PROJEKTLEDELSE I BYGGERIET DR BYEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROJEKTLEDELSE I BYGGERIET DR BYEN"

Transkript

1 Danmarks Tekniske Universitet PROJEKTLEDELSE I BYGGERIET DR BYEN Gruppe 4 Afløsningsopgave Projektledelse i byggeriet Ágúst Ásgrímsson s Teddy Olsen s Michael Krolykke s Troels Larsen-Helms s032018

2 Forord Denne rapport er udført i forbindelse med kursus 11052: Projektledelse i byggeriet, juni Ligeledes er der under kurset afholdt et seminar om konflikthåndtering og der er udarbejdet en procesevaluering af det interne gruppearbejde. Vejleder på projektet er ekstern Lektor Henrik Buhl. Forfatterne vil takke projektlederen Mikael Skouby fra NIRAS for interviewet vedrørende DR Byen og rundvisningen på byggepladsen. Forfatterne - 2 -

3 Indholdsfortegnelse FORORD INDLEDNING DR BYEN DR BYENS BYGHERREORGANISATION MIKAEL SKOUBY PROJEKTPLAN DE 9 HOVEDOMRÅDER ANVENDELSE PROJEKTPLAN FOR DR BYEN KOMMUNIKATION KOMMUNIKATIONSHANDLINGER IGENNEM ET PROJEKTFORLØB FORMEL OG UFORMEL KOMMUNIKATION PERSONLIG KOMMUNIKATION OPSAMLING TIDSPLANER OG ØKONOMI FØR PROJEKTET BESLUTTES, GO ELLER NO GO PLANLÆGNINGS- OG SPECIFIKATIONSARBEJDE UDFØRELSE AF PROJEKTFASEN AFLEVERING OG EVALUERING AF PROJEKTET RISIKOSTYRING BESKRIVELSE AF RISIKOSTYRING ANVENDT RISIKOSTYRING I DR BYEN NØGLEPERSONER INTERESSENTER INTERESSENTANALYSE INTERESSENTHÅNDTERING OPSAMLING AFRUNDING...33 LITTERATUR...34 BILAG 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR DR BYEN...35 BILAG 2 PROJEKTLEDERENS KALENDER...36 BILAG 3 DR BYENS TIDSPLAN FRA UGE 20 TIL UGE 26, BILAG 4 MIKAEL SKOUBYS LEDELSESMÆSSIGE BAGGRUND...38 BILAG 5 PROCESEVALUERING

4 INDLEDNING I denne rapport er emnet projektledelse i byggeriet behandlet, hvor der er taget udgangspunkt i DR s nye hovedkvarter i Ørestad Nord. Formålet med rapporten er at udarbejde en projektplan for en del af DR Byen. Grundet opgavens omfang udvælges af en total projektplan, som derefter behandles i dybden. I rapporten er der fokuseret på den problematik, der ligger i kommunikationen mellem parterne under hele projekterings- og udførelsesfasen. Ligeledes er emnerne tidsplaner og økonomi af et byggeprojekt beskrevet. Derudover er lavet et afsnit om risikostyring i byggeriet gennem de forskellige faser. Det sidste emne, der behandles i denne rapport er interessenter, hvor der er taget udgangspunkt i situationer, der opstår i forbindelse med et byggeri som DR Byen. Hvert af de fire behandlede emner, er beskrevet af hver sin forfatter. Disse emner og deres forfattere er: Kommunikation: Troels Larsen-Helms Tidsplaner og økonomi: Ágúst Ásgrímsson Risikostyring: Michael Krolykke Interessenter: Teddy Olsen Med denne rapport gives et indblik i de problemstillinger, som en projektleder skal være i stand til at håndtere. Der præsenteres værktøjer og metoder som projektlederen kan bruge for at undgå eller imødekomme problemerne på bedst mulig vis. Under kurset Projektledelse i byggeriet, hvilket denne rapport er del af, har været en række gæsteforelæsere, som der undervejs i rapporten er henvist til. Den valgte case er DR Byen, hvor der er foretaget et interview med projektlederen Mikael Skouby fra NIRAS, der arbejder på Segment

5 1 DR Byen Projektet DR Byen omhandler et projekt hvor alle afdelinger under DR samles under et tag i Ørestad Nord. Baggrunden for projektet er, at samle alle DR s afdelinger og tage nye værktøjer og procedurer i brug ved produktion af radio- og tvprogrammer. Dette omfatter: Online services, multimedia, on-demand programmer. Computerbaseret redigering, virtuelt TV etc. Teknikerarbejde overtages af programmedarbejdere. Integration af radio, TV, Online og nye medier. Byggeriet er delt op i fire segmenter, samt en indre gade med interne adgangsveje og reception, der forbinder de fire segmenter. Det samlede bygningsarealer er omkring m 2, hvor af Segment 4 udgør m 2, dvs. omkring 1/5 af det totale bygningsareal. Til gengæld står Segment 4 for ca. 1/3 af det samlede budget, på 3,3 mia. kr., hvilket skyldes det høje krav der stilles til bygningens funktion. Hvert segment har sit eget formål, hvilket er: Segment 1: Redaktioner, studier, værksteder og magasiner. Segment 2: Nyheder/Sport, chefredaktion, arkiver, værksteder og garage. Segment 3: Ledelse og administration, intern service og centerkøkken. Segment 4: Koncertsal, musikstudier, publikumsfaciliteter og redaktioner. I de resterende kapitler af projektet fokuseres på Segment DR Byens bygherreorganisation DR Byens integrerede projektorganisation er fastlagt i en bygherreorganisation. Bygherreorganisationen er vist på figur 1, mens projektorganisationen er vist på bilag 1. Projektorganisationen ledes af projektdirektøren, der har tre projektchefer under sig: Én projektchef for program og koncept, én projektchef for projektering og udførelse samt én projektchef for teknologiprojektet. Knud Erik Busk bestred indtil for nylig posten som formanden for bygherreorganisationen. Program og koncept: Denne organisation varetager specifikationer af brugerkraverne til byggeriet, herunder bl.a. miljømål og indretning af DR Byen. Projektering og udførelse: Det primære formål med denne organisation er, at indhente tilbud på entreprisearbejderne, at bringe byggeprojektmaterialet gennem både for- og hovedprojektfaserne. Den interviewede projektleder Mikael Skouby er i projektsorganisationsdiagrammet placeret et stykke under projektchefen for Projektering og udførelse

