Referat Økonomiudvalget tirsdag den 16. marts Kl. 15:00 i Rådssalen, Lyndby

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Økonomiudvalget tirsdag den 16. marts 2010. Kl. 15:00 i Rådssalen, Lyndby"

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget tirsdag den 16. marts 2010 Kl. 15:00 i Rådssalen, Lyndby

2 Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden ØU - Orientering ØU- Udarbejdelse af åbne postlister ØU - Indførelse af oversigt over kommende sager til Økonomiudvalget ØU - Samarbejde omkring ændringer i det kommunale udligningssystem ØU - Den kommunale beredskabsplan ØU - IT-Revision ØU - Tilbud på leasing af køretøjer ØU - Udlægning af kompetence vedr. huslejefastsættelse af kommununalt ejede almene boliger ØU - Harmonisering af lejen i de af kommunen ejede boliger, udlejet efter lov om leje ØU - Kommunegaranti til I/S Gevninge Vandværk ØU - Lånefinansiering af udgifter afholdt i ØU - Tidsplan budgetopfølgning ØU - Budgetproces ØU - Budgetstrategi: 1. budgetseminar ( marts) ØU - Nye møder i Økonomiudvalget ØU - Udmøntning af effektiviseringer i KF - Genforhandling af brugeraftale om benyttelse af Domus Felix SSÆ - Godkendelse af medlemmer og stedfortrædere til Handicaprådet SSÆ - Merforbrug på nattevagtsområdet SSÆ - Praksisundersøgelse Boligstøtte SSÆ - Skema B - godkendelse af etablering af 31 plejeboliger TM - Afrapportering af kloakundersøgelse i Sæby TM - Cykelsti Kr. Sonnerup - Dyvelslyst TM - Cykelsti Lejre - Øm TM - Frigivelse af bygningsvedligeholdelsesmidler 2010 til central bygningsvedligeholdelse TM - Kloakrenovering Sæby, frigivelse af midler til forundersøgelser og projektering TM - Praksis for håndhævelse af forbud mod helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområde TM - Pulje til udearealer TM - Salg af registreringsret til energibesparelser Lukket - ØU - Varig ansættelse af tjenestemand på prøve Lukket - ØU - Opsigelse af tjenestemandsansat lærer...71

3 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 1 1. ØU - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 10/8 Resumé: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Beslutning Økonomiudvalget den : Borgmesteren oplyste, at tema om indkøb vil blive forelagt på et møde før sommerferien. Dagsorden blev i øvrigt godkendt.

4 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 2 2. ØU - Orientering Sagsnr.: 10/10 Resumé: Følgende er publiceret under Økonomiudvalgets post på PolitikerPortalen siden sidste møde: Dag til dag oversigt januar 2010 Kassekreditreglen Januar 2010 Borgmesternetværk - Invitation til første møde Invitation til regionale møder om økonomien ØU månedsrapporter februar Referat af bestyrelsesmøde i Udviklingshuset Sjælland 12. februar 2010 Likviditetsoversigt februar 2010 Ledelsesinformation kommer på PolitikerPortalen den 18. marts 2010 Der vil på mødet blive givet en orientering om erstatningskravet på Salviehaven 14, Hvalsø, jfr. bilag 2-5. Foreløbigt regnskabsresultat 2009 I forhold til aflæggelsen af regnskabet for 2009 indgår såvel rapportering af overholdelsen af bevillinger og de finansieringsmæssige konsekvenser af regnskabet. Den bevillingsmæssige del omhandler overholdelsen af de økonomiske rammer, der er vedtaget af Kommunalbestyrelsen og den finansieringsmæssige del omhandler regnskabets effekt på kommunens kassebeholdning/likviditet, gæld mv. Herunder redegøres for hovedlinjerne i regnskabsresultatet. I det oprindelige budget for 2009 var der budgetteret med en kasseopbygning på 18 mio. kr. Kasseopbygningen i regnskabet er påvirket af årets bevægelser og tillægsbevillinger. Der er netto givet tillægsbevillinger for ca. 51 mio. kr. i løbet af året. Nettoafvigelsen i regnskabet er et mindreforbrug på 11 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget inkl. finansforskydninger. Der er endnu ikke optaget lån for Der kan optages lån for ca. 32 mio. kr. vedrørende udgifter afholdt i 2009 heraf ca. 20 mio. kr. vedrørende almene boliger. Låneoptaget vil blive foretaget, så det indgår i det endelige regnskab for På forsyningsområdet er der ikke foretaget deponering. Deponeringen skal neutralisere den likviditetsmæssige effekt af overskuddet på forsyningsområdet på 9 mio. kr. Den finansielle virkning af resultatet kan stilles op på følgende måde: Mio. kr. Budgetteret kasseopbygning 18 Nettotillægsbevillinger -51 Nettomindreforbrug (inkl. 11 finansforskydninger) Bruttolåneoptag (i marts 2010) 32 Deponering af overskud på -9 forsyningsområdet "Regnskabsmæssig" kasseopbygning 1 På den skattefinansierede drift er der i 2009 et mindreforbrug på ca. 5 mio. kr. og på skattefinansieret anlæg et mindreforbrug på ca. 9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

5 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 3 En væsentlig afvigelse, som ikke er underlagt rammestyring, er området for sårbare børn og unge, hvor der er et merforbrug på 5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. I 2009 er der givet tillægsbevilling på 17 mio. kr. til området. Overførselssagen for de rammestyrede områder samt anlæg er under udarbejdelse og vil blive forelagt til politisk behandling på samme tidspunkt som regnskabet. Udskilningen af forsyningsområder og afregningen af mellemværendet mellem kommunen og forsyningen indgår ikke i regnskabsaflæggelsen for Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Indstilling: Bilag: 1. Hovedoversigt vedrørende Regnskab 2009 pr. 5. marts Henvendelse fra klagers Advokat (Lukket bilag) 3. Brev fra kommunens advokat (Lukket bilag) 4. Afgørelse fra Naturklagenævnet september 2008 (Lukket bilag) 5. Dagsordenspunkt UTM af 9. oktober 2008 (Lukket bilag) 6. Regnskabsoversigt med to kolonner med bevilling og finansiering Beslutning Økonomiudvalget den : Orienteringen blev taget til efterretning.

6 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 4 3. ØU- Udarbejdelse af åbne postlister Sagsnr.: 10/5635 Resumé: Administrationen har undersøgt muligheder, fordele og ulemper ved at indføre åbne postlister, der forelægges til politisk behandling. Sagsfremstilling: Venstres gruppe i Kommunalbestyrelsen har stillet forslag om, at der indføres åbne postlister i kommunen. Administrationen har på denne baggrund afklaret mulighederne og faldgruberne ved indførelse af åbne postlister. Det hører med til god forvaltningsskik, at man i den offentlige forvaltning foretager en systematisk journalisering af al post og andre dokumenter. Der findes imidlertid ikke i lovgivningen en forpligtelse til at udarbejde en postliste over indkommet og udgået post. Offentlighedsloven indeholder et meroffentlighedsprincip, som giver den enkelte myndighed mulighed for, efter eget skøn, at give aktindsigt i større omfang, end den er forpligtet til efter loven. Den 17. november 2010 afgav offentlighedskommissionen betænkning, der blandt meget andet indeholder forslag til en forsøgsordning med åbne postlister i som minimum et ministeriums departement, en underliggende styrelse samt den centrale forvaltning i en region eller større kommune (jf. lovudkastets 16, stk. 1). Postlisten skal indeholde oplysninger om dato for dokumentets modtagelse eller afsendelse, navnet på eller karakteren af modtageren eller afsenderen af dokumentet, en kort tematisk angivelse af dokumentets indhold samt journalnummer eller anden identifikation (jf. 16, stk. 2). Forsøgsordningen skal evalueres efter tre år med henblik på en vurdering om ordningen skal gøres permanent og af hvem der skal omfattes af ordningen (jf. lovudkastets 44). KL har i et høringssvar af 1. marts 2010 til betænkningen tilsluttet sig betænkningens mål om øget åbenhed i forvaltningen. KL anfører dog, at det i betænkningen indeholdte lovudkast i givet fald må antages at medføre et betydeligt behov for tilførsel af ressourcer til kommunerne. Der er en række kommuner, der har erfaringer med at føre daglige postlister. Der kan knyttes en række fordele og ulemper til indførelse af postlister. Blandt mulige fordele kan nævnes: åbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen, borgere, virksomheder og samarbejdsparter kan følge dele af sagsbehandlingen, dokumentation af dele af sagsbehandlingen, omverdenen kan få indtryk af de forskelligartede opgaver, som kommunen løser, større krav om kontrol af ensartet journalisering og anvendelse af ESDH, der på sigt kan bidrage til andre muligheder vedr. ESDH - herunder fx statistik over antal og typer af henvendelser og forberedelse af mulighed for borgersagsindblik i egne sager. Blandt mulige ulemper kan nævnes: Borgernes tryghed ved at henvende sig til kommunen kan forringes ved ufrivillig men korrekt offentliggørelse af borgerhenvendelser Risiko for fejl i håndtering af fortrolige oplysninger ved henvendelser kan få store konsekvenser Betydeligt forbrug af personaleressourcer til forberedelse af indførelse af åbne postlister samt til daglig kontrol i forbindelse med administration af åbne postlister

7 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 5 Der vil skulle udarbejdes et klart administrationsgrundlag for arbejdsgangene med at offentliggøre daglige postlister - herunder en tæt administrativ kontrol forud offentliggørelsen, blandt andet for at sikre at der ikke er personfølsomme oplysninger eller fortrolige oplysninger. Lejre Kommunes Elektroniske Sags- og Dokument Håndteringssystem (ESDH) indeholder de tekniske forudsætninger for indførelse åbne postlister i form af lister over modtaget og journaliseret indkommet post samt over afsendt og journaliseret post. Erfaringer fra andre kommuner sandsynliggør imidlertid, at der vil være et betydeligt forudgående arbejde med at etablere og udbrede et administrationsgrundlag for ensartet journaliseringspraksis blandt kommunens administrative medarbejdere, således at postlisterne har den fornødne informationsværdi. Der vil være mulighed for at arbejde videre med forudsætningerne for øget digitalisering og øget ensartet anvendelse af ESDH, så administrationens etableringsomkostninger ved indførelse af ESDH på et senere tidspunkt vil være mindre omfattende. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer på baggrund af afdækningen og erfaringerne fra Ringsted Kommune, at der vil være betydelige ressourcekrævende opgaver forbundet med indførelse af åbne postlister. Administrationen arbejdet løbende med initiativer til øget digitalisering og øget og ensartet anvendelse af ESDH i kommunen, hvorfor ressourcetrækket ved indførelse af åbne postlister vurderes at kunne reduceres over tid. Det kan i det lys overvejes, som forsøgsordning at indføre postlister, der gøres tilgængelige for politikerne og administrationen på Politikerportalen, og på baggrund af erfaringerne vurdere om der skal indføres åbne postlister på hjemmesiden. Økonomi og finansiering: Der er ikke umiddelbart budgetmæssige konsekvenser af indførelse af åbne postlister, men det vurderes at være betydelige personalemæssigt ressourceforbrug forbundet med indførelse, kontrol og administration af åbne postlister. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at der i lyset af de forbundne personalemæssige ressourcer vedr. indførelse, kontrol og administration af åbne postlister, ikke aktuelt indføres åbne postlister, 2. at spørgsmålet om indførelse af åbne postlister revurderes i lyset af administrationens arbejde med ESDH samt eventuelt ny lovgivning i forlængelse af offentlighedskommissionens betænkning med henblik på en fornyet politisk behandling i december Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt.

8 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 6 4. ØU - Indførelse af oversigt over kommende sager til Økonomiudvalget Sagsnr.: 10/5643 Resumé: På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning den 20. januar 2010 har administrationen udarbejdet forslag til, at der fremover publiceres en oversigt over kommende sager til politisk behandling i Økonomiudvalget, der forelægges til politisk behandling. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget besluttede i forbindelse med godkendelse af dagsordenen på mødet den 20. januar 2010, at der fremover fremlægges en oversigt over kommende sager til kommende møder. Administrationen har udarbejdet forslag til indførelse af oversigt over kommende møder til Økonomiudvalget, der forelægges til politisk behandling. Administrationen benytter aktuelt en oversigt over kommende sager til Økonomiudvalget som et internt arbejdsredskab, der har til formål at koordinere forberedelsen af sager til de kommende møder i Økonomiudvalget. Oversigten har fokus på sager til det næstfølgende møde og ajourføres løbende på baggrund af indspil for administrationen samt beslutning om bestilling af sager i Økonomiudvalget. Oversigten har hidtil været publiceret på kommunens intranet med henblik på tilgængelighed og vidensdeling. Det foreslås, at oversigt over kommende sager til Økonomiudvalget i tilrettet udgave fremover publiceres på Økonomiudvalgets side på Politikerportalen. Oversigten vil fortsat være et arbejds- og planlægningsredskab, hvilket indebærer, at den løbende vil blive ajourført. Oversigten vil således udgøre administrationens bedste bud på forelæggelse af sager til politisk behandling på kommende møder i Økonomiudvalget. Der kan imidlertid være forhold - herunder vedr. oplysninger fra tredjepart - der gør, at beslutningsgrundlaget for en sag ikke kan belyses tilstrækkeligt, hvorfor sagen først forelægges til politisk behandling på et efterfølgende møde. Oversigten foreslås udarbejdet, så arbejdstitlerne på sagerne til Økonomiudvalget vil være angivet for et halvt år ad gangen. Udtalelser: Administrationens vurdering: Såfremt nærværende forslag til indførelse af oversigt over kommende sager til Økonomiudvalget godkendes vil administrationen efter forudgående intern kvalitetssikring på begynde publiceringer på Økonomiudvalgets side på Politikerportalen fra 1. april Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Indstilling: Direktionen indstiller 1. at der fra den 1. april 2010 publiceres oversigt over kommende sager til Økonomiudvalget for det kommende halvår på Økonomiudvalgets side på Politikerportalen.

9 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 7 Beslutning Økonomiudvalget den : Indstilling tiltrådt.

10 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 8 5. ØU - Samarbejde omkring ændringer i det kommunale udligningssystem Sagsnr.: 09/3756 Resumé: Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. april 2009, at Lejre Kommune støtter Svendborg Kommunes initiativ vedr. kritik af den gældende udligningsordning - særligt udligning af de sociale udgifter - på baggrund af en rapport fra KREVI (Det kommunale og regionale evalueringsinstitut) om Kommunernes økonomiske grundvilkår. Middelfart Kommune har efter kommunalvalget taget initiativ til at samle kommunegruppen omkring et fortsat samarbejde for at ændret den sociale udligning i det kommunale udligningssystem. Borgmesteren deltog i møde den 11. februar 2010, hvor der blev taget forbehold for en politisk behandling af sagen. Det anbefales, at Lejre Kommune tilslutter sig initiativet under forudsætning af, at der alene fokuseres på forbedret udligning af de sociale udgifter, at initiativet gennemføres inden for rammerne af KL, og at de deltagende kommuner kan varetage egne interesser i forhold til øvrige aspekter af udligningssystemet. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen besluttede den 27. april 2009, at Lejre Kommune støtter Svendborg Kommunes initiativ vedr. kritik af den gældende udligningsordning - særligt udligning af de sociale udgifter - på baggrund af en rapport fra KREVI (Det kommunale og regionale evalueringsinstitut) om Kommunernes økonomiske grundvilkår. Svendborg-initiativet er et blandt flere kommunegrupper, som ud fra forskellige vinkler har rejst kritik af udligningsordningerne. Regeringen har bl.a. med baggrund heraf fastlagt et kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde med udligningssystemet som opfølgning på den politiske aftale af 17. marts 2009 om opfølgning på finansieringsreformen. Finansieringsudvalget skal iværksætte en analyse og evaluering af den samlede opgørelse af kommunernes udgiftsbehov, herunder: en vurdering af udgiftsbehovenes præcision og den tekniske udføring af de enkelte udgiftsbehovskriterier en vurdering af sammenhængen mellem de sociale forhold og variationerne i udgiftspres på de store kommunale serviceområder Udvalget kan i relation hertil også overveje andre eventuelle udligningstekniske spørgsmål. På baggrund af udvalgets analyser skal udvalget opstille alternative mål for kommunernes udgiftsbehov og foretage konsekvensberegninger for de enkelte kommuner på baggrund af disse udgiftsbehovsmål. Udvalget afgiver sin rapport i december 2010 med henblik på ny lovgivning, der kan træde i kraft fra 1. januar KL nedsatte i foråret 2009 en udligningsteknisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommunerne. Kommunaldirektør Torben Gaarskær har haft sæde i arbejdsgruppen. KL forventer at udsende et debatoplæg på baggrund af arbejdsgruppens arbejde til brug for en bred debat om udligningssystemer i borgmestergrupper her i foråret 2010 som input til Folketingets overvejelser om ny udligningsordning.

11 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 9 Efter kommunevalget har Middelfart Kommune indbudt 39 kommuner til møde den 11. februar Borgmesteren og kommunaldirektøren deltog i mødet. Der er udarbejdet referat af mødet. Det fremgår bl.a. heraf: Der var enighed om, at kommunerne i samarbejdet skal stå sammen omkring kravet om en større træfsikkerhed i den sociale udligning og en afhjælpning af den systemfejl der i dag er i ordningen. Der var enighed om, at samarbejdet skal fungere inden for rammerne af KL herunder at linjen med at holde KL s ledelse løbende orienteret skal gælde også fremadrettet. Der er opbakning til, at formålet med samarbejdet er at: få fastholdt og udbygget den politiske alliance omkring sagen få fastholdt engagement og vilje omkring projektet holde den fælles interesse fremme på dagsordenen gøre det tydeligt, at de 39 kommuner er parat til at arbejde for sagen opnå åbenhed omkring finansieringsudvalgets arbejde og dermed en vis form for demokratisk kontrol med grundlaget for den efterfølgende politiske beslutningsproces drøfte og koordinere håndtering af den faseopdelte budgetlægning og herunder en eventuel overgangsløsning i 2011 få nedsat og bemandet en koordineringsgruppe, som kan sikre kommunikation, koordinering og synlighed omkring vores synspunkter få opdateret hinanden videnmæssigt om den fælles sag få en drøftelse af påvirkningskanaler herunder folketingets partier, ordførere og ministre Der er enighed om, at samarbejdet her vedrører den sociale udligning. De deltagende kommuner skal naturligvis varetage egne interesser i forhold til øvrige aspekter af udligningssystemet. Det blev aftalt, at de næste skridt i forhold til interessevaretagelse for kommunerne er: Kontakt til ministeriet omkring åbenhed omkring finansieringsudvalgets arbejde, beregninger mv. Foretræde for Folketingets Kommunaludvalg Henvendelse til KL s bestyrelse med anmodning om, at KL arbejder for en åben proces i finansieringsudvalget, hvor alle materialer bliver fremlagt Konkrete henvendelser til medlemmer af Folketingets Kommunaludvalg Drøftelser i kredsen forud for møderne mellem KL og Borgmestrene gennem 2010 Videre med regnearbejdet og dokumentation af problemerne i den nuværende udligning, så dagsordenen bliver fastholdt helt frem til det tidspunkt, hvor der bliver indgået en politisk aftale i folketinget Drøftelse af behovet for koordinering og fælles standpunkter i forbindelse med økonomiaftalen for 2011 friske penge fra staten til kommuner, der er i klemme som følge af en uhensigtsmæssig udligning. Det blev aftalt, at der bliver nedsat en koordinationsgruppe bestående af borgmestrene: Erik Lund, Allerød, C Kirsten Jensen, Hillerød, A Mogens Gade, Jammerbugt, V Steen Dahlstrøm, Middelfart, A Henning Jensen Nyhus, Randers, A Curt Sørensen, Svendborg, A Kirstine Bille, Syddjurs, F Gylling Haahr, Varde, V Gruppen får til opgave, at:

12 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 10 være talerør overfor Folketing, Regering, ministerier og KL koordinere arbejdet sikre information og dialog i kredsen sikre gennemførelse af de initiativer og ideer, som kom frem under debatten under dagsordenens punkt 4 Middelfart Kommune varetager sekretariatsfunktionen, og sørger for, at koordineringsgruppen bliver samlet, maillister, indkaldelser osv. Det blev aftalt, at der under borgmestrenes netværk bliver etableret et netværk af embedsmænd, som kan dele viden og beregninger vedr. udligningen, så der hele tiden bliver skabt en yderligere underbygning af vores argumentation. Embedsmænd fra de 8 kommuner i koordineringsgruppen samles løbende i processen, og sikrer samarbejde og videndeling på tværs af de 39 kommuner. Forslag til pressemeddelelse blev drøftet. Borgmester Mette Touborg fra Lejre Kommune foreslog, at det bliver tydeliggjort i pressemeddelelsen, at samarbejdet fungerer inden for KL s rammer og i en åben proces med KL s bestyrelse. Der var opbakning hertil. Herudover nævnte Mette Touborg, at hun manglede den endelige opbakning fra sit Økonomiudvalg omkring Lejre Kommunes deltagelse i netværket. Som konsekvens heraf bliver pressemeddelelsen tilrettet, så det i stedet for 39 kommuner fremgår, at der er tale om knap 40 kommuner i samarbejdet. Der er i forlængelse af mødet udarbejdet brev til Indenrigs- og Socialministeren, hvor Lejre Kommune er nævnt uden det forbehold, som borgmesteren tog på mødet. Borgmesteren har over for følgegruppen og sekretariatet kritiseret det manglende forbehold i brevet til ministeren. Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at Lejre Kommune tilslutter sig initiativet under forudsætning af, at der alene fokuseres på forbedret udligning af de sociale udgifter, 2. at initiativet gennemføres inden for rammerne af KL, 3. at de deltagende kommuner kan varetage egne interesser i forhold til øvrige aspekter af udligningssystemet. 4. at Økonomiudvalget holdes løbende orienteret via Politikerportalen. Bilag: kommuners brev til Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder

13 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 11 Beslutning Økonomiudvalget den : Indstilling tiltrådt.

14 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Den kommunale beredskabsplan Sagsnr.: 10/845 Resumé: Den overordnede kommunale beredskabsplan er opdateret og forelægges til politisk behandling. Administrationen foreslår, at den kommunale beredskabsplan og skabelon til sektorberedskabsplan godkendes, og at udarbejdelse af delberedskabsplaner iværksættes. Sagsfremstilling: Den kommunale beredskabsplan skal opdateres og politisk godkendes af Kommunalbestyrelsen inden udgangen af hver valgperiode, hvorefter den skal sendes til orientering i Beredskabsstyrelsen, jf. Beredskabslovens 25, stk. 3 og 4. Behovet for revision af kommunens beredskabsplan er aktualiseret af et øget antal hændelser i kommunerne, som har illustreret relevansen af, at kommunen kan reagere hurtigt og kompetent på ekstraordinære hændelser. F.eks. viser der sig at være et stigende behov for, at kommunen har styr på, hvordan kommunikation til medier, berørte borgergrupper mv. foregår i forbindelse med ekstraordinære hændelser. Tidligere har der været fokus på traditionelle redningsberedskabsrisici såsom brand, sammenstyrtning, oversvømmelse mv., mens der nu er ved at komme øget fokus på en bred række af risici såsom trusler og vold mod medarbejdere, skade på større grupper af borgere, akut personalemangel, nedbrud i kommunens IT-system, drikkevandsforureninger, epidemier, svigt i forvaltningers udøvelse af myndighedsopgaver, økonomisk bedrag blandt ansatte mv. Med baggrund i dette blev der i midten af november 2009 igangsat opdatering af Lejre Kommunes beredskabsplan, som senest er blevet revideret for Hvalsø og Bramsnæs kommuner i Opdateringen af Lejre Kommunes samlede beredskabsplan blev i november 2009 igangsat med hjælp fra ekstern rådgiver. Den samlede kommunale beredskabsplan er sammensat af en række delberedskabsplaner og er struktureret således: én overordnet beredskabsplan, der beskriver de generelle rammer for kommunens beredskab (niveau I-beredskabsplan), sektorberedskabsplaner, der gælder hvert sit forvaltningsområde (niveau II-beredskabsplaner) og virksomhedsberedskabsplaner, der dækker virksomheder/afdelinger (niveau III-beredskabsplaner). Den overordnede beredskabsplan samt skabelon til delberedskabsplaner er udarbejdet, se bilag: Beredskabsplan for Lejre Kommune januar 2010 (niveau I) samt Skabelon til delberedskabsplan (niveau II/Beredskabsplan for forvaltningens navn). Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at den udarbejdede niveau I-beredskabsplan indeholder de nødvendige oplysninger og efterlever lovkravene. Administrationen vurderer endvidere,

15 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 13 at den udarbejdede skabelon til en sektorberedskabsplan (niveau II) er et godt udgangspunkt for udarbejdelse af delberedskabsplaner på de enkelte fagområder (sektorer). Med henblik på at opnå en opdateret og valid kommunal beredskabsplan, der indeholder de nødvendige delberedskabsplaner, bør samtlige fagområder med tilhørende virksomheder og afdelinger involveres i processen. De fleste virksomheder og flere administrative afdelinger skal derfor udarbejde en virksomhedsberedskabsplan med udgangspunkt i potentielle hændelser og uheld, hvor hele eller dele af virksomheden er berørt. Efter godkendelse af den overordnede beredskabsplan og skabelon til sektorberedskabsplan vurderer administrationen derfor, at arbejdet med kommunens generelle beredskabsplanlægning bør fortsættes på niveau II og niveau III, dvs. det enkelte fagområde og de enkelte kommunale lokaliteter og enheder (virksomheder/afdelinger) såsom skoler, daginstitutioner, pleje- og omsorgscentre, aktuelle rådhusafdelinger mv. Økonomi og finansiering: Udarbejdelse af beredskabsplaner for niveau I og niveau II sker med bistand af sagkyndig rådgiver. Det skønnes, at der i alt bruges kr. fra den centrale konsulentkonto til formålet. Udarbejdelse af niveau III beredskabsplaner er op til den enkelte forvaltning og udgifterne hertil afholdes af den enkelte virksomhed/afdeling. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at den overordnede beredskabsplan (niveau I-beredskabsplan) samt skabelon til sektorberedskabsplan godkendes og indsendes til Beredskabsstyrelsen til orientering, 2. at den endelige kommunale beredskabsplan (incl. niveau I, II og III-beredskabsplaner) forelægges Kommunalbestyrelsen før indsendelse til Beredskabsstyrelsen. Bilag: 1. Kommunal beredskabsplan niveau I Lejre Kommune Kommunal beredskabsplan niveau II Lejre Kommune 1101 Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den :

16 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 14 Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen

17 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - IT-Revision 2009 Sagsnr.: 09/5020 Resumé: Deloitte har foretaget IT-revision i april - maj Rapporten konkluderer, at ITafdelingen har arbejdet konstruktivt med anbefalingerne i sidste års rapport, og at der er konstateret flere forbedringer. Rapporten udpeger fire omåder, som IT-afdelingen har arbejdet videre med. Sagsfremstilling: Deloitte har revideret de generelle it-kontroller hos Lejre Kommune i april De generelle it-kontroller er de kontroller, der er etableret i og omkring kommunens væsentlige it-platforme med henblik på at opnå en velkontrolleret og sikker itanvendelse, og dermed også understøtte kontroller i it-baserede økonomiprocesser. Deloitte anbefaler Lejre Kommune at arbejde videre med fire væsentlige områder: a) Der bør udarbejdes en ledelsesgodkendt it-risikoanalyse, som overordnet bør danne grundlag for udarbejdelse af beredskabskrav og -plan (Afsnit D1, punkt 8-7, prioritet 1) b) Den logiske sikkerhed på Windows Server 2003 bør styrkes (Afsnit D3, punkt 8-20, prioritet 1) c) Der etableres formelle krav til logning af brugeres handlinger på systemer, samt procedurer for periodisk gennemgang af relevante logs. (Afsnit D2, Punkt 8-15, prioritet 2) d) Generelt bør anvendte procedurer/forretningsgange i højere grad formaliseres, og der bør etableres en højere grad af dokumentation får så vidt angår udførte kontroller. Områderne kommenteres i det følgende. Ad a: Der bør udarbejdes en ledelsesgodkendt it-risikoanalyse, som overordnet bør danne grundlag for udarbejdelse af beredskabskrav og -plan. IT-afdelingen er enig med IT-revisionen vedrørende nødvendigheden i at få udarbejdet en it-risikoanalyse. Analysen skal afdække, hvilke fagsystemer, der er kritiske for områdets sagsbehandling, samt det kritiske niveau. Et fagsystem vil f.eks. blive kategoriseret som meget kritisk, hvis der på baggrund af systemets data foretages udbetalinger til borgere. Risikoanalysen skal beskrive, hvordan sagsbehandlingen og udbetalingen skal håndteres, hvis der i en given periode ikke kan skaffes adgang til systemet. IT-afdelingen etablerede for ca. 1 år siden en arbejdsgruppe, bestående af medarbejdere fra IT-afdelingen med ansvar for it-sikkerhed, samt den udnævnte ITsikkerhedskoordinator fra Økonomiafdelingen. Målet for gruppens arbejde er at udbrede kendskabet til kommunens IT-sikkerhedspolitik. It-risikoanalysen berøres i dette arbejde, idet IT-sikkerhedspolitikken kræver, at der udpeges ansvarlige - kaldet systemejere - for de enkelte systemer. It-risikoanalysen udarbejdes i samarbejde med systemejerne. På grund af andre presserende opgaver i IT-afdelingen måtte arbejdsgruppen nedprioritere arbejdet. Ad b: Den logiske sikkerhed på Windows Server 2003 bør styrkes Det er et generelt og udbredt problem i mange organisationer at finde den rigtige procedure til at håndtering af fratrådte medarbejdere. For at IT-afdelingen kan inaktivere en fratrådt medarbejder, må der nødvendigvis gives besked om fratrædelsen til ITafdelingen, og det sker yderst sjældent.

18 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 16 Det er nu aftalt med revisionen, at IT-afdelingen én gang i kvartalet afvikler et lille program, der inaktiverer de brugere, der ikke har været logget på netværket i tre måneder. Ad c: Der etableres formelle krav til logning af brugeres handlinger på systemer, samt procedurer for periodisk gennemgang af relevante logs Kontrol af logning på det anbefalede niveau kan ikke løftes med de nuværende ressourcer i It-afdelingen. Ad d: Generelt bør anvendte procedurer/forretningsgange i højere grad formaliseres, og der bør etableres en højere grad af dokumentation fsva udførte kontroller. IT-afdelingen har efterfølgende opprioriteret dokumentation af procedurer og forretningsgange. Desværre må opgaven ind imellem nedprioriteres på grund af andre indkommende opgaver med højere prioritet. Vi er derfor ikke nået så langt som ønsket. Deloitte gør afsluttende opmærksom på, at det inden for rammerne af styrelsesloven mv. er op til Lejre kommune selv at fastlægge niveauet og omfanget af de enkelte itkontroller, og kommunen kan have organisatoriske eller forretningsmæssige begrundelser for ikke at imødekomme alle de nævnte anbefalinger. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at der er arbejdet konstruktivt med sidste års anbefalinger til forbedringer. Direktionen vurderer, at indsatsområdet IT-risikoanalysen kan kobles til arbejdet med kommunens beredskabsplan, og således få tilført ressourcer til videreførelse. Direktionen vurderer, at anvendelsen af programmet, der inaktiverer de brugere, der ikke har været logget på netværket i tre måneder, er enkelt at administrere, samt højner IT-sikkerheden. Fordelene ved anvendelsen overskygger således ulemperne. Direktionen vurderer, at kontrol af den periodevise logning må tilpasses IT-afdelingens ressourcer. IT-afdelingen vil drøfte et lidt lavere ambitionsniveau med Deloitte ved næste IT-revision. Økonomi og finansiering: Der er ikke økonomiske konsekvenser af det foreslåede aktionsniveau. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Indstilling: Direktionen indstiller: 1. IT-revisionsrapporten tages til efterretning, 2. Aktionsniveauet på de udpegede indsatsområder godkendes.

19 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 17 Bilag: 1. It-revision 2009 Lejre Kommune.pdf 2. Notat, orientering vedr. IT-revisionsrapport 2009 Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt.

20 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Tilbud på leasing af køretøjer Sagsnr.: 09/24539 Resumé: Administrationen fremlægger tilbud på leasing af to køretøjer til Rådhuset i Allerslev på baggrund af beslutning i Kommunalbestyrelsen den 21. januar Sagsfremstilling: Den 21. januar 2010 tiltrådte Kommunalbestyrelsen, at administrationen bemyndiges til at lease to køretøjer til Rådhuset i Allerslev. Administrationen har efterfølgende indhentet opdaterede tilbud på leasing af to stk. køretøjer; henholdsvis en hvidpladebil og en gulpladebil. Tilbuddet fremgår af bilag 1 "Revideret tilbud - Finansiel leasing". Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at det modtagne tilbud fra Kommune Leasing er attraktivt. Der er ved den givne form for leasing ingen begrænsning i antal kørte kilometer årligt, og Lejre Kommune overtager ejerskab af de nævnte køretøjer efter fire år. Økonomi og finansiering: Udgifterne til leasing af de to køretøjer andrager henholdsvis (hvidpladebil) ,22 kr. p.a. i fire år med en restværdi efter de fire år på kr. og (gulpladebil) ,62 kr. p.a. i fire år med en restværdi efter de fire år på kr. Den anslåede månedlige udgift er derfor henholdsvis 2.722,66 kr. og 2.731,38 kr. Priser er eksl. moms. Udgifterne finansieres af bevillingen "Rådhusbiler" under konto 6. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at tilbuddet (vedlagte bilag) på leasing af to køretøjer godkendes i den foreliggende form. Bilag: 1. Revideret tilbud_finansiel leasing Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen

21 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Udlægning af kompetence vedr. huslejefastsættelse af kommununalt ejede almene boliger Sagsnr.: 10/2333 Resumé: Kommunalbestyrelsen skal hvert år inden den 1. oktober godkende budgetter for de, af kommunen ejede, almene boliger for at huslejeændringen kan varsles med 3 måneder. Det vil være hensigtsmæssigt at udlægge kompetencen til godkendelse i administrationen. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget anmodede den 23. november 2009, om at der udarbejdes en sag, der beskriver og indstiller forslag om kompetenceforholdene vedrørende boligselskabssager. Anmodningen er rejst under sagen 09/9472 om godkendelse af huslejen for de kommunalt ejede almene boliger, afdelingen Nødager, der administreres af boligselskabet DAB. Boligselskaberne administrerer de kommunalt ejede almene boliger efter samme lovgivning, som kommunen administrerer samme type boliger efter. Sagen omfatter derfor alle administratorer, herunder kommunens egen administration. Kommunen administrerer selv 125 af de 172 almene boliger kommunen ejer. 35 boliger administreres af boligselskabet DAB og 12 boliger af boligselskaber Sjælland. Kommunen ejer 172 almene boliger. 63 er ved at blive bygget eller under planlægning. De 172 er organiseret i 10 afdelinger: Ammershøjparken 50 boliger, Bøgebakken 38 boliger, Nødager 21 boliger, Grønnehave 17 boliger, Østbo & Kløverhuset 14 boliger, Ærøvej 12 boliger, Ebbemosen 6 boliger, Smedegården 6 boliger, Toftekæret 4 og Åbanken 4 boliger. Der er ved at blive bygget 24 ældreboliger i Osted og planlagt 31 plejeboliger ved Bøgebakken og 8 boliger ved Østbo, de organiseres i 3 afdelinger. Afdelingerne Ærøvej, Nødager og Østbo & Kløverhuset administreres af boligselskaber. Der skal i princippet vælges en afdelingsbestyrelse for hver enkelt afdeling. Hvert år holdes et beboermøde i den enkelte afdeling, hvor et af punkterne er valg af bestyrelse for afdelingen. Herudover behandles regnskabet for sidste år og budgetforslag/husleje for kommende år gennemgås og behandles. Indtil videre har beboerne fravalgt at vælge en bestyrelse. Beboerne har mulighed for at komme med forslag til forbedringer af boligerne. Budgetter og regnskaber bliver indstillet fra beboermøderne til Kommunalbestyrelsen. Regnskaber og budget for de enkelte afdelinger skal forelægges på beboermøder. Det sker i maj og juni måned. Der udarbejdes referater fra møderne. Efter forelæggelsen sendes de med beboernes ønsker til Kommunalbestyrelsen for godkendelse, der som "bestyrelse for afdelingerne" skal godkende regnskaber og budgetter. Økonomien i de enkelte afdelinger er uafhængig af hinanden og er "lukkede økonomier", d.v.s. huslejeindtægterne skal dække udgifterne, herunder henlæggelser til fremtidige vedligeholdelse. Der er ikke muligt for Kommunalbestyrelsen at give tilskud til nedsættelse af huslejen eller lave overskud, der kan finansiere andre områder. Huslejen beregnes ud fra de planlagte udgifter (budget). Regnskabsresultatet reguleres i de kommende års huslejer. I de enkelte års budgetter beregnes et beløb til henlæggelser til kommende større vedligeholdelsesarbejder. Store planlagte vedligeholdelsesarbejder skal fremgå af det enkelte års budget. De bliver gennemført som anlægsudgifter og skal frigives af Kommunalbestyrelsen før de kan gennemføres, jfr. de kommunale budget og regnskabsbestemmelser.

22 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 20 Det har været problematisk for de administrerende boligselskaber at få fremsendt beboerbehandlet budgetter således at de kunne forelægges Kommunalbestyrelsen til behandling inden 1. oktober. Fremtidig huslejegodkendelse og regnskabsgodkendelser kan uddelegeres til administrationen. De kan optages som bilag til henholdsvis regnskabet og budgettet. Administrationens vurdering: Ud fra et administrativt synspunkt vil det være hensigtsmæssigt at godkendelse af regnskaber og budgetter placeres hos administrationen og sendes til orientering i stedet for behandling i Kommunalbestyrelsen. Det vil gøre det nemmere for de administrerende boligselskaber at få den formelle godkendelse af budgetter og regnskaber i orden. Økonomi og finansiering: Udlægningen af kompetencen har ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at budget og regnskaber for de, af kommunen ejede, almene boliger fremover godkendes administrativt. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen

23 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Harmonisering af lejen i de af kommunen ejede boliger, udlejet efter lov om leje. Sagsnr.: 09/20204 Resumé: Kommunen ejer og udlejer ca. 150 huse/lejligheder hvor huslejen fastsættes efter reglerne i lov om leje. Kompetencen til fastsættelse af lejen ønskes delegeret til administrationen med henblik på at få en ensartet husleje for lejeboliger. Ændringen af huslejen gennemføres ved en maksimal stigning på 10 % om året og ved lejerskift. Sagsfremstilling: Huslejeniveauet er ikke harmoniseret efter kommunesammenlægningen. Udgangspunktet for opkrævning af de nuværende huslejer er de huslejer, som var fastsat i de gamle kommuner. Lejen pr. m2 er forskellig for huse, der er sammenlignelige. Huslejen er lavest i den sydlige del af kommune. Af hensyn til ligelig behandling af borgerne bør huslejen være fastsat efter de samme principper i hele kommunen. Den fremtidige husleje fastsættes fremover til det lejedes værdi. Beregningen foretages i henhold til lov om leje, herunder lov om midlertidig regulering af boligforholdene, der er gældende i kommunen. Den opkrævede husleje for lejeboliger er generelt lavere end det lejedes værdi. Lejen kan efter lejelovens 46 sættes op til det lejedes værdi. Der er dog forskellige bestemmelser i lejeloven, der skal iagttages i den forbindelse, f.eks. varsling og klagevejledning. De boliger der udlejes efter lov om leje udlejes dels til ældre, dels til akutte boligsøgende og anvendes herudover som flygtningeboliger. Der har samtidig været forskellige bestemmelser omkring depositum og forudbetalt husleje. Ved udlejning vil der fremover være følgende fællesbetingelser: 3 måneders depositum samt 3 måneders husleje forud. Forbrugsafregninger (el, vand og lig.) foretages direkte mellem lejer og leverandør, hvor det er muligt. Indvendig vedligeholdelse påhviler lejeren Vedligeholdelse af udendørsareal påhviler lejeren En forhøjelse skal varsles samtidig med, at lejeren skal vejledes om klageadgang, herunder at der kan klages til huslejenævnet. Huslejeforhøjelsen vil blive gennemført ved at alle nye lejekontrakter vil blive indgået med de nye satser. Øvrige lejemål vil blive hævet med 10 % om året indtil de er på niveau med det lejedes værdi. Vedhæftede lukket bilag indeholder en oversigt over de nye huslejer og forventede stigninger. I enkeltstående tilfælde kan det være nødvendigt at afvige fra principperne. Økonomiudvalget vil få forelagt de sager til afgørelse. Den 19. maj 2009 besluttede økonomiudvalget, at der - ud fra princippet om lejebestemmelserne og om henlæggelse til vedligehold/forbedringer - udarbejdes et forslag til regelsæt for kommunale udlejningsboliger. Forslaget er ikke udarbejdet endnu. Administrationens vurdering:

24 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 22 Huslejen for de kommunale lejeboliger er for lave i forhold til andre udlejeres. Det vil i princippet kunne genere de andre private udlejere, idet kommunens udlejningssatser via huslejenævnsafgørelser vil påvirke huslejeniveauet. En større omsætning af lejere vil give bedre mulighed for at sælge boliger og dermed opfylde budgetmålet for salg af boliger. Økonomi og finansiering: Når huslejestigningen for udlejningsboligerne er fuldt gennemført kan forventes et merprovenu på op til 0,5 mio. kr. om året i forhold til i dag. Det kan delvis kompensere for det tab af husleje, der ikke er indregnet i budgettet, der opstår som følge af salg af boliger. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller 1. at kompetencen til at fastsætte husleje efter lov om leje udlægges til administrationen, 2. at huslejen fastsat efter lov om leje maksimalt må stige 10% om året udover stigninger i skatter og afgifter, indtil det lejedes værdi nås, 3. At der kræves 3 måneders husleje forud og 3 måneders depositum ved lejemålets indgåelse. Bilag: 1. Oversigt over huslejer 2. Oversigt over regler ved fastsættelse af huslejer Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Grethe Saabye (C) anbefaler dog en maksimal stigning på 5% for nuværende lejere vedrørende punkt 2. For nye lejere anbefales indstillingen. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Liste C og Gitte Geertsen (F) kan kun tiltræde indstilling vedrørende nye lejere, men anbefaler en maksimal stigning på 5% for nuværende lejere. Afbud: Richard Bentzen

25 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Kommunegaranti til I/S Gevninge Vandværk Sagsnr.: 09/25026 Resumé: I/S Gevninge Vandværk har ansøgt om en kommunal garanti på 0,5 mio. kr. i 3 år. Sagsfremstilling: I/S Gevninge Vandværk har ved brev af 2. december 2009 ansøgt om en garanti på 0,5 mio. kr. Garantien skal løbe i 3 år. Vandværket har i 2009 og 2010 ekstraordinære store udgifter til renovering af ledningsnettet på Grønager. Udskiftning af ledningen foretages samtidig med Lejre Kommunes kloakrenovering og opgravninger på Grønager. Vandværket forudsætter, at værkets afgifter hæves fra 4,25 kr. til 5,50 kr. pr. m3 vand, og at den faste afgift hæves fra 175 kr. til 200 kr. (alle beløb excl. moms). Der er udarbejdet budget for perioden , der viser, at der opspares til fremtidige investeringer. Kommunen kan stille garanti uden det berører lånerammen, idet investeringsudgifter på vandforsyningsområdet er låneberettiget. Vanværket kan opnå en rentebesparelse på 1,5 % p.a. hvis de får en kommunegaranti. Kreditten gives for et år ad gangen. Udtalelser: Administrationens vurdering: Det vurderes at stigningen i afgiften vil blive godkendt, hvorved deres fremtidige budget vil kunne balancerer. Risikoen for at kommunen kommer til at indfri garantien vurderes til at være meget lille. Økonomi og finansiering: En godkendelse har ingen økonomisk betydning her og nu. Kun hvis indfrielsen af garantien bliver aktuel. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at der meddeles kommunegaranti for en kassekredit på 0,5 mio. kr. indtil udgangen af 2012 på vilkår som angivet i kredittilsagnet. Bilag: 1. Budget Ansøgning af 3. december 2009 fra I/S Gevninge Vandværk 3. (Lukket bilag) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales.

26 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 24 Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen

27 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Lånefinansiering af udgifter afholdt i 2009 Sagsnr.: 10/4290 Resumé: Ifølge styrelseslovens 41 skal beslutning om optagelse af lån træffes af Kommunalbestyrelsen. Der er afholdt udgifter i 2009, der berettiger til optagelse af et lån på 12,115 mio. kr. Herudover skal optages lån på 0,9 mio.kr. til finansiering af renovering ældreboliger på Ebbemosen der blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 30. november Sagsfremstilling: Der er afholdt følgende udgifter i 2009 der berettiger til optagelse af lån: 1,25 mio. kr. til køb af hus på baggrund af dispensation fra Indenrigs- og socialministeriet af 13. november ,11 mio. kr. til finansiering af fremrykkede anlægsinvesteringer, dispensation fra Indenrigs- og socialministeriet af 30. april ,74 mio. kr. til finansiering af udlån til betaling af ejendomsskatter. 0,9 mio. kr. til finansiering af renovering af ældreboliger på Ebbemosen. Der er modtaget tilsagn om låneadgang på 9,7 mio. kr. til fremrykning af anlægsinvesteringer i Indenrigs- og sundhedsministeriet har den bevilliget at den uudnyttede dispensation overføres til I budget 2009 er forudsat 100% finansiering af udlån til ejendomsskatter. Der var budgetafsat 4,0 mio. kr. Den faktiske stigning i udlån, der er lovpligtig, har været 7,74 mio. kr. Kommunen har mulighed for vælge forskellige lånevilkår og afdragsprofiler. Den maksimale afdragsperiode er 25 år. Ydelsen afhænger af, hvilke lånevilkår der vælges. Vælges en fast rente i hele perioden, vil renten være fast men p.t. højere. Vælges en variabel rente, vil ydelsen her og nu blive mindre, men der vil være en risiko for, at renten og dermed ydelsen stiger. Det er muligt at optage lån i forskellige valuta, med dertil hørende risiko for en valutatab eller gevinst. Der er indhentet forskellige tilbud fra KommuneKredit, alle med en afdragsperiode på 25 år. a) Obligationslån, effektiv rente 4,75 % p.a.. årlig ydelse kr. b) Aftalelån, fast rente i hele perioden 4,34 % p.a., årlig ydelse kr. c) Aftalelån, fast rente i de første10 år, 3,7 % p.a. herefter renten ukendt, årlig ydelse de første 10 år kr. d) Aftalelån, fast rent i de første 5 år, 2,85 % p.a. herefter renten ukendt, årlig ydelse de første 5 år kr. e) Aftalelån, variabel rente med 3 eller 6 mdr. interval, rente mellem 1,28 og 1,43 % p.a., årets første ydelse kr. forudsat uændret rente f) Aftalelån i CHF, variabel rente med 3 eller 6 mdr. interval. rente mellem 0,54 og 0,68 % p.a., første års ydelse kr. forudsat uændret rente og kurs. Der er ikke etableringsomkostninger i forbindelse med låneoptagelser hos KommueKredit og der er p.t. 0,0 % i administrationsbidrag.

28 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 26 Ydelsen på lån til finansiering af renovering af ældreboliger på Ebbemosen indregnes i huslejen for boligerne. For ikke at få store variationer i huslejen er hjemtaget forslag på lån til en fast rente 4,34% p.a. i hele perioden. Den årlige ydelse er kr. eller 820 kr. pr. måned pr. bolig. Ved et lån i CHF med variabel rente vil den månedlige husleje stige ca. 435 kr., men med risiko for at ændre sig væsentlig. Lånene dækker udgifter afholdt i I perioden er lån blevet indtægtsført i det regnskabsår, hvor lånet er hjemtaget. Det indstilles, at lån fremover indtægtsføres i det regnskabsår, hvor udgiften er afholdt. Det gøres for at regnskabsresultatet bliver mere gennemskueligt. KommuneKredit anbefaler at lånet hjemtages i CHF med variabel rente. Del fordi rente i øjeblikket er lidt forhøjet på grund af finanskrisen og derfor forventes at falde op til 0,25 p.a. dels fordi der er forventninger om at CHF på sigt skal falde. Udtalelser: Administrationens vurdering: Kommunen har i øjeblikket 42 % af den langfristede gæld i CHF. 37 % i DDK og 20 % i en valutakurv. Optagelse i CHF vil forøge andelen af CHF lån til 45 % af den langfristet gæld, uden lån til finansiering af almene ældre- og plejeboliger. Økonomi og finansiering: Ydelsen afholdes indenfor det vedtagne budget. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at der optages lån på 12,115 mio. kr., der hjemtages i CHF med variabel rente, annuitetslån over 25 år, 2. at der optages lån på 0,9 mio. kr. vedr. finansiering af renovering af ældreboliger på Ebbemosen, der hjemtages med en fast rente og ydelse i 25 år, 3. at låneoptagelsen bogføres i regnskab Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen

29 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Tidsplan budgetopfølgning 2010 Sagsnr.: 10/2492 Resumé: Økonomiudvalget besluttede den 9. februar 2010, at den fremlagte tidsplan for budgetopfølgning for 2010 skulle revideres, så Forventet Regnskab kan forelægges tidligere til politisk behandling. Administrationen har udarbejdet et revideret forslag til tidsplan for budgetopfølgning i 2010, som i henhold til kommunens økonomistyringsprincipper forelægges til politisk behandling. Sagsfremstilling: Formålet med budgetopfølgningerne er at sikre økonomistyring og budgetoverholdelse, dokumentere bevillingsansvarliges egen budgetopfølgning, samt skabe beslutningsgrundlag og overblik for både det administrative og politiske ledelsesniveau. Budgetopfølgningen i Lejre kommune sker hver måned på flere forskellige detaljeringsniveauer. Forbrugsrapporter Hver måned udsendes forbrugsrapporter og likviditetsoversigt, begge dele er tilgængelige til orientering på Politikerportalen og på intranettet. Forbrugsrapporterne er uddata fra vores økonomisystem uden hensyntagen til periodiseringer på indtægts- eller udgiftssiden. Månedsopfølgninger På baggrund af forbrugsrapporterne bliver de bevillingsansvarlige seks gange om året bedt om at svare på månedsopfølgningen, hvor de skal give en tilbagemelding på bevillingens budgetoverholdelse. Der udarbejdes en risikovurdering og materialet publiceres på Politikerportalen. På baggrund af risikovurderingerne udarbejder direktionen sager til fagudvalgene, hvor der kan tages politisk stilling til om det er aktivitetsniveauet eller økonomien, der skal justeres. Der er tilføjet yderligere tre månedsopfølgninger til tidsplanen. Det drejer sig om maj, august og november. Forventet Regnskab Med afsæt i de forgangne månedsopfølgninger udarbejder administrationen tre gange om året et Forventet Regnskab, som er en mere dybdegående økonomiopfølgning, der i større udstrækning også vurderer tværgående sammenhænge og tendenser på kommunens drift og finansiering. Formålet med Forventet Regnskab er give politikerne et overblik over udviklingen i økonomien, således at der kan tages styringsinitiativer. I forbindelse med Forventet Regnskab håndteres også omplaceringer og der kan søges tillægsbevillinger. Forventet Regnskab behandles politisk via fagudvalgene. I henhold til Økonomiudvalgets ønsker den 9.februar 2010 er arbejdsprocessen for Forventet Regnskab revurderet for at kunne afkorte produktionsprocessen. På denne baggrund er tidsplanen justeret i den ønskede retning. Ændringerne i arbejdsprocessen omfatter, at der i forbindelse med Forventet Regnskab ikke vil blive indhentet svar fra de bevillingsansvarlige som det sker i månedsrapporteringen. Forventet Regnskab vil således bygge på nyeste tal fra økonomisystemet og tilbagemeldinger fra de bevillingsansvarlige fra sidste månedsopfølgning. Kvartalsoversigter på det specialiserede socialområde Udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde var et centralt emne i forhandlingerne om kommunernes økonomi for For at bidrage til en opbremsning af den hidtidige udgiftsvækst på området aftalte KL og regeringen, at der fremadrettet skal udarbejdes

30 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 28 kvartalsvise oversigter over udgiftsudviklingen på området. De kvartalsvise oversigter over udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde skal dels drøftes af Kommunalbestyrelsen indenfor en måned og indberettes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indberetningen for juni kvartal, vil blive foretaget til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, før forelæggelse i Kommunalbestyrelsen i august, da der ikke er Kommunalbestyrelsesmøder i juli. Vejledningen er ikke kommet endnu. Administrationens vurdering: Muligheden for at give tillægsbevillinger i Forventet regnskab, skal ses i sammenhæng med styrelseslovens 40, stk. 2 at der ikke må afholdes udgifter uden kommunalbestyrelsen har givet bevilling. Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at tidsplanen godkendes, 2. at Direktionen iht. styrelsesloven forelægger sag til politisk behandling i konkrete politiske udvalg, hvis et bevillingsområde i løbet af budgetåret skønnes at overskride meddelt bevilling. Sagen ledsages af en handlingsplan, der kan bringe udgiftsniveauet i overensstemmelse med bevillingen. Bilag: 1. Tidsplan for budgetopfølgning 2010 Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt.

