Ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel- Resume af høring. Fagcenter for Læring og Trivsel Holbæk Kommune

Transkript

1 Ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel- Resume af høring Fagcenter for Læring og Trivsel Holbæk Kommune

2 Høring om ændret organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel Forslag til ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel har været udsendt i høring blandt bestyrelser og MED-udvalg i perioden fra d. 26. april til d. 18. maj Desuden har handicaprådet behandlet forslaget på sit møde d. 24. maj Der er indkommet høringssvar fra: 1. Børnespecialcenter 1 MED-udvalget. 2. Børnekonsulentcenteret MED-udvalget. 3. Familiecenteret MED-udvalget. 4. Uddannelse til Alle Unge Ungeindsatsen - MED-udvalget. 5. Uddannelse til Alle Unge Ungdommens Uddannelsesvejledning - MED-udvalget. 6. Børnespecialcenter 2 MED-udvalget. 7. Dagtilbudsdistrikt Elverdam MED-udvalget. 8. Dagtilbudsdistrikt Sofielund MED-udvalget. 9. Isefjordskolen MED-udvalget. 10. Dagtilbudsdistrikt Isefjord MED-udvalget. 11. Skolen ved Tuse Næs og Katrinedalskolen MED-udvalgene. 12. Dagtilbudsdistrikt Tornved MED-udvalget, svaret tiltrådt af bestyrelsen. 13. Tornvedskolen og Engskovskolen Fællessvar MED og bestyrelser. 14. Dagtilbudsdistrikterne Katrinedal og ved Tuse Næs Fælles svar MED og bestyrelserne (dog med adskilte synspunkter). 15. Dagtilbudsdistrikt Engskov Fælles svar MED og bestyrelsen. 16. Dagtilbudsdistrikt Isefjord bestyrelsen. 17. Sofielundskolen og Isefjordskolen- bestyrelserne. 18. Elverdamsskolen og Kildevangskolen bestyrelserne. 19. Dagtilbudsdistrikt Kildevang bestyrelsen. 20. Børnespecialcenter 2 bestyrelsen. Derudover har Handicaprådet og Læring og Trivsels MED-dialogmøde udtalt sig om forslaget til fremtidig organisering. 1

3 Udtalelse fra Handicaprådet Handicaprådet besluttede på sit møde d. 24. maj nedenstående kommentarer. Handicaprådet finder forslaget interessant. Rådet har følgende bekymringskommentarer: Hvordan sikres det, at den ansvarlige medarbejder ikke bliver tabt i det store billede af andre sager? Hvordan sikres det, at der ikke bliver smurt et "tyndt lag leverpostej" ud over det hele, versus at investere der, hvor behovet er størst? Og hvem laver den prioritering? Hvordan måles kvaliteten af indsatsen? Det må ikke kun blive en økonomisk måling. Hvordan sikres trivslen, og hvordan måles den? Hvordan udvikles den? Hvordan sikres en ordentlig overgang fra forsøgsordning i Engskov til implementering i alle distrikterne og til daglig drift? Er der midler til den investering, der skal anvendes i implementeringsfasen? Rådet finder det naturligt, at følgegruppen vedr. de udlagte specialundervisningsmidler også orienteres om implementeringen af de nye tiltag. Udtalelse fra MED-dialogmøde d. 18. maj 2016 Tilstede: Medarbejdere: Jens Rohrberg DL, Kari Petersen BUPL, Tine Grodal Thomsen, HK, Hanne Brøndum Pedersen, FOA, Kay Abrahamsen, BUPL, Bjarne Lundorf Petersen, SL og Jimmi Salkvist, DSR. Ledere: Chef for Læring og Trivsel Jens Erhard Zachariasen, Fagchef Christian de la Porte Simonsen, Områdeleder Jørgen Schandorff og Områdeleder Ziska Seirup. Referent: Grethe Timmermann. Baggrund Hovedudvalget har besluttet at give de fællestillidsrepræsentanter, der repræsenterer Læring og Trivsels medarbejdere kompetence til at udtale sig på Hovedudvalgets (HU) vegne i spørgsmål, der vedrører den nye distrikts- og ledelsesstruktur på skole- og dagtilbudsområdet. På sit møde d. 27. januar besluttede HU at udvide kompetencen, så MED -dialogmødet kan behandle spørgsmål vedrørende fremtidig organisering af det samlede kerneområde Læring og Trivsel. Det er aftalt, at gruppen følger implementeringen af strukturændringen løbende. Formål: MED - dialogmødets primære formål er, at give MED-organisationen mulighed for at udtale sig om spørgsmål af betydning for personalet forud for den endelige politiske beslutning. Udtalelse om organisering af Samarbejdet om børns Læring og Trivsel Generelt er MED-dialogmødet positiv overfor intentionerne om, at understøtte børns læring og trivsel bedre gennem en styrkelse af den generelle forebyggelse. Imidlertid skaber organisationsændringer ikke i sig selv resultater, men forudsætter, at der er klare og veldefinerede rammer for medarbejdernes løsning af opgaverne i organisationens forskellige dele. Samtidig skal det være tydeligt, hvordan den forøgede forebyggelse finansieres. Det udsendte forslag har således skabt bekymring for 2

4 udhuling af økonomien både i skoler og dagtilbud og på myndighedsområdet. Dette specielt set i lyset af den aktuelle usikkerhed om, hvorvidt det er muligt fortsat at finansiere Engskov-projektet indenfor de nuværende økonomiske rammer. MED-dialogmødet anbefaler således, at rammerne for opgave- og ansvarsfordeling i den nye organisering beskrives tydeligere. Dette gælder specielt i forhold til afgrænsningen mellem varetagelse af generelt forbyggende opgaver i skoler og dagtilbud og varetagelse myndighedsopgaver. Det er vigtigt, at medarbejdernes sikkerhed og tryghed er i fokus, når der skal etableres lokale arbejdspladser til socialrådgivere. Selv om der tilføres flere generelt forbyggende opgaver, er sagsbehandlerne fortsat myndighedspersoner, som har til opgave at træffe afgørelser, der griber drastisk ind i familiernes integritet og dermed opleves grænseoverskridende. Den afmægtighed forældrene derved oplever, betyder at risikoen for vold og trusler mod medarbejderne øges, hvorfor der skal tænkes i særlige sikkerhedsforanstaltninger. Endelig gør MED-dialogmødet opmærksom på, at der hurtigst muligt skal sikres overblik over, hvordan de enkelte personalegrupper repræsenteres i den fremtidige MEDstruktur. 3

5 Resume af den gennemførte høring De fire dagtilbuds-/skoleområder Ansvaret for sammenhæng og prioritering i indsatsen for og med barnet og dets familie er forankret hos områdeledelsen i det dagtilbuds-/skoleområde, som barnet hører til. For de allermindste børn er ansvaret for indsatsen forankret hos Børnesundhed. Der er kommentarer til ansvarsfordelingen i 11 af de 20 høringssvar. Generelt er der stor enighed om, at ansvaret for tidlig forebyggende indsats skal placeres hos de medarbejdere, der kender barn og familie bedst. Dog udtrykker enkelte høringssvar bekymring for, om medarbejderne i dagtilbud og skoler er fagligt kompetente til at varetage opgaven. Endelig peger høringssvarene på nedenstående opmærksomhedspunkter: 1. Det skal være tydeligt, at det er det dagtilbud/den skole barnet benytter, der har det endelige ansvar. 2. Der skal etableres et tværfagligt samarbejds- og koordineringssystem, der understøtter ansvarsvaretagelsen. Dette skal tillige kunne sikre koordinering på tværs af de fire områder. 3. Det skal være tydeligt, hvilke handlemuligheder der er til rådighed, og hvordan de finansieres. 4. Det skal følges op af et generelt løft af det tværfaglige samarbejde, således at der skabes fælles sprog og gensidig tillid mellem områdets enheder og fagligheder. 5. Det skal være afklaret, hvordan det sikres, at kommunen lever op til sine lovgivningsmæssige forpligtelser. 6. Det skal være afklaret, hvem der har ansvaret for opgaven i relation til de børn, der benytter private pasningsordninger, daginstitutioner, skoler og specialtilbud. 7. Det skal sikres, at der følger økonomi og ledelseskapacitet med opgaven. 8. Det må ikke betyde, at budgetterne til almenområdet udhules. Som et resultat af høringen er skoler- og dagtilbuds ansvar for at igangsætte og koordinere tidlig forbyggende indsats fastholdt og præciseret i forslaget til ny organisering af samarbejdet. Som en del af implementeringen skal der etableres en tværfaglig samarbejdsstruktur, der sikrer, at koordinering af viden og igangsættelse af monofaglige indsatser sker tidligt, effektivt og fleksibelt. Samarbejdet med sundheds- og tandpleje skal ses som en del af dette. I den forbindelse skal det tillige præciseres, hvem der finansierer hvilke dele af indsatsen. 4

6 Alle ressourcepædagoger (14 medarbejdere) fra det nuværende Børnekonsulentcenter placeres i de fire dagtilbuds-/skoleområder. Som andre pædagoger i området har de ledelsesmæssig reference til den lokale områdeledelse. Der er kommentarer til den organisatoriske placering af ressourcepædagogerne i 11 af de 20 høringssvar. Der er enighed om, at ressourcepædagogerne er centrale for områdernes mulighed for at løse kerneopgaven, men generelt er der stor usikkerhed omkring, hvorvidt fordelingen af medarbejderressourcerne mellem områderne fører til bedre muligheder for at understøtte områdernes muligheder for at sikre det enkelte barns udbytte af indsatsen i dagtilbud. En række af høringssvarene peger således på, at ressourcepædagogerne hver især har forskellige individuelle specialkompetencer, det vil være vanskeligt at udnytte på tværs af områderne, hvis de knyttes til et enkelt område. Samtidig peges der på, at det er vanskeligt at forholde sig til en fordeling uden at kende fordelingsnøglen. Som en del af det bliver det fremhævet, at en matematisk fordelingsnøgle ikke kan sikre, at ressourcerne anvendes der, hvor behovet er størst. Endelig bliver det påpeget, at ressourcepædagogernes primære opgave er at yde støtte efter dagtilbudsloven. Derfor skal ressourcen forankres i dagtilbuddene. Det betyder, at det skal afklares, hvordan de opgaver der i dag finansieres af Familiecenteret, skal løses i fremtiden. Flere af høringssvarene peger på, at en fordeling af ressourcepædagogerne mellem de fire områder, indebærer en risiko for, at det bliver vanskeligt at sikre, at medarbejdernes specialisede kompetencer og viden kan benyttes på tværs af området. I forslaget til ny organisering er det ændret således, at ressourcepædagogerne alternativt bliver en del af Børneindsatsen. I den forbindelse er det præciseret, at der i forbindelse med implementeringen skal ske markante forandringer i forhold til prioritering af ressourcepædagogernes opgaver og tid. Dette med henblik på, at såvel prioritering som opgaveløsning står til rådighed for den tidlige forebyggelse i de fire dagtilbud. I forbindelse med implementeringen skal det endvidere afklares, hvordan den del af ressourcepædagogernes tid, der er finansieret som en del af en foranstaltning skal disponeres og finansieres fremover. Et antal rådgivere fra Børneindsatsen placeres lokalt i de fire dagtilbuds-/skoleområder med fast daglig arbejdsplads i området. Rådgiverne har reference til ledelsen i Børneindsatsen. I den konkrete udmøntning skal erfaringerne fra både de udgående rådgivere og foreløbige erfaringer fra Projekt Engskov indgå, så de socialfaglige kompetencer indgår på en måde, der giver størst mulig effekt på børns læring og trivsel. Der er kommentarer til lokal placering af socialfaglige rådgivere i 11 af de 20 høringssvar. Der er stor enighed om, at det i høj grad understøtter områdernes løsning af kerneopgaven, at der De spørgsmål der peges på i høringssvarene skal afklares i forbindelse med implementeringen. 5

7 tilknyttes rådgivere. I den forbindelse peges der på, at der skal tilføres ressourcer til rådgivernes deltagelse i den tidlige forebyggelse. Det fremhæves således, at det er socialrådgivere uden myndighed, der har størst betydning for den lokale opgaveløsning. Det pointeres, at rådgiverne i tilknytning til myndighedssager har en række opgaver og samarbejdspartnere i andre kerneopgaver og i relation til eksterne samarbejdspartnere f.eks. i forhold til opfølgning på døgnforanstaltninger. Endelig præciseres det, at det er en forudsætning, at der tages højde for de særlige arbejdsmiljøkrav til rådgiverarbejdspladser i forbindelse med den konkrete indretning af arbejdspladser til rådgiverne. Undløse skole- og behandlingshjem Undløse skole- og behandlingshjem forankres i område Engskov/Tornved. Undløse skole- og behandlingshjem er fortsat et tilbud, som omfatter børn fra hele kommunen. Der er kommentarer til, at Undløse skole- og behandlingshjem (USB) placeres som en del af Skovvejens Skole i 9 af de 20 høringssvar. Det nuværende Børnespecialcenter 1 anbefaler, at den nuværende organisering af centeret videreføres. Blandt de øvrige høringsberettigede er der uenighed om, hvorvidt løsning af kerneopgaven understøttes bedst gennem en placering som en del af Specialcenteret eller gennem den foreslåede placering. Argumenterne for tilknytning til Specialcentret er, at der er større opgavesammenfald end med de fire områder, ligesom en placering dér understreger, at opgaverne er rettet mod hele kommunen og ikke kun mod område Skovvejen. Argumenterne for tilknytning til Skovejens Skole er, at USB ved at være en del af et lokalområde, kan bidrage til udvikling og design af nye måder at løse opgaven på og omvendt. Formålet med den ændrede organisering er, at knytte opgaveløsningen i det samlede kerneområde Læring og Trivsel tættere sammen. Med andre ord skal der være gode argumenter for at bevare det hidtidige skel mellem almen- og specialområdet. Nedlæggelsen af BSC1 er derfor fastholdt i det reviderede forslag til ny struktur. Undløse skole- og behandlingshjem ville, som der argumenteres for, kunne placeres som en del af Børnespecialcentret, da de primære opgaver fortsat vil være at udføre døgnforanstaltninger efter serviceloven. Imidlertid taler muligheden for en tæt tilknytning til det lokale skole-/dagtilbudsområde for en placering som en del af den lokale skole. 6

8 Børneindsatsen Børneindsatsen har én leder (N4) samt afdelings- og/eller teamledere. Myndighedsopgaver (fra det nuværende Familiecenter) PPR, fysio- og ergoterapeuter og andre funktioner (fra det nuværende Børnekonsulentcenter) Familieindsats (det nuværende Familiehus). Administration- og økonomifunktion. Der er kommentarer til opgavesammensætningen i 13 af de 20 høringssvar. Generelt er der enighed om opgavesammensætningen. Der peges generelt på, at det er vigtigt, at en stor del af indsatsen forankres lokalt. Her peges der specifikt på, at specielt familiehusets opgaveløsning i højere grad skal stilles til rådighed for den primære forbyggende indsats, der koordineres i områderne. Endelig anbefaler flere, at der findes et andet navn, idet ordet indsats ikke er dækkende for de opgaver, der løses i enheden. Ud over den tidligere beskrevne ændring vedrørende ressourcepædagogerne, er der ikke ændret på sammensætningen af Børneindsatsen. Det skal præciseres, at det i forbindelse med implementeringen skal afklares, hvordan og med hvilke ressourcer Familiehusets viden, kompetencer og tid kan indgå i områdernes tidlige forebyggende indsats. Det skal endvidere præciseres, hvordan områderne kan tage del i prioritering af PPR og fysio- og ergoterapeuternes opgaver og tid. Børnespecialcenter Børnespecialcenter 2 forbliver en selvstændig enhed i tråd med børne- og ungepolitikkens intentioner om, at sikre vidtgående specialiserede tilbud til børn, der har behov for dette. Samtidig skal Børnespecialcentrets særlige kompetencer fortsat bringes i spil i form af sparring til personale i skoler og dagtilbud og i forhold til konkrete indsatser for børn i områdets skoler og dagtilbud. Der er kommentarer til den fremtidige sammensætning af Børnepecialcenteret i 8 af de 20 høringssvar. Der er stor enighed om forslag til videreførelse af det hidtidige Børnespecialcenter 2. Flere af de høringsberettigede er Der er ikke foretaget ændringer i forslaget til organisering i relation til Børnespecialcentret. 7

9 optaget af, at der skal findes ny veje der sikrer, at centrets specialviden stilles til rådighed for såvel Læring og Trivsel samt andre relevante kerneopgaver og kerneområder. I forbindelse med implementeringen skal der udvikles en model for, hvordan det sikres, at centrets viden deles med resten af Læring og Trivsel. Sundhed for børn og unge Sundhedsområdet for børn og unge har én leder (N4) samt afdelings- og/eller teamledere. Sundhedsområdet for børn og unge består af Sundhedsplejen (fra det nuværende Børnekonsulentcenter) og Tandplejen. Der er kommentarer til organiseringen af Sundhed for børn og unge i 11 ud af 20 høringssvar. Generel udtrykkes der usikkerhed om formålet med at samle sundheds- og tandpleje. Det understreges således, at sundhedsindsatsen skal kobles til løsningen af de forebyggende opgaver i de fire områder, ligesom det skal sikres, at det tværfaglige samarbejde tilføres sundhedsfaglige perspektiver. Endelig foreslår flere, at en del af Sundhed for børn og unges opgaveløsning fortsat skal ske lokalt. Der er ikke foretaget ændringer i forslaget til organisering i relation til Sundhed for børn og unge. I forbindelse med implementeringen skal der udvikles en model for, hvordan den forbyggende sundhedsindsats kobles til den tidlige forebyggende indsats i dagtilbuds- og skoleområderne. Fagcenter for Læring & Trivsel Fagcentret skal blandt andet bidrage til at sikre sammenhæng på tværs af de fire områder og de understøttede indsatser - og dermed hele Læring & Trivsel. Der er kommentarer til Fagcentrets organisering i 6 af de 20 Høringssvar. Der er generelt enighed om, at Fagcentret skal understøtte den samlede opgaveløsning i Læring og Trivsel. Her peges specifikt på, at Fagcentret ikke rummer kompetencer, der kan understøtte det specialiserede område. Endelig peger flere høringssvar på, at Fagcentret skal stå til rådighed for en understøttelse af områdernes pædagogiske og faglige opgaveløsning. Der er ikke ændret på beskrivelsen af Fagcentret i det endelige forslag. Afklaringen af Fagcentrets fremtidige opgavesammensætning er en del af implementeringen. 8

10 Implementering og øvrige kommentarer Implementering starter når byrådet har truffet beslutning om ny organisering d. 15. juni Den nye organisering skal være fuldt implementeret pr. 1.januar De nye områdeledelser har ansvar for at udpege indsatsområder og fastsætte konkrete effektmål for børns læring og trivsel i deres område. Høringssvarene rummer en række opmærksomhedspunkter og spørgsmål, som skal afklares i forbindelse med implementeringen af den nye organisering. Disse input bliver én del af grundlaget for designet af implementeringsprocessen og den evaluering af, om ændringerne fører til de forudsatte resultater for børn og familier. Det er præciseret, at det er den samlede ledelse af Læring og Trivsel, der har ansvar for implementeringen. Se i øvrigt specifikationen af indholdet i implementeringen under de øvrige punkter. 9