Rio, Johannesburg og så videre

Transkript

1 Rio, Johannesburg og så videre Et debatoplæg om lokal Agenda 21 Miljøministeriet Amtsrådsforeningen KL Danmarks Idræts-Forbund Danmarks Naturfredningsforening Landboforeningerne Destination 21 Friluftsrådet Landdistrikternes Fællesråd NOAH SiD 1

2 Rio, Johannesburg og så videre Et debatoplæg om Lokal Agenda 21 De bidragsydende organisationer 1. udgave 1. oplag 2002 Forlagsredaktion: Peter Jakobsen Design og sats: Kommuneinformation Foto: Marlene Fischer, Frank Lambert og Andreas Stewart Tryk: Quickly Tryk A/S Pjecen er udarbejdet af: Miljøministeriet Amtsrådsforeningen KL Danmarks Idræts-Forbund Danmarks Naturfredningsforening Landboforeningerne Destination 21 Friluftsrådet Landdistrikternes Fællesråd NOAH SiD ISBN ISBN pdf Bestillingsnr Bestillingsnr pdf Ekspedition: Kommuneinformation Sommerstedgade København V Telefon Telefax

3 Indholdsfortegnelse Forord 5 Fra Rio til Johannesburg 7 1. Lokal Agenda 21 og den politiske forankring Bæredygtighedens 3 ben: Det økonomiske, det miljømæssige og det sociale Det tværsektorielle og den fremtidige organisering Nye netværksdannelser Formidling Bæredygtige landdistrikter Sammenhæng mellem de globale problemer og den lokale indsats Sundhed, natur og friluftsliv Bæredygtige byer og byerhverv 39 3

4 4

5 Forord Agenda 21 er den globale dagsorden for det 21. århundrede og indeholder en lang række målsætninger for en bæredygtig udvikling lokal Agenda 21 er en af vejene til at nå målene. En bæredygtig udvikling vedrører alle sider af samfundet på alle niveauer. Både globalt, nationalt, regionalt, lokalt og for den enkelte borger. De løsninger, vi finder frem til, bør komme fra alle sider og vedrører os som enkeltindivider, som dele af større grupper, af virksomheder, organisationer, nationalstater og verdensborgere. En lang række af de problemstillinger, vi står overfor, går nemlig på tværs af kommune- og amtsgrænser, landegrænser og folkeslag. Agenda 21 er den dagsorden for det 21. århundrede, der netop spænder så bredt. På Rio topmødet i 1992 blev 180 lande fra hele kloden enige om at arbejde ud fra en fælles dagsorden (Agenda 21), der skal sikre, at verdenssamfundet arbejder sig hen imod en bæredygtig udvikling. På FN-topmødet i Johannesburg 2002 blev det slået fast, at der stadig er et massivt behov for at fastholde og udvikle arbejdet. Der er enighed om, at indsatsen skal fortsættes. Derfor har alle lande og dets borgere et ansvar for at fastholde indsatsen. Agenda 21 dokumentet fra Rio indeholder en lang række kapitler. Kapitel 28 handler om den indsats, der skal gøres lokalt lokal Agenda 21. På konferencen i Johannesburg blev hele Agenda 21 dokumentet genvedtaget. Der er således ikke ændret på, at den lokale myndighed sammen med dets lokalsamfund spiller en afgørende rolle for det fortsatte arbejde mod et mere bæredygtigt samfund. Mange har svært ved at se, at den indsats de gør, som privatpersoner i et projekt i deres lokal område, har en betydning i den store globale sammenhæng. Det kan være svært at bevare optimismen. Derfor er det vigtigt at fastholde, at der over hele verden bliver arbejdet med lokal Agenda 21. Tusindvis af lokalsamfund har lokal Agenda 21 som overskrift og arbejder med de projekter, der for dem bidrager til en bæredygtig udvikling. 5

6 I Danmark har arbejdet med lokal Agenda 21 ført til en række projekter, hvor både amter, kommuner, virksomheder, foreninger og lokale ildsjæle har været involveret. Dette debatoplæg afspejler denne mangfoldighed af aktører. Debatoplægget afspejler således, at det er en fælles indsats, der skal til, og at stadig flere involverer sig i arbejdet på en eller anden måde. KL, Amtsrådsforeningen og Miljøministeriet indgik i 1994 en aftale om en fælles lokal Agenda 21-kampagne, målrettet mod kommuner og amter. I de forløbne år er der således udarbejdet en række publikationer, afholdt seminarer og møder, udsendt nyhedsbreve, etableret en særlig hjemmeside og en database på internettet ( Formål med debatoplægget Dette debatoplæg om lokal Agenda 21 har flere formål. Ud over at lægge op til debat om det fremtidige arbejde med lokal Agenda 21, skal det også vise, at mange af de aktører, der bidrager til arbejdet, har forskellige måder at gribe det an på. Debatoplægget afspejler de nuancer, der er mellem forskellige parter, men det viser også steder, hvor der tegner sig nogle fælles opfattelser og således også nogle muligheder for at samarbejde. Debatoplægget er bygget op omkring 9 temaer, der på hver sin måde alle er en indgangsvinkel til lokal Agenda 21. Hvert tema er kommenteret af flere af de parter, der har medvirket. Mange steder beskrives et dilemma eller en problemstilling, uden at der gives et svar. Under hvert tema er der også givet eksempler fra aktive grupper, der har fundet deres svar på et problem. Find inspiration i eksemplerne, få ideer til nye indgangsvinkler og brug de deltagende organisationer. Hvem står bag debatoplægget? Miljøministeriet, Amtsrådsforeningen og KL har taget initiativ til dette debatoplæg. Danmarks Idræts-forbund, Danmarks Naturfredningsforening, Landboforeningerne, Destination 21, Friluftsrådet, Landdistrikternes Fællesråd, NOAH og SiD har alle med stort engagement bidraget med deres erfaringer og ideer. Med håb om en fremadrettet og givende debat Miljøministeriet Amtsrådsforeningen KL 6

