Indledning Rådets møder Økonomi. 9. Byens rum Udsattepolitik Hjemløseplan Møder og aktiviteter.. 14

Transkript

1 Årsrapport

2 Indholdsfortegnelse Indledning Rådets medlemmer 4 Rådets møder... 5 Børn og unge.. 7 Økonomi. 9 Byens rum Udsattepolitik.. 12 Hjemløseplan.. 13 Møder og aktiviteter.. 14 Årsplan 2010 og

3 Indledning ved næstformand Peder Thyssen Arbejdet i Rådet for Socialt Udsatte i Odense har i 2010 og 2011 været præget af stor mødeaktivitet både i selve rådet, men også med møder ud af huset. Der har været en god og konstruktiv diskussion i rådet, selvom emnerne og diskussionsindlæggene ofte har været så mange, at det har været svært at kunne nå tidsmæssigt. Forudsætningen for at det kunne lade sig gøre er, at den gode samtalekultur i rådets første periode er videreført til anden periode og endda er blevet intensiveret. Der hersker i rådet en kultur af gensidig forståelse og respekt, hvilket fremmer den kreative samtale og det gode resultat til gavn for de socialt udsatte i Odense. Rådet har beskæftiget sig med tre store emner i 2010/2011. Det er Børn og unge Byens rum Odense Kommunes Udsattepolitik og hjemløseplan Som et sværd over disse områder har svævet de kommunale besparelser, som har fyldt en del af dagordenen. Rådet anerkender, som en positiv imødekommenhed, at man er blevet inddraget som høringspartner i handle- og prioritetskataloget 2010 i forbindelse med besparelserne på voksen socialområdet. Det er udtryk for, at man fra politisk hold har taget rådets arbejde alvorligt. Hovedemnet har i 2010 været børn og unge. Oplægsholderne og den interne diskussion har vist, at området opleves at blive behandlet noget stedmoderligt. Sparekravene har gjort, at der ofte tænkes mere i økonomi end i børnenes ve og vel. Det er uforståeligt, da man jo netop fra politisk side ønsker at styrke indsatsen over for børn og unge. Og det er en nødvendig indsats, både for de unges skyld, men også fordi det er fremtiden, vi her taler om. Uden at der bliver gjort en lødig indsats over for de unge, vil vi mangle dem på arbejdsmarkedet i fremtiden, og de vil komme til at leve et uværdigt liv og være en økonomisk udgift for fremtiden. Derfor ser rådet også frem til, at rådmændene for Børne- og Ungeområdet og Social- og Arbejdsmarkedsområdet, som lovet, begynder det politiske arbejde for at skabe en ny politik på dette område. Rådet vil følge arbejdet tæt og medvirke til, at det bliver så praksisorienteret som muligt. Byens rum har ligeledes været et tilbagevendende emne i de forgangne år. Dels når det i dagspressen igen og igen bliver beskrevet, at socialt udsatte præger byen eller bydele. Dels når man fra politisk hold har udtrykt viljen til at løse denne udfordring. Viljen har måske været der, og der har været gjort en ihærdig indsats for at skabe rum for de socialt udsatte i byen, men det har været svært at finde egnede steder at gøre det på. Derfor er det med stor glæde at rådet kan konstatere, at der i disse dage opstilles et offentligt toilet ved Borgerservice til blandt andet brug for de socialt udsatte der samles der. Det er et første skridt på vejen. Rådet vil ikke ophøre med at påpege, at der skal være plads til alle i byen. Særligt i disse år, hvor der planlægges store fornyelser i bymidten er det vigtigt, at der bliver skabt et bæredygtigt byrum, også for de socialt udsatte. 3

