BRANDVÆSEN. Brandmænd som nødbehandlere. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Transkript

1 NR. 7 september 2011 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Brandmænd som nødbehandlere Benny Jørgensen fortæller beredskabets minister, Gitte Lillelund Bech, om Region Sjællands akutberedskab Side 19

2 NR. 7 september ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: mobil: peter@0203.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: erik@0203.dk Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: fkb@fkbnet.dk Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement 2011 i Danmark: Kr. 375,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Viceberedskabschef Anders Enggaard Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til oktober 2011 er 26. september Indhold Leder: Er vi forberedt for terror? Af Ole Nedahl, bestyrelsesmedlem i FKB... side 3 Navne: Johnny Lagoni: Planlægning blev spændende... side 4 Nyt om navne... side 4 Jan Jessen: Fremrykket chefskifte på Nordfyn... side 5 Jesper Djurhuus: - FKB er nået langt på 12 år... side 6 FKBs årsmøde: Kontant hæder til to helte, der satte livet på spil... side 7 Helten fra solcentret måtte sparke døren ind... side 7 Afshin Firouzi... side 7 Velfortjent hæder til superhelt fra Freerslev... side 8 Michael Jensen... side 9 Bestyrelsen er vokset... side 10 Noter fra FKBs generalforsamling... side 11 Fantastisk årsmøde... side 11 Ministeren: Beredskabets frivillige på vej mod nye opgaver... side 12 BRS direktøren: Besparelser må ikke gå ud over kvaliteten... side 14 International styrke kan indsættes i Danmark... side 14 Opfordring til oplevelser, der gør en forskel... side 16 Praktikpladser giver bonus... side 17 Vi mødes i Fredericia I side 18 Mere elastisk A-medlemskab... side 18 Brandmænd klar som nødbehandlere... side 19 HAT... side 19 Ministeropbakning... side 19 Brandpunkter Fotos fra årsmødet... side 20 Pumpemanden klar til klimaændringer... side 20 Ny afdeling redder også fødevarer... side 20 Lygte med timers levetid... side 21 Nyt materiale inde i brandbiler... side 22 Odense-virksomhed vil erstatte bly med lithium... side 23 Supersikker nøgleboks... side 24 I højden med 3-i-1... side 24 Hurtig luft... side 25 Sødygtig redningsbåd... side 26 Mobil video er lige om hjørnet... side 27 Første modem godkendt til SINE... side 27 SINE Magisk tal i terminaler... side 28 DBK er ikke solgt... side 28 Forebyggelses-stafet Af Dennis Ottosen Hjørring brandsyner skoler til midlertidig overnatning... side 29 Den intelligente løsning... side 30 Beredskabsplan i Hjørring... side 30 Nye regler på vej... side 31 Næste gang Horsens... side 31 Stafet for forebyggelse... side 31 Velkommen til Sydfalster Vandland Af Peter Søe... side 32 Hvem sælger... side 34 2

3 Er vi forberedt for terror? Leder Utøa skal være en øjenåbner for vores beredskab Den 22. juli sprang en bombe midt i hovedstaden. Døde og sårede i gaderne, ødelagte bygninger, masser af bygningsdele og glasskår overalt, vanskeligt tilgængelige brande i bombeskadede bygninger og uvished om flere bomber. Kort efter massemord på en lille ø, hvor landets største parti holdt ungdomssommerlejr. Og nej, det var ikke København og en ø i Isefjorden, men Oslo og Utøa i Norge, og vi har alle den dybeste medfølelse med Norge og dyb respekt for den indsats, som beredskaberne har udført. Det er så nær på i et skandinavisk land det kunne have været her. Ikke efter bogen Ingen havde regnet med, at en terroraktion kunne tage sig sådan ud, ingen har kunnet forberede sig på lige netop dette. Det var ikke en muslimsk gruppe, der lavede terror det var en enkelt norsk nordmand. Det var ikke bomber og skyderier i sammenhæng, men to helt uafhængige steder, der blev angrebet, det var ikke religion, men politik et angreb vendt mod det regerende parti og dets fremtidige politikere. Det var et angreb på demokratiet. Det var en helt igennem ond gerning udført af en enkelt gerningsmand. Er indsatsfolkene forberedt nok? Kan vi forestille os, hvordan terror bringes til udførelse kan vi forberede os på alt? Har vi forberedt vores indsatsmandskab godt nok er de klar til de voldsomme indtryk, de vil komme ud for? Er vores indsatsberedskab godt nok er vi klar til redningsindsatsen? Bedre psykisk forberedelse Vi skal sætte ind på at forberede mandskabet på de psykiske oplevelser, det vil komme ud for. Indsatsberedskabet vil kunne håndtere opgaverne ikke indenfor 5 minutter, men det er næppe heller forventeligt. Dog må vi se på, om vores mandskab er godt nok uddannet og trænet til redningsindsats i og omkring bygninger næste gang kunne det jo være, at bygninger ikke bliver reddet af en parkeringskælder under bomben. Hvad med ledelsens overblik? Er vores ledelsesstruktur med alarmcentraler uden overblik, vagtcentraler med overblik over hver sin lille flig af beredskabet og lokale beredskabsstabe, der er så lokale, at der går megen god tid med at trække på de samme ressourcer er det godt nok? Langt hen ad vejen kan vi vel sige, vi har et udmærket beredskab. I kraft af Retningslinier for Indsatsledelse, den nye indsatslederuddannelse og lokale samarbejdsøvelser har vi trænet indsatsledelse på skadestedet. Den ledelsesmæssige kommunikation mellem indsatsledere og KST, mellem KST og den lokale koordinerende stab og videre op til den nationale operative stab er ved at få et godt og nyttigt værktøj, nemlig GeoConference, som baserer sig på geografiske data, der genbruges i kommunikation mellem de forskellige ledelseslag. Lad os så få de super-alarmcentraler Strukturen med de mange og meget lidt koordinerende alarm- og vagtcentraler skal revurderes. Det er nu, vi skal have skabt nogle få, koordinerende super-alarmcentraler, der håndterer alle grene af beredskabet med personale, der er uddannet og trænet til netop jobbet på en koordinerende alarmcentral. Endelig må vi ikke glemme SINE. Kommunikationen er ikke bedre, end der er dækning til. Det nytter ikke, at der ikke er dækning i bygninger og i nogle tilfælde heller ikke mellem de mange bygninger i en storby. Mit gæt er at evalueringen efter et terrorangreb blandt andet vil pege på ovenstående elementer. Rettidig omhu er måske lidt forslidt, men passer ganske glimrende her. Af Ole Nedahl bestyrelsesmedlem i FKB 3

