Abstract Dette aktionsforskningsprojekt tager afsæt i et tidligere projekt (Klausen 2012a+b). Nærværende

Transkript

1 Projektbeskrivelse: Program: Socialpædagogisk Faglighed, Videncenter for Socialpædagogik og Socialt Arbejde Projekttitel: Personlige, professionelle deltagerbaner i grænsefællesskabet mellem Østbasen og pædagoguddannelsen portrætter af unge rollemodeller fra Projektstedet Østbasen Programmedarbejder: Bodil Klausen, lektor ved pædagoguddannelsen i Horsens, bok@viauc.dk Abstract Dette aktionsforskningsprojekt tager afsæt i et tidligere projekt (Klausen 2012a+b). Nærværende projekt vil i en kvalitativ undersøgelse afdække, analysere og beskrive, hvilken betydning deltagelse som rollemodel i Projektstedet Østbasen har for udvalgte unges personlige, professionelle deltagerbaner med hensyn til uddannelse og job. Og projektet vil have fokus på at udvikle et koncept for rollemodellerne i Projektstedet Østbasen og formidle rollemodellernes aktiviteter og erfaringer i en form, der egner sig som undervisningsmateriale med henblik på eksempelvis pædagogisk assistent elever og pædagogstuderende. Formålet med materialet vil være at give indblik i, hvordan unge fra socialt udsatte boligområder kan gøre en forskel i egne lokalområder. Og undervisningsmaterialet kan forhåbentlig på sigt medvirke til, at professionsuddannelser kan blive mere rummelige og bedre til at rekruttere unge med indvandrerbaggrund. Baggrund for projektet Projektet tager afsæt i og er en videreudvikling af det tidligere projekt: Community work og Fremtidige velfærdsalliancer: Samarbejdsaftale/partnerskabsaftale mellem Pædagoguddannelsen & Pædagogisk Assistent Uddannelse i Horsens, VIA UC og lokale institutioner, der er beskrevet i bogen: Pædagoguddannelsen som aktør i lokalsamfundet (Klausen 2012a). Baggrunden for dette projekt er derfor som det forrige: Vores velfærdssystem er under pres, og der er brug for nytænkning i forhold til organisationsformer og metoder. Hvad angår organisationsformer, er det aktuelt at afsøge og udvikle samarbejde på tværs af offentlige, private og frivillige organisationer. Hvad angår metoder, er der tendenser

2 både i retning af større specialisering og professionalisering gennem brug af evidensbaserede tilgange og i retning af en hverdagslivsorientering gennem lokal forankring og samspil med ressourcer i lokalsamfundet. I projektet sættes der fokus på de udfordringer, det øgede samarbejde og en større lokalsamfundsorientering (som i litteraturen ofte går under benævnelsen community work) giver for professionsudøvere, især pædagoger. Pædagoguddannelsen i Horsens har i løbet af de seneste fem år etableret et samarbejde med Beboerrådgiveren og projektkoordinatoren i boligområdet Sundparken. Samarbejdet er etableret bl.a. i form af gæsteundervisning og studiebesøg i modulet velfærdsinnovation og tværfaglige netværk. Desuden er der gennemført to internationale projekter med Østbasen som deltager. Samarbejdet er især blevet udbygget gennem EUprojektet HEAR ME ( ) et senior mentorprojekt, hvor Østbasen har fungeret som base 1. Boligområdet Sundparken er med på den officielle liste over 33 socialt udsatte boligområder i Danmark fra efteråret 2012, og det ligger meget tæt på Campus Horsens 2. Der sker udskiftninger på listen, men boligområdet Sundparken har været med på listen hver gang. Udgangspunktet for samarbejdet er Sundparkhallen/Østbasen, der er et værested for børn, unge og voksne, hvoraf mange har anden baggrund end dansk. Østbasen er hjemsted for mange forskelligartede aktiviteter og socialt arbejde med involvering af frivillige. Blandt andet er der en større gruppe af unge, som er vokset op i kvarteret, og som deltager som frivillige og/eller timelønsansatte rollemodeller/ledere i stedets mange aktiviteter for børn og unge. For beskrivelser af Østbasen og analyse af 1 Se evt. Klausen (2009) for det mindre EU projekt, under Active Youth programmet, og hjemmesiden for det større EU støttede mentorprojekt HEAR ME, 2 Det var i forbindelse med boligaftalen i 2010, at den tidligere VK-regering og Dansk Folkeparti indgik aftale om udpegning af almene boligområder til en såkaldt ghettoliste. Aftalen fastsætter, at der den 1. oktober hvert år skal udpeges en ny liste.