7 Fra Rio til Johannesburg FN-topmødet i Johannesburg 2002 Sydafrika lagde hus til topmødet, hvor bæredygtig udvikling igen kom på dagsordenen ti år efter topmødet i Rio de Jamaica. Resultatet af topmødet foreligger i form af en politisk deklaration, en implementeringsplan og en lancering af en række partnerskabs initiativer. Budskaber fra Johannesburg»Mødet har været en succes, men ikke et mirakel«. Så klart afsluttede FN s generalsekretær Kofi Annan verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg. Topmødet i Johannesburg var ikke så visionært som f.eks. topmødet i Rio, men til gengæld var der enighed om, at verden har brug for handling og ikke kun nye løfter. Mange af de ti år gamle målsætninger fra Rio er endnu ikke indfriet, og i modsætning til Rio, hvor det handlede om at sætte en dagsorden, er essensen af Johannesburg netop implementering. Konkrete resultater fra Johannesburg En række konkrete og tidsbestemte mål af betydning for fattigdomsreduktion, miljø, naturressourcer og sundhed blev vedtaget. Blandt de væsentligste er, at Millennium-målsætningen, om inden 2015 at halvere antallet af mennesker uden adgang til rent drikkevand, blev suppleret med målsætningen om, at disse mennesker ligeledes skal have adgang til basal sanitet. Endvidere blev der vedtaget målsætninger om inden 2015 at genoprette og regulere fiskebestande, som kan sikre bæredygtigt fiskeri, inden 2020 at sikre brugen og produktionen af kemikalier har et absolut minimum af risici og effekt på sundhed og miljø, og inden 2010 væsentligt at reducere tabet af biodiversitet. Hertil kommer, at Kyotoprotokollen nu skal gennemføres, den globale andel af vedvarende energi skal substantielt øges, og der var enighed om, at demokrati, samhandel, åbenhed og menneskerettigheder er en forudsætning for bæredygtig udvikling. Vi har mange virkemidler til at føre disse løfter ud i livet, blandt andet hele Agenda 21-handlingsplanen. I Johannesburg blev afkobling mellem økonomisk vækst og presset på miljø og naturressourcer udpeget som et vigtigt virkemiddel. Derfor blev 7

8 det også vedtaget at etablere et 10-årigt rammeprogram for bæredygtig produktion og forbrug i FN-regi. Dette rammeprogram skal tage fat på problemstillingen vedrørende afkobling. Indtil nu har økonomisk vækst været tæt forbundet med stigende miljøbelastninger, den sammenhæng skal brydes. Lokal Agenda 21 i Johannesburg I den politiske deklaration blev hele Agenda 21-handlingsprogrammet fra Rio genvedtaget. Under topmødet var der stor enighed om kvaliteten af det meget handlingsorienteret program, og der er således ingen tvivl om, at lokal Agenda 21 i allerhøjeste grad lever videre. Implementeringsplanen fra Johannesburg slår fast, at god regeringsførelse på alle niveauer er essentiel for bæredygtig udvikling. Der er således ikke sat spørgsmålstegn ved opfordringen fra Rio, til lokale myndigheder, om at sætte miljø og udvikling på dagsordenen, blandt andet ved at inddrage lokalsamfundet snarere tværtimod. Nordisk profilering af lokal Agenda 21 i Johannesburg Nordisk Ministerråd var med på verdenstopmødet i Johannesburg, hvor nordiske erfaringer med lokal Agenda 21 blev promoveret. De nordiske lande deltog sammen med udstillingen»local Dialogue 21«. Local Dialogue 21 var et projekt med det formål at profilere samarbejdet mellem lokalsamfund i nordiske lande, i udviklingslande og østeuropæiske lande. Under udstillingen var deltagere fra hele verden således i dialog om, hvordan det er muligt at hjælpe hinanden med at bygge kapacitet op for at kunne tage et lokalt lederskab med at implementere lokal Agenda 21-projekter. Udstillingen har under verdenstopmødet bidraget til at sætte fokus på udvikling af lokalsamfund i en global kontekst. Under udstillingen var der mulighed for at registrere lokale projekter med det formål at få en samarbejdspartner. På den måde blev der bygget nogle broer i Johannesburg på tværs af landegrænser. Læs mere på 8

9 Local Government Session på Johannesburg Topmødet ICLEI (the International Council for Local Environmental Initiatives) stod som repræsentant for lokale og regionale myndigheder og dermed en stor gruppe Agenda 21-aktører for»local Government«sessionen på Johannesburg Topmødet. Som optakt til konferencen var der udarbejdet et dialogpapir»local Action Moves the World«med forslag om 5 strategier for fremtiden: Styrkelse af Local Government Styrkelse af Inter- og Intragovernmentalt samarbejde Fremme international solidaritet og samarbejde Bygge en ny bæredygtighedskultur Accelerere overgangen til bæredygtige samfund og byer. Dokumentet blev vedtaget og indgik i Topmødet. ICLEI har evalueret fremskridtet i implementering af Agenda 21 på lokalt plan for at identificere strategier, som kan accelerere implementeringen af lokal bæredygtighed i Europa, og har konstateret, at ud af på verdensplan er lokale myndigheder i Europa involveret i lokal Agenda 21-aktiviteter og lokale initiativer vedrører centrale emner som fattigdom, ulighed, sikkerhed og miljøforringelse. I det videre arbejde anbefales det, at borgerinddragelse øges yderligere, at fokus rettes mod de sociale og økonomiske problemer, der forårsager miljøproblemer, og at partnerskab mellem myndigheder bedres. 9

10 1. Lokal Agenda 21 og den politiske forankring Folketinget vedtog i foråret 2000 en ændring af planloven, der blandt andet indeholder lovbestemmelser for lokal Agenda 21. Lovgivningen fastholder det frivillige aspekt og det brede samarbejde, men forpligter kommunalbestyrelser og amtsråd til at redegøre for deres lokal Agenda 21-strategi hver fjerde år. Med de nye bestemmelser for lokal Agenda 21 er der lagt op til at styrke det poliske ejerskab. Dermed er der også lagt op til en stærkere og bredere forankring af lokal Agenda 21 både internt i amter og kommuner samt i inddragelsen af lokalsamfundet. Lovbestemmelse for lokal Agenda 21 En lokal Agenda 21-strategi skal indeholde politiske målsætninger inden for følgende områder: 1. Mindskelse af miljøbelastningen 2. Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse 3. Fremme af biologisk mangfoldighed 4. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde 5. Fremme af et samspil mellem beslutningerne. Miljøministeriet: Vejledning fra Miljøministeriet Miljøministeriet udgav i foråret 2002 en vejledning med det formål, dels at gennemgå lovkravene, og dels at inspirere til selve udarbejdelsen af strategierne. Det er vores håb, at lokal Agenda 21 forsat vil bevare sin bredde i aktiviteter og involverede parter. Derfor er det stadig vigtigt at holde fast i, at strategierne skal tage et lokalt udgangspunkt. På den måde er der nemlig grobund for, at lokal Agenda 21 får en lokalpolitisk prioritering og dermed en større gennemtænkt betydning. Strategien skal være et svar på de lokale udfordringer om miljø og udvikling. Det er også i det lys, vejledningen skal ses. Vejledningen er hovedsageligt en metodisk tilgang til emnet suppleret med eksempler. Strategien er et værktøj for at styrke et politisk ejerskab - planloven fastlægger rammerne, og det er nu op til de lokale myndigheder at fastlægge det præcise indhold. 10

