CA nyt. Mindful topleder. Det mentale fitnesscenter 10. Selvledelse kræver ledelse 3 Ingen nedslidte golfspillere 6 Pas på klausulerne 9

Transkript

1 CA nyt MEDLEMSBLADET FOR CA A-KASSE NR. 3 SEP Mindful topleder Det mentale fitnesscenter 10 Selvledelse kræver ledelse 3 Ingen nedslidte golfspillere 6 Pas på klausulerne 9

2 DÅRLIGERE VILKÅR FOR LEDIGE VKO s genopretningsplan halverer dagpengeperiode, fordobler genoptjeningskrav og forringer vilkår for nyuddannede. AF OLE STRAND Som led i regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en genopretningsplan er der også flere ændringer på vej på a-kasseområdet, og det kommer på sigt til at gøre mere ondt på de ledige medlemmer. Den første ændring halvering af dagpengeperioden er vedtaget og trådte i kraft 1. juli Det betyder, at de, der bliver ledige efter 1. juli 2010, kun har ret til dagpenge i 104 uger (to år), hvor der hidtil har været ret til dagpenge i 208 uger (fire år). Dobbelt så svært at genoptjene dagpengeret Samtidig bliver det dobbelt så svært at genoptjene ret til en ny dagpengeperiode. Som reglerne er nu, kan man få en ny dagpengeperiode, hvis man har haft 26 ugers arbejde inden for de seneste tre år. Fra 1. juli 2012 skal der det dobbelte 52 ugers arbejde inden for tre år til at genoptjene dagpengeretten. Forslaget fremsættes i folketinget i efteråret. P.t. har kun cirka 5 % af CA's ledige medlemmer været ledige i mere end to år, og de beholder i kraft af overgangsordninger deres ret til op til fire års dagpenge. Men forsikringschef Lars Christensen frygter, at der vil være mange flere ledige, der kommer i klemme med den halve dagpengeperiode og det dobbelte genoptjeningskrav, når det træder i kraft om knap to år. De, der i dag har været ledige i to år, blev ledige, mens der stadig var højkonjunktur i I dag har vi lavkonjunktur og stigende ledighed, så odds for at komme i arbejde igen er ikke blevet bedre siden da. To år går hurtigt, når de, der i forvejen har svært ved at få arbejde, ikke kun skal finde 26 ugers arbejde, men det dobbelte for at genoptjene dagpengeretten. Så risikoen for, at vi om to år har mange flere ledige, der mister dagpengeretten, er til at tage og føle på, siger Lars Christensen. Hvis man ikke kan få dagpenge, kan man få kontanthjælp, men kun hvis man ikke har formue over kroner (inkl. formuegoder som bil, fast ejendom og pensionsordning), og hvis ens ægtefælle ikke har indtægt. Mange vil derfor være overladt til egen eller ægtefælles forsørgelse, hvis de mister dagpengeretten. Nyuddannede rammes Ifølge genopretningsplanen skal beregning af ny dagpengesats for fremtiden ske på baggrund af indkomsten de seneste 12 måneder i stedet for 13 uger. Det betyder, at ledige, der har en lav dagpengesats, får sværere ved at opnå den maksimale dagpengesats på 752 kroner om dagen, fordi der nu skal en meget længere periode med arbejde til for få beregnet en dagpengesats. Det vil især ramme nyuddannede, der starter på den lavere dimittendsats på 617 kroner om dagen, der svarer til 81 % af den maksimale dagpengesats. De har hidtil kunnet få en højere dagpengesats, hvis de har haft 13 ugers arbejde, men skal nu i stedet beregnes ud fra indkomsten de seneste 12 måneder. Genopretningsplanen lægger også op til at afskaffe nyuddannedes automatiske ret til op til tre ugers ferie med feriedagpenge fra a-kassen i de første to ferieår. Nyuddannede vil i så fald kun kunne holde ferie med feriedagpenge, hvis de har optjent ret til feriedagpenge på baggrund af tidligere udbetalte ydelser fra a-kassen. Begge forslag fremsættes i folketinget i efteråret og vil formentligt først træde i kraft i Læs mere om genopretningsplanen på CAnyt ISSN Oplag Redaktion Ole Strand (ansv.red.) Layout Van Tran CA a-kasse Sværtegade 3 Postboks København K Tel Mail ca@ca.dk Web Århus kontor Vesterport 8 K 8000 Århus C

3 HENRIETTE JOHANSEN / ALICE OHMEYER SELVLEDELSE KRÆVER LEDELSE Selvledelse handler om udviklingsmuligheder og personaleledelse, men også om strategisk ledelse, mener CBS-forsker. Middelfart Sparekasse arbejder målrettet med at uddanne medarbejdere og ledere til selvledelse fordi det giver værdi til kunderne. AF OLE STRAND FOTO DASBÜRO CAnyt 3

