Udnyttelse af skriftens betydningsprincip en genvej til effektiv læsning og stavning Elisabeth Arnbak

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udnyttelse af skriftens betydningsprincip en genvej til effektiv læsning og stavning Elisabeth Arnbak"

Transkript

1 1 Udnyttelse af skriftens betydningsprincip en genvej til effektiv læsning og stavning Elisabeth Arnbak

2 2 Indholdsfortegnelse Skriftsproglige principper... 3 Hvad er et morfem? forskellige morfemer...4 Afledningsmorfemer...5 Bøjningsmorfemer...5 Hvad nytte har eleverne af at lære om morfemer?... 5 Sproglig viden...5 Skriftsproglige færdigheder...5 Hvordan kan man undersøge elevens udnyttelse af det morfematiske princip i læsning og stavning?... 6 Hvad skal vi lære eleverne om morfemer?... 7 Sproglig viden:...7 Skriftsproglig viden:...7 Hvornår kan man begynde at undervise eleverne i morfologi?... 7 Undervisningsmetode... 9 Ordmateriale til morfologiske opgaver...9 Hvordan kan man arbejde med rodmorfemer?...10 Arbejdet med de bundne morfemer...11 Bøjningsmorfemer...11 I hvilken rækkefølge bør man gennemgå bøjningsmorfemerne?...12 Forslag til arbejdet med bøjningsmorfemer...13 Afledningsmorfemerne...14 Efterskrift Litteratur... 17

3 3 Skriftsproglige principper Skriftsprog er talt sprog gengivet med tegn. I alfabetiske skriftsprog repræsenterer hvert tegn (et bogstav) en lyd i det talte sprog. Nogle ortografier er relativt forudsigelige i deres forbindelser mellem bogstav og lyd. Det er dem, vi kalder regelmæssige ortografier (tysk, finsk, italiensk er eksempler på regelmæssige ortografier). Andre ortografier er mindre forudsigelige i forbindelserne mellem bogstav og lyd. Samme bogstav kan lyde forskelligt i forskellige ord, flere lyde kan gengives af ét bogstav eller flere bogstaver kan udtales som én lyd, og samme lyd kan også gengives af flere forskellige bogstaver. Sådanne ortografier kaldes uregelmæssige (engelsk, fransk og dansk er eksempler på uregelmæssige ortografier). At en ortografi er uregelmæssig betyder ikke, at der slet ikke er noget systematisk forhold mellem bogstaver og lyd, altså at forbindelsen mellem bogstaver og sproglyd er tilfældig. At en ortografi er uregelmæssig betyder, at også andre faktorer end det enkelte bogstav har betydning for, hvordan bogstavet udtales i et ord. I langt de fleste tilfælde drejer det sig om, at en bogstavs lyd påvirkes af det efterfølgende bogstav (og somme tider også af det foregående bogstav) i ordet. At læse og stave ord kræver derfor, at man kender de principper, som ligger til grund for skriftsprogets udformning. Alfabetiske ortografier gengiver talt sprog ved hjælp af bogstaver, der svarer til (enkelt)lyde i det talte sprog. Derfor er lydprincippet (det fonematiske princip) det fremherskende princip i alle alfabetiske ortografier. Det fonematiske princip foreskriver, at der til hvert bogstav skal svare en lyd (den som findes i bogstavnavnet). Læser man ord ved at give hvert bogstav den lyd, som findes i bogstavnavnet, så udnytter man det fonematiske princip for enkeltbogstaver. Så kan man læse (udtale) ukendte ord eller bogstavstrenge som senegalesisk eller uhomogen. I alfabetiske ortografier spiller som nævnt også andre faktorer og principper ind på bogstavernes udtale. Kommunikation i talt og skrevet sprog handler grundlæggende om det samme, nemlig formidling af meningsfulde udsagn, betydning. Et andet vigtigt princip i en alfabetisk ortografi er derfor skriftens morfematiske princip. Dette princip omhandler nedskrivningen af sprogets mindste betydningsbærende enheder, morfemer. Hvad er et morfem? Morfemer er de mindste betydningsbærende dele af ord. De er så at sige byggeklodserne i vores orddannelse. Ved hjælp af morfemer kan vi danne nye ord med helt nyt betydningsindhold af kendte betydningsdele. I Harry Potters univers er der husalfer. Ordet husalf består af to betydningsbærende dele (morfemer): hus + alf. Tilsammen udgør de ordet husalf: alfer der lever (og gør tjeneste) i huse. I vores verden dannes nye ord som lækkersøvn, som findes i en reklame for en madras eller monstermis, som er navnet på en særdeles stor hankat. Hvis man tænker over betydningen af de morfemer, et ord er dannet af, så kan man som regel forstå dets betydning. Børn, unge og voksne med et godt ordforråd og en god sproglig fornemmelse vil derfor have lettere ved at regne nye ords betydning ud end børn eller voksne, der ikke i samme grad er i besiddelse af de nødvendige sproglige og kognitive forudsætninger (fx et godt ordkendskab og en veludviklet metakognitiv arbejdsmåde).

4 4 4 forskellige morfemer Der findes fire forskellige typer af morfemer, som har hver deres særlige funktion i vores orddannelse. I eksemplerne ovenfor husalf, lækkersøvn og monstermis findes kun rodmorfemer. Rodmorfemet er den grundlæggende betydningsbærende del af et ord, og de er faktisk også et ord i sig selv. Ordet dreng er et rodmorfem, ligesom også træ, glad, kaffe, appelsin og guld er rodmorfemer. Rodmorfemer kan sættes sammen med andre rodmorfemer og danne nye ordbetydninger. Ordet træhest består således af to rodmorfemer, træ og hest. Tilsammen betyder de en hest lavet af træ. Sammensatte ord har altid en mere afgrænset (specifik) betydning end rodmorfemet alene. Nye sammensætninger findes i hobetal i reklametekster og salgsannoncer. Her finder man ord som netlinser (om kontaktlinser) etnisk martsmad kasinoklik for netgamlere pokerbordet i onlineland elektronisk blækspruttesystem lorteopråb til hundeejere fiskerejser tørre taktiske takletæsk (om fodbold) kryddergnubberup til lammekød (om krydderiblanding) Nye ord i vores sprog er ikke kun opstået ved, at der dannes nye sammensætninger af eksisterende rodmorfemer. Der findes også andre måder at skabe nye ordbetydninger på. Man kan ændre på ordets (rodmorfemets) betydning ved at tilføje morfemer til rodmorfemet, som forandrer eller modificerer rodmorfemets oprindelige betydning. Morfemer, som ændrer på rodmorfemets betydning kaldes under ét for affikser. Affikser er den latinske betegnelse for forstavelser (præfikser) og afledningsendelser (suffikser). I modsætning til rodmorfemer, som er ord i sig selv, kan forstavelser, afledningsendelser (og bøjningsmorfemer) ikke være et ord i sig selv. De er bundet til et rodmorfem (kaldes derfor bundne morfemer). Forstavelser står foran rodmorfemet i et ord. De ændrer på rodmorfemets oprindelige betydning, men ikke på dets ordklasse. Ord som utro og ujævn indeholder den samme forstavelse, u-. Det er let at forstå betydningen af denne danske forstavelse. Den betyder det modsatte. Andre forstavelser er ganske abstrakte i deres betydningsindhold, og det kan derfor også være vanskeligt at regne den betydningsmæssige sammenhæng ud mellem forstavelsen og rodmorfemet (fx i ord som forstå, bevise, fortabe). Der findes kun et relativt lille antal danske forstavelser, fx u-, mis-, van-, for-, be-, fore-, und-. Til gengæld indgår de i en stor mængde danske ord. Ord kan endvidere indeholde flere forstavelser ad gangen, fx uforberedt, misforståelse.