31 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Budgetproces Sagsnr.: 10/1735 Resumé: Administrationen har udarbejdet forslag til budgetproces for Sagsfremstilling: Administrationen foreslår, at Økonomiudvalget udarbejder budgetrammer for de enkelte fagudvalg, som består af overslagsåret 2011 tilrettet forventet demografiudvikling, forventet pris og lønudvikling mv. Fagudvalgene prioriterer derefter indenfor deres respektive ramme, og udarbejder et budgetoplæg med 0-vækst som forelægges Økonomiudvalget og 2. budgetseminar i juni. Udvidelsesforslag og ønsker til budget 2011 skal fagudvalgene indeholde i den udmeldte budgetramme. Direktionen anbefaler, at der udarbejdes et sparekatalog på 50 mio. kr. for budget 2011, årsagen er presset på den offentlige økonomi i Danmark kombineret med udgiftsudviklingen på problemområder, den demografiske udvikling samt usikkerheder på indtægtssiden i Lejre Kommune. Virksomhederne inddrages i udarbejdelsen af sparekatalog. Direktionen udarbejder indstilling til Økonomiudvalget om fordeling og indhold af sparekatalog. For at imødekomme det øgede pres, der er på den kommunale sektor i de kommende år, iværksættes der en Effektiviseringsstrategi for med fokus på en langsigtede og mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, så kommunen også i fremtiden er gearet til at modstå vanskelige økonomiske udfordringer. Virksomhederne inddrages aktivt i bedre ressourceudnyttelse, hvor ledere og medarbejdere vil blive inddraget arbejdet. Der tages udgangspunkt i nedenstående overordnet tidsplan for udarbejdelse af budget 2011 og overslagsårene. Tid Opgave 16. marts Økonomiudvalget behandler oplæg til budgetseminar 1 samt budgetproces marts Budgetstrategi: 1. budgetseminar - drøftelse af den økonomiske situation, handle muligheder mv. 27. marts Økonomiudvalget godkender budgetproces og rammerne for sparekataloget 15. juni Økonomiudvalget behandler sparekatalog 21.juni Medio juli Budgetoverblik: 2. budgetseminar - præsentation af udvalgenes budgetoplæg, sparekatalog, anlægsplanlægning og økonomiaftalen. Budgetmateriale udsendes til Kommunalbestyrelsen august Budgetværksted: 3. budgetseminar - præsentation og politisk drøftelse af budgetmateriale og økonomiske udfordringer. 2. september Borgmestermøde i KL - den store budgetlægning 9. september Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 16. september Kommunalbestyrelsen drøfter det samlede budgetoplæg. Budgettet sendes i høring.

32 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side september Borgermøde om budget september Borgmestermøde i KL - den store budgetlægning 29. september Deadline for politiske ændringsforlag 1. oktober 2. høringsfase er slut. 7. oktober Økonomiudvalgets 2. behandling af budgettet, ØU fremsender budgetoplæg til KB s 2. behandling 14. oktober Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budget oktober Lovpligtig deadline for vedtagelse af budget 2011 Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at retningslinjer og tidsplan for udarbejdelsen af Budget 2011 samt overslagsårene drøftes og sendes videre til 1. Budgetseminar marts Bilag: 1. ØU - Budgetproces Fremskrivningsmetoder revideret marts 2010 Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt, således at oplægget forelægges til drøftelse på Kommunalbestyrelsens budgetseminar den 26. og 27. marts Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Sagen udgik. Afbud: Richardt Bentzen

33 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Budgetstrategi: 1. budgetseminar ( marts) Sagsnr.: 10/1735 Resumé: Kommunalbestyrelsen har planlagt budgetseminar den marts Sagsfremstilling: Ifølge mødeplanen er der planlagt budgetseminar den marts Der vedlægges forslag til program for budgetseminaret. Seminaret indledes med en gennemgang af den generelle økonomiske situation ved cheføkonom Jan Olsen, KL. Herefter vil der være oplæg om den konkrete økonomiske situation i Lejre Kommune og der er afsat tid til politiske drøftelser. Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at programmet godkendes. Bilag: 1. Program for Budgetstrategi Budgetseminar marts 2010 Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen tiltrådt.

34 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Nye møder i Økonomiudvalget Sagsnr.: 10/6102 Resumé: Nye møder i Økonomiudvalget. Sagsfremstilling: Ifølge mødeplanen afholdes ordinært Økonomiudvalgsmøde tirsdag den 16. maj 2010, kl Borgmesteren har fået mulighed for at deltage i et seminar over 2 dage, fra den 18. til den 19. maj 2010, og fremsætter derfor forslag om, at Økonomiudvalgets møde flyttes til mandag den 17. maj 2010, kl Endvidere foreslås det, at der afholdes ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde lørdag den 27. marts 2010, kl på Sørup Herregaard vedrørende budgetprocedure og budgetforudsætninger. Administrationens vurdering: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Indstilling: Borgmesteren indstiller: 1. at Økonomiudvalgets møde i maj måned 2010 flyttes til mandag den 17. maj 2010, kl , 2. at der afholdes ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde lørdag den 27. marts 2010, kl på Sørup Herregaard vedrørende budgetprocedure og budgetforudsætninger. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingens 2. at tiltrådt. Borgmesteren meddeler nyt tidspunkt, som alternativ til mødet den 18. maj 2010.

35 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side ØU - Udmøntning af effektiviseringer i 2010 Sagsnr.: 10/2473 Resumé: Økonomiudvalget godkendte i den 9. februar 2010, at udmøntningen af effektiviseringer i 2010 behandles i fagudvalgene med bemærkning om at det i forbindelse med udvalgsbehandlingen tydeliggøres om de enkelte forslag indebærer effektiviseringer eller serviceforringelser. Sagsfremstilling: I budgetlægningen for 2010 indgik effektiviseringer for 3,8 mio. kr. i 2010 og frem. 2,4 mio. kr. er effektiviseringer som staten har "tilvejebragt" og Lejre Kommune skal selv effektivisere for 1,4 mio. kr. Der vil indgå nye effektiviseringskrav for 2011 og frem i økonomiaftalen mellem KL og Regeringen. Effektiviseringerne er indtil videre placeret i en reduktionspulje under Økonomiudvalget, men skal fordeles til de rette bevillinger. Forslagene til den konkrete udmøntning bringes op gennem fagudvalgene, således at fagudvalgsbehandlingen skal kvalificere, om der er tale om rene effektiviseringer, eller om initiativerne vil påvirke serviceniveauet. Direktionen har siden budgetvedtagelsen arbejdet med at vurdere de statslige effektiviseringsinitiativer og vurderet i hvilket omfang de kan realiseres som effektiviseringer eller som serviceændringer. Det vurderes at være vanskeligt at realisere alle initiativerne som rene effektiviseringer. Administrationen har udarbejdet et forslag til fordeling af reduktionerne på 2,4 mio. kr. i inden for udvalgsområderne. Endvidere er der udarbejdet forslag til udmøntning af de 1,4 mio. kr. som kommunen skal tilvejebringe på egen hånd. Oversigt fordelt på udvalgsområder: I kr Effektiviseringspulje ØU Afbureaukratisering (stat) Beskæftigelsesministeriet ØU (jobcenter) Fødevareministeriet BU Indenrigs- og Socialministeriet BU SSÆ ØU Integrationsministeriet SSÆ Undervisningsministeriet BU Digitalisering (stat) ØU Mere effektivt indkøb (stat) Udmøntes ved konkrete aftaler Mindre sygefravær Reduktion af central pulje (lavere refusion til virksomheder) Kommunale initiativer Indkøb, Sundhedsfaglige vikarydelser ØU ØU SSÆ Effektivisering, Frit valg SSÆ

36 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 34 Indkøb, Leasing af biler i SSÆ ældreplejen Sparet leasingydelse ved køb ØU af pavilloner I alt Udtalelser: Der skal arbejdes videre med initiativerne i de enkelte direktørområder med henblik på at sikre at nå i mål med realiseringen af reduktionerne. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at reduktionerne kan udmøntes som en kombination af serviceændringer og effektiviseringer. Konsekvenserne for overslagsårene vil blive indarbejdet i det teknisk administrative budget for På jobcenterområdet er der ud over effektiviseringsinitiativer gennemført en række initiativer, der medfører merudgifter for kommunen. Disse initiativer er vedtaget i Folketinget bl.a. i finanslovsaftalen. Kompensationen for disse initiativer indgår i midtvejsreguleringen og lov- og cirkulæreprogrammet. Effektiviseringskravet til jobcenterområder bliver derfor stående i en reduktionspulje som realiseres i forbindelse med midtvejsreguleringen. På børne- og ungeområdet er der tale om en række mindre initiativer, som det vurderes at være vanskeligt at realisere på de decentrale virksomheder i Disse reduktioner vil i 2010 blive realiseret ved engangsbesparelser og for årene indgå i budgetlægningen, skoleårets planlægning mv. For at realisere effektiviseringen på sygefravær foreslås det at nedlægge den centrale vikarpulje. Konsekvensen ved dette er at virksomhederne ved sygdom får refunderet det beløb som kommunen modtager fra den sygemeldtes hjemkommune. Det vil sige at effektiviseringen hentes ved at sænke refusionssatsen fra grundlønsniveau til dagpengeniveau. For virksomheder med mange langtidssygemeldte vil dette medføre en servicereduktion. For virksomheder, som formår at nedsætte sygefraværet vil der være tale om en effektivisering. Arbejdsgangen hvor refusionen fra hjemkommunen tilføres virksomhederne frem for at tilgå en pulje til fordeling kan endvidere medføre en administrativ lettelse i såvel Personaleafdelingen som virksomhederne. Økonomi og finansiering: Sagen har ingen konsekvenser for kassebeholdningen såfremt reduktionens størrelse fastholdes. Beslutningskompetence: Sagen behandles i Udvalget for Børn & Ungdom, Udvalget for Social, Sundhed & Ældre, Udvalget for Job & Arbejdsmarked samt Økonomiudvalget som fagudvalg, idet disse udvalg er berørt af Statens effektiviseringsprogram. Sagen fremsættes ikke for Udvalget for Teknik & Miljø og Udvalget for Kultur & Fritid, da initiativerne ikke berører disse fagområder. Endvidere behandles hele sagen af Økonomiudvalget med henblik på de økonomiske konsekvenser. Den samlede sag skal godkendes af Kommunalbestyrelsen, idet bevillingsændringer på tværs af udvalg skal godkendes af Kommunalbestyrelsen jvf. Lejre Kommunes økonomistyringsprincipper.

37 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 35 Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at udmøntningen af effektiviseringskravene for 3,8 mio. kr. godkendes. Den konkrete fordeling på bevillinger søges i forbindelse med Forventet Regnskab Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales for de effektiviseringskrav der vedrører Udvalget for Job & Arbejdsmarked. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales for den del der vedrører udvalgets område. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingen anbefales vedrørende Udvalget for Børn & Ungdoms område. Beslutning Økonomiudvalget den : Der omdeltes udtalelse fra medarbejdersiden i Hovedudvalgets i relation til udmøntning af effektiviseringer i sagen behandlet på Hovedudvalgets møde den 15. marts Indstillingerne fra Udvalget for Job & Arbejdsmarked, udvalget for Social, Sundhed og Ældre og udvalget for Børn & Ungdom anbefales. Økonomiudvalget anbefaler udvalgets egne forslag med undtagelse af reduktion af central pulje på kr., idet direktionen anmodes om alternative forslag til udmøntning af beløbet. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen

38 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side KF - Genforhandling af brugeraftale om benyttelse af Domus Felix Sagsnr.: 09/21478 Resumé: Ejendommen, Bygaden 20, 4320 Lejre ejes af Lejre Kommune, som stiller bygningen Domus Felix (Det gamle Mejeri) med tilhørende udearealer til rådighed for foreningen Domus Felix. Anvendelse af bygningen fastsættes i en brugeraftale, som er indgået (genforhandlet) mellem foreningen Domus Felix og Lejre Kommune i efteråret 2005 med genforhandlingsfrist inden udgangen af Foreningen Domus Felix indretter og driver bygningen som kulturelt samlingssted for Lejre Kommunes borgere. Lejre Kommune yder et årligt driftstilskud, som i 2010 udgør kr. netto. Domus Felix er udviklet til at være et aktivt og dynamisk Kulturhus med en entusiastisk medlemsskare og en engageret bestyrelse. Sagsfremstilling: I efteråret 2009 holdt administrationen møde med repræsentanter for bestyrelsen med henblik på drøftelse af brugeraftalen. Administrationen havde forinden udarbejdet oplæg til drøftelse, som bestyrelsesrepræsentanterne stort set ikke havde kommentarer til. Bestyrelsen præsenterede sit oplæg indeholdende konkrete forslag og ønsker til den fremtidige brugeraftale, som primært drejer sig om: Økonomi Udvendig vedligeholdelse Renovering af fløjen Bestyrelsen efterlyste økonomisk råderum til indvendig vedligeholdelse samt til den fortsatte tiltrængte istandsættelse af lokaliteterne, idet varmeudgifterne på ca kr. samt de øvrige faste driftsomkostninger dræner det meste af driftstilskuddet. Bestyrelsen foreslår, at det økonomiske råderum tilvejebringes ved at Lejre Kommune overtager varmeudgifterne uden at reducere tilskuddet, hvilket betyder at Domus Felix s økonomiske råderum forøges med ca kr. Endvidere foreslår bestyrelsen, at Lejre Kommune eftergiver ikke afregnede varmeudgifter for perioden , gennemsnitligt estimat kr. årlig, i alt ca kr. Det er således, at Lejre Lokalarkiv og bygningen Domus Felix har fælles fyringsanlæg, hvorfor Lejre Kommune afholder udgifterne til fyringsolie og skorstensfejning i første omgang. Én gang årligt fordeles udgifterne forholdsmæssigt mellem arkivet og Domus Felix, men denne proces har ikke fundet sted siden kommunesammenlægningen. Bestyrelsen ønsker at anvende midlerne på renovering af fløjen og foreslår endvidere, at der udarbejdes en prioriteret vedligeholdelsesplan, samt at der afsættes et rammebeløb på eksempelvis kr. årligt til udvendig vedligeholdelse. Renovering af fløjen Bestyrelsen henleder opmærksomheden på, at fløjen stort set er uanvendelig, idet den fremstår uisoleret med utætte vinduer. Den tiltrængte renovering vil reducere

39 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 37 energiforbruget væsentligt. Bestyrelsen peger i den forbindelse på muligheden for at søge støtte i Lokale- og Anlægsfonden, men det forudsætter medfinansiering af såvel Lejre Kommune som foreningen Domus Felix, der alene vil kunne deltage økonomisk, hvis den ikke skal anvende det meste af driftstilskuddet til opvarmning. Udtalelser: Administrationens vurdering: For så vidt angår bestyrelsens forslag om, at Lejre Kommune overtager varmeudgifterne vurderer administrationen, at det er uhensigtsmæssigt, at størstedelen af det udbetalte driftstilskud kræves tilbagebetalt. Administrationen vurderer derfor, at det årlige driftstilskud med fordel kan reduceres med den i 2009 afholdte varmeudgift, der tilføres den centrale energikonto. Vedr. den udvendige vedligeholdelse Bestyrelsens forslag om, at der afsættes et rammebeløb til udvendig vedligeholdelse, er ikke hensigtsmæssig i forhold til de af Kommunalbestyrelsen godkendte principper for ejendomsvedligeholdelse, idet samtlige kommunale bygninger indgår på lige fod i en systematisk vedligeholdelsesplan, jf. håndbog "Drift og vedligehold af kommunale bygninger i Lejre Kommune. Vedr. renovering af fløjen Domus Felix indgår i en prioriteringsliste over etablering af klimaskærme på kommunale bygninger og vil blive prioriteret/vedligeholdt i henhold til denne. Økonomi og finansiering: En overtagelse af udgiften til opvarmning med tilsvarende reduktion af driftstilskuddet vil medføre en reduktion i driftstilskuddet til foreningen Domus Felix estimeret kr. Det betyder, at Domus Felix som hidtil har ca kr. tilbage til øvrige driftsudgifter og aktiviteter. De estimerede kr. tilføres den centrale energikonto. En overtagelse af udgiften til opvarmning uden tilsvarende reduktion af driftstilskuddet vil påføre Lejre Kommune en ekstraudgift på ca kr. årligt, mens foreningen Domus Felix vil opnå en tilsvarende forøgelse af sit råderum. En eftergivelse af ikke-opkrævede varmeregninger forudsætter en ekstrabevilling på ca kr., idet der i Lejre Kommunes budget for årene er budgetteret med disse indtægter. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at brugeraftalen revideres/genforhandles i overensstemmelse med de faktiske forhold, jf. bilag at Lejre Kommune overtager udgifterne til opvarmning, idet driftstilskuddet tilsvarende reduceres med ca kr. pr. år. 3. at de ca kr. tilføres den centrale energikonto. 4. at bestyrelsens ønsker om renovering af fløjen samt forøgelse af driftstilskuddet medtages under budgetønsker for 2011.

40 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 38 Bilag: 1. Brugeraftale - Domus Felix oplæg til drøftelse.doc 2. Adm. notat - Domus Felix af Brugeraftale, oplæg fra Domus Felix s bestyrelse 4. Oversigt over aktiviteter 2009/10 5. Regnskab 2008 Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingen anbefales, idet foreningen Domus Felix samtidig opfordres til at se på hvordan foreningen kan skaffe sig større indtægter, og fremsende forslag herom. Afbud: Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen

41 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side SSÆ - Godkendelse af medlemmer og stedfortrædere til Handicaprådet Sagsnr.: 10/4349 Resumé: Sagen omhandler godkendelse af medlemmer og stedfortrædere til Handicaprådet efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Sagsfremstilling: I henhold til 37a. i Lov om Retssikkerhed og administration på det sociale område (nr af 10. december 2009) skal Lejre Kommune nedsætte et handicapråd bestående af et antal medlemmer, der repræsenterer Kommunalbestyrelsen, og et antal medlemmer, der er udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer (DH). 48 i Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område (nr. 709 af 3. juli 2009) foreskriver, at Handicaprådet skal sammensættes sådan, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder både børn og voksne med handicap. Jævnfør 49 i samme bekendtgørelse sammensættes Handicaprådet således, at handicaporganisationernes medlemmer udgør samme antal medlemmer som medlemmer udpeget af Kommunalbestyrelsen. I de gældende vedtægter for Handicaprådet i Lejre Kommune, der er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 30. april 2007, skal der i alt være 10 medlemmer af rådet. Handicaprådet består således af 5 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra DH og af 5 medlemmer, der repræsenterer kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen har ved sin konstituering den 7. december 2009 udpeget ét medlem og dennes stedfortræder for hvert af de fem stående udvalg. Medlem Stedfortræder Leif V Nielsen - Udvalget for Social, Sundhed & Ældre Gitte Geertsen Christian Plank - Udvalget for Job & Arbejdsmarked Connie B. Jensen Bjørn Lykke Sørensen - Udvalget for Børn & Ungdom Brian Herdegen Flemming Damgaard Larsen - Udvalget for Kultur & Fritid Lena Holm Jensen Birger Prahl - Udvalget for Teknik & Miljø Hans Olsen DH indstiller følgende medlemmer og personlige stedfortrædere til Handicaprådet: Medlem Stedfortræder Charlotte Eskerod - Dansk Blindesamfund John Larsen - HjerneSagen Karin Enggaard Nielsen - LEV Lise Jensen - Danmarks Psoriasis Forening Åsa Abildgaard - SIND Lise Jensen - Danmarks Psoriasis Forening Jan Andersen - Scleroseforeningen Dorte Sørensen - Gigtforeningen Vagn Frost - Diabetesforeningen Leif Larsen - Diabetesforeningen Alle medlemmer og stedfortrædere er bosiddende i Lejre Kommune, hvilket er en forudsætning for at sidde i Handicaprådet. Kommunalbestyrelsen skal godkende de indstillede medlemmer og stedfortrædere, således at Handicaprådet kan konstitueres for perioden Det skal bemærkes, at Lejre Kommune har modtaget en henvendelse fra en handicaporganisation uden for DH med ønske om optagelse i kommunens Handicapråd. Denne forespørgsel vil sammen med reviderede vedtægter for rådet blive forelagt til politisk behandling snarest muligt.

42 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 40 Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at de af Danske Handicaporganisationer indstillede medlemmer og stedfortrædere opfylder lovgivningens og gældende vedtægters krav til medlemmer af et Handicapråd. Endvidere vurderer administrationen, at det er nødvendigt at konstituere rådet nu - trods henvendelsen fra handicaporganisationen uden for DH, idet Handicaprådet formelt set ikke er funktionsdygtigt før Kommunalbestyrelsens godkendelse af alle medlemmer i rådet. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at Kommunalbestyrelsen godkender medlemmer og personlige stedfortrædere til Lejre Kommunes Handicapråd som indstillet af Danske Handicaporganisationer. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingen anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen

43 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side SSÆ - Merforbrug på nattevagtsområdet 2009 Sagsnr.: 10/4437 Resumé: Regnskab 2009 viser et merforbrug på Nattevagt - Frit Valg på kr. Bevillingen er mål og rammestyret og beløbet forventes derfor overført til Der er to veje at gå for at afvikle merforbruget, enten at der bliver taget beslutning om at justere service niveauet, som er beskrevet i "Udkast til standarder for Nattevagt" og afdrage merforbruget over tre år, eller dække merforbruget ved pulje fra Finanslov 2010 og forventet overførelse af mindreforbrug fra Hjemmeplejen - Udfører. Sagsfremstilling: Primo februar 2010 ser regnskab 2009 på nattevagtsområdet ud til at have et merforbrug på kr. Udvalget har gennem hele år 2009 været orienteret om, at der ville fremkomme et merforbrug i denne størrelsesorden. I august 2009 godkendte udvalget en organisationsændring, der betød et ændret serviceniveau. Denne organisationsændring er nu implementeret og budgettet for 2010 er et meget stramt, men realistisk budget. Nattevagtsområdet er mål og rammestyret, og mer- og mindreforbrug kan i følge reglerne overføres til det følgende år. Dette vil ikke være muligt uden at justere på serviceniveauet. Hvis serviceniveauet nedjusteres til, at der møder 10 personalemedlemmer ind per nat, ville det være en årlig besparelse på to stillinger, som i alt vil beløbe sig til ca kr. Dette vil betyde, at området kunne nedbringe sit merforbrug over en treårig periode, fra 2010 til Det er ikke muligt at indhente hele nedjusteringen af merforbruget i Dette tiltag vil medføre yderligere ændring i nogle af opgaverne, som er beskrevet i "Udkast til kvalitetsstandard - Frit valg Nat". Dette udkast er endnu ikke politisk behandlet, men vedlagt som bilag. Konkret vil en reduktion i servicen om natten indebære mindre hjælp til plejecentrene ved f.eks. tunge forflytninger og yderligere begrænsninger i visitationen til natydelser. Alternativt kan en del af merforbruget indhentes ved at anvende kr., som Finansloven 2010 har udløst til Lejre Kommune til at opretholde kvaliteten i ældreplejen, samt overføre restbeløbet fra bevilling Frit Valg Hjemmepleje - Udfører, idet der til denne bevilling forventes en overførsel af et mindreforbrug på kr. i forbindelse med overførelsessagen vedrørende regnskabsafslutningen for I aftale om Finansloven 2010 fra den 12. november 12009, indgår at der i 2010 og frem afsættes yderligere 300 mio. kr. med henblik på at styrke/opretholde kvaliteten i ældreplejen i kommunerne. Fordelingen af de 300 mio. kr. sker på baggrund af kommunernes andel af ældre. Lejre Kommunes andel i 2010 er kr. Udtalelser: Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at der bør søges en tillægsbevilling for at få tillagt beløbet fra den udmeldte pulje til ældreområdets budget, samt at anvende en del af overskuddet fra Frit Valg Hjemmepleje til Frit Valg Nattevagt for at udligne merforbruget, idet det ikke skønnes holdbart at reducere yderligere i nattevagtsbemandingen på nuværende tidspunkt.

44 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 42 Dette er begrundet i, at der er et stort antal af de borgere, der modtager serviceydelser om natten der venter på en plejebolig. Der er således tale om meget plejekrævende borgere, hvor det er vanskeligt at nedjustere serviceydelserne. Det vil betyde at de øvrige modtagere af nattevagtsydelser vil blive forholdsvis meget beskåret for at overholde budgettet. Derudover er der ligeledes en stigende tendens til, at der udskrives borgere fra sygehusene som har brug for megen pleje i efterbehandlingsforløbet, hvilket også øger behovet for nattevagtsydelser. En forudsætning for denne løsning er at puljen til ældreområdet bliver tildelt budgettet og at Kommunalbestyrelsen godkender overførelsen til Frit valg - Udfører i forbindelse med regnskabsafslutningen Såfremt dette ikke sker eller kun dele af det, vil der blive fremlagt en konkret sag med ændret serviceniveau for nattevagtsydelserne. Økonomi og finansiering: Vælges modellen hvor merforbruget bliver dækket i 2010, vil der blive overført en del af overskuddet fra Hjemmepleje - Udfører; det vil sige kr., og det resterende beløb kr. fra den ekstra pulje fra Finansloven 2010 til styrkelse/opretholdelse af serviceniveauet på ældreområdet. Det afsatte beløb fra Finansloven tilgår Lejre Kommune i Der skal således ansøges om en tillægsbevilling til ældreområdet, som skal behandles i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Såfremt der vælges justering af serviceniveauet ved reduktion fra 11 til 10 personalemedlemmer om natten, vil det indebære en reduktion i lønninger på kr. i et helt kalenderår. Det vil da tage tre hele kalenderår at afdrage på merforbruget i Beslutningskompetence: Indstilling 1. Kommunalbestyrelsen Indstilling 2: Udvalget for Social, Sundhed og Ældre. Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at der ansøges om tillægsbevilling på kr. til ældreområdet, svarende til det beløb der er udmeldt som konsekvens af den udmeldte pulje som indgår i Finansloven 2010 til styrkelse/opretholdelse af kvaliteten i ældreplejen 2. at der under forudsætning af at mindreforbruget på Frit valg Udfører overføres til 2010, overføres en del af overskuddet fra bevillingen til at dække merforbruget på Frit valg Nattevagt. Beløbet er kr. Bilag: 1. Vedrørende 1,2 mio. kr. - Regulering af tilskuddet til styrket kvalitet i ældreplejen.pdf 2. Udkast til kvalitetsstandard nat Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingens pkt. 1 anbefales.

45 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 43 Indstillingens pkt. 2 godkendt. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingens punkt 1 fra Udvalget for Social, Sundhed & Ældre blev anbefalet. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen

46 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side SSÆ - Praksisundersøgelse Boligstøtte Sagsnr.: 09/25786 Resumé: Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Sjælland har i 2009 gennemført en praksisundersøgelse vedrørende kommunernes afgørelser om boligudgifterne efter Boligstøttelovens 11, 12, stk. 1 og 3-5, samt 15, 1. og 2. Del, som anbefales forelagt Kommunalbestyrelsen. Herefter forlægges sagen igen Det Sociale Nævn. Sagsfremstilling: Praksisundersøgelsen er gennemført ved, at Statsforvaltningen fra 6 udvalgte kommuner (Ringsted, Slagelse, Lejre, Guldborgsund, Kalundborg og Sorø) har indhentet og undersøgt i alt 77 sager om boligstøtte, hvori der er foretaget 85 målinger i alt. Undersøgelsen foretages som led i Det Sociale Nævns pligt til, jfr. Retssikkerhedslovens 78, stk. 1, indenfor sit område og på regionalt plan, at koordinere at afgørelser som indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Som led i denne koordinering følger Det Sociale Nævn kommunernes praksis. Jfr. Retssikkerhedslovens 79a, skal Kommunalbestyrelsen behandle nævnets undersøgelser af kommunens praksis på et møde. Som resultat af undersøgelsen er der udarbejdet en rapport, der vedlægges som bilag. Efter rapportens udarbejdelse og offentliggørelse er der afholdt et møde, hvor de involverede kommuner var inviteret. Der kan ydes boligstøtte (tilskud til huslejen), når boligen betragtes som en selvstændig bolig, dvs. med eget køkken eller kogeniche med indlagt vand og forsvarlige afløb til spildevand. Der kan ikke ydes boligstøtte til enkeltværelser. Der er to slags boligstøtte: Boligydelse - for husstande, hvor der bor personer der får udbetalt folkepension eller førtidspension, hvis den er tilkendt inden 1. januar Boligsikring - for øvrige husstande, herunder efterlønsmodtagere og personer der er tilkendt førtidspension efter 1. januar Boligstøtte kan ydes til: - Lejere i privat, kommunalt eller alment boligbyggeri (udbetales som skattefrit tilskud) - Ejere af en- og tofamiliehuse (udbetales som lån) - Stuehuse på landejendomme (udbetales som lån) - Andelshavere i private andelsboligforeninger (udbetales delvis som et skattefrit tilskud og delvis som lån, dog er loven ændret den 1. juli 2008 for nye ansøgninger, således at boligstøtten kun udbetales som lån). Boligstøttens regler gælder for alle - med nogle undtagelser. Det drejer sig om stærkt bevægelseshæmmede modtagere af døgnhjælp efter Servicelovens 96, beboere i bofællesskaber samt pensionister, som har fået anvist en almen bolig.

47 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 45 Opgaven med tildeling af boligstøtte håndteres administrativt af Borgerservice (boligsikringen) samt Social Drift (boligydelsen). Rapportens konklusioner og anbefalinger er: Materiel vurdering (indholdsmæssig vurdering) af kommunernes afgørelser viste: - At 71 % af de 85 målinger angår Boligstøttelovens 15, stk. 1, 1. led, om at lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten - At kun 14 % af de 85 sager er i overensstemmelse med lov og praksis - At 86 % af de 85 sager ville være blevet hjemvist/ændret, såfremt det havde været klagesager, idet hovedparten af sagerne manglede oplysninger om bevægelseshæmning/boligens egnethed, personlige forhold/dokumentation for nettoindtægter og faste udgifter m.v. Formalitetsvurdering (forvaltningsretlig vurdering) af kommunernes afgørelser viste: - At der i 94 % af sagerne er sendt en skriftlig afgørelse - At det kun fremgår af 8 % af sagerne, hvilken afgørelse, der er truffet - At i 25 % af sagerne er der vedrørende lovhjemmel kun henvist til de anvendte kapitler - At der i 74 % af sagerne kun i ringe grad er henvist til lovgrundlaget, og ikke til den enkelte paragraf eller det enkelte stykke eller litra, således som forudsat i Forvaltningslovens 24. Udtalelser: Nævnets anbefalinger: At kommunen er opmærksom på sin oplysningspligt At der foreligger fornøden dokumentation for at lovens betingelser er opfyldt inden afgørelsen træffes At afgørelserne træffes skriftligt At afgørelserne gives en sådan udformning og detaljeringsgrad, at ansøgeren får mulighed for at påse om afgørelsen er rigtig. Administrationens vurdering: Oversigt over undersøgte sager samt arbejdsgange i Lejre Kommune Samtidig er oplistet de ændringer der er iværksat på baggrund af nævnets anbefalinger. Lejre Kommune har haft i alt 13 sager med i undersøgelsen antal i parentes i nedenstående. 10 ud af de 13 sager vedrører 15 økonomisk vurdering 2 sager vedrører 12 stk. 3 stærkt bevægelseshæmmet - 1 sag vedrører 12 stk. 5 fremleje/erhverv. Nævnets bedømmelse Tidligere håndtering Fremtidig håndtering samt tidsplan 1 Er afgørelsen samlet set rigtig Baggrunden for, at alle 13 sager ville være blevet - Afgørelsen er samlet hjemvist til fornyet set rigtig (0) behandling fremgår af pkt. 2, - Afgørelsen ville være 3, 4. og 7 blevet hjemvist ved klage (13) 2 Er der foretaget økonomisk Den økonomiske vurdering Nævnet anbefaler, at

48 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 46 vurdering/dokumentation - I høj grad - I nogen grad (0) - I ringe grad (10) - Ikke relevant (0) 3 Er der dokumentation for bevægelseshæmmet - Ja (0) - I ringe grad (0) - Nej (2) 4 Manglende dokumentation på fremleje - I høj grad (0) - I nogen grad (0) - I ringe grad (0) - Ikke relevant (1) 5 Afgørelsens form - Skriftlig (13) - Notat i journal (0) - Ingen afgørelse fremgår (0) 6 Fremgår lovhjemmel af sag/afgørelse - I ringe grad (13) - Nej (0) 7 Mangler der væsentlige oplysninger - Ingen væsentlige oplysninger mangler (0) - Mindre væsentlige omfatter en vurdering, når lejeudgift overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. I disse tilfælde skal der foretages en økonomisk og social vurdering af, om der skal tilkendes boligstøtte. I Lejre Kommune er vurderingen som hovedregel alene foretaget som en enkel vurdering uden indhentelse af yderligere materiale fra borgeren. Borgerne er kontaktet, hvis det umiddelbart fremgik ud fra denne vurdering, at borgeren ikke økonomisk ville være i stand til at betale huslejen. Der har alene været indhentet oplysninger fra hjemmeplejen i forhold til, at vurdere om borgeren er bevægelseshæmmet. Normalt er der indhentet dokumentation for lejeaftalen. OK Lejre Kommune har i alle generelle sager anvendt de standardbreve, der ligger i kommunens KMD Boligstøttesystem. Blanketterne indeholder alene henvisning til kapitler i Boligstøtteloven. Blanketterne er godkendt af KL. Der mangler oplysninger jfr. pkt. 2, 3 og 4. Derudover mangler der jfr. nævnet generelt oplysninger kommunen indhenter materiale og udarbejder budget for kommunens efterfølgende økonomiske og sociale vurdering af, om der skal ydes boligstøtte. Der er udarbejdet forslag til fremtidig kompetenceplan for Lejre Kommune til godkendelse i Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Der indhentes oplysninger hos hjemmeplejen. Disse lægges som dokumentation på sagen. Samtidig vil der blive indhentet dokumentation til sagen om boligens egnethed til bevægelseshæmmede, når boligen ikke er en ældrebolig. Dette er iværksat Dokumentation for lejeaftale indhentes. Dette er iværksat For de kommuner der er omfattet af praksisundersøgelsen, udarbejdes der et fælles skriv til KL og KMD for at få ændret standardblanketterne, så disse opfylder nævnets krav. Iværksatte tiltag nævnt under pkt. 6

49 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 47 oplysninger mangler (0) - Flere væsentlige oplysninger mangler (11) - Afgørende oplysninger mangler (2) om, hvilken afgørelse der er truffet. Dette skyldes igen standardblanketterne fra KMD s Boligstøttesystem som nævnt under pkt. 6 Lejre Kommune efterlever de anbefalinger, der i øvrigt fremgår af rapporten. Det skal helt generelt bemærkes, at nævnets fortolkninger ikke har været kendt i kommunen, da borgerne har fået tilkendt det ansøgte, og sagerne derfor ikke har været prøvet i nævnet. Det skal samtidig bemærkes, at netop boligstøtteområdet indgår i et af de områder, som regeringen planlægger at flytte til staten benævnt som objektiv sagsbehandling. Dvs., at staten planlægger, via regelforenkling og digitalisering, at omlægge til beregning udelukkende via objektive kriterier. Ressourceforbruget i den sammenhæng er opgjort ud fra den enkle sagsbehandling, som de involverede kommuner praktiserer. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at kompetenceplanen vedr. den økonomiske vurdering af lejeudgiften godkendes 2. at administrationens fremtidige håndtering af boligstøtteområdet samt tidsplan godkendes. Bilag: 1. Praksisundersøgelse elektronisk.pdf 2. Kompetenceplan boligstøtte Lejre Kommune Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne anbefales. Udvalget orienteres om, at Sorø Kommune d.d. har skrevet til KL på vegne af de 6 deltagende kommuner for at få ændret standardblanketterne. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen

50 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 48

51 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side SSÆ - Skema B - godkendelse af etablering af 31 plejeboliger Sagsnr.: 10/3158 Resumé: Totalrådgiveren har på vegne af politisk beslutning i Lejre Kommune haft udbudt opgaven med opførelse af 31 plejeboliger ved Bøgebakken Sundheds- og Plejecenter. I den forbindelse blev der efter en prækvalifikationsrunde udpeget 5 entreprenører, som blev opfordret til at afgive tilbud på opgaven. Billigste tilbud er på kr. modtaget af entreprenørfirmaet STB BYG AS - Jellinge. I forbindelse med skærpede lovkrav omkring arbejdsmiljø pr. 1. januar 2009 vurderer administrationen, at det er påkrævet at koble en arbejdsmiljørådgiver på sagen. Sagsfremstilling: I forbindelse politisk beslutning, om opførelse af 31 boliger ved Bøgebakken Pleje- og Sundhedscenter, udarbejdede Arkitektfirmaet Kullegard A/S et hovedprojekt som grundlag for indhentning af tilbud på projektet. Efter en prækvalifikationsrunde, blev udvalgt 5 entreprenørfirmaer som blev inviteret til at afgive tilbud på opførelse af 31 plejeboliger med tilhørende forbindelsesgange. For at sikre at byggeriet kan opføres inden for rammebeløbet, blev de bydende bedt om at afgive 2 tilbud. Tilbud 1: omhandlende det tidligere politisk vedtagne projektforslag inkluderet uopvarmende forbindelsesgange samt solfangere/solcelleanlæg. Det bemærkes, at forslaget lever op til kravene om et byggeri i energiklasse 1. Tilbud 2: Omhandlende et byggeri uden forbindelsesgange, solfangere/solcelleanlæg. Ved et reduceret byggeri vil der være tale om et energiklasse 2 byggeri. Efter gældende lovgivning skal der i forbindelse med udbud oplyses om hvilket tildelingskriterie der vil blive anvendt i forbindelse med valg af entreprenør. I udbudsbrevet blev oplyst, at Lejre Kommune forpligter sig til at tildele ordren til den entreprenør, der afgiver det billigste bud jf. tilbudssum 1, såfremt byggeriet kan realiseres inden for rammebeløbet. Det billigste indkomne tilbud er fra STB BYG AS på ,00 kr. Tilbuddet er i sin helhed fundet konditionsmæssigt i orden. Fra forskellig side har der været rettet spørgsmål til, hvorvidt der er budgetteret med beløb til udsmykning (kunst). Administrationens vurdering: Administrationen har sammen med totalrådgiveren (Kullegaard) gennemgået de indkomne tilbud/økonomi, som er fundet i orden. Det bemærkes, at der i forbindelse med Bøgebakken etape 1 er etableret et regnvandsbassin. Der er ikke umiddelbart fundet forudsætninger for etablering af regnvandsbassinet. I forbindelse med opførelse af 31 plejeboliger vil det være nødvendigt, at der sker en ombygning af regnvandsbassinet for at sikre adgangsvej samt tilstrækkelig P-pladser til bebyggelsen.

52 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 50 I budgettet er der afsat midler til bygherreleverancer så som skilte m.v. I den forbindelse ønskes en principiel politisk drøftelse af, om der skal anvendes midler til indkøb af kunst både til det konkrete projekt og ved fremtidige projekter. En mulighed kunne være at der blev udpeget et kunstudvalg med politisk deltagelse. Administrationen har i forbindelse med udarbejdelse af budgettet ønsket og fastholdt et beløb til uforudsigelige udgifter svarende til 10 % af håndværkerudgiften. Fastholdelsen af de 10 % skal ses i lyset af administrationens erfaringer samt normal praksis på området. Dette uanset forslag fra totalrådgiver om at et beløb svarende til 5-6 % ville være tilstrækkelig. Det bemærkes at løst inventar som møbler, gardiner, køkkengrej m.v. ikke indgår i budgettet. I forbindelse med det påtænkte byggeri er det i forløbet afklaret, at der ikke er sket en udmatrikulering af tidligere opførte plejeboliger samt centerbygning med tilhørende Parkeringsareal for hjemmeplejens biler. I forbindelse med at der skal ske en udmatrikulering af Bøgebakken etape 2 rettes op på dette forhold. Udgiften til udmatrikuleringen fordeles til de økonomier, hvor den rettelig hører hjemme. I forbindelse med antagelse af tilbuddet er entreprenøren stillet i udsigt, at der indgås kontrakt i uge 13 således at byggeriet kan opstartes i uge 14 (5. april 2010). På baggrund af lovmæssige skærpelser pr. 1. januar 2009 omkring planer for sikkerhed og sundhed er det påkrævet at indgå aftale med en arbejdsmiljørådgiver. Der er pr. 1. januar kommet skærpede krav til bygherrefunktionen (Lejre Kommune) i både projekteringsfasen, udførelsesfasen samt en vurdering af arbejdsmiljøforhold for plejeog sundhedspersonalet. Det bemærkes at udgiften hertil er indregnet i budgettet. Økonomi og finansiering: Rammebeløb I henhold til Støttebekendtgørelsens 15 stk. 1 gælder der et rammebeløb for alment boligbyggeri. Kommunalbestyrelsen vedtog Skema A den 1. juli Da tilsagn for skema A er givet i 2009 udgør rammebeløbet kr. pr. m2. Grundkapital Byggeriet etableres med offentlig støtte. Støtten gives dels i form af grundkapital fra kommunen og dels fra staten som en løbende ydelsesstøtte til optaget kommunekreditlån til byggeriet. For byggeri af almene plejeboliger, hvortil kommunen har givet tilsagn i 2008 og 2009, udgør grundkapitalen 7 %. Ændringer til finansierings- og støttereglerne betyder, at den kommunale grundkapital nedsættes fra 14 % til 7 % af anskaffelsessummen for alle typer alment byggeri, som kommunerne giver tilsagn til i perioden fra den 1. juli 2009 til den 31. december Endvidere yder staten et engangstilskud til etablering af serviceareal tilknyttet almene ældreboliger på maksimum kr. pr. tilknyttet bolig. Husleje

53 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 51 Beboerbetalingen af nettokapitaludgifterne nedsættes fra 3,4 % til 2,8 %. Det medfører, at beboerbetalingen i det første år vil falde med knap 18 % og starthuslejen dermed med ca. 11 %. Lånefinansiering Anlægssummen for boligerne forventes finansieret i henhold til Almenboliglovens 118a. Kommunekreditlån 91 %, grundkapitallån fra kommunen 7 %, beboerindskud 2 %. Anskaffelsessummen til servicedelen forventes afholdt via kassebeholdningen. Boligerne Alle beløb er inkl. moms Indskud af grundværdi Omkostninger boliger, mellemgange, haveanlæg mv. Rådighedsbeløb Byggesagsomkostninger Tilslutningsafgift Gebyrer Kunst Anlægssum - skema B Anskaffelsessum pr. m2 Boligareal i alt m2 Husleje pr. år/m2 Husleje ved 70 m2 pr. måned Husleje ved 90 m2 pr. måned kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Serviceareal Alle beløb er inkl. moms Serviceareal Anlægssum pr. m2 Anskaffelsessum Rådighedsbeløb Gebyrer Tilskud til servicearealer Anlægssum - skema B 263 m kr kr kr kr kr kr. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller:

54 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side at tilbud fra STB BYG AS - Jellinge på kr. accepteres 2. at der indgås kontrakt med STB BYG AS - Jellinge om opførelse af 31 plejeboliger jf. udbudsbrev herunder beskrivelser mv. 3. at der indgås aftale/kontrakt med arbejdsmiljørådgiver på kr. 4. at anskaffelsessummen for henholdsvis bolig- og serviceareal godkendes 5. at der disponeres et beløb af håndværkerudgiften til kunst svarende til 1 %, ved fremtidige projekter disponeres et tilsvarende beløb/% af håndværkerudgiften, dog minimum kr. 6. at der tages stilling til nedsættelse af kunstudvalg herunder sammensætning. Bilag: 1. (Lukket bilag) 2. (Lukket bilag) 3. (Lukket bilag) 4. (Lukket bilag) 5. (Lukket bilag) 6. (Lukket bilag) 7. (Lukket bilag) 8. (Lukket bilag) 9. (Lukket bilag) 10. (Lukket bilag) 11. (Lukket bilag) 12. (Lukket bilag) Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne 1-5 anbefales. Indstilling 6 - Forslag til sammensætning af kunstudvalg. Se repræsentationen i det tidligere kunstudvalg for Bøgebakken. Dog pegede udvalget på 2 politiske repræsentanter i det nye udvalg; Martin Stokholm og Flemming Damgaard Larsen. Afbud fra Flemming Damgaard Larsen (V) Beslutning Økonomiudvalget den : Det blev oplyst, at der er afsat rådighedsbeløb til serviceareal i budget 2010, hvorfor der som anført i sagsfremstillingen ikke er tale om kassetræk. Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt med den præcisering, at kunstudvalget kun vedrører dette byggeri. Der udarbejdes særskilt sag om generelle principper for kunstudvalg. Afbud: Richard Bentzen

55 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side TM - Afrapportering af kloakundersøgelse i Sæby Sagsnr.: 07/8800 Resumé: Der er gennemført undersøgelser af kloaksystemet i Sæby med henblik på at finde frem til årsagen til kraftig stuvning i det separate spildevandsystem under regnvejr. Undersøgelsesrapporterne konkluderer, at kloaksystemerne i Sæby er i meget dårlig stand, og der er et stort behov for at renovere systemerne. Der kan ikke påvises nogen enkeltstående forhold, som er årsag til opstuvningen. Administrationen anbefaler, at der gennemføres kloakrenovering i Sæby i 2010 og Sagsfremstilling: Administrationen modtag i 2007 klager over, at der under regnvejr skete kraftig opstuvning i spildevandssystemet i Sæbyparken i den sydlige del af Sæby. Opstuvningen har jævnligt medført oversvømmelse af kældre i området. Problemet har stået på gennem en årrække, og derfor har flere ejendomme i området fået installeret højvandslukkere i ejendommenes stikbrønde. Da Sæby er separatkloakeret, bør der ikke kunne ske en så massiv påvirkning af spildevandssystemet under regn, medmindre der er graverende fejl, som fejltilslutninger eller dårlige og utætte ledninger, hvor der sker overlækning af vand fra regnvandssystemet til spildevandssystemet. På møde d. 24. september 2007 frigav Kommunalbestyrelsen kr. til at gennemføre en undersøgelse af kloaksystemet for at finde frem til årsagen til opstuvningerne. Undersøgelserne, der nu er afsluttet, er forløbet i 3 faser: Fase 1. Lejre Kommune har selv gennemført undersøgelser af udvalgte delområder, f.eks. Tømmergården og området omkring Gadekæret, hvor der var mistanke om, at der kunne være fejltilslutninger. Undersøgelserne påviste dog ikke nogen fejltilslutninger. Fase 2. Et rådgivende ingeniørfirma har gennemgået alt materialet fra en i 2005 gennemført tv-inspektion af kloakledningerne i store dele af Sæby. Gennemgangen skulle dels vurdere ledningernes fysiske tilstand og evt. behov for renovering og dels påvise evt. fejltilslutninger i ledningssystemerne samt steder, hvor der kunne være tegn på overlækning. Gennemgangen er afrapporteret i rapporten "Sæby forundersøgelser", dateret Rapporten ligger i sagen. Rapporten konkluderer, at en stor del af ledningssystemet i Sæby er så ringe, at det bør renoveres snarest. Ledningerne er især dårlige i den gamle del af Sæby. I den nyere sydlige del omkring Sæbyparken er problemerne ikke helt så store, men der er behov for renovering i et vist omfang. Gennemgangen har ikke påvist specifikke enkeltstående fejl, som kunne være årsag til opstuvningen og derfor relativt enkelt kunne udbedres for at løse problematikken. Fase 3. Der er foretaget flowmålinger på i alt 6 forskellige lokaliteter i spildevandssystemet over en periode på ca. 6 måneder. I samme periode er der foretaget målinger af nedbøren. Formålet med måleprogrammet har været at øge kendskabet til belastningsmønstret på systemet og forsøge at lokalisere hvor i systemet, der genereres uvedkommende vand. Måleprogrammet er afrapporteret i "Notat ang. flowmålinger i Sæby", dateret Notatet ligger i sagen. Notatet konkluderer, at der en klar sammenhæng mellem nedbør og forøget flow i spildevandssystemet. Måleresultaterne viser, at en pumpestation, der pumper spildevand fra Biltris og Sæby Skole til ledningssystemet i Sæby, pumper meget under regnvejr. En del af problemstillingen er derfor, ar der kommer uvedkommende vand fra Biltris og/eller Sæby Skole, selv om disse områder også skulle være separatkloakeret. Det har ikke været muligt at finde enkeltstående områder eller ledningsstræk, som helt kan forklare sammenhængen.

56 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 54 Administrationens vurdering: Der er administrationens vurdering, at der et stort behov for at få foretaget omfattende renovering af såvel regnvands- som spildevandssystemet i Sæby. Renoveringen skal dels løse de aktuelle problemer med opstuvning. og dels bringe systemerne i god fysisk og funktionel stand. Særligt skal regnvandssystemet opdimensioneres, således at det er klar til de forventede større nedbørsmængder i fremtiden. Arbejdet bør tilrettelægges således, at der i 2010 foretages de fornødne opmålinger, forundersøgelser, projektering samt indhentning af evt. myndighedstilladelser. Der bør samtidig foretages undersøgelser i Biltris og ved Sæby Skole for af klarlægge omfanget af problemer med fejltilslutninger og uvedkommende vand her. Der forelægges en særskilt sag om frigivelse af midler til disse formål. Selve kloakrenoveringen kan gennemføres fra primo Arbejdet medtages i den kommende spildevandsplan. Økonomi og finansiering: Der blev frigivet kr. ekskl. moms til gennemførelse af undersøgelsen i Ved en fejl, blev bevillingen ikke overført til 2008 og senere år. Det har kostet kr. at gennemføre undersøgelsen, væsentligst til konsulentbistand samt udførelse af målinger. Der søges om frigivelse af kr. fra kloakforsyningens anlægspulje for 2010 til dækning af de afholdte udgifter til undersøgelsen. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at der foretages kloakrenovering i Sæby i 2010/ at der frigives kr. til dækning af udgifterne til undersøgelsen. Beløbet finansieres af kloakforsyningens anlægspulje for Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales. Afbud: Birger Prahl Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen

57 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side TM - Cykelsti Kr. Sonnerup - Dyvelslyst Sagsnr.: 10/3530 Resumé: Lejre Kommune har modtaget lånetilsagn på kr. 3 mio fra indenrigs- og Socialministeriets særlige lånepulje til etablering af cykelsti mellem Kr. Sonnerup og Dyvelslyst. Administrationen fremlægger overvejelser om linjeføring ligesom der søges om frigivelse af anlægsmidler til projektering. Sagsfremstilling: Lejre kommune har modtaget lånetilsagn på kr. 3 mio. fra Indenrigs- og Socialministeriets særlige lånepulje til etablering af cykelsti mellem Kirke Sonnerup og Dyvelslyst. Økonomiudvalget har efterfølgende på mødet den 9. februar 2010 truffet beslutning om at anlægsprojektet skal beskrives og forelægges udvalget for Teknik & Miljø. Administrationen anbefaler at etablere en dobbeltrettet cykelsti i eget trace nedenfor skråningsfod på vest/sydvest siden langs henholdsvis Englerupvej og Hvalsøvej. Der er flere forhold som taler for at stien skal placeres på syd/sydvest-siden; For at undgå krydsning af de østvendte motorvejsramper, skolens placering på samme side af Englerupvej, samt af hensyn til at begrænse omfanget af ekspropriations arealer. Mod syd tilsluttes stien krydset på Landevejen ved Shell tanken. Mod nord foreligger der på nuværende tidspunkt overvejelser om 2 forskellige forslag til tilslutning af den nye dobbeltrettede sti til det eksisterende stisystem omkring Kr. Sonnerup Skole. Den ene overvejelse er, at der vælges et trace hvor tilslutning sker ved den eksisterende stiudmunding i Englerupvej, mens den anden overvejelse er, at stien tilsluttes ved at lægge den i eget trace bagom bebyggelsen i den sydøstlige del af Kirke Sonnerup. Der er konstateret en udfordring ved krydsning af Holbækmotorvejen, hvilket der vil blive arbejdet videre på når projekteringsfasen påbegyndes. Udfordringen består i, at der i alt er 10 meters bredde til rådighed på motorvejsbroen til kørebaner og sti. Hvis den eksisterende bro skal anvendes til stipassage, vil det sandsynligvis være nødvendigt at forlægge de 2 kørespor således at der bliver plads til at etablerer stipassage på vestsiden af broen. En sådan løsning vil kræve, at der skal foretages beregninger om hvorvidt broen kan bære trafikken i et evt. nyt tracé. Alternativ løsning kan være at søge Vejdirektoratets Vejregeludvalg om dispensation for etablering af stipassage indenfor eksisterende rabatareal på vestsiden af broen. Relevante input fra trafiksikkerhedsplanen vil blive inddraget i den efterfølgende projektering. Udtalelser: Vejdirektoratet udtaler, at de ikke er afvisende overfor at Lejre Kommune kan ændre tracéet på broen over Holbækmotorvejen. Et ændret tracé forudsætter dog at der forliggere beregninger som dokumenterer at broen kan bære trafikken i et ændret tracé. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer at det er nødvendigt at få frigivet midler til projektering, således at fremdriften i projektet sikres. Når rådgiver har udarbejdet skitseforslag til principiel linjeføring forelægges dette Udvalget for Teknik & Miljø til godkendelse.

