KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU.
|
|
- Gudrun Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU Af JENS BAY Det har under udviklingen- og gennemførelsen af TAMU - Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelse vist sig, at den pædagogiske tænkning og arbejdsform, som gennem de sidste 20 år er blevet udviklet i teori og praksis på Træningsskolen under arbejdstitlen "konsekvenspædagogik", har haft en stor betydning for uddannelsens udvikling, dens pædagogiske fornyelsesevne og ikke mindst fastholdelsesevnen overfor målgruppen. Den har også skabt grundlag for en organisatorisk model hvori det erkendes, at den pædagogiske holdning har en afgørende indflydelse på ikke kun målsætningen, men også uddannelsessystemets strategier og prioriteringer. Den konsekvenspædagogiske teori er udviklet ud fra den opfattelse, at de opdragelsesmæssige betingelser inden for de sidste par årtier har ændret sig så radikalt, at der i dag er behov for at få skabt et nyt grundlag for løsningen af de pædagogiske opgaver, som også impliserer det sociale element. Vi har inden for det pædagogiske område i mere end et årti kunne konstatere, at flere og flere unge og yngre ikke er i besiddelse af en social kompetence i en sådan grad, at det er muligt for dem at leve op til de krav om samarbejde og samvirke, som en uddannelsesinstitution og en arbejdsplads i dag stiller. Problemet er, at en stor gruppe af unge ikke har erhvervet de normsæt, holdninger og det engagement, der skal til for at man i ungdomsårene kan opbygge en selvstændig identitet, og dermed den selvforståelse, der er forudsætningen for at kunne fungere i et socialt fællesskab. Samtidig er normerne i samfundet kommet i skred, og derfor har de unge svært ved at skelne mellem hvad der er rigtigt og forkert, og det gør dem socialt set skrøbelige overfor de begrænsninger, der eksisterer i tilværelsen, og følgen er bl.a., at de bliver rodløse, skuffede og svinger mellem høje krav til deres omgivelser og en lav, selvaktualiseringsevne. De konsekvenspædagogiske metoder er blevet til ud fra en sådan forståelse for de personlighedsformer, som vi i dag ser hos flere og flere unge. Det er naturligvis karakteristiske træk, som primært kommer til udtryk hos de unge, som udgør TAMU's målgruppe. Men det er vores opfattelse, som er hentet fra et utal af udsagn og videnskabelige rapporter og analyser, at synspunktet ikke kan isoleres til kun at omfatte denne gruppe. Den afspejler alene de mere vidtgående følger af "tidsånden". Konsekvenspædagogikken er en direkte følge af bestræbelserne på at få etablerer nogle forståelsesformer og et pædagogisk værktøj, som kan bruges i arbejdet med og i bestræbelserne på at finde et dialoggrundlag med den "nye tids unge" og deres vilkår og virkelighedsforståelse. Det er en følge af en sådan indgangsvinkel, at Konsekvenspædagogikken defineres som "en pædagogisk teori om social læring og udvikling". Det er også det, der i TAMU har fremmet tænkningen om, at den sociale og kulturelle dannelse, herunder den personlige ansvarliggørelse, er et lige så vigtigt element i det samlede kompetencebillede, som faktuel viden og kunnen. Derfor understreges det i det pædagogiske grundlag, at forudsætningen for at nå de unge, og få etablerer processer og
2 udviklingsmuligheder, som de finder relevante er, at TAMU er baseret på et pædagogisk miljø, der er: > Elevcentreret. > Holdningsstyret. > Handlingsorienteret. Gennem Konsekvenspædagogikken bliver vores svar på den nye tids udfordring at få opbygget et pædagogisk tilbud, der er autoritativt som følge af synlige holdninger og mål, og som både impliserer det sociale og det faglige/arbejdstekniske. HOLDNINGEN Konsekvenspædagogikkens indgangsvinkel til forståelse af det enkelte individ er en praktisk humanisme, hvor fællesskabet vægtlægges højt, men også den eksistentialistiske filosofi og tradition, hvor individets ansvar danner centrum. Den bygger på den antagelse, at mennesket er et tænkende og villende individ, og et handlende socialt væsen, hvis tilværelse hverken er forudbestemt af sociale, biologiske eller materielle omstændigheder. Der er alene tale