Sammenfatning: Koldau-sagen på Aarhus Universitet og det egentlige problem, der ligger bag fyringsvarslen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenfatning: Koldau-sagen på Aarhus Universitet og det egentlige problem, der ligger bag fyringsvarslen"

Transkript

1 Sammenfatning: Koldau-sagen på Aarhus Universitet og det egentlige problem, der ligger bag fyringsvarslen Indledning: Det egentlige problem Denne sammenfatning tjener til at fastholde de afgørende punkter i den konflikt, som er opstået på AU og som har ført til en fyringsvarsel efter to og en halv års ansættelse som headhunted professor. På den ene side er det en personlig historie. Men det vigtige er, at det kun er et symptom for et problem, som er meget større: min historie og ledelsens advarsel synliggør de generelle strukturelle problemer i systemet humaniora på Aarhus Universitet (og faktisk i hele det danske universitetssystem). Og de synliggør universitets altafgørende strategi, at universitetets strukturelle problemer bliver forvandlet til den enkelte ansattes personlige problem. Den ansatte kan så tilrettesættes eller fyres, mens de strukturelle problemer får lov til at køre videre uforstyrret. Den egentlige problematik er ikke min personlige historie den egentlige problematik er et helt igennem problematisk system, som ødelægger det danske humaniora. Universitetsledelsen gør alt for at dysse det ned og for at undgå en diskussion af denne problematik. Derfor bruger ledelsen notorisk begrebet personsag og nægter at udtale sig om sagen. Resultatet af den egentlige problematik er udhuldningen af humaniora-uddannelsen: ifølge universitets- og studieledelsens diktat bliver de studerende gjort til uselvstændige børn, der ikke får lov til at udvikle ægte kreativitet og selvstændige, kritiske arbejdsmetoder. Formidling af viden bliver erstattet af formidling af teorier, mens de studerende aldrig får det materiale at kende, som ligger til grund for teoridannelsen. Dermed er det, som de lærer, uden værdi, fordi de hverken kan forstå eller anvende det, som de har lært. Deres viden har ingenting med realiteten at gøre. Når de studerende forlader universitetet og kommer ind på arbejdsmarkedet, må de erkende, at deres uddannelse har ringe værdi det er blevet bekræftet af personer fra helt forskellige erhvervssektorer (IT-firmaer, museer, medie- og kulturområdet). Efter fem års studium må de starte helt forfra og lære det, som de skulle have lært på universitetet. De danske skattepligtige finansierer universiteterne for et system, som sørger for, at den unge generations uddannelse bliver fem år forsinket i deres liv at de studerende tilbringer fem år på universitetet, uden at de lærer det, som gør dem dygtige til selvstændig tænkning og selvstændigt arbejde. De danske skattepenge bliver spildt, når de bliver investeret i den slags humaniora, som jeg har oplevet på Aarhus Universitet. De danske studerendes uddannelse og fem år af deres liv bliver spildt i et studium, som har ingen værdi. Jeg, en professor med 20 års universitetserfaring i seks forskellige lande (Europa, Asien, USA), har offentligt ytret mig om denne problematik og kritiseret såvel den manglende faglige substans i mit fag som ledelsesn tvivlsomme strategier på Aarhus Universitet. Det er derfor, at jeg står til fyring. 1

2 Processen: Min ansættelse, konflikten og strategien for at kunne fyre mig NB: Jeg kan dokumentere alt, som bliver fremlagt i den følgende sammenfatning. Procesbeskrivelsen er opdelt i følgende punkter: 1. Ansættelse per headhunting 2. Ledelsesansvar ikke-eksisterende på Aarhus Universitet 3. Janteloven på Aarhus Universitet: Mine kollegaers adfærd 4. Mediedebatten og ytringsfrihed 5. Tavshedskultur: Offentligheden må under alle omstændigheder udelukkes 6. Konsulentudredningen som instrument for at kunne fyre mig 1. Ansættelse per headhunting I maj 2009 har dekan Bodil Due kaldet mig til et professorat, som hun betegnede Professor i Musik og Kulturforståelse. Professoratet var ikke blevet opslået. Hun valgte mig, en historisk og tværfagligt kvalificeret professor, fordi hun mente, at jeg var den ideale kandidat til det ledige professorat i musikvidenskab. Det var altså en headhuntings-proces. Processen, hvorunder jeg blev ansat, var problematisk i flere henseender. a) Ansættelse uden skriftlig bevis Jeg havde en udførlig samtale med dekanatsledelsen den 26. april 2009 og så en anden udførlig samtale med Bodil Due og Niels Lehmann, som var dengang institutleder på Instituttet for Æstetiske Fag (IÆF). 1 Problem 1: der blev aldrig udfærdiget et referat af disse samtaler og beslutningerne, der blev truffet i disse jobsamtaler Problem 2: AU har aldrig givet mig en stillings- eller opgavebeskrivelse; en advokat, der er specialiseret i arbejdsret, har imidlertid informeret mig om, at det var en alvorlig formal fejl Jeg fik aldrig en kontrakt, der sagde noget som helst om mit arbejde. Den eneste kontrakt, som jeg fik, er et formalt papir om mine lønforhold. Som udenlandsk professor havde jeg tillid til det, som blev mundtligt aftalt, fordi det er international skik og brug, at en professor kaldes for netop sin kvalifikation og at man kan stole på mundtlige aftaler med en universitetsledelse. AU-ledelsen udnytter denne situation ved at hævde nu, at jeg var blevet informeret om IÆFs kulturteoretiske orientering, og at jeg havde sagt ja til det (institutleder Niels Lehmanns mundtlige udsagn den 22. juni 2011). For mig var det ifølge disse samtaler en selvfølge, at jeg skulle videreføre traditionen fra mine foregængere på AU-professoratet i musikvidenskab nemlig en historisk musikvidenskab på internationalt niveau (Knud Jeppesen, Søren Sørensen, Bo Marschner). Jeg blev ikke informeret om, at det ikke er ønsket, at denne tradition bliver fortsat. 1 IÆF er imidlertid blevet fusioneret med tre andre institutter, og Niels Lehmann blev udpeget til institutleder for dette nye stor-institut, Institut for Æstetik og Kommunikation. I min rapport henviser jeg udelukkende til IÆF, som har karakter af en lukket enhed indtil i dag (jeg har f.eks. ikke fået lov til at have en censor for mine studerendes eksamensopgaver fra en anden institutdel: det skulle være en person fra det gamle IÆF). 2

3 b) Ingen information om normer og regler Udover den manglende stillingsbeskrivelse er det en central karakteristik på AU, at man ikke får en indføring i arbejdsforholdene, normerne, usancer og de uskrevne regler. Den nyansatte får ingen personalehåndbog og ingen information om personalepolitikken. Når man spørger, får man svaret: Det ved dog alle her på stedet! eller Det skulle du imidlertid vide! Mit manglende kendskab til de mange uskrevne regler bliver nu gjort til bebrejdelse. Jeg har i mange tilfælde forholdt mig efter internationale universitetsnormer, fordi jeg antog, at de også gælder på AU. Det var i mange tilfælde en fejltagelse. Det bliver nu gjort til anledning til bebrejdelse, at jeg ikke har tilpasset mig til mit nye arbejdssted og er bevidst gået imod deres uskrevne regler. c) Ingen historisk tilgang på AU min kvalifikation er faktisk uønsket Dekan Bodil Due havde alle mine materialer og kendte dermed nøjagtigt til min profil som historisk musikforsker og kulturhistoriker. Jeg havde derimod kun mulighed for at kunne informere mig om AU igennem internettet og deres reklamebrochurer. Man kan ikke erkende noget som helst om realiteten på AU fra denne offentlige information (jf. stikordet uddannelse i verdensklasse vi uddanner faktisk kandidater i faget Musikvidenskab, der ikke behøver kunne læse noder eller kende standardrepertoire som Vivaldis Fire Årstider eller Beethovens symfonier). Det var altså en i høj grad uligeværdig udgangssituation. Jeg kunne på ingen måde vide, at Musikvidenskab på Aarhus Universitet har en tilgang, der ikke svarer til min kvalifikation, nemlig en tilgang, der sætter fokus på nutidens populærmusik og kulturteori. Dette er en gren af Musikvidenskab (den såkaldte Systematisk Musikvidenskab ), som kræver en helt anden uddannelse, som jeg påviseligt ikke har. Alligevel har AU ansat mig som den ideale kandidat. d) AU siger alligevel ja til min kulturhistoriske kvalifikation Den 26. april 2010 fik jeg den officielle indstilling til min fastansættelse, udfærdiget af tre professorer (udvalgsformand og Aarhus Universitets repræsentant var litteraturprofessor Svend Erik Larsen, som er ansat på IÆF under Niels Lehmann; de andre to er svenske professorer i musikvidenskab). Indstillingen beskriver mine kulturhistoriske kvalifikationer i alle detaljer, og jeg bliver betegnet som en vigtig murbrækker i mit fag (jf. vedlagte dokument, s. 5). Udvalget slutter derfra, at jeg er den ideale kandidat til stillingen og at der ikke ville findes en bedre kandidat i hele Norden. AU har fastansat mig på grundlag af denne indstilling: Dermed har AU udtrykkeligt sagt ja til en musik- og kulturhistoriker. Denne indstilling er det eneste officielle papir, som jeg nogensinde har fået med hensyn til det ønskede indhold af mit arbejde (som sagt, jeg fik jo ingen stillingsbeskrivelse). For indviede (som jeg ikke var ved dette tidspunkt) viser indstillingen i al tydelighed den modsætning, som der findes mellem min kvalifikation og IÆFs kulturteoretiske orientering. Jeg havde al grund til at gå ud fra, at AU ved at fastansætte mig på grundlag af denne indstilling ønskede netop min kulturhistoriske kvalifikation. I dag bliver jeg bebrejdet af ledelsen og mine kollegaer, at jeg godt kunne have set, at min historiske kvalifikation faktisk ikke er ønsket på IÆF og inden for IÆFs musikvidenskab, og at jeg derfor skulle have sagt nej til fastansættelsen. 3

4 e) Dekanen ansætter mig uden at involvere fagkollegaerne Kaldelsesprocessen blev besluttet og direkte gennemført af dekan Bodil Due. Ifølge DMtillidsmand Per Dahl (mundtlig samtale i august 2010) har institutleder Niels Lehmann ytret over for ham, at han, institutlederen, havde jo intet valg i min ansættelse. Det er faktisk en indrømmelse, at Niels Lehmann ikke ønskede at ansætte mig. Ingen af de musikvidenskabelige kollegaer blev involveret i min ansættelse. Fagleder Pia Rasmussen blev kun informeret af Niels Lehmann om at jeg var blevet ansat og at hun skulle bibringe det kollegiet. Den 24. juni 2009 havde jeg et præsentationsmøde med hele kollegiet, hvor jeg fremlagte mine forskellige kulturhistoriske forskningsprojekter og mine ideer for mit arbejde på AU. Denne præsentation blev mødt med begejstring. I september 2009 sagde fagleder Pia Rasmussen til mig, at min ansættelse igennem en kaldelse direkte af dekanen faktisk var en lettelse for hele Afdelingen for Musikvidenskab: Vi vidste jo slet ikke, hvordan vi skulle have formuleret opslaget for det ledige professorat. Nu, hvor det har vist sig, at min kulturhistoriske tilgang faktisk ikke er ønsket på afdelingen og instituttet, bliver den manglende inddragelse fremstillet som problematisk. Men det bliver ikke gjort til en kritik, at ledelsen har svigtet sit ansvar. 2. Ledelsesansvar ikke-eksisterende på Aarhus Universitet Det er tydeligt, at Aarhus Universitetets ledelse har ansvaret for den problematik, som er opstået ved min ansættelse. Med denne ansættelsesproces er der resulteret alvorlige problemer, som har ført mig i konflikt med mine kollegaer, der ikke kunne og ville anerkende, at jeg har en vis uddannelse og kvalifikation og at jeg ønsker at kunne arbejde med netop denne kvalifikation (som jo var fundamentet for min kaldelse). Jeg har forsøgt i mere end et år, nemlig fra foråret 2010 indtil maj 2011, at drøfte problematikken med ledelsen, fra fagleder Pia Rasmussen via studieleder Lars Kiel Bertelsen via institutleder Niels Lehmann via dekanerne Bodil Due og Mette Thunø samt prodekan Johnny Laursen helt op til rektoren. Jeg har igen og igen bedt om at drøfte problematikken og jeg har udarbejdet forskellige forslag og koncepter for en løsning. Alle mine anmodninger er blevet afvist eller ignoreret. Det var grunden til, at jeg, efter flere måneders tøven (jeg ønskede jo en intern løsning) gav min tilladelse til, at Weekendavisen kunne skrive om min situation. Ledelsen fordrejer nu kronologien, for at nægte sit ansvar: Det bliver hævdet, at artiklen i Weekendavisen har udløst konflikten og at den uholdbare situation skyldes min fremtræden i medierne (og den dermed forbundne illoyalitet over for mit arbejdssted og mine kollegaer). Det betyder, at ledelsen skubber hele ansvaret for konflikten over på mig. I virkeligheden ligger ansvaret hos ledelsen, fordi - det var dekanen, som har ansat mig på baggrund af mine kvalifikationer, - det var institutlederen, der ikke har henvist direkte i jobsamtalen til at der findes en grundlæggende modsætning mellem min kvalifikation og det der laves på IÆF - og det var hele ledelsen, som i mere end et år har afvist alle mine anmodninger om at drøfte problemet og finde en løsning. 4

5 For at kunne bevise at ansvaret for hele konflikten angiveligt ligger hos mig, har ledelsen udvalgt to konsulenter, som fik en tilsvarende (fordrejet og ukorrekt) baggrundsbeskrivelse, og som blev betalt for at udarbejde officielle rapporter, der fastholder ledelsens version. Rapporterne gengiver udelukkende ledelsens og mine kollegaers perspektiv. Mit perspektiv og min dokumentation bliver ikke fremlagt og analyseret i sammenligning med ledelsens perspektiv (jf. Problemkompleks 2, Konsulentrapporterne ). Jeg får dermed hele skylden for de forhold, som faktisk er frembragt af AUs ledelse. Dekanens nægtelse at drøfte min ansættelse og dekanatets ansvar Siden hendes ansættelse i januar 2011 har dekan Mette Thunø gjort alt for at forhindre, at der nogensinde bliver talt om historikken af min ansættelse og dermed om ledelsens ansvar. a) Jf. det notat fra mødet den 22. juni 2011, hvor dekanen med alle midler har forhindret, at dekanens mundtlige udsagn, ledelse har et ansvar i Linda Koldaus ansættelse, bliver fastholdt skrifligt => jf. min dokumentation, som indeholder dekanens i høj grad nedgørende mail i mod min indsigelse mod notatet og jf. den begrundende formodning, at der har været indgreb i min mail-postbakke for at slette denne mail; b) dekanen har bestilt en situationsanalyse hos konsulenterne, som udelukkende fokuserer på den nuværende situation og undgår at spørge, hvad udgangspunktet for samarbejdsvanskelighederne egentligt er Jf. konsulent Marie Kochs ord i en samtale med mig: Jeg skal udrede den nuværende situation på din afdeling og er ikke interesseret i konteksten. c) Jf. DM-jurist Charlotte Fog-Nielsens sammenfattende ord om mødet med dekanen den 10. januar 2012: Ordet ledelsesansvar blev ikke nævnt en eneste gang. I Per Bøjlunds rapport bliver det faktisk nævnt, at ledelsen har været noget langsom i at reagere på mine anmodninger om at drøfte problematikken. Dette punkt i rapporten bliver ignoreret af dekan Mette Thunø. Det her svarer igen AUs strategi om at forvandle sine egne strukturelle fejl til den ansattes personlige fejl. 3. Janteloven på Aarhus Universitet: Mine kollegaers adfærd Jeg ønsker at fremhæve, at jeg ikke er havnet i konflikt med hele kollegiet. Konflikter er opstået med 1. Fagleder Pia Rasmussen pga. hendes nedsættende bemærkningner om min historiske tilgang og hendes diktat, hvad og hvordan jeg skal undervise; 2. lektor Steen Kaargaard Nielsen, som udelukkede mig fra samarbejdet på instituttet netop efter vi havde talt om samarbejdsmuligheder; 3. lektor Thomas Holme Hansen, der ligeledes har en historisk tilgang, men åbenbart opfatter mig som uønsket konkurrence og begyndte at chikanere og mobbe mig ca. seks måneder efter min ansættelse (flere kollegaer, bl.a. DM-tillidsmand Per Dahl, har bekræftet over for mig, at Thomas Holme Hansen er kendt for sin grove adfærd og har 5

6 bragt flere personer, der skulle samarbejde med ham, i vanskeligheder eller til at græde; konsulent Per Bøjlund bedømmer THHs adfærd på grænsen til mobning ). Jeg har aldrig kritiseret de andre kollegaers adfærd eller deres arbejde. Jeg sætter alligevel spørgsmålstegn ved en fagstruktur, der prøver at presse fem helt forskellige uddannelser i musikområdet ind i et 2-års-Bachelor-forløb og dermed skaber store vanskeligheder for både studerende og undervisere. 2 Det er tydeligt fra mine kollegaers adfærd, at jeg blev et stort problem for dem så snart det blev synligt, at min tilgang ikke stemmer overens med den dominerende fagdefinition (nemlig populærkultur og kulturteori). Der er forskellige aspekter af mit arbejde, som helt åbenlyst er et problem for dem: - den historiske og bredt kulturhistoriske (tværfaglige) tilgang i mit arbejde; - min store publikationsliste (7 bøger, ca. 100 videnskabelige artikler); - min popularitet hos de studerende, som fik historisk undervisning af mig. Deres reaktioner startede så tidligt som i januar 2010: - isolation i debatter (Thomas Holme Hansen begyndte tage modpartens parti, selvom jeg stod for den historiske tilgang, som han selv savner og betegner som et lille territorium, der må forsvares ; jf. også sin vedlagte mail fra 11. november 2009, der bl.a. giver et godt billede af den angivelige kollegialitet på musikafdelingen) - udelukkelsesstrategier både i hyggesnakken og i institutsarbejdet (Steen Kaargaard Nielsen og andre kollegaer) - usynliggørelse (generelt) - gentagne nedsættende bemærkninger om min tilgang og mine pædagogiske evner (Pia Rasmussen) - indskrænkning og blokader af mit arbejde (Pia Rasmussen) - fraholdelse af vigtig information for mit arbejde (Pia Rasmussen) - irettesættelser fordi jeg ikke kender til de uskrevne regler (Pia Rasmussen) - åbenlys mobning (Thomas Holme Hansen og en hidtil ukendt person, som har ødelagt mine navneskilte på døren og ved afdelingens indgang; institutlederen nægter at udrede denne handling) 4. Mediedebatten og ytringsfrihed Efter artiklen i Weekendavisen og især efter min egen analyse i Politiken (11. juni 2011) har jeg fået dusindvis af tilbagemeldinger fra personer med lignende erfaringer på forskellige danske universiteter. Der kom også tilbagemeldinger fra kollegaer på Musikafdelingen på IÆF, som var blevet fyret fordi de byder klassisk musik der ikke længere er ønsket (jf. klaverundervisernes læserbrev i Weekendavisen, 17. juni 2011, s. 13; desuden har jeg en personlig tilbagemelding fra en fyret sanglærer). 2 Jf de studerendes udsagn i evalueringsmødet den 11. oktober 2011: Det er svært at være en god musikstuderende, fordi man kan aldrig nå det hele. Tidspres og overfragtede overlæssede kurser kommer igen og igen som kritikpunkt i de studerendes evalueringer. Faglederens svar er at der skal tilbydes et stresshåndteringskursus til de studerende dermed skal kureres et symptom (med hjælp af en yderligere belastning, nemlig et ekstra-kursus), mens det egentlige problem, en overfragtet studieordning, bliver ignoreret. 6

7 Det er tydeligt, at jeg har sat fingeren på et generelt problem i det danske humaniora: et problem, som er udbredt og kendt. Der findes personer, som er blevet mobbet ud af universiteterne, fordi de ville arbejde selvstændigt og med innovative ideer (også studerende). En del af dem har forladt Danmark. Resten har fundet job i helt andre områder og der findes kun meget få, som tør ytre sig om deres dårlige erfaringer. I den verserende mediedebat er det blevet tydeligt, at sådanne kritiske ytringer er farlige, fordi de fører til sanktioner eller fyringstrusler. I min egen sag har mine kritiske ytringer netop ført til at jeg er blevet fyringsvarslet: - Først gav den anledning til, at problematikken i min arbejdssituation endeligt blev taget op af AUs ledelse. - Alligevel har AU-ledelse kørt en strategi, der beviser at jeg har uret og jeg er grund til alle konflikter på IÆF. Det er en manipuleret strategi: Der findes vidnesbyrd blandt de ansatte, at IÆF har været et i høj grad problematisk institut i mange år, og at Musikafdelingen har været den mest konfliktfyldte af alle afdelinger ( Det var tydeligt, at folk slet ikke talte med hinanden ), men det bliver selvfølgeligt dysset ned af ledelsen. Konsulentrapporterne tegner billedet af en helt harmonisk afdeling med en god debatkultur dette billede har ingenting med realiteten at gøre. Jeg har to vidnesbyrd fra musikkollegaerne Thomas Holme Hansen og Erling Kullberg, som begge to er historisk orienteret. Begge har skriftligt ytret deres kritik af fagets forvandling til kulturteori og populærmusik (som kaldes for musikkultur ) i november/december 2009 over for hele kollegiet. I den nuværende konflikt er der ingen tale om denne kritik; begge kollegaer har fuldkommen solidariseret sig med faglederen og den gruppe, der faktisk nedgør deres egen tilgang og deres arbejde som ikke længere tidssvarende. Jf. de vedlagte mails, som ikke er fortrolige, men omhandler arbejdsforhold på vores afdeling. - Konsulenternes udredning, deres rapporter og dekanens advarsel, som er baseret på disse rapporter, er den direkte afstraffelse for min fremtræden i medierne. AU kører flere strategier for at sætte mig i dårligt lys: 1. De bestilte konsulentrapporter tegner et udelukkende dårligt billede af mig og fremstiller mig som en person, som slet ikke er i stand til at føre en debat. Mine argumenter og min dokumentation bliver ignoreret. 2. Alt, som kunne tale for mig, bliver dysset ned og ignoreret: - mine studerendes begejstrede evalueringer; - offentlighedens begejstrede reaktioner på mine offentlige foredrag; - den store og begejstrede reaktion fra omkring 100 deltagere på Besættelsessymposiet, som jeg organiserede i april 2010; - de talrige offentlige bekræftelser på, at min kritik rammer plet. 3. Universitetet giver mig mundkurv på, så jeg ikke længere kan tale om de forskellige identiteter inden for faget musikvidenskab og dermed heller ikke om min egen identitet (dekanens krav med hensyn til advarslens pålæg om min deltagelse i en konstruktiv debat, ytret mundtligt foran flere vidner den 10. januar 2012). Det bliver faktisk forbudt, at jeg fører en ligeværdig debat med faglig funderede argumenter. 7

8 4. I medierne bliver jeg udelukkende omtalt som vanskelig, gammeldags, paranoid, arrogant, intrigerende mv. Mange af mine studerende og andre kollegaer kan modsige disse krænkende karakteriseringer. Jeg selv har derimod aldrig ytret mig nedsættende om en kollega, hverken i medierne eller i de interne debatter. 5. Tavshedskultur: Offentligheden må under alle omstændigheder udelukkes Det er en central strategi på Aarhus Universitet, at alt skal køres internt. Det bliver betegnet som loyalitet, at man udelukkende fører interne diskussioner og at de ansatte skal affinde sig med, at en diskussion overhovedet ikke bliver ført af ledelsen. Hvem der tør ytre sig offentligt, bliver udsat for chikaner med bebrejdelsen, at han/hun har været illoyal. Tavshedskulturen eller endda tavshedstyranniet på universitetet er imidlertid blevet et kendt og omtalt faktum i den verserende mediedebat. Der findes flere strategier, for hvordan universitetsledelsen med alle midler forsøger at afskærme konflikten fra offentligheden. Jeg kender disse strategier fra mit eget tilfælde, men jeg har fået bekræftet fra en hel række personer, at det her er helt normale strategier som bruges af danske universitetsledelser. Imidlertid bliver disse strategier også nævnt af andre vidner i medierne: a) konstruktion af angivelig fortrolighedsregel, så at jeg ikke må tale om det, som jeg bliver udsat for (med inddragelse af juridiske paragraffer, hvis anvendbarhed i dette tilfælde i høj grad er tvivlsom); b) konstruktion af en såkaldt loyalitet, som betyder ikke andet end total underkastelse under og lydighed over for ledelsen; c) forvandling af konsulternes situationsanalyse til angivelige psykolograpporter, så der kan kræves offentlighedslovens paragraf 13, stk. 1 nr. 6 om fortrolighedspligt; d) ingen står nogensinde ved det, som bliver sagt inden for AUs mure => jf. journalisten Klaus Wivels udsagn om min situation, da han prøvede at interviewe ledelsen om konflikterne: Jeg har aldrig oplevet det på en offentlig institution, at ledelsen nægter i den grad at redegøre for det, som de gør. (mundtligt udsagn, juni 2011) e) universiteterne nægter den offentlige diskussion => Der føres skindebatter, som på ingen måde går ind på de konkrete kritikpunkter (jf. dekanens svar på min kritik i Poliken d. 13. juni 2011: hun fremfører statistikker, som intet siger om de faktiske forhold på AU) => offentlige debatter på universitetet er organiseret på en måde, så man taler om et ekstremt bredt spektrum af forskellige, ikke sammenhørende aspekter under stort tidspres til sidst tager ledelsen sine allerede affattede beslutninger og fremhæver, at vi har jo haft en debat f) ledelsen jorder enhver form for debatforsøg med 2 standardargumenter: Jeg kan overhovedet ikke genkende det billede, som du tegner. Det har du misforstået (eller, mere brutalt: Det passer ikke. ) Strategien at holde alt internt går hånd i hånd med en målrettet isolationsstrategi på AU: - personer, der kommer udefra og ifølge dekanens ønske skal skabe noget nyt og øge fagligheden, bliver chikaneret og mobbet, indtil de enten underkaster sig eller forlader universitetet; - institutlederen har ingen interesse i samarbejds- eller finansieringstilbud fra personer, der kommer udefra og ønsker at arbejde på instituttet; 8

9 - Morten Kyndrup har gennemtrumfet det såkaldte 4-plus-4-system i phduddannelsen: det er en strategi, der sikrer, at KUN studerende, som læser på Aarhus Universitet, overhovedet har en chance til at få et phd-stipendium => det fører til indavl og censur: strategien absoluterer streamlining-processen, som helt generelt er anlagt i det danske phd-system (jf. min artikel om censur i Politiken fra 9. januar 2012) - næsten alle kollegaer på mit institut har fået hele deres uddannelse på AU og har arbejdet udelukkende på AU; - gæsteprofessorer er kun velkomne, så længe de er gæster og forsvinder igen og så længe de holder foredrag, som passer til ledelsens linje (Jeffrey Kurtzmans foredrag om Business and the Humanities var meget velkomment indtil dekanen lagte mærke til, at det blev et kritisk foredrag); - der tales kun dansk i næsten alle kurser på IÆF; - det bliver fuldkommen ignoreret at der findes kulturforskelle og andre universitetskulturer i verden hvem der bliver ansat på AU, har værsgo at tilpasse sig til den århusianske universitetskultur, selvom han/hun får aldrig en håndbog, hvor man kunne orientere sig om de talløse uskreve regler af denne kultur. Hvordan passer disse strategier sammen med AUs krav om at være et internationalt universitet og om at byde verdensklasse til de studerende og de ansatte?? 6. Konsulentudredningen som instrument for at kunne fyre mig Den udredning, som dekan Mette Thunø har iscenesat, er en målrettet strategi for at kunne fyre mig en person, som offentligt har kritiseret de problematiske forhold på Aarhus Universitet. Der findes flere indicier på, at udredningen er en iscenesættelse og ingenting har med den ekspert-undersøgelse at gøre, som dekanen angiveligt har sat i gang. a) Konsulenternes udvalg byggede lige fra starten på uligeværdige forhold og en fordrejet opgavestilling. b) Konsulenterne var overhovedet ikke eksterne (som det er fastskrevet i dekanens notat fra 22. juni 2011). c) Hele udredningsprocessen bygger på falske udsagn fra konsulenternes side. d) Begge rapporter indeholder saglige fejl. e) Ledelsens ansvar og fejl bliver ignoreret f) Begge rapporter slår fast en forældet kliché, som hersker på danske universiteter: traumet om professorvældet. 3 Konsulenternes endelige rapporter og dekanens adfærdsregler for mig er et fremragende eksempel for, hvordan en professor på et dansk universitet skal underkastes det system, som bliver skabt af fagledere, studieledere og institutledere, der mangler både kvalifikation og viden om akademisk arbejde. => Jf. Problemkompleks 2 Konsulentrapporterne. 3 Baggrundsbeskrivelsen som konsulenterne fik skaber en kunstig modsætning mellem en professor og en lærergruppe af 8-9 personer. Jeg har lige fra starten henvist til, at det her er en gammel kliché, som går tilbage 70ernes traume omkring professorvældet, der stadig findes i den danske universitetsdiskussion. Det blev ignoreret. 9

10 Facit til sammenfatningen: Konsulentrapporterne er det instrument, som AUs ledelse har brugt for at kunne fyre mig, uden at der bliver talt om - en helt igennem problematisk struktur på AU universitet; - ledelsens ansvar for problemerne i min arbejdssituation; - mobning og krænkende handlinger; - en kompensation for de enorme skader, som AU har tilføjet min karriere, mit helbred og min finansielle situation; - ledelsens afstraffelse for min fremtræden i medierne, hvor jeg har henvist til generelle problematiske strukturer på mit universitet. Vedlagte dokumenter - den kontrakt som jeg fik ved min ansættelse - indstillingen til min fastansættelse - dokument Notat og indsigelse - kritiske ytringer om AU-musikvidenskabens udvikling af Thomas Holme Hansen og Erling Kullberg 4 Jeg har skriftlig dokumentation eller båndoptagelser for alle andre udsagn i min sammenfatning. 4 Disse to mails ikke er fortrolige: De indeholder ingen personfølsomme oplysninger og omhandler udelukkende arbejdsrelaterede emner. De blev sendt til hele kollegiet uden anmodning om at behandle dem fortroligt. Mine kollegaers ytringer er vigtige for mig, fordi de viser, at der åbenhart har været problemer på min afdeling og en decideret undertrykkelse af historisk undervisning og klassisk musikdannelse i mange år. Mens jeg har en original-kopi af Thomas Holme Hansens mail til lærerkollegiet fra 11. november 2009, gemte jeg Erling Kullbergs åbne brev til lærerkollegiet kun som word-tekst og uden de nødvendige kilde-data. Jeg vidste dengang ikke, at denne mail kunne blive vigtig for en dokumentation. Alligevel kunne jeg se at indholdet var alvorligt, så jeg gemte selve teksten. Mailen blev sendt rundt kort inden lærermødet den 8. december

Anfægtelse af konsulentrapporternes gyldighed

Anfægtelse af konsulentrapporternes gyldighed Anfægtelse af konsulentrapporternes gyldighed Begge konsulenter, Per Bøjlund og Marie Koch, har været ansat igennem og betalt af ledelsen, som er én part i konflikten og dermed ikke neutral. Der er ikke

Læs mere

10. januar 2010 jeg sender en analyse af diskussionen til fagleder Pia Rasmussen => jeg deler min bekymring at - der ikke bliver skabt en balance

10. januar 2010 jeg sender en analyse af diskussionen til fagleder Pia Rasmussen => jeg deler min bekymring at - der ikke bliver skabt en balance Kronologisk forløb AU: Aarhus Universitet IÆF: Institut for Æstetiske Fag (siden 2012 en del af det nye Institut for Æstetisk og Kommunikation, under samme institutleder, Niels Overgaard Lehmann) Jeg har

Læs mere

Samarbejdsvanskeligheder. hvordan de bliver skabt på Aarhus Universitet

Samarbejdsvanskeligheder. hvordan de bliver skabt på Aarhus Universitet Samarbejdsvanskeligheder hvordan de bliver skabt på Aarhus Universitet Der findes troværdig dokumentation for alt, som bliver fremstillet i denne kronologi (undtagen nogle få udsagn, som jeg kun har fået

Læs mere

Jeg klager hermed officielt mod denne overtrædelse af mine rettigheder. Jeg vil bede Dem om at inddrage denne klage i Deres granskning af min sag.

Jeg klager hermed officielt mod denne overtrædelse af mine rettigheder. Jeg vil bede Dem om at inddrage denne klage i Deres granskning af min sag. Til Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Gammeltorv 22 DK-1457 København K J.nr. 2012-0748-8111/UL4 Kommentar til Aarhus Universitetets bilag Klage vedr. universitetets brud af fortroligheden

Læs mere

Kommentar til institutleder Niels Lehmanns redegørelse til Ombudsmanden fra 5. marts 2012

Kommentar til institutleder Niels Lehmanns redegørelse til Ombudsmanden fra 5. marts 2012 Til Folketingets Ombudsmand Gammeltorv 22, 1457 København K J.nr. 2012-0748-8111/UL4 Kommentar til institutleder Niels Lehmanns redegørelse til Ombudsmanden fra 5. marts 2012 Kommentaren er opdelt i tre

Læs mere

Indsigelse imod et notat fra dekan Mette Thunø (fra DM og Linda Maria Koldaus side)

Indsigelse imod et notat fra dekan Mette Thunø (fra DM og Linda Maria Koldaus side) Indsigelse imod et notat fra dekan Mette Thunø (fra DM og Linda Maria Koldaus side) Den 22. juni afholdt dekan Mette Thunø et møde med Linda Maria Koldau (LMK) for at tale om hendes placering på det humanistiske

Læs mere

Faget Musikvidenskab og dets særlige problematik

Faget Musikvidenskab og dets særlige problematik Bloggen Forskningsfrihed? d. 22. april 2012 Faget Musikvidenskab og dets særlige problematik af Linda Maria Koldau, professor i Musikvidenskab Når man i Aarhus Universitetets bygning 1580, Langelandsgade

Læs mere

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra

Læs mere

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget. AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Dokumentation Erfaringer på Aarhus Universitet, Institut for Æstetiske Fag 1. sept. 2009 30. nov. 2010

Dokumentation Erfaringer på Aarhus Universitet, Institut for Æstetiske Fag 1. sept. 2009 30. nov. 2010 Linda Maria Koldau Dokumentation Erfaringer på Aarhus Universitet, Institut for Æstetiske Fag 1. sept. 2009 30. nov. 2010 opdateret version, 12. januar 2011 Indledende bemærkning Denne dokumentation er

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde del 2

Kommunikation og forældresamarbejde del 2 Kommunikation og forældresamarbejde del 2 Program Guitaren i hånden. 1. tænk, 2. tal, 3. reflekter I dag: Assertionstræning Dvs. jeg taler mindre, I taler mere. Mindset i praksis. Fokus på hvad andre gør

Læs mere

Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts

Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts Notat Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts 1. Formål og baggrund 1 2. Politik for stillingsopslag 2 3. Politik for bedømmelsesproces 3 3.1. Bedømmelsesudvalgenes

Læs mere

REFERAT. Møde den: 4. marts Dekanmøde med studerende. Til stede: Mette Thunø, Jan Ifversen, 10 studenterrepræsentanter, Aske Dahl Sløk (ref.

REFERAT. Møde den: 4. marts Dekanmøde med studerende. Til stede: Mette Thunø, Jan Ifversen, 10 studenterrepræsentanter, Aske Dahl Sløk (ref. Møde den: 4. marts 2011 REFERAT Dekanmøde med studerende Til stede: Mette Thunø, Jan Ifversen, 10 studenterrepræsentanter, Aske Dahl Sløk (ref.) Dato: 09. marts 2011 Sagsnr.: Ref: Side 1/5 Dagsorden 1.

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelse og ansættelse ved opslag af docentstillinger på Metropol. HR december 2015

Retningslinjer for bedømmelse og ansættelse ved opslag af docentstillinger på Metropol. HR december 2015 Retningslinjer for bedømmelse og ansættelse ved opslag af docentstillinger på Metropol HR december 2015 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund 3 2.0 Opslag og internt ansættelsesudvalg 3 3.0 Opslag og ansøgninger

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER

RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIE R SIDE 2 /

Læs mere

3. Jeg fyrer mit universitet

3. Jeg fyrer mit universitet Excerpt from: Linda Maria Koldau, Jante Universitet. Episoder fra livet bag murene, Bind 3: Totalitære Strukturer Hamburg: tredition, 2013 3. Jeg fyrer mit universitet Det er om eftermiddagen den 20. marts

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse En avis bragte en artikel om afskedigelse af to kommunale medarbejdere. Ifølge artiklen havde formanden for et af kommunens

Læs mere

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780 FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej 56-58 8260 Viby J Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

I to breve til ombudsmanden præciserede kommunen, hvordan de fremadrettede begrænsninger nærmere skulle forstås.

I to breve til ombudsmanden præciserede kommunen, hvordan de fremadrettede begrænsninger nærmere skulle forstås. 2015-46 Advarsel til kommunalt ansat opfyldte ikke de almindelige krav om klarhed En kommunalt ansat fik en skriftlig advarsel, med den begrundelse at hun ikke forvaltede sin faglige rolle professionelt.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Sig din mening, og del din viden på dit arbejde det gør en forskel

Sig din mening, og del din viden på dit arbejde det gør en forskel F O A f a g o g a r b e j d e Sig din mening, og del din viden på dit arbejde det gør en forskel 1 Udtal dig trygt Med denne pjece ønsker FOA at støtte dig som medlem i at bruge din ytringsfrihed og sige

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelse og ansættelse ved opslag af docentstillinger på Metropol. HR august 2015

Retningslinjer for bedømmelse og ansættelse ved opslag af docentstillinger på Metropol. HR august 2015 Retningslinjer for bedømmelse og ansættelse ved opslag af docentstillinger på Metropol HR august 2015 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund 3 2.0 Opslag og internt ansættelsesudvalg 3 3.0 Opslag og ansøgninger

Læs mere

VEJLEDNING FOR ANSØGERE

VEJLEDNING FOR ANSØGERE VEJLEDNING FOR ANSØGERE til videnskabelige stillinger FACULTY OF HEALTH AARHUS UNIVERSITET Denne vejledning er en opdatering af vejledningen fra august 2010 AU HR, Health Aarhus Universitet Katrinebjergvej

Læs mere

Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen) 13. marts Nr. 242.

Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen) 13. marts Nr. 242. Senest opdateret af HR&O 15. maj 2012 I forbindelse med ikrafttrædelse af ny ansættelsesbekendtgørelse pr. 1. april 2012 har Københavns Universitet fastlagt nedenstående supplerende bemærkninger til bekendtgørelsen.

Læs mere

Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik

Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik Årsberetning for 2012/13 for Censorkorps i Matematik Jon Johnsen 5. september 2014 Perioden Denne beretning for Censorkorps i matematik vedrører det akademiske år 2012/13, hvori korpset betjente 5 af landets

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

Tale ved immatrikulationen, 31. august 2012. Af Rektor Ralf Hemmingsen

Tale ved immatrikulationen, 31. august 2012. Af Rektor Ralf Hemmingsen Tale ved immatrikulationen, 31. august 2012. Af Rektor Ralf Hemmingsen Det talte ord gælder Kære nye studerende! Rigtig hjertelig velkommen til Københavns Universitet! Hvis jeg nu siger: Pladderaber! Landkrabber!

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014

Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014 Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014 Jeg er via min TR, fredag d. 7. marts, gjort bekendt med, at IUP s ledelse har noget at udsætte på mit virke, og at det er så

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Undersøgelse om studiejob. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse om studiejob. Sammenfatningsrapport Undersøgelse om studiejob Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 93% (N=1733)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 486 Kvinde 1247 Svar i alt 1733 14 Er du: 12 1 8 6 1247 4 2 486 Mand Kvinde Hvor gammel er du?

Læs mere

HSU. Vedr.: HSU konference den 11. oktober Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose

HSU. Vedr.: HSU konference den 11. oktober Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU S A G S N O T A T NOVEMBER 2010 Vedr.: HSU konference den 11. oktober 2010 Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose HR OG ORGANISATION ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Ytringsfrihed. RegionsTRmøde 28. maj 2013

Ytringsfrihed. RegionsTRmøde 28. maj 2013 Ytringsfrihed RegionsTRmøde 28. maj 2013 Start Hvornår har du sidst været i tvivl om din ytringsfrihed? Hvornår har du sidst stået med et politisk problem? Summegruppesnakketing Det er februar måned. Fire

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Det forventes at den samlede ansøgning indeholder følgende dokumentation: Opdateret curriculum vitae Kopi af eksamensbevis e.l.

Det forventes at den samlede ansøgning indeholder følgende dokumentation: Opdateret curriculum vitae Kopi af eksamensbevis e.l. Krav til dokumentation ved ansøgning til stillinger på Copenhagen Business School (CBS) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Særligt for TAP (teknisk administrativt personale) stillinger... 1 Ansøgning...

Læs mere

Brug af sociale medier i SUF

Brug af sociale medier i SUF Brug af sociale medier i SUF Indhold Indledning... 3 Retningslinjer og politikker... 3 Ytringsfrihed... 3 Når du bruger Facebook på jobbet... 4 Når du deltager i debatten... 4 Tænk i øvrigt over:... 4

Læs mere

Interview med Gertrud With Leder af Bakkehusmuseet på Frederiksberg

Interview med Gertrud With Leder af Bakkehusmuseet på Frederiksberg Interview med Gertrud With Leder af Bakkehusmuseet på Frederiksberg Indledende samtale, hvor vi fortæller om projektet og G præsenterer sig selv og sin uddannelsesmæssige baggrund, samt hendes tidligere

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Møde i Ph.d.-koordinatorkredsen. Møde afholdt: 4. maj 2016 kl :00

Møde i Ph.d.-koordinatorkredsen. Møde afholdt: 4. maj 2016 kl :00 PHD SCHOOL KØBENHAVNS UNIVERSITET MØDEREFERAT 17. MAJ 2016 Forum Møde i Ph.d.-koordinatorkredsen PHD SCHOOL Møde afholdt: 4. maj 2016 kl. 10.00-12:00 KAREN BLIXENSVEJ 4, 2300 Sted: Referent: 13b.0.27 Mia

Læs mere

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen

Læs mere

7. Litteratursøgningskompetencetaksonomi

7. Litteratursøgningskompetencetaksonomi Excerpt from: Linda Maria Koldau, Jante Universitet. Episoder fra livet bag murene, Bind 2: Uddannelseskatastrofen Hamburg: tredition, 2013 7. Litteratursøgningskompetencetaksonomi Nu skal vi lære, hvordan

Læs mere

Kommunikation og adfærd

Kommunikation og adfærd Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at

Læs mere

INSTITUT FOR LÆRING DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET REFERAT

INSTITUT FOR LÆRING DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET REFERAT Møde den: 21. januar 2011 D 120 Studienævnsmøde Institut for Læring REFERAT Til stede: Charlotte Ringsmose, Eva Viala, Anne Morin, Malou Juelskjær, Kirstine Louise Mei Petersen, Bue Bohr, Lise Lefevre

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

God adfærd i Horsens Kommune

God adfærd i Horsens Kommune God adfærd i Horsens Kommune hr og jura God adfærd i Horsens Kommune I Horsens Kommune har vi et fælles ansvar for at respektere de forvaltningsretslige principper, når vi udfører vores arbejde og leverer

Læs mere

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP Gruppeopgave MÅL At eleverne bliver opmærksomme på og reflekterer over handlemuligheder i relation til digital mob - ning og chikane med sexistisk indhold. At eleverne arbejder

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

Ansættelse af kommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn. Kommune

Ansættelse af kommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn. Kommune 9.august 2015 i Faaborg-Midtfyn Kommune Indledning Ifølge aftale fremsendes hermed beskrivelse af ansættelsesproces vedrørende stillingen som kommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn Kommune Ansvarlig konsulent

Læs mere

Ifølge mine notater fra Juli 2004 kan jeg se mit navn figurerer i - - -.

Ifølge mine notater fra Juli 2004 kan jeg se mit navn figurerer i - - -. Kendelse af 27. september 2006 (J.nr. 2005-0002979) Sletning af registreringer i styrelsens IT-system af, at vedkommende tidligere skulle have været bestyrelsesmedlem i en række selskaber nægtet. Aktieselskabslovens

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed.

Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed. Kendelse af 22. februar 1996. 95-93.584. Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed. Bank- og sparekasselovens

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde den: 17. december 2013 Mødelokale 146, bygning 1410 Møde i Institutforum

AARHUS UNIVERSITET REFERAT. Møde den: 17. december 2013 Mødelokale 146, bygning 1410 Møde i Institutforum Møde den: 17. december 2013 Mødelokale 146, bygning 1410 Møde i Institutforum REFERAT Til stede: Michael Steinicke, Søren H. Mørup, Mette Neville, Henrik Skovgaard-Pedersen, Bente Schandorff Hansen, Cita

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

EKSAMENSSNYD PROCEDURER OG SANKTIONER

EKSAMENSSNYD PROCEDURER OG SANKTIONER EKSAMENSSNYD PROCEDURER OG SANKTIONER Guide for universitetets medarbejdere Vidste du, at alle ansatte på AU, der konstaterer eller har begrundet mistanke om eksamenssnyd, har pligt til at indberette det?

Læs mere

Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske

Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske Fakultet Ifølge ph.d.-bekendtgørelsens 25, stk. 1, nr. 6), jf. 19, stk. 1 skal universitetet

Læs mere

a. Tema: Autorisationslov og ledelsesret: et etisk dilemma c. Temadrøftelse: Etik i sundhedsfremme og forebyggelse

a. Tema: Autorisationslov og ledelsesret: et etisk dilemma c. Temadrøftelse: Etik i sundhedsfremme og forebyggelse Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk udvalg 22. november 2010 For referat: Dato for udarbejdelse: Karen Langvad 1. december 2010 Deltagere: Hanne Munch, Anne Marie Svenningsen, Brian Errebo-Jensen

Læs mere

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Lønsamtalen et ledelsesværktøj Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4

Læs mere

Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet. Tidligere formand for Dansk

Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet. Tidligere formand for Dansk Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet. Tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har skrevet fast for dagbladet Information og er

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Barcelona

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Barcelona US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: Universidad de Barcelona Land: Spanien Periode: Fra: 02.08.11 Til: 31.01.12 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Underviser-info no. 2 december 2012

Underviser-info no. 2 december 2012 Underviser-info no. 2 december 2012 Kære kollega Hermed december måneds underviser-info. Undervisningen og administrationen deromkring er stadig præget af, at vi arbejder på at finde fornuftige måder at

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER. FOU samrådsspørgsmål N vedrørende forsvarschefens udtalelser og offentligt ansattes ytringsfrihed

DET TALTE ORD GÆLDER. FOU samrådsspørgsmål N vedrørende forsvarschefens udtalelser og offentligt ansattes ytringsfrihed Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER FOU samrådsspørgsmål N vedrørende forsvarschefens udtalelser og offentligt ansattes ytringsfrihed Torsdag

Læs mere

Jante Universitet Episoder fra livet bag murene

Jante Universitet Episoder fra livet bag murene http://janteuniversitet.wordpress.com/ Sandheden om uddannelseskatastrofen Jante Episoder fra livet bag murene Bind 2: Uddannelseskatastrofen er nu udkommet! Bestil bogen: Bogens hjemmeside: http://janteuniversitet.wordpress.com/

Læs mere

Næstformand Christian Lund Hansen har sammen med medstuderende gennemgået delpolitik for overgang til job og karriere.

Næstformand Christian Lund Hansen har sammen med medstuderende gennemgået delpolitik for overgang til job og karriere. J.nr. ipoetzsch REFERAT Emne: Referat fra Studienævnsmøde Dato og tidspunkt: Den 14. december 2015 kl. 15.00-17.00 Sted: Campusvej 55, Konferenceafsnittet, lokale 96. Deltagere: Hans Lund, Anders Holsgaard,

Læs mere