11 Miljøministeriets forventer, at lokal Agenda 21-strategier fremover vil give kommuner og amter et redskab til at give lokal Agenda 21 et løft ved at sætte mere fokus på miljø og udvikling i planlægningen. Miljøministeren skal sammen med de kommunale organisationer give en redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i amter og kommuner til Folketinget hvert fjerde år. Dette vil også være med til at skærpe en polisk interesse for området på nationalt plan. Amtsrådsforeningen: Bæredygtig udvikling skal integreres i planer og politikker Efter Amtsrådsforeningens opfattelse forudsætter en effektiv udvikling af lokal Agenda 21-indsatsen, at hensynet til bæredygtig udvikling integreres i al politikformulering og alle planer og aktiviteter. Skal det lykkes, er det afgørende, at de værdier og mål, som bæredygtig udvikling er udtryk for, er synlige. Amtsrådsforeningen vil aktivt indgå i diskussionen om implementeringen af den nationale strategi for bæredygtig udvikling Amtsrådsforeningen opfordrer til, at lokal Agenda 21 og mål om bæredygtig udvikling indgår i amternes regionale udviklingsplaner Amtsrådsforeningen samarbejder via lokal Agenda 21-netværket med amterne om en fortsat udvikling og fokus på de langsigtede tværgående målsætninger, der sikrer bæredygtig udvikling Amtsrådsforeningen arbejder aktivt sammen med amterne om indførelse af grønne indkøb Amtsrådsforeningen arbejder aktivt sammen med amterne om udfasning af anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler Amtsrådsforeningen arbejder aktivt sammen med amterne om indførelse af energistyring og energibesparelser i alle institutioner. KL: Kommunerne som katalysatorer for lokal Agenda 21 KL vil fortsat arbejde for, at lokal Agenda 21-arbejdet udvikler sig og bliver et væsentligt element i alle kommuner. Kommunerne har indtil nu været centrale aktører i arbejdet med lokal Agenda 21 i Danmark. Kommunerne er det politiske niveau, der har de fleste direkte kontaktflader til borgere, erhvervsliv og foreningsliv. Kontakten til lokalsamfundet og de oplagte muligheder for at arbejde på tværs af sektorer bør styrkes i den fremtidige indsats. KL vil: 11

12 Støtte kommunerne i deres udarbejdelse af strategier for lokal Agenda 21. Støtte kommunernes erfaringsudveksling og netværkssamarbejde. Levere input til den lokale debat om, hvordan helhedsorienteringen - og dermed bredden i indsatsen for bæredygtig udvikling kan styrkes. Levere inspiration til nye former for lokale samarbejder, der inddrager nye aktører i indsatsen. Bidrage aktivt til at kampagnen med Amtsrådsforeningen og Miljøministeriet fortsætter - og eventuelt inddrage nye parter. Holde kontakt til andre myndigheder og organisationer om en fortsat udvikling af Agenda 21. Fastholde vigtigheden af den lokale metodefrihed - fordi lokale betingelser og behov er forskellige. Fastholde staten på det nationale ansvar og arbejde på at ministeriers indsats sker i respekt for - og dialog med relevante parter samt at nye initiativer understøttes af nødvendige ressourcer. Dogme 2000 et kommunalt samarbejde Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning og Københavns kommuner har indgået et tæt og forpligtende samarbejde, der går under navnet: Dogme 2000 for kommuner og miljø. Samarbejdet er bygget op om tre dogmer. 1: Menneskets påvirkning af naturen skal måles. 2: Agenda 21-planer til forbedring af miljøet skal udarbejdes. 3: Miljøarbejdet skal forankres. Den enkelte kommune skal således på en meget konsekvent måde indarbejde en række tiltag, der fremmer en bæredygtig udvikling i kommunen. Arbejdet skal udføres af både borgere, virksomheder, organisationer og kommunens forvaltninger og institutioner. Det kræver lokalpolitisk vilje, opbakning og en evne til at vise vejen. Hvert år gennemgår en ekstern revisor kommunernes miljøpræstation. Samarbejdet udvikles løbende, der udveksles gode ideer, som forankres både blandt lokalpolitikerne og kommunens borgere. 12

13 2. Bæredygtighedens tre ben: Det økonomiske, det miljømæssige og det sociale At opnå en bæredygtig udvikling kræver helhedsorienterede indsatser på mange niveauer. Med helhedsorientering menes, at indsatserne ikke blot snævert kan relateres til en enkelt sektor, eksempelvis en del af miljøområdet, men at indsatserne udover hensyn til miljøbeskyttelse også skal varetage hensyn til økonomiske ressourcer og udvikling samt hensyn til social udvikling og solidaritet. En bæredygtig udvikling opnås kun, når der tages initiativer, der samlet set fremmer miljøtilstande, økonomisk udvikling og social solidaritet. Den krævede helhedstænkning vil stille krav om tværgående afvejninger og vurderinger mellem normalt»isolerede«samfundsmæssige områder, sektorer og traditionelle fagkundskaber. Miljøministeriet: Fælles fremtid Regeringen har i juni 2002 fremlagt sin bæredygtighedsstrategi»fælles fremtid - udvikling i balance«. Den er et udtryk for, at Danmark er et samfund, hvor der tages hånd om de økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer. Vi skal samtidig sikre en sund økonomisk vækst, en socialt afbalanceret udvikling og beskytte natur og miljø og den enkeltes sundhed. Bæredygtig udvikling er både en lokal, national og global udfordring, hvorfor strategien også indgik i Danmarks bidrag til FN-topmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i september Strategien bygger på otte mål og principper, og der er tilknyttet en indikatorrapport (august 2002). Indikatorer vil være et væsentligt element i den løbende rapportering om udvikling og resultater i forhold til mål og indsatser i bæredygtighedsstrategien. 13

