Projekt Danlæs. Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau
|
|
|
- Eva Overgaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projekt Danlæs Skema til pædagogisk evaluering på klasseniveau
2 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet til evaluering på klasseniveau. Spørgsmålene har beholdt deres nummerering for at give mulighed for at efterspore dem i den afsluttende rapportering fra Danlæs-projektet: Peter Allerup og Jan Mejding: Projekt Danlæs Undersøgelse og pædagogisk evaluering af danske børns læsning. Analyser og resultater, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Forlaget Skolepsykologi, Blå serie nr. 30, De fleste af spørgsmålene har gennem analyser vist sig at være af betydning for en klasses læseresultater enten som mod- eller medvindsfaktorer, og nogle spørgsmål (mærket med *) er taget med, fordi de i andre sammenhænge har vist sig betydningsfulde. Betegnelserne modvind og medvind blev udviklet af Jørgen Christian Nielsen på et tidspunkt, hvor de endelige analyser af Danlæs-projektet var afsluttet. Analyserne viste, at betegnelserne er tvetydige, da de kan hæftes direkte på de enkelte variable, fordi disse alt efter sammensætningen af de andre variable i spil kan optræde med begge egenskaber. Ligeledes er det forskellige kombinationer af spørgsmål som har vist sig at have betydning på bestemte klassetrin, mens de andre variable her har bidraget til forståelsen af forskellene i den målte læsefærdighed. Alligevel kan betegnelserne være et nyttigt redskab i de overvejelser man kan gøre sig i forbindelserne med evalueringen af danskundervisningen i en klasse i et forsøg på at perspektivere klassens læseresultater, således som de kommer til udtryk gennem en læseprøve. Spørgeskemaet tænkes anvendt som en facitliste, men som et oplæg til en dialogproces: eventuelt sammen med oplysningerne fra spørgeskemaerne for kommune- og skoleniveau, i teamets diskussion om klassen/klassetrinnet, ved klasselæsekonferencen med skolens ledelse, med læsekonsulent eller læsevejleder om klassens læseudvikling, eller som systematiserede egne overvejelser over klassens læseundervisning. Først udfyldes de spørgsmål, som kan afkrydses og afkrydsningerne kan overføres til et fælles dialog-ark til brug for teamets dialog. Derefter overvejes den profil af klassens situation, som afkrydsningen tegner, og antagelser om mod- og medvindsfaktorer for denne klasse identificeres og noteres. I denne proces er det vigtigt at have kendskab til klassens faktiske læsestandpunkt, således som det fx viser sig gennem en læseprøve. På denne baggrund overvejes og noteres målsætningen for læseundervisningen i den nærmeste fremtid, og det besluttes, hvordan denne målsætning kan omsættes til praktisk pædagogik i form af nogle konkrete handleforslag. 5. I teamet kan det fælles dialog-ark bruges som oplæg til diskussion, og enhver lærer kan med dette udgangspunkt og kendskabet til sine egne registreringer i dialogform få afprøvet sine analyser og justeret sine mål- og handleforslag. Næste gang processen gennemføres er det vigtigt at bemærke, om disse målsætninger og handleplaner er blevet gennemført samt at evaluere deres bidrag til den nye situation.
3 Danlæs 3 Diverse oplysninger: Skolens navn: Klassebetegnelse: Klassens elevtal: Drenge: Piger: Antal tosprogede elever i klassen: Drenge: Piger: Hvilke modersmål har de tosprogede elever: Klassens samlede skematimetal pr. uge: Klassens skematimetal til dansk pr. uge: Klassens lærertimeforbrug til dansk pr. uge: (Eksempel: 6 skematime-timer, heraf 3 med tolærer-ordning; det giver lærertimeforbrug 9). Klassens dansklærer: Klassens antal lærere: Andre oplysninger om klassen: Anvendt læsetest: dato:
4 4 Danlæs Anvendt læsetest: Klasseresultatet: Klassen, således som den beskrives af klassens lærere, i særlig dansklæreren. Ved markante forskelle i lærernes beskrivelser må dette uddybes. 320 Der er oftest/gennemgående arbejdsro og disciplin i klassen. 323 Klassen forstyrres væsentligt og gennemgående af nogle få urolige elever (art og omfang kan uddybes). 324 Klassen er gennemgående engageret og arbejdsom. 325 Klassen er særlig resursekrævende dvs. har brug for specialundervisning eller andre støtteforanstaltninger (art og behovsomfang kan uddybes). 327 Der er andre særlige støtteforanstaltninger i klassen (art og omfang kan uddybes). 328 Der blev arbejdet med program for fonologisk/sproglig opmærksomhed i børnehaveklassen. 329 Eleverne kunne (næsten) alle bogstaver ved skolestarten. 330 Klassen har tosprogede elever, som er født og opvokset i Danmark. 332 Klassens tosprogede elever har - betragtet som samlet gruppe - alderssvarende sprog/ordforråd (evt. nuancer, samt konsekvenser heraf kan uddybes). 333 Klassens andel af tosprogede elever medfører negative forhold for klassens samlede undervisning (dette kan uddybes). 334 Klassen har en/flere integrerede specialklasseelever (= 20, stk. 2"), der er tillagt særlige resurser. 336 Klassens generelle sygefravær det seneste hele skoleår betyder en del forstyrrelse/forsinkelse af klassens undervisning. 338 Klassen drøftes mindst én gang årligt ved en klassekonference. 339 Klassens læsning drøftes mindst én gang årligt ved særskilt (læse)konference.
5 Danlæs 5 Opsummering, vurdering og konklusion vedr. klassen Nævn de 4 vigtigste medvindsfaktorer : Nævn de 4 vigtigste modvindsfaktorer : Nævn de 4 vigtigste målovervejelser: Nævn de 4 vigtigste handlingsovervejelser:
6 6 Danlæs Dansklæreren 340 Dansklæreren har tilstrækkelig, relevant erfaring med undervisning i læsning på klassetrinnet. 342 Dansklæreren har tilstrækkelig, relevant viden om læsning og læseundervisning. 343 Dansklæreren har deltaget i mindst 30 timers kursusvirksomhed om læsning og læseundervisning inden for de seneste fem år. 344 Dansklæreren har læserelevant samarbejde med klassens andre lærere. 345 Dansklæreren har læserelevant samarbejde med klassetrinnets andre dansklærere. 346 Dansklæreren har læserelevant samarbejde med specialcentret, f.eks. konsultativt eller med speciallærers medvirken i klassens læseundervisning. 348 Dansklæreren har samarbejde med skolepsykologen (karakterens art og evt. læserelevans uddybes). 349* Dansklæreren har tilkendegivet klare forventninger til hele klassen om læseudvikling, evt. klassens mål for læsning. 350* Dansklæreren har tilkendegivet klare forventninger til hver enkelt elev om individuel læseudvikling, evt. elevens mål for læsning * Dansklæreren har tilkendegivet klare forventninger til elevernes forældre om klassens/barnets læseudvikling, evt. klassens/barnets mål for læsning. 353 Dansklæreren trives godt i klassen. 355 Dansklæreren noterer regelmæssigt iagttagelser om eleverne, samtaler med forældre og kolleger, nye indtryk o.lign. 356 Dansklæreren har tilstrækkelig, relevant viden om elevernes eventuelle sociale og emotionelle problemer.
7 Danlæs 7 Opsummering, vurdering og konklusion vedr. dansklæreren Nævn de 4 vigtigste medvindsfaktorer : Nævn de 4 vigtigste modvindsfaktorer : Nævn de 4 vigtigste målovervejelser: Nævn de 4 vigtigste handlingsovervejelser:
8 8 Danlæs Klasseniveau: Dansklærerens pædagogiske holdninger, principper mv. 359 Læreren har udarbejdet en årsplan for sin læseundervisning. 362 Klassens årsplan eller tilsvarende er gennemgået og drøftet med klassen. 363 Klassens årsplan eller tilsvarende er gennemgået og drøftet med forældrene. 364* Hjemmene er eksplicit tildelt et medansvar for elevernes læseudvikling. 365 Eleverne er eksplicit tildelt et medansvar for deres læseudvikling. 367 Der lægges vægt på samarbejde mellem eleverne. 368 Der lægges vægt på elevernes selvstændighed/selvvirksomhed. 369 Der lægges vægt på elevernes sociale færdigheder og udvikling. 370 Der lægges vægt på elevernes faglige færdigheder og udvikling. 371* Læreren har lagt vægt på tidlig indsigt om individuelle elevforudsætninger. 372 Læreren har lagt vægt på tidlig indsats over for opmærksomhedskrævende/ tilsyneladende svage elever. 375 Der foretages regelmæssigt evaluering og evt. ændringer af læseundervisningen (metoden kan anføres). 376 Der foretages regelmæssigt evaluering af elevernes læsning (metoden kan anføres). 377 Musisk/kreative aktiviteter prioriteres generelt højt. 378 Der lægges vægt på et inspirerende læsemiljø i klassen. 379 Der lægges vægt på at give eleverne gode læseoplevelser for derigennem at fremme deres egen læselyst. 380* Der lægges vægt på at give eleverne en variation af egne læseinteresser. 381* Der lægges vægt på at udvikle elevernes begreber og ordforråd. 382 Der lægges vægt på læsekorrekthed ved højtlæsning. 383 Der lægges vægt på læsehastighed ved både højtlæsning og stillelæsning.
9 Danlæs 9 Klasseniveau: Dansklærerens læsespecif holdninger, principper mv. 384* Der arbejdes med/er blevet arbejdet med program med fonologisk/sproglig opmærksomhed i (begyndelsen af) klasse. 385 Der arbejdes med direkte fokusering på bogstav og lyd. 386 Der arbejdes med at lære eleverne forskellige angrebsteknr til brug ved arbejde med ord. 387 Der arbejdes med at lære eleverne forskellige strategier til brug ved arbejde med læseforståelse. 390 Der arbejdes med direkte fokusering om klassens læsevaner gennem samtaler herom i klassen. 391 Lærerens oplæsning for klassen anvendes Mundtlig dansk/samtalefærdigheder anvendes Læsning og skrivning i samme arbejdsproces anvendes Skriftlige aktiviteter i øvrigt i forbindelse med læsning anvendes Korlæsning anvendes Elevernes selvstændige læseaktivitet ( til frilæsning) anvendes Elevernes frie fortællen og andre oplæg til læsning for at vække elevernes erfaring/motivation ( før-læsnings-aktivitet ) anvendes * Samtale og diskussion om det læste anvendes Dramatisering og andre kreative aktiviteter til støtte for læseforståelse anvendes * Eleverne får tid til frilæsning i timerne. 510* Der lægges vægt på, at eleverne skal læse meget (stor læsemængde). 520* Der lægges vægt på, at eleverne lærer forskellige læsestrategier som: nærlæsning, indholdslæsning, skimning, punktlæsning eller kreativ læsning (fx digte). 521* Der lægges vægt på, at eleverne kan læse med forskellige læseformål, som: informationssøgning, forståelse/fortolkning eller kritisk læsning.
10 10 Danlæs Opsummering vedr. generelle og læsespecif holdninger og principper Nævn de 4 vigtigste medvindsfaktorer : Nævn de 4 vigtigste modvindsfaktorer : Nævn de 4 vigtigste målovervejelser: Nævn de 4 vigtigste handlingsovervejelser:
11 Danlæs 11 Klasseniveau: Anvendelse af materialer og læremidler 406 Der er anvendt et bestemt forlagsfremstillet læsebogssystem (der kan uddybes om tilfredshed o.lign. med dette system). 407 Der er anvendt lærerfremstillede undervisningsmaterialer. 413 Der er brugt edb i klassen. 416 Klassen fremtræder på flere måder som et inspirerende læsemiljø (collage, boghjørne, læsebarometer, plakater og tegninger o.lign.). 518* Dansklæreren er tilfreds med klassens danskbogssystem. Klasseniveau: Organisering af undervisningen 417 Der arbejdes med klasseundervisning (= lærer til hele klassen ). 418 Der arbejdes i grupper. 421 Der arbejdes med værkstedsundervisning. 422 Der arbejdes med (tværfaglige) emner. 423 Der arbejdes med (tværfaglige) projekter. 424 Der arbejdes med diverse kurser (f.eks. bogstavkursus, lydkursus, læsekursus, stavekursus). 422: Det vil sige arbejde med et emne eller tema, fx min by eller sundhed. 423: Udtrykket projekt indebærer mere end at arbejde med et emne, dvs. en mere gennemgribende ændring i undervisningen, fx udarbejdelse af en modelby i karton. Klasseniveau: Skole-hjem-samarbejdet 425 Der lægges vægt på samarbejde mellem skole og hjem. 428 Forældrenes forventninger/ønsker har indflydelse på læseundervisningen. 430 Forældrenes konkrete opbakning til at undervisningen kan gennemføres som planlagt er tilfredsstillende (= eleverne er velforberedte, beskeder følges op o.lign.).
12 12 Danlæs Opsummering vedr. materialer, organisering og skole-hjem-samarbejde Nævn de 4 vigtigste medvindsfaktorer : Nævn de 4 vigtigste modvindsfaktorer : Nævn de 4 vigtigste målovervejelser: Nævn de 4 vigtigste handlingsovervejelser:
Projekt Danlæs. Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema
Projekt Danlæs Dialog-ark til pædagogisk evaluering på klasseniveau - teamskema 2 Danlæs Dette spørgeskema er sammensat af spørgsmål (variable), som har været medtaget i de tidligere versioner af Danlæs-spørgeskemaet
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Handleplan for læsning
Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem
Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012
Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre
Handleplan for læsning
Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde
Læsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år
Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,
Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læsepolitik og handleplan
Læsepolitik og handleplan for læseområdet Esajasskolen Forældre Indhold Indledning...3 Definition af læsning...3 Målsætning for læseundervisningen...3 Forventninger til forældrene...3 Esajasskolens læsepolitik
8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)
HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,
Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,
Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune
Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger
Læsepolitik på Damagerskolen
Læsepolitik på Damagerskolen I Pisa-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse fra DPU dec. 2001 kom det frem at ca. 18 % af de elever, der forlader folkeskolen har et læsestandpunkt, der
Status for sprog og læsning i indskolingen
Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen
Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010
Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen
Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10
Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10 En handleplan for personalets arbejde med læsning de næste 3 år. Alle skoler i København skal have en handleplan for læsning med det formål, at eleverne bliver bedre
Pædagogisk Central. Læsekursus 3. klasse. Brøndby
Læsekursus 3. klasse Læsekursus for 3. klasse Et kursus for hele klasser I mål og handleplaner for dansk i 3. klasse står der: Båndlærer og dansklærer aftaler et tre ugers læsekursus for hele klassen hjælpetester
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen
Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010
PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på 0.-6. klassetrin på Gjern skole 2010 Oversigt Generelt omkring prøvetagning på de enkelte klassetrin Evalueringen af læseresultaterne Samarbejdet om enkelte børns eller
Handleplan for læsning på Stilling Skole
Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse
Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden.
Læsehandlingsplan Vigerslev Allés Skole 2009 Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. Den Store Danske
Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder
Sprog og læsefærdigheder i 0. klasse Forældrefolder Kære forældre til elever i 0. klasse Som forældre er I vigtige personer i jeres barns sprog- og læseudvikling. Når jeres barn starter i 0. kl. har det
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed
Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Handleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Evalueringskultur
Evalueringskultur 2012 2013 Efterår 0. klasse I september foretages en sproglig vurdering af børnene således, at undervisningen fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udvikling.
Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -
LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET. Ikast-Brande Kommune
LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET Ikast-Brande Kommune Indhold Baggrund...2 Resultater for skoleåret 2016/2017...2 Dårlige læsere:...4 Hvad måles i national test i læsning...4 Hvad kan testene anvendes til...5
Treja Danske Skole. Læsehandleplan
Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Provstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning
Provstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning Provstegårdskolens mål for arbejdet med læsning er: At skabe læselyst og læseglæde At lære eleverne at læse, så de kan læse for at lære At alle
Handleplan for læsning
Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan
Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings
Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.
Læsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Strategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Handleplan for læsning
Handleplan for læsning Forord Her er Rørkjær skoles læsestrategi og handleplan. Planen er blevet til efter et omfattende arbejde i en arbejdsgruppe med bred repræsentation, og handleplanen er blevet behandlet
Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læseundersøgelsen 2012
Læseundersøgelsen 2012 Resultater, analyse og vurderinger kommune Udarbejdet af Læsekonsulent Karen Kappel Pædagogisk Center Oktober 2012 1 Grundlaget for undersøgelsen: For sjette gang har vi lavet en
Ringsted Lilleskole Læsepolitik
Ringsted Lilleskole Læsepolitik Læsepolitikkens formål: et med Ringsted Lilleskole læsepolitik er at styrke elevernes læsefærdigheder for der igennem at styrke deres generelle faglighed og sproglige udvikling.
Danmark ville have bedre læsere - og fik det
folkeskolen.dk december 2010 1/5 Danmark ville have bedre læsere - og fik det Resultaterne med OS- og SL-læseprøverne i 2010 er et markant bevis for, at vi har en folkeskole i verdensklasse. I løbet af
Lolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Læseprofil. 1. - 4. Årgang
Læseprofil 1. - 4. Årgang 2008 Karen Marie Jensen og Solvejg Pedersen Læsekonsulenter PPR Vesthimmerland Børne & Skoleforvaltningen Vesthimmerlands 1 Baggrund: I april 2003 blev der i udarbejdet en læseprofil
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen
Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen På Vedbæk Skole har vi resurser til at hjælpe elever med specifikke behov. Vi kan hjælpe elever med generelle
Læsehandleplan for Ellemarkskolen
Læsehandleplan for Ellemarkskolen Formål: At alle elever, der går i folkeskolen besidder læsekompetencer til at klare en ungdomsuddannelse og at de samtidig får styrket den alsidige personlige udvikling
Sprog- og læsepolitik
Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik Sprog- og læsepolitik prog- og læsepolitik Indledning...4 Sprog- og læsepolitik...6 Dagtilbudsområdet...8 Skoleområdet... 12 Sprog- og læsepolitik i Favrskov
ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder
ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre
LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN
Handleplan for LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for læsning på Spangsbjergskolen: Indhold: Indskolingen s. 2 Mellemtrinnet s. 4 Udskolingen s. 6 Læsevejlederne s. 7 Biblioteket s. 8 Specialcenteret
HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:
HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,
Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning
Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen [email protected]
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen [email protected] Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Funder-Kragelund Skoles læsepolitik
Funder-Kragelund Skoles læsepolitik Læsning er en langsommelig affære - men vidunderligt at lære Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og
Skolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Handleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læsning som indsatsområde. 2. delrapport
Læsning som indsatsområde 2. delrapport Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen November 6 Indhold Baggrund s. 3 Handleplanen for læsning status efterår 6... s. 4 Resultaterne sammenfatning s. 7
Sprog- og læsepolitik
Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.
Dansk 2. klasse 2015/2016
Dansk 2. klasse 2015/2016 Danskfaget identitet og rolle I danskfaget er omdrejningspunktet sprog og tekster i kontekst. Gennem arbejdet med både mono- og multimodale tekster lærer eleverne at undersøge,
