Redaktionen ønsker alle tillidsrepræsentanter et godt nytår.

Transkript

1 TR I dette nummer: OK Læs om proceduren frem til OK 11 Bliv inspireret af listen med forslag til krav til OK Redaktionen ønsker alle tillidsrepræsentanter et godt nytår. Årets første nummer af TR NYT er et digert værk, hvor I kan læse om proceduren og opstart på forberedelserne til OK 11. Vi skal samtidig opfordre jer til lokalt at drøfte forslag til krav, som kan fremmes overfor organisationerne. Til inspiration vil I finde en bruttoliste for krav inde i bladet men vi ser også gerne helt nye tiltag fra jer. I vil også kunne læse om reglerne for statslige TR s deltagelse i AC s TR-kurser, om undersøgelsen om tillæg til TR på det offentlige område, Desuden kan der læses om en vundet retssag vedr. arbejdsskade, om hjemmearbejde, mere om mulighedserklæringen (den tidligere lægeattest) og friattesten, om ansættelse i virksomhedspraktik eller med løntilskud samt selvfølgelig de sædvanlige faste klummer om Siden Sidst. Rigtig god læselyst! Tine Trabolt, Johnna Franch og Stine Søndergaard Layout: Per Rehfeldt, Arkitektforbundet Vundet landsretssag vedrørende arbejdsskade og hjemmearbejde Ansættelse i virksomhedspraktik eller med løntilskud Læs om frihed til kurser for tillidsrepræsentanter i staten Mere om mulighedserklæringer og friattester - regler og frister Undersøgelse om tillæg til tillidsrepræsentanter på det offentlige område Siden sidst på det offentlige område TR NYT udgives af: ARKITEKTFORBUNDET Tlf sekr@arkitektforbundet.dk Pharmadanmark Tlf pd@pharmadanmark.dk Den Danske Dyrlægeforening Tlf ddd@ddd.dk JA Tlf: post@ja.dk

2 Side 2 OK 2011 procedure og opfordring til at indsamle forslag til overenskomstkrav Før 1. april 2011 skal der planmæssigt forhandles og indgås nye overenskomster for alle offentlige ansatte akademikere i staten, regioner og kommuner. Forberedelserne til OK11 er i gang. På grund af den økonomiske krise bliver fokus sandsynligvis et lidt andet end ved OK08. Vi kan ikke forvente nogen lønfest denne gang. Der forventes således at blive større fokus på de bløde krav frem for store generelle lønstigninger. Resultatet fra de private overenskomstforhandlinger som netop er skudt i gang, vil også komme til at præge forhandlingerne. Hvad skal der ske? Drøftelse og indsendelse af OK-krav Organisationerne skal primo maj 2010 indsende forslag til generelle og specielle krav på tjenestemands- og overenskomstområderne i henholdsvis staten, kommunerne og regionerne. Arkitektforbundet, Jordbrugsakademikerne, Dyrlægerne, Pharmadanmark og Tandlægernes Nye Landsforening udgør fællesrepræsentationen De5 og organisationerne i De5 vil koordinerer deres indbyrdes krav forinden disse indsendes til AC. Når organisationerne har indsendt deres respektive krav vil forslagene til krav blive drøftet og prioriteret i ACs forhandlingsudvalg i løbet sommeren. Det vil medio maj være muligt for organisationerne at afholde møde med ACs formand med henblik på en drøftelse af fremsatte kravsforslag og øvrige forhold vedrørende OK11. AC s forhandlingsudvalg vil herefter udvælge de krav AC skal gå videre med, dels i de overordnede forhandlingsfællesskaber (KTO og CFU) som får betydning for samtlige ansættelsesgrupper, og dels de krav, der alene vedrører akademikere og som AC forhandler direkte overfor arbejdsgiverne. Denne udvælgelse, som AC s forhandlingsudvalg foretager i løbet af sommeren, vil udmønte sig i en forhandlingsaftale og et forhandlingsoplæg, som de enkelte AC organisationer skal godkende. Efter planen sker der kravsudveksling med arbejdsgiverne på det kommunale og regionale område i oktober/november 2010 og med de statslige arbejdsgivere i december Forhandlingerne er fastlagt til at skulle være afsluttet ved udgangen af februar Opfordring til TR om at drøfte og indsamle OK-krav på arbejdspladsen Vi opfordrer jer tillidsrepræsentanter til lokalt at drøfte forslag til krav samt prioritering heraf. Vi vil i de enkelte organisationer udmelde en frist for indsendelse af forslag til krav. Til inspiration for jeres drøftelser kan I bruge den bruttoliste for krav som fremgår af skemaet ved siden af. RIGTIG GOD DISKUSSION Vi kan ikke forvente nogen lønfest denne gang. Se bruttoliste over mulige overenskomstkrav til inspiration på næste side Der forventes at blive større fokus på de bløde krav frem for store generelle lønstigninger.

