PROJEKTLEDELSE I BYGGERIET DR BYEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROJEKTLEDELSE I BYGGERIET DR BYEN"

Transkript

1 Danmarks Tekniske Universitet PROJEKTLEDELSE I BYGGERIET DR BYEN Gruppe 4 Afløsningsopgave Projektledelse i byggeriet Ágúst Ásgrímsson s Teddy Olsen s Michael Krolykke s Troels Larsen-Helms s032018

2 Forord Denne rapport er udført i forbindelse med kursus 11052: Projektledelse i byggeriet, juni Ligeledes er der under kurset afholdt et seminar om konflikthåndtering og der er udarbejdet en procesevaluering af det interne gruppearbejde. Vejleder på projektet er ekstern Lektor Henrik Buhl. Forfatterne vil takke projektlederen Mikael Skouby fra NIRAS for interviewet vedrørende DR Byen og rundvisningen på byggepladsen. Forfatterne - 2 -

3 Indholdsfortegnelse FORORD INDLEDNING DR BYEN DR BYENS BYGHERREORGANISATION MIKAEL SKOUBY PROJEKTPLAN DE 9 HOVEDOMRÅDER ANVENDELSE PROJEKTPLAN FOR DR BYEN KOMMUNIKATION KOMMUNIKATIONSHANDLINGER IGENNEM ET PROJEKTFORLØB FORMEL OG UFORMEL KOMMUNIKATION PERSONLIG KOMMUNIKATION OPSAMLING TIDSPLANER OG ØKONOMI FØR PROJEKTET BESLUTTES, GO ELLER NO GO PLANLÆGNINGS- OG SPECIFIKATIONSARBEJDE UDFØRELSE AF PROJEKTFASEN AFLEVERING OG EVALUERING AF PROJEKTET RISIKOSTYRING BESKRIVELSE AF RISIKOSTYRING ANVENDT RISIKOSTYRING I DR BYEN NØGLEPERSONER INTERESSENTER INTERESSENTANALYSE INTERESSENTHÅNDTERING OPSAMLING AFRUNDING...33 LITTERATUR...34 BILAG 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR DR BYEN...35 BILAG 2 PROJEKTLEDERENS KALENDER...36 BILAG 3 DR BYENS TIDSPLAN FRA UGE 20 TIL UGE 26, BILAG 4 MIKAEL SKOUBYS LEDELSESMÆSSIGE BAGGRUND...38 BILAG 5 PROCESEVALUERING

4 INDLEDNING I denne rapport er emnet projektledelse i byggeriet behandlet, hvor der er taget udgangspunkt i DR s nye hovedkvarter i Ørestad Nord. Formålet med rapporten er at udarbejde en projektplan for en del af DR Byen. Grundet opgavens omfang udvælges af en total projektplan, som derefter behandles i dybden. I rapporten er der fokuseret på den problematik, der ligger i kommunikationen mellem parterne under hele projekterings- og udførelsesfasen. Ligeledes er emnerne tidsplaner og økonomi af et byggeprojekt beskrevet. Derudover er lavet et afsnit om risikostyring i byggeriet gennem de forskellige faser. Det sidste emne, der behandles i denne rapport er interessenter, hvor der er taget udgangspunkt i situationer, der opstår i forbindelse med et byggeri som DR Byen. Hvert af de fire behandlede emner, er beskrevet af hver sin forfatter. Disse emner og deres forfattere er: Kommunikation: Troels Larsen-Helms Tidsplaner og økonomi: Ágúst Ásgrímsson Risikostyring: Michael Krolykke Interessenter: Teddy Olsen Med denne rapport gives et indblik i de problemstillinger, som en projektleder skal være i stand til at håndtere. Der præsenteres værktøjer og metoder som projektlederen kan bruge for at undgå eller imødekomme problemerne på bedst mulig vis. Under kurset Projektledelse i byggeriet, hvilket denne rapport er del af, har været en række gæsteforelæsere, som der undervejs i rapporten er henvist til. Den valgte case er DR Byen, hvor der er foretaget et interview med projektlederen Mikael Skouby fra NIRAS, der arbejder på Segment

5 1 DR Byen Projektet DR Byen omhandler et projekt hvor alle afdelinger under DR samles under et tag i Ørestad Nord. Baggrunden for projektet er, at samle alle DR s afdelinger og tage nye værktøjer og procedurer i brug ved produktion af radio- og tvprogrammer. Dette omfatter: Online services, multimedia, on-demand programmer. Computerbaseret redigering, virtuelt TV etc. Teknikerarbejde overtages af programmedarbejdere. Integration af radio, TV, Online og nye medier. Byggeriet er delt op i fire segmenter, samt en indre gade med interne adgangsveje og reception, der forbinder de fire segmenter. Det samlede bygningsarealer er omkring m 2, hvor af Segment 4 udgør m 2, dvs. omkring 1/5 af det totale bygningsareal. Til gengæld står Segment 4 for ca. 1/3 af det samlede budget, på 3,3 mia. kr., hvilket skyldes det høje krav der stilles til bygningens funktion. Hvert segment har sit eget formål, hvilket er: Segment 1: Redaktioner, studier, værksteder og magasiner. Segment 2: Nyheder/Sport, chefredaktion, arkiver, værksteder og garage. Segment 3: Ledelse og administration, intern service og centerkøkken. Segment 4: Koncertsal, musikstudier, publikumsfaciliteter og redaktioner. I de resterende kapitler af projektet fokuseres på Segment DR Byens bygherreorganisation DR Byens integrerede projektorganisation er fastlagt i en bygherreorganisation. Bygherreorganisationen er vist på figur 1, mens projektorganisationen er vist på bilag 1. Projektorganisationen ledes af projektdirektøren, der har tre projektchefer under sig: Én projektchef for program og koncept, én projektchef for projektering og udførelse samt én projektchef for teknologiprojektet. Knud Erik Busk bestred indtil for nylig posten som formanden for bygherreorganisationen. Program og koncept: Denne organisation varetager specifikationer af brugerkraverne til byggeriet, herunder bl.a. miljømål og indretning af DR Byen. Projektering og udførelse: Det primære formål med denne organisation er, at indhente tilbud på entreprisearbejderne, at bringe byggeprojektmaterialet gennem både for- og hovedprojektfaserne. Den interviewede projektleder Mikael Skouby er i projektsorganisationsdiagrammet placeret et stykke under projektchefen for Projektering og udførelse

6 Teknologi: Teknologiorganisationen er ansvarlig for at produktionsteknologien implementeres i DR Byen og at DR s produktions- og udsendelsesvirksomhed opretholdes i indflytningsfasen. Figur 1: DR Byens bygherreorganisation, hvor den interviewede Mikael Skouby sad under projektchef for Projektering og Udførelse. 1.2 Mikael Skouby Den interviewede projektleder, Mikael Skouby, sidder i styregruppen for Segment 4, (se organisationsdiagrammet i bilag 1). Mikael Skouby er uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Højskole i 1973, og har en H.D. fra Handelshøjskolen i København fra Hans forudsætninger for at håndtere en opgave som Segment 4 er gode, da han tidligere har været involveret i projekter, hvor der skulle bygges domiciler til Deloitte og Touche samt DONG, hvor byggesummerne var hhv. 350 og 100 mio. kr. Mikael Skoubys samlede ledelsesmæssige CV kan ses i bilag

7 2 Projektplan 2.1 De 9 hovedområder I den første fase i en lang række af faser gennem et byggeprojekt, skal projektledelsen foretage en række dispositioner angående udformningen af selve projektet. Med udformningen menes her hele processen startende med den indledende planlægning, videre over udførslen af arbejdet på byggepladsen og afslutningsvis den efterfølgende drift og vedligeholdelse af byggeriet. Projektlederen/-ledelsen skal gennem hele processen beherske så forskellige discipliner som: Sammenhæng og koordinering. Det mest centrale af de 9 hovedområder, da projektplanen opbygges omkring sammenhæng og koordinering, med det formål at udarbejde en strategi for projektets gennemførelse. Når projektplanen er klar holdes et kick-off møde for at motivere og engagere medarbejdere. Efter projektplanen arbejdes videre med faseplaner, 6-ugersplaner etc.. Styring af omfang og indhold. I dette punkt inddrages projektets interessenter i et tidligt stadie. Herved bestemmes ønsker og forventninger (succeskriterier) til det endelige produkt, og byggeriets omfang kan fastlægges. Opgaven ligger nu i, at opfylde forventningerne og så vidt muligt undgå ikke-værdiskabene elementer. Planlægning og styring af tid. Et vigtigt element for bygherre, da denne skal planlægge ud fra byggeriets afleveringsdato. Koncertsalen i DR Byen har som de fleste andre større byggerier overskredet tidsplanen. Ved minutiøs og empirisk præget planlægning kan forsinkelserne dog ofte imødekommes. Styringen kan eksempelvis planlægges som lean og sættes i værk med MS-project. Planlægning og styring af omkostninger. Sammen med tidsstyringen er dette punkt grundlaget fra den største opmærksomhed fra bygherren. Økonomistyringen giver projektlederen mulighed for at korrigere, når der er tegn på budgetoverskridelser for derved at få projektet tilbage på sporet. Hvis ikke det lykkedes at spare pengene andetsteds i projektet er det projektlederens ansvar at drøfte situationen med bygherren. Kvalitetsledelse. Formålet med dette videnområde er at opfylde forventningerne fra de involverede parter. Er bygherren tilfreds, er målet nået. Koncertsalen i Segment 4 er et eksempel på byggeri med kvaliteten i højsædet. Kvalitet i verdensklasse er et krav fra DR s ledelse, hvilket har medført både overskridelse af budgetter og tidsplan. Mikael Skouby gjorde det klart, at alt andet end verdensklasse ville være katastrofalt og vil kræve øjeblikkelig korrektion

8 Personaleledelse. (Uformel kommunikation.) Den del af ledelsen, der ifølge mange nuværende projektledere ikke kan læres, holdningen er: Enten kan man eller også kan man ikke. Det mest fornemme en projektleder kan gøre, er at involvere og motivere de øvrige projektdeltagere. Herved gøres mest effektivt brug af gruppens personaleressourcer. Evner inden for konflikthåndtering og en høj emotionel intelligens er nødvendig for at opnå succes. Styring af kommunikation. (Formel kommunikation). Mangelfulde procedurer for håndtering af skriftlig kommunikation er hovedårsagen til ledelsesmæssige problemer. Formålet er, at alle involverede forstår hvorledes der skal kommunikeres internt. Ved manglende forståelse falder både ansvaret og problemerne tilbage til ledelsen. Projekt-web og fyldestgørende kontrakter bidrager til bedre forståelse. Risikostyring. Denne disciplin ligger primært i den første del af projektet hvor beslutningerne skal tages. Risikostyring handler om at identificere risici og imødekomme disse for at undgå negative begivenheder. Risikostyring indgår i de øvrige punkter, da der skal tage højde for uhensigtsmæssige hændelser inden for tid, økonomi og kvalitet mm.. Styring af indkøbsaftaler. Arbejdet med kontakten til eksterne leverandører af materiale og serviceydelser. Som det eneste af videnområderne berøres dette ikke i denne projektplan for DR Byen. Hvert af de opstillede punkterne, fra lærebogen [Kousholt, 2006], skal koordineres med resten af planen, for derigennem at afslutte projektet på succesfuld vis. For videnområderne gælder, at de hver især bidrager til en overordnet projektledelse. Hvis lederen mestrer det brede spekter af ledelsesværktøjer, vil han kunne fremme samspillet mellem de involverede parter, for derved at bidrage med en fremdrift af projektet! 2.2 Anvendelse Projektplanen skal indeholde de overvejelser og bestræbelser ledelsen gør sig forud for et projekt. Overvejelserne vil typisk bestå af erfaringer fra tidligere projekter, der kan trækkes ind over dette projekt, samt hvilke problemer af enhver art, der kunne opstå i dette specifikke projekt. Hvordan man skal gribe projektet an for at maksimere sin chancer for succes, vil ligeledes indgå i overvejelserne. I bestræbelserne ligger ønsket om at gøre det bedst muligt for alle parter. Der skal tages hensyn til folkene der arbejder på og omkring byggepladsen, bygherren og endelig økonomien i egen virksomhed. Teorien knytter sig implicit til både overvejelser og bestræbelser, da denne er bagvedliggende og bidrager til en bredere forståelse af de førnævnte ni discipliner. Ved forståelse og anvendelse af teorien, forøges mulighederne for at leve op til - 8 -

