1. Meddelelse: Nyt til samarbejdspartnere for september og oktober 2004 * 5. Redegørelse for Partnerskabsaftale med et kommende Milelaug.

Transkript

1 Møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tirsdag den 30. november 2004, Kl i udvalgsværelse 1 REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Meddelelse: Nyt til samarbejdspartnere for september og oktober 2004 * 2. Meddelelse: StistikNyt for august 2004 * 3. EBU - studiebesøg Helsingborg * 4. Evaluering af Ballerup Kommunes Erhvervspolitik 2002 * 5. Redegørelse for Partnerskabsaftale med et kommende Milelaug. * 6. Forslag til budgetopfølgning december * 7. Rådighedsstistik vedr. kontanthjælpsmodtagere for 1. halvår 2004 * 8. Benchmarking af sygedagpengeområdet * 9. Nye redskaber i arbejdsintegrion af voksne udlændinge * 10. Eftersyn af Ballerup kommunes uddannelsespladser under EBU * 11. Ny resultkontrakt for Grantoftegaard * 1. Meddelelse: Nyt til samarbejdspartnere for september og oktober Bilag Nyt til samarbejdspartnere for september og oktober 2004 (udsendes)

2 Sagen afgøres af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget soplæg Job & Familie foreslår, meddelelsen tages til efterretning. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde 30. november 2004 Punkt 1: Godkendt. 2. Meddelelse: StistikNyt for august Bilag StistikNyt august 2004 (udsendes) Sagen afgøres af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget soplæg Job & Familie foreslår, meddelelsen tages til efterretning.

3 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde 30. november 2004 Punkt 2: Godkendt. 3. EBU - studiebesøg Helsingborg Resumé Erhvervssekretariet har undersøgt, hvorledes svenske kommune arbejder med social økonomi. Der er gode muligheder for, erfaringerne fra Helsingborg Kommune kan indgå i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets fortste arbejde med afdække mulighederne i den sociale økonomi. Redegørelse I forlængelse af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets studiebesøg i Croydon blev det besluttet, Erhvervssekretariet skulle undersøge, hvorledes kommunerne i Sverige arbejdede med den sociale økonomi. Erhvervssekretariet har haft kontakt med Kooputveckling i Malmø, der varetager arbejdet med den sociale økonomi for region Skåne. Kooputveckling henviser til Helsingborg Kommune, der har udarbejdet en egentlig udviklingsplan for arbejdet med den sociale økonomi. Koputveckling og konsulenten der har bistået Helsingborg Kommune, kan relere den sociale økonomi til den nordiske velfærdsmodel, mens utvecklingsnämden i Helsingborg kan redegøre for de politiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen. Erhvervssekretariet og Kooputveckling besluttede på den baggrund der var god mulighed for videregive de svenske erfaringer til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Sagen afgøres af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

4 soplæg Erhvervssekretariet foreslår, Erhvervssekretariet kontakter Helsingborg Kommune med henblik på arrangere et seminar til foråret. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde 30. november 2004 Punkt 3: Godkendt, idet doen fastsættes senere. 4. Evaluering af Ballerup Kommunes Erhvervspolitik Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 5. marts 2002, punkt 3 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 2. april 2002, punkt 5 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 4. juni 2002, punkt 4 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 5. marts 2002, punkt 3 Økonomiudvalget den 12. juni 2002, punkt 14 Kommunalbestyrelsen den 17. juni 2002, punkt 11 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 7. september 2004, punkt 4 Resumé Ballerup Kommunes nuværende erhvervspolitik blev vedtaget i Juni 2002 og heri angives, erhvervspolitikken evalueres hvert 2. år.