3 Side 3 Krav, krav, krav i lange baner mulige krav til OK 11 Overenskomstens område og varighed 1. Overenskomstens område - a. Ansættelsesform - b. Nye uddannelser mv. - c. Andet 2. Overenskomstens varighed Lønskala, tillæg mv. 3. Generelle lønstigninger 4. Procentregulering/reguleringsordning 5. Ændring af (basis-)lønskala 6. Omklassificeringer 7. Pulje til decentral løndannelse 8. Tillæg (bortset fra undervisningsområderne mv., som anføres under pkt ) 9. Funktion/Konstitution Forhandlings-/procedureregler 10. Forhandlingsregler i det nye lønsystem 11. Lønstatistik Pension 12. Pension Arbejdstid (bortset fra undervisningsområderne, som anføres under pkt ) 13. Arbejdstid, herunder plus-tid 14. Deltidsbeskæftigelse og tidsbegrænset ansættelse 15. Merarbejde 16. Distance-/hjemmearbejde 17. Ferie, feriegodtgørelse, feriefridage Fritvalgs-ordninger 18. Fritvalgs-ordninger Sociale krav 19. Sygdom og fastholdelse 20. Graviditet, barsel, omsorgsdage mv. 21. Tjenestefrihed (bl.a. barns 1. og 2. sygedag) og orlovsordninger 22. Ligeløn, ligestilling 23. Opsigelse, afskedigelsesprocedure, fratrædelsesvilkår 24. Senior- og fratrædelsesordninger 25. Vikardækning 26. Sociale kapitler TR-vilkår 27. TR-vilkår Personalepolitik m.v. 28. Medbestemmelse (SU, MED) 29. Kompetenceudvikling/efteruddannelse 30. Arbejdsmiljø/stress/trivsel/arbejdsliv 31. Udvikling og omstilling 32. Personalepolitik i øvrigt Særlige tjenestemandsregler 33. Tjenesterejser/udstationering 34. Tjeneste-/lejeboliger og naturalydelser 35. Flyttegodtgørelse 36. Kontorholdsgodtgørelse Undervisnings- og forskningsområderne 37. Universiteter og højere læreanstalter (VTU-ministeriets område) 38. Sektorforskning/nationale forskningsinstitutioner 39. Højere læreranstalter mv. (Kulturmin.) 40. Professionshøjskoler (herunder CVU, Seminarier, Teknika) 41. Erhvervsakademier 42. Gymnasieskoler (stx) 43. Erhvervsskoler (hhx/htx, KVU mv.) 44. Andre undervisningsområder mv. Øvrigt 45. Øvrige krav a) Udmøntning (garanti / profil / mv.) b) Direktivimplementering c) Ophavsret d) Andet Penge, arbejdstid, pension, barsel, ferie, fridage, orlov, ligeløn, kantineordning, efteruddannelse..?

