Børne- og Familieudvalget

Transkript

1 Referat Børne- og Familieudvalget kl. 13:00 Møedelokale 1.01, Fjerritslev Rådhus Jammerbugt Kommune

2 Børne- og Familieudvalget Punkter på åbent møde: 11. Evaluering af aftaler dagtilbud Revidering af styrelsesvedtægter for børnehaverne - genoptagelse Nytænkning af det specialpædagogiske område Anlægsregnskab Brovst Skole, mellem- og udskolingsafsnit samt fagfløj Anlægsregnskab indskolings- og specialafsnit Biersted skole 16 Punkter på lukket møde: 16. Orientering fra Børne- og Familieudvalgets medlemmer 17. Orientering fra Børne- og Familiedirektøren Afbud:

3 Børne- og Familieudvalget Evaluering af aftaler dagtilbud / Harriet Meisner Beslutningstema Børnehaver og dagpleje har evalueret deres aftaler for Sagsbeskrivelse Dagplejen: Dagplejens evaluering kan deles i to dele. Den første er den økonomiske, som er en evaluering af de økonomiske udfordringer dagplejen har stået i, i forhold til store personalereduktioner både på grund af det faldende børnetal og reduktionen i pædagogtimer, samt de etårige besparelser på uddannelse og legetøj. Den anden del viser at på trods af dette, er det lykkes dagplejen rigtigt godt at komme igennem Sygefraværet i dagplejen et meget lavt, der er stor forældretilfredshed, og gæsteplejen fungerer. Der er gang i udviklingen, både gennem uddannelse af dagplejerne og i forhold til arbejdet med pædagogiske processer, eksempelvis med Grønne spirer. Vi har i dagplejer der har modtaget der grønne flag. Det er flot arbejde. Samtidig med dette må vi konstatere at der også er udfordringer. Vi har utilfredsstillende legestueforhold i Kaas, Pandrup og Biersted. Vi har udfordringer i forhold til at skabe helhed i dagplejen, når det pædagogiske personale er delt mellem Fjerritslev og Pandrup rådhuse. Børnehaverne samlet: Børnehaverne har alle beskrevet hvordan de håndterede de nedskæringer de imødeså i Den tidlige SFO start berørte alle børnehaver og sammen med den etårige besparelser på legetøj betød det at de skulle se på deres økonomi. Her viser det at de mindste børnehaver, som udfordres med et faldende børnetal, har været hårdt ramt i 2012 og det har præget arbejdet gennem året. I den forbindelse har arbejdet med social kapital været nærliggende, men også svært i en tid med usikkerhed og frustration blandt personalet. Derfor har alle haft fokus på arbejdsmiljøet og hvordan man fortsat sikrer en god arbejdsplads. Brugertilfredshedsundersøgelsen i 2011/12 gav anledning til at børnehaverne arbejdede med de interne arbejdspunkter, netop deres forældregruppe pegede på. En af de gennemgående udfordringer er den daglige kommunikation med forældrene hvordan gør man det bedre og hvordan undgår man at det bliver en tidsrøver? Inklusion er til stadighed på dagsordenen og i 2012 lykkes det at starte et jobrotationsprojekt op, hvor de ansatte fik mulighed for at tage et pd fag i social inklusion. Vi regner med at kunne evaluere yderligere på dette i Udover dette arbejder alle børnehaverne med at sikre rummelighed og favne

4 Børne- og Familieudvalget de børn og forældre det måtte komme. Der er stor respekt og forståelse for opgave, som til tider forekommer tung og udfordrende. Der har været stor tilfredshed med udlægningen af ressourcer til støtteopgaver. Overgange fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole har også været på dagordenen. fremadrettet udløser det spørgsmålene hvad er et børnehaveparat barn og hvad er et skoleparat barn. Og er de modtagne institutioner klar til de børn der måtte komme. Der er brug for en fælles forståelse og dialog om hvordan vi ser og løser de opgaver vi står overfor. Høring/borger- og brugerinvolvering Evalueringerne er gennemgået i forældrebestyrelser og personalegrupper. Indstilling Børne- og familiedirektøren indstiller til Børne- og familieudvalget at evalueringerne af børnehavernes aftaler godkendes. Bilag: Aftale Anlægsvejen, evaluering aftalestyring 2012 m evaluering af samarbejdet med brovst asylcenter.docx Biersted Blokhusvejen evaluering.docx Bøge Bakke Børnehuset Eva. Kaas evaluering af aftalestyring dagplejen evaluering Cannerslundvejen evaluering Jetsmark Evaluering Skovsgaard Grøftekanten/Gl. Dalhøj Halvrimmen Regnbuen aftale evaluering Skipper Clement Thomasmindeparken Børne- og Familieudvalget, den Godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

5 Børne- og Familieudvalget Revidering af styrelsesvedtægter for børnehaverne - genoptagelse / Harriet Meisner Beslutningstema Revidering af styrelsesvedtægterne for børnehaverne. Sagsbeskrivelse Der er siden styrelsesvedtægterne blev vedtaget i 2007 sket nogle strukturelle ændringer i vores børnehaver, som gør at vi må ændre styrelsesvedtægterne så vedtægterne tilpasses gældende praksis. Derudover er der forslag om mindre ændringer som giver mulighed for fleksibilitet i forhold til antallet af medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen, samt hvornår suppleanter inddrages i bestyrelsens arbejde. Der er forslag til ændringer i følgende steder: 1 Der skal tages hensyn til institutioner med fælles ledelse. Antallet af forældrerepræsentanter samt medarbejderrepræsentanter gøres fleksibelt. 2 - Det skal sikres at der vælges repræsentanter for alle afdelinger. 4 Valgtidspunktet flyttes af hensyn til den tidlige skolestart. 8 Suppleanternes rolle besluttes af bestyrelsen. Retsgrundlag Dagtilbudsloven 14 Høring/borger- og brugerinvolvering Ændringer i styrelsesvedtægten skal i høring i børnehavernes bestyrelser Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til Børne- og Familieudvalget at forslag til revision af styrelsesvedtægterne sendes i høring i børnehavernes bestyrelser. Høringsperioden er indtil 7. december. Sagen genoptages på møde i januar. Børne- og Familieudvalget den Godkendt.