58 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 56 Økonomi og finansiering: Der er opnået lånetilsagn på i alt kr. 3 mio. Projekteringsomkostningerne forventes at udgøre omkring 15% af den samlede anlægsudgift, altså i alt kr Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen vedr. ad 1-3. Udvalget for Teknik & Miljø vedr. ad 4-5. Indstilling: Direktionen indstiller, 1. at der meddeles og frigives anlægsbevilling på kr til rådgivning og projektering 2. at anlægsbevillingen finansieres ved låneoptagelse 3. at administrationen bemyndiges til at indgå aftale med rådgiver 4. at projekteringen sker med baggrund i administrationens forslag til linjeføring, og 5. at fastlæggelse af løsningsmodel for tilslutning i Kr. Sonnerup forelægges til udvalget for Teknik og Miljø s stillingstagen på et efterfølgende møde Bilag: 1. Skitseforslag (Sonnerup- Landevejen) - Skitseforslag.pdf Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales vedr. ad Indstilling tiltrådt vedr. ad Der planlægges et borgermøde i processen. Afbud: Birger Prahl Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen

59 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side TM - Cykelsti Lejre - Øm Sagsnr.: 10/3067 Resumé: Lejre Kommune har modtaget lånetilsagn fra Indenrigs- og Socialministeriets særlige lånepulje til etablering af cykelsti mellem Lejre og Øm. Administrationen fremlægger forslag til linjeføring ligesom der søges om frigivelse af anlægsmidler til projektering. Sagsfremstilling: Lejre Kommune har modtaget lånetilsagn på kr. 5 mio. fra Indenrigs- og Socialministeriets særlige lånepulje til etablering af cykelsti mellem Lejre og Øm. Økonomiudvalget har efterfølgende på mødet den 9. februar 2010 truffet beslutning om at anlægsprojektet skal beskrives og forlægges for udvalget for Teknik & Miljø. Administrationen anbefaler at etablere en dobbeltrettet cykelsti på sydsiden af Klostergårdsvej mellem Lejre og Øm. En placering på sydsiden af Klostergårdsvej skønnes at medføre mindst mulige genere for de lodsejere, der ville skulle afgive areal til cykelstien. På Lejre-siden anbefales det, at den dobbeltrettede cykelsti tilsluttes det eksisterende stisystem ved Maglehøjen, og på Øm-siden foreslås det, at stien ophører ved bygrænsen til Øm, hvor der er stillevej med tilladt hastighed på 40 km/t. I den modsatte ende af Øm er der videre adgang via eksisterende stisystem til Øm skole. Relevante input fra trafiksikkerhedsplanen vil blive inddraget i den efterfølgende projektering. I den forbindelse vil der bl.a. blive arbejdet på en løsning som sikrer størst mulig trafiksikkerhed ved stiens krydsning af Lejrevej. Der er på strækningen mellem Lejre og Øm planlagt senere anlæg af rekreative stier, ligesom der er ønske om et ridespor langs den nye sti. Dette vil blive inddraget i projekteringen med henblik på at fremtidssikre cykelstien til evt. senere tilslutning af de påtænkte rekreative stier og mulighed for ridespor. I forbindelse med projekteringen skal der desuden tages hensyn til Kommuneplanens kulturarvsarealer. Udtalelser: De berørte lodsejere er informeret om det påtænkte projekt. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer at det er nødvendigt at få frigivet midler til projektering, således at fremdriften i projektet sikres. Når rådgiver har udarbejdet skitseforslag til principiel linjeføring forelægges dette Udvalget for Teknik & Miljø til godkendelse. Økonomi og finansiering: Der er opnået lånetilsagn til projektet på i alt kr. 5 mio. Projekteringsomkostningerne udgør omkring 15% af den samlede anlægsudgift, altså i alt kr Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen vedr. ad 1-3. Udvalget for Teknik & Miljø vedr. ad 4. Indstilling: Direktionen indstiller,

60 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side at der meddeles og frigives anlægsbevilling på kr til rådgivning og projektering 2. at anlægsbevillingen finansieres ved låneoptagelse 3. at administrationen bemyndiges til at indgå aftale med rådgiver 4. at projekteringen sker med baggrund i administrationens forslag til linjeføring. Bilag: 1. Cykelsti Lejre - Øm forslag til linieføring Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Skitse af 9. marts 2010 udleveret til udvalget. Indstilling vedr. ad. 4 tiltrådt, idet begge alternativer indgår i arbejdet. Indstilling vedr. ad. 1-3 anbefales. Afbud: Birger Prahl Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Det blev oplyst på Økonomiudvalgsmødet, at Udvalget for Teknik & Miljø planlægger et borgermøde. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen

61 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side TM - Frigivelse af bygningsvedligeholdelsesmidler 2010 til central bygningsvedligeholdelse Sagsnr.: 10/3515 Resumé: Der foretages årligt bygningssyn af alle kommunens ejendomme efter en prioriteret plan. Det registrerede bygningsvedligeholdelsesbehov indrapporteres i vedligeholdelsesprogrammet Rambyg. På baggrund af det indrapporteret foretager administrationen en prioritering af vedligeholdelsesopgaverne. Prioriteringen vil ske således, at der først vil blive udført bygningsvedligeholdelse, hvor det kan få størst konsekvens, at skaden ikke bliver udbedret. Sagsfremstilling: Registreringen af den nødvendige bygningsvedligeholdelse af Lejre Kommunes ejendomme sker i forbindelse med administrationens årlige systematiske tilsyn og efterfølgende indrapportering i bygningsvedligeholdelsesprogrammet Rambyg. Rambyg hjælper administrationen med planlægning og styring af bygningsvedligeholdelsesopgaverne. Central bygningsvedligeholdelse kan meget kort beskrives som reparation og vedligeholdelse af klimaskærmen, hvor klimaskærmen er en fælles betegnelse for den del af bygningen som f.eks. tag og ydervægge, der adskiller indeklimaet fra påvirkning af vejr og vind. Derudover dækker den også reparation og vedligeholdelse af forsyningsledninger på matriklen og reparation/udskiftning og vedligeholdelse af tekniske installationer, som f.eks. ventilationsanlæg, varmeanlæg og belysningsanlæg. De bygningsvedligeholdelsesarbejder, administrationen påtænker at igangsætte i året 2010, vil hovedsageligt kunne placeres under prioritet 1, 2 og 3. Prioritet 1 er kort beskrevet myndighedskrav eller fare for sikkerhed. Dernæst kommer prioritet 2, som er hvor der er risiko for følgeskader. I et mindre omfang vil prioritet 3, som er forebyggende vedligehold, også blive løst. Der vil løbende kunne ske ændringer i bygningsvedligeholdelsesplanen i forhold til den samlede bygningsvedligeholdelse, som er indrapportet i Rambyg. Således vil f.eks. akutte vedligeholdelsesopgaver, der opstår prioriteres som prioritet 1 og i enkelte tilfælde 2. Rambyg skal derfor ses som et dynamisk værktøj, der løbende bliver opdateret på baggrund af de fysiske tilsyn. Udtalelser: Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at konsekvensen ved ikke at gennemføre bygningsvedligeholdelsesarbejderne vil føre til en forringelse af ejendomsværdien. I enkelte tilfælde vil der være tale om overtrædelse af gældende lovgivning, forøgelse af efterslæb og/eller risiko for ikke at kunne anvende ejendommen. Der kan være risiko for nedstyrtende bygningsdele, risiko for faldulykker, eller for at få elektrisk stød fra blottede strømførende ledninger. Der kan være risiko for følgeskader på bygningsdelen eller andre bygningsdele, samt væsentlig forringelse af bygningen såfremt arbejderne ikke udføres, ligesom dette kan forårsage væsentlige forøgede vedligeholdelses-omkostninger. I forbindelse med projektering af bygningsvedligeholdelsesarbejder indarbejdes energibesparelsesprojekter og vedvarende energikilder, hvor det er muligt.

62 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 60 Økonomi og finansiering: Der ansøges om en anlægsbevilling på kr Omkostningerne til de prioriterede bygningsvedligeholdelsesopgaver i 2010, finanseres af det afsatte rådighedsbeløb i år 2010 til bygningsvedligeholdelse på kr Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at der frigives en anlægsbevilling på kr til at dække de prioriterede bygningsvedligeholdelsesopgaver i år at anlægsbevillingen finanseres af det på investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb til bygningsvedligeholdelse. 3. at administrationen bemyndiges til at iværksætte og gennemføre bygningsvedligeholdelsesarbejder ud fra en individuel vurdering af de konkrete prioriteter. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales Afbud: Birger Prahl Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Der vedlægges en oversigt over prioriterede projekter til Kommunalbestyrelsens møde. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen

63 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side TM - Kloakrenovering Sæby, frigivelse af midler til forundersøgelser og projektering Sagsnr.: 10/3686 Resumé: Undersøgelser af kloaksystemet i Sæby viser, at dette er i meget dårlig stand. Derfor bør der foretages renovering. Der ansøges om frigivelse af midler med henblik på at gennemføre forundersøgelser mv. og foretage projektering og udbud i 2010 Sagsfremstilling: Der er gennemført en række undersøgelser i Sæby, med henblik på at finde årsagen til, at der under regn sker kraftig opstuvning i det separate spildevandssystem i Sæbyparken i den sydlige del af Sæby. Undersøgelserne har ikke påvist nogen konkrete enkelte fejltilslutninger m.v., som værende årsag til problemet og som relativt hurtigt vil kunne gennemføres for at afhjælpe problemerne. Undersøgelserne har derimod vist, at kloaksystemet i Sæby er i meget dårlig stand og i høj grad trænger til renovering. Der henvises til dagsordenspunktet "Afrapportering af kloakundersøgelse i Sæby" (07/8800), som forelægges til politisk behandling i marts Administrationens vurdering: Der er administrationens vurdering, at der et stort behov for at få foretaget omfattende renovering af såvel regnvands- som spildevandssystemet i Sæby. Renoveringen skal dels løse de aktuelle problemer med opstuvning. og dels bringe systemerne i god fysisk og funktionel stand. Særligt skal regnvandssystemet opdimensioneres, således at det er klar til de forventede større nedbørsmængder i fremtiden. Administrationen vurderer endvidere, at der er behov for at få udarbejdet et meget gennemarbejdet og detaljeret projekt, især omkring den gamle del af Sæby. Her vil det være en væsentlig udfordring at gennemføre renoveringen, samtidig med at trafikafviklingen på Hornsherredvej kan foregå med rimelighed. Der er også mange gamle regnvandsledninger, som løber over privat grund. Disse bør i videst muligt omfang udskiftes og omlægges til offentligt vejareal eller lignende. Arbejdet bør tilrettelægges således, at der i 2010 foretages de fornødne opmålinger, forundersøgelser, projektering samt indhentning af evt. myndighedstilladelser. Der bør samtidig foretages undersøgelser i Biltris og ved Sæby Skole for at klarlægge omfanget af problemer med fejltilslutninger og uvedkommende vand her. Selve kloakrenoveringen kan gennemføres fra primo Økonomi og finansiering: Administrationen vurderer, at renoveringen vil koste i størrelsesordenen 10 mio. kr. Forundersøgelser og projektering vil erfaringmæssigt kunne gennemføres for ca. 10 % af dette beløb, svarende til 1 mio. kr. ekskl. moms. Beløbet kan finansieres af kloakforsyningens anlægspulje for Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at der frigives 1 mio. kr. ekskl. moms fra kloakforsyningens anlægspulje for 2010 til udførelse af forundersøgelser samt projektering i forbindelse med kloakrenovering i Sæby.

64 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side at administrationen bemyndiges til at indgå rådgiveraftale med et rådgivende ingeniørfirma. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales. Afbud: Birger Prahl Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen

65 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side TM - Praksis for håndhævelse af forbud mod helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområde Sagsnr.: 09/10853 Resumé: Udvalget for Teknik & Miljø efterlyste på sit møde den 13. januar 2009 et oplæg til revideret praksis, således at planlovens mulighed for dispensation til helårsbeboelse administreres mere restriktivt. Administrationen fremlægger oplæg til en ændret praksis. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen vedtog den 31. august 2009, at praksis for behandling af ansøgninger om dispensationer til helårsbeboelse i sommerhuse fastlægges således, at der ud over de situationer, hvor der tidligere kunne meddeles dispensation, kan meddeles dispensationer ud fra en individuel vurdering af sociale og menneskelige hensyn, f.eks. tidsfaktoren, skolegang eller tilknytning til institution, kort tid til pensionering mv. Siden er der i Udvalget for Teknik & Miljø afgjort en række dispensationsansøgninger, og administrationen gjorde med udgangen af 2009 status på antallet af helårsbeboede sommerhuse i sommerhusområderne. Udvalget for Teknik & Miljø tog på sit møde den 13. januar 2010 statusorienteringen til efterretning, og udvalget efterlyste et oplæg til revideret praksis, således at planlovens mulighed for dispensation til helårsbeboelse administreres mere restriktivt. I følge planlovens 40 stk. 1 må en bolig i sommerhusområde bortset fra kortvarige ferieophold mv. ikke anvendes til overnatning i perioden fra 1. oktober til 31. marts. I følge planlovens 40 stk. 2 kan Kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde dispensere fra forbudet i stk. 1. En dispensation bortfalder ved ejerskifte, og når boligen ikke længere anvendes til helårsbeboelse. I følge vejledning fra By- og Landskabsstyrelsen kan særlige dispensationer efter 40 stk. 2 eventuelt gives: a. til ejere eller forpagtere af dagligvarebutikker og andre specifikke virksomheder, når det er nødvendigt af hensyn til virksomhedens drift. b. til personer, der i forbindelse med erhvervelse af ejendommen fejlagtigt af kommunen har fået oplyst, at den lovligt kunne benyttes til helårsbeboelse. c. til personer, der på grund af alvorlig sygdom og invaliditet kun kan opnå en rimelig tilværelse i sommerhuset. d. til folkepensionister der har ejet et sommerhus i 5 år (de får først automatisk ret til helårsbeboelse efter 8 år). e. i andre tilfælde, hvor kommunen konkret vurderer, at der er særlige forhold, der taler for at fravige forbuddet. Med den sidste mulighed giver man kommunerne mulighed for at foretage et selvstændigt skøn ud fra konkret lokal viden, fx for at imødegå åbenlyse urimeligheder. Det er alene kommunens ansvar at udøve dette skøn, men By- og Landskabsstyrelsen understreger, at det skal udøves restriktivt.

66 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 64 Administrationens vurdering: Frem til sommeren 2009 havde Lejre Kommune en restriktiv praksis for meddelelse af dispensationer efter planlovens 40 stk. 2, og administrationen foreslår, at Lejre Kommune vender tilbage til denne praksis. Mere konkret betyder dette, at der kun meddeles dispensationer til helårsbeboelse a. til ejere eller forpagtere af dagligvarebutikker og andre specifikke virksomheder, når det er nødvendigt af hensyn til virksomhedens drift. Der er ikke fra kommunesammenlægningen og frem til sommeren 2009 meddelt sådanne dispensationer. b. til personer, der i forbindelse med erhvervelse af ejendommen fejlagtigt af kommunen har fået oplyst, at den lovligt kunne benyttes til helårsbeboelse. Der kræves skriftlig dokumentation for den fejlagtige oplysning fra kommunen. Der er ikke fra kommunesammenlægningen og frem til sommeren 2009 meddelt sådanne dispensationer. c. til personer, der på grund af alvorlig sygdom og invaliditet kun kan opnå en rimelig tilværelse i sommerhuset. Der kræves lægelig dokumentation for, at en rimelig tilværelse udelukkende kan opnås i sommerhuset. Der er ikke fra kommunesammenlægningen og frem til sommeren 2009 meddelt sådanne dispensationer. d. til folkepensionister der har ejet et sommerhus i 5 år (de får først automatisk ret til helårsbeboelse efter 8 år). Der er fra kommunesammenlægningen og frem til sommeren 2009 meddelt en del sådanne dispensationer. e. i andre tilfælde, hvor kommunen konkret vurderer, at der er særlige forhold, der taler for at fravige forbuddet. Der er ikke fra kommunesammenlægningen og frem til sommeren 2009 meddelt sådanne dispensationer. Økonomi og finansiering: Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Lejre Kommune. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen. Indstilling: Direktionen indstiller,

67 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side at dispensationer efter planlovens 40 stk. 2 fremover administreres som beskrevet under afsnittet Administrationens vurdering. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales Afbud: Birger Prahl Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales, idet kompetencen i sagerne fremover lægges i administrationen. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen

68 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side TM - Pulje til udearealer 2010 Sagsnr.: 10/3241 Resumé: Administrationen fremlægger forslag til udmøntning kr fra pulje til udearealer i Der søges samtidig om frigivelse af puljen. Sagsfremstilling: Der er i budget 2010 afsat kr til pulje til udearealer. Formålet med puljen er jnf. budgetbemærkningerne, at midlerne prioriteres med udgangspunkt i tiltag, der letter den daglige drift. Det foreslås at puljen anvendes til at fortsætte nogle af de arbejder, som den tilsvarende pulje for 2009 er blevet anvendt til. Det drejer sig om følgende arbejder: Udskiftning af grusfyldte fuger i brostensbelagte arealer, såsom helleanlæg og kantafgrænsninger Det primære formål med udskiftning af grusfyldte fuger med cementfyldte fuger på brostensbelagte heller og ved kantafgrænsninger er at skabe en tæt belægning således at der ikke er grobund for ukrudt i fugerne. Der opnås flere positive effekter ved effektuering af forslaget, bl.a. æstetiske forbedringer, reducering af mandetimer til ukrudtsbekæmpelse hvilket igen kan have klimavenlige konsekvenser, idet der vil blive reduceret i gasforbrug til ukrudtsbrænding. Det foreslås at ca. 50% af puljen anvendes til dette formål. Forstærkninger af rabatter langs kørebanekanter på udsatte steder, ved sætning af kantsten eller svingsten På flere lokaliteter konstateres det, at der til stadighed er bilister som anvender rabatterne til kørebaneareal, hvilket til dels skyldes for smalle kørebaner og til dels bilisters dårlige køreadfærd, samt det forhold at landbrugskøretøjer m.fl. til stadighed bliver større (og bredere). Det foreslås derfor at der etableres fast belægning i form af asfalt eller svingsten på udvalgte lokaliteter, prioriteret efter hvor der i dag oftest foretages efterfyldning med grus i rabatterne. Som et eksempel på udsatte steder kan nævnes de steder hvor der er afventende venstresvingende trafik fra en overordnet kommunevej til en underordnet kommunevej og hvor en bagvedliggende bilist forsøger at fortsætte sin ligeudkørsel ved at smutte ud i rabatten med det ene hjulsæt. En sådan adfærd medfører skader på såvel vejrabatter som kørebanekanter, hvilket kan undgås ved at etablerer en fast belægning i rabatten evt. afgrænset med en kantsten hvor det vurderes nødvendigt. I kørebanekurver vil der med fordel kunne etableres såkaldte svingsten Der opnås flere positive effekter ved effektuering af forslaget, bl.a. æstetiske forbedringer, reducering af mandetimer - og grus - til udlægning af grus i rabatter, længere holdbarhed af kørebaner på grund af bedre varig sidestøtte og ikke mindst opnås der en forbedret trafiksikkerhed. Det foreslås at ca. 50% af puljen anvendes til dette formål. Administrationens vurdering: Der vil blive frigjort ressourcer ved gennemførsel af begge forslag. De frigivne ressourcer kan anvendes til nogle af de driftsopgaver, som det i dag kan være svært at nå på

69 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 67 tilfredsstillende vis, herunder til øge indsatsen til reparationer af slaghuller i asfaltbelægninger. Økonomi og finansiering: Det foreslås, at midlerne frigives af investeringsoversigtens pulje til udearealer på kr Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at der frigives en anlægsbevilling på kr til udskiftning af fuger i brostensbelagte arealer og til etablering af fast belægning i form af kantsten eller svingsten i rabatter på udsatte lokaliteter. 2. at anlægsbevillingen finansieres af investeringsoversigtens pulje til udearealer 3. at administrationen bemyndiges til at prioriterer og igangsætte de beskrevne arbejder. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales. Afbud: Birger Prahl Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen

70 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side TM - Salg af registreringsret til energibesparelser Sagsnr.: 10/1909 Resumé: Lejre Kommunes ejendomme bliver energimærket i 2010, og dette medfører mange anbefalede energibesparelsesforslag. Når kommunen igangsætter projekter i sine ejendomme, som medfører energibesparelser, har kommunen mulighed for at sælge registreringsretten til energibesparelserne. Salget sker til et af landets energiforsyningsselskaber. Sagsfremstilling: I løbet af 2010 bliver alle Lejre Kommunes ejendomme energimærket, hvilket vil resultere i en række anbefalede energibesparelsesforslag. Ifølge "Aftale mellem KL og transport- og energiministeren om realiseringen af energibesparelser i kommuner" fra oktober 2007 skal kommunerne gennemføre rentable energibesparelsesprojekter, der er anbefalet ved energimærkning af bygninger, og som har en tilbagebetalingstid på indtil fem år. Lejre Kommune har endvidere besluttet at gennemføre energibesparelsestiltag med en tilbagebetalingstid på indtil 10 år. Således vil kommunen samlet set skulle gennemføre mange energirelaterede projekter i de kommende år. Lejre Kommune har mulighed for at sælge registreringsretten til de energibesparelser, der opnås i kommunens ejendomme. Baggrunden er, at landets energiforsyningsselskaber er forpligtede til at realisere energibesparelser. Det er billigere for forsyningsselskaberne at købe registreringsrettigheder til besparelserne end selv at sørge for at realisere dem. Forsyningsselskaberne vil derfor betale for at indgå aftaler om adgang til at registrere realiserede energibesparelser. Registreringen kan naturligvis kun foretages én gang - og der skal foreligge dokumentation for besparelsen. Det er underordnet, om forsyningsselskabet leverer el, naturgas, olie eller fjernvarme - ligesom forsyningsselskabet kan være beliggende hvor som helst i landet. Reglerne for salg og køb af energibesparelser fremgår af "Lov nr. 520 af 7. juni 2006", "Bekendtgørelse nr af 9. november 2006" samt "Aftale af 20. november 2009 mellem klima- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie om selskabernes fremtidige energispareindsats". Realiserede energibesparelser kan opnås gennem tiltag, der reducerer forbruget af el og varme, som for eksempel: Efterisolering, udskiftning af vinduer og døre, bedre indregulering og styring af varmeanlæg, optimering af ventilationsanlæg, udskiftning af cirkulationspumper, konvertering fra elvarme til fjernvarme, udskiftning af et gammelt oliefyr med mere. Flere forsyningsselskaber som Hvalsø Kraftvarmeværk a.m.b.a., HMN (tidligere HNG) og Seas-NVE vil være interesserede i at købe rettigheder til at registrere de energibesparelser, som Lejre Kommune opnår ved renovering og vedligehold af de kommunale ejendomme. Selskaberne har forskellige kriterier for, hvilke energibesparelser de ønsker at opkøbe og på hvilke vilkår. For eksempel ønsker Hvalsø Kraftvarmeværk a.m.b.a. at opkøbe alle former for energibesparelser, mens HMN udelukkende er interesseret i besparelser, der er knyttet til projekter med gaskedler. Seas-NVE udbetaler ikke direkte penge, men yder gratis rådgivning mod at få registreringsretten til den energibesparelse, der bliver resultatet af projektet. Administrationens vurdering: Som sælger af energibesparelser kan man frit vælge mellem at sælge til de forskellige energiforsyningsselskaber. Praktisk foregår salget ved, at man inden påbegyndelsen af et projekt indhenter tilsagn fra et forsyningsselskab om køb af energibesparelsen ved det

71 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side 69 konkrete projekt. Efter projektets afslutning giver man besked til forsyningsselskabet, der herefter udbetaler penge svarende til den realiserede energibesparelse. Administrationen vurderer, at idet kommunen skal indhente tilsagn til et konkret projekt af gangen, er det oplagt at udnytte muligheden for at indgå aftaler med flere forskellige forsyningsselskaber. På den måde kan det sikres, at kommunen i hvert tilfælde får den bedst mulige ydelse - uanset om det er en større økonomisk fordel eller rådgivning, der vurderes at være det væsentligste ved netop det pågældende projekt. Administrationen oplyser, at salg af registreringsretten til kommunens energibesparelser kan anvendes efter Kommunalbestyrelsens egen beslutning. Indtægten kan udnyttes til at forbedre kommunens samlede økonomi i form af en tilførsel til kommunekassen. Indtægten kan initiere gennemførelsen af flere energibesparelsesprojekter i Lejre Kommune. Hvis indtægterne fra salget af rettighed til at registrere energibesparelser tilføres en særskilt energiinvesteringspulje, vil der herfra kunne realiseres nye energiprojekter. Indtægten kan anvendes til at accelerere tilbagebetalingen af lån optaget i forbindelse med lånefinansiering, vil kommunen hurtigere blive i stand til at optage nye lån til at finansiere energiprojekter for. Og slutteligt kan indtægten indgå i hvert enkelt konkret projekt. På denne måde bliver hvert enkelt projekt billigere (svarende til størrelsen af energibesparelsen), og dermed muliggøres gennemførelsen af flere projekter i Lejre Kommune. Økonomi og finansiering: Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive størrelsesordenen af de energibesparelser, der vil kunne sælges. Ligeledes er det ikke muligt at angive den mulige indtægt - da denne dels afhænger af gennemførte energibesparelsesprojekter og dels af taksten fra det pågældende energiforsyningsselskab. Som eksempel udbetaler Hvalsø Kraftvarmeværk a.m.b.a. 0,20 kr. pr. realiseret besparelse på 1 kwh (for alle typer energibesparelsesprojekter), mens HNM udbetaler 0,42 kr. pr. realiseret besparelse på 1 kwh (for projekter relateret til gaskedler). Udbetalingen foretages én gang pr. projekt. Konkrete projekter, som vil kunne udløse tilskud, er for eksempel : 1. Efterisolering af en skole, hvor investeringen er på kr. (ekskl. moms), vil medføre en energibesparelse svarende til ca kwh/år. Dette ville udløse en betaling fra Hvalsø Kraftvarmeværk a.m.b.a. på kr. (engangsbeløb), mens HNM formentlig ikke ville ønske at opkøbe besparelsen, da den ikke er relateret til et gaskedelprojekt. 2. Udskiftning af en gaskedel i en idrætsforening, hvor investeringen er på kr. (ekskl. moms), vil medføre en energibesparelse svarende til ca kwh/år. Dette ville udløse en betaling fra Hvalsø Kraftvarmeværk a.m.b.a. på kr. (engangsbeløb), mens HNM ville udbetale kr. (engangsbeløb). Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Indstilling: Direktionen indstiller:

72 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side at Lejre Kommune sælger registreringsretten til energibesparelser opnået som følge af energirelaterede projekter i kommunale ejendomme 2. at administrationen bemyndiges til at indgå aftaler om salg af rettighed til at registrere Lejre Kommunes energibesparelser for konkrete projekter og til at afgøre, hvilket energiforsyningsselskab der i hvert enkelt tilfælde vil give kommunen den mest optimale ydelse 3. at indtægter fra salg af energibesparelser lægges i kommunekassen, og at dette indarbejdes i processen med godkendelse af de tre årlige forventede regnskaber Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales. Afbud: Birger Prahl Beslutning Økonomiudvalget den : Indstillingen anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Richard Bentzen

73 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side Lukket - ØU - Varig ansættelse af tjenestemand på prøve Sagsnr.: 08/12065

74 Lejre Kommune Økonomiudvalget Side Lukket - ØU - Opsigelse af tjenestemandsansat lærer Sagsnr.: 10/4591

75 Bilag: 2.1. Hovedoversigt vedrørende Regnskab 2009 pr. 5. marts 2010 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30777/10

76 Strukturtekst U/I Opr. vedt. Budget 2009 Tillægsbevil Omplacer ling 2009 inger 2009 Korr. vedt. Budget 2009 Forbrug 2009 pr Afvigelse Afvigelse Netto 1 Drift U I Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger U I Forsyningsvirksomheder m.v. U I Transport og infrastruktur U I Undervisning og kultur U I Sundhedsområdet U I Sociale opgaver og beskæftigelse m.v U I Fællesudgifter og administration m.v U I Statsrefusion U I Undervisning og kultur U 0-24 I Sociale opgaver og beskæftigelse m.v U I Anlæg U I Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger U I Forsyningsvirksomheder m.v. U I Transport og infrastruktur U I Undervisning og kultur U I 0 05 Sociale opgaver og beskæftigelse m.v U I 0 06 Fællesudgifter og administration m.v U I 0 4 Renter U I Renter, tilskud, udligning og skatter m.v. U I Balanceforskydninger U I Balanceforskydninger U I Afdrag på lån og leasing- forpligtelser U I 0 08 Balanceforskydninger U I 0 7 Finansiering U I Renter, tilskud, udligning og skatter m.v. U I Låneoptagelse U I GRAND TOTAL U I

77 Bilag: 2.2. Henvendelse fra klagers Advokat (Lukket bilag) Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30791/10

78

79

80

81 Bilag: 2.3. Brev fra kommunens advokat (Lukket bilag) Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30789/10

82

83

84

85

86 Bilag: 2.4. Afgørelse fra Naturklagenævnet september 2008 (Lukket bilag) Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30793/10

87

88

89

90 Bilag: 2.5. Dagsordenspunkt UTM af 9. oktober 2008 (Lukket bilag) Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30792/10

91 Lejre Kommune Udvalget for Teknik og Miljø Side 1 TM - Salviehaven Sagsnr.: 07/2883 Resumé: Sagen vedrøre ønske om opførsel af hus med 1. sal, hvilket umiddelbart er i uoverensstemmelse med Lokalplan 93, for området Salviehaven. Sagsfremstilling: Salviehaven i Hvalsø, er blevet udstykket og solgt i Kommunalbestyrelsen har d vedtaget Lokalplan nr. 93 for Salviehaven. Byg og Plan har d modtaget den første byggeansøgning for det nyudstykkede område Salviehaven i Hvalsø. Ansøger ønsker at opføre 1. sal på sin ejendom, hvilket umiddelbart er i uoverensstemmelse med Lokalplan 93. I Lokalplan 93, står der skrevet følgende: 6. Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 % for den enkelte ejendom. 6.2 Bygningerne må opføres i 1 etage. 6.3 Højden må ikke overstige 7½ m. 7. Bebyggelsens ydre fremtræden 7.6 Tage skal udføres med en hældning mellem 40 og 45º. Taget skal sadles over ydervæg. Hvalsø Kommune har fortolket lokalplanen således, at der må etableres 1. sal. Dette er meddelt til minimum en borger pr. . Udtalelser: Sagen er sendt til naboorientering hos alle grundejere d Høringsfristen er d Administrationens vurdering: Lokalplanens krav om, at bygninger kun må opføres i 1 etage - og at en tagetage dermed ikke kan udnyttes til bolig, harmonisere ikke med kravet om, at taghældningen skal være mellem grader. Det er en byggeteknisk dyr løsning at bygge en "tagetage", der ikke kan udnyttes. Hertil kommer, at der er tale om en udstykning med ret små grunde og en ret høj bebyggelsesprocent. Heller ikke dette harmonisere med kravet om kun at kunne bygge i 1 etage. Som følge heraf foreslås det, at hver enkelt grundejer i Salviehaven, under forudsætning af, at der ved naboorienteringen ikke indkommer indsigelser imod dette, meddeles en dispensation fra Lokalokanen, således at der kan bygges i 1½ etage. Bebyggelsesprocenten forudsætter uændret at være 30 %. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Teknik og Miljø Indstilling:

92 Lejre Kommune Udvalget for Teknik og Miljø Side 2 Direktionen indstiller, at hver enkelt grundejer i Salviehaven, under forudsætning af, at der ved naboorienteringen ikke indkommer indsigelser mod dette, meddeles en dispensation fra Lokalplanen, sådan at der kan bygges i 1½ etage. Bilag: Naboorientering Skrivelse fra Hvalsø Kommune Beslutning Udvalget for Teknik og Miljø den Udvalget besluttede, at den eksisterende lokalplan fastholdes.

93 Bilag: 2.6. Regnskabsoversigt med to kolonner med bevilling og finansiering Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 36982/10

94 Strukturtekst Opr. vedt. Budget 2009 Tillægsbevilling 2009 Omplaceringer 2009 Korr. vedt. Budget 2009 Forbrug 2009 pr Afvigelse mellem forbrug og korrigeret budget Afvigelse mellem forbrug og oprindeligt budget Skattefinansieret område Indtægter Tilskud og udligning Refusion af købsmoms Skatter A Driftsindtægter I alt Udgifter ØKONOMIUDVALG UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE B Driftsudgifter I alt Driftsbalance (A-B) Renter og afdrag Renter Afdrag på lån C Renter og afdrag I alt Resultat af ordinær drift Ekstraordinære poster ARBEJDSSKADEFORSIKRINGER D Ekstraordinære poster I alt Anlæg ØKONOMIUDVALG UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE E Anlæg I alt Leasingprojekt skoler 1 Husleje Renter Opsparing til tilbagekøb af skolerne F Leasingprojekt skoler I alt Lånoptagelse Optagne lån G Lånoptagelse I alt Finansforskydninger Finansforskydninger Lån til betaling af ejendomsskatter H Finansforskydninger I alt Resultat Skattefinansieret område (A-H) Brugerfinansieret område Forsyningsvirksomhed I Drift J Anlæg K Ældreboliger 1 Drift Afdrag Renter Henlæggelser L Kirke skat Kirkelig ligning Resultat brugerfinansieret område Resultat: Likviditetsoverskud/underskud (A-L) :55 Side 1 af 1

95 Bilag: kommuners brev til Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 26266/10

96

97

98 Bilag: 6.1. Kommunal beredskabsplan niveau I Lejre Kommune 1101 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 6763/10

99 Beredskabsplan for Lejre Kommune Januar 2010 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Formål Sammenhæng mellem niveau I, II og III-beredskabsplaner Opbygning Afprøvning og vedligeholdelse DE GENERELLE LOVMÆSSIGE RAMMER FOR KOMMUNENS BEREDSKAB RISICI OG HÆNDELSER, SOM PLANEN SKAL TAGE HØJDE FOR BESKRIVELSE AF KOMMUNENS KRISESTAB Opgaveoversigt Indsatskort OVERSIGT OVER DELPLANER PÅ NIVEAU II...7 1

100 1. Indledning 1.1 Formål Denne plan har til formål at sikre, at Lejre Kommune kan opretholde sine funktioner i tilfælde af, at der indtræffer en ekstraordinær hændelse i kommunen. Planen er et værktøj, der skal hjælpe: Før hændelsen - ved at skabe klarhed over roller og ansvar i forbindelse med hændelser. Under hændelsen ved at være instruks i hvem der gør hvad i tilfælde af hændelser. Efter hændelsen ved at blive brugt som udgangspunkt for evaluering af kommunens beredskab. 1.2 Sammenhæng mellem niveau I, II og III-beredskabsplaner Denne plan er Lejre Kommunes niveau I-beredskabsplan og beskriver de overordnede rammer for kommunes beredskab. Niveau I-planen fokuserer på store, ekstraordinære hændelser, som kræver aktivering af det øverste niveau af Lejre Kommunes beredskab. Niveau I-planen understøttes af: Niveau II-planer, som er delberedskabsplaner for de enkelte forvaltningsområder. Disse planer fokuserer på hændelser, som det enkelte forvaltningsområde skal kunne håndtere. Niveau III-planer, som er beredskabsplaner for konkrete objekter såsom institutioner mv. Disse planer fokuserer på hændelser, som det enkelte objekt skal kunne håndtere. Denne plan træder i kraft, når der sker hændelser, som den enkelte forvaltning (niveau II) eller lokalitet (niveau III) ikke kan håndtere. 1.3 Opbygning Planen er udarbejdet med udgangspunkt i, at den skal være simpel, overskuelig og handlingsorienteret. Den indeholder beskrivelse af: 1. De overordnede lovmæssige rammer for kommunens beredskab 2. Risici og hændelser, som planen skal tage højde for 3. Kommunens krisestab, herunder: a. oversigt over hvem der er ansvarlig for hvilke opgaveområder i tilfælde af hændelser b. indsatskort for hver funktion i krisestaben, som beskriver deres rolle, ansvar, beføjelser samt opgaver, som skal udføres i tilfælde af hændelser 4. Oversigt over niveau II-planer og hvilke risici hver af disse planer dækker. 1.4 Afprøvning og vedligeholdelse Planen afprøves gennem en årlig øvelse. Efter øvelsen evalueres planen og den tilrettes efter behov. Derudover evalueres planen i forbindelse med reelle indtrufne hændelser. Ansvarlig for øvelse og vedligeholdelse af planen er Teknik- og Miljødirektøren. 2

101 2. De generelle lovmæssige rammer for kommunens beredskab Udgangspunktet for kommunens beredskab er det såkaldte sektoransvar, som er beskrevet i Beredskabslovens kapitel 5 (lovbekendtgørelse nr. 137 af 01/03/2004, 24-28). Sektoransvaret betyder, at den myndighed, virksomhed eller institution, der til daglig har ansvaret for et område, også har ansvaret for området ved ekstra ordinære hændelser, større ulykker og katastrofer. Det vil sige, at kommunen har ansvaret for at opretholde og videreføre dens funktioner i tilfælde af, at der indtræffer en ekstraordinær hændelse. Derudover har kommunen ansvaret for at udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab, jf. Beredskabslovens 25. Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde og skal revideres i det omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode og indsendes til Beredskabsstyrelsen. Udover de overordnede rammer for kommunens beredskab beskrevet i Beredskabsloven, er der fastsat specifikke regler for kommunens sundhedsberedskab, jf. Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. (bekendtgørelse nr. 977 af 26/09/2006). Denne bekendtgørelse fastsætter krav om, at kommunen har en plan for sundhedsberedskabet i forhold til ekstraordinært udskrevne patienter, syge, smittede mv., der opholder sig i eget hjem. Planen udarbejdes som en del af regionens sundhedsberedskabsplanlægning og skal koordineres med Regionsrådet, de omkringliggende kommuner, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. 3

102 3. Risici og hændelser, som planen skal tage højde for Risikoområde Myndighedsudøvelse i afdelinger Konkrete risici/hændelser Sager, der bliver politiske pga. afgørelser eller svigt i de enkelte afdelingers procedurer Medarbejdere, der har handlet udenfor rammerne i stort omfang Økonomistyring Stærkt fordyrede kommunale rådgiver- og byggeprojekter Større fejlagtige udbetalinger IT Lokalemangel Personalemangel Skade på større gruppe af borgere Langvarigt nedbrud af kommunens IT-system Rådhus brændt Akut personalemangel, der kræver, at kommunens funktioner bliver prioritet i forhold til hinanden Vandforurening Oversvømmelse Pandemi Hændelser, som niveau II ikke kan håndtere 4

103 4. Beskrivelse af kommunens krisestab Borgmester Kommunikationsansvarlig Kommunaldirektør e Sekretariat Direktør for berørt område (opgavebestemt) Borgmesterkontoret på rådhuset i Lyndby bruges som krisestyringsrum. Person Telefonnr. Stedfortræder Telefonnr. Borgmester Kommunaldirektør Kommunikationsansvarlig Sekretariat Direktør for Stabene Direktør for Social & Arbejdsmarked Direktør for Børn, Unge & Kultur Direktør for Teknik & Miljø Viceborgmester (mobil) (arbejdsnr.) Direktør Teknik & Miljø Kommunikationsmedarbejder Ekspeditionssekretær IT-chef Område- og funktionsbestemt: Chef for Sundhed & Sekretariat Ældrechef Område- og funktionsbestemt: Sekretariatschef (skoler) Dagtilbudschef Familieafdelingschef Område- og funktionsbestemt: Natur- & Miljøchef Chef for Teknisk Drift (veje mv.) Forsyning (indtil selskabsdannelse) Beredskabschef

104 4.1 Opgaveoversigt Opgaveområde Igangsætte beredskabssituation Ressourceallokering til håndtering af og økonomistyring af hændelsen Afhjælpende indsats Kommunikation til medier og borgergrupper Sekretariat og logføring Ansvarlig Borgmester/kommunaldirektør Kommunaldirektør Direktør for berørt område Kommunikationsansvarlig fra Ledelsessekretariatet efter samråd med borgmester/kommunaldirektør Chef for Ledelsessekretariatet 4.2 Indsatskort Funktion: Borgmester Rolle, ansvar og beføjelser: Øverste politiske ansvarlige og øverste beslutningstager Opgaver, som skal udføres i tilfælde af ulykke: Igangsætte beredskabssituation Indkalde krisestab Være del af krisestab så længe hændelse står på Funktion: Kommunaldirektør Rolle, ansvar og beføjelser: Øverste drifts- og økonomiansvarlig Opgaver, som skal udføres i tilfælde af ulykke: Igangsætte beredskabssituation Indkalde krisestab Inddrage relevante direktører Godkende ressourceallokering til håndtering af hændelser Være del af krisestab så længe hændelse står på 6

105 Funktion: Direktør Rolle, ansvar og beføjelser: Ansvarlig for håndtering af hændelse indenfor direktørområde Opgaver, som skal udføres i tilfælde af ulykke: Igangsætte fagområdespecialister fra eget direktørområde efter behov Være bindeled mellem krisestab og fagområderessourcer Være del af krisestab så længe hændelse står på Funktion: Støttefunktion Kommunikation Rolle, ansvar og beføjelser: Ansvarlig for kommunikation til medier og borgergrupper Opgaver, som skal udføres i tilfælde af ulykke: Varetage kommunikation til medier og borgergrupper efter samråd med borgmester og direktør for berørt område (efter relevans) Funktion: Støttefunktion Sekretariat Rolle, ansvar og beføjelser: Ansvarlig for dokumentation af hændelsesforløb Opgaver, som skal udføres i tilfælde af ulykke: Lave beslutningsreferater af møder i krisestaben Føre log over hændelsesforløb Sikre dokumentation af beslutninger vedr. håndtering af hændelse 5. Oversigt over niveau II-delplaner Delberedskabsplan for Stabene Delberedskabsplan for Teknik og Miljø Delberedskabsplan for Børn, Unge og Kultur Delberedskabsplan for Social, Sundhed og Ældre Delberedskabsplan for Job og Arbejdsmarked 7

106 Bilag: 6.2. Kommunal beredskabsplan niveau II Lejre Kommune 1101 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 6762/10

107 Beredskabsplan for [forvaltningens navn] Delplan til Lejre Kommunes Beredskabsplan [Måned År] 1

108 1. Indledning 1.1 Formål Denne plans formål er at sikre, at [forvaltningens navn] kan opretholde sine funktioner i tilfælde af, at der indtræffer en ekstraordinær hændelse, som påvirker afdelingens opgaveløsning. Planen er således et værktøj, der skal hjælpe: Før hændelsen - ved at skabe klarhed over roller og ansvar i forbindelse med hændelser. Under hændelsen ved at beskrive retningslinier for den indsats, der skal iværksættes ved hændelser og uheld indenfor [forvaltningens navn]. Efter hændelsen ved at blive brugt som udgangspunkt for evaluering af kommunens beredskab. 1.2 Afprøvning og vedligeholdelse Planen afprøves gennem en årlig øvelse. Efter øvelsen evalueres planen og den tilrettes efter behov. Derudover evalueres planen i forbindelse med reelle indtrufne hændelser. Ansvarlig for øvelse og vedligeholdelse af planen er [funktionsbetegnelse, ikke personnavn]. 1.3 Opbygning Planen er udarbejdet med udgangspunkt i, at den skal være simpel, overskuelig og handlingsorienteret. Den indeholder beskrivelse af: 1. Risici og hændelser, som planen skal tage højde for 2. Afdelingens krisestab med beskrivelse af hvem der er ansvarlig for hvilke opgaveområder i tilfælde af hændelser 3. Oversigt over beredskabsplaner og -instrukser på niveau III indenfor afdelingens område. 2. Risici og hændelser, som delplanen skal tage højde for Risikoområde Konkrete risici/hændelser 2

109 3. Operativ organisation for det pågældende område Afdelingens krisestab ser ud som følger: Direktør for [forvaltningens navn] Kommunikationsansvarlig Afdelingsleder for berørt område (opgavebestemt) Sikkerhedsleder Person Telefonnr. Stedfortræder Telefonnr. Direktør for [forvaltningens navn] XXX [funktionsbetegnelse, ikke personnavn] Kommunikationsansvarlig XXX [funktionsbetegnelse, ikke personnavn] Sikkerhedsleder XXX [funktionsbetegnelse, ikke personnavn] Afdelingsledere: XXX [funktionsbetegnelse, ikke personnavn] [funktionsbetegnelse, ikke personnavn] [funktionsbetegnelse, ikke personnavn] [funktionsbetegnelse, ikke personnavn] [funktionsbetegnelse, ikke personnavn] XXX XXX XXX XXX [funktionsbetegnelse, ikke personnavn] [funktionsbetegnelse, ikke personnavn] [funktionsbetegnelse, ikke personnavn] [funktionsbetegnelse, ikke personnavn] XXX XXX XXX XXX XXX XXX XXX XXX Såfremt der sker hændelser, som [forvaltningens navn] set i forhold til ressourcer og beføjelser ikke kan håndtere, involverer afdelingschefen kommunens overordnede krisestab, jf. kommunens niveau I-beredskabsplan. 3

110 3.1 Opgaveoversigt Opgaveområde Ressourceallokering til håndtering af og økonomistyring af hændelsen Koordination med andre forvaltningsområder Information til direktør Information til evt. pårørende Afhjælpende indsats Kommunikation til medier og borgergrupper Ansvarlig Direktør for [forvaltningens navn] Direktør for [forvaltningens navn] Direktør for [forvaltningens navn] Afdelingsleder for berørt område Afdelingsleder for berørt område Direktør for [forvaltningens navn] i samråd med kommunens kommunikationsansvarlige 3.2 Instrukser Der er følgende instrukser, som bruges ved ekstraordinære hændelser: [Her oplistes instrukser, som afdelingen benytter i tilfælde af ekstraordinære hændelser. Relevante instrukser indsættes i selve planen] 4. Oversigt over beredskabsplaner og instrukser for konkrete lokaliteter (niveau III-planer) Der er følgende beredskabsplaner og instrukser for konkrete lokaliteter tilknyttet [afdelingens navn]: [Her oplistes beredskabsplaner for konkrete lokaliteter, som hører under afdelingen] 4

111 Bilag: 7.1. It-revision 2009 Lejre Kommune.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 95071/09

112 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr Weidekampsgade 6 Postboks København C Telefon Telefax Lejre Kommune Revision af generelle it-kontroller for 2009 Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu

113 Deloitte Indholdsfortegnelse Side Indledning 1 Formål 1 Konklusion 2 Afsluttende bemærkninger 2 Vurderingskriterier 3 Revisionens indhold og omfang 3 Kontrolmålsoversigt og detailvurderinger 4

114 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr Weidekampsgade 6 Postboks København C Telefon Telefax Lejre Kommune Att.: It-chef Lotte Mikkelsen Lejrevej Lejre Revision af generelle it-kontroller Indledning Deloitte har som et led i revisionen af årsrapporten revideret de generelle it-kontroller hos Lejre Kommune i april Nærværende rapport indeholder vores observationer, vurderinger og anbefalinger. Formål Generelle it-kontroller er de kontroller, som er etableret i og omkring kommunens væsentlige itplatforme med henblik på at opnå en velkontrolleret og sikker it-anvendelse, og dermed også understøtte kontroller i it-baserede økonomiprocesser. Formålet med revisionen har været at vurdere, om de generelle it-kontroller dels er udformet på en hensigtsmæssig måde og dels opretholdes og dokumenteres som tilsigtet i den periode, som revisionen omfatter.

115

116 Deloitte 3 Vurderingskriterier Vores vurdering af de generelle it-kontroller tager udgangspunkt i omfanget, kompleksitet og afhængighed af it-baserede økonomiprocesser. Revisionens indhold og omfang Vi anvender følgende opdeling af de generelle it-kontroller i kontrolområder: A. It-strategi og -planlægning B. It-drift C. It-outsourcing D. It-sikkerhed E. Nødberedskab F. Implementering og vedligeholdelse af brugersystemer G. Implementering og support af databaser H. Support af it-infrastruktur Vores revision planlægges dog således, at de kontrolområder, som ikke vurderes relevante i relation til revisionen af kommunens it-anvendelse, ikke bliver revideret. Område A er i den forbindelse ikke vurderet relevant for vores revision. Område F samt G, der varetages af KMD, afdækkes af den modtagende revisionserklæring fra KMDs systemrevision. Revisionen er fokuseret på den del af de generelle it-kontroller, som er væsentlige i forhold til de brugersystemer og tilhørende tekniske platforme, som vi vurderer som væsentlige og risikofyldte i revisionsmæssig henseende. Revisionen er udført ved interview af personale hos kommunen samt ved observation, gennemgang af materiale samt stikprøvevis gennemgang af tekniske sikkerhedsopsætninger på Windows AD, og er derfor ikke at betragte som en gennemgang og vurdering af alle it-sikkerhedsforhold, der kan være relevante for kommunen. De stikprøver, som vi har udvalgt til at teste kontrollernes operationelle effektivitet, dækker perioden januar 2009 til april 2009.

117 Deloitte 4 Kontrolmålsoversigt og detailvurderinger I skemaet på side 5 er i oversigtsform angivet vores vurderinger af faktiske forhold imod kontrolmål for de kontrolområder, som vi har revideret i indeværende år. I skemaet er resultatet for hvert kontrolmål angivet ved anvendelse af følgende symboler: Symbol Betydning Kontrolniveauet vurderes som ikke betryggende, og der er behov for flere meget væsentlige forbedringer. Kontrolniveauet vurderes som mindre betryggende, og der er behov for forbedringer, hvoraf enkelte kan være væsentlige. Kontrolniveauet vurderes som relativt højt, og der er alene behov for forbedringer af mindre væsentlig karakter. Revisionen af kontrolmålet har ikke givet anledning til bemærkninger. Skemaet fungerer som en indholdsfortegnelse til de detaljerede observationer og anbefalinger, og det er ud for kontrolmålet angivet, på hvilken side i den detaljerede rapport de pågældende forhold er nærmere beskrevet. Såfremt revisionen af et kontrolmål ikke har givet anledning til bemærkninger, er en detaljeret beskrivelse af kontrolmålet således ikke medtaget. For de detaljerede observationer og tilhørende anbefalinger er der angivet en prioritet, baseret på følgende opdeling: Prioritet 1: Anbefalinger til udbedring af væsentlige svagheder i den interne kontrol. Prioritet 2: Anbefalinger til udbedring af svagheder i den interne kontrol. Prioritet 3: Anbefalinger til forbedring af den interne kontrol i øvrigt. Resultatet for kontrolmålene skal i øvrigt ses i tæt sammenhæng med revisionens indhold og omfang angivet på side 3.