5 5 Afledningsmorfemer Vi har endnu en morfemtype, som anvendes til at ændre eksisterende rodmorfemers betydning. Det er afledningsendelser. Afledningsendelser står efter rodmorfemet i ord. De ændrer som regel både på rodmorfemets betydning og dets ordklasse. Rodmorfemet mand kan ændres til tillægsordet mandlig eller mandig, men også til navneordet mandskab. Navneordet ro kan ændres til tillægsordet rolig, tillægsordet tryg til navneordet tryghed og udsagnsordet drøft til navneordet drøftelse. Typiske danske afledningsendelser er lig, -ig, -som, -ning, -else, -hed, -skab, -dom. Som for forstavelser gælder det også for afledningsendelser, at de er knyttet til bestemte rodmorfemer. Kun få afledningsendelser kan anvendes til at danne nye ord (eksempler på disse er ning, -er og lig). Det er karakteristisk for forstavelser og afledningsendelser, at de kun indgår i ord sammen med bestemte rodmorfemer. De fleste forstavelser og afledningsendelser kan faktisk kun forekomme i allerede eksisterende danske ord. Man kan altså ikke danne nye ord med dem. Der er fx ikke noget på dansk, der hedder at fordanse sig eller at bedampe noget. Bøjningsmorfemer Den sidste morfemtype, som anvendes i vores orddannelse, er bøjningsmorfemerne. Disse morfemer ændrer ikke på rodmorfemets betydning, men tilføjer information om antal, bekendthed, tid, grad eller køn. I modsætning til forstavelser og afledningsendelser er bøjningsmorfemer meget forudsigelige i deres fordeling (distribution). Eksempelvis kan stort set alle navneord bøjes i flertal og bekendthed, udsagnsord i nutid og datid og tillægsord i grad, flertal og køn. Hvad nytte har eleverne af at lære om morfemer? Det gavner dine elever at lære om morfemernes betydning og funktion i orddannelsen på flere områder: det udvikler deres sproglige viden (deres ordkendskab og grammatisk/syntaktiske forståelse) og styrker tilegnelsen af læse- og stavefærdigheder. Sproglig viden Morfemer er betydningsbærende enheder i ord, og derfor har bevidsthed om morfemer i ord betydning for elevernes sprogforståelse og udviklingen af deres ordforråd. Hvis eleverne er opmærksomme på, at lange ukendte ord kan analyseres i mindre betydningsbærende dele, så har de en strategi til forståelse af ukendte ords betydningsindhold. Utallige eksempler på børns intuitive forståelse af nye ords betydning og deres orddannelse har indikeret, at børn (intuitivt) foretager en morfologisk analyse af ukendte ords betydning. En fireårig siger fx til sin mor: En cobraslange cobraer, ligesom en hugorm hugger (og viser en huggende bevægelse med hånden). I munden på en 5-årig bliver en flagermus til en flagremus, hvilket er ganske fornuftigt, for en flagermus flyver jo netop på en flagrende måde, og et stinkdyr bliver til et stinkedyr, for det er netop, hvad dyret gør, altså stinker. Opmærksomhed på morfemer i ord støtter også elevernes fremmedsprogstilegnelse, især hvad angår engelsk. Dansk hverdagssprog indeholder en utrolig masse engelske låneord. Elever, der er morfologisk bevidste, kan udnytte viden om ordbetydninger i ét sprog til at forstå ukendte ord på et andet og lave analogier fra et ords funktion i et sprog til et andet. Skriftsproglige færdigheder Som nævnt er alfabetiske skrifter udformet på basis af nogle principper: et fonematisk princip

6 6 (lydprincippet), et morfematisk princip (betydningsprincippet) og et retningsprincip. Det morfematiske princip foreskriver, at samme betydningsenhed (morfem) skal skrives på samme måde, uanset hvordan det udtales eller hvilken sammenhæng, det står i. Når danske ord er uregelmæssige i deres bogstav/lydforbindelser, skyldes det ofte det morfematiske princip. Til gengæld vil mange morfemer være skrevet præcis på samme måde (regelmæssigt ifølge det morfematiske princip). Det betyder, at elever ofte vil være i stand til at stave ord korrekt, hvis de tænker over ordets morfematiske struktur. I mange undersøgelser er der da også dokumenteret en sammenhæng mellem elevernes morfologiske opmærksomhed og deres retstavning. Elever med en god morfologisk bevidsthed er således bedre til at stave lange komplekse ord. Udnyttelsen af det morfematiske princip gavner både elevernes læsning og stavning. En effektiv ordafkodning bygger på beherskelsen af en række forskellige strategier. En morfematisk strategi i læsning sætter fx eleverne i stand til at segmentere (opdele) lange komplekse ord i mindre betydningsbærende dele, hvis betydning umiddelbart kan identificeres. En hurtig adgang til morfemernes og dermed ordets betydning støtter forståelsen af det læste og også læsehastigheden, da mange morfemer er relativt store orddele (større end de fleste stavelser). Det er også lettere at fastholde betydningsbærende segmenter i arbejdshukommelsen end nonsenssegmenter som stavelser og enkeltlyde, mens ordet afkodes. Hvordan kan man undersøge elevens udnyttelse af det morfematiske princip i læsning og stavning? Som lærer får man en forståelse af, hvad ens elever kan (færdigheder), og hvilke strategier de benytter sig af i læse- og skriveopgaver, når man samtaler med dem om deres læse- og skriveopgaver og iagttager dem, når de arbejder med skriftsproget. Man lærer ikke særlig meget om sine elevers færdigheder og strategier, når de læser og staver ord korrekt. Man kan faktisk kun konkludere, at de behersker læsning og stavning af netop det ordmateriale, der indgår i den særlige tekst eller netop den orddiktat. Når eleven læser eller staver ord korrekt, kan denne have anvendt en række forskellige strategier. Det kan være, at eleven kender ordet og derfor kan læse eller stave det korrekt. Måske har eleven lyderet sig igennem ordet, eller eleven kan have anvendt stavelsesdeling. Måske har eleven læst ordet i analogi med et andet ord, han eller kun kender (fx struds i analogi med smuds), eller måske har eleven opdelt ordet i morfemer for at kunne læse eller stave det. Den erfarne lærer vil måske kunne fornemme elevens strategivalg på dennes udtale, hvis eleven skal læse teksten højt. Men ellers er det faktisk kun, når eleven ikke kan klare læse- og staveopgaver og laver fejl, at læreren får nyttig information om den enkelte elevs strategibrug. Hvis man vil vide, om en elev behersker skriftens morfematiske princip i læsning eller stavning, må man stille eleven opgaver, der kan afsløre elevens valg af læse- eller stavestrategi. Det er netop dette princip, der udnyttes i forskningsbaserede undersøgelser. Ofte er disse tests udviklet i forskningsøjemed og derfor ikke tilgængelige for lærere. På Center for Læseforsknings hjemmeside (http://www.cphling.dk/laes/) har man dog offentliggjort en række diagnostiske test og en række scoreværdier, som læreren kan benytte sig af i en nærmere undersøgelse af elevernes udnyttelse af skriftens principper. Der er endvidere oplyst artikler eller bøger, hvor man kan læse om de undersøgelser, de pågældende tests har været anvendt i.