4 navne Planlægningen blev spændende Brandmændene burde have mere i løn, mener Nordfyns tidligere beredskabschef Efter næsten 33 år i Søndersø og senere Nordfyns Kommune slog en bindevævssygdom sidste efterår benene væk under beredskabschef Johnny Lagoni, så han ved årsskiftet måtte gå på pension tidligere end forventet. Med sine 64 år og et helbred, der atter er stabilt, tager han dog gerne en tjans som vikar på brandsyn og byggesagsbehandling, hvis behovet skulle vise sig: - Jo, jeg savner mit arbejde. Det har været spændende både som indsatsleder og de senere år med planer for miljø, vandforsyning, strandrensning og forurening. - Det tog seks måneder på fuld tid at lave planen for risikobaseret dimensionering, og jeg må indrømme, at det var noget træls i starten, men efterhånden, som der kom system i det, blev det spændende. - Præcis som den overordnede beredskabsplan, hvor hver enkelt mand ved, hvilken stol han skal sidde på. Alt er planlagt i detaljer på rådhuset i tilfælde af en krise, fx olieforurening. Vi har trods alt 71 km kyst, spændende plan. Nu mangler vi bare, at planen bliver prøvet af, siger Johnny Lagoni. For lidt i løn Som mange andre små landkommuner har Nordfyns Kommune et stort problem med at skaffe deltidsbrandmænd. Virksomheder lukker eller flytter, og flere folk får arbejde i Odense, så de ikke kan møde på brandstationen i dagtimerne. - Måske skal vi gøre virksomhederne opmærksomme på vigtigheden af og fordelene ved at have ansat brandmænd, også selv om de skal kunne gå midt i arbejdstiden, og så skal man nok se lidt på lønnen, siger Johnny Lagoni og fortsætter: - Min erfaring er, at vore brandmænd får kr. om året, som de skal betale skat af. Samtidig trækker arbejdsgiverne i deres løn for den tid, de er væk, så indsatsen skal bæres af korpsånden og kammeratskabet. - Nordfyns Kommune har overenskomst med Falck, så det er nok KL og Falck, der skal forhandle den overenskomst, som kommunen skal rette sig efter, men jeg synes ikke, lønnen er høj nok. Slet ikke, når man tænker på alt det skidt, en brandmand får ned i lungerne, og i øvrigt sætter livet på spil. - Brandmændene har vagt næsten hele tiden, og deres samvittighed forbyder dem næsten at køre til Odense for at handle. - Til sammenligning får kommunernes miljøvagter meget mere. Beredskabschef i tre kommuner Som uddannet bygningskonstruktør blev Johnny Lagoni i 1978 blev ansat i Søndersø Kommune, og efter en beredskabsuddannelse blev han 11 år senere brandinspektør og i 1995 beredskabschef i den lille kommune. I 2002 blev han også chef for beredskabet i Bogense og Otterup, idet hans kolleger her begge gik på pension og dermed gav anledning til et udvidet beredskabssamarbejde mellem de tre nordfynske kommuner. Johnny Lagoni ville gerne forhøje lønnen til deltidsansatte brandmænd, der i fx Søndersø kaldes ud gange om året, og som desuden trofast møder til øvelse en aften hver måned. Nyt om navne omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk 4

5 Jan Jessen, 49 år, er både uddannet som bygningsingeniør og som indsatsleder. Her er han trukket i arbejdstøjet under en øvelse i Tinglev. sammen og lavet fælles beredskabskommission, siger Jan Jessen. navne Fremrykket chefskifte på Nordfyn Jan Jessen er beredskabschef på halv tid og elsker jobbet Nogle år før forventet blev Jan Jessen i Nordfyns Kommune ved årsskiftet udnævnt til beredskabschef. I forvejen var han viceberedskabschef på halv tid og plan-byggechef på halv tid, og ændringen til chef for både beredskab, plan og byg blev fremrykket af sygdom hos forgængeren, Johnny Lagoni. Som nyuddannet bygningsingeniør blev Jan Jessen i 2000 ansat som byggesagsbehandler i den daværende Bogense Kommune og under forudsætning af, at han ville tage en beredskabsuddannelse for også at kunne varetage den brandtekniske byggesagsbehandling. I uddannelsestiden sagde beredskabet ham ikke noget, men siden han blev færdiguddannet i 2007 og ansat som viceberedskabschef, har han været fuldstændig bidt af jobbet: - Det giver en ekstra dimension i mit arbejde, og jeg kan lide at køre ud som indsatsleder. - Da den daværende plan-byggechef for halvandet år siden blev teknisk direktør, overtog jeg hans plads og beholdt jobbet i beredskabet, og det lå i kortene, at plan, byg og beredskab på et tidspunkt skulle lægges sammen. - På samme måde havde de tre gamle kommuner, Bogense, Søndersø og Otterup, allerede i 2004 lagt beredskaberne 2 på fuld tid Beredskabet i Nordfyns Kommune er normeret til to fuldtidsstillinger, og da både Jan Jessen og den nye viceberedskabschef, Dorthe Hansen, der er mangeårig byggesagsbehandler, har et ben i hver lejr beredskab og plan-byg søger kommunen nu en beredskabsinspektør på fuld tid. Dorthe Hansen er ikke indsatsleder, og lidt specielt er de andre indsatsledere samtidig holdledere, dog uden at have vagt som begge dele samtidig: - Hvis vi ser bort fra at der kan være et loyalitetsproblem ved at være ansat både i Falck og ved kommunen er fordelene jo også til at få øje på indsatslederne har stor erfaring som holdledere og de vedligeholder deres praktiske erfaring under ansættelse som indsatsledere. Samtidig er der også en besparelse at hente ved at ansætte allerede uddannet personale frem for at skulle uddanne folk fra bunden, fortæller Jan Jessen. Sparerunde Som mange andre skal beredskabet på Nordfyn spare på budgettet, og det betyder i første omgang lidt ændrede slukningsgrænser og beskæringer på brandstationen i Søndersø. En lille revidering af dimensioneringsplanen er på vej, efter at den er handlet af med Beredskabsstyrelsen, og så må den store revision af komme senere. Lidt specielt har kommunen med sine indbyggere ikke en enkelt hovedby. Både Bogense, Otterup og Søndersø har bevaringsværdige huse eller industri, der kræver et hurtigt beredskab, men med indbyrdes afstande på 10, 16 og 25 km mener man ikke at kunne nedlægge nogen af brandstationerne helt. Forventningen er, at der kan spares kr. om året ved at fjerne A- sprøjten fra Søndersø, bygge tankvognen om til en tanksprøjte og reducere bemandingen fra 1+7 til 1+5. Samtidig skal de andre stationer assistere noget mere ved især bygningsbrande. Samlet har beredskabet 200 udrykninger om året, hvoraf halvdelen er til forurening og færdselsulykker, fortæller Jan Jessen. 5

6 navne - FKB er nået langt på 12 år Jesper Djurhuus har været med til at få fastlagt ansvaret for redning i søer og havne samt redning i almindelighed. Nødbehandlerne er på vej. Nu mangler overblik, disposition og kommunikation - Det har været hårdt arbejde, men vi er nået et godt stykke, siger Jesper Djurhuus om sine 12 år i FKBs bestyrelse. Og et spændende arbejde, indledt i 1999, hvor han sagde ja til en bestyrelsespost, fordi han følte, der manglede en generel helhed i beredskabet. En mangel, som kunne få fatale følger. Inden han læste til ingeniør og blev beredskabschef i Søllerød Kommune havde Jesper Djurhuus fløjet over 100 redningsoperationer i Flyvevåbnet med danske Sikorsky redningshelikoptere, og selv om hans faste plads var som systemoperatør med ansvar for radio og navigation, var han uddannet til selv at blive hejst ned og redde folk op af vandet. Over åbent hav var der ingen tvivl om redningsansvaret, men i kystnære områder, havne, søer og moser var der ingen overblik eller koordination over de kommunale beredskabers redningsmæssige ressourcer. Det fik i enkelte tilfælde nogle uheldige følger, som Jesper Djurhuus udtrykker det. Netop derfor har han gennem årene kæmpet hårdt for at få ansvaret for al redning, herunder redning i søer og havne m.v., placeret hos det kommunale brandvæsen, hvor det logisk hører hjemme, og hvor det nu langt om længe også ligger. Jesper Djurhuus, 62 år, hilser den nye bacheloruddannelse velkommen. Med den som grundlag vil kommende beredskabschefer sikre sig en central placering og kunne rådgive på et bredt, beredskabsfagligt grundlag. Et andet element var helheden i beredskabsplanlægningen, hvor Jesper Djurhuus har arbejdet på bl.a. at integrere sundhedsberedskabet i den samlede beredskabs-planlægning og i den forbindelse været medforfatter i vejledningen i Sundheds-beredskab. Nu mangler nødbehandlerne Et andet hjertebarn hos Jesper Djurhuus er en samlet plan for det præhospitale sundhedsberedskab. I første omgang de direkte redningsopgaver som frigørelse af fastklemte, der i 2007 efter mange forhandlinger blev placeret ind under brandvæsnet, hvor det logisk hører til. Tidligere var området end ikke beskrevet, omend ambulancetjenesten selv havde påtaget sig opgaven. Den næste krølle bliver at få brandmændene i spil som nødbehandlere, og Jesper Djurhuus glæder sig da også over, at denne løsning ser ud til at lykkes i foreløbig Region Sjælland. Gode partnere Ting skal modnes, og med fælles fodslag har FKB tilpasset sig og udviklet sig i en god proces, der også gælder forholdet til samarbejdspartnere. Ikke mindst har Forsvarsministeriet og KL været fantastisk gode partnere, der har vist forståelse for beredskabets udvikling og situation, og også samarbejdet med bl.a. Beredskabsstyrelsen og Falck har givet gode oplevelser. Selv om arbejdet i FKBs bestyrelse ikke har været uden arbejdsmæssige omkostninger, har det alt i alt været positivt, og i fællesskab har bestyrelsen og foreningen opnået rigtig mange resultater, siger Jesper Djurhuus. Man skal blot have for øje, at ting tager tid. Mange af de resultater, FKB har opnået, er korn, der er sået under tidligere formænd og bestyrelser, og som med tiden er modnet i samspil med vore beredskabsmæssige partnere. I den forbindelse er hans største ønske er, at han, inden han går på pension, når at opleve koordinerende alarmcentraler. Bortset fra i Storkøbenhavn er det intet samlet overblik over, hvad der sker, og ved en større hændelse kan det blive fatalt ikke at have fælles overblik, disposition og kommunikation, siger han. 6

7 Kontant hæder til to helte, der satte livet på spil To fantastiske unge mænd fik begge FKBs hæderslegat på kr. for helt usædvanlige redningsaktioner Sjældent har nogen været så værdige til de kommunale beredskabschefers hæderslegat som Afshin Firouzi og Michael Jensen, der ved FKBs årsmøde blev hædret som virkelige helte og samtidig beriget med hver kr. Med stor fare for sit eget liv reddede Afshin Firouzi den 2. februar tre teenagepiger ud af et brændende solcenter i Glostrup, og den 24. april satte Michael Jensen livet på spil og reddede to små børn ud fra første sal i sit hus i Hillerød, mens hele underetagen var et buldrende flammehav. Normalt er der kun én modtager af hæderslegatet, og et enkelt år blev legatet ikke uddelt, men i år var det umuligt at fremhæve den ene kandidat frem for den anden, sagde FKBs formand, Niels Mørup ved overrækkelsen. Begge blev da også hædret for at have udført en helt usædvanlig dåd. Fælles for de to helte var, at de handlede lynhurtigt og satte livet på spil uden at tænke på egen risiko. Helten fra solcentret måtte sparke døren ind En ad gangen blev tre piger reddet fra brændende inferno. Redningsmanden følte sig frem i røgen med kosteskaft Om eftermiddagen den 2. februar kom Afshin Firouzi tilfældigt forbi solcentret Sun Tan på Kærmindevej i Glostrup. En tyk røg fyldte solcentret, og han anede ikke hvor mange, der var derinde. Døren var låst, så Afshin Firouzi måtte sparke den op, inden kan nærmest kravlede ind, mens en anden forbipasserende holdt ham i benene, Afshin Firouzi så han i den tykke røg kunne finde tilbage. Han råbte ind og fik kontakt til to panikslagne og stærkt forbrændte piger, der i røgen ikke havde kunnet finde døren. Ilden har opstået muligvis påsat i en kabine tæt ved udgangen, og de to piger var blevet fanget i kabiner bagest i lokalet. De var kommet forbi ilden og havde Afshin Firouzi, 31 år, er som selvstændig socialkonsulent med til at arrangere musik og teater for unge med ikke-dansk baggrund. uden held forsøgt at knuse en stor rude for at komme ud. En ad gangen fik Afshin Firouzi nu pigerne reddet ud til folk ude på vejen, der hældte vand på dem, indtil de under politieskorte blev kørt til Rigshospitalets brandsårs-afdeling. Endnu et råb om hjælp Døren til solcentret blev ved med at smække i og låse, og lige inden det skete endnu en gang, hørte Jeg kunne ikke se 20 cm frem i den sorte røg. Alligevel var de to første piger lette at få ud Afshin Firouzi råb fra en tredje pige efterfulgt af et bump, da hun besvimede af røgen. Igen måtte han sparke døren ind, og mens andre tililende advarende råbte, at han skulle lade være, fordi det var for farligt, kæmpede han sig endnu en gang ind i røgen, nu bevæbnet med et kosteskaft, som han brugte til at føle sig frem på gulvet med. Han fandt først 7

8 - Helt inde fra mit hjerte vil jeg sige tak for at modtage dette legat. Jeg gjorde bare det, jeg kunne, og jeg kunne aldrig have gjort det uden dem, der var rundt om mig. Især ikke min kæreste, Mia, sagde en bevæget Afshin Firouzi ved overrækkelsen af hæderslegatet. en trøje og kort efter en fod på den besvimede pige. Det lykkedes ham at trække og derefter nærmest kravlende at bære hende ud og lægge hende på fortovet og lægge sit tørklæde under hendes hoved. Brandfolk overtog - Jeg kunne ikke se 20 cm frem i den sorte røg. Alligevel var de to første piger lette at få ud, fortæller Afshin Firouzi beskedent. Han mente selv, han havde styr på situationen og koncentrerede sig mere om, hvordan bygningen måtte være indrettet, og om, at andre mennesker udenfor skulle give psykologisk førstehjælp og snakke med de pigerne, der var reddet ud end om sin egen sikkerhed. For ham gjaldt det om at finde ud af, om der kunne være endnu flere inde i solcentret. Det var der heldigvis ikke, og brandfolkene, der ankom straks efter, at den tredje pige var kommet ud, holdt ham tilbage. Nu overtog de ansvaret. Redning og førstehjælp Som værnepligtig i Vordingborg og som aktiv i Hjemmeværnet har Afshin Firouzi ikke alene lært brand, redning og udvidet førstehjælp. Han er også blevet meget årvågen for, hvad der sker omkring ham, og det sidste halve år inden solcenterbranden havde han tre gange hjulpet tilfældige tilskadekomne med fysisk og psykologisk førstehjælp, og da han i et butikscenter blot tre uger efter branden hørte en kvinde råbe, at hendes mand var faldet om, sørgede han for, at centervagten fik manden genoplivet med en hjertestarter. Velfortjent hæder til superhelt fra Freerslev Ved en helt utrolig præstation og med livet som indsats reddede Michael Jensen to små børn fra at indebrænde Mens verden nærmest stod stille, fik 28-årige Michael Jensen pludselig superkræfter, da underetagen i det hus, han havde lejet i Freerslev ved Hillerød, stod i flammer. En ellers lun sommeraften blev pludselig til et mareridt der endte godt. Klokken var næsten 11 om aftenen, og Michael Jensen og hans kæreste Tina Petersen nød vejret på terrassen, mens Tinas to børn, Malou på 3 år og David på 5 år, sov på første sal i villaen. Pludselig hørte Michael en mærkelig lyd som en stor brændeknude, der ligger og knitrer i en brændeovn. Han skyndte sig om og åbnede hoveddøren, og i det samme overtændes entré og trappe til første sal i et buldrende ildhav, så han ikke havde en chance for at komme op til børnene. 8

9 Også bagtrappen var spærret af ild. Supermand Sekunder var kostbare, og nærmest pr. refleks løb Michael Jensen om til husets gavl, satte et havebord skråt op ad væggen, løb op ad bordet og kastede sig op mod gavlvinduet, der stod lidt åbent. Med den ene hånd fik han lige akkurat fat i karmen, så han kunne trække sig op og med den anden albue knuse ruden. Med en helt ukendt styrke og uden at mærke varmen, der fik malingen på vinduet til at boble og huden på hans fingre til at brænde, trak han sig nu helt ind i det røgfyldte værelse, hvor han måtte føle sig frem, til han fik fat i 5-årige David. Derpå tilbage til vinduet, hvor han holdt drengen ud og slap ham lige tilpas til, at en tililende nabo kunne gribe ham. Michael Jensen Michael Gotfred Jensen dyrker ikke motion i sin fritid. Det får han som flyttemand rigeligt af i arbejdstiden, mener han. Alligevel forstår han ikke helt, hvordan han kunne komme op til gavlvinduet i tre meters højde.en sportstrænet politimand på 193 cm har efterfølgende forsøgt at gentage springet uden held. Tilbage i værelset fandt Michael den lille Malou, som David ganske klogt havde bedt gemme sig under dynen. Også hende fik Michael hen til vinduet, men denne gang var ingen til at gribe, så han måtte lade hende falde ned på havebordet. Selv fulgte Michael Jensen efter ud af vinduet for at slippe for flammerne fra den nu overtændte loftsetage. - Jo, de lever Hele redningen tog blot nogle få minutter, og da Michael Jensen efterfølgende fandt sin kæreste ude på vejen, hvor hun forsøgte at hente hjælp hos naboerne, kunne hun slet ikke forestille sig en lykkelig udgang. Til Michaels råb om, at børnene var kommet ud, svarede hun: Lever de? Jo, de lever, omend både de og Michael Jensen fik svære forbrændinger især på armene, og Michael måtte sys med 15 sting på albue og arm efter at have knust vinduet. Hans hjem var væk, Alt var blevet til aske, og selv en lille Fiat, der stod ved huset var smeltet i varmen. Tilbage har han en skarp erindring nærmest sekund for sekund om, hvad der skete, og han tror ikke, der gik over ét minut fra han opdagede branden, og til han var oppe ved gavlvinduet. Børnene har også fået lidt ekstra i deres bagage, især den ældste, hvis første og største bekymring, da han blev indlagt på Rigshospitalets traumecenter, gjaldt katten. Han spurgte flere gange til den, og efter et par gange at have svaret uden om, fordi hun troede det værste, kunne Tina fortælle sin søn, at katten var i live og i god behold. Michael Jensen kunne nøjes med tre dages indlæggelse, og Malou og David blev udskrevet efter to uger. Brandsårene er lægt, så Michael Jensen kunne modtage en fast håndtryk af FKBs formand, Niels Mørup. Sammen med håndtrykket fulgte diplom, check og blomster. I midten Ole Nedahl, der bestyrer hæderslegatet. 9

10 fkb årsmøde FKBs bestyrelse 2011 (fra venstre): Carsten Strüwing Hansen, Niels Mørup, Jacob Christensen, Søren Ipsen, Ole Nedahl, Sven Urban Hansen, Niels Christensen og Tommy Rise. Bestyrelsen er vokset Suppleant bliver i praksis et 8. medlem af bestyrelsen med faste opgaver Bliv forsikret med din kollega GF Brand, Redning og Vagt er en forsikringsklub specielt for dig. Vi deler overskuddet med bilkunderne, og i 2011 sendte vi 18% af bilpræmien retur. Få et godt tilbud. Sms BRV + dit navn til 1272 og vi kontakter dig*. *Det koster alm. sms-takst GF Brand, Redning og Vagt Tlf Helt som ventet valgte generalforsamlingen beredskabschef Tommy Rise, Frederikshavn, til FKBs bestyrelse som afløser for Jesper Djurhuus, Rudersdal-Hørsholm, der ikke genopstillede. Niels Christensen, Ikast-Brande, blev genvalgt, og som noget nyt fik bestyrelsen en suppleant, Carsten Strüwing Hansen, Fredericia. Han får vel at mærke en aktiv placering, kan deltage i bestyrelsesmøder og fik ved konstitueringen et ansvarsområde. Ansvarsområder Ved konstitueringen blev Niels Christensen, Ole Nedahl og Søren Ipsen genvalgt som henholdsvis næstformand, kasserer og sekretær. Ansvaret for fagområderne fordeler sig således: Planlægning, strategi og udvikling: Niels Mørup og Niels Christensen Forebyggelse: Jacob Christensen og Carsten Strüwing Hansen Operative forhold: Ole Nedahl og Tommy Rise Materiel, logistik og aftaler: Sven Urban Hansen og Ole Nedahl Personale og uddannelse: Niels Christensen og Sven Urban Hansen Årsmødearrangør: Sven Urban Hansen og Tommy Rise For at holde en nær kontakt mellem bestyrelse og kredse er følgende bestyrelsesmedlemmer udpeget som faste kontaktpersoner: Kreds 1 Nordjylland: Tommy Rise Kreds 2 Midtjylland: Niels Christensen Kreds 3 Syddanmark: Søren Ipsen Kreds 4 Sjælland: Sven Urban Hansen Kreds 5 Hovedstaden: Niels Mørup Kreds 6 Færøerne: Niels Christensen Kreds 7 Grønland: Jacob Christensen 10

11 Varme noter Foreningen i første række - Du skal vide, Jesper, at jeg sætter stor pris på dig og på den ekstraordinære indsats, du har ydet for foreningen gennem årene. Først som menigt bestyrelsesmedlem, så som næstformand, og derefter, da Peter Staunstrup trådte ud af bestyrelsen, som formand for foreningen. Og så igen som menigt medlem, hvor vi andre har kunnet trække på din erfaring, viden og ekspertise. - Jeg synes det aftvinger respekt, at du blev i foreningens bestyrelse, dengang der var kampvalg mellem Peter og dig til formandsposten. Det vidner om, at foreningens bedste kom i første række, at du fortsat ønskede at levere en indsats for en forening i udvikling, og at du fortsat brændte for de beredskabsfaglige udfordringer. Ordene kom fra FKBs formand, Niels Mørup, til Jesper Djurhuus, der ved generalforsamlingen trak sig efter 12 år i bestyrelsen. Sidstnævnte kvitterede med tak for den tillid, foreningen har vist ham ved at genvælge ham så mange gange. FKB i forandring Rigtig mange medlemmer var sidste efterår og vinter med i revisionen af FKBs strategiog handlingsplan, som blev godkendt på generalforsamlingen. Planen ligger på foreningens hjemmeside. Blandt overskrifterne kan nævnes ungdomsbrandkorps, styrket sekretariat, seniorpolitik, hjemmeside, vidensbank og udvikling af kompetencer. I sin beretning nævnte formanden, Niels Mørup, at både strategi- og handlingsplan understøtter vision og ønsker fra sidste års generalforsamling om større medlemsinddragelse og -indflydelse. Planerne forventes revideret i Brandstedsundersøgelser Formanden glædede sig over, at et pilotprojekt om brandstedsundersøgelser endelig er blevet kickstartet: - En forudsætning for at kunne målrette og vurdere den brandforebyggende indsats er en kvalificeret og systematisk dataindsamling fra brandstedet. Et af målene med dette projekt er derfor at illustrere, at det kan lade sig gøre på en relativ enkel måde. - En sideeffekt vil være, at vi får skabt mulighed for en mere kvalificeret evaluering af vores indsatser. Vi har store forventning til dette projekt. fkb årsmøde... fra FKBs generalforsamling og formandens beretning Færre arbejdsgrupper Efter generalforsamlingen i 2010 var der i fagområde forebyggelses regi nedsat ca. 30 arbejdsgrupper og udvalg. Efter en gennemgang og en omstrukturering er antallet reduceret til 10 arbejdsgrupper. Heraf er de 7 stående udvalg. En nyskabelse er etablering af en arbejdsgruppe vedrørende aktive brandsikringsanlæg, nævnte Niels Mørup. Rapport oversættes FKBs og Falcks rapport Deltidsberedskabet i en brydningstid er blevet mødt med stor interesse i såvel Norden som resten af Europa, og rapporten oversættes derfor nu til engelsk. Vedtægter Generalforsamlingen godkendte mindre ændringer i foreningens vedtægter. Ændringerne gælder bl.a. medlemmer, suppleant til bestyrelsen og valg. Ny hjemmeside Foreningens hjemmeside får en gevaldig opgradering i løbet af efteråret. Siden bliver mere overskuelig, den får en søgefunktion, kredse får egne, lukkede sider, og et debatforum vil give mulighed for udveksling af faglige synspunkter. møde Fantastisk åe irs ldt årshø jsædet, da FK B ho lig At ter i år var det fag og indlæg. lder både udstilling gæ møde i Odense. Det lig omtale før ud er på side 7-27 en bring punk ter. af årsmødets hø jde Nøgleboksen - med/uden nøgler Mekanisk & Elektronisk Ingen omlægninger Ingen risiko Ingen administration GODKENDT 11

12 fkb årsmøde 2011 er også frivillighedens år, og her i Danmark er den 30. september udpeget til at være frivillighedens dag, hvor der sættes fokus på vigtigheden af frivillighed, sagde forsvarsminister Gitte Lillelund Bech. Hun bad redningsberedskaberne om at være med at synliggøre frivilligheden og få samfundet til at forstå, at frivilligheden er med til at sikre robustheden i det danske beredskab. Beredskabets frivillige på vej mod nye opgaver Forebyggelse blandt børn, unge og andre borgere vil fylde meget mere i fremtiden, spåede forsvarsminister Gitte Lillelund Bech i sin tale på FKBs årsmøde Af Søren Dam Nielsen Frivillige i de kommunale beredskaber skal bruges i funktioner, der giver mening, for det giver dem den nødvendige motivation. Ved at undervise børn og unge kan de blive en værdifuld brik i brandforebyggelse, sagde forsvarsminister Gitte Lillelund Bech bl.a. på FKBs årsmøde. Det behøver ikke være de samme, der underviser forebyggende og deltager i brandslukning m.m., men de kan rekrutteres ud fra ideen om mangfoldighed, som sammen med samarbejde og råd til det rigtige var ministerens hovedbudskab. - De frivillige kan meget, når motivationen er til stede. Et godt eksempel er Den frivillige Indsatsstyrke med frivillige fra såvel det statslige som det kommunale redningsberedskab. Denne gruppe frivillige har stillet en betydelig del af mandskabet til Beredskabsstyrelsens internationale eftersøgningsog redningshold (USAR), og jeg ved, at holdet også var klar til at rykke ud i forbindelse med katastrofen i Japan, hvis der var blevet kaldt på det, fortalte Gitte Lillelund Bech. Fokus på forebyggelse På samme måde kan forebyggende aktiviteter blandt borgerne være en meningsfyldt opgave for de frivillige, vurderede hun og understregede, at forebyggelsesindsatsen bør være mere i fokus i fremtiden: - Forebyggelsesindsatsen kan være med til at redde menneskeliv og også være med til at sikre, at vi har råd til det rigtige. Og forebyggelse er netop en opgave, der efter min mening med fordel kan varetages af frivillige i redningsberedskabet. - Et godt eksempel på en forebyggelseskampagne er beskrevet Brandvæsen fra juni i år med overskriften Brandmanden skal ud i klasseværelset, hvor Beredskabsstyrelsen lancerer nyt undervisningsmateriale for børn i 4. og 5. klasse. Hvis vi allerede i den alder kan få forebyggelse ind under huden, så er vi nået rigtigt langt. - Jeg kan også med tilfredshed konstatere, at Rådet for frivillig Forebyggelse, Information og Hvervning har besluttet, at der i 2011 skal fokuseres på at fremme den nye befolkningsuddannelse i forebyggelse. - Det er endnu et godt initiativ, som skal være med til sikre, at forebyggelse bliver en del af hverdagen for alle og sikrer borgernes selvhjulpenhed. Og redningsberedskabet spiller en vigtig rolle som initiativtager og primus motor i aktiviteterne, understregede ministeren. Øje for ungdomsbrandkorps Folketinget har for alvor fået øjnene op, at ungdomsbrandkorps kan være en anderledes fritidsaktivitet, og kan påvirke børn og unge til at tage ansvar, nævnte Gitte Lillelund Bech og gav redningsberedskaberne et medansvar for at udvikle fundamentet for en fortsat udvikling. I dag er flere end 20 ungdomsbrandkorps med til at give børn og unge indsigt i brand, redning og disciplin, samtidig med at man giver dem kendskab til og respekt for brandfolkenes arbejde. 12

13 fkb årsmøde Oven i sikrer man et bredere rekrutteringsgrundlag for det fremtidige redningsberedskab. 5 minutter Det var fremtiden. Her og nu arbejdes med ændring af kravet om højst 5 minutters afgangstid: - Udgangspunktet for beredskabet er at støtte og hjælpe borgerne og det vigtigste må være, hvor hurtigt hjælpen kan være fremme til den enkelte borger, betonede Lillelund Bech. - Derfor vil der fortsat være et krav om, at afgangstiden er fastsat. Men i modsætning til nu skal kommunerne selv kunne fastsætte en afgangstid i beredskabsplanerne, og dermed gøre det lettere at rekruttere deltidsansatte brandmænd. - Den nye bekendtgørelse vil blive udsendt inden for kort tid. Mangfoldige deltidsbrandmænd Gitte Lillelund Bech sluttede sin tale på årsmødet med at uddele roser til det danske beredskab: - Vore kolleger i andre lande er imponerede over, hvad vi kan udrette for de midler, vi har til rådighed. - En af årsagerne er de danske deltidsbrandmænd. - Deltidsansatte er helt afgørende for de kommunale redningsberedskaber. Generelt er det min opfattelse, at brug af deltidsansatte brandmænd i det kommunale redningsberedskab giver det danske samfund sammenlignet med andre lande et effektivt, fleksibelt og økonomisk overkommeligt redningsberedskab, fortsatte ministeren. Hun glædede sig over hvervekampagnen for at få flere deltidsbrandfolk og frivillige til de sønderjyske brandværn, og hun var ikke i tvivl om, at mangfoldighed i sammensætning af beredskaber også i forhold til alder og køn - vil øge kvaliteten i opgaveløsningen og være med til at skabe tillid og respekt i befolkningen. - Det vigtigste er, at vi også i fremtiden får deltidsbrandmænd eller frivillige med lyst, evner og energi til at være med til at løse en samfundsvigtig opgave, sagde hun. Forlig på vej Afslutningsvis trak ministeren nogle af de store linjer i det kommende beredskabsforlig op: Det vil være en utopi at love flere penge, og det bliver en udfordring at få økonomien til at hænge sammen med ønskerne til Beredskabsstyrelsens fremtid. Der vil blandt andet blive fokuseret på redningsberedskabets internationale indsatser, brug af frivillige og ungdomsbrandkorps samtidig med, at alles blikke holdes fæstnet på den slunke statskasse. Ministeren var dog overbevist om, at det kan lykkes at sikre et fortsat robust og fleksibelt beredskab. døgnvagt store skader store udfordringer

14 fkb årsmøde Besparelser må ikke gå ud over kvaliteten Beredskabsstyrelsen hjælper gerne med både vejledninger og store indsatser, der direkte kan tænkes ind i beredskabsplanerne, lover styrelsens nye direktør Besparelser, flere øvelser og et styrket beredskab. Udfordringen skal klares gennem mere samarbejde, mener Beredskabsstyrelsens direktør, Henning Thiesen. Når økonomien er under pres, og nye udfordringer kræver flere kompetencer, hedder løsningen mere samarbejde og mere uddannelse. Sådan lød hovedbudskabet fra Beredskabsstyrelsens nye direktør, Henning Thiesen, da han på FKBs årsmøde gav sit bud på, hvordan det kommunale og det statslige redningsberedskab skal sikre et robust beredskab. Samtidig med, at der tænkes nyt og findes på utraditionelle løsninger, må der ikke spares, så det går ud over beredskabets evne til at yde en forsvarlig indsats, påpegede Henning Thiesen, der er bevidst om Beredskabsstyrelsens lovgivningsmæssige forpligtelse til at føre tilsyn med kommunerne og sikre, at de har et forsvarligt beredskab. Han henviste til den tendens, der er set i forbindelse med nogle af 2.- generationsplanerne for den risikobaserede dimensionering. - Det ser ud til, at ændringer i visse tilfælde er mere begrundet i økonomi end i beredskabsfaglige vurderinger, og den går ikke. Der skal være beredskabsfaglige hensyn bag ændringer, understregede han. Brug vejledningen Terror, orkaner, skybrud, snefald og flere risikovirksomheder giver større udfordringer, der alle falder tilbage på beredskabsplanlægningen, og her er styrelsen klar med hjælp og har bl.a. udsendt en Vejledning om revision af planen for det kommunale redningsberedskab, som Henning Thiesen anbefalede kommunerne at benytte. Derfor er det også helt bevidst, at styrelsen i visse tilfælde er kommet med skrappere kommentarer til de indsendte forslag til beredskabsplaner end sidste gang, når det forventede kvalitetsløft i planerne er udeblevet. Direktøren lytter gerne Ud over at fremhæve styrelsens tilsynspligt slog Henning Thiesen i høj grad på samarbejde og dialog mellem Beredskabsstyrelsen og FKB. Siden sin tiltræden den 1. april har han besøgt enkelte kommunale redningsberedskaber, og han prioriterer højt også at gøre det fremover for at få en direkte International styrke kan indsættes i Danmark De eksperter, som Beredskabsstyrelsen uddanner til internationale missioner, kan med kort varsel rykke ud til opgaver i Danmark. Ønske om flere kommunale redningsfolk i den internationale styrke Der er plads til mange flere medarbejdere fra de kommunale redningsberedskaber i Beredskabsstyrelsens internationale missioner, og i sit indlæg på årsmødet bad styrelsens direktør, Henning Thiesen, direkte om større kommunal tilslutning til den personelpulje, som styrelsen trækker på til de enkelte missioner. Behovet for redningsberedskabets hjælp ved katastrofer i udlandet stiger, og Henning Thiesen er stolt over, at Danmark kan være med til at hjælpe, når mennesker i andre dele af verden er i nød. Som eksempel nævnte han oversvømmelserne i Pakistan, hvor Danmark bidrog med et medicinsk basishospital og nogle mobile klinikker, der blev tilpasset behovet. I løbet af blot 12 uger udleverede klinikkerne medicin til og behandlede mennesker. Den døgnbemandede brandstation ved FNs hovedkvarter i Libanon ved 14

15 dialog og høre om situationen de enkelte steder. I bund og grund har styrelsen og FKB samme interesse i et velfungerende beredskab, og derfor glædede Thiesen sig over de fire fælles udvalg, svarende til FKBs faggrupper. De vil være med til at fjerne barrierer for en effektiv løsning af fælles opgaver. Og det er der ikke mindst brug for, når man skal sikre et robust og forsvarligt beredskab inden for de givne økonomiske rammer. Alle statslige myndigheder har en udfordring med at løse opgaverne så effektivt som muligt og helst for færre penge! Løsningen kan passende være mere uddannelse, flere kompetencer og bedre forebyggelse. Håndslag på uddannelse Især havde Henning Thiesen store forventninger til den nye uddannelse til professionsbachelor. Denne uddannelse vil blive en vigtig basis for rekruttering af dygtige medarbejdere til såvel det kommunale som det statslige redningsberedskab, og derfor kom han da også med en klar opfordring til at tage praktikanter. Han benyttede lejligheden til at erklære sig enig med det kommunale beredskab i, at holdlederuddannelsen bør moderniseres, og at det gerne skal ske i den kommende aftaleperiode. Allerede næste år søsættes den nye uddannelse i brandteknisk byggesagsbehandling, der ligeledes er blevet til i et tæt samarbejde mellem stat og kommuner. Uddannelsen betyder bl.a., at en medarbejder i beredskabet, der ikke er indsatsleder, efter tre uger vil kunne foretage 75 % af brandsyn. Klimaændringer giver nye udfordringer Uddannelse er dog ikke nok. Når København oplever det kraftigste regnvejr i 55 år, og skybrud giver oversvømmelser også andre steder i landet, må såvel de kommunale som de statslige redningsberedskaber opruste med nye pumper. Kapaciteten er næppe stor nok i dag. Generelt bliver samfundet mere komplekst med nye bygningskonstruktioner, ny teknologi og ny infrastruktur, som redningsberedskaberne hele tiden skal kunne håndtere. Her vil tværkommunalt samarbejde kunne spare ressourcer, og så bør kommunerne i større grad indtænke Beredskabsstyrelsens kapacitet i mødeplaner for særlige risikoobjekter, sagde Henning Thiesen med tryk på, at styrelsen altid er klar til at assistere. Ny rolle til frivillige Et sidste punkt, hvor han slog fast, at Beredskabsstyrelsen og kommunerne fremover vil samarbejde endnu mere, er forebyggelse. Det gælder om på forhånd at identificere brandårsager og at styre borgernes bevidsthed om brandsikker adfærd. Her kan de frivillige spille en vigtig rolle, sagde Henning Thiesen. fkb årsmøde grænsen til Israel er et andet, vellykket eksempel, hvor der samtidig deltager folk fra kommunale redningsberedskaber sammen med styrelsens egne folk. Positiv gevinst Sidegevinsten ved en sådan udsendelse er nye kompetencer og erfaringer, som efterfølgende kan gavne det nationale beredskab. Som noget nyt vil Beredskabsstyrelsen desuden videreudvikle sit internationale beredskab til også at kunne anvendes ved de helt store skadesscenarier i Danmark, hvor dagligdagens beredskab ikke slår til. - De ansatte og frivillige, der indgår i styrelsens internationale redningsuddannelse, får alle at vide, at vi også vil trække på deres kompetencer, hvis der er brug for det her hjemme. Jeg ved, de er klar til at rykke ud med kort varsel, sagde Henning Thiesen. - Risikoen for store skadescenarier med mange tilskadekomne er Risikoen for store skadescenarier med mange tilskadekomne er fortsat en del af det trusselsbillede, som vi må forholde os til, og ikke mindst risikoen for flere samtidige terrorhændelser fortsat en del af det trusselsbillede, som vi må forholde os til, og ikke mindst risikoen for flere samtidige terrorhændelser som i Norge sætter beredskabet under pres. For få øvelser Også CBRN-beredskabet er blevet udbygget og trænet gennem seks årlige øvelser. Det sker i samarbejde med Rigspolitiet og spredt ud over hele landet, hvor de lokale redningsberedskaber også tages med i planlægning og gennemførelse. - Jeg håber, I vil tage godt imod dette øvelsestilbud, der er med til at træne det samlede beredskab, fortsatte Thiesen og understregede, at øvelsesaktiviteten er vigtig for at sikre et velfungerende beredskab i Danmark. 15