4 Det tredje store område har været hjemløseplanen og udsattepolitikken, som sigter på de dårligst stillede socialt udsatte. Rådet følger meget spændt omlægningerne på hjemløseområdet og vil holde et vågent øje med, hvilke følger rationaliseringerne har på dette område. Rådet er klar over, at man gennem housing first-princippet med tilhørende støtteforanstaltninger vil kunne hjælpe en del i egen bolig. Spørgsmålene der rejser sig her er, om støtten er tilstrækkelig og hvad man vil gøre ved dem, der ikke kan fastholdes i egen bolig. Også i denne sammenhæng er det vigtigt at skabe en social bæredygtig løsning til glæde for alle. I forlængelse heraf kan udsattepolitikken være med til at fastholde de ansvarlige i at se på helheden på dette område. Boligen er en brik i de udsattes udfordringer, men de udsattes komplekse problemstillinger og retssikkerhed må ikke undervurderes. Først når man ser det hele menneske, kan man få hele bæredygtige løsninger. I året der er gået har vi med beklagelse måttet tage afsked med rådets formand Lillian Vaaben. Hun har som ingen anden været med til at give Rådet for Socialt Udsatte den profil, det har i dag. Det har skabt respekt om rådets arbejde og gjort, at rådet er blevet hørt på relevante steder i kommunen til gavn for de socialt udsatte. Rådets medlemmer Rådet for Socialt Udsatte i Odense har 12 medlemmer. Medlemmerne er udpeget som repræsentanter for lokale organisationer, brugere og indsigtsfulde enkeltpersoner. Herudover sekretariatsbetjenes rådet fra Socialcentret i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. 4

5 Der har i løbet af 2010 og 2011 været udskiftninger i rådets medlemmer på grund af sygdom. Rådet består af: Formand. Lillian Vaaben fratrådt den på grund af sygdom. Alice Holm tiltrådt Peder Thyssen, gadepræst i Odense, næstformand Indtil Else Ditlevsen, sygemeldt. Fra Per Bonnerup Søhus, SAND Fyn (de hjemløses organisation). Abdisalan Yussuf Hassan, Integrationsrådet i Odense Kaj Skjølstrup, Kirkens Korshær i Odense Kim Balsløv, overlæge psykiatrisk afdeling, Odense Universitetshospital Kristian Kristiansen, borger Lars Rand Jensen, tidligere politimester i Odense Leif Jessen, KFUMs sociale arbejde i Odense Tine Plougheld, FBU (Forældrelandsforeningen) Syddanmark Tove Nielsen, KFUKs sociale arbejde, Reden i Odense Birthe Hviid, SIND Fyns Kreds, tidligere leder af Stoppestedet Helle Kreipke, chefkonsulent og sekretær for rådet, Socialcentret, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rådets møder med de væsentligste drøftelser, beslutninger og anbefalinger Denne årsrapport beskriver Rådet for Socialt Udsatte i Odenses aktiviteter i perioden fra det nye råd konstituerede sig den 6. april 2010 og til udgangen af Rådet har en funktionsperiode der går fire år frem og som følger valgperioden for de kommunale valg. Det vil sige til udgangen af Rådet har i perioden holdt 10 rådsmøder samt et antal ekstraordinære høringsmøder. Hertil kommer diverse mødeaktiviteter og andre arrangementer som fremgår af aktivitetskalenderen. 5

6 De konkrete tilbud til målgruppen af socialt udsatte er i fokus for rådets arbejde og derfor holdes rådets møder på lokale boformer og omsorgstilbud, så møderne kan kombineres med en dialog med brugerne mv. Der har i perioden blandt andet været møder i Børne- og Ungerådgivningen, Vandværksvej, Forældrelandsforeningen, Reden, Stoppestedet, Diakonisches Werk Flensburg, Natvarmestuen Østergade og Dagvarmestuen Nørregade. Rådet arbejder ud fra en forståelse af udsattebegrebet, som et dynamisk samspil mellem delmængder af forskellige målgrupper, deres belastning af forskellige udsathedsfaktorer og varigheden af disse samt omverdenens inkluderende eller ekskluderende politikker og indsatser. For en model som dækker dette se rådets årsrapport fra Rådet arbejder ud fra et veldokumenteret grundlag. Det betyder at dokumentationsgrundlaget altid søges bragt i orden, og at rådet herudover udvælger fokusområder, hvor udviklingen løbende følges i form af forelæggelse og drøftelse af det tilgængelige statistiske materiale eller ved fremmøde af ressourcepersoner, der forelægger den aktuelle viden på området. Rådet har således ønsket følgende dokumentation forelagt løbende på rådets møder: De tal som Odense indberetter til centrale dokumentations- og analysesystemer på området. Behandlingsgaranti. Følge overholdelsen af behandlingsgarantien til stof- og alkoholmisbrugsbehandlingen. Ungdomskriminalitet. At bruge de kriminalstatistikker som Børn- og Ungeforvaltningen udarbejder som grundlag for fokuspunkter i forhold til rekruttering af unge til udsatte sociale områder. Følge de personer som politiet kommer ud til, som optages i døgnrapporterne og som ikke umiddelbart gives en behandling eller et tilbud (samarbejde mellem politi, socialcenter, psykiatri PSP-samarbejdet). Fogedudsættelser Måltal på hjemløseområdet Følge udviklingen i narkorelaterede dødsfald 6