7 7 Hvis du ellers kender dit sprog og skriftsprog og ved, hvordan skriftsproglige færdigheder sædvanligvis udvikles, så vil elevernes egne tekster og den måde, de skriver ord på, give dig det meste af den information, du skal bruge i planlægningen af din undervisning. Hvad skal vi lære eleverne om morfemer? Som tidligere nævnt bygger udvikling af mere avancerede skriftsproglige færdigheder og strategier på, at eleven kender bogstav/lydforbindelserne og kan anvende dem i læsning og stavning af ord. Når eleven kan udnytte viden om bogstav/lydforbindelser til læse og stave lydrette ord og kender almindelige hverdagsords stavemåde, så er de klædt på til at arbejde med mere avancerede strategier i læse- og stavearbejdet. Det drejer sig eksempelvis om udnyttelsen af kendte rimdele i læsning og stavning af ukendte ord og om udnyttelsen af en morfematisk strategi i læsning og stavning af komplekse ord. For at kunne udnytte en morfematisk strategi må eleverne lære følgende: Sproglig viden: Eleverne skal kende de fire morfemtyper og deres funktion i orddannelsen Eleverne skal kunne analysere nye ord i morfemer (betydningsdele) Eleverne skal kunne danne nye ord af eksisterende morfemer Skriftsproglig viden: Eleverne skal kunne læse og stave almindeligt forekommende forstavelser og afledninger. Eleverne skal forstå betydningen af almindeligt forekommende bøjningsmorfemer og kunne læse (genkende) og stave dem korrekt. Eleverne skal kunne udnytte det morfematiske princip i læsning og stavning af ord Eleverne kan udvikle deres morfologiske bevidsthed ved at fundere over nye ords betydning, diskutere, analysere og drage paralleller mellem forskellige ords betydningsstruktur i mundtlige aktiviteter, uden at de kan læse eller stave til ordene. Men når eleverne skal opdage skriftens morfematiske princip, så bør de arbejde med morfemer, de allerede kender og kan læse og stave. Ellers vil eleverne skulle bruge for meget energi på at afkode ordene i opgaverne. Hvornår kan man begynde at undervise eleverne i morfologi? Forskning i sprogtilegnelse har dokumenteret, at allerede i 4-årsalderen er børn i stand til at analysere nye ord i betydningsbærende dele, ligesom de også selv kan danne nye ord af morfemer, de kender. Når et barn siger: en dukkevugge om en legetøjsvugge, så er det et klart tegn på en gryende intuitiv fornemmelse for betydningsenhederne i vores orddannelse. Det betyder, at selv

8 8 unge børn (fx elever i børnehaveklassen) kan have glæde af at lege med ords betydningsbærende dele (morfemer) som et led i arbejdet med at udvikle deres sproglige bevidsthed. Arbejdet med at udvikle morfologisk bevidsthed bør foregå ganske på samme måde som andre former for sproglig opmærksomhedsarbejde: aktiviteterne er mundtlige og foregår ved hjælp af ordmateriale, som er velegnet til unge elever. Du kan læse mere om principper for valg af ordmateriale til den morfologiske undervisning i næste afsnit (s 9). Så snart eleverne kan læse og skrive små hverdagsord, kan denne viden anvendes til at udvikle elevernes morfologiske bevidsthed i skriftsprog. Eleverne kan tale om, læse og skrive nye ord, der er dannet af morfemer (simple ord), de allerede kan læse og stave. Dette arbejde bygger således på et udvalg af velkendte hverdagsord. Det er dog først, når eleverne har tilegnet sig effektive strategier til at læse (afkode) ukendte ord, at de skal lære at udnytte en morfematisk strategi i læsning og stavning af komplekse ukendte ord. Det danske skriftsprog er et uregelmæssigt skriftsprog, hvilket jo som nævnt betyder, at der er en systematik i forbindelserne mellem bogstav og lyd, men at forbindelsen mellem det enkelte bogstav og dets udtale i ord ikke altid er forudsigelig. Selv om det altså ikke er nemt at lære sig at udnytte bogstav/lydforbindelser på dansk, så kunne vi ikke drømme om at undlade at undervise eleverne i det af den grund. Læseundervisning kræver blot, at læreren kan sit sprog og skriftsprog og kan vælge en systematik i gennemgangen af bogstavernes lydforbindelser, som hjælper eleverne i deres tilegnelse af det basale lydprincip. Sådan er det også med skriftens morfematiske princip. Ikke alle morfemer er lige lette at begribe, og systematikken i det morfematiske princip ikke lige let at overskue, men det betyder ikke, at man skal lade være med at undervise sine elever i betydningsprincippet. Læreren skal kende sin sproglære godt nok til at kunne udvælge relevant ordmateriale og opgaver til arbejdet med morfemer og deres funktion i vores orddannelse. Forskning i udviklingen af morfematiske færdigheder i læsning og især i stavning viser, at disse færdigheder udvikles hen over mellemtrinnet, og at disse færdigheder for mange elevers vedkommende ikke er på plads endnu på overbygningen. Især elever med ringe læse- og stavefærdigheder halter bagefter deres jævnaldrende kammerater, når det gælder udviklingen af morfematiske færdigheder. Dette skyldes formodentlig, at basale vanskeligheder med skriftsproget betinger, at læsesvage elever læser og skriver mindre end deres jævnaldrende elever og derfor ikke får udviklet et godt lager af præcise ortografiske mønstre og parate ordbilleder. Udnyttelsen af en morfologisk strategi i læsning og stavning bygger jo netop på genkendelse af morfemer i ord, og har eleven ikke læst og skrevet meget, har denne ikke den nødvendige skriftsproglige erfaring til at udvikle funktionelle morfematiske færdigheder. Det skal disse elever have hjælp og støtte til. Til gengæld viser en række undersøgelser, at en del ordblinde elever af sig selv søger at kompensere for deres basale fonematiske vanskeligheder ved at udnytte en meningssøgende strategi i læsning baseret på morfemer (genkendelse af rodmorfemet i ord). Disse elever har en relativt bedre læseforståelse og bedre stavefærdigheder end andre læsesvage elever. Vi ved således, at både normalt læsende elever og ordblinde elever har megen nytte af at blive undervist i morfologi. Når du introducerer dine elever til morfemernes verden, så vil det være nødvendigt, at du tilrettelægger et systematisk kursusforløb, hvor eleverne får mulighed for at