4 En leder med selvledende medarbejdere er nødt til at være på banen hele tiden og også være meget skarp på, hvordan hver enkelt medarbejder har det hver eneste dag. Ellers er det laissez faire-ledelse. ALICE OHMEYER En tur rundt i staldene Alice Ohmeyer er ikke i tvivl, når hun bliver spurgt, hvad hendes arbejde som økonomi- og administrationschef i Middelfart Sparekasse går ud på. Med 12 selvledende medarbejdere i sin afdeling, er Alice Ohmeyer ikke meget involveret i den daglige drift. Medarbejderne kender rammerne for deres arbejde, og de kender virksomhedens værdier, og ud fra det klarer de stort set selv deres arbejdsopgaver uden indblanding og kontrol fra hendes side. Hvis du får givet et ansvar, tager du også ansvar. Hvis du selv ved, at du er den sidste instans, og du ved, at der ikke er nogen, der tjekker dig, så vil du også være helt sikker på, at du ikke har lavet fejl. Vi gør os simpelthen mere umage, når vi selv har ansvaret, siger Alice Ohmeyer. Men at medarbejderne klarer tingene selv, betyder ikke fravær af ledelse, mener hun. Jeg er her jo. Jeg sidder i kontorlandskab med resten af afdelingen, så det ligger dem frit for at spørge mig, hvis der er nogle ting, de er i tvivl om. Men hovedprincippet er, at man netop ikke behøver spørge mig, men selv kan operere inden for de rammer, der er. Og det kan de jo også i 95 % af tilfældene, siger Alice Ohmeyer. I stedet går jobbet som chef primært ud på at understøtte og coache medarbejderne i deres arbejde. En leder med selvledende medarbejdere er nødt til at være på banen hele tiden og også være meget skarp på, hvordan hver enkelt medarbejder har det hver eneste dag. Ellers er det laissez faire-ledelse, hvor medarbejderen er overladt til sig selv. Jeg går rundt i staldene ud i kontorbåsene og hører om folk har det godt. Beroliger folk, hvis de har travlt. Foreslår måske at prøve at skære elefanten i små bidder, så er det som regel ikke så uoverskueligt, siger Alice Ohmeyer. Kunsten at sige fra Selvledelse kan være noget af en udfordring, når man starter i sit første job. Det oplevede Henriette Johansen, der som nyuddannet cand.oecon. fik job som økonomimedarbejder i Middelfart Sparekasse i juli Fra starten har Henriette Johansen fået ansvaret for sine egne opgaver i økonomi- og administrationsafdelingen, blandt andet de solvensberegninger, som sparekassen skal indberette til Finanstilsynet. Første gang lavede hun solvensindberetningen sammen med Alice Ohmeyer, der er hendes chef. Men siden da har chefen kun tjekket indberetningerne og hendes øvrige opgaver, hvis Henriette Johansen selv har bedt om det. Du finder hurtigt ud af, at du står meget på dine egne to ben, og at det også forventes, at man gør det. Det er helt ok at sige, jeg har lige brug for hjælp til det her, men der er enormt meget tillid til, at det, man afleverer, er i orden, siger Henriette Johansen, der lige skulle vænne sig til det nye ansvar. Min største udfordring i starten var nok min selvtillid, for man har ikke så meget praktisk erfaring og bliver bare kastet ud i arbejdet. Men jeg arbejder bedst med selv at finde ud af tingene, så det passer mig rigtig fint. Jeg kan godt se, at det kan være udfordrende, hvis man ikke er særligt selvstændig, for der er rigtigt meget ansvar, og hvis man har det svært med at håndtere det, 4 CAnyt

5 så kan man få problemer. Jeg synes bare, at man ret hurtigt får banket det ind i knolden, at man kan tillade sig at sige fra, siger Henriette Johansen. Selvledelse presser balancen At sige fra er ikke altid så enkelt, når man leder sig selv, mener adjunkt Anders Raastrup Kristensen, der forsker i selvledelse ved Copenhagen Business School (CBS). Balancen mellem arbejde og fritid kan ofte være svær at finde. Vi skal selv være i stand til at sætte grænser og sige fra. Men hvad nu, hvis medarbejderen ikke kan det. Hvis du som medarbejder ved, at det er meget vigtigt for arbejdsgiveren, at du er proaktiv og selvledende, og at du kan slå til. Hvordan skal du så kunne sige fra? Så du skal hele tiden kunne sige fra og slå til, men på de rigtige tidspunkter. Og det stiller mange medarbejdere i vanskelige situationer. Derfor gælder det for lederen om at forholde sig proaktivt til balancen og spørge ind til det, før det bliver til problemer, siger Anders Raastrup Kristensen. Lederens balancegang Selvledelse er en balancegang for lederen, for det handler ikke om mere eller mindre ledelse, men om en anden form for ledelse, mener Anders Raastrup Kristensen. Medarbejderne vil ikke have Micro Management, hvor lederen står og kigger dem over skulderen og blander sig i arbejdet og prioriteringen af deres opgaver hvis de vel at mærke ikke selv har bedt om det. For de vil godt have en leder, der kan give dem svar, når de selv kommer. En leder, som kan hjælpe med at prioritere, når de har behovet, og som kan sætte tingene i perspektiv for dem, så de ved, hvad de kan arbejde ud fra. Og så vil de i høj grad gerne have ledere, der ikke er berøringsangste, men gerne vil lede dem. Men det er så udfordringen, at lederen hele tiden skal finde ud af, hvordan hver enkelt medarbejder helst vil ledes, og hvordan de helst ikke vil ledes, siger Anders Raastrup Kristensen. Den strategiske dimension Når talen falder på selvledelse, handler det oftest om medarbejderudvikling og om, at vi selv kan få lov at planlægge vores arbejde. Men for Anders Raastrup Kristensen fra CBS er det lige så vigtigt for virksomhederne at tænke strategisk ledelse ind i selvledelse. Selvledelse er ikke kun personaleledelse eller personlig udvikling. Selvledelsen skal hele tiden have et strategisk sigte. Det gælder om at sørge for, at hver medarbejder ved, hvordan de leverer mest mulig værdi til kunderne, og at de planlægger deres arbejde med det mål for øje, siger Anders Raastrup Kristensen. Det er Herbert Sørensen, der er HR-direktør i Middelfart Sparekasse, helt enig i. Uddannet til selvledelse Men de selvledende medarbejdere er ikke kommet af sig selv. Hvis man vil have selvledende medarbejdere, så skal man også sørge for at give medarbejderne ansvaret og redskaberne til at håndtere at være selvledende. Og redskaber til at sige, Det her kan jeg ikke finde ud af. Jeg er nødt til at have hjælp på denne opgave. For man kan ikke bare melde ud, at nu kører vi selvledelse i hele organisationen, uden at sørge for at klæde medarbejderne på ikke mindst på det personlige plan så er det uansvarligt, siger Herbert Sørensen. Middelfart Sparekasse har siden 1996 brugt mange ressourcer på at uddanne medarbejderne til at være selvledende. Alle nye medarbejdere bliver sendt på kurser om selvledelse og om personlig kommunikation, så de lærer, hvordan de forventes at kommunikere og være selvledende. Der er også interne kurser i Kunsten at sige fra. 9 ud af 10 gange handler det om manglende selvtillid. Det bankmæssige har de jo styr på, og det ved de også godt. Derfor har vi trænet alle vores medarbejdere i at blive mere selvtillidsfulde, at blive mere i stand til selv at tage stilling til de opgaver, de møder på deres vej. Tro på, at det, de gør, er rigtigt. For det er det jo næsten altid. Det går opgaven som leder så ud på. Simpelthen bygge medarbejderne op, så de selv tager ansvaret for det, de laver, siger HR-direktør Herbert Sørensen. LEDELSE OG SELVLEDELSE Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse blev kåret til Danmarks bedste arbejdsplads i den årlige undersøgelse Great place to work i 2005, 2008 og Kåret som Europas næstbedste mellemstore arbejdsplads i 2009 hvor der netop blev lagt vægt på medarbejdernes mulighed for selvledelse. Anders Raastrup Kristensen Adjunkt ved CBS. Er med i et tre årigt forskningsprojekt om Ledelse af selvledelse på CBS. Udgiver ny bog i november 2010 om det grænseløse arbejdsmarked og selvledelse i forhold til arbejdsliv. Udgiver desuden bog om strategisk fokus på selvledelse i januar Begge på Gyldendal. Vi arbejder med selvledelse, fordi det udvikler medarbejderne, men også fordi det er godt for kunderne. Når vi ude at handle, vil vi gerne betjenes af den, som kan svare på de spørgsmål, vi har. Det samme gælder i sparekassen. Vi lever af at præstere i nuet i mødet med kunden. Du er nødt til at være til stede 100 % og kunne træffe dine beslutninger, uden at du lige skal ind og spørge chefen. Hele vores projekt med selvledelse handler i bund og grund om at gøre medarbejderne så selvstændige, at de er helt selvkørende, siger Herbert Sørensen. CAnyt 5