7 Herudover har rådet ønsket at blive informeret om de økonomiske rammer for indsatserne overfor de udsatte grupper med mulighed for at afgive høringssvar til budgetforslagene. Dette er velvilligt blevet imødekommet blandt andet også i forbindelse med handle- og prioriteringskataloget for Socialcentret maj 2010, hvor rådet specifikt var inddraget som høringspart til et møde. Rådets dagsorden til møderne er struktureret ud fra ovenstående samt de besluttede årsplaner og temaer og indeholder altid følgende punkter: Dialog og rundvisning, der hvor mødet holdes Orientering fra formanden Orientering fra forvaltningen Nyt fra det nationale råd Dokumentation, statistik, tal mv. Specifikke emner Information til og fra rådet vægtes også højt. Først og fremmest fra brugere/borgere og også til og fra fagprofessionelle samt det politiske system. Der informeres via rådets hjemmeside, hvor oplysninger om rådets arbejde og aktiviteter fremgår. Desuden deltager rådsrepræsentanterne ved forskellige arrangementer, blandt andet i forbindelse med den årlige Brugernes Bazar samt andre offentlige arrangementer på området. Rådet arbejder efter en årsplan, hvor rådet har prioriteret en række emner og temaer for arbejdet i perioden. Rådet behandler ikke og beskæftiger sig ikke med enkeltsager. Udvalgte emner og temaer, som rådet har arbejdet med i 2010 og 2011 fremgår af det følgende. Børn og unge Rådet har arbejdet med temaet udsatte børn og unge i 2010 ud fra forskellige vinkler. På baggrund af et oplæg fra Børn- og Ungeforvaltningen om organisering, regelgrundlag, kommunens målsætninger herunder politik på området, anbringelsesgrundlag og praksis i børn- og ungesager drøftede rådet oplægget. Rådet bemærker at udsatte børn og unge ikke er nævnt i Odense Kommunes børn- og ungepolitik. I den forbindelse fremhæver rådet, at børn med særlige behov og udsatte børn ikke er samme problematik, og rådet opfordrer til, at der i børn- og ungepolitikken enten konkretiseres de generelle målsætninger i forhold til socialt udsatte eller, da de udsatte har egen lovgivning, udarbejdes delpolitikker på området. Rådet har på baggrund af drøftelserne sendt en forespørgsel til Børn- og Ungeforvaltningen, hvor det konstateres, at der er sket et skred i anbringelsesmønstrene samt efterspørges hvorledes dette er tænkt administreret i fremtiden. 7

8 Rådet bemærker desuden, at mange unge 14 til 18 årige i stigende grad anbringes på eget værelse, hvilket rådet anser for at være for tidligt. Rådet bemærker i den forbindelse, at en placering på et værelse kan være fagligt velbegrundet, men bemærker også, at når kommunen overtager ansvaret, bør den som minimum handle som ansvarlige forældre ville gøre, og ansvarlige forældre ville næppe placere 14 til 16 årige på eget værelse. Rådet har herudover bemærket, at der nu skal ske yderligere besparelser på området, og at der vedrørende kommunens egne døgninstitutioner er sket og fortsat sker nedlæggelser af pladser samt store besparelser og omstillinger. Rådet ønsker i den anledning en redegørelse for kommunens langsigtede strategi i forhold til forsyningen med døgnpladser til børn og unge, der skal anbringes uden for eget hjem. Rådet har som en udløber af drøftelserne sendt en henvendelse til de to rådmænd for hhv. Børnog Ungeområdet og Social- og Arbejdsmarkedsområdet på baggrund af ovenstående. Rådet vil gerne takke for svaret fra de to rådmænd som blandt andet skriver at der vil blive igangsat et egentligt politisk grundlag for arbejdet med udsatte børn og unge, hvor relevante parter inddrages. Arbejdet vil omfatte en ny børn- og ungepolitik, et nyt forebyggelses- og anbringelsesgrundlag samt en revitalisering af ungestrategien. Rådet ser frem til at blive inddraget i arbejdet med børn- og ungepolitikken. 8