9 9 udvikle deres bevidsthed om morfemernes betydning og funktion gennem opgaver, der gradvist introducerer dem til dansk orddannelse. Når eleverne har fået den nødvendige indsigt i morfemernes betydning og funktion, så skal denne viden udnyttes i det daglige læse- og stavearbejde. Men sværhedsgraden af ordmaterialet i de tekster, elever læser, varierer for meget til, at du kan basere din morfologiundervisning udelukkende på disse tilfældige eksempler. Undervisningsmetode Hvis dine elever skal have gavn af at arbejde med morfologi, så skal de udvikle en bevidsthed om morfemernes betydning og funktion i vores orddannelse. De skal lære en tænkemåde, som de selv skal anvende, når de læser eller staver nye ord. Især sprogsvage og ordblinde elever har behov for, at du viser dem, hvordan de skal tænke og arbejde med læse- og staveopgaverne. Vær en positiv rollemodel for dine elever: Tænk højt og lad eleverne høre dine overvejelser over morfemerne i et langt ord, og hvordan du udnytter viden om ords morfologiske struktur til at stave et ukendt ord. Lad dine elever diskutere ukendte ords betydning på basis af en morfematisk analyse og hjælp dem til at begrunde deres svar. Når eleverne selv får førerkasketten på, er der større sandsynlighed for, at de aktivt tilegner sig tænkemåden. Lad elevernes refleksion over ords stavemåde (fx morfemerne i ordet) være en fast bestanddel af staveundervisningen. Hvis de læser eller staver ord forkert, så bed dem finde de betydningsbærende dele i ordet og tænke over, om de nu har læst eller stavet ordet korrekt, før du giver dem det rigtige svar. Når du gennemgår ukendte ords betydning i forbindelse med, at eleverne skal læse en tekst, så lad en af forklaringerne omhandle ordets morfologiske struktur. Lad eleverne finde andre ord, der hører til samme ordfamilie (ord med samme rodmorfem). På den måde får elever en metode til aktivt at udvikle deres ordkendskab. Ordmateriale til morfologiske opgaver Nu er principperne for vores orddannelse ingenlunde entydige eller letoverskuelige. Det betyder, at du må udvælge ordmateriale, som er velegnet til at hjælpe eleverne med at blive opmærksomme på morfemer i ord. De følgende anbefalinger bygger på forskning i tilgængeligheden af forskellige morfemtyper og på udviklingen af morfematiske færdigheder i læsning og stavning. Lad betydningskonkrethed være det gennemgående princip i arbejdet med morfemerne: Uanset om eleverne skal arbejde med mundtlige opgaver, eller de skal arbejde med opgaver, hvor de skal læse eller skrive morfemer, så bør det grundlæggende princip i udvælgelsen af ord være betydningskonkrethed. Det skal være let for eleverne at opdele (segmentere) ord i morfemer og forstå den betydningsmæssige sammenhæng mellem morfemerne i et ord. Start din morfologiske undervisning med meget konkret ordmateriale og gå fra ord/morfemer med meget konkret betydningsindhold til mere abstrakte enheder. Så har alle dine elever mulighed for at følge med fra starten, og den enkelte elev får mulighed for at arbejde med ordmateriale, der passer til dennes kognitive og sproglige udviklingsniveau.

10 10 Rækkefølge i gennemgangen af de fire morfemtyper: Følgende rækkefølge i arbejdet med de fire morfemtyper er velegnet, hvis du vil vælge ordmateriale ud fra betydningskonkrethed: - rodmorfemer - bøjningsendelser - forstavelser - afledninger Hvordan kan man arbejde med rodmorfemer? Som tidligere nævnt har de fire forskellige typer af morfemer hver deres funktion i vores orddannelse og derfor også hver deres karakteristika. Rodmorfemet er den grundlæggende betydningsbærende del af et ord. Derfor er de fleste rodmorfemer relativt betydningskonkrete og gode at arbejde med i den første morfologiundervisning. Nogle sammensatte ord indeholder limebogstaver (interfikser). I ordet drengecykel er dreng og cykel rodmorfemer, og mellem de to rodmorfemer findes et limebogstav e. På dansk har vi limebogstaverne s (skibskok, funktionsnedsættelse) og e (drengetøj), som er ret almindelige og det sjældne n (rosenblad). Oprindelig var limebogstaverne gamle oldnordiske ejefaldsformer, men dette er ikke videreført i nutidsdansk. I nutidsdansk har limebogstaverne ingen betydning, selv om de stadig har status som morfem. Start din undervisning med letgennemskueligt ordmateriale. Vælg fx lette sammensatte ord uden limebogstaver først og introducer limebogstaverne, når eleverne er bekendt med strukturen i sammensatte ord. Arbejdet med rodmorfemer byder på mange muligheder. Her er nogle eksempler: - Du kan lade dine elever udpege rodmorfemet (den mindste betydningsbærende del, der er et ord i sig selv) i velkendte hverdagsord som drenge, biler, hunde, piger, appelsiner. - Du kan også lade eleverne lege med almindelige sammensatte ord som løbesko, pigecykel, skoletaske, rækkehus. Vis eleverne de konkrete ting eller billeder eller fotos af disse ting. Snak med eleverne om, hvad tingene hedder, og hvorfor de hedder sådan. Lad dem finde morfemerne i ordene (løbe + sko). Lad dem finde på andre former for sko ved at sætte et andet morfem foran sko (fx dansesko, laksko, lædersko). - Spørg eleverne, hvilket af de to morfemer i et sammensat ord (fx brødkurv), der er navn på hele ordets betydning (det sidste = kurv). Og spørg dem så, hvad de får at vide i det første morfem (hvad de er lavet af fx lak, gummi eller læder, hvad de skal bruges til fx dansesko, løbesko).

