftsproglig viden:...7 Hvornår kan man begynde at undervise eleverne i morfologi?... 7 Undervisningsmetode... 9 Ordmateriale til morfologiske opgaver...9 Hvordan kan man arbejde med rodmorfemer?...10 Arbejdet med de bundne morfemer...11 Bøjningsmorfemer...11 I hvilken rækkefølge bør man gennemgå bøjningsmorfemerne?...12 Forslag til arbejdet med bøjningsmorfemer...13 Afledningsmorfemerne...14 Efterskrift Litteratur... 17

3 3 Skriftsproglige principper Skriftsprog er talt sprog gengivet med tegn. I alfabetiske skriftsprog repræsenterer hvert tegn (et bogstav) en lyd i det talte sprog. Nogle ortografier er relativt forudsigelige i deres forbindelser mellem bogstav og lyd. Det er dem, vi kalder regelmæssige ortografier (tysk, finsk, italiensk er eksempler på regelmæssige ortografier). Andre ortografier er mindre forudsigelige i forbindelserne mellem bogstav og lyd. Samme bogstav kan lyde forskelligt i forskellige ord, flere lyde kan gengives af ét bogstav eller flere bogstaver kan udtales som én lyd, og samme lyd kan også gengives af flere forskellige bogstaver. Sådanne ortografier kaldes uregelmæssige (engelsk, fransk og dansk er eksempler på uregelmæssige ortografier). At en ortografi er uregelmæssig betyder ikke, at der slet ikke er noget systematisk forhold mellem bogstaver og lyd, altså at forbindelsen mellem bogstaver og sproglyd er tilfældig. At en ortografi er uregelmæssig betyder, at også andre faktorer end det enkelte bogstav har betydning for, hvordan bogstavet udtales i et ord. I langt de fleste tilfælde drejer det sig om, at en bogstavs lyd påvirkes af det efterfølgende bogstav (og somme tider også af det foregående bogstav) i ordet. At læse og stave ord kræver derfor, at man kender de principper, som ligger til grund for skriftsprogets udformning. Alfabetiske ortografier gengiver talt sprog ved hjælp af bogstaver, der svarer til (enkelt)lyde i det talte sprog. Derfor er lydprincippet (det fonematiske princip) det fremherskende princip i alle alfabetiske ortografier. Det fonematiske princip foreskriver, at der til hvert bogstav skal svare en lyd (den som findes i bogstavnavnet). Læser man ord ved at give hvert bogstav den lyd, som findes i bogstavnavnet, så udnytter man det fonematiske princip for enkeltbogstaver. Så kan man læse (udtale) ukendte ord eller bogstavstrenge som senegalesisk eller uhomogen. I alfabetiske ortografier spiller som nævnt også andre faktorer og principper ind på bogstavernes udtale. Kommunikation i talt og skrevet sprog handler grundlæggende om det samme, nemlig formidling af meningsfulde udsagn, betydning. Et andet vigtigt princip i en alfabetisk ortografi er derfor skriftens morfematiske princip. Dette princip omhandler nedskrivningen af sprogets mindste betydningsbærende enheder, morfemer. Hvad er et morfem? Morfemer er de mindste betydningsbærende dele af ord. De er så at sige byggeklodserne i vores orddannelse. Ved hjælp af morfemer kan vi danne nye ord med helt nyt betydningsindhold af kendte betydningsdele. I Harry Potters univers er der husalfer. Ordet husalf består af to betydningsbærende dele (morfemer): hus + alf. Tilsammen udgør de ordet husalf: alfer der lever (og gør tjeneste) i huse. I vores verden dannes nye ord som lækkersøvn, som findes i en reklame for en madras eller monstermis, som er navnet på en særdeles stor hankat. Hvis man tænker over betydningen af de morfemer, et ord er dannet af, så kan man som regel forstå dets betydning. Børn, unge og voksne med et godt ordforråd og en god sproglig fornemmelse vil derfor have lettere ved at regne nye ords betydning ud end børn eller voksne, der ikke i samme grad er i besiddelse af de nødvendige sproglige og kognitive forudsætninger (fx et godt ordkendskab og en veludviklet metakognitiv arbejdsmåde).

4 4 4 forskellige morfemer Der findes fire forskellige typer af morfemer, som har hver deres særlige funktion i vores orddannelse. I eksemplerne ovenfor husalf, lækkersøvn og monstermis findes kun rodmorfemer. Rodmorfemet er den grundlæggende betydningsbærende del af et ord, og de er faktisk også et ord i sig selv. Ordet dreng er et rodmorfem, ligesom også træ, glad, kaffe, appelsin og guld er rodmorfemer. Rodmorfemer kan sættes sammen med andre rodmorfemer og danne nye ordbetydninger. Ordet træhest består således af to rodmorfemer, træ og hest. Tilsammen betyder de en hest lavet af træ. Sammensatte ord har altid en mere afgrænset (specifik) betydning end rodmorfemet alene. Nye sammensætninger findes i hobetal i reklametekster og salgsannoncer. Her finder man ord som netlinser (om kontaktlinser) etnisk martsmad kasinoklik for netgamlere pokerbordet i onlineland elektronisk blækspruttesystem lorteopråb til hundeejere fiskerejser tørre taktiske takletæsk (om fodbold) kryddergnubberup til lammekød (om krydderiblanding) Nye ord i vores sprog er ikke kun opstået ved, at der dannes nye sammensætninger af eksisterende rodmorfemer. Der findes også andre måder at skabe nye ordbetydninger på. Man kan ændre på ordets (rodmorfemets) betydning ved at tilføje morfemer til rodmorfemet, som forandrer eller modificerer rodmorfemets oprindelige betydning. Morfemer, som ændrer på rodmorfemets betydning kaldes under ét for affikser. Affikser er den latinske betegnelse for forstavelser (præfikser) og afledningsendelser (suffikser). I modsætning til rodmorfemer, som er ord i sig selv, kan forstavelser, afledningsendelser (og bøjningsmorfemer) ikke være et ord i sig selv. De er bundet til et rodmorfem (kaldes derfor bundne morfemer). Forstavelser står foran rodmorfemet i et ord. De ændrer på rodmorfemets oprindelige betydning, men ikke på dets ordklasse. Ord som utro og ujævn indeholder den samme forstavelse, u-. Det er let at forstå betydningen af denne danske forstavelse. Den betyder det modsatte. Andre forstavelser er ganske abstrakte i deres betydningsindhold, og det kan derfor også være vanskeligt at regne den betydningsmæssige sammenhæng ud mellem forstavelsen og rodmorfemet (fx i ord som forstå, bevise, fortabe). Der findes kun et relativt lille antal danske forstavelser, fx u-, mis-, van-, for-, be-, fore-, und-. Til gengæld indgår de i en stor mængde danske ord. Ord kan endvidere indeholde flere forstavelser ad gangen, fx uforberedt, misforståelse.