5 Den overordnede evaluering af Ballerup Kommunes Erhvervspoltik 2002 er foretaget i forhold til: Bypolitikken, som alle politikker i Ballerup Kommune skal være i overensstemmelse med. Struktur og opgavereformen, der har erhvervspolitisk konsekvens. Hovedstadsregionen og Globaliseringen, der belyser de fremtidige udfordringer. Eksterne indlæg, der er vigtig del i erhvervspolitikkens tilblivelse. Det vurderes Erhvervspolitikken er i overensstemmelse med intentionerne i Bypolitikken. På det erhvervspolitiske område er de største udfordringer af strukturreformen etablering af regionale vækstforaer samt, ansvaret for erhvervsservice overgår til kommunerne. Det konkluderes, Ballerup Kommune bør arbejde for blive repræsenteret i Hovedstadens Væsktfora og for, erhvervsservice forbliver stsfinansieret Såvel region som virksomheder udfordres af Globaliseringen. Det kan i den forbindelse være nødvendigt undersøge virksomhedernes stregiske overvejelser. Såvel Ballerup erhvervsråd som Kontaktudvalget for samspil mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og Kommune har givet konstruktive indspil til den nye erhvervspolitik på infrastruktur og kobling til det kulturelle område. Redegørelse Bypolitikken Alle politikker i Ballerup Kommune skal være i overensstemmelse med Bypolitikken. Det vurderes, erhvervspolitikken lever op til kravene og intentionerne i Bypolitikkens 5 hjørnesten. Struktur og opgavereformen I strukturaftalen er det foruds, der på det regionale niveau skal nedsættes vækstfora med op til 20 repræsentanter fra forskellige interessenter i regionen; kommuner, virksomheder, uddannelsesinstitutioner mv. Vækstforaene skal formulere fremtidsrettede regionale erhvervsudviklingsstregier og indstille til regionen om anvendelse af midler til erhvervsfremme. I den nye Hovedstadsregion forventes 1 vækstfora, og det vil være nurligt, Ballerup Kommune arbejder for blive repræsenteret. 1.januar 2007 forankres den regionale erhvervsservice, herunder de regionale erhvervsservicecentre i kommunerne. Finansieringen efter 1. januar 2007 er ikke afklaret.

6 Med udmøntningen af struktur og opgavereformen skal Ballerup Kommune derfor beslutte, om den nuværende erhvervsservice skal opretholdes og i givet fald, hvorledes den skal finansieres. I den forbindelse bør det overvejes gennemføre en effektanalyse samtidigt med der arbejdes på den stslige finansiering opretholdes efter reformen. Strukturreformen vil betyde samarbejdet i Bycirklen kommer til omfte færre kommuner. De nuværende borgmestre i Bycirklen mener, samarbejdsområderne også vil være aktuelle efter reformen. Hovedstadsregionen og globaliseringen En rapport, der er udarbejdet af Copenhagen Economics, konkluderer, det er nødvendigt i den regionale erhvervspolitik arbejde på etablere optimale rammebetingelser for de såkaldt nye vækstdrivere, hvis regionen skal klare sig i konkurrence med andre regioner. De nye vækstdrivere er: Menneskelige ressourcer, Innovion, Iværksætteri, Informionsteknologi, Globalisering. Disse vækstdrivere bør forts kunne genfindes i Ballerup kommunes erhvervspolitik i form af aktiviteter, der skaber gode rammebetingelser. Som eksempel på rammebetingelser, kan nævnes Ballerup Kommunes samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner og arbejdet med iværksættere og små nystartede virksomheder samt den fysiske planlægning. Den store udfordring for en stor del af erhvervslivet bliver tilpasningen til en stadigt mere globaliseret videnbaseret økonomi. Konsekvensen er en ændret konkurrencesituion som den enkelte virksomhed må søge tilpasse sig. Det er vanskeligt vurdere den samlede effekt på erhvervslivet i Ballerup. Det kan derfor overvejes gennemføre en undersøgelse blandt et stort antal virksomheder i forskellige brancher i Ballerup. Det er dog sandsynligt, konsekvensen i en overskuelig periode vil betyde forts stor tomgang i erhvervsejendomme i de ældre industriområder og, disse derfor har behov for, der igangsættes en omdannelsesproces. Det er også sandsynligt, der i de nyere erhvervsområder forts i perioder vil forekomme stor tomgang afhængigt af konjunkturudviklingen og, der derfor er behov for en indss fra Ballerup Kommune, der kan bevare disse områders gode image i erhvervslivet. Eksterne indlæg i evalueringen af Erhvervspoltikken fra Ballerup erhvervsråd og Kontaktudvalget for samspil mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og kommune. Ballerup erhvervsråd har vedtaget følgende erhvervspolitiske indssområder:

7 Trafikforsyning etablering af en letbane Lyngby over Ballerup til Avedøre Holme. Ballerup let tilgængelig for kunder. Uddannelse og Job Ballerup som kraftcenter for uddannelse og udvikling og samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. styrke, udvikle og skabe samarbejde mellem AF og relevante udbydere af efteruddannelse Dynamisk og inspirerende erhvervsliv fælles projekter der generelt profilerer erhvervslivet i Ballerup medarbejderes mulighed for deltage i kultur og idrætsbegivenheder på lige fod med Ballerup borgere. erhvervsområderne i Kommunen er inspirerende og traktive for fremtidens medarbejdere. Ballerup erhvervsråds erhvervspolitiske indssområder er, med undtagelse af letbanen, allerede indeholdt i Ballerup Kommunes erhvervspolitik som den er formuleret i dag, men de kan give anledninger til skærpelse på en række punkter. Kontaktudvalget for samspil mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og Kommune evaluerede erhvervspolitikken i oktober 2004 og besluttede følgende emner burde overvejes i Ballerup Kommunes erhvervspolitik. Ballerup som uddannelsesmæssigt kraftcenter for udvikling og uddannelse. Koncept for etablere en indgang til uddannelsesområdet for erhvervslivet. Partnerskab mellem erhvervsliv, uddannelser og kommune om videncentre. Samspillet mellem kultur, uddannelse og erhvervsliv. F.eks. Science center, kreivt miljø for børn. Globaliseringens betydning for fremtidens arbejdspladser og uddannelser. Kontaktudvalgets indspil er stort set indeholdt i den nuværende erhvervspolitik, men udvalget lægger op til, der er behov for præcisere og konkretisere de uddannelsespolitiske initiiver bl.a. i forbindelse med etablering af videnscentre. Herudover lægger udvalget op til, kulturdimensionen i erhvervspolitikken bør styrkes. Bilag Not: Grundlag for evaluering af erhvervspolitik 2002 (udsendes i ) Sagen afgøres af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

8 soplæg Erhvervssekretariet foreslår Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget opfordrer Kultur- og Fritidsudvalget til drøfte fremtidige muligheder for en styrkelse af den kulturelle dimension i erhvervspolitikken, samt evalueringen indgår i den fortste drøftelse af den fremtidige erhvervspolitik. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde 30. november 2004 Punkt 4: Godkendt. 5. Redegørelse for Partnerskabsaftale med et kommende Milelaug Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 4. februar 2003, punkt 3 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 6. maj 2003, punkt 8 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 6. maj 2003, punkt 9 Resumé For skabe et organisorisk og økonomisk grundlag for et samarbejde med Ballerup Kommune om revitalisering af Mileparken, forsøger en gruppe virksomheder og ejere etablere en grundejerforening - Milelauget. En Partnerskabsaftale med Ballerup Kommune er en del af stregien for etablere Milelauget.

9 For Ballerup Kommune forventes Partnerskabsaftalen ville indebære et økonomisk engagement på kr. frem til udgangen af 2006 samt deltagelse i fælles bestyrelse m.m. Redegørelse På baggrund af en konsteret stor tomgang i erhvervslejemål såvel i Mileparken som i de øvrige erhvervsområder i Ballerup Kommune afholdt Ballerup Kommune i september 2003 en konference for ejere, lejere, og investorer med tilknytning til ejendomme i Mileparken og Lautrupparken. Konferencen konkluderede, tomgangen i Mileparken var strukturel betinget en konsekvens af den generelle afindustrialisering, mens tomgangen i Lautrupparken var betinget af de øjeblikkelige konjunkturer. En initiivgruppe bestående af en række virksomhedsledere og ejendomsejere i Mileparken har efterfølgende, i samarbejde med Ballerup Kommune, forsøgt etablere en grundejerforening for området Milelauget. En grundejerforening er et nødvendigt organ i for et fremtidigt samarbejde med Ballerup Komme om en revitalisering af området. Det første forsøg på stiftelsen blev opgivet med baggrund i ejeres og virksomheders modvilje mod binde sig til et uopsigeligt tinglyst medlemskab. Initiivgruppen har siden arbejdet for, der blev etableret en partnerskabsaftale mellem et kommende Milelaug og Ballerup Kommune om Mileparkens udvikling. Ballerup Kommune har stor interesse i, grundejerforeningen bliver stiftet, da det er den bedste mulighed for igangsætte et samarbejde om områdets udvikling. Partnerskabsaftalen vil skulle omhandle organisering af og økonomi i et formaliseret samarbejde mellem Ballerup Kommune og et kommende Milelaug For Ballerup Kommune forventes partnerskabet indebære et økonomisk engagement på kr. frem til udgangen af Udgiften finansieres af midler, der var afs til idekonkurrencen vedrørende Lautrup Parken. Sagen forelægges af Teknisk direktør, Klaus Ole Møgelvang Sagen afgøres af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget soplæg Erhvervssekretariet foreslår,

10 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager redegørelsen til efterretning. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde 30. november 2004 Punkt 5: Sagen blev drøftet af udvalget og drøftelserne fortsætter på næste ordinære udvalgsmøde. 6. Forslag til budgetopfølgning december Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 4.maj 2004, punkt 5 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 7. september 2004, punkt 5 Resumé Opfølgning af budgettet for 2004 viser en merudgift på kr. Merudgiften er overførsler fra andre udvalg i form af: * Overførsel fra de centrale lønpuljer på kr. * Overførsel fra Social- og Sundhedsudvalget på kr. Der er ingen reelle forøgelser ved denne opfølgning. Redegørelse Fra september til oktober har der været et mindre fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Det skønnes der bliver en mindreudgift til kontanthjælp på netto 1,3 mio. kr. Denne mindreudgift modsvares af en række merudgifter.

11 Der forventes en merudgift på 0,5 mio. kr. til jobtræningsordningen. Der forventes en merudgift på 0,5 mio. kr. til PGU, som følge, ordningen nu er fuldt udbygget. På beskæftigelsesordningerne forventes en merudgift på 0,4 mio. kr. der bl.a. skyldes tyveri i viceværtordningen. Bilag Oversigt "nettodriftsvirksomhed 2004" (udsendes i ) Tillægsbevillingsskema for 2004 (udsendes i ) Sagen afgøres af Kommunalbestyrelsen soplæg Job & Familie foreslår, budgetopfølgningen indstilles til godkendelse. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde 30. november 2004 Punkt 6: Godkendt. 7. Rådighedsstistik vedr. kontanthjælpsmodtagere for 1. halvår Resumé