9 Økonomi I forbindelse med besparelser i Socialcentrets budget i årene og 12 og et politisk handleog prioriteringskatalog har rådet været hørt. Rådet konstaterede, at budgettet for Odense Kommunes indsatser overfor byens udsatte grupper i 2010 udgør cirka 1,1 % af kommunens samlede budget på 10,3 mia. kr. og udgør således en forsvindende lille del af kommunens samlede budget, ligesom det i forhold til kommunens øvrige sociale driftsområder udgør et yderst beskedent beløb. Kravene om besparelser var på % af det nuværende budget. Inden for denne ramme finansieres alkohol- og stofmisbrugsbehandling til byens misbrugere, tilbydes midlertidige og længerevarende botilbud til byens hjemløse og andre udsatte voksne med behov for særlig støtte og behandling samt tilbydes midlertidigt botilbud til voldsramte kvinder og børn. Endvidere dækker denne ramme også udgifter til bostøtte og anden forebyggende støtte til udsatte og sårbare voksne i egen bolig samt udgifter til byens væresteder og aktivitetstilbud for udsatte voksne. Endelig dækker rammen kommunens samlede tilskud til frivilligt socialt arbejde for 0-60 årige i kommunen. Rådet gør således opmærksom på, at der løses rigtigt mange og tunge opgaver indenfor denne beskedne ramme. 9

10 Det er rådets opfattelse, at en besparelse i denne størrelsesorden i høj grad vil anfægte kommunens bæredygtighedsstrategi, herunder målsætningerne om social bæredygtighed. Rådet finder dog, at finansieringen af det merforbrug, der vedrører de særlig dyre enkeltsager og domsanbragte, bør kompenseres på anden måde. Rådet gav i høringssvaret en række begrundelser. Generelt bemærkede rådet, at udgangspunktet i en housing first strategi er en fornuftig og brugbar metode, der er i god samklang med områdets, herunder hjemløseplanens indhold og målsætninger. Rådet kan således principielt tilslutte sig denne strategi. Dog ikke hvis det betyder, at man ikke længere fortsat ønsker at bruge Servicelovens 107 og 108 tilbud til målgruppen. Disse bestemmelser forpligter kommunen til at visitere borgere, der opfylder betingelserne i bestemmelserne til henholdsvis midlertidige botilbud jfr. SEL 107 og længerevarende botilbud jfr. SEL 108. Kommunen kan således ikke på denne måde sætte Servicelovens bestemmelser ud af kraft overfor dens borgere, men kan alene justere i serviceniveauerne ved at skærpe visitationskravene. Det er rådets klare opfattelse, at der er borgere i Odense, der selv med skærpede visitationskrav opfylder betingelserne for at modtage såvel midlertidige botilbud som længerevarende botilbud efter Servicelovens 107 og 108. Det er derudover rådets vurdering, at flere af katalogets forslag, herunder en meget restriktiv visitation til såvel midlertidige som længerevarende botilbud vil medføre, at nogle af byens mest sårbare og udsatte borgere vil blive mere synlige i gadebilledet, med de uheldige konsekvenser, det måtte have. I forbindelse med besparelserne henvendte rådet sig til byrådets medlemmer for at gøre opmærksom på ovenstående. Rådet vil gerne kvittere for den gode dialog med Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vedrørende besparelserne. Rådet har følt sig godt klædt på til at afgive et høringssvar. Rådet vil vedblive at følge indsatserne over for de berørte målgrupper og modtager gerne en opfølgning på konsekvenserne af de besparelser, som er effektueret i forlængelse af handle- og prioriteringskataloget. Byens rum Rådet for Socialt Udsatte i Odense har endvidere arbejdet videre med inklusion af socialt udsatte i byens rum, så der skabes opmærksomhed på, at en by af Odenses størrelse vil rumme socialt udsatte, og så der skabes plads og hellesteder til de udsatte. Rådet har modtaget et udkast til Byrumsplan Odense samt, hvis der er behov, en invitation til dialog om udkastet. Rådet har udarbejdet høringssvar til Byrumsplanen og deltaget i dialog om byens rum. 10