5 5 Afledningsmorfemer Vi har endnu en morfemtype, som anvendes til at ændre eksisterende rodmorfemers betydning. Det er afledningsendelser. Afledningsendelser står efter rodmorfemet i ord. De ændrer som regel både på rodmorfemets betydning og dets ordklasse. Rodmorfemet mand kan ændres til tillægsordet mandlig eller mandig, men også til navneordet mandskab. Navneordet ro kan ændres til tillægsordet rolig, tillægsordet tryg til navneordet tryghed og udsagnsordet drøft til navneordet drøftelse. Typiske danske afledningsendelser er lig, -ig, -som, -ning, -else, -hed, -skab, -dom. Som for forstavelser gælder det også for afledningsendelser, at de er knyttet til bestemte rodmorfemer. Kun få afledningsendelser kan anvendes til at danne nye ord (eksempler på disse er ning, -er og lig). Det er karakteristisk for forstavelser og afledningsendelser, at de kun indgår i ord sammen med bestemte rodmorfemer. De fleste forstavelser og afledningsendelser kan faktisk kun forekomme i allerede eksisterende danske ord. Man kan altså ikke danne nye ord med dem. Der er fx ikke noget på dansk, der hedder at fordanse sig eller at bedampe noget. Bøjningsmorfemer Den sidste morfemtype, som anvendes i vores orddannelse, er bøjningsmorfemerne. Disse morfemer ændrer ikke på rodmorfemets betydning, men tilføjer information om antal, bekendthed, tid, grad eller køn. I modsætning til forstavelser og afledningsendelser er bøjningsmorfemer meget forudsigelige i deres fordeling (distribution). Eksempelvis kan stort set alle navneord bøjes i flertal og bekendthed, udsagnsord i nutid og datid og tillægsord i grad, flertal og køn. Hvad nytte har eleverne af at lære om morfemer? Det gavner dine elever at lære om morfemernes betydning og funktion i orddannelsen på flere områder: det udvikler deres sproglige viden (deres ordkendskab og grammatisk/syntaktiske forståelse) og styrker tilegnelsen af læse- og stavefærdigheder. Sproglig viden Morfemer er betydningsbærende enheder i ord, og derfor har bevidsthed om morfemer i ord betydning for elevernes sprogforståelse og udviklingen af deres ordforråd. Hvis eleverne er opmærksomme på, at lange ukendte ord kan analyseres i mindre betydningsbærende dele, så har de en strategi til forståelse af ukendte ords betydningsindhold. Utallige eksempler på børns intuitive forståelse af nye ords betydning og deres orddannelse har indikeret, at børn (intuitivt) foretager en morfologisk analyse af ukendte ords betydning. En fireårig siger fx til sin mor: En cobraslange cobraer, ligesom en hugorm hugger (og viser en huggende bevægelse med hånden). I munden på en 5-årig bliver en flagermus til en flagremus, hvilket er ganske fornuftigt, for en flagermus flyver jo netop på en flagrende måde, og et stinkdyr bliver til et stinkedyr, for det er netop, hvad dyret gør, altså stinker. Opmærksomhed på morfemer i ord støtter også elevernes fremmedsprogstilegnelse, især hvad angår engelsk. Dansk hverdagssprog indeholder en utrolig masse engelske låneord. Elever, der er morfologisk bevidste, kan udnytte viden om ordbetydninger i ét sprog til at forstå ukendte ord på et andet og lave analogier fra et ords funktion i et sprog til et andet. Skriftsproglige færdigheder Som nævnt er alfabetiske skrifter udformet på basis af nogle principper: et fonematisk princip

6 6 (lydprincippet), et morfematisk princip (betydningsprincippet) og et retningsprincip. Det morfematiske princip foreskriver, at samme betydningsenhed (morfem) skal skrives på samme måde, uanset hvordan det udtales eller hvilken sammenhæng, det står i. Når danske ord er uregelmæssige i deres bogstav/lydforbindelser, skyldes det ofte det morfematiske princip. Til gengæld vil mange morfemer være skrevet præcis på samme måde (regelmæssigt ifølge det morfematiske princip). Det betyder, at elever ofte vil være i stand til at stave ord korrekt, hvis de tænker over ordets morfematiske struktur. I mange undersøgelser er der da også dokumenteret en sammenhæng mellem elevernes morfologiske opmærksomhed og deres retstavning. Elever med en god morfologisk bevidsthed er således bedre til at stave lange komplekse ord. Udnyttelsen af det morfematiske princip gavner både elevernes læsning og stavning. En effektiv ordafkodning bygger på beherskelsen af en række forskellige strategier. En morfematisk strategi i læsning sætter fx eleverne i stand til at segmentere (opdele) lange komplekse ord i mindre betydningsbærende dele, hvis betydning umiddelbart kan identificeres. En hurtig adgang til morfemernes og dermed ordets betydning støtter forståelsen af det læste og også læsehastigheden, da mange morfemer er relativt store orddele (større end de fleste stavelser). Det er også lettere at fastholde betydningsbærende segmenter i arbejdshukommelsen end nonsenssegmenter som stavelser og enkeltlyde, mens ordet afkodes. Hvordan kan man undersøge elevens udnyttelse af det morfematiske princip i læsning og stavning? Som lærer får man en forståelse af, hvad ens elever kan (færdigheder), og hvilke strategier de benytter sig af i læse- og skriveopgaver, når man samtaler med dem om deres læse- og skriveopgaver og iagttager dem, når de arbejder med skriftsproget. Man lærer ikke særlig meget om sine elevers færdigheder og strategier, når de læser og staver ord korrekt. Man kan faktisk kun konkludere, at de behersker læsning og stavning af netop det ordmateriale, der indgår i den særlige tekst eller netop den orddiktat. Når eleven læser eller staver ord korrekt, kan denne have anvendt en række forskellige strategier. Det kan være, at eleven kender ordet og derfor kan læse eller stave det korrekt. Måske har eleven lyderet sig igennem ordet, eller eleven kan have anvendt stavelsesdeling. Måske har eleven læst ordet i analogi med et andet ord, han eller kun kender (fx struds i analogi med smuds), eller måske har eleven opdelt ordet i morfemer for at kunne læse eller stave det. Den erfarne lærer vil måske kunne fornemme elevens strategivalg på dennes udtale, hvis eleven skal læse teksten højt. Men ellers er det faktisk kun, når eleven ikke kan klare læse- og staveopgaver og laver fejl, at læreren får nyttig information om den enkelte elevs strategibrug. Hvis man vil vide, om en elev behersker skriftens morfematiske princip i læsning eller stavning, må man stille eleven opgaver, der kan afsløre elevens valg af læse- eller stavestrategi. Det er netop dette princip, der udnyttes i forskningsbaserede undersøgelser. Ofte er disse tests udviklet i forskningsøjemed og derfor ikke tilgængelige for lærere. På Center for Læseforsknings hjemmeside (http://www.cphling.dk/laes/) har man dog offentliggjort en række diagnostiske test og en række scoreværdier, som læreren kan benytte sig af i en nærmere undersøgelse af elevernes udnyttelse af skriftens principper. Der er endvidere oplyst artikler eller bøger, hvor man kan læse om de undersøgelser, de pågældende tests har været anvendt i.