12 Arbejdsdirektoret fører tilsyn med kommunernes administrion af rådigheds- og sanktionsreglerne for kontanthjælpsmodtagere, der kun har ledighed som problem. Formålet med rådighedstilsynet er blandt andet, forbedre den kommunale rådighedsadministrion sikre større gennemsigtighed og mere ensartet sagsbehandlingspraksis Redegørelse Arbejdsdirektorets offentliggjorte rådighedsstistik for 1. halvår 2004 viser, AF indberettede mere end sager til kommunerne, hvor en kontanthjælpsmodtager var udeblevet fra en aftale med det lokale AF-kontor. Kommunerne skal herefter undersøge, om den pågældende er til rådighed for arbejdsmarkedet og melde det til Arbejdsdirektoret. For 1. halvår 2004 er den gennemsnitlige kommunale svarprocent på rådighedsstistikken på 61 pct. En væsentlig bedre svarprocent end året før, hvor svarprocenten i 1. halvår 2003 var på 36. Ballerup Kommune er blandt de kommuner, der er mest omhyggelig med give svar til Arbejdsdirektoret. Der er i stistikken angivet, kommunen har svaret i forhold til 268 henvendelser af de 312 henvendelser, som AF har tilbagevisiteret til kommunen. Det giver en svarprocent på 85,9 pct., Det er den højeste svarprocent i Københavns Amt. Af de henvendelser som AF har tilbagevisiteret er i øvrigt vurderet, 198 henvendelser svarende til 63,5 pct. vedrører ledige, der efterfølgende er vurderet ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet. I vedlagte bilag fremgår det også, antallet af arbejdspare kontanthjælpsmodtagere er nedadgående i Ballerup kommune, hvilket formentligt bl.a. skyldes etableringen af KomJob og KomVidere medio Bilag Fordeling af kontanthjælpsmodtagere på målgrupper (udsendes i ) Sagen afgøres af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget soplæg Job & Familie foreslår, orienteringen tages til efterretning.

13 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde 30. november 2004 Punkt 7: Godkendt. 8. Benchmarking af sygedagpengeområdet Resumé På bliver tilgængelige informioner om sygedagpenge samlet og præsenteret på en helt ny måde. Der er to mål. Det ene er stille et styringsværktøj til rådighed for kommunerne. Ganske gris kan man - på de tidspunkter man selv finder rigtigt - se udviklinger, sammenligne over tid og kommunegrænser, og dermed skabe sig et overblik. Det andet mål er få et redskab, der sikrer mulighed for bedre central styring. Jobindss.dk skaber klarhed over, hvilke resulter, der præsteres rundt om i landet. Med et standardiseret analyseredskab får alle samme indsigt og da til rådighed. Og det bliver lettere følge op på resulterne og effekterne af indssen. Redegørelse Bruges jobindss til sammenligne Ballerup Kommunes indss med andre kommuner, viser dabasen, der er baseret på regnskab 2003, Ballerup Kommune kan spare 3,8 mio. kr. - svarende til 7,7, pct. af budgetgrundlaget hvis der var samme niveau på sygedagpenge i forhold til varighed/længde og antal som gennemsnittet for Ledøje- Smørum og Værløse kommuner. Hvis der derimod sammenlignes med hele landet kan Ballerup Kommune spare 1,6 mio. kr. svarende til 3,2 pct. af budgetgrundlaget, hvis landets gennemsnitlige niveau også var gældende i Ballerup Kommune. Hvis der alene sammenlignes i forhold til kommuner med samme rammevilkår, har Ballerup Kommune et udgiftsniveau der mcher gennemsnittet. Kommuner med samme rammevilkår er Glostrup, Herlev, Hvidovre og Høje Tåstrup. Da er dog ikke tilgængelige for Hvidovre. En undersøgelse blandt 16 kommuner foretaget af Deloitte, viser Ballerup Kommune med en gennemsnitlig varighed på 32,4 uge pr. sag ligger tæt på gennemsnittet på 31,6 uger i de 16 undersøgte kommuner. Undersøgelsen, der er vedlagt som bilag 1, er

14 gennemført i uge 23 i 2004 og viser en række forskelle mellem kommunerne, der ikke umiddelbart kan forklares. Jobindss.dk vil senere blive udbygget med tal for forsikrede ledige og den kommunale beskæftigelsesindss. Bilag Deloitte: Sygedagpengeområdet undersøgelse af nøgletal i 16 danske kommuner (udsendes) soplæg Job & Familie foreslår, orienteringen tages til efterretning. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde 30. november 2004 Punkt 8: Godkendt. 9. Nye redskaber i arbejdsintegrion af voksne udlændinge Resumé For styrke virksomhedernes indss i integrion af nydansk arbejdskraft er udsendt en opfordring til 20 udvalgte virksomheder om være opmærksom på de muligheder der er tilstede, når der rekrutteres arbejdskraft. Redegørelse

15 Som det fremgå af brevet til virksomhederne (bilag 1), opfordres de til udvikle deres aktive rolle i den kommunale integrionsindss ved rekruttere og modtage nydansk arbejdskraft. Hensigten er, den vedlagte pjece (bilag 2) kan være et overblik over de nye forenklede redskaber, som kommunerne og virksomhederne i fællesskab kan anvende i integrionsarbejdet således, målrettet vejledning og kompetenceudvikling af den enkelte ledige tilpasses den enkelte virksomhed på virksomhedens egne betingelser. Under Koordinionsudvalget er ans en jobguide, der har fokus på specielt voksne indvandredes muligheder for indgå på arbejdsmarkedet. Jobguiden følger op i forhold til virksomhederne, ligesom virksomhederne opfordres til anvende KomJob, når de skal modtage og rekruttere ny arbejdskraft. Bilag Bilag 1: Brev af 12. november 2004 til 20 virksomheder, samt liste over hvem der har modtaget brevet (udsendes i ) Bilag 2: Pjece fra Integrionsministeriet - Klik på linket her: df Sagen afgøres af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget soplæg Job & Familie foreslår, orienteringen tages til efterretning. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde 30. november 2004 Punkt 9: Godkendt.

16 10. Eftersyn af Ballerup kommunes uddannelsespladser under EBU Resumé Som led i Ballerup kommunes ungdomspolitik er det et mål, alle unge får muligheden for erhverve sig en kompetencegivende uddannelse. Tilbudet gives de unge, der enten falder ud af det ordinære uddannelsessystem eller er i en forsørgelsessituion, der virker udsigtsløs. Redegørelse Ballerup Kommune har en række uddannelsespladser som enten EGU-forløb, PGU-forløb eller som egne lære- og elevpladser. I vedlagte situionsrapport er tegnet et øjebliksbillede. Imidlertid er der i budget 2005 ikke overensstemmelse mellem budgetgrundlaget og det forventede bevillingsniveau. For neutralisere merudgifterne og samtidig sikre en kontinuitet på PGU-området i form af nyoptag i 2005, foreslås det, antallet af egne læreog elevpladser, samt EGU-pladser reduceres. Bilag Stus på uddannelsesområdet (udsendes i ) Sagen afgøres af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget soplæg Job & Familie foreslår, antallet af egne lære- og elevpladser ndsættes til 8 pladser, antallet af EGU-forløb fastsættes til 29 pladser i 2005, samt antallet af elever, der optages i PGU-forløb bliver 3 i januar 2005 og 5 i august 2005 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde 30. november 2004 Punkt 10:

17 Godkendt, idet udvalget får forelagt en redegørelse om konkrete uddannelsesforløb på februar mødet i Ny resultkontrakt for Grantoftegaard Resumé Der er i samarbejdsaftalen mellem Ballerup Kommune og Grantoftegaardfonden aftalt, resultaftalernes længde på fire år tages op til vurdering inden udgangen af Redegørelse Som følge af ændret lovgivning og ny organision i Ballerup kommune i forhold til den beskæftigelsesmæssige indss er det påtrængende revurdere resultaftalen med Grantoftegaard. I vedlagte forslag er sket en række moderniseringer af aftalens indhold, foretaget konsekvensrettelser i forhold til ny lovgivning samt ændret på ydelsernes omfang, der samlet set øger kommunens anvendelse af Grantoftegaard uden den samlede kontraktsum ændres. Til gengæld øges bl.a. kravene til Ballerup kommunes indss i forbindelse med udslusning til ordinær beskæftigelse. Bilag Forslag til ny resultkontrakt (udsendes i ) Sagen afgøres af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget soplæg Job & Familie foreslår, resultkontrakten godkendes.

18 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde 30. november 2004 Punkt 11: En revideret resultkontrakt forelægges udvalget på næste ordinære møde. Fraværende: Ley Plum, Erik Kristensen, Søren Christiansen Mødet sluttet kl.: Sign.: Henrik Bolberg, Knud Enggaard, Grethe Larsen, Doris Børger /René Ansbøl