NOAH s Energihandlingsplan 2050

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOAH s Energihandlingsplan 2050"

Transkript

1 NOAH s Forlag

2 NOAH s Energihandlingsplan 2050 Tekst: Stig Melgaard Faglig arbejdsgruppe: Palle Bendsen, Kim Ejlertsen og Stig Melgaard, NOAH Energi og Klima Tekstkorrektur: Werner Hedegaard, NOAH s Forlagsgruppe Layout og produktion: NOAHs Forlagsgruppe Fotos og illustrationer: Stig Melgaard Tryk: Svendborg Tryk ISBN Udgivet af NOAH s Forlag, maj 2010 Energiplanen må gerne citeres med kildehenvisning. Forfatterne kan kontaktes via NOAH s Sekretariat Miljøbevægelsen NOAH, Friends of the Earth Denmark, Nørrebrogade 39, 2200 København N Tlf.: , Fax: Giro: Websted:

3 Forord Det er mere end 20 år siden, det internationale samfund for alvor blev opmærksom på faren ved at udlede drivhusgasser, specielt CO 2, i atmosfæren. I 1992 underskrev 154 lande en FN Klimakonvention, som forpligtede disse lande til at stabilisere koncentrationen af drivhusgasser på et niveau, så farlige menneskeskabte påvirkninger af klimasystemet blev forhindret. Siden er udledningerne af drivhusgaser i atmosfæren fortsat med at stige. Stort set alle lande har ladet hånt om Klimakonventionen og fortsat med at udlede drivhusgasser. Den nuværende globale temperaturstigning på godt 0,8 C påvirker allerede natur og mennesker. Det stigende antal ekstreme vejrhændelser som hedebølger, oversvømmelser og storme har allerede ført til et stigende antal dødsfald og skader. Og det er bare begyndelsen på problemerne. Med stigende temperaturer vil både de ekstreme vejrhændelser og de afledte konsekvenser blive flere og værre. Der er en stigende enighed blandt forskere og andre, der beskæftiger sig med klimaændringerne om, at en temperaturstigning på over 2 C vil være vanskelig for det eksisterende samfund at magte. Det vil betyde store sociale og økologiske ødelæggelser på globalt plan. Ødelæggelser, som vil starte i dette århundrede og række langt ud i fremtiden. Det er den udfordring, det internationale samfund endnu ikke har turdet se i øjnene. Og jo længere, vi skubber problemerne foran os, jo sværere bliver det at få udfaset de fossile brændsler tilstrækkeligt hurtigt og få stoppet afskovningen og landbrugets udledning af drivhusgasser. De globale tiltag for at standse klimaændringerne må nødvendigvis bygge på Klimakonventionens princip om, at hvert land må tage initiativet til at standse sine egne udledninger, og at de bredeste skuldre skal bære mest. Der er ingen tid til at købslå med CO 2 -udledninger, hvis vi vil undgå alvorlige klimaændringer. Det er udgangspunktet for NOAH s handlingsplan for at nedbringe de danske udledninger med mindst 6 procent årligt, med 2030 som tidsfristen til til at omlægge Danmark til en fossilfri energiforsyning og 2050 som året, hvor de samlede danske udledninger er nedbragt til nul. NOAH s Energihandlingsplan 2050 er en kortlægning af, hvordan vi kan gøre det nødvendige muligt. De teknologiske og logistiske muligheder har vi. 1

4 Indhold Forord s Indledning s Baggrund s Hvad er 2-graders-målet? s Hvis temperaturen stiger over de 2 grader s graders-målet og drivhusgaskoncentrationen s Hvor meget skal Danmark reducere? s Forudsætninger s Fra vækst til bæredygtighed s Grænser for vækst s Vækst som standardforudsætning s Grænserne for fortsat økonomiske vækst s Olieprisernes kaotiske svingninger s Vi har et valg s Forudsætninger i energiplanens scenarier s Den konkrete udvikling i de to scenarier s Energiforbrug s Hvordan udvikler fremtidens energiforbrug sig? s Virkemidlerne skal være flersidige og langsigtede s Rumopvarmning og varmt vand s El- og varmeforbruget til industrielle processer s Elforbruget til apparater s Transport s Energiressourcer s Vindenergi s Solceller s Bølgeenergi s Biomasse s Solvarme s Geotermisk energi s Energisystemet s Det integrerede forsyningssystem s Varmeforsyningen i et fossilfrit forsyningssystem s Elforsyningen i et fossilfrit forsyningssystem s Varmelagring s Ellagring s Intelligent forbrugsstyring s Omstilling af transportsektoren til vedvarende energi s. 71 2