7 7 Hvis du ellers kender dit sprog og skriftsprog og ved, hvordan skriftsproglige færdigheder sædvanligvis udvikles, så vil elevernes egne tekster og den måde, de skriver ord på, give dig det meste af den information, du skal bruge i planlægningen af din undervisning. Hvad skal vi lære eleverne om morfemer? Som tidligere nævnt bygger udvikling af mere avancerede skriftsproglige færdigheder og strategier på, at eleven kender bogstav/lydforbindelserne og kan anvende dem i læsning og stavning af ord. Når eleven kan udnytte viden om bogstav/lydforbindelser til læse og stave lydrette ord og kender almindelige hverdagsords stavemåde, så er de klædt på til at arbejde med mere avancerede strategier i læse- og stavearbejdet. Det drejer sig eksempelvis om udnyttelsen af kendte rimdele i læsning og stavning af ukendte ord og om udnyttelsen af en morfematisk strategi i læsning og stavning af komplekse ord. For at kunne udnytte en morfematisk strategi må eleverne lære følgende: Sproglig viden: Eleverne skal kende de fire morfemtyper og deres funktion i orddannelsen Eleverne skal kunne analysere nye ord i morfemer (betydningsdele) Eleverne skal kunne danne nye ord af eksisterende morfemer Skriftsproglig viden: Eleverne skal kunne læse og stave almindeligt forekommende forstavelser og afledninger. Eleverne skal forstå betydningen af almindeligt forekommende bøjningsmorfemer og kunne læse (genkende) og stave dem korrekt. Eleverne skal kunne udnytte det morfematiske princip i læsning og stavning af ord Eleverne kan udvikle deres morfologiske bevidsthed ved at fundere over nye ords betydning, diskutere, analysere og drage paralleller mellem forskellige ords betydningsstruktur i mundtlige aktiviteter, uden at de kan læse eller stave til ordene. Men når eleverne skal opdage skriftens morfematiske princip, så bør de arbejde med morfemer, de allerede kender og kan læse og stave. Ellers vil eleverne skulle bruge for meget energi på at afkode ordene i opgaverne. Hvornår kan man begynde at undervise eleverne i morfologi? Forskning i sprogtilegnelse har dokumenteret, at allerede i 4-årsalderen er børn i stand til at analysere nye ord i betydningsbærende dele, ligesom de også selv kan danne nye ord af morfemer, de kender. Når et barn siger: en dukkevugge om en legetøjsvugge, så er det et klart tegn på en gryende intuitiv fornemmelse for betydningsenhederne i vores orddannelse. Det betyder, at selv

8 8 unge børn (fx elever i børnehaveklassen) kan have glæde af at lege med ords betydningsbærende dele (morfemer) som et led i arbejdet med at udvikle deres sproglige bevidsthed. Arbejdet med at udvikle morfologisk bevidsthed bør foregå ganske på samme måde som andre former for sproglig opmærksomhedsarbejde: aktiviteterne er mundtlige og foregår ved hjælp af ordmateriale, som er velegnet til unge elever. Du kan læse mere om principper for valg af ordmateriale til den morfologiske undervisning i næste afsnit (s 9). Så snart eleverne kan læse og skrive små hverdagsord, kan denne viden anvendes til at udvikle elevernes morfologiske bevidsthed i skriftsprog. Eleverne kan tale om, læse og skrive nye ord, der er dannet af morfemer (simple ord), de allerede kan læse og stave. Dette arbejde bygger således på et udvalg af velkendte hverdagsord. Det er dog først, når eleverne har tilegnet sig effektive strategier til at læse (afkode) ukendte ord, at de skal lære at udnytte en morfematisk strategi i læsning og stavning af komplekse ukendte ord. Det danske skriftsprog er et uregelmæssigt skriftsprog, hvilket jo som nævnt betyder, at der er en systematik i forbindelserne mellem bogstav og lyd, men at forbindelsen mellem det enkelte bogstav og dets udtale i ord ikke altid er forudsigelig. Selv om det altså ikke er nemt at lære sig at udnytte bogstav/lydforbindelser på dansk, så kunne vi ikke drømme om at undlade at undervise eleverne i det af den grund. Læseundervisning kræver blot, at læreren kan sit sprog og skriftsprog og kan vælge en systematik i gennemgangen af bogstavernes lydforbindelser, som hjælper eleverne i deres tilegnelse af det basale lydprincip. Sådan er det også med skriftens morfematiske princip. Ikke alle morfemer er lige lette at begribe, og systematikken i det morfematiske princip ikke lige let at overskue, men det betyder ikke, at man skal lade være med at undervise sine elever i betydningsprincippet. Læreren skal kende sin sproglære godt nok til at kunne udvælge relevant ordmateriale og opgaver til arbejdet med morfemer og deres funktion i vores orddannelse. Forskning i udviklingen af morfematiske færdigheder i læsning og især i stavning viser, at disse færdigheder udvikles hen over mellemtrinnet, og at disse færdigheder for mange elevers vedkommende ikke er på plads endnu på overbygningen. Især elever med ringe læse- og stavefærdigheder halter bagefter deres jævnaldrende kammerater, når det gælder udviklingen af morfematiske færdigheder. Dette skyldes formodentlig, at basale vanskeligheder med skriftsproget betinger, at læsesvage elever læser og skriver mindre end deres jævnaldrende elever og derfor ikke får udviklet et godt lager af præcise ortografiske mønstre og parate ordbilleder. Udnyttelsen af en morfologisk strategi i læsning og stavning bygger jo netop på genkendelse af morfemer i ord, og har eleven ikke læst og skrevet meget, har denne ikke den nødvendige skriftsproglige erfaring til at udvikle funktionelle morfematiske færdigheder. Det skal disse elever have hjælp og støtte til. Til gengæld viser en række undersøgelser, at en del ordblinde elever af sig selv søger at kompensere for deres basale fonematiske vanskeligheder ved at udnytte en meningssøgende strategi i læsning baseret på morfemer (genkendelse af rodmorfemet i ord). Disse elever har en relativt bedre læseforståelse og bedre stavefærdigheder end andre læsesvage elever. Vi ved således, at både normalt læsende elever og ordblinde elever har megen nytte af at blive undervist i morfologi. Når du introducerer dine elever til morfemernes verden, så vil det være nødvendigt, at du tilrettelægger et systematisk kursusforløb, hvor eleverne får mulighed for at