om vilkår, som kan accepteres, ændres og forandres. En direkte følge heraf er, at den pædagogiske tilnærmning til løsningen af opgaverne er den enkeltes ansvar for måden man forholder sig til sine muligheder på. Den personlige udvikling er derfor ikke ensidigt bestemt af det sociale miljø og de medfødte egenskaber, men også af den personlige refleksjon. Det er heraf, at pædagogikkens grundsætning om, at "mennesket er det, som det viser sig at være i sine handlinger" udspringer. I denne teori er det derfor ikke alene et spørgsmål om, hvem du siger, du er, men også et spørgsmål om hvem du viser dig at være gennem de handlinger, som du foretager dig. Det er også baggrunden for, at der i den pædagogiske model ikke lægges vægt på begreber som motivation, psykisk struktur og psykisk indhold. Der ligger i sådanne begreber en høj grad af årsagsforklaringer, og dermed antegninger til at gennemføre en pedagogisk indsats på et "bekvemmieliglieds humanistisk" grundlag. Konsekvenspædagogikkens grundlag er deriniod begreber som: 1. Handling. 2. Kommunikation. 3. Interaktion. Den pædagogiske teori er her, at mennesket fra fødslen af ikke er i besiddelse af en permanent personlighedsstruktur, eller en psykisk struktur, men at den primært dannes gennoe samspillet med andre mennesker (interaktionen, og gennem den måde, den enkelte forholder sig til sine oplevelser på (kommunikationen), samt gennem konsekvenserne af det, den enkelte gør (handlingen). Konsekvenspædagogikken er ikke et spørgsmål om at være "konsekvent". Det er en af de mange misforståelser omkring den. Men det er for pædagogikken et spørgsmål om at forstå den enkeltes frihed til at handle og få etableret en konsekvensorientering ud fra den betragtning, at handlingen og dens konsekvenser har afgørende inndflydelse på den enkeltes sociale tilværelse, samspillet med andre, og de personlige udviklingsmuligheder. Den enkelte har en selvbestemmelsesret og derimed frihed til at handle, men også pligt til at tage ansvar
3 for konsekvensen af sine handlinger. Viden, kunnen og muligheder udgør lier en vigtig ramme for det sociale liv, og derfor er uddannelse og arbejde et centralt element. PRAKSIS Det stiller naturligvis store krav til det pædagogiske udviklingsmiljø i det samlede TAMUsystem at arbejde ud fra en fælles, pædagogisk holdning, men samtidig skabes der pædagogiske værktøjer og åbnes op for et fagligt fællesskab i forhold til løsningen af opgaverne. Faglærerne i TAMU skal ikke kun kunne håndtere sit fag, men også kunne integrere den sociale læring i det konkrete, daglige samspil med eleverne. Derfor er det ikke nok at de er dygtige fagpersoner, de skal også være personligheder, der kan og vil markere holdninger og grænsesætninger gennem en offensiv, pædagogisk indsats. En faglærer i 'I'AMU-systemet skal med andre ord være autoritativ uden at være autoritær, moralsk uden at være moraliserende, sikker uden at være skråsikker, lærende uden at vere belærende. Herunder være dialogsøgende og dialogskabende, og samtidig grænsesættende og konfliktsøgende. Den pædagogiske decentralisering praktiseres ved, at det er faglærerne der har det konkrete ansvar for at stoppc eleverne i deres uddannelsesforløb, hvis de gennem deres handlinger viser, at de ikke er interesserede. Det kan være ved at møde for sent og optræde ligegyldigt og ikke føle ansvar for deres egen kvalifisering. Men de skal ikke stoppes for at straffes, men for at komme ind i en proces, hvor de oplever, at ansvar er noget man konkret viser gennem sine handlinger. Såfremt de vil medvirke til ændringer kan de efter aftale med faglæreren starte op i forløbet igen efter en kortere pause. TAMU er som en kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelse naturligvis en følge af et konstaterer behov for et sådant tilbud, men det er også en følge af konsekvenspædagogisk tænknig. Uddannelsen er skabt på grundlag af pædagogikken, og samtidig er den med til at omforme og forny den. De hidtidige erfaringer har vist, at vi germem en fornuftig brug af de pædagogiske metoder har etablerer en stor fastholdelsesevne i forhold til de unge, som påbegynder et uddannelsesforløb i TAMU.