5 7. Energiscenarierne s Bæredygtighed en grundforudsætning s Udbygningen med vedvarende energi s Mere fjernvarme s Elforsyningen s Transportsystemet i scenarierne s Udviklingen fra år s Andre scenarier med samme forudsætninger s Konklusion s Konsekvenserne s CO 2 -reduktion s Afledte konsekvenser s Konklusion s Klimalov s En ny klimalov baggrund s Energihandlingsplan s Finansiering generelt s Energipolitiske virkemidler s Transporthandlingsplan s

6 4

7 5

8 1 Indledning 6

9 Kapitel 1 NOAH s Energihandlingsplan 2050 Mange er usikre på, om vi overhovedet kan klare os uden de fossile energikilder. NOAH Energi og Klima har udarbejdet et bud på, hvordan det kan lade sig gøre at komme fra den nuværende overvejende fossilt baserede energiforsyning og transportsektor til et bæredygtigt, fossilfrit samfund, uden at vi skal give køb på vores velfærd. Tværtimod vil en sådan omstilling indebære en lang række fordele af beskæftigelsesmæssig, økonomisk, sundhedsmæssig og miljømæssig karakter, og den vil sikre vores samfund mod kommende energiforsyningskriser og stigende energipriser på verdensmarkedet. Energihandlingsplanens scenarier er udarbejdet med to forskellige forudsætninger om den fremtidige udvikling i forbruget af energitjenester i samfundet. I begge tilfælde viser NOAH s beregninger, at vi har de fornødne energiressourcer og -teknologier til at gennemføre den ønskede omstilling og dermed opfylde de krav til CO 2 - reduktioner, som Danmarks bidrag til at holde den globale opvarmning under 2 C kræver. For stabiliseringsscenariet gælder dog, at reduktionstempoet i den første periode vil være lidt langsommere end ønskeligt. Scenarierne kendetegnes ved at bygge på en tværsektoriel tilgang, der inddrager princippet om bæredygtighed og miljømæssigt råderum, hver gang der træffes valg, f.eks. når det drejer sig om affald, landbrug, husdyrproduktion og trafik. Energiscenarierne viser, at det er realistisk at kræve en 6 % årlig reduktion i vores udledning af drivhusgasser i energisektoren, hvilket er det, der mindst skal til, for at Danmark som et rigt land med meget store udledninger af drivhusgasser per indbygger kan levere sit rimelige bidrag til opfyldelsen af 2-graders-målet. Det skal understreges, at scenarierne ikke omfatter en teknisk dokumentation, som demonstrerer en fuldstændig stabil energiforsyning under alle årstids- og døgnvariationer af energiforbruget. En sådan dokumentation vil kræve et udredningsarbejde til udpegning af den eller de mest optimale veje til et 100 % vedvarende energisystem. Dette dokumentationsarbejdet må sættes i værk, så snart beslutningen om at omstille til vedvarende energi er taget. Det vil under alle omstændigheder altid være muligt at gøre energisystemet robust ved at indføre den nødvendige lagerkapacitet på el- og varmesiden. Spørgsmålet er altså ikke, om det kan lade sig gøre at gennemføre en sådan omstilling, men hvordan vi finder den mest hensigtsmæssige måde at gøre det på. Vores hensigt har primært været at sandsynliggøre, at omstillingen fra et fossilt baseret samfund til et samfund baseret på vedvarende energi faktisk er mulig inden for det korte tidsrum, der klimamæssigt er tilbage til at gennemføre den nødvendige CO 2 -reduktion i energisektoren. Vores erfaringer viser imidlertid, at det ikke er nok at sandsynliggøre, at de vedvarende energiressourcer og -teknologier findes. Der er brug for en kæde af politiske beslutninger for at iværksætte og styre en sådan omstillingsproces. Derfor har vi i 7

10 Kapitel 1 NOAH s Energihandlingsplan 2050 arbejdet lagt vægt på at formulere en politisk handlingsplan for de tiltag, vi mener, der bør iværksættes over de nærmeste år, for at dreje udviklingen i den ønskede retning. Sidst, men ikke mindst har vi udarbejdet et forslag til en klimalov, som skal sætte rammerne for omstillingen mod et bæredygtigt energisystem. En omstilling som den her beskrevne vil kræve store investeringer, men de skal ses i sammenhæng med, at samfundet under alle omstændigheder står over for store investeringer i energisektoren de kommende årtier. Spørgsmålet er derfor i lige så høj grad, hvilken retning investeringerne skal tage. Flere analyser viser, at en kombination af energibesparelser og omstilling til vedvarende energi ligefrem kan blive en rigtig god forretning for Danmark, ikke mindst i en situation med økonomisk krise og stigende arbejdsløshed. Samtidig vil vi fremtidssikre den danske energiforsyning imod kommende forsyningskriser. Der er ingen tvivl om, at det vil blive langt dyrere økonomisk såvel som menneskeligt, specielt for de kommende generationer, hvis vi i den nuværende, afgørende situation viger tilbage for at bære vores del af ansvaret for den nødvendige globale omstilling. De to scenarier, der er beskrevet i energihandlingsplanen, fører til følgende konklusioner: Det er helt afgørende, at udnyttelsen af de mulige energibesparelsesmuligheder danner grundlaget for en fremtidig energiforsyning baseret på vedvarende energi. En omstilling af energiforsyningen til vedvarende energi skal ske koordineret og ud fra en samlet planlægning, som også omfatter andre samfundssektorer som transportsektoren, landbrugssektoren og skovbruget. De nødvendige vedvarende energiressourcer er til stede, og med de valgte forudsætninger kan de udnyttes uden at overskride grænserne for en bæredygtig energiforsyning. Det er uden mening at bruge penge på teknologier, som først på længere sigt vil kunne bidrage til at reducere CO 2 -udledningerne. Her tænkes specielt på CCS-teknologier (lagring af CO 2 i undergrunden), som både er meget kostbare, og som ikke vil kunne bidrage til reduktioner de første to afgørende årtier. Jo længere, vi venter med at påbegynde omstillingsprocessen, jo sværere og dyrere bliver det at nå målet og dermed opfylde vores reduktionsforpligtelser med udgangspunkt i en retfærdig fordeling af reduktionskravene mellem fattige og rige lande. Det vigtigste er på den baggrund hurtigt at få vedtaget en klimalov, som kan danne rammen om de konkrete handlingsplaner, der skal igangsætte omlægningen af vores energiforsyning. 8

11 2 Baggrund 9

12 Kapitel 2 NOAH s Energihandlingsplan Hvad er 2-graders-målet? FN s Klimakonvention blev vedtaget i Rio de Janeiro i Brasilien i De underskrivende lande forpligter sig ifølge Konventionen til at stabilisere koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som vil forhindre farlig menneskeskabt påvirkning af klimasystemet. Konventionen slår også fast, at en sådan stabilisering skal opnås inden for en tidsramme, der er tilstrækkelig til at tillade økosystemer at tilpasse sig naturligt til klimaændringerne, at sikre, at fødevareproduktionen ikke trues, og at tillade den økonomiske udvikling at fortsætte på en bæredygtig måde. Skal dette tages for pålydende, har ingen lande hidtil levet op til Klimakonventionen. Vi ser allerede nu, at klimaet ændrer sig med en hastighed, så mange økosystemer ikke kan nå at tilpasse sig til klimaændringerne. Mange økosystemer får allerede problemer med at tilpasse sig, hvis gennemsnitstemperaturen stiger med mere end 0,1 C per årti. Denne grænse er faktisk overskredet mange steder på Jorden. I de arktiske områder har temperaturstigningen de seneste årtier været langt større. Ved en global, gennemsnitlig temperaturstigning på 2 C er der ifølge IPCC s Fjerde Statusrapport en meget stor sandsynlighed for, at afsmeltningen fra Grønlands indlandsis på længere sigt vil føre til en havstigning på adskillige meter. Desuden vil biosfæren ændre sig fra at repræsentere et nettooptag af CO 2 til at udlede mere CO 2, end der optages. Dette vil føre til en acceleration af koncentrationen af CO 2 i atmosfæren. Det gælder specielt de arktiske permafrostområder, hvor der er bundet meget store mængder af metan og CO 2. De fleste klimaforskere sætter derfor normalt grænsen for farlige og potentielt irreversible, dvs. uigenkaldelige, klimaændringer ved en stigning i den globale gennemsnitstemperatur på 2 C. Det samme gør EU, mens en række små østater mener, at grænsen bør sættes ved 1,5 C, da de allerede oplever klimaændringer, der truer deres overlevelse ved den nuværende temperaturstigning på 0,8 C. Lave stigninger kan være farlige, bl.a. fordi den gennemsnitlige temperaturstigning dækker over meget store regionale forskelle. Men over en grænse på højst 2 C udsætter vi os for en kraftigt stigende risiko for, at klimaet løber ud af kontrol, uanset at vi på et senere tidspunkt gør en kraftig indsats for at reducere udledningerne af drivhusgasser. Vi ser allerede i dag med en temperaturstigning på godt 0,8 C begyndende problemer for økosystemer mange steder på Jorden, og ved en temperaturstigning på bare 1 C regner man med, at 80 % af verdens koralrev vil blive ødelagt. På grund af klimasystemernes træghed vil den nuværende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren uundgåeligt føre til en temperaturstigning på mellem 1,4 og 1,5 C. Også selv om vi kunne og ville standse alle udledninger af drivhusgasser med det samme. 10

13 Kapitel 2 NOAH s Energihandlingsplan Hvis temperaturen stiger over de 2 grader Vi ved ikke med sikkerhed, hvad konsekvenserne af en global temperaturstigning på 2 C eller derover vil medføre. Der kan stadig være ubehagelige overraskelser i vente, ud over det klimaforskerne regner med. Sandsynligheden for en irreversibel nedsmeltning af Grønlands Indlandsis vil være over 50 % og stigende, jo mere den globale gennemsnitstemperatur stiger. Det alene vil på lang sigt føre til en stigning af verdenshavene på 6-7 meter. Og hertil kommer havenes varmeudvidelse og afsmeltningen fra Vestantarktis. Vi ved ikke, hvor lang tid det vil tage, men forskningsresultater, der er publiceret efter IPCC s fjerde statusrapport, tyder på en havstigning på mellem 1 og 2 meter allerede i dette århundrede. Mens havstigningen vil komme langsomt og i begyndelsen nærmest umærkeligt, vil andre konsekvenser blive umiddelbart langt mere mærkbare. Mere ekstremt vejr med udbredt tørke i nogle dele af verden og voldsom nedbør med oversvømmelser til følge i andre dele. Det vil betyde stigende problemer med at få rent ferskvand og med at opretholde en stabil fødevareforsyning i mange områder af verden. Og alt tyder på, at de i forvejen fattigste områder i verden vil blive først og hårdest ramt. Naturens økosystemer vil begynde at bryde sammen under presset fra klimaændringerne. Koralrevene vil dø og begynde at blive nedbrudt med stigende problemer for alle de kystsamfund, der er afhængige af dem. Listen over de katastrofale konsekvenser af en fortsat global opvarmning er omfattende. I en af de seneste rapporter fra klimaforskerne siges det meget tydeligt: En temperaturstigning på over 2 C vil være meget vanskelig for nutidens samfund at magte, og den vil sandsynligvis forårsage store samfundsmæssige og miljømæssige sammenbrud både i dette århundrede og på længere sigt. Climate Change, Global Risks, Challenges & Decisions, Copenhagen, marts

14 Kapitel 2 NOAH s Energihandlingsplan 2050 Konsekvenserne af en temperaturstigning på over 2 C Temperaturstigning på 2 3 C - for naturen - 97 % af verdens koralrev går tabt. 16 % af de globale økosystemer ændres. Økosystemerne mister mellem 5 og 66 % af deres indhold af arter, afhængigt af hvor udsatte og følsomme de er over for klimaændringerne. Total tab af det arktiske sommerisdække med følgende sandsynlig udryddelse af isbjørn og hvalros. Udbredt ødelæggelse af økosystemer som følge af en 60 % nedgang i lemmingebestanden. Kun 42 % af den eksisterende arktiske tundra forbliver stabil, hvilket bringer ynglende, højarktiske vadefugle og gæs i fare. Også almindelige midtarktiske arter bliver ramt. Amazonas regnskov kollapser med tab af et stort antal dyreog plantearter % af Kinas nordlige skovområder går tabt. 50 % af Sundarban-vådområderne i Bangladesh går tabt. - for mennesker og samfund - Landbrugsudbytterne vil også falde i de rige lande. 1 2,8 mia. mennesker vil blive udsat for mangel på ferskvand. Havstigning og kraftigere storme og orkaner presser et stigende antal mennesker væk fra kystområder. Mellem 12 og 26 mio., afhængigt af hvor godt kysterne sikres. Antallet af mennesker udsat for malaria stiger, specielt i Afrika og Asien. Der vil ske tab af global kornproduktion på op til 180 mio. tons årligt. Antallet af mennesker, der kan blive udsat for hungersnød, stiger med op til 180 mio. yderligere. Inuit-jægerkulturen står over for udslettelse. Antallet af miljøflygtninge stiger kraftigt, specielt i Afrika. Temperaturstigning på 3 C og derover - for naturen - Kun få økosystemer kan tilpasse sig klimaændringerne. 22 % af alle økosystemer har ændret sig. 50 % af alle naturreservater er ude af stand til at leve op til deres naturbevarelsesmål. 22 % af alle kystnære vådområder går tabt. Økosystemerne mister mellem 7 og 74 % af deres artsindhold. Op til 60 % af jordens skovareal vil gå tabt. I Europa vil mange alpine arter nærme sig deres udryddelsestærskel. 12

15 Kapitel 2 NOAH s Energihandlingsplan 2050 Middelhavsområdet mister 60 % af områdets arter. Der sker et stort tab af levesteder for trækfugle i såvel Nordamerika som Europa. - for mennesker og samfund - Yderligere forværringer på alle områder. Antallet af mennesker, som presses væk fra kystområder, stiger med millioner. Antallet af mennesker, som er udsat for hungersnød, stiger med op til 400 mio. Antallet af mennesker udsat for mangel på ferskvand stiger yderligere. Temperaturstigning på 4 Cog derover - for naturen - Permafrosten slipper sit tag i de øverste jordlag i mere end 90 % af den arktiske tundra med voldsomme konsekvenser for de arktiske plante- og dyrearter. Sandsynligt tab af de fleste af jordens regnskove. Uberegnelige, men store negative konsekvenser for livet i havene på grund af en kombination af varmere vand, ændret næringsstoftilførsel fra dybhavet til havets overfladelag og et surere havmiljø. Risiko for, at store dele af oceanerne bliver forvandlet til havørkener uden liv. I øvrigt store og uforudsigelige negative konsekvenser for alle økosystemer. - for mennesker og samfund Hele områder mister deres landbrugsproduktion. Heriblandt Australien og store dele af Afrika. Yderligere forværringer på alle områder som fødevareforsyning, ferskvand, vektorbårne sygdomme som malaria osv. Mange af verdens storbyer trues af oversvømmelser, heriblandt London, Shanghai, Tokyo og Hongkong. Kilder: Exeter-rapporten og IPCC s fjerde statusrapport graders-målet og drivhusgaskoncentrationen Udgangspunktet for NOAH s energihandlingsplan er med dette udgangspunkt, at den globale temperaturstigning skal holdes under 2 C. Allerhelst skulle temperaturstigningen holdes under 1,5 C det er kravet fra de lavtliggende østater, der risikerer udslettelse såfremt havet stiger som forventet. Og de nyeste videnskabelige rapporter peger i samme retning: De globale udledninger af drivhusgasser kan ikke reduceres hurtigt nok. 13

16 Kapitel 2 NOAH s Energihandlingsplan 2050 Det betyder, at koncentrationen af drivhusgasser inklusive CO 2 i atmosfæren skal holdes på et niveau, så den gennemsnitlige globale temperaturstigning højst bliver 2 C og helst mindre. Forholdet mellem koncentrationen af drivhusgasser og den globale temperaturstigning afgøres af den såkaldte klimafølsomhed, som er den temperaturstigning, der er konsekvensen af en fordobling af koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren. Når man beregner klimafølsomheden, omregnes de andre drivhusgasser til CO 2 -ækvivalenter (eq). Klimafølsomheden beregnes ved hjælp af store, komplicerede klimamodeller. Disse modeller revurderes og forfines løbende og har på nuværende tidspunkt ført til et bedste bud på en klimafølsomhed på 3 C med en usikkerhed på mellem 2 og 4,5 C. Det vil sige, at den globale gennemsnitstemperatur stiger mellem 2 og 4,5 C med 3 C som et bedste bud, hvis koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren fordobles fra det førindustrielle niveau på 280 ppmv til 560 ppmv (ppmv betyder parts per million, eller milliontedele af rumfanget i atmosfæren). En klimafølsomhed på 3 C betyder også, at koncentrationen af drivhusgasser skal holdes under cirka 430 ppmv, hvis den globale temperaturstigning skal holdes under 2 C. IPCC s fjerde statusrapport har ingen scenarier for en temperaturstigning under 2 C. Den gruppe af scenarier, der kommer nærmest, opererer med temperaturstigninger på mellem 2 og 2,4 C. Dette kræver, at koncentrationen af drivhusgasser ifølge IPCC skal stabiliseres på mellem 445 og 490 ppmv CO 2 eq., og at der med udgangspunkt i år 2000 ikke må udledes en større mængde af drivhusgasser til atmosfæren, end hvad der svarer til mellem 800 og 1100 Gt CO 2 (1 gigaton = 1 milliard ton). Og så vil der kun være en meget lille sandsynlighed for, at den globale temperaturstigning kan holdes under de 2 C. En nyere og ikke helt så pessimistisk opgørelse udført af Malte Meinshausen viser, at den mængde drivhusgasser, der globalt kan udledes fra år 2000 og frem til år 2050 inden for 2-graders-begrænsningen, er i størrelsesordenen 1356 Gt CO 2 -eq. Tallet rummer en del usikkerhed pga. opgørelsesmåden, og fordi man bliver nødt til at regne med en vis sandsynlighed for, at temperaturen på trods af begrænsninger i udledningen alligevel vil kunne overskride de 2 C. Jo mindre sandsynlighed for at overskride de 2 C, man ønsker, des lavere skal udledningen være. De 1356 Gt CO 2 -eq har en sandsynlighed på 20 % for, at temperaturen alligevel kommer over de 2 C. Fratrækkes de 430 Gt CO 2 -eq, som vi allerede har udledt mellem 2000 og 2010, er der 926 Gt CO 2 -eq tilbage til perioden 2010 til Andre forskere er knapt så optimistiske. Nogle mener, at vi allerede er på et niveau, som vil medføre en temperaturstigning på 2,4 C ved slutningen af dette århundrede. Der er altså stadig store usikkerheder med hensyn til, hvor meget vi kan tillade os at udlede, hvis vi skal have en rimelig chance for at holde den globale opvarmning under 2 C i forhold til det førindustrielle niveau. 14

17 Kapitel 2 NOAH s Energihandlingsplan Hvor meget skal Danmark reducere? Danmark er et af de lande, der udleder den største mængde CO 2 per indbygger, nemlig cirka 9,5 ton CO 2 per indbygger årligt. Det skal sammenlignes med et globalt gennemsnit på lidt over 4 ton per indbygger. Ser vi på det historisk, er Danmark et af de lande, der per indbygger indtil nu har bidraget mest til den globale opvarmning. Man kan altså med rette sige, at vi har en klimagæld til verdens fattige lande. Det betyder groft sagt, at vi ikke kan reducere hurtigt nok. Spørgsmålet er så, hvor hurtigt det overhovedet er muligt at reducere vores udledninger af drivhusgasser. Som udgangspunkt mener NOAH, at målet bør være en reduktion på 50 % af den totale udledning af drivhusgasser i 2020, 90 % i 2030 og 100 % i Det svarer til år for år-reduktioner på næsten 7 % i den første del af perioden med udgangspunkt i 2012, for efter en årrække at gå over til en fast årlig reduktionsmængde for at kunne reducere til nul i Det forudsætter, at vi allerede cirka i 2030 helt har afviklet brugen af fossile brændsler i såvel energiforsyningen som i transportsektoren På længere sigt kræver det også, at den danske husdyrproduktion skal skæres kraftigt ned. Landbrugsmetoderne skal omstilles til økologiske jordbrugsmetoder, der specielt sigter på at optimere jordens CO 2 -optag. En del af den jord, der frigøres fra foderproduktion, skal bruges til skovrejsning. Udledningen af drivhusgasser fra industrien skal hurtigt reduceres og helt ophøre inden Det er en voldsom omstillingsproces, der skal til, hvis vi skal klare 2-graders-målet. Men den omstilling, klimaændringerne vil påføre os, hvis vi ikke gør det, vil blive langt voldsommere. Med NOAH s Energihandlingsplan 2050 vil vi vise, at det er teknisk muligt at leve op til den ovennævnte målsætning om at gøre Danmark fossilfrit. Kilder til kapitlet Avoiding Dangerous Climate Change, Rapport fra et internationalt symposium om stabilisering af koncentrationen af drivhusgasser den såkaldte Exeter-rapport, IPCC Fourth Assessment Report, december Climate Change, Global Risks, Challenges & Decisions, Copenhagen marts