9 9 udvikle deres bevidsthed om morfemernes betydning og funktion gennem opgaver, der gradvist introducerer dem til dansk orddannelse. Når eleverne har fået den nødvendige indsigt i morfemernes betydning og funktion, så skal denne viden udnyttes i det daglige læse- og stavearbejde. Men sværhedsgraden af ordmaterialet i de tekster, elever læser, varierer for meget til, at du kan basere din morfologiundervisning udelukkende på disse tilfældige eksempler. Undervisningsmetode Hvis dine elever skal have gavn af at arbejde med morfologi, så skal de udvikle en bevidsthed om morfemernes betydning og funktion i vores orddannelse. De skal lære en tænkemåde, som de selv skal anvende, når de læser eller staver nye ord. Især sprogsvage og ordblinde elever har behov for, at du viser dem, hvordan de skal tænke og arbejde med læse- og staveopgaverne. Vær en positiv rollemodel for dine elever: Tænk højt og lad eleverne høre dine overvejelser over morfemerne i et langt ord, og hvordan du udnytter viden om ords morfologiske struktur til at stave et ukendt ord. Lad dine elever diskutere ukendte ords betydning på basis af en morfematisk analyse og hjælp dem til at begrunde deres svar. Når eleverne selv får førerkasketten på, er der større sandsynlighed for, at de aktivt tilegner sig tænkemåden. Lad elevernes refleksion over ords stavemåde (fx morfemerne i ordet) være en fast bestanddel af staveundervisningen. Hvis de læser eller staver ord forkert, så bed dem finde de betydningsbærende dele i ordet og tænke over, om de nu har læst eller stavet ordet korrekt, før du giver dem det rigtige svar. Når du gennemgår ukendte ords betydning i forbindelse med, at eleverne skal læse en tekst, så lad en af forklaringerne omhandle ordets morfologiske struktur. Lad eleverne finde andre ord, der hører til samme ordfamilie (ord med samme rodmorfem). På den måde får elever en metode til aktivt at udvikle deres ordkendskab. Ordmateriale til morfologiske opgaver Nu er principperne for vores orddannelse ingenlunde entydige eller letoverskuelige. Det betyder, at du må udvælge ordmateriale, som er velegnet til at hjælpe eleverne med at blive opmærksomme på morfemer i ord. De følgende anbefalinger bygger på forskning i tilgængeligheden af forskellige morfemtyper og på udviklingen af morfematiske færdigheder i læsning og stavning. Lad betydningskonkrethed være det gennemgående princip i arbejdet med morfemerne: Uanset om eleverne skal arbejde med mundtlige opgaver, eller de skal arbejde med opgaver, hvor de skal læse eller skrive morfemer, så bør det grundlæggende princip i udvælgelsen af ord være betydningskonkrethed. Det skal være let for eleverne at opdele (segmentere) ord i morfemer og forstå den betydningsmæssige sammenhæng mellem morfemerne i et ord. Start din morfologiske undervisning med meget konkret ordmateriale og gå fra ord/morfemer med meget konkret betydningsindhold til mere abstrakte enheder. Så har alle dine elever mulighed for at følge med fra starten, og den enkelte elev får mulighed for at arbejde med ordmateriale, der passer til dennes kognitive og sproglige udviklingsniveau.

10 10 Rækkefølge i gennemgangen af de fire morfemtyper: Følgende rækkefølge i arbejdet med de fire morfemtyper er velegnet, hvis du vil vælge ordmateriale ud fra betydningskonkrethed: - rodmorfemer - bøjningsendelser - forstavelser - afledninger Hvordan kan man arbejde med rodmorfemer? Som tidligere nævnt har de fire forskellige typer af morfemer hver deres funktion i vores orddannelse og derfor også hver deres karakteristika. Rodmorfemet er den grundlæggende betydningsbærende del af et ord. Derfor er de fleste rodmorfemer relativt betydningskonkrete og gode at arbejde med i den første morfologiundervisning. Nogle sammensatte ord indeholder limebogstaver (interfikser). I ordet drengecykel er dreng og cykel rodmorfemer, og mellem de to rodmorfemer findes et limebogstav e. På dansk har vi limebogstaverne s (skibskok, funktionsnedsættelse) og e (drengetøj), som er ret almindelige og det sjældne n (rosenblad). Oprindelig var limebogstaverne gamle oldnordiske ejefaldsformer, men dette er ikke videreført i nutidsdansk. I nutidsdansk har limebogstaverne ingen betydning, selv om de stadig har status som morfem. Start din undervisning med letgennemskueligt ordmateriale. Vælg fx lette sammensatte ord uden limebogstaver først og introducer limebogstaverne, når eleverne er bekendt med strukturen i sammensatte ord. Arbejdet med rodmorfemer byder på mange muligheder. Her er nogle eksempler: - Du kan lade dine elever udpege rodmorfemet (den mindste betydningsbærende del, der er et ord i sig selv) i velkendte hverdagsord som drenge, biler, hunde, piger, appelsiner. - Du kan også lade eleverne lege med almindelige sammensatte ord som løbesko, pigecykel, skoletaske, rækkehus. Vis eleverne de konkrete ting eller billeder eller fotos af disse ting. Snak med eleverne om, hvad tingene hedder, og hvorfor de hedder sådan. Lad dem finde morfemerne i ordene (løbe + sko). Lad dem finde på andre former for sko ved at sætte et andet morfem foran sko (fx dansesko, laksko, lædersko). - Spørg eleverne, hvilket af de to morfemer i et sammensat ord (fx brødkurv), der er navn på hele ordets betydning (det sidste = kurv). Og spørg dem så, hvad de får at vide i det første morfem (hvad de er lavet af fx lak, gummi eller læder, hvad de skal bruges til fx dansesko, løbesko).

11 11 - Lad dem også opfinde nye mærkelige sko (fx siddesko eller bambisko = sko med høje hæle som man ikke kan gå i, kun sidde i). - Bed eleverne om at finde reklamer for fx skoforretninger og finde gode eksempler på sammensatte ord, der handler om sko, støvler eller sandaler. Lad dem klippe billeder ud, som de andre elever skal give navn. Arbejdet med de bundne morfemer De øvrige tre morfemtyper er alle bundne morfemer, hvilket vil sige, at de ikke kan optræde som ord i sig selv. De er selvstændige betydningsenheder, men de er limet til et rodmorfem og ændrer dettes betydning eller tilføjer yderligere information. Bundne morfemer (forstavelser, afledningsendelser og bøjningsendelser) er som regel mere abstrakte i deres betydningsindhold, hvilket gør dem noget vanskeligere at begribe og derfor også vanskelige at arbejde med i det mundtlige arbejde. Som hovedregel anbefales det, at du venter med at lade eleverne arbejde med forstavelser og afledningsendelser til klasse 1. Bøjningsmorfemerne, derimod, kan du starte med meget før. Igen drejer det sig om at vælge bøjningsmorfemer, hvis betydningsindhold er ganske konkret. Så vil eleverne kunne arbejde med disse betydningsenheder selv i mundtlige opgaver. Nogle bundne morfemer skrives på samme måde som rodmorfemer. Selv om forskellige morfemtyper skrives ens, så betyder de slet ikke det samme, ligesom de heller ikke er underlagt samme trykforhold. Forstavelser og afledningsendelser ikke hovedtryk; det har de fleste rodmorfemer. Eksempelvis findes rodmorfemet lig (død person) og afledningsendelsen lig, som betyder lige som. Ligledes har vi rodmorfemet skab (møbel til opbevaring af ting) og afledningsendelsen skab. Eleverne skal lære, at der findes sådanne homonymer på dansk. De må tænke over hele ordets betydning og derefter over morfemerne i ordet, så er de sikre på, at de ikke fejlopfatter betydningen af et ord. Bøjningsmorfemer Hver ordklasse har sit unikke bøjningsmønster med en række forskellige bøjningsmorfemer. Det er karakteristisk for bøjningsmorfemerne, at de er meget forudsigelige i deres distribution (fx navneord i flertal bekendt tilføjer altid enten er (-r) eller e). Til gengæld varierer det enkelte bøjningsmorfem meget, hvad angår betydningskonkrethed. Igen anbefales det, at du starter med de mest betydningskonkrete endelser, så alle elever får mulighed for at forstå bøjningsmorfemets betydning og funktion. Uregelmæssigt bøjede ord følger ikke bøjningssystemet. Da uregelmæssigt bøjede ord ikke kan deles i genkendelige morfemer, så kan de ikke anvendes i arbejdet med bøjningsmorfemerne. Uregelmæssige former må læres udenad, ligesom andre uforudsigelige stavemønstre. Det vil være fornuftigt, at dine elever først arbejder med de uregelmæssigt bøjede ord, når de har lært det regelmæssige bøjningsmønster at kende. 1 Du kan sagtens arbejde med meget betydningskonkrete forstavelser og afledningsendelser før 4. klassetrin. Det kræver blot, at du udvælger dit ordmateriale med omtanke.

12 12 Rodmorfemer med en enkelt trykstærk vokal efterfulgt af en enkelt konsonant i udlyd fordobler denne konsonant, når ordet bøjes (fx en kat katten). Dette er en ortografisk regel, som intet har med morfemerne i ordet at gøre. Du bør holde undervisning i denne ortografiske regel adskilt fra arbejdet med morfemer. Lad ikke eleverne arbejde med bøjede ord, der indeholder dobbeltkonsonanter (fx missen), før de har lært og forstået reglen om dobbeltskrivning af konsonant efter enkelt trykstærk vokal. Dette forbehold gælder selvfølgelig ikke rodmorfemer, der indeholder to ens konsonanter som fx dukken (dukke + n). I hvilken rækkefølge bør man gennemgå bøjningsmorfemerne? Start med navneordenes bøjningsendelser. Navneord er navne eller betegnelser på mennesker, dyr eller fænomener og følelser. Det er derfor relativt let at finde ordeksempler, som er betydningskonkrete, og som eleverne derfor kan se, mærke og forholde sig til. Tillægsord beskriver egenskaber ved navneord eller andre tillægsord. En del af tillægsordenes former (bøjninger) er styret af det navneord, det lægger sig til (fx et rødt hus, de røde huse). Derfor anbefales det at fortsætte arbejdet med tillægsordens bøjninger. Udsagnsordene har både finitte (former der kan optræde som udsagnsled i en sætning) og infinitte former (former der ikke alene kan udgøre et udsagnsled). Det anbefales at starte med de finitte former (bøjningsmorfemer), som er nutid og datid. Først senere introduceres eleverne til de infinitte former. Det kræver en del grammatisk/syntaktisk viden at forstå disse bøjningsmorfemers betydning og funktion. Følgende rækkefølge kan anbefales: Ordklasse Navneord Tillægsord Udsagnsord Rækkefølge i gennemgangen af bøjningsmorfemer flertal ental bekendt flertal bekendt ejefald Komparativ Superlativ Fælleskøn/intetkøn flertal Nutid Datid Lang tillægsform Kort tillægsform Navnemåde

13 13 Forslag til arbejdet med bøjningsmorfemer I det følgende vælges navneords bøjningsmorfemer som eksempel i opgaveforslagene. 2 Formålet med arbejdet er, at eleverne skal udvikle en forståelse for det enkelte bøjningsmorfems betydningsindhold og tillige få viden om bøjningssystemet, dvs. hvordan det enkelte bøjningsmorfem bruges i sproget. Eleverne skal kende til begrebet ordklasse og ligeledes vide, hvad fx et navneord er, og hvilken funktion et navneord kan have i sætninger, før de skal lære om bøjningsmorfemerne. Du bør sikre dig, at eleverne kender hele ordets betydning, før de begynder at morfemdele det. Det kan du let gøre, hvis du præsenterer ordet, eleverne skal arbejde med, i en sætning. På den måde kan eleverne ikke være i tvivl om, hvad hele ordet betyder, og hvilken ordklasse, det tilhører. Eksempelvis har ordet stiger to betydninger: som udsagnsord er ordet en nutidsform og betyder, at noget bevæger sig op (solen stiger op i øst, stig er); som navneord er det en flertalsform og betyder et redskab man kan bevæge sig op af (maleren havde flere stiger, stige e). Når du har sikret dig, at eleverne kender ordet (og dets ordklasse) kan du fortsætte arbejdet med morfemdeling: - Eleverne kan dele det bøjede ord i morfemer. Du kan evt. starte med at bede eleverne finde rodmorfemet og derefter forholde sig til resten af ordet). Find rodmorfemet i ord som biler, blyanter, blomster, dukker, tasker, piger. - Spørg eleverne, hvad hele ordet betyder (fx blyanter). Bed eleverne udpege det morfem, der er navnet på en person/ting/følelse (rodmorfemet, fx blyant), og spørg dem derfter, hvad det andet morfem i ordet betyder ( mere end én som -er i blyanter). Lad eleverne arbejde med én variant ad gangen, fx først med flertalsmorfemet -(e)r, så -e. - Når de har lært at identificere de to varianter af flertalsmorfemet 3 og forstår betydningen af disse varianter, så kan du lære dem om varianternes fordeling (distribution). Giv eleverne en side med en masse forskellige navneord i flertal. Bed dem dele ordene i morfemer, og lad så eleverne selv komme med hypoteser om, hvorfor nogle ord får tilføjet er og andre e: Del disse ord i morfemer Som du kan se, indeholder nogle ord bøjningsmorfemet er og andre e. Kan du finde et mønster for, hvilke rod, der får tilføjet er og hvilke, der får e? Søer, damer, pistoler, ansigter, buske, masker, roser, trolde, handsker, fugle, bluser Gør dine elever til sprogdetektiver og gør dem nysgerrige, så kan du efterfølgende servere den ortografiske regel for dem: fx flertalsmorfemet -er tilføjes et rodmorfem, der ender på en konsonant, -e til et rodmorfem, der ender på r-. - Giv dine elever en gruppe navneord og de tre forskellige flertalsendelser. Lad eleverne trække streger fra hvert rodmorfem til det rigtige flertalsmorfem. Hus -e 2 Du kan finde forslag til arbejdet med navneords, tillægsords og udsagnsords bøjningsmorfemer i Ordtanken og Er mofemdeling mord? af Elisabeth Arnbak. 3 Morfemer, der betyder det samme, men skrives anderledes, kaldes allomorfer som fx flertalsendelserne er, -r og -e.

14 14 Bil + -r Taske -er banan - Giv dine elever en gruppe ord, der alle ender på er eller e, fx ord som spir, piger, tiger, bue, buske, store, flasker, tudse. Lad eleverne finde de ord, der er navneord i flertal. Denne opgave er en god indikation af, om eleverne kan bruge deres nye viden i praksis. De skal jo netop kunne afgøre, om et ukendt ord er et navneord i flertal, for at kunne læse og stave det korrekt. Den anden del af arbejdet med bøjningsmorfemerne omhandler, hvad man kunne kalde traditionelt skemaarbejde, hvor eleverne skal bøje ord. Det er vigtigt, at du ikke giver eleverne mulighed for bevidstløst at bøje navneord i alle former. Sørg for, at dine elever skal forholde sig aktivt til opgaveløsningen, skal bruge hovedet, når de arbejder med morfologi. Det kan fint lade sig gøre at bruge de traditionelle bøjningsskemaer. Du skal blot ændre opgaven en anelse: - dikter bøjede navneord til eleverne. Bed dem skrive hele ordet, morfemdele det og anbringe bøjningsmorfemet i den rette kolonne på skemaet. På denne måde har eleven hele tiden fokus på bøjningsmorfemet, dets betydning og stavemåde (se s 14). - Lad eleverne finde ud af, hvordan hver enkelt variant af bøjningsmorfemet lyder i ord (flertalsmorfemet -er lyder fx som -år, og e som -ø ), hvad de betyder, og hvordan de skrives. Hele ordet rodmorfemet flertalsmorfemet bekendthedsmorfemet Flertal bekendt Bier bi er soldater soldat er munde mund e tunger tunge r Afledningsmorfemerne Der findes to forskellige typer af afledningsmorfemer: forstavelser og afledningsendelser. Forstavelser er placeret foran rodmorfemet i ord. De ændrer på rodmorfemets betydning, men ikke på dets ordklasse. Afledningsendelser er placeret efter rodmorfemet i ord. De ændrer som regel både rodmorfemets betydning og ordklasse. Hvis man aflleder et rodmorfem med enten en forstavelse eller en afledningsendelse, så bliver det nye ords betydning som regel mere abstrakt og derfor vanskeligere tilgængeligt. En del af de almindelige ord, vi har i vores sprog, er gamle låneord (fx tyske). Det gælder ord som forstå, betale, begribe. Da sådanne ord er fordanskede udgaver af tyske ord, er der på dansk ikke altid en klar sammenhæng mellem rodmorfemets betydning og det afledte ords betydning. Det er tydeligt i ord som stå og forstå, gribe og begribe. I sådanne tilfælde er det ikke muligt at analysere sig frem til et afledt ords betydning ved at tænke over morfemerne i ordet. Det er alligevel vigtigt, at eleverne får mulighed for at tænke over, læse og skrive disse afledte ord. Eleverne får støtte til

15 15 afkodningen og stavningen af sådanne komplekse ord, hvis de segmenterer (opdeler) ordet i morfemer. Det er lettere at fastholde disse velkendte morfemer i arbejdshukommelsen under læseeller stavearbejdet, og eleverne vil derfor have succes med en morfologisk afkodningsstrategi af lange komplekse ord, når de først har lært at udnytte det fonematiske princip og har oparbejdet et lager af parate ordbilleder gennem læsning og skrivning af ord. Mange andre komplekse ord, vi bruger i hverdagen, stammer fra engelsk eller fransk (latin). Disse låneord indeholder helt andre rodmorfemer end danske ord. Det er derfor også svært at begribe disse ords betydning gennem en morfologisk analyse (dis + kuss+ ion). Men de udenlandske forstavelser og afledningsendelser findes i ganske mange ord, vi bruger i vores hverdag, og derfor kan det være nyttigt for eleverne at kunne læse og stave disse udenlandske forstavelser og afledninger (fx in-, ex, ab- eller ion, -sion, -tion). Her gælder samme forhold som ved uregelmæssigt bøjede ord: eleverne skal lære dem at kende, men først efter de har arbejdet med de danske forstavelser og afledningsendelser. Når du vælger ord til undervisningen i forstavelser og afledningsendelser, bør du anvende samme princip som ved de andre morfemtyper. Start med de forstavelser, der er mest betydningskonkrete, for det gør det let for dine elever at begribe den betydningsmæssige sammenhæng mellem morfemerne i ordet. Hvis forstavelsen er for abstrakt i sin betydning, så skal eleverne ikke forholde sig til betydningen af morfemet, men blot lære at danne ord, der indeholder morfemet (fx forstavelsen be-, der findes i ord som begribe, betage, bevise). Arbejdet vil som nævnt gøre eleverne i stand til at opdele ukendte ord i morfemer, og det støtter deres afkodning og stavning og bidrager til at udvikle deres ordkendskab. Du kan arbejde med opgaver som - Snak med eleverne om forskellen mellem ord som sød og sødlig, grå og grålig (hvilket jordbær er mest sødt et sødt bær eller et sødligt bær, hvilken farve er mest grå?). Eleverne skal gerne forstå, at endelsen lig ændrer på ordets betydning: i retning af, ligesom - Lad eleverne morfemdele ord, der indeholder samme afledningsmorfem, fx -lig, (fx boglig, kongelig, synlig, renlig, rolig, livlig, kærlig, smertelig). Lad eleverne forklare eller skrive, hvad det afledte ord betyder, så de også får udviklet deres sprogforståelse. - Lad eleverne arbejde med ordfamilier (ord der indeholder samme rodmorfem). Vis eleverne nogle almindeligt forekommende afledningsendelser, fx -lig, -som, -ning, -er. Skriv et rodmorfem op på tavlen. Spørg eleverne, hvilke afledningsendelser de kan bruge til at danne velkendte danske ord (fx rodmorfemet læs kan afledes med lig til læselig, med endelsen -ning til læsning og med -er til en læser). - Vis eleverne en række ord, der alle ender på samme bogstavgruppe, fx er: en læser, peber, skyer, drikker, en murer, kobber. Bed dem understreg de ord, der indeholder afledningsendelsen er (-er hedder nomina agentis og betyder den, der gør det). Dette er en opgave, der afdækker, om eleverne forstår betydning og funktion af afledningsendelsen er.

16 16 Efterskrift Forhåbentlig bliver både du og dine elever optaget af arbejdet med morfemer. Bevidsthed om morfemer i ord er porten ind til mange gode sprogoplevelser. Utallige vittigheder spiller på en morfologisk dobbelttydighed, og stort set alle reklamer beskriver varen i fantasifulde sammensætninger, der ofte er opfundet til lejligheden. Hvis dine elever bliver opmærksomme på betydningsenhederne i vores sprog, så bidrager det til at udvikle deres læseforståelse, retstavning og deres generelle sprogfærdighed. Og det er ikke så ringe endda! Rigtig god fornøjelse!

17 17 Litteratur Arnbak, E. (1995) Er morfem-deling mord? I Specialpædagogik og anden Specialpædagogisk Bistand, årg. 15, nr. 6. Becker-Christensen, C. (1988). Bogstav og Lyd. Dansk retskrivning og rigsmålsudtale, bind 1. (s ). København: Gyldendal. Dalby, M. A., Elbro, C: Jansen, D., Krogh, M., Krogh, T. (1992) Bogen om Læsning 2, kap. 4 og 6. København: Munksgaard Elbro, C. (2001) Læsning og Læseundervisning. København: Gyldendal Uddannelse. Hansen, E. (1981). Skrift, stavning og retstavning. S København: Hans Reitzel Elbro, C. (1992b). Undersøgelse af specifikke læsevanskeligheder. Sprogvidenskabelige arbejdspapirer fra Københavns Universitet, 1 (pp ). København: Københavns Universitet. Ehri, L. C. (1999). Phases of development in learning to read words. I J. Oakhill & R. Beard (red.). Reading Development and the teaching of reading. A psychological perspective. S Oxford: Blackwell. Hansen, E. (1978). Dæmonernes Port, s København: Hans Reitzel. Hansen, E. (1981). Skrift, stavning og retstavning. S København: Hans Reitzel Høien, T. & Lundberg, I. (1997) Dysleksi: Fra teori til praksis. Kap. 2. Oslo: Ad Notam Gyldendal.

Disposition. Flydende læsning hvad er det?

Disposition. Flydende læsning hvad er det? Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Bilag 3. Hverdagsstavning for voksne

Bilag 3. Hverdagsstavning for voksne Bilag 3 Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm Undervisningsministeriet, 2002 2 Et materiale til afdækning af voksnes stavefærdigheder Indhold 3 Udformning 3 Vejledende scorefordeling ved

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse

Læs mere

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk

Adgang til Stavevejen Computerprogrammet Stavevejen 2 findes på Stavevejens hjemmeside der har adressen http://www.stavevejen.dk Computerprogrammet Stavevejen 2 Computerprogrammet Stavevejen 2 er en integreret del af systemet Stavevejen 2. Stavevejen 2 består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette computerprogram.

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Semantiske vanskeligheder

Semantiske vanskeligheder Semantiske vanskeligheder Ordforråd kvantitet og kvalitet samt ordmobilisering 1 Ehris interaktive model Ordkendskab Ex diaphragma Når det opfattede visuelle ordbillede bearbejdes i hjernen, genkendes

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser Ragnhild Söderbergh Lunds Universitet (emeritus) E-mail: ragnhild.soderbergh@tele2.se Abstrakt Formålet med dette

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

PD-modul: Læsevanskeligheder Sdr. Feldings Efterskole Efterår 2010

PD-modul: Læsevanskeligheder Sdr. Feldings Efterskole Efterår 2010 1 FE Dysleksi og undervisning Blandt fagfolk og forskerne som deltager i debatten om at komme læse- og stavevanskeligheder til livs, fylder på den ene side et inkluderende læsebegreb og brugen af it-kompenserende

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Læseudvikling veje og afveje. Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? 09-03-2009 Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læsning?

Læseudvikling veje og afveje. Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? 09-03-2009 Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læsning? Disposition Læsning - læsning og læseudvikling Læseudvikling veje og afveje Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? Læseforudsætninger Ordmobilisering Tidlige tegn på dysleksi

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

En vejledning af Helen Nielsen

En vejledning af Helen Nielsen STORE-MARIE En vejledning af Helen Nielsen Store-Marie er en bordmodel af Rulle-Marie. Rulle-Marie er den enkelte elevs redskab, og Store-Marie bruges over for hele klassen eller i mindre gruppe. Store-Marie

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

ORD - BETYDNING NIVEAU FAGLIGE MÅL

ORD - BETYDNING NIVEAU FAGLIGE MÅL Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Kregme Skole Den 23. februar 2011

Kregme Skole Den 23. februar 2011 Kregme Skole Den 23. februar 2011 1 Opgavefremlæggelse Forudsætninger for spørgsmålet: Hvordan finde sin elevs staveudviklingstrin? Staveudviklingen - principper i skriften, fejltyper, undervisning Materialer

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Fonologi den 19. januar 2009

Fonologi den 19. januar 2009 Disposition Fonologi den 19. januar 2009 Talesprog hvorfor er det svært at stave Fonetik/artikulation Det fonematiske princip - for enkeltbogstaver og bogstavfølger Fonologisk opmærksomhed og udvikling

Læs mere

Lærervejledning til Tak for kaffe!

Lærervejledning til Tak for kaffe! Lærervejledning til Tak for kaffe! Undervisningsmaterialet Tak for kaffe! består af en film, en grundbog til læsning og skrivning og en cd-rom med øvelser. Målgruppen Tak for kaffe! er lavet til indvandrerundervisning.

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Vejledning og inspiration til materialeudvikling

Vejledning og inspiration til materialeudvikling Vejledning og inspiration til materialeudvikling FVU temadagen den 16. april 2015 Indholdsfortegnelse Indledende drøftelse mellem virksomhed og konsulent side 2 Materialeindsamling side 2 Materialeudvikling:

Læs mere

Jeg kan tale om tekstens indhold. Jeg kan give en personkarakteristik. Jeg kan kende forskel på indre og ydre personkarakteristik

Jeg kan tale om tekstens indhold. Jeg kan give en personkarakteristik. Jeg kan kende forskel på indre og ydre personkarakteristik Årsplan Dansk 5. klasse 2015/2016 1. Læsning læse til i. Forberedelse orientere sig i tekstens dele rubrikker, billeder, diagrammer og grafik Jeg kan tale om tekstens indhold Jeg kan give en personkarakteristik

Læs mere

Hverdagsstavning. et materiale til afdækning af voksnes stavefærdigheder. En pilotafprøvning

Hverdagsstavning. et materiale til afdækning af voksnes stavefærdigheder. En pilotafprøvning Hverdagsstavning et materiale til afdækning af voksnes stavefærdigheder En pilotafprøvning Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm for Undervisningsministeriet december 2001 Indhold 2 Baggrund s. 4 Udformning

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3 regler og opgaver 3 HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane)

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Registreringsskema børnehaveklasse (individuel)

Registreringsskema børnehaveklasse (individuel) Registreringsskema børnehaveklasse (individuel) PILOT 3 > REGISTRERINGSSKEMA > 1 Rim Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne test siger noget om barnets lydlige opmærksomhed. Barnet skal

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Skriv løs med it. funktionel staveundervisning. Lærervejledning

Skriv løs med it. funktionel staveundervisning. Lærervejledning Skriv løs med it funktionel staveundervisning Lærervejledning Forord Dette undervisningsmateriale er et resultat af projektet "Unge ordblinde skriver løs med it". Materialet er udviklet til og afprøvet

Læs mere

Billedordbogen DigTea

Billedordbogen DigTea a Billedordbogen cb DigTea John Præstegaard a Billedordbog cb DigTea John Præstegaard ABC-billedordbogen John Præstegaard 1. ebogsudgave, 2013 DigTea Illustration: John Præstegaard Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Tilgængelighed af informationer på Internettet for voksne med høretab

Tilgængelighed af informationer på Internettet for voksne med høretab Tilgængelighed af informationer på Internettet for voksne med høretab Lene Schmidt Center for døvblindhed og høretab, Aalborg, Danmark lene.schmidt@rn.dk Sammanfattning De semantiske, pragmatiske og syntaktiske

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Udarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro. Københavns Universitet

Udarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro. Københavns Universitet Udviklingen og afprøvningen af Vejledende Læsetest for Voksne Udarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro Center for Læseforskning Københavns Universitet Oplægsholder: Mette Nørgaard Sørensen

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

2300 Københavns 35 32 86 78

2300 Københavns 35 32 86 78 17. årgang, december \ v >>\ l;- ; ' ' 2300 Københavns 35 32 86 78 Når lyden er uklar, må der mening til Sprogligheder. 2 Ordblinde har svært ved at lære at forbinde bogsta- Er mor-femdeling ver og lyde

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Forord. Velkommen til materialet Ren Dansk. Materialet tager udgangspunkt i FVU trin 2 bekendtgørelsen.

Forord. Velkommen til materialet Ren Dansk. Materialet tager udgangspunkt i FVU trin 2 bekendtgørelsen. Ren Dansk 1 Forord Velkommen til materialet Ren Dansk. Materialet tager udgangspunkt i FVU trin 2 bekendtgørelsen. Når du arbejder med materialet, skal du til nogle af opgaverne bruge bøgerne Professionel

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Lær at læse. 1. 120-ord som ordbilleder. 2. Bogstavlyde sæt lydene sammen. 3. Andre regler. hund. om der. dig. ikke. vil. med

Lær at læse. 1. 120-ord som ordbilleder. 2. Bogstavlyde sæt lydene sammen. 3. Andre regler. hund. om der. dig. ikke. vil. med Lær at læse 1. 120-ord som ordbille ikke dig om vil med 2. Bogstavlyde sæt lye sammen 3. Andre regler Fx vokalforvekslinger, stumme bogstaver kage hest hund 1. 120 ord som ordbille Hvis man kan dem, kan

Læs mere

Er danske bogstaver. til at stole på?

Er danske bogstaver. til at stole på? B C Er danske bogstaver til at stole på? Hvor meget betyder afstanden mellem skrift og tale, når børn skal lære skriftens kode? Og hvor stor er afstanden egentlig? Af Holger Juul Vi kan næsten ikke få

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt

it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange

Læs mere

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Bilag 4. Hverdagsskrivning for voksne

Bilag 4. Hverdagsskrivning for voksne Bilag 4 Hverdagsskrivning for voksne Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm Undervisningsministeriet, 2002 2 Hverdagsskrivning for voksne Et materiale til afdækning af voksnes skriftlige

Læs mere

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige aktiviteter igennem skoleforløbet på Gribskov Skole fra hold 1 til hold 4. På Gribskov Skole skal børnene

Læs mere

Læsepolitikken Hillerslev skole

Læsepolitikken Hillerslev skole HILLERSLEV SKOLE Læsepolitikken Hillerslev skole Den 11. september 2014 Vores ref.: KVR Sagsnr.: 119187 BrevID.: 1330940 Hillerslev Skole Hillerslev Kær Vej 9, 7700 Thisted Tlf: 99171717 Dir. tlf: 99173366

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Hermed sender vi jer årsplanerne for skoleåret 2010-11.

Hermed sender vi jer årsplanerne for skoleåret 2010-11. August 2010 Vedr. årsplaner for skoleåret 2010-11 Kære forældre. Hermed sender vi jer årsplanerne for skoleåret 2010-11. Vi anvender til alle fag og klasser den skabelon, som "Årsplan-arbejdsgruppen" bestående

Læs mere

2011-12 TJEKTASKEN.NU

2011-12 TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2011-12 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne

Læs mere

Computerprogrammet Stavevejen Start

Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start er en integreret del af systemet Stavevejen Start. Stavevejen Start består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

IT i undervisningen på. FVU-læsning. Gennemgang af udvalgte programmers anvendelighed i FVU

IT i undervisningen på. FVU-læsning. Gennemgang af udvalgte programmers anvendelighed i FVU IT i undervisningen på FVU-læsning Gennemgang af udvalgte programmers anvendelighed i FVU Undervisningsministeriet November 2001 IT i undervisningen på FVU-læsning Gennemgang af udvalgte programmers anvendelighed

Læs mere

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert Vejledning til LYDRET ting-kuffert Lydret ting-kuffert Lærervejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne S. Pedersen VIA Center for Undervisningsmidler Maj 2010 Vejledning: Lydret tings-kuffert

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Hvilket ord? Hvad vil det sige at kunne et ord, når man læser?

Hvilket ord? Hvad vil det sige at kunne et ord, når man læser? Hvilket ord? Hvad vil det sige at kunne et ord, når man læser? Artiklen vil belyse, at elever med dårlig læseforståelse har brugt meget energi på afkodningstræning og derved mistet indholdssiden og dermed

Læs mere