14 Opfølgningen på Johannesburg skal ske på alle niveauer. På nationalt plan vil den danske regering tage initiativ til, at der inden for de berørte ministerier udarbejdes planer for opfølgningen af Johannesburg. Som led heri vil regeringen også tage initiativ til, at Danmarks bæredygtighedsstrategi»fælles fremtid udvikling i balance, juni 2002«vurderes i lyset af resultatet fra Johannesburg. Landdistrikternes Fællesråd: Liv på landet Den nære sammenhæng mellem økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed er meget tydelig i landdistrikterne. Den bliver endnu tydeligere, når balancen forrykkes. Det bæredygtige landdistrikt rummer arbejdspladser, skole, butik, børnepasning, offentlig transport og et lokalt kultur- og foreningsliv. Forsvinder en af disse faktorer forrykkes balancen, og risikoen for en negativ udvikling er stor: Forsvinder arbejdspladserne øges pendlingen. Når pendlingen øges, forsvinder en del af den lokale handel. Når den lokale handel svinder, kan butikken ikke generationsskiftes. Er der ikke lokale indkøbsmuligheder, falder huspriserne og færre børnefamilier flytter til. Daler børnetallet, lukker skolen. Så bliver det endnu vanskeligere at tiltrække ny bosætning, og det kan ikke undgå at påvirke det lokale kultur- og foreningsliv. Og hvem vil skabe nye arbejdspladser sådan et sted? Det, at landdistrikterne er så sårbare, skyldes, at der er forholdsvis få mennesker til at holde gang i udviklingen. Derfor er der brug for en øget bosætning i de fleste landdistrikter i Danmark. Udfordringen er, at øge bosætningen uden at sætte landdistrikternes særlige kvaliteter over styr: Naturen, miljøet og den menneskelige nærhed. Destination 21: Turismen som lokomotiv Det har været svært at få Agenda 21 og budskabet om bæredygtighed til at fænge andre steder end hos planlæggere og borgere med en særlig miljø- eller naturinteresse. Det har betydet, at bæredygtighed i høj grad er kommet til at handle om miljøledelse og naturforvaltning - en situation, der er blevet selvforstærkende. De to andre»ben«i bæredygtigheden? Det økonomiske og det sociokulturelle - har ikke fået nær den samme betydning i lokal Agenda 21, som det rent miljømæssige aspekt. Men det er nødvendigt at tænke i andre baner og på tværs af sektorerne. Der er brug for overordnede mål og indsatsfelter, der af alle opleves som væsentlige for lo- 14

15 kalsamfundets velfærd. Noget, som giver plads til hele spektret af bæredygtighed! Der er brug for et lokomotiv, der kan samle og koordinere de forskellige sektorers mål og interesser med hensyn til bæredygtig udvikling. Turismen er et stærkt lokomotiv! - Naturen, kulturlandskabet og mange forskellige samfunds erhvervssektorer er sammen om at levere det, der undertiden kaldes»turistproduktet«. Turismen er en af de mest sektoroverskridende økonomiske aktiviteter. Derfor bliver arbejdet med en bæredygtig turismeudvikling også en sektorintegrerende aktivitet, der kan afsløre nye og stærke muligheder for synergi mellem de forskellige sektorer og aktører, der tilsammen leverer produktet. Destination 21 er en mærkningsordning for destinationer med en bæredygtig turismeudvikling. Destination 21 er turismens Agenda 21. Destination 21- initiativet handler om at etablere et bæredygtigt samarbejde omkring den lokale udvikling af turisme på tværs af offentlige og private interesser. Et samarbejde, der handler om alt fra produktudvikling, over kortlægning af ressourceforbrug på destinationen, til det kulturelle samspil mellem turismen og lokalsamfundet. Når turismen kan fungere som fællesnævner for bæredygtighedssamarbejdet er det fordi, at argumenterne og incitamentet for alle dimensioner af bæredygtigheden er til stede. Turismen er en branche i vækst med stor markedsværdi, og for den enkelte destination er fremtiden på markedet tæt knyttet sammen med både miljøspørgsmål og forholdet mellem gæster og lokale. Danmarks Naturfredningsforening: Tættere på statsministeren Bæredygtighed betyder jo, at vi skal tage såvel sociale, økonomiske og miljømæssige hensyn i alle beslutninger. Det er en udfordring for Danmarks Naturfredningsforening, der jo først og fremmest arbejder for naturen og miljøet. Jeg ser frem til den dag, hvor vi også blandt vores aktive har mange af de danskerne. der ikke har lyst hår og blå øjne. Det er også en stor udfordring for politikerne. Derfor er det tåbeligt, at det kun er Miljøministeriet, der er engageret i dette hæfte. I kommuner, amter og stat bliver 15

16 alt med ordet»bæredygtighed«ekspederet videre til miljøfolkene. I virkeligheden burde vores statsminister gå foran og sige:»en bæredygtig udvikling er en fælles sag - derfor laver jeg et nationalt råd for bæredygtig udvikling, og det skal ligge i mit ministerium - lige ved siden af mit eget kontor«. Poul Henrik Harritz, præsident, Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Idræts-Forbund: Fodbold, fadøl og genbrug Et forsøg på Lyngby stadion med genbrugsbægre viste, at tilskuerne fandt det helt i orden at aflevere det brugte bæger mod at få pant (eller en chokoladebar) igen. Men kunne det så betale sig for arrangøren, og kunne det overhovedet betale sig miljømæssigt? Forsøget, der blev gennemført i et samarbejde mellem Dansk Flaskegenbrug A/S, Miljøstyrelsen og Rambøll (med Tivoli, Bryggeriforeningen, Plastindustrien i Danmark, Danmarks Idræts-Forbund og Roskilde Festivalen på sidelinien) viste, at der både kan opnås økonomiske og miljømæssige gevinster ved en genbrugsbægerordning. For arrangøren var det økonomisk nogenlunde lige fedt at køre med engangs eller genbrugsbægre. Hvorfor så have besværet med logistikken på stadion? Fordi der ligger fremtidige sponsorkroner i logoer og budskaber på bægrene. Miljøvurderingen, der blev gennemført ved hjælp af en computerbaseret livscyklusmetode (UMIP), viste, at der ville være miljøgevinst, hvis hvert bæger bruges (og dermed cirkulerer) fem eller flere gange. Dette svarer til en bestemt returprocent, og den viste sig på stadion at være over 80 % (svarende til 5.5 cirkuleringer). Erfaringer fra Tyskland viser, at returneringsprocenten stiger betydeligt, når systemet kører over længere tid. Det er faktisk fordi, man som arrangør må regne med et vist spild i souvenireffekt de første gange bevidsthedsmæssigt er det vel heller ikke så dårligt, at en fodboldtilhænger har et genbrugsbæger som minde? Derudover har systemet en umiddelbar registrerbar miljøgevinst der ligger ikke et eneste bæger og flyder på stadion efter kampen. Samfundsøkonomisk set kan der spares ca.100 tons plast om året i alt ved større udendørsarrangementer, om fodboldkampe og festivaler. For en nærmere gennemgang af livscyklus og andre dele af projektet: Klik ind på publikationer/