6 Teknologi: Teknologiorganisationen er ansvarlig for at produktionsteknologien implementeres i DR Byen og at DR s produktions- og udsendelsesvirksomhed opretholdes i indflytningsfasen. Figur 1: DR Byens bygherreorganisation, hvor den interviewede Mikael Skouby sad under projektchef for Projektering og Udførelse. 1.2 Mikael Skouby Den interviewede projektleder, Mikael Skouby, sidder i styregruppen for Segment 4, (se organisationsdiagrammet i bilag 1). Mikael Skouby er uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Højskole i 1973, og har en H.D. fra Handelshøjskolen i København fra Hans forudsætninger for at håndtere en opgave som Segment 4 er gode, da han tidligere har været involveret i projekter, hvor der skulle bygges domiciler til Deloitte og Touche samt DONG, hvor byggesummerne var hhv. 350 og 100 mio. kr. Mikael Skoubys samlede ledelsesmæssige CV kan ses i bilag

7 2 Projektplan 2.1 De 9 hovedområder I den første fase i en lang række af faser gennem et byggeprojekt, skal projektledelsen foretage en række dispositioner angående udformningen af selve projektet. Med udformningen menes her hele processen startende med den indledende planlægning, videre over udførslen af arbejdet på byggepladsen og afslutningsvis den efterfølgende drift og vedligeholdelse af byggeriet. Projektlederen/-ledelsen skal gennem hele processen beherske så forskellige discipliner som: Sammenhæng og koordinering. Det mest centrale af de 9 hovedområder, da projektplanen opbygges omkring sammenhæng og koordinering, med det formål at udarbejde en strategi for projektets gennemførelse. Når projektplanen er klar holdes et kick-off møde for at motivere og engagere medarbejdere. Efter projektplanen arbejdes videre med faseplaner, 6-ugersplaner etc.. Styring af omfang og indhold. I dette punkt inddrages projektets interessenter i et tidligt stadie. Herved bestemmes ønsker og forventninger (succeskriterier) til det endelige produkt, og byggeriets omfang kan fastlægges. Opgaven ligger nu i, at opfylde forventningerne og så vidt muligt undgå ikke-værdiskabene elementer. Planlægning og styring af tid. Et vigtigt element for bygherre, da denne skal planlægge ud fra byggeriets afleveringsdato. Koncertsalen i DR Byen har som de fleste andre større byggerier overskredet tidsplanen. Ved minutiøs og empirisk præget planlægning kan forsinkelserne dog ofte imødekommes. Styringen kan eksempelvis planlægges som lean og sættes i værk med MS-project. Planlægning og styring af omkostninger. Sammen med tidsstyringen er dette punkt grundlaget fra den største opmærksomhed fra bygherren. Økonomistyringen giver projektlederen mulighed for at korrigere, når der er tegn på budgetoverskridelser for derved at få projektet tilbage på sporet. Hvis ikke det lykkedes at spare pengene andetsteds i projektet er det projektlederens ansvar at drøfte situationen med bygherren. Kvalitetsledelse. Formålet med dette videnområde er at opfylde forventningerne fra de involverede parter. Er bygherren tilfreds, er målet nået. Koncertsalen i Segment 4 er et eksempel på byggeri med kvaliteten i højsædet. Kvalitet i verdensklasse er et krav fra DR s ledelse, hvilket har medført både overskridelse af budgetter og tidsplan. Mikael Skouby gjorde det klart, at alt andet end verdensklasse ville være katastrofalt og vil kræve øjeblikkelig korrektion

8 Personaleledelse. (Uformel kommunikation.) Den del af ledelsen, der ifølge mange nuværende projektledere ikke kan læres, holdningen er: Enten kan man eller også kan man ikke. Det mest fornemme en projektleder kan gøre, er at involvere og motivere de øvrige projektdeltagere. Herved gøres mest effektivt brug af gruppens personaleressourcer. Evner inden for konflikthåndtering og en høj emotionel intelligens er nødvendig for at opnå succes. Styring af kommunikation. (Formel kommunikation). Mangelfulde procedurer for håndtering af skriftlig kommunikation er hovedårsagen til ledelsesmæssige problemer. Formålet er, at alle involverede forstår hvorledes der skal kommunikeres internt. Ved manglende forståelse falder både ansvaret og problemerne tilbage til ledelsen. Projekt-web og fyldestgørende kontrakter bidrager til bedre forståelse. Risikostyring. Denne disciplin ligger primært i den første del af projektet hvor beslutningerne skal tages. Risikostyring handler om at identificere risici og imødekomme disse for at undgå negative begivenheder. Risikostyring indgår i de øvrige punkter, da der skal tage højde for uhensigtsmæssige hændelser inden for tid, økonomi og kvalitet mm.. Styring af indkøbsaftaler. Arbejdet med kontakten til eksterne leverandører af materiale og serviceydelser. Som det eneste af videnområderne berøres dette ikke i denne projektplan for DR Byen. Hvert af de opstillede punkterne, fra lærebogen [Kousholt, 2006], skal koordineres med resten af planen, for derigennem at afslutte projektet på succesfuld vis. For videnområderne gælder, at de hver især bidrager til en overordnet projektledelse. Hvis lederen mestrer det brede spekter af ledelsesværktøjer, vil han kunne fremme samspillet mellem de involverede parter, for derved at bidrage med en fremdrift af projektet! 2.2 Anvendelse Projektplanen skal indeholde de overvejelser og bestræbelser ledelsen gør sig forud for et projekt. Overvejelserne vil typisk bestå af erfaringer fra tidligere projekter, der kan trækkes ind over dette projekt, samt hvilke problemer af enhver art, der kunne opstå i dette specifikke projekt. Hvordan man skal gribe projektet an for at maksimere sin chancer for succes, vil ligeledes indgå i overvejelserne. I bestræbelserne ligger ønsket om at gøre det bedst muligt for alle parter. Der skal tages hensyn til folkene der arbejder på og omkring byggepladsen, bygherren og endelig økonomien i egen virksomhed. Teorien knytter sig implicit til både overvejelser og bestræbelser, da denne er bagvedliggende og bidrager til en bredere forståelse af de førnævnte ni discipliner. Ved forståelse og anvendelse af teorien, forøges mulighederne for at leve op til - 8 -