16 fkb årsmøde Opfordring til oplevelser, der gør en forskel Internationalt Beredskab søger flere frivillige med forskellige kompetencer Budskabet var klart, da koordinationsekspert Per Grim på årsmødet fortalte om den danske ekspedition til Japan efter jordskælvet og tsunamien i marts: Det er hårdt arbejde, det er udfordrende, og man er med til at gøre en forskel. Så kom og vær med! Turen til Japan er blot en af i alt 75 internationale operationer, som Beredskabsstyrelsen har deltaget i de sidste 11 år. Hver operation tilrettelægges omhyggeligt i samarbejde med det land, der har bedt om hjælp, og således at flere europæiske lande bidrager med hver deres del. Netop derfor sammensættes hver operation af faste moduler, hvor alt grej ligger parat på paller og lige til at sende af sted inden for få timer, lige som de omkring 500 danske eksperter altid er rejseklar. Operationerne er vidt forskellige. Lige nu deltager danskere i et brandberedskab i Libanon og i Etiopien på Afrikas horn. Tidligere har man bl.a. hjulpet ved oversvømmelse i Pakistan, med vandrensning efter en cyklon i Myanmar (Burma) og efter jordskælv i Haiti og Sumatra. Og i Japan. Her var det en klar fordel at medbringe en dansk-japansk tolk. Ud over at medbringe nødhjælp i form af 96 tons tæpper og soveposer, lød opgaven på at måle den radioaktive stråling, fortalte Per Grim, der ud over sin officersuddannelse i Beredskabsstyrelsen også er radiologisk ekspert. Med sig i Japan havde han bl.a. Thomas Sylvester, der civilt er teknisk ekspert på en fabrik i Hillerød, og som udsendt fungerer som teamleder inden for logistik. De vil som nævnt gerne have flere frivillige kolleger, der har lyst til udsendelse, herunder medarbejdere i de kommunale redningsberedskaber og Falck. LINK søg på: IBR rescuetrading Redningsudstyr Vi kan blandt andet tilbyde: Ambulancer, brandkøretøjer - HospiMobil - Gimaex-Schmitz - Stollenwerk - ONE-SEVEN Præhospital udstyr - Cardiacscience - Pensi - X-Cen-Tek - Nonin Frigørelsesværktøj - Weber Hydraulik Beklædning - Taiga Vi takker for et godt årsmøde Salg Danmark; Leif Sørensen Torben Sørensen

17 Praktikpladser giver bonus Beredskabs-studerende kan berige lokale beredskaber med praktisk arbejde og nye ideer 250 ansøgere til 70 studiepladser gør den kun et år gamle uddannelse til Katastrofe- og Risikomanager til et hit blandt studerende, men det er ikke nok. Beredskaberne, der i sidste ende vil få glæde af de kommende beredskabseksperter, har et stort ansvar i at tilbyde praktikpladser. Sådan lød på årsmødet det klare budskab fra Therese Sachs fra Professionshøjskolen Metropol, der står for uddannelsen. Samarbejdet med de kommunale og statslige beredskaber samt Falck er grundlæggende for uddannelsen og i øvrigt til gavn for begge parter, idet de studerende under praktikken også yder en praktisk indsats. Det kunne bl.a. beredskabschef Jan Funk Nielsen fra Greve bekræfte. To studerende havde således beriget beredskabet med analyser og scenarier i forhold til et nyt jernbaneprojekt gennem Greve, og med input til en kommunestrategi, som de faste medarbejdere ikke havde tænkt på. I det hele taget er de studerende stræbsomme, unge mennesker med et meget lille frafald, fortalte Therese Sachs. For at komme ind på studiet kræves et gennemsnit på 7,5, men det tæller også med, hvis man f.eks. har en holdlederuddannelse eller anden relevant erhvervserfaring. Det betyder meget entusiastiske studerende, der også bruger sociale medier som et led i studierne, så alle kan følge med i, hvordan det går. Målrettet uddannelse og uddannelse Uddannelsen til professionsbachelor giver et solidt grundlag for at arbejde med samfundssikkerhed og beredskab, både nationalt og internationalt, og i offentligt såvel som i privat regi. Lige præcis de kompetencer, der er brug for i fremtidens beredskab. På videreuddannelsesområdet er Metropolved at udvikle o både en diplomuddannelse og en masteruddannelse specielt rettet mod dem, der allerede arbejder inden for området. På diplomuddannelsen, der formentlig vil kunne tilbydes fra 2012, forventes det, en indsatslederuddannelse kan erstatte et af modulerne. Som det tredje ben i Metropols satsning på beredskab nævnte Therese Sachs forskning og udviklingsprojekter, hvor studerende, undervisere og medarbejdere i beredskabet skal generere ny viden om samfundssikkerhed og beredskab. Tilsammen skal de tre områder bidrage til at opfylde samfundets behov for og krav om uddannelser og uafhængig forskning på beredskabsområdet. Hvad er hvad? Professionsbachelor: 3½ års ungdomsuddannelse. Adgangskravet er en gymnasial uddannelse. Uddannelsen er gratis, og der gives SU. Diplomuddannelse: 1 årig videreuddannelse, der niveaumæssig svarer til en (professions)bacheloruddannelse. Adgangskravet er typisk en relevant uddannelse på minimum erhvervsakademiniveau plus 2 års erhvervserfaring. Masteruddannelsen: 1-1½ årig videreuddannelse der niveaumæssigt svarer til en kandidatuddannelse fra et universitet. Adgangskravet er typisk en relevant (professions) bacheloruddannelse eller diplomuddannelse og 2 års erhvervserfaring. Der er brugerbetaling på diplom- og masteruddannelserne. Begge uddannelser kan ofte tages på deltid og/ eller som fjernundervisning. fkb årsmøde Generator-TILBUD! kun kr ,- excl. moms Meget velholdte PRAMAC generatorer tilbydes. Generatorerne har fået hovedeftersyn, chassiet/bunden er blevet varmgalvaniseret, ligesom overdelen er nylakeret. Pris: kr ,- / stk. excl. moms Sæt-Tilbud: Generator incl. GRINDEX 4 Major pumpe, 2 stk. 15 meter A-slanger. Pris: kr ,- excl. moms For yderligere oplysninger, ring: eller mail: li@elmodan.dk HUSK at ELMODAN har overtaget APOLLO og er leveringsdygtig i alt brandmateriel. Besøg også vores hjemmeside på Køgevej Næstved Tlf Fax Prøvensvej Rødovre Tlf Fax

18 fkb årsmøde Polygon & Munters Fugtteknik samles under fælles navn og har fået nyt logo Virksomhederne er de samme, og har stadig 50 års erfaring indenfor Skadebegrænsning & Fugtteknik Vi mødes i Fredericia Beslutningen om næste år at holde FKBs årsmøde i Fredericia blev konfirmeret af generalforsamlingen, der ligeledes besluttede at sende opgaven til Aalborg i Her er både gode faciliteter og godt vejr, konkluderede formand Niels Mørup. 24 timers døgnvagt Skadebegrænsning Brand Vand Den kommende vært for årsmødet, beredskabschef Kaj Petersen, Fredericia, fik traditionen tro overdraget ansvaret for foreningens kostelige dirigentklokke, konstrueret over et strålerør i messing. Mere elastisk A-medlemsskab Mindre stigninger i kontingent for A- og B-medlemmer Miljø Indeklima Yderligere information på Generalforsamlingen lempede vedtægternes krav til A- medlemskab. Målgruppen er beredskabschefer, viceberedskabschefer, beredskabsinspektører og andre i tilsvarende lederstillinger i det kommunale beredskab. Kravet om direkte reference til beredskabschefen er derimod sløjfet. Det er direkte nævnt, at udtrykket ledende stillinger skal administreres med en vis elastik. B-medlemmer er fortsat enhver, der interesserer sig for beredskabet og uanset, om de en privat eller offentligt ansat. Dertil kommer en helt ny gruppe, C-medlemmer, der er studerende, der som et led i uddannelsen til fx professionsbachelor kan have udbytte af en tilknytning til FKB. S-medlemmer er uændret pensionerede A-medlemmer, som ønsker at bevare forbindelsen til foreningen og tidligere kolleger. Polygon A/S Rypevang 5 DK-3450 Allerød Tlf Fax info@polygon.dk Kontingent Kontingentet for A- og B-medlemmer stiger næste år med 25 kr. til henholdsvis 800 kr. og 600 kr. Kontingentet for S-medlemmer er uændret 200 kr., og den nye gruppe af C-medlemmer skal ligeledes betale 200 kr. i kontingent. 18

19 Brandmænd klar som nødbehandlere Nødbehandlere er tredje niveau i Region Sjællands præhospitale indsats HAT Forkortelsen HAT står for Håndtering Af Tilskadekomne og er en 20 timers uddannelse, der bl.a. indeholder førstehjælp efter forbrændinger og større ulykker. fkb årsmøde Brandmænd i otte sjællandske byer er vigtige brikker i Region Sjællands fintmaskede net til at sikre hurtig akuthjælp. Efter uddannelse som nødbehandlere er brandmændene klar til hurtig udrykning, også selv om de eventuelt skulle være optaget af en anden indsats. Regionens præhospitale beredskab er opbygget i fire niveauer, fortalte Benny Steve Jørgensen på FKBs årsmøde, hvor han præsenterede en af nødbehandlerbilerne. Han har som præhospital chef ansvaret for, at regionen lever op til målet om en akuthjælp inden 15 minutter. Øverste niveau er 66 ambulancer, hvoraf de ti har paramedicinere til som en ekstra kompetence at behandle syge og tilskadekomne. Næste niveau er akutbiler i seks yderområder med langt til nærmeste akutsygehus. Akutbilerne er bemandet med paramedicinere og kører lige som ambulancerne døgnet rundt. Som tredje niveau en nødbehandlerne klar til at lukke hullerne i akutdækningen Ministeropbakning de steder, der ligger minutter fra nærmeste ambulance-base. Endelig har region Sjælland uddannet et antal 112-akuthjælpere på otte mindre øer og i otte yderområder, hvor det er vanskeligt at få en ambulance frem inden for 15 minutter. Der er tale om frivillige, der har udstyr til at yde førstehjælp ved fx. hjertestop. Både brandmand og nødbehandler Region Sjælland har set en klar fordel i at uddanne brandmænd til nødbehandlere, fortæller Benny Jørgensen. Brandmænd har nogle grundlæggende kompetencer, der passer til en nødbehandler, og det har ikke været vanskeligt at skaffe de 8-10 deltidsbrandmænd pr. nødbehandlerbil, der på skift varetager vagten. Vagten tager nødbehandlerbilen med hjem, og der er plads i bilen til, at han kan have sin indsatsdragt som brandmand liggende, så han ved alarm kan køre direkte til en brand uden først at runde Der er ikke noget værre end at stå ved en færdselsulykke og ikke kunne hjælpe, mener beredskabets minister, Gitte Lillelund Bech. Hun er meget positiv for nødbehandlerbiler som en del af et robust og fleksibelt beredskab. (Ministerens besøg på FKBs årsmøde fandt sted, inden folketingsvalget blev udskrevet, og dette blad går i trykken, inden valget finder sted.) Forsvars- og beredskabsminister Gitte Lillelund Bech, der i øvrigt selv har gennemgået Beredskabsforbundets 3-timers kursus i førstehjælp, benyttede besøget på FKBs årsmøde til at få en orientering fra Benny Jørgensen (t.v.) om Region Sjællands nødbehandlerordning. I midten beredskabschef Sven Urban Hansen, Sorø, der lægger mandskab til en af nødbehandlebilerne. brandstationen. Der er så samtidig en klar aftale om, at han kan frigøres fra brandslukning i tilfælde af fx en færdselsulykke. Nødbehandleren skal som udgangspunkt yde førstehjælp på stedet, hvad enten der er tale om en ulykke eller et akut sygdomstilfælde, og når ambulancen er kørt med patienten, vil han kunne blive tilbage hos en ægtefælle eller anden pårørende og give psykisk omsorg. Egen uddannelse En nødbehandler agerer på vegne af den præhospitale leder i Region Sjælland. Da regionerne endnu ikke er blevet enige om en fælles nødbehandleruddannelse, har Region Sjælland valgt at give sine nødbehandlere en HAT-uddannelse suppleret med en 24 timers specielt tilrettelagt overbygning. Præcis som for læger gælder desuden, at der skal skrives journal på enhver behandling, som nødbehandleren foretager, fortæller Benny Jørgensen. 19

20 Brandpunkter Masser af nyheder Årets brandpunkter bød på masser af spændende nyheder i alle størrelser og alle prisklasser fra under kr. til flere mio. kr. På de følgende sider viser vi et udpluk af de mange nyheder. Fotos fra årsmødet Billederne fra FKBs årsmøde i Odense er taget af fotograf Jens Nielsen. Klar til klimaændringer Pumpemanden klager ikke over efterspørgslen Der var ingen beklagelse over manglende salg fra Frank Christiansen på Atlas Copcos brandpunkt. Tværtimod har klimaændringerne betydet stor efterspørgsel efter kraftige, håndholdte dykpumper med en kapacitet fra 1,5 til 3,0 kubikmeter i minuttet og priser, der begynder ved kr. Uanset om der er oversvømmelse i en lille kælder eller i en skole på Frederiksberg, er han klar med kraftigt pumpemateriel. Og går det helt galt, anbefaler han gerne topmodellen til kr., der kan klare 20 kubikmeter i minuttet. Og så kan den som alle andre af firmaets pumper selv starte den generator, der skal levere strøm til den, når vandet kommer. I mangel af en lokal oversvømmelse satte Frank Christiansens store Weda-pumpe godt tryk på slangerne i et badekar. Han har pumper fra kr. og til en kvart mio. Ny afdeling redder også fødevarer Kød på køl behøver ikke at gå tabt, hvis kølevognen forulykker Skadeservice Danmark har fået en ny landsdækkende afdeling, kaldet Redning & Miljø, bygget over en del af konceptet fra Nordic Industri- og Skadeservice i Vamdrup, der lukkede i sidste måned, og ligeledes med medarbejdere fra det lukkede firma. Ikke mindst er den nye afdeling godkendt af Fødevarestyrelsen til at håndtere fødevarer, hvis en køle- eller frysevogn forulykker. Generelt har den nye afdeling specialiseret sig i bjergning og transport af store køretøjer samt vejrensning efter færdselsulykker, fortalte skadeleder Allan Holbek Hansen på firmaets brandpunkt. 20