DANSK PELSDYRAVL MADS TRIER ILDSJÆLEN I SPIDSEN FOR PELSDYR UNGDOM

Transkript

1 DANSK PELSDYRAVL MEDLEMSBLAD FOR DANSK PELSDYRAVLERFORENING #8 NOVEMBER 2014 PELSDYRAVL I ITALIEN / SILVIA BLEV AVLER I STEDET FOR ADVOKAT / SAMARBEJDE MED DESIGNUNIVERSITETER GIVER MERE PELS I MODEN / FOKUS PÅ AKTIVITET HOS DRÆGTIGE TÆVER SKABER RESULTATER / NYT FRA MILJØRÅDGIVERNE MADS TRIER ILDSJÆLEN I SPIDSEN FOR PELSDYR UNGDOM

2 MARKEDETS BEDSTE SKRABEMASKINE Byg din maskine som du vil og få en skrabemaskine der passer til dine behov. Priser fra: ,- SA 100: EN GOD SKRABEMASKINE TIL EN GOD PRIS SA 100 XT: EFFEKTIV OG MED HØJ KAPACITET SA 200 XT: DET BEDSTE AF DET BEDSTE SMÅ SKRABERULLER - Det kører modsat for bedre skrab ved forbenene. Inklusiv på alle PAMU skrabemaskiner. NYT: nu også små ruller i EXCELLENT + serien! Automatisk skindholder til stok, kun hos PAMUTEC NYHED! Stærkere SERVO MOTORER. Større mink kræver flere kræfter. Ingen ødelagte skind og lange øjne. RING OG HØR NÆRMERE tlf Grønlandsvej Vildbjerg - Tlf info@pamutec.com TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

3 INDHOLD NOVEMBER 2014 z LEDER: SPÆNDINGEN STIGER 5 z UNGDOMSMILJØ SKYDER OP I PELSBRANCHEN 6 z NY FORENING SAMLER UNGE 11 z IMAGINE SKABER PELSTALENTER 12 z UDVALGTE TIL IMAGINE 14 z KOPENHAGEN FUR STYRKER DANSKE DESIGNUDDANNELSER 16 z ITALIENSKE SILVIA LÆSTE JURA OG BLEV MINKAVLER 18 z ITALIEN HJÆLPER NYE AVLERE PÅ VEJ 23 z TÆVERNES AKTIVITET I DRÆGTIGHEDEN TÆLLER 24 z FLERE SKIND OG MERE PLADS 29 z NYT FRA MILJØRÅDGIVERNE 30 z STATUS PÅ PLASMACYTOSE 33 z FORSURING AF MINKENS DRIKKEVAND HAR INGEN EFFEKT PÅ URINS PH 35 z KAN DU AVLE? 36 z NYE REGLER FOR ARBEJDSUDLEJE 37 z GENERALFORSAMLINGER OG SKINDUDSTILLINGER 39 z A K T U E L T 4 2 z LÆSERBREV: FORSKNING I PLASMACYTOSE 47 z NAVNENYT 48 FORSIDEFOTO: Mads Trier, formand for Pelsdyr Ungdom. Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset. NR. 8. NOVEMBER

4 Nogle gange skal man tage chancen. Andre gange er det bedst at vælge sikkerheden. Som for eksempel i håndteringen af smittefare. Sådan tænker vi i hvert fald hos Daka og leverer derfor altid kun 100% rengjorte containere og følger også altid vores sikkerhedsprocedurer, med en udpræget omhu. Kald os bare pedantiske. Pernittengryn. Dem med livrem, seler og styrthjelm, men når det kommer til din minkbestand, tager vi helt sikkert ingen chancer. Hvis du vil høre mere om sikker bortskaffelse af minkkroppe og fedt, så kontakt en af vores medarbejdere på eller daka@daka.dk Daka SecAnim CVR: Se mere på secanim.dk Dakavej 10 DK-8723 Løsning Member of 4

5 SPÆNDINGEN STIGER LEDER AF TAGE PEDERSEN, Jo tættere vi kommer på næste sæson, jo mere stiger spændingen om, hvordan sæsonen kommer til at tegne sig. Hvad skal mink koste næste år? Der er mange faktorer, som spiller ind. Men der er især to, som dominerer. I sidste sæson var vejret ikke med pelsbranchen, og på nogle af vores vigtigste markeder som Beijing, Moskva og New York havde de en mild og grøn vinter, som ikke ligefrem indbød til at investere i en varm pels. Derfor er det afgørende for minkpriserne, og for hvor mange skind vi overhovedet kan sælge, at vi i den kommende sæson får en vinter, som bider. Hvis vinteren kan mærkes i år, skal vi nok også komme til at mærke det på bundlinjen. Den anden vigtige faktor er dollarkursen. Under den seneste auktion i september svingede den sig op på et relativt højt niveau til glæde for vores udbytte i banken. Det bliver spændende at følge, om den overordnet set holder niveau, fordi den har så stor betydning for, hvilke tal vi kommer til at se på vores bankkonto. Eller om den kommer til at stige yderligere eller måske falder. dage har vi allesammen travlt med at udvælge de bedste tæver, som skal sættes i avl til næste sæson. Og det er netop nu, man er nødt til at gøre op med sig selv, hvor mange tæver man er i stand til at beholde på farmen. Det er vigtigt i den forbindelse at tage kontakt til sin bank for at få økonomisk rådgivning om, hvor mange mink man i sit budget kan forsvare at fodre op. Også selvom prisen skulle blive lav. For risikoen for, at prisen bliver lav i næste sæson den er der. Også selvom vi netop så den stige ved den seneste auktion. Vi må vente i spænding og se, om vejrguderne og valutakurserne er med os. Og indtil vi kender scenariet i næste sæson bedre, må vi gøre vores til at forberede vores produktion på begge scenarier på de faktorer, vi trods alt er herre over: Vores evne til at omstille produktionen, så den passer til, hvad markedet efterspørger, og vores fokus på at holde produktionsomkostninger nede bliver en afgørende fordel i en trængt tid, hvor mange andre lande kæmper med netop kvalitet og omkostninger. Selvom disse to faktorer mildest talt er svære at forudsige, er de stadig vigtige at have i baghovedet lige nu. I disse NR. 8. NOVEMBER

6 Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset. UNGDOMSMILJØ SKYDER OP I PELSBRANCHEN Mads Trier ønsker sig et ungt fællesskab og fagligt sparringsmiljø for unge i pelsdyrbranchen. Derfor er han blandt initiativtagerne til Pelsdyr Ungdom og står som den forreste mand i ungdomsgruppen. PORTRÆT AF HELLE STIGEL HANSEN, HSH@KOPENHAGENFUR.COM Ved Brønderslev lidt nord for Aalborg i en gammel lagerhal fra byens gamle maskinstation bor Mads Trier sammen med hustruen Kathrine. Det er slet ikke til at se, at der bor nogen på grunden. Der er helt bart uden for den store, gule murstensbygning. Hvor der engang lå et stuehus, er der nu kun brun, fugtig jord, som stadig bærer præg af store maskiner, som har efterladt et krater af jord og smat. Det gamle stuehus, der hørte til grunden, rev de ned sidste måned. Mads er med sine 24 år en af Danmarks unge minkavlere og har i foråret være med til at starte Pelsdyr Ungdom. - Jeg har længe savnet et socialt netværk inden for branchen. Nogle mennesker på min egen alder, som man både kan sludre med om damer og fester og også opnå faglig sparring med, fortæller han. Mads har været fuldtidsavler siden Han havde ellers svoret, at han aldrig nogensinde skulle være minkavler. Hans far og mor er minkavlere, så det skulle han absolut ikke. Nok mest af alt af princip. Så for at vælge noget andet, gik han i lære som lastvognsmekaniker som 16- årig. Men allerede to år senere fik Mads mulighed for alligevel at snuse lidt til pelsdyrbranchen. Hans mor ville gerne have en pause fra minkene og tilbage på arbejdsmarkedet uden for farmen. Derfor spurgte forældrene Mads, om han ikke ville hjælpe sin far med at passe minkene. Bare for en kort periode og som supplering til lærlingelønnen. 6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

7 Mads Trier med sin far John Trier Rasmussen i gang med livdyrsortering. Det, der bare skulle have været tre måneder, blev dog temmelig hurtigt til en noget længere periode. Foreløbig seks år. Sidste år opsagde Mads mekanikerjobbet, og sammen med sin hustru Kathrine byggede han i stedet en minkfarm på Kjølskevej, hvor han har tæver. - Jeg blev vel bidt af det, og friheden var enormt tiltrækkende. Jeg havde kørt rigtig hårdt på som mekaniker, men de dage, hvor jeg passede mink, nød jeg, at Kathrine og jeg selv kunne disponere over vores tid. Pengene var jo også gode, så til sidst spurgte jeg Kathrine om lov til blive minkavler på fuld tid, og hun sagde altså OK for det, fortæller Mads. Han har et kæmpe smil på læben, og hans øjne gløder varmt og mørkebrunt i hans unge ansigt, da han kommer ind for at drikke morgenkaffe i følgeskab med sine medhjælpere, forældre og en kammerat. Kathrine sætter kaffen over. Hendes gravide mave strutter tydeligt frem i den sorte, tætsiddende T-shirt og vidner om, at parret snart skal være forældre for første gang. Hun stiller rundstykker frem på spisebordet. FRIHED TIL HÅRDT ARBEJDE Selvom det unge par ikke ligefrem havde forestillet sig, at de skulle bo i en lagerhal, når deres søn kom til verden, så er det ikke noget, der bekymrer dem synderligt. Man kan heller ikke mærke, at den travle pelsningstid står lige ude på den anden side af døren og banker på. Der er helt roligt og harmonisk i det lille nordjyske hjem. Der er lige akkurat plads til alle rundt om det lille spisebord, og når først man sidder der i køkkenet, bemærker man slet ikke, at man sidder i en stor lagerbygning. Det er som en helt almindelig toværelseslejlighed, der er hevet ud af en af Aalborgs gader og flyttet herud i lagerhallen. Der er hjemligt med gardiner for det lille vindue, der sidder lidt for højt, og en stor, lækker sofa med chaiselong skaber et hyggehjørne til stuen, selvom der ikke er nogen væg, der skiller køkken og stue ad. Mads hænder er allerede begyndt at bære præg af det hårde arbejde. Det er nok både mekanikertiden og pelsarbejdet, der har gjort dem store og grove. De afslører de mange timer, der bliver arbejdet hver dag. Men Mads virker hverken forjaget eller stresset. Tværtimod er der en energi omkring ham, som lyser langt væk af viljestyrke og livslyst. - Jeg ser jo ikke det her som et arbejde. Det er frihed. Det er mit liv. Det er det, jeg brænder for, og hvis man både vil have egen minkfarm, hus og familie, så skal der knokles. For pengene hænger heller ikke på træerne her, siger han. SAVNER UNGDOMMEN I PELSDYRBRANCHEN Siden Mads sprang ud som minkavler, har hans far, John Rasmussen, helt naturligt været hans faglige sparringspartner. Mads har deltaget i en lang række faglige arrangementer og også engageret sig i erfagruppemøder. Han savnede dog nogle ligesindede at dele de daglige udfordringer og succeser med. Nogle avlere på sin egen alder. NR. 8. NOVEMBER

8 JEG SER JO IKKE DET HER SOM ET ARBEJDE. DET ER FRIHED. DET ER MIT LIV. DET ER DET, JEG BRÆNDER FOR, OG HVIS MAN BÅDE VIL HAVE EGEN MINKFARM, HUS OG FAMILIE, SÅ SKAL DER KNOKLES. FOR PENGENE HÆNGER HELLER IKKE PÅ TRÆERNE HER. Mads Trier - Når man går alene på farmen hele dagen, kan det være rart at have nogen, man kan ringe til og dele hverdagen med. Nogen på ens egne alder, som man både kan snakke med om mink, men også om livet i al almindelighed. Alle har vel brug for den slags kollegaer, siger Mads og lader den sidste kommentar hænge lidt i luften. Én af de ting, som Mads rigtig godt kunne tænke sig, er blandt andet at tage med på en af Kopenhagen Furs avlerrejser. Hidtil har han holdt sig tilbage, netop fordi de andre deltagere ville være år ældre end ham. Dét var blandt andet motivationen til at stille op til bestyrelsen på Pelsdyr Ungdoms stiftende generalforsamling i april Jeg brænder for erhvervet, og jeg vil gerne gøre noget for at skaffe det, vi mangler. Og der mangler virkelig et netværk for unge. Jeg vil gøre alt for at få de bedste vilkår i branchen. Det er jo blevet mit liv. Mads har allerede i samarbejde med de andre bestyrelsesmedlemmer og med hjælp fra flere af de lokale pelsdyravlerforeninger oprettet flere erfagrupper henvendt til unge i erhvervet under 30 år. Han drømmer også om med tiden at lave en studietur som pendant til de voksnes avlertur. - Et eller andet sted føler jeg, at det er min pligt at deltage aktivt i det her arbejde. Jeg er ikke bange for at sige tingene højt, og det kan ikke nytte noget, at man står og råber på alt det, man gerne vil have, hvis man ikke selv bidrager til at skaffe det, siger han bestemt. Ud over at lægge kræfter i Pelsdyr Ungdom for den gode sags tjeneste, lægger han nu heller ikke skjul på, at han personligt har fået en kæmpe gevinst ud af bestyrelsesarbejdet. - Jeg har allerede udvidet mit personlige netværk enormt meget, og det er enormt berigende, at når jeg i dag kommer rundt til de forskellige arrangementer, så møder jeg nogle af de her mennesker, som jeg snakker med om både løst og fast. Mads føler, at foreningen har fået sådan en positiv modtagelse rundt i landet og glæder sig også over, at der lige så stille kommer flere medlemmer. Det er første gang, Mads har engageret sig i frivilligt arbejde, men han har allerede fået så meget blod på tanden, at han er begyndt at drømme om at bruge Pelsdyr Ungdom som et springbræt til engang at stille op til den lokale pelsdyravlerforening eller måske endda hovedbestyrelsen. 8 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

9 Det er en anden slags broer, vi bygger... Mere mellem mennesker Hos HG vil vi gerne skabe fordele for vores kunder ved at øge deres indtjening og give dem en sjovere hverdag. Vi har arbejdet i branchen i mere end 40 år og vil til enhver tid tilpasse os de konjunkturer, der nu engang er i markedet. Vi glæder os til at dele de mange års erfaring med dig også i 2015 så du får mest muligt ud af din farm. Samtidig siger vi tak for i år og ønsker alle glædelig jul og rigtigt godt nytår! Ole Andersen Jens Villadsen Tonny B. Rasmussen Heiko Andresen Jens Jørgen Madsen Jesper Ørskov Pedersen Johannes Nielsen Henrik Mortensen Morten Ågren Christian Bak Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted Telefon (+45) Telefax (+45) Døgnservice NR. 8. NOVEMBER

10 Mads med hustruen Kathrine og hunden Bailey foran den gamle maskinstation, som i øjeblikket er deres hjem. Det kunne være super sjovt at få indflydelse på, hvad der foregår i hele branchen, og det vil jeg da gerne stræbe efter, siger han med et glimt i øjet og et kækt smil på læben. I første omgang er det dog i Pelsdyr Ungdom og på farmen, Mads vil lægge kræfterne. Han og Kathrine satser på, at de kan begynde at bygge et nyt hus allerede i december. Derudover vil Mads også gerne udvide farmen. Han har indtil videre en miljøgodkendelse på avlstæver og forventer i løbet af de næste fem-seks år at bygge til. OM MADS TRIER 24 år. Formand for Pelsdyr Ungdom og blandt initiativtagerne til organisationen. Selvstændig fuldtidsminkavler siden december Hans egen farm på Kjølskevej har tæver og drives af selskabet Trier Mink I/S, som Mads har stiftet med sin far John Rasmussen, som ejer 20 procent af driften. Derudover lejer selskabet yderligere en farm med i alt 650 tæver. Gift med Kathrine siden Sammen venter de deres første barn til december. 10 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

11 NY FORENING SAMLER UNGE Unge med interesse for pelsdyravl har fået deres egen forening. Pelsdyr Ungdom skal skabe grobund for sociale netværk blandt de yngste i minkbranchen og andre unge med interesse for faget. En stærk efterspørgsel fra de unge selv har været motor for foreningen. FORENINGSLIV AF HELLE STIGEL HANSEN, HSH@KOPENHAGENFUR.COM Da Pelsdyr Ungdom i samarbejde med Kopenhagen Fur i august inviterede medlemmerne til sorteringskursus særligt rettet mod unge i branchen, blev de knap 50 pladser hurtigt fyldt op - endda med en yderligere venteliste for at komme med. Initiativet er et af de første, som Pelsdyr Ungdom har sat i sving, efter foreningen blev stiftet i foråret og viser tydeligt den stærke efterspørgsel blandt de unge for at skabe et socialt fællesskab blandt branchens ungdom. - Vi vil gerne være med til at samle de unge i branchen. Mange af os går rundt på farmen eller i sorteringshallen blandt kollegaer, som er markant ældre end os selv, så det kan være rart at kunne ringe og diskutere et eller andet med en ligesindet. Selvom vi går på hver vores arbejdsplads, har vi jo det tilfælles, at vi er en del af pelsdyrbranchen, og på den måde bliver vi også kollegaer, siger Mads Trier, formand for Pelsdyr Ungdom. Den stiftende generalforsamling blev afholdt i forbindelse med Dansk Pelsdyravlerforenings generalforsamling i april 2014 med det formål at skabe et forum for unge med interesse for pelsdyravl, hvor man i fællesskab kan samles om lærende og udviklende aktiviteter i relation til minkbranchen. Der blev ved generalforsamlingen valgt fem bestyrelsesmedlemmer med Mads Trier i spidsen som foreningens formand. LOKALE FORENINGER Bestyrelsen har allerede været aktiv ved både farmerdag i Herning, hvor samtlige bestyrelsesmedlemmer stillede op for at shanghaje nye medlemmer, og ved Åbent Landbrug i september, der også blev brugt som anledning til at gøre opmærksom på den nye forening. Ud over de sociale aktiviteter ønsker bestyrelsen også at få skabt nogle lokale foreninger rundt i landet for at gøre foreningen lokalt forankret. Denne opbygning giver bedst mening, hvis medlemmerne skal have mulighed for at danne erfagrupper og mødes privat. Som udgangspunkt skal ungdomsforeningerne skabes som en pendant til de allerede eksisterende pelsdyravlerforeninger, så man både får en ungdomsafdeling, der dækker Midtjylland, Fyn- og Sydjylland, Nordjylland og en på Sjælland. Derfor er alle kræfter i øjeblikket sat ind på at udbrede det generelle kendskab til foreningen. I støbeskeen for kommende aktiviteter er blandt andet et virksomhedsbesøg hos biogasproducenten Maabjerg Energy i Holstebro, som vil blive afviklet i starten af det nye år. Bestyrelsen arbejder også mod at markere sig med et særligt ungdomsbord til næste års generalforsamling. Selvom foreningen stadig er i sin spæde start, så tror Mads Trier på, at det giver en stor fordel for de unge at blive en del af et socialt netværk inden for branchen. - Det kan hurtigt komme dig til gode, at du har nogle gode kontakter inden for branchen. For eksempel er det vigtigt at have andre avlere i sin omgangskreds, som man stoler på og har tillid til, når man skal ud og finde avlsdyr. Samtidig så er det også en unik mulighed for at møde ligesindede, som kender til de samme problemstillinger, man selv står i. Det er ikke helt samme situation, man er i, om man er etableret avler gennem mange år eller står som ung og har brug for penge til at etablere sig, siger han. Han understreger dog, at det ikke er en forudsætning at have egen farm eller arbejde på en minkfarm for at være medlem. Alle med interesse for pelsdyravl har således mulighed for at melde sig ind. Det koster 75 kr. i årligt kontingent at være medlem af foreningen. PELSDYR UNGDOMS BESTYRELSE Du kan finde bestyrelsesmedlemmernes kontaktoplysninger på Pelsdyr Ungdoms hjemmeside Formand, Mads Trier Næstformand, Bjørn Westergaard Kasserer, Lasse Nygaard Pedersen Bestyrelsesmedlem, Hans Henrik Jeppesen Bestyrelsesmedlem, Marianne Bredal NR. 8. NOVEMBER

12 IMAGINE SKABER PELSTALENTER Imagine er en ny strategisk satsning, der skal skabe en kobling mellem universiteter fra hele verden og pelsbranchen. Imagine skal styrke Kopenhagen Furs internationale samarbejde med et nyt kapitel, som tilføjes til Kopenhagen Furs voksende portefølge. SAMARBEJDE AF MATHILDE PASGAARD DYBDAL, - Tidligere havde vi konkurrencen Den Gyldne Pelsnål, der var med til at styrke samarbejdet mellem Kopenhagen Fur og den designstuderende. Men i takt med at Kopenhagen Fur er blevet større og mere global, har vi valgt at udvide konceptet og gøre det internationalt. En væsentlig forskel mellem Den Gyldne Pelsnål og Imagine Talents er, at den gyldne pelsnål var meget nationalt forankret, mens det nye initiativ er langt mere omfattende, ambitiøst og internationalt. Samarbejdet er med til at anerkende den enkelte studerende og samtidig styrke deres fremtidige muligheder, siger Michael Stadi, leder af KiCK. KiCK Imagine er delt op i tre dele. Den første del hedder Imagine Academy. Imagine Academy er et globalt samarbejde med de største og vigtigste mode- og designuniversiteter i verden. Her tilbyder Kopenhagen Fur undervisningsforløb som en del af et strategisk samarbejde. Her bliver de dygtigste studerende udpeget til at repræsentere universiteterne i det årlige globale show Imagine Talents. For at binde en sløjfe om samarbejdet bliver selve udarbejdelsen af de forskellige styles og den senere produktion lavet i tæt samarbejde med lokale producenter, som også bliver tilbudt undervisning og masterclasses. Det går under navnet Imagine Manufacturer Programme og forbinder de tre elementer ved at skabe relationer mellem de designstuderende og producenterne, allerede før de er færdige med uddannelsen. GODE RELATIONER AFGØRENDE Undervisningen på skolerne betyder, at de designstuderende har samme vilkår i designprocessen. De lærer teknikker, som de kan bruge i deres designs til det endelige show. Ved at undervise både de studerende og producenterne, bygges der bro mellem producenter, skole og studerende. Det kan skabe gode relationer, som er afgørende for de designstuderendes fortsatte arbejde med pels. Som det første inviterer KiCK designunderviserne fra samarbejdsuniversiteterne til workshoppen i København, så de kan få undervisning i at arbejde med pels. Idéen bag er, at KiCK indledningsvis tilbyder undervisning og masterclasses til lærerne på universiteterne. Den nye viden tager underviserne med tilbage til skolerne, hvor de udvælger studerende til at deltage i programmet. Når universiteterne har valgt de studerende, kommer KiCK og besøger alle universiteterne og underviser de udvalgte studerende og de lokale producenter på samme tid. PELSBRANCHEN STYRKET FREMADRETTET Som en del af Imagine-programmet får samarbejdsuniversiteterne en treårig kontrakt med Kopenhagen Fur. Det gør, at universiteterne får mulighed for at oprette en pelslinje, hvor de studerende kan få et tættere forhold til arbejdet med 12 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

13 De forskellige pelsstyles bliver vist frem til de designstuderendes afgangsshow. Her er det på Tsinghua Univeristy i Beijing. IMAGINE pels. Her er der fokus på det strategiske i samarbejdet, og det er både til gavn for skolerne og Kopenhagen Fur. - Med Imagine kommer vi dybere ind i den internationale arena, og på den måde kan vi skubbe til pelsbranchen. Vi vil gerne sikre os, at pels forbliver en del af det internationale marked, og derfor tager vi ud til de forskellige universiteter, så de kan undervise i at arbejde med pels. Vi lærer rigtig meget af at samarbejde med universiteterne fra hele verden. Hver gang vi er ude og undervise, kommer vi hjem med mindst lige så meget, som vi lærer fra os. Det er med til at udvikle os og gør, at vi arbejder endnu bedre næste gang. Når vi allerede møder designerne i deres udviklingsfase, kan vi spotte talenterne før alle andre i modeverdenen og sætte os i førertrøjen, siger Thomas Andersen, leder af Kopenhagen Studio. HØJE UDVÆLGELSESKRITERIER Ud fra undervisningen udvælger universiteterne fem studerende, som de synes lever op til alle kravene. Ud fra de fem studerende udvælger KiCK de tre dygtigste, som skal repræsentere universitetet i Imagine Talents. Det er både teknik, tolkningen af temaet, og hvordan de har arbejdet med pelsmaterialet, der har en betydning for udvælgelsen. Et af samarbejdsuniversiteterne er Seoul National University, som er Sydkoreas største universitet. - De studerende blev udvalgt ud fra deres nye idéer og den måde de brugte det nye materiale i designprocessen. Derudover var de seriøse om samarbejdet med Kopenhagen Fur, og det var en vigtig faktor for skolen, siger Jisoo Han, underviser på Seoul National University. LÆRER PELS AT KENDE Det engelske samarbejdsuniversitet er The Royal College Of Art i London, som Kopenhagen Fur har en længere samarbejdshistorie med. Det hele startede, da The Royal College Of Art kontaktede Kopenhagen Fur i 2009 for at ansøge om et sponsorat til den unge danske designer, Astrid Andersen, som havde en vision om at arbejde med pels. Det førte til, at skolen fik mulighed for at tilbyde undervisning, hvor de studerende kunne prøve kræfter med pelsen. Nu er samarbejdet gået en tak videre med Imagine Talents, hvor de studerende kan udvikle sig endnu mere. - Samarbejdet giver mine studerende mulighed for at arbejde med pels og giver adgang til informationer om, hvordan pelsen er avlet og solgt videre på Kopenhagen Furs auktioner. Pels er både en luksusvare og et tabu i England. Derfor vil jeg gerne, at de studerende får mulighed for at danne deres egne holdninger om pels, og det inkluderer selvfølgelig også det etiske, siger Ike Rust, underviser på The Royal College Of Art. Kopenhagen Fur afholder det årlige globale modeshow Imagine Talents i forbindelse med Copenhagen Fashion Week i januar/februar. Det bliver et stort modeshow, hvor de 21 studerende hver repræsenterer universiteterne med en style, så der vil være 21 forskellige styles til næste års store pelsmodeshow. NR. 8. NOVEMBER

14 UDVALGTE TIL IMAGINE ROYAL COLLEGE OF ART, LONDON: VIA UNIVERSITY COLLEGE TEKO, HERNING OG AARHUS: Udvalgte til Imagine: Heidi Jaeger Jespersen, Camilla Damkjær og Kim Felecia Antal studerende: Skolen har eksisteret siden 1968 VIA University College TEKO har fokus på den erhvervsmæssige del af modebranchen. Det vil derfor styrke de studerendes fremtidige arbejde at kunne skrive Kopenhagen Fur på cv et. Udvalgte til Imagine: Elsa Eliie, Kathryn Rose Mcgee og `Nneke Okorie Antal studerende: Skolen har eksisteret siden 1837 Kopenhagen Fur og Royal College Of Art har samarbejdet længe, og samarbejdet er med til at skabe opmærksomhed omkring pels, og det er afgørende for de designstuderendes fortsatte arbejde med pels. ATELIER CHARDON SAVARD, PARIS: Udvalgte til Imagine: Martin Bady, Charlotte Trabet og Flora Tison Antal studerende: Skolen har eksisteret siden 1988 Atelier Chardon Savard har et stort internationalt fokus, og skolen lægger stor prestige i altid at kunne tilbyde de studerende de bedste materialer og bedste samarbejdsaftaler fra hele verden. DESIGNSKOLEN, KOLDING: Udvalgte til Imagine: Solvejg Stilling, Ramona Reile og Pernille Pram Sax Antal studerende: 380 Skolen har eksisteret siden 1967 Designskolen Kolding har fokus på bæredygtighed i deres designs, og samarbejdet med Kopenhagen Fur giver de studerende mulighed for at arbejde med pels. 14 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

15 MODE GAKUEN, TOKYO: Udvalgte til Imagine: Hodaka Hayashi, Koki Abe og Natsumi Tsuriba Antal studerende: Skolen har eksisteret siden 1966 Universitetet Mode Gakuen i Tokyo er den eneste skole i Japan, der tilbyder de designstuderende at arbejde med pels. Det betyder, at designstuderende fra skolens andre afdelinger i Japan søger om at få undervisning af Kopenhagen Furs buntmagere på skolen i Tokyo. TSINGHUA UNIVERSITY, BEIJING: Udvalgte til Imagine: Dong Yiyun, Yang Chen og Xiao Jing Antal studerende: Skolen har eksisteret siden 1911 Kina er et stort marked for pels, og Kopenhagen Fur har længe haft et tæt samarbejde med Tsinghua University i Beijing. Samarbejdet er med til at styrke de designstuderendes muligheder for at arbejde med pels efter universitetet. SEOUL NATIONAL UNIVERSITY, SEOUL: Udvalgte til Imagine: Lee Ha Hyun, Lee Yue og Kim Na Yun Antal studerende: Skolen har eksisteret siden 1946 Seoul National University har stor fokus på designlinjen, men først nu har de gennem Kopenhagen Fur kunnet tilbyde de studerende at arbejde med pels. NR. 8. NOVEMBER

16 KOPENHAGEN FUR STYRKER DANSKE DESIGNUDDANNELSER Designstuderende på de danske samarbejdsskoler, VIA University College TEKO og Designskolen Kolding, får styrket deres fremtidige muligheder gennem et nyt samarbejde med Kopenhagen Fur. Her får de mulighed for at arbejde med pels og får et tæt samarbejde med de store designproduktioner. INNOVATION AF MATHILDE PASGAARD DYBDAL, Innovation var i fokus, da skolerne gik ind i samarbejdet med Kopenhagen Fur. Samarbejdet er meget vigtigt, fordi det giver de studerende nye muligheder med pelsen. De udvalgte fra VIA University College TEKO er de tre designstuderende, Heidi Jaeger Jespersen, Camilla Damkjær og Kim Felecia. De er særligt udvalgte, og ifølge underviser på TEKO, Malene Harsaae, der har speciale i Fashion Design, er det ikke en tilfældighed. - Vi valgte de studerende ud fra, at de er utrolig dygtige og repræsenterer forskellige designudtryk. Derudover havde de alle innovative og gode bud på det overordnede tema. Vi lagde stor vægt på, om de forstod pelsmaterialet og var gode til at arbejde med pelsen, siger Malene Harsaae. PELSEKSPERTER TEKO vægter samarbejdet med erhvervslivet højt, fordi det kan give de studerende ekspertviden på specifikke områder. Skolen har normalt begrænsede muligheder for at arbejde med de mere eksklusive materialer, og det er her, Kopenhagen Fur kommer ind i billedet. Ved at skolen får pels leveret, har de studerende mulighed for at arbejde mere hands on med materialet. Selvom pels normalt er en lille del af det samlede pensum og et lille område i uddannelsen, så giver det gode muligheder fremover for de designstuderende. - Pels er ikke noget, alle har mulighed for at arbejde med, men vi kan ikke komme udenom, at det en stor del af modebranchen. Vi ser pels over det hele, og derfor skal vores designstuderende også lære at arbejde med det. Kopenhagen Fur er en stærk virksomhed at samarbejde med, og derfor er det en god kontekst for den studerende at figurere i, siger Malene Harsaae. POTENTIALE MED PELS Samarbejdet mellem Designskolen Kolding og Kopenhagen Fur er nyt og med stort potentiale for de studerende, da det skaber en sammenhæng mellem skolen og pelsbranchen. De studerende får mulighed for at arbejde mere koncentreret med materialet og får kontakter til producenterne allerede i uddannelsesforløbet. Designskolen har kun 380 elever, der alle er nøje udvalgt. Skolen går op i, at de studerende får mulighed for at kommer over rampen med deres designs efter uddannelsen. - Samarbejdet med Kopenhagen Fur var det oplagte valg for os, fordi der er kæmpe potentiale i pels i modeindustrien. Det er vigtigt, at de studerende har mulighed for at vise, hvad de kan med de forskellige materialer. Derudover har vi stor fokus på bærerdygtigheden, og den udvikling, der har været med pelsmaterialet de sidste mange år. Vi synes, at godt håndværk kombineret med det gode materiale og brugen efterfølgende er vigtig i designprocessen. Som med alt nyt samarbejde skal man altid se hinanden an, men vi er meget tilfredse indtil videre, siger Richard Lehner, værkstedsleder hos Designskolen Kolding. De studerende, der skal repræsentere designskolen Kolding, er Solvej Stilling, Ramona Reile og Pernille Pram Sax. De har alle hvert deres fokusområde, da f.eks. Solvej Stilling bruger sæl i sine designs, og Ramona Reile bruger pelsen til herretøj, hvilket stadig er nyt i modebranchen. De studerende på Designskolen Kolding arbejder på mange nye styles til Imagine Talent - showet, hvor temaet er det fremtidige design. 16 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

17 IMAGINE NR. 8. NOVEMBER

18 FREMTIDENS PELSDYRAVLERE Dansk Pelsdyravl sætter ansigt på nogle af de unge drivkræfter i den nye generation af pelsdyravlere, som skal tage over og udgøre branchens fremtid i Danmark og resten af Europa. ITALIENSKE SILVIA LÆSTE JURA OG BLEV MINKAVLER Da italienske Silvia Bolzoni lagde lovsamlingerne fra sig, valgte hun en karriere, der ikke lå lige til højrebenet. På sin dyrlægekærestes opfordring købte hun en farm og 200 avlstæver, selvom hun aldrig før havde holdt en mink. I dag er hun dybt involveret i branchen som næstformand for den italienske pelsdyravlerforening, og hun er ikke i tvivl om, at hun er landet på den rigtige hylde. KVALITETSPROJEKT AF HEIDI CECILIE LORVIK, HCL@KOPENHAGENFUR.COM I en lille by uden for Milano i Italien ligger 29-årige Silvia Bolzonis minkfarm. Hun deler den med en anden avler, der er lige så ny i faget, som hun er. For to år siden havde hun ikke engang været på en minkfarm. Det er ikke til at se i dag, hvor hun skubber den tunge fodervogn rundt, rutineret former en foderklat i hånden, lægger den på buret og lynhurtigt gentager øvelsen. - Det er en helt ny verden. Før studerede jeg jura og arbejdede på kontor. Min mor er sygeplejerske, min far har en lille virksomhed, som laver genbrugsplast. Jeg er ikke vokset op på landet, og de eneste dyr, jeg nogensinde har haft, er to hunde, fortæller Silvia Bolzoni. Derfor virkede det også som en lettere vanvittig idé, da hendes kæreste foreslog hende at blive minkavler. Han er dyrlæge og arbejder med produktionsdyr. Det var herigennem, han havde stiftet bekendtskab med minkavl og syntes, at det var en attraktiv branche. Hans entusiasme smittede af på Silvia, så hun tog udfordringen op. Og udfordring fik hun rigeligt af i begyndelsen. - I starten var jeg meget bange. Når jeg skulle holde dyrene, havde jeg utrolig svært ved det, fordi jeg var bange for at blive bidt eller holde for hårdt eller forkert. De slap tit fri fra mig, fordi jeg ikke kunne finde ud af at holde dem ordentligt, så jeg brugte en del tid på at rende rundt og fange dem igen. NU ER DET NATURLIGT Første år købte hun 200 avlstæver af formanden for den italienske pelsdyravlerforening, Giovanni Boccù, for at se arbejdet som minkavler an. Senere hjalp han hende med at pelse. Det viste sig at være en tiltrængt hjælp. Første gang hun pelsede, blev hun helt hvid i hovedet og troede ikke, at hun kunne gennemføre det. Men Silvia er kommet langt på de to år, hun har kunnet kalde sig for minkavler. - Senere lærte jeg at holde minkene rigtigt, vaccinere, pelse selv og røre døde dyr. Første gang jeg så et dødt dyr, ville jeg ikke røre det. Jeg ringede efter min kæreste og bad ham komme og hjælpe. Nu er det hele helt naturligt for mig. Det 18 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

19 er mit arbejde. I løbet af disse to år har jeg ændret mig meget. I begyndelsen var hver dag en udfordring for at overvinde min frygt. Nu tænker jeg, at alt er muligt. Hvis man virkelig gerne vil noget, og man bliver nødt til at lykkes, så kan man godt. Det lyder banalt, men det er virkelig sandt, siger hun. FAMILIE OG VENNER SKEPTISKE Silvia bor hos sine bedsteforældre, og da hun en dag kom hjem og fortalte, at nu skulle hun være minkavler, havde de nær fået kaffen galt i halsen. De havde forestillet sig, at deres barnebarn skulle være advokat, ikke landmand, så dén melding var svær for dem at acceptere. Også Silvias veninder var meget overraskede og havde svært ved at forestille sig, at det var et job for hende. I dag ser de alle anderledes på Silvias valg. - Mine bedsteforældre kommer faktisk nogen gange på farmen og hjælper. Det er også en ny verden for dem, og de er meget interesserede i branchen og mit arbejde nu. Mine venner er glade på mine vegne, fordi de kan se, hvor glad og stolt og involveret jeg er. Min bedste veninde hjalp mig i parringssæsonen, og det gik rigtig godt. Hun kan ellers ikke så godt lide mink, fordi hun synes, de ligner mus, som hun er bange for. Men efter parringssæsonen var hun helt ok med dem. I hvalpesæsonen ringede hun hele tiden og spurgte til dem, så hun er også blevet lidt opslugt af det, fortæller Silvia. FODEREKSPERIMENTET I dag er hun oppe på 600 avlstæver og har flyttet dem til en farm, hvor der modsat hendes første farm er mulighed for at udvide. Hun vil gerne op på i løbet af et par år og have flere typer end Brown/Glow, som er den eneste, hun har nu. Men først skal hun have økonomien til at hænge sammen. I seneste sæson var hendes fortjeneste syv euro pr. skind. Hun fik 37 euro pr. skind hos Kopenhagen Fur. Hendes produktionsomkostninger er 30 euro pr. skind, og heraf går omkring 23 euro til foder. Foderomkostningerne er høje i Italien, og derfor har hun og kæresten siden juni eksperimenteret med at lave deres eget foder. - Min kæreste og en hjælper mikser det og balancerer det efter sæsonerne. Med vores nye køkken prøver vi at skære omkostningerne ned. Men det er et eksperiment, for vi har ikke erfaring med denne måde. Min kæreste er dyrlæge og har studeret foder til kyllinger og svin, så han ved lidt om det, men jeg bliver nødt NR. 8. NOVEMBER

20 Silvia Bolzoni og hendes kæreste laver selv foderet, fordi foderomkostningerne i Italien er så høje. Indtil videre er projektet bare på prøve, og håbet er, at de i den italienske pelsdyravlerforening får en fodercentral. NÅR MAN MØDER ANDRE MED DEN SAMME PASSION, BLIVER MAN MOTIVERET TIL HELE TIDEN AT FORBEDRE SIG. JEG ER SÅ GLAD FOR, AT JEG ER ENDT I DENNE BRANCHE, OG JEG ER STOLT AF, HVAD JEG HAR OPNÅET ALLEREDE. Silvia Bolzoni til at studere det nærmere. Foderet er det første skridt til kvalitetsskind, så det er meget vigtigt, at det fungerer. BRÆNDER FOR BRANCHEN Selvom det skulle komme til at fungere, og de kan fortsætte med at lave deres eget foder, krydser Silvia fingre for, at skindpriserne snart vil stige igen. Ellers bliver hun nødt til at finde et deltidsjob. Men hendes drøm er at kunne leve af minkavl alene resten af hendes arbejdsliv. Det er det, hendes hjerte brænder for. Det er også derfor, hun har valgt at involvere sig så meget i branchen. Hun er blevet næstformand for Italian Breeders Association, hvor hun står for at arrangere sorteringskurser, organisere fragten af avlernes skind til Kopenhagen Fur, prøve at sammensmelte foreningen med handelsforeningen, opbygge en god relation til fødevare- og landbrugsorganisationen, Confagricoltura, og meget mere. - Vi er ikke så mange minkavlere i Italien, og vi er nødt til at stå sammen, ellers kan vi ikke eksistere i fremtiden. Det er også vigtigt for os at arbejde sammen med en stærk organisation som Confagricoltura. Vi er så små, og vi har brug for støtte, for den politiske situation i Italien er mærkelig. Love kan blive ændret på meget kort tid. Jeg står også for et samarbejde med et veterinærinstitut. Jeg arbejder tæt sammen med to veterinærer, hvor vi prøver at implementere WelFur-programmet. Det næste år skal dyrlægerne ud på farmen og tjekke, fordi vi gerne vil gøre branchen stærkere. Det er første skridt mod at sikre fremtiden, siger Silvia. GLAD OG STOLT På trods af at det ikke er mere end to år siden, hun aldrig havde set en levende mink før, kan hun ikke forestille sig en fremtid uden. Minkavl og dyrene er blevet en stor lidenskab for hende. I sidste måned var Silvia tre dage i Bruxelles til en workshop for kvinder i pelsdyravl, og hver dag ringede hun to-tre gange til den anden avler på farmen for at høre, hvordan hendes dyr havde det. Man fornemmer også tydeligt, at hun har et godt tag på sine mink. Hun viser flere af dem frem på sin farm, og minkene nærmest kravler op på hendes handske og kigger hende nysgerrigt i 20 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

21 Til foråret har Silvia planer om at plante en masse blomster på farmen i Misano ved Milano. For to år siden var Silvia bange for at holde en mink. Det kan man ikke sige om hende i dag. øjnene. Især én mink, som på trods af sine Brown/Glow-forældre faldt ud som Hvid. Hun har valgt at beholde den indtil videre, selvom hun ikke vil avle på den. - Det bedste er at passe på mine dyr, og jeg sætter stor ære i at passe dem på den bedst mulige måde, forbedre mig hele tiden, forbedre mine dyr. Jeg vil gerne give dem de bedste omgivelser, og hvis jeg ikke ser dem i flere dage, er det mærkeligt, for jeg er vant til at være hos dem hele dagen hver dag. For mig er det fantastisk at se livscyklussen fra de små hvalpe, som er på størrelse med min lillefinger, til de store hanner, jeg knap nok kan holde. Med det nye liv som minkavler har Silvia også fået mulighed for at møde rigtig mange dedikerede branchefolk i andre lande inklusiv Danmark, hvor hun både har været på auktion i Glostrup og til skindudstilling i Herning. - Når man møder andre med den samme passion, bliver man motiveret til hele tiden at forbedre sig. Jeg er så glad for, at jeg er endt i denne branche, og jeg er stolt af, hvad jeg har opnået allerede. Jeg har ofret alt for det. Det her er min farm. Jeg har selv været med til at indrette minkrækkerne. Alt på farmen er resultatet af mit arbejde. Det er en lidenskab, og uden lidenskab kan jeg ikke stå op om morgenen og gå ud i regn og blæst, siger hun, mens regnen pisker ned på den lille italienske farm. SILVIA BOLZONI 29 år Har været pelsdyravler i to år Næstformand for Italian Breeders Association Har 600 avlstæver, men vil gerne udvide til Har Brown/Glow, men vil gerne begynde med mutationstyper Produktionsomkostningerne på hendes farm er 30 euro I seneste sæson fik hun i gennemsnit 37 euro pr. skind NR. 8. NOVEMBER

22 Har du styr på det lovpligtige - ellers slå til nu! OPRET DIG NU OG SPAR Oprettelse normalt 5.900, ,- + Oprettelse 4.500,- abonnement: 495 mdn. Med FarmLog på din PC og mobiltelefon (iphone eller Android) kan du indberette, få overblikket, øge effektiviteten og få tid til alt det andet. Det er hurtigt, nemt og problemfrit og så er det oven i købet billigt, hvis du slår til nu og opretter dig på Fortroligt: klikker du ind på skovbjerg-as.dk nu, kan du smugkigge filmen, der viser, hvad der sker, hvis hammeren falder for det må da godt være sjovt at have styr på tingene... På sitet kan du også få en hurtig demonstration af FarmLog, se hvordan det fungere i hverdagen og høre hvorfor det bliver anbefalet af avlere og dyrlæger i hele Danmark. Sdr. Svenstrupvej 3 DK Vinderup Telefon Mail. kontakt@skovbjerg-as.dk

23 Giovanni Boccú har været minkavler i 30 år og er formand for Italian Fur Breeders Association. ITALIEN HJÆLPER NYE AVLERE PÅ VEJ Støvlelandets lille bestand af avlere er næsten fordoblet de seneste tre år. Den italienske pelsdyravlerforening lægger også et stort arbejde i, at de spritnye avlere kommer godt fra start. Men landet har mange udfordringer, og bare at få tilladelse til at åbne en farm er en sten i støvlen. UDLAND AF HEIDI CECILIE LORVIK, HCL@KOPENHAGENFUR.COM Giovanni Boccù er formand for Italian Fur Breeders Association. Han er en gammel rotte i faget med 30 år som minkavler bag sig. Hans farm tæller avlstæver og er Italiens største. Han er tydeligvis en kvalitetsbevidst herre. Farmen er helt nyrenoveret og fyldt op med flotte mink, han har det nyeste udstyr, og han har flere gange haft skind med i toplottet hos Kopenhagen Fur. Han er også en ildsjæl og en meget hjælpsom herre. Især når det gælder nye kolleger. - Jeg introducerer altid arbejdet med mink for de interesserede, som kontakter os i foreningen, fordi de overvejer at prøve kræfter med minkavl. Jeg og de andre i bestyrelsen assisterer altid i hele processen både med viden, råd til hvor de kan købe udstyr, hvilke dokumenter de skal have styr på for at få tilladelse osv. Jeg stiller også min teknologi til rådighed for de nye avlere og hjælper dem med at pelse første år, siger Giovanni Boccù. EN ATTRAKTIV SEKTOR Siden 2011 er der åbnet 11 nye farme, hvilket er en stor udvidelse af den lille avlerbestand i Italien, som i dag tæller 28 og leverer skind til Kopenhagen Fur om året. Ifølge Giovanni Boccù skyldes udvidelsen, at det er den eneste gren af landbruget i Italien, som har en sund økonomi. - Mange landmænd med kvæg, svin og kyllinger er i krise og ønsker at lægge deres produktion om til minkavl. Jeg har faktisk lige besøgt en nystartet avler i formiddags, som lige har meldt sig ind i foreningen. Vi har hjulpet dem alle, men det kræver stor passion, for det er hårdt arbejde, siger han. KAMP OM EN SIMPEL RET Det er især en hård bureaukratisk proces. En af de største hurdler for dem, som gerne vil i gang med minkavl, er, at det er meget svært at få tilladelse fra kommunen. Lige nu er der tre personer, som gerne vil åbne en farm inden for næste år, men de kæmper om at få tilladelsen. Det skyldes blandt andet, at dyreretsaktivister lægger stort pres på lokalpolitikerne. - Vi skal kæmpe hårdt for at få lov til at åbne farme i Italien. Der er altid problemer, fordi politikerne er bange for aktivisterne. Så de prøver at forbyde os at åbne farme. Ofte må vi gå i retten sammen med den, som vil starte op. Hver gang vinder vi. Vi har faktisk lige vundet en sag, men det er en lang kamp for en simpel ret. Vi mister måneder og år, og det kan tage modet fra den potentielle avler. Det er et stort problem, siger Giovanni Boccù. FREMTIDENS ITALIENSKE AVLER En anden udfordring for branchen i Italien er, at deres omkostninger til foder er høje. Lige nu findes der kun én fodercentral, og den er ikke ejet af foreningen. Derfor er et af punkterne på listen over foreningens opgaver, at de vil have deres egen fodercentral på sigt. Et andet punkt er, at de vil have kvaliteten i den italienske produktion op, og her vil de have fat i de nye avlere fra starten, fortæller Giovanni Boccù. - Vi overvejer at lave en slags skole næste år, hvor vi i en periode har undervisning for nye avlere. Vi gør en stor indsats for at hæve kvaliteten og uddanne avlerne lige fra begyndelsen. Fremtiden er kvalitet, og de er vores fremtid. NR. 8. NOVEMBER

24 24 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

25 DET HØJE HVALPETAL, SOM JEG LIGGER PÅ NU, TROR JEG HELT SIKKERT, AT MICHAEL OG DET HER PROJEKT HAR HJULPET MIG TIL. MIT MÅL NU ER AT HOLDE NIVEAUET. Jens Jensen TÆVERNES AKTIVITET I DRÆGTIGHEDEN TÆLLER Jens Jensen har i samarbejde med Kopenhagen Rådgivning fået sit i forvejen pæne hvalpetal på farmen til at stige. Forklaringen er et vedholdende fokus på den kendte faktor, at aktiviteten hos højdrægtige tæver spiller ind på avlsresultatet. Samarbejdet er ét ud af 44 mellem avlere og Kopenhagen Rådgivning. Målet er at udvikle en metode på linje med skalaen for huldvurdering, så avlerne mere systematisk kan bruge aktivitet til at forbedre avlsresultatet. AVL AF HEIDI CECILIE LORVIK, HCL@KOPENHAGENFUR.COM - Vi har altid bare givet minkene alt det, de kunne spise. Også gennem hele hvalpeperioden. Jeg godt se nu, at det nok var forkert, siger avler Jens Jensen fra Bramming ved Esbjerg. For to år siden kontaktede han Michael Sønderup fra Kopenhagen Rådgivning for at få sparring om, hvordan han kunne få nogle flere hvalpe i redekasserne. Dengang begyndte Kopenhagen Rådgivning som en del af deres almindelige rådgivning at sætte mere fokus på en gammel kending; at aktiviteten hos de højdrægtige tæver påvirker antallet af levendefødte hvalpe, fødslernes forløb og starten på diegivningen. - Det er jo ikke en eksakt videnskab, men det har været kendt i årtier, at tæverne aktivitet op til fødsel har en virkning, og avlerne i undersøgelsen melder tilbage, at de synes, vi skal fortsætte med at have fokus på det, fordi det giver mening for dem i deres produktion. Mange avlere har en god huldstyring af både deres hanner og tæver, som jo er forudsætningen for et godt hvalperesultat, men vi oplever af og til, at de ikke helt opnår det øgede resultat. Og derfor fokuserer vi nu på de drægtige tævers aktivitet og prøver at udvikle en systematisk måde at beskrive det på, ligesom vi har gjort med huldstyring, hvor vi har en 5-skala, siger Michael Sønderup. Sideløbende med farmbesøgene har Maria Blæsbjerg Obitsø, Kopenhagen Rådgivning, som led i et flerårigt projekt vurderet ca drægtige tævers aktivitet tidligere i år. BALANCEGANG MED FODERKLATTEN Dén knap, avlerne har at dreje på, når det gælder aktivitet, er især foderklatten. Med dén for øje går undersøgelsen i al sin enkelthed ud på, at rådgivningen og avleren mødes fire gange om året: I efteråret er der strategimøde, som følges op af en huldvurdering i januar, en vurdering af de højdrægtige tæver i midten af april, og så afsluttes den med et evalueringsmøde, når avlsresultaterne ligger klar i slutningen af maj eller i juni. Jens Jensen har valgt kun at dreje lidt på knappen. Han sænkede i år mængden af foder med 10 gram om dagen fra den 15. til 19. april. Nogle vælger at sænke mængden væsentligt mere. De sidste to dage fra den 23. til 24. april, gik Jens Jensen helt ned på en minimumsklat. Hvis han ikke synes, de er aktive nok, kan han godt køre med minimumsklat i tre dage, bare tæverne ike bliver urolige. NR. 8. NOVEMBER

26 Jens Jensen har avlstæver på sin farm. Heraf er mutationstyper. Faldet fra 2013 til 2014 skete i Mahogany. - Jeg har ikke helt fulgt Michaels råd. Han mente jo, at vi skulle trække dem i foder noget før. Men som han selv siger, så er der intet skema. Og det har fungeret rigtig godt for mig at gøre det på den her måde. Man skal blive ved med at gøre det, der fungerer godt på ens farm. Det er jo heller ikke sikkert, at det, der fungerer godt her, kan føres videre i praksis på andre farme. Man skal jo også passe på, at de ikke bliver for aktive, siger Jens Jensen. HAR DU FODER TIL OS? Jens Jensen og fodermesteren kigger til minkene som det allerførste hver morgen i højdrægtighedsperioden. Før fodermaskinen tændes. Før de gør noget som helst andet. Så vurderer de, om dyrene kommer op og stå og kigger på dem, som om de spørger, om de skal have foder nu. De skal være rolige, men de skal have øjnene på Jens Jensen og fodermesteren, når de kommer gående ned gennem rækkerne. I løbet af de to år, Jens Jensen har fokuseret på aktivitet og fået rådgivning af Michael Sønderup, er hans hvalpetal steget fra 6,11 i 2012 til 6,89 i I 2014 blev avlsresultatet 6,72 hvalpe pr parret tæve, som følge af et fald hos Mahogany. Trods det lille fald i år blev resultatet stadig en stigning på 0,61 i forhold til udgangspunktet i Og det er han ikke den eneste i undersøgelsen, som oplever. - Vi har generelt fået nogle bemærkelsesværdigt gode resultater. Der er selvfølgelig variation, som der vil være, når man arbejder med dyr. Men selv i år har resultaterne været positive på en del farme på trods af de vanskelige betingelser, hvor vi først havde en varm vinter, som gjorde det svært at få dyrene i rette huld, og så med de højdrægtige tæver under en usædvanlig varm sidste halvdel af april, som mange steder gjorde tæverne inaktive. Vi har faktisk rapporter om vigende avlsresultater i år fra Baltikum i øst til Island i vest, siger Michael Sønderup. VIL HOLDE NIVEAU Det første år var der 14 avlere med i rådgivningsforløbet. I år steg antallet til 44, og en del nye har tilmeldt sig et forløb i Storskalaundersøgelsen udført af Maria Blæsbjerg Obitsø fortsætter også i Inden tævernes drægtighed i 2016 har de i rådgivningen forhåbentlig fundet ud af, hvad der er en egnet model til at systematisere aktivitet, så andre avlere også kan få gavn af arbejdet. Hvis denne metode kan udvikle sig, vil avlernes pro- 26 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

27 MAN SKAL BLIVE VED MED AT GØRE DET, DER FUNGERER GODT PÅ ENS FARM. Jens Jensen duktion desuden være mindre påvirkelig af udsving i temperaturen og generelt vejrforhold. Men indtil da lyder rådet fra Kopenhagen Rådgivning og Jens Jensen, at det bare er om at komme i gang med at se på aktiviteten hos de højdrægtige tæver hver dag inden dagens udfodring begynder. - Det er noget man skal have fokus på. Det kræver selvfølgelig noget tid at få styr på, og man er nødt til at finde ud af, hvad der fungerer på ens egen farm. Det høje hvalpetal, som jeg ligger på nu, tror jeg helt sikkert, at Michael og det her projekt har hjulpet mig til. Mit mål nu er at holde niveauet. Man kan måske godt komme endnu højere op, men det kræver rigtig meget, og vi har ikke ressourcer til for eksempel at parre tre gange. Så hvis bare vi kan blive på det her niveau, er jeg godt tilfreds. AVLSRESULTAT PÅ JENS JENSENS FARM HVALPE PR. PARRET TÆVE 6,11 6,89 6,72 NR. 8. NOVEMBER