11 11 - Lad dem også opfinde nye mærkelige sko (fx siddesko eller bambisko = sko med høje hæle som man ikke kan gå i, kun sidde i). - Bed eleverne om at finde reklamer for fx skoforretninger og finde gode eksempler på sammensatte ord, der handler om sko, støvler eller sandaler. Lad dem klippe billeder ud, som de andre elever skal give navn. Arbejdet med de bundne morfemer De øvrige tre morfemtyper er alle bundne morfemer, hvilket vil sige, at de ikke kan optræde som ord i sig selv. De er selvstændige betydningsenheder, men de er limet til et rodmorfem og ændrer dettes betydning eller tilføjer yderligere information. Bundne morfemer (forstavelser, afledningsendelser og bøjningsendelser) er som regel mere abstrakte i deres betydningsindhold, hvilket gør dem noget vanskeligere at begribe og derfor også vanskelige at arbejde med i det mundtlige arbejde. Som hovedregel anbefales det, at du venter med at lade eleverne arbejde med forstavelser og afledningsendelser til klasse 1. Bøjningsmorfemerne, derimod, kan du starte med meget før. Igen drejer det sig om at vælge bøjningsmorfemer, hvis betydningsindhold er ganske konkret. Så vil eleverne kunne arbejde med disse betydningsenheder selv i mundtlige opgaver. Nogle bundne morfemer skrives på samme måde som rodmorfemer. Selv om forskellige morfemtyper skrives ens, så betyder de slet ikke det samme, ligesom de heller ikke er underlagt samme trykforhold. Forstavelser og afledningsendelser ikke hovedtryk; det har de fleste rodmorfemer. Eksempelvis findes rodmorfemet lig (død person) og afledningsendelsen lig, som betyder lige som. Ligledes har vi rodmorfemet skab (møbel til opbevaring af ting) og afledningsendelsen skab. Eleverne skal lære, at der findes sådanne homonymer på dansk. De må tænke over hele ordets betydning og derefter over morfemerne i ordet, så er de sikre på, at de ikke fejlopfatter betydningen af et ord. Bøjningsmorfemer Hver ordklasse har sit unikke bøjningsmønster med en række forskellige bøjningsmorfemer. Det er karakteristisk for bøjningsmorfemerne, at de er meget forudsigelige i deres distribution (fx navneord i flertal bekendt tilføjer altid enten er (-r) eller e). Til gengæld varierer det enkelte bøjningsmorfem meget, hvad angår betydningskonkrethed. Igen anbefales det, at du starter med de mest betydningskonkrete endelser, så alle elever får mulighed for at forstå bøjningsmorfemets betydning og funktion. Uregelmæssigt bøjede ord følger ikke bøjningssystemet. Da uregelmæssigt bøjede ord ikke kan deles i genkendelige morfemer, så kan de ikke anvendes i arbejdet med bøjningsmorfemerne. Uregelmæssige former må læres udenad, ligesom andre uforudsigelige stavemønstre. Det vil være fornuftigt, at dine elever først arbejder med de uregelmæssigt bøjede ord, når de har lært det regelmæssige bøjningsmønster at kende. 1 Du kan sagtens arbejde med meget betydningskonkrete forstavelser og afledningsendelser før 4. klassetrin. Det kræver blot, at du udvælger dit ordmateriale med omtanke.

12 12 Rodmorfemer med en enkelt trykstærk vokal efterfulgt af en enkelt konsonant i udlyd fordobler denne konsonant, når ordet bøjes (fx en kat katten). Dette er en ortografisk regel, som intet har med morfemerne i ordet at gøre. Du bør holde undervisning i denne ortografiske regel adskilt fra arbejdet med morfemer. Lad ikke eleverne arbejde med bøjede ord, der indeholder dobbeltkonsonanter (fx missen), før de har lært og forstået reglen om dobbeltskrivning af konsonant efter enkelt trykstærk vokal. Dette forbehold gælder selvfølgelig ikke rodmorfemer, der indeholder to ens konsonanter som fx dukken (dukke + n). I hvilken rækkefølge bør man gennemgå bøjningsmorfemerne? Start med navneordenes bøjningsendelser. Navneord er navne eller betegnelser på mennesker, dyr eller fænomener og følelser. Det er derfor relativt let at finde ordeksempler, som er betydningskonkrete, og som eleverne derfor kan se, mærke og forholde sig til. Tillægsord beskriver egenskaber ved navneord eller andre tillægsord. En del af tillægsordenes former (bøjninger) er styret af det navneord, det lægger sig til (fx et rødt hus, de røde huse). Derfor anbefales det at fortsætte arbejdet med tillægsordens bøjninger. Udsagnsordene har både finitte (former der kan optræde som udsagnsled i en sætning) og infinitte former (former der ikke alene kan udgøre et udsagnsled). Det anbefales at starte med de finitte former (bøjningsmorfemer), som er nutid og datid. Først senere introduceres eleverne til de infinitte former. Det kræver en del grammatisk/syntaktisk viden at forstå disse bøjningsmorfemers betydning og funktion. Følgende rækkefølge kan anbefales: Ordklasse Navneord Tillægsord Udsagnsord Rækkefølge i gennemgangen af bøjningsmorfemer flertal ental bekendt flertal bekendt ejefald Komparativ Superlativ Fælleskøn/intetkøn flertal Nutid Datid Lang tillægsform Kort tillægsform Navnemåde