9 bestræbelserne, hvilket netop er selve formålet med teorien. I udarbejdelsen af nærværende projektplan, er gennem de forskellige kapitler søgt at blande teori med praksis og empiri. Målet med dette, er at teorien umiddelbart bliver omsat og reflekteret i casen. Gruppens egne indtryk, betragtninger og forslag til bidrag i projektplanen for DR Byen inkluderes i forbindelse med sammenligningen af teori og praksis. 2.3 Projektplan for DR Byen I denne projektplan, der er udarbejdet efter interview med en projektleder fra DR Byen, fokuseres på udvalgte dele af hovedområderne. Foruden de valgt hovedområder vælges at inkludere en interessentanalyse, da DR Byen som interesseområde skiller sig markant ud fra de fleste andre byggeprojekter i Danmark. Kombinationen af 3,3 mia. kr. og et offentligt projekt, der allerede har overskredet budgettet, giver grobund for en række vigtige interessenter. En rigtig projektplan for DR Byen ville indeholde samtlige hovedområder, da det netop er sammenspillet mellem alle ledelsesområderne, og mængden af forskellige arbejdsopgaver, der er med til definere et projekt. Grundet kursusopgavens udformning og omfang har gruppen udvalgt fire vinkler/områder, der uddybes i vores forslag til en projektplan for DR Byen. Hvert af de fire fokusområder indledes med teori, mens der løbende reflekteres i forhold til casen med DR Byen. De fire områder som gruppen har haft særlig interesse i at forfølge er: Kommunikation Kommunikationen og styring af denne, er en nødvendighed i projekter. For at muliggøre et projekt, må der være en god kommunikation, hvilket kræver en overordnet ledelse. Ved kommunikation i projekter er det den formelle og den uformelle kommunikation der skal fremhæves. Derudover er kommunikation som ledelsesdisciplin, afhængig af empati samt udnyttelse af særlige karaktertræk. I afsnittet fokuseres på de problemstillinger, der skal tages hensyn til ved kommunikation som ledelsesdisciplin. Formålet er ud fra DR Byen, at belyse de ovenover beskrevne områder inden for ledelseskommunikation. Tidsplaner og økonomi Hensigten med tidsplaner og økonomi er at få mest muligt ud af projektet, med mindst mulig spild af tid og ressourcer. Målet med tidsplanlægning er at koordinere byggeriets faser således, at de fleste problemer, der kan opstå bliver opdaget og løst, inden de bliver til aktuelle problemer under udførelsen. Målet med økonomistyring er at overholde byggeriets økonomi, ud fra de facts der findes under projektets fremgang. Emnerne tidsplaner og økonomi er stærkt afhængig af hinanden, hvilket kan ses ud fra målsætningerne for begge emner. Emnerne udgør en væsentlig del af hver projektleders arbejde, hvilket er grunden til de bliver uddybet under ét

10 Risikostyring Formålet med denne del af ledelsesdisciplinen er overordnet set, at reducere fremtidige tab og skader. Sigtet er således at eliminere usikkerheder og styrke økonomien med en indsats, der står i fornuftig forhold til reduktionen af risici. Der ligger derfor et stort økonomisk potentiale i indførelsen af risikoreducerende initiativer. Risikostyringen, der er en systematisk proces til identifikation, måling, styring og økonomisk kontrol af de risici, der er forbundet med et projekt i en given virksomhed, beskrives. Herefter udarbejdes forslag til behandling af risici, med særligt fokus på nøglepersoner og stress. Interessenter I forlængelse af risikostyring er det naturligt at kigge på hvilke interessenter der på et tidspunkt i processen, vil kunne få indflydelse på processen eller på det færdige resultat. Derfor er det som projektleder naturligt at forsøge, at forudsige interessenterne og deres hensigter, for at være klædt godt på til eventuelle konflikter. Efter gennemgangen af de fire primære områder, afsluttes med en opfølgning, hvor essensen mht. projekt og projektleder opridses

11 3 Kommunikation Kommunikation kan defineres som en udveksling af informationer mellem parter. Udveksling af informationer er en utrolig vigtig del af al ledelse især inden for byggeriet, hvor der selv i mindre byggerier er mange forskellige faggrupper involverede. De mange forskellige faggruppe gør ikke kun kommunikationen uoverskuelig, men stiller også krav til at de som formidler denne har forståelse for, hvordan denne skal formidles så alle forstår og misforståelser undgås. DR Byen er i øjeblikket Danmarks største byggeplads, hvor mange forskellige faggrupper er involveret, er kommunikationen her en stor udfordring. En gennemgang af al den kommunikation, der foregår i DR Byen vil i sig selv være et større projekt, hvor der i det følgende kapitel er fokuseret på kommunikationen under opførelsen af koncertsalen, hvor NIRAS har været rådgivere. I kapitlet vil der blive gennemgået nogle forskellige områder der er vigtige for kommunikation. Dette kan præciseres som, kommunikationshandlinger igennem et projektforløb, hvor formel og uformel kommunikation bliver omtalt, personlig kommunikation hvor særlige karaktertræk og retorik bliver pointeret. Herefter er der blevet foretaget en kort opfølgning for hele kapitlet. Brug af kommunikation Ud over at udveksle informationer er det vigtigt at klarlægge hvilke mål og kriterier, der lægges vægt på i en samtale. Hvis dette ikke gøres kan misforståelser opstå. For at sikre at et budskab forstås kan KISS-reglen benyttes [Kousholt, 2006]. Ved denne regel forstås: K Keep I It S Short and S Simple For at undgå misforståelser er det vigtigt at formidle den påtænkte information enkelt og overskueligt, så alle har mulighed for at forstå. Dette kræver en vis indsigt i hvilket område, der diskuteres, og en projektleder bør derfor have en god baggrundsviden. Ved interviewet med Mikael Skouby mente han af denne grund ikke, det er muligt at have en projektleder i byggeriet, der ikke er fagspecialist inden for et større byggeteknisk område. Dette forklarer han med at en projektleder skal kunne følge med i den rent faglige snak for derved lettere at kunne vurdere hvor lang tid opgaver bør tage. For en projektleder er kommunikationen mellem de involverede i et projekt essentiel, og kan derfor blive afgørende for hvorvidt projektet bliver velgennemført eller ej. Projektlederen bør derfor nøje gennemtænke, hvilke metoder der skal benyttes

