Inspira(on (l en konsekvenspædagogisk didak(k
|
|
- Valdemar Nissen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inspira(on (l en konsekvenspædagogisk didak(k v/rasmus Kjær Haugesund 19. oktober 2015
2 Tre afgørende spørgsmål Hvad forholdet mellem didak0k og pædagogik? Er det rig>gt at didak>k har faglig læring som genstandsfelt mens pædagogik har social læring som genstandsfelt? Hvordan lader det sig i praksis gøre at adskille didak>k og pædagogik i skole og uddannelse? Hvilken sammenhæng er der mellem faglig og social læring i undervisning? Hvordan kan man didak>sk understøfe denne sammenhæng? Hvilke særlige krav må man s0lle 0l underviserens rolle i et konsekvenspædagogisk miljø?
3 Hvad er didak(k? Didak>k er læren om undervisningens formål, mål og indhold Didak>k er både almen didak>k, fagdidak>k og områdedidak>k Almen didak0k handler om bagvedliggende principper for alt undervisning. Fagdidak0k handler om principper for undervisning i et bestemt fag Områdedidak0k samler ak>viteter eller fag med fælles didak>ske problems>llinger
4 Hvorfor er didak(k nødvendig? Didak>sk kompetence gør undervisningen reflekteret, professionel og mindre >lfældig Didak>k er for undervisning hvad filosofien er for konsekvenspædagogikken og hvad e>kken er for den moralske handling. Didak>k kan modvirke at undervisning gøres >l et spørgsmål om teknik og metode Didak>k fastholder undervisningens dannelsespoten>ale
5 De centrale didak(ske spørgsmål Hvad ønsker jeg, at eleverne/deltagerne skal opnå ved at deltage i undervisningen? Hvordan ønsker jeg at opnå defe? Hvorfor ønsker jeg, at de skal opnå, det jeg ønsker de skal? Og hvorfor lige på den måde?
6 Kategorial dannelse gennem undervisning Stof Materiel (indholdsbestemt) dannelse Kulturbestemt faglighed og færdigheder formidles >l eleven. Her er tale om materielt indhold uden form. Repræsen- ta+on Kategorial dannelse Gennem eksempler der ligger tæt på elevens erfaringsverden åbner virkeligheden sig kategorialt for eleven, der hermed åbner sig for verden. Tilegnelse Formal (procesbestemt) dannelse Der lægges vægt på elevens personlige og sociale dannelse. Her er tale om form uden indhold. Lærer Interak+on Elev
7 Kan man didak(sere over det konsekvenspædagogiske anliggende?
8 Almendidak(sk refleksion indbygget i konsekvenspædagogik Hvad? (social handlingskompetence) Målet i konsekvenspædagogisk praksis er at understøfe en selvdannelse baseret på social handlingskompetence, der ruster eleverne >l individuelt at reflektere over og tage ansvar for konsekvenserne af deres handlinger i en social verden Hvordan? (metoder) Den pædagogiske >lgang er individuel mens læringen foregår i forpligtende fællesskaber. Læringsmiljøet er praksisbaseret og handlingsorienteret. Elevernes sociale læring følges op individuelt gennem konsekvensorientering, konsekvenspåpegning, appel- anmodning- påbud og konfronta8on(- konflikt- forandring) Hvorfor? (eksisten0alis0sk menneskesyn) Mennesket er hvad det viser sig at være gennem handling og det udvikler sig ved at tage ved lære af handlingernes konsekvenser i en social verden
9 Konsekvenspædagogikkens indbyggede almendidak(k et formalt blik Hvad? Hvordan? Hvorfor? 1. Selvbestemmelse 1. ForudsæFer en individuel >lgang >l brugen af pædagogiske metoder. 1. Hvert menneske skal forstås som en person og et unikt individ. 2. Selvhjulpenhed 3. Ansvarlighed 4. Troværdighed 5. Respekt 6. Samarbejdsvilje 7. Modtagelighed 2. ForudsæFer en fastholdelse af at individet kan handle anderledes. 3. ForudsæFer begrundelser for en handling og ikke årsagsforklaringer. 4. ForudsæFer at handling/ansvar- og konsekvens ikke adskilles. 5. ForudsæFer en forudsigelighed i forhold >l konsekvenserne. 6. ForudsæFer tydelige grænser for de sociale omgangsformer. 7. ForudsæFer konsekvensskitsering gennem en personlig opfølgning. 2. Det enkelte individ er fra fødslen hverken perfekt, god eller ond. 3. Individet er formålsrefet og ikke årsagsbestemt. 4. At det enkelte individ har en fri vilje og dermed et ansvar 5. Personligheden udvikles gennem subjek>ve og interak>ve processer. 6. Det sociale er det, der gør individet >l en person. 7. Formål skabes primært gennem handlinger og deres konsekvenser