13 13 Forslag til arbejdet med bøjningsmorfemer I det følgende vælges navneords bøjningsmorfemer som eksempel i opgaveforslagene. 2 Formålet med arbejdet er, at eleverne skal udvikle en forståelse for det enkelte bøjningsmorfems betydningsindhold og tillige få viden om bøjningssystemet, dvs. hvordan det enkelte bøjningsmorfem bruges i sproget. Eleverne skal kende til begrebet ordklasse og ligeledes vide, hvad fx et navneord er, og hvilken funktion et navneord kan have i sætninger, før de skal lære om bøjningsmorfemerne. Du bør sikre dig, at eleverne kender hele ordets betydning, før de begynder at morfemdele det. Det kan du let gøre, hvis du præsenterer ordet, eleverne skal arbejde med, i en sætning. På den måde kan eleverne ikke være i tvivl om, hvad hele ordet betyder, og hvilken ordklasse, det tilhører. Eksempelvis har ordet stiger to betydninger: som udsagnsord er ordet en nutidsform og betyder, at noget bevæger sig op (solen stiger op i øst, stig er); som navneord er det en flertalsform og betyder et redskab man kan bevæge sig op af (maleren havde flere stiger, stige e). Når du har sikret dig, at eleverne kender ordet (og dets ordklasse) kan du fortsætte arbejdet med morfemdeling: - Eleverne kan dele det bøjede ord i morfemer. Du kan evt. starte med at bede eleverne finde rodmorfemet og derefter forholde sig til resten af ordet). Find rodmorfemet i ord som biler, blyanter, blomster, dukker, tasker, piger. - Spørg eleverne, hvad hele ordet betyder (fx blyanter). Bed eleverne udpege det morfem, der er navnet på en person/ting/følelse (rodmorfemet, fx blyant), og spørg dem derfter, hvad det andet morfem i ordet betyder ( mere end én som -er i blyanter). Lad eleverne arbejde med én variant ad gangen, fx først med flertalsmorfemet -(e)r, så -e. - Når de har lært at identificere de to varianter af flertalsmorfemet 3 og forstår betydningen af disse varianter, så kan du lære dem om varianternes fordeling (distribution). Giv eleverne en side med en masse forskellige navneord i flertal. Bed dem dele ordene i morfemer, og lad så eleverne selv komme med hypoteser om, hvorfor nogle ord får tilføjet er og andre e: Del disse ord i morfemer Som du kan se, indeholder nogle ord bøjningsmorfemet er og andre e. Kan du finde et mønster for, hvilke rod, der får tilføjet er og hvilke, der får e? Søer, damer, pistoler, ansigter, buske, masker, roser, trolde, handsker, fugle, bluser Gør dine elever til sprogdetektiver og gør dem nysgerrige, så kan du efterfølgende servere den ortografiske regel for dem: fx flertalsmorfemet -er tilføjes et rodmorfem, der ender på en konsonant, -e til et rodmorfem, der ender på r-. - Giv dine elever en gruppe navneord og de tre forskellige flertalsendelser. Lad eleverne trække streger fra hvert rodmorfem til det rigtige flertalsmorfem. Hus -e 2 Du kan finde forslag til arbejdet med navneords, tillægsords og udsagnsords bøjningsmorfemer i Ordtanken og Er mofemdeling mord? af Elisabeth Arnbak. 3 Morfemer, der betyder det samme, men skrives anderledes, kaldes allomorfer som fx flertalsendelserne er, -r og -e.

14 14 Bil + -r Taske -er banan - Giv dine elever en gruppe ord, der alle ender på er eller e, fx ord som spir, piger, tiger, bue, buske, store, flasker, tudse. Lad eleverne finde de ord, der er navneord i flertal. Denne opgave er en god indikation af, om eleverne kan bruge deres nye viden i praksis. De skal jo netop kunne afgøre, om et ukendt ord er et navneord i flertal, for at kunne læse og stave det korrekt. Den anden del af arbejdet med bøjningsmorfemerne omhandler, hvad man kunne kalde traditionelt skemaarbejde, hvor eleverne skal bøje ord. Det er vigtigt, at du ikke giver eleverne mulighed for bevidstløst at bøje navneord i alle former. Sørg for, at dine elever skal forholde sig aktivt til opgaveløsningen, skal bruge hovedet, når de arbejder med morfologi. Det kan fint lade sig gøre at bruge de traditionelle bøjningsskemaer. Du skal blot ændre opgaven en anelse: - dikter bøjede navneord til eleverne. Bed dem skrive hele ordet, morfemdele det og anbringe bøjningsmorfemet i den rette kolonne på skemaet. På denne måde har eleven hele tiden fokus på bøjningsmorfemet, dets betydning og stavemåde (se s 14). - Lad eleverne finde ud af, hvordan hver enkelt variant af bøjningsmorfemet lyder i ord (flertalsmorfemet -er lyder fx som -år, og e som -ø ), hvad de betyder, og hvordan de skrives. Hele ordet rodmorfemet flertalsmorfemet bekendthedsmorfemet Flertal bekendt Bier bi er soldater soldat er munde mund e tunger tunge r Afledningsmorfemerne Der findes to forskellige typer af afledningsmorfemer: forstavelser og afledningsendelser. Forstavelser er placeret foran rodmorfemet i ord. De ændrer på rodmorfemets betydning, men ikke på dets ordklasse. Afledningsendelser er placeret efter rodmorfemet i ord. De ændrer som regel både rodmorfemets betydning og ordklasse. Hvis man aflleder et rodmorfem med enten en forstavelse eller en afledningsendelse, så bliver det nye ords betydning som regel mere abstrakt og derfor vanskeligere tilgængeligt. En del af de almindelige ord, vi har i vores sprog, er gamle låneord (fx tyske). Det gælder ord som forstå, betale, begribe. Da sådanne ord er fordanskede udgaver af tyske ord, er der på dansk ikke altid en klar sammenhæng mellem rodmorfemets betydning og det afledte ords betydning. Det er tydeligt i ord som stå og forstå, gribe og begribe. I sådanne tilfælde er det ikke muligt at analysere sig frem til et afledt ords betydning ved at tænke over morfemerne i ordet. Det er alligevel vigtigt, at eleverne får mulighed for at tænke over, læse og skrive disse afledte ord. Eleverne får støtte til

15 15 afkodningen og stavningen af sådanne komplekse ord, hvis de segmenterer (opdeler) ordet i morfemer. Det er lettere at fastholde disse velkendte morfemer i arbejdshukommelsen under læseeller stavearbejdet, og eleverne vil derfor have succes med en morfologisk afkodningsstrategi af lange komplekse ord, når de først har lært at udnytte det fonematiske princip og har oparbejdet et lager af parate ordbilleder gennem læsning og skrivning af ord. Mange andre komplekse ord, vi bruger i hverdagen, stammer fra engelsk eller fransk (latin). Disse låneord indeholder helt andre rodmorfemer end danske ord. Det er derfor også svært at begribe disse ords betydning gennem en morfologisk analyse (dis + kuss+ ion). Men de udenlandske forstavelser og afledningsendelser findes i ganske mange ord, vi bruger i vores hverdag, og derfor kan det være nyttigt for eleverne at kunne læse og stave disse udenlandske forstavelser og afledninger (fx in-, ex, ab- eller ion, -sion, -tion). Her gælder samme forhold som ved uregelmæssigt bøjede ord: eleverne skal lære dem at kende, men først efter de har arbejdet med de danske forstavelser og afledningsendelser. Når du vælger ord til undervisningen i forstavelser og afledningsendelser, bør du anvende samme princip som ved de andre morfemtyper. Start med de forstavelser, der er mest betydningskonkrete, for det gør det let for dine elever at begribe den betydningsmæssige sammenhæng mellem morfemerne i ordet. Hvis forstavelsen er for abstrakt i sin betydning, så skal eleverne ikke forholde sig til betydningen af morfemet, men blot lære at danne ord, der indeholder morfemet (fx forstavelsen be-, der findes i ord som begribe, betage, bevise). Arbejdet vil som nævnt gøre eleverne i stand til at opdele ukendte ord i morfemer, og det støtter deres afkodning og stavning og bidrager til at udvikle deres ordkendskab. Du kan arbejde med opgaver som - Snak med eleverne om forskellen mellem ord som sød og sødlig, grå og grålig (hvilket jordbær er mest sødt et sødt bær eller et sødligt bær, hvilken farve er mest grå?). Eleverne skal gerne forstå, at endelsen lig ændrer på ordets betydning: i retning af, ligesom - Lad eleverne morfemdele ord, der indeholder samme afledningsmorfem, fx -lig, (fx boglig, kongelig, synlig, renlig, rolig, livlig, kærlig, smertelig). Lad eleverne forklare eller skrive, hvad det afledte ord betyder, så de også får udviklet deres sprogforståelse. - Lad eleverne arbejde med ordfamilier (ord der indeholder samme rodmorfem). Vis eleverne nogle almindeligt forekommende afledningsendelser, fx -lig, -som, -ning, -er. Skriv et rodmorfem op på tavlen. Spørg eleverne, hvilke afledningsendelser de kan bruge til at danne velkendte danske ord (fx rodmorfemet læs kan afledes med lig til læselig, med endelsen -ning til læsning og med -er til en læser). - Vis eleverne en række ord, der alle ender på samme bogstavgruppe, fx er: en læser, peber, skyer, drikker, en murer, kobber. Bed dem understreg de ord, der indeholder afledningsendelsen er (-er hedder nomina agentis og betyder den, der gør det). Dette er en opgave, der afdækker, om eleverne forstår betydning og funktion af afledningsendelsen er.