118 Deloitte 5 Ref. Kontrolmål Vurdering Side B1 B2 C1 D1 D2 D3 D4 Alle nødvendige jobs og kørsler, såvel online som batch, afvikles rettidigt og korrekt, og kommunen kontrollerer, at dette sker til normal fuldførelse og med forventet resultat. Data sikkerhedskopieres, opbevares og kan fremskaffes i overensstemmelse med gældende lovgivning og kommunens behov. Valg af leverandører af outsourcede ydelser er formaliseret og i overensstemmelse med kommunens forretningsmæssige krav til it-anvendelsen. En ledelsesgodkendt it-sikkerhedspolitik er udarbejdet med udgangspunkt i en itrisikoanalyse, og kommunikeret til hele kommunen. Adgang til systemer, data og andre it-ressourcer administreres, vedligeholdes og overvåges i overensstemmelse med kommunens behov. Den logiske adgang til systemer, data og andre it-ressourcer er begrænset og tilrettelagt i overensstemmelse med kommunens behov. Den fysiske adgang til systemer, data og andre it-ressourcer er begrænset og tilrettelagt i overensstemmelse med kommunens behov D5 It-ressourcerne er beskyttet mod strømsvigt, brand, vandskade mv. 16 D6 Systemer, data og andre it-ressourcer er beskyttet mod virus. 16 E1 H1 H2 En plan for genoptagelse af kommunens primære it-baserede forretningsprocesser efter en katastrofe er udarbejdet, afprøvet og ledelsesgodkendt og vedligeholdes løbende. Netværks- og kommunikationssoftware kan vedligeholdes og supporteres, og ledelsen sikrer, at ændringer eller nyanskaffelser sker i overensstemmelse med kommunens behov, samt at ændringer testes og dokumenteres på tilfredsstillende vis. Systemsoftware kan vedligeholdes og supporteres, og ledelsen sikrer, at ændringer eller nyanskaffelser sker i overensstemmelse med kommunens behov, samt at ændringer testes og dokumenteres på tilfredsstillende vis

119 Deloitte 6 B. It-drift Kontrolmål B1 Alle nødvendige jobs og kørsler, såvel online som batch, afvikles rettidigt og korrekt, og kommunen kontrollerer, at dette sker til normal fuldførelse og med forventet resultat. Risiko Manglende formalisering af driftsafviklingen øger risikoen for, at ikke alle nødvendige jobs og kørsler afvikles rettidigt, i den rette rækkefølge, samt med det forventede resultat, hvilket kan medføre fejl i systemer og data. Pkt. Observation Anbefaling Pri. Jobschedulering efterkontrol af afvikling Vi har fået oplyst, at der som led i de daglige driftsrutiner gennemføres efterkontrol af, at backup jobs er afviklet som forventet, og at eventuelle fejl håndteres med det samme. Såvel efterkontrollen som registreringen og udbedringen af fejl dokumenteres efter det oplyste ikke. Vi anbefaler, at såvel den udførte kontrol som eventuelle opståede fejl registreres - f.eks. i en driftslog - og at det tillige registreres, hvorledes fejlen efterfølgende er håndteret/udbedret. Disse registreringer bør endvidere regelmæssigt gennemgås og godkendes Status april 2009 Vi har fået oplyst, at der flere gange ugentligt tages en efterkontrol af backup. Dette dokumenteres dog ikke. 2 Manglende eller utilstrækkelig kontrol med afviklingen af automatiske jobs medfører risiko for, at jobs ikke afvikles rettidigt og med et tilfredsstillende resultat, med fejl i data til følge Skriftlige driftsprocedurer Vi har konstateret, at der ikke er udarbejdet beskrivelser af udvalgte driftsopgaver. Status april 2009 Vi har konstateret, at der f.eks. er udarbejdet en driftsprocedure vedr. brugerhåndtering, men at der ikke er udarbejdet skriftlige driftsprocedurer for alle væsentlige driftsopgaver, herunder for sikkerhedskopiering. Vi anbefaler, at der udarbejdes en samlet oversigt over driftsrelaterede opgaver i it-afdelingen, og at det sikres, at der for disse forefindes beskrivelser af, hvorledes opgaven skal udføres, af hvem den udføres, samt hvorledes udførelsen af opgaven skal dokumenteres. Endvidere anbefales det, at der periodisk tages stilling til, hvorvidt beskrivelserne er opdaterede og tilstrækkelige. 2 Manglende eller utilstrækkelige beskrivelser af væsentlige driftsopgaver medfører risiko for, at sådanne driftsopgaver enten ikke udføres eller ikke udføres konsistent, samt at ansvaret for udførelsen af opgaverne ikke er klart placeret. Kontrolmål B2 Data sikkerhedskopieres, opbevares og kan fremskaffes i overensstemmelse med gældende lovgivning og kommunens behov. Risiko Utilstrækkelige backupprocedurer øger risikoen for, at kommunen lider unødige økonomiske tab, som følge af, at data ikke kan retableres efter et nedbrud, eller at gældende lovgivning på området ikke overholdes. Pkt. Observation Anbefaling Pri Sikkerhedskopiering strategi Vi har fået oplyst, at der ikke er udarbejdet en overordnet strategi for backup af systemer og data. Status april 2009 Kommunen har udarbejdet en backupstrategi som er ledelsesmæssigt godkendt. Punktet lukkes. Manglende eller utilstrækkelig overordnet backupstrategi medfører risiko for, at den efterfølgende udarbejdelse/konfiguration af backup ikke etableres i overensstemmelse med lov- eller ledelseskrav. Vi anbefaler, at der udarbejdes en overordnet ledelsesgodkendt backupstrategi, som efterfølgende lægges til grund for etableringen af backup for de relevante systemer. For de enkelte systemer bør backupkrav endvidere godkendes i samarbejde med systemejere. 2 Prioritet 1: Anbefalinger til udbedring af væsentlige svagheder i den interne kontrol. Prioritet 2: Anbefalinger til udbedring af svagheder i den interne kontrol. Prioritet 3: Anbefalinger til forbedring af den interne kontrol i øvrigt.

120 Deloitte 7 B. It-drift Pkt. Observation Anbefaling Pri Sikkerhedskopiering konfiguration Vi har fået oplyst, at der i forbindelse med implementering af nye systemer eller ændringer til eksisterende systemer, servere og tilsvarende komponenter tages stilling til, hvorvidt disse er omfattet af den etablerede backupløsning. Vi har dog konstateret, at den etablerede backupløsning ikke omfatter Adm-oms-(01+02), som burde være inkluderet. Manglende eller utilstrækkelig kontrol af konfigurationen af backup medfører risiko for, at denne med tiden bliver utilstrækkelig i forhold til de anvendte systemer, data, infrastruktur og tilsvarende. Vi anbefaler, at den etablerede kontrol af konfigurationen af backup i forbindelse med nye eller ændrede løsninger dokumenteres og godkendes. Endvidere anbefaler vi, at der periodisk gennemføres en dokumenteret kontrol af, at den etablerede backupløsning fortsat omfatter alle relevante systemer og data Sikkerhedskopiering test Vi har fået oplyst, at der ofte foretages retablering af enkelte filer og tilsvarende til brugere. Vi har dog fået oplyst, at der ikke periodisk tages stilling til, om der er gennemført retableringer af data i tilfredsstillende omfang til at underbygge formodningen om, at backup kan anvendes som forventet. Endvidere har vi fået oplyst, at der ikke gennemføres test af fuld recovery, med retablering af hele systemer og data. Vi anbefaler, at det periodisk kontrolleres og dokumenteres, at der er gennemført tilstrækkelige og tilfredsstillende retableringer af data til at underbygge formodningen om, at backupløsningen understøtter ledelses- og lovkrav. Endvidere anbefales det, at der periodisk gennemføres en fuld dokumenteret recovery af udvalgte systemer, data og servere, med henblik på at kontrollere, at dette kan lade sig gøre som forventet. 2 Status april 2009 Forholdet er uændret. Vi har dog fået oplyst, at forholdet forventes udbedret i Manglende eller utilstrækkelig kontrol af mulighederne for at anvende den etablerede backupløsning medfører risiko for, at backupløsningen ikke kan anvendes som forventet. Sikkerhedskopiering opbevaring internt Vi har fået oplyst, at backupmedier opbevares i brandskab, som er placeret i kælderrum med alarm. Vi har dog fået oplyst, at flytning af backupmedier ikke efterfølgende dokumenteres. Vi anbefaler, at det - f.eks. som led i en daglig checkliste dokumenteres, når backupmedier bringes til den sikre opbevaring på selve lokationen Status april 2009 Forholdet er uændret. Vi har dog fået oplyst, at forholdet forventes udbedret i Manglende eller utilstrækkelig kontrol med arkiveringen af backupmedier medfører risiko for, at disse ikke arkiveres i overensstemmelse med forventningerne, og derfor kan gå tabt. Prioritet 1: Anbefalinger til udbedring af væsentlige svagheder i den interne kontrol. Prioritet 2: Anbefalinger til udbedring af svagheder i den interne kontrol. Prioritet 3: Anbefalinger til forbedring af den interne kontrol i øvrigt.

121 Deloitte 8 C. It-outsourcing Kontrolmål C1 Valg af leverandører af outsourcede ydelser er formaliseret og i overensstemmelse med kommunens forretningsmæssige krav til it-anvendelsen. Risiko Manglende formalisering af valget af leverandører af outsourcede ydelser øger risikoen for, at der indgås utilstrækkeligt funderede aftaler med leverandører omkring varetagelsen af væsentlige itaktiviteter for kommunen med deraf følgende risiko for, at leverede ydelser ikke dækker de forretningsmæssige behov. Pkt. Observation Anbefaling Pri Vi har fået oplyst, at der ikke er etableret en formel kontrol, som sikrer, at ydelser fra leverandører af outsourcede aktivitetsområder vurderes, således at kvaliteten af ydelserne periodisk sammenholdes med de aftalte servicemål. Status april 2009 Vi har fået oplyst, at forholdet er uændret. Vi anbefaler, at der etableres faste procedurer til måling af kvaliteten af leverede ydelser fra leverandører af outsourcede aktivitetsområder, og at sådanne målinger lægges til grund for en vurdering af de indgåede aftaler. 2 Prioritet 1: Anbefalinger til udbedring af væsentlige svagheder i den interne kontrol. Prioritet 2: Anbefalinger til udbedring af svagheder i den interne kontrol. Prioritet 3: Anbefalinger til forbedring af den interne kontrol i øvrigt.

122 Deloitte 9 D. It-sikkerhed Kontrolmål D1 En ledelsesgodkendt it-sikkerhedspolitik er udarbejdet med udgangspunkt i en it-risikoanalyse, og kommunikeret til hele kommunen. Risiko Manglende overordnet it-sikkerhedspolitik, udarbejdet med udgangspunkt i en it-risikoanalyse og kommunikeret til medarbejderne, medfører risiko for, at den etablerede sikkerhed i forbindelse med it-anvendelsen ikke i tilstrækkelig grad opfylder kommunens behov. Pkt. Observation Anbefaling Pri. It-risikoanalyse Vi har fået oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke er udarbejdet en overordnet og ledelsesgodkendt itrisikoanalyse for Lejre Kommune. Der er endvidere oplyst, at udarbejdelse af itrisikoanalyse, er et målepunkt i it-afdelingens årsaftale for Vi anbefaler, at der udarbejdes en it-risikoanalyse med henblik på at fastlægge det it-sikkerhedsniveau, som ledelsen ønsker for kommunen. Endvidere anbefaler vi, at itrisikoanalysen opdateres periodisk - minimum en gang årligt - samt når andre faktorer indikerer nødvendigheden heraf, f.eks. større planlagte ændringer eller uventede hændelser af it-sikkerhedsmæssig karakter Status april 2009 Det er oplyst, at man har holdt et møde i arbejdsgruppen vedr. it-sikkerhed, og at der her skal tages stilling til det videre forløb vedr. arbejde med it-risici. 1 En manglende eller utilstrækkelig it-risikoanalyse medfører risiko for, at det etablerede it-sikkerhedsniveau ikke i tilstrækkeligt omfang imødegår de risici, som vurderes som relevante It-sikkerhedspolitik Vi har konstateret, at der med udgangspunkt i DS484 er udarbejdet en it-sikkerhedspolitik for kommunen. Denne er dog fortsat i udrulningsfasen og således ikke implementeret i organisationen. Status april 2009 Det er observeret, at it-sikkerhedspolitikken forefindes på o-drevet, hvortil alle medarbejdere i kommunen har adgang. Vi har konstateret, at it-sikkerhedspolitikken, itsikkerhedshåndbog samt tilhørende bilag afspejler Lejre Kommunes faktiske forhold. Punktet lukkes. Vi anbefaler, at den allerede ledelsesgodkendte it-sikkerhedspolitik implementeres fuldt uf i kommunen. Endvidere anbefales det, at kommunen fastlægger det konkrete ansvar for implementeringen af it-sikkerhedspolitikken, samt at der etableres rapportering til ledelsen om implementeringen af it-sikkerhedspolitikkens enkelte områder. Endeligt anbefales det, at it-sikkerhedspolitikken revurderes periodisk, som minimum årligt. 2 Manglende implementering af it-sikkerhedspolitik medfører risiko for, at it-sikkerhedsniveauet hos kommunen ikke er tilstrækkeligt i forhold til kommunens forhold. Kontrolmål D2 Adgang til systemer, data og andre it-ressourcer administreres, vedligeholdes og overvåges i overensstemmelse med kommunens behov. Risiko Manglende eller svage procedurer vedrørende administration, overvågning og vedligeholdelse af adgang til systemer, data og andre it-ressourcer medfører øget risiko for uautoriseret adgang til disse og dermed risiko for, at it-sikkerheden ikke er i overensstemmelse med kommunens behov. Pkt. Observation Anbefaling Pri. Brugerrettigheder oprettelse og ændringer Vi har konstateret, at brugeroprettelsesproceduren generelt har fungeret i perioden. Vi har dog konstateret, at en af de udvalgte stikprøver ikke har fulgt den formelle procedure. Vi har fået oplyst, at forholdet skyldes en decentral oprettelse og at kommunen vil undersøge forholdet nærmere. Vi anbefaler, at tildeling af rettigheder til alle brugere følger den allerede etablerede procedure Status april 2009 Vi har stikprøvevis konstateret, at brugeroprettelsesproceduren har fungeret i perioden. Punktet lukkes. Manglende eller utilstrækkelig kontrol med tildelingen af rettigheder til brugere øger risikoen for, at brugernes rettigheder ikke er i overensstemmelse med deres arbejdsmæssigt betingede behov. 2 Prioritet 1: Anbefalinger til udbedring af væsentlige svagheder i den interne kontrol. Prioritet 2: Anbefalinger til udbedring af svagheder i den interne kontrol. Prioritet 3: Anbefalinger til forbedring af den interne kontrol i øvrigt.

123 Deloitte 10 D. It-sikkerhed Pkt. Observation Anbefaling Pri. Brugerrettigheder udvidede rettigheder Vi har fået oplyst, at tildeling af administrative rettigheder til medarbejdere i it-afdelingen ikke sker på baggrund af en formel autorisation hertil. Vi anbefaler, at tildeling af administrative rettigheder kun sker på baggrund af formelle og dokumenterede autorisationer Status april 2009 Proceduren er ændret, og der foreligger for perioden dokumentation for tildeling af autorisationer for administrative brugere. Punktet lukkes. 2 Manglende eller utilstrækkelig kontrol med tildeling af administrative rettigheder medfører risiko for, at sådanne rettigheder ikke tildeles tilstrækkeligt restriktivt Brugerrettigheder nedlæggelser Vi har konstateret, at en af de fratrådte brugere fortsat var aktiv i systemerne. Vi har fået oplyst, at proceduren mht. deaktivering af brugere ved fratrædelse ikke i alle tilfælde overholdes, eftersom det er op til den enkelte afdelingsleder at meddele it-afdelingen om medarbejderens ophør. Vi har endvidere fået oplyst, at kommunen er bekendt med problemet og har iværksat tiltag som skal udbedre forholdet. Vi anbefaler, at der i forbindelse med brugeres fratrædelser - såvel medarbejdernes egne opsigelser som afskedigelser - gennemføres en konkret risikovurdering af, hvorledes brugerens rettigheder til systemer, data og netværk skal håndteres, og at rettighederne fratages brugeren på baggrund heraf. 2 Status april 2009 Vi har stikprøvevis konstateret, at bruger- nedlæggelsesproceduren har fungeret i perioden. Punktet lukkes. Manglende eller utilstrækkelig kontrol med fratagelse af brugeres rettigheder medfører øget risiko for, at brugere misbruger disse rettigheder f.eks. efter en afskedigelse. Brugerrettigheder periodisk revurdering Vi har fået oplyst, at der ikke periodisk foretages en revurdering af tildelte rettigheder til brugere, omfattende relevante systemer og platforme. Vi anbefaler, at der periodisk foretages en dokumenteret revurdering af tildelte rettigheder til brugere for relevante systemer og platforme Status april 2009 Det er oplyst, at forholdet er uændret. 2 Manglende eller utilstrækkelig periodisk revurdering af tildelte rettigheder til brugere medfører risiko for, at brugeres rettigheder bliver utidssvarende, og ikke afspejler deres arbejdsmæssigt betingede behov. Prioritet 1: Anbefalinger til udbedring af væsentlige svagheder i den interne kontrol. Prioritet 2: Anbefalinger til udbedring af svagheder i den interne kontrol. Prioritet 3: Anbefalinger til forbedring af den interne kontrol i øvrigt.

124 Deloitte 11 D. It-sikkerhed Pkt. Observation Anbefaling Pri. Overholdelse af lovkrav, herunder persondataloven Vi har fået oplyst, at der er som led i it-sikkerhedspolitikken er defineret roller og ansvar i relation til itsikkerhedsopgaver i it-organisationen, men at roller i forbindelse med opfølgning og ansvar relateret til overholdelse af specifikke lovkrav, såsom overholdelse af persondataloven, ikke formelt er fastlagt og implementeret. Yderligere har vi fået oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke formelt følges op på, om kommunens systemer og brugere håndterer data i overensstemmelse med de specifikke krav der stilles, jf. Bekendtgørelsen om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning. Vi anbefaler, at der etableres kontroller, som sikrer, at kommunen efterlever relevante lovkrav. Endvidere anbefaler vi, at ansvarsfordelingen kommunikeres til medarbejdere i organisationen, samt at det sikres, at medarbejdere er bekendte med deres ansvar Status april 2009 Vi fået oplyst, at visse medarbejdere fra økonomiafdelingen er udvalgt til at have fokus på forhold relateret til persondataloven. Yderligere har vi fået oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke formelt følges op på, om kommunens systemer og brugere håndterer data i overensstemmelse med de specifikke krav, der stilles jf. Bekendtgørelsen om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning. Vi har endvidere fået oplyst, at kommunen har udarbejdet retningslinjer angående håndtering af personfølsomme oplysninger, som nyvalgte politikere skal underskrive. Dette er for at beskytte oplysninger vedrørende borgerne. Manglende eller utilstrækkelig definition af roller og ansvar i relation til it-sikkerhed og lovkrav medfører risiko for, at it-sikkerhedsmæssige opgaver ikke løses i det omfang, dette forventes. 2 Prioritet 1: Anbefalinger til udbedring af væsentlige svagheder i den interne kontrol. Prioritet 2: Anbefalinger til udbedring af svagheder i den interne kontrol. Prioritet 3: Anbefalinger til forbedring af den interne kontrol i øvrigt.

125 Deloitte 12 D. It-sikkerhed Windows Server 2003 it-sikkerhedslogning Pkt. Observation Anbefaling Pri. It-sikkerhedslogning Vi anbefaler, at der udarbejdes formelle krav til logning af Vi har konstateret, at der ikke formelt er stillet krav til sikkerhedsmæssige hændelser og at der efterfølgende etableres logning af brugeres handlinger med henblik på at opdage kontroller, der sikrer, at krav til sikkerhedsmæssig forsøg på uautoriserede handlinger, herunder forsøg på logning på relevante platforme og systemer implementeres uautoriseret tilgang til systemer. Endvidere har vi fået og overholdes, samt at der gennemføres en dokumenteret oplyst, at der ikke periodisk sker gennemgang af relevante periodisk gennemgang af relevante logs fra disse platforme logs eller alarmer på baggrund af disse. og systemer Vi har yderligere konstateret følgende: Logning af Policy Change er implementeret således, at kun gennemførte ændringer registreres. Logning af System Events er implementeret således, at kun gennemførte ændringer registreres. Logning af Account management er implementeret således, at kun gennemførte ændringer til brugere, grupper, password og tilsvarende registreres. Logning af Account Logon Events er implementeret således, at kun gennemførte login-forsøg på både servere og klienter registreres. Logning af Logon Events kun forekommer ved succesfulde login-forsøg. Logning af Directory Service Access er implementeret således, at kun succesfulde forsøg på adgang registreres. Logning af Object Access er ikke implementeret. Logning af Privilege Use er ikke implementeret. Vi anbefaler ligeledes, at logning af hændelser på Windows etableres som følger: Policy Changes System Events Account Management Account Logon Events Logon Events Directory Service Access Object Access Privilege Use 2 Status april 2009 Vi har konstateret, at logning af hændelser på Windows ikke er etableret efter vores tidligere anbefaling på alle områder. Manglende eller utilstrækkelig sikkerhedsmæssig logning medfører risiko for, at forsøg på uautoriserede handlinger ikke opdages og imødegås i tilstrækkeligt omfang. Prioritet 1: Anbefalinger til udbedring af væsentlige svagheder i den interne kontrol. Prioritet 2: Anbefalinger til udbedring af svagheder i den interne kontrol. Prioritet 3: Anbefalinger til forbedring af den interne kontrol i øvrigt.

126 Deloitte 13 D. It-sikkerhed Kontrolmål D3 Den logiske adgang til systemer, data og andre it-ressourcer er begrænset og tilrettelagt i overensstemmelse med kommunens behov. Risiko Svagheder i den logiske sikkerhed øger risikoen for, at interne eller eksterne personer får uautoriseret adgang til it-ressourcerne og dermed mulighed for at slette, ændre eller kopiere programmer eller data eller i øvrigt kompromittere kommunens itanvendelse. Endvidere øger svagheder risikoen for, at adgangen til itsystemerne ikke understøtter den i kommunen etablerede organisatoriske funktionsadskillelse. Pkt. Observation Anbefaling Pri. Anvendelse af brugerprofiler Vi har konstateret, at der anvendes en del servicekonti og fællesbrugerkonti på Windows. Vi har endvidere fået oplyst, at anvendelsen af disse profiler - herunder hvem der har kendskab til passwordet for disse - ikke er dokumenteret og godkendt. Vi har yderligere konstateret, at medarbejdere i itafdelingen anvender fællesbrugeren "Administrator" til administrativt arbejde på servere. Vi anbefaler, at etablerede service- og fællesbrugerprofiler dokumenteres - herunder med angivelse af hvilke medarbejdere, som har kendskab til passwordet for disse - samt at anvendelsen af de dokumenterede profiler godkendes. Yderligere anbefaler vi, at medarbejdere i it-afdelingen anvender personhenførbare administratorprofiler, og at password for "Administrator" profilen ændres og evt. opbevares i forseglet kuvert i pengeskab i tilfælde af nødsituationer Det er oplyst, at fælles administratorkontoen ikke længere anvendes, samt at password ligeledes er ændret. 2 Status april 2009 Forholdet er uændret. Vi har dog fået oplyst, at brugeren Administrator ikke længere benyttes af it-afdelingen. Udokumenteret anvendelse af serviceprofiler og fællesbrugerprofiler medfører øget risiko for, at handlinger gennemført på systemet ikke kan henføres til en fysisk person Anvendelse af screensavere Vi har konstateret, at der ikke er etableret tvungen brug af screensavers. Status april 2009 Det er oplyst, at der anvendes software Desktop Authority 7.7 til styring af timeout-settings, hvilket er sat til 10 min. Det har ikke været muligt for Lejre Kommune at dokumentere denne konfiguration af screensaver for den udvalgte stikprøve, herunder at timeout-settings ikke kan disables/ændres af brugeren. Vi anbefaler, at samtlige pc'er implementeres med screensavers, som sikrer, at pc'er beskyttes med password ved længere tids inaktivitet. Yderligere anbefaler vi, at konfigurationen implementeres således, at den ikke kan disables af brugere, og at der periodisk gennemføres en dokumenteret kontrol af, at konfigurationen af screensavers er gældende for alle relevante brugere. 3 Manglende eller utilstrækkelig anvendelse af screensavere medfører risiko for, at brugeres autoriserede sessioner kan misbruges, såfremt brugere forlader deres arbejdsstationer i længere tid. Prioritet 1: Anbefalinger til udbedring af væsentlige svagheder i den interne kontrol. Prioritet 2: Anbefalinger til udbedring af svagheder i den interne kontrol. Prioritet 3: Anbefalinger til forbedring af den interne kontrol i øvrigt.

127 Deloitte 14 D. It-sikkerhed Windows Server 2003 it-sikkerhedskonfiguration Pkt. Observation Anbefaling Pri. Vi har konstateret, at Account Lockout Threshold er implementeret Vi anbefaler, at Account Lockout Threshold sættes til 3, således, at der tillades 5 fejlslagne loginfor- hvormed brugerprofiler spærres, såfremt der angives for- søg. kert password 3 på hinanden følgende gange Status april 2009 Vi er blevet oplyst, at Lejre Kommune har valgt at parameteren Account Lockout Threshold skal være implementeret således, at der tillades 5 fejlslagne loginforsøg. 3 Manglende eller utilstrækkelig brug af Account Lockout Threshold medfører øget risiko for, at forsøg på at gætte passwords ikke forhindres i tilstrækkeligt omfang, ved låsning af brugerprofilen efter et nærmere defineret antal fejlslagne login-forsøg. Vi har ved gennemgang af brugerkonti i Windows konstateret følgende: et større antal konti, som aldrig har været logget på Windows, hvilket betyder, at de fortsat er forsynet med standardpasswordet, som tildeles ved oprettelse. et større antal konti, som ikke har været logget på Windows i et længere tidsrum. et større antal konti, som ikke har fået skiftet password i lang tid. Vi anbefaler, at aktive (ikke-disablede) brugerprofiler gennemgås nærmere, og at brugerprofiler, som ikke er nødvendige, som minimum disables Aktive (ikke-disablede) konti, som ikke anvendes, medfører en øget risiko for misbrug af disse, og dermed risiko for, at sikkerheden på systemet kan blive kompromitteret. Status april 2009 Vi har via vores tekniske udtræk konstateret, at forholdet på alle punkter er uændret fra forrige revisionsgennemgang. Det er oplyst, at Lejre Kommune vil udarbejde procedurer, som én gang i kvartalet sikrer, at der foretages kontrol af, at oprettede brugere har været logget på netværket og ændret password. Skulle dette ikke være tilfældet, vil brugere blive disablet. 1 Manglende ændring af passwords medfører øget risiko for, at disse med tiden bliver kendte af andre. Vi har konstateret, at 14 brugerprofiler er tildelt Administratorrettigheder på Windows. Forholdet er gennemgået med kommunen og vi har konstateret, at enkelte ikke længere anvendes. Vi anbefaler, at antallet af brugerprofiler med administrative privilegier revurderes og nedbringes såfremt muligt. Samtidig anbefaler vi, at konti med udvidede rettigheder formelt godkendes og dokumenters Status april 2009 Brugerprofiler, der er tildelt administratorrettigheder på Windows er gennemgået med driftschef og vurderet for betryggende. Punktet lukkes. Tildeling af administrative privilegier til for mange brugerprofiler, samt fælles anvendelse af disse, medfører risiko for, at sikkerheden ikke kan opretholdes på systemet. 2 Prioritet 1: Anbefalinger til udbedring af væsentlige svagheder i den interne kontrol. Prioritet 2: Anbefalinger til udbedring af svagheder i den interne kontrol. Prioritet 3: Anbefalinger til forbedring af den interne kontrol i øvrigt.

128 Deloitte 15 D. It-sikkerhed Pkt. Observation Anbefaling Pri. Vi har konstateret, at et større antal konti (som ikke er disabled) er konfigureret således, at deres password ikke udløber, og således ikke kræves skiftet periodisk. Dette omfatter bl.a. Administrator, admin, lohv og lije Status april 2009 Vi har konstateret, at nogle brugere (som ikke er disabled) er konfigureret således, at deres passwords ikke udløber, og således ikke kræves skiftet periodisk. Dette omfatter bl.a. Administrator, npadmin og npkim. Vi anbefaler, at alle personlige brugerprofiler underlægges det overordnede krav om periodisk skift af password. For serviceprofiler - for hvilke det vurderes, at automatisk krav om skift af passwords ikke er anvendeligt - anbefales det, at sådanne profiler for det første tildeles meget stærke passwords, samt at der etableres en manuel kontrol til at sikre, at sådanne passwords skiftes periodisk. 2 Manglende krav om periodisk skifte af password for brugerprofiler medfører øget risiko for, at sådanne passwords med tiden bliver kendte af andre, hvormed sikkerheden på systemet kan blive kompromitteret. Vi har konstateret et uhensigtsmæssigt stort antal kørende services på Windows Server Status april 2009 Vi har konstateret, at nogle services, der efter vores opfattelse er uhensigtsmæssige, er kørende på Windows 2003, herunder bl.a.: Vi anbefaler, at der som led i systemdokumentationen etableres den nødvendige dokumentation for kørende services på systemet Remote Access Connection Manager Wireless Configuration Remote Registry Print Spooler Endvidere har vi konstateret, at der ikke er etableret den nødvendige dokumentation for kørende services på systemet. 2 Ingen eller utilstrækkelig dokumentation for kørende services på systemet medfører øget risiko for, at uautoriserede services - f.eks. som følge af installation af uautoriserede programmer - ikke opdages og fjernes. Kontrolmål D4 Den fysiske adgang til systemer, data og andre it-ressourcer er begrænset og tilrettelagt i overensstemmelse med kommunens behov Risiko Svagheder i den fysiske sikkerhed kan forøge risikoen for, at interne eller eksterne personer får uautoriseret adgang til itressourcerne og dermed får mulighed for potentielt at kompromittere kommunens it-anvendelse. Pkt. Observation Anbefaling Pri. Adgang til kritiske lokationer Vi anbefaler, at antallet af adgange revurderes, samt at Vi har konstateret, at adgang til serverrummet er tildelt et adgange til serverrum kun tildeles på baggrund af formelle større antal medarbejdere, heraf medarbejdere uden arbejdsbetinget dokumenterede autorisationer. Endvidere anbefales det, at behov herfor. Vi har dog fået oplyst, at der periodisk foretages en revurdering af tildelte adgange adgang til serverrummet udenfor rådhusets arbejdstid til kritiske lokationer. ligeledes kræver kode, tildelt medarbejdere i it. Vi har også fået oplyst, at der ikke er etableret en kontrol, som sikrer, at tildelingen af adgang til serverrummet periodisk revurderes og dokumenteres. Status april 2009 Vi har konstateret, at der kun kan opnås adgang til serverrummet, såfremt medarbejderen er i besiddelse af en A- nøgle. Det er konstateret, at ca. 30 personer er tildelt A- nøgle. Dette er ikke overbevisende, da de fleste personer, der er tildelt A-nøgle, ikke har et arbejdsbetinget behov for adgang til serverrummet. Manglende eller utilstrækkelig kontrol med tildelingen af adgange til centrale it-ressourcer - herunder serverrum - medfører risiko for, at for mange adgange tildeles og dermed risiko for misbrug af adgange. 2 Prioritet 1: Anbefalinger til udbedring af væsentlige svagheder i den interne kontrol. Prioritet 2: Anbefalinger til udbedring af svagheder i den interne kontrol. Prioritet 3: Anbefalinger til forbedring af den interne kontrol i øvrigt.

129 Deloitte 16 D. It-sikkerhed Kontrolmål D5 It-ressourcerne er beskyttet mod strømsvigt, brand, vandskade mv. Risiko Manglende sikring mod strømsvigt, brand, vandskade mv. øger risikoen for økonomiske tab som følge af nedbrud i itanvendelsen eller tab af data. Pkt. Observation Anbefaling Pri Fysisk sikring - Brandsikring Vi har fået oplyst, at der ikke er installeret et automatiseret brandslukningssystem i serverrummet, men udelukkende en manuel brandslukker, placeret inde i serverrummet. Status april 2009 Vi har konstateret, at der pt. ikke er installeret automatisk brandslukning. Manglende eller utilstrækkelig kontrol af brandbekæmpelsesløsning medfører risiko for, at den etablerede løsning ikke fungerer i overensstemmelse med forventningerne. Vi anbefaler, at det overvejes at etablere automatisk brandslukning i serverrummet, således at skaderne ved brand uden for kommunens åbningstid minimeres. Yderligere anbefaler vi, at den etablerede brandbekæmpelsesløsning serviceres og testes regelmæssigt, samt at der etableres dokumentation herfor. 2 Fysisk sikring - Klima overvågning Vi har fået oplyst, at der ikke er installeret nogen form for alarmering ved temperaturstigning i serverrummet. Vi anbefaler, at der etableres klimaovervågning i serverrummet, som kan alarmere i tilfælde af temperaturstigning over det normale Status april 2009 Vi har konstateret, at der er etableret køling i serverrummet (3 stk. klimaanlæg). Endvidere er det konstateret, at der fortsat ikke er installeret nogen form for alarmering ved temperaturstigning i serverrummet. 2 Manglende eller utilstrækkelig kontrol af kølingsløsning medfører risiko for, at den etablerede løsning ikke fungerer i overensstemmelse med forventningerne. Kontrolmål D6 Systemer, data og andre it-ressourcer er beskyttet mod virus. Risiko Utilstrækkelig virusbeskyttelse øger risikoen for økonomiske tab som følge af nedbrud i it-anvendelsen eller tab af data. Pkt. Observation Anbefaling Pri Virusbeskyttelse installation og opdatering Vi har fået oplyst, at der på nuværende tidspunkt er etableret antivirusbeskyttelse på udvalgte servere og klienter. Vi har dog konstateret, at flere kritiske servere ikke er omfattet af antivirusbeskyttelsen eller omfattet af den automatiske opdatering af antivirusprogrammel som signaturfiler. Endvidere har vi konstateret, at brugere har mulighed for at deaktivere antivirusbeskyttelsen på klienten. Vi har yderligere konstateret, at der ikke periodisk tages stilling til om alle relevante servere og klienter er tilstrækkeligt beskyttet, samt hvorvidt den automatiske opdatering fungerer som forventet. Vi har fået oplyst, at kommunen er opmærksom på problemet og snarest vil iværksætte tiltag, der skal sikre, at relevante klienter og servere bliver tilstrækkeligt sikret. Status april 2009 Forholdet er uændret. Manglende eller utilstrækkelig kontrol med den implementerede antivirusløsning medfører risiko for, at løsningen ikke fungerer i overensstemmelse med forventningerne hertil. Vi anbefaler, at anvendelsen af antivirusprogrammer på servere og klienter dokumenteres, herunder at fravalg af antivirusprogrammer på forskellige typer af servere og klienter dokumenteres og godkendes. Endvidere anbefales det, at der periodisk tages stilling til, om alle relevante servere - herunder nyimplementerede servere er tilstrækkeligt beskyttet. Vi anbefaler ligeledes, at der etableres en dokumenteret periodisk kontrol af, at opdateringer af både antivirusprogrammer, og signaturfiler fungerer som forventet. 2 Prioritet 1: Anbefalinger til udbedring af væsentlige svagheder i den interne kontrol. Prioritet 2: Anbefalinger til udbedring af svagheder i den interne kontrol. Prioritet 3: Anbefalinger til forbedring af den interne kontrol i øvrigt.

130 Deloitte 17 E. Nødberedskab Kontrolmål E1 En plan for genoptagelse af kommunens primære it-baserede forretningsprocesser efter en katastrofe er udarbejdet, afprøvet og ledelsesgodkendt og vedligeholdes løbende. Risiko Utilstrækkelige, uafprøvede eller ikke-godkendte nødplaner for håndtering af større nedbrud i it-anvendelsen øger risikoen for, at retablering tager længere tid, end ledelsen forventer, og at kommunen som følge heraf lider ikke kalkulerede eller unødige økonomiske tab. Pkt. Observation Anbefaling Pri. Beredskabsplaner planlægning Vi har fået oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke er udarbejdet en beredskabsplan for Lejre Kommune. Vi har dog fået oplyst, at forholdet forventes udbedret som led i implementeringen af it-sikkerhedspolitikken. Vi anbefaler, at grundlaget for og formålet med beredskabsplanlægningen fastlægges og godkendes formelt af ledelsen, samt at opfyldelsen af kravene pr. system og platform efterfølgende dokumenteres og rapporteres til ledelsen Status april 2009 Forholdet er uændret. Manglende eller utilstrækkelig fastlæggelse og godkendelse af omfanget af beredskabsplanlægningen (systemer, platforme, acceptable retableringstider og lignende) medfører risiko for, at retableringsforanstaltninger ikke er i overensstemmelse med ledelsens forventninger hertil. Endvidere anbefaler vi, at der som minimum gennemføres skrivebordstest af kritiske forudsætninger i beredskabsplanlægningen, samt at kritiske delelementer i denne - f.eks. retablering via backupmedier - tillige afprøves og vurderes. Gennemførte test bør dokumenteres og godkendes, og identificerede ændringsbehov på baggrund af testen bør indarbejdes i beredskabsplanlægningen. 2 Prioritet 1: Anbefalinger til udbedring af væsentlige svagheder i den interne kontrol. Prioritet 2: Anbefalinger til udbedring af svagheder i den interne kontrol. Prioritet 3: Anbefalinger til forbedring af den interne kontrol i øvrigt.

131 Deloitte 18 H. Support af it-infrastruktur Kontrolmål H2 Systemsoftware kan vedligeholdes og supporteres, og ledelsen sikrer, at ændringer eller nyanskaffelser sker i overensstemmelse med kommunens behov, samt at ændringer testes og dokumenteres på tilfredsstillende vis. Risiko Utilstrækkelige eller svage procedurer i relation til vedligeholdelse og support af systemsoftware medfører risiko for, at dette ikke sker i overensstemmelse med kommunens behov. Pkt. Observation Anbefaling Pri Nyudvikling/anskaffelse beslutninger Vi har fået oplyst, at der ikke er etableret krav og retningslinjer i relation til, hvorledes beslutninger om indkøb af nye eller udvikling af nye applikationer skal ske. Vi har dog fået oplyst, at disse er under udarbejdelse. Vi anbefaler, at der etableres overordnede krav og retningslinjer for hvilke forhold, som skal indgå i overvejelser omkring, hvorvidt der skal ske udvikling eller anskaffelse af applikationer. 3 Manglende eller utilstrækkelige krav og retningslinjer for nyindkøb og/eller nyudvikling medfører risiko for, at beslutninger om indkøb eller udvikling tages på et utilstrækkeligt grundlag. Dokumentation af systemprogrammel Vi har konstateret, at der ikke foreligger dokumentation for kritisk systemprogrammel. Vi har dog fået oplyst, at kommunen er opmærksom på problemet, og vil iværksætte tiltag, der skal udbedre forholdet. Vi anbefaler, at der etableres dokumentation for kritisk systemprogrammel, samt at der etableres en dokumenteret periodisk kontrol af, at dokumentationen er opdateret i tilstrækkeligt omfang Status april 2009 Forholdet er uændret. Manglende eller utilstrækkelig dokumentation for konfiguration af kritisk systemprogrammel medfører risiko for, at vedligeholdelse og ændringer til systemprogrammel gennemføres på et forkert grundlag, og dermed at systemerne efter ændringen ikke fungerer i overensstemmelse med forventningerne. 2 Ændringskontrol test Vi har fået oplyst, at der i forbindelse med gennemførelsen af ændringer til systemprogrammel uformelt tages stilling til om og hvorledes test af ændringen skal gennemføres, samt at ændringer ikke konsistent bliver godkendt. Vi anbefaler, at der etableres faste og formelle kontroller omkring test og godkendelse i forbindelse med implementering eller ændringer til systemsoftware, således at det sikres, at systemer, som er afhængige af velfungerende systemsoftware, også fungerer som forventet efter de gennemførte ændringer Status april 2009 Forholdet er uændret. Manglende eller utilstrækkelig kontrol med test af ændringer til systemprogrammel medfører risiko for, at ændringer ikke i tilstrækkeligt omfang testes eller overvåges nærmere efter implementering, og at der således kan opstå fejl, som medfører, at systemerne ikke fungerer i overensstemmelse med forventningerne. 2 Prioritet 1: Anbefalinger til udbedring af væsentlige svagheder i den interne kontrol. Prioritet 2: Anbefalinger til udbedring af svagheder i den interne kontrol. Prioritet 3: Anbefalinger til forbedring af den interne kontrol i øvrigt.

132 Deloitte 19 H. Support af it-infrastruktur Pkt. Observation Anbefaling Pri Ændringskontrol patchmanagement Vi har konstateret, at der i en længere periode ikke har været installeret kritiske sikkerhedsopdateringer til enkelte servere. Yderligere har vi konstateret, at der ikke er etableret en kontrol, der sikrer, at relevante opdateringer til servere implementeres, såfremt dette vurderes nødvendigt. Det anbefales deslige, at beslutningen om tileller fravalg af patches godkendes og dokumenteres. Vi har dog fået oplyst, at kommunen er ved at implementere en centraliseret opdateringsløsning som skal udbedre forholdet. Status april 2009 Forholdet er uændret. Manglende eller utilstrækkelig kontrol med vurderingen og efterfølgende implementering af patches og opgraderinger, som vurderes nødvendige, medfører risiko for, at der ikke i tilstrækkelig grad implementeres patches, som f.eks. imødegår opståede sikkerhedsmæssige problemer for kritisk systemprogrammel. Vi anbefaler, at kommunen hurtigst muligt sikrer, at relevante sikkerhedsopdateringer vurderes og implementeres, såfremt dette findes nødvendigt for opretholdelse af sikkerheden på systemerne. Yderligere anbefaler vi, at vurderinger af frigivne patches og opgraderinger dokumenteres og godkendes formelt, således at det sikres, at ændringer til systemprogrammel, f.eks. opdateringer fra leverandører, implementeres, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt. 2 JES/Leb/LLLA T:\Afd1180\142296\0950\ Lejre Kommune Gik Rapport 2009 END.doc Prioritet 1: Anbefalinger til udbedring af væsentlige svagheder i den interne kontrol. Prioritet 2: Anbefalinger til udbedring af svagheder i den interne kontrol. Prioritet 3: Anbefalinger til forbedring af den interne kontrol i øvrigt.

133 Bilag: 7.2. Notat, orientering vedr. IT-revisionsrapport 2009 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28991/10

134 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Lotte Mikkelsen IT-afdelingen D E Dato: J.nr.: 09/5020 Orientering vedrørende IT-revisionsrapport Type: Orientering Tid: 15 min Ansvar: MHBR / lomi Deloitte har foretaget IT-revision i april - maj Den endelige rapport fremlægges for direktionen til orientering (Acadre 09/5020). Læsevejledning til rapporten. Ud over opdeling i afsnit (afsnit D vedrører IT-sikkerhed) nummereres punkterne efter årstal og antal. Punkt er således indskrevet i rapporten i 2008, og er det første punkt i rapporten. Nogle punkter er skrevet på grå baggrund. Det er punkter fra sidste års revisionsrapport, som revisionen afslutter, idet de har konkluderet, at ITafdelingen har fuldt revisionens anvisning tilfredsstillende. IT-Revisionens konklusion. Rapporten konkluderer at IT-afdelingen har arbejdet konstruktivt med de svagheder, der blev observeret sidste år, og at der er konstateret flere forbedringer. Deloitte anbefaler Lejre Kommune at arbejde videre med fire væsentlige områder: 1. Der bør udarbejdes en ledelsesgodkendt it-risikoanalyse, som overordnet bør danne grundlag for udarbejdelse af beredskabskrav og -plan (Afsnit D1, punkt 8-7, prioritet 1) 2. Den logiske sikkerhed på Windows Server 2003 bør styrkes (Afsnit D3, punkt 8-20, prioritet 1) 3. Der etableres formelle krav til logning af brugeres handlinger på systemer, samt procedurer for periodisk gennemgang af relevante logs. (Afsnit D2, Punkt 8-15, prioritet 2)

135 4. Generelt bør anvendte procedurer/forretningsgange i højere grad formaliseres, og der bør etableres en højere grad af dokumentation fsva udførte kontroller. Områderne kommenteres i det følgende. Ad 1: Der bør udarbejdes en ledelsesgodkendt it-risikoanalyse, som overordnet bør danne grundlag for udarbejdelse af beredskabskrav og -plan. IT-afdelingen er helt enig med IT-revisionen vedrørende nødvendigheden i at få udarbejdet en it-risikoanalyse. Analysen skal afdække, hvilke fagsystemer, der er kritiske for områdets sagsbehandling, samt det kritiske niveau. Et fagsystem vil f.eks. blive kategoriseret som meget kritisk, hvis der på baggrund af systemets data foretages udbetalinger til borgere. Risikoanalysen skal beskrive hvordan sagsbehandlingen og udbetalingen skal håndteres, hvis der i en given periode ikke kan skaffes adgang til systemet. IT-afdelingen etablerede for ca. 1 år siden en lille arbejdsgruppe, bestående af medarbejdere fra IT-afdelingen med ansvar for it-sikkerhed, samt den udnævnte IT-sikkerhedskoordinator fra Økonomiafdelingen. Målet for gruppens arbejde er at udbrede kendskabet til kommunens IT-sikkerhedspolitik. It-risikoanalysen berøres i dette arbejde, idet IT-sikkerhedspolitikken kræver, at der udpeges ansvarlige - kaldet systemejere - for de enkelte systemer. It-risikoanalysen udarbejdes i samarbejde med systemejerne. På grund af andre presserende opgaver i IT-afdelingen måtte arbejdsgruppen nedprioritere arbejdet. IT-afdelingen vil heller ikke i 2010 kunne finde ressourcer til at arbejde med itrisikoanalyse og IT-sikkerhedspolitik. Ad 2: Den logiske sikkerhed på Windows Server 2003 bør styrkes IT-afdelingen har drøftet konklusionen af dette punkt med Deloitte, idet vi ikke er enige med dem i, at forholdene er uændrede. IT-afdelingen har flere gange i årets løb foretaget en gennemgang af alle oprettede brugere på netværket, og hver gang med det resultat, at mange fratrådte medarbejdere er inaktiveret. Det er et generelt og udbredt problem i mange organisationer at finde den rigtige procedure til at håndtering af fratrådte medarbejdere. For at IT-afdelingen kan inaktivere en fratrådt medarbejder, må der nødvendigvis gives besked om fratrædelsen til IT-afdelingen, og det sker yderst sjældent. Det er nu aftalt med revisionen, at IT-afdelingen én gang i kvartalet afvikler et lille program, der inaktiverer de brugere, der ikke har været logget på netværket i tre måneder. Revisionen har efterfølgende fulgt op på dette punkt i januar. Ad 3: Der etableres formelle krav til logning af brugeres handlinger på systemer, samt procedurer for periodisk gennemgang af relevante logs Side 2 af 4

136 Kontrol af logning på det anbefalde niveau kan ikke løftes af IT-afdelingen med de nuværende ressourcer. IT-afdelingen er i øvrigt enig med revisionen i at en yderligere logning burde finde sted. Ad 4: Generelt bør anvendte procedurer/forretningsgange i højere grad formaliseres, og der bør etableres en højere grad af dokumentation fsva udførte kontroller. IT-afdelingen er enig i konklusionen, og har i løbet af 2009 påbegyndt en dokumentation af procedurer og forretningsgange. Desværre bliver opgaven nedprioriteret på grund af andre indkommende opgaver med højere prioritet. Afsluttende bemærkninger. Efter modtagelse af IT-revisionsrapporten har IT-afdelingen ligesom de tidligere år nedsat en intern arbejdsgruppe, der har til opgave at udvælge og agere på et antal af IT-revisionens henstillinger. Rapportens kritiske punkter (niveau 1) skal altid udvælges, herudover vælges et antal punkter fra niveau 2, som ITafdelingen finder realistisk at kunne nå at rette op på inden næste besøg af ITrevisionen. Side 3 af 4

137 Side 4 af 4

138 Bilag: 8.1. Revideret tilbud_finansiel leasing Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30247/10

139 Jakob Baden From:Jakob Baden To:Christian Østeraas Subject:A12729 revideret tilbud Hej Christian Hermed det reviderede tilbud i henhold til ønske. Med venlig hilsen Jakob Baden Direkte tlf. nr KommuneLeasing A/S CVR-nr.: Telefon: +45 Kultorvet 16 EAN-nr.: København Telefax: +45 K

140 Lejre Kommune Att.: Christian Østeraas Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø Tilbud på finansiel leasing af Diverse Hyundai biler marts oktober I samarbejde med, har vi udarbejdet tilbud på leasing af Diverse Hyundai biler til brug i Lejre Kommune. Tilbudet er udarbejdet med baggrund i følgende forudsætninger: Anskaffelsessum pr. bil: Se efterfølgende sider Indkøbsperiode: Inden Første ydelse: Tilbuds Rolf Larsen nr. K-350 direkte A12729 nr: Sagsbehandler. Jakob Baden Direkte nr Såfremt den anførte anskaffelsessum afviges eller levering og/eller fakturering sker efter den , forbeholder KommuneLeasing A/S sig ret til at genforhandle aftalens betingelser. Renter Tilbudet er udarbejdet med baggrund i dagens renteniveau den 1. marts 2010, og ændringer vil forekomme ved ændring i renteniveauet. Den endelige rente bliver derfor først fastlagt i forbindelse med aftaleindgåelsen. Ved eventuel sammenligning af tilbud fra forskellige tilbudsgivere, gøres opmærksom på, at sammenligning kun er mulig såfremt renten er afgivet på samme dato og klokkeslæt. De aktuelle pengemarkedsrenter kan ses via Restværdi Generelt gælder, at Lejre Kommune anviser køber af udstyret til den aftalte restværdi. Såfremt Lejre Kommune ønsker tilbagekøbsaftale, serviceaftale osv. indgås disse direkte med forhandleren. Indregistrering Indregistrering skal ske med KommuneLeasing som ejer og Lejre Kommune som bruger. Side 1 af 1

141 Service/vedligeholdelse KommuneLeasing A/S stiller ingen krav om særlig vedligeholdelse. Forhandleren kan dog have stillet krav om serviceaftale m.v. i forbindelse med eventuelt tilbagekøbstilbud. Internetadgang Der er via adgang til egne leasingdata. Kommunens brugernavn og adgangskode er tidligere fremsendt, att.: Økonomichefen. Adgangen giver mulighed for bl.a. at se alle leasingaftaler med KommuneLeasing herunder aftalebetingelser samt oversigt over leasinggenstande m.v. Det er tillige muligt at indberette oplysninger til brug for elektronisk fakturering samt at tilføje oplysninger i beskrivelse på det enkelte anlæg. Herudover giver adgangen mulighed for at se fremsendte tilbud og for at udskrive årsopgørelse samt kontoudtog. Elektronisk fakturering Opkrævning af leasingydelsen foretages elektronisk, hvorfor EAN-lokationsnummer bedes oplyst ved accept af tilbud. Såfremt EAN-lokationsnummer ikke oplyses til KommuneLeasing, sker opkrævning via EAN-lokationsnummer for økonomiforvaltningen. Såfremt der er spørgsmål eller ønskes alternative beregninger er KommuneLeasing naturligvis til rådighed med yderligere information og vejledning. Der henvises i øvrigt til Almindelige betingelser for finansielle leasingaftaler ABL udgave samt KommuneLeasing A/S Supplerende betingelser af 1. november Med venlig hilsen Jakob Baden Side 2 af 2

