FORORD TAMU`S GRUNDLAG...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORORD... 3 1.0 TAMU`S GRUNDLAG..."

Transkript

1 1

2 FORORD TAMU`S GRUNDLAG UDGANGSPUNKT MÅLGRUPPEN MÅLSÆTNING RAMMER PEDAGOGIK KVALITET TAMU`S OPBYGNING VISITATION KOMPETENCEAFKLARING PRØVETID UDDANNELSESFORLØB ALMEN-INDHOLD HANDLINGSPLAN PRAKTIK AMU-KURSER JOBPROFILEN UDDANNELSESBEVIS UDSLUSNING

3 FORORD Træningsskolens arbeidsmarkeds-uddannelser, der forkortes til TAMU, er en del af de arbeidsmarkedsuddannelsestilbud, der samlet set gennemføres under "lov om arbeidsmarkedsuddannelser". TAMU adskiller sig væsentligt fra andre AMU-tilbud som følge af, at der er tale om en målgruppeorienteret uddannelse, som henvender sig til de unge, der på grund af særlige tilpasningsvanskeligheder ikke har mulighed for at gennemføre et uddannelsesforløb i henhold til anden lovgivning. Den adskiller sig også ved, at det er en praktisk tilrettelagt længerevarende arbeidsmarkedsuddannelse, hvor elevernes udførelse af produktion og servicebetonet arbejde er et vigtigt pædagogisk værktøj i forsøget på at tilføre eleverne de praktiske og teoretiske kvalifikationer, som er forudsætningen for beskæftigelse og et varigt tilhørsforhold til arbejdsmarkedet. Samtidig adskiller den sig ved, at der under uddannelsesforløbet lægges den samme vægt på den sociale dannelse, som på den teknisk/faglige oplæring. Dermed bygger TAMU på en helhedspræget og handlingsorienteret uddannelsesteori, eller en didaktisk helhedsforståelse, hvor der lægges vægt på relationerne mellem teori og praksis og det sociale og det tekniske. Grundlag, indhold og mål er her beskrevet i hovedprincipperne for TAMU. Det er en afløser for den beskrivelse, der blev udarbejdet i årsskiftet 1990/1991 som grundlag for igangsættelsen af TAMU. Efterfølgende er TAMU blevet et landsdækkende uddannelsestilbud og er samtidig blevet et selvstændigt uddannelsesprogram i lov om arbeidsmarkedsuddannelser. Denne beskrivelse af hovedprincipperne er suppleret med en generel pædagogisk vejledning, og en uddannelsesbeskrivelse for hvert TAMU-forløb. Samlet set udtrykker dette materiale uddannelsens dokumentation. Jens Bay, forstander Den l. september

4 1.0 TAMU`S GRUNDLAG Træningsskolens arbeidsmarkedsuddannelser(tamu) er et selvstændigt, kompetencegivende uddannelsesprogram i lov om arbeidsmarkedsuddannelser, 3, nr. 5, som er udmøntet i en speciel bekendtgørelse, hvor det administrative grundlag for uddannelsen er beskrevet. TAMU er sidestillet med andre længerevarende uddannelser, der er omfattet af denne lov, med det hovedformål, at udvikle og tilbyde uddannelser til unge med særlige tilpasningsvanskeligheder. Alle uddannelsesforløb er praktisk tilrettelagt og de gennemføres under arbeidspladslignende forhold for at kunne tilføre de unge arbeidserfaring og kompetence inden for det respektive brancheområde. Det overordnede mål er, at også unge uden aktuelle og brugbare arbeidserfaringer inden for et givet brancheområde får mulighed for at erhverve arbejdsmæssige og tekniske kompetencer, som efterspørges af virksomheder inden for den pågældende branche. Efter endt TAMU-forløb skal de kunne indgå i den samlede arbejdsstyrke, og enten kunne opnå arbejde eller kunne indgå i et videre uddannelsesforløb i den øvrige del af arbejdsmarkeds-uddannelsessystemet og i voksenerhvervsuddannelserne. I uddannelserne lægges der gennem et helhedspræget og integreret forløb samme vægt på det sociale element, som på det teknisk faglige element. Herunder på udviklingen af samarbejdsevner præcision, stabilitet, social forståelse og handle-dygtighed. 4

5 Det er et landsdækkende uddannelses-program, der gennemføres på TAMU-centre, som geografisk set er placeret med en sådan spredning, at de unge ikke nødvendigvis skal flytte fra en landsdel til en anden for at opnå en uddannelse. Den uddannelsesmæssige indsats på TAMU-centrene finder sted ud fra fastlagte generelle mål og rammer, som danner grundlag for, at et TAMU-forløb kan gennemføres med samme kvalitet over hele landet. Gennem disse er målgruppe, formål, struktur, indhold og pædagogik fastlagt som overordnede principper for at sikre den ensartethed, som er forudsætningen for uddannelsen. Det enkelte TAMU-center har ansvaret for uddannelsernes gennemførelse. Herunder for visitationen, og den endelige udslusning til arbejde eller videre uddannelse De uddannelsespolitiske/strategiske interesser i TAMU varetages af et forstandersekretariat i et nært samspil med det enkelte TAMU-center, og centrene samlet set. Indsatsen finder sted under ansvar overfor bestyrelsen for Træningsskolens arbeidsmarkeds-uddannelser. Samspillet mellem Forstanderskretariatet og TAMU-centrene skal sikre fastholdelsen af lov- og bevillingsgrundlag, samt koordinering af fælles TAMU-initiativer på følgende områder: - Fastholdelse af målgruppen og det pædagogiske og uddannelsesmæssige koncept, - TAMU-centrenes udbud og tilrettelæggelse af uddannelsesforløb, herunder gennemførelse af forsøgsaktiviteter, - anvendelse af lærere, lokaler og udstyr med henblik på at fastholde en maksimal udnyttelse af ressourcerne, - pædagogisk udvikling og efter-uddannelse af medarbejdere på TAMU-centrene, - den overordnede bevillings- og økonomistyring, samt den overordnede administrative tilrettelæggelse og styring, - informationsvirksomhed under hensyntagen til den overordnede koordinering. Der gennemføres uddannelser inden for flere branche- og arbejdsområder. Den uddannelsesmæssige indsats bygger foruden på en ensartet uddannelsesbeskrivelse også på en pædagogisk vejledning, hvor målene og rammerne er fastlagt. Alle uddannelsesforløb 5