10 Didak0ske retninger Overordnet 0lgang Eksempler Muligheder og begrænsninger i konsekvenspædagogisk perspek0v Dannelsesteore>sk didak>k Handler om dannelsen af selvbestemmende mennesker, der kan leve i et frit fællesskab. Her kan vi finde ideen om fællesmenneskelige anlæg eller kundskaber som vi gennem undervisningen må >lstræbe at fremelske. Det kan også handle om et menneskeideal som på baggrund af tanken om et ønskværdigt samfund bør e\erstræbes Livsoplysning Seminarformen epokaltypisle nøgleprpblemer Sokra>ske dialoggrupper Muligheder? Begrænsninger? Kri>sk didak>k Undervisningens formål er at skabe kri>ske samfundsborgere, der er i stand >l at se og ændre ved de samfundsstrukturer som reproducerer samfundets (især klassesamfundets) dårligdomme. Projektarbejde Problemorienteret undervisning Ak>onsbaseret undervisning Skjlult læreplan Muligheder? Begrænsninger? Læringsteore>sk didak>k Tager udgangspunkt i grundige studier af undervisningen og dens indbyrdes elementer. Her handler det om strukturelt og videnskabeligt at afdække, hvad der fremmer elevernes læring og hvordan.. Programmeret undervisning Læringss>le Belønnings principper i coopera>ve learning Muligheder? Begrænsninger? Læringsmålcen- treret didak>k (Curricullumteori) Er baseret på opfafelsen af at bestemte læringsmål bør styre indhold og metodevalg i skolen. Her udvælges lærestoffet og teknikkerne ovenfra ud fra betragtning af, hvad der vil tjene samfundet bedst Læreplansundervisni ng Kanonbaseret undervisning Na>onale test Muligheder? Begrænsninger? Systemisk didak>k Mening, viden og kultur skabes gennem social kommunika>on og derfor bør den >legnes gennem kommunika>on der både indebære mulighed for at rekonstruere og dekonstruere den kommunika>ve virkelighed Coopera>ve learning Samværsdidak>k Sidemandsoplæring Muligheder? Begrænsninger?
11 Hvad er sammenhængen mellem faglige og sociale kompetencer og hvordan kan det understø8es i undervisningen og hvorfor er det vig9gt?
12 Tradi(onel sammenhæng mellem ak(viteter og kompetencer Faglig opgave Faglig kompetence Social ak>vitet Social kompetence
13 Samspil mellem faglig og social dannelse Faglig opgave Faglig kompetence Social ak>vitet Social kompetence
14 Læring mellem faglighed og socialitet Uddannelse Teore>sk viden (Jeg ved) Tekniske færdigheder (Jeg kan) Sociale handlingskompetencer (jeg forstår, kan og gør) Faglige kvalifika>oner (Jeg ved og kan) Faglig kompetence Jeg ved, kan, forstår og gør)
15 Faglighedens betydning i det sociale fællesskab Et fag er udtryk for social organisering af erfaringer, som over >d har løst fællesskabets udfordringer (fag opstår og forsvinder) Faglighed er udtryk for, hvad vi i kultur og samfund finder vig>gt, nyegt eller meningsfuldt Et fag er en del af den samlede sociale konstruk>on(ligesom et fag i tagkonstruk>onen) Faglighed udgør et redskab >l at deltage i samfundet, men må naturligvis anvendes i social henseende for at få social værdi Fagligheden må derfor i uddannelse integreres i arbejdet med virkelige problems>llinger eller udfordringer
16 Forskning om det sociales betydning for faglig præsta(on Både empiriske undersøgelser og metaundersøgelser viser, at såkaldte noncogni8ve skills fremmer præsta>oner i både uddannelse og arbejdsliv (Emma Garcia, 2014) Høj uddannelse er ikke kun udtryk for faglig dyg>ghed. Det er også et spørgsmål om sociale værdier (Trond Belbo Klaussen, 2008).
17 Forskning om det sociales betydning for gennemførsel og uddannelsesfrafald Indsigt i sociale koder er afgørende for fastholdelse og gennemførsel på uddannelser (Lars Ulriksen) Uddannelsesfrafald på universiteter skyldes o\e ensomhed (Dansk Magisterforening)
18 Forskning om bred livserfarings betydning for uddannelsespræsta(on Kvote 2 optagne studerende klarer sig lige så godt eller bedre end de direkte optagne (LoFe Dyhrberg O neil) Evnen >l dybdelæring s>ger med livserfaringen og fremme forståelsen af fagstof
19 Anbefalinger: Kombiner social og faglig læring Knyt faglige præsta>oner op på sociale ak>viteter fx produk>on, samværspædagogik, gøremålsundervisning og ak>onsbaseret undervisning Skab rammer og muligheder for at elever kan opdyrke og styrke faglige miljøer uden for undervisnings>den Få Vejledning og rådgivning ud af kontorerne og ind i elevernes fællesskab
20 Hvordan understøies faglig og social læring Bud på undervisningsformer der kombinerer social og faglig læring Hvad? Hvordan? Hvorfor? Bud på hvordan skolemiljøet kan understøje sammenhæng ml. social og faglig læring Bud på hvordan vejledning strukturelt gøres 0lgængelig for eleverne`?
21 Hvad betyder sammenhængen mellem social og faglig læring for underviserens rolle?
22 Forskellige opfaielser af mesterlæring Mesterlære som e\erligning Mesterlære som fortolkning Mesterlære som socialisering Mesteren er i besiddelse af nødvendig faglighed. Lærlingen >legner sig faglighed ved at e\erligne mesterens handlinger og ved at gentage dem >l de så at sige sidder på rygraden. Læringen foregår gennem imita>on (e\erligning) Eleven møder mesteren med egne erfaringer, og fortolkninger af praksis. Gennem inspirerende møder med mesterens eksper>se omfortolker eleven sin egen praksis og forsøger here\er at gøre det bedre. På den måde perfek>oneres faget løbende som mimesis - (skabende e\erligning) Fag og viden er ikke forankret i mesteren men udvikles løbende i et praksisfællesskab. Læring handler om at forhandle sig eller socialisere sig ind i fællesskabet ved at >legne sig gældende færdigheder, kundskaber, sociale koder osv. Læring. Foregår som socialisering Hvordan udvikler lærlingen sig selvstændigt e\er sin lære>d? Hvordan forebygges uheldige subjek>ve fortolkninger? Hvordan undgår man at acceptere usunde træk ved fællesskabet?
23 Didak(sk kompetence i henhold (l Dansk Clearing House Stof Faglig kompetence Viden og færdigheder inden for emne- /fagfeltet Didak0sk kompetence Ledelseskompetence Reflekteret organisering af elevens >legnelse af stoffet Lærer Rela+onskompetence Evne >l at se og forstå elevernes behov Elev
24 Didak(sk kompetence i konsekvenspædagogisk op(k Stof Faglig kompetence Dækker både viden og færdigheder inden for faget men også kompetence 8l at udmønte konsekvenspædagogikken Didak0sk kompetence Ledelseskompetence Gennem tydelig, individuel og umoraliserende opfølgning at understøce elev/deltager i at agere som kapacitet i eget liv og i fællesskabet Lærer Rela+onskompetence Anerkendelse baseret på åben og direkte kri8k, der begrundes og orienteres i forhold 8l konkrete handlinger Elev
25 Effek(v ledelse af undervisningen Hvad virker? Synliggør formål og mål med undervisningen? Etablerer fælles spilleregler og forventninger 0l elevers ageren Styr på 0dsforbruget? Håndtering af forstyrrelser Man skal selv være velforberedt og helt bevidst om mål og formål Skriv det ned eller sig det højt Begrund hvorfor emnet er relevant for eleverne Tydelige normer for samvær Specifikke vilkår for specifik undervisning Gentag fælles spilleregler fra start (fx: væk med mobil, marker hvis I vil sige noget, rejs jer op hvis I er ved at falde i søvn osv.).følg op og reager på overtrædelse af reglerne Ikke mere indhold end det er realis>sk at nå God planlægning og indøvning (også af overgange) Holde sig >l emnet og s>lle krav om at eleverne gør det samme Forudse hvor forstyrrelser kan komme fra og hold hele >den øje med elevernes koncentra>on Afværg forstyrrelse ved øjenkontakt, tale >l forstyrrende elev eller s>lle sig over >l forstyrrende elev (appel) Drop navnet på eleven ind i et eksempel eller s>l eleven et spørgsmål i forhold >l emnet (anmodning) Reager: Hvis forstyrrelsen fortsæfer påbydes eleven at følge reglerne med henvisning >l fælles spilleregler (påbud) Hvad virker ikke? Når man er uklar i sit budskab Når man lede for længe e\er ordene for, hvad der skal foregå Hvis man ikke e\erlever eller følger op på spillereglerne Hvis man ikke reagerer konsekvent Hvis man ikke logisk kan forsvarer spillereglerne Når man vil nå for meget Når man er uklar og skal forklarer >ngene flere gange Vævende og uklare overgange Når man >llader at en debat kører af sporet Når man lader forstyrrelser stjæle opmærksomheden Hvis man for hur>gt og for voldsomt konfronterer eleven så der opstår en konflikt, der går ud over undervisningen Hvis man kigger på slides i stedet for eleverne Hvis man lader elever sidde for langt væk, så man ikke kan nå hen i nærheden af dem
26 Håndtering af forstyrrelser Forudse hvor forstyrrelser kan komme fra og hold hele >den øje med elevernes koncentra>on Afværg forstyrrelse ved øjenkontakt, tale >l forstyrrende elev eller s>lle sig over >l forstyrrende elev (appel) Drop navnet på eleven ind i et eksempel eller s>l eleven et spørgsmål i forhold >l emnet (anmodning) Reager: Hvis forstyrrelsen fortsæfer påbydes eleven at følge reglerne med henvisning >l fælles spilleregler (påbud)
27 Tre afgørende spørgsmål Hvad forholdet mellem didak0k og pædagogik? Er det rig>gt at didak>k har faglig læring som genstandsfelt mens pædagogik har social læring som genstandsfelt? Hvordan lader det sig i praksis gøre at adskille didak>k og pædagogik i skole og uddannelse? Hvilken sammenhæng er der mellem faglig og social læring i undervisning? Hvordan kan man didak>sk understøfe denne sammenhæng? Hvilke særlige krav må man s0lle 0l underviserens rolle i et konsekvenspædagogisk miljø?
Vejledning og social læring. Haugesund d. 18/
Vejledning og social læring Haugesund d. 18/4 2018. Vejledningstrekant I = Information R = Rådgivning C = coaching Indhold I R Vejleder C Deltager Filosofisk tilgang til vejledning Tilgange til vejledning
Læs mereKompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012
Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,
Læs mereDigitale veje i danskfaget
Digitale veje i danskfaget Birgi&e Therkildsen Danskfaglig konsulent for grundskole og læreruddannelse i Dansklærerforeningens Hus Er det undervisningen læremidlerne eleverne læreren der er/ skal være
Læs mereNotat. Vejledende bemærkninger om introduktionskursus i konsekvenspædagogik:
Notat Vejledende bemærkninger om introduktionskursus i konsekvenspædagogik: Under henvisning til, at der under drøftelserne i sekretariatet for TAMU den 18. oktober 2010 vedrørende samspillet mellem skoler
Læs mereKONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE
KONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE PÆDAGOGIK MED HANDLING UDDANNELSE MED VILJE ARBEJDE MED FREMTID Jeg har fået redskaber til at støtte indsatte i at ændre vaner. Det at anerkende individet som ligeværdigt
Læs mereEvaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -
11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereHvorfor de 7 lægeroller?
De 7 lægeroller De 7 lægeroller Det overordnede ansvar for den lægelige videreuddannelse ligger hos Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. De 7 roller dækker over de funk;oner, som speciallægen
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereFørstehjælp i teori og metode. En kort guide 6l au6smespecifikke, specialpædagogiske 6lgange
Førstehjælp i teori og metode En kort guide 6l au6smespecifikke, specialpædagogiske 6lgange Hvad adskiller teori og metode? Helt grundlæggende kan man sige, at teori er et niveau dybere end metode. Det
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereSpesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011
Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring Tirsdag 11/10-2011 Susan Tetler Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tetler@dpu.dk De generelle tendenser i Norden... og globalt
Læs mereForældrenes besvarelser. Spørgeskemaundersøgelse
Forældrenes besvarelser Spørgeskemaundersøgelse ì Baggrundsspørgsmål ì Allerflest kvinder har besvaret spørgeskemaerne ì Vi får langt de fleste børn fra Filskov Dagpleje >l børnehaven ì Og de fleste børn
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereFAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE
FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE INKLUSIONSVEJLEDER OG PÆDAGOG I SKOLEN LENE SCHNEIDER JAKOBSEN MIG Hvorfor står jeg her? 1 ROSS W. GREENE Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet
Læs mereAnbefalinger for God Undervisning/læring
Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning
Læs mereDannelse i uddannelse
Dannelse i uddannelse Ane Qvortrup Lektor, ph.d. Leder af Center for interdisciplinær forskning og udvikling Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet 26. september 2017 Hvem er jeg? Lektor,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereFamiliearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10
Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereEN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereSøborg Privatskole & Skovbørnehave
Søborg Privatskole & Skovbørnehave Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolen UCC Forord En prak(kskoles uddannelsesplan skal godkendes på baggrund af kvalitetskrav. I bekendtgørelse
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs mereLedelse og medledelse med fokus på børn og unges læring
Ledelse og medledelse med fokus på børn og unges læring Helle Bjerg, Docent, PhD Dorthe Staunæs, Professor, PhD Forskningsprogrammet Forskningsprogramme for Organisa>on & Læring Ledelse og organisatorisk
Læs mereSociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Læs mereGedebjerg Skoles værdigrundlag
Gedebjerg Skoles værdigrundlag November 2013 1 Indhold Indhold... 2 De fire kerneværdier... 3 1. Faglighed... 4 2. Ansvar... 7 3. Åbenhed... 9 4. Fleksibilitet... 11 2 De fire kerneværdier Skolens overordnede
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereLærerens rolle i forhold.l elevens kompetenceudvikling og selvrefleksion. Forståelse eller udenadslære Hanne Heimbürger
Lærerens rolle i forhold.l elevens kompetenceudvikling og selvrefleksion Forståelse eller udenadslære Hanne Heimbürger Indhold Forståelse eller udenadslære hvad har vi 9d 9l? Lærerværdier hvad er vores
Læs mereKREATIVITET. I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson
KREATIVITET I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson Fra udfordring over muligheder 1l prototype i entreprenørielle undervisningsdesigns På seminar to lægger vi ud
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereYngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel
Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereeksperimentelle arbejdsmetoder observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt arbejde
Biologis iden+tet Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen. Biologi giver gennem observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt
Læs mereNatur og naturfænomener. Dagtilbud & Skole
Natur og naturfænomener Didaktik teori om planlægning Livet forstås baglæns, men må leves forlæns - Kirkegaard Baglæns planlægning Med baglæns planlægning menes, at pædagogen først reflekterer over didak8ske
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mereFORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG
FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereUndervisning med fokus på læring og kompetencemål. 4 Prak4sk- didak4ske nedslag
En NY folkeskole i Esbjerg MÅL LÆRING EFFEKT Undervisning med fokus på læring og kompetencemål 4 Prak4sk- didak4ske nedslag Formål At skolerne i Esbjerg Kommune udvikler et fælles sprog og en fælles begrebsverden
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereEt aktivt. ældreliv den, der kan selv, vil og skal selv
Et aktivt ældreliv den, der kan selv, vil og skal selv Forord Formålet med Brønderslev Kommunes nye ældrepolitik er at sætte retningen for arbejdet på Ældreområdet, som vil give trækkraft for udvikling
Læs mereFLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING
FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING NATIONAL KONFERENCE FOR SEKSUEL SUNDHED 2017 MAIL: LIANR@EDU.AU.DK TWITTER: @ROIENLINE HVAD SKAL JEG OG VI TALE OM Hvad er de formelle rammer for
Læs mereTalentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling
Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder
Læs mereVejledning af eleven
1 Vejledning af eleven 2 Vejlederens funktioner Rådgive og vejlede eleven Oplære / dele viden teoretisk og praktisk Undervise og instruere Støtte eleven i at bearbejde det lærte Være rollemodel Udfordre
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereDemocracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer
Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs merelæringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP-modellen Skoleledelse og skoleudvikling på Frøslev-Padborg skole v/skoleleder Annalise Larsen
Skoleledelse og skoleudvikling på Frøslev-Padborg skole v/skoleleder Annalise Larsen Baggrunden for at gennemføre udviklingsprojektet. Frøslev-Padborg skole år 2007: Mange børn med trivselsproblemer Stor
Læs mereGældende fra den 1. august 2017
Antimobbestrategi for Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg Gældende fra den 1. august 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe, udvikle og vedligeholde vores skoler og SFO'er som et
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs mereHøjskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE
Højskolepædagogisk Udviklingsprojekt PÆDAGOGISKE DAGE Dagens platform Fælles spilleregler Formålet med dagen 1. Læg mobiltelefoner væk 2. Læg uret væk 3. Ingen fælles pauser udover frokost (hvis man skal
Læs mereViden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereEN SMAGSDIDAKTISK REFLEKSIONSTEORI. Karen Wistoft, professor, DPU/AU
EN SMAGSDIDAKTISK REFLEKSIONSTEORI Karen Wistoft, professor, DPU/AU Smag i Madkundskab Læseplanen og vejledningen foreskriver smag som didaktisk element og smagsundervisning Kompetenceområde III: Madlavning
Læs merePoten'aleledelse Strategisk ledelse i fagprofessionelle organisa'oner. Lars Chris'an Lassen
Poten'aleledelse Strategisk ledelse i fagprofessionelle organisa'oner Lars Chris'an Lassen Lars Chris'an Lassen - Poten'aleledelse 6 oktober 2015 2 Ledelse af fagprofessionelle mennesker - klassisk human
Læs mereØrestad Skoles værdier
Ørestad Skoles værdier Demokra5 Tryghed Samhørighed Bæredyg5ghed Æste5k, innova5on og læring Tryghed betyder for os, at: Vi har en trivselspoli5k Vi gennemfører årligt MUS, TUS, elev- og forældresamtaler
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereDette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017
Sammen om TRIVSEL OG RESPEKT på Nærum Skole Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017 L FÆLLES FORSTÅELSE FOREBYGGENDE ARBEJDE / Fokus på trivsel /
Læs mereVærdier i det pædagogiske arbejde
Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt
Læs mereMotivation. Faglig fordybelse. Fællesskab
Linjeklasser 2018-19 19 Motivation Faglig fordybelse Fællesskab På Sunds-Ilskov Skole har vi linjeklasserne: Innovation og design International kultur og sprog Medier, kommunikation og samfund I linjeklasserne
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereVelkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole
Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereCARSTEN HVID LARSEN. Workshop Samtaletræning og udviklingsplaner
CARSTEN HVID LARSEN Workshop Samtaletræning og udviklingsplaner Carsten Hvid Larsen Sportspsykologisk konsulent i Team Danmark Underviser og forsker i talentudvikling og sportspsykologi, Ins:tut for Idræt
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereCoaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point
Coaching i organisationer v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Side 2 af 5 Coaching og samarbejde i organisationer ruster dig til læring og kompetenceudvikling
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereDe metodiske principper i konsekvenspædagogikken
De metodiske principper i konsekvenspædagogikken Af Jens Bay Konsekvenspædagogikken er en socialpædagogisk tænkning, hvor der lægges vægt på at udvikle og styrke elevernes sociale væremåde, og dermed deres
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereLandskonference for dagplejen Læringsmiljø og Dannelse 28. maj Lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth
Landskonference for dagplejen Læringsmiljø og Dannelse 28. maj 2018 Lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth Temaer Læringsmiljø muligheder og udfordringer Dannelse i dagplejen Hvad skal vi være
Læs mereKompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereArbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune
Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereVIRKSOMHEDSPLAN Center for uddannelse og pædagogik Netværket BVI Børnehuset Langs Banen. Danmarks bedste læringsmiljø
VIRKSOMHEDSPLAN 2014 Center for uddannelse og pædagogik Netværket BVI Børnehuset Langs Banen Virksomhedsplanen er udarbejdet i henhold til: Politisk og forvaltningsmæssige udvalgte indsatsområder BVI-netværkets
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereFokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.
Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset
Læs mereLek$ehjælp og faglig fordybelse
Lek$ehjælp og faglig fordybelse Formålet med folkeskolereformen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dyg$ge, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mere