142 TILBUD Tilbud på leasingaftale mellem KommuneLeasing A/S og 1. marts 2010 Lejre Kommune Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø Tilbuds nr. K-350 A12729 De leasede genstande Tilbud på finansiel leasing af: Tilbud Diverse Hyundai biler 19. oktober 2009 Rolf Larsen Model: Hyundai I20 1,25 Comfort A/C Anskaffelsessum ekskl. moms/inkl. moms: ,00 kr. / ,00 kr. Løbetid: 4 år. Leasingydelse: ,22 kr. Restværdi ekskl. moms/inkl. moms: ,00 kr. / ,00 kr. Rente: Model A, 12 måneders + 0,65% Betalingsfrekvens: Årlig direkte nr: Tilbudsalternativer Alternativ 2: Model: Hyundai Matrix 1,5D van Anskaffelsessum ekskl. moms/inkl. moms: ,00 kr. / ,00 kr. Løbetid: 4 år. Leasingydelse: ,62 kr. Restværdi ekskl. moms/inkl. moms: ,00 kr. / ,00 kr. Rente: Model A, 12 måneders + 0,65% Betalingsfrekvens: Årlig Side 1 af 1

143 Bemærkninger Model A: Leasingydelsen er variabel og reguleres i takt med ændringer i KommuneLeasings 1, 3, 6 eller 12 måneders funding. CIBOR: Leasingydelsen er variabel og reguleres i takt med ændringer i CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate) 1, 3, 6 eller 12 måneders rente. KUR: Leasingydelsen er variabel og reguleres i takt med ændringer i KommuneKredits udlånsrente. NUR: Leasingydelsen er variabel og reguleres i takt med ændringer i Nationalbankens udlånsrente. FAST: Leasingydelsen er fast i hele leasingperioden uanset renteudviklingen. Der henvises i øvrigt til de vedlagte betingelser. Alle beløb er ekskl. moms. Tilbudet er gældende 14 dage fra dags dato. Se dog bemærkninger under punktet Renter, side 1. Der henvises i øvrigt til de vedlagte betingelser. Side 2 af 2

144 ALMINDELIGE BETINGELSER Almindelige betingelser for finansielle leasingaftaler (ABL udgave 2004) 1 - Anvendelsesområde 1. Disse betingelser finder anvendelse ved finansiel leasing af løsøre. 2. Ved finansiel leasing forstås en transaktion, ved hvilken a. en part (leasinggiveren) indgår eller overtager en aftale (leasingaftalen) med en anden part (leasingtageren), der giver denne ret til at benytte den leasede genstand (leasinggenstanden) mod betaling af en løbende ydelse (leasingydelsen); b. leasinggiver erhverver leasinggenstanden ifølge aftale (købsaftalen), med en tredje part (leverandøren), som er bekendt med, at der er eller vil blive indgået en leasingaftale, eller selv har indgået denne; 3. Leasinggiver kan forlange, at leasingtager for egen regning lader sin revisor udarbejde og til leasinggiveren fremsende rapport om tilstedeværelsen af det leasede udstyr, ligesom leasinggiveren kan lade udstyret forsyne med mærke eller andre kendetegn, der angiver leasinggiverens ejendomsret til udstyret. 4. Ved registrering af de leasede genstande i offentlige registre, herunder Centralregisteret for Motorkøretøjer, Luftfartsregisteret og Skibsregisteret, angives leasinggiver som ejer og leasingtager som bruger. 5. Leasinggivers ejendomsret omfatter tillige genstande, der indføjes i eller erstatter dele af det leasede. 19. oktober 2009 Rolf Larsen direkte nr: c. leasinggiver hverken vælger, specificerer eller tilforhandler sig leasinggenstanden; 6. Leasinggiver har til enhver tid ret til at besigtige de leasede genstande. d. leasingtageren har haft mulighed for at godkende sådanne vilkår i købsaftalen, som er af betydning for hans retsstilling; og 3 - Brugsret 1. Leasingtager har ret til at anvende de leasede genstande i sin erhvervsvirksomhed. e. de ydelser, som leasingtageren skal betale eller hæfter for, er således beregnede, at de dækker amortisation af hele eller den væsentligste del af anskaffelsessummen for de leasede genstande. 2. De leasede genstande må - medmindre aftalen vedrører genstande, som efter deres art forudsætter skiftende benyttelsessted - ikke fjernes fra leasingtagerens forretningssted. 3. Betingelserne finder anvendelse på alle finansielle leasingaftaler vedrørende løsøre, der hovedsagelig er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse. 2 - Ejendomsret 1. De leasede genstande er leasinggiverens ejendom. Leasingtager er uberettiget til at sælge, pantsætte eller på anden måde råde retligt over det leasede. 3. De leasede genstande må ikke fremlejes, udlånes eller overlades til tredjemand. 4. De leasede genstande må ikke ændres, omdannes eller udskiftes. 5. De leasede genstande må ikke indføjes i bygninger eller andre løsøregenstande på en sådan måde, at leasinggivers ejendomsret går tabt. 2. Typebetegnelser, fabrikationsnumre og lignende, der tjener til identifikation af de leasede genstande, må ikke fjernes. 4 - Leasingydelsen 1. Som vederlag for brugen af de leasede genstande betaler leasingtageren en leasingydelse, hvis stør- Side 1 af 6

145 relse og forfaldstid fremgår af leasingaftalen. I tillæg til leasingydelsen betaler leasingtager moms samt skatter og afgifter, der pålægges leasingydelsen eller beregnes på grundlag af denne efter de til enhver tid gældende regler. 2. Ændres den i leasingaftalen anførte anskaffelsessum efter krav fra leverandøren eller som følge af, at anskaffelsessummen erlægges i fremmed mønt efter en anden kurs end forudsat ved beregning af leasingydelsen, reguleres denne tilsvarende. 3. Har parterne aftalt, at leasingydelsen helt eller delvist skal variere med størrelsen af en referencerente eller referencekurs, skal referencerenten, referencekursen samt forudsætningerne for ændring af leasingydelsen angives i leasingaftalen. Anvendes en ikke offentlig noteret referencerente eller referencekurs, skal leasinggiver give leasingtager underretning om enhver ændring i den anvendte referencerente eller referencekurs. Ophører den offentlige notering af referencerenten, eller kan leasinggiver påvise, at denne generelt har mistet sin betydning, kan leasinggiver anvende en anden referencerente, forudsat at denne i det væsentlige stiller parterne uændret. 4. Ved forsinket betaling af leasingydelsen eller andre skyldige ydelser i henhold til leasingaftalen betales morarente med 2 % pr. påbegyndt måned samt påkravsgebyr. 5. Fejl eller mangler ved de leasede genstande samt bortkomst eller beskadigelse af disse ved en begivenhed, der ikke beror på leasinggivers forhold, fritager ikke leasingtager fra at betale leasingydelsen. Ved bortkomst eller totalbeskadigelse af de leasede genstande samt ved ophævelse af købsaftalen, opgøres parternes mellemværende i henhold til Indtil levering har fundet sted, hæfter leasingtager for og forrenter udlæg og forudbetalinger, som leasinggiver har foretaget i henhold til leasing- eller købsaftalen. Påløbne renter af leverandørkrav, som ikke skyldes forsinkelse fra leasinggivers side, godtgøres denne af leasingtager. 7. Leasinggiver har ret til at udpege, på hvilke af flere forfaldne fordringer en delbetaling, herunder nettoprovenu ved realisation af udstyret/supplerende sikkerheder, jfr. 15, skal afskrives. 5 - Levering 1. Ved levering af de leasede genstande skal leasingtager straks undersøge disse på forsvarlig måde og ved konstatering af fejl eller mangler reklamere skriftligt over for leverandøren. Når leasingtager har undersøgt de leasede genstande og fundet disse i overensstemmelse med købsaftalen, bekræfter leasingtager skriftlig dette over for leasinggiver. 2. Ved levering før den aftalte leasingperiodes begyndelse betales forholdsmæssig ydelse for tiden indtil da. Ved levering senere end den aftalte leasingperiodes begyndelse, udskydes dennes begyndelse til den første ordinære betalingstermin efter, at levering er sket, og der erlægges forholdsmæssig ydelse for tiden indtil da. 3. Undlader leasingtager at afhente eller modtage de leasede genstande i rette tid, eller har hans forhold i øvrigt bevirket, at de ikke i rette tid er blevet overgivet i hans besiddelse, har leasinggiver krav på erstatning. 6 - Opsigelse 1. Leasingaftalen er med de under pkt. 2 og 3 nævnte undtagelser uopsigelig i hele den aftalte leasingperiode. 2. Hver af parterne kan opsige leasingaftalen uden varsel, såfremt det viser sig umuligt at levere genstanden, eller såfremt levering ikke er sket senest seks måneder efter det aftalte tidspunkt, og leasinggiver herefter kan ophæve købeaftalen. Opsiges leasingaftalen i henhold til denne bestemmelse, skal leasingtageren erstatte leasinggiverens tab ved indgåelsen af aftalen. Side 2 af 2

146 3. Leasinggiver kan opsige leasingaftalen uden varsel i følgende tilfælde: a. Er leasingtager en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, såfremt den personligt ansvarlige indehaver eller en af disse dør. b. Er leasingtager et aktie- eller anpartsselskab ved overgang af en bestemmende del af aktie- eller anpartskapitalen. c. Såfremt leasingtager afhænder væsentlige dele af sine erhvervsaktiviteter, eller leasingtagers kapitalgrundlag reduceres væsentligt i leasingperioden. Ved opsigelse efter denne bestemmelse opgøres leasinggivers krav i henhold til Leasinggivers ansvar 1. Leasingtager har inden leasingaftalens indgåelse udvalgt leasinggenstanden og godkendt leverandør, fabrikat, leveringsbetingelser, specifikationer samt købsaftalens indhold. 2. Leasinggiver hæfter ikke for rettidig levering eller mangler ved genstanden (genstandens brugsegenskaber eller andre faktiske og retlige mangler). Leasinggiver fraskriver sig ansvaret for ethvert tab, herunder driftstab eller andre følgeskader, som forsinkelse eller mangler ved genstanden måtte udløse hos leasingtager. Uanset genstandens brugbarhed skal leasingtager betale leasingydelsen til leasinggiver, når genstanden er leveret. Til kompensation herfor overdrager leasinggiver sine beføjelser i forhold til leverandøren, herunder eventuelle garantier, til leasingtager på de vilkår, der er nævnt nedenfor. 3. Konstaterer leasingtager efter genstandens overgivelse, at genstanden trods godkendelsen ( 5 stk. 1) ikke var kontraktmæssig ved leveringen, skal leasingtager reklamere over for leverandøren uden ugrundet ophold efter fejlen/manglen blev erkendt. Leasingtager skal underrette leasinggiver om alle forhold af betydning for gennemførelsen af et eventuelt krav, i enhver henseende følge leasinggivers anvisninger samt efter anmodning straks eller senere overlade det til leasinggiver på leasingtagers vegne at søge et eventuelt krav gennemført. 4. I tilfælde af mangler er leasingtager forpligtet til at acceptere afhjælpning fra leverandøren for leverandørens egen regning, eventuelt ved at genstanden udskiftes med en anden genstand af samme art, brugbarhed og godhed. Dette gælder dog ikke hvis afhjælpningen vil udsætte leasingtager for urimelig udgift eller ulempe. 5. Kan leverandøren ikke forpligtes til afhjælpning, eller kan en mangel i øvrigt ikke afhjælpes, som nævnt i pkt. 4, skal tilfælde af mangler fortrinsvis afklares ved afslag i genstandens købesum. Et opnået afslagsbeløb skal leverandøren udbetale til leasinggiver. Den fremtidige leasingydelse reguleres fra modtagelsen af afslagsbeløbet i forhold til det beløb, leasinggiver faktisk modtager fra leverandøren. 6. Hæves købeaftalen, tilfalder købesummen leasinggiver, og der foretages en opgørelse af mellemværendet mellem leasinggiver og leasingtager i henhold til 15. Erstatning for forsinkelse og følgeskader tilkommer leasingtager. 7. Leasingtager bærer alle omkostninger, der er forbundet med at gøre krav gældende mod leverandøren. 8 - Leasingtagers ansvar 1. Leasingtager er ansvarlig for, at såvel private som offentlige forskrifter, der gælder for benyttelsen af de leasede genstande, overholdes, og at fornødne tilladelser indhentes. Leasingtager bærer risikoen for, at de fornødne tilladelser kan opnås og ikke tilbagekaldes. Leasingtager friholder leasinggiver for ethvert ansvar, denne måtte ifalde over for det offentlige eller over for private på grund af den brug, leasingtager gør af det leasede, herunder at forskrifter ikke er iagttaget eller tilladelse ikke indhentet. 2. Leasingtager bærer risikoen for skader på leasingtagerens ejendom, der skyldes defekter eller farlige egenskaber ved den leasede genstand. Side 3 af 3

147 Det påhviler leasingtager at holde leasinggiver skadesløs med hensyn til krav, der måtte blive rejst af tredjemand, herunder leasingtagers personale mod leasinggiver som ejer af de leasede genstande som følge af defekter eller farlige egenskaber ved disse. Leasingtager har i relation til lov om produktsikkerhed pligt til at forebygge, at genstanden kan volde skade på tredjemands person eller ejendom. 9 - Vedligeholdelse Leasingtager skal vedligeholde de leasede genstande, således at de til enhver tid er i god og brugbar stand og ikke udviser anden forringelse end, hvad der følger af almindeligt slid og ælde. Leasingtager skal ved vedligeholdelse nøje overholde de herfor gældende forskrifter som angivet i instruktionsbøger og lignende materiale fra leverandøren. Ved reparation og vedligeholdelse skal anvendes de af leverandøren foreskrevne originale reservedele, og al reparation og service skal foretages af leverandøren eller en af denne godkendt reparatør. Ved vedligeholdelse og reparation af de leasede genstande må der ikke foretages ændringer eller omdannelse af disse Risiko Leasingtager bærer risikoen for leasinggenstanden og brugsretten fra aftalens indgåelse og frem til det tidspunkt, hvor genstanden på rette måde er leveret tilbage til leasinggiver. de leasede genstande samt mod det ansvar, leasingtager som bruger eller leasinggiver som ejer måtte pådrage sig ved brug af de leasede genstande. Leasinggiver kan kræve finansieringsdeklaration (leasing) noteret for leasingtagers regning. Leasinggiver kan til enhver tid vælge for leasingtagers regning selv at tegne forsikring mod bortkomst og beskadigelse af de leasede genstande Oplysningspligt Leasingtager skal efter anmodning udlevere seneste årsregnskab, perioderegnskaber og budgetter samt ansvarlige indehaveres personlige regnskaber. Leasingtager skal endvidere underrette leasinggiver om forhold af væsentlig betydning for leasinggivers kreditrisiko Sikkerhedsstillelse Har leasingtager stillet depositum eller anden sikkerhed for leasingtagers forpligtelser, tjener denne sikkerhed tillige leasinggiver til sikkerhed for enhver anden forpligtelse leasingtager har eller måtte få over for leasinggiver ved egen medvirken, men uanset skyldgrund Misligholdelse Leasinggiver kan uden varsel hæve leasingaftalen og kræve erstatning for sit tab, herunder udgifter som leasinggiver måtte have afholdt, såfremt leasingtager væsentligt misligholder sine forpligtelser ifølge leasingaftalen, herunder at: Hvis genstanden ødelægges eller forringes - uanset af hvilken årsag - skal leasingtager straks underrette leasinggiver herom. 1. leasingtager undlader at betale forfaldne leasingydelser eller andre skyldige beløb senest otte dage efter forfaldstid; Hvis genstanden kan repareres, påhviler det leasingtager for egen regning at istandsætte denne. Hvis genstanden ikke kan repareres, ophører leasingaftalen, hvorefter parternes mellemværende opgøres efter reglerne i Forsikring Leasingtager er forpligtet til for egen regning at tegne forsikring mod bortkomst eller beskadigelse af 2. leasingtager går konkurs, og boet ikke inden otte dage efter at have modtaget opfordring indtræder i leasingaftalen og stiller fornøden sikkerhed; 3. leasingtager standser sine betalinger og ikke inden otte dage efter at have modtaget opfordring hertil med tilsynets godkendelse stiller fornøden sikkerhed for leasingaftalens opfyldelse; Side 4 af 4

148 4. leasingtager misligholder anden leasing- eller låneaftale med leasinggiver; 5. leasingtager forsømmer at vedligeholde de leasede genstande eller undlader behørig reparation af disse; 6. leasingtager nægter leasinggiver adgang til at besigtige de leasede genstande; 7. leasingtager i strid med 3, pkt. 2, fjerner de leasede genstande fra sit forretningssted; 8. leasingtager i strid med 3 pkt. 3, overlader brugen helt eller delvist til en anden; 9. leasingtager anvender de leasede genstande i strid med de love, forskrifter og instruktioner, der gælder for sådan brug, eller undlader at indhente de fornødne offentlige tilladelser; 10. leasingtager undlader at tegne og opretholde forsikringer i henhold til 11; 11. Leasingtager undlader på anfordring at forelægge regnskaber m.v. i henhold til 12. I de under pkt nævnte tilfælde kan aftalen kun hæves, såfremt leasingtager ikke senest otte dage efter at være blevet opfordret skriftligt hertil, har bragt misligholdelsen til ophør. c. Den ved leasingperiodens udløb forventede restværdi af de leasede genstande tilbagediskonteret til nutidsværdi. d. Erstatning for yderligere tab, leasinggiver måtte lide som følge af leasingtagers misligholdelse og/eller leasingaftalens ophør før udløbet af leasingperioden. e. Morarenter med 2 % pr. påbegyndt måned af det beløb, leasingtager i medfør af pkt. a - d bliver leasinggiver skyldig fra opgørelsesdagen at regne indtil betaling sker eller godskrivning sker, jfr. nedenfor. Leasinggivers krav reduceres med det nettobeløb, leasinggiver opnår enten ved fornyet udlejning af de leasede genstande for den resterende del af leasingperioden, ved salg af de leasede genstande eller ved udbetaling af forsikringssummen eller tilbagebetaling af købesummen. Overstiger det beløb, der indvindes herved, leasinggivers krav, kan det overskydende beløb ikke kræves udbetalt. Kan de leasede genstande ikke sælges eller genudlejes inden fire uger efter, at disse er stillet til leasinggivers disposition, kan leasinggiver ved opgørelsen lægge den nettosalgssum til grund, som en af retten ved leasinggivers værneting udmeldt vurderingsmand måtte anslå, at de leasede genstande kan indbringe ved salg, eller lade disse bortsælge ved auktion Opgørelse Hæves leasingaftalen af leasinggiver, eller ophører leasingaftalen på grund af de leasede genstandes undergang eller totalbeskadigelse, eller som følge af købsaftalens ophævelse, er leasingtager pligtig til leasinggiver at betale: a. Alle forfaldne ubetalte leasingydelser samt andre skyldige ydelser med tillæg af renter og omkostninger. b. Alle ikke forfaldne leasingydelser for den resterende leasingperiode tilbagediskonteret til nutidsværdi Tilbagelevering Ved leasingperiodens udløb eller ved ophør af leasingaftalen, skal leasingtager tilbagelevere de leasede genstande til et af leasinggiver angivet sted inden for landets grænser. Leasingtager betaler alle hermed forbundne omkostninger. Leasingtager kan ikke udøve tilbageholdsret i de leasede genstande Transport Leasinggiver er berettiget til at overdrage eller på anden måde råde over sine rettigheder ifølge Side 5 af 5

149 leasingaftalen og sin ret til de leasede genstande. En sådan overdragelse fritager ikke leasinggiver for dennes forpligtelser ifølge leasingaftalen og ændrer ikke dennes karakter af finansiel leasing Værneting Søgsmål om krav, der støttes på leasingaftalen, kan kun anlægges for retten i den retskreds, hvor leasinggiver har sit hovedforretningssted. Leasingtager er forpligtet til at lade sig medindstævne/medindklage for den domstol eller voldgiftsret, hvor leasinggiver måtte blive indstævnt/indklaget i tvister, der vedrører eller udspringer af de leasede genstande. Parternes retsforhold afgøres efter dansk ret. Udarbejdet af FINANS OG LEASING. Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber. Side 6 af 6

150 SUPPLERENDE BETINGELSER SUPPLERENDE BETINGELSER TIL ABL UDGAVE 2004 FOR LEASINGAFTALER I KOMMUNELEASING A/S 1. NOVEMBER 2009 Hæftelse for KommuneLeasing A/S Medlemskab af KommuneKredit KommuneLeasing A/S har finansieret nærværende leasingaftale i KommuneKredit. Er leasingtager en kommune eller region hæfter denne solidarisk som selvskyldnerkautionist med de øvrige kommunale leasingtagere for det til enhver tid skyldige beløb, som KommuneLeasing A/S har lånt i KommuneKredit til finansiering af leasingaftaler. Er leasingtager et kommunalt interessentskab eller lignende, hæfter de heri deltagende kommuner/regioner på tilsvarende måde solidarisk med de øvrige kommunale leasingtagere for sådanne til enhver tid skyldige beløb. Ved leasingaftalens underskrift indtræder de leasingtagende kommuner/de deltagende kommuner for et kommunalt selskab/regioner endvidere som medlemmer i KommuneKredit. Kommunerne underkastes i denne egenskab KommuneKredits vedtægter og de ændringer i eller tillæg, som vedtages af KommuneKredits bestyrelse og stadfæstes af KommuneKredits tilsynsmyndighed, herunder den solidariske hæftelse med KommuneKredits øvrige medlemmer. Ved eventuelt overdragelse af leasingaftalen til andre end kommuner, regioner eller interessentskaber m.v., hvor en eller flere af disse hæfter solidarisk eller til anden enhed uden 100 pct. garanti fra en kommune eller region, ophæves leasingaftalen uden varsel. I forbindelse med ophævelsen opgøres parternes mellemværende efter ABL og punkt 8 nedenfor. De supplerende betingelser i punkt 1-10 finder anvendelse, medmindre andet er aftalt. 1. Ikrafttrædelse Leasingaftalen træder først i kraft, når samtlige dokumenter er behørigt underskrevet af den eller de tegningsberettigede personer hos leasingtager samt KommuneLeasing A/S. 2. Udlåning/ændring/udskiftning af de leasede genstande (Supplement til ABL 95 3) Leasingtager har ret til at udlåne de leasede genstande til tredjemand i hele leasingperioden. Da det er KommuneLeasing A/S, som ejer de leasede genstande og til enhver tid skal kunne dokumentere, hvor de leasede genstande befinder sig, skal leasingtager skriftligt meddele en eventuel udlåning til KommuneLeasing A/S, ligesom leasingtager skal kunne dokumentere, hvor de leasede genstande befinder sig, og hvem der har lånt dem. Leasingtager tillades ret til en begrænset udskiftning af de leasede genstande i hele leasingperioden. Da det er KommuneLeasing A/S, som ejer de leasede genstande og herved til enhver tid skal kunne dokumentere, hvorledes de leasede genstande er sammensat m.v., skal KommuneLeasing A/S have meddelelse om udskiftningens omfang m.v. før en eventuel udskiftning. 3. Leasingydelsen (Supplement til ABL 95 4) Alle leasingydelser betales forud. Leasingydelsen varierer med den rente, der er aftalt i leasingaftalen (aftalerenten). Aftalerenten fastsættes med udgangspunkt i CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate), Nationalbankens udlånsrente (NUR), KommuneKredits officielle udlånsrente (KUR) eller en mellem KommuneLeasing A/S og leasingtager særskilt aftalt rente. CIBOR er den rente, hvortil banker tilbyder indskud i andre banker på interbankmarkedet (i København) på usikret basis. CIBOR renten offentliggøres dagligt kl. ca. 11 på for forskellige løbetider, typisk 1, 3, 6 og 12 måneder. KUR fastsættes af KommuneKredit og fastsættes dagligt. Den særskilt aftalte rente fastsættes af KommuneLeasing A/S og er den rente, som KommuneLeasing A/S kan opnå 19. oktober 2009 Rolf Larsen direkte nr: Side 1 af 3

151 på markedet. Den særskilt aftalte rente fastsættes for forskellige løbetider, typisk 1, 3, 6 og 12 måneder. Når aftalerenten ændres, reguleres leasingydelsen. For leasingaftaler med en aftalerente fastsat med udgangspunkt i CIBOR eller NUR og med en leasingperiode på mere end 5 år genforhandles aftalerenten hvert 5. år. Aftalerentens tilknytning til NUR kan uden varsel suspenderes, hvis KommuneLeasing A/S skønner, at der er indtrådt en rentesituation, der bevirker, at NUR står i misforhold til renten på det korte pengemarked. I disse tilfælde vil KommuneLeasing A/S fremsende særskilt meddelelse om suspensionen og fastsætte aftalerenten på basis af en vurdering af de aktuelle renteforhold på det pågældende tidspunkt. Skulle Nationalbanken lade NUR udgå som renteinstrument, er KommuneLeasing A/S ligeledes berettiget til indtil anden aftale om rentevilkårene indgås at fastsætte aftalerenten på basis af en vurdering af de aktuelle renteforhold på det korte pengemarked på det pågældende tidspunkt. Såfremt leasingydelsen er fastsat med baggrund i en fast rente, er leasingydelsen fast i hele leasingperioden uanset renteudviklingen. internationale rente, valutariske, politiske eller andre forhold, der ligger uden for KommuneKredits kontrol ikke måtte være i stand til at udnytte sine lånemuligheder på det internationale kapitalmarked til opfyldelse af sine forpligtelser over for KommuneLeasing A/S. I tilfælde af opsigelse opgøres parternes mellemværende efter ABL og punkt 8 nedenfor. 4. Betaling m.v. (Supplement til ABL 95 4) Opkrævning af leasingydelsen sker elektronisk til et af leasingtager anvist EAN-lokationsnummer. Leasingydelsen erlægges til en af KommuneLeasing A/S anvist bankkonto. Leasingydelsen og eventuelt andre skyldige beløb skal være KommuneLeasing A/S i hænde senest med valør på forfaldsdagen. Betales leasingydelsen og andre skyldige ydelser ikke rettidigt, opkræves en morarente p.t. 1 % pr. påbegyndt måned af de forfaldne leasingydelser m.v.. Såfremt der i forbindelse med for sent indbetalt leasingydelse udsendes rykkerskrivelse, opkræves tillige et rykkergebyr på 200 kr. Det bemærkes, at det elektroniske faktureringssystem p.t. alene indeholder mulighed for oplysning om forfaldsdato og ikke valørdato. Opkrævning af leasingydelser og andre skyldige beløb, vil derfor ske ved angivelse af en forfaldsdag, der ligger 1 bankdag forud for valørdagen. KommuneLeasing A/S er berettiget til at foretage ændring af leasingydelsen, såfremt der sker væsentlige ændringer i det for nærværende leasingaftale baserede lovgrundlag (skattelovgivning m.v.) Såfremt der foretages væsentlige ændringer i leasingydelsen på grund af ændringer i lovgivningen (dette gælder dog ikke ændringer i momslovgivningen o.l.), er leasingtager berettiget til at opsige nærværende leasingaftale. I tilfælde af opsigelse opgøres parternes mellemværende efter ABL og punkt 8 nedenfor. 5. Levering (Supplement til ABL 95 5) Ved levering før den aftalte leasingperiodes begyndelse, hæfter leasingtager over for KommuneLeasing A/S for alle udlæg og forudbetalinger, som KommuneLeasing A/S udreder på vegne af leasingtager. Fra og med datoen for betaling af udlæg m.v. og indtil leasingperiodens begyndelse, beregnes en forholdsmæssig ydelse. Ydelsen, der beregnes med baggrund i det foretagne udlæg m.v. samt aftalerenten, jf. punkt 3, faktureres og betales månedsvis bagud. Er aftalerenten tilknyttet KUR eller en særskilt aftalt rente, er KommuneLeasing A/S berettiget til at opsige nærværende leasingaftale, såfremt KommuneKredit på grund af nationale eller Side 2 af 2

152 Leverandørfakturaer for leasede genstande skal udstedes og fremsendes elektronisk indeholdende følgende oplysninger: EAN-nr.: Faktureringsadresse: KommuneLeasing A/S Kultorvet København K CVR-nr Ordrenr.: Tilbuds- eller leasingaftalenummer. Leveringsadresse: Leveringsadresse på leasinggenstanden 6. Opsigelse (Supplement til ABL 95 6) Såfremt leasingydelsen er fastsat med baggrund i en variabel rente, er leasingtager berettiget til at opsige leasingaftalen med et varsel på 1 måned til en betalingstermin. Opsigelsen kan dog tidligst ske, når der er forløbet 24 måneder af den primære leasingperiode. opgjort i henhold til ABL og punkt 8 nedenfor. Ved andre skadestilfælde må skadesafhjælpning ske for leasingtagers regning, jf. ABL Har leasingtager tegnet forsikring, skal en af forsikringsselskabet ydet kontanterstatning udbetales til leasingtager. 8. Opgørelse (Supplement til ABL 95 15) Ved tilbagediskonteringen anvendes en rentesats, der fastsættes af KommuneLeasing A/S. Tilbagediskontering vil dog ikke kunne ske med en rente, som overstiger aftalerenten. Ved førtidig opsigelse samt ved misligholdelse af leasingaftaler baseret på såvel fast som variabel forrentning tages tillige forbehold for et eventuelt tab, som KommuneLeasing A/S vil blive påført som følge af førtidig opsigelse, herunder tab som følge af skatte- og momsmæssige konsekvenser ved den førtidige opsigelse. I forbindelse med opsigelsen anviser leasingtager en tredjemand, jf. punkt 9, som kontantkøber til de af aftalen omfattede genstande. Såfremt leasingydelsen er fastsat med baggrund i en fast rente, er leasingaftalen uopsigelig fra begge parters side, jf. dog ABL Forsikring (Supplement til ABL 95 11) KommuneLeasing A/S kræver alene tegning af eventuelle lovpligtige forsikringer. Leasingtager bærer dog risikoen for de leasede genstandes hele eller delvise beskadigelse. Eventuel forsikring af udstyret tegnes og betales af leasingtager. I tilfælde af totalskade af de leasede genstande er KommuneLeasing A/S berettiget til at ophæve leasingaftalen, og leasingtager er forpligtet til straks at indbetale KommuneLeasing A/S eventuelle tab 9. Restværdi efter leasingperiodens udløb Leasingtager er ved leasingaftalens udløb eller ved anden opsigelse af leasingaftalen på anfordring forpligtet til at anvise en CVR-registreret tredjemand som køber af de leasede genstande til den i leasingaftalen oplyste restværdi. Den anviste køber kan alene købe de leasede genstande til erhvervsmæssig anvendelse. 10. KommuneKredit koncern KommuneLeasing A/S er et 100 % ejet datterselskab af KommuneKredit. KommuneLeasing A/S er berettiget til at udveksle enhver oplysning om nuværende kundeforhold med KommuneKredit. Side 3 af 3

153 Bilag: Oversigt over huslejer Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 96465/09

154 Adresse Samlet bebyggelser kvm Nuværende månedlige husleje Nuværende pris pr. kvm. pr. år Forslag til ny pris pr. kwm Månedlige husleje for 2010 Forhøjels e pr. måned Forhøjelse i % Alfarvejen 39 A 58, ,1% Alfarvejen 39 B ,8% Alfarvejen 39 C ,6% Alfarvejen 41 A ,3% Alfarvejen 41 B ,3% Alfarvejen 41 C ,3% Alfarvejen 41 d ,6% Alfarvejen 43 A ,1% Alfarvejen 43 B ,1% Alfarvejen 43 C ,3% Alfarvejen 43 D ,6% Alfarvejen 45 A ,3% Alfarvejen 45 B ,3% Alfarvejen 45 C ,0% Alfarvejen 45 D ,3% Alfarvejen 45 E ,1% Alfarvejen 47 A ,0% Alfarvejen 47 B ,7% F Alfarvejen 47 C ,1% Alfarvejen 47 D ,3% Alfarvejen 47 E ,3% Baunehøjvænge ,8% F Baunehøjvænge ,8% F Baunehøjvænge ,7% F Baunehøjvænge ,7% Baunehøjvænge ,8% F Baunehøjvænge ,8% F Baunehøjvænge ,7% Baunehøjvænge ,7%

155 Bognæsvej 5 A 78, ,8% Bognæsvej 5 B 64, ,4% Bognæsvej 5 C 46, ,3% Bognæsvej 5 D 65, ,5% Bognæsvej 7 27, ,0% Bognæsvej 9 B 106, ,4% Bognæsvej 9 C 73, ,8% Bognæsvej 9 D 64, ,9% Bognæsvej 11 A 60, ,0% Bognæsvej 11 B 60, ,0% F Bognæsvej 11 C 60, ,0% Bognæsvej 11D 60, ,0% Bognæsvej 11E 60, ,0% Bognæsvej 11F 60, ,0% Rolighedsvej ,5% Rolighedsvej ,5% Rolighedsvej ,5% Rolighedsvej ,5% Rolighedsvej ,5% Rolighedsvej ,5% Rolighedsvej ,5% Rolighedsvej ,5% Rolighedsvej ,5%

156 Parcelhuse Bausager ,4% Brotoften ,5% Bygmarken ,4% Grønager ,5% Gøderupvej 24 B ,9% Havrevænget ,1% Herslevvej ,0% Herslevvej ,9% Langetoften ,3% Langetoften ,5% Møllevej ,4% Oldvejen ,8% Rugvangen ,5% F Poppelvej ,5% Karlebyvej ,8% Tranemosevej ,3% F Rosenvænget ,0% F

157 Små rækkehuse Hornsherredvej 437 A ,9% Hornsherredvej 437 B ,9% Hornsherredvej 437 C ,9% Sonnerup gade 4 A ,2% Sonnerup Gade 4 B ,2% Sonnerup Gade 4 c ,2% Karlebyvej 54 a ,6% Karlebyvej 54 B ,6% Karlebyvej 54 C ,5% Karlebyvej 54 D ,5% Klostergårdsvej 5 a 54, ,3% Klostergårdsvej 5 b 58, ,7% Klostergårdsvej 9 a 54, ,6% Klostergårdsvej 9 b 58, ,7% Langetoften 12 a 80, ,0% Langetoften 12 b 68, ,0% Langetoften 13 a 66, ,0% Langetoften 13 b 42, ,0% Hyldebjerg ,0% F ADM. Boligselskab Sjælland Hyldebjerg ,0% F ADM. Boligselskab Sjælland Hyldebjerg ,0% ADM. Boligselskab Sjælland Fyrrevænget ,0% ADM. Boligselskab Sjælland Fyrrevænget ,0% ADM. Boligselskab Sjælland Fyrrevænget ,0% ADM. Boligselskab Sjælland Fyrrevænget ,0% ADM. Boligselskab Sjælland Birkesti ,0% ADM. Boligselskab Sjælland Birkesti ,0% ADM. Boligselskab Sjælland Birkesti ,0% ADM. Boligselskab Sjælland Birkesti ,0% ADM. Boligselskab Sjælland

158 Gl. Huse Bogårdsvej ,6% Engvej ,5% Bybrønden 12 a ,0% Bybrønden 12 C ,1% Gl. Byvej 4 B ,1% Gl. Byvej 4 B udvidet og istandsat Ryevej ,1% Ryevej ,6% Ryevej ,5% Gershøjvej 111 A ,9% Gershøjvej 111 B ,3% Bygaden ,4% Karlebyvej 130 A ,0% Karlebyvej 130 B ,0% F Karlebyvej 130 C ,0% Karlebyvej 130 D ,9% Hornsherredvej ,0% Hornsherredvej 438 A ,0% Hornsherredvej 438 B ,1%

159 Lejligheder Bygaden ,7% F Bygaden ,1% F Bygaden 22 bolig ,3% Bygaden 22 bolig ,8% Bygaden 22 bolig ,0% Bygaden ,3% Bygaden ,7% Byvejen 35 a ,0% Byvejen 35 b ,0% Byvejen 35 c ,0% Englerupvej 72 st.tv ,3% Englerupvej 72 st.th ,3% Englerupvej 72 1.tv ,3% Englerupvej 72 1.th ,3% Gevninge Bygade 19, ,0% Gevninge Bygade 21,1 11, ,0% Gevninge Bygade 21,2 16, ,1% Gevninge Bygade 21,3 17, ,1% Gevninge Bygade 21,4 15, ,0% Gevninge Bygade 44 a 51, ,9% Gevninge Bygade 44 B 41, ,9% Gevninge Bygade 46 B 40, ,0% F Gevninge Bygade 46 C 43, ,9% Strædet 11 a 47, ,5% Strædet 11 b ,2% Strædet 11 c 30, ,0% Strædet 11 d ,4% Hovedgaden 33 A ,0% F ADM. Boligselskab Sjælland Hovedgaden 33 C ,0% F ADM. Boligselskab Sjælland Hovedgaden 33 B ,0% F ADM. Boligselskab Sjælland

160 Bilag: Oversigt over regler ved fastsættelse af huslejer Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27722/10

161 Udskrift af fra Socialministeriets hjemmeside. I alle private udlejningsboliger opført efter 1991 kan udlejer og lejer frit aftale huslejens størrelse. Der er altså ingen central regulering af huslejen. For private udlejningsboliger, der er opført før 1991, gælder imidlertid en række regler. Det er afgørende, om boligen er beliggende i en kommune, hvor boligreguleringsloven er gældende eller ej. Kommunen bestemmer selv, om boligreguleringsloven skal være gældende, og det er tilfældet i hovedparten af landets kommuner. Nedenfor kan du læse om reglerne i boligreguleringsloven. I de kommuner, hvor boligreguleringsloven ikke er gældende, fastsættes lejen efter "det lejedes værdi". Læs mere nederst på siden. Omkostningsbestemt husleje Huslejen beregnes i forhold til de driftsudgifter, som knytter sig til ejendommen. Typiske driftsudgifter er udgifter til skatter, afgifter, renholdelse, administration, forsikring og afsætning til ejendommens vedligeholdelse. Desuden kan udlejeren medregne et kapitalafkast, der som hovedregel udgør syv procent af ejendommens offentlige værdi ved 15. almindelige vurdering pr. 1. april Der kan også indgå et tillæg for udførte forbedringer. Under punktet forbedringer er det nærmere omtalt, hvordan en lejeforhøjelse for forbedringer fastsættes. Driftsbudget Udlejeren udarbejder et driftsbudget for hele ejendommen. Så fordeles udgifterne på de enkelte boliger. Fordelingen sker på grundlag af boligernes indbyrdes værdi. Hvis den indbyrdes værdi anses for at være nogenlunde ens, kan fordelingen ske i forhold til boligernes areal. Erhvervslejemål Hvis der i ejendommen også er erhvervslejemål, skal budgetudgifterne fordeles imellem boligerne og erhvervene i forhold til de to deles areal. Lejen fastsættes på grundlag af driftsudgifter Ved lejeaftalens indgåelse fastsættes huslejen på grundlag af de driftsudgifter, som var gældende på tidspunktet for det seneste huslejebudget for ejendommen. Hvis driftsudgifterne efterfølgende stiger, kan udlejeren med et varsel på tre måneder forhøje lejen, så den samlede lejeindtægt for ejendommen på ny kan dække udgifterne. Huslejen kan forhøjes så snart der, sker stigninger i driftsudgifterne, men det typiske er, at lejen forhøjes én gang om året pr. 1. januar. Udlejeren har ikke pligt til at nedsætte huslejen, hvis driftsudgifterne falder - kun hvis der sker et fald i de skatter og afgifter, som indgår i huslejen, skal lejen nedsættes. Moderniserede lejligheder For lejligheder, hvor udlejeren har foretaget en gennemgribende modernisering, gælder en særlig ordning. Hvis udlejeren således har udført forbedringer i en lejlighed, som har kostet mere end kroner pr. m² eller mere end kroner i alt (2004-niveau), og disse forbedringer har medført en væsentlig forøgelse af lejlighedens brugsværdi, kan lejen ved genudlejning fastsættes efter princippet om det lejedes værdi i stedet for efter reglerne om omkostningsbestemt husleje. Det princip er nærmere omtalt nedenfor. Små ejendomme For små ejendomme ejendomme hvor der pr. 1. januar 1995 var færre end syv boliger gælder der særlige regler om huslejens fastsættelse. I disse ejendomme skal udlejeren som hovedregel ikke udarbejde et huslejebudget. Lejen fastsættes derimod efter det, der kaldes det lejedes værdi. Det lejedes værdi finder man frem til ved at se på, hvad der betales for andre tilsvarende lejeboliger i området, som er af en nogenlunde tilsvarende kvalitet med hensyn til for eksempel størrelse, beliggenhed, udstyr og

162 Udskrift af fra Socialministeriets hjemmeside. vedligeholdelsesstand. Der kan i denne forbindelse kun sammenlignes med huslejen for boliger i store ejendomme. Det vil sige ejendomme med syv eller flere boliger. For boliger i små ejendomme kan huslejen ikke forhøjes oftere end hvert andet år og tidligst to år efter lejerens indflytning. 80/20-ejendomme Ejendomme, hvor mere end 80 procent af ejendommens areal den 1. januar 1980 anvendtes til andet end beboelse, det vil typisk sige til erhverv, kaldes 80/20-ejendomme. For boliger i sådanne ejendomme gælder der særlige regler. Blandt andet er lejefastsættelsen undtaget fra reglerne om omkostningsbestemt husleje. Lejen fastsættes i stedet efter de regler, som gælder for ejendomme beliggende i kommuner, hvor boligreguleringsloven ikke er gældende. Reglerne er nærmere omtalt nedenfor. Det lejedes værdi I kommuner, hvor boligreguleringsloven ikke er gældende, er det alene lejeloven, som gælder. Det betyder, at huslejen fastsættes efter reglerne om det lejedes værdi. Lejeloven indeholder ikke særlige regler om huslejens størrelse ved lejeaftalens indgåelse, men da lejeren altid kan forlange lejen sat ned til det lejedes værdi, må det forventes, at den aftalte leje er fastsat i forhold til det lejedes værdi. Det lejedes værdi for en bolig findes ved at sammenligne med den husleje, som er almindeligt gældende for andre boliger i kvarteret eller området. Der kan kun ske sammenligning med tilsvarende boliger med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Som hovedregel kan der kun ske sammenligning med boliger, som ligeledes er omfattet af reglerne om det lejedes værdi.

163 Bilag: Budget Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /09

164 Budgetter for Gevninge Vandværk Budgetår Indtægter Vandafgifter Renteindtægt I alt Udgifter Elekricitet Vandindvindingsafgift Nyinvsteringer Reparation og vedligeholdelse Renovering af vandværker Målerskift Administration Generalforsamling / møder Forsikringer og kontigenter Telefon og internet Vandanalyser Resultat før afskrivninger Likvid saldo, ultimo

165 Bilag: Ansøgning af 3. december 2009 fra I/S Gevninge Vandværk Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /09

166

167

168 Bilag: Tidsplan for budgetopfølgning 2010 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28240/10

169 Tidsplan for budgetopfølgning 2010 Udsendes til direktion og bevillingsansvarlige Svarfrist for bevillings ansvarlige Forbrug Sag i ultimo Rapport type Direktionen Politiker portal Januar Februar Forbrugsrapporter Månedsopfølgning 2. marts 8. marts 16. marts Primo februar 18. marts *) Behandles i Fagudvalg Behandles i ØU Behandles i KB Specialområdet 20. april 26. april Marts Månedsopfølgning 7. april 13. april 20. april 22. april *) April FR maj 27. maj 31.maj -2. juni 15. juni 21. juni Maj Månedsopfølgning 2. juni 8.juni 15.juni 17. juni *) Specialområdet 24. august 30. august Juni Forbrugsrapporter Primo juli Juli FR august 30. august september 21. september 27. september August Månedsopfølgning 2. september 8. september 14. september 16. september*) Specialområdet 12. oktober 25. oktober September Månedsopfølgning 4. oktober 11. oktober 19. oktober 21. oktober *) Oktober FR november 25. november 29. november -1. dec 14. december 20. december November Månedsopfølgning 2. december 7. december 14.december 16. december *) Specialområdet januar 2011 januar 2011 December Forbrugsrapporter Primo januar

170 Bilag: ØU - Budgetproces Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28449/10

171 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Ulla Høyrup Mikkelsen Økonomi D E Budgetproces Dato: 3. marts 2010 J.nr.: 10/1735 Resume Budgetprocessen indeholder retningslinjerne for udarbejdelse af budget 2011 og overslagsårene I retningslinjerne defineres det materiale, de møder og seminarer, der tilsammen udgør en budgetproces. Materialet indeholder: 1. Politisk budgetproces 2011 herunder tidsplan 2. Effektiviseringsstrategi Høringsproces af brugere herunder tidsplan 4. Involvering af medarbejdere i budgetproces herunder tidsplan 5. Teknisk udarbejdelse af budget Ændringer i forhold til budgetproces for Budget 2010 Der er sket nogle ændringer af budgetproces for budget 2011 set i forhold til sidste år. Det vedrører følgende: - Fagudvalgenes budgetrammer - Sparekatalog på 50 mio. kr. i Fagudvalgenes budgetoplæg - Inddragelse af medarbejderne med præsentation af budget på HU møder i maj, juni og september - Budgetseminar 2, i juni præsenteres Kommunalbestyrelsen for fagudvalgenes budgetoplæg - Anlægsønsker fremsættes via direktørområderne og beskrives i en sektoranalyse

172 1. Politisk budgetproces 2011 Den politiske budgetproces omfatter de økonomiske beregninger og de politiske drøftelser. Formål: Fastlæggelse af kommunens budget Indhold: Tilvejebringe de grundlæggende forudsætninger for budgetlægning Tilvejebringe en grundlæggende forståelse af budgetforudsætninger Skabelse og vedtagelse af budgettet Input: Udvalgenes budgetramme (overslagsår fra budget 2010 fremskrevet med KL s p/l tillagt varige ændringer) Lejre Kommunes Befolkningsprognose Aftale om kommunernes økonomi (Kommuneaftalen) Sparekatalog 2011 Lovændringer Høringssvar Politiske ændringsforslag Medarbejder inddragelse gennem HU Output: Budgetrammer korrigeret med p/l, demografi og tekniske korrektioner Sparekatalog 2011 Teknisk-Administrative budget som består af fagudvalgenes budgetoplæg og tekniske korrektioner efter 2. budgetseminar Fagudvalgenes budgetoplæg Budgetseminarer Budget Indberetninger til KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Skat og Danmarks Statistik (DS) Roller og ansvar: Budget & Analyse koordinerer processen med direktørområderne og leder budgetprocessen Budget 2011 I den kommunale budgetlægning tales der om "den store budgetlægning" og "den lille budgetlægning". Den store budgetlægning er udtryk for at kommunerne under et arbejder for at overholde aftalen med Regeringen om den kommunale økonomi og den lille budgetlægning er budgetterne i den enkelte kommune. I den store budgetlægning koordineres arbejdet i KL regi og konkret er der indlagt borgmestermøder med henblik på at sikre den samlede aftaleoverholdelse. Lejre Kommunes Kommunalbestyrelse har den 24. juni 2008 godkendt spillereglerne fra KL om Side 2 af 15

173 aftaleopfølgning. Det indgår i disse spilleregler, at Kommunalbestyrelsen i budgetproceduren skaber mulighed for, at budgettet umiddelbart inden vedtagelse kan korrigeres under indtryk af den samlede landsprognose. Dette aspekt er således indarbejdet i denne budgetproces. Udgangspunktet for Lejre Kommunes budget 2011 er overslagsårene fra budget 2010 korrigeret for varige konsekvenser af politiske beslutninger siden budgetvedtagelsen for 2010 fremskrevet med KL s skøn for pris og lønudgifter (p/l) og konsekvenserne af den demografiske udvikling. Budget & Analyse udarbejder fagudvalgenes budgetrammer som er pris- og lønfremskrevet, suppleret med eventuelle tekniske korrektioner samt korrektioner for demografi. Eventuelle Kommunalbestyrelsesbeslutninger siden budgetvedtagelsen for budget 2010 har de enkelte fagudvalg ansvar for at inddrage i udarbejdelsen af deres budgetoplæg. I dialog med direktørområderne indarbejdes mængdefremskrivninger i budgettet på de enkelte fagområder. Budgetstrategi: 1. budgetseminar ( marts) Det er den nye Kommunalbestyrelses første budgetseminar og budgetprocedure skal derfor gennemgås grundigt. Emnerne på seminaret er den økonomiske situation og handlemuligheder mv. Efter seminaret afholdes et Økonomiudvalgsmøde med henblik på godkendelse af budgetprocessen samt rammerne for sparekataloget. Sparekatalog 2011 (fra marts til maj) Udviklingen i 2009 og forventningen til 2010 gør det nødvendigt at etablere et sparekatalog for Direktionen udarbejder derfor i marts-maj et sparekatalog for 2011 på 50 mio. kr. Budget & Analyse samler kataloget den 4. juni og sender det til Økonomiudvalget og 2. budgetseminar. Økonomiudvalget behandler sparekataloget på sit møde den 15. juni. Efterfølgende fremsendes det endelige katalog til Kommunalbestyrelsens seminar den 21. juni. Ledere og virksomheder inddrages i udarbejdelsen af forslag til sparekataloget. Forslagene til sparekataloget kan være engangsbesparelser, men kan også være flerårige besparelsesforslag, der kan være tale om reduktioner på drift ligesom der kan indgå nye måder at skabe indtægter mv. Side 3 af 15

174 Fagudvalgenes budgetoplæg (fra april til juni) Budget & Analyse udarbejder i marts fagudvalgenes budgetrammer, de vil være pris- og lønfremskrevet, indeholde ændringer som følge af demografi og tekniske korrektioner jævnfør vedlagte bilag. Budgetrammerne for de enkelte fagområder er færdige 6. april. Fagudvalgene arbejder med omprioriteringer indenfor deres respektive rammer, det betyder at udvidelsesforslag og budgetønsker fra virksomheder, brugerbestyrelser eller foreninger skal indeholdes indenfor den udmeldte udvalgsramme. Det er en bunden opgave at fagudvalgene holder 0-vækst. Budgetoplægget skal bestå af en fordeling af udvalgenes rammer på bevillinger og der skal udarbejdes beskrivelser af den service og de aktiviteter, der er indeholdt i budgettet på de enkelte bevillinger. Fagudvalgene fremsender deres budgetoplæg for til 2. budgetseminar 21. juni. Afleveringsfrist til Budget & Analyse er 4. juni derefter fremsendes det til ØU 15. juni og 2. budgetseminar. Anlæg (fra marts til juni) Der arbejdes med en 4-årig anlægsplanlægning, som følger budget 2011 og de følgende tre overslagsår. Direktørområderne foretager de nødvendige sektoranalyser, bl.a. i forhold til befolkningsprognosen, af anlægsbehov og udarbejder projektbeskrivelse og budgetoverslag. De enkelte direktørområder er ansvarlige for at etablere dialog med Teknik & Miljø i forhold til i fællesskab at prisfastsætte et skøn over anlægsudgiften på de enkelte anlæg. Nye forslag, der ligger udover de forslag, som allerede er indeholdt i årene skal indeholder en beskrivelse af anlægsprojektet, den estimerede anlægsudgift og et estimat for eventuelle afledte driftsudgifter ved anlægget. Direktionen udarbejder på baggrund af direktørområdernes forslag et samlet oplæg til anlægsinvesteringsplan Anlægsinvesteringsplanen præsenteres på 2. budgetseminar 21. juni. Budgetoverblik: 2. budgetseminar (21. juni) På 2. budgetseminar gives et samlet budgetoverblik for Her præsenteres fagudvalgenes budgetforslag samt tekniske korrektioner som pris- og lønfremskrivning og konsekvens af Side 4 af 15

175 befolkningsprognosen, der tilsammen udgør det tekniske administrative budget. Forslag til nye anlægsforslag i anlægsinvesteringsplanen vil også blive gennemgået. Kommunalbestyrelsen vil også blive præsenteret for indholdet i Kommuneaftalen, den økonomiaftale der hvert år indgås mellem KL og Regeringen. Budgetmateriale (medio juli) Budgetmateriale udsendes til Kommunalbestyrelsen medio juli. Budgetmaterialet indeholder en oversigt over budgetsituationen ud fra forudsætningerne i det tekniske administrative budget, anlægsinvesteringsplanen og i økonomiaftalen. Budgetværksted: 3. budgetseminar ( august) Budgetseminaret er en præsentation og politisk drøftelse af det udsendte budgetmateriale og de økonomiske udfordringer. Direktionen giver status på arbejdet med en langsigtet plan for i form af Effektiviseringsstrategi Administrationen gennemgår og besvarer spørgsmål til udgifts- og indtægtssiden. På det tidspunkt er resultatet af kommuneaftalen indarbejdet i KL s tilskuds og udligningsmodel, der er foretaget en opsamlingsrunde på ændringer i budgettet som følge af konkret fordeling af Lov- og Cirkulæreprogram, forventet regnskab og diverse tekniske ændringer. På budgetværkstedet lægges der op til at politikkerne foretager politiske drøftelser i grupperne. Administrationen vil i den sammenhæng være behjælpelig med beregning af konkrete politiske forslag. De politiske partier får ligeledes mulighed for at præsentere og diskutere politiske forslag i grupper og plenum, og der vil være politiske drøftelser af sparekatalog, effektiviseringsstrategi og anlægsinvesteringsplanen. Fristen for de politiske ændringsforlag er 29. september, men ønskes forlagene drøftet på budgetværksted i august måned, er deadline 18. august til Budget & Analyse. Budgetmaterialet til 1. behandling udarbejdes som udløber af drøftelserne og konklusionerne fra budgetværkstedet, 3. budgetseminar. Økonomiudvalgets 1. behandling af budget (9. september) Økonomiudvalget drøfter det samlede budgetoplæg og laver indstilling til Kommunalbestyrelsens 1. behandling den 16. september. Side 5 af 15

176 Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budget (16. september) Kommunalbestyrelsen drøfter det samlede budgetoplæg. Tekniske ændringsforslag Tekniske ændringsforslag indgår i budgetbehandlingen ved at de opsamles mellem 1. og 2. behandlingen og fremsættes til politisk vedtagelse sammen med resten af budgettet. Tekniske ændringer på dette tidspunkt kan være som følge af forventet regnskab , fejlretninger, nye udmeldinger fra ministerier, konkretisering af indgåede aftaler med staten, ændrede bekendtgørelser eller ændringer på indtægtssiden som følge af nye prognoser på f.eks. skatteindtægter eller ledighedsudvikling mv. Økonomiudvalget 2. behandler budget (7. oktober) Økonomiudvalget drøfter det samlede budgetoplæg og laver indstilling til Kommunalbestyrelsens 2. behandling den 14. oktober. Kommunalbestyrelsen 2. behandler budget (14. oktober) Kommunalbestyrelsen drøfter det samlede budgetoplæg og vedtager budgettet for Tabel 1: Tidsplan for politisk budgetproces Tid Opgave Ansvarlig 16. marts Økonomiudvalget behandler oplæg til budgetseminar 1 samt budgetproces Marts Budget & Analyse udarbejder den tekniske budgetberegning med korrektion for demografi, politiske beslutninger mv. Udvalgenes rammer meldes ud ultimo marts marts Budgetstrategi: 1. budgetseminar - drøftelse af den økonomiske situation, handle muligheder mv. 27. marts Økonomiudvalget godkender budgetproces og rammerne for sparekataloget Marts-maj Sparekatalog udarbejdes og direktørområderne involverer fagområder April-juni Fagudvalgene udarbejder budgetforslag for de enkelte fagområder indenfor de udmeldte rammer. Budgetforslagene indgår herefter på 2. budgetseminar B&A/Direktionen B&A Direktionen / B&A B&A Direktionen Direktionen/ Fagudvalg Side 6 af 15

177 4. juni Direktionen afleverer sparekatalog til Budget & Analyse Direktionen Marts-juni Anlægsplanlægning for Direktørområderne foretager sektoranalyser og beskriver anlægsforslag i dialog med Teknik & Direktionen/ T&M / B&A Miljø. Juni Budget & Analyse samler op på tekniske ændringer som er B&A fremkommet siden rammeudmeldingen og bringer dem ind i budgetlægningen inden 2. budgetseminar. 15. juni Økonomiudvalget behandler sparekatalog Direktionen 21.juni Mandag Budgetoverblik: 2. budgetseminar - præsentation af udvalgenes budgetoplæg, sparekatalog, anlægsplanlægning og Direktionen/ B&A kl økonomiaftalen. Medio juli Budgetmateriale udsendes til Kommunalbestyrelsen B&A August Budget & Analyse samler op på tekniske ændringer som er B&A fremkommet siden rammeudmeldingen og bringer dem ind i budgetlægningen inden 3. budgetseminar august Budgetværksted: 3. budgetseminar - præsentation og politisk drøftelse af budgetmateriale og økonomiske udfordringer. Direktionen/ B&A 2. september Borgmestermøde i KL - den store budgetlægning Borgmesteren 9. september Økonomiudvalgets 1. behandling af budget B&A 16. september Kommunalbestyrelsen drøfter det samlede budgetoplæg. Budgettet B&A sendes i høring. Sept.-oktober Indarbejdelse af tekniske ændringsforslag B&A 22. september Borgermøde om budget 2011 LS 23. september Borgmestermøde i KL - den store budgetlægning Borgmesteren 29. september Deadline for politiske ændringsforlag B&A 1. oktober 2. høringsfase er slut. B&A 10. september Budget & Analyse samler op på tekniske ændringer som er B&A - 6. oktober fremkommet siden rammeudmeldingen og bringer dem ind i budgetlægningen inden 2. behandlingen af budgettet. 7. oktober Økonomiudvalgets 2. behandling af budgettet, ØU fremsender B&A budgetoplæg til KB's 2. behandling 14. oktober Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budget 2010 B&A 15. oktober Lovpligtig deadline for vedtagelse af budget 2011 B&A Efter 2. Budget 2011 færdiggøres og offentliggøres til medarbejdere og B&A Side 7 af 15

178 behandling borgere i Lejre Kommune Side 8 af 15

179 2. Effektiviseringsstrategi Den aktuelle økonomiske situation i Danmark med krise og massivt underskud på den offentlige balance kan forventes at øge presset på den kommunale sektor i det næste mange år. Det nødvendiggøre at der sættes yderligere fokus på en langsigtet Effektiviseringsstrategi, hvor målet dels kan være at få mere for de penge vi bruger i dag eller samme service for færre penge, så kommunen også i fremtiden er gearet til at modstå vanskelige økonomisk udfordringer. Der er således behov for at alle de gode ideer kommer frem i lyset, og der ses på driften i bred forstand indenfor effektiviseringer. Formål: Tilvejebringe langsigtet effektiviseringspotentiale med bred inddragelse af alle niveauer At skabe en forbedringskultur, mere effekt for samme ressourceindsats, bedre ressourceanvendelse og/eller løbende udvikling af opgaveløsning Indhente alle de gode ideer fra virksomhederne Indhold: Direktørerne involverer fagområdernes ledere og medarbejdere til iderig gennemgang af virksomhederne, med henblik på at afdække områderne og komme med mulige effektiviseringsforslag Forslag til ændret tilrettelæggelse af enkelt opgaver eller ændringer i strukturen Input: LEAN-, organisation- og/eller strukturanalyser Budgetanalyser Nøgletal Ledelsesinformation Specifik faglig viden fra områderne Output: Bidrag til Budgetværksted i august Foranalyser der kan indgå i langsigtede planlægning af Effektiviseringsstrategi Investeringspulje til brug for langsigtede effektiviseringer Roller og ansvar: Direktørområderne er inspirator og hovedaktør for de respektive fagområder. Budget & Analyse koordinerer den overordnet proces og er behjælpelig efter behov bl.a. med nøgletalsberegninger. Effektivisering skal forstås på én af følgende to måder, enten som en forbedret målopfyldelse ved uændret ressourceforbrug eller som uændret målopfyldelse med et lavere ressourceforbrug. Side 9 af 15

180 Effektiviseringsstrategien hænger sammen med skabelsen af en forbedringskultur, men den kommer ikke af sig selv. En forbedringskultur skal understøttes af værdierne i organisationen, hvor det er legitimt at have fokus på målopfyldelse, ressourceanvendelse og udvikling af opgaveløsningen. Samtidigt skal der etableres incitamenter, der kan understøtte denne forbedringskultur. Inddragelse af ledere og medarbejdere er helt centralt i opnåelsen af langsigtede effektiviseringer. Direktionen skal sikre at lederne og medarbejdere involveres, og det er afgørende at de får en nøgleposition i arbejdet. Formålet med Effektiviseringsstrategien er, at give det politiske niveau et gennemarbejdet beslutningsgrundlag, som kan anvendes til en langsigtet planlægning af budgettet. Af hensyn til muligheden for at arbejde systematisk, og i dybden med forskellige muligheder for effektiviseringer er det væsentligt at alle forslag gennemarbejdes grunddigt, og derfor først indgår med konkrete initiativer i budget Ideerne/ forslagene i Effektiviseringsstrategien kan f.eks. være strukturtilpasninger, ændret organisering i administrationen eller serviceområdet, der er behov for at se på alle muligheder. Forslagene til Effektiviseringsstrategien skal være langsigtede og som minimum gælde for budgetårene På 3. budgetseminar konkretiseres det på hvilke områder der gennemføres mere omfattende budgetanalyser. I perioden september 2010 til marts 2011 arbejdes dernæst målrettet med at gennemføre budgetanalyser og vurdering af tværgående initiativer på disse områder. Tabel 2: Tidsplan Effektiviseringsstrategi Tid Opgave Ansvarlig Marts - august Lederfora/ virksomhederne på alle direktørområder generer ideer til Direktionen nye effektiviseringsmuligheder og igangsætter dialog august Budgetværksted: 3. budgetseminar - præsentation og politiske drøftelser af budgetstrategi/ effektiviseringsmuligheder/ Direktionen/ B&A budgetmateriale og økonomiske udfordringer. Sept Efter budgetseminar 3 arbejdes der videre med ideer, med henblik på Direktionen marts 2011 at konkretisere og implementere Effektiviseringsstrategien i budget Marts 2011 Budgetstrategi inddrages i budgetlægning for 2012 B&A Side 10 af 15

181 3. Høringsproces af brugere Høringsproces for budgetprocessen omfatter høring af og dialog med brugere og interessenter. Formål: At skabe lydhørhed overfor ønsker, behov og ideer fra brugerbestyrelser, råd og nævn At skabe gensidig forståelse for dilemmaer bag effektiviseringsstrategien, herunder de givne økonomiske og politiske rammer Indhold: Høringsperiode mellem 1. og 2. behandling af budget i september Borgermøde 22. september med udgangspunkt i høringsmaterialet. Her søges det at kvalificere de høringssvar, som der efterfølgende er deadline for Input: Information om budgetramme for området Output: Direktørområderne er ansvarlige for involvering og høringsproces af relevante interessenter Indkomne høringssvar Roller og ansvar: Direktørområderne styrer processen på de respektive fagområder Tabel 3: Tidsplan for høringsproces for brugere Tid Opgave Ansvarlig 16. september Budget sendes i høring efter Kommunalbestyrelsen har 1. behandlet B&A budget oktober Høringsfase slutter B&A 15. oktober Lovpligtig deadline for vedtagelse af budget 2011 B&A December Budget 2011 offentliggøres på Lejre Kommunes internet og i lokal avisen B&A Side 11 af 15

182 4. Involvering af medarbejdere Involvering af medarbejdere i budgetprocessen omfatter dialog mellem HU. Formål: At give de ansatte indblik i de dilemmaer og udfordringer politikkerne oplever, når der skal prioriteres i forhold til helheden Indhold: Temadrøftelsen i september med HU om budget 2011, evt. med deltagelse af politikere Input: Oplæg til budget og status på den økonomiske situation i Lejre Kommune Output: Tilbagemelding vedr. budget og budgetdialog Roller og ansvar: Budget & Analyse styrer processen I maj præsenterer administrationen udgangspunktet for budgetlægningen på et møde i HU. På HU mødet i september bliver budgetforslag 2011 gennemgået på en temadrøftelse, her er der mulighed for at der deltager politikere. Tabel 4: Tidsplan for involvering af medarbejdere Tid Opgave Ansvarlig April/maj Inddragelse af ledere og medarbejdere i udarbejdelse af sparekatalog Direktionen 26. Maj Budgetproces præsenteres på HU B&A 21. Juni HU deltager på 2. budgetseminar som observatør Direktionen Side 12 af 15

183 28. September Drøftelse i HU om budget 2011 B&A Efter 2. behandling Budget 2011 lægges på intranet og udsendes til budgetansvarlige B&A Side 13 af 15

184 5. Teknisk udarbejdelse af budget Budgetlægningen på de forskellige områder håndteres administrativt på nedenstående måde: Udgiftssiden De budgetterede udgifter fra overslagsårene i budget 2010 fremskrives og udgør udgangspunktet for Lejre Kommunes budget Der foretages konkrete skøn ud fra de fremskrivningsparametre, som defineres i vedlagte bilag. Serviceudgifternes fremskrivning følger i høj grad den demografiske udvikling i befolkningsprognosen. Indkomstoverførslerne budgetteres fladt, således at budgetårene i den 4-årige periode er ens. Ændringerne i forhold til indkomstoverførslerne foretages konkret fra år til år. På det budgetgaranteret område skal det sikres en parallelitet i forhold til indtægtssiden. Indtægt / finansiering (skatter, udligning, renter, afdrag, låneoptagelse og forskydninger) De budgetterede udgifter/indtægter fra overslagsårene i budget 2010 udgør udgangspunktet for Lejre Kommunes budget indtil forudsætningerne for en ny beregning af finansieringssidens elementer er tilgængelige. I juli 2010 forventes de endelige forudsætninger for beregning af skatter og udligning for 2011 at foreligge, i forlængelse af kommuneaftalen for Renter, afdrag og låneoptagelse for baseres på kommunens gæld og likviditet og forventede låneramme i Lov og cirkulæreprogram KL udarbejder efter indgåelse af økonomiaftalen med regeringen et notat om Lov og cirkulæreprogrammet. Notatet omhandler de kommunerelevante dele af regeringens lovprogram og har karakter af en kommenteret udgave af lovkataloget. Konsekvenserne af Lov og cirkulæreprogrammet +/ kr. indarbejdes som en teknisk korrektion til Lejre Kommunes budget og forventes færdigt til 3. budgetseminar august. Tekniske korrektioner Tekniske ændringer til budgettet skal indarbejdes i det teknisk administrative budget. Korrektioner sker i samarbejde mellem Budget & Analyse og fagområderne. Når det teknisk administrative budget bliver yderligere tekniske ændringer samlet op som ændringsforslag til budgettet og indgå på 3. budgetseminar og 2. behandlingen af budgettet. Side 14 af 15

185 Takster Taksterne til budget 2011 udarbejdes i samarbejde mellem Budget & Analyse og de enkelte fagområder og indgår i 2. behandlingsmaterialet, som udsendes til Kommunalbestyrelsen medio september. Efter budgetvedtagelsen vil taksterne blive korrigeret for vedtagne ændringsforslag. Information om budgettet Det endeligt vedtagne årsbudget og de flerårige budgetoverslag gøres tilgængelige for kommunens beboere på Lejre Kommunes hjemmeside. En kort redegørelse for indholdet af årsbudgettet og budgetoverslagene indrykkes i den lokale presse inden det kommende regnskabsårs begyndelse (31. december). Side 15 af 15

186 Bilag: Fremskrivningsmetoder revideret marts 2010 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 28984/10

187 Fremskrivningsmetoder B Oversigt over fremskrivningsmetoder anvendt på budget 2011 og overslagsår. Fremskrivningsmetode: På alle bevillinger baseres fremskrivningen af budget 2011 på overslagsårende fra det vedtagne Budget 2011, kaldet "Budgetoverslagsår 2011". Dette grundlag fremskrives med KL s pris- og lønskøn (PL) til 2011 priser. Der korrigeres for politiske beslutninger med varige konsekvenser siden budgetvedtagelsen. Endelig korrigeres for lovændringer (DUT) når økonomiaftalen mellem kommunerne og Regeringen foreligger. Udgangspunktet for korrektionerne i forbindelse med lovændringer er at DUT-kompensationer over +/ kr. fordeles på områderne dog med en konkret vurdering af konskvenserne af lovændringen for Lejre Kommune. På de områder, hvor der arbejdes med yderligere fremskrivningsfaktorer er de eksplicit beskrevet. Nr. Bevillingsnavn Funktion Fremskrivning af teknisk administrative budget 1 ØKONOMIUDVALG 01 UDLEJNING UDLEJNINGSBOLIGER Budgetoverslagsår overslagsår samt evt. ændringer ved køb/salg ÆLDREBOLIGER Budgetoverslagsår overslagsår samt evt. nyopførelser STØTTET BOLIGBYGGERI Budgetoverslagsår overslagsår FORPAGTNINGSAFGIFTER M.V Budgetoverslagsår overslagsår samt evt. arealændringer 02 POLITISK ORGANISATION VEDERLAG M.V Budgetoverslagsår overslagsår ØVRIG POLITISK ORGANISATION Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Folketingsvalg ØKONOMIUDVALG Budgetoverslagsår overslagsår UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ Budgetoverslagsår overslagsår UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID Budgetoverslagsår overslagsår UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM Budgetoverslagsår overslagsår UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED Budgetoverslagsår overslagsår UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG Budgetoverslagsår overslagsår ÆLDRE 03 ADMINISTRATIV ORGANISATION PERSONALEUDGIFTER M.V Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår samt evt. kendte ændringer i antal af tjenestemænd FÆLLES FUNKTIONER Budgetoverslagsår overslagsår FÆLLES ADMINISTRATION M.V Budgetoverslagsår overslagsår BUDGETRAMME TEKNIK OG MILJØ Budgetoverslagsår overslagsår BUDGETRAMME JOB OG ARBEJDSMARKED Budgetoverslagsår overslagsår BUDGETRAMME BØRN, UNGE OG KULTUR Budgetoverslagsår overslagsår BUDGETRAMME STABSFUNKTIONER Budgetoverslagsår overslagsår IT OG KOMMUNIKATION Budgetoverslagsår overslagsår BEREDSKAB Budgetoverslagsår overslagsår INTERN SERVICE M.V. Budgetoverslagsår overslagsår ARBEJDSSKADEFORSIKRINGER Diverse Budgetoverslagsår overslagsår omk.steder ØVRIGE FORSIKRINGER Diverse Budgetoverslagsår overslagsår omk.steder FÆLLES VIKARPULJE Budgetoverslagsår overslagsår ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER M.V Budgetoverslagsår overslagsår GEBYRER Forbrug i tiden 1/1-30/ omregnet til årsforbrug + overslagsår 09 LÅN, LEASING, RENTER & AFDRAG PÅ LÅN LEASINGPROJEKT SKOLER Leasingkontrakter forrentes med en forventet rente % p.a PULJER TIL SPAREMÅL

188 Fremskrivningsmetoder B Nr. Bevillingsnavn Funktion Fremskrivning af teknisk administrative 10 PULJER TIL SPAREMÅL budget INDKØBSPOLITIK OG KONKURRENCEUDBUD Budgetoverslagsår overslagsår

189 Fremskrivningsmetoder B Nr. Bevillingsnavn Funktion Fremskrivning af teknisk administrative budget 2 UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID 01 FRITIDSFACILITETER FÆLLES FACILITETER , , , , , , , , Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår IDRÆTSHAL HVALSØ Budgetoverslagsår overslagsår IDRÆTSHAL SÅBY Budgetoverslagsår overslagsår IDRÆTSHAL BRAMSNÆSVIG Budgetoverslagsår overslagsår IDRÆTSHAL KIRKE HYLLINGE Budgetoverslagsår overslagsår 02 KULTUREL VIRKSOMHED FOLKEBIBLIOTEKET Budgetoverslagsår overslagsår MUSIKSKOLEN Budgetoverslagsår overslagsår TILSKUD TIL KULTURELLE OPGAVER, , Budgetoverslagsår overslagsår MUSEER M.V OPLEVELSESKOMMUNEN Budgetoverslagsår overslagsår LEJRE ARKIVERNE Budgetoverslagsår overslagsår 03 FOLKEOPLYSNING OG FRITIDSAKTIVITETER FRITIDSAKTIVITETER M.V. UNDER FOLKEOPLYSNINGSLOVEN FRITIDSAKTIVITETER M.V. UDEN FOR FOLKEOPLYSNINGSLOVEN , , , , Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår

190 Nr. Bevillingsnavn Funktion Fremskrivning af teknisk administrative budget 3 UDVALGET FOR BØRN OG UNGDOM 01 FOLKESKOLEN M.V.** FÆLLES UDGIFTER OG INDTÆGTER SKOLER Udviklingen i antallet af skolesøgende børn i befolkningsprognosen ganges med det nøgletallet til øvrig drift og lægges ind som en demografipulje der udmøntes ifm. klassedannelsen i foråret vedr. skoleår 2011/ Ændringer ift. befolkningsprognose i overslagsårene lægges ind som en gennemsnitlig pris pr. barn, både løn og drift. Frit valg budgettet vurderes i forhold til sidste regnskab Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår FÆLLES UDGIFTER OG INDTÆGTER SFO Omfatter børn i 0-8kl. Pladsbehovet beregnes ud fra elevtal i klasserne på og kendte dækningsgrader, på hver enkelt SFO. Resultatet heraf sammenholdes med antallet af SFO-pladser i budget Korrektion i opeller nedadgående retning sker ud fra en gennemsnitspris for den enkelte pladstyper. Basisbudgettet rettes i forhold til sidst kendte regnskabsår ALLERSLEV SKOLE Klassedannelsen for skoleår 2010/2011 udgør 7/12 af budgettet, og den forventede klassedannelse for 2011/2011 (oprykning af skoleår 2010/2011, nye love og forventede 0. klasser) udgør de sidste 5/12 dele af budgettet. (kun løn) På driftsdelen udgør børnetallet vedr. skoleår 2010/2011 et basisbudget som reguleres når nye elevtal kendes v/ klassedannelsen. Overslagsår udgør skoleår 2011/ /12dele Budgetoverslagsår overslagsår BRAMSNÆSVIG SKOLE Klassedannelsen for skoleår 2010/2011 udgør 7/12 af budgettet, og den forventede klassedannelse for 2011/2011 (oprykning af skoleår 2010/2011, nye love og forventede 0. klasser) udgør de sidste 5/12 dele af budgettet. (kun løn) På driftsdelen udgør børnetallet vedr. skoleår 2010/2011 et basisbudget som reguleres når nye elevtal kendes v/ klassedannelsen. Overslagsår udgør skoleår 2011/ /12dele Budgetoverslagsår overslagsår GLIM SKOLE Klassedannelsen for skoleår 2010/2011 udgør 7/12 af budgettet, og den forventede klassedannelse for 2011/2011 (oprykning af skoleår 2010/2011, nye love og forventede 0. klasser) udgør de sidste 5/12 dele af budgettet. (kun løn) På driftsdelen udgør børnetallet vedr. skoleår 2010/2011 et basisbudget som reguleres når nye elevtal kendes v/ klassedannelsen. Overslagsår udgør skoleår 2011/ /12dele Budgetoverslagsår overslagsår HVALSØ SKOLE Klassedannelsen for skoleår 2010/2011 udgør 7/12 af budgettet, og den forventede klassedannelse for 2011/2011 (oprykning af skoleår 2010/2011, nye love og forventede 0. klasser) udgør de sidste 5/12 dele af budgettet. (kun løn) På driftsdelen udgør børnetallet vedr. skoleår 2010/2011 et basisbudget som reguleres når nye elevtal kendes v/ klassedannelsen. Overslagsår udgør skoleår 2011/ /12dele. Fremskrivningsmetoder B

191 Nr. Bevillingsnavn Funktion Fremskrivning af teknisk administrative budget Budgetoverslagsår overslagsår KIRKE SAABY SKOLE Klassedannelsen for skoleår 2010/2011 udgør 7/12 af budgettet, og den forventede klassedannelse for 2011/2011 (oprykning af skoleår 2010/2011, nye love og forventede 0. klasser) udgør de sidste 5/12 dele af budgettet. (kun løn) På driftsdelen udgør børnetallet vedr. skoleår 2010/2011 et basisbudget som reguleres når nye elevtal kendes v/ klassedannelsen. Overslagsår udgør skoleår 2011/ /12dele Budgetoverslagsår overslagsår KIRKE HYLLINGE SKOLE Klassedannelsen for skoleår 2010/2011 udgør 7/12 af budgettet, og den forventede klassedannelse for 2011/2011 (oprykning af skoleår 2010/2011, nye love og forventede 0. klasser) udgør de sidste 5/12 dele af budgettet. (kun løn) På driftsdelen udgør børnetallet vedr. skoleår 2010/2011 et basisbudget som reguleres når nye elevtal kendes v/ klassedannelsen. Overslagsår udgør skoleår 2011/ /12dele Budgetoverslagsår overslagsår KIRKE SONNERUP SKOLE Klassedannelsen for skoleår 2010/2011 udgør 7/12 af budgettet, og den forventede klassedannelse for 2011/2011 (oprykning af skoleår 2010/2011, nye love og forventede 0. klasser) udgør de sidste 5/12 dele af budgettet. (kun løn) På driftsdelen udgør børnetallet vedr. skoleår 2010/2011 et basisbudget som reguleres når nye elevtal kendes v/ klassedannelsen. Overslagsår udgør skoleår 2011/ /12dele Budgetoverslagsår overslagsår OSTED SKOLE Klassedannelsen for skoleår 2010/2011 udgør 7/12 af budgettet, og den forventede klassedannelse for 2011/2011 (oprykning af skoleår 2010/2011, nye love og forventede 0. klasser) udgør de sidste 5/12 dele af budgettet. (kun løn) På driftsdelen udgør børnetallet vedr. skoleår 2010/2011 et basisbudget som reguleres når nye elevtal kendes v/ klassedannelsen. Overslagsår udgør skoleår 2011/ /12dele Budgetoverslagsår overslagsår SÆBY-GERSHØJ SKOLE Klassedannelsen for skoleår 2010/2011 udgør 7/12 af budgettet, og den forventede klassedannelse for 2011/2011 (oprykning af skoleår 2010/2011, nye love og forventede 0. klasser) udgør de sidste 5/12 dele af budgettet. (kun løn) På driftsdelen udgør børnetallet vedr. skoleår 2010/2011 et basisbudget som reguleres når nye elevtal kendes v/ klassedannelsen. Overslagsår udgør skoleår 2011/ /12dele Budgetoverslagsår overslagsår TRÆLLERUPSKOLEN Klassedannelsen for skoleår 2010/2011 udgør 7/12 af budgettet, og den forventede klassedannelse for 2011/2011 (oprykning af skoleår 2010/2011, nye love og forventede 0. klasser) udgør de sidste 5/12 dele af budgettet. (kun løn) På driftsdelen udgør børnetallet vedr. skoleår 2010/2011 et basisbudget som reguleres når nye elevtal kendes v/ klassedannelsen. Overslagsår udgør skoleår 2011/ /12dele Budgetoverslagsår overslagsår Fremskrivningsmetoder B

192 Fremskrivningsmetoder B Nr. Bevillingsnavn Funktion Fremskrivning af teknisk administrative budget 02 TILBUD TIL BØRN OG UNGE KOMPENSATION LØN/MERUDGIFTER Budgetoverslagsår overslagsår STØTTEPÆDAGOGER SKOLER OG DAGINST SÆRLIGE TILBUD Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår SUNDHEDSUDGIFTER Budgetoverslagsår overslagsår PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK RÅDGIVNING Budgetoverslagsår overslagsår FAMILIEHUSET Budgetoverslagsår overslagsår HELTIDSKLASSEN Budgetoverslagsår overslagsår 03 UNDERVISNING UDENFOR FOLKESKOLEN FÆLLESUDGIFTER UNGDOMSSKOLEN BIDRAG TIL ØVRIGE SKOLER 04 FORÆLDREBETALING M.V FORÆLDREBETALING , , , , FRIPLADSER, SØSKENDERABAT M.V , , , , DRIFT DAGTILBUD FÆLLESUDGIFTER DAGINSTITUTIONER , , Budgetoverslagsår overslagsår Herudover beregnes på baggrund af ændringerne i bevilling og Budgetoverslagsår overslagsår Herudover beregnes på baggrund af ændringerne i bevilling og Udviklingen i antallet af 3-6 årige børn i befolkningsprognosen ganges med det nøgletallet til øvrig drift og løn og lægges ind som en demografipulje der udmøntes ved årets udgang.. Ændringer ift. befolkningsprognose i overslagsårene lægges ind som en gennemsnitlig pris pr. barn, både løn og drift BIDRAG TIL PULJEINSTITUTIONER M.V Budgetoverslagsår overslagsår DAGPLEJEN Budgetoverslagsår overslagsår ABBETVED BØRNEGÅRD Budgetoverslagsår overslagsår AGERSØGÅRD NATURBØRNEHAVE Budgetoverslagsår overslagsår AVNSTRUP BØRNEGÅRD Budgetoverslagsår overslagsår BØGEN Budgetoverslagsår overslagsår BIRKEN Budgetoverslagsår overslagsår EGEBJERGET Budgetoverslagsår overslagsår FUGLEMARKEN Budgetoverslagsår overslagsår HYLLEBJERGET OG NATURSKOVBH. I EJBY Budgetoverslagsår overslagsår LÆRKEREDEN Budgetoverslagsår overslagsår MYRETUEN + SOLSIKKEN , Budgetoverslagsår overslagsår MØLLEBJERGHAVE Budgetoverslagsår overslagsår MØLLEHUSET Budgetoverslagsår overslagsår OSTED BØRNEHAVE Budgetoverslagsår overslagsår RØGLEBAKKEN , Budgetoverslagsår overslagsår SKOVVEJENS BØRNEHAVE Budgetoverslagsår overslagsår SØHUS Budgetoverslagsår overslagsår SØPAVILLONEN Budgetoverslagsår overslagsår TØLLØSEVEJENS BØRNEHAVE Budgetoverslagsår overslagsår HYLLINGE LYNDBY BØRNEHAVE Budgetoverslagsår overslagsår BØRNEHAVEN ROLLINGEN Budgetoverslagsår overslagsår

193 Nr. Bevillingsnavn Funktion Fremskrivning af teknisk administrative budget SÅBY BØRNEHAVE Budgetoverslagsår overslagsår Fremskrivningsmetoder B

194 Fremskrivningsmetoder B Nr. Bevillingsnavn Funktion Fremskrivning af teknisk administrative budget 4 UDVALGET FOR TEKNIK OG MILJØ 01 MILJØFORANTALTNINGER VANDLØB, VEDLIGEHOLDELSE M.V Budgetoverslagsår overslagsår SKADEDYRSBEKÆMPELSE Budgetoverslagsår overslagsår 02 FORSYNINGSVIRKSOMHED VANDFORSYNING Budgetoverslagsår overslagsår SPILDEVAND Budgetoverslagsår overslagsår Renter af mellemværende med kommunen forrentes med Nationalbankens rente for udlån. Vejafvandingsbidrag beregnes som 8% af anlægsudgifter til nye kloaker TØMNINGSORDNING Budgetoverslagsår overslagsår Mellemværende med kommunen forrentes med Nationalbankens rente for udlån RENOVATION Budgetoverslagsår overslagsår Mellemværende med kommunen forrentes med Nationalbankens rente for udlån TEKNISK DRIFT GRØNNE AREALER Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår MATERIELGÅRDEN Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslagsår VEJVEDLIGEHOLDELSE Budgetoverslagsår overslagsår Vejafvandingsbidrag beregnes som 8% af anlægsudgifter til nye kloaker VINTERVEDLIGEHOLDELSE Budgetoverslagsår overslagsår KOLLEKTIV TRAFIK Indstilling fra fagudvalg af budgetforslag fra MOVIA 05 ADMINISTRATION M.V IT-FAGSYSTEMER, GIS Budgetoverslagsår overslagsår AGENDA Budgetoverslagsår overslagsår 06 EJENDOMSADMINISTRATION EJENDOMSVEDLIGEHOLDELSE - EGNE Budgetoverslagsår overslagsår EJENDOMSVEDLIGEHOLDELSE - LEJE Budgetoverslagsår overslagsår ENERGIFORBRUG OG -MÆRKNING Alle kommunens bygninger Budgetoverslagsår overslagsår excl. lejeboliger SAMORDNET RENGØRING Alle kommunens institutioner Budgetoverslagsår overslagsår m.fl LEASING AF PAVILLONER Jfr. kontrakt

195 Fremskrivningsmetoder B Nr. Bevillingsnavn Funktion Fremskrivning af teknisk administrative budget 5 UDVALGET FOR JOB OG ARBEJDSMARKED UNGDOMSVEJLEDNINGEN M.V. Ungdommens uddannelsesvejledning Budgetoverslagsår overslagsår + helårsvirkning af mentorordning og tidlig indsats (jf.lovgivning pr. 1/8-09) Samarbejde med Roskilde forventes at fortsætte som hidtil. Erhvervsgrunduddannelser Faktisk antal helårspersoner baseret på de Ungdomsuddanelse for unge med særlige behov seneste 12 måneder ARBEJDSMARKEDSFORANSTALTNINGER Specialpædagogisk bistand til voksne Kontanthjælp Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Revalidering Løntilskud mv til personer i skåne- og flexjobs Løntilskud til ledige ansat i kommuner Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger Tinglysningsafgifter ved lån til bet. af ejendomsskatter o. lign (Øvrige sociale formål) Faktisk forbrug seneste 12 mdr. + KL budgetvejledning + lokal skøn om udviklingen i arbejdsløsheden i Lejre kommune + takstreguleringen. Budgetoverslagsår overslagsår INTRODUKTIONSPROGRAM FOR UDLÆNDINGE Introduktionsprogram Budgetoverslagsår overslagsår Introduktionsydelse Budgetoverslagsår overslagsår ØVRIGE SOCIALE FORMÅL Sygedagpenge Budgetoverslagsår overslagsår + KL budgetvejl. + lokal skøn om udvikl. i sygedagpenge Lejre kom.

196 Fremskrivningsmetoder B Nr. Bevillingsnavn Funktion Fremskrivning af teknisk administrative budget 6 UDVALGET FOR SOCIAL,SUNDHED OG ÆLDRE 10 PLEJE OG OMSORG BØGEBAKKEN Budgetoverslagsår overslagsår AMMERSHØJPARKEN Budgetoverslagsår overslagsår HVALSØ ÆLDRECENTER Budgetoverslagsår overslagsår FRIT VALG ORDNINGEN - BESTILLER Madservice, køb af visiterede timer af kommunal og privat leverandør tilrettes ud fra 50% af udvikling i demografi i antal 65+ årige, gange modtagefrekvens for varig hjemmehjælp og gennemsnitlig antal timer pr. uge pr. hjemmehjælps-modtager, iht. KL, gange med prisfemskrevet gennemsnitlig intern timepris budgetår -1. Ny model overvejes MELLEMKOMMUNAL AFREGNING FOR PLEJE I PLEJEBOLIG MV Øvrige konti budgetoverslagsår overslagsår, dog checkes udvikling, hvor markante ændringer undersøges og evt. tilrettes ref Tilrettes ud fra opgørelse for særligt dyre sager Plejevederlag og hjælp ved pasning af døende. Udvikling checkes, og markante ændringer undersøges og tilrettes eventuelt Teknisk tilretning ud fra områdets forventning om pladser ÆLDREDRIFT - FÆLLES Budgetoverslagsår overslagsår Sosu- og ssa-elver. Teknisk tilretning ud fra dimentioneringsaftale mellem KL og Undervisningsministeriet om antal elever HJEMMEPLEJE - UDFØRER Tilrettes ud fra demografi, jf SYGEPLEJE Tilrettes ud fra 50% af udvikling i demografi i antal 65+ årige. Ny model overvejes AKTIVITET OG SAMVÆR Budgetoverslagsår overslagsår NATTEVAGT Tilrettes ud fra 50% af udvikling i demografi i antal 65+ årige. Ny model overvejes. 20 HJÆLPEMIDLER, TRÆNING OG FOREBYGGENE AKTIVITET HJÆLPEMIDLER OG TILSKUD M.V Budgetoverslagsår overslagsår Tilrettes ud fra opgørelse for særligt dyre sager.teknisk tilretning vedr. merudgifter GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLD.TRÆNING Budgetoverslagsår overslags.år. Der ses nærmere på antal handleplaner i forrige år og der korrigeres Nyt fra Tilrettes ift. udmelding fra KL og SST Budgetoverslagsår overslagsår FOREBYGGENDE INDSATS FOR ÆLDRE OG HANDICAPPEDE STØTTE TIL FRIVILLIG SOCIALT ARBEJDE Budgetoverslagsår overslagsår 30 SUNDHEDSUDGIFTER AKTIVITETSBESTEMT MEDFINANSIERING AF Tilrettes ud fra demografi samt udmelding fra KL og SST SUNDHEDSVÆSEN OMSORGS- OG SPECIALTANDPLEJE Budgetoverslagsår overslagsår SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE Budgetoverslagsår overslagsår ANDRE SUNDHEDSUDGIFTER Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslags.år samt tilrettes ud fra udmelding fra KL og SST 40 SÆRLIGE FORANSTALTNINGER TIL VOKSNE KONTAKTPERSONER OG LEDSAGERORDNING Budgetoverslagsår overslagsår SOCIALPSYKIATRISK CENTER Budgetoverslagsår overslagsår SOLVANG Budgetoverslagsår overslags.år, samt korrektion for over/underskud iht. rammeaftele mellem Region Sjælland og de 17 kommuneer

197 Fremskrivningsmetoder B Nr. Bevillingsnavn Funktion Fremskrivning af teknisk administrative budget BRAMSNÆSVIG Budgetoverslagsår overslags.år, samt korrektion for over/underskud iht. rammeaftele mellem Region Sjælland og de 17 kommuneer BOFÆLLESSKAB ØSTBO Budgetoverslagsår overslagsår BOFÆLLESSKAB TOFTEKÆRET Budgetoverslagsår overslagsår BOFÆLLESSKAB ÅBANKEN Budgetoverslagsår overslagsår BOFÆLLESKAB BRAMSNÆS Budgetoverslagsår overslagsår TILBUD PERSONER MED SÆRLIGE SOCIALE VANSKELIGHEDER Budgetoverslagsår overslagsår Budgetoverslagsår overslags.år, samt generel udvikling. Tilrettes ud fra opgørelse for særligt dyre forløb Budgetoverslagsår overslags.år, samt generel udvikling. Tilrettes ud fra opgørelse for særligt dyre forløb Budgetoverslagsår overslags.år, samt generel udvikling. Tilrettes ud fra opgørelse for særligt dyre forløb Budgetoverslagsår overslags.år, samt generel udvikling. Tilrettes ud fra opgørelse for særligt dyre forløb Budgetoverslagsår overslags.år, samt generel udvikling. Tilrettes ud fra opgørelse for særligt dyre forløb 50 SOCIALE YDELSER ALKOHOL-/STOFMISBRUG+SOCIALT UDSATTE Kombination af Budgetoverslagsår overslagsår, regnskabsresultat 2009 samt aktuelle boplacerede borgere SOCIALE YDELSER Antallet af aktuelle borgere i januar justeret med skøn over og til- og afgang KONTANTE YDELSER Regnskabsresultat Boligydelse: Antal aktive sager i januar 2010 x procentvise andel af årige borgere + Befolkningsprognose ØVRIGE SOCIALE YDELSER Budgetoverslagsår Regnskabsresultat overslagsår ØVRIGE SOCIALE YDELSER Budgetoverslagsår Regnskabsresultat overslagsår+ Befolkningsprognosen

198 Bilag: Program for Budgetstrategi Budgetseminar marts 2010 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30426/10

199 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Maria Hamilton Brown Direktionen D E Dato: 5. marts 2010 J.nr.: 10/1735 Budgetstrategi: 1. budgetseminar marts 2010 Formålet med Budgetseminar 1 er: at beskrive eksterne og interne rammer for budgetlægningen (De eksterne rammer er de samfundsøkonomiske rammer og de interne rammer er de politiske beslutninger i Lejre Kommune vedrørende budget samt procedurer i den forbindelse). drøfte de politiske handlemuligheder Der veksles mellem oplæg fra administrationen og politiske drøftelser i grupper. Fredag Kl Velkommen v. borgmester Kl Hvordan vurderes de eksterne rammer for kommunernes budgetlægning (ekstern oplægsholder, evt. Jan Olsen, KL) Kl Overblik over den økonomiske situation i Lejre Kommune (adm.) Der sker en opsummering af den økonomiske situation på baggrund af sidste års budgetvedtagelse. Hvordan har de økonomiske resultater været i de sidste tre år? (adm.) Der fremlægges en overordnet regnskabsanalyse som peger på hvor har udgiftsvæksten har ligget i de senere år samt erfaringer med styrbarheden af kommunens økonomi Vurderingen af udfordringens størrelse i forhold til sparekataloget. Fremlæggelse af handlemuligheder i forhold til den økonomiske situation (adm.) - serviceændringer - reduktion af anlæg - skatten op - muligheder på indtægtssiden (brugerbetaling) Økonomisk politik

200 KL Politisk drøftelse Hvor bringer det os hen? Politiske drøftelser om handlemulighederne Kl Tilbagemelding fra de politiske drøftelser Kl Middag Lørdag kl Kl Budgetprocedure Kl Politisk drøftelse af oplæg. Hvilke spørgsmål er det især politisk interessant at arbejde videre med? Er der særlige opmærksomhedspunkter? Kl Tilbagemelding fra politiske drøftelser Kl Frokost Ekstraordinært ØU-møde Formel beslutning om budgetprocedurens indhold Seminaret afholdes på Sørup Herregaard, Sørupvej 26, 4100 Ringsted Side 2 af 2

201 Bilag: Brugeraftale - Domus Felix oplæg til drøftelse.doc Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /09

202 LEJRE KOMMUNE Oplæg til drøftelse - forslag til ændringer/justeringer fremgår af kommentarerne Brugeraftale for anvendelse af Domus Felix Det gamle Mejeri 0. Aftalens formål Lejre Kommune stiller bygningen, Bygaden 20 i Lejre Stationsby til rådighed for foreningen Domus Felix som et kulturelt samlingssted for kommunens borgere Aftalen omfatter den oprindelige mejeribygning med beboelseslejlighed Udenfor aftalen er bestyrerboligen, hvori Lejre Kommune har indrettet Lokalhistorisk Arkiv. 1. Kommunens opgaver Ejendommen Domus Felix, Bygaden 20, 4320 Lejre tilhører Lejre Kommune, der overgiver brugsretten til bygningen og udearealer til foreningen Domus Felix Det gamle Mejeri. Foreningen tilbydes køb af bygningen ved et eventuelt salg Lejre Kommune yder et årligt driftstilskud på kr (niveau 2005). Tilskuddet reguleres på grundlag af KL s pris- og lønskøn Lejre Kommune afholder udgifterne til skatter, forsikringer og afgifter inkl. spildevandsafgift for max. 230 m 3 pr. år Lejre Kommune forestår den udvendige vedligeholdelse samt vedligeholdelse af nagelfaste installationer (som f. eks. fyr, sanitet og køkken) i bygningerne og pleje af udearealer. Arealets parkeringsområde i den vestlige side er tilgængeligt for offentligheden Lejre Kommune udøver sit tilsyn med foreningens virksomhed gennem budgetter, regnskaber og årsberetning Eventuel indretning og anvendelse af del af huset til kommunale aktiviteter fx Musikskolens administration aftales mellem Lejre Kommune og Foreningen, og udgifterne i forbindelse dermed afholdes af Lejre Kommune

203 Side 2 af 3 2. Foreningens opgaver Domus Felix indretter lokalerne til et kulturelt samlingssted for kommunens borgere for aktiviteter, der kan indpasses i lokalernes generelle indretning. Foreningen stiller efter aftale lokaler til rådighed til kommunale kulturelle aktiviteter, herunder Lejre Musikskole. Foreningen stiller lokaler til rådighed for Lejre Billedskole 2.2. Indretningen sker efter aftale med Lejre Kommune Ombygningen til kulturcenter forestås af Domus Felix med økonomisk støtte af Lejre Kommune og relevante fonde. Lejre Kommune har udbetalt anlægstilskud i årene Der er ikke aftalt yderligere anlægstilskud Teknisk Forvaltning orienteres om væsentlige bygningsændringer. Foreningen fremsender forudgående overslag og entrepriser ved ombygning til Teknisk Forvaltnings orientering og eventuelle bemærkninger Den indvendige vedligeholdelse og øvrige driftsudgifter påhviler foreningen Domus Felix Foreningen Domus Felix udarbejder budgetter og aflægger et årligt, revideret regnskab, der tilstilles Kommunalbestyrelsen. 3. Brugsforhold Domus Felix stiller lokaler til rådighed i overensstemmelse med foreningens formål Domus Felix forestår den daglige drift, herunder lokaleudlån/udleje samt rengøring Domus Felix fastsætter selv en lejeafgift i overensstemmelse med husets formål, og bestemmer selv, i hvilket omfang der skal opkræves lejeafgift efter ensartede retningslinier Lejre Kommune er med hensyn til anvendelse af huset ligestillet med øvrige brugere, men betaler ikke lejeafgift Aktiviteterne i huset må ikke have et kommercielt formål, og huset kan ikke anvendes til private eller erhvervsmæssige sammenkomster. Bestyrelsen for Foreningen kan dog i begrænset, veldefineret og begrundet omfang dispensere fra dette fx mindehøjtideligheder i forbindelse

204 Side 3 af 3 bisættelser, ungdomsarrangementer, særlige anvendelser af huset i sommerperioder mv. De til enhver tid gældende dispensationsregler og begrundelser skal være offentlige Varig udendørs sponsorskiltning må ikke finde sted. Indvendig sponsorskiltning drøftes med Lejre Kommune. 4. Aftalens ophør Brugeraftalen er løbende, men kan i tilfælde af misligholdelse ophæves Aftalen forventes fra 2007 overtaget af Ny Lejre Kommune og skal senest genforhandles inden udløbet af Lejre, den 25. oktober Ole Reinholdt / Thea Hass Per Nørgård Viceborgmester Vicekommunaldirektør Formand, Domus Felix

205 Bilag: Adm. notat - Domus Felix af Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /09

206 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Alice Skaksen Hansen Børn Unge & Kultur D E Genforhandling af brugeraftale om benyttelse af Domus Felix Dato: 9. november 2009 J.nr.: 09/21478 Den 5. november 2009 har administrationen holdt møde med bestyrelsesrepræsentanter for foreningen Domus Felix. Fra bestyrelsen mødte Per Nørgaard, Elfinn Larsen og Kirsten Ludvigsen. Fra administrationen deltog Alice S. Hansen. Bestyrelsen havde forinden fået tilsendt den nugældende aftale forsynet med kommentarer til de punktet og formuleringer, der umiddelbart stod til at ændre. Bestyrelsen forelagde et oplæg med konkrete forslag/ønsker til ændringer, som forudsætter politisk behandling, inden genforhandling af brugeraftalen kan finde sted. Økonomi: Bestyrelsen foreslår, at Lejre Kommune 1. afholder varmeudgifterne 2. eftergiver foreningen ikke-afregnede varmeudgifter for perioden tager udgangspunkt i 2010 prisniveau ved regulering af det årlige driftstilskud ad 1. Af driftstilskuddet på omkring kr. brutto udgør varmeudgiften ca kr. Det resterende beløb skal dække øvrige driftsudgifter og indvendig vedligeholdelse. Hvis varmeudgiften overtages af kommunen, vil der være råderum til den forsatte tiltrængte istandsættelse og indretning af lokaliteterne, så de i højere grad kan fungerer som kulturelt samlingssted for kommunens borgere.

207 Foreningen driver og vedligeholder Kulturhuset i kraft af en engageret bestyrelse og et hold entusiastiske medlemmer. Uden økonomisk råderum, kan det blive vanskeligt at fastholde incitamentet. ad 2. Lejre Lokalarkiv og bygningen Domus Felix har fælles fyringsanlæg med deraf afledte fællesudgifter. I første omgang afholder Lejre Kommune udgifterne, men én gang årligt skal udgifterne fordeles forholdsmæssigt efter m2. Domus Felix har siden kommunesammenlægningen ikke modtaget opgørelse samt varmeregning, uanset at kassereren har rykket flere gange. Udgiften figurerer i foreningens regnskaber som udgiftsrestancer. En eftergivelse af disse års varmeudgifter vil i givet fald kunne anvendes til istandsættelse af bygningen. ad 3. Ingen supplerende bemærkninger. Udvendig vedligeholdelse Bestyrelsen foreslår, at der afsættes et rammebeløb på kr. årligt samt en prioriteret vedligeholdelsesplan. Renovering af fløjen En tiltrængt renovering af fløjen (tidl. anvendt til beboelse) prioriteres højt, idet den stort set er uanvendelig, den er uisoleret og vinduerne er forsynet med 1-lags glasruder. Bestyrelsen foreslår, at Kommunen og Domus Felix i fællesskab søger støtte i Lokale- og anlægsfonden, således at Lokale- og anlægsfonden støtter med kr., Lejre Kommune kr. og Domus Felix kr. Domus Felix' mulighed for medfinansiering forudsætter dog, at Lejre Kommune overtager varmeudgifterne. Anvendelse af Domus Felix Bestyrelsen ønsker, at Domus Felix fortsat anvendes til kulturelle aktiviteter og således ikke til private sammenkomster og kommercielle formål. Der sammenlignes med Kulturhuset i Hvalsø. Side 2 af 3

208 Musikudøvelse Bestyrelsen peger på behovet for et øvelokale for især unge, der foretrækker uformel musikudøvelse. Bestyrelsen har således haft succes med at udlåne fløjen til formålet. De unge har fået udleveret en nøgle, som er afleveret punktligt. Forbavsende lidt er ødelagt i den forbindelse, hvilket tyder på vigtigheden af, at der udvises tillid over for de unge. Ordningen har desværre måttet ophøre på grund af klager over støjgener fra nabo. Bestyrelsen foreslår, at Lejre Kommune anskaffer eller lejer en "container" til formålet. Indretning af et øvelokale i Lejre Lokalarkiv kunne også være en mulighed, hvis Lokalarkivet skulle have en anden placering. Konklusion Af de af bestyrelsen stillede forslag vægter forslag om, at Lejre Kommune afholder udgifterne til opvarmning mest. Administrationen udarbejder notat, som sendes til formanden for bestyrelsen. Sagen forelægges Udvalget for Kultur og Fritid. Bilag: Bestyrelsens oplæg Aktivitetsoversigt 2009 og 2010 Den gældende brugeraftale med kommentarer Side 3 af 3

209 Bilag: Brugeraftale, oplæg fra Domus Felix s bestyrelse Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /09

210 Oplæg fra Felix bestyrelse til genforhandling den 5/ med Lejre Kommune af Brugeraftalen mellem Lejre Kommune og Brugerforeningen Domus Felix. Felix bestyrelse foreslår: Økonomi Udvendig bygningsvedligeholdelse Renovering af Fløjen Anvendelse af Felix Musikøvelokale... at Lejre Kommune afholder udgiften til varme og at der fastsættes et årligt, reguleret tilskud med udgangspunkt i kr for at der fra kommunens side afsættes et rammebeløb til Felix på fx kr om året, og at der udarbejdes en prioriteret liste over vedligeholdelsesarbejder.... at vi sammen søger Lokale & Anlægsfonden om støtte til renovering af Fløjen i forholdet: Felix kr ; Lejre Kommune kr ; L&A fonden kr at Felix kan anvendes til kulturelle aktiviteter på lignende måde som kulturhuset i Hvalsø og altså ikke til private sammenkomster og kommercielle formål.... at der indrettes et musikøvelokale (især for de unge) i bygningen hvor Lejre Historiske Arkiv nu bl.a. holder til. Begrundelse: Der er behov for et musikøvelokale i Lejre, der er et lydproblem hvis det skal foregå i Felix, vi vil gerne have at det bliver tilknyttet Felix, Lejre Historiske Arkiv har ikke nødvendigvis behov for en central placering (men ville med fordel kunne placeres fx i tilknytning til Lejre Bibliotek eller i bygningen Lejrevej 17A). Bilag: Udskrift fra Felix reservationskalender for perioden august 2009 december 2010, der demonstrerer dels hvor meget kommunen får for pengene og dels at vi har behov for en afklaring, da vi allerede har forpligtelser for 2010.