6 Børne- og Familieudvalget Fraværende: Afbud Genoptagelse i Børne- og Familieudvalget den 4. februar 2013 Forslag til revision af styrelsesvedtægterne har nu været til høring i børnehavernes bestyrelser. Der er alene indkommet bemærkninger fra Blokhusvejens bestyrelse. Bestyrelsen i Blokhusvejens Børnehave ønsker præciseringer af: 1. Hvad er fælles ledelse: Stk 2. Store institutioner hvad er det? 2. Forskellige aldersgrupper. Da bemærkningerne ikke har betydning for selve indholdet, foreslås det, at præciseringerne indarbejdes i styrelsesvedtægterne. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til Børne- og Familieudvalget at anbefale til kommunalbestyrelsen at godkende forslaget til revision af styrelsesvedtægter for børnehavernes forældrebestyrelser med præciseringer i henhold til bemærkninger fra Blokhusvejens bestyrelse. Bilag: Bemærkninger fra Bestyrelsen ved Blokhusvejens Børnehave Styrelsesvedtægt 2012 for Forældrebestyrelser i børnehaver i Jammerbugt Kommune Børne- og Familieudvalget, den Anbefales godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

7 Børne- og Familieudvalget Nytænkning af det specialpædagogiske område / Michael Stilling Beslutningstema Fremtidig organisering af specialklasseundervisningen i Jammerbugt Kommune herunder etablering af et heldagsskoletilbud på Aabybro Skole Sagsbeskrivelse Børne- og Familieudvalget besluttede i sit møde den at etablere en lokal TaskForce med det formål at understøtte skolernes arbejde med de politisk besluttede servicemål, skolepolitikken samt opfølgningsstrategier på Kvalitetsrapporter. Intentionen var endvidere at reducere udgiften til det specialpædagogiske område generelt og specifikt i forhold til kompetenceudvikling til i større udstrækning af løse den undervisningsmæssige opgave, som de interne skoler varetager. Inklusion var således allerede på dette tidspunkt sat på dagsordenen i Jammerbugt Kommune. TaskForce-indsatsen har fokus på tre temaer: Medarbejdere lærere og pædagoger Ledelse Det tværfaglige samarbejde Endvidere er Taskforcens opgave at bidrage til tre forhold: 1) 2) udvikling af den enkelte skoles undervisningsmæssige kompetence med henblik på at løse den pædagogiske opgave lokalt på skolen eller i tæt sammenspil med allerede etablerede specialpædagogiske tilbud i Jammerbugt Kommune understøtte skolens arbejde med løbende dokumentation og evaluering af den pædagogiske opgaveløsning jævnfør den politiske beslutning vedr. visitationsgrundlaget. Fokus skal i højere grad være på selve den pædagogiske indsats frem for at fokusere på de fejl og mangler barnet har. Dette betyder endvidere, at PPR skal have et tydeligere fokus på den konsultative bistand i forhold til lærernes og pædagogernes arbejde i henholdsvis undervisningsdel, fritidsdel og børnehavedel. Denne indsats angår primært at understøtte de ledelsesmæssige strategier i forhold til at arbejde med dokumentation

8 Børne- og Familieudvalget og evaluering, som er et af de politisk vedtagne servicemål 3) understøtte det tværfaglige samarbejde i forhold til de samspilspartnere, som skolerne har brug for i forhold til at løse den pædagogiske og undervisningsmæssige opgave. Dette forhold angår kompetenceforum og netværksmøder. I særlig grad har Jetsmark Skole og Aabybro Skole i en periode på to år været prioriteret i forhold til udvikling af skolens kompetencer til at løse de specialpædagogiske opgaver, som efter kommunesammenlægningen i større grad har påkaldt sig opmærksomhed på specialklasseområdet. Som et sidste step i udviklingen af specialklasseområdet er der på Fjerritslev Skole igangsat en proces med henblik på at understøtte skolevæsenets opgavevaretagelse inden for AKT-området. Oplæg til nyorganisering - nytænkning - af specialklasserne Inden for specialklasseområdet har der tidligere været forsøgt med klare og tydelige opdelinger kategoriseringer - af de forskellige specialpædagogiske opgaver. Forståelsen var, at elever meget præcist kunne beskrives og visiteres til eks. en specialklasse for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. I praksis er udfordringen imidlertid mere kompleks, idet der ofte er flere forskellige bagvedliggende forhold som eleven i sin adfærd giver udtryk for. Et særligt forhold, som går på tværs af specialklasserne udfordrer medarbejdere og ledere. Elever med adfærds-, kontakt- og trivselsvanskeligheder (AKT) er et gennemgående tema ikke alene i specialklasserne men også på normalundervisningsområdet. Dette giver anledning til at tænke en ny forståelse af den hidtidige specialpædagogiske opgave. Der er således behov for en afkategorisering af specialklasserne og fremme en faglighed og kultur for at den genererede viden og erfaring i tilbuddene til at fremme inklusion inden stillingtagen til eventuel visitation til specialundervisning (specialklasse/heldagsskole) fremadrettet tages i anvendelse for at udvikle undervisningen. Den kompetence og viden der genereres i specialklasserne forudsættes på sigt, at kunne anvendes i forhold til udviklingen af skolernes normalundervisning, så flere elever kan inkluderes i distriktsskolen. Specialklasserne vi således på sigt kunne repræsentere særlig viden og indsigt på det specialpædagogiske område, som må bringes i spil. Specialklasserne kan således udvikles til videncentre. Udvikling af videncentre: ART OMRÅDE BEMÆRKNINGER

