Ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel - Høringssvar

Transkript

1 Ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel - Høringssvar Fagcenter for Læring og Trivsel Holbæk Kommune

2 Indhold Høring om ændret organisering af samarbejdet om børns Læring og Trivsel... 1 Referat MED-dialogmøde om ny ledelsesstruktur 18. maj 2016 kl Formål... 2 MED-dialogmøde udtalelse om organisering af Samarbejdet om børns Læring og Trivsel Børnespecialcenter 1 MED-udvalget Børnekonsulentcenteret MED-udvalget Familiecenteret MED-udvalget Uddannelse til alle unge Unge Indsatsen - MED-udvalget Uddannelse til alle unge Ungdommens Uddannelsesvejledning - MED-udvalget Børnespecialcenter 2 MED-udvalget Dagtilbudsdistrikt Elverdam MED-udvalget Dagtilbudsdistrikt Sofielund MED-udvalget Isefjordskolen MED-udvalget Dagtilbudsdistrikt Isefjord MED-udvalget Skolen ved Tuse Næs og Katrinedalskolen MED-udvalgene Dagtilbudsdistrikt Tornved MED-udvalget, svaret tiltrådt af bestyrelsen Tornvedskolen og Engskovskolen Fællessvar MED og bestyrelser Dagtilbudsdistrikterne Katrinedal og ved Tuse Næs Fælles svar MED og bestyrelserne. (dog med adskilte synspunkter) Dagtilbudsdistrikt Engskov Fælles svar MED og bestyrelsen Dagtilbudsdistrikt Isefjord Bestyrelsen Sofielundskolen og Isefjordskolen- bestyrelsernes Elverdamskolen og Kildevangsskolen, bestyrelserne Dagtilbudsdistrikt Kildevang- bestyrelsen Børnespecialcenter 2 bestyrelsen Sundhed for børn og unge MED-udvalget Høring om ændret organisering af samarbejdet om børns Læring og Trivsel Forslag til ny organisering at samarbejdet om Børns læring og trivsel har været udsendt i høring blandt bestyrelser og MED-udvalg i perioden fra d. 26. april til d. 18. maj Desuden har handicaprådet behandlet forslaget på sit møde d. 24. maj Handicaprådets udtalelse fremgår af det resumé der er udarbejdet 1

3 Referat MED-dialogmøde om ny ledelsesstruktur 18. maj 2016 kl Tilstede Medarbejdere: Jens Rohrberg DL, Kari Petersen BUPL, Tine Grodal Thomsen, HK, Hanne Brøndum Pedersen, FOA, Kay Abrahamsen, BUPL, Bjarne Lundorf Petersen, SL og Jimmi Salkvist, DSR. Ledere: Chef for Læring og Trivsel Jens Erhard Zachariasen, Fagchef Christian de la Porte Simonsen, Områdeleder Jørgen Schandorff og Områdeleder Ziska Seirup. Referent: Grethe Timmermann Baggrund Hovedudvalget har besluttet at give, de fællestillidsrepræsentanter der repræsenterer Læring og Trivsels medarbejdere kompetence til, at udtale sig på hovedudvalgets vegne i spørgsmål der vedrører den nye distrikts- og ledelsesstruktur på skole- og dagtilbudsområdet. På sit møde d. 27. januar besluttede HU, at udvide kompetencen, så MED dialogmødet kan behandle spørgsmål vedrørende fremtidig organisering af det samlede Lærings og trivsels område. Det er aftalt at gruppen følger implementering af strukturændringen løbende. Formål MED - dialogmødets primære formål er, at give MED-organisationen mulighed for at udtale sig om spørgsmål af betydning for personalet, forud for den endelige politiske beslutning. På mødet d.18. maj skal MED-dialogmødet udtale sig om forslag til organisering af Samarbejdet om barnets læring og trivsel, som udvalget Læring og Trivsel for Børn og Unge tager stilling til på sit møde d. 31. maj 2016 MED-dialogmøde udtalelse om organisering af Samarbejdet om børns Læring og Trivsel Generelt at MED-dialogmødet positive overfor intentionerne om, at understøtte børns Læring og Trivsel bedre, gennem en styrkelse af den generelle forebyggelse. Imidlertid skaber organisationsændringer ikke i sig selv resultater, det forudsætter at der er klare og veldefinerede rammer for medarbejderne løsning af opgaverne i organisationens forskellige dele. Samtidig skal det være tydeligt, hvordan den forøgede forebyggelse finansieres. Det udsendte forslag har således skabt bekymring for udhuling af økonomien både i skoler og dagtilbud, og på myndighedsområdet. Dette specielt set i lyset af den aktuelle usikkerhed om, hvorvidt det er muligt fortsat at finansiere Engskov projektet indenfor de nuværende økonomiske rammer. MED-dialog mødet anbefaler således at rammerne for opgave- og ansvarsfordeling i den nye organisering beskrives tydeligere. Dette gælder i forhold til afgrænsningen mellem varetagelse af generelt forbyggende opgaver i skoler og dagtilbud og varetagelse myndighedsopgaver. Det er vigtigt at medarbejdernes sikkerhed og tryghed er i fokus når, der skal etableres lokale arbejdspladser til socialrådgivere. Selv om der tilføres flere generelt forbyggende opgaver, er sagsbehandlerne fortsat myndigheds personer, som har til opgave at træffe afgørelser, der er griber drastisk ind i familiernes integritet og dermed opleves grænseoverskidende. Den afmægtighed, som forældrene derved oplever, betyder at risikoen for vold og trusler mod medarbejderne øges, hvorfor der skal tænkes i særlige sikkerhedsforanstaltninger. 2

4 Endelig gør meddialogmødet opmærksom på at der, hurtigst mulig skal sikres overblik over hvordan de enkelte personalegrupper repræsenteres i den fremtidige MED-struktur. Emnet Drøftelse Beslutning 1 Velkomst og præsentation Det er Jens første MED dialogmøde. Derfor starter vi med velkomst og gensidig præsentation 2 Godkendelse af dagsorden Godkendt 3 Fremtidig organisering af samarbejdet mellem dagtilbud, skoler og det specialiserede børneområde MED-dialogmødet kan afgive formel udtalelse forud for udvalgets behandling af forslaget til ændret organisering. Til brug for MED behandlingen har MED-udvalgene fået mulighed for at drøfte/kommentere på materialet med vægt på konsekvenser for medarbejdernes arbejdsforhold. Der udarbejdes notat med opsamling af MED-udvalgenes bemærkninger. På grund af høringsfristen kan notatet først udsendes umiddelbart inden mødet. De indkomne høringssvar vedrører kun i begrænset omfang medarbejdernes arbejdsforhold. De spændende faglige input i høringen samles i et notat, som videresendes til politisk behandling. Der var enighed om, at de enkelte høringssvar vedlægges som bilag Fællestillidsrepræsentanterne havde, overvejet fokuspunkter til udtalelsen. Disse blev gennemgået. Runde om arbejdsforhold Det er vigtigt at der efterfølgende evalueres på om intentionerne med ændringen realiseres. Det er vigtigt at forholde sig til ændringen ud fra en stærk medspiller Det er uklart, hvordan administration og finansiering afvejes er det det rigtige antal sagsbehandlere. Sikkerhed og alarmer. Afvejning af forbyggende og myndighedsrolle for den enkelte Sikkerhed for at loven holdes. Hvad er det der skal forkortes i sagerne, når der er notatpligt. Det skal defineres hvem der har kompetence og økonomi i forhold til de nye decentrale ansvars tanker. Høringssvar vedlægges den politiske sag Udtalelse Se ovenstående udtalelse, som er udarbejdet på baggrund af fællestillidsrepræsentanternes stikord 3