16 16 Efterskrift Forhåbentlig bliver både du og dine elever optaget af arbejdet med morfemer. Bevidsthed om morfemer i ord er porten ind til mange gode sprogoplevelser. Utallige vittigheder spiller på en morfologisk dobbelttydighed, og stort set alle reklamer beskriver varen i fantasifulde sammensætninger, der ofte er opfundet til lejligheden. Hvis dine elever bliver opmærksomme på betydningsenhederne i vores sprog, så bidrager det til at udvikle deres læseforståelse, retstavning og deres generelle sprogfærdighed. Og det er ikke så ringe endda! Rigtig god fornøjelse!

17 17 Litteratur Arnbak, E. (1995) Er morfem-deling mord? I Specialpædagogik og anden Specialpædagogisk Bistand, årg. 15, nr. 6. Becker-Christensen, C. (1988). Bogstav og Lyd. Dansk retskrivning og rigsmålsudtale, bind 1. (s ). København: Gyldendal. Dalby, M. A., Elbro, C: Jansen, D., Krogh, M., Krogh, T. (1992) Bogen om Læsning 2, kap. 4 og 6. København: Munksgaard Elbro, C. (2001) Læsning og Læseundervisning. København: Gyldendal Uddannelse. Hansen, E. (1981). Skrift, stavning og retstavning. S København: Hans Reitzel Elbro, C. (1992b). Undersøgelse af specifikke læsevanskeligheder. Sprogvidenskabelige arbejdspapirer fra Københavns Universitet, 1 (pp ). København: Københavns Universitet. Ehri, L. C. (1999). Phases of development in learning to read words. I J. Oakhill & R. Beard (red.). Reading Development and the teaching of reading. A psychological perspective. S Oxford: Blackwell. Hansen, E. (1978). Dæmonernes Port, s København: Hans Reitzel. Hansen, E. (1981). Skrift, stavning og retstavning. S København: Hans Reitzel Høien, T. & Lundberg, I. (1997) Dysleksi: Fra teori til praksis. Kap. 2. Oslo: Ad Notam Gyldendal.

Disposition for morfologi - den 26. januar 2009

Disposition for morfologi - den 26. januar 2009 Disposition for morfologi - den 26. januar 2009 Morfologi Morfologisk opmærksomhed Det morfematiske princip Morfologisk træning 19-01-2009 Marianne Thorsen 1 Morfologi Definitioner Morfologi: Læren om

Læs mere

Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia

Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Wordshop i Gentofte kommune Den 8. august 2013 Annemette Kristensen og Marianne Boesen Program: Læsning Ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia -Læsekurser

Læs mere

Jeg fatter ikke en brik!

Jeg fatter ikke en brik! Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter

Læs mere

Disposition. Flydende læsning hvad er det?

Disposition. Flydende læsning hvad er det? Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind? Diagnosticering af dysleksi - disposition for den 2. marts 2009 Hvornår kan man afgøre, hvorvidt der er tale om dyslektiske vanskeligheder? Hvad er vigtigt at undersøge - ud over læse-skrivefærdigheder?

Læs mere

Læsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter

Læsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter Oplæg om læsning og læseundervisning i indskolingen, på mellemtrinnet og i specialundervisningen Kregme Skole 5. august, 27. oktober, 19. januar og 23. februar Ved Marianne Aaen Thorsen, talepædagog og

Læs mere

STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse.

STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse. STAVESPIL Lærervejledning STAVESPIL er et differentieret undervisningsmateriale beregnet til brug fra slutningen af 2. klasse. STAVESPIL er tænkt som et supplement til den almindelige staveundervisning.

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Supplerende aktiviteter med CD-ORD eller IntoWords til inspirationsmaterialet Ordblindhed i grundskolen

Supplerende aktiviteter med CD-ORD eller IntoWords til inspirationsmaterialet Ordblindhed i grundskolen Supplerende aktiviteter med eller IntoWords til inspirationsmaterialet Ordblindhed i Sproglige forudsætninger for læsning s. 106 i inspirationsmaterialet Undervisning i bogstavernes navne og bogstavernes

Læs mere

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

Årsplan for dansk i 3. A 2016/17

Årsplan for dansk i 3. A 2016/17 Årsplan for dansk i 3. A 2016/17 Ret til ændringer forbeholdes (Tallene under mål refererer til målene i Undervisningsminiseriets forenklede fælles mål) periode forløb færdigheds- og vidensområde 1 Personkarakteristik

Læs mere

Hvad sker der (egentlig)

Hvad sker der (egentlig) Hvad sker der (egentlig) inden for læseforskningsfeltet? FVU og ordblindekonference Odense, 27. november 2014 ina@borstroem.dk Nyeste læseforskningsprojekter Afdækning og afgrænsning af ordblindhed Afkodningsstrategier

Læs mere

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører: Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 1. KLASSE

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 1. KLASSE EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 1. KLASSE AUGUST uge 33-34-35 Kompetence område Færdighedsog vidensområde(r) Læringsmål Det er målet, at eleverne Forløb/træning Tid Korrektur ved, hvordan man bruger afkodningsstrategien

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag Diagnosticering af dysleksi - disposition Hvornår Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag Retstavning strategier og testforslag Svigt i det fonologiske system

Læs mere

Inklusion af elever i læsevanskeligheder

Inklusion af elever i læsevanskeligheder Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde

Læs mere

TASK på Holstebro Friskole

TASK på Holstebro Friskole TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek

24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Centrale komponenter i læsefærdigheder

Læs mere

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1

BETYDNINGSOPLYSNINGER... 9 FACITLISTE... 1 LÆRERVEJLEDNING... 1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG OPBYGNING... 1 BOGSTAVERNES LYDE ALENE OG SAMMEN... 2 OPGAVE 1 ØVELSER I ALFABETISERING... 2 OPGAVE 2 ØVELSER I BOGSTAVERS LYDE... 3 OPGAVE 3 ØVELSER I VOKALERS BETINGEDE UDTALE... 4 OPGAVE 4 ØVELSER I BETINGET UDTALE

Læs mere

Indhold. Indhold... 2

Indhold. Indhold... 2 Efterårskurser 2017 ... 2 Se kursusoversigt og læs om tilmelding her: (Klik på punkterne nedenfor - du kan bladre med piletaster ) Skema - dansk... 3 Skema - engelsk... 4 Velkommen til Hovedstadens Ordblindeskole...

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Sprogindsatser - der styrker børns sprog

Sprogindsatser - der styrker børns sprog Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns

Læs mere

1.Indledning 1.a s. 3. s. 3 1.c Formål s. 3. 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4. 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4. 2.Teorier 2.a Læseteorier s.

1.Indledning 1.a s. 3. s. 3 1.c Formål s. 3. 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4. 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4. 2.Teorier 2.a Læseteorier s. 1.Indledning 1.a s. 3 s. 3 1.c Formål s. 3 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4 2.Teorier 2.a Læseteorier s. 4 2.e Balanced Reading s. 6 2.f Læseteorierne bag min undersøgelse

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Sociale mål for 2. klasse

Sociale mål for 2. klasse Sociale mål for 2. klasse 2014-15 Mål At udvikle et klassemiljø: Hvor der er plads til alle Hvor alle tør sige noget Hvor man taler pænt og positivt til hinanden Hvor alle passer på hinanden Hvor den enkelte

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

Dysleksi: symptomer, årsager og følger

Dysleksi: symptomer, årsager og følger Dysleksi: symptomer, årsager og følger Biblioteket som ressource i dyslektikeres studie- og arbejdsliv Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning, DPU Indhold 1. Centrale komponenter i læsning 2.

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Bilag 3. Hverdagsstavning for voksne

Bilag 3. Hverdagsstavning for voksne Bilag 3 Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm Undervisningsministeriet, 2002 2 Et materiale til afdækning af voksnes stavefærdigheder Indhold 3 Udformning 3 Vejledende scorefordeling ved

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Undervisningsvejledning. Forberedende voksenundervisning (FVU) i læsning, stavning og skriftlig fremstilling

Undervisningsvejledning. Forberedende voksenundervisning (FVU) i læsning, stavning og skriftlig fremstilling Undervisningsvejledning Forberedende voksenundervisning (FVU) i læsning, stavning og skriftlig fremstilling Undervisningsministeriet April 2002 2 Indhold Forord 3 FVU-undervisningen i læsning 4 Undervisning

Læs mere

Undervisningsaktiviteter

Undervisningsaktiviteter Ordklasser - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Lektion 1-2 Hvad er udsagnsord? Læringsmål: Læreren gør læringsmål og formål klart for eleverne. Eleven kan vise, hvad udsagnsord er.

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten.

Til læreren. forøvelsesark A og B i hvert diktatsæt. Eleven bliver således fri for at blade, hver gang der skal søges efter givne ord i ordlisten. De nye diktater 7. klasse er et prøveforberedende undervisningsmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med retstavning frem mod afgangsprøven. Folkeskolens Afgangsprøve i retstavning (dansk sprog

Læs mere

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Kun til lærerbrug. Dansktræning 3. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag.

Kun til lærerbrug. Dansktræning 3. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Dansktræning 3 I Dansktræning 2 er hovedvægten lagt på, at få en vis mængde ord at arbejde med.

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

KARIN ERBO JENSEN. Mini Kiwi-bøgerne VEJLEDNING. Kan han det? Jeg leger. Isen. Eriks bil. Aben Bolden Spille kugler

KARIN ERBO JENSEN. Mini Kiwi-bøgerne VEJLEDNING. Kan han det? Jeg leger. Isen. Eriks bil. Aben Bolden Spille kugler KARIN ERBO JENSEN Mini Kiwi-bøgerne VEJLEDNING Kan han det Jeg Eriks bil Aben Bolden Spille kugler 2 Læsekasse Mini. Alinea 25 Teksterne i Læsekasse Mini 2 forskellige bøger med Dansk RR-tal Når læreren

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Skema m. ordforklaring.

Skema m. ordforklaring. Skema m. ordforklaring. Tegning Ord Brug ordet Brandbil Lav en sætning med ordet Stol Ordklasser. Kasser skuffer - ruse Substantiv navneord Adjektiv tillægsord Verbum udsagnsord Læg/ sorter ordkortene

Læs mere

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse

Læs mere

Semantiske vanskeligheder

Semantiske vanskeligheder Semantiske vanskeligheder Ordforråd kvantitet og kvalitet samt ordmobilisering 1 Ehris interaktive model Ordkendskab Ex diaphragma Når det opfattede visuelle ordbillede bearbejdes i hjernen, genkendes

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

KOPIARK LÆRERARK 1. Elevens navn:

KOPIARK LÆRERARK 1. Elevens navn: KOPIARK LÆRERARK 1 Elevens navn: TIDLIG ALFABETISK LÆSNING FASE 1 OPGAVE DATO UP/OP/UV KOMMENTARER ORDAFKODNING Kan læse sit navn Kender de fleste bogstaver Læser logoer/skilte 1.1 Gættelæser ord 1.2 Genkender

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan dansk - 3. klasse M 13.08 20.08 27.08 03.09 Kunst Sommer- Læsekursus oplevelser 3.-4. O Norsk svensk Pennevenner F 10.09 17.09 24.09 01.10 8.10 Læsekursus Palle Faglig læsning Drenge- Pige emne 33 34 35 36 37 38 39 40 41

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

LÆSETOGET 0.-3.årgang

LÆSETOGET 0.-3.årgang Humlebæk Skole LÆSETOGET 0.-3.årgang Læsetoget er et projekt på tværs af årgange og teams i indskolingen, hvor vi kan udnytte hinandens ressourcer og hermed højne elevernes læsefaglige niveau. Vi har derfor

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Registreringsskema 3-årige børn

Registreringsskema 3-årige børn Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

elever sig bedre i de Nationale test

elever sig bedre i de Nationale test SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder

Læs mere

Dansk i indskolingen. En verden af figurer og fantasihistorier

Dansk i indskolingen. En verden af figurer og fantasihistorier Dansk i indskolingen Se Lyden er et unikt undervisningsmateriale, der introducerer elever og lærere for et komplet system over de danske bogstavers mulige lyde. Materialet anvendes som et supplement til

Læs mere