9 Børne- og Familieudvalget ASF specialklasser Kommunalt Videncenter for inklusion ift. hele kommunen. AKT heldagsskole Kommunalt Videncenter for inklusion ift. hele kommunen. AKT specialklasser Regionalt (nord/midt/syd) Videncenter for inklusion ift. distriktet/-erne AKT lokalt (støttetimer) Den enkelte skole Rådgivning og vejledning fra videncenter Denne nytænkning, hvor der i langt større grad sættes fokus på adfærds-, kontakt og trivselsopgaven, går igen på tværs af specialklasserne. Opgaveløsningen fordrer ud over kompetence hos de nære professionelle endvidere en tydeligere rolle fra rådgiverside PPR, Børne- og Familierådgivning og Sundhedspleje samt reel kompetence til at løfte denne rådgivningsmæssige opgave. Oplæg til heldagsskoletilbud på Aabybro Skole Efter kommunesammenlægningen er der i stadig stigende grad visiteret elever til specialklasserne på Aabybro Skole, hvor Drivhuset i udpræget grad er det tilbud som elever inden for adfærds-, kontakt- og trivselsområdet visiteres til. Det vil sige, at elever, der visiteres til Drivhuset, fremtræder med adfærdsvanskeligheder (barnets præstationer, evner, handlemåder, opførsel og aktiviteter), og at det ikke inden for den almindelige undervisnings rammer (uanset en særlig indsats ved anvendelse af undervisningsdifferentiering og supplerende undervisning m.m.) har været muligt at sikre barnet optimale betingelser for udviklingen af personligheden, adfærdskvaliteten, kontaktkvaliteten og optimal trivsel. Karakteren eller dybden af de special- og socialpædagogiske opgaver, som Drivhuset fordres at løse indebærer en tæt sammenhæng både over tid og i fagligindsats, med fokus på både skole- og institutionsscenen, familiescenen, kammeratskabsscenen og fritidsscenen. Dette nødvendiggør et tæt samspil og samarbejde mellem lærere og pædagoger samt rådgivningsgrupperne PPR, Børne- og Familierådgivningen og Sundhedsplejen. Endvidere fordres fysiske rammer der muliggør en pædagogik, der både kan sikre sammenhæng over dagen i den samlede elevgruppe men også giver mulighed for opdeling i mindre grupper. Dette forhold vil være væsentlig at medtænke ved renoveringen af Aabybro Skole. Hidtil har det alene været Aabybro Skole Drivhuset som har været tilbuddet til eleverne med svære adfærds-, kontakt- og trivsels vanskeligheder i Jammerbugt Kommune. Den fylde, som AKT-området har nødvendiggør imidlertid, at andre muligheder tages i anvendelse for at sikre at behovet kan imødegås på AKT-området. Der forudsættes en generel udvikling af den specialpædagogiske kompetence inden for AKT-området i alle de specialpædagogiske tilbud. På Fjerritslev Skole vil der på

10 Børne- og Familieudvalget specialklasseområdet i særlig grad være fokus på, at kunne supplere Drivhuset på Aabybro Skole i forbindelse med visiteringer inden for AKTområdet. I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2011 er der truffet beslutning om, at overføre 2 mio. kr. til 2012 med henblik på at personalemæssigt at understøtte opgaveløsningen i Drivhuset på Aabybro Skole. Denne opnormering forudsættes videreført i overslagsår med henblik på at sikre den større sammenhæng mellem den undervisningsmæssige opgaveløsning og den fritidspædagogiske. Den tidligere normering til Drivhuset har ikke givet mulighed for den nødvendige sammenhæng i den pædagogiske opgaveløsning. Retsgrundlag Folkeskoleloven Økonomi og finansiering Udgiften til nyorganiseringen af specialklasserne holdes inden for den nuværende ramme til den specialpædagogiske bistand. Høring/borger- og brugerinvolvering Skolebestyrelserne Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender oplæg til den fremtidige organisering af specialklasseundervisningen samt oplæg til heldagsskoletilbuddet på Aabybro Skole og sender begge oplæg i høring. Børne- og Familieudvalget den Børne- og Familieudvalget beslutter at sende Forvaltningens oplæg i høring i perioden 12. juni- 13. august 2012 med henblik på genoptagelse i Børne- og Familieudvalget den 3. september Fraværende: Afbud

11 Børne- og Familieudvalget GENOPTAGELSE Børne- og Familieudvalget den 24. september 2012 Materialet har været i høring og der er indkommet høringssvar fra skolebestyrelser, MED og Handicaprådet, jf. vedlagte bilag. Høringssvarerne har givet anledning til at præcisere nytækningen af specialklasserne. Den fremtidige organisering tager udgangspunkt i de eksisterende specialklasser, således at den eksisterende struktur ikke ændres. I forhold til den forestående etablering af et heldagsskoletilbud på Aabybro Skole, vil der være behov for inden for den samlede ramme af den specialpædagogiske bistand at beskrive en økonomisk ramme til løsningen af de special- og socialpædagogiske opgaver. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller, at Børne- og Familieudvalget anbefaler godkendelse af oplæg til den fremtidige organisering af specialklasseundervisningen samt oplæg til heldagsskoletilbuddet på Aabybro Skole med den præcisering, som høringssvarerne har givet anledning til. Børne- og Familieudvalget den Sagen sendes retur til Forvaltningen med henblik på yderligere præcisering og beskrivelse af projektet. Fraværende: Afbud GENOPTAGELSE Børne- og Familieudvalget den 4. februar 2013 I forbindelse med Forvaltningens yderligere præcisering og beskrivelse af AKT-tilbuddet - også kaldet Drivhuset - på Aabybro Skole, samt den aktuelle udvikling i antallet af elever til AKT-tilbud foreslås, med henblik på at aflaste AKT-tilbuddet på Aabybro Skole samt for at understøtte en pædagogisk opgaveløsning mere lokalt, at der oprettes et AKT-tilbud på Fjerritslev Skole.

12 Børne- og Familieudvalget AKT-tilbuddet på Fjerritslev Skole og AKT-tilbuddet på Aabybro Skole har samme målgruppe elever inden for adfærds-, kontakt- og trivselsområdet. En nærmere beskrivelse af de to tilbud medsendes dagsordenen. I forhold til visitering til specialklasser, har Visitationsudvalget den truffet følgende beslutning: Fra 1. august 2011 vil visitering til generel specialklasse gælde som følger: Specialklassen på Fjerritslev Skole modtager elever fra Fjerritslev Skole Ørebro Skole Thorup/Klim Skole Trekronerskolen Specialklassen på Brovst Skole modtager elever fra Brovst Skole Skovsgårdskolen Tranum Skole Specialklassen på Aabybro Skole modtager elever fra Aabybro Skole Nr. Halne Skole Gjøl Skole Biersted Skole Specialklassen på Jetsmark Centralskole modtager elever fra Jetsmark Central Skole Pandrup Skole Saltum Centralskole Elever, bosiddende i de pågældende skoledistrikter, visiteres som elever fra den lokale distriktsskole. Det kan f.eks. være tale om tilflyttere, elever på friskoler og elever på interne skoler. Fremadrettet betyder ovenstående, at til AKT tilbuddet på Fjerritslev Skole visiteres elever fra Fjerritslev Skole, Ørebroskolen, Thorup/Klim Skole, Trekronerskolen, Brovst Skole og Skovsgård Tranum Skole. Visitation af elever til AKT-tilbuddet på Aabybro Skole sker fra Aabybro Skole, Nr. Halne Skole, Gjøl Skole, Biersted Skole, Jetsmark Skole, Pandrup Skole og Saltum Skole. For nuværende er der visiteret 53 elever til AKT-tilbuddet på Aabybro Skole og forventeligt vil der skulle visiteres 5 elever til AKT-tilbuddet på Fjerritslev Skole pr For nuværende er der således 58 elever visiteret til AKTområdet.