4 TAMU - EN ANDERLEDES ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSE OM ET UDDANNELSESTILBUD HVOR DET SOCIALE ELEMENT ER LIGE SÅ VIGTIGT I KVALIFICERINGSPROCESSEN SOM DET TEKNISK/FAGLIGE. Af JENS BAY TAMU er en arbejdsmarkedsuddannelse, som er blevet til inden for de rammer og den uddannelsesmæssige tænkning og praksis, som AMU-systemet i al sin mangfoldighed er udtryk for. Den er udviklet af AMU-Center Dragør, Træningsskolen for Unge, på grundlag af de årelange erfaringer, som skolen har opnået gennem sin særlige uddannelsesmæssige og pædagogiske indsats overfor de unge, der på grund af synlige sociale og personlige prodiemer reelt står uden muligheder for atopnå en uddannelse i henhold til anden lovgivning. Det er en kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelse, der er modulopbygget og praktisk tilrettelagt på arbejdspladslignende vilkår, og som kan gennemføres på 28 uger, hvoretter eleverne opnår et uddannelsesbevis hvor det dokumenteres, at de har opnået en kompetence svarende til udvalgte plankurser inden for AMU systemet. Der er løbende til- og afgang til uddannelserne inden for de otte forskellige brancheområder, hvor TAMU dags dato har etablerer forløb. Det er et landsdækkende tilbud, og derfor gennemføres der uddannelser på hovedskolen i Dragør og på afdelinger (TAMU-centre) i København, Nordjylland og Århus på grundlag af et fælles og ensartet uddannelseskoncept. Denne særlige arbejdsmarkedsuddannelse er udviklet ud fra den grundopfattelse, at den særligt udsatte gruppe af unge både kan og skal kunne opnå en kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelse, der giver dem reelle muligheder for at opnå et job, eller at få skabt et solidt afsæt til et videre uddannelsesforløb. Men netop det, at der er tale om unge, og ikke mindst om unge hvor man på forhånd vedkender sig, at der også skal være pædagogisk rum til en få skabt en anderledes social og personlig udvikling, gør TAMU til en anderledes arbejdsmarkedsuddannelse end de ordinære AMU-forløb. Anderledes i den forstand, at TAMU har en præcis og meget afgrænset målgruppe, og bygger på en systematisk pædagogisk tankegang, hvor begreber som social og personlig udvikling omfattes med den samme professionalitet og kvalitet som tilførelse af teknisk/faglig lærdom og viden. MÅLGRUPPE OG PÆDAGOGIK Hele grundtænkningen i TAMU, som iøvrigt er en forkortelse af Træningsskolens ArbejdsMarkedsUddannelse, bygger forenklet sagt på den pædagogiske og samfundsmæssige tænkning, at der er en meget, meget stor gruppe af unge, som i samfundsdebatten og den politiske debat iøvrigt skiftevis defineres som sociale tabere, udstødte eller som restgruppen, der både kan og vil have en uddannelse og et job. Deres ønske eller mål er i en stærk grad pejlet ind mod at blive socialt selvhjulpne. De har en ringe skolebaggrund, ingen nævneværdige arbejdserfaringer, og har tillige været gennem en lang række af sociale tiltag i form af vejlednings og beskæftigelsesforløb.
5 Samlet set har de bag sig en række negative sociale erfaringer. Samtidig er det en gruppe som lever i et moralsk tomrum, hvor de aldrig har lært hvad der socialt set er rigtigt og forkert, og som følge heraf har de udviklet nogle svage sociale og personlige kvalifikationer, som gør det vanskeligt for dem at indgå i uddannelsesforløb, hvor den pædagogiske profil ikke er synlig. TAMU s indgangsvinkel til de unge er, at de ikke har et større behov for en social behandling, eller for en psykologisering af deres tilværelse end alle andre unge kan have i forskellige faser af deres tilværelse. De har heller ikke et større institutionaliseret vejledningsbehov, men derimod et behov for at opnå nogie konkrete uddannelsestilbud, der er baseret på en pædagogisk ænkning der kan rumme og indoptage de orienterin s- og identifikationsproblemer, som de er udtryk for. De har ikke mindst brug for pædagogiske rammer, der er kravorienteret, handlingsorienteret, målorienteret og værdiorienteret, hvad angår fællesskabet og det sociale samspil. Hvor der samtidig er mulighed for løbende refleksjon, nyorientering og social forståelse, og hvor den enkelte persons arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige og sociale kvalificering bliver det centrale omdrejningspunkt for indsatsen. Samtidighed har de, som følge af de negative skoleerfaringer og kravet om konkrethed brug for et praktisk tilrettelagt uddannelsesforløb. TAMU'S GRUNDLAG OG MÅL Som følge af den særlige målgruppe, uddannelsen er rettet til, og den særlige pædagogiske tilgang til løsningen af den uddannelsesmæssige opgave, er TAMU baseret på et integrerer læringsforløb, hvor der i den praktiske gennemførelse fastholdes en sammenhæng mellem den teknisk faglige del og den sociale læring, samt mellem praksis og teori ud fra vekseluddannelsesprincippet. Endvidere er veiledningen integreret i selve uddannelsesforløbet både på gruppeplan og det individuelle plan, samt i den almene undervisning. Samtidig er TAMU en praktisk tilrettelagt uddannelse med tilført teori, og hvor den praktiske del gennemføres under arbejdspladslignende vilkår i den LVA-BLADET 9 95
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereFORORD... 3 1.0 TAMU`S GRUNDLAG...
