TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE

Transkript

1 1. november 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf Resumé: TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE Trafikforliget giver 700 mill.kr. ekstra til vejene pr. år mod kun knap 590 mill.kr. til jernbanen. På baneområdet har man aftalt en genopretning vedr. spor, mens beslutningen om nye signaler reelt er udskudt. Det samme gælder kapacitetsudbygning København-Ringsted og det såkaldte KØR-projekt. Trods de store problemer med jernbanen indebærer det nye trafikforlig, at vejområdet får tildelt flest midler. De 4,2 mia. kr. til vejområdet vedrører eller i gennemsnit 700 mill.kr. pr. år. De 4,7 mia.kr. til jernbanen vedrører altså to år mere. Det betyder kun knapt 590 mill.kr. pr. år. På baneområdet drejer det sig kun om en delvis genopretning af de bestående anlæg. På sporområdet vil man indhente efterslæbet i løbet af otte år med en ekstrabevilling på i alt ca. 4 mia.kr. På signalområdet er beslutningen reelt udskudt, idet der for i alt kun er afsat 100 mill.kr., der skal gå til yderligere analysearbejde. Udbygningen af jernbanen København-Ringsted er igen udskudt tre år og det samme gælder størstedelen af det såkaldte KØR-projekt, der på kun 3-4 år kunne øge kapaciteten København-Ringsted med 15 procent. På vejområdet er der ligesom ved de forrige trafikforlig tale om omfattende nyanlæg især i Jylland. På jernbaneområdet har man derimod kun truffet nogle helt nødvendige beslutninger for at få skinnerne i en forsvarlig vedligeholdelsestilstand, mens udskiftning af signalerne, der er årsag til mange togforsinkelser og - aflysninger, er udskudt en årrække. Det samme gælder projekter vedrørende nyanlæg, der kunne udvide jernbanekapaciteten. AT P:\GS\November 2006\trafikforlig-fh.doc

2 2 TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE Regeringen har i oktober 2006 indgået et nyt trafikforlig med Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Baggrunden har været den senere tids mange problemer med jernbanen i form af nedslidte skinner og signalproblemer og deraf følgende forsinkelser og aflyste tog. Alligevel er det lykkedes regeringen at få de to forligsparter med til et forlig, der giver flest penge til vejene, selvom man har prøvet at give det udseende af, at man mest tilgodeser jernbanen. Snyd på vægten Ifølge de fremlagte tal i trafikaftalen afsættes der ca. 9 mia.kr. til trafikområdet i forhold til det fremlagte finanslovforslag, herunder ca. 4,7 mia.kr. til baneområdet og 4,2 mia.kr. til vejområdet. Tilsyneladende er der således aftalt flest ekstra penge til jernbanen. Man sammenholder imidlertid tal fra forskellige perioder. Det fremgår af trafikaftalen, at beløbene til jernbanen vedrører de resterende otte år fra 2007 til 2014 af den gældende trafikaftale, mens beløbene til vejene kun vedrører seksårs perioden Pr. år er der således i gennemsnit aftalt 700 mill.kr. til veje, men kun knap 590 mill.kr. til jernbanen. Det er herudover uklart i hvilket omfang, der er tale om nettotilførsel af midler til jernbanen, idet det vedrørende finansiering hvor der i øvrigt ikke angives nogen konkrete tal - hedder, at aftalen bl.a. finansieres via statslige engangsindtægter, herunder arealsalg, bodsbetalinger fra Ansaldo-Breda til DSB og kontraktreduktion til DSB som følge af forsinket leverance af IC4- togene,. etc. Fortsætter tendensen fra tidligere forlig Trafikaftalen bør ses i sammenhæng med de tidligere trafikforlig i 2003 og 2005.

3 3 Trafikforliget i 2003 blev udnævnt til årtiers bedste jernbaneaftale. Det reelle indhold var mere beskedent. Selvom forliget omfattede en tiårig periode, blev der reelt kun vedtaget nye trafikprojekter til 4,5 mia.kr. Heraf gik de 3,4 mia.kr. til veje og kun 1,1 mia.kr. til jernbanen. I de 1,1 mia.kr. indgik 0,8 mia.kr. til kapacitetsforbedringer vest for Købenavn, det såkaldte KØR-projekt, som kunne øge kapaciteten København- Ringsted med 15 procent indenfor en periode på 3-4 år. Beløbet svarede nøje til de 0,8 mia.kr., der i et tidligere trafikforlig fra 2001 blev afsat til det ikke-realiserede projekt S-tog til Roskilde. Reelt var der tale om genbrug af disse midler. Ved trafikaftalen i 2005 var parterne enige om at udskyde iværksættelsen af projektet vedr. mindre kapacitetsforbedringer vest for København (KØRprojektet), indtil der træffes beslutning om VVM-undersøgelse i Nu er forligsparterne blevet enige om yderligere at udskyde størstedelen af KØR-projektet i mindst tre år, til man har afklaret hvilken løsning, man vil vælge vedr. København-Ringsted et 5. spor eller en nybygningsløsning via Køge. Dette forventes først at ske i efteråret Realiteten er derfor, at en stor del af de i øvrigt begrænsede midler, der i de tidligere trafikforlig blev tildelt jernbanen, endnu ikke er blevet anvendt og endnu engang skal udskydes i en årrække. Mange nye jyske veje På vejområdet er trafikaftalen derimod meget konkret, og man fortsætter her de tidligere trafikforligs omfattende bevillinger til nye veje. I tabel 1 er givet en oversigt over nye trafikinvesteringer på vejområdet i de kommende seks år Det fremgår af tabel 1, at en stor del af de aftalte ca. 4,2 mia.kr. vedrører nye motorveje og motortrafikveje. Næsten 90 procent af disse veje er beliggende i Jylland.