13 Børne- og Familieudvalget På sigt søges visiteringen af elever til AKT-tilbuddet på Aabybro Skole nedbragt til ca. 40 elever. Reduktionen i antallet af elever i AKT-tilbuddet på Aabybro Skole må ses i sammenhæng med etableringen af AKT-tilbuddet på Fjerritslev Skole. Dette forventes løbende at ske i forbindelse med afgangen fra AKT-tilbuddet på Aabybro Skole. På sigt vil der kunne visiteres ca. 12 elever til AKT-tilbuddet på Fjerritslev Skole. Andre kommuner har i forbindelse med anbringelse af børn og unge på opholdssteder i Jammerbugt Kommune ofte visiteret til skolegang på interne skoler på opholdsstederne. Ålborg Kommune har i denne sammenhæng rettet henvendelse til Jammerbugt Kommune med henblik på at sætte yderligere fokus på fremadrettet at visitere anbragte børn og unge på opholdssteder til kommunale skoletilbud. De skoletilbud, der i denne sammenhæng vil blive visiteret til vil ofte være inden for AKT-området. Hvilken indvirkning dette fokus vil have på visitering af elever fra interne skoler til kommunale skoletilbud, vil umiddelbart være vanskeligt at vurdere. Udviklingen i visitering til AKT-tilbud må ligeledes ses i forhold til det øgede fokus på inklusion, hvor der sættes fokus på skolernes kompetence til i et større omfang at kunne løse den pædagogiske opgave med at undervise elever inden for AKT-området. For nuværende har dette fokus ikke slået igennem, men forventeligt vil skolernes efterhånden større kompetence, udviklingen af det tværfaglige samarbejde samt en fuldstændig udlægning af ressourcerne til den specialpædagogiske bistand være medvirkende til, at færre elever visiteres til AKT-området. Økonomi og finansiering Udgiften til etableringen af AKT-tilbuddet på Fjerritslev Skole afholdes inden for den samlede ramme af udgifterne til den specialpædagogiske bistand således at der tilføres AKT-tilbuddet en minimumsnormering svarende til 5 elever pr Udgiften til en elev i AKT-tilbuddet udgør kr. pr. år. Dette beløb dækker løn, materialer, administration og uddannelse. Samlet udgør udgiften til 5 elever i AKT tilbuddet kr. på årsbasis. Antallet af elever i AKT-tilbuddet på Aabybro Skole reduceres i overensstemmelse med den fremtidige visitering og normeres som udgangspunkt til ca. 40 elever. Det vil imidlertid være nødvendigt med en vis fleksibilitet både i AKT-tilbuddet på Aabybro Skole og AKT-tilbuddet på Fjerritslev Skole. Udgiften til nyorganiseringen af specialklasserne holdes inden for den

14 Børne- og Familieudvalget nuværende ramme til den specialpædagogiske bistand. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller, at Børne- og Familieudvalget anbefaler overfor Kommunalbestyrelsen At godkende oplæg til den fremtidige organisering af specialklasseundervisningen og At godkende oplæg til AKT-tilbuddene på henholdsvis Fjerritslev Skole og Aabybro Skole. Bilag: Drivhusets udvalgte temaer fortsat Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud Oplæg til den fremtidige specialklasseundervisning Samlede høringssvar - heldagsskoletilbud Børne- og Familieudvalget, den Børne- og Familieudvalget besluttede at udsende materialet til fornyet høring hos skoleledere og bestyrelser samt Handicaprådet, således at der foreligger høringssvar forinden behandling af punktet i Kommunalbestyrelsens møde den 20. marts. Der afholdes forinden mødet i Kommunalbestyrelsen ekstraordinært møde kl i Børne- og Familieudvalget. Høringsperioden bliver den 6. feb marts Fraværende: Tilbage til toppen

15 Børne- og Familieudvalget Anlægsregnskab Brovst Skole, mellem- og udskolingsafsnit samt fagfløj / Bettina Lundtoft Sandal Beslutningstema Til Kommunalbestyrelsens godkendelse foreligger der anlægsregnskab for renovering af Brovst Skole, Mellem- og udskolingsafsnit samt fagfløj. Sagsbeskrivelse Sted Brovst Skole, Mellem- og udskolingsafsnit Kommunalbestyrelsens anlægsbevilling KMB Overført til renovering af fagfløj KMB I alt Mellem- og udskolingsafsnit Sted Brovst Skole, Fagfløj Kommunalbestyrelsens anlægsbevilling KMB I alt Fagfløj Samlet anlægsbevilling

16 Børne- og Familieudvalget Regnskab Påbegyndt 2010 Budget fordelt efter licitationsresultat Faktisk forbrug Afvigelse Håndværkerudgifter, mellem- og udskoling: Råhus-entreprise Tømrer- og snedkerentreprise Gulv-entreprise VVS-entreprise Ventilations-entreprise El-entreprise Maler-entreprise Håndværkerudgifter, fagfløj Råhus-entreprise Tømrer- og snedkerentreprise Gulv-entreprise Inventar-entreprise VVS-entreprise Ventilations-entreprise El-entreprise Maler-entreprise Elevator-entreprise Ydelsesændringer/vinterforanstaltninger Diverse udgifter Omkostninger I alt Bemærkninger: Anlægsarbejdet med renovering af mellem- og udskolingsafsnit samt fagfløj er færdiggjort i 2012, og anlægsregnskabet viser et samlet mindreforbrug på kr. Der blev oprindeligt givet to anlægsbevillinger på henholdsvis kr. til mellem- og udskolingsafsnit samt kr. til fagfløj. Rådgiver har dog udarbejdet et samlet byggeregnskab for de to projekter, hvorfor der ligeledes aflægges et samlet anlægsregnskab, for at kunne sammenholde det faktiske forbrug med budgettet fordelt efter licitationsresultatet. Ydelsesændringer/vinterforanstaltninger samt diverse udgifter og omkostninger viser store mindreforbrug, dette skyldes dog, at vi har udkonteret omkostningerne, således at de enkelte entrepriser fremstår med omtrent ligeså store merforbrug. Samlet set skyldes mindreforbruget primært besparelser vedr. tætning af rygninger samt. Retsgrundlag Styrelsesloven og anlægsbevillingerne for de enkelte år.

17 Børne- og Familieudvalget Økonomi og finansiering Jf. sagsbeskrivelsen Høring/borger- og brugerinvolvering - Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til Børne- og Familieudvalget at anbefale til Kommunalbestyrelsen af godkende anlægsregnskabet for Brovst Skole. Bilag: Børne- og Familieudvalget, den Godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

18 Børne- og Familieudvalget Anlægsregnskab indskolings- og specialafsnit Biersted skole / Bettina Lundtoft Sandal Beslutningstema Til Kommunalbestyrelsens godkendelse foreligger der anlægsregnskab for indskolings- og specialafsnit på Biersted skole. Sagsbeskrivelse Sted Biersted Skole Kommunalbestyrelsens anlægsbevilling KMB Regulering licitationsresultat KMB I alt Regnskab Påbegyndt 2010 Budget fordelt efter licitationsresultat Faktisk forbrug Afvigelse Håndværkerudgifter Uforudsete udgifter Vinterforanstaltninger Diverse udgifter Omkostninger Frigivet til yderligere smartboards I alt Bemærkninger: Anlægsarbejdet med renovering af indskolings- samt specialafsnit på Biersted skole er færdiggjort i 2012, og anlægsregnskabet viser et samlet mindreforbrug på kr. Der blev oprindeligt givet en anlægsbevilling på Licitationsresultatet var kun på kr., hvorfor halvdelen af de kr., der blev frigivet for meget blev ført tilbage til kassen, mens den resterende halvdel forudsættes anvendt til indkøb af yderligere smartboards. Uforudsete udgifter samt diverse udgifter viser mindreforbrug, dette skyldes dog, at vi har udkonteret omkostningerne, således at håndværkerudgifter fremstår med et omtrent ligeså stort merforbrug. Samlet set skyldes mindreforbruget primært besparelser på brandvej og tilslutning samt vinterforanstaltninger. Retsgrundlag Styrelsesloven og anlægsbevillingerne for de enkelte år.

19 Børne- og Familieudvalget Økonomi og finansiering Jf. sagsbeskrivelsen. Høring/borger- og brugerinvolvering - Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til Børne- og Familieudvalget at anbefale til Kommunalbestyrelsen af godkende anlægsregnskabet for Brovst Skole. Bilag: Børne- og Familieudvalget, den Godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

20 Børne- og Familieudvalget Underskrifter Frank Østergaard (F) Henrik C. Pedersen (V) Inge Pedersen (A) Morten Klessen (A) Sonia Luther Nielsen (V) Søren Brink (C) Torben Sørensen (V)

21 Aftale 2012 Anlægsvejens Børnehave Jammerbugt kommune Harriet Meisner Søren Brink Kenny Kjæhr Børnechef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for

22 1.0 Introduktion til aftalestyring Aftalestyring i Jammerbugt Kommune er overordnet et udtryk for en decentral styringsmodel, hvor kommunalbestyrelsen fastlægger visioner, mål, servicemål og en økonomisk ramme. Det er så op til institutionerne at beskrive, hvordan de vil udfylde rammen og opfylde målene. Det betyder, at aftalestyring har til formål at være et dialogværktøj, et styringsværktøj og et udviklingsværktøj for nye initiativer. For den enkelte institution eller afdeling bliver aftalestyring derfor: Et prioriteringsværktøj (hvordan forvaltes de ressourcer, der er?) Et værktøj til at styrke målrettet opgaveløsning En måde at styrke dialogen indad til og udad til En måde at skabe fokus om den enkelte institutions resultater En metode hvormed at institutionen kan arbejde med egne mål Og sidst men ikke mindst En metode til at sætte brugeren i centrum For at understøtte dette er der udformet en skabelon, der kan rumme et politikområdes mål og servicemål (bl.a. hentet i helhedsplanen og udstukket fra forvaltningen (fagchefen)). Disse mål skal derefter omsættes gennem lokale handleplaner, succeskriterier og evalueringsformer. Skabelonen indeholder desuden en resultatkolonne, hvor resultatet af indsatsen vurderes det efterfølgende år. Skabelonen er inspireret af balanced scorecard, hvilket betyder at den er bygget op, så der kan arbejdes med 5 forskellige typer af mål, nemlig mål for økonomi og effekt, kvalitet og brugere, processer, læring og udvikling samt personale. Institutionernes opgave (med lederen i spidsen) er at drøfte og formulere, hvordan der lokalt arbejdes med de forskellige servicemål gennem formulering af konkrete handleplaner, succeskriterier og evalueringsmetoder. Med indførelsen af aftalestyring skal der ikke længere udformes virksomhedsplaner

23 2.0 Aftalens parter Denne aftale er gældende for Anlægsvejens Børnehave i Aabybro med leder Kenny Kjæhr og formand for bestyrelsen Ellen Purkær indgået med Jammerbugt Kommune ved udvalgsformand Søren Brink og børnechef Harriet Meisner Aftaleholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere, medarbejdere og pårørende omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen. 3.0 Generelle aftalevilkår Aftalen er ikke juridisk bindende, men anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere. Aftalen beskriver en række krav til aftaleholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse. Hermed bliver aftalen grundlaget for en dialogstruktur mellem aftaleholderen, forvaltningsledelsen og fagudvalget. Der indgås kun én aftale for hvert fagområde/institution. I tilfælde, hvor et fagområde refererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet aftale. 3.1 Aftaleområdets navn og adresse Anlægsvejens Børnehave Anlægsvej Aabybro Telefon: kek@jammerbugt.dk Hjemmeside: Leder: Souschef: Kenny Kjæhr Kirsten Christiansen 3.2 Kerneydelser og målgruppe Aftaleområdets kerneydelser: Vi modtager fra 2 år og 11 måneder til børnene skal i skole i et pædagogisk miljø med mulighed for leg, læring og udvikling af børnene. Ydelsen leveres i tæt samarbejde med de enkelte forældre og forældrebestyrelsen der ses som vigtige sparringspartnere i udviklingen af de pædagogiske principper. Derudover modtager Blå Stue børn, der på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte fra 0 år og til skolealderen (ca

24 år). Aftaleområdets målgruppe: Målgruppen for børnehaven er børn i Aabybro by og opland i aldersgruppen 2 år og 11 måneder til de skal i skole. Målgruppen for Blå Stue er fortrinsvis børn i Jammerbugt Kommune, men derudover er der mulighed for tilkøb af pladser fra regionens andre kommuner. Aftaleområdets interne organisation: Pr forventes der at være indskrevet 55 børn i Anlægsvejens børnehave, heraf 11 børn på Blå Stue. Men allerede pr vil normeringen i børnehaven være på ca. 35 børn. Personalet består af: ½ lederstilling (lederen varetager en lignende stilling i Børnehaven Regnbuen i Nørhalne) 1 souschef på 36 timer 99 pædagogtimer fordelt på 3 pædagoger i børnehavegruppen 201 pædagogtimer fordelt på 6 pædagoger på Blå Stue 20 Pædagogmedhjælpertimer til 1 pædagogmedhjælper i flexjob børnehavegruppen. 27½ timer til en specialansættelse. 1 lønnet studerende på Blå Stue på 30 timer Derudover tilkøbes der tidsbegrænsede personaler svarende til den aktuelle normering. Pr er der i Anlægsvejens Børnehave ansat: 1 leder, 1 souschef, 9 pædagoger, 1 pædagogmedhjælpere, 1 lønnet studerende, 1 personale i fleksjob, 1 pedel og 1 kontordame. Børnehaven er stueopdelt fra med 1 gruppe for børn fra 2 år og 11 måneder til ca. 4½ år og 1 gruppe for børn fra ca. 4½ år og til skolealderen. Personale og bestyrelse er ved at lave en udviklingsplan for hvordan børnehavegruppen skal se ud fra Denne forventes færdig senest i februar 2012 Blå stue har alle børn samlet i én gruppe. 3.3 Samarbejdspartnere Børne- og kulturforvaltningen med børnechef Harriet Meisner som tætteste bindeled. Derudover har vi tæt samarbejde med pladsanvisningen og dagplejen. Internt i Jammerbugt Kommune er vores tætteste samarbejdspartnere PPR, med hvem vi årligt afholder ca. 6 kompetencemøder hvor psykolog og talepædagog deltager. I det lokale distrikt afholdes der ca. distriktsgruppemøder 3-4 gange årligt. Derudover har vi et tæt samarbejde med Aabybro Skole og dagplejen i distriktet med hvem der er lavet samarbejdsaftaler

25 Blå gruppe har et meget tæt samarbejde med PPR ved talepædagogen og psykologen. Derudover har vi samarbejde med privatpraktiserende fysioterapeut og er med i netværksgrupper med lignende grupper i Region Nordjylland. 4.0 Økonomiske vilkår 4.1 Økonomisk ramme Den samlede budgetmæssige økonomiske ramme for 2012 i børnehavegruppen er kr Rammen er beregnet ud fra en normering på 39 børn På Blå Stue er den økonomiske ramme for 2012 kr endnu ikke kommet 4.2 Forudsætninger for den økonomiske ramme Børnehaven er underlagt regler og retningslinjer for den af kommunalbestyrelsen beskrevne opgaveløsning. Grundlaget herfor er de mål og politikker, der er besluttet for området. Lønbudget samt øvrige barnsbestemte konti bliver udregnet efter nøgletal besluttet af Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt kommune. Forudsætningen er, at der er etableret lønsumsbudgettering, og at lønnen er budgetteret på baggrund af gennemsnitslønninger i Jammerbugt Kommune. NØGLETAL: Brutto personalenormering pr. barn (Antal timer pr. uge) 5,08 Andel uddannet personale 70 % Andel uudannet personale 30 % Pædagogisk personale Uudannet personale Udgifter til øvrige personaleudgifter: kr. pr. ansat pr. år kr. pr. ansat pr. år 0,335. pr. barn Dækker over følgende: kørsel, uddannelse, kontorhold, forældrebestyrelse, personforsikring. Børnetalsafhængig udgift: 1,814 pr. barn Dækker over: administration, øvrige varekøb, pædagogisk materiale, elevaktiviteter, forældresamarbejde, køb af IT, inventar og materiel Herfra fratrækkes udgifter til FTR og PAU elever, nettonormering 4,93-5 -

26 ØVRIGE UDGIFTER: Udover budget til løn og barns bestemte udgifter indeholder rammen også fast budget til lys, vand, varme, el, skatter og afgifter, indvendig vedligeholdelse samt varekøb til rengøring. IKKE INDEHOLDT I RAMMEN: Lederløn på kr er indregnet i budgetrammen, men institutionen er ikke ansvarlig for dette beløb Forældrebetaling er ikke indregnet i budgetrammen. Beskrivelse af budgetforudsætninger/budgetmodeller for budgetrammen. F.eks. antal børn, antal ældre m.v. Børnehaven er normeret til 40 børn, men har budget til 39 børn. Som udgangspunkt udløser hvert barn 4,95 personaletimer ugentlig, men antallet af personale fastsættes i henhold til overordnede økonomiske retningslinjer vedtaget af Jammerbugt Kommune, hvor budgettet tildeles ud fra beregninger på gennemsnitslønninger. Fordelingsnøglen til denne tildeling er 70 % pædagoger og 30 % pædagogmedhjælpere. I november måned opgøres hvor mange børn, der i gennemsnit har været indskrevet i børnehaven, og budgettet tilrettes efterfølgende i opadgående eller nedadgående retning. Denne model kræver at børnehavelederen følger budgettet tæt og hele tiden holder sig for øje, at det fremadrettet kan blive nødvendigt at skære i personaletimerne, såfremt normeringen på de 44 børn ikke opnås

27 5.0 Målfastsættelse Anlægsvejens Børnehaves mål for 2012 udspringer af de overordnede servicemål for dagtilbudsområdet i Jammerbugt Kommune. De overordnede servicemål, som vi tager udgangspunkt i er: Det enkelte barn har optimal mulighed for udvikling Med udgangspunkt i det enkelte barns egne ressourcer mødes barnet med respekt og anerkendes for det, det er. Barnet bliver set, hørt og accepteret og oplever nærvær. Barnet har mulighed for at udvikle sig til et helt menneske med selvværd. Barnet skal have mulighed for at knytte venskaber og lære at være en del af fællesskabet med fællesskabets normer og værdier. Barnet skal inddrages aktivt i den daglige rytme og have medbestemmelse. Det betyder, at der med respekt for de af kommunalbestyrelsen godkendte pædagogiske læreplaner - sættes fokus på: det enkelte barns fysiske udvikling. generelt sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. det tværfaglige samarbejde. at det enkelte barn udfordres og stilles overfor relevante krav med henblik på udviklingen af barnets sociale kompetencer. et inkluderende pædagogisk miljø. udvikling af såvel medarbejdernes som børnenes relationskompetence. Der er helhed i barnets liv I Jammerbugt Kommune er der etableret et forpligtende samarbejde mellem forskellige former for pasningstilbud for herved at skabe helhed i barnets liv i forbindelse med overgang fra et tilbud til et andet. Det er et fælles ansvar for medarbejdere og barnets forældre at sikre, at overgangen bliver til en positiv og udfordrende oplevelse. Det betyder, at der er etableret brobygning fra dagpleje til børnehave og fra børnehave til skole/sfo. dagplejens legestuegrupper i så vid ustrækning, som det er hensigtsmæssigt, benytter børnehavernes og landsbyordningernes faciliteter. Det betyder, at der ved indretningen af de fysiske rammer - såvel ude som inde - tages hensyn til, at faciliteterne også skal kunne udnyttes optimalt af legestuegrupperne. der er etableret relevante former for tværfagligt samarbejde. der er et velfungerende forældresamarbejde. nærmiljøets ressourcer er inddraget i det pædagogiske arbejde. Der er et velfungerende forældresamarbejde Forældrene er de vigtigste voksne i barnets liv. De har hovedansvaret for barnets - 7 -

28 udvikling og trivsel. Dagtilbudet er medansvarligt for barnets udvikling og trivsel, hvorfor samarbejdet mellem forældre og dagtilbud bygger på ligeværdighed og respekt gensidige krav og forventninger. Det betyder, at dagtilbuddet viser forældrene respekt og accept. dagtilbuddet altid inddrager forældrene i ethvert forhold i relation til barnet. dagtilbuddet forventer, at forældrene tager ansvar for opdragelsen af deres børn. dagtilbuddet forventer, at forældrene er tydelige voksne, der ved bedst i forholdet til deres børn. dagtilbuddet forventer, at forældrene tager aktivt del i og viser respekt overfor hele dagtilbuddets virke. dagtilbuddet er medansvarlig og rådgivende for børnenes opdragelse, trivsel og udvikling. Barnet opholder sig i et inspirerende og attraktivt miljø I Jammerbugt Kommune giver miljøet i dagtilbuddene mulighed for oplevelser og aktiviteter, bidrage til at stimulere fantasi, kreativitet og sproglig udvikling. Dagtilbuddet danner endvidere rammen for læring, fysisk udfoldelse og samvær. i Jammerbugt Kommune er dagtilbuddene etableret i henhold til gældende lovgivning og danner ramme for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det betyder i daginstitutionerne, at de fysiske rammer er spændende, udfordrende, funktionelle og indbydende med gode lyd- og lysforhold. der er et røgfrit miljø. den enkelte daginstitution indrettes til dennes pædagogiske profil. der i den enkelte daginstitution er udfordrende legemiljøer herunder gode ude arealer. Der er fagligt kompetente medarbejdere Ledelse og medarbejdere har en betydningsfuld rolle i udviklingen af såvel det enkelte som kommunens samlede dagtilbud. Der er en kompetent ledelse, som er ansvarlig for i samarbejde med de øvrige medarbejdere at skabe en atmosfære, så barnet bliver mødt af glade, empatiske, engagerede og fagligt kompetente medarbejdere. Det betyder, at lederen, som kulturbærer, skal: have en pædagogisk uddannelse. lede det pædagogiske arbejde og medarbejderne. have den nødvendige ledelses tid til rådighed. kende forventningerne til ledelsesopgaven. gennemgå obligatorisk lederuddannelse. have mulighed for faglig og ledelsesmæssig sparring

29 Det betyder at, medarbejderne hjælper barnet med at opdage, begribe og selv fortolke tilværelsens mangfoldighed. gennem egne handlinger og tale er gode eksempler for børnene. tilbydes relevant efter- og videreuddannelse. til stadighed gives mulighed for kompetenceudvikling. modtager relevant supervision. Anlægsvejens Børnehaves mål er indenfor følgende områder: Økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af IT m.m.) Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Målene tager overordnet afsæt i: Politiske mål Børnechefens krav om udmøntning af disse Integration af læreplanstemaer Interne mål for Anlægsvejens Børnehave udarbejdet i samarbejde med børnehavens forældrebestyrelse. Mulighed for dokumentation og evaluering af målene - 9 -

30 5.1 Mål for økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Eksempelvis resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Det sikres gennem proces med personale og forældrebestyrelse at budgetreduktioner for 2012, udmøntes på en måde der er i overensstemmelse med de politiske hensigter. Udmøntningen skal være kendt af alle interessenter. Bestyrelse, ledelse og teamene arbejder løbende med budgetopfølgning og oplysning til brugerne. Vi vil inddrage forældregruppen mere i at skaffe gratis materialer ved at have en rubrik i Nyhedsbrevet der hedder vi mangler Den økonomiske ramme holder Budgetopfølgning december 2012 Vi har løbende fulgt budgetterne og været meget forsigtige i vores dispositioner. Det er lykkedes os at overholde budgettet på trods af en dyr afskedigelse i Indvendig vedligeholdelse, så institutionen fremstår som et rart sted at være Over 5 år skal hele huset indvendigt være malet og gennemgået Fodlister og dørkarme skal males i børnehaven Vi har en pedel, 2dage ugentligt i gennemsnit, der skal tage sig af indvendig og udvendig vedligeholdelse. Budgettet kan rumme løbende indvendig vedligeholdelse Budgetopfølgning december 2012 Budgettet er overholdt og vi har nået de opstillede mål

31 Blå Stue Målgruppen vil profitere af et musikforløb Musikskolen kontaktes og der bestilles et forløb Målgruppen profiterer af forløbet Evalueres ultimo 2012, hvor det besluttes om der skal bestilles for 2013 Målet er nået med succes. Musikforløbet er bestilt til forår 2013 Personalet får relevant kompetencegivende uddannelse Psykolog Taja Fransen arbejder med faglighed på et personligt og professionelt plan. Målet er et generelt fagligt løft af hele personalegruppen Taja Fransen er bestilt til et 4 års udviklingsforløb med 2 årlige aftenmøder og 2 årlige lørdagsmøder Ud fra MUS samtaler i 2. kvartal 2012 kan der laves individuelle uddannelses- og udviklingsplaner Det samlede budget kan rumme løbende uddannelse af personalet Budgetopfølgning december 2012 Budgettet er overholdt og de opstillede mål er nået Børn og voksnes arbejdsmiljø forbedres Der bliver i året 2011 / 2012 etableret et barnevognshus til Blå stue Der indkøbes nye skamler og borde i juniorhøjde til Grøn Stue Tømrer og opgaven er bestilt Personale får færre ryggener. Børnene får bedre siddestilling, når der ikke er ryglæn på skamlerne Personalets arbejdsmiljø forbedres Løbende evaluering i bestyrelsen og i personalegruppen ift. arbejdsmiljøet Målene er nået til stor tilfredshed for personalet 5.2. Mål for kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.)

32 Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Der arbejdes med at skabe tillid og tryghed hos forældre, til den tidlige overgang til SFO. Vi har samarbejdsaftale med skolen der løbende evalueres. Skoleforberedelsessamtaler i januar 2012 At forældrene oplever overgangen positivt. Evalueres sammen med skolens personale efterår 2012 Vi er indgået i et samarbejde med skolen og de øvrige børnehaver i Aabybro. Samarbejdet bærer præg af forskellige holdninger, hvorfor der hele tiden må indgås kompromisser, som ikke nødvendigvis er de mest optimale for brugerne. Der arbejdes med konkrete indsatser i forhold til brugernes tilfredshed med dagtilbuddet, på baggrund af tilbagemeldinger i forbindelse med brugertilfredshedsundersøgelsen. Bestyrelsen og personalet analyserer svarkort fra central undersøgelse primo 2012 At vi kan kategorisere og fremadrettet arbejde med udfordringerne som svarene tilkendegiver Løbende evaluering i bestyrelsen Brugertilfredshed s undersøgelsen blev brugt til forældremødet hvor forældrene yderligere fik mulighed for at diskutere og forholde sig til emnerne. Bestyrelsen og personalet har brugt undersøgelsen

33 At det er tydeligt for forældrene at der samarbejdes på tværs af organisationen, med henblik på at skabe en bred tværfaglig forståelse for de udfordringer der er i hverdagen. Vi har et tæt samarbejde med PPR og vores andre samarbejdspartnere, hvilket vi løbende informerer og inddrager forældrene i At forældrene oplever Jammerbugt Kommune som en helheds oplevelse Løbende evaluering i alle sager med brugerne og samarbejdspartnern e Forældrene inddrages og informeres i alle sager hvor deres børn indgår

34 I Jammerbugt Kommune vil vi arbejde for, at børn og unge gives lige muligheder for udvikling og trivsel i en kultur, som bygger på et demokratisk grundlag. I vores børnehave, vil vi arbejde ud fra et anerkendende perspektiv og vægter et åbent og ærligt forældresamarbejde Børnehaven laver velkomstbrev til barnet og forventer et forbesøg af barnet og forældre hvor vi fortæller om vores dagligdag og aktiviteter og viser rundt i huset. Inddragelse af forældre i ethvert forhold i relation til barnet. Mulighed for forbesøg af barn/forældre. Opstartsamtale efter ca. 3 måneder i børnehaven Orientering om dagligdagen og rytme i huset Altid plads til en samtale efter behov. Forældre er altid velkomne til at følge hverdagen i børnehaven. Børn/forældre ved hvem de voksne er i børnehaven. I forældresamtale n evalueres om forældrene har følt sig godt modtaget, at de er blevet set, hørt og taget alvorligt. Lederen og personalet har løbende fokus på omgangstonen i dialogen med forældre og børn. Målet forsøges løbende at nås og personalet arbejder konstant med den professionelle relation, men børnehaven udfordres stadig af et dårligt ry i byen, som vi løbende arbejder med at forbedre. Netværksmøder I børnehaven tilbydes samtale i januar + yderligere samtaler efter behov. Blå stue afholder 1 gang årligt netværksmøder på alle børn.. Årsplan for arrangementer

35 Jammerbugt Kommune vil med fokus på respekt og ligeværdighed, arbejde for at skabe et positivt samarbejde mellem de professionelle og forældrene. Løbende uddannelse af personalet med øje for at de professionelle bruger både deres professionelle og personlige side i arbejdet med brugerne, men at den private dimension ikke bør indgå i arbejdet Løbende supervision og uddannelse af personalet Brugerne oplever personalet som faglige dygtige og kompetente Løbende i forhold til kontrakter Der skrives kontrakter mellem stuerne og ledelsen 2 gange årligt som indeholder en intern og en eksterne del, som forældrene inddrages i. Vi har haft undervisning af personalet 2 aftenmøder og 2 lørdage Samarbejde med dagpleje og skole omkring brobygning i overgangene At vi overholder indgåede aftaler i 2012 Skriftlig aftale mellem dagpleje / børnehave og børnehave / skole Forældrene oplever sammenhæng og børnenes overgange bliver lette Løbende evaluering Vi har et godt samarbejde med dagplejen, som løbende kommer på besøg i børnehaven sammen med kommende børn 5.3 Mål for Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres

36 Der arbejdes med at sikre den mest hensigtsmæssige brug af dagtilbuddets ressourcer gennem at se på arbejdsgange og procedurer. Vores børnehave er meget lille og vi har et tæt kollegialt samarbejde med bl.a. fokus på økonomi og ressourcer Bestyrelsen og personalet prioriterer sammen div. tiltag og besparelser. At bibeholde en forholdsvis høj tilfredshed og forståelse for de økonomiske rammer hos forældre og bestyrelse. Løbende evaluering sammen med det politiske, administrative niveau og i bestyrelsen og personalet Vi har løbende informeret forældrene og vores økonomiske ramme og omkring de vilkår vi arbejder under. Bestyrelsen er løbende inddraget i hvordan ressourcerne bruges. Teamene har overholdt givne budgetter Fokus på arbejdet i Kompetenceforum med henblik på at skabe en udvikling af praksis. Afholde 4-6 møder både i børnehavegruppen og på Blå Stue, hvor vi løbende er i dialog om indhold og reflekterer på det faglige niveau Løbende dialog At brugerne oplever kompetenceforum som et professionelt og brugbart redskab for personalet Løbende evaluering hvor utilfredshed i- talesættes på møderne K-møder opleves som givende og som en god sparring for pædagogerne