17 3. Det tværsektorielle og den fremtidige organisering Forudsætningen, for at tankerne omkring bæredygtig udvikling kan forankres i kommuner, amter og staten, er, at man kan arbejde på tværs af alle sektorer og forvaltninger. Agenda 21-arbejdet har tendens til at være placeret i teknik- og miljøforvaltninger, men bæredygtig udvikling er et meget bredere begreb, der omfatter sociale, økonomiske og miljømæssige hensyn i alle beslutninger. Storstrøms Amt: Management for bæredygtig udvikling På mange måder minder omstillingen i retning af bæredygtig udvikling om andre omstillingsprocesser, som mange managementteorier beskæftiger sig med. Der er en række forhold, som adskiller management for bæredygtig udvikling fra andre former for management: Lokal Agenda 21-processerne bygger på borgerinvolvering. Borgere, virksomheder, foreninger, organisationer m.fl. skal inddrages i udvikling og realisering af handlingsplaner for bæredygtig udvikling Omstillingsprocesserne omfatter på én gang organisationen og lokalsamfundet, det vil sige at der også bliver fokus på samspillet mellem administrationen og hele kommunen eller regionen Begrebet bæredygtig udvikling har flere dimensioner. Det betyder, at miljøindsatsen skal ses i sammenhæng med sociale og økonomiske forhold, og der skal fokuseres på temaer, som social bæredygtighed og bæredygtig erhvervsudvikling. Dette kræver en tværorganisatorisk og tværfaglig indsats. Eksempler på metoder og værktøjer til management for bæredygtig udvikling: Strategisk management forsynes med en ny dimension: Principperne for bæredygtig udvikling indarbejdes i mission og vision og dermed i de overordnede udviklingsperspektiver for organisationen Gennem værdiledelse omsættes de værdier, som bæredygtig udvikling er udtryk for LA21-kompetenceudvikling. Baseret på idéerne om organisationen som lærende organisation udvikles de kompetencer, den lokale indsats for bæredygtig udvikling kræver 17

18 Videnregnskabet bruges til at måle, i hvor høj grad vi bliver bedre til at skabe en bæredygtig organisation og et bæredygtigt samfund Borgerdialog og borgerinvolvering. Omdrejningspunktet for lokal Agenda 21- arbejdet er borger-involvering og lokalt samarbejde. Derfor er det essentielt, at der udvikles praksis for dialog- og involveringsprocesser - i øvrigt i overensstemmelse med Århus-konventionen Der gennemføres bæredygtighedsvurdering af politikker, planer, større sager og aktiviteter. Nye metoder udvikles og indarbejdes i kvalitetsstyringssystemet Bæredygtigheds-audit. Den velkendte innovationscirkel anvendes i en mere kompleks sammenhæng. Også dette værktøj kan indbygges i kvalitetsstyringssystemet. Danmarks Naturfredningsforening: Borger kontra kommune Som almindelig borger eller som græsrod kan det være utrolig frustrerende at samarbejde med kommunen, når kommunen internt mellem de forskellige sektorer ikke engang kan samarbejde med sig selv. Samarbejde på tværs af sektorerne er utrolig vigtigt, hvis tankerne omkring bæredygtig udvikling skal forankres i kommunerne. Agenda 21-arbejdet har tendens til at ligge i Teknik- og Miljøforvaltningerne, men bæredygtig udvikling handler jo ikke kun om miljø. Det skal være nemt for borgerne at kommunikere med kommunen og alles dens væsener belysningsvæsen, vandvæsen, renovation mm og en god måde at løse dette på kan være gennem etablering af lokale Agenda 21-centre, der arbejder helhedsorienteret med et lokalområde som udgangspunkt. Modsat kommunens normale indgangsvinkel, der er sektororienteret. Anne-Mette Wahlberg, formand for lokalkomiteen i København, Danmarks Naturfredningsforening NOAH: Pejlemærker De mest synlige spillere på Agenda 21-banen er kommunerne, amterne og landsdækkende foreninger med relation til natur og miljø. Det er inden for disse rammer, at Agenda 21 bliver taget alvorligt i form af oplysningsarbejde og konkrete projekter. Det er alt sammen såre godt, bare ikke godt nok til at Agenda 21 er blevet et projekt med forankring i befolkningen. Lokal Agenda 21 betyder, at kommunerne, amterne og borgerne i fællesskab skal blive enige om en fælles vision for fremtiden og sammen drøfte, hvordan målene kan realiseres. De to forskellige typer af pejlemærker kan supplere hinanden. 18

19 Pejlemærker for Agenda 21 Fem pejlemærker formuleret af Miljøministeriet og anvendt i de offentlige forvaltninger 1. Helhedssyn og tværsektoriel tænkning 2. Aktiv borgerdeltagelse 3. Kredsløbstankegang 4. Inddragelse af globale hensyn 5. Styrkelse af det langsigtede. NOAH s forslag til fem pejlemærker set fra et borgerperspektiv 1. Helhedssyn på livet i lokalsamfundet 2. Aktive borgere i lokal politik 3. Økologi i tanke og handling 4. Ret for alle mennesker på jorden til en lige andel af jordens ressourcer 5. Hensyn til kommende generationer. Det første sæt af pejlemærker er nok anvendelige i administrationen, men ikke lette at bruge til at kommunikere budskabet om Agenda 21 ud til et bredere publikum, for hvem kan egentlig bruge begrebet tværsektoriel tænkning i foreningerne eller i hjemmene? Hvis de får lov til at stå alene, risikerer kommunerne og amterne at tage patent på begrebet lokal Agenda 21 og dermed også selve udformningen af projektet lokalt. De fem pejlemærker - set nede fra, stiller både krav til borgere og forvaltning. Fordi aktive borgere kræver en åben forvaltning og en forvaltning med mod på at samarbejde med borgerne. (Læs mere i: Lokal Agenda 21 - pejlemærker og nye aktører; NOAH s Forlag, 2000). Frederiksborg Amt: Affaldssortering og nye vaner Det er et af Frederiksborg Amts miljømål at leve op til målsætningerne i Affald 21 om, at 50% af affaldet skal gå til genbrug inden udgangen af Vi er godt på vej med 40% til genbrug. Det tager tid at finde de kreative løsninger og ikke mindst at ændre medarbejdere og brugeres vaner. For at give genbruget et løft besøger amtets Agenda 21 projekt alle amtets institutioner og udarbejder sammen med institutionen en plan for affaldssorteringen. Mange institutioner kan sortere meget bedre end i dag, og mange kan spare penge ved det! Amtsgården har sparet ca. 80% af udgiften til affaldsbortskaffelse ved en mere systematisk sortering på hele Amtsgården i fraktionerne; papir, pap, mad, plast, glas, batterier og ved selv at makulere fortroligt papir. Genbrugsandelen er på 65%. Et flot resultat, der også har krævet forarbejde, planlægning og investeringer. Og mod - hvis en affaldsindsamling ikke fungerer, så er pedellerne ikke i kridthuset. 19

20 4. Nye netværksdannelser Det logiske udgangspunkt er lokalsamfundet i byerne; kvarteret. Ikke kun beboerne i området, men også det erhvervsliv, handelsliv, de institutioner og det foreningsliv, der er aktivt i området. Alle disse parter, der ofte hidtil ikke har talt sammen, skal samles om bordet og spørge sig selv og hinanden: Hvad har vi, og hvad er vi gode til? Hvad savner vi? Hvilke problemer har vi? Hvilke udfordringer har vi i vente? Hvilke ressourcer har vi? Hvilken fremtid ønsker vi? Green Network: Netværkserfaringer med Green Network Netværkserfaringer med Green Network - et frivilligt, forpligtende netværk mellem private virksomheder og offentlige myndigheder. Netværket har over 250 medlemmer med Fredericia Kommune, Horsens Kommune, Kolding Kommune, Middelfart Kommune, Vejle Kommune og Vejle Amt som de offentlige medlemmer. Green Networks mission er at arbejde for bæredygtighed med fokus på miljø og social ansvarlighed. Siden midten af 90 erne har mere end 200 virksomheder - heraf hver tredje listevirksomhed - udarbejdet miljøredegørelser (grønt regnskab samt miljøpolitik, -mål og -handlingsplaner). På denne måde er et omfattende, frivilligt miljøarbejde i virksomhederne blevet tilrettelagt, så der nås både økonomiske og relevante samfundsmæssige resultater - og alle, også miljøet, bliver vindere. De konkrete opnåede resultater dokumenteres, foruden i hver enkelt virksomheds miljøredegørelse, også i et årligt Grønt Regnskab for Green Network. Gennem de seneste år har Green Network arbejdet målrettet med at udvikle dette enkle og effektive værktøj, som miljøredegørelseskonceptet udgør. Der foreligger nu testede værktøjer til virksomhedernes arbejde med Livscyklusvurdering og med nedbringelse af transportens miljøbelastning (afprøvning hos medlemsvirksomheder har vist op til 30% energibesparelse, uden at det går ud over mobiliteten). På trapperne er endvidere et internetbaseret værktøj til kemikaliestyring. Endelig er udarbejdet og udgivet en manual for miljøredegørelser i landbruget, som p.t. er under endelig afprøvning på et større antal landbrug. 20

21 I starten af 2003 afsluttes et igangværende projekt om rapportering af virksomhedernes sociale engagement. Også her udgives en manual, som allerede nu er efterspurgt blandt mange af Green Networks medlemmer. Hermed gives mulighed for at kombinere miljøredegørelsen med en rapportering om, hvordan det sociale ansvar varetages, og virksomhederne vil så faktisk stå med de første bud på en samlet bæredygtighedsrapportering. Green Networks arbejdsform er gennem Miljøforum Danmark blevet udbredt til en række andre danske regioner. Dette»netværkenes netværk«, som Miljøforum Danmark kaldes, forventes integreret i Center for Konkurrencekraft og Bæredygtighed - et ambitiøst forsøg på at etablere et dansk vidensnetværk. Grundidéen er, at resultater af bæredygtige tiltag direkte skal kunne bidrage til en styrket konkurrenceevne for den enkelte virksomhed. Et sådant landsdækkende vidensnetværk vil være en central brik i forsøget på at udvikle en»grøn Markedsøkonomi«. Danmarks Idræts-Forbund: Idrætten og kommunerne forbedrer sammenspillet Skal den lokale idrætsforening udvikle sig i en bæredygtig retning, på især miljøområdet, må det nødvendigvis ske i et tæt samarbejde med den lokale kommune, der er dybt involveret i driften af foreningernes lokaler og udendørsarealer. Hvad er så mere oplagt end at lade kommunernes lovpligtige Agenda 21 strategi omfatte de lokale idrætsforeninger. Søndersø Kommune på Fyn modtog i 2002 Danmarks Idræts-Forbunds miljøpris. Kommunen har været drivkraften i et arbejde med at få de lokale idræts- og spejderforeninger til at indgå en miljøaftale, hvori man i fællesskab forpligter sig til at arbejde for miljøforbedringer i det lokale foreningsliv. Arbejdet med miljøaftaler mellem kommune og den enkelte idrætsforening ser ud til at være en særdeles bæredygtig form til etablering af et lokalt miljøsamarbejde. Parterne aftaler i fællesskab, hvilke indsatsområder der skal i fokus i en given periode. Man giver ved hjælp af en miljøaftale hinanden håndslag på at ville arbejde med aftalen. Endelig evaluerer man indsatsen ved periodens slutning og beslutter sig for et nyt indhold i næste miljøaftale. Kernen i pilotprojektet var, at sætte fokus på en mere miljørigtig drift af klubhuse samt spejderhytter med det formål at optimere brugen af driftsmidler til det lokale foreningsliv. Resultatet af indsatsen i Søndersø Kommune medførte visse steder besparelser på vandforbruget på op til 75% og besparelser på elforbruget på over 40%. 21

22 Grøn Forening Grøn Forening er et nyudviklet, konkret redskab, der kan inspirere demokratiske foreninger, i samarbejde med lokale kommuner, til at gøre en indsats for miljøet og blive miljømærket herfor. Formålet med Grøn Forening er, at gøre det let og attraktivt for din forening og dens medlemmer at gøre en indsats for miljøet inspirere til sunde rammer omkring foreningslivet fremme medansvaret for natur og miljø medvirke til en bæredygtig udvikling i lokalområdet. De samarbejdende organisationer, der foreløbig støtter op om Grøn Forening, er, Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Gymnastik & Idrætsforeninger, Friluftsrådet, Grøn Information og Natur og Ungdom. Grøn Forening forventes at blive markedsført i slutningen af Det daglige arbejde med Grøn Forening varetages af et sekretariat med en række tilknyttede netværkspersoner. Læs meget mere om Grøn Forening på KL: Lokale Grønne Centre I en række kommuner er der oprettet et Grønt Center, hvor Agenda 21-medarbejdere, Grønne Guider, energi- og miljøvejledere eller andre, der arbejder med lokalt miljøarbejde, er placeret. De Grønne Centre er i høj grad præget af lokale ønsker, behov og muligheder. Et Grønt Center er således ikke en entydig størrelse, men generelt set er et Grønt Center ofte et forsøg på lokalt at samle og kvalificere indsatsen omkring lokal Agenda 21. Centrene fungerer ofte som en slags bindeled mellem de lokale græsrødder og kommunen. På den måde har de en vigtig funktion, hvor nyttige informationer kan formidles begge veje. De Grønne Centre har opbygget et netværk og er på den måde et eksempel på, hvordan det lokale Agenda 21-arbejde udvikler sig og styrkes. Find centrene på: 22

23 Landdistrikternes Fællesråd: Halkær Ådal Folkeforeningen Halkær Ådal (Himmerland) er et ambitiøst projekt, hvor man forsøger at udvikle en økologisk eksperimentalzone gennem folkeligt engagement, oplysningsarbejde og konkrete projekter med afsæt i lokal Agenda 21. Folkeforeningen er en paraplyorganisation for både foreningsliv og enkeltpersoner. Det geografiske område er på ca. 19 kvadratkilometer, rummer fire landsbyer, berører to kommuner og har ca beboere. Blandt initiativerne er en aktiveringsordning, Jobgeneratoren, der primært løser opgaver for det lokale foreningsliv, opførelse af otte økologiske boliger i landsbyen Vegger, og ikke mindst en intens dialog mellem områdets beboere, blandt andet om adgang til og udnyttelse af naturressourcerne og en forstærket demokratisk proces. Se 23

24 5. Formidling En bæredygtig udvikling kan ikke tænkes uden borgernes, virksomhedernes og de lokale myndigheders indsats. Et bæredygtigt samfund forudsætter således åbenhed hos de offentlige myndigheder. En sådan åben indsats forudsætter en betydelig informations- og formidlingsindsats for og mellem alle de involverede parter, dels som vidensformidling, dels som inspiration til nye projekter og endelig også for at inddrage relevante parter i arbejdet for en bæredygtig udvikling. Afhængig af de enkelte projekters omfang og deltagerkreds stilles der forskellige krav til formidlingsindsats, hvortil kommer, at der vil være varierende behov i projekters forskellige faser. Det vil derfor altid være et vigtigt aspekt at overveje, hvordan formidlingsindsatsen bør gennemføres. I Danmark har vi på mange lovgivningsområder tradition for en stor grad af åbenhed og offentlig deltagelse i beslutningsprocesser, f.eks. inden for miljø- og planlovgivningen. Det giver et godt udgangspunkt for og inspiration til - for såvel lokale myndigheder som for civilsamfundet - at videreudvikle og optimere formidlingsindsatsen for lokale projekter for bæredygtig udvikling. Friluftsrådet: Grønt Flag Grøn Skole Grønt Flag - Grøn Skole er med til at gøre formidlingen af bæredygtighed synlig over for skolebørn og forældre, lærere og kommunale virksomheder. Ny undersøgelse viser, at miljøundervisningsprojektet også påvirker børnenes holdninger. Se blot her, hvordan pejlemærkerne for henholdsvis Agenda 21 og Grønt Flag - Grøn Skole spiller sammen: Agenda 21 Grønt Flag - Grøn Skole Helhedssyn og tværsektoriel tankegang 1. Via Miljørådet samarbejder alle grupper på skolen; ledelse, teknisk personale, lærere og elever 2. Aktiv borgerinddragelse 2. Påvirkning af og i samarbejde med forældre, borgere, presse og kommune 3. Kredsløbstankegang 3. Konkrete kredsløbsundersøgelser/- eksperimenter med vand, energi og affald

25 4. Inddragelse af det globale hensyn 4. Udveksling mellem skoler på europæisk og internationalt plan 5. Styrkelse af det lange sigt. 5. Arbejde på langt sigt med miljøråd, miljøordensregler og handlingsplan. Grønt Flag Grøn Skole startede i 1993 og har siden udviklet temaerne: Vand, affald, energi og natur. Dertil kommer»miljørevisionen«, som er et særligt tværgående tema for skoler, der har været igennem flere af de andre temaer og fortsat ønsker at gøre en forskel. Det er et krav i Grønt Flag, at resultaterne skal synliggøres i lokalsamfundet. Det gør eleverne blandt andet ved at lave udstillinger, skrive indlæg til avisen, få del i de lokale radio- og tvnyheder og på kreative måder bringe deres viden og erfaringer videre. I skoleåret har 60 skoler modtaget et Grønt Flag for deres arbejde. Over elever har kunnet glæde sig over anerkendelsen af en flot indsats. Økolariet i Vejle: Økolariet i Vejle Økolariet er et nyt og anderledes udstillings- og videnscenter, der bygger bro fra Agenda 21-beslutningen i Rio til konkret handling i Danmark. Økolariet ligger centralt i Vejle by. Økolariet er stedet, hvor enhver kan komme ind fra gaden og få svar på spørgsmål om miljø, energi og natur. I Økolariet samarbejder borgere, foreninger, forsyningsselskaber, virksomheder, landbrug og kommuner om udstillinger, undervisning og aktiviteter, der fremmer en bæredygtig udvikling. Økolariet åbner i sensommeren SiD: SiD ønsker målbare indikatorer For at tilskynde til en aktiv indsats er det nødvendigt, at borgerne informeres om, hvor langt vi er nået, samt hvor langt der er igen for at nå målsætningerne på miljøområdet. Agenda 21-planen bør indeholde effektive virkemidler, og effekten af virkemidlerne bør gøres målbar gennem opstilling af en række indikatorer, det vil sige måleenheder for resultaterne. SiD foreslår, at kommunen følger op på alle indsatser med opstilling af indikatorer, der viser problemets størrelse, de opsatte mål og tidsfrister samt den aktuelle status for overholdelsen af disse mål og tidsfrister. 25

26 Relevante indikatorer kan være: Ressourceforbruget af el, vand og varme for kommunale institutioner, private boliger og erhverv opgjort pr. person og pr. m 2 areal Andel af kommunale indkøb, som er miljømærket eller økologisk Udviklingen i solgte pesticider til private i kommunens forretninger Andel af kommunens landbrugs- og gartneriareal, som dyrkes økologisk Udviklingen i biodiversiteten antal fugle, antal planter, antal fisk m.v. Den kommunale brug af farlige kemikalier Antal miljøcertificerede virksomheder i kommunen Total areal med skov og plantage i kommunen samt ny skovrejsning Tal for trafikkens miljøbelastning i kommunen Energieffektiviteten i kommunens bilpark Antal dræbte og tilskadekomne i trafikken i kommunen Andel kommunale dieselkøretøjer med partikelfiltre Andel af samlet energiforbrug, som dækkes af vedvarende energi Målsætning og tilstand af kommunens vandløb og søer Måling af badevandskvalitet Antal kilometer vandre-, cykel- og ridestier sammenholdt med veje Udledning af næringsstoffer fra landbruget, gartneri og rensningsanlæg til vandløb, søer og fjorde Affaldsmængder i kommunen opdelt på fraktioner og genbrug Indvundet og solgt drikkevand i kommunen samt ledningstabet. 26 NOAH: Grønne Guider Et par grønne guider har indrettet en bus, som kører rundt i det ganske land og viser»det Bæredygtige Valg til Boligen«. En anden grøn guide har lavet»reparationsguiden«en hjemmeside på Internettet, der oplister muligheder i lokalområdet for at få udført reparationer af forskellige typer og på den måde gør det lettere for borgerne at slippe ud af brug-og-smid-væk-kulturen. Ét sted har den grønne guide i samarbejde med det lokale renovationsselskab indkøbt en ladcykel, der udlånes til borgere, der har ærinde på genbrugsstationen og som på denne måde slipper for at starte bilen eller for at balancere med alt for meget på den almindelige cykel. Ét sted har den grønne guide i samarbejde med Teknisk Skole fået bygget et miljøvenligt kolonihavehus, der blandt andet kan bruges af dagplejere, skoler og institutioner som et fristed, hvor de besøgende samtidig kan få indsigt i nogle økologiske sammenhænge. Og ét sted har den grønne guide sat fokus på»indkøb med et grønt hjerte«i det lokale butikscenter. (