12 for at sikre sig, at den nødvendige information bliver givet til alle involverede i projektet. Ligeledes skal projektlederen under hele forløbet undersøge om kommunikationen forløber som planlagt og ellers handle derefter. En kommunikationshandling er kendetegnet ved en afsenders intenderede adfærd for at gøre noget kendt overfor en modtager. [web 1]. Projektlederen skal således udføre forskellige kommunikationshandlinger, som gennem et projektforløb kan henledes til at være ved den indledende projektering, udførslen, aflevering og opfølgning. 3.1 Kommunikationshandlinger igennem et projektforløb I projektorienteret tale benyttes udtrykket kommunikationsplanlægning om de processer, der igangsættes før egentlig projektstart. Planlægningen finder sted, før projektet for alvor er kommet i gang, og dennes formål er, at koordinere og planlægge hvordan kommunikationen mellem projektets interessenter skal foregå. Derudover skal kommunikationsvejene fastlægges, og hvilke metoder og kanaler kommunikationen skal foregå over. Ved kanaler menes, hvem der står for den overordnede kommunikation mellem projektets involverede og projektets tilhørende interessenter. Dette er oftest projektlederens ansvar. Grundet DR Byens størrelse er denne styring af kommunikation så kompleks, at den er blevet opdelt i flere mindre netværk. Der er en overordnet projektleder for hvert enkelt segment, og disse rapporterer tilbage til den overordnede styregruppe for hele DR Byen som ses i bilag 1. Dette medfører at de enkelte projektledere ikke har direkte kontakt til projektets interessenter, da den overordnede styregruppe overtager denne kontakt. Mangel på denne kontakt medfører visse ulemper, da en stor førstehåndsviden går tabt ved denne kommunikationsform. Hvordan en god kommunikationen i forløbet af projektet kan sikres, kan der afholdes forskellige ugentlige møder. Dette kan være projektmøder og byggemøder samt andre. Projektmøder afholdes af styregruppen for projektet, hvor disse mødes og diskuterer problemer, og finder løsninger. Byggemøder afholdes derimod på byggepladsen, hvor der føres tilsyn og diskussion af overholdelse af tidsplan. I byggeriet af koncertsalen i DR Byen bliver der fra den overordnede styregruppe udarbejdet nogle forskellige mødeplaner, hvor der både er opdateringsmøder og statuskontrol mellem de forskellige projektledere, og yderligere ugentlige prioriteringsmøder. Herudover arrangerer de enkelte projektledere selv yderligere møder. For eksempel har Mikael Skouby, som kun bruger en 3-4 timer af sin tid på pladsen, en overordnet plan over møder, hvortil resten af hans tid bruges. Der er i denne mange forskellige møder, hvortil der kan nævnes periode og orienteringsmøder. Mødeplanen ses i bilag 2 Mikael Skouby fortæller videre i interviewet, at nogle af de møder han går til, blandt andet er blevet rykket ud på pladsen, da kompleksiteten af byggeriet overskred, hvad det var muligt at overskue på tegnestuerne. Der

13 ved var de involverede personer tilstede på pladsen og har mulighed for at se hvad der menes hvilket giver en bedre strukturering af kommunikation. 3.2 Formel og uformel kommunikation Kommunikation kan opdeles i formel og uformel kommunikation. Formel kommunikation foregår f.eks. ved ugentlige møder såsom projektmøder og byggemøder, hvor der tages referater. Det samme er gældende for kommunikationen foregående på projektets dataweb, da alt dette foregår skriftlig og arkiveres. Den uformelle kommunikation kan foregå mellem projektlederen og bygherren samt eventuelle øvrige interessenter. Ved denne kommunikation skal det forstås at projektlederen opretholder bygherrens og de væsentligste interessenters tillid til projektet. Projektlederen kan muligvis forsøge at interessenterne forhåbentligt kun hører de dårlige fra projektlederen selv, så der opstår et tillidsforhold. Den uformelle kommunikation er ikke kun relevant for at opnå et tillidsforhold til diverse interessenter og bygherrer, men kan med fordel benyttes til at opnå gode relationer til andre involverede i et projekt. Som Mette Koch Sonnenborg fra NI- RAS gjorde opmærksom på i sit oplæg var det en vigtig del for den overordnede kommunikation at være på pladsen meget af tiden således at mindre samtaler med de engagerede i projektet var muligt. På denne måde er det muligt at opbygge en god stemning og atmosfære samt give tryghed til forskellige projektdeltagere. Dette er noget Mikael Skouby udnytter og bruger meget tid på. For Mikael er det vigtigt, at undersøge at undersøge hvordan det går hans medarbejdere og se om de udfører det de skal men også om de trives og ikke går ned på stres. Derfor har denne i løbet af en uge mange mindre samtaler med sine underordnede. Småsnak og andre former for social aktivitet, er som beskrevet, god til at lette stemninger og danne tryghed blandt deltagere i projekter. Dette kan også sættes op i større sammenhæng. I DR Byen er der lavet en fælles kantine for alle på byggepladsen samt fælles omklædning. Det er ved dette meningen, at få de forskellige faggrupper til at omgås hinanden, og derved danne lidt uformel kommunikation der senere muligvis vil kunne løse diverse konflikter. En væsentligt forskel mellem formel og uformel kommunikation er de juridiske aspekter. En mundtlig aftale er ifølge loven lige så bindende som en skriftlig, men er langt sværere at bevise. Bindende aftaler igennem et projekt, bør derfor foregå som formel kommunikation. Mikael nævnte under interviewet, at omfanget af det pågældende projekt havde medført, at han med mange af entreprenørerne lavede aftaler for derefter senere, at modtage aftalesedler. På denne måde spares meget tid, men da det er mundtlige aftaler og aftalesedlerne først afleveres efter, det ekstra arbejde er blevet udført, kan dette have senere konsekvenser