4 4 Tabel 1. Nye trafikinvesteringer på vejområdet Statslig anlægsudgift i overslag (2007-priser) Forventet anlægsperiode --- Mio.kr. --- Projekter på det nuværende statsvejnet: Motorvej Brande-Give N.* Motorvej v. Silkeborg (Funder-Låsby)* Udvidet bevilling motorvej Søften- Skødstrup, statslig del Projekter der overtages fra amterne: Motorvej Søften-Skødstrup, amtslig del Diagonalvej syd om Give Det sønderjyske motorvejsprojekt, Kliplev- Sønderborg* Gørløse Omfartsvej Sunds Omfartsvej Slagelse Omfartsvej Motortrafikvej Bredsten-Vandel Udarbejdelse af beslutningsgrundlag: Konsolidering af beslutningsgrundlag vedr. Bredsten-Vandel samt Gørløse, Sunds og Slagelse omfartsvej Kvalitetssikring af beslutningsgrundlag VVM-undersøgelse af en udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve S og Køge VVM-undersøgelse af ny forbindelse ved Roskilde Fjord Øvrige tiltag: Pulje til mindre anlægsprojekter på de overtagne amtsveje Landsdækkende forsøg med modulvogntog I alt * Projekterne medfører også udgifter efter Kilde: Trafikministeriet Kun delvis genopretning af jernbanen Mens der på vejsiden ligesom i de tidligere forlig er tale om omfattende nyanlæg, er der for jernbanen kun tale om en delvis genopretning af de bestående anlæg. Der er i alt aftalt 4,7 mia.kr. til jernbanen i de otte år fra 2007 til2014. En helt nøjagtig fordeling af disse midler fremgår ikke af aftaleteksten, men hovedparten skal gå til at reparere og udskifte nedslidte skinner.

5 5 Med henblik på at tilvejebringe et bedre beslutningsgrundlag for de kommende års investeringer i genopretning af jernbanen har Banedanmark udarbejdet rapporter på henholdsvis spor- og signalområdet. Om baggrunden for den aktuelle situation på sporområdet hedder det bl.a. i Banedanmarks rapport: Til og med 2002 var påvirkningen fra sporområdet på kanalregulariteten relativt stabil og moderat, men siden 2003 har Banedanmark oplevet hidtil usete problemer med at opretholde en tilfredsstillende drift. Især i de senere år er det især sporområdet, som har bidraget negativt til udviklingen i kanalregulariteten. Forklaringen på denne udvikling skal søges i flere forhold: Utilstrækkeligt forebyggende vedligehold Der er gennem flere år, og specielt i perioden , foretaget et utilstrækkeligt forebyggende vedligehold, som bl.a. omfatter skinneslibning, sporjustering, ultralydsmåling og målevognskørsler. Disse aktiviteter er nødvendige for, at funktionaliteten kan opretholdes på længere sigt. Den utilstrækkelige vedligeholdelse har således ført til et snævert fokus på akut afhjælpning af kritiske fejl, mens den planmæssige udbedring af fejl under udvikling har været nedprioriteret. Derved blev der samlet set akkumuleret et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb af et omfang, hvor skinnefejl blev stadigt hyppigere og mere alvorlige. Virkningen heraf er slået hurtigt igennem i form af regularitetsforringelser i Denne udvikling fandt sted, efter at man havde indgået trafikforliget i 2003, som man dengang udnævnte til årtiers bedste jernbaneaftale. Denne meget alvorlige situation, der har udviklet sig på sporområdet, er baggrunden for, at man i trafikaftalen har truffet den helt nødvendige beslutning om at indhente det investeringsmæssige efterslæb i løbet af de kommende otte år ved at forhøje den gældende bevilling på i alt godt 12,2 mia.kr. med godt 4 m ia.kr. eller i gennemsnit omkring 0,5 mia.kr. pr. år. Nye signaler udskudt På signalområdet, hvor der er behov for en gennemgribende fornyelse, har man kun truffet en såkaldt principbeslutning. Der er for hele den resterende aftaleperiode kun afsat 100 mill. kr. der skal anvendes til yderligere analysearbejde.