11 I forbindelse med en høring om byrumsplanen gjorde rådet blandt andet opmærksom på at: Omsorgssteder og hellesteder i byens rum er med til at minimere problemer med socialt udsatte i byens rum. Byen bør udvikles til at rumme alle borgere også de socialt udsatte. Der generelt bør indtænkes et større samvirke med fx politiet. Odense bymidte er lille og koncentreret og der bør planlægges efter dette forhold. Det bør overvejes at flytte grænsen for hvor der må indtages alkohol. Få fat i redskaber til at måle trykket på et område. Hvor meget kan et område bære af sociale problemer før problemerne tipper. Fixe- og sundhedsrum kan overvejes i byrummet. Det er en nødvendighed at der etableres toiletfaciliteter i byen. Eventuelt ved at eksperimentere med forskellige typer toiletter. Både af hensyn til de socialt udsatte og andre borgere samt hygiejnen. Rådet konstaterer med tilfredshed, at socialt udsatte nu indtænkes i byens rum både i forbindelse med det eksisterende byrum og ved planlægning af nye områder. Rådet vil gerne opfordre til, at opmærksomheden på de socialt udsatte fortsat og fremover indtænkes i byens rum. Rådet udtrykker også tilfredshed med fortsat at blive inddraget i planlægningen af byens rum og bidrager gerne med sparring og samarbejde. 11

12 Udsattepolitik Rådet har siden tilblivelsen af Odense Kommunes udsattepolitik indgået som referencegruppe til arbejdet med politikken. I forbindelse med revisionen af politikken var rådet involveret og gav et høringssvar hertil. Rådet roser politikken, fordi den bevarer fokus på en række helt overordnede målsætninger om social lighed og retfærdighed, socialinklusion og at sætte mennesket i centrum og møde med anerkendelse og accept. Rådet vil gerne understrege, at det er vigtigt at de målsætninger, der er opsat i politikken, også afspejler de handlinger der foregår i virkeligheden, og at der konstant holdes fokus på dette. Rådet bemærker at det er vigtigt at bevare fokus på, at mange socialt udsatte personer har flere og komplekse problemer, som kræver en individuel, sammenhængende og vedvarende indsats. Herudover også konstant at have fokus på at møde borgeren, der hvor borgeren er. Både som en metode og med fremskudt sagsbehandling på væresteder for borgere, som ikke evner at møde op fysisk. Det opsøgende element heri er væsentligt. Ikke mindst så retssikkerheden i den hjælp eller ydelse man er berettiget til sikres. I forbindelse med handlingen fra barn til voksen understreger rådet, 12

13 hvor vigtigt det er med en god overgang i skift mellem forvaltninger og overgangen til anden lovgivning ved det fyldte 18 år. Ved temaet sundhed vil rådet gerne bemærke, at det er vigtigt at have fokus på, at de tilbud om sundhed der er udviklet til målgruppen også fastholdes og bevares. Det er uhensigtsmæssigt når fx puljefinansierede projekter udløber og tilbuddet ikke videreføres. I forbindelse med implementeringen af udsattepolitikken vil rådet anbefale, at der holdes fokus på at mange socialt udsatte har mange og komplekse problemer, som kræver en individuel sammenhængende og vedvarende indsats. Rådet håber endvidere, at de opsatte mål effektueres gennem de konkrete handlinger, og at der måles og evalueres på om det sker. Hjemløseplan Rådet følger løbende indsatsen og de måltal som udarbejdes på området. Både de nationale måltal og de lokale. Rådet vil vedblive at følge måltal og indsatser for at se effekten af housing first tiltagene. 13