14 3.3 Personlig kommunikation For alle samtaler og kommunikationshandlinger forventes der som et minimum af den, der forsøger at udbringe information, at budskabet bliver modtaget, forstået, accepteret, og der kommer en efterfølgende respons. Dette kan f.eks. være udnyttelse af retorik eller et flair for god personlig kommunikation. Fælles for begge er, at nogle personer er mere naturligt egnede til at udnytte disse. Det er muligt gennem både erfaring og større incitament at opnå en bedre personlig kommunikation. Den fulde udnyttelse af retorik kan læres. Særlige karaktertræk Ved personlige kommunikation forstås, hvilket indtryk projektlederen giver, og hvor god denne er til at inspirere og motivere projektdeltagerne. Der kan holdes nok så mange møder med det formål at formidle projektinformation, men hvis den personlige kommunikation ikke fungerer optimalt, går information tabt, og misforståelser opstår. Den personlige kommunikation stiller derfor ikke kun krav til projektlederens rent faglige kompetencer, men stiller i lige så høj grad krav til projektlederens personlige indstilling. Nogle særlige egenskaber, der er med til at give en person god grobund for personlig kommunikation, er ifølge [Kousholt, 2006]: Ærlighed, folk skal altid kunne stole på rigtigheden i det projektlederen siger. På denne måde gives der et forbillede som forhåbentligt andre i projektet vil følge. Mikael Skouby påpegede under interviewet at dette også går den modsatte vej. At kunne stole på folk og overlade og betro ansvar bort er i store projekter nødvendigt da der er grænser for hvor stort et overblik en enkelt projektleder kan have. Åbenhed, altid at være åben for forslag og åben for mulighed for at diskutere alternativer til løsninger. For Mikael Skouby er det vigtigt at fremtræde venlig og imødekommende over for medarbejdere hvis de kommer og spørger ind til projektet. På denne måde for han en vis indsigt i hvad medarbejderne foretager sig. De følgende punkter blev der ikke spurgt ind til under interviewet. Det skinnede dog klart igennem, at Mikael havde et stort engagement overfor projektet, havde humor og selvironi, virkede meget selvsikker og var bevidst omkring overholdelse af de fastlagte tidsplaner. Engagement, Vedholdenhed, overfor projektet hvilket forhåbentlig smitter af på andre projektmedarbejderne. overfor tidsplan og kvalitetskrav

15 Fast identitet, det er vigtigt, at projektlederen er selvsikker og altid bevarer et overblik for på denne måde at skabe tryghed blandt projektdeltagerne. Selvironi/ humor, intet løfter en stemning bedre end humor og selvironi. Disse egenskaber er vigtige, fordi det giver en afslappet stemning og får almindelig kommunikation til at gå langt lettere - især den uformelle. De ovenstående personlige træk er de vigtigste for en projektleder. Ud over disse karaktertræk ligger den psykologiske indsigt også som en vigtig faktor, i hvordan projektlederen vælger at kommunikere med projektets deltagere og interessenter. Retorik Som beskrevet i [Kousholt, 2006] kan kommunikationen formidles efter retorikkens pentagon. Denne beskriver, hvorledes det er vigtigt først og fremmest at have et mål for hver en samtale. Herudover er det vigtigt at bruge det sprog, der passer til de involverede. Der er stor forskel på hvordan omgangstonen er mellem ingeniørerne og arkitekterne til projektmødet, og hvordan omgangstonen er mellem sjakbajserne og formændene på byggemødet. 3.4 Opsamling Den overordnede kommunikation på byggepladsen i DR Byen foregår velstruktureret ud fra diverse bygge og projektmøder. Der er dog et vist tab af førstehåndsviden da formidlingen går over mange led. Som projektleder gav interviewet med Mikael Skouby et udtryk for at denne benytter sig af flere af de i teorien omtalte vigtige karaktertræk. Mikael forstod at udnytte den uformelle kommunikation for både at give en god atmosfære mellem medarbejderne og denne samt give tryghed. Derudover forlanger Mikael ikke at hans medarbejdere arbejder over men regner med at de finder ud af hvordan de prioriterer deres tid selv. Dermed gør Mikael brug af udtrykket lede andre, så de kan lede sig selv som Christian Koch omtalte. Interviewet af Mikael Skouby foregik i en afslappet atmosfære, hvor denne indledte med nogle små jokes, og gerne lod sig afbryde, hvorefter han afslappet forklarede stillede spørgsmål. Mikael Skouby gjorde derved brug af nogle vigtige emner for en god personlig kommunikation i form af humor og åbenhed. Yderligere nævnte Mikael Skouby at samarbejdet mellem de franske arkitekter har forløbet besværligt da disse har været mindre engagerede efter udførelsen startede. Med det mente han ikke, skyldtes væsentlige sprogproblemer eller at franskmændene var dovne men havde indsigt i at der muligvis var nogle kulturelle forskelle der medførte at franskmændene var mindre engagerede efter udførelsen var startet. Herved giver Mikael Skouby udtryk for en sund psykisk indsigt. Troels Larsen-Helms

16 4 Tidsplaner og Økonomi Dette afsnit omhandler tidsplaner og økonomi i byggeriet. Disse emner bliver behandlet under ét, idet emnerne er stærkt tilknyttet til hinanden. Ligeledes bliver tidsplaner og økonomi som en helhed sammenlinet med hvordan tidsplaner og økonomien bliver overholdt og overvåget for Segment 4 i DR Byen. Projekter er normalt delt op i fire faser tidsmæssigt. De fire faser er: Før projektet besluttes. Planlægnings- og specifikationsarbejde. Udførelse af projektfasen. Aflevering og evaluering af projektet. Disse fire faser behandles i de kommende afsnit, og til hvert afsnit gives egne refleksioner i forhold til casen om DR Byen. 4.1 Før projektet besluttes, Go eller No Go Når en bygherre går ud for at undersøge om et byggeprojekt er økonomisk forsvarligt, sker det på grundlag af hvilken slags byggeri der er tale om. Det, projektlederen har i hænderne for at finde ud af om projektet er Go eller No Go er kun et antal m 2 af et byggeri i en bestemt kategori som bygherren ønsker, samt mulige andre afgørende økonomiske faktorer, såsom hvor meget byggegrunden koster etc.. Projektlederen vil typisk benytte sig af erfaringstal til bestemmelse af m 2 prisen for et byggeri i en bestemt kvalitet. Der skal i forbindelse med prissætningen tages hensyn til andre afgørende omkostninger, der kan fordeles ud over de forventede bebyggede antal m 2. På denne måde kan bygherren få et overblik over hvorvidt projektet er Go eller No Go, uden at bruge for mange ressourcer på det. Nogle projekter er dog ikke af den art at de skal være økonomisk forsvarlige, dvs. at den økonomiske faktor ikke er altafgørende for om projektet er Go eller No Go. Et eksempel på dette er et offentligt projekt, som et sygehus. DR Byen er f.eks. et projekt, der er en blanding mellem et offentligt og ikke offentligt projekt. For at få overblik over DR Byens omfanget ved projektstart blev der i flere brugergrupper, som beskrevet i Per Anker Jensens forelæsning, fundet et nødvendigt antal m 2 der skulle bygges. Kvaliteten af koncertsalen i Segment 4 skulle i starten være af samme kvalitet som musikhuset i Århus. Senere viste det sig dog, at det skulle være i verdensklasse, for at tiltrække de store kunstnere. Ud fra forudsætningerne om kvaliteten blev der fundet en fornuftig kvadratmeterpris der blev ganget op med de ønskede antal m 2. Dermed var den totale byggesum for Segment 4 fundet og ud fra det kunne bygherren og politikerne bestemme om projektet var Go eller No Go

17 4.1.1 Tidsplaner Alle projekter har brug for en tidsplan, for at opnå et overordnet overblik over projektet, inden der tages beslutning om det er Go eller No Go. Det vigtigt at have en overordnet tidsplan inden projektering går i gang. Tidsplanen er især vigtig hvis projektet skal ende op i et tilbud til en ekstern kunde, således at der kan indlægges faste afleveringsdatoer i udbudsmaterialet. Hvis afleveringsdatoerne overskrides kan der i udbudsmaterialet været beskrevet dagbøder for overskridelse af datoen. Tilsvarende kan der være tale om bonuser for overholdelse af tidsplanen, hvilket uddybes senere i dette kapitel. 4.2 Planlægnings- og specifikationsarbejde Under planlægnings- og specifikationsarbejdet er det vigtigt, at alle har fået fastlagt projektets mål og succeskriterier under den foregående fase, inden arbejdet bliver igangsat. Inden der kigges på økonomien, er det godt at have fastlagt en tidsplan for at se, hvordan ressourcerne er fordelt over den tid projektet varer. Ifølge PMBOK [Kousholt, 2006] nedbrydes projektet i overskuelige dele, der består af fem trin: Definition af aktiviteterne i projektet. Fastlæggelse af aktiviteternes rækkefølge. Vurdering af ressourcerne. Vurdering af aktiviteternes varighed. Udarbejdelse af tidsplanen. Udarbejdelse af ressourceplan er ifølge Mikael Skouby noget en grøn ingeniør gør, som Mikael Skouby udtalte: Det bliver efterhånden til en rutine, mens man i starten brugte mange dage på at udarbejde ressourceplaner til små projekter. Det samme gælder også for aktiviteternes varighed, dvs. den fornemmelse er også noget der kommer med erfaringen, men kan dog udarbejdes efter teorien. Milepælsplanlægning I projekter der er så store at kun målet er kendt, men ikke vejen derhen, er milepælsplanlægning er godt værktøj. Milepælsplanlægning, som Steffen Gøth kom ind på under sin forelæsning, går ud på at bestemme konkrete mål, der skal nås på et bestemt tidspunkt. Når målet og tidspunktet er kendt kan der arbejdes videre på at detaljere hvordan det er muligt at nå derhen. Ligesom milepælsplanlægning er en vigtig del af planlægningsfasen, er det også et godt styringsværktøj til omkostninger. Omkostningerne for at nå hver milepæl under projektet kan vurderes og dermed er den forventede fordeling af omkostningerne over projektforløbet kendt, dog med den indbyggede usikkerhed der er i budgetteringen

18 4.3 Udførelse af projektfasen Tidsplanlægning Ved udførelse af projekter, er det vigtigt at kende den kritiske vej igennem projektet. Denne vej findes f.eks. ved brug af MS Projekt, ud fra indtastet tidsplan og ressourcevurdering. Som Steffen Gøth fra Cowi beskrev, så behøves hovedtidsplanen ikke at fylde mere end en A4-side. Det kan være meget forskelligt fra én opgave til en anden, hvilket ansvar projektlederen har over for opfyldning af leverance af materialer og ressourcer. I DR Byen svarede Mikael Skoubys funktion som projektleder til en lille brik i ét stor puslespillet. Mikaels placering i organisationsdiagrammet kan ses under bilag 1. Som projektleder var han ansvarlig for den del NIRAS projekterede (råhuset, VVS og ventilation). I de fleste opgaver er det projektlederen, der er ansvarlig for hele opgaven, dvs. både økonomisk og tidsmæssigt. Dette ikke er tilfældet i DR Byen pga. dens omfang. Under udførelsen af et projekt deles hovedtidsplanen op i flere dele, ofte kaldet faseplaner, hvor der under projektmøder kigges på de aktiviteter, der skal udføres tre måneder frem i tiden. Under møderne er hver arbejdsdel gennemgået for at fastlægge hvilke ressourcer den kræver, og om der er risici for forsinkelser eller leveranceproblemer. Ved at tænke frem i tiden, kommer den aktuelle status af hver arbejdsdel forhåbentlig frem med det samme og de uforudsigelige aspekter kan dermed reduceres væsentligt. Projektlederen har nu muligheden for at gribe ind, i god tid og dermed takle de problemer der kan være opstået. Ligesom hovedtidsplanen deles op i faseplaner hvor der kigges 3 måneder frem, undersøges hver aktivitet i dybden 5 uger frem i tiden, ofte kaldt 5-ugersplan. Dette sker f.eks. under projektmøder med entreprenørerne, som deltager i planlægningen. Det er dog ikke altid tilfældet at entreprenørerne deltager i planlægningen, selv om det vurderes at være det mest optimale, idet alle parter inddrages. Dette kommer også meget an på den valgte entrepriseform. Ved partneringsentreprise, som bruges i DR Byen, er entreprenørerne inddraget i planlægningen. Der holdes periodemøder hver uge, hvor alle entreprenører samles og gennemgår de aktiviteter der skal gennemføres 5 uger senere. Bilag 3 viser en typisk 5-ugersplan fra Segment 4 i DR Byen. Her vises en typisk tidsplan hvor der er indlagte milepæle, hvor hver underliggende arbejdsdel bliver gennemgået. Ligesom for faseplanen har projektlederen nu muligheden for at takle de uforudsigelige ting, der kunne være opstået siden den forrige faseplanen blev gennemgået. Dermed kan projektets flow stadigvæk tilpasses, inden problemerne opstår under udførelsen. I de fleste byggeprojekter bliver der holdt byggemøder hver uge, hvor sjaklederne fra hver entreprise deltager. Dette er tilfældet i DR Byen, hvor der gennemgås bla. de aktiviteter der skal udføres den kommende uge, for at minimere sammenstød og overlapning mellem sjakkene på pladsen. Som i andre faser af byggeriet er parterne inddraget i planlægningen, hvilket vurderes at være mest hensigtsmæssige for alle parter