27 6. Bæredygtige landdistrikter Produktionsforhold i fødevareproduktionen, der bevarer erhvervets ressourcegrundlag og sikrer miljø, natur, dyrevelfærd og gode arbejdsbetingelser, bør fremmes. Perspektiverne for landbrugssektoren peger på multifunktionelle landbrug, det vil sige et landbrug, der ikke længere alene skal producere fødevarer, men også skal udfylde andre samfundsmæssige funktioner. Det bæredygtige landdistrikt rummer arbejdspladser, skole, butik, børnepasning, offentlig transport og lokalt kultur- og foreningsliv. Udfordringen, når bosætningen øges, er ikke at sætte landdistrikternes særlige kvaliteter over styr: Naturen, miljøet og den menneskelige nærhed. NOAH: Købmandsgården i Gundersted Købmandsgården i Gundersted i Himmerland var gået neden om og hjem - som det sker for mange små lokale købmandsbutikker i disse år. De har svært ved at klare sig i konkurrencen med storcentrene! (Mange snupper jo bare lige bilen ). Men i dag er Købmandsgården igen åben. Den betjenes af hele 16 glade købmænd! Tidligere arbejdede de på et beskyttet værksted i Løgstør - de er nemlig udviklingshæmmede. De ansatte vokser med opgaven - og Købmandsgården er til glæde for hele lokalsamfundet. (Hus forbi, nr.22, aug./sept. 2002) Landboforeningerne: Landbruget skal fortsat være en vigtig del af landdistrikterne Landbruget og landdistrikterne kan ikke udvikles uafhængigt af hinanden. Udfordringen er derfor at skabe en bæredygtig udvikling, som gør, at landbruget fortsat kan være en økonomisk drivkraft i landdistrikterne og på samme tid bidrage til at gøre det attraktivt for folk at bo, arbejde og leve i landdistrikterne. Heldigvis arbejder udviklingen for landbruget. Praktisk implementering af ny teknologi hjælper til med at reducere både nabogener og belastning af næringsstoffer til miljøet. Landbruget har interesse i, at der sker en udvikling af livet på landet uden for landbruget - det være sig socialt, kulturelt og forsyningsmæssigt. 27

28 Det multifunktionelle landbrug er det nye begreb inden for den landbrugspolitiske diskussion. EU betragter det multifunktionelle landbrug som en bæredygtig vej til at nå fælles mål for landbruget og samfundet. Det multifunktionelle landbrug er udover produktion af fødevarer: Udvikling af landdistrikterne, herunder de sociale og erhvervsmæssige funktioner Natur- og miljøbeskyttelse langsigtet fødevaresikkerhed Dyrevelfærd Sikring af kulturarv. Det handler om, at landbruget er andet og mere end producent af fødevarer. Landbruget spiller også en rolle for udviklingen af landdistrikterne, natur- og miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed, landskabsudvikling og dyrevelfærd. Forbrugerne skal forsynes med sikre og stabile fødevarer, og samtidig skal landbrugets konkurrenceevne udvikles med hensyn til bæredygtige produktionsmetoder. Landbruget er rig på ideer Jette og Cato Barslund i Sjørup mellem Holstebro og Viborg har udnyttet nye muligheder. De har i dag en besætning på omkring moderfår, som afgræsser godt ha af Kongenshus Mindepark. Fårene spiser mange bær og lyng, og det giver en vildtsmag, som mange restauranter efterspørger. De sælger lammekød til fem restauranter og fra deres egen gårdbutik. En vigtig del af historien er den naturpleje, som fårene foretager i løbet af sommeren, når de afgræsser heden. Endvidere hører der også 10 ha skov til ejendommen, som sammen med arealerne omkring gården og butikken fremover kan benyttes i forbindelse med etablering af en trampesti. Området indeholder også en del fortidsminder samt spændende geologiske landskabsformer, som med fordel kan indgå i et stiforløb. I samarbejde med Viborg Amt arrangeres gårdbesøg, hvor alle har mulighed for at se dyrene, se hyrdehundene i aktion, få smagsprøver m.v. 28

29 Destination21: Møns grønne madveje På Møn har man forsøgt at kvalificere den kommercielle kontakt på græsrodsniveau mellem lokale handlende og turister ved at lave Møns grønne madveje, der er en guide til produktions- og serveringssteder for mønske kvalitetsfødevarer. Møn har desuden haft succes med en bosætningspolitik, der tiltrækker mennesker med gode økonomiske og kulturelle ressourcer. Møns grønne og kulturelle turismeprofil har virket som reklame over for disse tilflyttere, hvis tilflytning yderligere forstærker de kulturelle ressourcer i den fortsatte turismeudvikling. Landdistrikternes Fællesråd: Tænk på helheden Det bæredygtige landdistrikt er det landdistrikt, hvor der er en god balance mellem arbejdspladser, lokal, offentlig og privat service, boligudbud, transportmuligheder og kultur- og fritidsliv. Og hvor natur og miljø ikke lider skade under den menneskelige aktivitet. Det er nødvendigt med et vist befolkningsunderlag for at holde liv i den lokale service (butikker, skoler, børnehaver) og det lokale kultur- og foreningsliv. Det kræver lokale arbejdspladser eller let adgang til arbejdspladser. I takt med samfundets stigende centralisering, øges behovet for transport og grundlaget for den lokale service udhules. Hvis den lokale service forsvinder; hvis transport bliver for dyrt og/eller besværlig, eller hvis de lokale arbejdspladser lukker, sætter dødsspiralen ind: De arbejds- og foreningsaktive folk flytter væk og færre nye flytter til. Dilemmaet er, at en økonomisk og social bæredygtighed i landdistrikterne kræver vækst. Landdistrikterne er ikke bæredygtige i dag. Men hvordan styrer vi væksten, så landdistrikternes særkender og styrke bevares: Landskaberne, nærheden, overskueligheden - samtidig med, at der tilføres arbejdspladser og ny bosætning, så skoler, dagligvarebutikker og det lokale kultur- og foreningsliv kan bevares og udvikle sig og livet i landdistrikterne blive et reelt alternativ til livet i byerne? 29