Jernbanen på rette spor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jernbanen på rette spor"

Transkript

1 Jernbanen på rette spor

2 Indhold Jernbanen på rette spor... Side 3 Banedanmark som Selvstændig Offentlig Virksomhed - SOV... Side 4 Fornyelse af sporet... Side 9 Fornyelse af signal- og sikringsanlæg... Side 17 Udarbejdet af: 2

3 Jernbanen på rette spor Togdriften generelt og jernbanenettet i særdeleshed har været meget i fokus den seneste tid. Med nærværende rapport har ønsket været at skabe et overblik over den aktuelle situation, samt at fremkomme med en række realistiske bud på, hvorledes en genopretning af jernbanen kan finde sted. For at genoprette standarden på den danske jernbane kan der identificeres tre overordnede indsatsområder: - Virksomheden Banedanmark - Anbefales omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV) - Sporenes tilstand - Vurderes at kunne genoprettes inden for den resterende del af trafikforliget - forudsat en ekstrabevilling på 1,3 mia. kr. - Signal- og sikringsanlæg - Anbefales udskiftet på én gang, hvilket vil kunne udløse støtte fra EU på op til 2 mia. Virksomheden Banedanmark skal effektiviseres, hvis det danske jernbanenet skal vedligeholdes optimalt. Den bedste metode hertil er en omdannelse af Banedanmark til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV). Fordelene ved en sådan omdannelse er bl.a. virksomhedens mulighed for lånefinansiering uden om finansudvalget, især set i forhold til den nuværende konstruktion, ligesom det forventes, at Banedanmark SOV vil kunne opnå en mere handlekraftig og entydig ledelse med en ændret ledelsesstruktur. Sporets tilstand er for dårlig og der er brug for en ekstrabevilling på næsten 1,3 mia. kr., hvis sporet skal genoprettes. Den samlede gennemsnitsalder er blevet for høj i forhold til det anbefalede. Derfor er udskiftningsniveau og den forventede positive effekt på gennemsnitsalderen blevet undersøgt. Det vurderes, at det med fornuftig planlægning og en optimal udnyttelse af Banedanmarks kapacitet kan lade sig gøre at genoprette sporets tilstand inden for den resterende del af trafikforligsperioden, hvis midlerne afsættes. Signal- og sikringsanlægene i Danmark lider under alder og kompatibilitetsproblemer, idet der er tale om et system, som er bygget op over flere generationer. Effekten af en total udskiftning af det gamle system til et nyt ensartet signal- og sikringsanlæg kan ikke undervurderes og vil medføre bedre regularitet til fordel for kunderne, større sikkerhed i afviklingen af jernbanetrafikken og besparelser på vedligehold og drift. I sidste del af dette materiale ses der på udgiften ved en total udskiftning set i forhold til en løbende vedligeholdelse af det gamle anlæg. Ligeledes ses økonomien i lyset af de store EU tilskud, det forventes at kunne få, hvis Danmark indfører det nye fælles Europæiske Signalsystem ETCS. Her vil kunne spares næsten 2 mia. kr. 3

4 Banedanmark som Selvstændig Offentlig Virksomhed - SOV En tilpasning af Banedanmark til et liberaliseret jernbanemarked bør ske gennem en omdannelse af Banedanmark til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV) - i princippet drevet efter reglerne i aktieselskabsloven i lighed med fx DSB. Banedanmark skal som kerneområder have: - Ejerskab og forvaltning af jernbaneinfrastrukturen - Koordinering af trafikken på jernbanenettet - Specifikation og indkøb af materiel til jernbanenettets drift og udvikling Banedanmark skal desuden fortsat have sin egen entrepriseafdeling til at udføre vedligeholdelses- og anlægsopgaver i konkurrence med andre entreprenører. Begrundelse: - Der kan opnås en klar kompetencefordeling mellem ejer, bestyrelse og direktion - Banedanmarks spidskompetencer bevares og styrkes til fordel for hele det danske baneområde - Omdannelsen af Banedanmark til en SOV vil skabe den fornødne ro for virksomheden og medarbejderne, således at Banedanmark vil blive værdiskabende for det danske samfund - Anlægsopgaver i fremtiden kan finansieres gennem optagelse af lån og ikke, som nu, direkte via projekter på finansloven - Statens fortsatte ejerskab af Entreprise, vil sikre en hurtig reaktion ved behov for reparation af akutte fejl og mangler ved sporet 4

5 Argumentation: Med den nuværende styreform med en rådgivende bestyrelse, der end ikke har ansvaret for ansættelse af direktøren, er det svært at få en effektiv og entydig ledelse i selskabet til gavn for den langsigtede planlægning og effektivitet. Det må være ejeren - transportministeren, der på grundlag af bestyrelsens strategi- og handlingsplan fastlægger de økonomiske rammer for Banedanmarks aktiviteter, hvorefter det er bestyrelsens opgave sammen med direktionen at realisere de vedtagne aktiviteter inden for de økonomiske rammer. Etableringen af Banedanmark som et SOV medfører blandt andet, at anlægsopgaver kan finansieres gennem låneoptagelse, der afvikles over anlæggets levetid. Herved opnås, at opgaverne kan gennemføres hurtigt, samtidig med at afskrivning og forrentning udjævnes over en årrække. Ved at beholde Entreprise som en del af Banedanmark kan man bedre sikre sig mod langvarige hastighedsnedsættelser, idet entrepriseafdelingen har mulighed for at rykke ud med nødvendigt materiel og mandskab til en hurtig genoprettelse af de berørte strækninger. En mulighed, som private entreprenører kun i meget begrænset omfang vil have, hvis deres mandskab og materiel er i brug til andre opgaver. Politiske aspekter Åbningen af jernbanenettet har efterfølgende vist, at der er plads til flere operatører på det danske jernbanenet, og DSB har som selvstændig offentlig virksomhed løftet opgaven på fornem vis. Jernbanenettet trænger til gengæld stadig til et løft. En effektivisering af Banedanmark med ny ledelsesform gennem omdannelse til en selvstændig offentlig virksomhed kan være den udløsende faktor i arbejdet med at gøre jernbanen i Danmark til en af Europas mest moderne og veldrevne, både hvad angår infrastrukturen og togoperatøropgaverne. Rammerne Nedenstående er en oversigt over de punkter, der umiddelbart kræves klarhed over i forbindelse med omdannelsen af Banedanmark til en SOV. Disse punkter skal også inkluderes i det lovgivningsgrundlag, der skal forhandles på plads inden en sådan omdannelse. Lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB kan danne udgangspunkt for den lovgivning, der er nødvendig for at kunne omdanne Banedanmark efter samme model, som med succes er anvendt på DSB. 5