1 FORORD...3 1.0 TAMU`S GRUNDLAG...4 1.1. UDGANGSPUNKT...6 1.2. MÅLGRUPPEN...7 1.3. MÅLSÆTNING...8 1.4. RAMMER...9 1.5 PEDAGOGIK...10 1.6. KVALITET...11 2.0 TAMU`S OPBYGNING...12 2. 1. VISITATION...13
Læs mereDe metodiske principper i konsekvenspædagogikken
De metodiske principper i konsekvenspædagogikken Af Jens Bay Konsekvenspædagogikken er en socialpædagogisk tænkning, hvor der lægges vægt på at udvikle og styrke elevernes sociale væremåde, og dermed deres
Læs mereKONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE
KONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE PÆDAGOGIK MED HANDLING UDDANNELSE MED VILJE ARBEJDE MED FREMTID Jeg har fået redskaber til at støtte indsatte i at ændre vaner. Det at anerkende individet som ligeværdigt
Læs mereKompendium om konsekvenspædagogikkens uddannelsesprincipper
Kompendium om konsekvenspædagogikkens uddannelsesprincipper Noter om de metodiske holdninger og nogle didaktiske synspunkter om praksisorienterede uddannelsers tilrettelæggelse Af Jens Bay Det handlingsteoretiske
Læs mereKonsekvenser og straf
Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.
Læs mereARBEJDSMARKEDET 4.0 OG TAMU 4.0
DECEMBER 2017 ARBEJDSMARKEDET 4.0 OG TAMU 4.0 Pædagogisk fokus Arbejdsmarkedet 4.0 TAMU i virkeligheden Værdierne i hverdagen Konsekvenspædagogiske perspektiver Hvad betyder den uddannelsesmæssige del
Læs mereNotat. Vejledende bemærkninger om introduktionskursus i konsekvenspædagogik:
Notat Vejledende bemærkninger om introduktionskursus i konsekvenspædagogik: Under henvisning til, at der under drøftelserne i sekretariatet for TAMU den 18. oktober 2010 vedrørende samspillet mellem skoler
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereRådgivning og støtte i videregående uddannelse
Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby, 2009 Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby Dette er en redigeret og forkortet version af et papir, som
Læs mereRådgivning og støtte i videregående uddannelse
Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby Dette er en redigeret og forkortet version af et papir, som blev udarbejdet ved DPU i 2009 Det følgende omhandler faglige rammer og genstand
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereSpecialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse
Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Dette er en redigeret og forkortet version af redegørelse, som jeg udarbejdede ved DPU i 2009 Det følgende omhandler specialpædagogisk rådgivning
Læs mereKonsekvenspædagogik 1
Intern Køreplan for Konsekvenspædagogik 1 Udbudt af Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser i samarbejde med Høgskolen i Østfold 2017 Uddannelse i konsekvenspædagogik (30 ECTS) Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereHvad kendetegner Den gode skole. Fremtidens Skole i FMK
Hvad kendetegner Den gode skole Fremtidens Skole i FMK Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen (2013, Søren Winther, SFI) Analysen viser, at eleven gennemsnitligt opnår de bedst faglige
Læs mereProjekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.
Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft
Læs mereKONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS FILOSOFISKE GRUNDTÆNKNING
KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS FILOSOFISKE GRUNDTÆNKNING Noter om pædagogikkens filosofiske baggrund, inspiration og om videnskapssynet. Udviklingen af Konsekvenspædagogikken har vært båret frem af et ønske om
Læs mereCHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER
CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereStrategi for HF & VUC Klar,
Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling
Læs mereFORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer
Læs mereAfdelingsleder TAMU Vitskøl
Afdelingsleder TAMU Vitskøl Stillingsprofil TAMU søger afdelingsleder til TAMU Vitskøl Vil du være med til at skabe en uddannelse med jobgaranti til udsatte unge? Brænder du for at gøre en forskel i uddannelsen
Læs mereMålene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Læs mereCarl R. Rogers og den signifikante læring
Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereHovedprincipper for TAMU
Hovedprincipper for TAMU VEJLEDNING OM MÅL OG RAMMER FOR KOMPETENCEUDVIKLING PÅ TRÆNINGSSKOLENS ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER - TAMU HOVEDPRINCIPPER FORSTANDERSEKRETARIATET FOR TRÆNINGSSKOLENS ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER
Læs mereBilag om produktionsskoler 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereAf Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999
KONSEKVENSPÆDAGOGIK Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999 Konsekvenspædagogikken er udviklet af den danske psykolog og filosof Jens Bay. Der er kun
Læs mereH a n d i c a p p o l i t i k
H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste
Læs mereAMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere
AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner
Læs mereLivskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark
Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereReferat fra møde i reference og koordineringsgruppen for Konsekvenspedagogisk Forum København 17. -18. Oktober 2007
Referat fra møde i reference og koordineringsgruppen for Konsekvenspedagogisk Forum København 17. -18. Oktober 2007 1. Konsekvenspædagogikkens aktuelle status v/jens Bay Der er aktuelt stor interesse rundt
Læs mereSocialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.
Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...
Læs mereUdkast til Ungestrategi Bilag
Udkast til Ungestrategi Bilag 1 16.12.2014 INDLEDNING Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve for unge. De unge er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed,
Læs mereVejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål
Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Skabelon til uddannelsesmål findes på FUHA s hjemmeside Link til skabelonen på fuha-info.dk under Efteruddannelse/For udviklere Skabelonen er udtryk for at
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereIndhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...
handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen
Læs mereOrganisatorisk læring
Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér
Læs mereDer er behov for sammenhængende forebyggelse
December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt
Læs mereFælles personalepolitik om kompetenceudvikling
Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs merePædagogisk eftermiddag om klasseledelse
Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse Mercantec 23. maj 2018 Dorte Ågård Institut for Læring og Filosofi AAU, dagard@learning.aau.dk Program 08.00-08.10 Pejlemærket Engagerede og kompetente undervisere
Læs mereGyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede
1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og
Læs mereAt sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Læs mereForslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune
Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune Forslaget til Ungdomspolitik for Rudersdal Kommune tager udgangspunkt i de Kulturpolitiske værdier for Rudersdal Kommune: Mangfoldighed Kvalitet Kompetencer
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereSEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017
Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereHVAD ER PLANEN? KUI-konference 27. november. Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk CVR:
HVAD ER PLANEN? KUI-konference 27. november Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk uudk@uudanmark.dk CVR: 32 91 78 01 BEDRE VEJE TIL UDDANNELSE OG JOB EKSPERT- UDVALGET LOV OM KOMMUNAL UNGEINDSATS
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereBrugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap
I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereCenter for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen
27.05.2015 Center for mindretalspædagogik - kort præsentation v. Alexander von Oettingen Indledning I 2008 besluttede Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Deutscher Schul- und Sprachverein Nordschleswig
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs mereIndsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013
Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.
Læs mereNotat om metodedesign
Notat om metodedesign 2014-11-01 Beskrivelse af datamaterialets omfang i UFFA-projektet Der indgår tre hovedtemaer i følgeforskningen 1. Vurdering af realkompetence a. Hvilke metoder indgår til måling
Læs mereMuligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven
Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mereFaglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening
Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereMedborgerskab i hverdagen
Medborgerskab i hverdagen fra 0-18 år 0 år 18 år Nutidens Fællesskaber fremtidens medborgerskab I et børneperspektiv er essensen i medborgerskab, at alle børn og unge oplever, at de kan være med, de hører
Læs mereAftale om resultatkontrakt
Aftale om resultatkontrakt Efterfølgende aftale om resultatkontrakt er indgået mellem bestyrelsen for og skolens forstander, Jens Munk Kruse (JMK), for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015. Mellem
Læs mereUddannelsesveje i Specialpædagogikken
Uddannelsesveje i Specialpædagogikken AKT Vejleder Specialpædagogisk vejleder ( det almene område ) Specialpædagogisk vejleder ( det specialiserede område ) Inklusionsvejleder Pædagogisk diplomuddannelse
Læs mereHerning Kommunes holdningsmarkører SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER VI SYGEFRAVÆR
RE LA TIO N ER Herning Kommunes holdningsmarkører SÅDAN FOREBYGGER OG HÅNDTERER VI SYGEFRAVÆR 2 Baggrund Herning Kommune vil have attraktive arbejdspladser med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Høj
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereMorgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden
Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business
Læs merePolitik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp
Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereMålet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:
Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereOverordnet personalepolitik
Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation
Læs mereSocial inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014
Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre
Læs mereopgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres
Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og
Læs meredebatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag
debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereHvad vil vi med 10. klasse i Halsnæs?
Hvad vil vi med 10. klasse i Halsnæs? Formål: Løfte eleverne fagligt, personligt og socialt. Give oplevelsen af at det er fedt at gå i skole. Afklaring og uddannelsesparathed. Opleve glæden ved at gå i
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereInklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Læs mere