3 Østbasens aktiviteter se Klausen (2012a), Mortensen (2002) og Risager og Saugmann Rasmussen (2006). I februar 2012 underskrev Pædagoguddannelsen i Horsens, Projektstedet Østbasen og de to lokale boligforeninger Beringsgaarden og Odinsgaarden en samarbejdsaftale. Omdrejningspunkterne og formålet med samarbejdsaftalen er flg.: 1. at udvikle og formalisere et allerede eksisterende samarbejde i form af en konkret samarbejdsaftale mellem Pædagoguddannelsen og Projektstedet Østbasen samt de to boligforeninger bag stedet. Dette bl.a. med henblik på, at flere unge fra området søger ind på uddannelser 2. at udvikle rammer og metoder til, at pædagogstuderende kan indgå som aktører i socialt udsatte boligområder under deres uddannelse Nærværende projekt tager som nævnt afsæt i dette allerede udviklede formaliserede samarbejde. Samarbejdet vil i 2013 have et særligt fokus på Projektstedet Østbasens rollemodeller med henblik på udvikling og beskrivelse af et koncept for Projektstedet Østbasens rollemodeller samt en undersøgelse af, hvilken betydning deltagelse som rollemodel har for udvalgte unges uddannelsesvalg. Unge med anden baggrund end dansk har ifølge Center for Ungdomsforskning ofte et ambivalent forhold til det danske samfund. De oplever, at samfundet har mange muligheder for dem, men samtidig har de oplevelsen af, at begrænsende faktorer gør sig gældende især for etniske minoriteter. De oplever sig som marginaliserede og ekskluderede, og at de bliver mødt med skepsis, og det hæmmer deres integration og engagement (Illeris m.fl s ). En ny undersøgelse fra CFBU (Center for Boligsocial Udvikling) indikerer, at fritidsjob kan være med til at give et løft til unge i udsatte boligområder og bidrage til at bryde den sociale arv (Glerup Aner & Toft-Jensen 2012). CFBU har undersøgt og analyseret sammenhængen mellem fritidsjob og senere uddannelse og beskæftigelse for unge i udsatte boligområder. Undersøgelsen viser, at 24 procent af de unge i udsatte boligområder har et fritidsjob, hvilket er halvt så mange som på landsplan. Det er en

4 markant forskel, og det er et problem, fordi fritidsjob ifølge undersøgelsen har væsentlig betydning for de unges uddannelses- og beskæftigelsesfrekvens senere i livet. De to boligforeninger bag projektstedet Østbasen har flere tiltag, der øger muligheden for at få et fritidsjob for de unge i lokalområdet. De har succes med ordningen lommepenge-projektet, hvor unge ansættes i et fritidsjob, hvor de fx hjælper gårdmænd med at gøre rent og holde orden i lokalområdet. Dette projekt vil imidlertid fortrinsvis fokusere på de timelønsansatte rollemodeller, da deres aktiviteter for børn og unge har socialpædagogisk karakter. En anden undersøgelse fra CFBU (Müldorff Sigurd m.fl. 2012) fokuserer på, hvilken betydning inddragelse af frivillige i det det boligsociale arbejde har for styrkelsen af sociale netværk og den sociale sammenhængskraft i udsatte boligområder. Begge undersøgelser er relevante i denne sammenhæng, da rollemodellerne i Projektstedet Østbasen deltager i aktiviteter, både som frivillige og som timelønsansatte. Formål med projektet Projektet tager udgangspunkt i Projektstedet Østbasens rollemodeller og vil i en kvalitativ undersøgelse afdække, analysere og beskrive, hvilken betydning deltagelse som rollemodel har for udvalgte unges personlige, professionelle deltagerbaner med hensyn til uddannelse og job. Og projektet vil samtidig have fokus på efterfølgende at formidle rollemodellernes aktiviteter og erfaringer i en form, der egner sig som undervisningsmateriale med henblik på eksempelvis pædagogisk assistent elever og pædagogstuderende. Formålet med dette materiale vil være at give et indblik i, hvordan unge fra socialt udsatte boligområder kan gøre en forskel i eget lokalområde. Og undervisningsmaterialet kan forhåbentlig på sigt medvirke til, at professionsuddannelser i højere grad kan rekruttere unge med indvandrerbaggrund. Det primære formål med projektet er i en kvalitativ undersøgelse med fokus på personlige, professionelle deltagerbaner at afdække tre sammenkædede forhold:

5 Hvilken betydning har de unges deltagelse som rollemodel for deres valg af uddannelser? Hvilken betydning har det for unges holdning til pædagogiske uddannelser, at boligforeningen vælger at ansætte lokale unge rollemodeller til at stå i spidsen for socialpædagogiske aktiviteter for børn og unge i det pågældende lokalområde? Hvilken betydning har samarbejdet og grænsefællesskabet mellem Pædagoguddannelsen og Projektstedet Østbasen? Det sekundære formål med projektet er i samarbejde med de unge rollemodeller og projektkoordinatoren for Østbasen at udvikle og beskrive konceptet for rollemodellerne i Østbasen. Konceptet er under udvikling, men der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en beskrivelse 3. Dette vanskeliggør eksempelvis at rekruttere pædagogstuderende, der ikke bor i området til at være rollemodel. Og det er et ønske fra rollemodellerne og projektkoordinatoren, at konceptet udvikles og beskrives i et samarbejde med pædagoguddannelsen/programmet for Socialpædagogisk Faglighed. Dette sekundære mål er samtidig et middel til at nå det første mål, idet deltagerobservationer og interviews er valgt som metode til at analysere de unges personlige, professionelle deltagerbaner. Ved at deltage i udviklingen af rollemodelkonceptet er det muligt at gennemføre kvalificerede deltagerobservationer, der kan supplere de centrale interviews semistrukturerede kvalitative interviews der skal ligge til grund for analysen. 3 Der findes flere former for rollemodelkoncepter i Danmark fx lancerede Integrationsministeriet i 2003 kampagne: Brug for alle Unge, hvor rollemodeller spiller en væsentlig rolle. Kampagnen hører nu under Ministeriet for Børn og Undervisning, og har fået ny hjemmeside: Inspirationen kommer dog fra flere forskellige steder blandt andet fra samarbejdspartnere i East London. Det drejer sig først og fremmest om fodboldklubben West Ham s sociale arbejde med unge (WHUCST) og deres måde at uddanne rollemodeller. Deres rollemodeller (trainees/community coaches) besøgte Danmark i 2009, se Klausen & Greve (2009) og Projektkoordinatoren fra Østbasen har sammen med Pædagoguddannelsen på en studietur i foråret 2012 besøgt samarbejdspartnerne i East London - WHUCST og Britannia Village Community Centre, der ligeledes arbejder med rollemodeller og kvalificering af disse. Britannia Village Community Centre var aktiv partner i EU projektet HEAR ME, og Projektstedet Østbasen deltog som lokal partner. Der er således tale om personlige netværk og nyttige fælles erfaringer, der vil indgå i dette aktionsforskningsprojekt.

6 Efterfølgende anvendes deltagerobservationerne og interviews til at skrive en præsentation af rollemodelkonceptet suppleret med portrætter af unge rollemodeller fra Østbasen, hvor fokus er, hvorfor de har valgt at være rollemodeller. I nedenstående model illustreres sammenhængen mellem projektets dele. Joint venture 4 er udviklingen og beskrivelsen af rollemodelkonceptet, som har karakter af et fælles aktionsforskningsprojekt med Projektstedet Østbasen, mens undersøgelsen af de personlige, professionelle deltagerbaner er videncenterprojektet. Det lokalt forankrede udviklingsprojekt udvikling, implementering og daglig drift af rollemodelkonceptet er projektkoordinatoren fra Østbasen ansvarlig for. Teori II Erfaring II Videncenter projekt Joint venture Lokalt forankret udviklingsprojekt Teori I Erfaring I Projektet som joint venture (se Mørck 2006, s. 221) Projektets bidrag i forhold til den eksisterende viden om emnet, og hvor bidraget skal anvendes Projektet tager afsæt i teoretisk viden om personlige, professionelle deltagerbaner (Nygren og Fauske 2010, s. 119) og grænsefællesskaber (Mørck 2010 og 2006, s. 26) samt to empiriske undersøgelser fra CFBU af, hvilken betydning fritidsjobs og frivilligt arbejde har for unge i socialt udsatte boligområder. Projektet tager ligeledes afsæt i forskning i unge 4 Også kaldet det fælles tredje se fx Tofteng og Husted, 2012, s. 143.