6 Etablering, formål og ledelse: - Etableringsdato samt de nærmere bestemmelser omkring Statsvirksomheden Banedanmarks overdragelse af aktiver og passiver til Banedanmark SOV skal fastlægges - Virksomhedens formue skal holdes adskilt fra staten, og virksomheden skal selv disponere over anlægs- og driftsmidler inden for de til enhver tid fastlagte rammer i lovgivning og vedtægter - Virksomhedens formål skal relateres til allerede gældende lovgivning på Jernbaneområdet, her tænkes især på Lov om jernbanevirksomhed mv. - Ledelsens sammensætning og kompetencer skal klarlægges i forhold til Transport- og Energiministeriet og Lov om aktieselskaber. Medarbejderrepræsentanter udpeges ligeledes i henhold til bestemmelserne i Lov om aktieselskaber - Længerevarende kontrakt mellem Transport- og Energiministeriet og Banedanmark, som herved sikres blandt andet en fornuftig planlægningshorisont Regnskabsmæssige forhold, investeringsbeslutninger og optagelse af lån: - De nærmere regler for årsregnskab mv. tilpasses de gældende regler på området. Her tænkes på Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab mv. samt de bestemmelser, der vedrører aktieselskaber og statslige aktieselskaber, som de fremgår af Lov om aktieselskaber - De nærmere beløbsgrænser for investeringer og lån skal fastlægges. Investeringer, der overskrider dette beløb, forelægges Folketingets Finansudvalg til godkendelse Personalemæssige forhold: - Det forudsættes, at Banedanmarks medarbejdere, overenskomstansatte såvel som tjenestemænd, overgår til den nye virksomhed - Tjenestemænd i Banedanmark SOV skal stadig være omfattet af tjenestemandsloven, men Banedanmark SOV kan bemyndiges til at træffe afgørelser, der efter tjenestemandsloven henhører under ministeren, dog ikke i sager om afsked efter tjenestemandslovens 26 - Virksomheden Banedanmark SOV skal kunne indgå kollektive overenskomster og i øvrigt fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår for ikke-tjenestemandsansatte medarbejdere - Banedanmark SOV bør i relation til dagpenge ved sygdom eller fødsel samt i relation til Arbejdsmarkedets Tillægspension sidestilles med private arbejdsgivere 6

7 Budget og regnskab Det forudsættes som nævnt, at Banedanmark SOV skal drives efter bestemmelserne i aktieselskabsloven og årsregnskabsloven som fx DSB. Det betyder blandt andet, at der med udgangspunkt i virksomhedens anlægsaktiver skal udarbejdes en åbningsbalance, som igen vil danne grundlag for stillingtagen til lånemuligheder og -betingelser. Der skal opstilles årlige driftsbudgetter/-regnskaber baseret på indtægter fra: - Kanaltildeling til togoperatører - Andre ydelser, der sælges til togoperatører mv. - Kontrakt med transportministeriet Og udgifter til: - Drift - Vedligeholdelse - Anlæg - forrentning og afskrivning - Kontrakt med A/S Storebælt og Øresundskonsortiet Banedanmark SOV forudsættes finansieret gennem årlige beløb fastsat ved kontrakt med Transport- og Energiministeriet på grundlag af en aftalt vedligeholdelses-, fornyelses- og anlægsplan. Finansiering af større anlægs- og fornyelsesopgaver gennem lånefinansiering vil medføre, at de årlige bevillinger på finansloven, til Transport- og Energiministeriets kontraktudgift, kan udjævnes. 7

8 Lånefinansiering Fornyelse og vedligeholdelse af den danske jernbaneinfrastruktur vil altid være et statsligt anliggende, idet det vil være umuligt at finansiere infrastrukturen gennem afgifter fra brugerne. Det må således konkluderes, at finansieringen af den danske jernbaneinfrastruktur, og dermed af Banedanmark i en ny form, vil være en offentlig opgave, der skal løses gennem kontrakt mellem Transport- og Energiministeriet og Banedanmark SOV på grundlag af langsigtede planer, anlæg, fornyelse og vedligeholdelse vedtaget af politikerne. Gennem omdannelse af Banedanmark til en SOV vil det være muligt at lånefinansiere større fornyelses- og anlægsopgaver og således få en mere stabil udvikling af bevillingerne på finansloven, samtidig med at der kan sikres en mere langsigtet planlægning af fornyelses- og anlægsarbejdet på jernbaneinfrastrukturen fra Banedanmarks side. Banedanmarks råderum bliver udvidet, således at virksomheden hurtigere vil kunne optimere og forbedre jernbanenettet og dermed gøre den vare, som Banedanmark tilbyder, nemlig adgangen til det danske jernbanenet, eftertragtet og pålidelig. Banedanmarks erklærede mål om at skabe og drive Europas mest moderne jernbane med høj sikkerhed, effektivitet og regularitet kan blive en realitet, hvis de direkte bånd til finansloven kappes. Banedanmark SOV s råderum vil ikke længere udelukkende være bundet til politiske forlig, men kan i stedet følge de frie markedskræfter og dermed være med til at styre jernbanenettet mod en fremadrettet udvikling. 8