6 6 Det kan undre, at der nu skal foretages yderligere langvarige undersøgelser, idet Banedanmark allerede sidste år var ved at være færdig med en stor undersøgelse der så blev stoppet af transportministeren. Hertil kommer så den netop fremlagte signalanalyse, som på vegne af Banedanmark er udført af et privat firma. Heraf fremgår det, at den strategi, der vil give den største og hurtigste forbedring af tog-regulariteten er en strategi med en totaludskiftning af eksisterende signalanlæg med et nyt system, der opfylder nye europæiske normer for interoperabilitet og introduktion af signalkoncept, der anvender datakommunikation og førerrumssignalering på det rullende materiel uden ydre signalstruktur langs sporene. En sådan strategi vil kræve en merinvestering i aftaleperioden på ca. 7,5 mia. kr. ud over de 4 mia.kr., der er indeholdt i den gældende trafikaftale. En hurtigere og mere sikker strategi - som ikke er medtaget i Banedanmarks rapport - ville være at totaludskifte signalsystemet med kendt teknologi, hvor man prioriterer hensynet til den indenlandske passagertrafik højest. Denne trafik udgør langt størstedelen af den samlede jernbanetrafik. Derfor bør hensynet til, om signalerne opfylder de nyeste europæiske normer, komme i anden række, dels fordi den grænseoverskridende trafik er relativt begrænset, dels fordi det kan vare en længere årrække, før de øvrige EU-lande får installeret den nyeste signalteknologi. Aftaleparterne er enige om at træffe en beslutning, når resultatet af de nye undersøgelser foreligger i 2008, men da der som nævnt ikke er afsat midler til investering i aftaleperioden fra 2007 frem til 2014 er beslutningen om udskiftning af signaler reelt udskudt i en årrække. Dette vil have negative konsekvenser for togregulariteten i de kommende år. De øvrige aftalte midler på jernbaneområdet udover de godt 4 mia.kr. til sporgenopretning og 100 mill.kr. til yderligere signalanalyser vedrører ca. 429 mill. kr. til et nyt togradiosystem, 27 mill. kr. til at forbedre tilgænge-

7 7 ligheden på stationer samt 57 mill.kr. til bedre trafikinformation, så man bedre kan informere om togforsinkelser og -aflysninger. Jernbaneprojekt København-Ringsted udskudt igen Der er et stærkt aktuelt behov for at udvide banekapaciteten på strækningen København-Ringsted. Beslutningen om udvidelse af banekapaciteten er blevet udskudt i snart ni år, mens trafikken, herunder ikke mindst pendlertrafikken, fortsat vokser. Der er derfor et stærkt behov for, at man nu får truffet en beslutning, så arbejdet kan blive påbegyndt. En udbygning af banekapaciteten København-Ringsted har været undersøgt flere gange. Således helt tilbage i 1997 med lov om projektering af jernbaneanlæg København-Ringsted. Loven medførte undersøgelser af tre forskellige løsningsmuligheder for anlæg af banen i herunder en udbygningsløsning, der bestod i at udbygge langs den eksisterende jernbane, således at der bliver fire fjerntogsspor fra København til Ringsted samt en nybygningsløsning, der omfattede etablering af to nye spor fra København til Ringsted over Køge, inklusiv en ny station i Køge. I år 2000 blev en mindre ambitiøs udvidelse af jernbanekapaciteten undersøgt. Der blev anvendt ca. 150 mill.kr. til disse undersøgelser. Alligevel har aftaleparterne besluttet, at den yderligere analyse, de tidligere har aftalt og som gennemføres indenfor en ramme af 234 mill.kr., tilrettelægges med henblik på, at der først i efteråret 2009 kan træffes politisk beslutning om den langsigtede strategi på baneområdet på baggrund af resultatet af de gennemførte analyser og høringer. Indtil nu har man altså brugt ca. 400 mill.kr. til analyser. Analyser som hver gang medfører yderligere udskydelse af projektet. Beslutningen om, hvorvidt man skal udbygge strækningen København- Ringsted med et 5. spor København-Høje Tåstrup eller med en nybygningsløsning via Køge, er således udskudt yderligere tre år. Da begge løsninger har en samlet gennemførelsestid på ca. otte år, indebærer dette, at en udbygning tidligst kan være klar om 11 år i 2017.

8 8 Samtidig har man nu aftalt at udskyde størstedelen af det såkaldte KØRprojekt til i alt 0,8 mia.kr. KØR-projektet kunne på kun 3-4 år forøge banekapaciteten København- Ringsted med 15 procent. Det kan tilføjes, at en total udskiftning af signalsystemet - der ligeledes er udskudt udover at forbedre regulariteten også vil øge banekapaciteten, idet togene kan køre tættere med et nyt signalsystem, uden at man dog på indeværende tidspunkt kan angive omfanget heraf.