14 Møder og aktiviteter januar Indslag på TV2 Fyn om gadesovere med hunde 10. februar Minibazar om fattigdom Den sociale Højskole - stand og oplæg 24. februar Servicestyrelsens gruppeinterview med tre medlemmer af rådet om rådets arbejde 9. marts Bæredygtighedsrådsmøde 11. marts Møde i By- og Kulturforvaltningen om byrumsstrategien 17. marts Møde i følgegruppen om projekt "Udsatte i byens rum" 23. marts Møde i styregruppe om tandklinik for udsatte 6. april Konstituerende møde rådets anden funktionsperiode 8. april Temadag om hjemløseplanen 20. april Oplæg for Udsatterådet i Svendborg Maj Deltagelse i møde Kriminalistforeningen 12. maj Indvielse af heroinklinik 18. maj Rådsmøde Juni Med i styregruppen for tandbussen Juni Juni Interview til Hus Forbi Interview til Servicestyrelsen om erfaring med rådsarbejde 5. juni Tale ved konservatives grundlovsmøde i Odense 21. juni Møde med Jann Sjursen 24. juni Følgegruppemøde projekt "Udsatte i byens rum" 6. juli Rådsmøde Børn- og Ungerådgivningen, Vandværksvej 10. august Styregruppe tandklinik 11. august Møde med borgmester Anker Boye om Pantheonsgade 26. august Deltagelse i konference om udsatte børns deltagelse i fritidsliv, Nyborg Strand 28. august Brugernes Bazar 28. og 29. september Deltagelse i professionslaboratorium om unge og gæld, Den sociale Højskole 14

15 29. september Frivillighedens Dag 5. oktober Dialogmøde mellem de kommunale udsatteråd og Rådet for Socialt Udsatte 6. til 8. oktober Oplæg på og deltagelse i Fattigdomskonference, Den sociale Højskole 12. oktober Styregruppe tandklinik 28. oktober Rådsmøde Forældrelandsforeningen 7. november Workshop ved Fattigdomskonference, Den sociale Højskole 16. november Styregruppe tandklinik 17. november Deltagelse i møde om projekt om flyttehjælp 9. december Oplæg og workshops ved Servicestyrelsens Udsatterådskonference i Odense 14. december Styregruppe tandklinik 2011 Januar Konstituerende møde Tryg By 17 stk. 4 udvalg 27. januar Rådsmøde og studietur til Diakonisches Werk i Flensborg 23. februar Rådsmøde høringssvar til strategi for det frivillige sociale arbejde 28. april Oplæg udsatteråd Socialudvalget i Slagelse 4. maj Rådsmøde Café Paraplyen 16. maj Deltagelse i møde om planstrategi 18. august Rådsmøde natvarmestuen Østergade 24. august Brugernes Bazar 9. september Høringssvar omlægning 110 området i Odense 15. september Høringssvar sundhedspolitikken 20. oktober Rådsmøde varmestuen Nørregade Høringssvar udsattepolitikken 8. december Rådsmøde og julefrokost samt afsked med Lillian Vaaben 15

16 Årsplan 2010 og Opfølgning, sparringspart og bidragyder til gennemførelse af udsattepolitikken, herunder hjemløseplanen mv. 2. Information og dokumentation, herunder især vedrørende heroinprojekt og narkodødsfald. Endvidere fokus på brugerinformation og brugerinddragelse i relation til udviklings- og omstillingsprojekter samt øvrige ændringer på området. 3. Økonomi og retssikkerhed med fokus på konsekvenser af besparelser og omstillinger samt herunder fokus på udviklingen i udsættelser af boliger og ændringer i muligheder for retshjælp, rådgivning mv. 4. Udsatte børn og unge. 5. Deltagelse i diverse mødefora og afgive høringssvar mv., herunder til budget. 6. Evt. forberedelse af alkoholmisbrug som tema i

17 Odense, februar 2012 Modelfotos: Hausenberg, Hanne Hvattum og Colourbox Rådet for Socialt Udsatte i Odense Helle Kreipke Socialcentret Tolderlundsvej 3 B, 1. sal 5000 Odense C Tlf hbk@odense.dk 17