9 Fornyelse af sporet De mange skriverier i danske aviser hen over sommeren, for ikke at nævne passagerernes genvordigheder, har gjort det tydeligt for enhver, at det danske skinnenet ikke lever op til de krav, man med rimelighed kan stille til en velfungerende infrastruktur. Nærværende rapport beskæftiger sig alene med den del af jernbaneinfrastrukturen, som forvaltes af Banedanmark. Banedanmark har flere gange pointeret, at en gennemsnitsalder på 20 år for sporene er ønskeligt. Sammenlignet med normen i de øvrige Europæiske lande forekommer dette rimeligt. I det følgende redegøres der for prisniveau ved udskiftning af spor og den tilsigtede effekt i form af faldende gennemsnitsalder. Der opstilles en række scenarier for sporets genopretning med det formål at få opstillet en optimal model, der dels udnytter Banedanmarks kapacitet og dels får bragt sporet tilbage til den anbefalede gennemsnitsalder på forholdsvis kort tid. Gennemførelsen af en sådan model vil kræve en merbevilling, og der gøres derfor også rede for det forventede bevillingsbehov. Sporombygning: Ud fra tilgængeligt udbudsmateriale kan det beregnes, at prisen på udskiftning af 1 km spor er ca. 2,2 mio. Hertil kommer ballastrensning, som koster ca kr. pr. km. Man regner med, at i gennemsnit skal ca. halvdelen af sporet ballastrenses. Sammenlignes med tidligere behov, kan man regne med, at der skal skiftes i gennemsnit 30 sporskifter pr. 100 km spor. Sporskifter koster ifølge tilgængeligt udbudsmateriale ca. 3 mio. kr. stykket. Det vil sige, at gennemsnitsprisen for 1 km spor bliver ca. 3,6 mio. pr. km. ekskl. projektering, udbud, tilsyn og administration. Projektering, udbud, tilsyn og administration bør under ingen omstændigheder beløbe sig til mere end 30% af anlægsudgiften, hvilket giver en gennemsnitspris på udskiftning på ca.: 4,7 mio. pr. km. Altså en totalpris på udskiftning på ca. 470 mio. pr. år ved et tempo på 100 km. pr. år. Prisen for udskiftning af 1 km spor: Skinner og sveller: 2,2 mio. 50% ballastrensning: 0,5 mio. Sporskifter: Administration mm. Pris pr. km spor ca.: 0.9 mio. 1,1 mio. 4,7 mio. 9

10 Sporets gennemsnitsalder Det danske skinnenet har en samlet sporlængde på ca km. I rammeaftalen for var der til udskiftning afsat knap 1,3 mia. Som situationen er nu, ombygger Banedanmark ca. 100 km spor om året - ifølge deres årsrapport dog 150 km i Offentliggjorte beregninger har vist, at sporets gennemsnitsalder som et resultat af det nuværende tempo vil være steget fra de nuværende 29,2 til 30,5 i Ifølge nedenstående beregninger og ræsonnement vurderes det, at gennemsnitsalderen kan nedbringes hurtigere, end det hidtil har været antaget. I dag er der 3362 km spor (ekskl. side- og havnespor) med en gennemsnitsalder på 28 år (de 29,2 er gennemsnitsalderen for hele spornettet). Når gennemsnitsalderen således er 28 år, og da der hvert år udskiftes spor, er de yngste spor således ml. 0 og 1 år gamle. Hvis man antager, at sporets alder er ligeligt fordelt, er de ældste spor således 56 år gamle, og der antages her en ligelig fordeling af spor med alle aldre derimellem: Km spor fordelt på alder: 3362:56 = 60 km pr. år 10

11 Der er altså gennemsnitligt 60 km spor på 0 år, 60 km spor på 1 år osv. Man kan vælge at udskifte disse spor på flere måder. De følgende modeller er alle udregnet med udgangspunkt i ovenstående antagelse, at sporets alder er jævnt fordelt over 56 år med en gennemsnitsalder på 28. Model A: Udskiftningen fordeles jævnt over spor af alle aldre På 10 år udskiftes 1000 km spor. Efter 10 år vil der være 1000 km spor med en gennemsnitsalder på 5 år. De resterende 2362 km påvirkes ikke af udskiftningen, men da der er gået 10 år med udskiftninger, vil gennemsnitsalderen være steget fra 28 til 38 år. Sporets samlede gennemsnitsalder efter 10 år med udskiftning af gennemsnitligt lige så mange nye som gamle spor vil derfor være: (38x x1000) / 3362 = 28,2 år Med denne beregningsmodel vil gennemsnitsalderen på sporene stige med 0,2 år over 10 år ved et konstant udskiftningsniveau på 100 km pr. år, hvilket er lavere end den stigning, der hidtil har været meldt ud. Der er i denne beregningsmodel udskiftet lige så mange nye spor som gamle. Med omhyggelig planlægning er det imidlertid muligt at sørge for, at størstedelen af de spor der skiftes hører til i den ældre og mest trængende del. Model B: De ældste spor udskiftes først På 10 år udskiftes 1000 km spor. Sporene udskiftes konsekvent, så de ældste spor altid ombygges først. Da der antages at være 60 km spor på 56 år, 60 km spor på 55 år etc. vil alle spor med en alder mellem 40 og 56 år således blive udskiftet. Efter 10 år vil der være 1000 km spor med en gennemsnitsalder på 5 år. De resterende 2362 km vil være år, idet disse spors gennemsnitsalder dels bliver positivt påvirket af udskiftningerne, men samtidig vil vokse med 10 år i løbet af ombygningsperioden. Sporets samlede gennemsnitsalder efter 10 år vil derfor være: (30x x1000) / 3362 = 22,6 år Denne metode kan imidlertid ikke gennemføres i praksis, da der altid vil være sporstykker med en yngre gennemsnitsalder end resten på de ældre strækninger, og det vil ikke være omkostningsmæssigt forsvarligt at springe disse stykker over. En realistisk tilgang til problematikken omkring at udskifte de ældste spor først fremgår af nedenstående beregningsmodel. 11

12 Model C: Den ældste halvdel af sporene udskiftes først Deler man sporet op i en ung og en gammel halvdel, vil man have 2 x 1681 km spor, hvor den yngste del vil have en gennemsnitsalder på 14 år og den ældste del vil have en gennemsnitsalder på 42 år. På 10 år udskiftes 1000 km spor. Udskifter man sporene således, at udskiftningen foregår på den ældste halvdel af sporet, vil man efter 10 år have 1000 km spor med en gennemsnitsalder på 5 år. De resterende 681 km ikke-udskiftet spor i den ældste halvdel, vil have en gennemsnitsalder på = 52 år, mens den yngste halvdel af sporet på 1681 km vil have en gennemsnitsalder på = 24 år. Sporets samlede gennemsnitsalder vil være: (24x x x1000) / 3362 = 24 år Ved at sørge for at udskifte den ældste halvdel af sporene først, vil det være muligt at påvirke gennemsnitsalderen i positiv retning. Denne model er også den mest realistiske i forhold til de reelle muligheder for planlægning af arbejdet, og er derfor den beregningsmodel, der ligger til grund for det følgende. Den ønskede gennemsnitsalder Spørgsmålet er, hvor hurtigt man ønsker at nå en given gennemsnitsalder. Gennemsnitsalderen efter 10 år ved et udskiftningsniveau på 100 km/år er, som det fremgår af ovenstående: 24 år. Gennemsnitsalderen efter 10 år ved et udskiftningsniveau på 125 km/år: (24x x x1250) / 3362 = 20,5 år Gennemsnitsalder efter 10 år ved et udskiftningsniveau på 150 km/år: (24x x x1500) / 3362 = 17 år Gennemsnitsalder efter 8 år ved et udskiftningsniveau på 150 km/år: (24x x x1200) / 3362 = 20,9 år Den ønskede gennemsnitsalder på 20 år på det danske spornet kan altså næsten nås på 10 år med et udskiftningsniveau på 125 km/år eller 8 år med et udskiftningsniveau på 150 km/år. Der bør regnes med et udskiftningsniveau på 150 km/år, da dette vil være den mest optimale løsning set i forhold til rammerne for det allerede eksisterende trafikforlig. 12

13 Udgiften for at udskifte 150 km spor om året vil i henhold til den km pris på ca. 4,7 mio., der fremgår af første side, være ca. 700 mio./år. Den konkrete situation: Der var i 2004 afsat ca. 1,5 mia. kr. til fornyelse og vedligehold af den samlede jernbaneinfrastruktur. Dette beløb deltes mellem fornyelse og vedligehold med 1 mia. til fornyelse og resten til vedligehold. Af den ene mia. afsat til fornyelse gik ca. 725 mio. til sporet. Ifølge Banedanmarks årsrapport fra 2004 (s 51), udskiftede man ca. 150 km spor samt 40 sporskifter. Det afsatte beløb og de resulterende udskiftninger skal ses i lyset af at Banedanmark i 2004 modtog en ekstrabevilling på ca. 360 mio kan derfor ikke ses som et typisk år, hvad angår udskiftningsniveau og forbrug. Det reelle udgiftsbehov: Hvis det forudsættes, at der ombygges 150 km spor pr. år, som er Banedanmarks maksimale kapacitet, vil den ønskede gennemsnitsalder på 20 år kunne nås på 8 år, hvis man anvender ovenstående betragtninger, og lader udskiftningen foregå på den ældste halvdel af sporet. Når denne gennemsnitsalder er nået vurderes det, at et udskiftningsniveau på 100 km/år fremover vil kunne opretholde en gennemsnitsalder på 20 år. Udgift over 8 år, når gennemsnitsalderen skal genoprettes. Ca. 8 x 705 mio.: mio. Efterfølgende årlig udgift, når gennemsnitsalderen skal opretholdes: 470 mio. Udgift i den resterende del af forligsperioden (9 år) inkl. genopretning: mio. I trafikaftalen er der gennemsnitligt afsat 536 mio. kr. pr år til fornyelse. Dette betyder en totalbevilling til udskiftning i perioden på ca.: mio. 13

14 Det giver et bevillingsbehov til fornyelse på ca.: mio. Svarende til en ekstrabevilling på i gennemsnit 160 mio./år i de 8 år, som genopretningen vil tage. Fordelingen af sporombygning på baneklasser: Banedanmark har opdelt de 4300 km spor i baneklasser afhængig af den trafik, de udsættes for. Baneklasserne er: Hovedbaner, S-banen, regionalbaner, lokalbaner samt side- og havnespor. Sporene kan i gennemsnit holde til en belastning på 500 mio. tons. Belastes sporene yderligere, stiger risikoen for træthedsbrud. På S-banen og hovedsporene, hvor trafikken er størst, nås dette belastningsloft betydeligt hurtigere end på resten af sporene, hvorfor disse spors gennemsnitsalder skal være lavere end for andre baneklasser. De anbefalede gennemsnitsaldre nedenfor er fremkommet på baggrund af en vurdering af trafikken på de enkelte baneklasser. Side- og havnespor er ikke medtaget, da disse spor har en meget lang levetid og kun i sjældne tilfælde udskiftes. Hovedbaner: 1431 km spor. Gennemsnitsalderen er 25 år. Den anbefalede gennemsnitsalder er 17 år. Sporenes alder antages fordelt ligeligt fra 0-50 år med et ønske om at nedbringe disse tal til Når den anbefalede gennemsnitsalder er nået, skal der efterfølgende ombygges 42 km/år, for at vedligeholde gennemsnitsalderen på hovedbanen. Da al anden trafik er afhængig af en effektiv trafik fra hovedbanerne foreslås den ombygget på 5 år til en gennemsnitsalder på 17 år. Dvs. at der skal ombygges 90 km/år i 5 år og derefter anbefales det at holde et niveau på 42 km/år. S-banen: 356 km spor. Gennemsnitsalderen er 24 år. Den anbefalede gennemsnitsalder er 16 år. Sporenes alder antages fordelt ligeligt fra 0-48 år med et ønske om at nedbringe disse tal til Når den anbefalede gennemsnitsalder er nået, skal der efterfølgende ombygges 12 km/år, for at vedligeholde gennemsnitsalderen på s-banen. S-banen er den mest sårbare af alle baneklasser og er storleverandør af nærtrafikken i hovedstadsområdet. Derfor foreslås S-banen ombygget indenfor 5 år til en gennemsnitsalder på 16 år. Dvs. at der skal ombygges 25 km/år i 5 år og derefter anbefales det at holde et niveau på 12 km/år. 14

15 Regionalbaner: 771 km spor. Gennemsnitsalderen er 31 år. Den anbefalede gennemsnitsalder er 22 år. Sporenes alder antages fordelt ligeligt fra 0-62 år med et ønske om at nedbringe disse tal til Når den anbefalede gennemsnitsalder er nået, skal der efterfølgende ombygges 18 km/år, for at vedligeholde gennemsnitsalderen på regionalbanerne. Det foreslås, at regionalbanerne ombygges med 20 km pr. år i de første 5 år, hvorefter gennemsnitsalderen er nede på 29,5 år. Herefter anbefales det, at der de næste to år ombygges 70 km/år samt 18 km det sidste år af 8 års planen. Hermed vil man have nået den ønskede gennemsnitsalder på regionalbanerne. Lokalbaner, godsbaner og restbaner: 804 km spor. Gennemsnitsalderen er 32 år. Den anbefalede gennemsnitsalder er 26 år. Sporenes alder antages fordelt ligeligt fra 0-64 år med et ønske om at nedbringe disse tal til Når den anbefalede gennemsnitsalder er nået, skal der efterfølgende ombygges 15 km/år, for at vedligeholde gennemsnitsalderen på lokalbaner, godsbaner og restbaner. Det foreslås, at lokalbaner, godsbaner og restbaner ombygges med 15 km pr. år i de første 5 år, hvorefter gennemsnitsalderen holdes på 32 år. Herefter anbefales det, at der de næste to år ombygges 26 km/år samt 78 km det sidste år af 8 års planen. Hermed vil man have nået en gennemsnitsalder på disse baner på 27 år. Nedenstående udskiftningsplan vil kunne effektueres fra Udskiftningen, og dermed genoprettelsen af sporet, vil være afsluttet med udgangen af det nuværende trafikforlig i * Når sporets gennemsnitsalder er genoprettet, kan et udskiftningsniveau på 87 km/år præcist opretholde den aktuelle gennemsnitsalder. Efter den ovenfor skitserede 8 års periode anbefales det at holde et udskiftningsniveau på 100 km/år, dels for at bibeholde den optimale gennemsnitsalder og samtidig sikre sporet mod år, hvor udskiftningsniveauet ikke kan holdes. 15

16 16

17 Fornyelse af signal- og sikringsanlæg I henhold til Banedanmarks egne undersøgelse udgør det gamle og nedslidte signal- og sikringsanlæg en alvorlig hindring for, at Banedanmark kan opfylde sine forpligtigelser i henhold til trafikaftalen mht. regularitet og kapacitet. Denne situation vil over tid blive kraftigt forværret til skade for den offentlige trafik, idet der er stigende vanskeligheder med at fremskaffe folk med de rette kvalifikationer til reparation af de ældste anlæg, samtidig med at det er vanskeligt at fremskaffe de nødvendige reservedele. Denne udvikling vil medføre længerevarende og dyrere reparationer ved nedbrud på de gamle anlæg til skade for regulariteten og kapacitetsudnyttelsen på jernbanenettet. En hurtig fornyelse af signal- og sikringsanlæggene vil medføre en reduktion i udgifterne til den løbende vedligeholdelse af de gamle, slidte anlæg, og sikre en kontinuerlig kapacitetsudnyttelse af jernbanenettet, noget som ikke er uvæsentligt, hvis IC4 togenes potentiale skal udnyttes. Et kvalitetsløft af infrastrukturen på det danske jernbanenet vil på den måde afstedkomme flere positive følgevirkninger: - Kapaciteten kan udnyttes fuldt ud, og der sikres en bedre udnyttelse af IC4 togene - Højere tilfredshed blandt brugerne - Besparelser på de løbende udgifter til vedligeholdelse af gamle anlæg - Større driftssikkerhed og dermed øget præcision i afviklingen af jernbanetrafikken, hvilket vil styrke jernbanens konkurrenceevne - Øget sikkerhed på hele det danske jernbanenet - Ensartede systemer på hele jernbanenettet - Øgede indtægter til togoperatørerne Omkostningerne til en total fornyelse af signal- og sikringsanlæg vil efter de foreliggende oplysninger koste omkring 8 mia. kr. og vil medføre en umiddelbar omkostningsforøgelse for Banedanmark. Beregning af omkostningsforøgelsen ved fornyelse af hele signal- og sikringsanlæggene: Forudsætninger: Anlægsinvestering: 8 mia. kr. Anlægsperiode: Afskrivningsperiode: Rente: 8 år. 20 år 4 pct. p.a. Afdrag er lig afskrivninger Renter betales løbende 17

18 Under ovennævnte forudsætninger vil lånebehovet blive på maksimalt 6,2 mia. kr. i år 8, hvor investeringerne er gennemført. De årlige driftsomkostninger (afskrivninger + renter) vil stige frem til år 8, hvor de vil toppe med 664 mio. kr. Herefter vil de være faldende frem til år 27, hvor de sidste afskrivninger foretages, jf. kurverne på skemaet nedenfor. En fornyelse af signal- og sikringsanlægget på hele den danske baneinfrastruktur vil medføre større sikkerhed i afviklingen af jernbanetrafikken, bedre regularitet til fordel for kunderne og besparelser på vedligehold og drift ud over afskrivning og forrentning. Med hensyn til en udskiftning af signal- og sikringsanlæg kan det tilføjes, at også EU er opmærksom på de gamle slidte anlæg, og man har således fra EU s side givet tilsagn om at støtte en udskiftning med op til 20% af anlægsomkostningerne. Såfremt EU yder et tilskud på 20 pct. af anlægsinvesteringerne reduceres lånebehovet til knap 5 mia. kr. og den maksimale årlige omkostning (i år 8) til ca. 530 mio. kr., jf. kurverne på skemaet nedenfor. 18

19 Der kan ikke herske tvivl om, at der er store samfundsøkonomiske fordele ved en total og relativ hurtig udskiftning af signal- og sikringsanlæggene i Danmark, idet det vil medføre en mere effektiv transport på de danske baner til gavn for kunder, der vil få reduceret den gennemsnitlige rejsetid. Samtidig vil der ved fjernelse af forsinkelserne på grund af nedbrud i de gamle signal- og sikringsanlæg kunne opnås en mere positiv indstilling til offentlig transport, hvilket vil kunne forøge passagertallet og godsmængden og dermed forbedre økonomien hos togoperatørerne, samtidig med at belastningen på vejnettet reduceres. Der vil også, som nævnt, blive tale om direkte besparelser i drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne, hvilket vil reducere de direkte omkostninger. Gennem en lånefinansiering af anlægsudgifterne kan disse driftsmæssigt fordeles ud over den forventede levetid på anlægget, her sat til 20 år, således at de direkte omkostninger til investeringen afspejles i driften over anlæggenes levetid. 19

20

Banedanmark. selvstændig offentlig virksomhed

Banedanmark. selvstændig offentlig virksomhed Omdannelse af Banedanmark til en selvstændig offentlig virksomhed Udarbejdet af: Dansk Jernbaneforbund Dansk Metal 3F Rapportens indhold Indledning... 3 Det bedste valg... 4 Politiske aspekter... 5 - Rammerne...

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forslag. Lov om ophævelse af lov om Banedanmark og ændring af lov om jernbane

Forslag. Lov om ophævelse af lov om Banedanmark og ændring af lov om jernbane 2009/1 LSF 214 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin. Fremsat den 29. april 2010 af transportministeren (Hans Christian Schmidt) Forslag

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S

Bekendtgørelse af lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S LBK nr 1184 af 12/10/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. september 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., j.nr. 2010-3716 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1402 af 23/12/2012

Læs mere

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt

Læs mere

Nye rammer for drift på banen

Nye rammer for drift på banen Nye rammer for drift på banen Thomas S. Hedegaard, Kommerciel direktør, A/S Jernbanens udfordringer Den danske banekonference 21. maj 2013 Indhold Den brændende platform. Barrierer for den nødvendige udvikling.

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Muligheder for tilpasning af budgetforslaget

Muligheder for tilpasning af budgetforslaget Muligheder for tilpasning af budgetforslaget 1. Baggrund Som det fremgår af budgetoversigt af 11. august 2014, som er udsendt sammen med dagsordenen til førstebehandling af Budgetforslag 2015 for Rudersdal

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Trafikdage på Aalborg Universitet 27.08.2012 Præsenteret af Julie Baagø og Didde Mohr Morberg Fokus i oplægget Den eksisterende jernbaneinfrastruktur

Læs mere

Virtualisering og data på banen

Virtualisering og data på banen Virtualisering og data på banen EMC Forum 18. november 2009 Præsenteret af CIO, Kenneth Lau Rentius, Banedanmark Virtualisering og data på banen Keynote Præsentation Server virtualisering Backup og arkivering

Læs mere

Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10. - Trafikdage på AAU 2012

Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10. - Trafikdage på AAU 2012 Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10 - Trafikdage på AAU 2012 Hvordan gik det med Arriva kontrakten? - Det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland har, på

Læs mere

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025.

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025. Notat Til: Region Sjælland Kopi til: PEG + Regionstog Sagsnummer Sagsbehandler TFR Direkte +45 36 13 16 00 Fax - TFR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9. marts 2015 Investeringsbehov

Læs mere

Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05)

Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\533876\dokumenter\akt084.fm 01-02-05 10:57:13 k02 TN 1 Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) 84 Trafikministeriet. København,

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det

Læs mere

Afgjort den 26. februar 2009. Tidligere fortroligt aktstykke F (2008-09). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013.

Afgjort den 26. februar 2009. Tidligere fortroligt aktstykke F (2008-09). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013. Aktstykke nr. 70 Folketinget 2012-13 Afgjort den 26. februar 2009 Tidligere fortroligt aktstykke F (2008-09). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013. Transportministeriet. København,

Læs mere

Den fremtidige færgebetjening af Bornholm

Den fremtidige færgebetjening af Bornholm Dato J. nr. 11. decemer 2014 2014-3228 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

1 181 Trafikministeriet. København, den 21. maj 2002. a. Trafikministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at ændre beløbsgrænsen for DSB s investeringer, jf. 12, stk. 1, i lov om den

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE

TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE 1. november 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 Resumé: TRAFIKFORLIG: FORTSAT MEST TIL VEJENE Trafikforliget giver 700 mill.kr. ekstra til vejene pr. år mod kun knap 590 mill.kr. til jernbanen.

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

Evaluering af Tølløsebanen

Evaluering af Tølløsebanen Evaluering af Tølløsebanen Baggrund I budgetaftalen for 2011 i Region Sjælland fremgik, at Frem mod trafikbestillingen for 2012 og budgetlægningen for 2012 vurderes det, om der kan foretages omlægninger,

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Administrationen undersøger prisudviklingen i Flextrafik Rute.

Administrationen undersøger prisudviklingen i Flextrafik Rute. Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2009 HVT 06. Budget 2010 1. behandling Indstilling: Direktionen indstiller At budgetforslaget danner udgangspunkt for det budgetmateriale, der

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

26. oktober 2006. Aftale om trafik for 2007

26. oktober 2006. Aftale om trafik for 2007 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 78 Offentligt 26. oktober 2006 Aftale om trafik for 2007 Der er mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre

Læs mere

Resume Analyse af Banestyrelsens sporanlæg

Resume Analyse af Banestyrelsens sporanlæg Resume Analyse af Banestyrelsens sporanlæg Atkins Rail, England BSL, Tyskland IBM, Danmark Banestyrelsen Marts 2003 BANESTYRELSEN Pakhusvej 10 Dato 24.03.03 2100 København Ø Notat Analyse af Banestyrelsens

Læs mere

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Offentlig-Private Partnerskaber en genvej til nye anlæg? Investeringer i kollektiv trafik 10. oktober 2008 www.ey.com/dk/opp Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Det gælder spørgsmålet om

Læs mere

Afgjort den 3. juni Tidligere fortroligt aktstykke I ( ). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af

Afgjort den 3. juni Tidligere fortroligt aktstykke I ( ). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af Aktstykke nr. 69 Folketinget 2012-13 Afgjort den 3. juni 2010 Tidligere fortroligt aktstykke I (2009-10). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013. Transportministeriet. København,

Læs mere

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger

Etablering af nyt dobbeltsporet letbanetracé fra Tarup til Hjallese herunder samtlige arealerhvervelser og ledningsomlægninger Principaftale for Odense Letbane Staten, Odense Kommune og Region Syddanmark og er enige om at styrke den kollektive trafik med etablering af Odense Letbane. Odense Letbane vil sikre sammenhængen på tværs

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Netværk for flergangsbygherre. Den 6. maj 2015

Netværk for flergangsbygherre. Den 6. maj 2015 Netværk for flergangsbygherre Den 6. maj 2015 1 Netværk for flergangsbygherre Hvem er jeg? Banedanmark hvem er vi? Baggrunden for BDK s ønske om et netværk for flergangsbygherre o Et meget stort Påbud!

Læs mere

Finn Aaberg forlod mødet kl. 9.25. Knud Larsen var mødeleder under den resterende del af mødet.

Finn Aaberg forlod mødet kl. 9.25. Knud Larsen var mødeleder under den resterende del af mødet. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 21.juni 2012 Tommy Frost 10 Kald af optioner i trafikkøbskontrakter med lokalbaneselskaberne. Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen

Læs mere

Muligheder for realisering af et tilpasningsbehov på 30 mio. kr. på kollektiv trafik

Muligheder for realisering af et tilpasningsbehov på 30 mio. kr. på kollektiv trafik Muligheder for realisering af et tilpasningsbehov på 30 mio. kr. på kollektiv trafik Baggrund I budgetaftalen for 2015 indgår, at der i 1. kvartal 2015 træffes beslutning om rammerne for budgettet for

Læs mere

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab.

Letbanen, sammenlægning af anlægs- og driftsselskab. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 12. marts 2015 anlægs- og driftsselskab. 1. Resume I forlængelse af statens supplerende bevilling til Aarhus

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 1/05 om 7 sager (om Banedanmark)

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Aarhus Havns årsrapport 2011, budget 2012 samt overslag 2013 og 2014

Aarhus Havns årsrapport 2011, budget 2012 samt overslag 2013 og 2014 Til Aarhus Byråd INDSTILLING 21. februar 212 Tlf.nr.: 86 13 32 66 J.nr.: 6.4.1.12 Brev:21764HMJ/jg Aarhus Havns årsrapport 211, budget 212 samt overslag 213 og 214 1. Resume Godsomsætningen faldt med 249.

Læs mere

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6)

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6) Budget 2013-1 Side 1 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0130-0019 2. november 2012 SH/JMP Det er tidligere besluttet at udsætte godkendelse af budget 2013-1 til november måned, da det var forventningen, at Forsyningssekretariatet

Læs mere

Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S

Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S Baggrund og forudsætninger Aarhus Letbane I/S blev stiftet i 2012 med baggrund

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

Hvad nu hvis vi gjorde det anderledes? Oplæg til Banekonferencen 14. maj 2014

Hvad nu hvis vi gjorde det anderledes? Oplæg til Banekonferencen 14. maj 2014 Hvad nu hvis vi gjorde det anderledes? Oplæg til Banekonferencen 14. maj 2014 Hvorfor ikke gøre det anderledes? Udbud skaber innovation, kundefokus og optimering. Andre transportformer (bus, luftfart)

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Vejledning til imødegåelse af fejl og mangler identificeret i forbindelse med selvevalueringen

Vejledning til imødegåelse af fejl og mangler identificeret i forbindelse med selvevalueringen 1. april 2014 Vejledning til imødegåelse af fejl og mangler identificeret i forbindelse med selvevalueringen Sekretariatet har i 2013 gennemgået virksomhedernes selvevalueringer. Gennemgangen har omfattet

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K. Redegørelse til statsrevisorerne vedr. beretning 3/06 om anskaffelse af IC4-tog

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K. Redegørelse til statsrevisorerne vedr. beretning 3/06 om anskaffelse af IC4-tog Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 1. marts 2007 J. nr. 013-000041 Deres ref. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55 Redegørelse til statsrevisorerne

Læs mere

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling Notat til Økonomiudvalget Målsætning for gældsudvikling Finansielle strategi I kommunens finansielle strategi fastlægges generelle retningsliner i forbindelse med låneoptagelse og pleje af kommunens låneportefølje.

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

TØF s KONFERENCE 8. MARTS 2004. Ny sammenhæng mellem Trafikkøb og Planlægning i Staten. Jens Andersen

TØF s KONFERENCE 8. MARTS 2004. Ny sammenhæng mellem Trafikkøb og Planlægning i Staten. Jens Andersen TØF s KONFERENCE 8. MARTS 2004 Ny sammenhæng mellem Trafikkøb og Planlægning i Staten Jens Andersen Fire nøgleord Ny Sammenhæng Trafikkøb Planlægning Indlægget har to dele Den aktuelle jernbanestrukturændring

Læs mere

Knud Larsen bad om en redegørelse for forudsætningerne for flextrafik i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet.

Knud Larsen bad om en redegørelse for forudsætningerne for flextrafik i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2014 Henrik Visborg Thune 04 Budget 2016, 1. behandling Indstilling: Administrationen indstiller, at budgetforslaget sendes til andenbehandling

Læs mere

Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.

Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms. Forudsætninger til foreløbigt langtidsbudget januar 2015 Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

Nærværende redegørelse blev tiltrådt af DRs bestyrelse på møde den 13. marts 2007.

Nærværende redegørelse blev tiltrådt af DRs bestyrelse på møde den 13. marts 2007. Kulturministeriet 13. marts 2007 Overholdelse af public service-kontrakten samt mulige konsekvenser af DR Byen for programvirksomheden DR oplyste den 7. februar 2007, at DR nu måtte konstatere, at det

Læs mere

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes. 1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Notat om GSM-R på privatbanerne December 2009

Notat om GSM-R på privatbanerne December 2009 Notat om GSM-R på privatbanerne December 2009 Indholdsfortegnelse 1.0 Arbejdsgruppens anbefaling... 2 2.0 Notat om Banedanmark s udbud af GSM-R... 3 2.1 GSM-R projektet... 3 3.0 Baggrund for indstillinger...

Læs mere

Indledning. Talepapir til samråd i Trafikudvalget om Banedanmarks afvikling af Skinnesvejseanlægget, Fredericia, spørgsmål I (21.

Indledning. Talepapir til samråd i Trafikudvalget om Banedanmarks afvikling af Skinnesvejseanlægget, Fredericia, spørgsmål I (21. Talepapir til samråd i Trafikudvalget om Banedanmarks afvikling af Skinnesvejseanlægget, Fredericia, spørgsmål I (21. februar 2006) Samrådsspørgsmål: Hvad kan ministeren oplyse omkring afviklingen af Skinnesvejseanlægget,

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Konkurrenceudsættelse af Entreprenørafdelingens opgaver

Konkurrenceudsættelse af Entreprenørafdelingens opgaver Konkurrenceudsættelse af Entreprenørafdelingens opgaver Udkast til modeller for kontraktstrategi opdeling og afgrænsning af udbud, samt kontraktlængde 24. marts 2011 Revideret: 2011-03-24 Baggrund Svendborg

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016

Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 Revisionsinstruks for investeringsregnskab 2014 Prisloft 2016 27. februar 2015 Indhold Kapitel 1 Introduktion... 3 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Prisloftbekendtgørelsens krav til investeringsregnskabet

Læs mere

IK Frem Motionscenter Suldrup. Arena Rebild / Stensbohallen. udlejer til IK Frem

IK Frem Motionscenter Suldrup. Arena Rebild / Stensbohallen. udlejer til IK Frem IK Frem Motionscenter Suldrup Arena Rebild / Stensbohallen udlejer til IK Frem Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. udvidelse af Stensbohallen... 4 3. Lejekontrakt med IK Frem, Sønderup Suldrup Idrætsforening...

Læs mere

En jernbane i vækst. - debatoplæg om jernbanestrategien. 30. oktober 2009

En jernbane i vækst. - debatoplæg om jernbanestrategien. 30. oktober 2009 En jernbane i vækst - debatoplæg om jernbanestrategien 30. oktober 2009 Mål for jernbanen Den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens trafikvækst Jernbanen skal levere attraktiv transport

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:

Læs mere

Budget 2011 blev førstebehandlet på bestyrelsesmødet den 24. juni 2010. Bestyrelsen oversendte budgetforslaget til 2. behandling uden bemærkninger.

Budget 2011 blev førstebehandlet på bestyrelsesmødet den 24. juni 2010. Bestyrelsen oversendte budgetforslaget til 2. behandling uden bemærkninger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. september 2010 HVT 07 Budget 2011, 2. behandling Indstilling: Direktionen indstiller, at Budgetforslag 2011, 2. behandling vedtages Allan Schneidermann

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag

24. september 2014. ---------- Budgetoverslag ----------- Budgetforslag Resultatbudget 2015-2018 - Inkl.ændringsforslag og tekniske ændringer Budgetområder mio. kr. Regnskab Forventet regnskab Budgetforslag 24. september 2014 Netto-mio. kr. 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Det

Læs mere

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet

Eventuelle positive reguleringer vedrørende tidligere år (før 2007) anvendes primært til finansiering af afdrag på HUR-lånet Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2008 HVT 08 Byrdefordeling vedrørende renter og afdrag på HUR-lånet Indstilling: Direktionen indstiller, at Renteudgifter på HUR-lånet finansieres

Læs mere

Rebild Vand & Spildevand A/S

Rebild Vand & Spildevand A/S DAGSORDEN SAG: Bestyrelsesmøde nr. 34 MØDESTED: Skørping, Sverriggårdsvej 3 TIDSPUNKT: 13. december 2016 kl. 17.00 DELTAGERE: Gert Fischer Søren Søe-Larsen Ole Frederiksen (deltog i pkt. 2-8) Lars Hørsman

Læs mere

Anlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne

Anlægsværdier i. vand- og spildevandsforsyningerne Anlægsværdier i vand- og spildevandsforsyningerne Forsyningssekretariatet februar 2011 Anlægsværdier i vandog spildevandsforsyningerne 1. INTRODUKTION OG RESUME Alle kommunale vand- og spildevandsforsyninger

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser

Læs mere

TILRETTELÆGGELSE AF BUSTRAFIK EFTER KOMMUNALREFORMEN

TILRETTELÆGGELSE AF BUSTRAFIK EFTER KOMMUNALREFORMEN Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: ebbe.jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 20. november 2008 TILRETTELÆGGELSE

Læs mere

Region Sjælland. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia

Region Sjælland. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Region Sjælland Sagsnummer Sagsbehandler FKY Direkte 36 13 15 55 Fax 36 13 18 96 FKY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Oktober 2009 Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Hermed fremsendes

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Sagsnummer 108099-167903 THECA. Til. Region Hovedstaden. Sagsbehandler TN Direkte 36 13 16 03 Fax 36 13 16 93 TN@movia.dk. 30. oktober 2007.

Sagsnummer 108099-167903 THECA. Til. Region Hovedstaden. Sagsbehandler TN Direkte 36 13 16 03 Fax 36 13 16 93 TN@movia.dk. 30. oktober 2007. Notat Til Region Hovedstaden 1/5 Sagsnummer 30. oktober 2007. Sagsbehandler TN Direkte 36 13 16 03 Fax 36 13 16 93 TN@movia.dk Investeringer i Region Hovedstaden. CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: Baggrund.

Læs mere

Den statslige Trafikplan

Den statslige Trafikplan Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder

Læs mere

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods Samråds spm. L: Ministeren bedes oplyse, hvor meget ekstra gods der vil komme på vejene, hvis Railion opgiver sine aktiviteter i Danmark, hvad ministeren

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kystbanen Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/2010 om

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udbygning og opgradering af jernbanen Odense-Svendborg

Forslag til folketingsbeslutning om udbygning og opgradering af jernbanen Odense-Svendborg 2010/1 BSF 118 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2011 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

Bedre vedligehold lavere livscyklusomkostninger. 21.05.2013 Præsenteret ved BaneBranchens Banekonference af Bo Nielsen

Bedre vedligehold lavere livscyklusomkostninger. 21.05.2013 Præsenteret ved BaneBranchens Banekonference af Bo Nielsen Bedre vedligehold lavere livscyklusomkostninger 21.05.2013 Præsenteret ved BaneBranchens Banekonference af Bo Nielsen Emner Introduktion Hvorfor fokus på livscyklusomkostninger / LifeCycleCosts (LCC) Sporfornyelse,

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Kværndrup Fjernvarme AmbA. Kalkule solvarme

Kværndrup Fjernvarme AmbA. Kalkule solvarme Kværndrup Fjernvarme AmbA Kalkule solvarme 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forudsætninger og kommentarer til kalkule for solvarme 3 Forudsætninger og kommentarer til budgettet for 2013-14 5

Læs mere

Aftale til afløsning af aftale af 19. maj 2005 om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner

Aftale til afløsning af aftale af 19. maj 2005 om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner Indenrigs- og Sundhedsministeriet Furesø Kommune Dato: 8. marts 2011 Aftale til afløsning af aftale af 19. maj 2005 om sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner I forlængelse af aftalen af 3. marts 2005

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere