Social- og sundhedssektorens handleplan. profil2002. Arbejdet med mennesker. på et menneskeligt og fagligt grundlag

Transkript

1 Social- og sundhedssektorens handleplan profil2002 Arbejdet med mennesker på et menneskeligt og fagligt grundlag

2 Handleplanen er udgivet af FOA/Social- og sundhedssektoren april 2002 Redaktion: Sektorformand Lene B. Hansen Sektorkonsulent Svend-Erik Simonsen Tekst: Marianne Schjøtt Rohweder (DJ) Illustrationer: Mette Marcussen Layout: Joe Anderson Tryk: FOA s trykkeri ISBN: Oplag: Forbundet af Offentligt Ansatte Pjecen kan hentes på eller bestilles ved henvendelse til Forbundet af Offentligt Ansatte Staunings Plads 1-3, 1790 København V Telefon: eller eller potla001@foa.dk 2

3 Velfærdssamfundets menneskelige fundament Et net af faggrupper Sektorens hovedopgaver Sektorens fagpolitiske fokus

4 Velfærdssamfundets menneskelige fundament Ansvarlighed Deltagelse og handlekraft Initiativer og visioner er vigtige omdrejningspunkter for menneskers arbejde med mennesker. Omsorgen og plejen i det danske samfund skal foregå i et dynamisk samspil mellem blandt andre disse faktorer. Fundamentet er et fælles etisk værdigrundlag, der skaber plads til, at opgaverne løses effektivt, at behov imødekommes, og at der tages hensyn til menneskelige værdier. 4

5 Det ideelle er målet. Og det ideelle handler ikke altid om kroner og ører men også om at anvende de midler, der er til rådighed med omtanke og ud fra et gennemdiskuteret fælles værdigrundlag. Udviklingen af den offentlige organisation dens mål, midler, ydelser, og medarbejdere kræver først og fremmest politisk ansvarlighed, indsigt og visioner båret frem af dygtige ledere og engagerede medarbejdere. Et af de problemer, den offentlige sektor lider under i dag er, at de ressourcer forstået som hænder, engagement og viden der allerede er til rådighed i medarbejdergruppen, ikke udnyttes bedst muligt. Den offentlige organisation benytter sig ikke i tilstrækkelig udstrækning af den viden og erfaring, medarbejdere har oparbejdet. Alt for mange bevidstløse og halve løsninger udhuler troværdigheden. Det er løsninger, der ikke altid har individet, dets behov og potentialer i centrum og som på langt sigt heller ikke kan finde sin begrundelse i fornuftig økonomi. Ansvaret skal findes flere steder på mange niveauer Hos de ansvarlige politikere, der alt for ofte læner sig tilbage i fremskrevne budgetter uden tanke for mere anvendelige alternativer og nytænkning. Politikere, som ikke benytter sig af den viden og erfaring, de har til rådighed til at løse opgaverne på mere hensigtsmæssige og måske endog billigere måder. Hos lederne, der ikke har den fornødne faglige indsigt og kompetence og derfor alt for ofte bliver budbringere og buffere frem for aktive medspillere i den offentlige organisation. Hos medarbejderne, der ikke altid i tilstrækkelig grad tager ansvaret for deres eget arbejdsliv og ikke engagerer sig tilstrækkeligt i måden, man har valgt at løse arbejdsopgaverne på. 5

6 Medarbejderne i omsorgs- og plejesektoren finder sig alt for ofte i omsorgsog plejemodeller, der hverken lever op til det niveau, den enkelte gerne vil udføre sit arbejde på, eller dækker de behov, som den, der er tæt på borgeren, kan se er indlysende. Handling er altid vejen frem, hvis man vil ændre på virkeligheden Handling består ikke af enkeltstående tiltag, men skal være funderet på et fælles grundlag og udmøntes på alle niveauer. Og forudsætningerne for at handle er til stede! Handlekraften ligger både hos dygtige medarbejdere med et meget solidt fagligt fundament, stor indlevelse og engagement. Og hos politikerne nedskrevet i partiprogrammer og i fornuftig omtanke. Hvorfor der ikke handles, når enderne helt øjensynligt ikke når sammen, når den røde tråd mangler, og når forudsætningerne for ændring faktisk er til stede, skyldes måske, at alle mere eller mindre har overladt ansvaret til hinanden. Det er økonomien, der begrænser de gode løsninger, siger politikerne. Det er arbejdsgiveren, der forhindrer den bedst mulige pleje, siger medarbejderne. Resultatet af denne flytten rundt på ansvaret kan blive katastrofalt. Nogle af konsekvenserne er allerede realiteter i form af: Mangel på arbejdskraft i den offentlige sektor. Mangel på glæde i det daglige arbejde. Mangel på tilstrækkelig omsorg og pleje for borgerne. 6

7 Den røde tråd i initiativer og visioner Social- og sundhedssektorens handleplan er medlemmernes røde tråd i initiativer på og visioner for menneskers arbejde med mennesker. Valget er faldet på udvalgte centrale områder, der savner fokus og som kræver en indsats, men der er selvfølgelig andre veje at gå. Vigtigst er det, at alle fra arbejdsgivere, arbejdstagere til borgere tager hver deres del af ansvaret og læsset. Det kræver mod til f.eks. at sige fra, når forudsætningerne for den omsorg og pleje man udfører eller modtager halter eller man ved, at prisen er medarbejdernes sundhed. 7

8 Det kræver vilje til at ændre tingene. Den findes i fagligt engagement og erhverves gennem uddannelse, dygtiggørelse og i faglige netværk. Det kræver troen på, at det kan lykkes at gøre den offentlige organisation mere leveringsdygtig i etisk velfunderede ydelser. Det kræver stolthed over, hvem man er og det arbejde, man udfører. Brug handleplanen som en ledetråd i arbejdet, som en tjekliste, der ikke blot skal gennemgås en gang for alle, men være nærværende i dagligdagen. Stil spørgsmål til dig selv, dit arbejde, din leder, dine kolleger, din arbejdsgiver, dine politikere. Vær med til at udvikle og udfolde det fundament, som er et dansk særkende: At vi tager os af dem, der har brug for det. Ikke fordi vi skal, men fordi det er vores værdigrundlag. Deltag i den politiske proces. Vær med til at tage beslutningerne, og sig fra hvis ikke, det, der besluttes, kan lade sig gøre uden, at det bliver med den laveste fællesnævner som grundlag. Velfærdssamfundets etiske fundament afspejler sig i menneskers arbejde med mennesker 8

9 Et net af faggrupper Social- og sundhedssektoren er den største af de fire sektorer der tilsammen udgør Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) Af i alt ca medlemmer udgør Social- og sundhedsgrupperne ca Beskæftigelsesvejledere Handicaphjælpere Hjemmehjælpere Ledere/mellemledere Neurofysiologiassistenter Plejehjemsassistenter Plejere Ledende servicepersonale Portører Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Sygehjælpere Tilsynsførende assistenter Værkstedsledere og assistenter Sektorbestyrelse Social- og sundhedssektoren ledes til dagligt af en sektorbestyrelse, der er valgt for en fireårig periode på sektorens årsmøde det år, forbundet afholder kongres. Faglige udvalg Hver af de 14 faggrupper har sit eget faglige udvalg, som rådgiver og vejleder sektorbestyrelsen i faglige, uddannelses- og forhandlingsspørgsmål. 9

10 Opgaverne i de faglige udvalg Det er de faglige udvalgs ansvar at opsamle og videreformidle medlemmernes synspunkter, behov, problemer, løsningsmodeller etc. til sektoren. De faglige udvalg fungerer som sparringspartnere for de beslutninger, der hele tiden tages i sektoren, og udvalgene høres i relevante spørgsmål f.eks. i forbindelse med arbejdsprocesser, lovforslag, skriftligt materiale etc. De faglige udvalg stiller medlemmer til rådighed for forskellige arbejdsgrupper og udvalg, f.eks. nedsat af sektorbestyrelsen. De faglige udvalg er mellem fagggruppelandsmøderne selvstændigt handlende og kompetente på faggruppernes vegne. De faglige udvalg udarbejder en motiveret dagsorden for faggruppelandsmøderne. Sektorbestyrelsen kan tilføje punkter til dagsordenen. De debatter der føres på faggruppelandsmøderne, er det råstof, som de faglige udvalg skal bruge i det daglige arbejde. Gode fagligt relevante debatter er blandt garanterne for, at de problemstillinger, som den pågældende faggruppe tumler med eller de visioner, der fostres for fremtiden, kommer med i FOA s overordnede fagpolitiske billede. 10

11 Sektorens hovedopgaver Social- og sundhedssektorens fagpolitiske arbejde dækker følgende hovedområder: Overenskomst Ældre Psykiatri Sygehus Miljø/arbejdsmiljø Teknologi Elever Ledere Uddannelse Forebyggelse og sundhedsfremme Det daglige fagpolitiske arbejde i Social- og sundhedssektoren foregår på mange planer og i mange sammenhænge. Omdrejningspunktet er dog helt fast: Sektorens medlemmer. Og fokus for arbejdet er også det samme: At omsætte medlemmernes ønsker og behov til funktionsdygtig virkelighed. For at virkeliggøre de ønsker og behov, der hele tiden udvikler sig samt sikre bedst mulige vilkår for medlemmernes faglige udvikling, har sektoren en lang række samarbejdspartnere, dels internt f.eks. i FOA s øvrige sektorer, dels eksternt f.eks. i andre faggruppers foreninger, arbejdsgiverorganisationer. Der er selvfølgelig en lang række praktiske opgaver, der løbende skal løses og som har brug for daglig bevågenhed. Arbejdet med f.eks. overenskomster, arbejdsmiljø og udvikling af uddannelsesområdet er en daglig puls. 11

12 Men udover denne har sektoren ikke mindst på grund af sin meget centrale placering i velfærdssamfundet også en stor forpligtelse til at påvirke og inspirere samfundsudviklingen. Sektoren skal i det daglige og ud i sit alleryderste led hele tiden være med til at skubbe velfærden i den rigtige retning. For det er Social- og sundhedssektorens medlemmer om nogen der kender virkeligheden og dermed også det reelle behov for udvikling af omsorg og pleje både når der tales sundhedsfremme, og når der tales ældrepolitik og uddannelsesbehov. 12

13 Sektorens fagpolitiske fokus Når der hvert fjerde år afholdes kongres vedtager forbundet en handleplan for arbejdet for den næste periode. Denne handleplan er retningsgivende for alle fire sektorer, og den er baggrunden for de 7 emner, som Social- og sundhedssektoren har valgt at sætte særligt fokus på. Emnerne er stikord for en udvikling, der samlet har til formål at give arbejdet med mennesker de allerbedste betingelser for at udvikle sig i en positiv retning set fra såvel brugernes, medarbejdernes som organisationens synsvinkel. Rækkefølgen er ikke et udtryk for prioritering af opgaverne. Vær med til at sætte dit præg på udviklingen af den offentlige sektor Din arbejdsplads Dit liv 1. Kompetenceudvikling Faglig og personlig udvikling hele livet er grundlaget for arbejdsglæde og engagement. Muligheden for at dygtiggøre sig gennem efter- og videreuddannelse er forudsætningen for et højt selvværd og er til gavn for såvel den enkelte som organisationen og brugerne af ydelserne i omsorgs- og plejesektoren. Ændrede og nye behov stiller desuden helt nye krav til den offentlige sektor og dermed til de roller og opgaver, som forventes udfyldt af Social- og sundhedssektorens medlemmer. 13

14 Skal den offentlige sektor fremover leve op til sin opgave, kræver det faglig udvikling af medarbejderne på alle niveauer. Uddannelse er en hastesag. Der skal sættes fokus på vedligeholdelse og udvikling af den enkelte medarbejders kompetence og kvalifikationer. Der skal aftales uddannelsesplaner, der har den enkeltes behov og forudsætninger som omdrejningspunkt. Der skal afsættes midler til løbende dygtiggørelse ikke alene af medarbejdergrupperne men også af de nøglepersoner, der er vigtige, fordi de er garanter for elevernes faglige udvikling som f.eks. praktikvejlederne. 14

15 2. Ledelsesudvikling Dygtige ledere, der har mod til og forudsætninger for at gå foran, er nødvendige for, at omsorgs- og plejesektoren kan udvikle sine ydelser, så de hele tiden passer til tidens og det enkelte menneskes behov og forudsætninger. Dygtige ledere har ikke nødvendigvis en bestemt faglig baggrund, men har altid menneskelige og faglige kompetencer, som skal have mulighed for at udfolde og udvikle sig. Dygtige ledere har behov for uddannelse. Og politisk bevidsthed om lederrollen og dens behov for tildeling af kompetence og ansvar er en forudsætning for, at den offentlige sektor fungerer. Der skal derfor sættes fokus på uddannelse af FOA-ledergrupperne i omsorgs- og plejesektoren. Lederrollen skal defineres og udvikles, så den hele tiden lever op til samfundets omskiftelige behov og krav til dygtig ledelse. Lederne i omsorgs- og plejesektoren skal tildeles den fornødne kompetence og have det fornødne ansvar. Der skal investeres i opkvalificering af ledelse på alle niveauer. Lederne skal motiveres til at tage del i og inspirere til de værdidiskussioner, der skal finde sted på og imellem alle niveauer i den offentlige organisation. 3. Brancher og faglige netværk Samfundet og dets opgaver i forhold til borgerne er under konstant udvikling. Derfor er der behov for løbende at justere organisationen, så den passer til og kan rumme virkeligheden. Strukturen skal afspejle de behov, medarbejderne har i hverdagen, hvor omdrejningspunktet oftere er funktioner end faglige tilhørsforhold. Det fremtidsbillede, der tegner sig, er, at alle medarbejdere på samme arbejdsplads, uanset faglig baggrund, er medlemmer i den samme organisation. 15

16 Der skal derfor arbejdes med branchedannelse, der forener arbejdspladserne, går på tværs af fag, og på etablering af en struktur, der på langt sigt vil erstatte den traditionelle faggruppeopdeling. For at styrke fagligheden og dialogen medlemmerne imellem og derigennem også styrke sektoren med de nødvendige faglige inputs fra medlemmerne, skal der desuden satses på at skabe faglige netværk. De faglige netværk består af medlemmer, der arbejder indenfor det samme arbejdsområde. Formålene med netværkene er at fremme det kollegiale sammenhold. Og i netværket kan man bl.a. gennem afholdelse af kurser støtte hinanden i dygtiggørelse, hjælpe hinanden med at løse problemer af uddannelses- eller arbejdsmæssig art, støtte hinanden i personlig udvikling, kvalificere og inspirere hinanden til at deltage aktivt i såvel udvalgs- og nævnsarbejde som i den generelle politiske debat og dermed få indflydelse på udviklingen af omsorgsog plejesektoren. Der skal arbejdes på at etablere brancher med udgangspunkt i arbejdspladsens samlede behov og på tværs af faggrupper. Der skal udarbejdes informationsmateriale, der skal sikre kendskabet til og forståelsen af de visioner for og opbygning af brancher. Der skal med støtte fra Social- og sundhedssektoren etableres faglige netværk. 16

17 Der skal afholdes kurser om netværksarbejde. De faglige netværk skal opkvalificere organisationen ved at stille deres faglighed til rådighed ved udvalgsarbejde og udvikling af kurser for medlemmerne. Som grundlag for arbejdet med de nye fællesskaber, skal der udarbejdes sektorspecifikke rammeaftaler, der er tilpasset de specielle udfordringer og forhold indenfor sygehusvæsenet. Rammeaftalerne skal kombineres, når de bruges lokalt, så de gensidigt understøtter hinanden. 4. Forebyggelse og sundhed Forebyggelse og sundhed har alt for længe kun været den enkeltes eget ansvar. Denne ansvarsfordeling er ikke hensigtsmæssig, hvilket kan aflæses i statistikker, der taler om lav gennemsnitlig levealder og stor sygelighed ikke mindst blandt medlemmer i Social- og sundhedssektoren. Forebyggelse og sundhedsfremme rettet på modtagerne af de offentlige ydelser har heller ikke været prioriteret. Skal den uheldige udvikling i danskernes generelle sundhed vendes, kræver det, at der fokuseres på at skabe sunde arbejdspladser, der ikke nedslider mennesker eller gør dem syge. Og man skal benytte sig af, at de medarbejdere, der er tæt på modtagerne af de offentlige ydelser også har en mulighed for at bringe forebyggelse og sundhed ud til folk. 17

18 Oprustning af forebyggelse og sundhed kræver faglig oprustning af de medarbejdere, der skal varetage den nye opgave. Arbejdspladserne skal udvikles, så arbejdet ikke nedslider eller gør den enkelte medarbejder syg. Der skal fokuseres på at ruste medarbejderne til at bringe sundhed og forebyggelse ud i omsorgen og plejen via uddannelse og kurser. 18

19 5. Tillidsrepræsentantens rolle I et samfund, der ikke mindst på Social- og sundhedsområdet er i rivende udvikling, ændrer tillidsrepræsentantens rolle og opgaver sig meget hurtigt. Kravene i går er ikke de samme, som dem der stilles i morgen. Tillidsrepræsentanterne skal klædes på til at agere i denne brogede virkelighed, der bl.a. indebærer: At selve organiseringen af arbejdet med udliciteringer og andre tiltag er blevet mere nuanceret og meget forskellig fra kommune til kommune og fra amt til amt. At nye decentrale lønforhandlinger stiller større krav til tillidsrepræsentanten. At nye borgere og nye omsorgs- og plejeopgaver hele tiden kommer til. Det er en udvikling de tillidsvalgte ikke kan bære og præge alene, og det betyder at der er stigende behov for opmærksomhed og medspil fra kolleger og FOA-ledere. Selvom tillids- og sikkerhedsrepræsentantfunktionen skal bibeholdes og udvikles til at rumme de nye udfordringer, skal selve funktionen have flere tangenter at spille på. Det samfund, vi lever i, er så dynamisk, at det kræver både aktivt med- og modspil fra hver enkelt medarbejder, der hver især har forpligtelsen til at være med til at udvikle sin egen arbejdsplads både inden for egen faggruppe og på tværs af fagene. 19

20 Tillidsrepræsentanten får i fremtiden en central rolle, når det gælder formidling af de politiske visioner mellem medlemmer og organisation: Tillidsrepræsentanterne skal styrkes i personlig og faglig udvikling. Der skal ske en styrkelse af kontinuiteten og kontakten mellem tillidsrepræsentanten og medlemmerne og mellem tillidsrepræsentanten og det centrale niveau. Der skal udvikles materiale, der kan bære dette daglige arbejde igennem. 6. Velfærdens etik Med 250 millioner menneskelige kontakter om året alene på ældreområdet har Social- og sundhedssektorens medlemmer en meget bred berøring med danskerne. Derfor har netop Social- og sundhedssektorens ca medlemmer en særlig viden og dermed også et særligt ansvar for at være med til at præge samfundets udvikling i den rigtige menneskelige retning. Den tætte kontakt og de åbne øjne forpligter til at være med til at sætte menneskearbejdet øverst på politikernes dagsorden. Denne forpligtelse indebærer bl.a., at gøre opmærksom på udækkede behov og uhensigtsmæssige prioriteringer og beslutninger i Social- og sundhedssystemet, men også selv at være med til at synliggøre og værdisætte det store arbejde, som udføres af de mange hænder i omsorgs- og plejesektoren. Ved at tage sin opgave som systemets vagthunde på de yderste poster alvorligt, kan Social- og sundhedssektorens medlemmer præge samfundet i en hensigtsmæssig retning. Som talerør for de svageste i samfundet har omsorgs- og plejepersonalet en vigtig stemme. Den skal styrkes. Den skal høres. 20

21 Lokale afdelinger skal gears til at deltage i mediedebatterne. Dialogen med andre faggrupper og brugerorganisationer skal styrkes. Medlemmerne skal fagligt og personligt klædes på til at bidrage til den politiske diskussion lokalt og centralt. Medlemmerne skal styrkes til aktiv deltagelse i udvikling af den offentlige organisation. Tillidsrepræsentanterne skal styrkes til at indtage en central rolle som inspirator i denne debat. 7. Image Problemer og potentialer i omsorgs- og plejesektoren skal gøres mere synlige, hvis opgaverne fremover skal løses tilfredsstillende, og hvis de medarbejdere, der skal udføre arbejdet skal have den fornødne arbejdsglæde og et reelt fagligt rum med mulighed for udvikling såvel fagligt som personligt. At sætte fokus på sektorens image både i forhold til politikere, borgere og kommende medarbejdere er således en vigtig arbejdsopgave. Et godt image kræver politikere på kommunalt, amtsligt og statsligt plan der har et større reelt kendskab til opgavernes omfang og konsekvenserne af de beslutninger, der træffes, end det er tilfældet i dag. Og fokus skal vinkles, så det ikke alene er opgavernes art, men også den måde, hvorpå de udføres, der er i centrum. Dette arbejde med at formulere det etiske grundlag for arbejdet i omsorgs- og plejesektoren skal foregå i dialog med såvel politikere som ledere. Muligheden for faglig fordybelse, faglig identitet og troværdighed vil til gengæld gøre arbejdspladserne og uddannelserne mere attraktive og kunne tiltrække de nye medarbejdere, sektoren har så hårdt brug for. 21

22 Problemer og potentialer i omsorgs- og plejesektoren ikke mindst inden for ældreområdet skal synliggøres i dialog med borgere, medarbejdere og beslutningstagere. Der skal arbejdes med formulering af etiske principper for omsorg og pleje såvel internt som i samarbejde med andre organisationer, politikere og ledere. 22

23 23

24 profil2002 "Social- og sundhedssektorens handleplan er blevet til i et tæt samarbejde med de lokale sektorformænd og repræsentanter for de faglige udvalg i forbindelse med en række temadage og socialog sundhedssektorens årsmøde Handleplanen er sektorens arbejdsgrundlag frem til næste handleplan, der udarbejdes på grundlag af de mål og værdier kongressen 2004 vedtager." Forbundet af Offentligt Ansatte