4 Vundet landsretssag vedrørende arbejdsskade og hjemmearbejde Vestre Landsret har ved en principiel dom af 7. december 2009 givet Arkitektforbundet medhold i, at lønmodtagere er omfattet af arbejdsskadelovgivningen i forbindelse med en ulykke, der sker på vej til et arbejdsrelateret møde i forlængelse af hjemmearbejde. Det er første gang, at Ankestyrelsens praksis er blevet prøvet ved domstolene, og sagen er ikke blevet anket. Sagen handlede om en arkitekt, der faldt ned ad en trappe på sin bopæl på vej til et byggemøde for sin arbejdsgiver. Umiddelbart forinden havde arkitekten forberedt byggemødet fra egen bopæl. Arkitekten kom alvorligt til skade og har ikke siden ulykken formået at arbejde på almindelige vilkår. Både Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen havde afvist sagen som omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Vestre Landsret tilsidesatte Ankestyrelsens afgørelse og lagde til grund, at medlemmet havde aftale med arbejdsgiver om hjemmearbejde, at medlemmet selv kunne tilrettelægge sit arbejde, herunder selv vælge at arbejde hjemme fra. Endvidere at medlemmet havde arbejdet hjemmefra den pågældende morgen, hvorefter hun umiddelbart herefter forlod bopælen for at køre til et byggemøde og faldt ned ad trappen uden for sin lejlighed. Retten fandt på denne baggrund, at medlemmet var på arbejde da hun kom til skade og dermed omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Læs mere om sagen på Arkitektforbundets hjemmeside og læs mere om praksis vedrørende hjemmearbejde og arbejdsskader på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside: Hjemmet som arbejdsplads. Anbefaling Der er generelt mange gråzoner i forhold til praksis for anerkendelse af arbejdsskader. Råd derfor altid medlemmerne til at kontakte den faglige organisation før en skade anmeldes som en arbejdsskade. Ansættelse i virksomhedspraktik eller med løntilskud For mange ledige er det rigtigt godt at komme ud i enten virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Når man er ledig og i dagpengesystemet, så kan selvtilliden ofte ligeså stille forsvinde. Så at få lov til at vise, hvad man kan og få lov til at bruge sin faglighed, kan ofte give selvtilliden tilbage. Men ved ansættelse af ledige i virksomhedspraktik eller løntilskudsjobs, så er der nogle regler, der skal følges, og I som tillidsrepræsentanter skal inddrages i processen og være med til at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår for den ledige samtidig med, at I skal sikre at ordningen ikke misbruges af arbejdsgiverne. Virksomhedspraktik Ved etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger, så skal virksomheden høre de ansatte og der skal foreligge skriftligt tilkendegivelse fra både arbejdsgiver og en medarbejderrepræsentant om opbakning til praktikken før praktikken kan iværksættes. Løntilskudsjob For private virksomheder er der begrænsninger på, hvor mange personer man må ansætte med løntilskud, men disse begrænsninger gælder dog ikke for offentlige virksomheder. Men arbejdsgiveren skal redegøre fyldestgørende for, at personer i løntilskudsjobs vil kunne få det nødvendige, faglige, sociale eller sproglige udbytte af opholdet og derved opfylde formålet med tilbuddet. Der skal foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, at der er enighed om dette. På offentlige ansættelsesområder skal det af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en person med løntilskud fremgå, at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen og om de ansatte er positive ovre for at medvirke til opfyldelsen af formålet med ansættelsen. Endvidere skal ansættelsen være en merbeskæftigelse og skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte. Hvis vedkommende afløser en fastansat som er på børnepasningsorlov, værnepligtigorlov eller uddannelsesrotation, så betragtes dette dog som en nettoudvidelse. Obs! Læs også teksten i kolonnen til højre. Side 4 Løntilskudsjobbet skal svare til overenskomstmæssig løn eller den sædvanlige løn for tilsvarende arbejde. Lønnen kan dog ikke overstige dagpengeniveauet og arbejdstiden reguleres derfor i stedet. Der er mange regler for, hvordan lønnen skal skrues sammen: Læs derfor udførligt i Bekendtgørelse om aktiv beskæftigelsesindsats nr. 743 af 03/ , 59 og 60. Her står det også beskrevet, hvordan man skal forholde sig til pension, uddannelse, sygdom og meget andet. dk BEK nr 743 af 03/07/2009

5 Side 5 TR i staten kursus fri? Der her lige været tilmelding til AC s TRkurser og vi er i gang med at behandle jeres ansøgninger. Men hvordan er det nu det er med frihed til kurser? Det forlyder nemlig, at nogle statslige arbejdspladser ønsker at stramme praksis for, hvornår TR kan deltage i relevant truddannelse. Udgangspunktet i aftalerne med arbejdsgiverne både de statslige og de kommunale er, at TR skal have fri med løn til relevant TR-uddannelse. I kommunerne har vi en AKUT-ordning, som der pt. ikke er røre om. I staten står reglerne om tjenestefrihed i Cirkulærer om tillidsrepræsentanter 9 stk. 4. Her bliver der henvist til en aftale tilbage fra 1971, som stadig er gældende, selvom den er gammel. Det står i som bemærkning til 9 stk. 4. Da aftalen snart har 30-års jubilæum, kan der være behov for at få den repeteret: Af organisationerne arrangeres i stigende grad kurser, hvori der foruden rent organisationsmæssige spørgsmål indgår faglige emner, der har berøring med de forhandlingsretlige forhold eller med samarbejdsudvalgsvirksomheden, og som dermed har uddannelsesmæssig værdi i forskellige relationer. Deltagelse i kursusvirksomhed af en sådan blandet karakter bør ligeledes lettes, og der bør derfor ikke foretages afkortning i løn, selv om det drejer sig om kurser, hvis indhold tillige omfatter forhold af rent organisationsmæssig art. Disse kurser vil staten bl.a. støtte på følgende måde: Til deltagelse i kurser af de ovenfor nævnte arter vil der efter ansøgning kunne tilstås tjenestefrihed uden lønafkortning til tjenestemænd og andre medarbejdere med forventet varig tilknytning til tjenesten. Hvor ansøgning fremkommer gennem en forhandlingsberettiget organisation, og navnlig når den angår valgte tillidsmænd, bør afslag kun meddeles, såfremt vægtige tjenstlige hensyn taler imod. Hvad er det vi skal huske? I skal søge jeres arbejdsgivere om tilladelse til at komme på kursus. Det kan I gøre mere eller mindre formelt. Det vigtige er, at arbejdsgiver har reel mulighed for at vurdere om, der er vægtige tjenstlige hensyn der taler i mod. Konkret kan I skrive en mail til jeres leder i god tid, gerne samtidig med at I søger os om at komme af sted, hvor I orienterer om, at I agter at deltage i kursus med indhold xx på dage dd.mm dd.mm. Så har jeres leder mulighed for at gøre indsigelse. Hvis I mod forventning får et afslag, skal I have en konkret begrundelse. Den skal handle om vægtige tjenstlige hensyn. Endnu har vi ikke i de organisationer, der udgiver TR-nyt, set, at TR har fået afslag på konkrete kurser. Vi har kun set en mail, der sender et kraftigt signal om, at der vil blive strammet op. Den mail har vi reageret på overfor arbejdspladsen. Men så længe TR erne kommer på de kurser, de ønsker, er der ingen konkret sag. I tider hvor tid er en begrænset ressource er ledelserne meget opmærksomme på, hvad I bruger jeres og kollegaernes tid på. Husk derfor altid i god tid og på skrift at ansøge om tilladelse/orientere jeres ledelser! Det forlyder, at nogle statslige arbejdspladser ønsker at stramme praksis for, hvornår TR kan deltage i relevant truddannelse. Endnu har vi ikke i de organisationer, der udgiver TR-nyt, set, at TR har fået afslag på konkrete kurser. Vi har kun set en mail, der sender et kraftigt signal om, at der vil blive strammet op.

6 Side 6 Mere om mulighedserklæringen og friattest I sidste nummer af TR Nyt orienterede vi om de nye regler om ansattes forpligtelse til at medvirke til udarbejdelse af en mulighedserklæring (den nye lægeerklæring) i forbindelse med sygeforløb herunder forpligtelse til at deltage i sygesamtale med arbejdsgiveren. Hensigten med mulighedserklæringen er, at arbejdsgiver og medarbejder i fællesskab skal afdække mulighederne for at fastholde medarbejderen i arbejdet. Samtale mellem arbejdsgiver og sygemeldt medarbejder skal afholdes inden udgangen af fjerde sygeuge. Sygefravær fra arbejdet kan dække over en række forhold: Problemer med helbredet Manglende trivsel på arbejdet Manglende trivsel i medarbejderens privatliv Der kan også være tale om en kombination. Lægerne skal fremover som hovedregel alene involveres i sygeopfølgning, når arbejdsgiver og medarbejder via en sygeopfølgningssamtale er nået frem til, at sygefraværet skyldes sygdom og ikke kan føres tilbage til trivsels- og samarbejdsproblemer. Arbejdsgiveren skal indkalde medarbejderen til samtale om udarbejdelse af mulighedserklæringens side 1 med et rimeligt varsel, som godt kan være med dags varsel. Af lovbemærkningerne fremgår det, at f eks en uge kan være et rimeligt varsel. Det vil altid bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvad der er et rimeligt varsel. At der som eksempel i lovgivningen er anvendt en uge, indikerer, at netop fordi der er tale om sygemeldte, skal der ved fastlæggelsen af samtalen tages de nødvendige hensyn. Det betyder, at der i en række sager kan træffes aftale mellem arbejdsgiver og medarbejderen om, at samtalen kan finde sted med en dags varsel, og at dette vil kunne være et rimeligt varsel vurderet efter loven. Hvis der er tale om en dag, hvor medarbejderen er på arbejde, vil der kunne indkaldes til samtale samme dag. Det afgørende er, at der er taget det nødvendige hensyn til den sygemeldtes helbredstilstand i forhold til at kunne møde til samtale. Frist for afgivelse af mulighedserklæringen Arbejdsgiveren kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår mulighedserklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde. Af lovbemærkningerne fremgår det, at f eks 14 dage kan være et rimeligt varsel, da der også skal beregnes tid til at medarbejderen kan få en tid hos lægen. Det vil altid bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvad der er et rimeligt varsel. Mere næste side Lægerne skal fremover som hovedregel alene involveres i sygeopfølgning, når arbejdsgiver og medarbejder via en sygeopfølgningssamta le er nået frem til, at sygefraværet skyldes sygdom og ikke kan føres tilbage til trivsels- og samarbejdsproblemer En arbejdsgiver kan desuden med henvisning til ansættelsesretten kræve dokumentation for, at fravær skyldes sygdom. I tilfælde, hvor det er nødvendigt med lægens dokumentation for, at et fravær skyldes sygdom, anvender lægerne en friattest.

7 Side 7 Mere om mulighedserklæringen og friattest Eksempler på situationer, hvor hhv. mulighedserklæring og friattesten typisk kan anvendes Beskæftigelsesministeriet har opstillet en række eksempler på situationer, hvor man bruger de to forskellige erklæringer: En mulighedserklæring kan eksempelvis benyttes i følgende situationer: Længerevarende sygefravær pga. stress Længerevarende fravær pga. rygproblemer eller andre problemer relateret til bevægelsesapparatet Længerevarende sygefravær pga. hospitalsindlæggelse og operation Fravær i forbindelse med graviditet Fortsat sygefravær efter tidligere mulighedserklæring Hyppigt sygefravær med rod i helbredsproblemer Hyppigt sygefravær med uklar årsag En friattest kan eksempelvis benyttes i følgende situationer: Sygemeldt ønsker ikke at deltage i samtale med arbejdsgiver Sygemelding i opsigelsesperioden Sygemelding i ferie Afskedigelsessituation Længerevarende sygdom som opfølgning på en mulighedserklæring I eksempelet hvor sygemeldt ikke ønsker at deltage i samtale med arbejdsgiver, fordi sygemeldt medarbejder meddeler, at sygdommen udelukker deltagelse i samtale med arbejdsgiveren mhp på udarbejdelse af mulighedserklæring, kan arbejdsgiveren anmode om, at lægen på en friattest dokumenterer, at det forholder sig sådan, samt at medarbejderen er uarbejdsdygtig. Hvis en medarbejder melder sig syg umiddelbart efter at være blevet opsagt, har arbejdsgiveren mulighed for at få dokumentation i form af en friattest for, at sygdommen er reel. Ringer medarbejderen og sygemelder sig på første feriedag, kan arbejdsgiveren bede medarbejderen indhente lægerklæring som dokumentation for sygdom. Er en medarbejder sygemeldt med meget alvorlig sygdom, kan arbejdsgiveren forlange dokumentation for sygdom i form af en friattest, såfremt arbejdsgiveren ønsker at afskedige medarbejderen. Hvis en medarbejder, som tidligere har fået udarbejdet en mulighedserklæring, fortsat er sygemeldt på fuld tid, kan arbejdsgiveren forlange en friattest om, hvorvidt der er tale om sygdom, og om det i bekræftende fald skønnes at være længerevarende, for bedre at kunne vurdere behovet for en vikar og planlægge i forhold til en evt. afskedigelse. Anden dokumentation for sygdom Arbejdsgiveren kan som hidtil kræve, at den sygemeldte på tro og love erklærer, at fravær skyldes sygdom. Tro- og loveerklæringen kan tidligst forlanges på 2. sygedag. Arbejdsgiveren kan som hidtil kræve en varighedserklæring fra lægen med nærmere oplysning om varigheden af medarbejderens sygdom. Hvis en medarbejder melder sig syg umiddelbart efter at være blevet opsagt, har arbejdsgiveren mulighed for at få dokumentation i form af en friattest for, at sygdommen er reel. Ringer medarbejderen og sygemelder sig på første feriedag, kan arbejdsgiveren bede medarbejderen indhente lægerklæring som dokumentation for sygdom. I situationer hvor friattest kræves, er sigtet dokumentation for sygdom som lovlig grund til forfald. Attest kan alene udfærdiges under aktuelt fravær.

8 Side 8 Undersøgelse: Tillæg til tillidsrepræsentanter på det offentlige område AC har i et samarbejde med ACorganisationerne gennemført en undersøgelse om tillæg til tillidsrepræsentanter på det offentlige område. AC organisationerne blev i efteråret 2009 bedt om at sende i alt 360 skemaer ud til tillidsrepræsentanter. AC har modtaget 263 udfyldte skemaer retur. Dette svarer til en svarprocent på 73 procent, hvilket vurderes at være tilfredsstillende. På det statslige område var svarprocenten 46, på det kommunale område 80 procent og på det regionale område var svarprocenten 120 (at svarprocenten er over 100 skyldes, at Lægeforeningen indsendte flere skemaer end oprindeligt fastsat). ACs forhandlingsudvalg har vurderet, at resultatet af undersøgelsen i et vist omfang svarer til forventningerne. Resultaterne beskrives nedenfor for henholdsvis det statslige, kommunale og regionale område. Resultatet på det statslige område På det statslige område, er der som bekendt ikke nogen bestemmelse om, at tillidsrepræsentanter skal have tillæg som følge af deres hverv. Dette ses meget tydeligt i undersøgelsen, da langt færre statslige AC-tillidsrepræsentanter end tillidsrepræsentanter på det kommunale og det regionale område modtager TRtillæg. Knap 23 procent af dem der har udfyldt spørgeskemaet modtager et TR-tillæg. Det månedlige tillæg svinger mellem 450 kroner og kroner i nutidskroner med et gennemsnit på knap kroner Tillægget er i alle tilfælde aftalt som et funktionstillæg. Der er en tendens til, at tillægget er større jo flere medlemmer man repræsenterer. Der er ingen sammenhæng mellem anciennitet som TR og tillæggets størrelse. De der modtager de største tillæg, har en anciennitet på under seks måneder, hvorimod dem, der efter det oplyste har en anciennitet på fem år og derover, modtager et tillæg på under gennemsnittet. Stort set alle tillæggende er givet på baggrund af forhåndsaftaler. Undersøgelsen viser, at lønforhandlingskompetencen som alt overvejende hovedregel er en forudsætning for at modtage TR-tillæg. 84 procent af dem som modtager tillæg er medlem af et eller flere samarbejdsudvalg. Dette skal dog sammenlignes med at 80 procent af dem, der har besvaret spørgeskemaet, er medlem af et samarbejdsudvalg. Cirka 19 procent oplyser at der har været forhandlet om TR-tillæg, som er endt uden resultat. Den overvejende årsag hertil oplyses at være, at ledelsen af principielle årsager ikke ønsker at give tillæg til TR. Resultatet på det kommunale område På det kommunale område blev der som bekendt ved OK08 aftalt, at tillidsrepræsentanter skal have et TR-tillæg. Knap 82 procent oplyser, at der er aftalt TR-tillæg for dem. Det månedlige tillæg svinger mellem 250 kroner og kroner i nutidskroner med et gennemsnit på ca. 760 kroner. Dvs. mindre end kroner om året. For alles vedkommende er tillægget aftalt som et funktionstillæg. Der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem antallet af medlemmer, der repræsenteres og tillæggets størrelse. Der er heller ikke sammenhæng mellem anciennitet som TR og tillæggets størrelse. Langt de fleste oplyser, at tillægget er givet på baggrund af en forhåndsaftale og langt de fleste af dem der modtager tillæg, har oplyst, at de varetager forhandlinger om lokal løndannelse for deres medlemmer. 90 procent af de tillidsrepræsentanter, som modtager tillæg er medlem af et eller flere MED- eller samarbejdsudvalg. Dette skal dog som på det statslige område sammenlignes med at ca. 80 procent af dem der har besvaret spørgeskemaet er medlem af et samarbejdsudvalg. Resultatet på det regionale område På det kommunale område blev der som bekendt også ved OK08 aftalt, at tillidsrepræsentanter skal have et TR-tillæg. Knap 81 procent oplyser, at der er aftalt TR-tillæg. Det månedlige tillæg svinger mellem 500 kroner og kroner i nutidskroner med et gennemsnit på ca kroner. For næsten alles vedkommende er tillægget aftalt som et funktionstillæg. Staten: Det månedlige tillæg svinger mellem 450 kroner og kroner i nutidskroner med et gennemsnit på knap kroner Tillægget er i alle tilfælde aftalt som et funktionstillæg. Det kommunale: Det månedlige tillæg svinger mellem 250 kroner og kroner i nutidskroner med et gennemsnit på ca. 760 kroner. Det regionale: Det månedlige tillæg svinger mellem 500 kroner og kroner i nutidskroner med et gennemsnit på ca kroner.

9 Side 9 Statslige TR-undersøgelse fortsat Siden sidst staten Tillægspolitikken er forskellig de 5 regioner imellem hvad angår sammenhængen mellem antallet af medlemmer, der repræsenteres og tillæggets størrelse. Det generelle billede er dog, at der ikke er nogen entydig sammenhæng. Det samme gælder for sammenhængen mellem anciennitet som TR og tillæggets størrelse. Langt de fleste oplyser, at tillægget er givet på baggrund af en forhåndsaftale og langt de fleste af dem der modtager tillæg, har oplyst, at de varetager forhandlinger om lokal løndannelse for deres medlemmer. 74 procent af de tillidsrepræsentanter, som modtager tillæg er medlem af et MEDudvalg. Dette skal som på det statslige og kommunale område sammenlignes med at ca. 68 procent af dem der har besvaret spørgeskemaet er medlem af et MEDudvalg. Konklusioner Følgende konklusioner kan drages på baggrund af undersøgelsen: Flere får TR-tillæg i kommuner og regioner end i staten. Ikke alle har tillæg (endnu) i kommuner og regioner OKaftalen er ikke implementeret. Der er flere tillidsrepræsentanter med lønforhandlingskomptencen og som er medlem af samarbejds- eller MED-udvalg der får TR-tillæg end dem uden. Det gennemsnitlige tillæg er lavest i kommunerne og næsten dobbelt så højt i regionerne. TR-tillægene er større i staten og kommunen, hvor der er forhåndsaftaler. Der ses ikke i regionerne at være sammenhæng mellem forhåndsaftaler og tillægsstørrelse. Der synes at være en principiel modstand mod tillæg som følge af TR-hvervet i staten, både hos arbejdsgiverne og i et vist omfang også hos tillidsrepræsentanterne. Trivselmeter De offentlige arbejdsgivere har udviklet et værktøj til at måle trivsel på arbejdspladserne. Det er hvis man snart kan huske det længere - en del af trepartsforhandlingerne i 2007, at alle offentlige arbejdspladser skal lave trivselsundersøgelser. Du kan læse mere på ved at søge på trivsel og se selve trivselmeteret på Grunbeløbsberegner Personalestyrelsen har udviklet en lille let grundbeløbsomregner. Den ligger på: procent20menu/ Loenberegner.aspx På JA s hjemmeside er der også omregnere: loenberegner/sider/default.aspx Multimediebeskatningspjecen Personalestyrelsens meget omtalte multimediebeskatningspjece ligger på: procent202 procent20halvaar/ Multimediebeskatning/ vejledning_multimediebeskatning.ashx Læs på næste side om nyt på det kommunale område Opfordring til at TR koordinerer lokalt Vi opfordrer jer til at koordinerer blandt de lokale AC-tillidsrepræsentanter på arbejdspladsen, bl.a. i forhold til drøftelse af ønsket niveau for tillæg til ACtillidsrepræsentanter.

10 Side 10 Siden sidst - kommunalt og regionalt RLTN og KTO er nu enige om Aftale om udviklingsmæssige aktiviteter på det personalepolitiske område mv. Se mere på KTO s hjemmeside Vejledning til trivselsaftalen sundhedsfremme KTO og RLTN har besluttet at udarbejde en vejledning til aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspladserne. KTO og RLTN er enige om, at vejledningen til aftalen om trivsel og sundhed består af fire pjecer opdelt på følgende temaområder: 1) Trivsel, 2) Vold, mobning og chikane, 3) Sundhedsfremme og 4) Sygefravær. Pjecerne om trivsel og om indsatsen mod vold, mobning og chikane er tidligere udsendt. Pjecen om sundhedsfremme foreligger nu også færdigtrykt og har fokus på sundhedsfremme, forståelsen heraf samt forslag til overvejelser og spørgsmål, som kan drøftes i MED i regionerne. Pjecerne vil kunne downloades på eller på og er udsendt til HovedMed i hver region. Få overblik over de mange informationer om stress Det Personalepolitiske Forum har nu igennem fem år gennemført en kampagne, der stiller skarpt på og understøtter KTOaftalen om identificering, håndtering og forebyggelse af arbejdsbetinget stress. For at samle op på denne indsats, har parterne nyudviklet Personaleweb: Den nye side samler og formidler de indhentede erfaringer fra fem års stressindsats, til inspiration for de kommunale og regionale arbejdspladser. Orientering om brev sendt til næstformændene i Hovedudvalgene med præcisering af Hovedudvalgenes forhandlingskompetence i relation til TR-vilkår KTO har fået kendskab til, at der i enkelte kommuner og regioner er indgået en aftale i Hovedudvalget vedr. vilkår for tillidsrepræsentanter. Aftalerne vedrører forhold, hvor det ikke er MED-/SUsystemet, men de forhandlingsberettigede organisationer, der har kompetencen. KTO har således erfaret, at Hovedudvalget i enkelte kommuner/regioner har aftalt en økonomisk ramme for (fælles) tillidsrepræsentanters aflønning. KTO har på den baggrund send brev til næstformændene i hovedudvalgene i kommunerne og regionerne for at præcisere, at Hovedudvalgenes kompetence i relation til TR-vilkår alene er at indgå aftale om principper for (fælles) tillidsrepræsentanters vilkår. KTO har endvidere fremsendt brevet til KL og Danske Regioner med opfordring om, at de foretager samme præcisering over for henholdsvis kommunerne og regionerne. Protokollater om forventet negativ udmøntning fra reguleringsordningen pr. 1. oktober 2010 I brev af den 9. november 2009 blev medlemsorganisationerne orienteret om, at der pågik drøftelser mellem KTO og henholdsvis KL og RLTN med henblik på at søge en forhandlingsmæssig løsning på håndtering af en forventet negativ udmøntning pr. 1. oktober 2010 og med henblik på at undgå, at de ansatte sættes ned i løn pr. 1. oktober Der er nu fundet en forligsmæssig løsning på forholdene og ingen ansatte går ned i løn pr 1. oktober Ifølge aftalerne bliver første afdrag på den forventede negative udmøntning fra regulerings-ordningen pr. 1. oktober 2010 betalt med 0,32 procent pr. 1. april På det regionale område betyder aftalen således, at der ikke vil være generelle lønændringer pr. 1. april På det kommunale område vil der som følge af aftalen restere aftalte generelle lønstigninger på ca. 0,18 procent. Der er nu fundet en forligsmæssig løsning på forholdene og ingen ansatte går ned i løn pr 1. oktober 2010.