6 godkendes af Uddannelsesrådet for arbeidsmarkeds-uddannelserne, der er den overordnede godkendelsesinstans for de uddannelser, som gennemføres på grundlag af lov om arbeidsmarkedsuddannelser. Der kan principielt etableres arbeidsmarkedsuddannelsesforløb inden for alle de brancheområder, som ledelsen af Træningsskolens arbeidsmarkeds-uddannelser efter forhandling med Arbeidsmarkedsstyrelsen finder relevante set i forhold til målgruppe og efterfølgende arbeidsmuligheder. Uddannelsens gennemførelse forudsætter endvidere, at Uddannelsesrådet for arbeidsmarkeds-uddannelserne kan godkende den som et TAMU-forløb UDGANGSPUNKT TAMU er som en kompetencegivende arbeidsmarkedsuddannelse udviklet til at være et landsdækkende uddannelsestilbud til de socialt svage unge på grundlag af erfaringerne fra AMU-Center Dragør, Træningsskolen for unge. Hovedformålet har under hele udviklingsperioden været, at få tilført den socialt udsatte gruppe af unge kvalifikationer der kan medvirke til, at få forbedret deres arbejdsmæssige, sociale og personlige forudsætninger for at fungere i arbejdslivet eller kunne indgå i de videre ungdoms- eller videreuddannelsestilbud for voksne unge efter gennemførelse af et TAMU-forløb. Den uddannelsesmæssige indsats bygger på Træningsskolens mangeårige erfaring med at få kvalificeret tilpasningsvanskelige unge ind på arbejdsmarkedet, eller videre i det erhvervsfaglige uddannelsessystem. TAMU blev i 1990 godkendt som en kompetencegivende uddannelse af arbejdsmarkedets parter, og efterfølgende af det daværende Uddannelsesråd for specialarbejdere ud fra den erkendelse, at det var nødvendigt at få etableret en målrettet og joborienteret og kompetencegivende arbeidsmarkeds-uddannelse for den restgruppe af unge, der ellers ikke ville kunne opnå en sådan. I perioden fra 1991 til l. januar 1997 har TAMU været indpasset under de uddannelsesmæssige særforanstaltninger, som loven hidtil har givet hjemmel til at gennemføre efter godkendelse fra Uddannelsesrådet for arbeidsmarkeds-uddannelserne. I forbindelse med ændring af lov om arbeidsmarkedsuddannelser har Træningsskolens arbeidsmarkeds- 6

7 uddannelser den l. januar 1997 opnået anerkendelse som et selvstændigt uddannelsesprogram i loven MÅLGRUPPEN I henhold til målgruppebindingen i lov om arbeidsmarkedsuddannelser er TAMU alene et tilbud til de unge, som på grund af særlige tilpasningsvanskeligheder ikke umiddelbart kan gennemføre en uddannelse i den øvrige del af AMU, eller i henhold til anden uddannelseslovgivning. Målgruppen er i loven fastlagt til unge i alderen fra l 8 til 30 år, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, men der ikke er i besiddelse af de fornødne uddannelsesog arbejdsmæssige kvalifikationer til at kunne opnå et job. Gruppen er videre afgrænset til at være de unge, der er så socialt udsatte, at der skal en særlig pædagogisk indsats til for, at de kan opnå de fornødne arbejdsmæssige og sociale kvalifikationer, som kan medvirke til at forbedre deres forudsætninger for at fungere i arbejdslivet. Herunder også til at være de unge, der har brug for en praktisk læringstilgang, som er præget af helhed og sammenhæng, samt en så høj grad af åbenhed og fleksibilitet, som hensynet til kvaliteten tillader. Det enkelte TAMU-center afgør gennem en individuel visitation, hvem der kan optages. Det sker på grundlag af målgruppe-beskrivelsen, og ud fra en vurdering af, om de unge aktuelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Henvisninger kan således foretages af bl.a. socialforvaltninger, kriminalforsorg, AF og kommunernes beskæftigelsesprojekter, samt produktionshøiskoler og andre institutioner, mens spørgsmålet om optagelse er underlagt det enkelte TAMU-centers afgørelse på grundlag af den generelle målgruppe-afgrænsning. Principielt kan alle socialt udsatte unge optages, såfremt det enkelte TAMU-center vurderer, at personen efter endt uddannelse vil kunne opnå arbejde eller en videre arbeidsrettet uddannelse. Som følge af målgruppens sammensætning er der knyttet kostskole- eller kollegie-funktion til hovedparten af TAMU-centrene. Endvidere har eleverne gennem den ensartede uddannelsestænkning mulighed for at veksle mellem TAMU-centrene under gennemførelsen af 7

8 uddannelsesforløbet. Afgørelsen herom træffes, efter indstilling fra det enkelte TAMU-center, gennem en central visitation i TAMU MÅLSÆTNING TAMU er en joborienteret uddannelse med det hovedformål, at de unge får etableret et fast tilhørsforhold til arbejdsmarkedet. Formålet er, at få den enkelte kvalificeret til at opnå et ordinært arbejde efter endt forløb gennem en kombineret indsats, som indeholder deltagelse i produktions- eller servicebaseret arbejde under arbejdspladslignende forhold og med tilført teoretisk undervisning af fagrelevant karakter, set i forhold til kompetencemålene og meritoverførelsen til plankurser i den øvrige del af AMU. Det er også en væsentlig del af målsætningen for den pædagogiske og uddannelsesmæssige indsats, at eleverne gennem et TAMU-forløb kvalificeres til at opnå en videre uddannelse i det samlede AMU-system. Endvidere er formålet at styrke den enkeltes almenviden og indsigt i samfundets opbygning og funktion, samt forstærke den sociale ansvarsfølelse og sociale handledygtighed gennem et uddannelsesmæssigt indhold som sigter mod; - at den enkelte får opbygget konkrete faglige og almene kvalifikationer, - at den enkelte får tilført en praksisbaseret og brugbar arbeidspladserfaring, - at den enkelte under forløbet får mulighed for at opnå en personlig udvikling, - at den enkelte, som en integreret del af uddannelsen, får udviklet en social forståelse og anvarsfølelse i forhold til egne handlinger og deres konsekvenser. Formålene indgår som et kvalifikationsmål i alle TAMU-forløb, men er tilpasset den enkelte branche eller arbejdsområde, som uddannelsen er målrettet til. I alle branchespecifikke forløb er det alment faglige og det sociale integreret. 8

9 1.4. RAMMER I tilrettelæggelsen af rammerne for den uddannelsesmæssige indsats lægges der vægt på et understøttende socialt miljø, som bygger på en kombination af tryghed og udfordring for den enkelte. Sigtet er, at indsatsen skal medvirke til at fremme den arbejdsmæssige og den sociale udvikling i en sådan udstrækning, at der kan skabes mulighed for en kvalitativt overskridende personlighedsudvikling. Der lægges her vægt på elevernes helhedsforståelse for og engagement i den samlede indsats på det enkelte TAMU-center gennem et nært samspil og samarbejde mellem elever og medarbejdere, samt informationsmøder, skolerådsmøder mellem elever og ledelse, samt gennem elevernes deltagelse i sikkerhedsarbejdet. Rammerne for det enkelte uddannelsesforløb er, uden hensyn til brancheområdet, tilrettelagt sådan, at eleverne foruden de arbeidstekniske kvalifikationer skal have udviklet og fremmet de sociale handlinger i et sådant omfang, at de kan leve op til de arbejdsmæssige og sociale krav, der er fremherskende i arbejdslivet. Alle TAMU-forløb gennemføres under arbeidspladslignende forhold, hvor de unge under uddannelsen gennemfører produktions- eller servicebaseret arbejde, som en indtægtsdækket aktivitet for det enkelte TAMU-center. De veksles mellem den praktiske indsats på værkstedsgulvet eller på et servicebetonet arbejdsområde, og teoretisk undervisning i et undervisningslokale. Uddannelserne gennemføres samlet set under ledelse af en faglærer. Den produktions- og arbejdsmæssige indsats er dels bestemt af de markedsmæssige vilkår, under hensyn til at få gjort det arbeidspladslignende så realitetsnært som muligt, og dels af de branchespecifikke kvalifikationsmål som uddannelsen foreskriver skal opnås. De primære kvalifikationer opnås gennem den praktiske del af TAMU, kombineret med fagteknisk teori der bl.a. gennemføres på grundlag af delelementer fra relevante AMU-forløb, og med udgangspunkt i det praktiske arbejde, som tilsammen giver merit til de berørte AMU-kurser. 9

10 I den almene del af undervisningen indgår emner, som kan forbedre elevernes mere almene forudsætninger for at fungere i arbejdslivet. Samtidig indgår forhold af samfundsmæssig karakter, som henhører under almenviden. Endvidere gennemføres forløb i grundlæggende forståelse for og brug af datateknologisk udstyr i overenstemmelse med datalære trin l og 2 i AMU-uddannelserne. Inden for enkelte brancheområder gennemfører eleverne supplerende forløb inden for den eksisterende plankursusstruktur i AMU for at opnå den fornødne TAMUkompetence. Under uddannelsesforløbet i Træningsskolens arbeidsmarkedsuddannelser opnår eleverne en godtgørelse, der svarer til højeste ugentlige dagpengebeløb, hvoraf 15 procent udgøres af en mødetidsbonus. Som følge af det arbeidspladslignende princip, og den krav- og ansvarsorienterede holdning, som er styrende for et TAMU-forløb, beregnes godtgørelsen på grundlag af en timeregistrering, og eleverne opnår kun godtgørelse på grundlag af faktisk tilstedeværelse i den fastsatte arbejdstid/undervisningstid. For mødetidsbonusen gør det sig gældende, at forudsætningen for opnåelsen af denne er fuld tilstedeværelse, time-for-time, i et 14 dages forløb. Fravær på grund af sygdom m.v. er ikke godtgørelsesberettiget. 1.5 PEDAGOGIK Den praktiske pædagogiske indsats udøves i et åbent, fleksibelt og synligt grænsesættende miljø, hvor den enkelte elev skal lære at overskue de kort- og langsigtede konsekvenser af sine handlinger i en arbejdsmæssig og social sammenhæng, samt praktisk og konkret lære at tage ansvar for sine handlinger gennem en konsekvensorienteret forståelse. En følge af den pædagogiske tænkning er, at eleverne i TAMU har et væsentligt medansvar for deres egen læring. 10

11 Konsekvenspædagogikken udgør det fælles element i den samlede uddannelsesmæssige indsats i TAMU, og danner samlet set grundlaget for strukturen og organiseringen af læringsindsatsen. Fortolkning og reflektion om praksis er knyttet op mod den handlingsorientering og didaktiske relationstænkning som konsekvenspædagogikken er udtryk for i form af sammenhæng mellem teori og praksis, mellem udviklingen af det faglige og det sociale element, samt mellem den uddannelsesmæssige indsats og den løbende, personlige vejledning. Den pædagogiske struktur i TAMU åbner samtidig mulighed for en løbende reflektion, erfaringsudveksling, nyorientering og social forståelse, hvor den enkelte elevs arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige og sociale kvalificering er det centrale omdreiningspunkt for såvel analyser som pædagogiske udviklingstiltag. Det enkelte TAMU-center har ansvar for at tilrettelægge læringsindsatsen så der er en meningsfuld sammenhæng mellem den teknisk faglige del og den sociale del i det samlede læringsforløb. Indsatsen gennemføres på grundlag af henholdsvis en generel pædagogisk vejledning, som beskriver den pædagogiske holdning og de generelle pædagogiske begreber, som gør sig gældende for alle TAMU-forløb, samt en specifik pædagogisk vejledning til hver enkelt brancheområde, hvor der gennemføres TAMU-forløb KVALITET Kvaliteten i den uddannelsesmæssige indsats i TAMU sikres dels gennem det helhedspræg som pædagogikken er udtryk for, og dels gennem det arbeidspladsorienterede grundlag, som uddannelserne gennemføres under. Det pædagogiske grundlag forudsætter, at den faglige kompetence kan knyttes op til de pædagogiske sammenhænge af såvel teknisk som social karakter, hvorunder de skal 11

12 formidles til eleverne. Det er med til at sikre, at faglærerne gennem et højt vidensniveau om pædagogikken og en løbende ajourføring gennem samlinger og efteruddannelsesaktiviteter, har den helhedsforståelse for sammenbindingen mellem pædagogik og målgruppe, som er forudsætningen for en kvalitativ indsats. Det arbeidspladslignende og de medfølgende kundebaserede og indtægtsorienterede produktioner og arbeidsydelser, som eleverne udfører stiller tillige krav om, at arbejdet udføres på grundlag af kendte kvalitetsnormer i arbejdslivet iøvrigt, samt at maskiner, udstyr og værktøjer har en standard og et teknologisk niveau som gør konkurrencebaseret arbejde muligt. Det medfører, at eleverne løbende kan hæfte den nyerhvervede viden, færdigheder og erfaring op på en kendt praksis. Samtidig sikres den arbeidstekniske kvalitet også ved, at faglærerne i højere grad fremtræder som arbejdsleder end som underviser, og dermed i sin kvalitetsvurdering ikke kun tager udgangspunkt i den enkelte elev eller elevgrupper men også i de produkter og resultater, der kommer ud af elevernes handlinger i de konkrete arbeidssituationer. Endelig er et væsentligt element i kvalitetssikringen, at TAMU's struktur forudsætter, at faglærerne og driftskoordinatorerne inden for det enkelte brancheområde har et væsentligt ansvar for elevernes udslusning til et job inden for brancheområdet eller beslægtede uddannelser i den øvrige del af AMU eller erhvervsuddannelsessystemet. 2.0 TAMU`S OPBYGNING TAMU er opbygget som en arbeidsrettet og jobrelateret arbeidsmarkedsuddannelse med løbende til- og afgang. Det er en indviduel tilrettelagt uddannelse, der kan gennemføres over et forløb på samlet set 30 uger, fordelt med 4 ugers kompetenceafklaring, 6 ugers prøvetid inden for det valgte brancheområde og 20 ugers branchespecifikt forløb. Under uddannelsesforløbet er der mulighed for afog påstigning med den følge, at den samlede uddannelsesperiode forlænges med det antal faktiske uger, som eleven har været fraværende. Den 12

13 uddannelsesmæssige kompetence opnås først når de 30 ugers tilstedeværelse i uddannelsessystemet kan dokumenteres. Under uddannelsesforløbet er den enkelte elev tilknyttet uddannelsesgruppen inden for det valgte brancheområde under ansættelseslignende vilkår, og skal her indgå i den ordrebaserede produktions- eller servicebetonede arbeidsaktivitet under ledelse af faglæreren, og leve op til de krav og forventninger, som kommer til udtryk på en ordinær arbejdsplads. Kravet gør sig gældende i forhold til at kunne indpasse sig under arbeidspladslignende vilkår, hvad angår arbejdsformer, samarbejde og kvalitet i fremstillingsprocessen på grundlag af kundernes krav. En uddannelsesuge er for eleverne tilrettelagt som et integreret 37-timers forløb, hvor der veksles mellem en praktisk arbejdsindsats i uddannelsesgruppen og teoretisk undervisning, og mellem faglig og almen undervisning. Det sociale element er - som følge af de arbeidspladslignende krav om overholdelse af mødetider og samarbejde samt den for brancheområdet almindelige arbejdsrytme - en tilstedeværende del i det samlede forløb. Den personlige vejledning og sociale opfølgning er ligeledes integreret i den uddannelsesmæssige indsats inden for det enkelte bracheområde. Gennem denne opbygning sikres et arbeidsfunktionelt forløb inden for det enkelte brancheområde, hvor TAMU gennemfører en joborienteret arbeidsmarkedsuddannelse, og samtidig får den enkelte mulighed for at erhverve sig en arbejdsmæssig kompetence, under de samme vilkår som gør sig gældende inden for den pågældende branche. Gennem den løbende til- og afgang skabes der mulighed for en individuel tilrettelæggelse af et TAMU-forløb, hvad angår tidspunktet for forløbets påbegyndelse. Principielt kan der i TAMU indledes uddannelse på alle ugens hverdage året igennem. Samtidig er der gennem af- og påstigningen skabt mulighed for, at den enkelte ud fra sin sociale og personlige kapacitet har indflydelse på uddannelsens længde inden for rammerne af en minimumslængde på 30 uger. En uddannelsesgruppe består af maksimum 16 personer, og som minimum 8 personer VISITATION 13

14 TAMU's opbygning er baseret på en individuel visitation, som skal sikre fastholdelse af målgruppen og forståelsen for den uddannelsesmæssige indsats. Den gennemføres på grundlag af en personlig samtale med den enkelte ansøger, der er henvist til TAMU, hvor der dels foretages en afklaring af det sociale grundlag, og samtidig gives en grundlæggende information om TAMU's formål, mål, opbygning og pædagogik. I forbindelse med forsamtalens gennemførelse træffes der beslutning om optagelse såfremt personen tilhører målgruppen, og samtidig om det uddannelsesmæssige mål med optagelsen. Efterfølgende meddeles optagelsen til skolens øvrige ansatte for at sikre et højest muligt informationsgrundlag KOMPETENCEAFKLARING Efter optagelsen gennemføres en kompetenceafklarende periode, som er fastlagt til 4 uger. Kompetenceafklaringen har til formål at afklare om den enkelte står til rådighed for arbejdsmarkedet og har den fornødne interesse og engagement til selv at tage et ansvar for at gennemføre et uddannelsesforløb. Herunder er det målet, at fremme og styrke den enkeltes afklaring af egne arbejdsmæssige interesser og sociale kapacitet i forhold til TAMU's tilbud, krav og forventninger om en aktiv medvirken i kvalificeringsprocessen. Kompetenceafklaringen har også til formål, at det enkelte TAMU-center inden for tidsrammen af de 4 uger kan-og-skal afgøre om centret gennem sine tilbud, rammer og pædagogiske arbejdsform har den fornødne kompetence til at gennemføre en uddannelsesmæssig indsats i forhold til den enkelte ansøger. Herunder træffe beslutning om, hvorvidt vedkommende ville være bedre stillet med et andet tilbud, end det TAMU er udtryk for. Det kan på den ene side være i form af sociale institutioner og på den anden side AMU-forløb eller erhvervsuddannelserne. Under den kompetenceafklarende periode tilknyttes eleverne en uddannelsesgruppe inden for det valgte brancheområde under samme vilkår, som er gældende for de elever, der er i et kompetencegivende forløb. De deltager således i det produktions- eller servicebaserede 14

15 arbejde, og den dertil knyttede undervisning med de samme pligter og rettigheder som de øvrige elever. Den enkelte elev afgør sammen med centret om kampetenceafklaringen hovedsagelig finder sted inden for det brancheområde, hvor uddannelse ønskes, eller inden for andre brancheområder. Under kompetenceafklaringen gennemføres senest 2 uger efter påbegyndelsen en gruppeorienteret undervisning, hvor de elever der er i kompetenceafklaring får en gennemgribende information og introduktion til det samlede TAMU-system hvad angår rammer og roller, samt indhold og mål med det hovedformål at give tilstrækkelig helhedsforståelse for de uddannelsesmæssige valg, som de skal træffe. Herunder får de også en forståelse for andre arbeidsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser, samt de muligheder der findes inden for det kommunale aktiveringssystem, samt produktionsskoler og daghøiskoler m.v. Sideløbende med den praktiske afklaring i et produktions- eller et arbejdsområde gennemføres der individuelle samtaler med henblik på at sikre det bedst mulige grundlag for valg af uddannelse. Efter den kompetenceafklarende periode træffes der mellem eleven og centret beslutning om valg af uddannelse. Såfremt det besluttes, at en elev enten på grund af manglende interesse, eller manglende social og personlig kapacitet ikke kan påbegynde et kompetencegivende forløb, kan den enkelte tilbydes et arbeidstræningsforløb af maksimum l6 ugers varighed. Arbeidstræningsforløbet skal være målrettet, og på grundlag af en aftale med den respektive elev enten sigte mod at opnå kvalifikationer til at indlede et TAMU-forløb, eller f.eks. en uddannelse i AMU eller i voksenuddannelsessystemet iøvrigt PRØVETID Efter den kompetenceafklarende periode på de 4 uger påbegyndes prøveperioden i den kompetencegivende uddannelse inden for det valgte brancheområde. 15

16 Den er fastlagt til ialt 6 uger, eller 30 arbejdsdage, og er først gennemført når det dokumenteres, at den enkelte elev samlet har haft 30 arbejdsdage, fordelt med 5 dage pr. uge. Fraværsdage på grund af sygdom m.v. tillægges den samlede prøvetidsperiode som derfor kan udgøre mere end 30 arbejdsdage. Under prøvetidsperioden skal den enkelte elev primært have afklaret sine faglige kvalifikationer inden for det valgte brancheområde, og herunder i samspil med faglærerne have foretaget en vurdering af personlige styrker og svagheder i forhold til de specifikke og specielle krav, som stilles inden for branchen. Det gælder både på det praktiske plan og i forhold til den teoretiske undervisning, men også arbejdsmetoder og samarbejdsform. Grundlaget for prøvetidsperioden er, at eleven har valgt uddannelsesforløb og at det enkelte uddannelsessted samtidig har sagt ja til, at uddannelsen indledes. Derfor skal den i princippet kun benyttes til, at eleverne under vejledning fra den uddannelsesansvarlige faglærer får mulighed for selv at finde frem til, om valg af uddannelse er rigtig, og hvilken særlig indsats den enkelte skal gøre under forløbet for at opnå den uddannelsesmæssige kompetence. Prøvetidsformen i TAMU åbner også mulighed for, at eleverne under eller ved prøvetidens afslutning kan omgøre sit valg og træffe beslutning om at gå i prøvetid inden for et andet brancheområde. Endelig skal eleverne i prøvetidsperioden have gennemført trin af grundlæggende datalære, som har en varighed på l uge. Det har til formål at afmystificere brugen af datateknologisk udstyr og skal samtidig give eleverne indblik i brug af database, regneark og tekstbehandling UDDANNELSESFORLØB Efter endt prøvetid indledes den egentlige brancherettede uddannelse, der er bygget op over l0 forløb, der af styringsmæssige grunde hver er afgrænset til 2 ugers varighed. Det målrettede brancheforløb er på 20 uger. De l0 forløb inden for hver brancheområde er et udtryk for det antal emnekredse af teoretisk karakter, som det samlede uddannelsesforløb består af, set over et 20 ugers forløb, kombineret med praksis. 16

17 De individuelle uddannelsesforløb inden for det enkelte brancheområde styres gennem forløbsopbygningen på den måde, at forudsætningen for at opnå den uddannelsesmæssige kompetence er, at der foruden kompetenceafklaringen på de 4 uger og prøvetiden på de 6 uger er gennemført l0 branchespecifikke forløb. Såfremt der er mere end l0 procents fravær i et forløb, der strækker sig over l0 uddannelsesdage (2 uddannelsesuger) opnåes kompetencen ikke, hvorefter uddannelsen automatisk er forlænget med 2 uger. Hvert forløb består af 3/4 - dels praksis og dels teori der gennemføres som et afgrænset undervisningsforløb på en sådan måde, at ét forløb ikke er forudsætningen for gennemførelsen af ét andet forløb. Det praktiske indhold i de l0 forløb er bestemt og afgrænset af det produktions-og arbejdsmæssige indhold i overensstemmelse med den virksomhedslignende praksis. Der er til forløbenes praktiske side knyttet den teori, der er en forudsætning for arbejdets gennemførelse og den enkelte elevs helhedsforståelse. I et forløb gennemføres som minimum 8 teorilektioner. De enkelte forløb er dels tilrettelagt ud fra det praktiske indhold i uddannelsesforløbet, og dels på grundlag af den faglige og almene teori, som er forudsætningen for at opnå de fornødne faglige og almene kompetencer til at kunne udføre arbejde inden for brancheområdet. Det teoretiske indhold er så bredt tilrettelagt, at flere elementer af teoretisk karakter bliver belyst i forskellige teoriforløb, og samtidig kan der indarbeides delelementer fra AMU-forløb, som TAMU sidestilles med, men også delelementer fra erhvervsuddannelser inden for brancheområdet. Det undervisningsmæssige indhold har til hovedformål at styrke den praktiske del af uddannelsesindholdet, og samtidig tilføre den specifikke teori, som inden for den enkelte branche er forudsætningen for at opnå de fornødne arbejdsmæssige kvalifikationer. Formålet er også, at få skabt grundlag for en videre efteruddannelse i den øvrige del af AMU. Den afgrænsning, som det enkelte forløb er udtryk for, gør det muligt for den enkelte elev kortvarigt at afbryde uddannelsesforløbet. Følgen er, at uddannelsen herefter bliver forlænget med fraværsperioden. Et fravær fra uddannelsesforløbet kan dog højst have en varighed af 4 uger, eller 30 kalenderdage, hvis den allerede opnåede kompetence skal kunne fastholdes. 17

18 Efter mere end 4 ugers fravær bortfalder den opnåede kompetence, hvorefter eleven ved eventuel genoptagelse, med det formål at gennemføre uddannelsen, på ny skal indlede et nyt l0 ugers branchespecifikt forløb inden for det oprindeligt valgte brancheområde. Under gennemførelse af uddannelserne deltager eleverne inden for visse brancheområder i plankurser på et AMU-center for at opnå den uddannelsesmæssige kompetence i TAMU. Det gælder truck-certifikatkurserne. Endvidere opnår elever i transportområdet, kørekort inden for kategori A, samt kørekort til traktor inden for gartnerområdet, landbrugsområdet og eiendomsfunktionærområdet. Den tid, der anvendes i de uddannelsesbetingede AMU-kurser og ved tilegnelse af kørekort, indgår som en tidsmæssig del af TAMU. De opnåede uddannelsesmæssige niveauer er for TAMU dermed primært bestemt af de praktiske færdigheder, som eleverne opnår gennem udførelsen af det produktions eller servicebaserede arbejde, og den struktur og de rammer som er forudsætningen for indsatsen, samt den tilkoblede teoriundervisning i faglige og almene emner ALMEN-INDHOLD Den almene kvalificering er en del af det samlede TAMU inden for det enkelte brancheområde, som følge af den helheds- og handlingsorientering det arbeidspladslignende grundlag er udtryk for. Det medfører bl.a., at eleverne gennem den enkelte uddannelsesgruppe tilegner sig de basale personlige kvalifikationer, som omfatter den enkeltes måde at være og handle på, samt de sociale kvalifikationer som kommer til udtryk gennem samarbejdet og samspillet med faglæreren og andre elever i uddannelsesgruppen. Den almene og sociale kvalificering er derfor et afgørende element i både den praktiske og teoretiske del af det enkelte forløbs afvikling, hvor faglærerne som følge af det arbeidspladslignende miljø inddrager den virkelighed, der er bærende for branchen. Samtidig bliver der inden for de enkelte brancher gennemført ekskursioner, som er relevante set i relation til brancheområdet. Ved siden af den almene kvalificering, som er en dominerende faktor i hvert enkelt uddannelsesområde, gennemføres der i hver af de l0 branchespecifikke forløb 2 lektioner af 18

19 almen samfunds- og erhvervsmæssig karakter, hvor der opnås en viden om og forståelse for de mere grundlæggende forhold i samfundet, som er af betydning for den enkelte for at kunne leve og virke i samfundet. Herunder en forståelse for det arbeidsmarkedspolitiske, uddannelsespolitiske og socialpolitiske område, samt for de faglige organisationers formål, opbygning og virke. De 20 undervisningslektioner gennemføres som fællesundervisning, hvor alle elever deltager enten som en samlet gruppe, eller delt op på tværs af de enkelte uddannelsesgrupper. Sideløbende gennemføres datalære trin 2, omfattende et forløb på 37 timer, samt undervisning i førstehjælp og brandværn HANDLINGSPLAN Midtvejs under den branchespecifikke del af TAMU-forløbet (efter gennemførelsen af 5. forløb og inden 6. forløbs afslutning) udarbejdes der mellem den enkelte elev og TAMU-centret en handlingsplan, hvori det fastlægges, hvad det afsluttende mål med uddannelsen er. Handlingsplanen udarbejdes i en dialog mellem elev og centret på grundlag af en vurdering af elevens hidtidige forløb og med udgangspunkt i elevens umiddelbare opfattelse af, hvad der skal ske efter gennemførelsen af uddannelsen. Den evaluerende del af handlingsplanssamtalen skal medvirke til at få afgrænset de områder, hvor der skal ske en forstærkning af indsatsen for at kunne opnå det fastlagte mål. Endvidere skal den medvirke til at igangsætte aktiviteter i form af f.eks. et AMU-kursus, eller et praktikforløb, som kan medvirke til at forstærke konkrete tekniske kvalifikationer, eller bestemte arbejdsmæssige funktioner. Samtidig skal handlingsplanens evaluerende del omfatte de basale arbeidslivskvalifikationer i form af en vurdering af den enkelte elevs evne til at indordne sig under de grundlæggende arbejdsbetingelser, samt de sociale kvalifikationer, hvad angår den enkeltes måde at være og fungere på i samspillet med andre. Formålet med den sociale og personlige del af handlingsplanen er at tilføre eleverne opmærksomhedspunkter, som både på det personlige, sociale og faglige plan kan være styrende i den sidste halvdel af uddannelsesforløbet. Endvidere skal den bruges til at skabe realistiske 19

20 og realitetsnære mål i forbindelse med udslusningen efter endt uddannelse. Målene nedskrives i et handlingsplansskema, som godkendes af eleverne som et aftaleforhold mellem den enkelte elev og centret PRAKTIK Der kan på grundlag af de aftaler, som indgås med eleverne under udarbejdelsen af handlingsplanen etableres kortvarig praktik på en ordinær arbejdsplads. Udgangspunktet for en praktikaftale kan enten være et ønske om at få forstærket elevens faglige kvalifikationer inden for et bestemt fagteknisk område, eller at eleven skal have afprøvet om handlingsplanens slutmål, hvad angår fremtidig job eller videre uddannelse, er ønskelig og realistisk. Praktik kan også gennemføres med udgangspunkt i, at få forstærket elevens engagement, interesse og vedholdenhed i uddannelsesforløbet, og dermed være et redskab til at modvirke et eventuelt frafald i uddannelsesforløbet. En praktikperiode skal være målrettet og have en varighed af 2 uger, og er ikke kompetencebereftiget i en TAMU-sammenhæng. Det betyder, at det samlede uddannelsesforløbet på de 30 uger forlænges med de 2 uger, som et praktikforløb kan være på. Ansvaret for indgåelse af praktikaftaler påhviler det enkelte center, der tillige har den løbende kontakt med praktikvirksomheden for at sikre den arbejdsmæssige og faglige kvalitet i praktikforløbet. Udover nævnte forhold gennemføres der ikke praktik under et TAMU-forløb som følge af, at det er en praktisk orienteret uddannelse, som skal gennemføres under arbeidspladslignende vilkår AMU-KURSER Der kan i lighed med praktikmuligheden gennemføres AMU-kurser under uddannelsesforløbet som et led i de opstillede mål i handlingsplanen, uden at disse er en nødvendig forudsætning for gennemførelsen af et TAMU-forløb, hvis det skønnes, at de samlet set er med til at styrke den enkelte elevs kvalifikationsbillede. 20

21 Sådanne kurser må dog ikke overstige de 4 uger, som er fastlagt som maksimum for fraværsperioden under et TAMU uden der er givet dispensation for afvigelsen når det omfatter AMU-kurser, der ikke indgår i TAMU's samlede uddannelsesplan, men alene er en følge af den enkelte elevs individuelle mål. Såfremt et AMU-forløb af denne art overstiger 4-ugers grænsen mister eleven den opnåede TAMU-kompetence, såfremt der ikke er givet en dispensation. Deltagelse i et AMU-kursus under TAMU-forløbet sker altid under de samme vilkår og betingelser, som er gældende for andre AMU-kursister JOBPROFILEN Jobprofilen indgår som en vigtig del af uddannelsesbeskrivelsen inden for hver enkelt brancheområde i sammenhæng med formålsbeskrivelsen om de arbejdsmæssige, personlige og sociale kvalifikationer, som eleverne opnår under forløbet. Jobprofiien bygger på, at uddannelsens sigte er at få udviklet kvalifikationer, som på den ene side snævert kvalificerer til at kunne varetage specielle arbeidsfunktioner inden for brancheområdet. Men også på den bredde i uddannelsen, som er en følge af de opnåede arbejdsmæssige erfaringer. De gør det nemmere at tilegne sig nye arbejdsmetoder og arbejdsformer, og dermed lettere at veksle mellem brede arbejdsopgaver og specialfunktioner inden for branchen. Jobprofilen er dermed dels et styringsinstrument for faglærer og elever under uddannelsesforløbet, og dels et værktøj i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplaner. Samtidig er jobprofilen det redskab, som eleverne efter endt uddannelse skal benytte i forbindelse med jobsøgningen, da den konkret og direkte anviser de beskæftigelsesområder, som uddannelsens kvalifikationsbillede er tilrettelagt ud fra inden for det enkelte brancheområde. 21

22 2.10. UDDANNELSESBEVIS Efter endt uddannelse får den enkelte elev et uddannelsesbevis, som udstedes af Træningsskolens arbeidsmarkedsuddannelser, og er underskrevet af forstanderen og den faglærer, som er ansvarlig for det gennemførte forløb inden for uddannelsesområdet. Uddannelsesbeviset bliver udstedt på baggrund af elevens gennemførelse af det samlede TAMU-forløb, omfattende den kompetenceafklarende periode på 4 uger, prøvetiden på 6 uger, samt det branchespecifikke forløb på 20 uger, ialt 30 uger. Endvidere vil det fremgå af uddannelsesbeviset, at eleverne har gennemført kurser i brandværn og førstehjælp, samt i brugen af EDB. Det vil også fremgå, at det er en praktisk orienteret uddannelse eleverne har gennemført inden for det respektive brancheområde, og der vil samtidig blive givet et samlet billede af de opnåede arbeidstekniske og almene kvalifikationer, der har betydning for en arbejdsplads vurdering i forbindelse med en eventuel ansættelse. Samtidig vil det fremgå hvilken standardmerit, TAMU giver i forhold til plankurserne i AMU. Det vil endvidere fremgå, at Træningsskolens arbeidsmarkedsuddannelse, i lighed med andre arbeidsmarkedsuddannelser, er godkendt som en kompetencegivende uddannelse af Uddannelsesrådet for arbeidsmarkedsuddannelserne. 22

23 2.11. UDSLUSNING Som følge af, at TAMU er en joborienteret arbeidsmarkedsuddannelse og med udgangspunkt i målgruppens særlige forudsætninger og baggrund, er der i uddannelsen en særlig forpligtelse til at bistå eleverne med at opnå job eller komme igang med en videre uddannelse efter endt forløb. Første del af udslusningen indledes i princippet allerede i forbindelse med handlingsplanens udarbejdelse, som følge af, at det allerede her fastsættes, hvilke mål den enkelte elev ønsker indfriet efter endt uddannelse. En følge af udslusningsforpligtelsen er, at eleverne har mulighed for fortsat at være elever i TAMU i en periode på op til 4 uger efter uddannelsens afslutning. I denne periode deltager de, som i den kompetenceafklarende periode, i såvel den praktiske som den teoretiske del af forløbet inden for det brancheområde, hvor de har gennemført uddannelsen. I de 4 uger skal centret i samarbejde med eleven planlægge og tilrettelægge jobsøgningsaktiviteterne frem til endelig afmelding. Oppsummering på baksiden av heftet, skal vi ha med denne? Træningsskolens arbeidsmarkedsuddannelse, der forkortes til TAMU, er en del af de arbeidsmarkedsuddannelsestilbud, der gennemføres under "lov om arbeidsmarkedsuddannelser", og er dermed en uddannelse, der er godkendt af arbejdsmarkedets parter i lighed med andre AMU-tilbud. Det er et landsdækkende og statsfinansieret uddannelsestilbud, som henvender sig til de unge, der på grund af særlige sociale og personlige tilpasningsvanskeligheder ikke umiddelbart kan opnå en uddannelse i henhold til anden lovgivning. Rammerne og vilkårene for uddannelsernes gennemførelse er fastlagt af Arbejdsministeriet gennem en særlig bekendtgørelse for Træningsskolens arbeidsmarkedsuddannelser, mens omfanget tilrettelægges i forbindelse med vedtagelsen af finansloven. 23

24 24

KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU.

KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU. KONSEKVENSPÆDAGOGIK EN PÆDAGOGISK TEORI OM SOCIAL LÆRING OG UDVIKLING DER SKAL VÆRE MED TIL SIKRE DEN UDDANNELSESMÆSSIGE KVALITET 1 TAMU Af JENS BAY Det har under udviklingen- og gennemførelsen af TAMU

Læs mere

Hovedprincipper for TAMU

Hovedprincipper for TAMU Hovedprincipper for TAMU VEJLEDNING OM MÅL OG RAMMER FOR KOMPETENCEUDVIKLING PÅ TRÆNINGSSKOLENS ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER - TAMU HOVEDPRINCIPPER FORSTANDERSEKRETARIATET FOR TRÆNINGSSKOLENS ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER

Læs mere

HOVEDPRINCIPPER FOR TAMU

HOVEDPRINCIPPER FOR TAMU HOVEDPRINCIPPER FOR TAMU UDDANNELSE ORGANISERING PÆDAGOGIK MÅLGRUPPE KOMPETENCE MÅLSÆTNING KVALITETSSIKRING 1 Vejledning om mål og rammer for kompetenceudvikling på Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Social- og sundhedsassistentuddannelsen Ydelsesbeskrivelse 2015 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Praktik 3 Indledning Center for Sundhed og Omsorg i Egedal kommune har en uddannelsesmæssig forpligtigelse i forhold til det dimensionerede

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Social- og sundhedshjælperelever, der er ansat af Egedal Kommune

Social- og sundhedshjælperelever, der er ansat af Egedal Kommune Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag BEK nr 1117 af 18/08/2016 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper Uddannelsesordning for Social- og sundhedshjælperuddannelsen,

Læs mere

Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Social- og sundhedshjælperuddannelsen Ydelsesbeskrivelse 2015 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Indledning Center for Sundhed og Omsorg i Egedal kommune har en uddannelsesmæssig forpligtigelse i forhold til det dimensionerede antal elever.

Læs mere

Notat. Vejledende bemærkninger om introduktionskursus i konsekvenspædagogik:

Notat. Vejledende bemærkninger om introduktionskursus i konsekvenspædagogik: Notat Vejledende bemærkninger om introduktionskursus i konsekvenspædagogik: Under henvisning til, at der under drøftelserne i sekretariatet for TAMU den 18. oktober 2010 vedrørende samspillet mellem skoler

Læs mere

Social- og sundhedsassistent elever, der er ansat af Center for Sundhed og Omsorg eller afvikler praktikuddannelsen i Egedal Kommune.

Social- og sundhedsassistent elever, der er ansat af Center for Sundhed og Omsorg eller afvikler praktikuddannelsen i Egedal Kommune. Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedsassistentuddannelse Lovgrundlag BEK nr 616 af 31/5/2017 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent Uddannelsesordning for Social- og sundhedsassistentuddannelsen,

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

De metodiske principper i konsekvenspædagogikken

De metodiske principper i konsekvenspædagogikken De metodiske principper i konsekvenspædagogikken Af Jens Bay Konsekvenspædagogikken er en socialpædagogisk tænkning, hvor der lægges vægt på at udvikle og styrke elevernes sociale væremåde, og dermed deres

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag LBK nr. 789 af 16/06/2015 Erhvervsuddannelsesloven BEK nr. 500 af 22/4/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af specialpsykologer i psykiatrien

Bekendtgørelse om uddannelse af specialpsykologer i psykiatrien Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål Kapitel 2 Funktionsområde Kapitel 3 Uddannelsesansvar og uddannelsesstruktur Kapitel 4 Uddannelsesråd m.v. Kapitel 5 Uddannelsen Kapitel 6 Bedømmelse m.v.

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedsassistentuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedsassistentuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedsassistentuddannelse Lovgrundlag LBK nr. 789 af 16/06/2015 Erhvervsuddannelsesloven BEK nr. 500 af 22/4/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

KONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE

KONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE KONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE PÆDAGOGIK MED HANDLING UDDANNELSE MED VILJE ARBEJDE MED FREMTID Jeg har fået redskaber til at støtte indsatte i at ændre vaner. Det at anerkende individet som ligeværdigt

Læs mere

STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Information til forældre

STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Information til forældre STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Information til forældre Pjecens formål: Denne folder giver information om STU til dig, som er forældre til eller værge for en ung, der kan være i målgruppen

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

K O N T O R M E D A R B E J D E R

K O N T O R M E D A R B E J D E R K O N T O R M E D A R B E J D E R IGU-aftalen En IGU-aftale indgås mellem en virksomhed og en IGU-elev. Det er disse to parter, der i fællesskab har ansvaret for at udarbejde en IGU-plan. Det kan virke

Læs mere

Anordning om sygeplejerskeuddannelsen

Anordning om sygeplejerskeuddannelsen Anordning nr. 1 af 29. januar 1979. Anordning om sygeplejerskeuddannelsen Vi MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I henhold til 2, stk. 5, i lov nr. 7 af 25. maj 1956 om

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015 9 Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2016 Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 328 af 27/03/2015

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever...

Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... Elevmappe 2012-2013 Vi vil gerne være de bedste til det, vi laver - derfor har vi også de bedste kontorelever... FORORD I foråret 2012 vedtog Kommunalbestyrelsen en ny administrativ struktur i LTK. Den

Læs mere

Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole

Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole :\Users\riju\Dropbox\Partnerskabsaftaler\Samarbejdsaftale mellem læreruddannelsen Metropol og en fri skole 2016-2017.docx Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, 2016-2021 mellem

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Aktivitet og træningsteam Skanderborg Lokalcenter Præstehaven Vestervej 7, 8362 Hørning tlf.: 87 94 87 00 Organisatorisk placering Samarbejdsrelationer

Læs mere

L A N D B R U G S M E D H J Æ L P E R I N D E N F O R D Y R E A V L

L A N D B R U G S M E D H J Æ L P E R I N D E N F O R D Y R E A V L L A N D B R U G S M E D H J Æ L P E R I N D E N F O R D Y R E A V L IGU-aftalen En IGU-aftale indgås mellem en virksomhed og en IGU-elev. Det er disse to parter, der i fællesskab har ansvaret for at udarbejde

Læs mere

Pædagogisk Assistent Uddannelse i Egedal kommune

Pædagogisk Assistent Uddannelse i Egedal kommune Pædagogisk Assistent Uddannelse i Egedal kommune 2 3 Velkommen til uddannelsen som Pædagogisk Assistent Fakta om Egedal Kommune Egedal Kommune ligger i attraktive og naturskønne omgivelser tæt på København.

Læs mere

STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Information til forældre

STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Information til forældre STU Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Information til forældre Pjecens formål: Denne folder giver information om STU til dig, som er forældre til eller værge for en ung, der kan være i målgruppen

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december 2010 om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af

Læs mere

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU LOVGRUNDLAG: Lov om Kombineret Ungdomsuddannelse - lov nr. 631 af 16/06/2014 samt tilhørende. Loven blev vedtaget på et bredt forlig af S, SF, RV, V, DF, LA og KF.

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Håndbog for offentlige EGU-elevpladser. Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik

Håndbog for offentlige EGU-elevpladser. Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik Håndbog for offentlige EGU-elevpladser Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik INDHOLD Denne folder giver information om ErhvervsGrundUddannelsen (EGU) Folderen er delt op i afsnit

Læs mere

I praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver.

I praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver. Praktikuddannelsen Formål I praktikuddannelsen skal eleven tilegne sig erhvervsfaglig kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

DOF s Uddannelsespolitik

DOF s Uddannelsespolitik Dansk Orienterings-Forbund Eliteudvalget DOF s Uddannelsespolitik Målgruppe DOF s uddannelsespolitik omfatter dels løbere under 20 år: - løbere i forbundets Talentkraftcentre (TKC) - løbere i Junioreliten

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

De forskelliges reformers fælles fokus på uddannelsesinitiativer

De forskelliges reformers fælles fokus på uddannelsesinitiativer De forskelliges reformers fælles fokus på uddannelsesinitiativer LO s arbejdsmarkeds- uddannelses- og erhvervspolitiske konference 2014 Morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Reformers fokus på

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan

Læs mere

Sekretariatet, 16/

Sekretariatet, 16/ Sekretariatet, 16/11-2017 Nedenstående vurdering er udarbejdet på baggrund af uddelte spørgeskemaer og fokusgruppeinterviews med i alt 71 elever fordelt på TAMU s seks uddannelsescentre. Vurderingen omfatter

Læs mere

UDKAST. Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde

UDKAST. Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde UDKAST Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I medfør af 3, stk. 5, 4, stk. 5, 6, stk. 4, 9, stk. 3 og 10, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Øvrige uddannelsesparate

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Øvrige uddannelsesparate Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse Øvrige uddannelsesparate Ungeenheden Marts 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige uden kompetencegivende uddannelse, der ansøger om uddannelseshjælp,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

S E R V I C E M E D A R B E J D E R I R E N G Ø R I N G

S E R V I C E M E D A R B E J D E R I R E N G Ø R I N G S E R V I C E M E D A R B E J D E R I R E N G Ø R I N G IGU-aftalen En IGU-aftale indgås mellem en virksomhed og en IGU-elev. Det er disse to parter, der i fællesskab har ansvaret for at udarbejde en IGU-plan.

Læs mere

Pædagogisk Assistent Uddannelse i Egedal kommune

Pædagogisk Assistent Uddannelse i Egedal kommune Pædagogisk Assistent Uddannelse i Egedal kommune 2 3 Velkommen til uddannelsen som Pædagogisk Assistent Fakta om Egedal Kommune Egedal Kommune ligger i attraktive og naturskønne omgivelser tæt på København.

Læs mere

Delegering til det lokale uddannelsesudvalg Uddannelsesaftaler og skolepraktikelever Sagsbehandlerhåndbog

Delegering til det lokale uddannelsesudvalg Uddannelsesaftaler og skolepraktikelever Sagsbehandlerhåndbog Uddannelsesaftaler og skolepraktikelever Sagsbehandlerhåndbog November 2015 Uddannelsesnævnet De faglige udvalgs delegering til de lokale uddannelsesudvalg Den 1. august 2015 trådte en reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

ARBEJDSMARKEDET 4.0 OG TAMU 4.0

ARBEJDSMARKEDET 4.0 OG TAMU 4.0 DECEMBER 2017 ARBEJDSMARKEDET 4.0 OG TAMU 4.0 Pædagogisk fokus Arbejdsmarkedet 4.0 TAMU i virkeligheden Værdierne i hverdagen Konsekvenspædagogiske perspektiver Hvad betyder den uddannelsesmæssige del

Læs mere

Håndbog for private EGU-elevpladser. Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik

Håndbog for private EGU-elevpladser. Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik Håndbog for private EGU-elevpladser Egu er en 2 årig ungdomsuddannelse med stor vægt på praktik INDHOLD Denne folder giver information om ErhvervsGrundUddannelsen EGU Folderen er delt op i afsnit der omhandler:

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2017 Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker Udstedt af det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 212 af 8.3.2016

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

ErhversGrundUddannelse

ErhversGrundUddannelse EGU Skive Kommune ErhversGrundUddannelse EGU Erhvervsgrunduddannelse er en kompetencegivende kommunal ungdomsuddannelse. Uddannelsen er rettet mod unge mellem 16 og 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Udkast til Samarbejdsaftale mellem. af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning

Udkast til Samarbejdsaftale mellem. af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning Udkast til Samarbejdsaftale mellem Herning Kommune og Produktionsskolen i Herning Kommune om tilrettelæggelsen af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning 1. Aftalens parter I henhold til Lov om erhvervsgrunduddannelse

Læs mere

G A R T N E R I M E D A R B E J D E R

G A R T N E R I M E D A R B E J D E R G A R T N E R I M E D A R B E J D E R IGU-aftalen En IGU-aftale indgås mellem en virksomhed og en IGU-elev. Det er disse to parter, der i fællesskab har ansvaret for at udarbejde en IGU-plan. Det kan virke

Læs mere

M E D A R B E J D E R I B Y G G E B R A N C H E N

M E D A R B E J D E R I B Y G G E B R A N C H E N M E D A R B E J D E R I B Y G G E B R A N C H E N IGU-aftalen En IGU-aftale indgås mellem en virksomhed og en IGU-elev. Det er disse to parter, der i fællesskab har ansvaret for at udarbejde en IGU-plan.

Læs mere

JAA Formål. Mål med aftalen. Samarbejdsområder (mulige):

JAA Formål. Mål med aftalen. Samarbejdsområder (mulige): Skabelon Formål. Partnerskabsaftalen mellem (xxx Virksomhed) og Jobcenter Viborg tager udgangspunkt i et fælles ønske om at sikre virksomheden kvalificeret arbejdskraft samt styrke borgernes mulighed for

Læs mere

ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER

ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER Byrådet ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER 1 INDHOLD 1.0 FORMÅL OG MÅLSÆTNING MED ELEVPOLITIKKEN 3 2.0 MARKEDSFØRING, REKRUTTERING OG ANSÆTTELSESPROCEDURE 4 3.0 ELEVPROFIL OG UDVÆLGELSESKRITERIER

Læs mere

Et uddannelsesforberedende tilbud til unge

Et uddannelsesforberedende tilbud til unge Et uddannelsesforberedende tilbud til unge 1 Indhold 1. Baggrund 2. Målgruppe 3. Målsætning 4. Forløb og optagelse 5. Indhold 6. Dokumentation for indsatsen 7. Visitation 8. Organisering. Tilbuddet. Samarbejde

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Formål med kommunalt serviceniveau

Formål med kommunalt serviceniveau Formål med kommunalt serviceniveau Formålet med dette kommunale serviceniveau er, i forbindelse med Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, også benævnt som Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

K Ø K K E N A S S I S T E N T P Å H O T E L

K Ø K K E N A S S I S T E N T P Å H O T E L K Ø K K E N A S S I S T E N T P Å H O T E L IGU-aftalen En IGU-aftale indgås mellem en virksomhed og en IGU-elev. Det er disse to parter, der i fællesskab har ansvaret for at udarbejde en IGU-plan. Det

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Skabelon for fagbilag

Skabelon for fagbilag Skabelon for fagbilag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges med udgangspunkt i elevens

Læs mere

AKTIVERING for dig under 30

AKTIVERING for dig under 30 F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig under 30 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har

Læs mere