7 med etnisk minoritetsbaggrund fra CefU (Center for Ungdomsforskning), og projektet følger dermed CefU s opfordring: Vi snakker meget om unge med etnisk minoritetsbaggrund. Alle har en mening om dem. Men hvad mener de unge egentlig selv om deres liv? Hvilke tanker gør de sig? (Sørensen 2008). Projektet bygger således videre på den eksisterende viden. Desuden inddrages erfaringer fra samarbejdspartnere i East London - Fodboldklubben West Hams sociale arbejde og Britannia Village Community Centre og deres erfaringer med at udvikle og arbejde med rollemodelkoncepter. Målet er at skabe et mere nuanceret billede af og viden om, hvordan det er at vokse op og bo i et socialt udsat boligområde. Da projektets fokus er rettet mod at dokumentere, hvordan lokale unge kan gøre en forskel i deres eget boligområde, kan resultaterne af projektet anvendes i boligforeninger og undervisning på pædagogiske uddannelser som inspiration til, hvordan man kan arbejde med socialpædagogisk faglighed og metodeudvikling i socialt udsatte boligområder. Resultaterne kan ligeledes anvendes i en profilering af socialpædagogisk faglighed og de pædagogiske uddannelser med henblik på at rekruttere flere unge med anden baggrund end dansk. Begrundet valg af faglige begreber og teorier I det tidligere projekt (Klausen 2012a) blev begrebet grænsefællesskab anvendt i analysen. Derfor tager dette projekt blandt andet afsæt i dette begreb. Line Lerche Mørck definerer begrebet grænsefællesskab således: et praksisfællesskab, der overlapper to eller flere praksisfællesskaber og dermed skaber nye forbindelser og samarbejdsmuligheder mellem de involverede praksisfællesskaber (Mørck 2006, s. 26). Mørck henviser ift. begrebet grænsefællesskab til Etienne Wenger. Wenger opererer med flere begreber om grænser, fx grænsepraksisser, overlapninger og periferier (Wenger 2004, s ). Sune Qvotrup Jensen bruger begrebet gadefællesskab som betegnelse for det subkulturelle fællesskab, hvor marginaliserede unge mænd får social værdi ved at fremstå som seje, hårde og farlige

8 (Jensen 2010, s. 21). Sveinung Sandberg og Willy Pedersen anvender udviklet begrebet gadekapital som betegnelse for, hvilke kundskaber, kompetencer, egenskaber og objekter der tilskrives værdi blandt unge, der lever i en såkaldt gadekultur (Sandberg og Pedersen 2008). Disse forskellige begreber om fællesskaber, grænser og periferi vil blive inddraget i analysen. Ifølge Nygren og Fauske (2010) kombinerer hver studerende på en personlig måde sin deltagelse i forskellige typer af praksis og udvikler dermed sin egen helt personlige, professionelle deltagerbane. De beskriver det således: I disse personlige, professionelle deltagerbaner lærer og udvikler deltagerne deres professionelle handlekompetencer. Handlekompetencerne udvikles gennem deltagelse i forskellige former for praksisfællesskab. Disse praksisfællesskaber findes inden for privat-, uddannelses-, og erhvervssfæren. På den personlige professionelle deltagerbane lærer og udvikles den enkelte person gennem sin deltagelse både på tværs af forskellige praksisfællesskaber og på tværs af forskellige livssfærer. (Nygren og Fauske 2010, s. 119). Begrebet personlige, professionelle deltagerbaner bidrog konstruktivt i analysen i det tidligere projekt, da fokus er rettet mod unge og uddannelse. Og det er derfor valgt som det andet centrale begreb i projektet. Undersøgelsesmetode og metodekritik Projektet er organiseret som et aktionsforskningsprojekt. Gennem mødedeltagelse, deltagerobservationer og interviews (eksplorative og semistrukturerede interviews samt fokusgruppeinterviews) udvikles i samarbejde med projektkoordinatoren og rollemodellerne et koncept for rollemodellerne i første halvdel af projektet. I anden halvdel af projektet suppleres de benyttede metoder med få eksemplariske narrative, livshistoriske interviews (Horsdal 1999). Formålet med de narrative interviews er at få adgang til, hvordan udvalgte rollemodeller vælger at fortælle om, hvorfor de er rollemodeller, og hvad det betyder for dem. Narrative interviews er særligt velegnede i

9 undersøgelser, hvor interessen samler sig om, hvad der giver mening for de deltagende. Ifølge Marianne Horsdal er: Fortællingen er særlig diskursform, som kæder adskilte episoder og begivenheder sammen til et meningsgivende forløb. Meningen opstår retrospektivt som resultat af konfigurationens elementer. (Horsdal s. 36, 1999). Til forskel fra det kvalitative interview skal den interviewede ikke besvare spørgsmål i det narrative interview, men i stedet komme med en fortælling. Hvilke begivenheder, der fortælles og dermed fremhæves, og hvilke der forbigås, er op til fortælleren. Livshistoriernes styrke er at give os viden om, hvad der betyder noget for andre mennesker, hvad de finder væsentligt og vigtigt, godt og ondt, rigtigt eller forkert. (Horsdal 1999, s. 155). I et narrativt livshistorisk interview er formålet at afdække, hvad der er betydningsfuldt for fortælleren/den interviewede, hvorimod et traditionelt kvalitativt interview giver informationer om, hvad forskeren finder relevant (Horsdal 2001, s. 5). Livshistorierne kan således give væsentlige pejlemærker om, hvordan deltagelse som rollemodel indgår de unges tilværelsestolkning og dermed er med til at forme deres intentioner og handlinger. Horsdal beskriver det således: Fortællinger afdækker ikke nødvendigvis den historiske sandhed i empirisk forstand, men den personlige sandhed, mening. Det er vores tilværelsestolkninger, som former vores intentioner og handlinger. Vi indføres i en kultur gennem fortællinger, eller rettere i de kulturer vi relaterer os til. Narrativ viden gør os i stand til både at opleve forankring og at overskride de øjeblikkelige kontekster, vi er situeret i. Vi bruger fortællinger til problemløsning, når vi skal afprøve forskellige måder at forstå og forholde os på. Narrativ viden er vores bedste kulturelle værktøj, når vi skal skabe mening. (Horsdal s. 4, 2001). De livshistoriske interviews skal være med til at kvalificere udformningen af interviewguiden til de semistrukturerede interviews og sikre, at væsentlige tematikker ikke overses. Erfaringer fra et tidligere projekt viser, at narrative interviews netop har dette potentiale i forbindelse med kvalitative undersøgelser (Klausen & Eijgendaal 2004).

10 Livshistorier er i sagens natur subjektive udsagn, og derfor er det i denne sammenhæng nødvendigt at supplere med kvalitative data fra deltagerobservationer og semistrukturerede interviews. Dette dels for at sikre indsamlingen af data om undersøgelsens problemstillinger, dels for at kunne interviewe flere inden for den givne tidsramme. Samspillet mellem deltagerobservationer, narrative interviews og semistrukturerede kvalitative interviews (triangulering) skal være med til at validere dataindsamlingen og imødegå udfordringerne ved udelukkende at basere undersøgelser på interviews. Ifølge Martin Pedersen opnår man følgende ved at kombinere interviews og deltagerobservationer: Ved at kombinere kvalitative interviews med deltagerobservationer sammenflettes de diskursive data med handlingsdata, hvilket således muliggør en integration af kropslige, sociale og materielle aspekter i de diskursive data. (Pedersen, s. 125, 2012). Erfaringerne fra det første projekt viste blandt andet netop, hvor vigtige kropslige og sociale aspekter er for forståelsen af de unges fortællinger om Østbasens betydning for dem (Klausen 2012a). Derfor vil dette samspil være en ledetråd for den metodiske tilrettelæggelse af projektet. Aktionsforskning har som tilgang et mål om at skabe viden gennem forandring af verden i et aktivt og demokratisk samspil mellem forskere og de mennesker, som indgår som aktører i projektet. Aktionsforskning tager afsæt i, at der er en sammenhæng mellem erkendelse og forandringsprocesser samt mellem teori- og praksisudvikling (Duus 2012). Dette projekt har derfor ikke som mål, at resultatet skal give et nøgternt, objektivt evidensbaseret billede af det boligsociale arbejde i Sundparken. Projektet har tværtimod som mål, at Pædagoguddannelsen skal være en konstruktiv aktør i lokalområdet. Forstået på den måde, at Pædagoguddannelsen skal være med til at facilitere socialpædagogiske aktiviteter i lokalområdet og derigennem medvirke til, at flere unge får interesse for uddannelse. Den viden, der produceres i projektet, vil primært være specifik og lokal forankret. Derfor vil analysen af de kvalitative data blive relateret til

11 eksisterende teoretisk viden og kvalitative data fra de nævnte empiriske undersøgelser (CFBU og CEFU) med henblik på at finde tematikker, der er generaliserbare. Målet er at skabe ny lokal viden, der kan afprøves og videre udvikles i andre relevante sammenhænge. Erik Laursen beskriver processen således: Samtidig skabes der gennem aktionsforskning ny lokal viden, som derefter, i en mere eller mindre abstrakt generaliseret form, kan spredes for senere at blive oversat, afprøvet og eventuelt videreudviklet i nye sociale sammenhænge. (Laursen 2012, s. 111). Projektet eksponerer lokale unge i høj grad, og de inddrages både som informanter og medforskere. Derfor vil der være dilemmaer i forhold til eksempelvis anonymisering i formidlingen af projektets resultater. I det foregående projekt var de unge informanter anonymiseret i bogen om projektet (Klausen 2012a), men i forbindelse med en artikel i det pædagogiske tidsskrift Pædagogisk Ekstrakt optræder en af de unge med foto og navn (Klausen 2012b). På samme vis vil de unge i dette projekt i en analyse formidlet som artikel være anonyme. Men i et undervisningsmateriale, hvori der indgår portrætter af rollemodeller, er det i sagens natur ikke muligt at anonymisere. Derfor er mikro- og makro-etiske overvejelser uomgængelige (Brinkmann 2010) eller som formuleret af Tofteng og Husted indadtil i relationen til forskningens deltagere og udadtil mod et samfundsmæssigt niveau (Tofteng og Husted, 2012, s.144). I det hele taget er metodekritik på grund af projektets karakter, hvor ikke bare professionelle men også lokale unge inddrages som medforskere et væsentligt omdrejningspunkt i projektet (se også Mørck og Nissen 2005). Forventede resultater og produkt 1. Udvikling og beskrivelse af koncept for rollemodeller i Projektstedet Østbasen. Beskrivelsen formuleres i samarbejde med Projektstedet Østbasen som et arbejdspapir og formidles i en form, så den kan anvendes internt og som inspiration i andre boligforeninger.

12 2. Artikel fx til Socialpædagogisk Tidsskrift med arbejdstitlen: En kvalitativ undersøgelse af, hvilken betydning deltagelse som rollemodel i Projektstedet Østbasen har for udvalgte unges personlige, professionelle deltagerbaner med hensyn til uddannelse og job. 3. Et undervisningsmateriale (udarbejdes i 2014): Præsentation af rollemodelkonceptet suppleret med portrætter af unge rollemodeller fra Østbasen, hvor fokus er rettet imod, hvorfor de unge har valgt at være rollemodeller. Formålet med materialet er at skabe et mere nuanceret billede af, hvordan det er at bo i et socialt udsat boligområde og dokumentere, hvordan lokale unge kan gøre en forskel i deres eget boligområde. Materialet skal kunne anvendes i boligforeninger og i undervisning på pædagogiske uddannelser som inspiration til, hvordan man kan arbejde med socialpædagogisk faglighed og metodeudvikling i socialt udsatte boligområder. Budget og tidsramme 200 timer i 2013 fra programmet Socialpædagogisk Faglighed. Desuden indgår timer fra Pædagoguddannelsen i Horsens da Samarbejdet med Østbasen indgår i det lokale projekt på Pædagoguddannelsen i Horsens: Eksperimentarium: Frivillighed som læringsplatform forpligtende samarbejde med praksis. For 2014 udarbejdes særskilt beskrivelse og ansøgning om finansiering til timer udarbejdelse og udgivelse af undervisningsmateriale. Tidsplan for projektet med estimeret timeforbrug Februar maj timer plus timer fra Eksperimentarium: Udvikling og beskrivelse af koncept for rollemodeller i Østbasen: Udarbejde udkast samt endelig version af koncept for rollemodeller 15 timer. 5 Eksperimentarium er under udvikling, og det er ikke på nuværende tidspunkt fuldstændigt afgjort hvordan samspillet mellem de to projekter skal være. Men en tidsramme på timer er foreløbigt aftalt.

