Høring om tilsætningsstoffer i tobaksvarer

Transkript

1 Høring om tilsætningsstoffer i tobaksvarer Resumé og redigeret udskrift af høring i Landstingssalen, Christiansborg, 26. april 2006 Teknologirådets rapporter 2006/13

2 Tilsætningsstoffer i tobaksvarer Resumé og redigeret udskrift af høring på Christiansborg. Projektledelse i Teknologirådets sekretariat Jacob Skjødt Nielsen Projektsekretær: Eva Glejtrup Projektmedarbejder: Claus Sjørslev Madsen Resumé Rasmus Kragh Jakobsen Redigeret udskrift Folketingstidende og Teknologirådet. Tryk Folketingets Trykkeri ISBN: ISSN: Rapporten kan bestilles hos Teknologirådet Antonigade København K Telefon Telefax tekno@tekno.dk Rapporten findes også på Teknologirådets hjemmeside Teknologirådets rapporter 2006/13 2

3 Forord På vegne af Folketingets Sundhedsudvalg arrangerede Teknologirådet en høring om tobaksvarer og virkningen af tilsætningsstoffer og aromastoffer. Høringen blev afholdt onsdag den 26. april 2006 i Landstingssalen på Christiansborg. Høringen belyste tilsætningsstoffers betydning for tobaks vanedannende egenskaber, og diskuterede konsekvenserne af at ændre lovgivningen på området. Rapporten indledes med et resumé af konferencen, efterfulgt af høringens program, en præsentation af oplægsholderne og disses skriftlige oplæg. Herefter følger et redigeret udskrift af de mundtlige oplæg og de tilhørende spørge- og debatrunder. Rapporten kan downloades fra Teknologirådets hjemmeside, Teknologirådet vil gerne benytte lejligheden til at takke oplægsholderne på høringen, Sundhedsudvalget og Folketingets administration. Teknologirådet, juli 2006 Claus S. Madsen 3

4 Forord... 3 Resumé... 5 Program Præsentation af oplægsholdere Charlotta Pisinger...14 Jørgen Falk...14 Philip Tønnesen...15 Per Kim Nielsen...15 Thomas Lindegaard...15 Rolf W. Berg...15 Helle Westphal...16 Flemming Hansen...16 Jes Søgaard...17 Poul Tværmose...17 Skriftlige Oplæg Sammenhængen mellem tobaksvarers indholdsstoffer og de helbredsmæssige effekter af rygning. V.Charlotta Pisinger...18 Udviklingen i danskernes rygevaner herunder unges tobaksforbrug. V. Jørgen Falk...21 Afhængighed af tobaksrygning. V. Philip Tønnesen...27 Danske og internationale undersøgelser af tilsætningsstoffer i tobaksvarer V. Per Kim Nielsen...29 Skriftligt oplæg af vicedirektør Thomas Lindegaard, Skandinavisk Tobakskompagni A/S...34 Indlæg bragt i Politiken Debat 3. sektion lørdag d. 16. april V. Rolf W. Berg...40 Kemiske og toksikologiske undersøgelser af tilsætningsstoffer i tobak v. Helle Westphal...42 Skriftligt bidrag fra Flemming Hansen, CBS Forhold mellem pris og forbrug. V. Jes Søgaard, DSI, Institut for Sundhedsvæsen...50 Virkemidler til at begrænse skadelige virkninger af rygning v. Poul Tværmose...57 Deltagerliste Redigeret udskrift Teknologirådets udgivelser

5 Resumé Høringen var kommet i stand på baggrund af et beslutningsforslag B78 fra Enhedslisten. 10 eksperter stillede deres viden til rådighed for Folketingets Sundhedsudvalg indenfor tre udvalgte temaer, hvor politikere og tilhørere fik indblik i danskernes rygevaner og de helbredsmæssige konsekvenser af rygning, hvilke tilsætningsstoffer man bruger i tobak og deres virkning samt om rygningens skadelige virkninger kan begrænses af mærkning og regulering. Dagen rundede af med en afsluttende åben debat. Rygning i Danmark Charlotta Pisinger læge, ph.d. og formand for Dansk Selskab for Tobaksforskning fortalte om sammenhængen mellem tobaksvarers indhold og de helbredsmæssige effekter af rygning. Hun pegede på industriens dobbeltrolle, hvor historien har vist at økonomiske hensyn vejer tungere end hensyn til død og lidelser for mennesker, der i ungdommeligt letsind lokkes ud i livslang afhængighed. Pisinger gennemgik indholdet af en cigaret og gjorde op med den almindelige misforståelse, at en cigaret blot er tobaksblade, der ikke indeholder meget andet end nikotin. Den rene tobak indeholder omkring stoffer, hvor nogle er sprøjtegifte og andre er stoffer, der bliver dannet ved den videre forarbejdning af cigaretterne. Tobaksrøg består af mindst kemiske stoffer, hvor 90 pct. er gasser inkl. kulilte, formaldehyd, blåsyre, benzen og nitrosaminer. Den sidste del af røgen er tjæren, som består af partikler med farlige stoffer som ddt, kviksølv, bly, fenoler mfl. Udover alle disse stoffer har industrien gennem årtier tilsat stoffer for at hjælpe salget f.eks. menthol, chokolade og sukker, der gør smagen rarere, blødere og mindsker hoste. Dertil kommer stoffer, som øger optagelsen af nikotin, så rygerne kan blive mere afhængige. I alt kender man til ca. 400 kunstige tilsætningsstoffer. Herefter fortalte Pisinger om de skadelige stoffer i tobaksrøgen, hvor kulilte ubetinget er et af de farligste, fordi det binder sig til de røde blodlegemer og hindrer ilttransporten og forårsager kronisk iltmangel. Det er medvirkende årsag til blodpropper samt åreforkalkning og ca. 30 pct. af alle åreforkalkningssygdomme skyldes rygning. Udover kulilte pegede hun på, at røgen indeholder mindst 43 kræftfremkaldende stoffer bla. arsenik, benzen, krom, nikkel, kadmium, vinyl klorid, polonium, aromatiske aminer og rygning er årsag til ca. en tredjedel af alle kræfttilfælde. Lungekræft er den hyppigste, som dræber danskere om året, men rygning forårsager også mange tilfælde af kræft i urinveje, spiserør, mundhule, bugspytkirtel, strube, nyre og livmoderhals. Endelig fortalte hun, at flere stoffer i tobaksrøg som nitrogenoxid, ammoniak og hydrogencyanid skader lunger alvorligt og at omkring mennesker i Danmark lider af den invaliderende sygdom KOL (rygerlunger). Omkring danskere dør hvert år af tobaksrygning, hvilket er flere dødsfald end ildebrand, mord, bilulykker, selvmord, AIDS, alkohol og narkomisbrug til sammen. Alligevel ved fleste rygere ikke, hvor farligt rygning egentlig er -»de tror, at hvis man bare løber sig en tur eller ser sig for, når man går over vejen, så kompenserer det for rygningens skader.«jørgen Falk, konsulent i Center for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen fortalte om danskernes rygevaner, som man har kortlagt siden Dengang var næsten 80 pct. af mændene dagligrygere, men siden er andelen faldet jævnt med ca. 1 procentpoint om året til 28 pct. i Kvinderne har siden 1970'erne fulgt mændenes fald til i dag 24 pct. Hertil kommer 2-3 pct. af befolkningen, der kun ryger en gang imellem - et tal der har været konstant i mange år. Overordnet er der en tydeligt faldende tendens. Falk gennemgik derefter forskellige grupper af rygere - først storrygerne (mere end 15 cigaretter pr. dag), som har den største risiko for tobaksrelaterede sygdomme. Indtil starten af 90'erne blev der trods det generelle fald i antal rygere flere storrygere, hvorfor den samlede sundhedsmæssige gevinst for samfundet faktisk blev udvandet i den periode. Efter 1993 er der sket et mindre fald, så ca. 15 pct. af voksenbefolkningen i dag er storcigaretrygere svarende til halvdelen af alle rygere. 5

6 Et andet interessant aspekt er, at rygningen de sidste 35 år har fået en social slagside. Andelen af dagligrygere blandt ufaglærte er ca. dobbelt så stor, 36 pct., som blandt de højere funktionærer, hvor den er 19 pct., og andelen af storrygere er 23 pct. blandt de ufaglærte arbejdere og 9 pct. blandt højere funktionærer. Falk påpegede, at det er et væsentligt bidrag til den ulighed i sundhed, som jævnligt debatteres og forskellen ser ud til uddybes. Blandt de unge årige er der sket en positiv udvikling med et markant fald siden 1970 og dagligrygertallet ligger i dag omkring 20 pct. Hertil kommer ca. 10 pct. festrygere. Også her ser man en social slagside. Undersøgelser på uddannelsesstederne viser, at de bogligt stærke unge ryger væsentligt mindre end de bogligt mindre stærke unge. Blandt børn (10-15 år) har Danmark et af de laveste europæiske gennemsnit for dagligrygere, hvilket er gunstigt for folkesundheden på sigt. Den positive udvikling blandt børn og unge sagde Falk bla. skyldes lovgivning om rygning i skolerne og rygeforbud mod salg af tobak til mindreårige. Falk sluttede af med tal for selve tobaksforbruget, der ikke er faldet så markant, som antallet af rygere. Målt på salget af fabriksfremstillede cigaretter i Danmark er forbruget nogenlunde konstant fra 1975 til i dag. Det afspejler bla. at der er færre som ryger pibe, cigarer og hjemmerullede cigaretter samt et øget dagligt forbrug blandt de tilbageværende rygere. Og ikke mindst de seneste års faldende cigaretpriser, som har øget salget af cigaretter i Danmark og mindsket grænsesalget. Philip Tønnesen, administrerende overlæge på Lungemedicinsk afdeling på Gentofte Amtssygehus skulle tale om tobakkens afhængighedsskabende virkning. Han gjorde det klart, at rygning først og fremmest handler om at få nikotin, som er den stimulans, der gør at rygning er dejligt. Problemet med rygning er, at det er en utrolig farlig måde at få nikotin og modsat den udbredte opfattelse sagde Tønnesen, at man meget nemt og hurtigt bliver afhængig af nikotin. Han sagde, at pct. af teenagere, som begynder at ryge en cigaret to gange om ugen er nikotinafhængige efter et halvt år. Efter Tønnesens mening ved de unge ikke, at man så nemt bliver afhængig og de lokkes ind i afhængighed. Med hensyn til behandling sagde han, at der blandt sundhedsmyndighederne i Danmark er behov for en holdningsændring til rygning. Han pegede på, at nikotinafhængighed internationalt anses for en sygdom og at man bør behandle det som en sygdom. Han sammenlignede med heroinafhængighed og narkomaner, som man ikke bare kan sige til: Nu skal du holde op. Tønnesen sagde rygere har brug for behandling og at man i dag faktisk har effektive behandlingsmetoder til at få folk til at holde op med at ryge. Han forstod ikke, hvorfor vi herhjemme ikke som i f.eks. England og Sverige kan få tilskud til behandlingsmidler, der dæmper abstinenssymptomerne og rygetrangen. Og han pegede på, at costeffektive analyser af hvad det koster at redde et kvalitetsjusteret leveår, viser det er meget billigere med nikotinprodukter og lægebehandling end nogle af de livsstilssygdomme, der får behandlingstilskud i Danmark f.eks. forhøjet kolesterol og let forhøjet blodtryk. Med hensyn til tobakkens tilsætningsstoffer mente han ikke, de betyder så meget, fordi der er så mange andre farlige stoffer i cigaretterne. Han sagde derimod deklarationen skal vise hvad man får ned i lungerne og ind i organismen og at kritiserede den nuværende deklaration på cigaretpakkerne, fordi de maskiner, der måler hvor meget tjære, kulilte og nikotin, der er i cigaretrøgen ikke tager højde for, at cigaretfiltrene er fyldt med mikroskopiske huller. Det betyder maskinen modsat rygerne, som dækker hullerne med læberne, suger en masse ekstra luft med ind og i virkeligheden suges meget mere ind i kroppen end der står. Han sagde man måske skulle fokusere mere på deklarationen end på tilsætningsstofferne. På spørgsmål fra Lone Møller (S) gjorde Philip Tønnesen klart, at det er nikotinet, der er problemet, fordi det skaber afhængigheden, men at nikotin ikke i sig selv er særlig farligt. Møller spurgte også til kommende medikamenter og bivirkninger, hvortil Tønnesen svarede, at der er bivirkninger ved de nuværende medikamenter, men at der er lovende nye medikamenter med færre bivirkninger på vej. Charlotta Pisinger understregede,at det er medicin og ikke nydelsesmidler, så hun mente folk ville være parate til at acceptere mindre bivirkninger i 1-2 måneder, hvis midlerne er effektive. Helle Sjelle (KF) spurgte til hvordan man kan skal komme den sociale ulighed man ser på rygning og andre steder i sundhedsvæsnet 6

7 til livs, hvortil Jørgen Falk sagde man ikke har et endegyldigt svar, men at rygning bidrager væsentligt. Man ved at røgfri miljøer har stor effekt ligesom rygeafvænningstilbud, der er tæt på borgerne dvs. ikke massekommunikerede kampagner, men f.eks. røgfri arbejdspladser og at de praktiserende læger pr. automatik spørger ind til rygevaner. På spørgsmål fra Karin Nødgaard (DF) om børn generelt tager afstand fra deres forældres rygevaner, svarede Falk, at man finder hele spektret af reaktioner, men rygende forældre præger i høj grad deres børn til også at blive rygere. Tønnesen supplerede med, at store undersøgelser fra USA peger på i hvert fald tre ting har betydning for om unge begynder at ryge: Forældrenes rygevaner, om der ryges, hvor de unge færdes - skoler, institutioner, arbejdspladser etc. - og prisen på cigaretterne, jo dyrere des færre begynder at ryge. Frank Aaen (EL) var interesseret i, hvad panelet mente om tobaksindustriens optræden og Pisinger pegede på, at det kun er 12 år siden, at de største tobaksproducenter trods bedre vidende svor i USA's senat, at rygning hverken var afhængighedsskabende eller medførte nogle skader på helbredet. Hun sagde man ikke kan regne med, at der bliver spillet med åbne kort. Aaen spurgte også til, hvad man som lovgiver kunne gøre, hvortil Tønnesen forslog, at man forlangte af industrien, at den så at sige skulle reparere sine egne skader f.eks. ved at sætte en procentdel af indtjeningen til side til sundhedsopbyggende formål. Jørgen Falk gjorde opmærksom på, at den danske tobaksindustri, hverken har været så fremtrædende i reklamer eller i debatten som industrien i f.eks. Tyskland og USA, men at de har skiftet holdning fra ikke at kommentere noget til midt i 90'erne at sige, at enhver ved, at rygning er sundhedsskadeligt. Viden om tilsætningsstoffer i tobaksvarer Per Kim Nielsen, kemiker, projektchef i Kræftens Bekæmpelse fortalte at tilsætningsstoffer i vidt omfang er designet til at indfange unge og at man udenfor industrien ikke ved meget om deres effekt på kroppen. Han sammenlignede med en udvikling man har set i Danmark indenfor vandpibetobak, hvor det indtil man satte aroma- og sukkerstoffer til tobakken, stort set kun var gamle, der røg vandpibe, men med tilsætningsstofferne var det i vidt omfang lykkes at få unge til at ryge vandpibe. Nielsen forklarede, at tilsætningsstoffernes funktion er at gøre det let at komme i gang med at ryge ved, at røgen ikke generer en ned igennem luftvejene. Angående afhængighed sagde han, at enkelte studier pegede på at afbrændt sukkerstof også kan være afhængighedsskabende. Ud over sukkerstofferne er der tilsætningsstoffer, som gør, at man hurtigere bliver afhængig ved at optage nikotinen hurtigere og andre igen som f.eks. ammoniak hjælper nikotinoptagelsen ved at regulere på surhedsgraden. Tobaksindustrien bruger også nikotinlignende stoffer, som ikke bliver målt i ISO standardmetoderne, men er med til at skabe afhængighed. Nielsen sagde, at ved at gøre det lettere at ryge er cigaretter med tilsætningsstofferne simpelthen designet til at få fanget dem under 18 år. Han pegede til sidst på et problem i mangel på viden om tilsætningsstofferne i og med det stort set kun er tobaksindustrien selv, der har forsket i, hvordan cigaretterne og tilsætningsstofferne virker. De få studier af tilsætningsstoffernes virkning i lungerne og kroppen er ofte støttet af tobaksindustrien, så Nielsen sagde, at ren uafhængig viden er svær at finde. Der hvor man kan få viden fra er almindelige toksikologiske undersøgelser af de enkelte stoffer f.eks. hvis man får det på huden, optager det eller spiser det. Hans anbefaling var derfor, at man så hurtigt som muligt foår opbygget den fælles europæiske forskningsenhed, der skal sørge for toksikologiske undersøgelser både hvad angår afhængighed, tilsætningsstoffer og målemetoder, så man får den uvildige viden derfra. Thomas Lindegaard, kemiingeniør, vicedirektør i Skandinavisk Tobakskompagni repræsenterede tobaksindustrien og lagde for med at slå fast, at selve tanken om, at industrien i al hemmelighed skulle designe metoder eller finde på stoffer til at gøre folk afhængige af et sundhedsskadeligt produkt, er så langt fra virkeligheden som man kan komme. Lindegaard sagde, man bør differentiere mellem den amerikanske og den danske tobaksindustri i debatten. Omkring tilsætningsstoffer og spørgsmål om afhængighed understregede Lindegaard, at det er et teknisk kompliceret emne, hvor man er nødt til at fokusere på den 7

8 videnskabelige dokumentation. Han sagde, at de beskyldninger, der er fremført mod tilsætningsstofferne ikke holder til videnskabelige test. Lindegaard medgav, at undersøgelserne i vidt omfang er lavet af tobaksindustrien, men understregede at de er publiceret og viser, at stofferne ikke ændrer ved sundhedsrisikoen forbundet med selve rygningen. Som eksempel gav han debatten omkring ammoniak og regulering af ph, der skulle frigive mere nikotin, men allerede i 1993 dokumenterede læge Philip Tønnesen, at fri nikotin optages langsommere end bundet nikotin. Tilsvarende sagde han, at de hollandske sundhedsmyndigheder har undersøgt almindelige tilsætningsstoffer som sukker, lakrids og kakao, og konkluderer, at der ikke er hold i beskyldningerne. Endelig havde Lindegaard et ekstra skriftligt materiale med angående konkrete beskyldninger mod mentol tidligere fremsat af den forrige taler, Per Nielsen. Lindegaard opsummerede, at pointen er, at man skal holde fast i den videnskabelige dokumentation omkring tilsætningsstoffer og at tobaksindustrien er meget villige til at stille op til yderligere debat, diskussion og spørgsmål, som han sagde f.eks. kunne foregå i Sundhedsstyrelsen, hvor man kan gå i detaljer med de tekniske ting. Rolf W. Berg, lektor, ph.d. fra Kemisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet forsker i kemiske stoffer og fortalte, hvordan der er stor forskel på hvad man opfatter som et stof afhængig af om man er journalist eller kemiker. Det er et spørgsmål om begreber men for kemikeren er f.eks. æblemost og jordnøddesmør sammensatte stoffer mens rene stoffer har såkaldte CAS numre, som den amerikanske kemiske organisation har tildelt hvert eneste kemiske stof. Han gjorde opmærksom på, at tobak indeholder mange forskellige kemiske stoffer, som varierer, fordi det bliver dyrket i mange forskellige dele af verden under forskellige forhold, med forskellig gødning, forarbejdning osv., men det, som betyder noget, er indholdet i det færdige produkt. Han sagde, at antallet af stoffer - de ca man har hørt i debatten - afhænger af, hvordan man definerer et stof og ifølge Berg kan indholdet i røg kemisk set meget let være stoffer. Derfor er afhængighedsskabende tilsætningsstoffer egentlig ikke essensen og ligesom Tønnesen sagde han, at det i virkeligheden handler om nikotin og om at få nikotin. Den måde rygerne kan få det på er ved at købe tobak. Berg foreslog, at man burde lave meget stærke cigaretter, hvor der var tilsat stoffer, som fremmer hurtig afgivelse af nikotin, så folk kan nøjes med at ryge en halv cigaret. Dermed sagde Berg, kan rygerne få det, de er ude efter, nemlig nikotinen, mens de minimerer røgen, tjæren og de dårlige ting, som skader helbredet inkl. passiv rygning. Så længe tilsætningsstofferne ikke i sig selv er skadelige. Han sagde, at han politisk ikke gik ind for rygning, men hvis folk gerne vil have nikotin, fordi de er afhængige af det, så burde man ikke arbejde for at forbyde tilsætningsstoffer til tobak, men derimod fremme forskning i hvad for nogle stoffer, man skal sætte til. Helle Westphal, underdirektør i Sundhed og Miljø i DHI Group fortalte om kemiske og toksikologiske undersøgelser af tilsætningsstoffer til tobak og de økonomiske omkostninger ved at teste. Hun stillede spørgsmål ved om det overhovedet var interessant at teste tilsætningsstofferne. Westphal begyndte med at ridse fakta op - i EU er der tilladt ca. 400 tilsætningsstoffer til tobak, som bliver blandet til forskellige smagsblandinger og hver cigaret er typisk tilsat ca. 10 stoffer ud over stoffer til at klistre papiret sammen, farve filteret, trykke mærket etc. Hun gjorde klart, at de omtalte stoffer ikke dannes ved rygning af en enkelt cigaret, men er de stoffer, der til sammen kan dannes ud fra rygning af forskellige cigarettyper. Stofferne er mere eller mindre godt beskrevet, men man kender den kemiske identitet af de fleste af stofferne. Nogle er imidlertid meget svære at identificere nøjagtig kemisk og Westphal fortalte, at det er den samme problemstilling man har med f.eks. citrusolier i kosmetik, fordi det er en kompleks blanding, som varierer med, hvor meget sol, der har været, hvilken skråning, planten har groet på osv. Derpå gik hun til prisen at undersøge sundhedseffekter og sagde, at det første man må spørge er: Hvad er det egentlig, vi ønsker at vide, når man allerede ved, at rygning og tobak er kræftfremkaldende, giver hjerte-kar sygdomme og at nikotin er afhængighedsskabende? Hun gjorde klart, at det er meget tidskrævende og dyrt at undersøge hvert stof (1-3 år og koster 2-10 mio. kr.) og at undersøge stoffer grundigt er ikke realistisk. Og spørgsmålet er om det overhovedet er interessant at vide, om et enkelt tilsætningsstof bidrager med måske 0,1 pct.'s forøgelse af tobakkens sundhedsskadelige effekter. 8

9 Hun foreslog, at man i stedet fokuserede på tilsætningsstoffer, som gør det nemmere at blive afhængig som ung, fordi man ved, at de fleste rygere får grundlagt deres afhængighed som meget unge og er meget loyale over for de cigaretmærker, de starter med at ryge. Hun tvivlede dog på, at det ville være muligt at udvikle en forsøgsmodel, hvor man kunne teste tobaksafhængighed med og uden tilsætningsstoffer. Til sidst sammenlignede hun med færdigblandede søde alkoholdrikke til meget unge mennesker, som gør det meget nemt at drikke alkohol og spurgte om det er smagen, der gør det meget nemt at blive afhængig. Kamal Qureshi (SF) og Frank Aaen (EL) spurgte til hvordan den danske tobaksindustri adskilte sig fra den amerikanske om man ikke gjorde sig umage for at få flere til at købe produkter man bliver afhængige af. Lindegaard svarede, at man selvfølgelig bruger mange penge på at vinde markedsandele og få folk til at vælge Skandinavisk Tobakskompagnis produkter. Det gør man f.eks. ved at vælge tobak af høj kvalitet, der giver en god smag og ved at designe pakkerne så de ser flotte ud. Lindegaard sagde også, at man til forskel fra den amerikanske tobaksindustri ikke har et stort forskningslaboratorium og ikke har forsket i specifikke stoffer eller processer, der f.eks. skal påvirke ph, men har en»måske naiv«tobaksfaglig tilgang. Frank Aaens kommentar om, at Skandinavisk Tobakskompagni ikke er et dansk firma, afviste Lindegaard og sagde, at en tredjedel af aktierne er ejet af British American Tobacco (BAT), men firmaet kører med udgangspunkt i de tre danske familier, som ejer selskabet og er adskilt fra BAT. På et spørgsmål fra Frank Aaen om man ikke kunne lade sig inspirere af medicinalbranchens regler om, at industrien skal dokumentere, at medicin ikke må være usundt, sagde Lindegaard, at der ikke er danske regler for hvad man må tilsætte tobakken, så de havde valgt at følge tyske og franske regler. Man så meget gerne også skrappere regler så længe det blev på EU niveau. Rolf Berg kommenterede, at det var vigtigt, at man så på cigarettens endelige indhold og ikke blot på tilsætningsstoffer, fordi man ellers kunne»fifle«med tingene og f.eks. fodre tobaksplanten med et stof, som dermed via råproduktet ville komme med i cigaretten, men rent teknisk ikke ville være et tilsætningsstof. Helle Westphal sagde, at med medicin accepterer man netop bivirkninger, hvis de ikke overstiger effekten fra den sygdom man forsøger at bekæmpe. Med andre produkter er dem, der markedsfører produktet ansvarlig for, at det ikke skader forbrugerens sundhed. Hun pegede på den kommende EU kemikalielovgivning, REACH, hvor hun gætter på det bliver producenternes og importørernes ansvar, at sikre den viden, der skal til, omkring de stoffer man sælger og det vil også gælde dem, der sælger tilsætningsstoffer til tobaksindustrien. Regulering og mærkning af tobaksvarer Flemming Hansen, professor ved Institut for Afsætningsøkonomi på Copenhagen Business School beskæftiger sig med effekten af massekommunikation og skulle belyse reklamens rolle for cigaretforbruget. Han beklagede den korte tidsfrist og havde løst opgaven ved en litteratursøgning på ordene»advertising, cigarettes, smoking og youth«og herfra udvalgt 16 videnskabelige undersøgelser. Hansen havde seks spørgsmål og det første var: Påvirker annoncering cigaretforbrugets omfang? Svaret herpå var kort og enkelt: Nej. Der er ingen sammenhæng mellem tobaksforbrugets omfang og annonceringens omfang i den vestlige verden, hverken når man analyserer på tværs af lande eller over tid i de enkelte lande. Dernæst spurgte Hansen: Påvirker cigaretannonceringen nye rygere? Hvortil han sagde, at reklamen synes at have en vis men næppe dominerende betydning for tilgangen af nye rygere. Det tredje spørgsmål lød: Har advarselsmærkater nogen effekt? Her havde Flemming Hansen ikke fundet nævneværdige forskningsresultater, men henviste til andre undersøgelser, der dels viste at jo større et mærke er des større er kendskabet og jo oftere man ændrer en tekst des mere bliver den læst. Derpå spurgte han: Hvordan begynder man at ryge? Og svarede, at en stor undersøgelse fra 14 lande viste, at reklamens betydning kommer ind meget langt nede i rækken efter vennernes, søskendes og forældres påvirkning. Hansen næstsidste spørgsmål: Har antirygerkampagner nogen effekt? Og svaret var entydigt ja ud fra det materiale han havde. Til sidst påpegede han, at sponsorering er et emne man burde interessere mere sig for end reklame, fordi tobaksindustrien i Danmark ikke må reklamere, søger de eksponering gennem spon- 9

10 sering, productplacement og lignende. Hansen sagde også, at distribution og adgangen til cigaretter for de unge er langt vigtigere end reklame. Endelig tilføjede han, at den danske reklameforbudspolitik på tobaksområdet har den bivirkning, at de allerede etablerede mærker som House of Prince sparer en masse udgifter til reklame og produktudvikling og samtidig kan være trygge ved, at ingen konkurrenter kommer og kan introducere nye produkter. Jes Søgaard, professor, direktør for DSI Instituttet for Sundhedsvæsenet skulle sige noget om forholdt mellem pris og forbrug. Søgaard fortalte, at man ved virkelig meget om emnet og han havde fundet over 100 undersøgelser (ca. to tredjedele amerikanske), hvor alle undtagen 3-4 stykker kan påvise en statistisk signifikant negativ sammenhæng mellem pris på tobaksprodukter, primært cigaretter og forbrug af tobaksprodukter, primært cigaretter. Det betyder, at en øget pris reducerer forbruget og der er også symmetri således, at forbruget stiger, når priserne falder. Søgaard fortalte, at der desuden er to meget markante sociodemografiske trends. Den stærkeste er sammenhængen mellem alder og pris som alt andet lige er stærkere, jo yngre man er. Prisfølsomheden er stærkest for aldersgruppen årige og faldende frem til ca. 30 år, hvor den stabiliserer sig. Så med hensyn til at begynde på at ryge har prisen en stor betydning, fordi især de unge er påvirket af prisen. En næsten ligeså stærk social trend er sammenhængen mellem prisfølsomhed og uddannelse eller indkomst - jo lavere uddannelse og jo lavere indkomster, man har, des mere stiger prisfølsomheden. Igen en meget sikker konklusion, som er fundet i samtlige undersøgelser. Jes Søgaard beklagede, at der ikke findes danske, norske eller svenske offentliggjorte undersøgelser, men havde til lejligheden selv lavet en og den viste, at Danmark falder helt i tråd med de andre landes undersøgelser. Søgaard understregede, at denne prisfølsomhed er længerevarende og effekten på forbruget ikke kun ses lige når prisen stiger eller falder. Snarere tværtom, sagde han, ser man ca. halvdelen af forbrugssammenhængen det første år og resten i de efterfølgende år. Han gjorde til sidst opmærksom på, at WHO med eksperter på området har konkluderet, at prisen er den vigtigste enkeltfaktor til at ændre tobaksforbruget. Prisen i Danmark er faldet de sidste 40 år fra at en pakke cigaretter kostede knap 50 kr. i 1966 til i dag knap 30 kr. Det sagde han, egentlig er interessant, når vi samtidig ved, at rygning er blevet så farligt. Endelig afviste han det argument, at man ikke tør bruge afgiftsinstrumentet, fordi man er bange for at miste nogle skatteindtægter. Som tallene for prisfølsomheden er viser det, at der faktisk vil komme stigende provenueffekter af at sætte cigaretafgifterne op. Poul Tværmose, specialkonsulent i Københavns Kommune og formand for Sund By Netværkets tobaksgruppe fortalte at man ved, hvad der skal til på tobaksområdet - omfattende programmer, der kombinerer indsatser i skolen, sundhedsvæsenet, lokalsamfundet, medier og i politik. Han indledte med at beklage, at tilsætningsstoffer, som er marginalt i den store sammenhæng, drejer fokus væk fra de mange vigtige ting på området. Tværmose sagde, derefter at det heldigvis er et ekstremt velundersøgt forebyggelsesområde, som man har forsket intensivt i og har mange praktiske erfaringer med. Så omkring årtusindskiftet offentliggjorde de store internationale sundhedsorganisationer bla. Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Verdensbanken, de øverste amerikanske sundhedsmyndigheder (CDC) og EU kommissionen et sæt grydeklare vejledninger og anbefalinger på, hvad bør man gøre i et land for at have en effektiv tobakskontrol. Tværmose fortalte, at Danmark har forpligtet sig at gøre en indsats i og med man tilsluttede sig FN's første konvention på forebyggelsesområdet, Framework Convention on Tobacco Control fra Han nævnte de væsentligste tiltag man bør gøre - overordnet set anbefaler man at bruge en vifte af indsatser for at få størst mulig effekt og synergi. En af de væsentligste er at øge afgifter og skatter på tobaksvarer. Hertil kommenterede Tværmose, at når Danmark i 2003 satte prisen ned med 15 pct. er det sundhedspolitisk hul i hovedet. Det næste tiltag er at skabe røgfrie miljøer, som både har en direkte effekt ved at mindske passiv rygning og en indirekte effekt ved at gøre det sværere at starte med at ryge og nemmere at holde op. Information og oplysning er også et vigtigt fundament under tobakskontrol. Han sagde, at det ikke er gjort med tv-reklamer, pjecer eller foldere, men der skal direkte kontakt med sundhedspersonalet til. I den forbindelse er dansk status nedslående den, at praktiserende læger stort set ikke 10

11 tager problemet op med deres patienter, selv om befolkningen forventer det og at det er fuldstændig tilfældigt, om rygning tages op som et emne i skoler eller på ungdomsuddannelser. Tværmose sagde, at hvis der skal ske nogen forbedring af folkesundheden på tobaksområdet i løbet af de næste år, så skal det komme fra folk, der holder op med at ryge dvs. rygeafvænning og behandling. Han var bekymret for forebyggelsesområdet skulle lide under den nye kommunalreform, fordi det flyttes fra amterne og ud i primærkommunerne. Han anførte, at der er brug for national koordinering, men personaleressourcerne på det statslige niveau er reduceret til halvandet årsværk. Det kommer der ikke meget udvikling, koordinering, rådgivning og materialer til regioner og kommuner ud af. Hans anbefaling var derfor, at politikerne lever op til forpligtelserne i FN's konvention og tager initiativ til, at vi får en nation handlingsplan og strategi på tobaksområdet, som indebærer nogen af de mange forskellige elementer, man har dokumentation for, virker. Frank Aaen (EL) ville høre noget mere om distribution og effekten af, at fordoble tobakspriserne, hvortil Jes Søgaard svarede, at der var eksempler fra Canada og Sverige på, at man også kan hæve prisen for meget og så flytter man bare salget udenfor landet, men en mindre afgiftsstigning vil have en positiv effekt både på statskassen og ved at reducere antallet af rygere. Tværmose sagde, at tilgængeligheden i Danmark er begrænset af, at man ikke må købe tobak, når man er under 16 år, men i realiteten køber 75 pct. af dem under 16 år selv deres cigaretter, så måske skulle man sætte grænsen op til 18 år - så dem på 14 år i hvert fald ikke købte. Flemming Hansen sagde, at tobaksindustrien var nødt til at bruge sponsering og product placement for at få eksponeret deres produkter, men mente ikke det var specielt rettet mod de unge. Ordstyreren, Birthe Skaarup (DF), åbnede debatten og Jørgen Falk supplerede Tværmoses gennemgang af de punkter Verdensbanken og WHO anbefaler med at fortælle, at Europas lande var blevet evalueret efter deres indsats mod tobaksforebyggelse og Danmark fik 45 point ud af 100 mulige. Poul Tværmose sagde senere, at man havde delt landene op i tre grupper - en førergruppe, en midtergrupper og en bundgruppe - og Danmark ligger i bunden af midtergruppen. Han opfordrede til en politisk ambition om i hvert fald at ligge i førergruppen. Han sagde også, at WHO i meget lang tid har haft den anbefaling at bruge 1 pct. af provenuet fra tobaksafgifter på forebyggelsesarbejde. Frank Aaen ville gerne høre lidt mere om, hvor man begynder og Poul Tværmose svarede, at mange faktorer spiller ind bla. er der forskel på de unges sårbarhed socialt og formentlig også genetisk, men det der slår mest igennem er miljøet og især, hvor man havner efter folkeskolen - om det er en teknisk skole, hvor alle ryger eller et pænt gymnasium, hvor ingen ryger. Per Kim Nielsen sagde, at Kræftens Bekæmpelses undersøgelser viste, at det ikke bare var skolen, men også klassen og at skolens eller klassens holdning til rygning er meget udslagsgivende. Det har de set både fra efterskoler og fra tekniske skoler. Søgaard gjorde opmærksom på, at rundspørger blandt de unge ikke afslører, at pris er afgørende, det kommer kun frem, når man ser på den faktiske opførsel. Fra salen ville Inge Haunstrup Clemmensen (Kræftens Bekæmpelse) høre om man kunne nedsætte antallet af steder, hvor man kunne købe cigaretter og samtidig have en form for licens til at købe tobak. Kamal Qureshi (SF) sagde, at han ikke havde tænkt over tilgængeligheden som en mulig regulering, men måske tvivlede han på, at det kunne få politisk flertal. Birthe Skaarup (DF) mente heller ikke en slags System Bolag på tobak ville komme igennem. Flemming Hansen sagde, begrænset tilgængelighed ikke ville kunne afskaffe rygning, men via distribution vil man have betydelig indflydelse. Tværmose sagde, at man ofte er stødt på problemet i nærheden af skoler og at det her ville være meget fornuftigt at kigge på at begrænse tilgængeligheden. Fra salen supplerede Niels Them Kjær (Kræftens Bekæmpelse) med, at Spanien har indført en ny lovgivning pr. 1. januar 2006, hvor man både har lavet røgfri miljøer og begrænset antallet af udsalgssteder for tobak, så man ikke kan købe cigaretter i supermarkeder og kiosker, men skal i specialbutikker. 11

12 Program Høring om tilsætningsstoffer i tobaksvarer Onsdag den 26. april 2006 kl i Landstingssalen på Christiansborg KL VELKOMST V. Birthe Skaarup (DF), formand for Folketingets Sundhedsudvalg og høringens ordstyrer Kl RYGNING I DANMARK Sammenhæng mellem rygning og de helbredsmæssige effekter af rygning Charlotta Pisinger, læge, Ph.d., Dansk Selskab for Tobaksforskning. Udviklingen i danskernes rygevaner herunder unges tobaksforbrug Jørgen Falk, konsulent, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Tobakkens afhængighedsskabende virkning Philip Tønnesen, adm. overlæge, lungemedicinsk afdeling, Gentofte Amtssygehus Spørgsmål fra politikerpanelet (30 min.) VIDEN OM TILSÆTNINGSSTOFFER I TOBAKSVARER Danske og internationale undersøgelser af tilsætningsstoffer i tobaksvarer Per Kim Nielsen, kemiker, projektchef, Kræftens Bekæmpelse Skandinavisk Tobakskompagnis viden om og brug af tilsætningsstoffer Thomas Lindegaard, kemiingeniør, vicedirektør, Skandinavisk Tobakskompagni Sammenhænge mellem tilsætningsstoffer i tobak og nikotinoptagelse Rolf W. Berg, lektor, Ph.d., Kemisk Institut, Danmark Tekniske Universitet Omkostningen ved kemiske og toksikologiske analyser af indholdsstoffer i tobak Helle Westphal, underdirektør, DTC - Sundhed & Miljø, DHI Group Spørgsmål fra politikerpanelet (30 min.) Kl Kaffepause 12

13 Kl REGULERING OG MÆRKNING AF TOBAKSVARER Mærkning af tobaksvarer Flemming Hansen, professor, Institut for Afsætningsøkonomi, Copenhagen Business School Forholdet mellem pris og forbrug Jes Søgaard, professor, direktør, DSI Institut for Sundhedsvæsen Virkemidler til at begrænse skadelige virkninger af rygning Poul Tværmose, specialkonsulent i Københavns Kommune, formand for Sund By Netværkets tobaksgruppe Spørgsmål fra politikerpanelet og samlet diskussion (30 min.) AFSLUTTENDE DEBAT AFSLUTNING Ved Birthe Skaarup (DF), formand for Folketingets Sundhedsudvalg 13

14 Præsentation af oplægsholdere Charlotta Pisinger Lægevidenskabelig embedseksamen, Københavns universitet, januar 1988 Ph.d. grad, Københavns universitet, oktober 2004 Tillidsposter Formand for Dansk Selskab for Tobaksforskning Medlem af Sundhedsudvalget, lægekredsforeningen, Københavns Amt 12 internationale peer reviewed publikationer Rapporter Tobaksrygning og vægt. Resultater fra en befolkningsundersøgelse, Inter99. Rapport til Sundhedsstyrelsen, dec.2004 Praktiserende lægers implementering af rygeafvænning med hovedfokus på barrierer mod implementering. Rapport til Sundhedsstyrelsen, april 2005 Passiv rygning - Hvidbog, 2005, udgivet af 16 interesseorganisationer, kapitel om passiv rygning og lunger. Jørgen Falk Ekspert i tobaksforebyggelse - herunder danskernes rygevaner. Uddannet lærer i Ansat som lærer (skole- og ungdomsvejleder) i folkeskolen indtil 1988 Har siden 1988 arbejdet med tobaksforebyggelse i statsligt regi først i Tobaksskaderådet (indtil 2001), siden i Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. Projektleder for en række centrale tobaksforebyggelsesprojekter herunder STOP-kampagnen ( ), Nationalt Center for Rygestop ( ), Sundhedsstyrelsens kampagner vedr. passiv rygning og de årlige rygevaneundersøgelser siden Dansk ekspert i Phare Twinning projekt om tobaksforebyggelse i Estland Repræsenterer Danmark i en række EU-fora om tobaksforebyggelse - herunder European Network for Smoking Prevention (ENSP). Rådgiver for EU-kommissionen i forbindelse med europæiske tobakskampagner ( Feel Free to Say No og HELP-for a life without tobacco ). 14

15 Philip Tønnesen Ledende overlæge, dr.med. Philip Tønnesen, lungemedicinsk afdeling, Amtssygehuset i Gentofte Cand.med. i 1975 fra Købehavns Universitet. Dr.med. i Speciallæge i medicinske sygdomme, allergologi og medicinske lungesygdomme. Ledende overlæge ved lungemedicinsk afdeling, Gentofte siden Publiceret mere end 70 artikler i danske og internationale fagtidsskrifter om lungemedicinske og allergologiske emner. Forsket i rygeafvænning i 20 år og publiceret mere en 25 artikler herom. Foredragsholder internationalt om rygeafvænning og deltager i flere internationale arbejdsgrupper. Formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab de sidste 3 år.. Per Kim Nielsen Cand. Mag. kemi og biologi. Projektchef i Kræftens Bekæmpelse afdeling for forebyggelse og dokumentation siden Specielt arbejdet med unges rygning og afhængighed, samt tilsætningsstoffer, vandpiberygning og rygningens skadevirkninger. Tidligere underviser ved RUC, gymnasier m.m. Inspektør og udviklingschef ved Nakskov Uddannelses Center. Skrevet flere undervisningsbøger inden for biologi, kemi, rygning. Rapporter og artikler inden for emner om unge og rygning. Ansvarlig for hjemmesiderne og Udviklingsprojekter for EU, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Undervisningsministeriet m.m. Thomas Lindegaard Stilling: Vicedirektør, Development & Regulatory Affairs Ansættelser: : Skandinavisk Tobakskompagni A/S : House of Prince A/S : Risø, Afdelingen for materialeforskning Uddannelse: Akademi ingeniør (kemi) 1991, HD (U) 2001 Rolf W. Berg Navn Rolf Willestofte Berg Født June 7th, 1945 Adresse Frederikslundsvej 23, DK-2840 Holte Nationalitet Dansk 15

16 Uddannelse Civilingeniør i Kemi (DTU) Ph.D. studier "Vibrational Spectroscopy of Ethylenediamine Compounds", Resultater publiceret som 5 papers i internationale journaler Værnepligt. Stillinger Forskningsmedarbejder ved "The Danish Atomic Energy Commission, National Research Laboratory Risø". Hovedsageligt pulver metallurgi Forskningsmedarbejder ved DTU på projektet : "Intra and Intermolecular Vibrations in Crystalline Compounds" Seniorforsker ved DTU. Arbejde med eget projekt: Phase Transitions in Crystals Seniorforsker ved Danish Natural Science Foundation. Projekt: Resonance Raman spectroscopy of molten salts Seniorforsker ved Danish Technical Science Foundation. Projekt: Molten Salt Battery Research and Development idag Lektor ved DTU idag Leder for Laboratoriekursus i uorganisk kvalitativ analyse (kemi) ved DTU Appointed to National representative in the committee of ECTN (European Chemistry Thematic Network) on the topic Core Chemistry. Helle Westphal Helle Westphal er uddannet farmaceut og har 15 års erfaring som konsulent indenfor rådgivning om materialer, kemikalier og sundhed på Dansk Toksikologi Center. Helle har endvidere stor erfaring med såvel projekt- som personaleledelse og er p.t. underdirektør på DTC Sundhed og Miljø, som i efteråret 2005 blev fusioneret med DHI Vand og Miljø. Siden 1992 har Helle bidraget med toksikologisk vurdering for virksomheder i ind- og udland i forbindelse udvikling af materialer og udvikling af renere teknologier ligesom hun har deltaget i en række nationale og internationale udvalg og netværk. P.t. sidder Helle Westphal i Miljøstyrelsens rådgivende udvalg for bekæmpelsesmiddelforskning, udpeget af Det strategiske forskningsråd, samt i Det nationale netværk vedr. byggevarer i kontakt med drikkevand for By- og Boligstyrelsen. Flemming Hansen Born Married to Birgit Hallum Three children: Karen, Morten and Jan Education: 1972 Ekon.dr. - Lund University, Sweden Ph.D. (from the Copenhagen School of Business Administration & Economics) Columbia University 1962 MBA (cand.merc. from the Copenhagen School of Business Administration & Economics). 16

17 Positions: Director, Center for Marketing Communication, CBS Chairman of the Marketing Department at the Copenhagen Business School Visiting Professor at the University of Los Angeles, USA Professor at the Copenhagen School of Business Administration & Economics Professor, Aalborg University Center, Aalborg AIM A/S, Copenhagen, part owner and chairman of the Board Associate Professor at the Whitemore School of Business Administration & Economics, University of New Hampshire Assistant Professor at the Copenhagen Shool of Business Administration & Economics WA - Reklame/Marketing I/S (Advertising Agency). Jes Søgaard Professor, cand.rer.soc. Uddannelse: Socialvidenskabelig kandidateksamen, cand.rer.soc., Odense Universitet Efteruddannelseskurser på University of California at San Diego, University of Essex, Universitetet i Uppsala, University of Helsinki. Tidligere ansættelse/r og øvrig erhvervserfaring: 1998 Direktør, DSI Institut for Sundhedsvæsen 1996 Professor (Sundhedsøkonomi), Center for Helsetjenesteforskning, Odense Universitet 1993 Lektor, Center for Helsetjenesteforskning og Socialpolitik, Odense Universitet 1988 Adjunkt, Økonomisk Institut, Odense Universitet Adjunkt, Socialmedicinsk Institut, Aarhus Universitet 1983 Forsker, Socialmedicinsk Institut, Odense Universitet 1981 Kandidatstipendiat, Socialmedicinsk Institut, Odense Universitet Poul Tværmose Specialkonsulent på tobaksområdet i Folkesundhed København, Københavns Kommune Uddannet pædagog i Arbejdet som pædagog og socialpædagog Cand. Psych. Københavns Universitet Projektleder i Kræftens Bekæmpelse på en række tobaksprojekter Centerleder Københavns Kommunes Center for Rygeafvænning Vicekontorchef Københavns i Kommunes Planlægnings- og Folkesundhedskontor Projektleder på Nationalt Center for Rygestop Specialkonsulent i Folkesundhed København 17

18 Skriftlige Oplæg Sammenhængen mellem tobaksvarers indholdsstoffer og de helbredsmæssige effekter af rygning. V.Charlotta Pisinger Charlotta Pisinger læge, Ph.D., formand for Dansk Selskab for Tobaksforskning, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, KAS Glostrup. Tobaksindustriens Erklæring til Rygerne I 1954 samledes repræsentanter for tobaksindustrien for at skrive en Erklæring til Rygerne. I dokumentet hed det: Vi vil aldrig producere og markedsføre et produkt der er påvist, at være årsag til nogen alvorlig lidelse for mennesker. I sidste øjeblik blev dette ændret til: Vi accepterer en interesse i menneskers helbred som et grundlæggende ansvar.. Tobaksindustrien har længe, længere end lægevidenskaben, vidst at nikotin er afhængighedsskabende, og at rygning er forbundet med stor skade for helbredet. Indholdet af en cigaret, uden tilsætningsstoffer Ser man på indholdet af en almindelig cigaret uden tilsætningsstoffer, indeholder den naturligvis tobaksblade, oftest blade af planten Nicotiana Tabacum. Man kunne derfor tro at en ren cigaret ikke bestod af andet end nikotin, men en cigaret indeholder omkring organiske og ikke organiske bestanddele. Mange er sprøjtegifte, andre er stoffer dannet ved den videre forarbejdning af cigaretter. Ved forbrænding af en cigaret dannes tobaksrøg. Røgen består af partikler og gasser. I alt består tobaksrøg af ca kemiske stoffer. Over 90% af røgen er gasser, som bl.a. indeholder kulilte og stoffer som formaldehyd, blåsyre, benzen og nitrosaminer. Den sidste del af røgen består af partikler, som også kaldes tjæren. Denne tjære består af stoffer som DDT, kviksølv, bly, fenoler m.m. Hvorfor tilsættes tilsætningsstoffer i cigaretter? Tobaksindustrien har udover ovennævnte naturligt forekommende stoffer gennem årtier tilsat forskellige stoffer der skulle forbedre cigaretterne, dvs. øge salget af dem. Tilsætningsstofferne skal bl.a. gøre smagen blødere og rarere (så det er nemmere for de unge at begynde at ryge), mindske hosteanfald ved rygning (så det er nemmere for de unge at begynde at ryge), ændre cigaretrøgen så den bliver mindre synlig samt især øge effekten og optagelsen af nikotin, så rygerne bliver mere afhængige. Man har kendskab til omkring 600 tilsætningsstoffer, som har været anvendt. Nogle af disse stoffer lyder ganske uskadelige, ja direkte lækre: lakrids, chokolade, mentol. Problemet er, at et stof der er uskadeligt at spise, ikke nødvendigvis er uskadeligt at inhalere, efter at det er blevet forbrændt. Viden om de farligste stoffer i en cigaret Vi har meget stor viden om hvilke stoffer der er farlige ved rygning, og hvordan skaden sker. Denne viden har vi dels fra talrige dyreforsøg, men også fra grundige undersøgelser med forsøgspersoner. Kun nogle få vigtige stoffer, sygdomme og virkningsmekanismer vil blive nævnt her. Kulilte er ét af de farligste stoffer i tobaksrøg. Kulilten dannes ved forbrænding, og binder sig meget stærkt til de røde blodlegemer, så de ikke kan transportere ilt. Herved går rygeren rundt med kronisk iltmangel. Desuden virker kulilten hæmmende på vejrtrækningen, og er medvirkende til åreforkalkning. Omkring 30% af alle åreforkalkningssygdomme skyldes rygning. En ryger har dobbelt så høj risiko for at få blodprop i hjertet som en ikke-ryger, og rygerne får i gennemsnit deres første blodprop 10 år før ikkerygerne. Kulilte kan ikke fjernes fra cigaretter. 18

19 Der er kendskab til 43 kræftfremkaldende stoffer i tobaksrøg. Der er stærk evidens for, at stoffer som arsenik, benzen, krom, nikkel, cadmium, vinylklorid, polonium og aromatiske aminer giver kræft hos mennesker. Rygning er årsag til ca. en tredjedel af alle tilfælde af kræft. Den hyppigste kræfttype er lungekræft, som dræber ca personer årligt herhjemme. Næsten alle personer med lungekræft er rygere og ex-rygere. Desuden medfører rygning hvert år mange tilfælde af kræft i urinveje, spiserør, mundhule, bugspytkirtler, strube, nyrer og livmoderhals. Flere stoffer i tobaksrøg skader lungerne alvorligt. Nitrogenoxid giver inflammation/betændelse af lungerne. Ammoniak og pyridin virker meget irriterende på luftvejene. Akrolein og hydrogencyanid ødelægger de små fimrehår i luftvejene som skal rense lungerne. Omkring mennesker i Danmark har KOL, tidligere kendt som rygerlunger. De allerfleste af disse tilfælde skyldes rygning af dem dør hvert år, resten lever med svær åndenød, ofte af invaliderende grad. Tobaks betydning for folkesundheden i Danmark Rygning er den enkeltfaktor der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Omkring danskere bliver hvert år dræbt af tobaksrøg, hvilket er flere dødsfald end det samlede antal ofre ved ildebrand, mord, bilulykker, selvmord, AIDS, alkohol- og narkomisbrug. Rygning kan, selv uden tilsætningsstoffer, aldrig blive ufarlig for helbredet. April 1994 et minde om hvem vi samarbejder med Repræsentanter for de 7 største tobakskompagnier i USA sværgede for blot 12 år siden i USA s senat at nikotin ikke er afhængighedsskabende, og benægtede beskyldninger om, at man havde manipuleret ved nikotinindholdet i cigaretter. Kort tid fik offentligheden adgang til interne dokumenter der viste, at begge udsagn var falske. Tobaksindustrien har i næsten et halv århundrede haft kendskab til, at nikotin er svært afhængighedsskabende, og at rygning er meget skadeligt for helbredet. Samtidig har tobaksindustrien på forskellig vis manipuleret ved nikotinindhold i cigaretter, og arbejdet på at øge rygernes afhængighed samt sikre at flere unge begyndte at ryge. David Goerlitz var ansat af RJ Reynolds tobakskompagni til at reklamere for Winston cigaretter. Han spurgte de ansvarlige for tobakskompagniet hvorfor de ikke selv røg. Svaret var følgende: We don t smoke this shit, we sell it. We reserve the right to smoke it for the young, the poor, the black and the stupid. Sammenfattende Vi har meget stor viden om hvilke stoffer der er farlige ved rygning, og hvordan skaden sker. Udover nikotin indeholder en cigaret omkring organiske og ikke organiske bestanddele. Mange er sprøjtegifte, andre er stoffer der tilsættes og dannes ved den videre forarbejdning af cigaretter. Ved forbrænding af en cigaret dannes tobaksrøg. Røgen består af partikler og gasser. I alt består tobaksrøg af ca kemiske stoffer, heraf er 43 kræftfremkaldende. I tobaksrøg findes farlige stoffer som kulilte, formaldehyd, arsenik, benzen, krom, nikkel, DDT, kviksølv, bly, fenoler m.m. Tobaksindustrien har udover ovennævnte naturligt forekommende stoffer i cigaretter gennem årtier tilsat forskellige stoffer der bl.a. skulle øge rygernes afhængighed samt gøre det lettere for unge, at begyndte at ryge. Nogle af disse stoffer lyder uskadelige, men kan være skadelige at inhalere, efter at de er blevet forbrændt. Rygning er den enkeltfaktor der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Omkring danskere bliver hvert år dræbt af tobaksrøg, hvilket er flere dødsfald end det samlede antal ofre ved ildebrand, mord, bilulykker, selvmord, AIDS, alkohol- og narkomisbrug. Rygning vil, selv hvis tilsætningsstoffer fjernes, udgøre en alvorlig fare for helbredet. Tobaksindustrien har i næsten et halv århundrede haft kendskab til, men benægtet, at nikotin er svært afhængighedsskabende, at rygning er meget skadeligt for helbredet, at man har manipuleret ved nikotin- 19

20 indhold i cigaretter m.m. Det anbefales at holde sig for øje, at tobaksindustrien aldrig har spillet med åbne kort, og at deres økonomiske interesser overskygger interessen for, at rygning medfører lidelse og død for mange mennesker, der i ungdommeligt letsind lokkes ud i livslang afhængighed 20