211 Bilag: Oversigt over aktiviteter 2009/10 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /09

212 Kulturhus Felix - Aktivitetsoversigt 2009 august 3 øver pangaea? Klargøring af udstilling Lejre Kunstforening 4 Klargøring af udstilling Lejre Kunstforening 5 øver pangaea? Klargøring af udstilling Lejre Kunstforening 6 øver pangaea? Klargøring af udstilling Lejre Kunstforening 7 Klargøring af udstilling Lejre Kunstforening Jam i solskin Kakaoskind 8 Fernisering på udstilling Lejre Kunstforening 9 Udstilling Lejre Kunstforening 10 Udstilling Lejre Kunstforening 11 Udstilling Lejre Kunstforening 12 Udstilling Lejre Kunstforening Medlemsmøde AUMgenesis 13 Udstilling Lejre Kunstforening 14 Udstilling Lejre Kunstforening 15 Udstilling Lejre Kunstforening 16 Velkomstarrangement AFS Roskilde Udstilling Lejre Kunstforening 17 Udstilling Lejre Kunstforening øver pangaea? Efterfødselskursus LOF 18 Bestyrelsesmøde for Lejre Bille Lejre Billedskole Udstilling Lejre Kunstforening 19 Udstilling Lejre Kunstforening 20 Udstilling Lejre Kunstforening 21 Udstilling Lejre Kunstforening 22 Istandsættelse af lokale Felix Udstilling Lejre Kunstforening 23 Udstilling Lejre Kunstforening Istandsættelse af lokale Felix 24 Udstilling Lejre Kunstforening Efterfødselskursus LOF Istandsættelse af lokale Felix 25 Istandsættelse af lokale Felix Udstilling Lejre Kunstforening 26 Medlemsmøde AUMgenesis Istandsættelse af lokale Felix Udstilling Lejre Kunstforening 27 Udstilling Lejre Kunstforening øver pangaea? Istandsættelse af lokale Felix 28 Udstilling Lejre Kunstforening Istandsættelse af lokale Felix 29 Udstilling Lejre Kunstforening forberedelse til fortællearrange skolen for kreativitet og visdom Medlemsarrangement Lejre Kunstforening Istandsættelse af lokale Felix 30 Fortælledag Skolen for kreativitet Udstilling Lejre Kunstforening 31 Efterfødselskursus LOF september 1 Tirsdagshold Billedskolen 2 Onsdagshold Billedskolen Forberedelse Skolen for kreativitet 3 Fantasi-værksted Skolen for kreativitet Torsdagshold Billedskolen 4 Dansehold 1 Danseforeningen 5 SangCafé Musikforeningen i Lejre 6 Kreativ work-shop Skolen for kreativitet Familiehold Billedpuls 7 Efterfødselskursus LOF Børnehold 1 Billedpuls 8 Øve 4-stemmig herresang Farfars drengekor Tirsdagshold Billedskolen Børnehold 2 Billedpuls 9 Onsdagshold Billedskolen Medlemsmøde AUMgenesis Bestyrelsesmøde Lejre Jagtforening Forberedelse Skolen for kreativitet 10 Fantasi-værksted Skolen for kreativitet Individuelle Billedpuls Torsdagshold Billedskolen 11 Støtte til Kandava folkekøkken Indsamling til Kandava 13 klaverøvning pianist Bankospil Lejre Pensionistforening Kreativ work-shop Skolen for kreativitet 14 Efterfødselskursus LOF klaverøvning pianist 15 Tirsdagshold Billedskolen 16 Forberedelse Skolen for kreativitet Dansehold 3 Danseforeningen Onsdagshold Billedskolen 17 Fantasi-værksted Skolen for kreativitet Stiftende generalforsamling af L Lejre Jazzklub Torsdagshold Billedskolen 18 Dansehold 1 Danseforeningen klaverøvning pianist 19 Heldagskorprøve Roskilde Studiekor Klargøring Oplevelseskrokodillen 20 Kreativ work-shop Skolen for kreativitet Mariehøns - koncert for børn oplevelseskrokodillen klaverøvning pianist 21 Efterfødselskursus LOF klaver-øvning pianist 22 klaver-øvning pianist Tirsdagshold Billedskolen Jack Johnson jam's øve-session Dahlgreen 23 Forberedelse Skolen for kreativitet Onsdagshold Billedskolen Dansehold 3 Danseforeningen Medlemsmøde AUMgenesis klaver-øvning pianist 24 Torsdagshold Billedskolen Fantasi-værksted Skolen for kreativitet 25 Klargøring Midtsjællands Vævekreds 26 Tekstildage Midtsjællands Vævekreds 27 Tekstildage Midtsjællands Vævekreds 28 Efterfødselskursus LOF 29 Er tegneserier, animation og spil LOF Tirsdagshold Billedskolen Udskrevet:

213 Kulturhus Felix - Aktivitetsoversigt 30 Jamaften Musik jam Podning af træpæoner Haveselskabet Forberedelse Skolen for kreativitet Onsdagshold Billedskolen oktober 1 Fantasi-værksted Skolen for kreativitet Udstilling - ophængning / nedtag Anita Axelsen Bredsdorff 2 Dansehold 1 Danseforeningen 3 Cultura 379/6 fernisering Cultura 379/6 Lions Club Lejre 20 år Lions Club Lejre 4 Kammerkoncert Lejre Kunstforening Kreativ work-shop Skolen for kreativitet Landsindsamling Dansk Røde Kors 5 Efterfødselskursus LOF Bestyrelsesmøde Lejre Jazz 6 band øver Musikgruppen Tirsdagshold Billedskolen 7 Dansehold 3 Danseforeningen Medlemsmøde AUMgenesis Forberedelse Skolen for kreativitet 8 Fantasi-værksted Skolen for kreativitet 9 Dansehold 1 Danseforeningen Øver barbershop Farfars drengekor 10 SangCafé Musikforeningen i Lejre 11 Bankospil Lejre Pensionistforening 13 klaverøvning pianist 14 Dansehold 3 Danseforeningen 15 klaverøvning pianist 16 klaverøvning pianist 18 klaverøvning pianist Jam Øvelokale 19 Felix bestyrelsesmøde Felix Efterfødselskursus LOF 20 Tirsdagshold Billedskolen Farfar s drengekor Erik Ravn 21 Forberedelse Skolen for kreativitet Medlemsmøde AUMgenesis Dansehold 3 Danseforeningen 22 Fantasi-værksted Skolen for kreativitet 23 Dansehold 1 Danseforeningen 24 Foredrag om pæoner Dansk Pæon Selskab 25 Kreativ work-shop Skolen for kreativitet Kongelig Kundeservice Oplevelseskrokodillen 26 Efterfødselskursus LOF 27 K-valg 09 debatmøde Socialdemokratiet i Lejre Tirsdagshold Billedskolen Farfar s drengekor Erik Ravn 28 Forberedelse Skolen for kreativitet Ordinær generalforsamling Lejre Tennis Klub Dansehold 3 Danseforeningen 29 Fantasi-værksted Skolen for kreativitet Bestyrelsesmøde Lejre Jagtforening Spil dansk dag Felix 31 møde om Gordons og Corinnes skolen se for kreativitet og visdom november 1 Kreativ work-shop Skolen for kreativitet Udstilling - ophængning / nedtag Anita Axelsen Bredsdorff 2 Farfar s drengekor Erik Ravn Efterfødselskursus LOF 3 Tirsdagshold Billedskolen Udskrevet: Medlemsmøde AUMgenesis Forberedelse Skolen for kreativitet Dansehold 3 Danseforeningen 5 Bestyrelsesmøde Lejre Jazz Fantasi-værksted Skolen for kreativitet 6 Dansehold 1 Danseforeningen 7 Fernisering - keramik & billeder Ingelise Skov 8 Landsindsamling Dansk Flygtningehjælp Kreativ work-shop Skolen for kreativitet Bankospil Lejre Pensionistforening 9 Børns Velfærd - Dit Valg BUPL Midtsjælland Efterfødselskursus LOF 10 Bestyrelsesmøde Lejre Billedskole Tirsdagshold Billedskolen 11 Forberedelse Skolen for kreativitet Dansehold 3 Danseforeningen 12 Hans Ulrik Kvartet Lejre Jazz Fantasi-værksted Skolen for kreativitet 13 Vild(t) aften! Lejre Jagtforening 15 Musikalsk foredrag LOF Kreativ work-shop Skolen for kreativitet 16 Efterfødselskursus LOF Felix bestyrelsesmøde Felix 17 Koncert med Halfdanskerne Halfdanskerne Tirsdagshold Billedskolen 18 Medlemsmøde AUMgenesis Forberedelse Skolen for kreativitet Dansehold 3 Danseforeningen 19 De nyeste udgravninger i Gl. Lejr Lejre Historiske Forening Fantasi-værksted Skolen for kreativitet 20 Dansehold 1 Danseforeningen 22 Trolle og Tormod oplevelseskrokodillen Kreativ work-shop Skolen for kreativitet 23 Efterfødselskursus LOF 24 Kåre R. Skou: Livet på Christians Felix Tirsdagshold Billedskolen 25 Dansehold 3 Danseforeningen Forberedelse Skolen for kreativitet 26 Fantasi-værksted Skolen for kreativitet 27 Julemarked klargøring Felix 28 Felix Julemarked Felix 29 Julefest i Anderumpeforeningen Anderumpeforeningen Kreativ work-shop Skolen for kreativitet 30 Efterfødselskursus LOF december 1 Tirsdagshold Billedskolen 2 Medlemsmøde AUMgenesis Dansehold 3 Danseforeningen Forberedelse Skolen for kreativitet 3 Fantasi-værksted Skolen for kreativitet 4 Dansehold 1 Danseforeningen 6 Kreativ work-shop Skolen for kreativitet 7 Efterfødselskursus LOF 8 Tirsdagshold Billedskolen 9 Dansehold 3 Danseforeningen Forberedelse Skolen for kreativitet 10 Julejazzjam Lejre Jazzklub Fantasi-værksted Skolen for kreativitet 11 Dansehold 1 Danseforeningen 12 Luciakoncert Nordlyskoret Julearrangement Venstres Ungdom i Lejre

214 Kulturhus Felix - Aktivitetsoversigt 13 Kreativ work-shop Skolen for kreativitet Bankospil Lejre Pensionistforening Julearrangement Venstres Ungdom i Lejre 14 Efterfødselskursus LOF 15 Tirsdagshold Billedskolen 16 Forberedelse Skolen for kreativitet Medlemsmøde AUMgenesis 17 Fantasi-værksted Skolen for kreativitet 20 Kreativ work-shop Skolen for kreativitet 2010 januar 4 Efterfødselskursus LOF 5 Tirsdagshold Billedskolen 7 Fantasi-værksted Skolen for kreativitet 8 klassearrangement 4.c Allerslev Skole Forældreforening 10 Bankospil Lejre Pensionistforening Kreativ work-shop Skolen for kreativitet 11 Efterfødselskursus LOF 12 Tirsdagshold Billedskolen 14 Jazz koncert Lejre Jazzklub Fantasi-værksted Skolen for kreativitet 15 Dansehold 1 Danseforeningen 17 Kreativ work-shop Skolen for kreativitet 18 Efterfødselskursus LOF 19 Tirsdagshold Billedskolen 20 Barselscafe - vokseværk LOF 21 Fantasi-værksted Skolen for kreativitet klasses genforeningsweekend Torben Jurlander klasses genforeningsweekend Torben Jurlander 24 Kreativ work-shop Skolen for kreativitet 25 Efterfødselskursus LOF 26 Bankospil Lejre Pensionistforening Tirsdagshold Billedskolen 28 Generalforsamling Lejre Jagtforening Fantasi-værksted Skolen for kreativitet 29 Vinsmagning og dans Lejre Danseforening 30 Vinsmagning og dans Lejre Danseforening 31 Kreativ work-shop Skolen for kreativitet februar 1 Efterfødselskursus LOF 2 Tirsdagshold Billedskolen 4 Fra Rolf Krake til Gorm den Gaml Lejre Historiske Forening Fantasi-værksted Skolen for kreativitet 5 Koncert med Maria Koppel Felix 7 Kreativ work-shop Skolen for kreativitet 8 Efterfødselskursus LOF 9 Tirsdagshold Billedskolen 10 Kammeratskabsaften Fugleskydningsselskabet 11 Fantasi-værksted Skolen for kreativitet 12 Dansehold 1 Danseforeningen 13 Fastelavnsarrangement Felix 14 Kreativ work-shop Skolen for kreativitet Bankospil Lejre Pensionistforening 15 Efterfødselskursus LOF 16 Foredrag om chokolade LOF Tirsdagshold Billedskolen 18 Fantasi-værksted Skolen for kreativitet 23 Bankospil Lejre Pensionistforening 25 Ordinær Generalforsamling Lejre Historiske Forening 26 Dansehold 1 Danseforeningen marts 1 Efterfødselskursus LOF 2 Tirsdagshold Billedskolen 4 Fantasi-værksted Skolen for kreativitet 5 Dansehold 1 Danseforeningen 7 Gospel workshop Felix Kreativ work-shop Skolen for kreativitet 8 Efterfødselskursus LOF 9 Tirsdagshold Billedskolen 10 Barselscfe LOF 11 Fantasi-værksted Skolen for kreativitet Jazz koncert Lejre Jazzklub 12 Generalforsamling Lejre Pensionistforening 13 Maleweekend med instruktør Kunstnergruppen Roskilde 14 Kreativ work-shop Skolen for kreativitet Maleweekend med instruktør Kunstnergruppen Roskilde 15 Efterfødselskursus LOF 16 Tirsdagshold Billedskolen 18 Fantasi-værksted Skolen for kreativitet 21 Kreativ work-shop Skolen for kreativitet 22 Ordinær generalforsamling Lejre Kabelnet Efterfødselskursus LOF 23 Tirsdagshold Billedskolen 25 Fantasi-værksted Skolen for kreativitet 26 Dansehold 1 Danseforeningen 30 Bankospil Lejre Pensionistforening april 6 Tirsdagshold Billedskolen 8 Fantasi-værksted Skolen for kreativitet 11 Kreativ work-shop Skolen for kreativitet 12 Efterfødselskursus LOF 13 Tirsdagshold Billedskolen 15 Fantasi-værksted Skolen for kreativitet 16 Dansehold 1 Danseforeningen 17 forårsudstilling - klargøring Lejre Billedskole 18 Forårsudstilling Lejre Billedskole Kreativ work-shop Skolen for kreativitet 19 Forårsudstilling Lejre Billedskole Efterfødselskursus LOF 20 Tirsdagshold Billedskolen 22 Fantasi-værksted Skolen for kreativitet 25 Kreativ work-shop Skolen for kreativitet 27 Bankospil Lejre Pensionistforening Tirsdagshold Billedskolen 29 Dansehold 1 Danseforeningen maj 1 udstilling / forestilling skolen for kreativitet og visdom 2 udstilling / forestilling skolen for kreativitet og visdom 3 udstilling / forestilling skolen for kreativitet og visdom 4 udstilling / forestilling skolen for kreativitet og visdom 5 udstilling / forestilling skolen for kreativitet og visdom 6 udstilling / forestilling skolen for kreativitet og visdom 7 Dansehold 1 Danseforeningen 13 Jazzkoncert Lejre Jazzklub 15 Seminar Skolen for kreativitet 16 Seminar Skolen for kreativitet 28 9.A sidste skoledag Allerslev Skole Forældreforening Udskrevet:

215 Kulturhus Felix - Aktivitetsoversigt 29 Støttefest for børnekulturen i F Billedpuls 9.A sidste skoledag Allerslev Skole Forældreforening juni 11 Klargøring til Fugleskydningsfest Fugleskydningsselskabet 12 Fugleskydningsfest Fugleskydningsselskabet 13 Oprydning efter Fugleskydningsf Fugleskydningsselskabet 21 Sommerhøjskole LOF 22 Sommerhøjskole LOF 23 Sankt Hans Felix Sommerhøjskole LOF 24 Sommerhøjskole LOF 25 Sommerhøjskole LOF september 1 Onsdagshold Billedskolen 2 Torsdagshold Lejre Billedskole 3 Dansehold 1 Danseforeningen 7 Tirsdagshold Billedskolen 8 Onsdagshold Billedskolen 9 Torsdagshold Lejre Billedskole 14 Tirsdagshold Billedskolen 15 Onsdagshold Billedskolen 16 Torsdagshold Lejre Billedskole jazz koncert Lejre Jazzklub 17 Dansehold 1 Danseforeningen 21 Tirsdagshold Billedskolen 22 Onsdagshold Billedskolen års Jubilæumsudstilling Midtsjællands Vævekreds Torsdagshold Lejre Billedskole års Jubilæumsudstilling Midtsjællands Vævekreds års Jubilæumsudstilling Midtsjællands Vævekreds års Jubilæumsudstilling Midtsjællands Vævekreds års Jubilæumsudstilling Midtsjællands Vævekreds 28 Tirsdagshold Billedskolen 25 års Jubilæumsudstilling Midtsjællands Vævekreds 29 Onsdagshold Billedskolen 25 års Jubilæumsudstilling Midtsjællands Vævekreds 30 Torsdagshold Lejre Billedskole 25 års Jubilæumsudstilling Midtsjællands Vævekreds oktober 1 25 års Jubilæumsudstilling Midtsjællands Vævekreds 2 25 års Jubilæumsudstilling Midtsjællands Vævekreds 3 25 års Jubilæumsudstilling Midtsjællands Vævekreds 5 Tirsdagshold Billedskolen 6 Onsdagshold Billedskolen 7 Torsdagshold Lejre Billedskole 8 Dansehold 1 Danseforeningen 12 Tirsdagshold Billedskolen 13 Onsdagshold Billedskolen 14 Torsdagshold Lejre Billedskole 22 Dansehold 1 Danseforeningen 26 Tirsdagshold Billedskolen 27 Onsdagshold Billedskolen 28 Spil dansk dag Felix Torsdagshold Lejre Billedskole november 2 Tirsdagshold Billedskolen 3 Onsdagshold Billedskolen 4 Torsdagshold Lejre Billedskole 5 Dansehold 1 Danseforeningen 9 Tirsdagshold Billedskolen 10 Onsdagshold Billedskolen 11 Torsdagshold Lejre Billedskole 16 Tirsdagshold Billedskolen 17 Onsdagshold Billedskolen 18 Torsdagshold Lejre Billedskole jazz koncert Lejre Jazzklub 19 Dansehold 1 Danseforeningen 23 Tirsdagshold Billedskolen 24 Onsdagshold Billedskolen 25 Torsdagshold Lejre Billedskole 26 Julemarked klargøring Felix Dansehold 1 Danseforeningen 27 Felix julemarked Felix 30 Tirsdagshold Billedskolen december 1 Onsdagshold Billedskolen 2 Torsdagshold Lejre Billedskole 3 Dansehold 1 Danseforeningen 7 Tirsdagshold Billedskolen 8 Onsdagshold Billedskolen 9 Torsdagshold Lejre Billedskole 14 Tirsdagshold Billedskolen 15 Onsdagshold Billedskolen 16 Torsdagshold Lejre Billedskole Udskrevet:

216 Bilag: Regnskab 2008 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 18372/10

217

218 Bilag: Vedrørende 1,2 mio. kr. - Regulering af tilskuddet til styrket kvalitet i ældreplejen.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23091/10

219 Alle kommuner Departementet Holmens Kanal København K Tlf Fax Regulering af tilskuddet til styrket kvalitet i ældreplejen I aftalen om finansloven fra den 12. november 2009 mellem regeringen og Dansk Folkeparti indgår, at der i 2010 og frem afsættes yderligere 300 mio. kr. med henblik på at styrke kvaliteten i ældreplejen i kommunerne. De ekstra midler er indarbejdet på Finansloven for 2010 som en regulering af det nuværende statstilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. 17. december 2009 J.nr I forlængelse af Folketingets vedtagelse af Finansloven for 2010 den 17. december 2009 fremsendes vedlagt tabel med fordelingen af reguleringen af statstilskuddet på 300 mio. kr. for 2010 vedrørende styrket kvalitet i ældreplejen i kommunerne. Tilskuddet er fordelt efter den samme demografiske fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet, der er anvendt ved fordelingen af statstilskuddet til styrket kvalitet i ældreplejen for 2010, der har indgået i udmeldingen af tilskud og udligning for 2010 udmeldt pr. 1. juli Tilskuddet afregnes via de månedlige afregninger fra SKAT i Med venlig hilsen Dorte Lemmich Madsen Kontorchef

220 Bilag: Udkast til kvalitetsstandard nat Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23259/10

221 Kvalitetstandard UDKAST Frit valg Nat Lovgrundlag Serviceloven 83 Sundhedsloven Hvilke behov dækker hjælpen. Hjælp til personlig pleje som borgeren ikke selv kan varetage på grund af nedsat funktionsevne. Formålet med hjælp nat At sikre borgeren i Lejre Kommune hjælp i nattetimerne. Hvilke aktiviteter kan ydes i nattevagten. Toiletbesøg herunder bleskift. Stomi og kateterpleje Lejring, vending og forflytning Medicinadministration. Sondeernæring Hjælp ved dialyse Tryghedsbesøg Besøg ved nødkald Besøg til vurdering af akut opstået sygdom samt opfølgning efter vagtlæge besøg. Istandgøre ved dødsfald Psykisk pleje og omsorg ved terminale forløb Hvilke aktiviteter ydes ikke i nattevagten Tage op og lægge i seng undtaget i særlige tilfælde Klargøring af borgere til ambulant kontrol eller indlæggelse i dagvagten. Praktisk bistand Hvem kan modtage hjælpen Borgere der visiteret til nathjælp fra central visitation. Borgere på de 3 plejecentre samt gæstestuer som er visiteret til hjælp af centrene. Borgere der er visiteret til hjælp af vagthaven aftensygeplejerske. Borgere der er visiteret til nødkald. Borgere der bliver henvist akut ag vagtlæge eller sygehus. Hjælpens omfang Ydelserne leveres i forhold til visitationen og borgerens aktuelle funktionsniveau.

222 Kompetencekrav til medarbejdere der arbejder nat Der skal møde en ansvarshavende social og sundhedsaasisten som har kompetencer til at udføre udgaver i forhold til sundhedsloven. Øvrige medarbejdere skal have de fornødne kompetencer til at udføre visiterede og akutte opgaver. Medarbejdere i nattevagt skal være i stand til at arbejde selvstændigt og skal kunne vurdere ændringer i borgerens helbredsmæssige tilstand og sikre sig at relevante samarbejdspartnere bliver kontaktet. Medarbejderne i nattevagt skal kunne medinddrage borgeren i opgaveløsningen. Medarbejdere i nattevagt skal kunne dokumentere efter de givne retningslinjer. Kvalitetsmål At levere de visiterede og akutte ydelser. At dokumentere i forhold til gældende lovgivning At sikre kontinuitet i plejen hos borgerne i Lejre Kommune At udvikle den faglige standard Hvordan følge op på kvalitetsmål Særlige forhold der skal tages hensyn til Arbejdsmiljøloven skal overholdes. Der udarbejdes arbejdspladsvurdering i de enkelte hjem Hvilke forpligtigelser har borgeren Aflyse besøg i god tid. Borgeren skal efterleve kravene i forhold til arbejdspladsvurderingen såsom adgangsforhold og belysning. Kravene er beskrevet i folder til borgeren

223 Bilag: Praksisundersøgelse elektronisk.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 8136/10

224 Boligstøtteloven, boligudgiftsreglerne, 12, stk. 1 og 3-5, 11 og 15

225 Indhold Forord...1 Resumé, konklusion og anbefalinger....2 Materiel vurdering af kommunernes afgørelser viste...2 Formalitets vurdering af kommunernes afgørelser viste...2 Grundoplysninger...4 Materiel vurdering af sagerne Er afgørelsen samlet set rigtig? Mangler der afgørende oplysninger? Vedr. 11, stk. 1, 1. del: Er det dokumenteret, at betingelsen om,at lejen i væsentlig grad overstiger den normale leje for sædvanlige lejligheder for tilsvarende størrelse, er opfylddt? Vedr. 11, stk. 1, 2. Del: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at lejen må anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, er opfyldt? Vedr. 11, stk. 1: Har kommunalbestyrelsen indbragt spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet? Vedr. 12, stk. 3: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at et husstandsmedlem skal være stærkt bevægelseshæmmet, er opfyldt? Vedr. 12, stk. 3: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at boligen er egnet for stærkt bevægelseshæmmet, er opfyldt? Vedr. 12, stk. 4: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at et husstandsmedlem modtager døgnhjælp efter servicelovens 96, er opfyldt? Vedr. 12, stk. 5: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at en del af boligen fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv, er opfyldt? Vedr. 15, 1. Del: Er betingelsen om, at lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, opfyldt? Vedr. 15, 1. Del: Har kommunen foretaget en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske og personlige forhold? Vedr. 15, 2. Del: Er lejeaftalen tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte?...12 Formalitetsvurdering Afgørelsens form Hvilken afgørelse er truffet? Fremgår det med hvilken hjemmel, afgørelsen er truffet? Grafisk fremstilling Bilag 1. Undersøgelsens hjemmel, omfang og metode Bilag 2. Regelgrundlag Bilag 3. Måleskema

226 Forord Det sociale nævn i Statsforvaltningen Sjælland har i 2009 gennemført en praksisundersøgelse vedrørende kommunernes afgørelser om boligudgifterne efter boligstøttelovens 11, 12, stk. 1 og 3-5, og 15, stk. 1, 1. og 2. Led. Boligstøtte tildeles på baggrund af objektive oplysninger om husstand, husstandsindkomst, boligen og boligudgiften, men dette kan fraviges i visse tilfælde. Fravigelse kan f.eks. ske efter boligstøttelovens 12 for stærkt bevægelseshæmmede personer. Ved vurderingen af, om en person kan anses for at være stærkt bevægelseshæmmet skal der typisk lægges vægt på, om den pågældende har et handicap af motorisk ark, som medfører, at den pågældende kun vanskeligt kan bevæge sig uden hjælpemidler som kørestol eller lignende og derfor kan have behov for en større bolig. En person, der alene benytter rollator som hjælpemiddel, vil som udgangspunkt ikke kunne betragtes som stærkt bevægelseshæmmet. Der foretages en helhedsvurdering ud fra de konkrete og individuelle forhold. Formålet med praksisundersøgelsen er at vurdere, hvilke regler der især anvendes og vurdere rigtigheden materielt og formelt af kommunernes afgørelser. Det vil sige påse, om afgørelserne er afgjort i overensstemmelse med lov og praksis. Praksisundersøgelsen foretages som led i det sociale nævns pligt til, jf. retssikkerhedslovens 78, stk. 1, indenfor sit område og på regionalt plan at koordinere, at afgørelser, som indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Der henvises til retssikkerhedslovens 78, stk. 2, hvorefter det sociale nævn som led i denne koordinering følger kommunernes praksis. Praksisundersøgelsen skal i henhold til retssikkerhedslovens 79a Behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de deltagende kommuner. Bestemmelsen præciserer det kommunalpolitiske ansvar for at følge op på det sociale nævns praksisundersøgelser og understreger kommunalbestyrelsernes ansvar for at sikre retssikkerhed i kommunerne på det sociale område. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 1 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

227 Resumé, konklusion og anbefalinger. Resumé Det sociale nævn i Statsforvaltningen Sjælland har i 2009 gennemført en praksisundersøgelse vedrørende kommunernes afgørelser om boligudgifterne efter boligstøttelovens 11, 12, stk. 1 og 3-5, og 15, stk. 1, 1. og 2. Led. Nævnet har undersøgt 77 sager, heraf er nogle sager målt ud fra flere af de undersøgte lovbestemmelser. Nogle sager er således vurderet ud fra såvel 12, stk. 3, som 15, stk. 1, 1. Del. Der er foretaget 85 målinger i alt. Flertallet af de undersøgte sager, 60 stk., angår 15, stk. 1, 1. Del. Se diagram side 15 om fordeling af sagstyperne. Konklusion Nævnets gennemgang af sagerne medført følgende hovedkonklusioner: Materiel vurdering af kommunernes afgørelser viste 1. At 71 % af de 85 målinger angår boligstøttelovens 15, stk. 1, 1. Led, om at lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, 2. at kun 14 % af de 85 sager er i overensstemmelse med lov og praksis. 3. at 86 % af de 85 sager ville være blevet hjemvist/ændret, såfremt det havde været klagesager, idet hovedparten af sagerne manglede oplysninger om bevægelseshæmning/boligens egnethed, personlige forhold/dokumentation for nettoindtægter og faste udgifter, m.v. De diagram side 16. Formalitets vurdering af kommunernes afgørelser viste 1. at der i 94 % af sagerne er sendt en skriftlig afgørelse. 2. at det kun fremgår af 8 % af sagerne, hvilken afgørelse, der er truffet, jf. afsnit at i 25 % af sagerne er der vedrørende lovhjemmel kun henvist til de anvendte kapitler, jf. afsnit at der i 74 % af sagerner kun i ringe grad er henvist til lovgrundlaget, og ikke til den enkelte paragraf eller det enkelte stykke eller litra således som forudsat i forvaltningslovens 24. Anbefaling På baggrund af ovenstående hovedkonklusion anbefaler nævnet, 1. at kommunen er opmærksom på sin oplysningspligt. 2. at der foreligger fornøden dokumentation for at lovens betingelser er opfyldt, BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 2 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

228 inden afgørelsen træffes 3. at afgørelserne træffes skriftligt 4. at afgørelserne gives en sådan udformning og detaljeringsgrad, at ansøgeren får mulighed for at påse om afgørelsen er rigtig. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 3 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

229 Grundoplysninger. Køn Der har deltaget 21 mænd (27 %) og 56 kvinder (73 %) Alder Op til 30 år: 28 personer (36 %) >30-50 år: 17 personer (22 %) >50-60 år: 8 personer (11 %) >60-70 år: 4 personer ( 5 %) Over 70 år: 20 personer (26 %) Se side 5 og diagram side 15. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 4 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

230 Materiel vurdering af sagerne. Ved den materielle vurdering af sagerne i undersøgelsen er set på, om kommunerne har truffet afgørelse i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. Det er principperne, altså om afgørelsen er afgjort ud fra lovens betingelser, vi har påset. Vi har ikke kontrolleret kommunens beregninger. De regler, som vi har vurderet i forhold til, er boligstøttelovens 11, stk. 1, 12, stk. 1 og 3-5, og 15. Sager om Stærkt bevægelseshæmmede udgør 19 sager (22%) af det samlede antal sager, og sager om lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten udgør 60 sager (71%) af det samlede antal sager. De øvrige sagstyper udgør i alt 7 %. Der vil især blive fokuseret på disse sager. Stærkt bevægelseshæmmet: Nævnet har specifikt påset forhold vedrørende den stærkt bevægelseshæmning og boligens egnethed. Lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten: Nævnet har udelukkende behandlet sager, hvor lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, idet sagen ellers ikke er omfattet af boligstøttelovens 15, stk. 1, 1. led. Nævnet har specifikt påset forhold vedrørende de økonomiske forhold. I sager om bevilling af boligstøtte, hvori de økonomiske betingelser er opfyldt, d.v.s. at borgeren har mulighed for at betale lejen, er der ikke anledning til at indhente nærmere oplysninger om personlige forhold. Generelt 3.1. Er afgørelsen samlet set rigtig? I sager, hvor lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, og hvor der har været muligheden for optagelse af studielån, eller der har været besiddelse af formue: afgørelsen er anset for rigtig. Har en ung person ingen indtægt haft, og en forælder har oplyst at ville betale boligudgifterne: afgørelsen er ikke anset for rigtig. Begrundelsen er, at der ikke er sikkerhed er for, at forælderen fortsat ville betale. Målingerne viser Nævnet har vurderet, at 12 af de undersøgte sager indenfor sagstypen, svarende til 14 % af sagerne, ville være blevet tiltrådt af det sociale nævn som værende i overensstemmelse med lovgivning og praksis. 73 sager, svarende til 86 % af de undersøgte sager, ville således blive hjemvist eller ændret, hvis det havde været en klagesag. Når der ses på dels sagerne om stærkt bevægelseshæmmede, dels sagerne hvor lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten ville henholdsvis 3 sager (10 %) og 6 sager (16 %) være blevet tiltrådt. Stærkt bevægelseshæmmede: BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 5 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

231 Der er 2 betingelser, som skal være opfyldt, for at afgørelsen er rigtig: Ansøger skal være stærkt bevægelseshæmmet, og boligen skal være egnet herfor. I det omfang disse sager ikke samlet set er rigtige, er det især 1. betingelse ikke er opfyldt.. Anbefaling Nævnet anbefaler, at kommunerne indhenter dokumentation for anvendelse af hjælpemidler eller andet som nødvendiggør særlig bolig, kravene til boligen, som de anvendte hjælpemidler stiller samt om boligen opfylder disse krav. Sager hvor lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten : Det er som alt overvejende hovedregel en betingelse for vurdering af disse sager, at kommunen vurderer ansøgers budget. Dette indebærer, at kommunen er i besiddelse af dokumentation ikke kun af indtægter og boligudgifter, men også af ansøgers øvrige faste udgifter. I ingen af sagerne er dette tilfældet. De af disse sager, som nævnet finder rigtige, angår formueforhold og forhold, hvor en ung kan optage studielån. Der har i disse sager været så meget luft mellem boligudgifterne og indtægterne/formuen, at der har kunnet bortses fra manglende oplysninger om udgifter udover boligudgifter. Kommunen har i ingen af sagerne indenfor sagstypen indhentet oplysninger således, at budgettet kunne vurderes. Anbefaling Nævnet anbefaler, at kommunerne indhenter oplysninger og dokumentation for ansøgernes nettoindtægter, herunder børneydelser, og løbende udgifter, inden kommunerne træffer afgørelse i sagerne Mangler der afgørende oplysninger? Generelt Fremgår det udelukkende af bevillingsbrevet, at der er taget hensyn til den stærke bevægelseshæmning, til at lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, m.v., så anses der at mangle afgørende oplysninger. Det samme er gældende, såfremt den stærke bevægehæmning eller boligens egnethed kun fremgår af ansøgningsskemaet. Er der i sager om stærkt bevægelseshæmmet henvist til lister, undersøgelser eller andet fra andre afdelinger i kommunen for så vidt angår bevægelseshæmningen, uden at det er angivet, hvad den stærke bevægelseshæmning består i, så anses der at mangle flere og/eller væsentlig oplysninger. I sager hvor lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, hvor der ingen oplysninger er om øvrige udgifter (udgifter udover boligudgifter) og børneydelser anses der at mangle flere og eller væsentlige oplysninger. Målingerne viser I 8 af sagerne (9%) mangler afgørende oplysninger, og i 62 af sagerne (73 %) mangler flere og eller væsentlig oplysninger. Når der ses på sagerne om dels stærkt bevægelseshæmmede, dels at lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten mangler der afgørende oplysninger i henholdsvis 4 sa- BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 6 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

232 ger (21 %) og 2 sager (3 %). I de 2 afgørelsestyper mangler der flere og eller væsentlig oplysninger i henholdsvis 11 sager (58 %) og 51 sager (85%). Konklusion Sagerne er i vidt omfang utilstrækkeligt belyst på de områder, der angår hovedbetingelserne: bevægehæmning, boligens egnethed, de personlige og økonomiske forhold. En enkelt kommune har oplyst, at der ikke til boligstøttesagen indgår dokumentation for, at ansøgeren er stærkt bevægelseshæmmet eller hvilke hjælpemidler, ansøgeren anvender, da denne dokumentation ligger i en anden afdeling i kommunen. Da nævnet i sit indkaldelsesbrev har understreget, at kun modtagne akter vil indgå i vurderingen, er sådanne oplysninger i anden afdeling ikke medtaget, når de ikke er tilakteret den konkrete boligstøttesag. Anbefaling Det anbefales, at kommunerne indhenter dokumentation i de undersøgte sager således, at det kan vurderes, om betingelserne er opfyldt for anvendelse af de undersøgte lovbestemmelser Vedr. 11, stk. 1, 1. del: Er det dokumenteret, at betingelsen om,at lejen i væsentlig grad overstiger den normale leje for sædvanlige lejligheder for tilsvarende størrelse, er opfylddt? Målingerne viser Der er kun 1 sag (5% af sagstypen) om nedsættelse af lejen, fordi kommunen vurderede, at lejen i væsentlig grad oversteg den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse. Dokumentationskravet var ikke opfyldt, idet kommunen ikke havde besigtiget boligen, ikke havde indhentet oplysninger om boligen fra ansøgeren udover de i lejekontrakten og ansøgningsskemaet anførte og ikke havde sammenlignet med konkrete og relevante boliger. Kommunen gav ansøger en frist til at fremsætte oplysninger om boligen, såfremt hun var uenig med kommunen, en form for agterskrivelse. Men kommunen havde ikke dokumenteret sagen udover de oplysninger, som fremgik af ansøgningsskema og de oplysninger, kommunen havde fra BBR-registret. I et sådant tilfælde er en agterskrivelse ikke relevant, da den forudsætter, at kommunen har belyst sagen relevant og i overensstemmelse med lovgivningen. Eksempel Sag nr. 28. Vi har modtaget jeres ansøgning. Vurderingen foretages på baggrund af boligens størrelse, opvarmningsform, beliggenhed og ud fra erfaringer om det lejedes værdi i samme boligområde. I vurderingen er der særligt lagt vægt på lejemålets beliggenhed og standard, hvilket betyder, at der kun kan opnås boligstøtte til en del af huslejen. Såfremt du har bemærkninger til den agtede nedsættelse af din husleje f.eks. iform af supplerende oplysninger om ejendommens størrelse, opvarmningsform og stand, skal du indsende disse oplysninger. Konklusion Der kan ikke konkluderes ud fra kun denne ene sag. Se herved også punkt 3.4 og 3.5. Anbefaling Det anbefales, at kommunerne i medfør af oplysningspligten indhenter oplysninger om den konkrete bolig og de boliger, som kommunerne finder sammenlignelige. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 7 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

233 3.4. Vedr. 11, stk. 1, 2. Del: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at lejen må anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, er opfyldt? Målingerne viser Der er 2 sager, som er behandlet efter 11, stk. 1, 2. del. I den ene sag var det i høj grad dokumenteret, at betingelsen om, at lejen må anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, var opfyldt (garage). I den anden sag var det ikke dokumenteret, at betingelsen var opfyldt. Konklusion Der kan ikke konkluderes relevant ud fra et så lille antal sager Vedr. 11, stk. 1: Har kommunalbestyrelsen indbragt spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet? Målingerne viser Kommunerne har ikke indbragt spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet i sagen nævnt under punkt 3.3 og delvis punkt 3.4. Derimod gjorde kommunen ansøger opmærksom på muligheden for at indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet, hvis ansøger fandt lejen for høj i forhold til boligens standard, kvalitet, beliggenhed m.v.! Kommunen oplyste, at huslejenævnets afgørelse ville være vejledende for boligstøtteberegningen. Dette er i overensstemmelse med loven, såfremt der foretages en konkret og individuel vurdering. Eksempel Sag nr. 28: Vi gør opmærksom på, at du har mulighed for skriftligt at indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for Huslejenævnet.(adresse), hvis du synes, at din leje er for høj i forhold til boligens standard, kvalitet, beliggenhed etc. Huslejenævnets eventuelle afgørelse vil være vejledende for boligstøtteberegningen Vedr. 12, stk. 3: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at et husstandsmedlem skal være stærkt bevægelseshæmmet, er opfyldt? Generelt Har kommunen udarbejdet notat om borgeren, herunder om brug af diverse hjælpemidler, som viser stærkt bevægelseshæmning, anses bevægehæmningen i høj grad dokumenteret. Er der gjort optegnelser i journal, men disse ikke dokumenterer stærk bevægelseshæmning, anses sagerne i nogen grad dokumenteret. Er bevægelseshæmningen udelukkende anført i ansøgningsskemaet, anses den ikke for dokumenteret. Der er lagt til grund, at ansøgeren ikke har kendskab til betingelserne om bevægelseshæmning. Målingerne viste, at undersøgelsen omfattede 19 sager ( 23 % af samtlige sager i undersøgelsen) om nedsættelse af lejen med den begrundelse, at et husstandsmedlem var stærkt bevægelseshæmmet. I 4 sager (21 % af denne sagstype) var bevægelseshæmningen i høj grad dokumenteret, i 2 sager (11 % af sagstypen), var den i nogen grad dokumenteret, i 4 sager (21 % af sagstypen) var den i ringe grad dokumenteret og i 9 sager (47 % af sagstypen) var der ingen relevant dokumentation. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 8 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

234 Eksempler Sag nr. 21: Journalnotat: Efter modt. af ansøgning Indberette bevægelseshæmmet er iflg. Anvisning kørestolsbruger. Ansøgning: Kørestol, bade og toiletstol Sag nr. 29: X har følgende hjælpemidler: plejeseng, toiletstol med nakkestøtte, komfort kørestol, lift og nødkald. Ved personlig pleje og ved alle forflytninger er hun afhængig af hjælp fra 2 personer. Konklusion Det er et relativ få antal sager, men det kan konkluderes, at størstedelen af sagerne er ringe eller slet ikke dokumenteret. Anbefaling Det anbefales, at kommunerne indhenter oplysninger om borgerens funktionsevne og brug af hjælpemidler for at kunne foretage en selvstændig vurdering af bevægehæmningen Vedr. 12, stk. 3: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at boligen er egnet for stærkt bevægelseshæmmet, er opfyldt? Generelt Fremgår det af sagen, at ansøgeren bebor en ældre-/plejebolig, så anses boligens egnethed i nogen grad dokumenteret. Begrundelsen er, at der er nogen sandsynlighed for, at boligen er anvendelig for en stærkt bevægelseshæmmet person. Da der ikke er sikkerhed derfor, anses boligens egnethed ikke for dokumenteret i høj grad. Fremgår boligens egnethed udelukkende i form af afkrydsning herfor i ansøgningsskemaet, så anses den ikke for dokumenteret. Målingerne viser Der er ikke i nogen af de målte sager er en redegørelse for boligen således, at boligens egnethed for en stærkt bevægelseshæmmet person kan anses for dokumenteret i høj grad. 10 sager (53 % af sagstypen) angår ældre-/plejebolig og egnetheden anses derfor i nogen grad dokumenteret. I hele 6 sager (32 % af sagstypen) er boligens egnethed ikke dokumenteret. Konklusion Kommuner har i vidt omfang ikke dokumenteret bevægehæmningen. Den fremgår f.eks. af ansøgningsskema eller af bevillingsbrev under hensyn der er taget ved boligstøtteberegningen uden af dette nærmere fremgår. Anbefaling Kommunerne skal i højere grad foretage en individuel belysning og vurdering af den enkelte sag. Hvilken bevægehæmning har ansøger, hvilke hjælpemidler anvendes, og hvad medfører dette af krav til boligen. En ældre-/plejebolig må anses for at kunne opfylde nogle boligmæssige behov hos ansøger, idet boligerne antages at have en vis størrelse eller særlig indretning, men der er tale om generelle forhold i form af boligtype. Sådant siger dog intet om boligens egnethed i forhold til den enkelte ansøgers behov Vedr. 12, stk. 4: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at et husstandsmedlem modtager døgnhjælp efter servicelovens 96, er opfyldt? Målingerne omfattede 1 sag ( 5% af sagstypen) om nedsættelse af lejen på grund af, at et husstandsmedlem modtager døgnhjælp (hjælperordning) efter servicelovens 96. Det- BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 9 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

235 te er dokumenteret. Dette er anført i journalen og i ansøgningsskemaet, hvilket er sammenholdt med, at ansøgeren oplyser, at der altid er 2 personer i lejligheden, da ansøgeren har behov for hjælp. Konklusion Der kan ikke konkluderes relevant ud fra en sag Vedr. 12, stk. 5: Er det dokumenteret, om betingelsen om, at en del af boligen fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv, er opfyldt? Målingerne viser Der er 2 sager af denne type. I den ene sag (50 % af sagstypen) er fremlejen af boligen i høj grad dokumenteret. Ansøger har sendt mail til kommunen som svar på et brev fra kommunen om fremlejen. I den anden sag er fremlejen/anvendelse til erhverv ikke dokumenteret. Der er journalnotater i sagen, men disse giver anledning til tvivl. Konklusion Der kan ikke drages nogen relevant konklusion ud fra disse 2 sager udover at det ses, at det er sager, hvor borgerne bliver inddraget på en eller anden måde. Der foretages ikke uden videre fradrag i den faktiske lejer for en fremlejer m.v Vedr. 15, 1. Del: Er betingelsen om, at lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, opfyldt? 1 enkelt sag var det ikke dokumenteret, at betingelsen om, at lejen oversteg halvdelen af husstandsindkomsten, var opfyldt. Den faldt dermed udenfor undersøgelsen. Da betingelsen skal være opfyldt, for at sagen kan indgå i undersøgelsen, er dokumentationskravet således opfyldt i samtlige de 60 sager af denne sagstype, som indgår i undersøgelsen Vedr. 15, 1. Del: Har kommunen foretaget en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske og personlige forhold? Generelt Betingelsen om, at kommunen har foretaget en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske forhold, kan i høj grad anses for dokumenteret, såfremt nettoindtægter og alle faste udgifter er dokumenteret. Er der foretaget en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske forhold, men ikke en tilstrækkelig vurdering, - vurdering er f.eks. foretaget ud fra indtægter, boligudgifter og børneydelser -, så er en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske forhold kun foretaget i nogen grad. Betingelsen om en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske forhold er kun dokumenteret i ringe grad, såfremt der kun er dokumentation for boligudgifter og nettoeller bruttoindtægter. Målingerne viser I 3 af sagerne (5 % af sagstypen) er betingelsen om en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske forhold i høj grad opfyldt, i 8 sager (13 % af sagstypen) er betin- BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 10 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

236 gelsen opfyldt i nogen grad, i 48 sager (80 % af sagstypen) er betingelsen opfyldt i ringe grad og ikke opfyldt i 1 sag (2% af sagstypen). De 80 % af sagerne af sagstypen, som kun er dokumenteret i ringe grad, er i overvejende grad kun dokumenteret ved huslejen eller de fleste boligudgifter og ved indtægterne. Indtægterne er ofte kun medtaget med bruttoindtægter. I en konkret sag er der oplyst om en kommende erstatning, men ikke størrelsen heraf, men det fremgår af sagen, at der kan forventes en høj erstatning. Betingelsen om dokumentation for en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske er i den konkrete sag anset opfyldt i nogen grad. Eksempler Sag nr. 9: Ansøger får udbetalt folkepension + varmetillæg på i alt kr månedligt efter fradrag af skat. Derudover får han udbetalt ATP og anden pension, som er angivet til årligt henholdsvis kr og kr før fradrag af skat, anslået til ca. kr. 400 månedligt efter fradrag af skat. Huslejen for den ansøgte husleje udgør kr eksklusive udgifter til varme, el, fællesantenne m.v. Der er ca. kr til rest månedligt til faste udgifter udover husleje og til underhold. Kommunen bevilgede boligstøtte på kr månedligt. Sag nr. 65: Ægtefæller med 3 mindreårige børn. Faderen, som var arbejdsløs, havde en indtægt på kr årlig. Han regnede med at finde andet arbejde. Moderen var på barsel, men kunne ikke få udbetalt barselsdagpenge, da familien nylig var tilflyttet fra udlandet. Familien havde en formue på kr Huslejen for boligen på 65 m2 udgjorde kr månedligt eksklusive forbrugsudgifter. Kommunen bevilgede boligstøtte på kr månedligt. Konklusion Ud fra disse tal, herunder 80 % af sagerne udelukkende med dokumentation for bruttoindtægter og nogle af boligudgifterne, kan kommunen ikke lægge et budget. Det er derfor ikke muligt at foretage en relevant undersøgelse af borgerens mulighed for at bo i boligen med udbetaling af boligstøtte. I en del sager ses det, at kommunen har bevilget boligstøtte udover det maximale beløb i henhold til boligstøttelovens 14. Det er især sket, når ansøger har skulle flytte i ældre- /plejebolig, og der er tale om meget høje boligudgifter. I disse tilfælde kan det alene på baggrund af oplysningerne om huslejen og indtægtens størrelse ses, at ansøger ikke kan afholde de høje boligudgifter. Relevansen af en 15 vurdering kan diskuteres i disse tilfælde. Kommunerne forledes let til at belyse sagerne nødtørftigt. Men der er tale om en skal-bestemmelse, så kommunerne skal anvende boligstøttelovens 15, stk. 1, 1. led. Kan der ikke bevilges boligstøtte udover maximum, har kommunen ansvaret for at sikre, at der ikke udbetales boligstøtte til en ansøgt bolig med den konsekvens, at boligen må fraflyttes efter kort tid. Der kan dog være særlige forhold, som medfører, at kommunen må bevilge boligstøtte, se sag nr. 65 ovenfor. Anbefaling Kommunerne skal sikre sig, at der er dokumentation for nettoindtægter og eventuel formue samt dokumentation for ansøgers faste udgifter. Kun derved kan der træffes en rigtig afgørelse. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 11 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

237 3.12. Vedr. 15, 2. Del: Er lejeaftalen tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte? Der er ingen sager af denne type. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 12 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

238 Formalitetsvurdering 4.1. Afgørelsens form. Målinger viser I 80 (94%) af sagerne er der sendt en særskilt skriftlig afgørelse, 4 sager er afgjort ved skriftlig notat i kommunens journal, og 1 sag er afgjort på anden måde. Nogle sager er truffet som a conto-afgørelser i meget sporadisk form. Det fremgår af sagerne, at disse følges op af et egentligt bevillingsbrev. Anbefaling Der er tale om omfattende afgørelser, idet der ofte er behov for at lave til tider omfattende beregninger. Derfor anbefales skriftlige afgørelser, så borgeren har bedre mulighed for at vurdere kommunens beregning og begrundelse Hvilken afgørelse er truffet? Det fremgår i høj grad af sagen, hvilken afgørelse der er truffet, såfremt det fremgår, hvordan den anvendte lovbestemmelse har haft indflydelse på boligstøtten, f. eks. 12, stk. 3, om tillæg af lejen for 10 m², 15, 1. del om, at lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten,. Det vil sige, at der skal foreligge en beregning af boligudgifterne, herunder hvordan f.eks. stærkt bevægehæmning har haft indflydelse på sagen. Er der tillagt leje for ekstra 10m²? Hvilke beløb er der tale om? Fremgår det kun af bevillingsbrevet, at der ved beregningen er taget hensyn til, at et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet, at lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, o.s.v., så fremgår afgørelsen kun i ringe grad af sagen. Målingerne viser Hvilken afgørelse der er truffet, fremgår i høf grad af 2 sager (2%), i nogen grad af 5 sager (6%), i ringe grad af 74 sager (87%) og fremgår ikke af 4 sager (5%). Eksempler Sag nr. 6. I beregningen er der taget hensyn til, at - boligen opvarmes ved el, gas eller kollektiv varmeforsyning - du har pligt til indvendig vedligeholdelse - du udover huslejen betaler for vand - der i husstanden er en stærkt bevægelseshæmmet person, og boligen er egnet herfor - der i husstanden er en person, der får døgnhjælp efter 96 i lov om social service. Sag nr. 49. I beregningen er der taget hensyn til, at - du har pligt til hel indvendig vedligeholdelse - du udover huslejen betaler for vand og vandafledningsafgift - vi har trukket kr. om året i huslejen. Det kan f.eks. være fradrag efter 11 i boligstøtteloven, fordi lejen er væsentligt højere end den normale leje for tilsvarende boliger eller fradrag for luksuriøst udstyr. Det kan også være fradrag for garage eller carport Fremgår det med hvilken hjemmel, afgørelsen er truffet? BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 13 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