13 Fokusgruppeinterviews af rollemodeller med henblik på feed back på udkast til koncept Interviewet estimeres til: 1 times forberedelse, 1 times interview og otte timers efterbearbejdning i alt 10 timer timer fra Ekperimentarium dækker flg. dataindsamling: 1) Deltagerobservationer af (min. 15 timer): Rollemodel aktiviteter Udvalgte planlægningsmøder for rollemodeller Følge aktiviteter på to Facebookgrupper: 1) Østbasen en lukket gruppe for rollemodeller, hvor rollemodellerne kommunikerer med hinanden, som jeg har fået adgang til pga. projektet 2) Østbasen Horsens, hvor rollemodellerne kommunikerer med børn og unge om deres aktiviteter 2) Mødedeltagelse (min. 10 timer): sparringsmøder med projektkoordinatoren for Østbasen møder med henblik på samarbejde med DGI og fodboldklubben AC Horsens), Juni 2013 ca. 35 timer: 2 narrative interviews. Hvert interview estimeres til: 1 times forberedelse, 1 times interview og fem timers transkribering i alt 14 timer. Efterbearbejdning af narrative interviews og udarbejdelse af interviewguide estimeres til 21 timer August-November timer 4 semi-strukturerede interviews med udvalgte unge rollemodeller, evt. suppleret med et fokusgruppeinterview. Hvert interview estimeres til: 1 times forberedelse, 1 times interview og fem timers transkribering i alt 28 timer. December timer: Efterbearbejdning og analyse af interviews

14 Januar timer Udarbejdelse af artikel I alt 170 timer plus 30 timer til møder og sparring i videncenterprogrammet. Samlet timeforbrug i videncenter programmet: 200 timer plus timer fra Pædagoguddannelsen i Horsens (Eksperimentarium: Frivillighed som læringsplatform forpligtende samarbejde med praksis). Tidsplan visualiseret med fokus på projektets tre perioder: 1) februar - maj 2013, 2) juni 2013 og 3) august 2013 januar 2014 Udvikling af rollemodelkoncept i samarbejde med rollemodeller og projektkoordinatoren fra Østbasen Metoder: deltagerobservationer, interviews og mødedeltagelse Produkt: Rollemodelkoncept Kvalificering af yderligere dataindsamling Metode: narrative interviews Produkt: Interviewguide samt synopsis for artikel Beskrivelse og analyse af hvilken betydning deltagelse som rollemodel i Projektstedet Østbasen har for personlige, professionelle deltagerbaner. Metode: bearbejdning af de indsamlede data suppleret med data fra semi-strukturerede interviews Produkt: Artikel Ultimo 2014 Udarbejdelse af undervisningsmateriale Timeforbrug estimeres i kommende ansøgning til den del af projektet Inddragelse af studerende

15 Samarbejdet med Østbasen indgår som fast element i undervisningen på 4. sem. i modulet Velfærdsinnovation og tværfaglige netværk. De studerende på 4. semester vil derfor blive inddraget som sparringspartnere og informanter i projektet. To studerende (pr. 1. feb. 6. semester studerende), der begge er opvokset i lokalområdet, og som er rollemodeller, vil indgå som medforskere i udviklingen af konceptet for rollemodellerne. De studerende har planer om at skrive BA-projekt om et beslægtet emne. Eksterne samarbejdspartnere Projektstedet Østbasen (og dermed boligforeningerne Odinsgaarden og Beringsgaarden) Nye eksterne samarbejdspartnere: DGI Sydøstjylland og fodboldklubben AC Horsens har udtrykt ønske om at deltage i udviklingen af rollemodelkoncepter. Litteratur Brinkmann, Svend (2010): Etik i en kvalitativ verden. I: Svend Brinkmann & Lene Tanggaard (red.): Kvalitative metoder. En grundbog. Hans Reitzels Forlag. Duus, Gitte m.fl. (red) (2012): Aktionsforskning en grundbog. Samfundslitteratur. Glerup Aner, Louise & Toft-Jensen, Jon (2012): Godt på vej Virkningen af fritidsjobsaktiviteter i udsatte boligområder. Center for boligsocial Udvikling. Gregersen, Mette & Frederiksen, Peter Rosendal (2007): Evaluering af Brug for alle Unge I. Ministeriet for Flygtninge og Indvandrere og Integration. Udarbejdet af LPX Consulting. valuering_af_bfau_i_.ashx Horsdal, Marianne (2001): Kulturmøde og medborgerskab. Kulturmøde fortællinger. DPU København.

16 Horsdal, Marianne (2000): Vilje og vilkår. Identitet, læring og demokrati. Borgen. Horsdal, Marianne (1999): Livets fortællinger en bog om livshistorier og identitet. Borgen. Hulgård, Esben, Bodil Klausen & Jeanette Svendsen (2012): Samskabelse trussel eller mulighed for velfærdsprofessionerne. I: Velfærdsinnovation i og med praksis. VIASystime. Illeris, Knud, Katznelson, Noemi, Nielsen, Jens Christian, Simonsen, Birgitte og Sørensen, Niels Ulrik (2009): Mellem individualisering og standardisering. Ungdomsliv. Samfundslitteratur. Jensen, Sune Qvotrup (2010): Gadefællesskaber udgør en modvægt til marginalisering. I: VERA no. 50. Tema: Mest udenfor. Klausen, Bodil (2012a): Pædagoguddannelsen som aktør i lokalsamfundet. Klausen, Bodil (2012b): Faglige netværk kan skabe nye læringsrum. In: Pædagogisk Extrakt. Viden via praksis. Tema: Faglige mellemrum: Klausen, Bodil & Charlotte Greve (2009): Med fodbold som "hook" et udviklingsprojekt på tværs af grænser. Årsskrift for Udviklingsdivisionen VIA UC. Klausen, Bodil & Eijgendaal, Anne (2004): Man er på en måde den sorte ælling om interkulturelle kompetencer på Gedved Seminarium. & Metoderedegørelse om valg og vurdering af metoder i forbindelse med projektet Fokus på pædagogers interkulturelle kompetencer. Arbejdspapirer. Laursen, Erik (2012): Aktionsforskningens produktion af viden. I: Duus, Gitte m.fl. (red) (2012): Aktionsforskning en grundbog. Samfundslitteratur. Ministeriet for by, bolig og landdistrikter (2012): Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. oktober _udsatte_boligomraader_pr_1_okt_2012.pdf Mortensen, Morten (2002): Idræt som social kit. Evaluering af Det Idrætspolitiske Idéprogram IV. Redaktion: Bjarne Ibsen, Institut for Forskning i Idræt og Folkelig Oplysning. Institut for Idræt.

17 Mørck, Line Lerche & Morten Nissen (2005): Praksisforskning. Deltagende kritik mellem mikrofonholderi og akademisk bedreviden. I: Torben Bechmann Jensen og Gerd Christensen (red.): Psykologiske og pædagogiske metoder. Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis. Roskilde Universitetsforlag. Mørck, Line Lerche (2006): Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering. Roskilde Universitetsforlag. Mørck, Line Lerche (2010): Gadeplansarbejdets grænseposition muligheder og dilemmaer. I: VERA no. 50. Tema: Mest udenfor. Müldorff Sigurd, Frederik; Jessen, Louise Stine; Rhod Larsen, Majken & Krog Pedersen, Kasper (2012): Frivillige i det boligsociale arbejde. Center for boligsocial Udvikling. ejde_web.pdf Nygren, Pär & Halvor Fauske (2010): Handlekompetence og ideologi. Individ, profession og samfund. Dansk Psykologisk Forlag. Pedersen, Martin (2012): Triangulær validering. Samspillet mellem deltagerobservationer og kvalitative interview. I: Pedersen, Martin; Klitmøller, Jacob og Nielsen, Klaus (red.): Deltagerobservationer. En metode til undersøgelse af psykologiske fænomener. Hans Reitzels Forlag. Risager, Kim Krebs & Anne Saugmann Rasmussen: Ghettoiseringens ressourcer. Afgangsprojekt Urban Planning & Management. Projektgruppe 06um1005. Institut for Samfundsudvikling og Planlægning. Aalborg Universitet Sandberg, Sveinung og Willy Pedersen (2008): Gadekapital. I: Sørensen, Niels Ulrik (red.) (2008): Ungdomsforskning: Unge med etnisk minoritetsbaggrund. Årg. 7, nr. 1 og 2 maj Center for Ungdomsforskning. Sørensen, Niels Ulrik (2008): Hvad synes de egentlig selv? I: Sørensen, Niels Ulrik (red.) (2008): Ungdomsforskning: Unge med etnisk minoritetsbaggrund. Årg. 7, nr. 1 og 2 maj Center for Ungdomsforskning.

18 Tofteng, Ditte & Husted, Mia (2012): Etik og normativitet. I: Duus, Gitte m.fl. (red) (2012): Aktionsforskning en grundbog. Samfundslitteratur. Ugebrevet Mandag Morgen. Guide til fremtidens velfærdsalliancer gode råd til samarbejde om social forebyggelse (2011)