JOURNAL NR. 2012/

Transkript

1 Årsrapport

2 Indhold Forord... 2 Rådets arbejde... 3 Rådets medlemmer... 3 Rådets væsentligste temaer 2012 og Sammenhæng, helhed og retssikkerhed... 5 Bolig og byens rum... 7 Misbrug Sundhed Diverse samt høringssvar Deltagelse i diverse høringer, mødefora mv Fremtidige udfordringer og perspektiver Side 1 af 13

3 Forord Rådet for Socialt Udsatte i Odense har udarbejdet en årsrapport der dækker 2012 samt I årsrapporten gøres status over rådets arbejde i den toårige periode siden jeg tiltrådte som formand den Det bemærkes at kommunen arbejder ihærdigt med at forbedre og udvikle samspillet med de udsatte målgrupper og at sammenhængende støtte og hjælp til disse grupper er i kommunens fokus. Den sociale indsats er med årene blevet betydeligt mere systematisk og bygger i højere grad på viden og forskning. Politikere og ledende embedsmænd er desuden blevet mere opmærksomme på de private aktørers ressourcer og hvad der kan udvikles ved fælles hjælp til gavn for de socialt udsatte målgrupper. Der stadig er dog et stort ubrugt og ikke udviklet potentiale i samarbejdet mellem kommunens sociale indsats og regionens sundhedsfaglige indsats. Dette kunne med fordel udvikles til gavn for brugerne. Endvidere bør der udvikles modeller til kriminalitetsforebyggelse med uddannelse og social omsorg som udgangspunkt. God læsning Alice Holm Side 2 af 13

4 Rådets arbejde Rådet har i perioden jævnligt holdt rådsmøder, afgivet høringssvar, deltaget i faste udvalg og fora samt i en række arrangementer af relevans for rådets arbejde. Rådet arbejder ud fra fastlagte årsplaner og med udvalgte temaer, som belyses fra forskellige synsvinkler. Rådets møder holdes af samme grund altid på relevante steder for rådets målgrupper, fx Behandlingscenter Odense, væresteder, varmestuer mv. Herudover følger rådet dokumentation og statistik på en række udvalgte områder, blandt andet hjemløseområdet, fogedudsættelser, behandlingsgaranti mv. De væsentligste temaer, som rådet har arbejdet med i 2012 og 2013 har været: tema om misbrug, unge og hjemløse. Herudover har et større tema været hvordan der skabes en dialog med udsatte borgere og brugere. Rådet har i udarbejdelsen af årsrapporten fulgt strukturen i Odense Kommunes Udsattepolitik. Ud fra politikkens fire temaer, som omfatter: Sammenhæng, Helhed og retssikkerhed, Bolig og byens rum, Misbrug samt sundhed for perioden 2009 til 2013 Rådets medlemmer Rådet for Socialt Udsatte i Odense har 12 medlemmer. Medlemmerne er udpeget som repræsentanter for lokale organisationer eller er brugere og andre indsigtsfulde enkeltpersoner. Herudover sekretariatsbetjenes rådet fra Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Socialcenter. Der har i løbet af perioden været udskiftninger i rådets medlemmer. Rådet består nu af: Alice Holm Rasmussen, Formand for rådet Peder Thyssen, næstformand. Gadepræst i Odense Stig Sonne Jensen, SAND-Fyn (de hjemløses landsorganisation) Halil Ôzari, Repræsentant fra Integrationsrådet i Odense. Indtil Hassan Abdullahi. Kaj Skjølstrup, Kirkens Korshær Odense Kim Balsløv, overlæge, psykiatrisk afdeling, Odense Universitetshospital Kristian Kristiansen, borger Leif Rand Jensen, tidligere politimester i Odense Leif Jessen, KFUMs sociale arbejde i Odense Tine Plougheld, Forældrelandsforeningen Syddanmark Mette Guul, KFUKs sociale arbejde, Reden Odense Bjarne Christensen, leder af Stoppestedet, SIND Fyn Helle Kreipke, chefkonsulent, sekretær for rådet, Social- og arbejdsmarkedsforvaltningen til Rådets væsentligste temaer 2012 og 2013 Denne årsrapport beskriver Rådet for Socialt Udsattes aktiviteter i perioden 2012 samt første halvår af Rådet har fungeret siden medio 2007 og det er således Rådets anden valgperiode, idet Rådets periode følger den kommunale valgperiode. Side 3 af 13

5 Rammer for Rådet fremgår af forretningsordnen. Rådet har i perioden holdt ni ordinære rådsmøder samt et møde med input til misbrugsstrategi. Møderne har været afholdt på forskellige institutioner og væresteder med relation til de behandlede temaer. Rådet har desuden i en halvårlig periode haft en praktikant, som læste på kandidatuddannelsen ved Ålborg Universitet, sociale studier. Der blev i den forbindelse udarbejdet en rapport om de hjemløse, der modtog indsatser i forbindelse med Housing First under Hjemløseplanen. Herudover blev rådets hjemmesider revideret og praktikanten deltog i rådets møder. Rådet arbejder ud fra en forståelse af udsattebegrebet, som et dynamisk samspil mellem delmængder af forskellige målgrupper, deres belastning af forskellige udsathedsfaktorer og varigheden af disse samt omverdenens inkluderende eller ekskluderende politikker og indsatser. Der henvises til rådets definition af social udsathed på hjemmesiden Rådet arbejder ud fra et veldokumenteret grundlag. Det betyder at dokumentationsgrundlaget altid søges bragt i orden, og at rådet herudover udvælger fokusområder, hvor udviklingen løbende følges i form af forelæggelse og drøftelse af det tilgængelige statistiske materiale eller ved at fremmøde af ressourcepersoner, der forelægger den aktuelle viden på området. Rådet følger løbende dokumentation på følgende områder: De tal som genereres i forbindelse med Odense Kommunes hjemløseplan samt belægning på bostedsområdet. Behandlingsgaranti. Rådet følger overholdelsen af behandlingsgarantien til stof- og alkoholmisbrugsbehandlingen. PSP-samarbejdet. Personer som politiet kommer ud til og som optages i døgnrapporterne og som ikke bliver givet en behandling eller et tilbud.. Udviklingen i narkorelaterede dødsfald. Antallet af fogedudsættelser i Odense. Herudover har rådet fortsat et ønske om at blive informeret om de økonomiske rammer overfor de udsatte grupper i forbindelse med budgetforslagene. Der har i perioden været dagsordensat fem fokusområder. Misbrug Børn og unge Side 4 af 13

6 Ikke synlige målgrupper, som falder inden for rådets definition, herunder unge mødre. Hjemløseplanen Den inkluderende by Rådet har desuden været optaget af og diskuteret, hvordan brugerne, de socialt udsatte selv, bedst inddrages. Der er fundet en form med brugerdialogmøder og der var til det første dialogmøde stort fremmøde. Rådet og de enkelte rådsmedlemmer deltager desuden i faste mødefora, fx Tryg By udvalget, og Bæredygtighedsrådet. Herudover deltager Rådets medlemmer på en lang række møder og arrangementer lokalt såvel som på landsplan. Rådet har hvert år en stand på Brugernes Bazar, en slags endagsfestival for de Udsatte grupper, som afholdes i Odense. I det følgende beskrives Rådets væsentligste indsatser i perioden samt konklusioner fra rådets arbejde. Dette er struktureret ud fra de fire temaer i Odense kommunes Udsattepolitik. Sammenhæng, helhed og retssikkerhed Teamet om sammenhæng, helhed og retssikkerhed i indsatser for borgerne er et væsentligt tema for rådet uanset hvilke andre problematikker der arbejdes med. Det er således vigtigt, at bringe disse aspekter ind i alle debatter og bruge de tre begreber som pejlemærker og omdrejningspunkter for diskussioner og vurderinger. Det drejer sig om, som talerør for de socialt udsatte, at være med til at sikre, at Kommunen er opsøgende i kontakten med borgerne. At der tilbydes en målrettet indsats tilpasset den enkelte borgers situation, at der tænkes forebyggende, at borgeren selv inddrages og at indsatserne fremstår koordinerede. Herudover at der tænkes forebyggende. Dette er alt sammen områder, som de udsatte målgrupper har brug for, at der er fokus på. Rådet bemærker, at forvaltningen og udførerleddet har udviklet sig og i højere grad samarbejder fremskudt med borgeren. Det er heri gode tanker og takter. Rådet oplever dog at brugerne i forskellige sammenhænge markant giver udtryk for, at samarbejdet med forvaltningerne fortsat opleves som besværligt og ukoordineret. Forvaltningen har fokus på et mere præcist samarbejde fx omkring værestedernes rolle, housing first mv. Rådet ser dette som et udtryk for, at forvaltningen forsøger at arbejde sammenhængende, så der rent faktisk ud fra et brugerperspektiv opleves en helhed og sammenhæng. Det er også væsentligt at man fortsat udvikler metoder til at inddrage den socialt udsatte person og dennes eventuelle netværk. Hver enkelt og eneste ansat skal se disse perspektiver som væsentlige, drøfte det og tilrettelægge herudfra. I en kompleks verden, hvor der arbejdes med brugere med multiple problemstillinger, bliver dette perspektiv endnu vigtigere konstant at holde sig for øje. Rådet vil fortsat følge retssikkerheden for de udsatte målgrupper, fx at fagpersoner konstant er opsøgende i forhold til målgruppen og at der holdes fokus på den rehabiliterende tilgang. Side 5 af 13

7 Rådet har i den forbindelse drøftet og besluttet dels at holde dialogmøder med udsatte målgrupper, dels at sætte fokus på tavse målgrupper af socialt udsatte. Den årlige Brugernes Bazar har rådet vurderet ikke egner sig til den lokale dialog, da arrangementet er landsdækkende og da det ofte er svært at komme i dialog med brugerne. Derfor har rådet fundet en lokal form for dialogmøder. Det første dialogmøde med udsatte borgere og rådet blev således afholdt marts 2013 på varmestuen i Nørregade. Der var på det første dialogmøde 40 til 50 deltagere og der var stor talelyst. To områder skal nævnes her i rapporten, som kom frem på mødet. Det står for det første tydeligt frem, at samarbejdet med forvaltningerne opleves som besværligt og ukoordineret. Der opleves svigtende og dårlig sagsbehandling, mangel på vagtdækning, også fx ved sociale viceværter. Endvidere mangel på akutbetjening, at det savnes at sagsbehandlerne kommer mere ud og at udredninger er uoverskuelige. Dette går igen i mange afskygninger. Der efterlyses for det andet en tydelig beskrivelse af de sociale viceværters rolle og kompetencer. Rådet følger op med forvaltningen og fortsætter afholdelsen af dialogmøder. Der er sendt en kvittering til de brugere som deltog på mødet om hvordan der bliver fulgt op på de udsagn som kom frem. Med Rådets fokus på de unge mødre løfter rådet en forpligtelse til også at være talerør for de målgrupper som ikke så er synlig i forvaltningen. Tre rådsmedlemmer har derfor besøgt Dagkollegiet for unge mødre og Mødrehjælpen, Center for Børn og Ungeindsatser, Rehabiliteringscentre samt Børn- og Ungeforvaltningen ved sundhedsplejen. Herudover tages kontakt til OUH fødselsafdelingen. Rådet vil samle op på temaet og komme med anbefalinger til forvaltningerne. Børn og unge Rådet følger også arbejdet omkring overgangen fx fra barn- til voksensystemet. Rådet har i forbindelse med temaet dels indgået i arbejdet med den nye Strategi for børn og unge i udsatte positioner. Rådet udtrykker i den forbindelse anderkendelse af strategien, fordi den sætter fokus på, at børn og unge i udsatte positioner på mange måder ser ud til, at klare sig ringere i livet end deres jævnaldrende. Der er derfor brug for ekstra opmærksomhed til målgruppen. Rådet vil også gerne fremhæve, at det er vigtigt at konkretisere strategien, så den ikke forbliver ord, men omsættes til konkret handling. Meget af det arbejde der igangsættes vil være blandt frontpersonale og det vil kræve at strategien bliver kendt, prioriteret og omsat til operationel handling. Rådet opfordrede derfor i høringssvaret til strategien, at der udarbejdes en omsættelig implementeringsplan, som dels prioriterer indsatserne og dels omsætter strategiens elementer til daglig praksis. Herudover har rådet på et møde den fået en introduktion til Elsesminde Produktionshøjskole. Her var der fokus på de unge som: Ikke kan tage en uddannelse, men som har brug for at blive støttet til at komme i job og fastholde jobbet. Samt at der er relevante jobmuligheder til den særlige målgruppe. Hvis Side 6 af 13

8 man ikke tager sig af disse unge er der fare for at bliver marginaliserede og at de ender som SU-ryttere eller kriminelle. Har behov for ekstra tid og særlig støtte Har brug for, at misbrugsbehandlingen befinder sig hvor de er Rådet drøftede efterfølgende, at følge en lille men særlige gruppe af specielt udsatte unge, som er langt fra arbejdsmarkedet og som har ringe skolegang. Herunder den nye ungeenhed i Odense Kommune og de konkrete tilbud, som de unge får i forhold til uddannelse, job og tilbud om hjælp til at mestre livet herunder sociale kompetencer. Rådet vil fortsat have fokus på dette. Den besøgte rådet Bramstrupkollegiet, som er en udrednings- og afklaringsinstitution for unge mennesker herunder også unge hjemløse, som ikke bør opholde sig på forsorgshjem. Målgruppen på kollegiet er meget forskellig og huser både sent udviklede unge, unge med psykiske problemer, hjemløse, misbrugere og unge som løslades fra fængsel. Rådet ser nogle væsentlige problematikker i forbindelse med Bramstrupkollegiet. For det første er det bekymrende med den manglende differentiering i målgruppen. I den forbindelse vil rådet anbefale forvaltningen at få kortlagt problematikkerne med de blandede målgrupper. Derudover vil rådet anbefale, at en psykiatrisk konsulent tilknyttes. Rådet ønsker endvidere at følge op på om der er et tilstrækkeligt antal billige boliger i Odense til unge generelt og til de unge tilknyttet fx Bramstrupkollegiet. Bolig og byens rum Rådet har fulgt dette tema ud fra flere vinkler. For det første har rådet fulgt de tal, som er blevet genereret i forbindelse med Odense Kommunes deltagelse i den nationale hjemløseplan. Tallene er fulgt gennem hjemløseplanens tre årige forløb. Rådet bemærker at tallene for Odense er gået den rigtige vej. Dog har der ikke været iværksat 141 handleplaner for alle borgere i forbindelse med hjemløseplanen. Til trods for at tallene på de borgere som har modtaget 141 handleplaner er steget, er det langtfra alle hjemløse der tilbydes en plan. Rådet har ligeledes fulgt indsatserne omkring housing first. Specifikt har rådet fulgt, at de personer der placeres i egen bolig også modtager den nødvendige og fornødne hjælp og ikke efter en tid ender på gaden igen. Herudover er rådet orienteret om den implementeringsplan som foreligger efter at hjemløseplanen er ophørt. I forlængelse af dette bliver rådet løbende informeret om fogedudsættelser i Odense Kommune. Rådet havde ønsket nye og opdaterede tal og blev præsenteret for disse den Rådet bemærkede at tallene for udsættelser i Odense er højere end Ålborg og Århus. Rådet har også taget ad notam at man i Odense har fat i mange detailområder, som kan være med til at afhjælpe udsættelser. Rådet havde i efteråret 2012 en praktikant, som læser på kandidatuddannelsen i Sociale Studier ved Ålborg Universitet. Praktikanten gennemførte en undersøgelse af en af de benyttede bostøttemetoder i hjemløseplanen, CTI forløb. Målet var at undersøge hvordan borgerne selv opfattede proces- Side 7 af 13

9 sen og metoden. Der blev i den forbindelse udført ni interviews med tidligere hjemløse som havde gennemgået CTI-forløb og der blev udarbejdet en rapport, som blev præsenteret for rådet den Undersøgelsen er således ikke baseret på en stor population, men på dybdegående interviews. På baggrund af de interviewedes synspunkter konkluderede rådet sammen med praktikanten at: Der generelt blev udtrykt tilfredshed med CTI tilbuddet Det er ensomheden og utrygheden, som er den største forhindring. Der er meget der skal nås og læres på ni måneder. Der bør være flere forskellige forløbstyper, CTI, CSM mv. og for enkelte - livslang støtte. Der er i den kommunale verden en stærk kultur for at man arbejder 8-16 og har basen, der hvor man selv er placeret på værestedet og ikke ude hos borgeren. Det bør diskuteres i forbindelse med værestedsstrategien hvordan angst og ensomhed håndteres. Og hvordan frivillige kan indgå i løsningen. Værestederne skal bære en meget større rolle. Der skal gøres et stykke arbejde for at det bliver interessant at komme der. Der har været talt om, at værestederne skal arbejde bedre sammen i værestedsstrategien, men det virker som om boformerne er udenfor dette samarbejde. Det kan overvejes om fx frivillige kan stå for at samle ind til fx fælles spisning mv. Rådet vil fortsat følge tallene på hjemløseområdet herunder også tallene for 141 handleplaner samt følge hvor mange borgere der fastholder deres bolig efter at være boligplaceret og om boligløsningerne og bostøtten er tilstrækkeligt tilpasset den enkelte. Rådet vil ligeledes følge med i antallet af fogedudsættelser. Værestedsstrategi I forbindelse med tilblivelsen af Odense Kommunes værestedsstrategi var rådet inddraget undervejs og deltog blandt ved orienteringer fra chefen for området. Rådet afgav også et høringssvar til strategien i juli Rådet mener at en værestedsstrategi er et meget vigtigt element for at give indhold i hverdagen og binde den sammen, for de socialt udsatte som får eller har egen bolig. Som bemærket ovenfor er det ofte ensomheden og kedsomheden som gør det svært at fastholde boligen. Hertil kommer at en del af målgruppen har både psykiske- samt misbrugsproblemer. Rådet glæder sig især over, at der i værestedsstrategien er fokus på en bedre koordinering omkring borgerne, herunder også at der er mulighed for en personlig tovholder. Den rehabiliterende referen- Side 8 af 13

10 ceramme er vigtig, men det fordrer at alle kender denne - både borgerne selv, medarbejderne på værestederne og de frivillige. Det drejer sig om at få skabt præcise og tilpas konkrete billeder af hvad tilgangen indebærer og hvordan man omsætter det til praktisk handling. Dette er vigtigt for at skabe sammenhængende konsistente og koordinerede forløb. Rådet vil følge implementeringen af Værestedsstrategien - særligt med fokus på at tilbuddene bliver tilstrækkeligt nuancerede og får den tilsigtede effekt for brugerne. Inkluderende by Rådet beskæftiger sig fortløbende med temaer omkring den inkluderende by. Såvel som rådet er repræsenteret i referencegruppen til den inkluderende by i regi af rådmanden for Social- og Arbejdsmarkedsområdet. November 2012 holdt formand og næstformanden i rådet et møde med det nationale råds formand Jan Sjursen. Der blev på mødet drøftet hvordan arbejdet omkring den inkluderende by tackles i Odense. Herudover var der samme dag også møde med rådmand Peter Rahbæk Juel, hvor samarbejdet om at skabe en by for alle blev præsenteret. Rådet konkluderer, at samarbejdet i midtbyen er blevet markant bedre. Dette gavner de socialt udsatte som opholder sig i midtbyen blandt andet fordi der samarbejdes om at finde gode løsninger for alle. Rådet bemærker, at det dog er vigtigt konstant at holde fokus på samarbejdet og de værdimæssige sider af dette. Ved et besøg på Stoppestedet den blev der givet indsigt i en anden del af det arbejde der foregår i midtbyen, gadeplansmødet, som har fokus på koordinering mellem fagpersoner der arbejder på området. Det opleves, at der er fokus på koordinering blandt medarbejderne, hvilket rådet ser som en væsentlig forudsætning for at skabe en god sammenhæng for de socialt udsatte borgere som færdes på gaden. Rådet oplever generelt, at samarbejdet omkring de socialt udsatte borgere som opholder sig i midtbyen er blevet bedre og mere inkluderende. Det er vigtigt at dette samarbejde fremover tænkes helhedsorienteret, så både byplanlægningen, de sociale indsatser og de tiltag der er for målgruppen i midtbyen hænger sammen. Side 9 af 13

11 Misbrug Rådet har i 2012 beskæftiget sig med misbrug som tema. Den holdt rådet møde på BehandlingsCenter Odense. Her blev givet en introduktion til heroinklinikken. Herudover var rådet den på studietur til Sydgården i Haderslev, et døgnbehandlingstilbud for alkohol- og blandingsmisbrug. Den metode der bruges kan varetage behandling af personlighedsforstyrrede, dobbeltdiagnostiserede mv. Stedet har en succesrate på 42 % med hensyn til ophør af misbrug. Sydgården vægter dokumentation af de anvendte metoder sådan at anvendte metoder dokumenteres og følges med hensyn til effekt. Herefter besøgte rådet Toftlund, som er et 110 tilbud for personer med misbrug og psykiske lidelser. Der kan også afsones på Toftlund under særlige betingelser. Begge steder arbejder med recovery, fler- og tværfaglighed i behandlingen, systemisk og cognitivt og med effektdokumentation. På møderne blev drøftet boligløsninger til målgruppen, som ofte er svære at rumme i almindeligt boligbyggeri. Rådet vil dog gerne bemærke, at det er optimalt at man bor i egen bolig, men at det ofte blot kræver alternative boligløsninger, robusthed i inventar og også et særligt fokus på den bostøtte som gives. Den blev rådets møde holdt på Netværket, som er et projekt for de mest udsatte alkoholmisbrugere. Tilbuddet er åbent om formiddagen og er et haveprojekt hvor brugerne kan komme og hvor der lægges vægt på at udbygge netværk. Det er desuden muligt at få samtaler, hvis der er behov for det. Herudover har rådet haft fokus på Vista Balboa, som er Odense Kommunes tilbud til borgere, der både har et misbrug og en psykiatrisk diagnose. Vista Balboa har også en udgående indsats som foregår fra Vista Balboa og ud i eget hjem. Rådet vil følge netværket som projekt og hvorledes det implementeres når puljefinansieringen udløber. Rådet konkluderer på misbrugstemaet, at der er givet god indsigt i hvad der er af tilbud til de svære socialt udsatte misbrugere. Det er vigtigt at tilbud vælger en metode, som følges med hensyn til effekt. Rådet har således fået klare indikationer på, at det sociale arbejde med målgruppen ikke er diffust, men at der arbejdes systematisk med effekt og at der følges op på effekt. Der skabes også mere sikkerhed i forhold til de metoder som skal anvendes. Rådet har ønsket en misbrugspolitik, og rådet ser med tilfredshed på, at rådmanden i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har igangsat en sådan. I April 2013 gav rådet på et ekstraordinært møde input til strategien. Rådet ser frem til at blive inddraget i den videre proces og er inviteret til et garagemøde herom. Rådet hilser desuden velkommen, at kommunens udsattepolitik også har fokus på misbrug blandt etniske minoriteter. Se nedenfor. Side 10 af 13

12 Sundhed Rådet har ikke særskilt haft fokus på sundhed som tema. Rådet har dog fulgt indsatserne i forhold til stofindtagelsesrummet, sundhedsrummet samt tandbussen. Herudover indgår sundhed også som et væsentligt element i misbrugstemaet. Diverse samt høringssvar Rådet har udover ovennævnte temaer haft fokus på blandt andet følgende: Integrationsrådets arbejde. hvor rådet på et møde den fik en status på Integrationsrådets arbejde og drøftede socialt udsatte personer med ikke dansk baggrund. Her ses at der generelt i Vollsmose er personer med misbrugsproblemer, dårligt helbred, kriminalitet og arbejdsløshed. Det opleves ikke at der er sket væsentligt nyt i forhold til bydelen med hensyn til sociale indsatser og der opleves ikke en sammenhæng fx mellem kommunale indsatser og Vollsmose 2020 sekretariatet (de boligsociale indsatser). Det blev dog udtrykt håb om at de rapporter der er udarbejdet om Vollsmose samt de efterfølgende beslutninger, kan være med til at sætte struktur på indsatser i området. Selvom det blev konkluderet, at der er mange socialt udsatte i Vollsmose, vil rådet ikke igangsætte særskilte initiativer her, men vil medtage til møderne i Tryg By Udvalget. Rådet vil også tage kontakt til den nye chef for Center for Familier og Unge vedrørende problemfamilierne i Vollsmose. Frikommuneforsøg. Rådet har i en række høringssvar givet bemærkninger til de frikommuneforsøg som er relevante for rådets målgrupper. Rådet vil i den forbindelse følge implementeringen og resultaterne af forsøgene, når disse sættes i værk. Deltagelse i diverse høringer, mødefora mv. Rådet har i perioden som årsrapporten dækker givet en række høringssvar. Høringssvarene kan ses i deres fulde længde på rådets hjemmeside. Det drejer sig om høringssvar til: Frikommuneforsøg. Høringssvar i tre omgange Forslag til honorering af plejefamilier i Odense Kommune Ungestrategien sammen om uddannelse og job Børn- og ungepolitikken Strategi for børn og unge i udsatte positioner Socialcentrets værestedsstrategi Side 11 af 13

13 Herudover er rådet repræsenteret i Bæredygtighedsrådet og Tryg By Udvalget. Rådet er desuden repræsenteret på den årlige Brugernes Bazar, som er et landsdækkende arrangement for socialt udsatte, arrangeret af Social- og Integrationsministeriet. Rådet har ligeledes deltaget i to møder med det nationale råd. Her var fokus blandt andet en sammenligning af de kommunale udgifter på området for socialt udsatte borgere. Herudover deltager rådet i relevante møder og høringer løbende. Fremtidige udfordringer og perspektiver Rådet vil i løbet af efteråret 2013 beslutte sig til hvad der skal følges op på i forhold til de nævnte temaer og fokusområder. Herunder blandt andet fokus på sundhed. Side 12 af 13