6 INGEN NEDSLIDTE GOLFSPILLERE HER Rolf Kayser er på efterløn, men med 3 forskellige job og fuld tid næsten hver uge, har der ikke været megen tid til golf ROLF KAYSER 6 CAnyt

7 Golfspillende livsnyder eller nedslidt arbejder. Sådan forsimples billedet af efterlønnere ofte i den politiske debat. De, der ikke vil arbejde, og de, der ikke kan arbejde. Men realiteten er en anden. I hvert fald i CA a-kasse. AF OLE STRAND FOTO VAN TRAN 3 ud af 10 CA-medlemmer fortsætter med at arbejde, selvom de er gået på efterløn. Efterlønnere i job arbejder i snit 15 timer om ugen. Yderligere 11 % vil gerne arbejde, men kan bare ikke finde arbejde. Det viser en ny undersøgelse fra CA a-kasse. Billedet af efterlønnen som den evige hvile trænger til at blive støvet af. Mange efterlønnere vil gerne fortsat være aktive, de vil gerne bevare den sociale kontakt, de vil fortsat gerne have udfordringer i jobbet og de vil gerne have den ekstra indtjening. Udfordringen er nærmere at få arbejdsgiverne til at se, at de med en efterlønner får en stabil og fleksibel medarbejder med masser af erfaring, siger Lars Christensen, der er forsikringschef i CA. Nedtrapning til normal arbejdstid Rolf Kayser er et af de CA-medlemmer, der fortsat arbejder, men med efterlønnen som supplement. Han er faktisk golfspiller, men med arbejde på næsten fuld tid, har der ikke været megen tid til golf efter overgangen til efterløn. Efter at have arbejdet med ledelse i 30 år, stoppede han i 2005 som økonomichef i en virksomhed. Jeg var stresset og fortravlet og arbejdede alt for meget, og jeg var ved at finde ud af, at det ikke kunne blive ved sådan. Jeg havde læst om flere, der gik ned med stress, og det skulle ikke ske for mig. Det gjaldt om at trappe ned på den rigtige måde, og jeg kunne ikke blive i den pågældende virksomhed på en retrætepost. Jeg ville også gerne selv kunne køre fra min arbejdsplads og ikke blive båret ud med fødderne først, siger Rolf Kayser. Så Rolf Kayser sagde op og gik ledig i en periode, mens han overvejede, hvordan han kunne udnytte sine kompetencer og samtidig trappe ned fra de mange arbejdstimer, fordi han følte sig stadig arbejdsduelig med noget at tilbyde på arbejdsmarkedet. Tilbage i saksen Efter 8 måneders ledighed blev Rolf Kayser hentet ind i en virksomhed som støtte for en økonomichef, der havde for meget at lave. Men hjælpen kom for sent. Kort tid efter Rolf Kayser startede, blev chefen sygemeldt med stress og stoppede senere helt. I stedet vikarierede Rolf Kayser som økonomichef, indtil der kom en ny. Men han overvejede ikke et sekund selv at søge jobbet. Det var først meget sjovt at være tilbage på pinden, men i løbet af kort tid ville man sidde i den samme saks som tidligere med for meget at lave og for lidt tid, siger Rolf Kayser. Da den nye chef kom, blev Rolf Kayser i en overgangsperiode og hjalp ham til rette og er siden fortsat i jobbet 3 dage a 7 timer om ugen. Jeg tror, at de havde forstået, at der var et generelt behov for assistance, hvis ikke de skulle slide den ene økonomichef ned efter den anden, siger Rolf Kayser. De tre dages fast arbejde bliver suppleret med arbejde for to forskellige virksomheder, hvor han arbejder rimeligt fast to halve dage om ugen hvert sted med andre typer af bogholderi og økonomiopgaver. Efterløn et godt supplement til tre job Tilsammen giver de tre job næsten fuld tid, og det er Rolf Kayser fortsat med, selvom han i oktober 2008 gik på efterløn, da han blev 62 år. Men hvorfor gå på efterløn, hvis han fortsætter med at arbejde? Lige nu arbejder jeg næsten fuld tid, men ind i mellem er der uger med ledige timer, hvor jeg kan få supplerende efterløn. Derfor er efterlønnen en fleksibel løsning og et godt supplement til mit arbejde. Den er også god at have i baghånden, hvis et eller flere job senere hen stopper, siger Rolf Kayser. Optjener skattefri præmie Rolf Kayser har arbejdet fuld tid og ventet med at gå på efterløn, til han blev 62 år og opfyldte den såkaldte 2-års-regel. 30 % arbejder 11 % vil gerne arbejde, men har ikke kunnet finde job 12 % mener ikke, det kan betale sig at arbejde pga. fradrag i efterløn 30 % har trukket sig helt tilbage fra arbejdsmarkedet 8 % har slet ikke lyst til at arbejde mere, og 4 % kan ikke arbejde af helbredsmæssige årsager. Kun 4 ud af 10 CA-medlemmer over 60 år går på efterløn, og typisk først når de er over 62 år. 2-års-reglen går ud på, at hvis man venter med at gå på efterløn i mindst 2 år efter 60 årsdagen, og i den periode arbejder mindst timer, får man tre fordele: Man får en højere efterlønssats, man slipper for modregning i efterlønnen for ens pensionsformue, og man kan optjene skattefri præmie af de arbejdstimer, som man har, mens man er på efterløn. Det betyder, at Rolf Kayser optjener en skattefri præmie på kroner hver gang han efter sin 62 års fødselsdag har haft 481 arbejdstimer. Med timers arbejde om ugen kan det løbe op i en samlet skattefri præmie på omkring kroner. Den skattefri præmie udbetales, når man bliver 65 år. Kilde: Efterløn 2010, en medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Mere om efterlønsordningen på side 8 CAnyt 7

8 EFTERLØNSORDNING HOLDER DINE MULIGHEDER ÅBNE Træk dig helt tilbage eller arbejd deltid. Bliv ved med at arbejde og få en skattefri præmie. Få dine efterlønsbidrag retur med renter, hvis du fortryder efterløns ord ningen. Du bestemmer selv. AF OLE STRAND 30 år sidste chance for at komme med i efterlønsordningen Du skal betale efterlønsbidrag i 30 år. Du skal senest begynde, når du fylder 30 år. Efterlønsbidraget er på kr. i kvartalet og er fuldt fradragsberettiget. 60 år efterlønsbevis og efterløn Tidligst når du er 60 år, kan du få efterlønsbevis og gå på efterløn. Du får ca kr. (2010) om året i efterløn. Men alle dine pensioner medfører fradrag i efterlønnen. Arbejdstimer fradrages i efterlønnen. 62 år 2-års-regel og efterløn uden pensionsfradrag 2-års-reglen: Hvis du venter med at gå på efterløn, til du har haft efterlønsbevis i mindst to år og arbejdet mindst timer, får du en højere efterløn: ca kr. (2010) om året i efterløn. Løbende udbetalinger fra arbejdsgiverpensioner modregnes i efterlønnen. Alle andre pensioner modregnes ikke. Arbejdstimer fradrages i efterlønnen. Optjen skattefri præmie fra du er 62 år udbetales når du er 65 år Når 2-års-reglen er opfyldt (tidligst når du fylder 62 år) kan du optjene en skattefri præmie, hvis du arbejder i perioden frem til du er 65 år. Det kan du også, hvis du er gået på efterløn, efter at have opfyldt 2-års-reglen. Du får kr. (i 2010-kr.), for hver gang du har 481 timers arbejde. Du kan max få kroner (i 2010-kr.) i skattefri præmie, når du fylder 65 år. Efterlønsalderen stiger gradvis til 62 år Det gælder for alle, der er født i 1959 eller senere. Er du født 1. juli 1960 eller senere, er efterlønsalderen 62 år med en pensionsalder på 67 år. Så kan du tidligst opfylde 2-års-reglen, når du er 64 år, og først optjene til skattefri præmie, når du er mellem 64 og 67 år. Du kan altid fortryde Du kan altid framelde dig efterlønsordningen. Så bliver dine indbetalinger overført til din pensionsopsparing med en vis forrentning. Læs mere på 8 CAnyt

9 NYT FRA CA ADVOKATHJÆLP PAS PÅ KLAUSULER I KONTRAKTEN Arbejdsmarkedet er stadig købers marked, og det er et faktum, som får mange arbejdsgivere til at presse på for at få konkurrence- og kundeklausuler ind i kontrakten, når de ansætter. Det fortæller advokat Lotte Lindahl Andreasen fra CA Advokathjælp. AF OLE STRAND Vi ser rigtig mange klausuler, når medlemmerne beder os tjekke deres nye ansættelseskontrakter. Mit indtryk er, at arbejdsgiverne forsøger at presse klausuler ind i kontrakterne, hvor de kan, siger Lotte Lindahl Andreasen. En konkurrenceklausul betyder, at du hvis du stopper i jobbet i en periode ikke må arbejde for virksomheder, der konkurrerer med din nuværende arbejdsgiver. Tilsvarende kan en kundeklausul forhindre dig i senere at starte arbejde for din arbejdsgivers kunder. Klausuler begrænser dine muligheder Set fra arbejdsgiverens side kan det være fornuftigt at sikre sig, at en medarbejder ikke suger viden og kunder ud af virksomheden og derefter bruger det i en anden virksomhed til at konkurrere og undergrave hans egen virksomhed. Men for medarbejderen kan en klausul væsentligt påvirke de fremtidige jobmuligheder og værdi på arbejdsmarkedet. En klausul begrænser dine muligheder for at bruge din faglige viden og brancheindsigt i et nyt job. Så når du forhandler om indholdet af en klausul, forhandler du i realiteten også om dine fremtidige jobmuligheder, siger Lotte Lindahl Andreasen. forbyder dem at tage det nye job. Det er jo ikke sjovt, siger Lotte Lindahl Andreasen. Præcisér klausulen Selvom du måske ikke kan undgå en klausul, hvis du vil have et bestemt job, er det en god ide at få præciseret klausulen mest muligt f.eks. med en liste over de konkurrenter og kunder som klausulen omfatter, eller en tidsmæssig eller geografisk begrænsning. Ofte bruger arbejdsgiveren en standardklausul, som er meget bredere end nødvendigt. Derfor er det en god ide at få klausulen præciseret, så den dækker det, der i realiteten er relevant for arbejdsgiveren, men samtidig ikke begrænser dine fremtidige arbejdsmuligheder mere end højst nødvendigt. Eller få evt. arbejdsgiveren til at give en større kompensation, hvis han vil have en bred klausul, siger Lotte Lindahl Andreasen. Vær klar over konsekvenser Det er vigtigt, at du ikke skriver under på en klausul uden at være helt klar over, hvad der er af fordele og ulemper, og om du vil acceptere en klausul, eller om du hellere vil sige nej til jobbet. Hellere gå ind i det med åbne øjne end først opdage klausulens rækkevidde, når man er på vej til næste job. Vi oplever nogle gange, at klienten står og siger jeg har godt nok den her klausul, og så går det lige pludselig op for dem, at klausulen i realiteten ADVOKAT LOTTE LINDAHL ANDREASEN Klausul og dagpenge Få hjælp med klausulerne Som kompensation for en konkurrenceeller kundeklausul har du krav på mindst halvdelen af din hidtidige månedsløn i den periode, hvor klausulen gælder. Kompensationen bliver ikke modregnet i dine dagpenge, hvis du er ledig. Med en løn på kroner, vil du f.eks. få kroner i kompensation og op til kroner i dagpenge = i alt kroner om måneden. Læs mere om klausuler på Når du har været medlem af CA Advokathjælp i et halvt år, har du fuld adgang til ordningen, bl.a. professionel juridisk rådgivning, herunder også om ansættelseskontrakter og klausuler. CA Advokathjælp er en frivillig tilkøbsordning for medlemmer af CA a-kasse, der giver dig juridisk bistand omkring dit ansættelsesforhold. Det koster kun 50 kroner om måneden at være med i CA Advokathjælp, og beløbet er fradragsberettiget. Læs mere på CAnyt 9

10 PÅ REJSE I DET MENTALE FITNESS-CENTER Mindfulness vinder indpas blandt erhvervsfolk som praktisk redskab til personlig udvikling og dermed bedre resultater. AF METHA LOVMAND Mindfulness er en tilstand af udtømmende, fuld tilstedeværelse. Det er, når vi formår at acceptere og rumme nuet uden sammenligning med fortiden eller forventninger om fremtiden. Sådan lyder bare en af definitionerne på det komplekse begreb mindfulness, der er spiret frem i buddhistisk religion og yoga, men nu har fundet vej vestpå som et praktisk værktøj for erhvervsfolk, ledere som medarbejdere og alle andre, der har brug for at tage kampen op mod nutidens svøbe som stress, pres, krav og mangel på tid. Det er ikke terapeutisk træning med Ravi Shankar og røgelsespinde, det er simple teknikker til at finde ind til sin kerne og tage kontrol over sit eget liv med større selvindsigt, gennemslagskraft og autenticitet. Nestoren i Danmark på disciplinen mindfulness er 50-årige Charlotte Mandrup. Hun er buddhist, men med egne ord kunne hun ikke drømme om at introducere tro i erhvervslivet. I stedet iklædte hun sig for mange år siden habit og et praktisk sprog og gik ind på direktionsgangene for at fortælle erhvervsledere om, hvor langt man kan nå med mindfulness. Tre vigtige værdier Charlotte Mandrup fremhæver især tre grunde til, at mindfulness kan være gavnlig for erhvervsledere. Det er: Fokus, nærvær og autenticitet uforlignelige værdier i ledelsesudvikling som midler til at præstere bedre. Hvis man er fokuseret, er man effektiv og får udført det, man er ansat til. Forstyrrelser får ikke lov at styre tiden, og man slipper for overspringshandlinger, siger Charlotte Mandrup, der udover at være forfatter, foredragsholder og ledelsesrådgiver, også er livslang udøver af mindfulness og yoga. Gennem sin træning har hun bl.a. udviklet en usædvanlig høj effektivitet. Jeg kan springe fra situation til situation, tage den fulde opmærksomhed med mig og være fuldstændig nærværende, hvilket giver en utrolig kvalitet i arbejdet. Det kræver års træning, men det er muligt. Nærvær og relationer Netop nærvær er ifølge Mandrup afgørende for en leder. At kunne koncentrere sig om den, man kommunikerer med: En medarbejder kan ikke tale med en chef, som har øjne og ører et andet sted. Eller som står og forbereder sig på sit næste møde, mens han taler. Det er belastende for medarbejderen, der lægger alle mulige fortolkninger ind, og det er samtidig ikke effektivt, siger hun. Det tredje punkt i et ledelsesmæssigt koncept er Autenticitet. Autenticitet eller selvindsigt er vigtig i forhold til at engagere og motivere. Når lederen siger et og mener noget andet, kan medarbejderen afkode det øjeblikkeligt. Hvis man derimod er autentisk, skaber det ro og vækker tillid. Meditation den sikre vej Men hvordan opnår man at blive mindful i enhver henseende, at være glad og tilfreds og at have kontrol over sit eget liv? Man kan lære at være mentalt tilstede uden at meditere, men meditation er den sikreste vej. Bare 15 min. om dagen siddende på en pude er utrolig effektivt for koncentrationsevnen, siger Charlotte Mandrup. Bevidsthedstræning er et andet element i træningen at acceptere sig selv og vide, hvordan du reagerer over for omverdenen, f.eks. hvis du ikke når færgen, eller nogen går foran dig i køen. Og endelig er åndedrættet en meget central del af mindfulness. At have opmærksomhed på og kontrol over kroppen ved hjælp af vejrtrækningen. Mentaltræningen er efter Charlotte Mandrups mening livets påhængsmotor, der giver ekstra energi og fremdrift. Den er lige så vigtig som træningen i fitness-centret, der holder kroppen spændstig. Nogle vil hævde, at det er sund fornuft sat på formel? En gang imellem synes jeg også, det er et bullshitfag med megen varm luft. Men jeg kan se, det virker. Det er jo individuelt, hvad folk ønsker sig af livet. Det afgørende er, at man finder den måde, der passer bedst til én selv, siger Charlotte Mandrup. Vil du vide mere om mindfulness Charlotte Mandrup fortæller om Mindfulness i erhvervslivet på CA's Gå-hjem-møder i efteråret. Se Charlotte Mandrups '7 mindfulness-principper' og download: 'Den direkte vej 7 lette trin'. CA holder intro-kurser om mindfulness i efteråret. Du finder det hele på 10 CAnyt

11 REFLEKSIONER FRA EN MINDFUL TOPLEDER Det er vigtigt at kunne sige pyt, mener Novozymes-direktør, der har fundet sin måde at være i verden på. AF METHA LOVMAND FOTO DASBÜRO Man kan høre det på den dæmpede stemme og se det i hans øjne, som han står der i de stærkt himmelblå arbejdsomgivelser. Claus Stig Pedersen udstråler ro. Med en arbejdsuge på op mod 60 timer, ansvaret for 14 medarbejdere, en række tillidshverv, og som ansvarlig for kerneområdet i en af landets mest ekspanderende virksomheder, kunne man ellers godt forvente bare en lille smule kaos. Men nej. Den 43-årige direktør for bæredygtig udvikling i den danske enzymvirksomhed Novozymes, Claus Stig Pedersen, er årvågen, nærværende og fokuseret. Det er fordi, han er udøver af disciplinen mindfulness. Claus Stig Pedersen har, bl.a. ved hjælp af meditation, trænet sig op i at have et grundlæggende positivt livssyn og at være til stede i nuet. Det giver resultater. For mig er mindfulness en måde at være i verden på. Jeg gør tingene med glæde, i stedet for at gøre tingene for at blive glad. Jeg forsøger at slukke for både automatpilot og hamsterhjul og altid være nærværende over for familie, venner og kolleger, siger Claus Stig Pedersen. En styrke som leder De egenskaber, han har elsket frem ved hjælp af mindfulness, er en stor styrke for ham som leder: I min afdeling er alle vidensmedarbejdere. De ved mere om deres fagområde, end jeg gør. De skal derfor have plads og rum, og de skal så udpræget hverken kontrolleres eller styres. Derimod skal man vise tillid og være nysgerrig og åben i dialogen med dem. Sådan er principperne i mindfulness også. De er derfor ideelle i et moderne videnssamfund, siger han, mens han passerer afdelingens reload-rum med store turkisblå og grønne Fatboy-puder. Ligesom virksomheder tilbyder idræt til medarbejderne, vil de også snart tilbyde meditation, mener han: CAnyt 11

12 Mindfulness er ikke et opgør med præstationskulturen, men en udfordring af måden, vi præsterer på. Det handler ikke om at være uambitiøs, men om at være ambitiøse med den rette intention CLAUS STIG PEDERSEN Man får så meget ud af det. Vi tør bare ikke endnu. Men det kommer. Det er jeg overbevist om. Claus Stig Pedersen er civilingeniør i kemi, har taget en ph.d. i ledelse inden for bæredygtighed, og senest er han udnævnt til adjungeret professor ved Aalborg Universitet i bæredygtig virksomhedsledelse. Derudover er han passioneret elite-windsurfer og triatlet. Han er gift og har to børn. Jeg overkommer meget og oplever en følelsesmæssig robusthed. Jeg har lært at tænke pyt, eller det er, hvad det er, eller nå for søren. Og det handler ikke om ligegyldighed. Men jeg siger, lad være at bekymre dig om det, du alligevel ikke kan gøre noget ved. Langt de fleste bekymringer, vi har, bliver alligevel aldrig til noget, men vi mennesker er jo eksperter i at gøre et lille problem enormt stort", siger Claus Stig Pedersen. Et personligt redskab Claus Stig Pedersen vil hverken prædike eller missionere for mindfulness. Det er blot hans personlige redskab til at opleve større energi, glæde og ro, når alt er kaos. Han mediterer 5-6 gange om ugen morgen eller aften med lukkede øjne siddende på stol, fordi et langt idrætsliv forhindrer ham i at sidde i lotusstilling. Du behøver kun at bruge et kvarter, men en time er fantastisk. Han starter en meditation med at koncentrere sig om en bestemt ting, en lyd eller åndedrættet. Så opstår der en slags vuggende fornemmelse, og der dukker en tanke op undervejs, som så forsvinder. Så dukker der en ny tanke op, der sender dig tilbage, så vugger han igen dybere og dybere og kommer efterhånden ned i hjernefrekvens, der hvor der luges ud og sorteres. Det er træning af den mentale muskel. Jeg har altid været overbevist om sammenhængen mellem den mentale og den fysiske sundhed, du skal både have krop og hjerne med for at fungere godt, siger direktøren. De svære valg Efter at Claus Stig Pedersen er begyndt at arbejde med mindfulness, er han også blevet klogere på de valg, han har truffet i livet. Jeg har arbejdet med bæredygtighed og socialt ansvar hele mit liv, og nu ved jeg, det er fordi, det er så ekstremt meningsfuldt for mig, siger han og understreger, at han selvfølgelig også er superambitiøs: Men mindfulness begrænser jo ikke mulighederne for at gøre karriere, snarere tværtimod. Mindfulness er ikke et opgør med præstationskulturen, men en udfordring af måden, vi præsterer på. Det handler ikke om at være uambitiøs, men om at være ambitiøs med den rette intention. Ingen mystik Det er ham meget magtpåliggende at få fortalt, at mindfulness ikke er noget religiøst. Mange tror, at meditation er noget spirituelt eller mystisk. Men det er videnskabeligt bevist, at meditation meget effektivt sænker din hjernefrekvens, hvorved der frigives hormoner, der effektivt renser din krop for affaldsstoffer, siger han og smiler. For et naturvidenskabeligt menneske som ham er det nemlig vigtigt at vide, at den medicinske dokumentation findes. Dokumentationen kommer bl.a. fra den amerikanske forsker Jon Kabat-Zinn. Det er også ham, der har inspireret Claus Stig Pedersen til ikke at leve livet som om, det er en katastrofe. Dermed begrænser man livet helt enormt med bekymringer og sorger, og man er begrænset af begær efter at opnå kontrol og økonomiske fæstninger. Sig i stedet, at livet er en gave det er fantastisk, det går nok. Det giver en fantastisk forskel i livskvalitet at kunne sige og mene det. 12 CAnyt

13 Efterårets gå-hjem-møder Få faglig inspiration på CA s gå-hjem-møder. Foredragene starter typisk kl og varer et par timer. Deltagelse er gratis. Du er velkommen til at tage en ven med, dog skal alle tilmeldes. Læs mere og tilmeld dig på Tendenser i økonomifunktionen Virksomhederne er i konstant forandring. Hvilke tendenser ser vi i økonomifunktionerne? Hvordan sikrer vi, at økonomifunktionen bringer værdi til den forretningsmæssige udvikling af virksomheden? Med Basico Consulting. Sted: København og Århus Når forretningen kommunikerer Alle forholder sig til virksomheders gøren og laden. Så hvordan kan ledelsen bruge kommunikation til at skabe bedre forretning? Og hvordan kan ledelsen skære igennem de utallige forslag om, hvor kræfterne bør sættes ind? Sted: Kolding, København og Odense Stil ind på den mobile kanal Det går meget stærkt på det mobile område. De, der venter, vil få svært ved at følge med. Hør, hvordan andre med succes har fornyet deres forretning ved at tænke deres services og budskaber ind i en mobil kontekst både internt og eksternt. Med bureauet Creuna. Sted: Århus Succesfulde forandringer vinder af Konsulentprisen 2010 Hvordan gennemfører man en forandringsproces, når medarbejderne har forskelligt fokus? Og hvordan fastholder man den pragmatiske tilgang til lean, der skal føre til det ønskede mål? Med konsulentvirksomheden emendo. Sted: København Rock n Roll ledelse Rock n roll er sjov, lidenskab og hårdt arbejde. Vi koger ånden fra rock n roll ned til syv enkle regler, der kan bringe nerven, vildskaben og kreativiteten ind i forretningslivet. Sted: København, Odense og Århus Relationer og resultater Vores relationer har afgørende betydning for samarbejdet og hvilke resultater vi skaber. Bedre relationer = bedre resultater. Men hvordan bliver vi så bedre til at opbygge stærkere relationer, så alle yder deres bedste? Sted: Aalborg Mobning på arbejdspladsen Konsekvenserne af mobning er store både for den, der rammes og organisationen. Få indsigt i mobningens betydning, faktorer, der øger risikoen for mobning, metoder til forebyggelse og ledelsens rolle. Sted: Kolding, Odense, Aalborg og Århus Markedsføring anno 2011: Sådan når du længst! Hvad gør man, når ønsket om at øge omsætningen ikke længere kan sikres gennem mere markedsføring? Få aktuelle eksempler og nye effektfulde værktøjer, du kan anvende til at nå mere med din markedsføring. Med bureauet Recommended. Sted: København Consumertrends i en recessionstid Få indblik i de væsentligste globale og lokale consumertrends, hvad angår forbrugeradfærd, -teknologi og -kommunikation. Og hvilke udfordringer det giver i marketingafdelingen. Med konsulentvirksomheden BusinessTree. Sted: København 7 Gode Veje til Personlig Udvikling Baseret på bestselleren 'De 7 Gode Vaner' får du inspiration og værktøjer til at styrke dit personlige lederskab, synergien med andre, den personlige effektivitet, skabe balance og undgå stress. Med Franklin- Covey nordic approach. Sted: København og Århus Mindfulness den direkte vej! Mindfulness er den direkte vej til at bruge dine mentale ressourcer op timalt. Charlotte Mandrup vil gennemgå principperne bag Mindful leadership og give dig nogle konkrete værktøjer. Sted: København CSR CSR har fået rigtig meget plads i medierne og på chefgangene de senere år. Men bør virksomheder overhovedet beskæftige sig med det og i givet fald hvordan. Er god CSR 'bare' at minimere fx virksomhedens brændstofforbrug, eller vil det også kunne bruges til at skabe øget vækst? Sted: København Princeopoly bliv mere effektiv i dine projekter Princeopoly er baseret på PRINCE2-projektledercertificeringen og giver deltagerne rig lejlighed til at afprøve og forbedre deres projektlederkompetencer gennem en interaktiv og intens projektsimulering. Sted: København Selvledelse og sociale færdigheder Et af den danske konsulentverdens store navne Frank Johansen tager fat i temaer som: Hvordan du kan blomstre, hvordan du kan opnå større livsglæde og arbejdslyst, og hvordan du bliver mere produktiv. Sted: København LÆS MERE INFO OM ALLE FOREDRAG PÅ CAnyt 13

14 En ting er, hvad der bliver lovet, når policen tegnes, men det afgørende er, hvordan forsikringsselskabet tackler situationen, når der først er skader. HARDY IVERSEN ALTID SUNDT AT TJEKKE Forsikringstjek hos Købstæderne gav billigere forsikring og bedre dækning. AF OLE STRAND FOTO CHILI FOTO Da Hardy Iversen købte sommerhus fulgte sommerhusforsikringen hos Codan med. Han havde i forvejen bil- og indboforsikring i Midtjysk Forsikring. Men i foråret 2010 flyttede han alle forsikringerne over til Købstædernes Forsikring. Det er altid sundt at tjekke sinde forsikringer fra tid til anden, så da jeg via CAnyt blev opmærksom på, at CA havde en aftale med Købstædernes Forsikring, tog jeg kontakt til dem, siger Hardy Iversen. Fornuftigt tilbud Han indtastede sine oplysninger i et skema på nettet og blev så ringet op af en kunderådgiver med et samlet forsikringstilbud, der var fonuftigt både ydelses- og prismæssigt. Købstæderne tilbød en løsning, der var 30 % billigere, og med vilkår der på nogle punkter er de samme og på nogle punkter bedre. Blandt andet er dækningen ved anden skade meget bredere hos Købstæderne, siger Hardy Iversen. Lakmusprøven Hardy Iversen har også fået lejlighed til at prøve forsikringsselskabet af i praksis, da der desværre var indbrud i hans sommerhus i juni En ting er, hvad der bliver lovet, når policen tegnes, men det afgørende er, hvordan forsikringsselskabet tackler situationen, når der først er skader. Det er jo lakmusprøven. Men Købstæderne har grundlæggende gjort et professionelt indtryk både da jeg tegnede forsikringen, og da skaden skete. Jeg ringede ind og fik besked på at sende dokumentation, og kort tid efter blev erstatningen sendt. Hurtigt og smertefrit og helt tilfredsstillende, siger Hardy Iversen CAnyt

15 BEDRE MEDLEMS- FACILITETER I CA CA a-kasses hovedkontor i København flytter i november 2010 til en ejendom, der bedre imødekommer medlemmernes behov. AF OLE STRAND FOTO VAN TRAN Stigende medlemstal, flere medarbejdere og omfattende kursusog netværks-aktiviteter betyder, at CA a-kasse er vokset ud af den nuværende ejendom i Sværtegade 3 og de øvrige lejemål, som CA har flere steder i København. Hvert år har vi omkring rådighedssamtaler, karriererådgivninger og 150 kurser og gå-hjem-møder i København. Vi får desuden flere og flere netværk, som gerne vil bruge vores lokaler, og det er ved at være svært at få plads til alle aktiviteter i de nuværende lokaler. En a-kasse skal synes vi være et sted, som medlemmerne skal kunne bruge. Derfor flytter vi til større og bedre lokaler, siger Christian Friis, der er direktør i CA a-kasse. S-tog lige til døren CA s hovedkontor flytter til Smakkedalen 2 i Gentofte tæt på S-tog og Motorring 3. Ejendommen ligger 10 meter fra Gentofte Station, så S-toget går bogstavelig talt lige til døren. Det tager 14 minutter fra Nørreport til Gentofte Station med linje B. Kun 4-5 minutter mere, end det tager at gå fra Nørreport til CA s nuværende kontor i Sværtegade. Ingen ændringer i resten af landet Flytningen i København påvirker naturligvis ikke tilstedeværelsen i resten af landet. CA s kontor i Århus fortsætter fra den nuværende beliggenhed på Vesterport og vil fortsat byde på en række kursus-, netværks- og rådgivningstilbud. Og CA s tilbud i øvrige regioner, eksempelvis kurser og gå-hjem-møder i Odense, Kolding og Aalborg, fortsætter ligeledes. Mere information om flytning Indtil flytningen i november 2010 fortsætter alle CA s aktiviteter i København på hovedkontoret i Sværtegade 3 samt i CA s kursuslokaler i Bredgade 36B. Du kan løbende få mere information om flytningen og om CA s nye hovedkontor på Ved ejendommen er der desuden kundeparkering, så medlemmerne nu får mulighed for at køre i bil til CA, uden at skulle have besvær med at finde og betale for en dyr parkeringsplads, som det er tilfældet på den nuværende adresse i Københavns indre by. Nye spændende faciliteter fra november 2010 CA har overtaget ejendommen i august 2010 og forventer at tage den i brug i november 2010 efter en renovering og tilpasning af ejendommen til CA s behov. CA s nye hovedkontor bliver betydeligt større og mere funktionelt indrettet og giver dermed mulighed for at samle alle aktiviteter under et tag. I bygningen bliver der blandt andet tre rummelige undervisningslokaler samt yderligere et stort lokale, hvor vi kan holde gå-hjem-møder og andre større arrangementer. De nye lokaler vil også omfatte en internetcafé, hvor jobsøgende medlemmer kan udveksle erfaringer og udvide deres netværk. Bedre økonomisk drift CA s ejendom i Sværtegade er solgt til en fordelagtig pris, og den nye ejendom i Gentofte er købt til en fornuftig pris. Samtidig får CA store besparelser ved at afvikle de hidtidige lejemål, så samlet giver flytningen CA en bedre økonomisk drift selvom der flyttes til en ejendom, der er både større og bedre. CA's nye adresse i København fra november 2010: Smakkedalen 2, 2820 Gentofte. Inden da bliver ejendommen renoveret og tilpasset CA's behov. CAnyt 15

16 CA a-kasse, Sværtegade 3, postboks 2116, 1014 København K Magasinpost SMP ID-nr CA Advokathjælp betyder juridisk tryghed i ansættelsen for kun Advokatteamet bag CA Advokathjælp: Steen Marslew, Julie Johnsen, Lotte Lindahl Andreasen 50 kr. om måneden (fradragsberettiget) Juridisk tryghed med CA Advokathjælp CA Advokathjælp er en valgfri ordning for dig, der er medlem af CA a-kasse. Ordningen sikrer dig juridisk bistand i forbindelse med dit ansættelsesforhold. Når du har været tilmeldt ordningen i seks måneder, har du fuld adgang til ordningen, der blandt andet omfatter professionel juridisk rådgivning og eventuel gennemførsel af en retssag. CA Advokathjælp er en forening, der drives på grundlag af egne medlemskontingenter. CA a-kasse er således ikke økonomisk engageret i CA Advokathjælp. Du skal være medlem af CA a-kasse for at være med i CA Advokathjælp. Se alle betingelserne på Læs mere og tilmeld dig på