19 4.3.2 Økonomistyring under udførselsfasen Under udførelsesfasen er styring af omkostninger en stor del af projektlederens arbejde. Styring af omkostningerne er således et vigtigt værktøj for at holde status med byggeriets udvikling. I det forrige afsnit blev nævnt et par gange at stien for projektudførelsen ikke er en lige vej, og at der kommer ændringer af projektets omfang og indhold undervejs. Disse ændringer kan have økonomiske konsekvenser for projektet. Derfor er det ikke nok, at sammenligne projektets aktuelle omkostninger med det planlagte, men derimod skal de forventede omkostninger (aktuelle + planlagt rest) sammenlignes med det totale budget. Et værktøj til vurdering af omkostningerne gives ved PMBOK, som beskrevet i [Kousholt, 2006] på side 300, der angiver tre formler for slutomkostningsprognoser: 1. Faktiske omkostninger til dato + ny vurdering af det resterende arbejde. Denne formel bruges når der er mistanke om, at de oprindelige forudsætninger er grundlæggende forkerte. 2. Faktiske omkostninger til dato + resterende budget Formlen benyttes, når afvigelserne er overstået og ikke forventes at opstå igen. 3. Faktiske omkostninger til dato + resterende projektbudget modificeret med udførelsesfaktor Her benyttes formlen når den aktuelle afvigelser ses som fremtidige afvigelser, f.eks. ændringer af US dollar-kursen. Som der kan læses ud fra PMBOK, er projektlederen nødt til at opdatere budgettet efter de ændringer der kommer i projektplanen undervejs, for at få overblik over hvorvidt økonomien bliver overholdt. Det sidstnævnte er tilfældet i DR Byen, da alle priser skal indeksreguleres i forhold til priser afgivet i Tabel 1 viser bygningsindeks fra 1999 til Tabel 1: Bygningsindeks fra 1999 til 2004 År Bygningsindeks 153,0 159,3 162,7 166,0 169,9 172,4 Dette medfører at en arbejdsdel med en entreprisesum på f.eks. 200 mio. kr. i 1999 priser, fremregnes til et beløb på: P 2004 = 172,4 = mio. kr. 153,0 for 2004 priser. Som set er der tale om bygningsindeksregulering på 12,5 % mellem 1. kvartal i 1999 til 1. kvartal i Der kan konkluderes at der er tale om en afgørende faktor i styring af omkostninger under udførelsen, og dens vigtighed i at omsætte det resterende projektbudget iht. de forventede stigning i bygningsindeks, efter som projektet skrider frem

20 4.4 Aflevering og evaluering af projektet Aflevering af projekt I dansk byggeri bliver 9 ud af 10 byggesager forsinket, som Claus Berg kom ind på under sit foredrag, hvilket er helt uacceptabelt. Et udmærket værktøj, der bruges i dansk byggeri, der sikrer både bygherrens og entreprenørens rettigheder angående tidsoverskridelser, er AB92. AB92 er et agreed document som både bygherrer og entreprenører har vedtaget, idet reglementet ikke er et lovkrav. Deraf fremgår nogle vejledende punkter, der f.eks. giver entreprenører. rettighed til tidsfristforlængelse. Idet AB92 ikke er et lovkrav, skal denne være vedtaget i kontrakten mellem bygherren og entreprenørerne. Paragraf 24 i AB92, omhandler f.eks. entreprenørens ret til forlængelse af tidsfrister, der følge af én af de fem punkter: 1. ændringer i arbejdets art og omfang, som kræves af bygherren, 2. bygherrens forhold eller anden entreprenør forsinkelse, 3. forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og over hvilke entreprenøren ikke er herre, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lock-out eller hærværk, 4. nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, eller 5. offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens egne forhold. I de fleste kontrakter er der indbygget dagbøder for hver dag projektet bliver forsinket og i de fleste kontrakter er dagbødernes størrelse fastlagt som 1-2 promille af den totale entreprisesum. Under partneringaftaler er anvendt den modsatte filosofi, idet entreprenøren blev belønnet for at aflevere før, eller på den forud fastlagte dato, hvilket er tilfældet i DR Byen. Eksempelvis er der en bonus for at aflevere råhuset af Segment 4 en måned før tidsplanen på 80 mio. kr Evaluering En vigtig del af projektlederens arbejde efter afsluttet projekt er at gennemgå projektregnskabet, idet projektets aktuelle omkostninger nu er fastlagte. Ved gennemgangen skal der laves efterkalkulation hvor posterne sammenlignes med dem lavet ved forkalkulationen. Dermed opnår projektlederen viden og erfaring, hvoraf han kan lære af de fejl, der er blevet lavet. Efterkalkulationen bruges tillige ved forkalkulation i de næste projekter. Denne arbejdsmetode giver projektlederen kritik på eget arbejde, hvilket er nærmere uddybet i det følgende kapitel. Under hele kapitlet er der taget udgangspunkt i at projektlederen skal overholde budgettet, men der kan opstå tilfælde, hvor det ikke er økonomien, der er afgørende for projektet, men kvaliteten og tiden. Det er delvis tilfældet ved Segment 4. Som

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

%& %& ' ' & & ( ( & & ( ( ( ( & & ) ) * * + +,,! " # $

%& %& ' ' & & ( ( & & ( ( ( ( & & ) ) * * + +,,!  # $ %& ' &(&(( & ) * +, ! Kernen i i begrebet mobilitet er er ophævelse af af stedfaktoren. Den mobile sagsmedarbejder skal kunne agerer her og og nu nu på på grundlag af af relevante og og opdaterede data,

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

PRojects IN Controlled Environments En introduktion

PRojects IN Controlled Environments En introduktion PRojects IN Controlled Environments En introduktion Indhold Indledning... 2 Principper... 3 Fortsat forretningsbegrundelse... 3 Tag ved lære af erfaringer... 3 Fastlagte roller og ansvar... 4 Faseopdeling...

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange 3. april 2006 Jørgen Kjærgaard Lean i historisk perspektiv en del af kvalitetstraditionen med TQM og Excellence 2 Toyota Production

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering mth.dk/partnering» Partnering med MT Højgaard Partnering giver mulighed for at skabe en sam - arbejdskultur i bygge- og anlægsbranchen, hvor bygherrens ønsker og projektets individuelle behov er i centrum.

Læs mere

Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG. (virksomhed) (projektnavn) (version) (dato) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato

Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG. (virksomhed) (projektnavn) (version) (dato) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Indholdsfortegnelse 0 Introduktion 1 Projekthåndbog 2 Projektbeskrivelse 3 Organisation 4 Månedsrapportering

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT?

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Hvorforhar vi projekter? Resultater! Fokus på en opgave der ikke er mulig i linjeorganisationen Arbejde på tværs af en organisation Afgrænsning af styringsområde Bedre styring

Læs mere

Projektledelse. midtconsult. rådgivende ingeniører

Projektledelse. midtconsult. rådgivende ingeniører Projektledelse midtconsult rådgivende ingeniører Indholdsfortegnelse Midtconsult samler trådene 3 Projektmodellen 4 De fire faser 6 Fase 1 - Idégenerering og tilbud 8 Fase 2 - Planlægning og specifikation

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Velkommen til Fuel Relation Drivers Course Modul 2: Fra idé til plan

Velkommen til Fuel Relation Drivers Course Modul 2: Fra idé til plan Velkommen til Fuel Relation Drivers Course Modul 2: Fra idé til plan Indlægsholdere Søren Løvlund Mandsberg Seniorkonsulent i ProjectManagement, IBC International Business College Christian Pfeiffer Jensen

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med

Velkommen til. Akademifaget Projektstyring. - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering. i samarbejde med Velkommen til Akademifaget Projektstyring - med mulighed for PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Prince2 læsegrupper 2 Projektfaser

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Tjeklisten for bedre indtjening

Tjeklisten for bedre indtjening Tak fordi du har downloadet Den ultimative tjekliste for bedre indtjening. Manglende indtjening hænger ofte sammen med, at der er ting i dit workflow, du kan forbedre. En tjekliste er uvurderlig, for den

Læs mere

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen.

DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har betydning for jeres arbejde i afdelingsbestyrelsen. Hellerup 28.02.2008 DUAB-retningslinie nr. 6 til afdelingsbestyrelserne: Hvem kan lave hvilke aftaler for afdelingen? - om afdelingens aftaler med håndværkere og leverandører (aftaler med 3. part) Kære

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Entreprisekontrakt. Indhold

Entreprisekontrakt. Indhold Entreprisekontrakt Indhold 1. Parterne 2. Beskrivelse af arbejdet 3. Ejendom (byggeplads) 4. Andre parter 5. Arbejdets omfang 6. Generelle betingelser 7. Aftalegrundlag 8. Forudsætninger i aftalen 9. Eksisterende

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 07-11-2014 Mødetid: 9:00 Mødested: Åstrupvej 9,. Afbud: Henrik Jørgensen. Fraværende: Referent: Ole Madsen. Punkt 1. Referat. Der er udarbejdet

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen.

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen. Koncern Byggestyring Opgang Blok E Afsnit 1. sal Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 51150795 EAN-nr: 5798000384095 Dato: 28. juni 2013 Kompetenceskema for projektorganisationerne Vejledning til anvendelse

Læs mere

De meget vigtige værktøjer interessentanalysen og kommunikationsplanen

De meget vigtige værktøjer interessentanalysen og kommunikationsplanen Projektets Interessenter Belært af dyrt købte erfaringer er det i moderne projektledelse essentielt at have fokus på projektets interessenter. Traditionelt har projektledelse taget udgangspunkt i, hvad

Læs mere

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet.

Denne projekthåndbog har til formål at støtte gennemførelsen af projekter i Kulturministeriet. PROJEKTHÅNDBOG 12. december 2012 I Kulturministeriet anvendes projektarbejdsformen aktivt. Arbejdsformen styrker de innovative processer og bidrager til at øge medarbejdernes ansvar og arbejdsglæde, hvilket

Læs mere

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Velkommen til følgegruppen

Velkommen til følgegruppen Velkommen til følgegruppen - En introduktion til følgegruppens arbejde i renoveringssager Du går en spændende tid i møde. Som medlem af en følgegruppe vil du følge en byggesag på nærmeste hold og ganske

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Tidsstyring i byggeriet tid er penge

Tidsstyring i byggeriet tid er penge Tidsstyring i byggeriet tid er penge Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Jens Hjortskov Velkommen Præsentation 1. Betydning af tidsstyring Sikre en effektiv og hensigtsmæssig gennemførelse

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om...

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... ger n i n e r o if En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til andels- og ejerforeninger

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet Møde i universitetsledelsen den 27. juni 2011 - Punkt 1, bilag 1h: DFU PiD vedrørende AU Kommunikation AARHUS UNIVERSITET Projektinitieringsdokument version 0.3 Organisering af AU Kommunikation Aarhus

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Kvalitet og Udvikling/KU-Byg - Kurt Reitz

Kvalitet og Udvikling/KU-Byg - Kurt Reitz Oversigtskort Region Sjælland Præsentation 1. Organisationsstruktur i Region Sjælland 2. Generalplanlægning i Region Sjælland 3. Fasedeling og basisorganisation i Region Sjælland 4. Organisationsstruktur

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Svaret til alle tre spørgsmål er et rungende ja!

Svaret til alle tre spørgsmål er et rungende ja! Gør kommunikation mere skade end gavn? Kommunikation er en essentiel del af projektledelse; op imod 90% af et projekt er kommunikation, men alligevel viser projekters erfaringsopsamlingsrapporter ofte,

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Procesvejledningen har til formål, at skabe overblik over app-udviklingsprocessen, og skal sikre kvalitet og genkendelighed blandt apps ene

Læs mere

Bedre fødevare forsyning. Supermarkede r ombygget

Bedre fødevare forsyning. Supermarkede r ombygget Eksempel på milepælsplanlægning Projektledelse bygger på målstyring. Det er ofte det eneste projektlederen har at holde fast i det eller de mål som skal realiseres. Projektledelse uden mål er en illusion.

Læs mere

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale

Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende lederuddannelse Projektlederuddannelsen Økonomi for ledere, mellemledere og administrativt personale Grundlæggende Lederuddannelse God ledelse er vigtig for både dig og din virksomhed. Det

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

ENTERPRISE MANAGEMENT PLANNING CYCLE 8

ENTERPRISE MANAGEMENT PLANNING CYCLE 8 ENTERPRISE MANAGEMENT PLANNING CYCLE 8 Et bud på en lukket sløjfe model fra Mission, Vision og strategi til daglig opfølgning Summering: Følgende note er nogle tanker omkring, og et forslag til, at styre

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: LM BYG A/S Gyldigt til og med: 2. august 2016 Er evalueringen afbrudt?: Nej Tidsfrister Mangler Arbejdsulykker Kundetilfredshed Skala: Projektinformation Kunde

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere