KANUKOKA Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiat De Grønlandske Kommuners Landsforening

Transkript

1 KANUKOKA Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiat De Grønlandske Kommuners Landsforening Til delegerede i KANUKOKA Dato: 8. januar 2016 Materiale til delegeretmødet den 13. januar 2016 i Ilulissat Hermed fremsendes materialet til delegeretmødet den 13. januar 2016 kl på Hotel Arctic i Ilulissat. Materialet fremsendes kun i elektronisk form, men i Ilulissat vil mapper med udskrevet materiale foreligge ved mødets start. Materialet indeholder følgende: - Forslag til dagsorden - Forslag til nye vedtægter til ny politisk struktur samt bilag - Forslag til ny administrativ struktur Der pågår stadig arbejde med materialet omkring vedtægterne, da bestyrelsen har ønsket en lovteknisk gennemgang, hvilket kan medføre, at formuleringen i forslag til vedtægter ændres. Det skal dog understreges, at der ikke sker ændringer på det indholdsmæssige, men at formuleringerne alene vil være præciseringer af de foreslåede bestemmelser. Der vil blive eftersendt 4 korrigerede vedtægtsudkast i forhold til de 4 forskellige forslag til bestyrelsens sammensætning samt valg til bestyrelsen. Med venlig hilsen Hans-Peder Barlach Christensen direktør Kopi til: Kommunerne, KANUKOKA s bestyrelse, medlemmer af kommunalbestyrelserne og kommunaldirektørerne Postboks 10 DK-3900 Nuuk Grønland Telefon: Telefax: kanukoka@kanukoka.gl

2 KANU KANUKOKA Ekstraordinært delegeretmøde 13. januar 2016 Forslag til dagsorden 1. Velkomst 2. Valg af ordstyrer 3. Godkendelse af dagsorden 4. Vedtægter til ny politisk struktur 5. Ny administrativ struktur for KANUKOKA 6. Valg af formand og valg af personlig stedfortræder for formanden 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og valg af personlige stedfortrædere for disse 8. Eventuelt

3 KANUKOKA Forelæggelse af dagsordenspunkt Ekstraordinært delegeretmøde dato: Dagsordenspunkt nr. 4 BESLUTNINGSSAG Vedtægter til ny politisk struktur Sagsfremstilling: Siden midten af 2014 har der været et konkret arbejde i gang med mulighederne for ændring af KANUKOKA s struktur. Og efter bestyrelsesmødet den 29. december 2015 foreligger der nu en endelig indstilling om en ny politisk struktur. Den nye struktur tegnes ved et udkast til ændrede vedtægter for KANUKOKA. Som redegjort nærmere ved direktionens notat af den 6. januar 2016, Forslag til ny politisk struktur vedtægter (se bilag), bliver der indstillet, at landsforeningens bestyrelse skal bestå af: 1 formand, medlemskommunernes borgmestre samt yderligere 3 bestyrelsesmedlemmer svarende til antallet af de nuværende medlemskommuner. I forbindelse med midtvejsseminaret i juni 2015 var der fra alle tilslutning til, at delegeretforsamlingen nedlægges og at det erstattes med et årligt møde mellem medlemskommunernes økonomiudvalg og KANUKOKA s bestyrelse. I forslaget til nye vedtægter udgår således delegeretforsamlingen og erstattes af et sådant årsmøde ( 15). Ændringen medfører, at bestyrelsen bliver KANUKOKA s højeste myndighed. Omkring sammensætningen og antallet af bestyrelsesmedlemmer har der været enighed om, at vedtægterne skulle sikre, at der både kan være færre eller flere medlemskommuner end det er tilfældet i dag. I den forbindelse er der indarbejdet forslag til det maksimale antal af bestyrelsen til 9 medlemmer ( 3). I de tilfælde, at der sker en kommunedeling og at antallet overstiger 9 medlemmer, er der indarbejdet mulighed for nedsættelse af et forretningsudvalg ( 14). Der vælges en formand på det nærværende delegeretmøde, men fremover sker formandsvalget på det første årlige møde mellem økonomiudvalgene og KANUKOKA s bestyrelse efter et kommunalvalg. På bestyrelsesmødet den 29. december 2015 besluttedes samtidig, at der skulle udarbejdes flere alternativer til, hvordan de tre bestyrelsesmedlemmer (udover borgmestrene) kunne vælges. Der er i den forbindelse udarbejdet 4 forslag til valg af bestyrelsesmedlemmer. Indstilling: Det indstilles, at delegeretforsamlingen godkender det fremlagte forslag til vedtægter, herunder ét af de 4 forslag til sammensætning og valg til bestyrelsen: 1

4 Forslag 1: - 1 formand samt personlig stedfortræder valgt på delegeretforsamlingen og efter valget til kommunalbestyrelserne i 2017 vælges formanden på det første årlige møde mellem økonomiudvalgene og KANUKOKA s bestyrelse - Medlemskommunernes borgmestre med 1. viceborgmester som stedfortræder - 1 menigt bestyrelsesmedlem samt personlig stedfortræder fra hver af medlemskommunerne, der vælges på delegeretforsamlingen, og efter valget til kommunalbestyrelserne i 2017, udpeges medlemmet af kommunalbestyrelserne på disses konstituerende møder. Forslag 2: - 1 formand samt personlig stedfortræder valgt på delegeretforsamlingen og efter valget til kommunalbestyrelserne i 2017 vælges formanden på det første årlige møde mellem økonomiudvalgene og KANUKOKA s bestyrelse - Medlemskommunernes borgmestre med 1. viceborgmester som stedfortræder - 1 menigt bestyrelsesmedlem samt personlig stedfortræder fra hver af medlemskommunerne, der vælges på delegeretforsamlingen og efter valget til kommunalbestyrelserne i 2017, vælges medlemmet af kommunalbestyrelserne efter d Hondts metode på disses konstituerende møder. Forslag 3: - 1 formand samt personlig stedfortræder valgt på delegeretforsamlingen og efter valget til kommunalbestyrelserne i 2017 vælges formanden på det første årlige møde mellem økonomiudvalgene og KANUKOKA s bestyrelse. - Medlemskommunernes borgmestre med 1. viceborgmester som stedfortræder - 1 menigt bestyrelsesmedlem samt personlig stedfortræder fra hver kommune, der vælges på delegeretforsamlingen, og efter valget til kommunalbestyrelserne i 2017 vælges medlemmet efter d Hondts metode på det første årlige møde mellem økonomiudvalgene og KANUKOKA s bestyrelse. Forslag 4: - 1 formand samt personlig stedfortræder valgt på delegeretforsamlingen og efter valget til kommunalbestyrelserne i 2017 vælges formanden på det første årlige møde mellem økonomiudvalgene og KANUKOKA s bestyrelse - Medlemskommunernes borgmestre med 1. viceborgmester som stedfortræder - 1 menigt bestyrelsesmedlem samt personlig stedfortræder fra hver kommune, der vælges på delegeretforsamlingen og efter valget til kommunalbestyrelserne i 2017, vælges medlemmet efter d Hondts metode i forhold til mandatfordelingen i medlemskommunerne, på det første årlige møde mellem økonomiudvalgene og KANUKOKA s bestyrelse. Opstillingsberettigede er alle menige kommunalbestyrelsesmedlemmer i medlemskommunerne. Læs i øvrigt hoveddokumenter hørende til dette dagsordenspunkt: - Notat af den 6. januar 2015: Forslag til ny politisk struktur vedtægter - Udkast til nye vedtægter 2

5 Bilag: 1) Notat af den 22. september 2015 af Palle Jerimiassen / Hans-Peder Barlach Christensen, Politisk struktur og målsætninger for KANUKOKA 2) Sammendrag af midtvejsseminar for delegerede i KANUKOKA den 2. og 3. juni

6 Notat KANUKOKA Uunga Til: Delegerede Allattoq Af: Direktionen cc: Ulloq Dato: 6. januar 2016 Una pillugu Vedr.: Forslag til ny politisk struktur - vedtægter Siden midten af 2014 har der været arbejdet struktureret med en ændring af strukturen i KANUKOKA. Hovedformålet har været at Landsforeningen helt grundlæggende skulle evalueres med henblik på en tilpasning til kommunestrukturen samt de ændringer, der har været siden strukturreformens start i Udgangspunktet har været at den nye kommunestruktur har gjort kommunerne fagligt stærkere og dermed medført, at KANUKOKA s rolle skulle ændres. Hovedkonklusionen i analyserne af KANUKOKA s rolle har vist, at Landsforeningen har ændret arbejdsform, men at dette ikke afspejles, hverken i vedtægterne eller i form af ændrede målsætninger. Målsætninger er blevet fremsendt til kommunerne flere gange samt diskuteret ved midtvejsseminaret i juni Der er i den forbindelse ikke kommet forslag til ændringer af de forslåede målsætninger. På midtvejsseminaret har deltagerne diskuteret forskellige prioriteringer og dermed strategier for, hvordan målsætningerne kan udføres (se vedlagte bilag) Navn og formål I de fremlagte ændringsforslag til vedtægterne 1 er forslagene til formål samt målsætninger indarbejdet, hvor KANUKOKA s rolle defineres mere konkret. Samtidig indstiller bestyrelsen at KANUKOKA bibeholder det nuværende navn. Beslutning 1: Det indstilles: - at formål samt målsætninger godkendes Bestyrelsen I forbindelse med arbejdet omkring ændringerne af strukturen har bestyrelsens sammensætning været diskuteret gentagne gange. I den forbindelse har der været udarbejdet flere forskellige forslag til sammensætningen af bestyrelsen (se bilag). Bestyrelsen besluttede på deres møde den 29. december 2015, at bestyrelsen skulle bestå af: 1

7 1 formand, medlemskommunernes borgmestre samt yderligere 3 bestyrelsesmedlemmer svarende til antallet af de nuværende medlemskommuner. I forbindelse med midtvejsseminaret var der fra alle tilslutning til, at delegeretforsamlingen nedlægges og at det erstattes af et årligt kommunalt møde med deltagelse af medlemskommunernes økonomiudvalg og KANUKOKA s bestyrelse. I forslaget til nye vedtægter udgår delegeretforsamlingen og erstattes af et sådant årligt møde ( 15). Ændringen medfører at bestyrelsen bliver KANUKOKA s højeste myndighed. Omkring sammensætningen og antallet af bestyrelsesmedlemmer har der været enighed om, at vedtægterne skulle sikre, at der både kan være færre eller flere medlemskommuner end det er tilfældet idag. I den forbindelse er der indarbejdet forslag til, at det maksimale antal af medlemmer i bestyrelsen kann være 9 medlemmer ( 3). I det tilfælde, at der sker en eller flere kommunedelinger - og at antallet dermed overstiger 9 medlemmer - er der indarbejdet mulighed for nedsættelse af et forretningsudvalg ( 14). Bestyrelsen besluttede at formanden skal vælges på delegeretmødet og at formandsvalget i fremtiden sker på det første årlige kommunale møde mellem økonomiudvalgene og bestyrelsen for KANUKOKA efter kommunalvalget. Bestyrelsen besluttede samtidig, at der skulle udarbejdes flere alternativer til, hvordan de tre bestyrelsesmedlemmer kan vælges. Der er i den forbindelse udarbejdet 4 forslag til valg af bestyrelsesmedlemmer ( 4). Beslutning 2: Det indstilles at delegeretforsamlingen vedtager ét af de 4 fremsatte forslag ( 3 og 4): Forslag 1: - 1 formand samt personlig stedfortræder valgt på delegeretforsamlingen og efter valget til kommunalbestyrelserne i 2017 vælges formanden på det første årlige møde mellem økonomiudvalgene og KANUKOKA s bestyrelse - Medlemskommunernes borgmestre med 1. viceborgmester som stedfortræder - 1 menigt bestyrelsesmedlem samt personlig stedfortræder fra hver af medlemskommunerne, der vælges på delegeretforsamlingen, og efter valget til kommunalbestyrelserne i 2017, udpeges medlemmet af kommunalbestyrelserne på disses konstituerende møder. Forslag 2: - 1 formand samt personlig stedfortræder valgt på delegeretforsamlingen og efter valget til kommunalbestyrelserne i 2017 vælges formanden på det første årlige møde mellem økonomiudvalgene og KANUKOKA s bestyrelse - Medlemskommunernes borgmestre med 1. viceborgmester som stedfortræder - 1 menigt bestyrelsesmedlem samt personlig stedfortræder fra hver af medlemskommunerne, der vælges på delegeretforsamlingen og efter valget til kommunalbestyrelserne i 2017, vælges medlemmet af kommunalbestyrelserne efter d Hondts metode på disses konstituerende møder. 2

8 Forslag 3: - 1 formand samt personlig stedfortræder valgt på delegeretforsamlingen og efter valget til kommunalbestyrelserne i 2017 vælges formanden på det første årlige møde mellem økonomiudvalgene og KANUKOKA s bestyrelse. - Medlemskommunernes borgmestre med 1. viceborgmester som stedfortræder - 1 menigt bestyrelsesmedlem samt personlig stedfortræder fra hver kommune, der vælges på delegeretforsamlingen, og efter valget til kommunalbestyrelserne i 2017 vælges medlemmet efter d Hondts metode på det første årlige møde mellem økonomiudvalgene og KANUKOKA s bestyrelse. - Forslag 4: - 1 formand samt personlig stedfortræder valgt på delegeretforsamlingen og efter valget til kommunalbestyrelserne i 2017 vælges formanden på det første årlige møde mellem økonomiudvalgene og KANUKOKA s bestyrelse - Medlemskommunernes borgmestre med 1. viceborgmester som stedfortræder - 1 menigt bestyrelsesmedlem samt personlig stedfortræder fra hver kommune, der vælges på delegeretforsamlingen og efter valget til kommunalbestyrelserne i 2017, vælges medlemmet efter d Hondts metode i forhold til mandatfordelingen i medlemskommunerne, på det første årlige møde mellem økonomiudvalgene og KANUKOKA s bestyrelse. Opstillingsberettigede er alle menige kommunalbestyrelsesmedlemmer i medlemskommunerne. Valg af formand til bestyrelsen Bestemmelserne beskriver opstillingsberettigede og stemmeberettigede og er en følge af beslutning 2. Menige bestyrelsesmedlemmer Bestemmelsen er uændret i forhold til tidligere vedtægter Personlige stedfortrædere for formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer Bestemmelserne beskriver valg af stedfortrædere. Varig eller midlertidig udskiftning af bestyrelsesmedlemmer ved udtræden af kommunalbestyrelse, langvarigt forfald m.v. Bestemmelserne, hvornår og under hvilke omstændigheder, der skal ske udskiftninger af bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsens kompetence Da KANUKOKA s virke i dette forslag er ændret er der sket en tilretning og præcisering af bestyrelsens kompetence i forhold til de eksisterende vedtægter. Bestemmelserne understreger, hvilket mandat bestyrelsen har og i hvilke forhold bestyrelsen kan træffe beslutninger, der er bindende for medlemskommunerne. Samtidig understreges det, hvornår bestyrelsen skal indhente mandat fra kommunerne forud for indgåelse af aftaler m.v. Samtidig understreges det, at bestyrelsens kompetenceområde alene vedrører landsforeningens forhold og ikke de enkelte kommunernes interne forhold. Bestemmelserne er forskellige fra de eksisterende vedtægter, hvor det var uklart, hvilket mandat bestyrelsen havde. Beslutning 3: 3

9 Det indstilles at: - Bestemmelserne omkring bestyrelsens kompetencer godkendes Bestyrelsens beslutningsdygtighed, tid og sted for møder, beslutningsreferat m.v. Bestemmelserne beskriver mødernes struktur, form og indhold. Formandens kompetence Bestemmelserne er uændrede i forhold til de eksisterende vedtæger. Udvalg og arbejdsgrupper Bestemmelserne er uændrede i forhold til de eksisterende vedtægter. Forretningsudvalg Bestemmelserne er nye og tager højde for en situation, hvor antallet af medlemskommuner udvides således at bestyrelsesmedlemmernes samlede antal overstiger 9 medlemmer. Årligt kommunalt møde med deltagelse af medlemkommunernes økonomiudvalg og KANUKOKA s bestyrelse Bestemmelserne er en konsekvens af nedlæggelsen af delegeretforsamlingen. I 15, stk. 2 i udkast til vedtægter fremgår det, at dette møde ikke har besluttende kompetence. En undtagelse herfor er dog forslagets 6 om at valg af formand vil ske på dette møde, og såfremt man vælger forslag 3 eller 4 (se ovennnævnte forslag 3 og 4 til beslutning 2) vil der ligeledes ske valg af menige bestyrelsesmedlemmer på dette møde. Sekretariatsbistand Bestemmelserne beskriver bestyrelsens ansvar for opretholdelse af et sekretariat samt ansvarfordelingen mellem bestyrelse og sekretariat. Formuleringen er ændret i forhold til tidligere og tager højde for muligheden for en udlægning af KANUKOKA s sekretariat. Vederlag Bestemmelserne er uændrede i forhold til de eksisterende vedtægter. Medlemskontigent Bestemmelserne er uændrede i forhold til de eksisterende vedtægter. Årsbudget, regnskab og revision Bestemmelserne omkring regnskab og revision er uændrede i forhold til tidligere. I forbindelse med årsbudgettet forslåes der en ny bestemelse, således Landsforeningens budget i lighed med kommunernes budgetter fremover skal indholde budgetåret samt 2 overslagsår. Det foreslås endvidere, at budget og regnskab sendes til orientering til samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer. Vedtægtsændringer og opløsning af foreningen Bestemmelserne er ændrede i forhold til tidligere. Som konsekvens af nedlæggelsen af delegeretforsamlingen udlægges kompetencen i forbindelse med vedtægtsændringer direkte til kommunalbestyrelserne. Kravet om 2/3 tilslutning bibeholdes. Konsekvensen vil være at der i hver af medlemskommunernes kommunalbestyrelser skal være 2/3 der støtter ændringer af vedtægterne samt nedlæggelse af 4

10 Landsforeningen. Udlægningen af beslutningen for ændringer begrundes i kommunernes ønske om mere direkte ejerskab for Landsforeningen. Beslutning 4: Det indstilles at: - Beslutningskompentencen for vedtægtsændringer samt nedlæggelse udlægges til kommunalbestyrelserne Overgangsbestemmelser Overgangsbestemmelserne er tidsbegrænsede og tager højde for de nødvendige ændringer i KANUKOKA s bestyrelse. Samtidig tager bestemmelserne højde for en eventuel udflytning af KANUKOKA s sekretariat. 5

11 Udkast til nye vedtægter (KANUKOKA s delegeretforsamling nedlægges. Bestyrelsen er herefter foreningens højeste myndighed. Bestyrelsen består af en fast formand, borgmestrene samt yderligere tre menige kommunalbestyrelsesmedlemmer. I dette udkast til vedtægter er der fire alternative forslag til hvordan sidstnævnte tre bestyrelsesmedlemmer vælges, jfr. udkastets 4) Vedtægter for KANUKOKA Navn og formål 1. Foreningens navn er KANUKOKA med binavn De grønlandske kommuners Landsforening. Stk. 2. Foreningens formål er at sikre og styrke kommunernes indflydelse og handlefrihed og skabe de bedst mulige rammer for kommunernes selvstændige virke. Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte formål skal opnås ved at: Styrke det kommunale virke og medvirke til dets udvikling gennem kompetenceudvikling og vidensdeling. Sikre kommunernes interesser og selvstændige virke i forhold til nationale initiativer, der vedrører alle kommunerne. Sikre og koordinere kommunernes inddragelse omkring forhold der direkte eller indirekte har indflydelse på kommunernes daglige virke. Sikre og koordinere kommunernes fortsatte digitale udvikling med henblik på effektive arbejdsgange samt borgerservice. Arbejde for bedre almen viden om kommunale sagsområder med afholdelse af konferencer, kurser og møder samt informationsaktiviteter. Samle og formidle informationer om kommunerne og støtte forskning på kommunale sagsområder. Sikre arbejdsmetoder og effektivitet samt fleksibilitet for kommunerne i forhold til deres daglige virke og borgerservice. Medlemmer 2. Alle grønlandske kommuner er berettiget til medlemskab af KANUKOKA. Indmeldelse skal ske skriftligt til foreningens bestyrelse. 1

12 Stk. 2. Udmeldelse af KANUKOKA skal ske skriftligt til bestyrelsen med 1 års varsel til et regnskabsårs udløb. Ved udtræden af KANUKOKA har den udtrædende kommune intet krav på foreningen. Bestyrelsen 3. KANUKOKA s højeste myndighed er bestyrelsen. Stk. 2. Bestyrelsen består af en formand og maksimalt to menige medlemmer pr. medlemskommune, jf. 4, stk. 1. Stk. 3. Bestyrelsen må maksimalt bestå af 9 medlemmer. Overstiger antallet af medlemmer til bestyrelsen dette maksimale deltagerantal, nedsættes der et forretningsudvalg, jf Bestyrelsen består af følgende medlemmer: a) En fast formand, valgt efter reglerne i 6 og 22. b) Medlemskommunernes borgmestre. c) Forslag 1: Et kommunalbestyrelsesmedlem fra hver medlemskommune, udpeget af kommunalbestyrelserne på disses konstituerende møder, efter nyvalg til kommunalbestyrelserne. Forslag 2: Et kommunalbestyrelsesmedlem fra hver medlemskommune, valgt af kommunalbestyrelserne efter d Hondts metode i henhold til lov om den kommunale styrelse på disses konstituerende møder, efter nyvalg til kommunalbestyrelserne. Forslag 3: Et kommunalbestyrelsesmedlem fra hver medlemskommune, valgt efter d Hondts metode på det i 15 nævnte møde. Forslag 4: At der svarende til antallet af medlemskommuner vælges menige medlemmer til bestyrelsen. Valget sker blandt alle nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer i medlemskommunerne efter d`hondts metode på det i 15 nævnte møde. 5. Valgperioden for bestyrelsen regnes fra den dato, hvor de stemmeberettigede fra medlemskommunerne har valgt formand og medlemmer til bestyrelsen, og løber indtil der på ny vælges formand samt medlemmer til bestyrelsen, jfr. 4. Stk. 2. Bestyrelsen konstituerer sig selv med valg af 1. næstformand og 2. næstformand inden 1. september i det år, hvori valg til kommunalbestyrelserne er afholdt. Stk. 3. Bestyrelsen fastlægger sin egen forretningsorden. 2

13 Valg af formand til bestyrelsen 6. Medlemskommunernes borgmestre samt fire menige medlemmer af medlemskommunernes økonomiudvalg vælger senest 4 måneder efter valg til kommunalbestyrelserne hvem der skal være formand for bestyrelsen. Valget sker på det i 15 nævnte møde mellem økonomiudvalgene og bestyrelsen. Formanden vælges ved almindeligt stemmeflertal. Stk. 2. Til formandsvalget kan opstilles kommunalbestyrelsesmedlemmer fra medlemskommunerne. Opstilling sker senest umiddelbart forud for afstemningen ved meddelelse til mødelederen. Stk. 3. Formanden kan ikke være borgmester eller medlem af Inatsisartut, Naalakkersuisut samt Folketinget. Såfremt formanden i valgperioden bliver medlem af Inatsisartut, Naalakkersuisut eller Folketinget forholdes som i 9, stk. 1 bestemt. Menige bestyrelsesmedlemmer 7. De menige bestyrelsesmedlemmer, jfr. 4 b og c kan ikke være medlem af Inatsisartut, Naalakkersuisut eller Folketinget. Såfremt et sådant bestyrelsesmedlem i valgperioden bliver medlem af Inatsisartut, Naalakkersuisut eller Folketinget forholdes som i 10, stk. 2 bestemt. Personlige stedfortrædere for formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer 8. I forbindelse med den i 6, stk. 1 nævnte afstemning om valg af formand vælges der ligeledes en personlig stedfortræder for den valgte formand. I forbindelse med valg af menige medlemmer til bestyrelsen i henhold til 4 c vælges der ligeledes en personlig stedfortræder for disse. Navnet på den personlige stedfortræder meddeles til bestyrelsen. De personlige stedfortrædere skal være medlem af en kommunalbestyrelse i en af medlemskommunerne. Stk. 2. Medlemskommunernes viceborgmestre er personlig stedfortrædere for borgmestrene. Stk. 3. Stedfortræderen for formanden eller stedfortræderne for de menige medlemmer af bestyrelsen, jfr. 4 a og c, kan ikke være borgmester eller medlem af Inatsisartut, Naalakkersuisut samt Folketinget. Såfremt stedfortræderen i valgperioden bliver medlem af Inatsisartut, Naalakkersuisut eller Folketinget, forholdes som i 9, stk. 2 bestemt. 3

14 Varig eller midlertidig udskiftning af bestyrelsesmedlemmer ved udtræden af kommunalbestyrelse, langvarigt forfald m.v. 9. Får formanden forfald i over 2 uger, indtræder 1. næstformand i formandens sted i den periode som forfaldet varer. Vurderer bestyrelsen at forfaldet vil have varig virkning vælges der ny formand efter bestyrelsens begæring efter den i 6 angivne måde. Stk. 2. Såfremt et menigt medlem af bestyrelsen, jfr. 4 b og c ophører med at være kommunalbestyrelsesmedlem i valgperioden, udtræder den pågældende af bestyrelsen og erstattes af den personlige stedfortræder. Pågældende stedfortræder, der herefter er blevet bestyrelsesmedlem, udpeger herefter snarest en ny personlig stedfortræder og meddeler dette til bestyrelsen. Denne stedfortræder skal være medlem af en kommunalbestyrelse i en medlemskommune og må ikke være medlem af Inatsisartut, Naalakkersuisut eller Folketinget. Stk. 3. Er et bestyrelsesmedlem efter reglerne i den kommunale styrelseslov, midlertidigt fritaget for sine kommunale hverv i hjemkommunen i en forventet periode på mindst 2 måneder, indtræder vedkommendes personlige stedfortræder i bestyrelsen i den periode fritagelsen varer. Bestyrelsens kompetence 10. Der hvor lovgivningen fastsætter, at KANUKOKA på vegne af kommunerne kan indgå aftaler m.v. med andre myndigheder, foreninger, organisationer m.v., er bestyrelsen bemyndiget til at træffe bindende aftaler på kommunernes vegne. Forinden der træffes sådanne aftaler m.v., skal bestyrelsen så vidt muligt indhente en udtalelse fra kommunalbestyrelserne til at indgå en konkret aftale. Stk. 2. Bestyrelsen kan udover de i stk. 1 nævnte tilfælde ikke indgå aftaler m.v. med andre myndigheder, foreninger, organisationer m.v. med bindende virkning for kommunerne, eller i øvrigt træffe beslutninger, som har bindende virkning for kommunernes drift. Bestyrelsen kan dog træffe beslutning om at fremkomme med anbefalinger til medlemskommunerne i sager, der vedrører kommunernes drift, herunder for at sikre, at kommunerne får et ensartet beslutningsgrundlag i en konkret sag. Stk. 3. Bestyrelsen kan træffe nødvendige beslutninger, som vedrører foreningens forhold og virke. 4

15 Stk. 4. Foreningens bestyrelse er bemyndiget til at træffe bestemmelse om samarbejde med foreninger eller sammenslutninger m.v., der er eller bliver oprettet med det formål for øje, at løse særlige kommunale opgaver, ligesom bestyrelsen kan etablere eller oprette forbindelse med andre myndigheder, foreninger m.v., der skønnes at være til gavn for medlemmerne. Stk. 5. Bestyrelsen og Borgerrådet i Pituffik kan indgå aftale om samarbejde og de økonomiske vilkår herfor. Stk. 6. Bestyrelsen tegner foreningen. Bestyrelsen kan bemyndige formanden, enkelte bestyrelsesmedlemmer eller ansatte i foreningen til at tegne foreningen i den daglige administration. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt ved optagelse af lån, kan tegningsretten kun udøves af den samlede bestyrelse. Bestyrelsens beslutningsdygtighed, tid og sted for møder, beslutningsreferat m.v. 11. Alle medlemmer af bestyrelsen har taleret, forslagsret og stemmeret. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst halvdelen af medlemmerne er fysisk til stede på mødet eller deltager pr. telefon eller videokonference. Stk. 2. Bestyrelsens beslutninger forinden indgåelse af de i 10, stk. 1-5 nævnte aftaler og beslutninger, skal i videst muligt omfang træffes i konsensus. Hvor dette undtagelsesvis ikke er muligt, træffes sådanne nødvendige beslutninger som flertalsafgørelser. Stk. 3. Bestyrelsens beslutninger nedfældes i et beslutningsreferat, der efter hvert møde underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert medlem af bestyrelsen kan forlange sin afvigende mening tilført beslutningsreferatet i forbindelse med beslutninger truffet efter 10, stk. 1-5, og ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed kræve, at myndigheden samtidig gøres bekendt med referatet. Det pågældende bestyrelsesmedlem skal ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt. Stk. 4. Bestyrelsen træder sammen på begæring af formanden eller af mindst tre medlemmer af bestyrelsen. Stk. 5. Bestyrelsen fastsætter på årets sidste møde tid og sted for det kommende kalenderårs møder. Stk. 6. Bestyrelsens møder er ikke offentlige. 5

16 Stk. 7. I sager, der er af særlig interesse for en enkelt medlemskommune, kan repræsentanter fra den pågældende kommune tilkaldes som tilforordnede af bestyrelsen. Stk. 8. Forud for bestyrelsesmøderne, udsendes forslag til dagsorden med tilhørende mødemateriale til samtlige medlemmer af kommunalbestyrelserne, således at disse er orienteret om, hvilke sager der behandles på bestyrelsesmøderne. Beslutningsreferat udsendes efter hvert afholdt bestyrelsesmøde til samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer. 12. Formanden tilrettelægger selv sit arbejde. Formandens kompetence Stk. 2. Formanden varetager inden for de af bestyrelsen nærmere fastsatte rammer den daglige ledelse af foreningens anliggender i samarbejde med foreningens administrative ledelse. Formanden leder bestyrelsens møder og bringer de af bestyrelsen trufne beslutninger til udførelse. Udvalg og arbejdsgrupper 13. Bestyrelsen kan til enhver tid nedsætte særlige udvalg og arbejdsgrupper til på bestyrelsens vegne at foretage undersøgelser, udarbejde indstillinger samt varigt eller midlertidigt at varetage specielle delområder af de under bestyrelsen hørende forretningsområder. Regler for udvalgenes og arbejdsgruppernes virksomhed fastsættes af bestyrelsen. Forretningsudvalg 14. Såfremt der indmeldes nye kommuner i foreningen, kan bestyrelsen beslutte at nedsætte et forretningsudvalg til varetagelse af den løbende drift af foreningen. Formanden for bestyrelsen er født medlem af et sådant forretningsudvalg. Bestyrelsen beslutter hvem, der herudover fra bestyrelsen, skal være repræsenteret i udvalget, samt hvilke kompetencer dette udvalg skal have. 6

17 Stk. 2. Forinden bestyrelsen træffer beslutning om at nedsætte det i stk. 1 nævnte forretningsudvalg, skal bestyrelsen anmode medlemskommunernes kommunalbestyrelser om at komme med en udtalelse om, hvorvidt det findes hensigtsmæssigt, at der nedsættes et sådant forretningsudvalg. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for forretningsudvalgets virke. Forslag til forretningsorden skal forinden vedtagelse forelægges kommunalbestyrelserne til udtalelse. Årligt kommunalt møde med deltagelse af medlemskommunernes økonomiudvalg og KANUKOKA s bestyrelse 15. En gang om året afholder medlemskommunernes økonomiudvalg og bestyrelsen for KANUKOKA et samlet møde, hvor kommunalpolitiske emner drøftes. Tid, sted og dagsorden for mødet fastsættes af bestyrelsen. Stk. 2. Dette møde har ingen besluttende kompetence, bortset fra valg af formand for bestyrelsen, jfr. 6 og valg af menige bestyrelsesmedlemmer, jfr. 4c. Emner der drøftes på mødet kan videreføres som anbefalinger til eventuel beslutning i bestyrelsen. Stk. 3. Mødet er ikke offentligt, medmindre bestyrelsen bestemmer andet. Bestyrelsen kan vælge at invitere gæster med til mødet, såfremt dette findes hensigtsmæssigt. Stk. 4. Omkostningerne til rejseudgifter og dagpenge samt udgifterne til kost og logi m.v. for medlemmerne af kommunernes økonomiudvalg samt bestyrelsesmedlemmerne afholdes af KANUKOKA. Omkostninger for evt. gæster, er foreningen uvedkommende. Sekretariatsbistand 16. Bestyrelsen tager de nødvendige beslutninger med henblik på at have den fornødne sekretariatsbistand, herunder at en administrativ ansat i foreningens sekretariat bemyndiges til ansættelse og afskedigelse af sådan sekretariatsbistand. Som en overgangsbestemmelse angående ledelse af sekretariatet finder 22, stk. 4 anvendelse. 7

18 Stk. 2. Personer, der yder administrativ sekretariatsbistand til foreningen kan ikke være medlem af foreningens bestyrelse. Vederlag m.v. 17. Formandshvervet betragtes ikke som et fuldtidshverv. Formandens vederlag fastsættes af bestyrelsen, men kan ikke overstige halvdelen af et borgmestervederlag. Stk. 2. Øvrige bestyrelsesmedlemmer oppebærer for deltagelse i bestyrelsesmøder og andre møder i sin egenskab af bestyrelsesmedlem for hver rejse- og mødedag dagpenge uden for hjemsted efter de for offentlige ansatte gældende regler. Derudover kan der - mod dokumentation - oppebæres supplerende kompensation for tabt arbejdsfortjeneste på rejse- og mødedage. Dette gælder dog ikke for de bestyrelsesmedlemmer, der er borgmestre. Omkostningerne ved deltagelse i ovennævnte møder, herunder rejse, kost og logi m.v. afholdes af KANUKOKA. Medlemskontingent m.v. 18. Til dækning af foreningens udgifter betaler hver medlemskommune et kontingent, der fastsættes årligt af bestyrelsen. Kontingentet fastsættes med et beløb pr. indbygger pr. år. Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter terminerne for opkrævning af kontingent for det følgende år. Stk. 3. For ikke politiske aktiviteter eller ydelser kan foreningen opkræve betaling efter takster som vedtages i forbindelse med bestyrelsens vedtagelse af det årlige budget eller på baggrund af særlig omkostningsberegning for den pågældende aktivitet eller i øvrigt fastsat ved aftale for udførelse af særligt rekvirerede opgaver. 8

19 Årsbudget, regnskab og revision 19. Bestyrelsen vedtager et årsbudget, gældende for et kalenderår. Budgettet skal være ledsaget af et flerårigt budgetoverslag, som skal strække sig over mindst 3 år. Budgettet tilsendes samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer til orientering. Stk. 2. Såfremt en medlemskommune har varslet udmeldelse af foreningen, jfr. 2, stk. 2, kan bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer pågældende medlemskommune, ikke medvirke i beslutninger, der vedrører budgetforhold, der er relateret til perioden efter at udmeldelsen påtænkes effektueret. Stk. 3. KANUKOKA s regnskabsår er kalenderåret. Bestyrelsen varetager den umiddelbare forvaltning, der vedrører foreningens kasse- og regnskabsvæsen. Stk. 4. Bestyrelsen godkender det årlige regnskab. Dette revideres af en af bestyrelsen valgt revision og tilsendes samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer til orientering. Vedtægtsændringer og opløsning af foreningen 20. Ændring af vedtægterne kan kun ske, såfremt mindst 2/3 af medlemmerne af kommunalbestyrelserne i medlemskommunerne stemmer herfor. Stk. 2. Opløsning af foreningen kan med samme majoritet som anført i stk. 1 vedtages af medlemmerne af kommunalbestyrelserne i medlemskommunerne. Stk. 3. Besluttes det at opløse foreningen, træffer bestyrelsen beslutning om anvendelse af foreningens midler. Medlemskommunerne hæfter fortsat for foreningens mulige underskud, herunder pensionsforpligtigelser. Overgangsbestemmelser 21. Den på delegeretforsamlingen i juni 2013 valgte bestyrelse ophører sit virke pr. 13. januar Som en overgangsordning indtil valg til kommunalbestyrelserne i 2017, indsættes en ny bestyrelse pr. 13. januar

20 Denne nye bestyrelse består af en fast formand, valgt efter 22, stk. 1, medlemskommunernes borgmestre samt et medlem af kommunalbestyrelsen fra hver medlemskommune, valgt på den i 22, stk. 2 nævnte måde. 22. Som en overgangsordning indtil valg til kommunalbestyrelserne i 2017, vælger delegeretforssamlingen på et ekstraordinært møde den 13. januar 2016 hvem der skal være formand for KANUKOKA s bestyrelse fra 13. januar 2016 og til og med at der vælges ny formand i henhold til 6. På samme måde vælges der en personlig stedfortræder for formanden. Stk. 2. Som en overgangsordning indtil valg til kommunalbestyrelserne i 2017, vælger delegeretforsamlingen på et ekstraordinært møde den 13. januar 2016 hvem der skal være menige medlemmer af bestyrelsen fra 13. januar 2016 og til og med at der vælges nye menige bestyrelsesmedlemmer i henhold til 4. På samme måde vælges der personlige stedfortrædere for disse bestyrelsesmedlemmer. Stk. 3. Den i 21 nævnte nye bestyrelse afholder konstituerende møde snarest efter den 13. januar 2016 med valg af 1. næstformand og 2. næstformand, og beslutning om tid og sted for det kommende års møder. Stk. 4. Indtil 1. juni 2016 er det den på ikrafttrædelsestidspunktet ansatte direktør, som varetager foreningens administrative ledelse, herunder ansættelse og afskedigelse af den fornødne sekretariatsbistand. Pr. 1. juni 2016 gælder herefter bestemmelsen i 16. Stk. 5. Bestemmelserne i vedtægterne finder ligeledes anvendelse i forhold til den bestyrelse, der skal virke fra 1. marts 2016 og indtil denne afløses af en ny bestyrelse i henhold til 4-6. Ikrafttræden 23. Nærværende vedtægter er vedtaget på foreningens ekstraordinære delegeretmøde den 13. januar 2016 og har herefter virkning pr. 13. januar Stk. 2. Vedtægterne er gældende indtil de eventuelt ændres i henhold til 20, stk. 1, dog således at overgangsbestemmelserne i 21-22, alene har virkning til og med at der vælges ny bestyrelse i henhold til 4-6, og overgangsbestemmelsen i 22, stk. 4 alene har virkning til og med 1. juni

21 Notat KANUKOKA Uunga Til: KANUKOKA s bestyrelse Allattoq Af: Palle Jerimiassen / Hans-Peder Barlach Christensen cc: Ulloq Dato: Una pillugu Vedr.: Politisk struktur og målsætninger for KANUKOKA Indledning Kommunerne har igennem længere tid udtrykt ønske om, at KANUKOKA får en ny forbedret struktur, og at der foretages en vurdering af hvilke opgaver og funktioner KANUKOKA skal varetage fremover. Dette oplæg sendes til kommunalbestyrelserne til beslutning, således at en endelig vedtagelse ved den ekstraordinære delegeretforsamling bliver baseret på kommunalbestyrelsernes beslutninger. Når der tales om KANUKOKA s struktur, skal der skelnes mellem den politiske struktur og den administrative struktur (foreningens sekretariat), selvom disse til dels er forbundne med hinanden, herunder at delegeretforsamlingen og bestyrelsen påvirker hvilke opgaver, sekretariatet skal arbejde med, og omvendt, at sekretariatet servicerer delegeretforsamlingen og bestyrelsen, bl.a. ved udarbejdelse af oplæg til beslutning og faglige vurderinger i forbindelse hermed. På midtvejsseminaret for de delegerede i juni 2015 blev den fremtidige struktur og strategi for KANU- KOKA drøftet. På seminaret kom der mange tanker frem omkring den fremtidige struktur og strategi; nogle af dem var forskelligrettede, mens andre var enslydende eller stort set enslydende. Der var således bl.a. bred enighed om, at der fortsat skal være en politisk styring af foreningen, at delegeretforsamlingen skal afskaffes og at der skal indføres et årligt politisk topmøde, hvor medlemskommunernes økonomiudvalg og bestyrelsen for KANUKOKA mødes samt et ønske om, at KANUKOKA skal være en serviceorganisation samt videnscenter for kommunerne. Derimod var der ikke enslydende meldinger på, hvordan bestyrelsen fremover skal sammensættes. Nærværende forslag er dels udarbejdet ud fra de ytringer, der blev fremsat på midtvejsseminaret, enten i plenum eller i gruppearbejde, samt udtryk for en viderebearbejdning af de refleksioner, som seminaret har givet. Nærværende forslag indeholder forslag til: 1) En ny politisk struktur i KANUKOKA. 2) Formålsbestemmelser og målsætninger for KANUKOKA. 3) Mulighed for navneændring. 1

22 4) Nye vedtægter for KANUKOKA. 5) Samlede anbefalinger. Der vedlægges følgende bilag til forslaget: - Udkast til nye vedtægter for KANUKOKA. Der vedlægges to forskellige udkast: Det ene udkast bygger på en konstruktion, hvor bestyrelsen alene består af borgmestrene. Det andet udkast bygger på en konstruktion, hvor bestyrelsen består af to menige kommunalbestyrelsesmedlemmer fra hver medlemskommune, samt en fast formand. I udkast til vedtægterne er målsætningerne for Landsforeningen indarbejdet. 1) Ny politisk struktur i KANUKOKA For at imødekomme de forskellige ønsker fra kommunerne omkring den politiske styring af KANUKO- KA foreslås det, at: - Delegeretforsamlingen afskaffes. Denne forsamling havde en berettiget og hensigtsmæssig rolle i den tidligere kommunestruktur, men er i sin form overflødig i den nye struktur, ligesom bestyrelsen reelt har overtaget delegeretforsamlingens koordinerende og bestemmende funktioner, bl.a. fordi delegeretforsamlingen kun mødes til ordinært møde hver fjerde år. - Der indføres et årligt kommunalt topmøde. Her vil medlemskommunernes økonomiudvalg og bestyrelsen for KANUKOKA mødes en gang om året. Disse møder vil være retningsgivende for fastlæggelsen af KANUKOKA s prioriteringer. Dette vil give en mere smidig og dynamisk afløser til den førnævnte delegeretforsamling. - Der indføres en ny sammensætning af bestyrelsen for KANUKOKA. Der foreslås to forskellige modeller for sammensætningen af bestyrelsen for at sikre en dynamisk og handlekraftig bestyrelse, enten ved at A) Bestyrelsen fremover består af borgmestrene alene, der skiftes til at være ordførende hvert år, eller efter en anden nærmere fastsat plan, eller B) Bestyrelsen består af 2 medlemmer fra hver medlemskommune (ikke borgmestre) valgt af de respektive kommunalbestyrelser efter d Hondts metode, samt en fast formand, der vælges ved urafstemning blandt alle kommunalbestyrelsesmedlemmer i medlemskommunerne. Den i dag gældende bestyrelseskonstruktion med 9 medlemmer, heraf 4 borgmestre, som fødte medlemmer, har trods gode intentioner ved indførelsen ved overgangen til den nye kommunestruktur med tiden vist sig ikke at være tilstrækkelig funktionsdygtig i forhold til ønsket om dynamik og handlekraft. Hertil kommer, at de menige medlemmer reelt bliver overflødiggjort i forbindelse med drøftelser og beslutninger i bestyrelsen, når borgmestrene er repræsenteret i bestyrelsen, hvilket ligeledes i stor udstrækning også er tilfældet for formandens virke i bestyrelsen. Erfaringerne har således vist, at formanden reelt ikke har et særligt stort bidrag at komme med, da det reelt er borgmestrene, der tegner foreningen, således som den politiske struktur ser ud i dag. 2

23 På midtvejsseminaret var en af de modeller, der blev drøftet, en bestyrelse bestående af en fast formand, borgmestrene samt viceborgmestrene eller lederen af oppositionen i de respektive kommunalbestyrelser. Såfremt en sådan model vælges vil man imidlertid stadig stå med det problem, at en sådan formand og de menige bestyrelsesmedlemmer, reelt vil blive overrullet af borgmestrene, som vil have en for dominerende rolle i forhold til en formand og menige bestyrelsesmedlemmer på grund af deres særlige rettigheder og pligter. Det ses således som hensigtsmæssigt enten at have en bestyrelse, som alene består af borgmestrene eller en bestyrelse, som består af et antal menige kommunalbestyrelsesmedlemmer fra hver medlemskommune, samt en fast formand, der vælges direkte af medlemmerne af kommunalbestyrelserne. Uanset hvilke model, der vælges er det af afgørende betydning, at den overordnede styring fra bestyrelsens side forankres direkte i kommunalbestyrelserne. Ved begge bestyrelseskonstruktioner påkræves derfor et klart mandat til KANUKOKA og dens bestyrelse, før der træffes afgørelser af betydning for KANUKOKA s drift. Uanset hvilken model, der vælges, skal opmærksomheden ligeledes henledes på, at bestyrelsen for KA- NUKOKA er den øverste myndighed i landsforeningen, og at bestyrelsesmedlemmerne i den forbindelse skal tage beslutninger, der vedrører landsforeningen, mens det er de respektive kommunalbestyrelser, der varetager styringen af kommunernes anliggender. Fordele og ulemper ved de to foreslåede modeller: a) En fordel ved en bestyrelse bestående af borgmestrene alene er den enkle bestyrelseskonstruktion, samt at dette kan skabe en smidig kommunikation mellem bestyrelsen og den enkelte kommunalbestyrelse. Ved overgangen til de nye store kommunalbestyrelser efter kommunevalget i 2008 var der et ikke modsagt ønske om at få alle borgmestrene ind i bestyrelsen for at styrke det politiske arbejde. En anden fordel er at foreningen vil spare økonomiske ressourcer ved alene at have borgmestrene i en bestyrelse. En ulempe er, at det umiddelbare bredere, demokratiske islæt går tabt ved ikke at have menige kommunalbestyrelsesmedlemmer i bestyrelsen. En anden ulempe vil være, at der ikke er en fast formand for bestyrelsen, som kan koncentrere sig om arbejdet som talsmand for kommuneforeningen. Dette skal også ses i lyset af, at der er risiko for at borgmestrene ikke har tilstrækkelige tidsmæssige ressourcer til at kunne tegne foreningen indadtil og udadtil. Det kan ligeledes være en ulempe, at borgmestrene kommer i en form for dobbeltrolle, hvor de både er formand for de respektive kommunalbestyrelser og er de eneste som repræsenterer bestyrelsen i KANUKOKA. b) En fordel ved en bestyrelse bestående af kommunalbestyrelsesmedlemmer uden for borgmesterkredsen, og med en fast formand valgt blandt alle landets kommunalbestyrelsesmedlemmer, er den klare demokratiske forankring dette vil give. En sådan bestyrelse vil samtidig kunne fokusere på kommunalpolitiske forhold, hvor fokus er på Landsforeningens virke omkring sikringen af det kommunale selvstyre og samtidig sikre, at der sker en koordinering af beslutningsoplæg til kommunalbestyrelserne. 3

24 En anden fordel vil ligeledes være, at hver kommune sikres lige antal medlemmer af bestyrelsen samtidig med, at der sker en mindretalssikring fra de enkelte kommunalbestyrelser. En ulempe er risikoen for, at bestyrelsen kommer i modsætningsforhold til borgmestrene, der reelt kan svække handlekraften i bestyrelsen. Dette vil dog kunne modvirkes ved, at der er en god dialog mellem medlemmerne af bestyrelsen og kommunerne herunder borgmestrene ligesom de foreslåede årlige kommunale topmøder vil medvirke til at forhindre dette. En yderligere ulempe ved denne model er, at den er dyrere end model A, bl.a. fordi rejseomkostningerne for bestyrelsesmedlemmerne bliver højere, og fordi formanden for bestyrelsen skal have en fuldtidsløn. Når man taler om eventuelle ulemper ved begge konstruktioner, skal man erindre den førnævnte nødvendighed af klare mandater, som foreningen og dens politiske og administrative ledelse har brug for, uanset hvilken politisk struktur, man vælger. Hvad enten det bliver en ordførende borgmester (ved bestyrelsessammensætning model A) eller en fast formand (ved bestyrelsessammensætning model B), der præsiderer foreningens virke, er det vigtigt, at denne sikrer den kommunalpolitiske profil og samtidig sikrer den kommunalpolitiske indflydelse i forhold til Naalakkersuisut. Såfremt der skulle ske en udvidelse af medlemskommuner i KANUKOKA i forbindelse med eventuelle kommende kommunedelinger, bør dette indtænkes i forbindelse med den fremtidige konstruktion af bestyrelsen. En udvidelse af medlemskommuner kan betyde, at det vil være hensigtsmæssigt at etablere et forretningsudvalg eller lignende forum, der på vegne af den udvidede bestyrelse har det overordnede ansvar for organisationens løbende drift og virke (det gælder ved både model A og særligt ved model B). Det er stadig for at opnå fleksibilitet og handlekraft. Et sådant smidigt forretningsudvalg kan udover formanden eksempelvis bestå af en repræsentant for hver kommune. 2) Nye målsætninger for KANUKOKA Vision og målsætninger: Det foreslås, at KANUKOKA får følgende vision for sit arbejde: KANUKOKA har til formål at sikre og styrke kommunernes indflydelse og handlefrihed og skabe de bedst mulige rammer for kommunernes selvstændige virke. Det foreslås samtidigt at KANUKOKA vedtager følgende målsætninger for at opfylde denne vision: - Styrke det kommunale virke og medvirke til dets udvikling gennem kompetenceudvikling og vidensdeling. - Sikre kommunernes interesser og selvstændige virke i forhold til nationale initiativer. - Sikre og koordinere kommunernes inddragelse omkring forhold der direkte eller indirekte har indflydelse på kommunernes daglige virke. 4

25 - Sikre og koordinere kommunernes fortsatte digitale udvikling med henblik på effektive arbejdsgange samt borgerservice. - Arbejde for bedre almen viden om kommunale sagsområder med afholdelse af konferencer, kurser og møder samt informationsaktiviteter. - Samle og formidle informationer om kommunerne og støtte forskning på kommunale sagsområder. - Sikre arbejdsmetoder og effektivitet samt fleksibilitet for kommunerne i forhold til deres daglige virke og borgerservice. Det vurderes således at være hensigtsmæssigt, at der vedtages en strategi for KANUKOKA s fremtidige virke - indeholdende en vision og målsætninger som foreningen kan arbejde ud fra de kommende år. Spørgsmålet er herefter hvilke opgaver, KANUKOKA skal varetage for at opfylde ovennævnte forslag til vision og målsætninger. På midtvejsseminaret i juni måned 2015 fremsatte de delegerede en række ønsker til hvilke funktioner KANUKOKA skal varetage fremover. De delegerede fremhævede særligt, at KANUKOKA s rolle fremover skal være i form af en serviceorganisation og koordinerende i forhold til fælleskommunale sager. Særligt blev det fremhævet at følgende funktioner skal varetages af KANUKOKA: - Bloktilskudsforhandlinger. - Koordinering i forbindelse med overtagelse af sagsområder fra Selvstyret. - Overenskomstforhandlinger og koordination indenfor det personalejuridiske område. - Optimering og koordination af høringsprocessen i forbindelse med Selvstyrets høringer til lovforslag, redegørelser og konkrete projekter m.v. - Rådgivning til kommunernes administrative personale indenfor forskellige fagområder. - Kompetenceudvikling, herunder afholdelse af kurser for kommunernes administrative personale og kommunalbestyrelsesmedlemmer. - Videnscenter for kommunerne vedrørende kommunalpolitiske og administrative forhold. 3) Navneændring En organisations navn har en stor betydning for det billede og forståelse, folk danner sig af foreningen. Det nuværende navn Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiat (De Grønlandske Kommuners Landsforening) = KANUKOKA har med sin højtidelige fremtoning passet godt til at demonstrere den autoritet og det fællesskab, de tidligere 18 kommuner skulle manifestere i forhold til det centrale styre i den nye byrde- og opgavefordeling i samfundet siden midten af 1970 erne. I dag, efter at de 18 kommuner er føjet sammen til 4 regionale kommunekonstruktioner, er navnet imidlertid begyndt at virke gammeldags og overdimensioneret. Formålet med organisationen er stadigvæk at udfylde behovet for at samle, koordinere og udgøre en fælles enhed i forhold til bl. a. Selvstyret. Men da en stor del af den politiske dagsorden, den gamle KA- NUKOKA under de 18 kommuner har brugt kræfter på, nu er blevet overtaget af de 4 kommunalbestyrelser, foreslås det at navnet tilpasses, så det mere ligefremt og fremadrettet angiver foreningens rolle og funktion i den nye kommunestruktur. 5

26 Et nyt navn kan passende være Kommunit Suleqatigiiffiat, som blev præsenteret under midtvejsseminaret i juni 2015 som en mulighed. Direkte oversat betyder det et sted (eller platform, forum eller lignende), hvor kommunerne arbejder og virker i fællesskab. På midtvejsseminaret kom begrebet suleqatigiiffiat da hurtigt i mundret og naturligt brug i drøftelserne til at beskrive forskellige samarbejdsrelationer. 4) Forslag til nye vedtægter Vedtagelse af en ny politisk struktur m.v. kræver ændring af de nuværende vedtægter for KANUKOKA. I forbindelse med nærværende forslag til ny struktur og strategi for foreningen er der vedlagt to forskellige forslag til vedtægter. Det ene udkast bygger på den konstruktion, hvor bestyrelsen alene består af borgmestrene, og det andet udkast bygger på den konstruktion, hvor bestyrelsen består af to menige kommunalbestyrelsesmedlemmer fra hver medlemskommune, samt en fast formand. I begge udkast til vedtægter benævnes foreningen KANUKOKA. Såfremt delegeretforsamlingen beslutter sig for at ændre navnet, vil vedtægterne blive tilrettet i overensstemmelse hermed. 5) Samlede anbefalinger Det indstilles af formand og direktion, at kommunalbestyrelserne beslutter følgende med virkning pr. 1. januar 2016, og at dette mandat gives til medlemmerne af delegeretforsamlingen: - At delegeretforsamlingen afskaffes. - At der indføres et årligt kommunalt topmøde, hvor medlemmerne af økonomiudvalgene i medlemskommunerne og bestyrelsen for KANUKOKA mødes. - At sammensætningen af bestyrelsen for KANUKOKA ændres, således at den kommer til at bestå af (Model B): 2 menige medlemmer af kommunalbestyrelsen (ikke borgmestre) fra hver medlemskommune, valgt af hver kommunalbestyrelse efter d Hondts metode, samt en fast formand, der vælges ved urafstemning blandt alle kommunalbestyrelsesmedlemmer i medlemskommunerne. - At foreningen ændrer navn, således at den fremover hedder Kommunit Suleqatigiiffiat. - At det fremsatte forslag til vision og målsætninger for KANUKOKA vedtages. - At det fremlagte forslag til nye vedtægter vedtages med de eventuelle justeringer, som kommunalbestyrelsernes og efterfølgende delegeretsforsamlingens beslutninger måtte medføre. 6

27 Midtvejsseminar for delegerede i KANUKOKA den 2. og 3. juni 2015 RESUMÈ KANUKOKA s fremtidige struktur Til spørgsmålet om den politiske struktur, herunder bestyrelsens sammensætning og eksistensen af en delegeretforsamling, tegnede der sig efter punktet Gennemgang af kommunalbestyrelsernes indstillinger 1 ), hvor borgmestrene lagde op, stemning for følgende løsning som hovedstruktur: Bestyrelse bestående af en borgmester og en oppositionsleder fra hver kommune samt en fast formand (der tager orlov fra kommunalbestyrelsen). Afskaffelse af delegeretforsamlingen, og i stedet indførelse af kommunale topmøder (som udgangspunkt årlige) med bl. a. medlemmer af økonomiudvalgene. 1 Skal delegeretforsamlingen nedlægges? Ja / Nej 2 Skal formanden være a) fast fuldtidsformand? b) skiftende formænd? 3 Skal den kommende bestyrelse bestå af a) formand og borgmestrene? b) formand, borgmestrene samt 4 oppositionsledere? 4 Skal alle medlemmer af bestyrelsen have forslagsret, taleret og stemmeret? Ja / Nej 5 Skal der afholdes et årligt topmøde med bl.a. medlemmerne af Økonomiudvalgene? Ja / Nej Qaasuitsup Qeqqata Kommuneqarfik Kommune Kommunia Kommunia Sermersooq Kujalleq Ja 1* Ja Ja a) 1* a) a) b) 1* Flertal: a) Mindretal: b) Ja 1* Flertal: Spørgsmålet ikke aktu- Ja elt pga valg 3a Mindretal: Ja Ja og alternativt hvert an- 1* Ja Ja det år b) Roller og opgaver I de efterfølgende drøftelser i grupper og i plenum kommer man ikke nærmere ind på formulering af visioner og missioner, der er blevet fremlagt til drøftelse men der nævnt en række konkrete tanker, idéer og deciderede forslag omkring KANUKOKA s rolle og opgaver. Gruppe 1 formulerede de prioriterede arbejdsopgaver som: Kurser og opkvalificering 1 * Borgmestrenes udmelding skete på grundlag af drøftelser i tre af de fire kommunalbestyrelser af emnet KANUKO- KA s fremtidige struktur, forelagt med sagsfremstillingsmateriale sendt ud den 21. april 2015 af KANUKOKA s sekretariat. Borgmester Hermann Berthelsen meddelte, at kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia ikke har drøftet materialet, men at kommunalbestyrelsen vil deltage i beslutningsprocessen op mod det ekstraordinære delegeretmøde den 27. oktober

28 Midtvejsseminar for delegerede i KANUKOKA den 2. og 3. juni 2015 Rådgivning og konsulenttjeneste Facilitering af kommunerne Gruppe 2 talte om et videnscenter, et center for udveksling af erfaringer stedet for fælles tanker og fælles aktivitet, et serviceorgan. Gruppe 3 anførte følgende som ansvarsområder, KANUKOKA fortsat skal have: Koordinering af fælleskommunale sager Overenskomster og personalejura Opkvalificering af kommunernes personale Gruppe 4 nævnte også overenskomstforhandlinger som et område, KANUKOKA skal tage sig af. Derudover anførte gruppen, at bloktilskud til kommunerne og udligningsordning skal være en sag for landsforeningen. Arbejdsdeling Udover anvisninger om hovedroller og opgaver havde en af grupperne (gruppe 3) tænkt videre om arbejdsdeling, således at fagspecifikke dele af KANUKOKA s daglige arbejde uddelegeres til de enkelte medlemskommuner efter hvilke arbejdsområder, de har vist at have særlig styrke til. Landsforeningens sekretariat skal efter gruppens forslag koncentrere sig om koordinering, lønområdet og kursusvirksomheden. De øvrige opgaver fordeles herefter på følgende måde: Qaasuitsup Kommunia: Fiskeri, Jagt, Erhverv og Turisme. Qeqqata Kommunia: Miljø, Affaldshåndtering, Ældreområdet og Fritid. Kommuneqarfik Sermersooq: Teknik, Anlæg, Undervisning og Socialområdet. Kommune Kujalleq: Jura, Beskæftigelse, Råstoffer og Strukturpolitik. Hvorledes opgaverne skal fordeles nærmere, kan efter gruppens mening besluttes ved de foreslåede årlige fællesseminarer ( topmøder ) med deltagelse af økonomiudvalgene. Navneændring At en gennemgribende ændring af landsforeningens struktur og rollebeskrivelse bør betyde ændring af organisationens navn (som motiveret i dagsordensmaterialet), var der tilsyneladende overvejende accept af. Det i materialet nævnte mulighed for et nyt navn, Kommunit Suleqatigiiffiat (som er inden for betydningen kommunernes samarbejdsforum) kom hurtigt i mundret og naturligt brug i drøftelserne. Men der var deltagere i seminaret, der mente, at navnet KANUKOKA eller en forkortet version af det stadig er gangbart. 2

29 Midtvejsseminar for delegerede i KANUKOKA den 2. og 3. juni 2015 Strukturreformen i den offentlige sektor De fire borgmestre lagde ud med opsummering af erfaringer, både de positive og de negative, fra de første seks år efter kommunesammenlægningen. Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq, havde bl. a. fokus på udvikling af ressourceudnyttelse tilpasset til en stor regional kommune på tværs af indlandsisen ved brug af rejsehold. Hermann Berthelsen, Qeqqata Kommunia, talte bl. a. om fordelene ved at være en lille storkommune med henvisning til, at der kun er to oprindelige kommuner i Qeqqata Kommunia. Ole Dorph, Qaasuitsup Kommunia, fortalte bl. a. om det markante, folkelige ønske om deling af nordkommunen i to eller tre nye. Jørgen Wæver Johansen berettede bl. a. om, hvordan de i Kommune Kujalleq er i gang med strukturpolitisk planlægning for at sikre en mere sammenhængende udvikling i sydkommunen. Efter spørgsmål og kommentarer i plenum opnoterede seminarets ordstyrer, Nukaraq Eugenius, fokusområderne i 11 punkter: 1. De opgaveområder, som man i betænkningen om strukturreformen lægger op til overdragelse til kommunerne, skal overføres i hurtigt tempo. 2. Der skal være rigtige / passende rammer for overdragelserne for at modvirke ulighed. 3. Regionale udviklingsprojekter skal ske i regi af Naalakkersuisut uden at gøre det til et konfliktemne mellem kommunerne. 4. Behovet for en mere spredt strategi ved skabelse af rammer for muligheder for erhvervslivet, eksempelvis at ved tilpasse fiskekvoter til kommunerne. 5. Ansvar for anlægsopgaver og tilhørende bevillinger overflyttes til kommunerne. 6. Uddelegering af ansvarsområder til bygdebestyrelserne skal gøres obligatorisk. 7. Inddrivelsesområdet skal tilbageføres til kommunerne som ansvarsområde. 8. Udstedelse af fangstbeviser skal overføres til kommunerne som ansvarsområde. 9. Indgåelse af servicekontrakter på trafikområdet overføres til kommunerne som ansvarsområde. 10. De omstændelige tilskuds- og refusionsordninger skal afskaffes og i stedet bevilges som bloktilskud. 11. Samtidig med udviklingstiltag på struktur og erhverv, skal de opgaver, der har med social og mental sundhed at gøre, snarest overføres til kommunerne som ansvarsområde (eksempelvis familiecentre og behandlingscentre). 3

30 Midtvejsseminar for delegerede i KANUKOKA den 2. og 3. juni 2015 Ovennævnte punkter vil udgøre en huskeliste til det videre arbejde med strukturreformen, herunder i forbindelse med møderne i Den Politiske Koordineringsgruppe (Naalakkersuisut, borgmestrene og KANUKOKA-formand) og i forbindelse med den forestående Konference om udvikling af den offentlige sektor (den juni 2015). Bilag til resuméet Bilag 1:Velkomst og indledende bemærkninger af KANUKOKA-formand Palle Jerimiassen. Bilag 2: Udmeldinger fra grupperne omkring emnet KANUKOKA s fremtidige struktur og ordstyrerens sammenfatninger efter fælles drøftelser. Bilag 3: Kommunerne som borgernes indgangsport til det offentlige, tale af Palle Jerimiassen ved Konferencen om udvikling af den offentlige sektor, udarbejdet direkte på grundlag af drøftelserne i seminaret den 3. juni 2015 eftermiddag. 4

31 BILAG TIL RESUMÉ Midtvejsseminar for delegerede i KANUKOKA den 2. og 3. juni 2015 Velkomst og indledende bemærkninger Velkommen allesammen til dette 2-dages seminar for KANUKOKAdelegerede midtvejs i denne valgperiode for kommunalbestyrelser. Når jeg skal sige noget om baggrunden for seminaret, skal det først nævnes, at det ordinære delegeretmøde efter kommunalbestyrelsesvalget i foråret 2013 besluttede, at der skulle afholdes en sådan sammenkomst for de delegerede midt i valgperioden. Der blev allerede dengang nævnt et emne til drøftelse i seminaret, nemlig evaluering af strukturreformen i den offentlige sektor. Som bekendt er evalueringen startet og har været i gang især hvad angår den nye kommunestruktur. Som det fremgår af det udsendte program, bruger vi en halv dag i morgen til dette emne. Og en stor del af deltagerne her på seminaret vil på torsdag fortsætte med emnet ved at deltage i endnu 2-dages konference, som Naalakkersuisut har taget initiativ til. Vi bruger så dagen i dag og den halve dag i morgen til at drøfte emnet kommunal fællesorganisation og dennes struktur. Bestyrelsen har ment, at det er nødvendigt at tage emnet op til gennemdrøftelse i denne anledning idet det er planen, at der afholdes et ekstraordinært delegeretmøde den 27. oktober i år, hvor der skal vedtages nye vedtægter, som skal gælde fra den 1. januar 2016, og det er påkrævet, at grundlaget drøftes indgående før der træffes afgørelser. Dette seminar skal således bruges til denne drøftelse. Men for at den kan føres så konstruktivt som muligt, har landsforeningens sekretariat forberedt yderligere konkretiseret grundmateriale: Vi skal således tygge videre på det materiale, som er blevet sendt ud til kommunerne tidligere i dette forår, nemlig anbefalinger om formulering af visioner og om ny struktur for den politiske styring af landsforeningen. Men jeg vil gerne gøre opmærksom på, at sekretariatet har fulgt materialet op med udkast til nye vedtægter og med udkast til ny forretningsorden for derved at vi klarere kan forestille os, hvordan de anbefalede visioner og struktur for politisk styring vil se ud omsat til vedtægter og andet regelsæt. For en hvilken som helst sammenslutning eller et samarbejdsforum gælder det, at gennemgribende ændringer i organisationens karakter i sidste ende kan føre mange ting med sig selv en navneændring. For at gøre opmærksom på dette forhold, er der indarbejdet et element om det i dagsordensmaterialet. Jeg vil dog gerne understrege, at dette er et overvejelsesmøde, der skal bruges som forberedelse til beslutninger senere i forløbet og at der derfor er mulighed for at byde på helt andre strukturer end de fremsatte, alt efter hvilke mål, man gerne vil stile efter. Jeg vil endnu en gang byde jer velkommen, i håb om, at dette møde både i plenum og i gruppearbejder vil ske i en atmosfære af positive, åbenhjertige og konstruktive tilkendegivelser. Man forestiller sig, at der på grundlag af drøftelserne her i de kommende to dage vil udarbejde nærmere forslag til beslutning, så disse kan udsendes til kommunerne omkring den 1. august, og 1

32 BILAG TIL RESUMÉ Midtvejsseminar for delegerede i KANUKOKA den 2. og 3. juni 2015 således af kommunalbestyrelserne i løbet af efteråret får god tid til at forberede sig til det ekstraordinære delegeretmøde i slutningen af oktober. Jeg ønsker jer et godt seminar! Palle Jerimiassen, formand 2

33 BILAG TIL RESUMÉ Midtvejsseminar for delegerede i KANUKOKA den 2. og 3. juni 2015 Udmeldinger fra grupperne og ordstyrerens sammenfatninger (råoversættelse) KANUKOKA s fremtidige struktur Den 2. juni spørgsmål til gruppearbejde: 1. Sammenslutningens visioner / missioner hvad skal disse være? 2. Skal delegeretforsamlingen afskaffes, således at bestyrelsen bliver KANUKOKA s øverste organ? 3. Er det på sin plads at kommunernes øverste ledelse mødes en gang årligt, i form af bl. a. økonomiudvalg? 4. Skal formanden for KANUKOKA uden anden beskæftigelse (f.eks. med orlov fra kommunalbestyrelsen) varetage sit ansvarsområde eller skal der en anden ordning til? 5. Hvorledes skal bestyrelsen sammensættes? 6. Skal samtlige bestyrelsesmedlemmer have ret til at stille forslag, og have taleret og stemmeret? 7. Skal flertalsafgørelser være gældende i bestyrelsen, - hvis ja, så i hvilke situationer? 8. Skal formanden vælges blandt alle kommunalbestyrelsernes medlemmer ved direkte valg, eller skal der benyttes en anden metode? 9. Hvilken beslutningskompetence skal formanden have? 10. Skal sammenslutningen ændre navn? 11. Hvad skal KANUKOKA s hovedopgaver være i fremtiden? Gruppe 1: Jens Kristian Therkildsen, Enok Sandgreen, Asii C. Narup, Monica Dorph, Aqqalu Skifte, Simon Simonsen, Josef Petersen. KANUKOKA / KOMMUNIT SULEQATIGIIFFIAT (kommunernes samarbejdsforum) i fremtiden? Kommunernes samarbejdsforum bør i fremtiden være et koordinerende forum mellem kommunerne, som videresender informationer til andre kommuner omkring gode resultater og erfaringer, som medvirker til at sikre mere ensartede forhold for befolkningen som kommunes sammenlægningerne har haft som mål. Vi vil pege på følgende områder som prioriterede arbejdsopgaver: - Kurser / opkvalificering 3

34 BILAG TIL RESUMÉ Midtvejsseminar for delegerede i KANUKOKA den 2. og 3. juni Rådgivning / konsulenttjeneste - Facilitering KANUKOKA / Samarbejdsforummet bør medvirke til at reducere behovet for administration i kommunernes opgaveløsning i borgerservice. Som også medvirker til at sikre standardisering i kommunernes opgaveløsning i dagligdagen (digitalisering). Fordi man dér skal sikre at de folkevalgte i deres arbejde har mere fyldestgørende og mere troværdige informationer som grundlag for beslutningerne. Socialvæsen: Socialområdet er det område i kommunerne hvor der bruges flest økonomiske midler, og er et område som gennem nytænkning fortsat skal udvikles, som KANUKOKA / samarbejdsforummet skal være med til at sikre. 1. Bedre borgerservise. Arbejdet må speedes op. Samarbejdsforum skal være med til at sikre dette. 2. Børn og Unge. Der må indføres en mere ensartet opdragelsesmetode med baggrund og udgangspunkt i mission, værdier og målsætninger for det enkelte menneske og samlet for samfundet som helhed. (Forældre / Skole / Samfund ) 3. Handicappede. Vi henviser til ovenstående. Forskellige kommuner må med baggrund i udveksling af erfaringer omkring ovenstående skabe handling. 4. Ældre. Udfordringerne bliver flere samtidig med antallet af ældre er stigende, og kommunerne må tilpasse sig den demografiske udvikling og økonomisk bæredygtighed. 5. Førtidspensionister. Kommunerne skal deltage aktivt i den igangværende reform, for at kunne skabe en mere realistisk ordning. 6. Uddannelse og opkvalificering. Vi henviser til vore bemærkninger under pkt. 2, men der må etableres en forbedret støtte til socialarbejderne. 7. Sammenhængende lovgivning. Den nuværende lovgivning og den kommende lovgivning må sammenfattes på en mere forståelig måde! 8. Døgninstitutioner. Ansvar og drift må overdrages til kommunerne. Folkeskolen: Den netop gennemførte evaluering af folkeskolen må udnyttes af alle kommuner (at pålægge et ansvar). Med henblik på styrkelse af folkeskolen! 1. Udvikling af undervisningen. 4

35 BILAG TIL RESUMÉ Midtvejsseminar for delegerede i KANUKOKA den 2. og 3. juni 2015 Hvis det skal gøres lettere må der skabes mere ensartede betingelser for lærerne i byerne og lærerne i yderdistrikter. 2. Medarbejderne. 3. Inddragelse af forældrene. 4. Evaluering af folkeskolen. 5. Afrapportering / positiv afrapportering. Man må sikre sig at kommunernes forpligtigelse til at udarbejde redegørelse om folkeskolens forhold overholdes af samtlige kommuner, som dette kræves i forordningen. 6. Skolebestyrelser. Gruppe 2 Masauna Peary, Poul Hansen, Hermann Berthelsen, Marius Olsen, Kelly Berthelsen, Palle Jerimiassen. Kommunernes skal være gode og tillokkende arbejdspladser. Kommunit Suleqatigiiffiat: Videnscenter, center for distribution af positive erfaringer, stedet for fælles tanker og fælles aktivitet, et serviceorgan. Et sted som forhandler omkring arbejdsforhold. Og ikke mindst stedet hvor personer med ens arbejde mødes, debatterer og lærer af hinanden (sagsbehandlere m.v.) Uddannelse Vi må nå frem til at computeren skal benyttes i alle uddannelsesretninger og uddannelsesformer, (videokonference og e-learning), men vi må benytte os af tilpassede ensartede metoder. Sociale problemer, og især behandling af misbrugere af euforiserende stoffer skal der bruges kræfter på. Uddannelserne må koordineres, bedre udnyttelse af ressourcer koordinering. Unge mennesker skal gøre sig klar til at gennemføre en uddannelse, og derfor må alle deltage i valg af uddannelsesretning med henblik på valg af den rigtige erhvervsretning. Kommunit Suleqatigiiffiat må i samarbejde med andre uddannelsesrelaterede instanser (IMAK, Departementet for Uddannelse m.v.) arbejde med metoder og udviklingsretninger f. eks. omkring fremskaffelse af praktikpladser). Der må ske udvikling af metoder til benyttelse af computeren i uddannelserne. Praktikpladser og uddannelsespladser må sikres gennem lovgivningen. Der er behov for dialog og opdragelse hos befolkningen: Opdragelse, dialog om hvilke erhvervsretning man bør vælge, og drage nytte af erfaringerne hos ældre, fiskerne, fangerne og andre. 5

36 BILAG TIL RESUMÉ Midtvejsseminar for delegerede i KANUKOKA den 2. og 3. juni 2015 I yderdistrikterne må der være mulighed for at gennemføre en uddannelse uden at man forlader sit bosted. Rent grønlandsk-sprogede skal have muligheder indenfor forskellige uddannelsesretninger. Som samfund må vi lære hinanden om gensidig respekt, at vi skal tjene vores samfund, og opdrage børnene i dette. Unge mennesker skal ikke lade sig registrere som arbejdsløse, men der skal skabes initiativer for at disse kan komme videre. Personer under 25 år, skal altid følges. Der må opfindes nye metoder til at skabe opfølgning hos personer som er endt i manglende uddannelse, og deres muligheder må dyrkes. Certificering efter ens egne forudsætninger. Såfremt du skal certificeres i den retning skal du kunne disse evner. (ikke nødvendigvis: at du skal gennem dette uddannelsessted) certificering. Digitalisering Søkablet skal spredes til alle steder. Da initiativer skal have et udgangspunkt, må kommunerne være førende i stadig større udnyttelse af computerens muligheder. Vi må udvikles vores brug af computeren med udgangspunkt i at vi er ganske få spredt over et ganske stort geografisk område. ERP et nyttigt redskab, et redskab som vil gøre opgaveløsningen meget nemmere, hos et folk som lever på et stort geografisk område, (kommuner m.v.) må tilpasses til det omgivende samfund. Vi må nå til at computeren skal være en del af uddannelsesløsningen over alt, ved brug af forskellige uddannelsesmetoder gennem computeren (videokonference og e-learning), men vi må finde egnede løsninger og gøre disse ensartede. Også den almindelige borger skal gives bedre muligheder for at lære at bruge computeren. Kommunernes erfaringer må spredes gennem kommunernes samarbejdsorgan. Grundlæggende informationer må kunne opstøves på en lidt tilgængelig måde. Informationer om mennesker må gøres lettere tilgængelige, især omkring personer som vi skal hjælpe. Uddannelse og opkvalificering i kommunen Opkvalificering gennem fjernundervisning ved brug af computeren skal udnyttes bedre. Vi har allerede det fleste økonomiske midler, vi bruger dem blot ikke på den rigtige måde. Såfremt udflytningen fra hjemstederne skal minskes er det ikke nok med lokale grunduddannelser, men også videregående uddannelser må kunne gennemføres decentralt (f.eks. arbejdskraften indenfor socialområdet, med uddannelser som giver avancement). E-learning som nævnt tidligere skal tages alvorligt, såfremt uddannelse uden at forlade sit hjemsted skal realiseres. Til dette hører gode internet forbindelser. Bedre muligheder for at mennesker kan gennemføre en uddannelse uden at forlade hjembyen. 6

37 BILAG TIL RESUMÉ Midtvejsseminar for delegerede i KANUKOKA den 2. og 3. juni 2015 Da uddannelserne indenfor socialområdet er lykkedes ganske god t visse steder, må metoden benyttes til andre uddannelsesretninger. Man skal lokalt sammen med kyndige på området træffe beslutninger om hvilke uddannelser som skal etableres lokalt, (arbejdspladser, sammenslutninger, uddannelsessteder, myndigheder, brugere). Sådanne fjernundervisnings muligheder skal etableres gennem Kommunernes samarbejdsorgan. Decentralisering af opgaverne. Hvor mange økonomiske midler bruges i mobilitets ydelser? Vort lands, ikke mindst kommunernes livsgrundlag er: erhvervslivet, og hvad kan kommunerne gøre på dette område? KANUKOKA må på dette område koordinere. Hvilke metoder skal bruges? Såfremt ingen vil investere, hvad kan kommunerne så gøre for at skabe udvikling? I hvor stort et omfang kan kommunerne deltage i den økonomiske udvikling? Hvorfor ikke gøre sociale udgifter arbejdende. Gruppe 3: Jens Danielsen, Ole Inûsugtoq Frederiksen, Martha Abelsen, Mille Søvndahl Pedersen, Tønnes Kreutzmann, Jørgen Wæver Johansen, Benjamin Kielsen. KANUKOKA s fremtidige struktur Hvilke ansvarsområder skal KANUKOKA fortsat arbejde med, eksempler: Koordinering Overenskomster for personale og personalejura Opkvalificering Ny KANUKOKA Uddelegering af opgaver på baggrund af kommunernes kompetencer, eksempelvis: Qeqqata: Miljø, affaldshåndtering Qaasuitsoq: Erhverv, turisme Kujalleq: Jura, beskæftigelse, statistik Sermersooq: Teknik-området 7

38 BILAG TIL RESUMÉ Midtvejsseminar for delegerede i KANUKOKA den 2. og 3. juni 2015 Finansiering: Midlerne skal fordeles: Udover finansiering af grundlæggende centrale aktiviteter tager kommunerne over gennem fordeling af ansvarsområder. Hvorledes opgaverne skal fordeles skal besluttes gennem årlige fællesseminarer for økonomiudvalgene. Om beslutninger ved årlige møder bliver effektueret vurderes løbende gennem møderne. Landsforeningen / Samarbejdsforummet (Suleqatigiiffik) skal have en formand for alle. Formanden skal stå for kontakten udadtil overfor samarbejdspartnere. Gruppe 4: Ole Dorph, Jens Vetterlain, Gedion Lyberth, Malene Lynge, Ole Mølgaard-Motzfeldt. Administrationen skal reorganiseres til en organisationsform som er tilpasset vort land. 8