9 bestræbelserne, hvilket netop er selve formålet med teorien. I udarbejdelsen af nærværende projektplan, er gennem de forskellige kapitler søgt at blande teori med praksis og empiri. Målet med dette, er at teorien umiddelbart bliver omsat og reflekteret i casen. Gruppens egne indtryk, betragtninger og forslag til bidrag i projektplanen for DR Byen inkluderes i forbindelse med sammenligningen af teori og praksis. 2.3 Projektplan for DR Byen I denne projektplan, der er udarbejdet efter interview med en projektleder fra DR Byen, fokuseres på udvalgte dele af hovedområderne. Foruden de valgt hovedområder vælges at inkludere en interessentanalyse, da DR Byen som interesseområde skiller sig markant ud fra de fleste andre byggeprojekter i Danmark. Kombinationen af 3,3 mia. kr. og et offentligt projekt, der allerede har overskredet budgettet, giver grobund for en række vigtige interessenter. En rigtig projektplan for DR Byen ville indeholde samtlige hovedområder, da det netop er sammenspillet mellem alle ledelsesområderne, og mængden af forskellige arbejdsopgaver, der er med til definere et projekt. Grundet kursusopgavens udformning og omfang har gruppen udvalgt fire vinkler/områder, der uddybes i vores forslag til en projektplan for DR Byen. Hvert af de fire fokusområder indledes med teori, mens der løbende reflekteres i forhold til casen med DR Byen. De fire områder som gruppen har haft særlig interesse i at forfølge er: Kommunikation Kommunikationen og styring af denne, er en nødvendighed i projekter. For at muliggøre et projekt, må der være en god kommunikation, hvilket kræver en overordnet ledelse. Ved kommunikation i projekter er det den formelle og den uformelle kommunikation der skal fremhæves. Derudover er kommunikation som ledelsesdisciplin, afhængig af empati samt udnyttelse af særlige karaktertræk. I afsnittet fokuseres på de problemstillinger, der skal tages hensyn til ved kommunikation som ledelsesdisciplin. Formålet er ud fra DR Byen, at belyse de ovenover beskrevne områder inden for ledelseskommunikation. Tidsplaner og økonomi Hensigten med tidsplaner og økonomi er at få mest muligt ud af projektet, med mindst mulig spild af tid og ressourcer. Målet med tidsplanlægning er at koordinere byggeriets faser således, at de fleste problemer, der kan opstå bliver opdaget og løst, inden de bliver til aktuelle problemer under udførelsen. Målet med økonomistyring er at overholde byggeriets økonomi, ud fra de facts der findes under projektets fremgang. Emnerne tidsplaner og økonomi er stærkt afhængig af hinanden, hvilket kan ses ud fra målsætningerne for begge emner. Emnerne udgør en væsentlig del af hver projektleders arbejde, hvilket er grunden til de bliver uddybet under ét

10 Risikostyring Formålet med denne del af ledelsesdisciplinen er overordnet set, at reducere fremtidige tab og skader. Sigtet er således at eliminere usikkerheder og styrke økonomien med en indsats, der står i fornuftig forhold til reduktionen af risici. Der ligger derfor et stort økonomisk potentiale i indførelsen af risikoreducerende initiativer. Risikostyringen, der er en systematisk proces til identifikation, måling, styring og økonomisk kontrol af de risici, der er forbundet med et projekt i en given virksomhed, beskrives. Herefter udarbejdes forslag til behandling af risici, med særligt fokus på nøglepersoner og stress. Interessenter I forlængelse af risikostyring er det naturligt at kigge på hvilke interessenter der på et tidspunkt i processen, vil kunne få indflydelse på processen eller på det færdige resultat. Derfor er det som projektleder naturligt at forsøge, at forudsige interessenterne og deres hensigter, for at være klædt godt på til eventuelle konflikter. Efter gennemgangen af de fire primære områder, afsluttes med en opfølgning, hvor essensen mht. projekt og projektleder opridses

11 3 Kommunikation Kommunikation kan defineres som en udveksling af informationer mellem parter. Udveksling af informationer er en utrolig vigtig del af al ledelse især inden for byggeriet, hvor der selv i mindre byggerier er mange forskellige faggrupper involverede. De mange forskellige faggruppe gør ikke kun kommunikationen uoverskuelig, men stiller også krav til at de som formidler denne har forståelse for, hvordan denne skal formidles så alle forstår og misforståelser undgås. DR Byen er i øjeblikket Danmarks største byggeplads, hvor mange forskellige faggrupper er involveret, er kommunikationen her en stor udfordring. En gennemgang af al den kommunikation, der foregår i DR Byen vil i sig selv være et større projekt, hvor der i det følgende kapitel er fokuseret på kommunikationen under opførelsen af koncertsalen, hvor NIRAS har været rådgivere. I kapitlet vil der blive gennemgået nogle forskellige områder der er vigtige for kommunikation. Dette kan præciseres som, kommunikationshandlinger igennem et projektforløb, hvor formel og uformel kommunikation bliver omtalt, personlig kommunikation hvor særlige karaktertræk og retorik bliver pointeret. Herefter er der blevet foretaget en kort opfølgning for hele kapitlet. Brug af kommunikation Ud over at udveksle informationer er det vigtigt at klarlægge hvilke mål og kriterier, der lægges vægt på i en samtale. Hvis dette ikke gøres kan misforståelser opstå. For at sikre at et budskab forstås kan KISS-reglen benyttes [Kousholt, 2006]. Ved denne regel forstås: K Keep I It S Short and S Simple For at undgå misforståelser er det vigtigt at formidle den påtænkte information enkelt og overskueligt, så alle har mulighed for at forstå. Dette kræver en vis indsigt i hvilket område, der diskuteres, og en projektleder bør derfor have en god baggrundsviden. Ved interviewet med Mikael Skouby mente han af denne grund ikke, det er muligt at have en projektleder i byggeriet, der ikke er fagspecialist inden for et større byggeteknisk område. Dette forklarer han med at en projektleder skal kunne følge med i den rent faglige snak for derved lettere at kunne vurdere hvor lang tid opgaver bør tage. For en projektleder er kommunikationen mellem de involverede i et projekt essentiel, og kan derfor blive afgørende for hvorvidt projektet bliver velgennemført eller ej. Projektlederen bør derfor nøje gennemtænke, hvilke metoder der skal benyttes

12 for at sikre sig, at den nødvendige information bliver givet til alle involverede i projektet. Ligeledes skal projektlederen under hele forløbet undersøge om kommunikationen forløber som planlagt og ellers handle derefter. En kommunikationshandling er kendetegnet ved en afsenders intenderede adfærd for at gøre noget kendt overfor en modtager. [web 1]. Projektlederen skal således udføre forskellige kommunikationshandlinger, som gennem et projektforløb kan henledes til at være ved den indledende projektering, udførslen, aflevering og opfølgning. 3.1 Kommunikationshandlinger igennem et projektforløb I projektorienteret tale benyttes udtrykket kommunikationsplanlægning om de processer, der igangsættes før egentlig projektstart. Planlægningen finder sted, før projektet for alvor er kommet i gang, og dennes formål er, at koordinere og planlægge hvordan kommunikationen mellem projektets interessenter skal foregå. Derudover skal kommunikationsvejene fastlægges, og hvilke metoder og kanaler kommunikationen skal foregå over. Ved kanaler menes, hvem der står for den overordnede kommunikation mellem projektets involverede og projektets tilhørende interessenter. Dette er oftest projektlederens ansvar. Grundet DR Byens størrelse er denne styring af kommunikation så kompleks, at den er blevet opdelt i flere mindre netværk. Der er en overordnet projektleder for hvert enkelt segment, og disse rapporterer tilbage til den overordnede styregruppe for hele DR Byen som ses i bilag 1. Dette medfører at de enkelte projektledere ikke har direkte kontakt til projektets interessenter, da den overordnede styregruppe overtager denne kontakt. Mangel på denne kontakt medfører visse ulemper, da en stor førstehåndsviden går tabt ved denne kommunikationsform. Hvordan en god kommunikationen i forløbet af projektet kan sikres, kan der afholdes forskellige ugentlige møder. Dette kan være projektmøder og byggemøder samt andre. Projektmøder afholdes af styregruppen for projektet, hvor disse mødes og diskuterer problemer, og finder løsninger. Byggemøder afholdes derimod på byggepladsen, hvor der føres tilsyn og diskussion af overholdelse af tidsplan. I byggeriet af koncertsalen i DR Byen bliver der fra den overordnede styregruppe udarbejdet nogle forskellige mødeplaner, hvor der både er opdateringsmøder og statuskontrol mellem de forskellige projektledere, og yderligere ugentlige prioriteringsmøder. Herudover arrangerer de enkelte projektledere selv yderligere møder. For eksempel har Mikael Skouby, som kun bruger en 3-4 timer af sin tid på pladsen, en overordnet plan over møder, hvortil resten af hans tid bruges. Der er i denne mange forskellige møder, hvortil der kan nævnes periode og orienteringsmøder. Mødeplanen ses i bilag 2 Mikael Skouby fortæller videre i interviewet, at nogle af de møder han går til, blandt andet er blevet rykket ud på pladsen, da kompleksiteten af byggeriet overskred, hvad det var muligt at overskue på tegnestuerne. Der

13 ved var de involverede personer tilstede på pladsen og har mulighed for at se hvad der menes hvilket giver en bedre strukturering af kommunikation. 3.2 Formel og uformel kommunikation Kommunikation kan opdeles i formel og uformel kommunikation. Formel kommunikation foregår f.eks. ved ugentlige møder såsom projektmøder og byggemøder, hvor der tages referater. Det samme er gældende for kommunikationen foregående på projektets dataweb, da alt dette foregår skriftlig og arkiveres. Den uformelle kommunikation kan foregå mellem projektlederen og bygherren samt eventuelle øvrige interessenter. Ved denne kommunikation skal det forstås at projektlederen opretholder bygherrens og de væsentligste interessenters tillid til projektet. Projektlederen kan muligvis forsøge at interessenterne forhåbentligt kun hører de dårlige fra projektlederen selv, så der opstår et tillidsforhold. Den uformelle kommunikation er ikke kun relevant for at opnå et tillidsforhold til diverse interessenter og bygherrer, men kan med fordel benyttes til at opnå gode relationer til andre involverede i et projekt. Som Mette Koch Sonnenborg fra NI- RAS gjorde opmærksom på i sit oplæg var det en vigtig del for den overordnede kommunikation at være på pladsen meget af tiden således at mindre samtaler med de engagerede i projektet var muligt. På denne måde er det muligt at opbygge en god stemning og atmosfære samt give tryghed til forskellige projektdeltagere. Dette er noget Mikael Skouby udnytter og bruger meget tid på. For Mikael er det vigtigt, at undersøge at undersøge hvordan det går hans medarbejdere og se om de udfører det de skal men også om de trives og ikke går ned på stres. Derfor har denne i løbet af en uge mange mindre samtaler med sine underordnede. Småsnak og andre former for social aktivitet, er som beskrevet, god til at lette stemninger og danne tryghed blandt deltagere i projekter. Dette kan også sættes op i større sammenhæng. I DR Byen er der lavet en fælles kantine for alle på byggepladsen samt fælles omklædning. Det er ved dette meningen, at få de forskellige faggrupper til at omgås hinanden, og derved danne lidt uformel kommunikation der senere muligvis vil kunne løse diverse konflikter. En væsentligt forskel mellem formel og uformel kommunikation er de juridiske aspekter. En mundtlig aftale er ifølge loven lige så bindende som en skriftlig, men er langt sværere at bevise. Bindende aftaler igennem et projekt, bør derfor foregå som formel kommunikation. Mikael nævnte under interviewet, at omfanget af det pågældende projekt havde medført, at han med mange af entreprenørerne lavede aftaler for derefter senere, at modtage aftalesedler. På denne måde spares meget tid, men da det er mundtlige aftaler og aftalesedlerne først afleveres efter, det ekstra arbejde er blevet udført, kan dette have senere konsekvenser

14 3.3 Personlig kommunikation For alle samtaler og kommunikationshandlinger forventes der som et minimum af den, der forsøger at udbringe information, at budskabet bliver modtaget, forstået, accepteret, og der kommer en efterfølgende respons. Dette kan f.eks. være udnyttelse af retorik eller et flair for god personlig kommunikation. Fælles for begge er, at nogle personer er mere naturligt egnede til at udnytte disse. Det er muligt gennem både erfaring og større incitament at opnå en bedre personlig kommunikation. Den fulde udnyttelse af retorik kan læres. Særlige karaktertræk Ved personlige kommunikation forstås, hvilket indtryk projektlederen giver, og hvor god denne er til at inspirere og motivere projektdeltagerne. Der kan holdes nok så mange møder med det formål at formidle projektinformation, men hvis den personlige kommunikation ikke fungerer optimalt, går information tabt, og misforståelser opstår. Den personlige kommunikation stiller derfor ikke kun krav til projektlederens rent faglige kompetencer, men stiller i lige så høj grad krav til projektlederens personlige indstilling. Nogle særlige egenskaber, der er med til at give en person god grobund for personlig kommunikation, er ifølge [Kousholt, 2006]: Ærlighed, folk skal altid kunne stole på rigtigheden i det projektlederen siger. På denne måde gives der et forbillede som forhåbentligt andre i projektet vil følge. Mikael Skouby påpegede under interviewet at dette også går den modsatte vej. At kunne stole på folk og overlade og betro ansvar bort er i store projekter nødvendigt da der er grænser for hvor stort et overblik en enkelt projektleder kan have. Åbenhed, altid at være åben for forslag og åben for mulighed for at diskutere alternativer til løsninger. For Mikael Skouby er det vigtigt at fremtræde venlig og imødekommende over for medarbejdere hvis de kommer og spørger ind til projektet. På denne måde for han en vis indsigt i hvad medarbejderne foretager sig. De følgende punkter blev der ikke spurgt ind til under interviewet. Det skinnede dog klart igennem, at Mikael havde et stort engagement overfor projektet, havde humor og selvironi, virkede meget selvsikker og var bevidst omkring overholdelse af de fastlagte tidsplaner. Engagement, Vedholdenhed, overfor projektet hvilket forhåbentlig smitter af på andre projektmedarbejderne. overfor tidsplan og kvalitetskrav

15 Fast identitet, det er vigtigt, at projektlederen er selvsikker og altid bevarer et overblik for på denne måde at skabe tryghed blandt projektdeltagerne. Selvironi/ humor, intet løfter en stemning bedre end humor og selvironi. Disse egenskaber er vigtige, fordi det giver en afslappet stemning og får almindelig kommunikation til at gå langt lettere - især den uformelle. De ovenstående personlige træk er de vigtigste for en projektleder. Ud over disse karaktertræk ligger den psykologiske indsigt også som en vigtig faktor, i hvordan projektlederen vælger at kommunikere med projektets deltagere og interessenter. Retorik Som beskrevet i [Kousholt, 2006] kan kommunikationen formidles efter retorikkens pentagon. Denne beskriver, hvorledes det er vigtigt først og fremmest at have et mål for hver en samtale. Herudover er det vigtigt at bruge det sprog, der passer til de involverede. Der er stor forskel på hvordan omgangstonen er mellem ingeniørerne og arkitekterne til projektmødet, og hvordan omgangstonen er mellem sjakbajserne og formændene på byggemødet. 3.4 Opsamling Den overordnede kommunikation på byggepladsen i DR Byen foregår velstruktureret ud fra diverse bygge og projektmøder. Der er dog et vist tab af førstehåndsviden da formidlingen går over mange led. Som projektleder gav interviewet med Mikael Skouby et udtryk for at denne benytter sig af flere af de i teorien omtalte vigtige karaktertræk. Mikael forstod at udnytte den uformelle kommunikation for både at give en god atmosfære mellem medarbejderne og denne samt give tryghed. Derudover forlanger Mikael ikke at hans medarbejdere arbejder over men regner med at de finder ud af hvordan de prioriterer deres tid selv. Dermed gør Mikael brug af udtrykket lede andre, så de kan lede sig selv som Christian Koch omtalte. Interviewet af Mikael Skouby foregik i en afslappet atmosfære, hvor denne indledte med nogle små jokes, og gerne lod sig afbryde, hvorefter han afslappet forklarede stillede spørgsmål. Mikael Skouby gjorde derved brug af nogle vigtige emner for en god personlig kommunikation i form af humor og åbenhed. Yderligere nævnte Mikael Skouby at samarbejdet mellem de franske arkitekter har forløbet besværligt da disse har været mindre engagerede efter udførelsen startede. Med det mente han ikke, skyldtes væsentlige sprogproblemer eller at franskmændene var dovne men havde indsigt i at der muligvis var nogle kulturelle forskelle der medførte at franskmændene var mindre engagerede efter udførelsen var startet. Herved giver Mikael Skouby udtryk for en sund psykisk indsigt. Troels Larsen-Helms

16 4 Tidsplaner og Økonomi Dette afsnit omhandler tidsplaner og økonomi i byggeriet. Disse emner bliver behandlet under ét, idet emnerne er stærkt tilknyttet til hinanden. Ligeledes bliver tidsplaner og økonomi som en helhed sammenlinet med hvordan tidsplaner og økonomien bliver overholdt og overvåget for Segment 4 i DR Byen. Projekter er normalt delt op i fire faser tidsmæssigt. De fire faser er: Før projektet besluttes. Planlægnings- og specifikationsarbejde. Udførelse af projektfasen. Aflevering og evaluering af projektet. Disse fire faser behandles i de kommende afsnit, og til hvert afsnit gives egne refleksioner i forhold til casen om DR Byen. 4.1 Før projektet besluttes, Go eller No Go Når en bygherre går ud for at undersøge om et byggeprojekt er økonomisk forsvarligt, sker det på grundlag af hvilken slags byggeri der er tale om. Det, projektlederen har i hænderne for at finde ud af om projektet er Go eller No Go er kun et antal m 2 af et byggeri i en bestemt kategori som bygherren ønsker, samt mulige andre afgørende økonomiske faktorer, såsom hvor meget byggegrunden koster etc.. Projektlederen vil typisk benytte sig af erfaringstal til bestemmelse af m 2 prisen for et byggeri i en bestemt kvalitet. Der skal i forbindelse med prissætningen tages hensyn til andre afgørende omkostninger, der kan fordeles ud over de forventede bebyggede antal m 2. På denne måde kan bygherren få et overblik over hvorvidt projektet er Go eller No Go, uden at bruge for mange ressourcer på det. Nogle projekter er dog ikke af den art at de skal være økonomisk forsvarlige, dvs. at den økonomiske faktor ikke er altafgørende for om projektet er Go eller No Go. Et eksempel på dette er et offentligt projekt, som et sygehus. DR Byen er f.eks. et projekt, der er en blanding mellem et offentligt og ikke offentligt projekt. For at få overblik over DR Byens omfanget ved projektstart blev der i flere brugergrupper, som beskrevet i Per Anker Jensens forelæsning, fundet et nødvendigt antal m 2 der skulle bygges. Kvaliteten af koncertsalen i Segment 4 skulle i starten være af samme kvalitet som musikhuset i Århus. Senere viste det sig dog, at det skulle være i verdensklasse, for at tiltrække de store kunstnere. Ud fra forudsætningerne om kvaliteten blev der fundet en fornuftig kvadratmeterpris der blev ganget op med de ønskede antal m 2. Dermed var den totale byggesum for Segment 4 fundet og ud fra det kunne bygherren og politikerne bestemme om projektet var Go eller No Go

17 4.1.1 Tidsplaner Alle projekter har brug for en tidsplan, for at opnå et overordnet overblik over projektet, inden der tages beslutning om det er Go eller No Go. Det vigtigt at have en overordnet tidsplan inden projektering går i gang. Tidsplanen er især vigtig hvis projektet skal ende op i et tilbud til en ekstern kunde, således at der kan indlægges faste afleveringsdatoer i udbudsmaterialet. Hvis afleveringsdatoerne overskrides kan der i udbudsmaterialet været beskrevet dagbøder for overskridelse af datoen. Tilsvarende kan der være tale om bonuser for overholdelse af tidsplanen, hvilket uddybes senere i dette kapitel. 4.2 Planlægnings- og specifikationsarbejde Under planlægnings- og specifikationsarbejdet er det vigtigt, at alle har fået fastlagt projektets mål og succeskriterier under den foregående fase, inden arbejdet bliver igangsat. Inden der kigges på økonomien, er det godt at have fastlagt en tidsplan for at se, hvordan ressourcerne er fordelt over den tid projektet varer. Ifølge PMBOK [Kousholt, 2006] nedbrydes projektet i overskuelige dele, der består af fem trin: Definition af aktiviteterne i projektet. Fastlæggelse af aktiviteternes rækkefølge. Vurdering af ressourcerne. Vurdering af aktiviteternes varighed. Udarbejdelse af tidsplanen. Udarbejdelse af ressourceplan er ifølge Mikael Skouby noget en grøn ingeniør gør, som Mikael Skouby udtalte: Det bliver efterhånden til en rutine, mens man i starten brugte mange dage på at udarbejde ressourceplaner til små projekter. Det samme gælder også for aktiviteternes varighed, dvs. den fornemmelse er også noget der kommer med erfaringen, men kan dog udarbejdes efter teorien. Milepælsplanlægning I projekter der er så store at kun målet er kendt, men ikke vejen derhen, er milepælsplanlægning er godt værktøj. Milepælsplanlægning, som Steffen Gøth kom ind på under sin forelæsning, går ud på at bestemme konkrete mål, der skal nås på et bestemt tidspunkt. Når målet og tidspunktet er kendt kan der arbejdes videre på at detaljere hvordan det er muligt at nå derhen. Ligesom milepælsplanlægning er en vigtig del af planlægningsfasen, er det også et godt styringsværktøj til omkostninger. Omkostningerne for at nå hver milepæl under projektet kan vurderes og dermed er den forventede fordeling af omkostningerne over projektforløbet kendt, dog med den indbyggede usikkerhed der er i budgetteringen

18 4.3 Udførelse af projektfasen Tidsplanlægning Ved udførelse af projekter, er det vigtigt at kende den kritiske vej igennem projektet. Denne vej findes f.eks. ved brug af MS Projekt, ud fra indtastet tidsplan og ressourcevurdering. Som Steffen Gøth fra Cowi beskrev, så behøves hovedtidsplanen ikke at fylde mere end en A4-side. Det kan være meget forskelligt fra én opgave til en anden, hvilket ansvar projektlederen har over for opfyldning af leverance af materialer og ressourcer. I DR Byen svarede Mikael Skoubys funktion som projektleder til en lille brik i ét stor puslespillet. Mikaels placering i organisationsdiagrammet kan ses under bilag 1. Som projektleder var han ansvarlig for den del NIRAS projekterede (råhuset, VVS og ventilation). I de fleste opgaver er det projektlederen, der er ansvarlig for hele opgaven, dvs. både økonomisk og tidsmæssigt. Dette ikke er tilfældet i DR Byen pga. dens omfang. Under udførelsen af et projekt deles hovedtidsplanen op i flere dele, ofte kaldet faseplaner, hvor der under projektmøder kigges på de aktiviteter, der skal udføres tre måneder frem i tiden. Under møderne er hver arbejdsdel gennemgået for at fastlægge hvilke ressourcer den kræver, og om der er risici for forsinkelser eller leveranceproblemer. Ved at tænke frem i tiden, kommer den aktuelle status af hver arbejdsdel forhåbentlig frem med det samme og de uforudsigelige aspekter kan dermed reduceres væsentligt. Projektlederen har nu muligheden for at gribe ind, i god tid og dermed takle de problemer der kan være opstået. Ligesom hovedtidsplanen deles op i faseplaner hvor der kigges 3 måneder frem, undersøges hver aktivitet i dybden 5 uger frem i tiden, ofte kaldt 5-ugersplan. Dette sker f.eks. under projektmøder med entreprenørerne, som deltager i planlægningen. Det er dog ikke altid tilfældet at entreprenørerne deltager i planlægningen, selv om det vurderes at være det mest optimale, idet alle parter inddrages. Dette kommer også meget an på den valgte entrepriseform. Ved partneringsentreprise, som bruges i DR Byen, er entreprenørerne inddraget i planlægningen. Der holdes periodemøder hver uge, hvor alle entreprenører samles og gennemgår de aktiviteter der skal gennemføres 5 uger senere. Bilag 3 viser en typisk 5-ugersplan fra Segment 4 i DR Byen. Her vises en typisk tidsplan hvor der er indlagte milepæle, hvor hver underliggende arbejdsdel bliver gennemgået. Ligesom for faseplanen har projektlederen nu muligheden for at takle de uforudsigelige ting, der kunne være opstået siden den forrige faseplanen blev gennemgået. Dermed kan projektets flow stadigvæk tilpasses, inden problemerne opstår under udførelsen. I de fleste byggeprojekter bliver der holdt byggemøder hver uge, hvor sjaklederne fra hver entreprise deltager. Dette er tilfældet i DR Byen, hvor der gennemgås bla. de aktiviteter der skal udføres den kommende uge, for at minimere sammenstød og overlapning mellem sjakkene på pladsen. Som i andre faser af byggeriet er parterne inddraget i planlægningen, hvilket vurderes at være mest hensigtsmæssige for alle parter

19 4.3.2 Økonomistyring under udførselsfasen Under udførelsesfasen er styring af omkostninger en stor del af projektlederens arbejde. Styring af omkostningerne er således et vigtigt værktøj for at holde status med byggeriets udvikling. I det forrige afsnit blev nævnt et par gange at stien for projektudførelsen ikke er en lige vej, og at der kommer ændringer af projektets omfang og indhold undervejs. Disse ændringer kan have økonomiske konsekvenser for projektet. Derfor er det ikke nok, at sammenligne projektets aktuelle omkostninger med det planlagte, men derimod skal de forventede omkostninger (aktuelle + planlagt rest) sammenlignes med det totale budget. Et værktøj til vurdering af omkostningerne gives ved PMBOK, som beskrevet i [Kousholt, 2006] på side 300, der angiver tre formler for slutomkostningsprognoser: 1. Faktiske omkostninger til dato + ny vurdering af det resterende arbejde. Denne formel bruges når der er mistanke om, at de oprindelige forudsætninger er grundlæggende forkerte. 2. Faktiske omkostninger til dato + resterende budget Formlen benyttes, når afvigelserne er overstået og ikke forventes at opstå igen. 3. Faktiske omkostninger til dato + resterende projektbudget modificeret med udførelsesfaktor Her benyttes formlen når den aktuelle afvigelser ses som fremtidige afvigelser, f.eks. ændringer af US dollar-kursen. Som der kan læses ud fra PMBOK, er projektlederen nødt til at opdatere budgettet efter de ændringer der kommer i projektplanen undervejs, for at få overblik over hvorvidt økonomien bliver overholdt. Det sidstnævnte er tilfældet i DR Byen, da alle priser skal indeksreguleres i forhold til priser afgivet i Tabel 1 viser bygningsindeks fra 1999 til Tabel 1: Bygningsindeks fra 1999 til 2004 År Bygningsindeks 153,0 159,3 162,7 166,0 169,9 172,4 Dette medfører at en arbejdsdel med en entreprisesum på f.eks. 200 mio. kr. i 1999 priser, fremregnes til et beløb på: P 2004 = 172,4 = mio. kr. 153,0 for 2004 priser. Som set er der tale om bygningsindeksregulering på 12,5 % mellem 1. kvartal i 1999 til 1. kvartal i Der kan konkluderes at der er tale om en afgørende faktor i styring af omkostninger under udførelsen, og dens vigtighed i at omsætte det resterende projektbudget iht. de forventede stigning i bygningsindeks, efter som projektet skrider frem

20 4.4 Aflevering og evaluering af projektet Aflevering af projekt I dansk byggeri bliver 9 ud af 10 byggesager forsinket, som Claus Berg kom ind på under sit foredrag, hvilket er helt uacceptabelt. Et udmærket værktøj, der bruges i dansk byggeri, der sikrer både bygherrens og entreprenørens rettigheder angående tidsoverskridelser, er AB92. AB92 er et agreed document som både bygherrer og entreprenører har vedtaget, idet reglementet ikke er et lovkrav. Deraf fremgår nogle vejledende punkter, der f.eks. giver entreprenører. rettighed til tidsfristforlængelse. Idet AB92 ikke er et lovkrav, skal denne være vedtaget i kontrakten mellem bygherren og entreprenørerne. Paragraf 24 i AB92, omhandler f.eks. entreprenørens ret til forlængelse af tidsfrister, der følge af én af de fem punkter: 1. ændringer i arbejdets art og omfang, som kræves af bygherren, 2. bygherrens forhold eller anden entreprenør forsinkelse, 3. forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og over hvilke entreprenøren ikke er herre, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lock-out eller hærværk, 4. nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, eller 5. offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens egne forhold. I de fleste kontrakter er der indbygget dagbøder for hver dag projektet bliver forsinket og i de fleste kontrakter er dagbødernes størrelse fastlagt som 1-2 promille af den totale entreprisesum. Under partneringaftaler er anvendt den modsatte filosofi, idet entreprenøren blev belønnet for at aflevere før, eller på den forud fastlagte dato, hvilket er tilfældet i DR Byen. Eksempelvis er der en bonus for at aflevere råhuset af Segment 4 en måned før tidsplanen på 80 mio. kr Evaluering En vigtig del af projektlederens arbejde efter afsluttet projekt er at gennemgå projektregnskabet, idet projektets aktuelle omkostninger nu er fastlagte. Ved gennemgangen skal der laves efterkalkulation hvor posterne sammenlignes med dem lavet ved forkalkulationen. Dermed opnår projektlederen viden og erfaring, hvoraf han kan lære af de fejl, der er blevet lavet. Efterkalkulationen bruges tillige ved forkalkulation i de næste projekter. Denne arbejdsmetode giver projektlederen kritik på eget arbejde, hvilket er nærmere uddybet i det følgende kapitel. Under hele kapitlet er der taget udgangspunkt i at projektlederen skal overholde budgettet, men der kan opstå tilfælde, hvor det ikke er økonomien, der er afgørende for projektet, men kvaliteten og tiden. Det er delvis tilfældet ved Segment 4. Som

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

%& %& ' ' & & ( ( & & ( ( ( ( & & ) ) * * + +,,! " # $

%& %& ' ' & & ( ( & & ( ( ( ( & & ) ) * * + +,,!  # $ %& ' &(&(( & ) * +, ! Kernen i i begrebet mobilitet er er ophævelse af af stedfaktoren. Den mobile sagsmedarbejder skal kunne agerer her og og nu nu på på grundlag af af relevante og og opdaterede data,

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

BILAG. Samarbejde og. kommunikation

BILAG. Samarbejde og. kommunikation BILAG Samarbejde og kommunikation I RENOVERINGSPROjekter BILAG Samarbejde og kommunikation I RENOVERINGSPROjekter Bilag 1 Eksempel på spilleregler for et projekt 2 Oversigt over møder i byggeprojekt 3

Læs mere

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav.

Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. 1 Bilag 1 Kvalitetsstyring. 1. Indledning. Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som lever op til de i dette bilag anførte krav. Entreprenøren skal indenfor rammerne af sit kvalitetsstyringssystem

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87

Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS og bek. 87 Arbejdsmiljøcertificering Selvevaluering i forhold til DS/OHSAS 18001 og bek. 87 Punkt Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal etablere og vedligeholde et arbejdsmiljøledelses-system

Læs mere

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen.

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen. 7. INDSATSOMRÅDER 7. INDSATSOMRÅDER Med udgangspunkt i identifikationen af problemer er formålet i dette kapitel at give bud på hvordan disse problemer kan imødekommes i form af indsatsområder. rne er

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Grøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring

Grøn Proces. Et redskab til produktionsforberedelse og styring Grøn Proces Et redskab til produktionsforberedelse og styring Undersøgelser i byggebranchen viser at ventetid, spild, svind, tyveri og skader......udgør en væsentlig del af årsagen til branchens dårlige

Læs mere

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. 2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013

Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog. Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange 3. april 2006 Jørgen Kjærgaard Lean i historisk perspektiv en del af kvalitetstraditionen med TQM og Excellence 2 Toyota Production

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Fokus på. forbedringer En praktisk guide til samarbejde i virksomheden og flow på byggepladsen

Fokus på. forbedringer En praktisk guide til samarbejde i virksomheden og flow på byggepladsen Fokus på forbedringer En praktisk guide til samarbejde i virksomheden og flow på byggepladsen FOKUS PÅ FORBEDRINGER Denne guide hjælper jer i gang med at skabe fokus på forbedringer. For at få succes med

Læs mere

Få styr på din projektopgave

Få styr på din projektopgave KURSUS Projektleder modul 1: Få styr på din projektopgave Projektarbejdsformen er uhyre kreativ og effektiv, men det forudsætter at projektleder og projektdeltagere ved, hvordan man skal styre og agere

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4

1. Forord:... 2. LivingLean i dagligdagen er... 3. 2. LivingLean NCC intro... 4 1. Forord:... 2 LivingLean i dagligdagen er.... 3 2. LivingLean NCC intro... 4 Tillid og samarbejde... 4 Værdi og spild... 5 Opstart nye pladser... 6 3. Værktøjskassen... 7 Tavlemøder... 7 5S... 8 Værdistrømsanalyser...

Læs mere

Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004

Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004 20. oktober 2004 Partneringmodeller i moderne vejforvaltning indlæg på Vejforum, december 2004 Forfatter Manchet Driftschef Niels Christian Skov Nielsen, mail: nsn@vd.dk I artiklen omtales generelt partnering

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Tjeklisten for bedre indtjening

Tjeklisten for bedre indtjening Tak fordi du har downloadet Den ultimative tjekliste for bedre indtjening. Manglende indtjening hænger ofte sammen med, at der er ting i dit workflow, du kan forbedre. En tjekliste er uvurderlig, for den

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser

Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Formål. Brug. Fremgangsmåde

Formål. Brug. Fremgangsmåde Værktøj 5.1 Milepælsplanen Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet, deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de mellem- og slutresultater, som

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen Bygge Pixen Din guide til byggesager i afdelingen 1 2 Indhold Hvad kan du bruge ByggePixen til? > En ny byggesag i afdelingen > Din rolle i byggesagen > Samarbejdspartnernes roller og ansvar > Side Hvad

Læs mere

Program: Den faciliterende projektleder Underviser: Daniel la Cour, COWI A/S

Program: Den faciliterende projektleder Underviser: Daniel la Cour, COWI A/S Program: Den faciliterende projektleder Underviser: Daniel la Cour, COWI A/S Dag 1 09.00 Velkomst og introduktion Præsentation af program samt mundtlig forventningsafklaring Målet med dette delemne er:

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 07-11-2014 Mødetid: 9:00 Mødested: Åstrupvej 9,. Afbud: Henrik Jørgensen. Fraværende: Referent: Ole Madsen. Punkt 1. Referat. Der er udarbejdet

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0243681569832 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 9 1 5 6 9 8 3 2 0 4 7 1 0 2 4 3 6 8 7 0 GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

KVALITETSSTYRING VED LANDNINGSBANEENTREPRISER

KVALITETSSTYRING VED LANDNINGSBANEENTREPRISER Bilag 4-1 til FB KVALITETSSTYRING VED LANDNINGSBANEENTREPRISER 1. INDLEDNING Generelt Entreprenøren skal følge et kvalitetsstyringssystem, som svarer til kravene i "DS/ISO 9001. Kvalitetsstyringssystemer.

Læs mere

Bedre fødevare forsyning. Supermarkede r ombygget

Bedre fødevare forsyning. Supermarkede r ombygget Eksempel på milepælsplanlægning Projektledelse bygger på målstyring. Det er ofte det eneste projektlederen har at holde fast i det eller de mål som skal realiseres. Projektledelse uden mål er en illusion.

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Landsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk

Landsbypedel. Landdistrikternes Fællesråd. Landdistrikterne.dk Idé Landsbyerne har i disse år store udfordringer i forhold til at fastholde serviceniveauet på en række centrale områder. En udfordring der er basal og af stor vigtighed for lokalsamfundets funktion og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesdelen

Vejledning til bedømmelsesdelen Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen

Læs mere

Lean i Faaborg-Midtfyn kommune

Lean i Faaborg-Midtfyn kommune Lean i Faaborg-Midtfyn kommune Direktionen har vedtaget at igangsætte et pilotprojekt i Faaborg-Midtfyn kommune indenfor lean. Lean indføres for at sikre en ensartet værdiskabende og resultatskabende metode

Læs mere

Vejledning til formidling af ledelsesinformation

Vejledning til formidling af ledelsesinformation Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges

Læs mere

PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE

PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE SVENDBORG KOMMUNE, TRAFIK OG INFRASTRUKTUR PARTNERINGAFTALE FOR VEDLIGEHOLD AF KOMMUNALE VEJE Udbud September 2016 1. Aftalens baggrund og overordnede formål Partneringaftalens formål er at skabe de bedst

Læs mere

LCDK medlemsmøde 06 november 2014. Lean værktøjer i praksis

LCDK medlemsmøde 06 november 2014. Lean værktøjer i praksis LCDK medlemsmøde 06 november 2014 Lean værktøjer i praksis Lean værktøjer i praksis Et uddrag af visionen "Vi vil være epicenter for forskning, viden, uddannelse, erfaring, værktøjer, netværk og fordomsfri

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter Vejledning om risikovurdering af IT-projekter 1. Indledning Gennemførelsen af IT-projekter er forbundet med risiko. Nogle risici har institutionerne selv indflydelse på. Andre risici er det ikke muligt

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så blev den nye version af ISO 9001 implementeret. Det skete den 23. september 2015 og herefter har virksomhederne 36 måneder til at implementere de nye krav i standarden. At

Læs mere

Partnering - erfaringer og fremtid

Partnering - erfaringer og fremtid Partnering - erfaringer og fremtid Februar 2004 Partneringarbejdsgruppen Arbejdsgruppen er nedsat i 2003 under Temagruppe 1: Byggeproces og Samarbejde i Byggeriets Evaluerings Center, og har som primære

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen.

Nærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen. Koncern Byggestyring Opgang Blok E Afsnit 1. sal Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 51150795 EAN-nr: 5798000384095 Dato: 28. juni 2013 Kompetenceskema for projektorganisationerne Vejledning til anvendelse

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 156 Offentligt Notat Skatteministeren Hovedcentret Strategi og Udvikling Projektkontoret Dato 25. maj J. nr. 07-061430 Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal

Bekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal Side 1 af 5 Bekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal BEK nr 1394 af 17/12/2004 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Procesvejledningen har til formål, at skabe overblik over app-udviklingsprocessen, og skal sikre kvalitet og genkendelighed blandt apps ene

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler

Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Motivation for at skrive artiklen er at dele erfaringer med driftsledelse som ledelsesdisciplin og brug af visuelle

Læs mere

Performance test og performance byggeri Udvikling af en optimeret byggeproces Formål: Byggeri hvor alt virker dag 1.

Performance test og performance byggeri Udvikling af en optimeret byggeproces Formål: Byggeri hvor alt virker dag 1. Performance test og performance byggeri Udvikling af en optimeret byggeproces Formål: Byggeri hvor alt virker dag 1. Disposition: A. Erfaringer indtil nu. (13 minutter) B. Retningen på udviklingsprocessen

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Kommunikation, samarbejde og oplevelse er vejen til succes dagens byggesager

Kommunikation, samarbejde og oplevelse er vejen til succes dagens byggesager Kommunikation, samarbejde og oplevelse er vejen til succes dagens byggesager Byens Netværk 16.11.2010 Tekst/Foto: Nanna Jardorf Hvordan skaber vi den gode totaloplevelse for beslutningstagerne i byggesager?

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge noget, så hvordan

Læs mere

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser.

figur 10.1. Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser. Forberedelse fremmer I dette kapitel beskrives nogle af de faser og opgaver, hvor byggeprojektets aktører kan forbedre deres forberedelse og opgavestyring. Der er til dette vedlagt en folder der beskriver

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring

Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 Udlicitering i krydsild gode råd om risikostyring November 2005 I tabeller

Læs mere

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi?

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi? Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for integreret ledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Helhedsorienteret

Læs mere