239 Generelt Har kommunen citeret den anvendte lovbestemmelse, f.eks. boligstøttelovens 12, stk. 3, eller 15, 1. led, fremgår lovhjemlen i høj grad. Er der kun henvist til bestemmelsen, fremgår lovhjemlen i nogen grad. Er de relevante kapitler angivet, fremgår lovhjemlen i ringe omfang. Målingerne viser I ingen af de undersøgte sager er hjemlen citeret. I 1 sag (1%) er er henvist til den korrekte lovbestemmelse. I 63 sager (74%) er udelukkende henvist til de relevante kapitler, og i disse sager fremgår hjemlen derfor kun i ringe grad. I 21 sager (25%) er den anførte hjemmel så ringe, at den må anses for ikke-eksisterende. Der er i væsentligst omfang tale om sager, hvor der er henvist til kapitel 9, som udover oplysningspligten hovedsagelig angår omberegning og efterregulering. Eksempler Sag nr. 32: Lovgrundlag Afgørelsen er truffet efter kapitel 4,6 og 8 i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober Sag nr. 88: Lovgrundlag Afgørelsen er truffet efter kapitel 4,6, 8 og 8 i lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 2. marts Anbefaling Det anbefales, at kommunen citerer den anvendte lovbestemmelse, som har haft betydning for udmålingen af boligudgifterne. Det anbefales også, at det fremgår, hvordan den anvendte lovbestemmelse har haft indflydelse på boligstøtten. Det vil sige, at der skal foreligge en beregning af boligudgifterne, herunder hvordan f.eks. stærkt bevægehæmning har haft indflydelse på sagen. Dette har et sådant omfang, at det bør ske skriftligt. Kun såfremt kommunerne følger disse anbefalinger, vil ansøger få mulighed for at påse, hvilke boligudgifter, der indgår i sagen, hvordan og hvorfor, og derved tage stilling til, om afgørelsen er rigtig. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 14 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

240 Grafisk fremstilling. Figur 1. Køn Figur 2 Alder BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 15 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

241 Figur 3 Sagstyper 11, stk 1, 1. Del: Dokumentation for, at lejen i væsentlig grad overstiger lejen for sædvsnlige lejligheder? : 1 sag (1 %) 11, stk. 1, 2. Del: Må lejen anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr/ beliggenhed? : 2 sager (2 %) 12, stk 3: Et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet: 19 sager (23 %) 12 stk. 4: Et husstandsmedlem modtager døgnhjælp : 1 sag ( 1 %) 12 stk. 5: En del af boligen fremlejes/lånes, udlejes eller anvendes til erhverv: 2 sager (2 %) 15, 1. Del: Lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomster: 60 sager (71 %) 15, 2. Del: Lejen tilrettelagt med særlig henblik på opnåelse af boligstøtte: 0 sager BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 16 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

242 Figur 4 Er afgørelsen samlet set rigtig? BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 17 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

243 Figur 5 I hvilket omfang er sagen oplyst? Figur 6 Er det dokumenteret, at betingelsen om, at et husstandsmedlem skal være stærkt bevægelseshæmmet er opfyldt? BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 18 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

244 Figur 7 Har kommunen foretaget en konkret og individuel vurdering af ansøgers økonomiske og personlige forhold i sager, hvor lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten? figur 8 Afgørelsens form BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 19 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

245 Figur 9 Fremgår det, hvilken afgørelse, der er truffet? Figur 10 Fremgår det, med hvilken hjemmel, afgørelsen er truffet? BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 20 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

246 Bilag 1. Undersøgelsens hjemmel, omfang og metode. Det sociale nævn har i henhold til retssikkerhedslovens pligt til, i samarbejde med Ankestyrelsen, at koordinere, at kommunale afgørelser, der kan indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Nævnet har ansvaret for praksiskoordineringen på regionalt plan. Praksisundersøgelsen er et redskab, som benyttes med henblik på at få klarhed over, om kommunernes afgørelse er i overensstemmelse med lovgivningen. Hvis undersøgelsen afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelsen grundlag for at målrette den fremadrettede vejlednings- og undervisningsindsats. Praksisundersøgelsen skal i henhold til retssikkerhedslovens 79 behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de deltagende kommuner. Undersøgelsen omfatter boligstøttelovens 11, 12, stk. 1, og stk. 3-6, og 15. Boligstøttelovens 12, stk. 6 er senere udgået af undersøgelsen, da det fremsendt materiale ikke gav grundlag for at påse 12, stk. 6. Ved undersøgelserne har nævnet gennemgået sagerne primært med henblik på en legalitetsvurdering. Denne indebærer dels en materiel vurdering for derved at påse, om afgørelsernes resultat er i overensstemmelse med den gældende lovgivning, herunder eventuel praksis fra Ankestyrelsen, dels en vurdering af sagerne formalitet i forhold til de forvaltningsretlige regler. Undersøgelsen omfattede de 6 kommuner, som i 2009 er udpeget af Ankestyrelsen til at deltage i undersøgelsen. Der er tale om kommunerne Slagelse, Ringsted, Guldborgsund, Kalundborg, Sorø og Lejre. Der var blandt de indkomne sager enkelte, som faldt uden for undersøgelsen. De pågældende sager omhandler boligstøttelovens 15, 1. led, om sager, hvor lejer overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. Denne betingelse var ikke opfyldt. Er betingelserne for anvendelse af flere af de undersøgte lovbestemmelser opfyldt, f.eks. såvel boligstøttelovens 12, stk. 3, og 15, 1. led, har nævnet påset begge lovbestemmelser vedrørende de pågældende sager. Nævnet har samlet vurderet de undersøgte lovbestemmelser i 85 tilfælde. Kopi af hele sagen skulle fremsendes, da sagen alene ville blive bedømt på de akter, der fremsendtes. Ifølge et af nævnet til de deltagende kommuner fremsendt bilag burde kommunerne tjekke følgende: Oplysning om borgerens alder (fødselsdato) Dato for kommunens afgørelse (bevillingen) Indholdet af kommunens afgørelse Ansøgning BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 21 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

247 Alle journaloptegnelser/oplysninger vedrørende ansøgningen og ansøgningens behandling Eventuelle grundoplysninger, der er anvendt ved behandlingen af ansøgningen f.eks. kommunens elektroniske registreringer, herunder folkeregistreringer, som ikke fremgår af journaloplysninger, beregningsark m.v. Al korrespondance, der er foretaget i forbindelse med ansøgningens behandling, f.eks. anmodning om sagsoplysning, partshøring, fuldmagt, værgebeskikkelse m.v. Formen for kommunens afgørelse Klagevejledning, hvis en sådan har været medsendt kommunens afgørelse I forbindelse med nævnets vurdering af de indsendte afgørelser anvendes et måleskema, hvori indgår de måleelementer, som er relevant for den konkrete praksisundersøgelse. Samtlige de måleskemaer, der danner grundlag for praksisundersøgelsen, er udfyldt uafhængig af hinanden af 2 sagsbehandlere i det sociale nævn, der i det daglige beskæftiger sig med sager om magtanvendelse og optagelse i særligt botilbud. Skemaerne er herefter sammenholdt og eventuelle divergerende vurderinger er herefter afstemt. Forud for ovenstående målinger blev foretaget prøvemåling af 4 sager efter de undersøgte lovbestemmelser. Prøvesagerne blev vurderet uafhængigt af hinanden af 2 personer fra det sociale nævn samt medarbejdere fra Ankestyrelsen. Der blev herefter afholdt møde mellem de involverede målere. Her blev med udgangspunkt i prøvesagerne afklaret eventuelle divergerende opfattelser eller forhold, som målemæssigt kunne give anledning til tvivl. Denne metode skulle sikre, at sagerne i sin helhed blev undergivet ensartet behandling. Udkast til rapporten er sendt til høring hos de deltagende kommuner sammen med resultatet af de af nævnet udfyldte måleskemaer for den enkelte kommune. Udkast til rapporten er sendt til Ankestyrelsen, og bemærkninger herfra er indarbejdet i den endelige rapport. Efter udsendelsen af udkast til rapporten vil de deltagende kommuner blive indbudt til et dialogmøde med nævnet. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 22 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

248 Bilag 2. Regelgrundlag. Lov om individuel boligstøtte Nr. 376 af 6. juni 1991 Boligministeriet (Bygge- og Boligstyrelsen) Jf. lovbek. nr. 981 af 1. oktober Overstiger lejen i væsentlig grad den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, eller må lejen anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed, kan kommunalbestyrelsen nedsætte lejen med et beløb, der svarer til forskellen. Stk. 2. For lejligheder omfattet af kapitel II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter 15 i samme lov. For lejligheder omfattet af kapitel VIII i lov om leje kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter 49 i den pågældende lov. For friplejeboliger kan kommunalbestyrelsen indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet efter 58 i lov om friplejeboliger. 12. Ved beregning af boligstøtte nedsættes den boligudgift, der er opgjort efter 10 og 11, i henhold til reglerne i stk Stk. 2. Ved opgørelsen medregnes for en person boligudgiften pr. m2 bruttoetageareal for 65 m2. For hver af de øvrige personer i husstanden medregnes m2-udgiften for 20 m2. Stk. 3. Såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede og boligen er egnet herfor, medregnes ved opgørelsen for en person boligudgiften pr. m2 bruttoetageareal for 75 m2. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Modtager et husstandsmedlem døgnhjælp efter 77 i lov om social service, forøges det medregnede bruttoetageareal med 10 m2. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv, fradrages der ved opgørelsen af arealet et areal, der mindst skal svare til den forholdsmæssige del af arealet efter antallet af værelser. Stk. 6. For ustøttede private plejeboliger, jf. 1, stk. 5, i lov om leje, og ustøttede almene plejeboliger, jf. 143 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., nedsættes boligudgiften ikke efter stk Overstiger lejen halvdelen af husstandsindkomsten, skal kommunalbestyrelsen efter en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold bestemme, om boligstøtte kan ydes. Det samme gælder, hvis særlige forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt med særligt henblik på opnåelse af boligstøtte. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at boligstøtte ydes med et nedsat beløb. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 23 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

249 Nævnets fortolkning af boligstøttelovens 11, 12, stk. 1 og 3-5, og 15, jf. boligstøttevejledning nr. 103 af 23. oktober Boligstøtten kan kun nedsætte lejen ved boligstøtteberegningen, hvis kommunen efter en konkret vurdering ikke finder lejen rimelig. Kommunen har ikke pligt eller ret til, f.eks. af besparelses-hensyn, at foretage en vurdering af lejen i alle lejemål, hvortil boligstøtte søges. 11, stk. 1, 1. led. Urimelig husleje. Efter 11 kan kommunalbestyrelsen i forbindelse med opgørelse af boligudgiften for lejere nedsætte boligudgiften, når lejen i væsentlig grad overstiger den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse. En vurdering af, om lejen kan anses for urimelig, må altid foretages ud fra de lokale forhold nemlig det lejeniveau, der er sædvanligt i kommunen for lejligheder af tilsvarende størrelse, kvalitet og udstyr i ejendomme, der er opført i samme tidsrum, herunder også ejendomme, der er opført med statsstøtte. Bedømmelsen af normallejeniveauet for en bolig foretages ud fra indhentede oplysninger om det generelle lejeniveau i et lokalområde. Der kan henses til tidligere huslejenævnsafgørelser. Leje-niveauet i et reguleret område, hvor bestemmelserne i kapitel II-V i lov om midlertidig regulering af boligforholdene er gældende, vil typisk være et omkostningsbestemt lejeniveau. Hensyn kan tages til ejendommens ibrugtagelsesår, opvarmningsform, bad- og toiletforhold, suppleret med en undersøgelse i kommunen af, om lejeniveauet tidligere er vurderet i f.eks. huslejenævnet eller boligretten. Besigtigelse af lejemålet kan ske. Der skelnes mellem støttet/ustøttet byggeri. Det er en forudsætning for at anvende bestemmelsen i lovens 11, at der er en væsentlig forskel, normalt 10 %, mellem den faktiske leje og den leje, som betales for tilsvarende lejligheder. Efter 11, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen selv indbringe spørgsmål om lejens størrelse for huslejenævnet, når kommunen vurderer, at lejen bør nedsættes ved boligstøtteberegningen. 11, stk. 1, 2. led. Luksuslejligheder. Bestemmelsen giver mulighed for at nedsætte boligudgiften i de tilfælde, hvor lejligheden indeholder særligt luksuriøst udstyr, eller beliggenheden kan betegnes som luksuriøs således, at det ikke vil være rimeligt at yde fuld boligstøtte hertil. Det beror det på en konkret vurdering og sker ud fra lokale forhold. 12. I 12 er fastsat en arealnorm, hvorefter den boligudgift, der danner udgangspunkt for beregning af boligstøtte, nedsættes, når boligens bruttoetageareal overstiger 65 m2 for én person og 20 m2 pr. person herudover. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 24 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

250 I 12, stk. 5, skal lejen reduceres forholdsmæssigt i det areal, der danner grundlag for beregning af boligudgiften, såfremt et eller flere værelser fremlejes, fremlånes, udlejes eller anvendes til erhverv. 12, stk. 3. Stærkt bevægelseshæmmede Arealgrænsen efter 12, stk. 2, forøges med 10 m2 bruttoetageareal, såfremt 1) nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede, og 2) boligen er egnet herfor. Det er ikke en betingelse for at forøge arealgrænsen, at boligen er specielt indrettet med henblik på bevægelseshæmmede, blot den er egnet. Der stilles heller ikke krav om, at boligudgiften skal være specielt høj, for at bestemmelsen kan bringes i anvendelse. Der kan ikke gives en udtømmende opregning af, hvilke indretningsmæssige foranstaltninger, der skal være til stede, for at de særlige regler om bevægelseshæmmede finder anvendelse. Afgørelsen heraf må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Ved bedømmelsen af, om en person kan anses for at være bevægelseshæmmet i lovens forstand, skal der typisk lægges vægt på, om den pågældende har et handicap af motorisk art, som medfører, at den pågældende kun vanskeligt kan bevæge sig uden hjælpemidler som kørestol eller lignende og derfor kan have behov for en større bolig. En person, der alene benytter rollator som hjælpemiddel, vil som udgangspunkt ikke kunne betragtes som stærkt bevægelseshæmmet. Afgørelsen beror på en konkret, individuel vurdering i det enkelte tilfælde, hvor ikke alene den faktiske brug af et hjælpemiddel er afgørende, men hvor der lægges vægt på en helhedsvurdering af ansøgerens fysiske tilstand og behov for hjælpemidler til at komme omkring i boligen. 12, stk. 4. Modtagere af døgnhjælp efter 96 (tidligere 77) i lov om social service. Er et husstandsmedlem tilkendt døgnhjælp efter 96 i lov om social service, forøges det medregnede bruttoetageareal fra 1. januar 2000 med 10 m , 1. led. Særlig høj leje i forhold til indkomsten. Efter 15 har kommunalbestyrelsen pligt til at foretage en nærmere undersøgelse af forholdene, herunder en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold, når: 1) Lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. 2) Lejen forekommer særlig høj, og særlige forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt særligt med henblik på opnåelse af boligstøtte. Da det er lovens formål at yde boligstøtte, når indtægten er lav i forhold til lejen, kan kommunalbestyrelsen kun anvende bestemmelsen, når der foreligger ganske særlige forhold, som gør det urimeligt, at der ydes boligstøtte eller fuld boligstøtte. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 25 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

251 Der er 2 kriterier, der skal være opfyldt: Først foretages en vurdering af, om lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. Er det tilfældet, foretages en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes personlige og økonomiske forhold. Den faktiske leje lægges til grund uanset størrelsen ved begge vurderinger. Ved den første vurdering lægges den beregnede husstandsindkomst, jf. 8, til grund, ved den næste vurdering lægges vægt på den faktiske indkomst. Der skal foretages en samlet vurdering af de personlige og økonomiske forhold. Da der er tale om en skønsmæssig vurdering, vil der derfor i forbindelse med vurderingen af husstandens økonomiske situation være tale om en friere vurdering af, om indkomstgrundlaget rækker til den relevante faktiske husleje. Der er tale om en samlet vurdering af, om det indkomstgrundlag, der rent faktisk er til stede, gør det muligt for den pågældende husstand at bebo den pågældende bolig. Enlige med børn vil typisk have relativt lave indkomster opgjort efter det almindelige indkomstbegreb, uden at dette betyder, at en almindelig vurdering af husstandens budget fører til, at der ikke er grundlag for at give støtte. Der kan henses til en forventet indkomststigning, om indkomsten er nedbragt gennem unormale skattemæssige fradrag, f.eks. fordi fradragene ikke modsvares af samtidige og tilsvarende udgifter for boligtageren. Kommunen kan kræve dokumentation for budgettet. Det har betydning, om huslejen vil beslaglægge så stor en del af indkomsten således, at kommunen må yde støtte i henhold til anden lovgivning, for at husstanden kan bebo lejligheden, om husstanden i forvejen bebor eller uden vanskeligheder vil kunne skaffe sig en passende lejlighed med en lavere leje. Kommunalbestyrelsen kan afslå at yde boligstøtte eller udbetale boligstøtte med et nedsat beløb. Der henvises til FOB , 2. del. Særlig høj leje 15, 2. del angår tilfælde, hvor lejen ikke overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, men dog forekommer særlig høj, og der foreligger særlige forhold i forbindelse med lejeaftalens indgåelse, der tyder på, at aftalen primært tilsigter opnåelse af boligstøtte. Dette kan været tilfældet, når boligstøtte søges efter afhændelse af en ejerbolig, og ansøgeren bliver boende i samme bolig som lejer, og der i øvrigt er nær forbindelse mellem lejer og udlejer. Principafgørelser (SM ere) fra Ankestyrelsen. M Oplysningsgrundlag - boligstøtte - opgørelse af boligudgift - nedsættelse af husleje Resumé: En lejers boligstøttesag var ikke tilstrækkelig oplyst af kommunen til, at der kunne træffes afgørelse om nedsættelse af huslejen til brug for beregning af boligsikringen. Ankestyrelsen tiltrådte derfor nævnets afgørelse om hjemvisning af sagen til fornyet behandling og afgørelse. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 26 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

252 Begrundelsen for afgørelsen var, at det ikke på det foreliggende grundlag var godtgjort, at lejers husleje i væsentlig grad oversteg den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse. Det var heller ikke på det foreliggende grundlag godtgjort, at lejen kunne anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed. Sagsfremstilling: En lejer havde søgt sin kommune om boligstøtte til en 3 værelses lejlighed. Lejligheden var på 71m2 og lå i en ejendom fra år Den årlige husleje var på kr. Der var foretaget forbedringer af lejligheden i form af modernisering af badeværelse og isætning af termoruder. Der var endvidere lavet nyt køkken. Kommunen traf efter boligstøttelovens 11, stk.1, afgørelse om at nedsætte huslejen til brug for beregning af boligstøtten til lejemålet. Kommunen beregnede boligstøtten på grundlag af en skønsmæssigt ansat husleje på 630 kr. pr. m2 svarende til kr. årligt undtaget a conto varmebidrag. Kommunen lagde ved afgørelsen vægt på følgende oplysninger i Bygnings- og Boligregistret om lejligheden/ejendommen angående bruttoetageareal, opvarmningsform, toiletog badeforhold, opførelsesår (1900) og eventuelle udførte forbedringer. Nævnet hjemviste sagen til kommunen til fornyet behandling og afgørelse. Begrundelsen for nævnets afgørelse var, at selv om lejen måtte skønnes i væsentlig grad at overstige den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse og beliggenhed, så havde kommunen ikke godtgjort, at det var undersøgt, om der forelå verserende eller tidligere afgørelser i kommunen eller ved kommunens huslejenævn vedrørende lejligheden/ejendommen eller vedrørende anden lignende bolig i ejendomme, der var opført i samme tidsrum. Kommunen klagede over nævnets afgørelse til Ankestyrelsen. Kommunen anførte, at der var taget hensyn til de nævnte forbedringer. Ved klagen var der vedlagt et print af 30. marts 2007 om huslejevurdering også over andre boliger i nabolaget. Kommunen fandt, at det heraf fremgik, at den leje, der var godkendt, var væsentlig højere end for de andre lejligheder. Det var yderligere anført i klagen, at der var givet en pristalsregulering oven i, da kvadratmeterpriserne var meget lavt sat i kommunen. Det var afslutningsvis anført i klagen, at lejer kunne have henvendt sig til huslejenævnet for at få lejligheden synet med henblik på fastsættelsen af lejen. Nævnet fandt ved genvurderingen ikke, at der ved klagen var kommet nye oplysninger eller anbringender frem, der kunne give grundlag for at ændre afgørelsen. Med hensyn til det vedlagte print af 30. marts 2007 om huslejevurdering også over andre boliger i nabolaget, bemærkede nævnet, at dette print ikke tidligere var sendt med til BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 27 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

253 nævnet. Nævnet bemærkede yderligere, at de i printet nævnte huslejevurderinger/afgørelser i øvrigt syntes at være af noget ældre datoer fra 1994 til Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om sagen var tilstrækkeligt oplyst til, at det kunne vurderes, om den konkrete leje oversteg den normale leje i væsentlig grad. Afgørelse: Ankestyrelsen stadfæstede nævnets afgørelse. Begrundelsen for Ankestyrelsens afgørelse var, at det ikke på det foreliggende grundlag var godtgjort, at lejers husleje i væsentlig grad oversteg den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse. Det var heller ikke på det foreliggende grundlag godtgjort, at lejen kunne anses for delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed. Ankestyrelsen lagde ved vurderingen heraf vægt på oplysningerne om lejemålet. Med hensyn til printet af 30. marts 2007 om huslejevurdering, vedrørende også andre boliger i nabolaget, fandt Ankestyrelsen i lighed med nævnet, at huslejevurderingerne/afgørelserne syntes at være af noget ældre datoer fra 1994 til 2004 og derfor ikke var umiddelbart anvendelige for vurderingen af huslejen i den konkrete sag. Ankestyrelsen var således enig med nævnet i, at sagen skulle hjemvises til kommunen. M Boligstøtte - arealforhøjelse - stærkt bevægelseshæmmet Resumé: Der var ikke grundlag for at beregne boligstøtte efter reglen for stærkt bevægelseshæmmede, idet borgeren i det daglige kunne bevæge sig rundt i sin lejlighed med albuestokke eller rollator. Der var ikke oplysninger i sagen om, at han kun vanskeligt kunne bevæge sig i lejligheden uden kørestol. " Sagsfremstilling: En borger modtog boligstøtte, men havde af sin nuværende kommune fået afslag på at få beregnet boligstøtten efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede. Kommunens begrundelse herfor var, at borgeren ikke brugte kørestol, og der ikke blev brugt personløft eller lift. Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at borgeren utvivlsomt var bevægelseshæmmet men ikke stærkt bevægelseshæmmet i boligstøttelovens forstand. Nævnet lagde ved afgørelsen til grund, at reglerne i boligstøtteloven om beregningen af støtte til stærkt bevægelseshæmmede havde til formål at kompensere den pågældende for de ekstra udgifter, der var forbundet med, at et motorisk handicap medførte et behov for en større bolig, hvor den pågældende kunne komme omkring med kørestol eller lignende. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 28 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

254 Nævnet henviste endvidere til, at en person, der alene benyttede rollator eller stokke som hjælpemiddel som regel ikke ville være omfattet af reglerne, idet brug af rollator ikke i sig selv medførte behov for en bolig på mere end 65 m2. Nævnet lagde vægt på en samlet vurdering af oplysningerne om borgerens helbredsforhold og funktionsniveau herunder, at borgeren havde ødemer i begge ben og som følge heraf havde en nedsat gangdistance. Borgeren var afhængig af ganghjælpemidler. Nævnet lagde herefter vægt på, at borgeren ud fra de foreliggende oplysninger klarede sig selv i hverdagen. Borgeren var således selvhjulpen med hensyn til personlig hygiejne, indkøb og madlavning. Borgeren fik dog dagligt hjemmehjælp til kompressionsstrømper og hjælp til rengøring hver 14. dag. Nævnet lagde endvidere vægt på, at borgeren inden døre benyttede albuestokke eller rollator. Borgeren havde desuden en manuel kørestol men kunne ikke benytte denne ved egen hjælp. Desuden havde borgeren en badebænk. Til udendørs brug var han blevet bevilliget en invalidebil og et el-køretøj. Nævnet anførte, at nævnet havde været opmærksom på, at han havde et stålstativ på størrelse med en stol stående til brug for hjemmeplejen. Nævnet anførte yderligere, at det forhold, at han tidligere af andre kommuner havde fået boligydelse som stærkt bevægelseshæmmet ikke kunne føre til et andet resultat. Nævnet anførte afslutningsvis, at kommunens afgørelse ikke opfyldte kravene til begrundelse i forvaltningslovens 24, ligesom der heller ikke sås at være givet en tilstrækkelig klagevejledning efter forvaltningslovens 25. Nævnet fandt dog efter en konkret vurdering ikke, at sagsbehandlingsfejlene medførte ugyldighed, idet sagsbehandlingsfejlene ikke havde haft betydning for sagens udfald. Borgeren klagede over nævnets afgørelse til Ankestyrelsen. I klagen anførte borgeren, at han i 2 tidligere kommuner havde fået boligstøtten beregnet som til en stærkt bevægelseshæmmet. Han anførte endvidere, at han godt kunne bruge sin manuelle kørestol indendørs. Borgeren havde herudover oplyst over for Ankestyrelsen, at kommunen nu havde pålagt ham at have en el-plejeseng og carelift. El-plejesengen og careliften skulle hjemmeplejen bruge, når han skulle have kompressionsstrømperne på. Borgeren ønskede ikke få fjernet sin egen seng. El-plejesengen skulle derfor installeres i hans gæsteværelse. Her havde han 2 gæstesenge stående, som nu skulle fjernes. Sagen blev behandlet i principielt møde alene med henblik på afklaring af, hvad der skulle forstås ved ordlyden stærkt bevægelseshæmmede i boligstøttelovens 12, stk. 3,s forstand. Afgørelse: Borgeren var ikke berettiget til at få beregnet sin boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 29 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

255 Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse om, at borgeren ikke var berettiget til boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede. Ankestyrelsen vurderede i lighed med nævnet, at borgeren utvivlsomt var bevægelseshæmmet, idet han havde et handicap af motorisk art. Ankestyrelsen vurderede dog samtidig i lighed med nævnet, at han ikke kunne anses som stærkt bevægelseshæmmet i boligstøttelovens forstand. Ankestyrelsen lagde vægt på en samlet vurdering af oplysningerne om borgerens helbredsforhold og funktionsniveau samt hans brug af hjælpemidler. Ankestyrelsen lagde ved vurderingen af, at borgeren utvivlsomt var bevægelseshæmmet vægt på, at han havde nedsat gangdistance på grund af ødemer/åreknuder med svær hævelse i begge ben samt følger efter ankelbrud og slidgigt i knæene. Han havde endvidere en kronisk lungelidelse med svær nedsat lungefunktion og hjertepumpefunktion, der hæmmede hans bevægelse. Ankestyrelsen lagde ved vurderingen af, at borgeren ikke kunne anses som stærkt bevægelseshæmmet i boligstøttelovens forstand særlig vægt på, at det var oplyst, at han i det daglige bevægede sig rundt i lejligheden med albuestokke eller med rollator. Der var ikke oplysninger i sagen om, at han kun vanskeligt kunne bevæge sig i lejligheden uden kørestol. Det fremgik af Socialministeriets vejledning om individuel boligstøtte, at der ved bedømmelsen af, om en person kunne anses for at være bevægelseshæmmet i boligstøttelovens forstand typisk skulle lægges vægt på, om den pågældende havde et handicap af motorisk art, som medførte, at den pågældende kun vanskeligt kunne bevæge sig uden hjælpemidler som kørestol eller lignende og derfor kunne have behov for en større bolig. Som eksempel på et hjælpemiddel, der på linje med kørestol kunne berettige til en forøget boligstøtte, nævnte vejledningen også personløft/lift til brug i for eksempel badeværelset. Det fremgik videre af vejledningen, at en person, der alene benyttede rollator som hjælpemiddel som udgangspunkt ikke ville kunne betragtes som stærkt bevægelseshæmmet. Med hensyn til borgerens seneste oplysninger om, at kommunen havde krævet, at han skulle have installeret en el-plejeseng og en carelift, bemærkede Ankestyrelsen, at dette ikke nødvendigvis medførte behov for mere plads til at bevæge sig rundt i lejligheden. Ankestyrelsen bemærkede afslutningsvis, at Ankestyrelsen heller ikke fandt, at kommunens afgørelse opfyldte kravene til begrundelse eller til klagevejledning efter forvaltningsloven. Ankestyrelsen fandt dog i lighed med nævnet ikke, at sagsbehandlingsfejlene medførte ugyldighed, idet sagsbehandlingsfejlene ikke havde haft betydning for sagens udfald. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 30 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

256 Ankestyrelsen kom således til samme resultat som det sociale nævn. M Begrundelse - forholdsmæssig nedsættelse - omregning - boligstøtte - udlejning af værelse Resumé: Efter udlejning af et værelse skulle boligudgiften og det støtteberettigede areal nedsættes forholdsmæssigt efter antallet af værelser. Der var ikke holdepunkter for at fortolke reglerne sådan, at boligudgift og areal skulle nedsættes forholdsvis efter det udlejede areals størrelse i forhold til lejlighedens samlede areal. Sagsfremstilling: Efter oplysning fra en modtager af boligstøtte om udlejning af 1 af 3 værelser omregnede kommunen boligstøtten fra den 1. juli Det fremgik af afgørelsen, at lejerens boligudgift i beregningsgrundlaget var nedsat med 1/3, men det fremgik ikke af begrundelsen for afgørelsen, hvordan udlejningen påvirkede beregningen for så vidt angik reduktion i det støtteberettigede areal. Lejlighedens samlede areal var på 73 m2, det udlejede værelse var 15 m2. Boligydelsen faldt efter omregningen fra kr./måned til 494 kr./måned. I april 2006 anmodede borgeren om genoptagelse af beregningen med tilbagevirkende kraft med den begrundelse, at nedsættelsen af boligydelsen burde tage udgangspunkt i arealafgivelse i forhold til støtteberettiget areal. Kommunen fastholdt sine tidligere afgørelser. Det sociale nævn tiltrådte kommunens beregning. Nævnet henviste til boligstøttelovens 12, stk. 5. Det fremgik af denne bestemmelse, at der skulle reduceres forholdsmæssigt i det areal, der dannede grundlag for beregning af boligudgiften. Ved opgørelsen af arealet skulle der således fradrages et areal, der mindst svarede til den forholdsmæssige del af arealet efter antallet af værelser. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af fortolkningen af boligstøttelovens 12, stk. 5, om udlejning af værelser. Afgørelse: Efter udlejning af et værelse skulle boligstøtten ændres forholdsmæssigt efter antallet af værelser. Det betød, at både boligstøtten og det støtteberettigede areal skulle reduceres med 1/3. Sagen blev hjemvist til kommunen, som skulle træffe ny afgørelse efter dette princip. Afgørelsen skulle ledsages af en begrundelse, som opfyldte forvaltningslovens krav til begrundelse. Ankestyrelsen henviste i afgørelsen om boligstøtte til, at der i loven var fastsat regler om opgørelse af boligudgiften og om antallet af m2, der kunne ydes støtte til. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 31 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

257 For så vidt angik forvaltningsloven anførtes det i afgørelsen, at reglerne om begrundelse måtte anses for en garantiforskrift. Det ville sige, at der var en formodning for, at afgørelsen ikke var rigtig, hvis reglerne ikke var overholdt. Kommunens afgørelse af 1. juli 2004 henviste ikke til relevante retsregler. Kommunen havde heller ikke senere redegjort for retsgrundlaget for afgørelserne. Afgørelsen fra det sociale nævn opfyldte heller ikke forvaltningslovens krav til begrundelse. Nævnet henviste alene til lovens regel om reduktion af det støtteberettigede areal, men det fremgik ikke af nævnets begrundelse, hvordan reglen var anvendt ved omregning af klagerens boligstøtte. Det kunne derfor ikke af sagens oplysninger ses, om boligstøtten var beregnet korrekt. Kommunens og nævnets afgørelser var derfor ugyldige. Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse. M Boligstøtte - halvdelsregel - negativt rådighedsbeløb Resumé: Ansøgers husleje oversteg halvdelen af hendes indtægt. Der skulle derfor foretages en vurdering af, om der kunne ydes boligstøtte. Ved vurderingen lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøger, som var studerende, grundet helbredsforhold havde behov for eget toilet og bad. Desuden blev der lagt vægt på, at ansøger havde vanskeligt ved at finde en passende billigere bolig, samt at huslejen var på 3.379,69 kr. månedligt Disse forhold vejede tungere end det, at ansøger havde et negativt rådighedsbeløb efter betaling af nødvendige udgifter og mad. Sagsfremstilling: Sagen drejede sig om en ansøger på 22 år, der var studerende. Hun modtog SU. Hendes husleje var på 3.379,69 kr. månedligt. Kommunen afslog at yde boligstøtte. Begrundelsen var, at ansøgers husleje oversteg halvdelen af hendes indtægt. Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse. Nævnet begrundede afgørelsen med, at der ikke forelå ganske særlige forhold, som gjorde det urimeligt, at der blev ydet boligstøtte. Nævnet lagde vægt på de økonomiske og personlige forhold, at ansøger var begyndt på uddannelse i kommunen, at hun som studerende havde vanskeligt ved at finde en billigere og mindre bolig/kollegieværelse, at hun var nødt til at have eget toilet/bad grundet tarmsygdom, og at hun havde arbejdet et år for at få råd til uddannelsen. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 32 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

258 I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen, at ansøgers økonomiske forhold var så anstrengte, at der hver måned ville være et underskud. Kommunen ville derfor være nødsaget til at yde støtte i henhold til anden lovgivning for, at ansøger kunne bebo lejligheden. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af kriterierne for at vurdere, om der kunne ydes boligstøtte, når huslejen oversteg halvdelen af husstandens indtægt. Afgørelse: Kommunen havde ikke grundlag for at afslå boligstøtte. Ved afgørelsen af sagen lagde Ankestyrelsen vægt på, at huslejen oversteg halvdelen af ansøgers indtægt. Der skulle derfor foretages en vurdering af, om der kunne ydes boligstøtte. Ved vurderingen lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøger efter det oplyste led af en tarmsygdom, der gjorde det nødvendigt for hende at have eget bad og toilet, at ansøger efter det oplyste ville have vanskeligt ved at finde en passende billigere bolig, samt at huslejen var på 3.379,69 kr. månedligt. Disse forhold vejede tungere end det, at ansøger havde et negativt rådighedsbeløb efter betaling af nødvendige faste udgifter og mad. Kommunen oplyste i forbindelse med klagen, at ansøgers økonomiske forhold var så anstrengte, at der hver måned ville være et underskud. Kommunen ville derfor være nødsaget til at yde støtte i henhold til anden lovgivning, for at ansøger kunne bebo lejligheden. Ankestyrelsen bemærkede hertil, at det anførte om ansøgers anstrengte økonomiske forhold ikke i sig selv kunne begrunde et afslag på boligstøtte, når det blev sat i forhold til ansøgers øvrige personlige forhold. Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 33 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

259 Bilag 3. Måleskema. BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 34 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

260 BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 35 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

261 BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 36 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

262 BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 37 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

263 BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 38 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

264 BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 39 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

265 BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 40 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

266 BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 41 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

267 BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 42 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

268 BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 43 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

269 BOLIGSTØTTELOVEN, BOLIGUD- GIFTSREGLERNE, 12, 44 STK. 1 OG 3-5, 11 OG 15

270 Statsforvaltningen Sjælland Dronningensgade Nykøbing F Tel

271 Bilag: Kompetenceplan boligstøtte Lejre Kommune Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11521/10

272 KOMPETENCEPLAN FOR BOLIGSTØTTE LOV OM BOLIGSTØTTE (Boligsikring og boligydelse) Behandling og afgørelse af sager i henhold til Lov om individuel boligstøtte generelt. Kompetence: Administrativ - sagsbehandler Specielt: Dispensation. I henhold til 15 i Lov om individuel boligstøtte, er det muligt at nedsætte eller afslå at yde boligstøtte, hvor boligudgiften overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. Boligstøtte ydes med det fulde beløb, uanset forholdet mellem boligudgift og indtægt, hvor det drejer sig om: 1. Enlige med børn. 2. Modtagere af kontanthjælp, aktiverings- eller revalideringsydelse. 3. Pensionister. 4. Personer under uddannelse. 5. Hvor boligen er anvist gennem kommunens Visitationsudvalg. 6. Midlertidig indtægtsnedgang Kan der ikke gives dispensation i henhold til ovenstående, skal der foretages en konkret økonomisk vurdering i form af et budget, der indeholder alle indtægter (incl. børneydelser og boligstøtte) og udgifter. Som vejledende rådighedsbeløb anvendes kr ,- pr. voksen og et tillæg på kr ,- for 1 barn og kr. 500,- for de efterfølgende.

273 Bilag: Skitseforslag (Sonnerup- Landevejen) - Skitseforslag.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 16. marts Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 26186/10

274 BByy ggm maa rrkkee nn En Engle glerup rupvej vej S Stiti M Moott oorrvvee je jenn jj lsøøvvee ls Hvvaa H jenn eevveeje LLaanndd ttvveejj llssllyyss D Dyyvvee Lejre Kommune Teknik & Miljø Lejrevej 15, 4320 Lejre Tlf Mail: meter meter Skitseforslag Sonnerup - Landevejen Dato: J.Nr. Mål: 1:4000 Init.: kikr

Referat Kommunalbestyrelsen mandag den 22. marts 2010

Referat Kommunalbestyrelsen mandag den 22. marts 2010 Referat mandag den 22. marts 2010 Kl. 18:00 i Rådssalen, Lejre Richardt Bentzen (O) Indholdsfortegnelse 1. KB - Spørgetid...1 2. KB - Godkendelse af dagsorden...2 3. FOU - Valg af medlemmer til Folkeoplysningsudvalget...3

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015 Referat torsdag den 4. juni 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Mette Touborg (SF) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - juni 2015... 2 3. Udrykningsstatistik...

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre

Referat fra møde i Udvalget for Børn & Ungdom onsdag den 13. januar 2010. Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Referat fra møde i onsdag den 13. januar 2010 Mødet startede kl. 17:00 i Mødelokale 1, Lejre Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...3 2. BU - Valg af næstformand...4 3. ØU - Udvalgets mødeplan

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 30-08-2011. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 18:45 REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2012-2015 - opfølgning på budgetseminar, udmelding af rammer m.v. 533 Underskriftsside

Læs mere

SAMMENLÆGNINGSUDVALGET FOR BOGENSE KOMMUNE

SAMMENLÆGNINGSUDVALGET FOR BOGENSE KOMMUNE SAMMENLÆGNINGSUDVALGET FOR BOGENSE KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 2 TORSDAG DEN 5. JANUAR 2006, KL. 19.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, RÅDSSALEN Sammenlægningsudvalget 5. januar 2006 Side: 8 Fraværende: Tessa Gjødesen,

Læs mere

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 26. marts 2012 Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Firkløverskolens fremtidige placering...2 3. ØU - Udlejning og bebyggelse

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 13. september 2005 kl. 16:00. Referat for Side 1 af 7 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1. sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 13. september 2005, kl. 16:00 Bemærk ændret mødetidspunkt. Åben sag: 342. Budget 2006 og overslagsår -

Læs mere

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F.

Referat. Mødedato: 21. november 2013. Rådhus. Starttidspunkt for møde: 17:00. Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Mødedato: 21. november 2013 Mødelokale: Byrådssalen, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde: 17:00 Fraværende: Peter Christensen, Signe Vorting, Birthe Frikke, Jens Thysen, Svend F. Sørensen 21. november

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Godkendt af Byrådet den xx maj 2014, pkt. xxx Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål... 2 1.2. Godkendelse og ansvar... 2 1.3. Delegation... 2 2. Økonomistyring...

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Dagsorden Kommunalbestyrelsen torsdag den 8. oktober 2015. Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev

Dagsorden Kommunalbestyrelsen torsdag den 8. oktober 2015. Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Dagsorden torsdag den 8. oktober 2015 Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KB - Godkendelse af dagsorden...1 2. Lukket - ØU - Anlægsbevilling til gulvbelægning Hvalsø Rådhus...2 3. KB

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat Brønderslev-Dronninglund Kommune Sammenlægningsudvalget Referat Dato: 12. januar 2006 Lokale: Byrådssalen, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 19,00-20.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/17 Udpegelse

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Byrådet ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 13 TIRSDAG DEN 7. OKTOBER 2008, KL. 17.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Folkeoplysningsudvalget 7. oktober 2008 Side: 2 Fraværende: Kurt

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

24. Til efterretning - Kommunalreform

24. Til efterretning - Kommunalreform " ## ## $% &#$ *12$$ '()*$$')$+),-#).($/#$0(,$32$ 4+ 55555555555555555555 '( 55555555555555555555 $+ 55555555555555555555.($/#$0( #$/$$4 55555555555555555555 *$$' 55555555555555555555,-# 7#4$$11#$4$1 "7#4$$8#93$74$4$+#111#$4$1

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 23 TORSDAG DEN 18. SEPTEMBER 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 18. september 2008 Side:

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B 1 Organisationsbestyrelsens ansvar Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af Boligforeningen 3B og dens afdelinger

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 8. august 2011. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 8. august 2011. Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat mandag den 8. august 2011 Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager...2 3. Person - SSÆ - Orientering om formandsbeslutning

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Microsoft, Frydenlunds Allé 6, 2950 Vedbæk Mødedato Onsdag den 6. april 2011 Mødetidspunkt Kl. 13.15 Bemærkninger Medlemmer Fra forvaltningen BEMÆRK ændret mødested

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 12. december 2007. Mødet startede kl. 19:00 i Mødelokale 2, Lejre

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget onsdag den 12. december 2007. Mødet startede kl. 19:00 i Mødelokale 2, Lejre Referat fra møde i onsdag den 12. december 2007 Mødet startede kl. 19:00 i Mødelokale 2, Lejre Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden 12.12.07... 3 2. FOU - Efterretninger 12.12.07... 4

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14.

Åben. ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 2. Mødedato Onsdag den 14. Dagsorden med vedtagelser Åben Mødested Administrationscentret Mødelokale 2 Mødedato Onsdag den 14. april 2010 Mødetidspunkt Kl. 13.00 Bemærkninger Møde med Væksthus Hovedstadsregionen kl. 13.15-14.15

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 08:30 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2011 finansiering 638 2. Orientering 642 3. Lukket -

Læs mere

åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 31. august 2011 kl. 10:00 i Aars Gæstekantine

åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 31. august 2011 kl. 10:00 i Aars Gæstekantine åbent møde for Økonomiudvalgets møde den 31. august 2011 kl. 10:00 i Aars Gæstekantine Indholdsfortegnelse 216. Halvårsregnskab 2011 - Økonomiudvalgets område 462 217. Budget 2012 - Spareramme for Økonomiudvalgets

Læs mere

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2

Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Åbent møde for Ældrerådets møde den 27. august 2010 kl. 12:00 i Farsø administrationsbygning, lokale K2 Indholdsfortegnelse 039. Meddelelser til Ældrerådets møde den 27. august 2010 75 040. Budget 2011-2014

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.15 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F) Torben

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Referat Økonomiudvalget tirsdag den 25. januar 2011. Kl. 15:00 i Mødelokale 1,Lyndby

Referat Økonomiudvalget tirsdag den 25. januar 2011. Kl. 15:00 i Mødelokale 1,Lyndby Referat Økonomiudvalget tirsdag den 25. januar 2011 Kl. 15:00 i Mødelokale 1,Lyndby Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Orientering...2 3. ØU - Direktionens forslag til høringsmateriale

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Administrationsbygningen i Hammel, mødelokale 1 Afbud fra Thomas Storm deltog ikke i behandlingen af punkterne 10, 11 og 12. INDHOLD Sagsnr. Side

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 1. december 2009. Gl. Byrådssal, Torvet, Skive. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet:

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 1. december 2009. Gl. Byrådssal, Torvet, Skive. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet: ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 1. december 2009 Mødested: Gl. Byrådssal, Torvet, Skive Mødetidspunkt: 16:00 Mødet hævet: Deltagere: Flemming Eskildsen, Peder Chr. Kirkegaard, Per Jeppesen, Frede

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Ekstraordinær dagsorden

Ekstraordinær dagsorden Ekstraordinær dagsorden Økonomiudvalget Tid Onsdag den 27. maj 2015 - kl. 15:40 Sted Møde udenfor rådhuset, Skallebølle skole Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen...1 2.

Læs mere

DAGSORDEN. Direktionen. Møde nr. : 19/2997 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 27. juni 2007 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.50

DAGSORDEN. Direktionen. Møde nr. : 19/2997 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 27. juni 2007 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.50 Direktionen DAGSORDEN Møde nr. : 19/2997 Sted : Rådhuset Grenaa Dato : 27. juni 2007 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.50 Direktionen Knst. kommunaldirektør Keld Overgaard Jensen (formand) Børne- og Ungedirektør

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 27. september 2012

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 27. september 2012 Referat torsdag den 27. september 2012 Kl. 8:30 i Mødelokale 2, Allerslev Laila Torp Madsen (V) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. 2 q 2012... 2 3. Anskaffelse af to nye vandtankvogne

Læs mere

Økonomiudvalget REFERAT

Økonomiudvalget REFERAT REFERAT Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 14-02-2007 Mødested: 101 Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:00 Afbud: Fraværende: Gunnar Nielsen ankom kl. 16.06 efter behandlingen af pkt. 26

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Dagsorden til mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 30. oktober 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Udvalgsværelset Mødetidspunkt: Kl. 15:00-17:00 Medlemmer: Formand:

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Økonomistaben August 2006 Revideret november 2009 Revideret november 2010 De overordnede økonomistyringsprincipper er udarbejdet i henhold til

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Referat af Beredskabskommissionens møde Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00 Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Afbud: Ej mødt: Holger Schou Rasmussen, Niels Henriksen, Peter Bring-Larsen, Steffen Bigum

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 4. oktober 2005 kl. 14:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Økonomiudvalg, tirsdag den 4. oktober 2005 kl. 14:00. Referat for Side 1 af 6 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Mødelokalet 1.sal Økonomiudvalg Mødetidspunkt: 4. oktober 2005, kl. 14:00 Åben sag: 347. Aktiv gældspleje Åben sag: 348. Kirkeskat 2006 Åben sag: 349.

Læs mere

Åbent referat til Økonomiudvalget

Åbent referat til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 7. august 2013 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Brian Franklin, Carsten Fuhr, Elise

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Referat tillægsdagsorden Social- og Sundhedsudvalget 04.09.2007 kl. 15:00 Brovst Rådhus - lokale 1 Jammerbugt Kommune Social- og Sundhedsudvalget 04.09.2007 Punkter på tillægsdagsorden åbent møde: 90.

Læs mere

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse

Økonomistyring sådan gør vi. Introduktion til den nye kommunalbestyrelse Økonomistyring sådan gør vi Introduktion til den nye kommunalbestyrelse INDLEDNING... 2 1. ØKONOMISTYRING OG ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.1 ØKONOMISKE STYRINGSPRINCIPPER... 2 1.2 KASSE- OG REGNSKABSREGULATIVET...

Læs mere

DAGSORDEN. Direktionen. Møde nr. : 21/2008 Sted : Administrationsbygningen Allingåbro Dato : 18. juni 2008 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.

DAGSORDEN. Direktionen. Møde nr. : 21/2008 Sted : Administrationsbygningen Allingåbro Dato : 18. juni 2008 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12. Direktionen DAGSORDEN Møde nr. : 21/2008 Sted : Administrationsbygningen Allingåbro Dato : 18. juni 2008 Start kl. : 09.00 Slut kl. : 12.40 Medlemmer Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt (Formand) Vicekommunaldirektør

Læs mere

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo.

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. 07-08- 2008 De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 09/2012 Sted : Økonomiudvalgets mødelokale Dato : 7. august 2012 Start kl. : 13.00 Slut kl. : 15.00 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F)

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: Acadre 10 16395 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S ( Vand og Affald ) o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg

Læs mere

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner

Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner 22.4.2010 1 Fælles tandreguleringsklinik i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner J.nr.: 16.21.12.G00 Sagsid: 997520 Initialer: Kam.sf Sagsfremstilling I maj/juni

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

Favrskov Spildevand A/S

Favrskov Spildevand A/S Favrskov Spildevand A/S Referat Mødedato 10. september 2012 Starttidspunkt 17:30 Mødested/mødelokale Hammel Administrationsbygning Afbud fra INDHOLD Favrskov Spildevand A/S 10. september 2012 Sagsnr. Side

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget Referat Kultur- og Fritidsudvalget Ordinært møde Dato 13. maj 2015 Tid 16:00 Sted Kulturhuset Kappelborg, Skagen NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Mogens Brag (V) - Formand Bjarne Kvist (A)

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 18. december 2008 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:15 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Skive Kommune Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 INDLEDNING Skive Kommune har i forbindelse med en økonomisk

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 8. januar 2014 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Brian Franklin,

Læs mere

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Dato: 12. september 2011 Brevid: 1477655 Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Indledning Regionen har modtaget den afsluttende revisionsberetning for 2010

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 11-05-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 11-05-2015

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

Ekstraordinær dagsorden

Ekstraordinær dagsorden Ekstraordinær dagsorden Økonomiudvalget Tid Onsdag den 27. maj 2015 - kl. 15:40 Sted Møde udenfor rådhuset, Skallebølle skole Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen...1 2.

Læs mere

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Notat budget 2013 - Udfordringer på Økonomiudvalgets område. Med baggrund i beslutningen om en tidligere budgetopstart i udvalgene har forvaltningen udarbejdet et notat om udfordringer indenfor Økonomiudvalgets

Læs mere

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Godkendt af byrådet den 29. marts 2012 (pt. forventet dato) Internt Sagsnr. 12/7052 Ikrafttrædelse med virkning fra datoen for godkendelsen

Læs mere

THYHOLM KOMMUNE. Kommunalbestyrelsen, mandag den 7. februar 2005 kl. 16:00. Referat for

THYHOLM KOMMUNE. Kommunalbestyrelsen, mandag den 7. februar 2005 kl. 16:00. Referat for Side 1 af 9 THYHOLM KOMMUNE Referat for Mødested: Byrådssalen Kommunalbestyrelsen Mødetidspunkt: 7. februar 2005, kl. 16:00 Åben sag: 269. Efterretning Åben sag: 270. Låneomlægning Jegindø Havn Åben sag:

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 19. august 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Økonomiudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 22. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: 213, Mødelokale Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla

Læs mere

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Kasse- og regnskabsregulativ Bilag vedr.: Budgetansvar og økonomisk ledelsestilsyn Forslag Senest ajourført 6. december 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...3 2. BUDGETANSVAR...3

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Repræsentantskabsmøde i Sydtrafik

Repræsentantskabsmøde i Sydtrafik J.nr.: 00-02-04-1-07 Dato: 03.12.2009 Initialer: UG Repræsentantskabsmøde i Sydtrafik Dagsorden Tid: Torsdag, den 10. december 2009 kl. 14.00 15.00 Sted: Hotel Skibelund Krat, Skibelund Krat 4, 6600 Vejen

Læs mere

Forslag til etablering af produktionsskole i Viborg Kommune (bevillingssag)

Forslag til etablering af produktionsskole i Viborg Kommune (bevillingssag) Forslag til etablering af produktionsskole i Viborg Kommune (bevillingssag) Sagsnr.: 13/79775 Sagsansvarlig: Daniella Lise Jeppesen SAGSFREMSTILLING Beskæftigelsesudvalget behandlede sagen på sit møde

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30.4.2012

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30.4.2012 Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30.4.2012 1. Resume Drift Oprindeligt Korrigeret Forventet resultat Afvigelse I 1.000 kr. Drift i alt 259.391 259.391 259.391 0 Politisk organisation 6.601 6.601 6.601

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ. Beskrivelse af Nyborg Kommunes kasse- og regnskabsvæsen

Kasse- og Regnskabsregulativ. Beskrivelse af Nyborg Kommunes kasse- og regnskabsvæsen Kasse- og Regnskabsregulativ Beskrivelse af Nyborg Kommunes kasse- og regnskabsvæsen Økonomiafdelingen, den 6. oktober 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Hjemmel... 3 2 Formål... 3 3 Gyldighedsområde... 3 4

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Referat tirsdag den 2. september 2014 Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - 2. september 2014... 2 3. ODIN rapporter 2. kvartal

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. maj 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:10 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne Jensen

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 2 ONSDAG DEN 17. JANUAR 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 17. januar 2007 Side: 7 Fraværende: Ingen. Til behandling

Læs mere