5 Der skal trækkes parallel fra Engskov, i den forbindelse skal det noteres, at der lige nu er usikkerhed om, hvorvidt der kan bevilges penge til fortsættelse af Engskov Vigtigt at det bliver tydeligt, hvordan vi varetager myndighedsvaretagelsen fremover.. De forudsætter flere rådgivere, hvis vi ud over de nuværende 40 sager skal arbejde alment forebygge. OBS på at arbejdsmiljøet skal indrettes, ud fra at det er myndighedens opgave at tage folks børn og deres penge, Overordnet er intentionerne gode men fortjenesten kommer først ad år. Omorganisering i sig selv skaber ikke overskud. Det må ikke udhule bemandingen på 0-6 årsområdet, ved at der tilføres flere opgaver. Fokus på arbejdsvilkår og arbejdsmiljø Nye arbejdsmetoder og nyt samarbejde kræver resurser til opgaven Vigtigt at rådgiverne har vilkår som ordentlige lokaler/sikkerhed mv Fokus på økonomisk balance og ansvarsfordeling. Usikkerhed om, hvorvidt opsplitning af BSC 1 fører til et fagligt løft. Tidlig indsats må ikke være på bekostning af den specialiserede indsats. Det forslag der ligger rejser flere spørgsmål end det besvarer og der er stor usikkerhed om hvilke forbedringer det skaber for børnene. Det faglige samarbejde mellem Familihus og Undløse - 4

6 4 Lokal MED-struktur På sidste møde kunne der ikke opnås enighed om spørgsmålet om FTRs deltagelse i faste formøder. Det blev derfor aftalt at formand og næstformand kommer med forslag til, hvordan vi kommer videre. Der mangler kvalificering på enkelte punkter, herunder tilpasning af strukturen til den nye struktur på det specialiserede områder, når/hvis beslutning tages. Det er ikke med, hvordan selvejende repræsenteres Der skal beskrives, hvordan der vælges nye MED-udvalg. Tine ønskeren grafisk oversigt over den nye struktur Der skal ansøges om dispensation for antallet af medlemmer MED-udvalg Jens R, Kari, Christian og Jens Z. laver oplægget færdigt med indarbejdelse af de faldne bemærkninger. Fagcenteret skriver sag om generel dispensation for størrelse af MEDudvalg i skoler og dagtilbud frem til september Sammensætning af MEDudvalg i de nye dagtilbud og distrikter afklarer indtil da, hvordan den fremtidige medsammensætning bliver. 5 Linjefagskompetence udvikling 2016/2017 Kommunen har sammen med Odsherred og Kalundborgkommune fået bevilget midler til at løfte lærernes linjefagskompetencer. Kommunerne har i samarbejde med UCSJ udarbejdet et undervisningsforløb. Der vedlægges beskrivelse af det planlagte forløb Der samarbejdes mellem ledere og DLF om vilkår for gennemførelse, og det ser ud til at lykkes. Til efterretning 6 Diplomuddannelsesforløb i sprog I forbindelse med tilsynet i 2014 blev det konstateret, at kvaliteten af dagtilbuddenes arbejde med børns sproglige udvikling ikke er tilstrækkelig. Som opfølgning på det gennemførte aktionslæringsforløb blev det derfor besluttet at der i 2016 skal sættes særligt fokus på Den jobrotation, kunne med fordel have været koordineret med BUPL-A. Delingen af vikarer betyder at medarbejderne konkrete fravær nødvendigvis dækkes. I den forbindelse overvejes det om den centrale puljedækning skal øges. Tidsætningen med 7,4 timer pr dag, er ikke som angivet forhandlet. Fremover skal vi være opmærksomme på korrekt MED- Til efterretning med de faldne bemærkninger 5

7 den sproglige indsats. Som en del af dette gennemføres i samarbejde med UCSJ et diplomuddannelsesforløb. Beskrivelse af forløbet vedlægges. behandling. Når 3 institutioner skal dele en vikar og da alle pædagoger er af sted samtidig på uddannelse, betyder det at 2 institutioner ikke har vikar når behovet er der. 7 Fælles forståelse af ledelsesbegrebet MED-dialogmødet har tidligere givet Kay Abrahamsen og Christian Simonsen til opgave, at komme med et bud på en fælles fortolkning af, hvilke opgaver der er knyttet til begrebet ledelse. Christian og Kay kommer med et oplæg Der er bekymring for at nogle opgaver løses af medarbejdere, der ikke har kompetence. Det er ikke på sin plads når ledelsestilpasninger fører til, at opgaver som f.eks. skemalægning skal løses af hænder, der tidligere var hos børnene. Der skal være en generel dialog på arbejdspladsen, om hvilke arbejdsgange bedst sikrer, at tilrettelæggelse af opgaveløsningen er til fordel for børn og familier. Oplægget udsendes efterfølgende Dialogen er taget til efterretning 8 Eventuelt Kari spurgte til MED-behandling, at de midler der skulle gå til øget personale var lagt ud i en pulje der kunne søges til, og som ikke alle har fået fra. Hvem udmønter disse midler? Christian oplyste, at de 2 mio. af bevillingen til øget Læring og Trivsel, administreres af fagcenteret. Beskrivelserne af administrationen af puljen sendes til Kari. Kari anbefaler, at der fremover involveres en medarbejderrepræsentant i udmøntning 6

8 1. Børnespecialcenter 1 MED-udvalget behandlingshjem behandlingshjem forankres i område Engskov/Tornved. behandlingshjem er fortsat et tilbud, som omfatter børn fra hele kommunen. Den faglige udvikling som følge af samarbejdet skal deles og gøres til fælles viden til brug for områdernes arbejde med forebyggelse. behandlingshjem er del af de fire områder med ledelsesmæssigt forankring i et af områderne. Kommentarer fra Børnespecialcenter1, til den foreløbige skitse til ny organisering i Holbæk kommune. Ud fra tanken En Stærk Medspiller ønsker SC 1 at bidrage med kommentarer til ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel, udarbejdet af konstituerede chefer for Læring og Trivsel. Følgende skriv, efterfølges af konkrete forslag til Ny organisering af samarbejdet om børns Læring og Trivsel. Forslaget er forankret i aktuel og samtidig forskning samt diverse rapporter og praksisnær erfaring og hviler således på både organisatoriske og indholdsmæssige styringsprincipper. (se litteraturliste) 1. Kommentarer til baggrunden for den nye organisering. Baggrunden for den nye organisering står særdeles uklart for børnespecialcenter1 og bør efter vores opfattelse tage udgangspunkt i hvorfor spørgsmål for at give medarbejdere og ledere det bedste udgangspunkt for at gå denne nye organisering i møde, som en stærk medspiller. Oplægget bør skabe mening og forståelse, fra den øverste organisatoriske streg ned til den helt praksisnære hverdag, hvor professionelle bedriver deres kerneopgaver. Oplægget bør svare på flere spørgsmål end det stiller og organisatoriske streger bør følges op af substantielle svar. Dette finder vi ikke i oplægget. Den nye organisering, beskrives i oplægget, aktualiseret af de tidligere og nuværende udfordringer i FC. Det har ikke været muligt, at modtage en uddybende beskrivelse eller kommentering af, hvad det er for konkrete udfordringer i FC, som den nye organisering, skal løse. Det undrer vi os over og finder utilfredsstillende for vores videre arbejde. Derfor tager vi udgangspunkt i de udfordringer som udspringer af KLK s rapport pr d Analyse af de specialiserede områder i Holbæk Kommune Den beskriver således udfordringerne i familiecenteret har således væsentlige og negative konsekvenser for dagtilbud, skoler, familiehuset, børnekonsulentcentreret, plejefamilier, opholdssteder, UTA, m.fl ( ) vanskelighederne opleves af alle som store og omfattende KLK peger på følgende årsager til udfordringerne: Et stort sagstal pr. socialrådgiver En høj personale omsætning Rekrutteringsvanskeligheder at der er et misforhold mellem ressourcer til sagsbehandling og antal sager, hvilket kan føre til væsentligt større udgifter i fremtiden. Det er KLK s vurdering og anbefaling for den fremtidige organisering: At der sker en mærkbar opnormering af rådgiverressourcer i FC At den interne organisering forandres, så modtagelsen ikke længere har ansvar for paragraf 50 undersøgelser. At paragraf 50 undersøgelse hører til i børn og familieafdelingen. Analysen og vurdering i KLK s rapport, beskriver således at løsningen på de udfordringer der eksisterer i FC, knytter sig til afdelingens interne organisering (KLK s 9), hvorfor at det undrer, at interne udfordringer forsøges løst i endnu en ny organisering eller outsourcing af opgaver til andre områder. Bekymringen drejer sig især omkring at problemstillinger som tilhører en kontekst, forsøges overflyttet til andre kontekster. Vi spørger derfor, hvordan denne nye organisering, med Familiehuset som en 7

9 del af sammenlægningen med FC, løser en opnormering af rådgiverressourcer, samt ændring af den interne organisering? Hvilken rolle spiller BSC 1, som på nuværende tidspunkt, er en specialiseret foranstaltning, i dette meget uklare puslespil? Det kan yderligere kommenteres, at der heller ikke er nogen anbefalinger fra KLK, om at ændringer i organiseringen fra de decentrale tilbud, vil skabe løsning på de udfordringer som FC aktuelt oplever. Tværtimod udtrykker KLK at den aktuelle og formelle organisering i form af kerneopgaverne, både er forankret og nyder bred tilslutning ( KLK s 13) 2.a Kommentarer til formålet med ny organisering af samarbejdet om børns Læring & Trivsel. I oplægget beskrives det at Vi skal være Stærke medspillere til alle børn og deres forældre KLK s analyse peger på, at det gennemgående indtryk er at rammer og indretning af den nye organisering er båret af forholdsvis generelle intentioner og et organisatorisk sprog, som ikke kan siges at være konkret og tydelig i koblingen til den daglig faglige praksis Hvis formålet er, at være en stærk medspiller, må det præciseres yderligere, hvad det vil sige, at være en stærk medspiller, når vi står i praksisnære faglige dilemmaer, der opstår imellem fagligheder. BSC 1 anerkender, at et fælles sprog, som en stærk medspiller kan være et udtryk for fællesskabsfølelse og sam-skabelse, men ikke et formål i sig selv. Vi ser det som et middel, til at nå målet om at, alle børn skal i læring og Trivsel. At være en stærk medspiller, kan også danne udgangspunkt for det fælles faglige sprog, som vi BKC1 oplever, stadig at have til gode i vores kommune. Det fælles sprog er medarbejderes og lederes forankring og fundament, henimod at opfylde kriterierne i børn og unge politikken. At være en stærk medspiller, må derfor være mere en symbolpolitik og skal afspejle de værdier og metoder som åbner døre for en ny kultur. En kultur med tværfagligt samarbejde og mere faglighed, som er til gavn vores borgere. Vi spørger derfor, hvordan oplægget skaber den kulturforandring som skaber stærke medspillere? Hvilke ledelsesmæssige betingelser kræver det? Hvordan bidrager medarbejderne af børnespecialcenter1 som endnu stærkere medspillere med den nye organisering? Det fremgår ikke af oplægget. Tværtimod opleves det som en form for New Speak (Visholm 2016) når reorganiseringer bliver knyttet med italesættelser som - alle børn skal i udvikling og trivsel- eller alle børn har ret til at få brugt negativ social arv. Dette er italesættelser, som alle kan være enige i. Dog opleves det, at blive brugt strategisk i en omskrivelse og tilsløring af, hvor de reelle problemer befinder sig. Fællesstrækket ved New Speak er, at man ikke kan modsige eller stille spørgsmål, uden at lyde mavesur, destruktiv eller decideret dum. En form for kejserens nye klæder. Denne udvikling opleves, som en uhensigtsmæssig udvikling i vores kommune og skaber psykologisk dissonans/ problemer for medarbejdere på alle niveauer. BSC 1anerkender behovet for et fælles sprog og vil i følgende forslag bidrage med hvordan man skaber et fælles sprog som binder vores organisation sammen fra koncernledelse til medarbejder. Samarbejdet mellem professioner, kan understøttes af fælles sprogliggørelse, når fælles sprog udvikler en reel kultur med indhold og substans i forhold til kerneopgaven. Det er aldeles uklart, hvordan den nye organisering understøtter den indholdsmæssige udvikling af en fælles sprogliggørelse. 8

10 2.b. Den fremtidige organisering, i form af samarbejdet mellem dagtilbud, skoler og det specialiserede børneområde, skal bryde børns negative sociale arv, i skole og uddannelse. Ovenstående hensigtserklæring og dermed formål med den nye organisering, forstår vi som, det er samarbejde mellem det almene område og det specialiserede område, der skal bryde børns negative sociale arv. Dette har vi nedenstående kommentarer til. Arbejdet med socialt udsatte børn, bør kører på to spor. Et stærkt monofagligt spor og et organisatoriske spor, som tværfaglige indsatser udspringer fra. Det tværfaglige spor, forudsætter at der eksisterer et stærkt monofagligt spor, en kultur, hvor tidlig opsporing, fælles sprog samt en forankring og konsolidering af egen praksis, danner grundlaget for arbejdet med udsatte børn. Det er vores opfattelse, at der stadig på skole og dagtilbudsområdet er uudnyttede potentialer i praksis, som skal forankres og konsolideres indenfor almenområdet. Derfor bekymrer det, at oplægget tager udgangspunkt i en virkelighed og parathed, om den monofaglige praksis om udsatte børn på almenområdet, som ikke opleves i de praksisnære erfaringer og samarbejder. Efter vores opfattelse, lægger det op til, at forudsætningerne for tværfagligt samarbejde ikke er til stede, fordi tværfagligt samarbejde ikke bare handler om at være tilstede i samme rum, men at have en dyb forankring og viden omkring udsatte børn og deres livssammenhænge. Samarbejdet mellem professionelle bør hvile på de samme principper for læring og trivsel, som for vores børn og forældre, som er i udsatte positioner. Dermed bliver vores læringsprincipper en integreret del af vores fag-personlige integritet. Det konkrete samarbejde mellem forskellige faggrupper er initieret af organisatoriske streger men implementeres af det praksisnære samarbejde i hverdagen, som er relationelt orienteret. Vores organisations Sociale kapital er bl.a vores evne til at samarbejde på tværs fag og ledelsesgrænser. Det er vores oplevelse af tillid- retfærdighed og samarbejde med hinanden. Det er vores opfattelse, at ledelse spiller en rolle i udviklingen af ovenstående, men at det er relationen mellem menneskerne i organisationen, som er det bærende element. Derfor ser vi det som en absolut nødvendighed, at oplægget kommer med et udspil til, hvordan vi opnår en større social kapital med tillid og tryghed, på tværs af fagcenter og afdelinger. Selv-samme opfattelse udfordrer derfor også den nye organisering, hvor Familiehuset ses lagt ind under Børneindsatsen. Vi spørger derfor: Hvordan at samarbejdet mellem almenområdet og det specialiseret område løses, ved at splitte børnespecialcenter1 og ved at organisere Familiehuset ind i en ny organisering, under børneindsatsen? Er det tanken, at der skal hentes økonomi fra foranstaltsningsområdet/ Familiehuset, til at styrke den monofaglige praksis, i arbejdet med udsatte børn? Oplægget hverken beskriver eller svarer på, hvordan den nye organisering skal løse de klassiske skel, som historisk set, problematisere optimalt samarbejde mellem almenområdet og specialområdet. Samtidig er det vores erfaring, at fordi søjlediagrammer ændres til cirkler, løser det ikke automatisk udfordringerne omkring samarbejde på tværs af områder. Der er endvidere heller ikke nogen garanti for, at fordi at man er organiseret under samme ledelse, at selvsamme udfordringer løses. Vi stiller os derfor udenforstående over hvordan denne nye organisering, svarer på disse udfordringer. Efter vores opfattelse kan en organisation ikke undgå 9

11 formelle decentrale enheder og store centrale enheder vil skabe uformelle decentral enheder i sig selv. Det relationelle aspekt i samarbejdet, handler om fortrolighed og genkendelighed mellem professionelle, altså tillid. Tillid bliver indirekte afgørende for den indsats som barnet og familien kan tilbydes. Når fagpersoner ikke kender hinanden, bliver det sværere at kontakte hinanden. Familien tilbydes som følge heraf ikke de ressourcer der egentlig er til stede i kommunen. de professionelles kendskab til hinanden, dækker over at vide hvem hinanden er, at have ansigt på hinanden og det at have en fag-personlig relation til hinanden. Herudover dækker det også under at kende hinandens roller, faggrænser og fagenes formåen. Det er således både en relationel og faglig indholdstematik (Villumsen s 14) Det faglige indholdsmæssige i samarbejdet, handler om det uklare handlingsgrundlag der eksisterer når professionelle ikke kender hinandens rolle og funktion. Dermed svækkes det grundlag hvorpå der kan handles. Udbyderen af hjælpen og selve hjælpen bliver uklar når man ikke hvem der kan og gør hvad. Når de professionelle kender hinandens fagområder, kan de udnytte hinandens ressourcer og dermed tilbyde en nuanceret støtte til barnet og familien. 3.Principper for organisering af samarbejdet om børns Læring & Trivsel Kerneopgaven er læring og trivsel. Børn der ikke trives har også behov for læring. Læring og Trivsel er efter vores opfattelse, ikke begreber som kan skilles ad, som der forståelsesmæssigt lægges op til i ovenstående udtalelse. Derfor ønsker vi, at begreberne læring og trivsel hænger sammen med en forståelse af børns betingelser for læring. Vi opfatter som udgangspunkt ikke læring som et indre individuelt anliggende hos det enkelte barn, men som knyttet til livsbetingelser i barnets omverden. Ud fra et børneperspektiv, opfattes det samtidig som en snæver forståelsesramme, kun at opfatte læring og trivsel, i relation til skole og dagtilbud. Ny Forskning ( Højholt,2012) peger på at inklusions indsatserne er oppe imod en kultur i folkeskolen. En traditionen hvor den individualiserede undervisningsform dominerer. Et vellykket tværfagligt samarbejde indebærer et opgør med undervisningsopgaven, som et spørgsmål alene om, at formidle fagligt stof til eleverne. En opgave som endnu ikke ses løst og som ses som afgørende for de deltagelsesmuligheder vi giver udsatte børn. Det fremstår derfor uhensigtsmæssigt, at skoleleder på nuværende tidspunkt, bliver ansvarlig i sagerne vedrørende det tværfaglige samarbejde omkring udsatte børn. Ud fra vores læringssyn, hænger læring og deltagelse sammen. Forbindelserne mellem børns deltagelses muligheder hænger sammen med læring. Forskning ( Højholt 2012) peger på, at børn er rettet mod hinanden, de bruger hinanden i deres skoleliv, de engagerer sig i hinandens liv og udfordringer, fællesskabets dynamikker, bevægelser og positioneringer. De afsøger hvilke muligheder der for at deltage, bidrage og øve indflydelse på livet i skolen og på tværs af steder. Børnenes betingelser for deltagelse bliver sat mange steder fra, som i sfo, skole. hjemme, specialtilbud mv. Børns optagethed er helt central for børns deltagelse i skolen, som ofte overses, når vi ser det, som adskilt fra skolens dagsorden om traditionel læring. Læring er knyttet til engagement i social praksis og til sociale forandringsprocesser. Set i et teoretisk perspektiv handler det om, en forståelse af, at læring er knyttet til deltagelse og at personlige læreprocesser, er forankrede i deltagelse i, bidrag til og dermed indflydelse på sociale 10

12 sammenhænge. Læring er ikke et isoleret spørgsmål om kompetencer, Hvis børn i vanskeligheder skal hjælpes til andre handlemuligheder og dermed læring, er det vores opfattelse, at vi må arbejde med at forandre deres deltagelsesbetingelser i forskellige livssammenhænge. Det bliver derfor relevant at spørge: Hvordan håndterer den nye organisering skolernes syn på læring i børn deltagelsesmuligheder? Hvad er betingelserne for deltagelse for udsatte børn aktuelt? Hvad er betingelserne for deltagelse af tværfaglighed? Hvordan bidrager opsplitningen af børnespecielcenter 1 til denne kultur forandring? Det er spørgsmål som oplægget, om ny organisering, hverken spørger eller svarer på, hvilket undrer BSC 1, da det stiller den nye organisering, med endnu et sæt dårlige betingelser, for at løse de reelle udfordringer, der for nuværende opleves på skoleområdet. Sidst men ikke mindst må det fremskrives at KLK i deres rapport synliggør (s 9), at flere peger på selve navngivningen af denne kerneopgave læring og trivsel, er i værdimæssig modstilling og at det kommer til udtryk i den mere praktiske forståelse af kerneopgaven 3.b Ansvaret for indsatsen for og med barnet og dets familie er forankret i det dagtilbud/skoledistrikt, som barnet hører til. For de allermindste børn er ansvaret for indsatsen, forankret hos sundhedsplejen. BSC 1/ Familiehuset, ved om nogen, hvad det vil sige, at have en koordinerende rolle, i forhold til de mange indsatser der kan pågå omkring børn og familier. Det er uklart, hvad der menes med ansvaret for indsatsen? Dertil er det uklart hvordan dette ansvar udmønter sig, både når der er tale om forebyggende arbejde og en foranstaltning. Derfor spørger vi : Betyder ansvar for indsatsen at der både er ledelsesmæssigt og ressourcemæssigt ansvar? Eller er ansvar for overblikkoordination/administration - uddelegering af opgaver? Hvad bliver socialrådgiverens rolle, som i sidste ende ikke kan undgå at have ansvar i sager under en foranstaltning? Hvordan bidrager opsplitningen af børnespecialcenter1 til denne organisering? Det beskrives under uddybning af de 4 dagtilbuds / skoleområder, hvordan det er tanken, at den lokale leder udpeger koordinator/stafetholder i de situationer, hvor det er væsentligt. Det er uklart, ud fra hvilken tankegang dette er tænkt. Har man gjort sig nogen overvejelser omkring hvad det kræver af faglige kompetencer at være tovholder enten på forebyggende indsatser eller indsatser som er en del af en foranstaltning? Det er BSC 1 s opfattelse, at det er hensigtsmæssigt for barnet og familien, at der på indsatser er en koordinator som sammen med familien indgår i det tværfaglige samarbejde. Det er masser af projekter i kommuner, som lykkedes med at have en case-maneger på deres tværsektorielle/tværfaglig sager og som har økonomiske udregninger for effekten af dette. Det er endvidere vores opfattelse at en koordinator ikke er løsningen på de grundlæggende udfordringer som hersker, nemlig at samarbejdet på det tværfaglige område hindres af kompetencestridigheder og mistillid mellem adskilte systemer.. Det er en central pointe i relation til at hjælpe børn i udsatte positioner, at der til enhver tid må arbejdes med en helhedstænkning, som ser liv som en helhed. Barnets liv i hjemmet og i børnehaven og i skolen, må ses og forstås i den sammenhæng, hvis forældre og professionelle skal give barnet den støtte, som det så indtrængende har behov for og krav på. Tværfaglighed er på den måde en professionskompetence, som skal læres og tilegnes. Det er ikke noget, som bare sker fordi man er fagligt dygtig eller er placeret i samme rum. 11

13 Det er efter vores opfattelse grundlæggende at når der skal udvikles og implementeres tværfaglige samarbejdsformer må det betragtes som dobbelt sporarbejde. Der skal arbejdes med en sammenfletning af arbejdet med organisation og monofaglig praksis og der skal arbejdes indholdsmæssigt på begge spor. Dette muliggør den sammenhæng, som skal skabe plads og kultur til professionernes samarbejde på tværs. Det efterlader os med en alvorlig bekymring for den nye organisering, da vi ikke oplever at vores organisation, og skole og dagtilbud, har denne parathed. Dertil en vurdering af at den nye organisering ikke løser de grundlæggende udfordringer kommunen har med udsatte børn og familier. Børneindsatsen Børneindsatsen har én leder (N4) samt afdelings- og/eller teamledere. Børneindsatsen består af: Myndighedsopgaver (fra det nuværende Familiecenter) PPR, fysio- og ergoterapeuter og andre funktioner (fra det nuværende Børnekonsulentcenter) Familieindsats (det nuværende Familiehus) Administration- og økonomifunktion 12

14 13

15 14

16 15

17 Alternativt forslag: 16

18 17

19 2. Børnekonsulentcenteret MED-udvalget Forslaget til ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel (uddrag af høringsmateriale) De fire dagtilbuds/skoleområder Ansvaret for sammenhæng og prioritering i indsatsen for og med barnet og dets familie er forankret hos områdeledelsen i det dagtilbuds/skoleområde, som barnet hører til. For de allermindste børn er ansvaret for indsatsen forankret hos børnesundhed. Høringssvar fra Børnekonsulentcentret Kommentarer og opmærksomhedspunkter Det kan være vanskeligt at se hvordan koordinerings (og prioriteringsansvaret) skal håndteres i relation til faglige, økonomiske og lovgivningsmæssige forpligtigelser. Hvordan skal en områdeleder kunne have overblik over opgavernes kompleksitet, der er tale om et meget bredt vidensfelt omfattende folkeskoleloven, dagtilbudsloven, sundhedsloven og serviceloven. De store områder udfordrer det samlede overblik over opgaveporteføljen i områderne, hvilket kan udfordre prioriteringen i opgavemængden Der bør sikres samarbejdssystemer (som også omfatter sundhedsområdet), der kan koordinere og sikre et ens service niveau på tværs af de 4 distrikter, og som tager højde for at medarbejdere, der refererer til en anden leder får adgang til ligeværdige dialoger hvor det faglige bringes i spil. En meget stor andel af Holbæk Kommunes børn går i private tilbud. Gælder princippet om at distriktslederen har ansvaret også for børn i private tilbud, og har det i givet fald en anden karakter end for børn i kommunale tilbud? Alle ressourcepædagoger (14 medarbejdere) fra det nuværende Børnekonsulentcenter placeres i de fire dagtilbuds/skoleområder. Som andre pædagoger i området har de ledelsesmæssig reference til den lokale områdeledelse. I BKC undres vi over, at andre faggrupper med specialviden er centralt organiseret og lokalt orienteret. Dette gælder ikke for ressourcepædagogerne. Disse har gennem en årrække udviklet specialer og specialviden som i dag anvendes bredt i Holbæk Kommune. Vi kunne frygte, at denne specialviden ville gå tabt, hvis denne forholdsvis lille gruppe deles i 4. Ressourcepædagogerne arbejder i mange sammenhænge tværgående i Holbæk Kommune, og er integrerede del af flere kommunale samarbejdssystemer: Samarbejdsflader til almensystemet, som er forankrede i PPR (Tværfagligt udviklingsforum (TUF), Konsultativt forum (KF) etc.). PPR ville i denne form blive så smalt, at disse systemer skulle revurderes og ideerne omkring at udvide systemet med samarbejdsflader til UTA, ser umiddelbart vanskelige ud. De er en integreret del af arbejdet med de sårbare gravide og småbørns forældre i det forebyggende tilbud, En God Start. De er sammen med sundhedsplejen ansvarlige for undervisningen i ICDP ( en tilgang til arbejdet med udsatte børn som bygger på et helhedssyn i familien). ICDP anvendes både i skoler, dagtilbud, sundhedsområdet og dele af det specialiserede område. Vi kan i BKC være bekymrede for, om disse tværgående funktioner kan opretholdes med den nye organisering. Ressourcepædagogerne indgår som et væsentlig brik i arbejdet omkring, at give børn, der efter Servicelovens 32 er bevilliget et særligt dagtilbud, et tilbud indenfor almenområdet. Dette ville kunne give nogle merudgifter i 18

20 familiecenteret såfremt dette samarbejde, og koordinering af indsatsen ikke finder sted. Den særlige specialiserede viden er den grundlæggende legitimation for ressourcepædagogernes virke. I et grundlæggende løft af almenområdet, skal sikres ikke sker på bekostning af tilbud og indsatser til de børn der har særlige udfordringer. Denne opgave er i dag håndteret centralt, da antallet af børn lokalt er så få, at det enkelte område kun sjældent har opgaver og udfordringer disse børns specifikke vanskeligheder udbyder. Såfremt ressourcepædagogerne ikke varetager denne opgave vil presset på PPR øges, hvilket kan være yderest vanskeligt at leve op til med det smalle PPR Holbæk Kommune har valgt at have. I BKC finder vi, det ville være godt at kigge på organiseringen og brugen af ressourcepædagogerne, så de kunne virke endnu mere ude lokalt, vi er blot bekymrede for at den ændrede tilknytning til distrikterne ville betyde for stort et tab af viden. Et antal rådgivere fra det nuværende Familiecenter placeres lokalt i de fire dagtilbuds/skoleområder med fast daglig arbejdsplads i området. Rådgiverne har reference til ledelsen i Børneindsatsen. Det er en god ide at rådgiverne skal være mere lokalt tilknyttede og er en del af de forebyggende indsatser, hvilket kræver en investering, da rådgiverne i dag arbejder fuldt ud med de lovgivningsmæssige forpligtigelser. Når der tales om at sidde ude lokalt udfordres dette af de mange matrikler, så hvor er ude? De fysiske rammer skal være i orden, så arbejdsmiljø for rådgiverne også er i orden, herunder alarmer m.m. Fast daglig arbejdsplads. Det vil være væsentligt, at der kan være fleksible tilpasninger, da der er store forskelle i behov i de enkelet distrikter. Samtidig skal der sikres et ensartet serviceniveau. behandlingshjem behandlingshjem forankres i område Engskov/Tornved. behandlingshjem er fortsat et tilbud, som omfatter børn fra hele kommunen. Børneindsatsen Børneindsatsen har én leder (N4) samt afdelings- og/eller teamledere. Børneindsatsen består af: Myndighedsopgaver (fra det nuværende Familiecenter) PPR, fysio- og ergoterapeuter og andre funktioner (fra I BKC vil vi foreslå at Undløse Skole- og behandlingshjem tilknyttes Børnespecialcenter 2 for at sikre en specialpædagogisk tilknytning i en organisation, der har viden om og erfaring med drift af takts finansieret døgntilbud. Grundlæggende synes BKC at det giver mening og en bedre sammenhæng med sammenlægningen af de tre enheder. Børneindsatsen er som ord misvisende. Intentionerne for den nye organisering er tidligere forebyggelse, hvorfor indsats begrebet kan være misvisende. De øgede fokus på forældrene og den nye snitflade til UTA hvor også unge vil have deres gang i centret betyder at børn er for smal en beskrivelse. I dag sidder medarbejderne i det nuværende BKC decentralt på 4 geografier ( Rådhuset, Jyderup, Tølløse samt på Jernbanevej). Denne decentrale placering ønskes opretholdt (men kan sagtens være på andre matrikler). 19

21 det nuværende Børnekonsulentcenter) Familieindsats (det nuværende Familiehus) Administration- og økonomifunktion Familiehusets placering er helt fin til aktiviteter og som samlingsfaciliteter, men den lokale orientering ville kunne betyde behov for decentrale arbejdspladser. Grundet indspark i den hidtidige proces, hvor det har været nævnt, at fysio- og ergoterapeuter qua deres sundhedsfaglige uddannelse, skulle være placeret i sundhed for børn og unge, har gruppen af fysioterapeuter og ergoterapeuter i BKC Ønsket at der kommenteres særskilt på dette. Gruppen ønsker, at det fremhæves, at de ser deres placering i børneindsatsen med opgaver tæt på almenområdet, som værende den absolut rigtige. De ser deres netværk med andre fysioterapeuter og ergoterapeuter fra børnespecialcenter 2 og genoptræningen som deres faglige netværk, og placering i børneindsatsen som deres fundament for samarbejdet med og understøttelsen af inklusionen i almenområdet. Dette er i overensstemmelse med anbefalingerne og de beslutninger, der blev taget ifm genoptræningsprojektet, hvor samarbejde og udvikling af tværgående indsatser på fys-ergo området blev beskrevet. Børnespecialcenter Børnespecialcenter 2 forbliver en selvstændig enhed som børnespecialcenter i tråd med børne- og ungepolitikkens intentioner om at sikre vidtgående, specialiserede tilbud til børn, der har behov for dette. Samtidig skal Sundhed for børn og unge Sundhedsområdet for børn og unge har én leder (N4) samt afdelings- og/eller teamledere. Sundsområdet for børn og unge består af: Sundhedsplejen (fra det nuværende Børnekonsulentcenter) Tandplejen Fagcenter for Læring & Trivsel Fagcentret skal blandt andet bidrage til at sikre sammenhæng på tværs af de fire områder og de understøttede indsatser - og dermed hele Læring & Trivsel. Udover den tidligere beskrevne flytning af Udløse skole- og behandlingshjem har vi ikke input til dette område. BKC finder det bemærkelsesværdigt at sundhedsplejen blev flyttet inden den samlede proces for det børnespecialiserede område blev igangsat. Der bør ligge en forpligtigelse i børnesundhed til at være samskabende og samarbejdende med såvel børneindsatsen og almenområdet, så der sikres en sammenhæng og modvirkes en søjledannelse. Det kan undre, at sundhed etableres som en selvstændig enhed, hvor alle andre fagligheder organiseres som konkret understøttende for børns læring og trivsel. Fagcenteret understøtter i dag primært almenområde. Såfremt fagcenteret skal have en sammenhængsskabende funktion på tværs af hele læring og trivsel bør centeret have kompetencer til at understøtte indenfor alle områder. Der ses en risiko for at fagcentres udviklingsaktiviteter kan virke dekoblede praksis, da der alene ses ressourcer til udvikling, og ikke implementerings kraft. Alternativt skal denne funktion lægges i N4 ledergruppen (og kobles tættere til praksis) og fagcenteret fungere som sekretariats funktion. Fagcentrets vidensmedarbejdere kunne organiseres efter samme principper nemlig lokalt orienteret og centralt organiseret. 20

22 Implementering Implementering starter når byrådet har truffet beslutning om ny organisering d. 15. juni Den ny organisering skal være fuldt implementeret pr. 1.januar De nye områdeledelser har ansvar for at udpege indsatsområder og fastsætte Øvrige kommentarer til forslaget Det er fint at der gives tid til implementering, således at det bliver muligt at gennemarbejde omlægningen. Tegningen kan være meget svær at forstå, tenderende til misvisende 3. Familiecenteret MED-udvalget Forslaget til ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel (uddrag af høringsmateriale) De fire dagtilbuds/skoleområder Ansvaret for sammenhæng og prioritering i indsatsen for og med barnet og dets familie er forankret hos områdeledelsen i det dagtilbuds/skoleområde, som barnet hører til. For de allermindste børn er ansvaret for indsatsen forankret hos børnesundhed. Høringssvar familiecentret Kommentarer og opmærksomhedspunkter I FC bifalder vi at områdernes opgaveansvar præciseres. Det er dog svært at se hvordan områdelederen skal kunne koordinere og prioritere i opgaverne konkret og i den samlede opgavemængde. Koordinerings- og prioriteringsansvar udfordres af det faglige ansvar, af at kunne sikre lovmedholdelighed og af overholdelse af. Der er tale om et meget bredt vidensfelt omfattende folkeskoleloven, dagtilbudsloven, sundhedsloven og serviceloven. Det er nødvendigt for FC, når vi skal understøtte de 4 områder at der er en vis ensartethed i organisering og serviceniveau, da det ikke vil være muligt at operere i 4 forskellige systemer med den ressource, der er til rådighed. Der bør sikres samarbejdssystemer (som også omfatter sundhedsområdet), der kan koordinere og sikre et ens service niveau på tværs af de 4 distrikter, og som tager højde for at medarbejdere, der refererer til en anden leder får adgang til ligeværdige dialoger hvor det faglige bringes i spil. Alle ressourcepædagoger (14 medarbejdere) fra det nuværende Børnekonsulentcenter placeres i de fire dagtilbuds/skoleområder. Som andre pædagoger i området har de ledelsesmæssig reference til den lokale områdeledelse. I FC undres vi over hvad ideen bag at lægge den specialfaglige ressource ressourcepædagogerne repræsenterer ud i distrikterne. I FC har vi de senere år anvendt ressourcepædagogerne i en lang række opgaver, hvor tværgående indsatser har været nødvendige. Ressourcepædagogerne ses som en gruppe der går på tværs af mange funktioner og dermed fungerer som brobyggere i mange sammenhænge, særligt sikrere de sammenhæng mellem familien og dagtilbudsindsatserne. 21

23 Et antal rådgivere fra det nuværende Familiecenter placeres lokalt i de fire dagtilbuds/skoleområder med fast daglig arbejdsplads i området. Rådgiverne har reference til ledelsen i Børneindsatsen. I FC vil vi anbefale at der tages hånd om de kompetencer ressourcepædagogerne repræsentere, om det er i form af netværk eller anden organisering må den fremtidige organisering tale stilling. Det er en god ide at rådgiverne skal være mere lokalt tilknyttede og er en del af de forebyggende indsatser, hvilket dog kræver en stillingtagen til den nødvendige investering, da rådgiverne i dag arbejder fuldt ud med de lovgivningsmæssige forpligtigelser. I FC vil rådgiverne meget gerne arbejde som medspillere i løsning af kerneopgaven lokalt. Vi finder, der er behov for at gøre dette fleksibelt og tilpasset de lokale forhold i de enkelte distrikter, hvorfor formuleringen om med fast daglig arbejdsplads findes for snæver. Det vil samtidig være væsentligt, at der sikres et ensartet serviceniveau og en sammenhængende samarbejdsstruktur, så FC ikke skal forholde sig til 4 væsens forskelligt organiserede distrikter. Vi har en opmærksomhed omkring det fysiske arbejdsmiljø. Dette skal ( inklusive sikkerhedsanordninger som alarmer) være etableret førend, den egentlige fysiske placering kan finde sted. Når der tales om at sidde ude lokalt udfordres dette af de mange matrikler, så hvad er og hvor er ude? I FC er der andre betydningsfulde samarbejdspartnere i andre kerneopgaver som der fortsat skal sikres tæt samarbejde med. behandlingshjem behandlingshjem forankres i område Engskov/Tornved. behandlingshjem er fortsat et tilbud, som omfatter børn fra hele kommunen. Børneindsatsen Børneindsatsen har én leder (N4) samt afdelings- og/eller teamledere. Børneindsatsen består af: Myndighedsopgaver (fra det nuværende Familiecenter) PPR, fysio- og ergoterapeuter og andre funktioner (fra det nuværende Børnekonsulentcenter) Familieindsats (det nuværende Familiehus) Administration- og behandlingshjem finder vi grundet den høje specialiseringsgrad ville være bedre placeret under børnespecialcentret. Hvis behandlingshjem fortsat skal være et kommunalt tilbud skal der sikres en kommunal og ikke bare en lokal forankring. Børneindsatsen er som ord misvisende. Intentionerne for den nye organisering er tidligere forebyggelse, hvorfor indsats begrebet kan være misvisende. De øgede fokus på forældrene og den nye snitflade til UTA hvor også unge vil have deres gang i centret betyder at børn er for smal en beskrivelse. Set fra et borgerperspektiv er ordet ikke hjælpsomt. Borgere er ofte forvirrede over de kommunale betegnelser, hvorfor vi ville foretrække et navn, der var dækkende for funktionerne. Råd og vejledning, unge- og familieindsatser er svære at se omfattet af betegnelsen børneindsats. Det kunne være at fastholde familiecenteret som betegnelse. FC er interesserede i at arbejde mere lokalt og mere forebyggende, men dette modvirkes af nationale trendes (eks. ankestyrelsens detalje opmærksomhed) og lokale opfølgninger på mange niveauer. 22

24 økonomifunktion Den nye måde at forvalte myndighed på skal ske under hensyntagen til de lovmæssige forpligtigelser, herunder kravet til administration, dokumentation og skriftelighed. I dag arbejdes indenfor skal-opgaver, og det kræver derfor en konstant opmærksomhed på, hvornår noget er omfattet af notatpligt, og hvornår dette kan fritages. Ifm. en ekstraordinær forebyggende indsats før serviceloven skal det drøftes, hvor økonomien kommer fra, og hvordan dette hænger sammen med den generelle økonomiske styring. Familiehuset skal bibeholdes som samlingssted og aktivitetscenter. Medarbejderne bør tilknyttes de decentrale teams. Sundhed for børn og unge Sundhedsområdet for børn og unge har én leder (N4) samt afdelings- og/eller teamledere. Sundsområdet for børn og unge består af: Sundhedsplejen (fra det nuværende Børnekonsulentcenter) Tandplejen Fagcenter for Læring & Trivsel Fagcentret skal blandt andet bidrage til at sikre sammenhæng på tværs af de fire områder og de understøttede indsatser - og dermed hele Læring & Trivsel. Der bør ligge en forpligtigelse i børnesundhed til at være samskabende og samarbejdende med såvel børneindsatsen som almenområdet, så der sikres en sammenhæng og modvirkes en søjledannelse. Det kan undre, at sundhed etableres som en selvstændig enhed, hvor alle andre fagligheder organiseres som konkret understøttende for børns læring og trivsel. Der gælder de samme bekymringer for ansvar for koordinering og prioritering i relation til økonomi og lovmedholdelighed, som beskrevet under skoler og dagtilbud. Hvordan koordineres med skoler og dagtilbud så der sikres en helhedsorienteret indsats? (koordinering med almenområdet) Fagcenteret understøtter i dag primært almenområde. Såfremt fagcenteret skal have en sammenhængsskabende funktion på tværs af hele læring og trivsel bør centeret have kompetencer til at understøtte indenfor alle områder. Der ses en risiko for at fagcentres udviklingsaktiviteter kan virke de-koblede praksis, da der alene ses ressourcer til udvikling, og der ikke er en egentlig implementerings kraft. Alternativt skal denne funktion lægges i N4 ledergruppen (og kobles tættere til praksis) og fagcenteret fungere som sekretariats funktion. Fagcentrets vidensmedarbejdere kunne organiseres efter samme principper nemlig lokalt orienteret og centralt organiseret. Implementering Implementering starter når byrådet har truffet beslutning om ny organisering d. 15. juni Den ny organisering skal være fuldt implementeret pr. 1.januar De nye områdeledelser har ansvar for at udpege indsatsområder og fastsætte Det er fint der gives tid til implementering. Hvordan ser MED systemet ud i overgangsfasen? 23

25 Øvrige kommentarer til forslaget Der kunne ønskes en sproglig stringens mellem de forskellige politikker og startegier. Eks. I Børn og Unge Politikken og inklusions strategi anvendes begrebet børn i udsatte positioner, og her beskrives det som børn med en udsat baggrund. Begrebet social arv, er et omdiskuteret begreb, som mange mener ikke er dækkende og som kan opleves determinerende. Chanceulighed eller øget risiko for at blive ekskluderet kunne være andre og mere præcise begreber. 4. Uddannelse til alle unge Unge Indsatsen - MED-udvalget Øvrige kommentarer til forslaget Uddannelse til alle unge ser frem til den nye organisering. Organiseringen understøtter kerneopgaven og ser fra vores vinkel hensigtsmæssig ud. 5. Uddannelse til alle unge Ungdommens Uddannelsesvejledning - MEDudvalget Forslaget til ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel De fire dagtilbuds/skoleområder Et antal rådgivere fra det nuværende Familiecenter placeres lokalt i de fire dagtilbuds/skoleområder med fast daglig arbejdsplads i området. Rådgiverne har reference til ledelsen i Børneindsatsen. Børneindsatsen Børneindsatsen har én leder (N4) samt afdelings- og/eller teamledere. Børneindsatsen består af: Myndighedsopgaver (fra det nuværende Familiecenter) PPR, fysio- og ergoterapeuter og andre funktioner (fra det nuværende Børnekonsulentcenter) Familieindsats (det nuværende Familiehus) Administration- og økonomifunktion Børnespecialcenter Høringssvar UU UU er fysisk til stede på alle grundskoler i Kommunen, og har et naturligt tæt samarbejde med lærere og forældre om elevernes trivsel og udvikling. Ofte også et samarbejde der omfatter Familiecenteret, særligt når det handler om de mest udsatte unge. UU er derfor positive overfor forslaget om at Familiecenterets rådgivere bliver mere synlige lokalt, og kan indgå i det tætte lokale samarbejde herunder også med UU. UU samarbejder tæt med myndighedsdelen af det nuværende Familiecenter, PPR og Familieindsats. Vi vil derfor opfordre til, at UU tænkes med i det nye tætte samarbejde, når det gælder om at udvikle og udbrede kendskabet til de tilbud og foranstaltninger der er til rådighed i kommunen. Husk det tætte samarbejde med UU om det specialiserede område. Vi har 24