Klitter. Strand. Private strandlodder. Strandvejen HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT FOR STRÆKNINGEN RUNGSTED HAVN TIL MIKKELBORG

Transkript

1 Klitter Strand Private strandlodder Strandvejen HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT FOR STRÆKNINGEN RUNGSTED HAVN TIL MIKKELBORG MAJ 2016

2 Ålsgårde Helsingør Snekkersten Espergærde Humlebæk Sletten Nivå HØRSHOLM KOMMUNE Kokkedal Projektområde Rungsted Smidstrup Vedbæk Skodsborg Jægersborg Taarbæk Skovhoved Hellerup KOLOFON SIGNATURFORKLARING Havne Badestrande Ålegræs Småstenet bund HØRSHOLM PÅ ØRESUNDSKYSTEN Hørsholm kystbeskyttelse - skitseprojekt for strækningen Rungsted Havn til Mikkelborg er udarbejdet for Hørsholm Kommune af Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S ved projektleder Eva Sara Rasmussen, Benni Byg Ulbrink og Dan B. Hasløv i samarbejde med underrådgiverne DHI og NIRAS. Udkast I HASLØV & KJÆRSGAARD

3 HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT FOR STRÆKNINGEN RUNGSTED HAVN TIL MIKKELBORG INDHOLD SKITSEPROJEKTET Baggrund Skitseprojekt for kystbeskyttelse BAGGRUND FOR PROJEKTET Teknisk baggrund for projektet Stormhændelser - Bodil Skader og udgifter til vejvedligeholdelse PROJEKTGENNEMGANG Opsummering af projektets forudsætninger og konsekvenser Teknik og miljø Rekreation Scenarier for kystbeskyttelse med sandfodring Basisprojekt med 30 års levetid af sandfodringen Reduceret basisprojekt - 30 års levetid af sandfodringen Reduceret basisprojekt - 10 års levetid af sandfodringen Praktisk anlæg og udførelse af sandfodringen Eksisterende og nyt rekreativt liv Eksisterende rekreativt miljø Eksisterende færdsel og adgangsforhold Fremtidige adgangsforhold til kysten Kulturmiljø Private strandlodder - hegning Badebroer Udløb Beplantning af strandprofil Bredden af strand og klit Strandzoner Strandens kystbeskyttende virkning Biologi - terrestrisk og marinbiologisk Projektets påvirkninger af ålegræs Påvirkning af bundfaunaen Påvirkning af fisk Påvirkning af fugle Påvirkning af havpattedyr Sammenfatning af påvirkning på biologi Afværgeforanstaltninger Overvågning Økonomi og partsfordeling Projektøkonomi Samlet anlægs- og driftsudgift Partsfordeling Lovgivning og konsekvenser Sammenfatning af relevant lovgivning Naturbeskyttelsesloven Strandbeskyttelseslinjen Juridiske og skattemæssige forhold for grundejere ved tilvækst af strandareal Finansieringsmuligheder for kystgrundejere Deklaration REKREATIVT LIV LANGS KYSTEN KILDER HASLØV & KJÆRSGAARD I 3

4 SKITSEPROJEKTET BAGGRUND I 2013 fremlagde Hørsholm Kommune en samlet plan Kystplan for Hørsholm Kommune for kommunens kyster i lyset af de klimaforandringer med stigende havspejl, voldsommere stormhændelser mv., som også kan mærkes på Øresunds kyster. I december 2013 understregede stormen Bodil med rekordvandstand og store bølger i Øresund fra nord problemernes alvor. På kysten i Hørsholm var der alvorlige skader på strækningerne både nord og syd for Rungsted Havn. Skaderne understregede også, at der er behov for at vedligeholde og udbygge de eksisterende kystbeskyttelsesanlæg. Mens Bodil syd for Rungsted Havn primært berørte et stort antal private kystgrundejere, påvirkede stormen nord for havnen, både en lang række private kystgrundejere og offentligt ejede kyststrækninger. Samtidigt skete der skader på kystbeskyttelsen af Strandvejen, som både blev undermineret/overskyllet på delstrækninger. I 2014 gennemførte Hørsholm Kommune den første istandsættelse af kystbeskyttelsen af Strandvejen og indsendte i marts 2014 en ansøgning til Kystdirektoratet om en yderligere forstærkning af Strandvejens beskyttelse, overvejende ved etablering af stærkere og længere stenskråninger imellem Strandvejen og kysten. Kystdirektoratet har meddelt Hørsholm Kommune, at der ikke vil blive givet tilladelse til en beskyttelse af kysten baseret på hårde konstruktioner. Kystdirektoratet anbefalede anvendelse af sandfodring som den primære SKADER PÅ PRIVATE GRUNDE LANGS ØRESUNDSKYSTEN I HØRSHOLM 4 I HASLØV & KJÆRSGAARD

5 HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT FOR STRÆKNINGEN RUNGSTED HAVN TIL MIKKELBORG beskyttelse. På dette grundlag har Hørsholm Kommune bedt Hasløv & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S med DHI og NIRAS som underrådgivere at udarbejde et skitseprojekt for kyststrækningen mellem Rungsted Havn og høfden syd for Mikkelborg. Skitseprojektet er nærmere beskrevet i det følgende. SKITSEPROJEKT FOR KYSTBESKYTTELSE I denne rapport er redegjort nærmere for mulighederne for en langsigtet kystsikring, som imødekommer Kystdirektoratets ønske om at prioritere anvendelsen af sandfodring som det vigtigste instrument. Udgifterne til denne løsning er væsentlige, og det vil være nødvendigt at etablere et samarbejde imellem kommunen og de mange private kystgrundejere, da skitseprojektets løsningsforslag også omfatter en beskyttelse af de private strandgrunde. De vigtigste elementer i skitseprojektet er: At Strandvejen sikres imod både erosion og oversvømmelse med indpumpning af op mod m 3 sand, som fordeles på hele strækningen fra Rungsted Havn i syd til kysten ud for Sophienberg i nord. At de mange små private strandlodder på kysten bevares og fastholder en herlighedsværdi for ejerne. At kysten nord for Bukkeballevej, hvor kysten og Strandvejen mødes, sikres på en måde, så naturpræget fastholdes. At kysten får en fornyet herlighedsværdi oplevet fra Strandvejen. At der, jævnfør Naturbeskyttelseslovens bestemmelser, sikres en færdselsmulighed langs stranden kombineret med, at muligheden for offentlig færdsel mellem stranden og Strandvejen fortsat vil være til stede. SANDFODRET STRAND PÅ SJÆLLANDS NORDKYST HASLØV & KJÆRSGAARD I 5

6 N S I G N AT U R F O R K L A R I N G Kommunal badebro Naturkyst Kyst bag havnen Eroderet kyst Ru ng ste tra ds nd ve j Sophienberg Slot Offentlig udsigts- og parkeringsplads vej alle eb ukk B Badebroer Ru t ngs Offentlig grillplads ed j vej s yer ve and Str Dre Badebroer Sk yg ge vir kn in g Rungsted Havn ej OVERSIGTSKORT MÅL 1: I HASLØV & KJÆRSGAARD Rungstedv P

7 HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT FOR STRÆKNINGEN RUNGSTED HAVN TIL MIKKELBORG At der vurderes at være væsentlige fordele, både økonomisk, teknisk, naturmæssigt og rekreativt ved at konvertere betydelige driftsudgifter til en investering i en genopretning af kysten. Skitseprojektet har undersøgt forskellige scenarier for kystbeskyttelse med sandfodring. Den naturgivne forudsætning på kysten er, at der langsomt vil ske en transport af sand fra syd mod nord på op imod m 3 pr. år. Denne transport vil nødvendiggøre en vedligeholdelse, afhængigt af hvor meget sand der tilføres ved projektets eventuelle realisering. Basisprojektet bygger på en sandfodring på ca m 3 sand samt vedligeholdelse. Der forventes først efter 30 år at være behov for en større gentilførsel af sand i den sydlige del af stranden. Den løbende vedligeholdelse forventes at kunne klares med en løbende mindre årlig genanvendelse af sand oprenset fra Rungsted havn i størrelsesorden m 3, netop som det har været intensionen med ændring af praksis for Naturstyrelsens administration af klaptilladelser. Hvis man vil acceptere et tidligere behov for tilførsel af sand, kan de tilførte sandmængder reduceres til ca m 3, men i så fald vil den første større genfodring være nødvendig efter 10 år. Udgifterne til sandfodringen skal sandsynligvis fordeles imellem kommunerne og kystgrundejerne. Baseret på længderne af de beskyttede strækninger er eksempel på fordeling beregnet til en kommunal andel på ca. 10 mio. og ca. 5,7 mio. til fordeling blandt de i alt ca. 100 grundejere i 1. række og strandlodsejere langs kysten. Der er andre eksempler på mulig fordeling på side 37. Sandfodringen kan imidlertid ikke stå alene. Når den er nyetableret, skaber den et bredt sandprofil på meter, hvor kystlinjen i gennemsnit fremrykkes med meter. For at hindre sandfygning bør denne beplantes med en særlig vegetation, som omfatter både klitbeplantning og beplantning op imod de private strandlodder. På den kommunale del af den fremtidige kyst beskriver skitseprojektet også en række muligheder for udvikling af faciliteter, der kan understøtte den offentlige brug af stranden med adgangsmuligheder mv. med en samlet ramme på ca. 6 mio. kr. Til varetagelse af anlæg og drift af den fremtidige kystbeskyttelse skal der oprettes et kystbeskyttelseslag med deltagelse af kystgrundejere og kommune. Hegning skal ske efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser, som også vil regulere de offentlige færdselsmuligheder langs stranden. Det nuværende problem med tangophobning på den sydligste strækning ind mod Rungsted Havn forventes ikke ændret, men flyttes naturligvis længere væk fra boligerne. De lange private badebroer vil kunne opretholdes, men kan afkortes på den indre del med op imod meter. Behovet mindskes dog betragteligt, idet der hurtigere bliver dybt og en behagelig sandbund. De private strandlodder vil kunne opretholdes. Der skal etableres en vegetation ved de private strandlodder, som beskytter mod sandflugt og skaber læ, og der skal i den detaljerede planlægning fastlægges nærmere bestemmelser for plantevalg, drift, hegning mv. Et bredere strandprofil muliggør, at herlighedsværdierne på de private strandlodder fornyes/fastholdes. Skitseprojektet fortæller om en udvikling af kysten, som vil få tre hovedkarakterer, hvilket gennemgåes på det følgende: HASLØV & KJÆRSGAARD I 7

8 Den nordlige strækning, naturkysten, får mulighed for at fastholde sin enestående karakter som en naturkyst i sammenhæng med de store fredede områder på vestsiden af Strandvejen. Nordlig strækning - Naturkyst FØR EFTER Strandvejen Stenskråning Klit Strand Strandvejen VED SOPHIENBERG SLOT På den mellemste strækning, den eroderede kyst, kommer Strandvejen til at ligge direkte ud til en strand med mulighed for at udvikle et attraktivt rekreativt miljø, som vil blive brugt af både lokalområdet og de mange både lokale og andre gæster, som bruger Strandvejen som oplevelse hvad enten man promenerer i bil, cykler, løber eller går. Mellemste strækning - Eroderet kyst FØR EFTER Stenskråning Klitter Strand Evt. offentlig badebro Bus Handicapadgang VED BUKKEBALLEVEJ P-pladsen Strandvejen Lave buske Den sydligste del vil få en sandstrand, et klitområde og en kystlinje meter øst for den nuværende kystlinje. Sydlig strækning - Kyst FØR EFTER Klitter Strand Lave buske Smal eller ingen strand Private strandlodder Private strandlodder Strandvejen NÆR OFFENTLIG GRILLPLADS Strandvejen 8 I HASLØV & KJÆRSGAARD

9 HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT FOR STRÆKNINGEN RUNGSTED HAVN TIL MIKKELBORG BAGGRUND FOR PROJEKTET TEKNISK BAGGRUND FOR PROJEKTET Sandfodringen er bl.a. nødvendiggjort af, at den naturlige sandtransport på strækningen er reduceret. Dette skyldes en blokeringseffekt forårsaget af Rungsted Havn, som reducerer den naturlige sandtransport langs kysten, der fortrinsvis går fra syd mod nord. Havnen blokerer for sandtransporten langs stranden, hvilket gør at den er nul lige nord for havnen - først efter skyggevirkningens ophør stiger sandtransporten til m 3 pr. år langs stranden. Havbunden er således udsultet for sand i området nord for Rungsted Havn, og kysten eroderes langsomt på denne del af projektstrækningen. Tekniske modelleringer viser, at sandtransporten efter en fodring vil foregå fortrinsvis inden for 0-2 m dybde i et bælte langs kysten og et andet bælte på revlerne, samt at sandudvekslingen mellem de to bælter er relativ lille. Sandet vil fortrinsvis blive transporteret fra syd mod nord og vil blive aflejret på revlerne omkring høfden syd for Mikkelborg og syd for Tangen midt i Nivå Bugt, som det også er tilfældet for den nuværende sandtransport. En mindre mængde sand vil kunne blive transporteret nord for høfden ved Mikkelborg, hvor kysten ligeledes af udsultet for sand bl.a. pga. høfdens delvise blokering af sandtransporten. Det vurderes, at sandtransporten efter en sandfodring vil blive på ca m 3 først på strækningen, og aftager op mod høfden syd for Mikkelborg langs stranden. Der vil forekomme erosion på den første del af strækningen, mens den sidste del af kysten vil være stabil eller med en lille aflejring. Samlet set vil sandfodringen igen tilføre det manglende sand til området og for en periode genoprette den naturlige sandtransport og kystdynamik på projektstrækningen, som i dag blokeres af Rungsted Havn. Sandtransporten vil ikke stige væsentligt på projektstrækningen og maksimalt fra m 3 pr. år til m 3 pr. år, der som en del af driften kan oprenses i Rungsted Havn og fodres ind på kysten som vedligeholdelse. Til sammenligning er sandtransporten mellem m 3 og m 3 langs nordkysten af Sjælland (COWI 2009) og 10 gange større på Vestkysten (kilde: SKADER OG UDGIFTER TIL VEJVEDLIGEHOLDELSE I 2015 har rådgiverholdet foretaget tilstandsvurdering af kystbeskyttelsen af Strandvejen på strækningen fra Rungsted Havn og til Mikkelborg, hvor kommunen har vedligeholdelsespligten, og kommet med anbefalinger til hvad der som minimum skal udføres på kort sigt, og hvad der bør gøres på de enkelte delstrækninger på mellemlang sigt (5 år). Tilstandsvurderingen indeholder også en vurdering af hvilket overskyl, der kan forventes på Strandvejen på det mest kritiske sted under forskellige kombinationer af højvander og bølger. I vurderingen er beskrevet forslag til, hvorledes Strandvejen kan beskyttes HASLØV & KJÆRSGAARD I 9

10 Rungsted Havn Offentlig grillplads Skyggevirkning Kyst med sikringsanlæg, strand og badebroer Kystens nuværende tilstand, syd Offentlig udsigts- og parkeringsplads Eroderet kyst uden strand og badebroer Kystens nuværende tilstand, midt Sophienberg Slot Kokkedal Slot Naturkyst med strand og uden badebroer Høfde Kystens nuværende tilstand, nord 10 I HASLØV & KJÆRSGAARD

11 HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT FOR STRÆKNINGEN RUNGSTED HAVN TIL MIKKELBORG yderligere mod overskyl og erosion ved at etablere en fodsikring foran den eksisterende kystbeskyttelse, hvor der ikke er fodsikring i dag. Etableres denne ikke på mellemlang sigt, vil det føre til en fortsat erosion af kystbeskyttelsen med fare for underminering af Strandvejen. For løsningerne er der på kort og mellemlang sigt opstillet et budgetoverslag. På kort sigt skal der budgetteres med 1 mio. kr. til reparation af skråningssikring (glacis). På mellemlang sigt er der behov for etablering af ca. 300 m ny fodsikring, blandt andet ud for Sophienberg Slot og en tilhørende m 3 sandfodring budgetteret til 7 mio. kr. Med disse tiltag vurderes det, at Strandvejen vil være sikret mod erosion de næste 20 år. Hørsholm Kommune har som vejmyndighed på kort og mellemlang sigt en væsentlig udgift til blot at vedligeholde og forebygge skader på Strandvejen. Som det ses af ovenstående, ligger der en relativ stor udgift for Hørsholm Kommune til drift og vedligeholdelse af det nuværende anlæg. Det vurderes, at der både vil være en økonomisk, teknisk, naturmæssig og rekreativ fordel ved at investere i en genopretning af kysten, og på den måde få mere værdi for pengene. HASLØV & KJÆRSGAARD I 11

12 PROJEKTGENNEMGANG OPSUMMERING AF PROJEKTETS FORUDSÆTNINGER OG KONSEKVENSER Skitseprojektet tager udgangspunkt i ønsket om at skabe både en attraktiv løsning, hvad angår beskyttelse mod højvander, bølger, erosion, samt at sikre miljø, nuværende kulturmiljø, æstetiske og rekreative forhold, og en god økonomi. En kystbeskyttelse som først og fremmest skal leve op til krav om en teknisk god kystsikring. En kystbeskyttelse som også meget gerne må medvirke til at genskabe en mere naturligt udseende kyst med forbedrede muligheder for passage langs kysten. Teknik og miljø Projektet indeholder en forudsætning om et væsentligt indhold af sandfodring i kystbeskyttelsesprojektet. Der er søgt efter en robust og fornuftig løsning mht. en god beskyttelsesvirkning af anlægget med et så lavt behov for vedligeholdelse som muligt og en optimeret mængde af materialer, således at økonomien kan holdes så langt nede som muligt. Projektet søger at nyttiggøre det sand, som i forvejen oprenses fra Rungsted Havn og som nu klappes på søterritoriet, som vedligeholdelsesfodring. De tekniske analyser af vejr og vindforhold, bølger, vandstand og sedimenttransport peger på, at en sandfodring vil kunne få en rigtig god holdbarhed med et lille behov for årlig vedligeholdelse. KYSTBESKYTTELSEN Strandvejen Kote varierer fra +2 til +4 m Private strandlodder, oftest lidt lavere end Strandvejen Kote varierer fra +1,5 til +2,5 m Strandhuse af kulturhistorisk/ arkitektonisk værdi Kote varierer fra +1,5 til +2,0 m Strand varierende bredde fra 0 til 25 m. Stort set ingen vegetation Kysten i dag - typisk snit Strandvejen Øresund 12 I HASLØV & KJÆRSGAARD

13 HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT FOR STRÆKNINGEN RUNGSTED HAVN TIL MIKKELBORG Rekreation Der er forudsat en opretholdelse af de nuværende private strandlodder og arbejdet videre med at søge at forene behovet for privathed med muligheden for offentlig passage langs stranden, samtidig med at forslaget giver en sikkerhed både for kommunen og de private grundejere i forhold til en minimering af erosion og overskyl af vand. De private strandlodder kan opretholdes, og der gives retningslinjer for, hvordan kvaliteten kan forbedres, både hvad angår de private strandlodder og de offentlige arealer. I projektet er der arbejdet med nogle styrede adgange til vandet fra Strandvejen og Rungsted Havn, således at både de private lodsejere og offentligheden har et klart billede af, hvor færdslen kan og skal foregå. Den væsentligste forandring vil være, at kysten går fra at være et uskønt landskab med delvist nedbrudte tekniske anlæg, områder med kraftig erosion og kun enkelte velfungerende private strandlodder til at være et stabilt kystlandskab, der fremstår som en genoprettet naturkyst. Projektet medvirker til, at strandbredden og kyststrækningen er åben for færdsel til fods med kortvarigt ophold, sådan som det er beskrevet i naturbeskyttelsesloven. strandpavilloner Beskyttede, private opholdsarealer Lav vegetation som strandkrat/ klit evt. suppleret med diskrete skelpæle Klitvegetation (uden hegning) Kysten efter kystbeskyttelse - typisk snit Strandvejen Øresund -> HASLØV & KJÆRSGAARD I 13

14 SCENARIER FOR KYSTBESKYTTELSE MED SANDFODRING Der er tre scenarier for sandfodring på kysten mellem Rungsted Havn og Mikkelborg: Scenarie 1 - Basisprojekt med 30 års levetid af sandfodringen Sandfodringen omfatter ca m 3 og vil dække ca m 2 af havbunden ud til maksimalt 1-1,5 meters dybde, se figurer side 15 og 16. Nødvendigheden af større gentilførsel af sand vil blive overvåget, men forventes som udgangspunkt ikke at være nødvendig før efter 30 år. Naturkyst med strand og uden badebroer Overslagspris for sandfodring efter scenarie 1 (enhedspris på sand 100,-kr. ekskl. moms.): 15,6 mio. kr. ekskl. moms Scenarie 2 - Reduceret basisprojekt 30 års levetid af sandfodringen Sandfodringen på kysten ved dette forslag er reduceret og omfatter ca m 3 og vil dække ca m 2 af havbunden ud til maksimalt 1-1,5 meters dybde, se figurer side 15 og 16. Fodringen i nord er reduceret. Nødvendigheden af større gentilførsel af sand vil blive overvåget, men forventes som udgangspunkt ikke at være nødvendig før efter 30 år. Overslagspris for sandfodring efter scenarie 2 (enhedspris på sand 100,-kr. ekskl. moms.): 14,4 mio. kr. ekskl. moms Scenarie 3 - Reduceret basisprojekt 10 års levetid af sandfodringen Sandfodringen på kysten ved dette forslag er reduceret og omfatter ca m 3 og vil dække ca m 2 af havbunden ud til maksimalt 1,5 meters dybde, se figurer side 15 og 16. Eroderet kyst uden strand og badebroer Udløb (Regnvand, U78, ø 600) P Parkeringsplads Udløb (Spildevand, U76, ø 1200) Udformningen af fodringen over havbunden er den samme som for det reducerede basisprojekt med 30 års levetid. For begge gælder, at fodringen er reduceret i nord. Ved dette reducerede basisprojekt vil det være nødvendigt med en gentilførsel af sand efter 10 år. Overslagspris for sandfodring efter scenarie 3 (enhedspris på sand 100,-kr. ekskl. moms.): 8,7 mio. kr. ekskl. moms Fælles for alle tre sandfodringsscenarier vurderes, at en årlig indfodring af oprenset havnesand vil have en stabiliserende effekt, hvilket medfører at behovet for større gentilførsel af sand reduceres. Strandhus 6 Strandhus 5 Badebro 8 Badebro 7 Badebro 6 Udløb (Regnvand, U84, ø 1000) Badebro 5 Badebro 4 > Basisprojekt med 30 års levetid af sandfodringen (scenarie 1). Badebro 3 > Reduceret basisprojekt 30 års levetid af sandfodringen (scenarie 2). > Reduceret basisprojekt 10 års levetid af sandfodringen (scenarie 3). Strandhus 4 Strandhus 3 Udløb (Regnvand, U603500R, ø 500) Badebro 2 Adgang til offentlig grillplads og stranden 14 I HASLØV & KJÆRSGAARD SIGNATURFORKLARING Kyst Eroderet kyst Adgangsmulighed P Parkeringsplads Strandhus 2 Strandhus 1 Strandhus 7 Basisprojekt Mål 1:8.000 Kommunal grund Kyst med badebroer og lidt strand Udløb (Spildevand, U60, ø 500) Badebro 1 Adgang fra havnen til stranden P

15 Offentligt område HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT FOR STRÆKNINGEN RUNGSTED HAVN TIL MIKKELBORG PROJEKTMÅL: Lang levetid Jævn, stabil genopretning Mere strand (offentlig zone) Bredere strandkrat/klit (forskellige grundejere) PROJEKTMÅL: Lang levetid Over tid fordeling af sand mod nord Mere strand (offentlig zone) Bredere strandkrat/klit i den sydlige ende (forskellige grundejere) PROJEKTMÅL: Levetid 10 år Over tid fordeling af sand mod nord Mere strand (offentlig zone) Lidt mere strandkrat i den sydlige ende (forskellige grundejere) Privat grundejer Strandkrat/ klit ca. 15 m Øvre tanglinje Nedre tanglinje Strandkrat/ klit, nord ca. 10 m Strandkrat/ klit, nord ca. 10 m Offentligt område Strand (offentlig zone) ca. 40 m Strand (offentlig zone) ca. 30 m Strand (offentlig zone) ca. 35 m Privat grundejer Offentligt område Privat grundejer Strandkrat, syd ca. 20 m Basisprojekt Mål 1:8.000 Reduceret basisprojekt - alt. 1 Mål 1:8.000 Reduceret basisprojekt - alt. 2 Mål 1:8.000 HASLØV & KJÆRSGAARD I 15

16 SCENARIER FOR SANDFODRING Strandkrat/ klit (ca.15 m) mellem Strandvejen og bagstranden (fra +1,5 m) Offentlig zone (ca. 40 m) mellem vandlinjen og klitzonen (fra +0 til +1,5 m) Basisprojekt 30 års levetid Strandkrat/klit Øvre tanglinje Nedre tanglinje Nuværende profil 1:1 15 m 1:20 40 m Strandkrat/ klit (ca. 10 m i nord og 20 m i syd) mellem Strandvejen og bagstranden (fra +1,5 m) Offentlig zone (ca. 30 m) mellem vandlinjen og klitzonen (fra +0 til +1,5 m) Reduceret basisprojekt 30 års levetid Strandkrat/klit Øvre tanglinje Nedre tanglinje Nuværende profil 1:1 1:20 20 m 30 m Strandkrat/ klit (ca. 10 m) mellem Strandvejen og bagstranden (fra +1,5 m) Offentlig zone (ca. 35 m) mellem vandlinjen og klitzonen (fra +0 til +1,5 m) Reduceret basisprojekt 10 års levetid Strandkrat/klit Øvre tanglinje Nedre tanglinje Nuværende profil 1:1 10 m 1:20 35 m mål 1: I HASLØV & KJÆRSGAARD

17 HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT FOR STRÆKNINGEN RUNGSTED HAVN TIL MIKKELBORG Praktisk anlæg og udførelse af sandfodringen I anlægsfasen vil sandfodringen pågå i et tidsrum på op til 3 uger. Sandet vil blive sejlet til stedet fra godkendt indvindingsområde (sandsynligvis i Køge Bugt) og blive pumpet ind og derefter rettet af (skubbes generelt fra kysten og ud). På denne måde begrænses sedimentspildet til vandet mest muligt. < Sandfodringen forventes foretaget som vist på figurer side 16. Beregningen af den nødvendige mængde sand til sandfodringen kan deles op i to dele: Først rettes kystprofilet op på den inderste del til et nyt kystprofil med hældning på den yderste del på 1:20. Den altovervejende del af sandfodringen ligger i den første del. Derefter placeres den anden del af sandfodringen som en buffer på forsiden. Størrelsen på sandmængden i bufferen bestemmer levetiden af sandfodringen. Da bunden i dag er udsultet er bunden relativt flad, og sandfodringen kommer primært til at gå ud til en dybde på -1 m, dog enkelte steder ud til kote -1,5 m. Kronebredden (den inderste del med strandkrat og klit) vil variere efter den bestemte levetid og kronekote. Nuværende strandbredde Bredde af en naturlig strand på projektstrækningen vurderes minimum at være meter. I dag er det kun på den åbne strækning foran Kokkedal Slot, at stranden er nogenlunde naturlig i sin udbredelse og vegetation. På en del af strækningen findes i dag ingen strand, kun en skræntsikring som er ned til 5 meter bred fra Strandvejen ud til vandlinjen. Fremtidig strandbredde Den fremtidige strand vil ved anlæggelsen være mellem 40 og 50 meter fremrykket i forhold til i dag. Den vandrette del ved vejen vil være mellem 10 og 20 meter bred. Hældning fra den vandrette del til vandet er sandets naturlige hældning på ca. 1:20, hvilket fx svarer til den maksimale hældning på en handicaprampe. HASLØV & KJÆRSGAARD I 17

18 EKSISTERENDE OG NYT REKREATIVT LIV Eksisterende rekreativt miljø I dag er der ingen egentlige offentlige rekreative anlæg på stranden. Dog er der en enkelt offentlig grund med en lille grillplads i den sydlige ende af strækningen. En del af stranden har en vigtig værdi som private strandlodder for kystgrundejere og andre private private grundejere fra baglandet. Parkeringspladsen og busstoppestedet ved Bukkeballevej fungerer delvis som et rekreativt anlæg, idet man har mulighed for at stoppe som bilist, cyklist eller fodgænger og nyde udsigten over havet. Den nordlige del ud for Kokkedal Slot fremstår som en naturlig strand med en naturlig vegetation. Den centrale del af strækningen, men også delvist den sydlige del er stærkt præget af udsultning (manglende sand) og nedslidning af kystbeskyttelsesanlæg. Eksisterende færdsel og adgangsforhold Den eneste parkeringsplads på strækningen ligger ved vandet langs Strandvejen ud for Bukkeballevej. Dog er det muligt at parkere på Rungsted Havn og gå til stranden. Der er ingen skiltet adgang til stranden. Det er kun på den sydlige og nordlige del af strækningen, at der er adgang til stranden fra offentlige arealer. Sophienberg Slot Bukkeballevej Højagervej P Fremtidige adgangsforhold til kysten Det er tanken, at projektet opretholder de nuværende adgange til kysten fra den grønne kile omkring Kokkedal Slot, Rungsted Havn og Strandvejen ved Bukkeballevej. Offentlig grillplads SIGNATURFORKLARING P Parkeringsplads Strandhuse/ pavilloner Fugmannsvej EKSISTERENDE REKREATIVE FORHOLD 18 I HASLØV & KJÆRSGAARD

19 HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT FOR STRÆKNINGEN RUNGSTED HAVN TIL MIKKELBORG Den sydlige adgang foregår via Rungsted Havn og ind i projektområdet. I forbindelse med de offentligt ejede grunde kan opsættes et lille skilt og etableres adgang ned til den nye strand. Kulturmiljø På stranden findes i dag et kulturmiljø af enkelte små strandpavilloner, der fungerer som lysthuse for de enkelte private strandlodsejere. Adgang fra vejen til stranden Husene er truet på grund af det manglende sand. Sophienberg Slot Det forudsættes, at strandpavilioner så vidt muligt bevares og inkorporeres i kystbeskyttelsesprojektet. Private strandlodder - hegning I den sydlige ende er der en bevoksning af bl.a. rynket rose, som danner private rum og nicher på stranden. På den midterste del af strækningen, hvor der stort set ikke er nogen strand tilbage, findes der nogle ganske små private strandlodder, som er adskilt af et bræddehegn. Der gælder en deklaration for alle strandlodderne på vandsiden, som betyder, at bevoksning langs Strandvejen ikke må overstige 1,2 meter i højden for at sikre udsigten fra Strandvejen. I skitseprojektet er videreført, at hegning langs Strandvejen er levende hegn, eventuelt suppleret med trådhegn, begge i maksimalt 1,2 meters højde. I forhold til hegning mellem strandlodder foreslås levende beplantning i maksimalt 120 cms højde eventuelt suppleret med fx runde skelpæle i samme højde udført i ege- eller lærketræ med en maksimal diameter af 14 cm. Mellem disse skelpæle vil der kunne trækkes læ-/solsejl af lærred eller tilsvarende hvidt stofmateriale. P Bukkeballevej Højagervej Adgangssti fra vejen via offentlig grund til stranden Adgang fra vejen via offentlig grillplads til stranden P SIGNATURFORKLARING Skiltet adgang Parkeringsplads FREMTIDIGE REKREATIVE FORHOLD Fugmannsvej Basisprojekt Mål 1:8.000 P Adgang fra havnen til stranden HASLØV & KJÆRSGAARD I 19

20 Badebroer Konsekvenser for badebroer Hørsholm Kommune har gennemgået bestemmelserne for kyststrækningens badebroer. Der er på strækningen 7 private badebroer samt 1 kommunal. Broerne er generelt ca meter lange for at nå ud til den rette badevandsdybde. Det vurderes, at broerne efter en sandfodring vil kunne forkortes mellem 30 og 40 meter. Her en kort redegørelse for de formelle forhold omkring badebroerne: Godkendelsen af de nuværende badebroer er til en specifik placering. Der findes broer, der er så gamle, at der aldrig har været givet tilladelse. Efter gennemførelsen af kystbeskyttelsesprojektet kan der være nye forhold, som skal tages i betragtning, da strandens karakter er ændret, herunder fx placering af badebroer i forhold til at sikre offentlighedens ret til passage langs stranden. Det bliver derfor en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om badebroerne umiddelbart kan sættes op igen. Hørsholm Kommune kan ikke umiddelbart bede ejerne fjerne broerne. Der skal derfor ske en forhandling med de enkelte broejere. Som udgangspunkt vurderes det, at Hørsholm Kommune vil have erstatningspligt, hvis projektet fjerner den værdi, badebroen repræsenterer, og at kommunen formentlig skal afholde de udgifter, det vil medføre at fjerne eller flytte broen. Almindelig vinteroptagning af en badebro vurderes at koste i størrelsesorden ,- kr. ekskl. moms. BADEBROER Nuværende badebroer Nuværende kyst Badebroer i variende længde Øresund Strandvejen 20 I HASLØV & KJÆRSGAARD

21 HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT FOR STRÆKNINGEN RUNGSTED HAVN TIL MIKKELBORG En egentlig fjernelse af en bro vurderes overslagsmæssigt at koste op til ,- kr. ekskl. moms pr. bro, da broerne generelt er forholdsvis lange. Nyetablering af en badebro vurderes at koste 3.000,- kr. ekskl. moms pr. løbende meter. Da projektet bidrager til at stranden bliver bredere vil behovet for meget lange broer blive naturligt reduceret, principielt svarende til den forøgelse af strandbredden som er skitseret i de tre alternativer. I værste fald vurderes udgiften til nedtagning/fjernelse og nyetablering af broer at løbe op i samlet 2,3 mio. kr. ekskl. moms. Der er i dette beløb regnet med fjernelse af 8 broer og nyetablering af 8 broer på meter. Formentlig vil store dele af de eksisterende broer kunne genanvendes, og den samlede udgift dermed reduceres. Fremtidige (forkortede) badebroer Klitter med private adgangsstier Strand åbnes for offentlig færdsel jf. naturbeskyttelsesloven Broer afkortes med ca m Badebroer Øresund -> <- Strandvejen HASLØV & KJÆRSGAARD I 21

22 Eksempel på badeliv på og omkring pieren ved Hvidbjerg i Jylland PRIVATE BADEBROER Private badebroer vil kunne genetableres foran den sandfodrede kyst. De vil formentlig kunne genopføres meter kortere, svarende fremrykningen af stranden. Klitter med private adgangsstier Strand åbnes for offentlig færdsel jf. naturbeskyttelsesloven Broer afkortes med ca m Fremtdige badebroer Badebroer 22 I HASLØV & KJÆRSGAARD

23 HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT FOR STRÆKNINGEN RUNGSTED HAVN TIL MIKKELBORG OFFENTLIGE STIADGANGE Projektet opretholder de nuværende adgange til stranden fra den grønne kile omkring Kokkedal Slot, Rungsted Havn og Strandvejen ved Bukkeballevej (parkeringsplads med busstoppested). Skitsemæssige visualiseringer af den genoprettede strand HASLØV & KJÆRSGAARD I 23

24 Udløb På strækningen findes fire udløb for regnvand og to udløb for spildevand, som oplistet nedenfor: Spildevand U76 ved Sophienbergvænget med diameter på 120 cm og U60 med overløb med diameter på 50 cm. Der er stort set aldrig overløb, dog sker en vis belastning med spildevand via Bolbrorenden som løber ud ved Bukkeballevej. Mængderne er reduceret markant og forventes yderligere reduceret i kommende år. Regnvand U82 nord for høfden ved Mikkelborg med diameter på 25 cm, U84 ved Engvej 100 cm, U603500R ved Kongevejen 175A med diameter på 50 cm og U78 ved parkeringspladsen med diameter 60 cm. Der er i dag ikke en plan for eventuel forlængelse af udløbene. Regnvandsudløbene kan evt. have udløb over den yderste del af stranden, hvilket formentlig vil kræve installation af pumpe i baglandet. På sigt er det afgørende, at især den største, nordlige spildevandsledning forlænges, før badning kan tillades ud for Bukkeballevej. Hørsholm Forsyning er ansvarlig for ledningsudløbene. 24 I HASLØV & KJÆRSGAARD

25 HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT FOR STRÆKNINGEN RUNGSTED HAVN TIL MIKKELBORG N!( U82 Regnvand U78!( Regnvand U76!( Spildevand U84!( Regnvand Regnvand U603500R!( OVERSIGT OVER UDLØB Spildevand U60!( HASLØV & KJÆRSGAARD I 25

26 KYSTENS VEGETATION STRAND KLIT Strandkrat Øvre tanglinje Nedre tanglinje Strand ud for Kokkedal Slot syd for høfden. Strandens sand og bevoksning Bredden af strand og klit Den fremtidige strand vil være mellem 40 og 50 m fremrykket i forhold til i dag. Sandet på en strand føres frem af vinden over jordoverfladen til det møder en hindring: En sten, en busk, et gærde. Omkring hindringen samles sandet i en dynge, men denne virker nu selv som en hindring og forstørres mere og mere af tilført sand, og således danner der sig en klit. Klittens sand føres efterhånden af vinden opad i dens vindside til toppen og falder så ned på læsiden; herved vandrer klitten langsomt frem i vindens retning. Når klitplanterne indfinder sig og holder på sandet, mere på et sted end på et andet, bliver den regelmæssige klit brudt og får et uordnet og uregelmæssigt udseende. Strandzoner Strand Forstranden kaldes den del af stranden, som er tør ved ebbe og overskylles ved flod. Forstranden passer sig selv. Der fyger ikke megen sand herfra pga. fugtighed. Bagstranden påvirkes kun af havet ved særlige lejligheder ved særlig kraftig storm eller ekstraordinære højvander. Opskyllet danner tanglinjer og sandvolde, som virker kystbeskyttende og selv efterfølgende fordeler sig på stranden. Klit/ strandkrat En klit er en bakke af sand dannet af vindens bevægelser. Hvor vinden har adgang til større sandmasser, som ikke bindes af vegetation eller fugtig- 26 I HASLØV & KJÆRSGAARD

27 HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT FOR STRÆKNINGEN RUNGSTED HAVN TIL MIKKELBORG KYSTENS VEGETATION KLIT STRAND GRÅ KLIT GRØN KLIT HVID KLIT BAGSTRAND FORSTRAND Øvre tanglinje Nedre tanglinje Hvor der gror større planter ( strandkrat ) Hvor der gror flere planter Hvor sand blæser op Hvor der er bølgeopskyl Bredde: ca. 20 meter Ca meter Ca meter Ca. 30 meter Ca. 10 meter Højde over havoverfladen: Fra ca cm Fra +60 cm til ca cm Fra +150 cm til ca.200 cm Øverste tanglinje omkring +150 cm Nederste tanglinje omkring +50 cm I DETTE PROJEKT: KLITZONE MED PRIVATE STRANDLODDER Når ekstremt hårdføre planter som Hjælme får fat, bliver klitten stabiliseret, men intensiv færdsel kan slide og åbne for fygning. STRANDZONE MED OFFENT- LIG ADGANG Der gror ikke mange planter på strandbredden. Grå Klit forekommer oven for den normale højvandslinje. Vegetationen vokser oven på sandjord eller gamle rullestensstrandvolde. Aflejring af døde plantedele og organisk materiale med begyndende jordbundsdannelse. Næringsfattig, da der ikke er næring fra opskyllet tang, ålegræs og alger. Lavning bag Hvid Klit med tættere vegetation med mange græsser, urter og småbuske. Ofte blomsterrig. Ofte går Hvid Klit i praksis direkte over i Grå Klit. Oversvømmes ikke eller kun sjældent af saltvand, men påvirkes af løbende vindaflejring af sand, hvilket gør at planterne skal vokse hurtigt. Bagstranden påvirkes kun af havet ved særlig kraftig storm eller ekstraordinære højvander. Opskyllet danner tanglinjer og sandvolde, som virker kystbeskyttende og selv efterfølgende fordeler sig på stranden. Forstranden kaldes den del af stranden, som er tør ved ebbe og overskylles ved flod. Forstranden passer sig selv. Der fyger ikke meget sand herfra pga. fugtighed. Der dannes en nedre tanglinje, som virker svagt kystbeskyttende. Eksempler på vegetation: Krybende Pil Havtorn Alm. Bukketorn Hvid Kløver Alm. Kællingetand Hejrenæb Slåen Eksempler på vegetation: Strandkvik Marehalm Sandhjælme Sandstar Alm. Strandsennep Strandkamille Strandvejbred Mælder Strandarve Klitstedmoderblomst Alm. Strandkål (Rynket Rose) Eksempler på vegetation: Strandarve Alm. Sodaurt Alm. Strandsennep HASLØV & KJÆRSGAARD I 27

28 hed, blæser den sandet (som flyvesand) sammen i dynger eller driver, de såkaldte klitter. En klitgryde er en lavning mellem klitter (muligvis del af en Grøn Klit). Ofte benyttes en klitgryde til ophold for strandens gæster, hvor de kan ligge i læ for både vinden og de andre gæsters blikke. Klitten er en af de mest ustabile biotoper, da sandet konstant flyttes rundt. Først når ekstremt hårdføre planter får fat, bliver klitten stabiliseret. Flere steder i Danmark består kystsikringen af udplantning af Hjælme til at holde på klitterne for at forhindre sandflugt. Klitternes bevoksning varierer meget og kan inddeles i bælter: Den hvide klit, den grønne klit eller grønsværklitten og den grå klit. Opskyllet fra havet lægger sig typisk i strandvolde, som er rige på organisk materiale, tangrester med et højt indhold af gødningsstoffer. Her opstår et kortvarigt plantesamfund, hvor énårige planter dominerer, men hvor der også findes enkelte flerårige arter. Med tiden kan denne naturtype udvikle sig til flerårig vegetation på stenede strande. Strandens kystbeskyttende virkning Stranden virker først og fremmes kystbeskyttende ved at tage de eroderende kræfter ud af bølgerne, når de slår ind på stranden. Kystens planter har en stabiliserende virkning på stranden og klitterne, så stranden bevarer sin kystbeskyttende virkning. Når der er storm og højvander, aflejres tang, sand og nogle steder rullesten, som virker opbyggende på den kystbeskyttende virkning. Med tiden vil sand og rullesten med naturens egen kraft fordele sig ud i profilet igen. Det er derfor af største betydning, at sandvolde ikke fjernes fra stranden. KYSTENS VEGETATION Kun vegetation ved Strandvejen kan bevares Sandfodring til kote +2 m Toppen af sandfodringen skal være ca m bred Store områder vil ligge åben for sandfygning og skal dækkes med beplantning Sandopfyldningen vil hælde ca. 1/20, dvs. være ca m bred Kysten efter sandtilførsel Strandvejen Øresund 28 I HASLØV & KJÆRSGAARD

29 HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT FOR STRÆKNINGEN RUNGSTED HAVN TIL MIKKELBORG Hjælme Havtorn Strandarve Kysten efter vegetationsudvikling Klit på det øverste plateau Strand med hjelme ned til kote ca. 0,5-0,75 m Strandbredden bliver 5-10 m bred Øresund -> Strandvejen HASLØV & KJÆRSGAARD I 29

30 BIOLOGI - TERRESTRISK OG MARINBIOLOGISK Som del af udarbejdelsen af skitseprojektet er der foretaget en række faglige undersøgelser og vurderinger af forholdene på kysten, som er afrapporteret i særskilte notater og rapporter. I de foregående beskrivelser er refereret fra opmålinger og registreringer af kystens hydrauliske og tekniske tilstand. I nærværende afsnit er udtrukket essensen af vurderingen af påvirkningerne på kystens flora og fauna: Projektets påvirkning af ålegræs Potentielle påvirkninger Potentielle effekter på ålegræs omfatter direkte habitattab ved overdækning af ålegræs med sand, indirekte habitattab/påvirkning ved sedimentspild og forøget sandtransport, som kan medføre forringet sigtdybde og mekanisk forstyrrelse (slid) på skud og planter. Herudover kan sandets sammensætning og stofindhold have en negativ påvirkning på ålegræs, hvis kornstørrelsen er meget grov, hvis det organiske Strandskade Kobbersneppe Macoma-samfund Ålegræs 30 I HASLØV & KJÆRSGAARD

31 HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT FOR STRÆKNINGEN RUNGSTED HAVN TIL MIKKELBORG indhold i sandet er 1 %, eller hvis sandet indeholder høje næringskoncentrationer, som kan afgives til vandet i området. Det forudsættes at sandet i øvrigt ikke indeholder unaturligt høje koncentrationer af tungmetaller eller miljøfremmede stoffer, der overstiger de generelle baggrundsværdier i tilsvarende kystområder. Der kan være næringsfrigivelse fra det sand, der bruges til sandfordring, og deraf følgende ekstra belastning med kvælstof og fosfor. Dette afhænger af, om koncentrationerne i sandet overstiger de generelle baggrundsværdier i danske farvande. Konklusion for ålegræs Det anbefales, at sandfodringen foretages uden for ålegræssets vækstsæson i perioden marts-juli. Samlet konkluderes det, at projektet vil have en ubetydelig påvirkning på ålegræsset på projektstrækningen (0-2 m), og at der ikke vil være nogen effekt på ålegræs på dybder større end 2 m. Ligeledes vil projektet Spættet sæl Marsvin Nålefisk Rødspætte HASLØV & KJÆRSGAARD I 31

32 ikke påvirke ålegræssets udbredelse og tilstand i Nivå bugt generelt. Vurderingen er ens for alle tre projektforslag, idet få ålegræsskud kan forventes påvirket af overdækning ved alle tre projektforslag uanset valg af projekt. Påvirkning af bundfaunaen Potentielle påvirkninger Potentielle påvirkninger omfatter direkte habitattab i form af overdækning med sand og indirekte habitattab i form af sedimentspild og relateret reduceret fødeoptag og vækst. Den meget begrænsede øgning i sandtransport på projektstrækningen vil foregå langsomt og ligge lavt i forhold til, hvad der naturligt forekommer i danske farvande. Bunddyrene er således tilpasset dette. Konklusion for bundfauna Samlet set vurderes projektets påvirkning på bundfaunaen at være midlertidig og lokal for den sandoverdækkede projektstrækning. Det forudsættes, at det anvendte sand er af samme karakter som det naturligt forekommende sand i området. Genkoloniseringen forventes at ske indenfor 2-4 år fra de omkringliggende bunddyrspopulationer, under forudsætning af sandfodring uden for perioden maj-august, så bunddyrene kan starte genindvandringen allerede samme år. Det vurderes derfor, at bundfaunaen på kyststrækningen vil blive påvirket i mindre grad. Projektet vil kunne påvirke bundfaunaen lokalt, hvor overdækningen sker, og der vil ikke være en påvirkning generelt i forhold til de tilstødende områder i Nivå Bugt. Vurderingen af påvirkningsgraden er ens for alle tre projektforslag, idet ulempen ved det større areal, der dækkes af sandfodringen i 1) Basisforslaget (30 år) og 2) det reducerede basisforslag (30 år), opvejes af, at der vil skulle foretages vedligeholdelsesfodring allerede efter 10 år i 3) det reducerede basisforslag (10 år). Det reducerede basisforslag 30 år vurderes at medføre den mindste påvirkning på bundfauna i området. Påvirkning af fisk Potentielle påvirkninger Fladfiskeyngel, specielt rødspætteyngel trækker som 1-årige om foråret helt ind under kysten (<4 m dybe) for at finde føde og søge læ for rovdyr (Danmarks Fiskeriundersøgelser 2007). Studier foretaget af bl.a. Danmarks Fiskeriundersøgelser (nu DTU Aqua) har vist at fladfiskeyngel kan blive negativt påvirket ved strandfodring (DTU Aqua) fortrinsvis pga. en reduktion i bundfaunaen og dermed et reduceret fødeudbud efter sandfodringen (Danmarks Fiskeriundersøgelser 2007). Et reduceret fødeudbud vil medføre, at ynglen søger til andre områder for at finde føde (Danmarks Fiskeriundersøgelser 2007), og at bestanden derved falder midlertidigt i det sandfodrede område. Påvirkning af fugle Potentielle påvirkninger Fugle kan potentielt blive direkte påvirket af støj fra sandfodringsaktiviteten eller indirekte, hvis deres fødegrundlag bliver påvirket af projektet. Påvirkning af havpattedyr Potentielle påvirkninger Havpattedyr såsom marsvin og sæler kan potentielt blive påvirket af projektet, hvis de bliver forstyrret af støj fra projektet eller deres fødegrundlag bliver reduceret som følge af projektet. 32 I HASLØV & KJÆRSGAARD

33 HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT FOR STRÆKNINGEN RUNGSTED HAVN TIL MIKKELBORG Sammenfatning af påvirkning på biologi Sandfodring i området vil tilføre sand for at kompensere for en del af sandunderskuddet i området, som skyldes blokering og reduktion af den naturlige sandtransport fra syd omkring Rungsted Havn. Sandtransporten vil blive øget ubetydeligt i området til et mere naturligt niveau og er generelt lav i forhold til andre kyststrækninger i Danmark. Bundflora og fauna i området er tilpasset sandtransport af denne størrelsesorden. Samlet vurdering i forhold til virkninger på miljøet På baggrund af ovenstående vurderes det, at projektet ikke vil påvirke tilstanden af området samt Vandplanens miljømål, og der vil ikke forekomme væsentlige effekter på det marine miljø som følge af projektet. Det forventes derfor heller ikke, at projektet vil være VVM-pligtigt. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) ved kystbeskyttelsesanlæg er en undersøgelse, som foretages for at vurdere, om et projekt vil have væsentlige påvirkninger på miljøet. Som hovedregel skal alle kystbeskyttelsesprojekter screenes for om de er VVM-pligtige i henhold til bek. nr. 579 af 29. maj 2013 ( Afværgeforanstaltninger Bunddyr De fleste bunddyr har deres maksimale reproduktionsperiode i sent forår og sommermånederne maj-juli. Kystfordringstidspunktet er derfor vigtigt i forhold til hvor hurtigt, bundfaunaen begynder at genetablere sig i området og derfor for varigheden af påvirkningen. Ved kystfodring om foråret inden maj måned kan det forventes, at bundfaunaen påbegynder genetableringen allerede i de efterfølgende sommermåneder (Danmarks fiskeriundersøgelser 2007). Det anbefales derfor, at sandfodring udføres uden for perioden maj-august. Fisk Undersøgelser i regi af Frederiksborg Amt i 90 erne viste, at området var vigtigt som opvækstområde for fladfisk, og det vurderes derfor, at projektet kan medføre en væsentlig påvirkning på fladfiskeynglen i området. Derfor bør sandfodringen udføres uden for bunddyrenes vigtigste reproduktionsperiode og stoppes, når temperaturen når op på 10 grader i april-maj, når fladfiskeynglen trækker ind på lavt vand. Det anbefales derfor, at sandfodringen foregår om vinteren eller sent efterår (december-marts). Fugle Støj fra anlægsarbejdet kan have en forstyrrende effekt på ynglefugle i strandengsområdet omkring Tangen. Det anbefales derfor, at anlægsarbejdet i denne del af projektområdet ikke foregår i den primære yngleperiode for strandengsfuglene (foråret og tidlig sommer). Naturforhold generelt Minimal påvirkning på de lokale naturforhold på strækningen opnås ved udførelse af sandfodringen i vinterperioden og tidligt forår decembermarts. Overvågning Påvirkningen af de biologiske grundlag på og i tilknytning til projektstrækningen er vurderet samlet til ikke at være væsentlig. Det vurderes derfor heller ikke nødvendigt at overvåge området efter sandfodringen. Ønskes det alligevel at foretage en overvågning i området, vil det mest relevante være at overvåge genetableringen af bundfaunaen i det sandoverdækkede område af havbunden på kyststrækningen, f.eks. 1, 2, 3 og 5 år HASLØV & KJÆRSGAARD I 33

34 Biologiske parametre i projektområdet Basisforslag - 30 års levetid Reduceret basisforslag - 30 års levetid Reduceret basisforslag - 10 års levetid Anlæg Drift Anlæg Drift Anlæg Drift Ålegræs ubetydelig ingen mindre ingen mindre ingen Bundfauna mindre ingen mindre ingen mindre ingen Fisk mindre ingen mindre ingen mindre ingen Fugle ubetydeligmindre ingen mindre ingen mindre ingen Havpattedyr ingen ingen ingen ingen ingen ingen efter sandfodringen. Fiskebestanden på lavt vand mellem 0-4 meter kan overvåges efter sandfodringen ved at foretage fiskeriundersøgelser før, 1 år, 3 år og evt. 5 år efter sandfordringen. Ålegræssets udbredelse mellem 0-6 meter kan ligeledes følges efter sandfodringen ved at monitere ålegræssets dækningsgrad i området ud for projektstrækningen på 0-6 meter f.eks. 1, 2, 3 og 5 år efter sandfodringen. Projektets påvirkning af de biologiske parametre er opsummeret i tabellen: Samlet vurdering for de biologiske parametre i området i anlægsfasen, som vil vare op til 3 uger, og driftsfasen som vil vare fra år afhængigt af løsningsmodel. Graden af påvirkning er her angivet med stigende betydning: Ubetydelig/ ingen, mindre og betydelig/væsentlig. Tabel inkluderer afværge for fisk, bunddyr og fugle. 34 I HASLØV & KJÆRSGAARD

35 HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT FOR STRÆKNINGEN RUNGSTED HAVN TIL MIKKELBORG ØKONOMI OG FORDELING Projektøkonomi Økonomisk er forudsætningen, at projektet skal være attraktivt både for de private kystgrundejere, vejmyndigheden og kommunen som sådan. Derfor er udgifterne til anlæg søgt minimeret, og der er udarbejdet en fordelingsnøgle efter den nytteværdi, som de enkelte parter forventes at have af projektet. I sandfodringsprojekter er der en stor økonomisk besparelse ved at lave en relativ stor fodring fra starten, som vedligeholdes med mindre fodringer, evt. i form af årlige fodringer med oprenset sand fra fx. Rungsted Havn. På den baggrund er der arbejdet med en relativ stor initialfodring for at minimere omkostningerne. I de videre overslag og fordelinger og overslag er taget udgangspunkt i scenarie 1 - Basisprojekt med 30 års levetid af sandfodringen og den estimerede overslagspris på 15,6 mio. kr. ekskl. moms for gennemførelse af denne kystbeskyttelse. Data om projektstrækningen Private strandlodsejere (opgjort fra syd): 3fs, 3ig, 3sy, 3pø, 3sø, 3sx, 3st, 3ss, 3ql, 3sg, 3bf, 3sl, 3su, 3so, 3sn, 3sk, 3sq, 11dv, 11d, 11o, 11ab, 11aa, 12d, 12f, 12cs, 12pc, 7iq, 7ip, 8le, 8li, 8lf, 8lg, 4f, 4cø, 4da, 4cy. Antal private strandlodsejere: 36 stk. Samlet længde kyst, private: Ca m (ca. 48 %) Offentlig ejer, kommune (opgjort fra syd): 7000aa, 11d, 8le, 7000bf, (58), 7000am, 54. Samlet længde kyst, kommune: Ca m (ca. 52 %) Samlet anlægs- og driftsudgifter Nedenfor er opgjort oversigt over anlægs- og driftsudgifter til at opretholde status quo eller gennemføre det beskrevne kystbeskyttelsesprojekt: Driftsudgift, 0-alternativ (overslag) Løbende reparation af eksisterende kystbeskyttelse Pris: Samlet udgift jf. overslag (kommunal udgift): 8 mio. kr. (reparation af skråningssikring og ny fodsikring) Levetid: Tidsbegrænset levetid på reparationer på maksimalt 20 år. Anslået udgift pr. år: ,- kr. ekskl. moms. Driftsudgift, Basisprojekt (overslag) Løbende genanvendelse af oprenset havnesand til vedligeholdelsesfodring ca m 3 pr. år. Pris: Anslået udgift pr. m 3, maksimalt 25,- kr. Samlet udgift beregnet for 20 år: 1 mio. kr. (genanvendelse af havnesand) Levetid: Ingen tidsbegrænsning på levetid. Beregnet for 20 år. Anslået udgift pr. år: ,- kr. ekskl. moms. Anlægsudgift - Basisprojekt Basisprojekt (30 års levetid, Hovedprojekt - scenarie 1) Need-to-have : 15,6 mio. kr., sandfodring ( m 3 på en strækning på meter). Anlægsudgift, Kystudviklingsprojekt Nice-to-have : 6 mio. kr. rekreative elementer (badebroer, lokale opholds- og pausesteder, beplantning) inkl. rådgivning. Samlet projekt: 21,6 mio. kr. Note: Eventuel omlægning af ledninger, udløb, evt. fjernelse af eksisterende kystsikring o.lign. er ikke indeholdt i ovenstående overslag. HASLØV & KJÆRSGAARD I 35

36 Projektstrækning MATRIKELKORT 36 I HASLØV & KJÆRSGAARD

37 HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT FOR STRÆKNINGEN RUNGSTED HAVN TIL MIKKELBORG Partsfordeling På basis af anlægsoverslaget er der udarbejdet kalkulationer over tre forskellige partsfordelingsprincipper med et enkelt alternativ. Samlet anbefales det at arbejde videre med partsfordelingsprincip 3, hvor udgifterne fordeles efter hvem der skønnes at have den største nytteværdi mellem henholdsvis kommune (9,9 mio. kr.), 1. række grundejere (ca ,- kr. pr.grundejer) og strandlodsejere (ca ,- pr. grundejer). Partsfordeling 1: Kommunen betaler i alt 100 % Anlægsudgift - Partsfordeling 1 Basisprojekt, levetid 30 år Princip for partsfordeling (15,6 mio. kr. ekskl. moms) Kommunalt projekt 100 % (15,6 mio. kr. ekskl. moms) Partsfordeling 2: Kommunen betaler som vejejer og for almenvellet, og dertil betaler ejere af strandlodder pr. meter Anlægsudgift - Partsfordeling 2 Basisprojekt, levetid 30 år Princip for partsfordeling (15,6 mio. kr. ekskl. moms) Vejejer 50 % (7,8 mio. kr. ekskl. moms) Kommunal almenvellet 10 % (1,56 mio. kr. ekskl. moms) Strandlodsejere 40 %* (6,24 mio. kr. ekskl. moms, Pris pr. meter ca ,- kr.) * Kommunen har som udgangspunkt i medfør af gammel deklaration (overtaget fra Frederiksborg Amt) vedligeholdelsesret over for i alt 3 strandlodsmatrikler, svarende til en udgift på ,- kr. excl. moms. Partsfordeling 3: Kommunen betaler som vejejer og som almenvellet, og dertil betaler ejere af strandlodder og første grundejer fra øst pr. enhed Anlægsudgift - Partsfordeling 3 Basisprojekt, levetid 30 år Princip for partsfordeling (15,6 mio.kr excl. moms) Vejejer 50 % (7,8 mio. kr. ekskl. moms) Kommunal almenvellet 10 % (1,56 mio. kr. ekskl. moms) Strandlodsejere 25 %* (3,9 mio. kr. ekskl. moms, pr. enhed ca ,- kr.) Strandgrundsejer 15 %* (2,34 mio. kr. ekskl. moms, pr. enhed ca ,- kr.) * Kommunen har som udgangspunkt i medfør af gammel deklaration (overtaget fra Frederiksborg Amt) vedligeholdelsesret over for i alt 9 matrikler (heraf 3 strandlodsmatrikler), svarende til i alt: ,- kr. HASLØV & KJÆRSGAARD I 37

38 Partsfordeling og anlægsudgift i kr. ekskl. moms an- for Kommunal lægsudgift basisprojekt Kommunal anlægsudgift inklusive kvalitetsudvikling Privat kystgrundejer (vest for Strandvejen), anlægsudgift Privat strandlodsejer (øst for Strandvejen), anlægsudgift Antal grundejere: 59 stk. ekskl. vejlaug Antal grundejere: 36 stk. Beregningsgrundlag: Basisprojekt 15,6 mio. kr. Kvalitetsudviklingsprojekt 6 mio. kr. Bredde på mest almindelig villagrund langs Strandvejen (omtrentlig størrelse): 26 m Omtrentlig pris pr. løbende meter villagrund (langs Strandvejen): kr. Bredde på mest almindelig strandlod langs Strandvejen (omtrentlig størrelse): 27 m Omtrentlig pris pr. løbende meter strandlod (langs Strandvejen): kr. Partsfordeling 1 15,6 mio. kr. 21,6 mio. kr. 0,- kr. 0,- kr. Partsfordeling 2 ca.10,3 mio. kr ca. 16,3 mio. kr. 0,- kr. ca ,- kr. Partsfordeling 3 ca.10,2 mio. kr ca. 16,2 mio. kr. Gennemsnitlig bredde af kystgrund svarende til ca ,- kr. Gennemsnitlig bredde af strandlod svarende til ca ,- kr. Lovgivning og konsekvenser I forhold til gældende lovgivning om eksempelvis kystbeskyttelse, naturbeskyttelse og strandbeskyttelseslinje er forudsætningen, at projektet på alle måder søger at forene de intentioner, der er i lovgivningen med de praktiske løsninger i projektet dvs. der kun gennemføres den kystbeskyttelse, der anses for nødvendig. SIGNATURFORKLARING Fra betaling af hele udgiften til betaling af en mindre del af udgiften Projektet arbejder med helhedsorienterede kvaliteter, hvor økonomi, teknik og miljø søges forenet med kystlandskabets bevarelse og genopretning. Sammenfatning af relevant lovgivning Kun kystbeskyttelse, hvor det er nødvendigt af hensyn til væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur (ref. Kystbeskyttelsesloven). Ansøgninger om kystbeskyttelse vurderes af Kystdirektoratet iht. kystbeskyttelseslovens formål om afvejning af hensyn til projektets helhedsorienterede kvaliteter, herunder økonomi, teknisk og miljømæssig kvalitet, kystlandskabets bevarelse og genopretning, naturens frie udfoldelse, rekreativ udnyttelse af kysten, sikring af den eksisterende adgang til kysten og andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. Nyttiggørelse af oprenset sand på havområdet kræver tilladelse fra Naturstyrelsen (ref. Råstofloven). Må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder (fra strandlin- 38 I HASLØV & KJÆRSGAARD

39 HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT FOR STRÆKNINGEN RUNGSTED HAVN TIL MIKKELBORG jen og 300 m i land), herunder etablering af fx hegn (og udstykning, matrikulering eller arealoverførsel) (ref. Naturbeskyttelses- og Strandbeskyttelsesloven). Reglen om tilstandsændring af stranden gælder ikke for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse (ref. Strandbeskyttelsesloven). Strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning på arealer mellem daglig lavvandslinje og den sammenhængende landvegetation, der ikke er domineret af salttålende planter eller anden strandbredsvegetation. Adgang sker på eget ansvar. Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden motor liggende på strandbredden. I perioden 1. april til 30. september skal hunde føres i snor. Hunde skal altid føres i snor, hvor der er græssende husdyr. I perioden 1. september til 31. maj er ridning tilladt på den ubevoksede strandbred og direkte ned dertil, hvis der er lovlig adgang til stranden (ref. Strandbeskyttelsesloven). Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelseslovens 15 siger: Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbeskyttelseslinjen (300 m fra strandlinjen). Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Loven indeholder dog en række undtagelser, hvori forbuddet ikke gælder, heriblandt havneanlæg og arealer der ved lokalplan er udlagt til havneformål. Loven er dog ikke mere restriktiv, end at den tillader naturpleje i form af sandflugtsdæmpende foranstaltninger som eksempelvis udlægning af granris. Loven giver også mulighed for at afgrave sand på stranden for at fastholde kystlinjens placering. Strandbeskyttelseslinjen Naturbeskyttelseslovens 15 fastlægger, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbeskyttelseslinjen (når ikke andet er fastlagt 300 m fra strandlinjen). Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Loven indeholder dog en række undtagelser, hvori forbuddet ikke gælder, heriblandt havneanlæg og arealer der ved lokalplan er udlagt til havneformål. Loven er dog ikke mere restriktiv, end at den tillader naturpleje i form af sandflugtsdæmpende foranstaltninger som eksempelvis udlægning af granris. Juridiske og skattemæssige forhold for grundejere ved tilvækst af strandareal Ifølge 34 samt Naturklagenævnsafgørelse KFE NKN udgør alle arealer, der opstår ved tilvækst, inddæmning eller opfyldning, landzone. Dette uanset om det sker i umiddelbar tilknytning til byzone eller sommerhusområder. HASLØV & KJÆRSGAARD I 39

40 Det vil sige, at tilvækst af arealer fx hverken er ensbetydende med tilskødning til eksisterende kystgrunde eller mulighed for forøgelse af bebyggelsesprocenten på matrikulært sammenhængende grunde, ligesom er derfor heller ikke vil være tale om en forøgelse af ejendomsskat m.v. for kystgrundejerne. Finansieringsmuligheder for kystgrundejere Hørsholm Kommune har indhentet oplysninger fra Kommunekredit og kommunens revisor. Deraf fremgår følgende, at lånefinansiering ikke er en mulighed hverken for kommune eller grundejerne, med Hørsholm Kommune som garantistillere. Kommunen kan på ingen måde optage lån til formålet. Kommunen kan stille garanti til lånoptag jfr. kommunekredits tilbagemelding nedenstående punkt 2 og 3 dog ikke til private (kun kystlag/forening). Kommunen kan ikke selv blive medlem af et kystbeskyttelseslag, og dermed heller ikke blive omfattet af kommunens garanti. Hvis kommunen ønsker at være en del af projektet, er det af egne økonomiske midler. Punkt 1: Kommunens foranstaltninger til kystbeskyttelse, herunder strandfordring, er ikke omfattet af Lånebekendtgørelsens automatiske låneadgang. Kommunen vil således ikke kunne etablere et lån i eget navn til finansiering af strandfodring gennem KommuneKredit, med mindre kommunen har ledig låneramme eller kan opnå dispensation. Punkt 2: Kommunen kan, jf. 7, stk. 1 i Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse beslutte, at der under kommunens tilsyn oprettes et kystbeskyttelseslag blandt grundejerne, som på basis af bidrag skal etablere og vedligeholde de nødvendige kystbeskyttelsesforanstaltninger. 9 giver kommunen ret til at bestemme, hvorledes midler til kystbeskyttelsesforanstaltninger skal tilvejebringes, herunder om der skal optages lån, og om lån skal garanteres af kommunen samt om kommunen midlertidigt skal afholde udgiften. Kommunens vejvedligeholdelsesforpligtigelse Punkt 3: Jf. Lånebekendtgørelsen 3, stk. 2, nr. 3 kan kommunen stille garanti for låntagning, hvis lånet anvendes til kystbeskyttelsesforanstaltninger udført af bidragspligtige digelag eller kystbeskyttelseslag i henhold til lov om kyst beskyttelse. Deklaration I forbindelse med kommunalreformen i 2007 overtog Hørsholm Kommune en række forpligtigelser fra Frederiksborg Amt. En af disse er en deklaration fra 1975 om blandt andet kommunens fremadrettede forpligtigelse til at vedligeholde kystsikringen. Den aktuelle strækning udgør ca. 220 meter fra Engvej til parkeringspladsen ved Bukkeballevej. Her har kommunen vedligeholdelsesforpligtigelsen af kystsikringen. KILDER Naturen i Danmark: Geologi af Kaj Sand-Jensen (redigeret af Gunnar Larsen), Gyldendal (2006). 40 I HASLØV & KJÆRSGAARD

41 HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT FOR STRÆKNINGEN RUNGSTED HAVN TIL MIKKELBORG REKREATIVT LIV LANGS KYSTEN Med nogle enkle midler kan kystens rekreative og naturmæssige værdi videreudvikles. På denne og de følgende sider er givet inspiration til, hvordan man ville kunne udforme og prioritere en videre kvalitetsudvikling af kysten fokuseret på de offentlige arealer på kysten. Det foreslås, at der arbejdes med simple møbleringsforslag som offentlig badebro med mindre udsigtsplatform, bænke, borde mv. alt sammen i et enkelt og robust design med henblik på at forbedre de lokale rekreative værdier uden at ændre områdets identitet og anvendelse fra den nuværende kvalitet som lokalt udflugtsmål. P Skiltet adgang til stranden SIGNATURFORKLARING Skiltet adgang til stranden P Offentlig adgang til strand Parkeringsplads Sten til dyr (på ca. 1,5-2 m vand) Offentlige strandgrunde som evt. kan udvikles med enkle midler FREMTIDIGE REKREATIVE FORHOLD Skiltet adgang til stranden HASLØV & KJÆRSGAARD P I 41

42 NATURFORBEDRENDE TILTAG Der findes et rigt dyre- og planteliv i Øresund og langs kysten. Med enkle tiltag som placering af sten og grupper af sten foran kysten vil der kunne skabes bedre grundlag for nye levesteder for dyr og planter på stenene og solplads for fx. sæler og fugle. 42 I HASLØV & KJÆRSGAARD

43 HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE SKITSEPROJEKT FOR STRÆKNINGEN RUNGSTED HAVN TIL MIKKELBORG Platform for enden af pieren ved Hvidbjerg i Jylland OFFENTLIGE REKREATIVE ANLÆG Kvalitetsudvikling af stranden nær stiadgange ved grillplads og Bukkeballevej, fx. offentlig badebro med udspringsplatform for enden og evt. kajaklandingsbroer. Hjerting Strand ved Esbjerg Omkring adgangen kan evt. indrettes med læskærme til omklædning og fx. hængekøjer, bænke og lignende til kortvarigt ophold. Eventuel fremtidig fælles badebro ved Bukkeballevej HASLØV & KJÆRSGAARD I 43