Aalborg Kommunes 10. Klassecenter er kommet godt fra start med de nye undervisningstilbud, der er afstemt efter elevernes valg af ungdomsuddannelse.

Transkript

1 SÅDAN GØR VI Januar 2013 Tema: Eleverne i udskolingen Unge-strategi optimerer indsatsen for at sikre de unge en god overgang fra skole til uddannelse Side 4 Med sigte mod den fortsatte uddannelse Aalborg-lærer udgiver stort undervisningsmateriale til UEA-undervisningen i udskolingen Side 6 Aalborg Kommunes 10. Klassecenter er kommet godt fra start med de nye undervisningstilbud, der er afstemt efter elevernes valg af ungdomsuddannelse. I august 2012 åbnede Aalborg Kommunes 10. Klas - se center i forandret udgave. Hvor der tidligere var afdelinger på Sofiendalskolen, Filstedvejens Skole, Hals Skole, Seminarieskolen og Løvvangskolen, er Seminarieskolen og Løvvangskolen nu de eneste, der indgår i 10. Klassecentret. De tre andre afdelinger er lukket som følge af et ønske om at samle eleverne i større enheder. En anden ændring i det nye 10. Klassecenter er, at undervisningstilbuddene har skiftet karakter. Hvor eleverne tidligere skulle vælge mellem 13 studieretninger sproglig, naturfaglig, medie, krop og idræt, kreativ, teknisk, handel, SOSU osv., vælger de nu enten en studieforberedende indgang, en erhvervsrettet indgang eller en fleksibel indgang. På den studieforberedende indgang kan der for- Sådan gør vi Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.) Områdechef Hans Jørgen Nielsen-Kudsk Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout Grafiker Lise Særker Forslag mailes til bwb-kultur@aalborg.dk Næste blad udkommer februar 2013 De to afdelingsledere, Per Frank Jensen (tv) og Mads Vestergaard Jensen, mødes fast hver uge for at udveksle erfaringer og lægge planer for 10. Klassecentrets fortsatte udvikling. Fortsættes side 2

2 På Løvvangskolen har eleverne i 10. Klassecentret indtaget hele kælderen. På Seminarieskolen råder 10. Klassecentret over deres egen fløj. uden det almindelige 40-ugers forløb vælges et 20- Mere orienteret mod fremtiden ugers forløb, hvor eleverne går op til folkeskolens Undervisningen på alle tre indgange har fået prøver til jul. På den erhvervsforberedende indgang kan der som alternativ til 40-ugers forløbet beredende aspekt. Den er blevet mere orienteret større fokus på det uddannelses- og erhvervsfor- vælges en 20/20 model, hvor elevernes først går mod de planer, de unge har efter 10. klasse. 20 uger på 10. Klassecentret og derefter gennemfører dele af et grundforløb på en erhvervsuddan- gymnasium, hf, handelsgymnasium eller teknisk Hvis de tror, de gerne vil fortsætte på alment nelse, mens de færdiggør deres prøvefag på 10. gymnasium, vælger de den studieforberedende Klassecentret. indgang. Hvis de synes, de har fået nok af at læse, På afdelingsledernes ønskesedler står midler til at peppe lokalerne op og gøre dem mere hyggelige for de unge. vælger de den erhvervsforberedende indgang, der sigter på en erhvervsuddannelse på teknisk skole, handelsskole eller SOSU. Hvis de er meget uafklarede, vælger de den fleksible indgang, hvor der er ekstra vejlednings- og brobygningsaktiviteter, forklarer Per Frank Jensen, der er afdelingsleder på Seminarieskolen. Forventet tilbagegang i elevantallet Det var ventet, at lanceringen af det nye 10. Klassecenter ville medføre en tilbagegang i elevtallet, både fordi en del elever har fået længere til skole, og fordi ændringer altid skaber usikkerhed. Hvor der tidligere har været op imod 600 elever i 10. Klassecentrene, var der ved dette skoleårs start omkring 440. Siden er enkelte sprunget fra, mens der er kommet nye til fra efterskoler, gymnasier osv. Lige nu er der 405 elever, fordelt på 180 elever på Løvvangskolen og 225 på Seminarieskolen. 250 elever har valgt den studieforberedende indgang, 125 går på erhvervsrettet indgang og 30 på den fleksible indgang. Der har ikke været basis for at oprette 20-ugers forløb på den studieforberedende indgang i dette skoleår. På den erhvervsrettede indgang har Løvvangskolen et enkelt hold 20/20-elever, der nu har indledt et grundforløb på Tech College. Fortsættes side 3 2

3 Øget fleksibilitet og sparring Halvvejs gennem det første år med den nye model ser Per Frank Jensen og afdelingsleder på Løvvangskolen, Mads Vestergaard Jensen, flere styrker ved 10. Klassecentret. Driften er blevet mere rationel, fordi der nu er fyldt op i alle klasser. Da lærerkollegierne er blevet større, er den faglige sparring styrket, ligesom fagområderne er godt dækket ind. Samtidig muliggør det store antal elever, at der kan igangsættes flere forskellige semesterfag (valgfag). 10. Klassecentret på Seminarieskolen beskæftiger nu 13 lærere, hvoraf fire kommer fra det tidligere 10. Klassecenter på Filstedvejens Skole. For Per Frank Jensen, der var teamleder i det gamle 10. Klassecenter på Seminarie skolen, har det i år været vigtigt at få sammensmeltet lærerkollegiet og få udviklet en ny praksis på baggrund af de to skolekulturer, som lærerne repræ senterer. På Løvvangskolen er der 10 lærere i 10. Klassecentret, heraf to nyansatte, der ikke tidligere har arbejdet i kommunens 10. Klassecentre. Mads Vestergaard Jensen er også ny på skolen, idet han tidligere har været koordinator i 10. Klassecentret på Filstedvejens Skole og konstitueret afdelingsleder samme sted. I lighed med Per Frank Jensen har han i år lagt vægt på at få opbygget en ny struktur og kultur. Indsamler erfaringer En anden vigtig opgave for afdelingslederne har været og er at udbygge det gode samarbejde med UU-Aalborg og ungdomsuddannelserne sideløbende med, at der indsamles erfaringer med elevernes og lærernes opfattelse af tilbuddene. På den erhvervsrettede indgang er eleverne i år i brobygningsforløb i 15 uger, hvor de to dage om ugen undervises på Tech College, Aalborg Handelsskole eller SOSU Nord. På baggrund af elevernes tilbagemeldinger ændres brobygningen næste år til to forløb af syv ugers varighed, så eleverne får mulighed for at afprøve flere retninger. Nogle elever har været kede af, at de ikke kan vælge to forløb. Samtidig kan vi se, at nogle kører trætte i de 15 ugers brobygning, hvis den valgte retning ikke rigtigt interesserer dem alligevel. Derfor ændrer vi det fra næste skole år til to x syv uger, så de kan prøve to fagområder på Tech College eller et forløb på Tech College og et forløb på Aalborg Handelsskole eller SOSU Nord, siger Mads Vestergaard Jensen. På den studieforberedende indgang er eleverne i brobygning på to af de gymnasiale uddannelser efter eget valg, mens der på den fleksible indgang arrangeres individuel brobygning, erhvervspraktik og virksomhedsbesøg i samarbejde med UU-Aalborg. Semesterfag i intensive forløb Uanset valg af indgang vælger eleverne semesterfag, som afvikles med otte lektioner om ugen i intensive forløb af syv ugers varighed. Semesterfagene minder om de tidligere studieretninger, men indholdet har fået et mere uddannelsesmæssigt sigte. Den tidligere Kreative studieretning hedder nu Produkt og formgivning, og undervisningens indhold er rettet mod medielinjen på Tech College. I semesterfaget Idræt er der f.eks. lagt flere instruktøropgaver og mere teori ind end tidligere, forklarer Mads Vestergaard Jensen. De to afdelingsledere er enige om, at de fleste elever profiterer af den øgede fleksibilitet og muligheden for at sammensætte individuelle skemaer med udgangspunkt i personlige fremtidsplaner og interesser. Det betyder, at eleverne har langt færre timer i deres stamklasser end tidligere. Det betyder også, at lærerne skal være opmærksomme på at støtte de elever, der bliver usikre over skiftene, fordi de har det bedst med struktur og forudsigelighed. Vil styrke samarbejdet Planerne for de kommende år inkluderer en yderligere udbygning og kvalificering af elevernes semesterfag. De to afdelingsledere vil også styrke sparringen og erfaringsudvekslingen mellem lærerne på tværs af de to skoler, ligesom de gerne vil udbygge samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne yderligere. Vi vil gerne have vores lærere mere med ud i brobygningen, så de kan se, hvad det er for udfordringer, som vores elever møder, når de går i gang med en ungdomsuddannelse. Én ting er, at vi prøver at tilrettelægge undervisningen, så den fagligt er afstemt efter ungdomsuddannelserne. Noget andet er at få øget kendskabet til metoderne og den måde, man arbejder på de forskellige steder, siger Per Frank Jensen. De mange valgmuligheder betyder, at eleverne har langt færre timer i deres stamklasser end tidligere, og at de oplever at arbejde sammen med mange forskellige. 3

4 En operationel strategi for indsatsen for de unge Aalborg Byråd har netop godkendt 2. udgave af Aalborg Kommunes ungestrategi, der skal sikre, at flest mulige unge får en ungdomsuddannelse. I Aalborg Kommune tages der mange gode initiativer, der har til formål at få så mange unge som muligt til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ud fra et ønske om at få styrket overblikket og koordineringen af de forskellige tiltag blev der i 2010 nedsat en arbejdsgruppe med ledere fra Skole- og Kultur - forvaltningen, Familie- og Beskæftigelses forvalt - ningen og en lang række uddannelsesinstitutioner. Arbejdsgruppen havde til opgave at udarbejde en kommunal unge-strategi, og udbyttet af det brede samarbejde viste sig så stort, at arbejdsgruppen besluttede at leve videre og fortsætte udvekslingen af erfaringer og ideer, da strategiarbejdet var afsluttet. Den 26 m/k store arbejdsgruppe holder nu møder fire gange om året, ligesom der hvert år arrangeres en konference med deltagelse af de politiske udvalg. Senest har gruppen udarbejdet en revideret og netop godkendt udgave af unge-strategien. Værdifuldt partnerskab Det mest værdifulde ved strategiarbejdet er, at der er opstået et partnerskab, hvor alle arbejder i samme retning og holder hinanden på banen. Jeg tror, alle har været overraskede over, hvor meget der arbejdes med initiativer målrettet mod de unge. I arbejdsgruppen forsøger vi at bryde silotænkningen ned og se, om der er ressourcer, der kan bruges bedre og anderledes, siger konsulent Niels Jahn Knudsen, Jobcenter Aalborg. Niels Jahn Knudsen bestrider sammen med udviklingskonsulent Jeanette Nørlev fra Skole afde - lingen sekretariatsfunktionen for arbejdsgruppen, der har haft oplægget til den reviderede unge-strategi i offentlig høring. Strategien er også blevet drøftet med Aalborgs unge-byråd, der har taget aktivt del i arbejdet. Den reviderede strategi er mere målrettet og operationel end den foregående. Hovedfokus er overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og regeringens mål om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der vil altid være nogle unge, der ryger ind i vanskeligheder i overgangen. I arbejdsgruppen skal vi ikke placere skyld. Vi deler erfaringer og prøver at udnytte den synergieffekt, der opstår, når vi samarbejder. Det er et fælles ansvar, at vi når vores mål, siger Jeanette Nørlev. Ekstra fokus på erhvervsuddannelserne I unge-strategien er det målet, at mindst 95 procent af de unge er parate til at begynde på en ungdoms - uddannelse lige efter grundskolen. Der fokuseres særligt på erhvervsuddannelserne, da undersøgelser viser, at der bliver mangel på faglært arbejdskraft. De unges kendskab til de faglærte uddannelser skal øges, så flere vælger erhvervsuddannelserne. I den forbindelse skal vi have styrket samarbejdet med arbejdsmarkedets parter og skabe bedre betingelser for, at de unge kan få en praktikplads. Vi har bl.a. arbejdet på at få indført uddannelsesklausuler, som forpligter kommunens leverandører til så vidt muligt at tage lærlinge. Det forventes, at klausulerne vedtages og indføres inden længe, siger Niels Jahn Knudsen. Jeanette Nørlev: Vi deler erfaringer og prøver at udnytte den synergieffekt, der opstår, når vi samarbejder. Det er et fælles ansvar, at vi når vores mål. Niels Jahn Knudsen: Det mest værdifulde ved strategiarbejdet er, at der er opstået et partnerskab, hvor alle arbejder i samme retning og holder hinanden på banen. Alle skal være i gang Et andet vigtigt mål i unge-strategien er, at unge, der ikke umiddelbart er parate til at gå i gang med en uddannelse, skal tilbydes en uddannelsesforberedende aktivitet. Hermed skulle det optimale facit blive, at alle årige i kommunen er i gang med uddannelse, job eller en uddannelsesforberedende aktivitet. For at nå målet om at holde alle unge i gang skal forældre og øvrige netværk inddrages mere aktivt i vejledningen. Vejledningen og UEA-undervisningen skal styrkes for at fremme paratheden til uddannelse, og uddannelsesinstitutionerne og de kommunale aktører skal løbende arbejde på at forebygge frafald i uddannelserne. Det kan bl.a. ske ved at øge brugen af mentorer og kontaktper- Fortsættes side 5 4

5 soner og ved at arbejde med de sociale miljøer på uddannelsesinstitutionerne. Der skal også tænkes i fleksible uddannelsesforløb, særligt tilrettelagte uddannelser (STU), erhvervsgrunduddannelser (EGU) m.v. Følger op på målene I forlængelse af strategiarbejdet har Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og UU-Aalborg indgået en samarbejdsaftale, der sikrer, at der øjeblikkeligt sættes ind med vejledning og handleplaner i forhold til elever, der falder fra en ungdoms - uddannelse. I Silkeborg har aktørerne på unge-området i fællesskab etableret en garantiskole med samarbejdsaftaler, der sikrer, at en ung umiddelbart kan vejledes over i en anden uddannelse eller et uddannelsesforberedende tilbud som f.eks. produktionsskole eller ungdomsskole. I arbejdsgruppen er det målet at få udviklet et tilsvarende tilbud, så de unge i princippet ikke kan falde ud af uddannelsessystemet, siger Niels Jahn Knudsen. På arbejdsgruppens møder følges der op på de skitserede mål, men møderne bruges også til information om initiativer og projekter, som de enkelte aktører har igangsat. I øjeblikket er UU-Aalborg og Jobcenter Aalborg f.eks. involveret i et brobyggerprojekt på AMU Nordjylland for unge kontanthjælpsmodtagere. Vi har ofte underarbejdsgrupper, der arbejder med et særligt tema og melder tilbage til arbejdsgruppen. Vi har bl.a. haft en gruppe, der arbejdede med indsatsen i forhold til psykisk sårbare unge. Vi tager også aktuelle temaer op på møderne. Vi har f.eks. drøftet frafald, ligesom ledere fra det private erhvervsliv har deltaget i et møde for at fortælle om integration af unge med forskellige problemstillinger. Næste gang skal vi arbejde med unge og misbrug og de udfordringer, misbruget giver i forhold til uddannelse. Hvert eneste møde er lærerigt, fordi det er kompetente mennesker, der giver deres viden videre, siger Jeanette Nørlev. Unge-strategien kan ses på Parterne bag strategien Arbejdsgruppen bag unge-strategien består af: Områdechef Ejner Jensen, Skoleafdelingen Centerchef Henrik Johannesson, AMU Nordjylland Skoleleder Bjørn Salling, repr. daghøjskolerne Teamleder Annette Mignon, repr. familiegrupperne Børne- og familieleder Denise Bakholm, repr. fritidscentrene Rektor Torben Poulsen, repr. gymnasier/hf Leder Jette Frederiksen, Jobcenter Ung Formand Anna-Kirsten Olesen, LO Aalborg Afdelingschef Flemming Engel, PPR Aalborg Leder Helle Christoffersen, Socialcenter Ung Uddannelsesleder Helle Magh, SOSU Nord Konsulent Helle Lundgren, Sundhed og Bæredygtig Udvikling Pædagogisk leder Helle Lykke Lærkegaard, TAMU Uddannelseschef Ole Ervolder, Tech College Centerleder Anne Froberg, UU-Aalborg Afdelingsleder Ole Agger, Ungdomscentret Træningshøjskolen Studiechef Anne Krogh, University College Nordjylland Afdelingschef Lene Yding Pedersen, VUC Forstander Jan Arnbjørn, VUK, Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation Uddannelseschef Lone Damgaard Knudsen, Aalborg Handelsskole Formand Svend Aage Suhr, Aalborg Håndværkerforening Forstander Peter Bols, Aalborg Produktionsskole Ungdomsskoleinspektør Ole Schøler, Aalborg Ungdomsskole Institutleder Søren Kristiansen, Aalborg Universitet Sekretariat: Udviklingskonsulent Jeanette Nørlev, Skoleafdelingen Konsulent Niels Jahn Knudsen, Jobcenter Aalborg 201 forslag til UEA-aktiviteter Lærer på Byplanvejens Skole udgiver stort digitalt undervisningsmateriale, der skal fremme udskolingselevernes inklusion i ungdomsuddannelserne. Jo bedre forudsætninger eleverne har for at træffe kompetente valg om deres uddannelse og job, jo større chance er der for, at de kommer i gang med en ungdomsuddannelse og gennemfører den. Ud fra denne betragtning har Kristian Lund, lærer i udskolingen på Byplanvejens Skole, gennem en årrække arbejdet målrettet med UEA-aktiviteter, der forbereder eleverne bedst muligt til livet efter skolen. Med støtte fra Fælles Skoleudvikling har arbejdet de seneste to år haft karakter af et udviklingsprojekt, hvor Kristian Lund har indsamlet erfaringer og produkter fra undervisningen til et omfattende undervisningsmateriale, som andre udskolingslærere umiddelbart kan hente opgaver og ideer fra. 201 forslag til UEA-aktiviteter Inklusion i ungdomsuddannelse hedder idekataloget, der netop er udkommet på og på UU- Aalborgs hjemmeside. Jordnære øvelser De 201 øvelser i idekataloget er inddelt i otte temaer, som øger elevernes kendskab til erhverv og uddannelser og forbereder dem på praktik, jobsøgning, jobsamtaler, vejledningssamtaler m.v. Selvindsigten og selvbeskrivelsen fylder meget i opgaverne. Mange unge har svært ved at sætte Det har været et stort arbejde for Kristian Lund at udarbejde det så vidt vides hidtil største UEA-materiale. Fortsættes side 6 5

6 Det digre idekatalog gør det let for lærerne at give UEA-undervisningen et boost. Derfor håber Kristian Lund og Anne Froberg, at lærerne vil tage det nye materiale på til sig. Vendespil med jobkort øger elevernes kendskab til forskellige erhverv. ord på deres egenskaber og kvalifikationer, men det er væsentligt i UEA-sammenhæng, at de unge kender deres stærke og svage sider. Et andet centralt element er at synliggøre de forskellige veje til uddannelse og øge de unges kendskab til de mange erhverv, der findes. Jeg oplever ofte, at de unge er meget fastlåste i deres forestilling om, hvad de vil være, siger Kristian Lund. Undervisningsmaterialet er bl.a. baseret på ordog sætningskort, der anvendes til vendespil, sorteringsøvelser, lektiekort m.v. En gruppe elever kan f.eks. vende kort, hvor der står en jobtitel lagerarbejder, sekretær, dagplejer, kranfører, selvstændig, psykolog osv. Uden at nævne titlen skal gruppen forklare de andre grupper, hvilket job der er tale om, så titlen kan gættes. I tilknytning til øvelsen drøftes, hvad det pågældende job kræver af uddannelse, personlige kvalifikationer m.v. Andre øvelser har karakter af rollespil, hvor der f.eks. trænes jobsamtaler, ligesom der er øvelser, hvor der skal produceres små videoer eller billedserier i forlængelse af brobygning og virksomheds - praktik. Mobiltelefonerne benyttes ofte som lettilgængelige it-redskaber, da der lægges vægt på, at metoderne er jordnære, og at succesraten er høj. Let at tilpasse Kristian Lunds udviklingsarbejde tog oprindelig afsæt i udskolingen af specialklasseelever. Under - vejs i forløbet blev det stadig tydeligere for ham, at hans idekatalog er velegnet til alle udskolingselever, da problemstillingerne og udfordringerne i UEAarbejdet er ens for alle lærere i udskolingen, og materialet let kan tilpasses forskellige elev- og alders grupper. Centerleder Anne Froberg, UU-Aalborg, finder det indlysende, at idekataloget kan anvendes til alle elevgrupper. Den store styrke ved idekataloget er, at det er meget let at gå til, og at det er uhyre enkelt for lærerne at tilpasse øvelserne til deres klasser. Materialet er et flot eksempel på, hvordan uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen kan spille en større rolle i udskolingens undervisning og bidrage til den samlede dannelses- og uddannelsesproces, siger Anne Froberg. Otte UEA-temaer Øvelserne i idekataloget er inddelt i otte temaer. Temaer og øvelser kan anvendes enkeltvis, men Kristian Lund påpeger, at det er summen af delaktiviteter, der for alvor rykker eleverne og kvalificerer dem til videre uddannelse. De otte temaer er: Dig selv selvbeskrivelse Viden om erhverv Erhvervspraktik Uddannelsesbesøg Jobsøgning og jobsamtale Vejledningssamtaler UEA drama Andre UEA aktiviteter (quiz, uddannelsesmesse m.v.) Skole- og Kulturforvaltningen Skoleafdelingen Godthåbsgade Nørresundby Tlf skole-kultur@aalborg.dk