18 3 Forudsætninger 16

19 Kapitel 3 NOAH s Energihandlingsplan Fra vækst til bæredygtighed Økonomisk vækst er traditionelt blevet målt i et lands bruttonationalprodukt (BNP). Denne målestok siger ikke nødvendigvis noget om et samfunds velfærd og dets evne til at tilpasse sig ændringer i omgivelser og skiftende omstændigheder på længere sigt. I mange sammenhænge kan et højere BNP betyde ringere livskvalitet, velfærd og miljø. Hvad betyder BNP? Bruttonationalproduktet beregnes som summen af indenlandsk forbrug af varer og tjenester samt investeringer plus landets nettoeksport (= eksport minus import). Alle disse tal beregnes på baggrund af de faktiske nettopriser, det vil sige at de indeholder produktafgifter og -skatter. Ser vi på nogle af de faktorer, som er centrale for, om man kan kalde et samfund for et velfærdssamfund, viser det sig, at der kun for meget lave gennemsnitsindkomster er en nogenlunde sammenhæng mellem indkomst per indbygger og velfærdsfaktorer som gennemsnitslevealder og uddannelsesniveau. Allerede ved et ret lavt niveau begynder sammenhængen at blive utydelig, og andre faktorer bliver mere afgørende. For eksempel er deltagelsen i skolegangen lige så høj på Cuba som i USA, på trods af at gennem- Figur 3.1 Sammenhængen mellem forventet levealder og indkomst pr. indbygger Life expectancy at birth (years) India Cuba Mozambique Costa Rica Gabon Swaziland Russian Federation South Africa Botswana ,000 15,000 20,000 25,000 30,000 35,000 40,000 45,000 Kilde: Prosperity without Growth? Chile Malta New Zealand Bahrain Japan GDP per capita (PPP $2005) United Kingdom Iceland Ireland Norway United States 17

20 Kapitel 3 NOAH s Energihandlingsplan 2050 Figur 3.2 Sammenhængen mellem deltagelse i undervisning og indkomst pr. indbygger HDR Education Index India Cuba China Lesotho Sierra Leone ,000 15,000 20,000 25,000 30,000 35,000 40,000 45,000 Kilde: Prosperity without Growth? Chile South Africa Equatorial Guinea New Zealand UAE GDP per capita (PPP $2005) United Kingdom Hong Kong Norway United States snitsindkomsten i USA er 8 9 gange højere i USA end på Cuba. Det samme gør sig gældende for den forventede levealder. Her ligger Cuba og Costa Rica nogenlunde på niveau med blandt andet England, Irland og USA. Blandt de allerfattigste lande ses der også en meget stor forskel på den forventede levealder. Man kan altså ikke se nogen entydig sammenhæng mellem velstandsniveauet og velfærdsfaktorer som sundhed og uddannelse, når et samfunds økonomiske velstand når op over et forholdsvist lavt niveau. Andre faktorer, som medvirker til et stigende bruttonationalprodukt, har snarere en negativ effekt på velfærden. Antallet af trafikulykker med hårdt kvæstede vil betyde et stigende bruttonationalprodukt, fordi det afstedkommer en større aktivitet i sundheds- og socialsektorerne. Udgifter til forureningsbekæmpelse vil ligeledes medføre et større BNP end en situation, hvor der ikke er nogen forurening at bekæmpe. Centralt for målestokken BNP er det materielle forbrug. Historisk er forbruget af naturlige ressourcer vokset, når BNP er vokset. Ressourceeffektiviteten, som måler mængden af produkter eller service- ydelser produceret pr. enhed ressourceforbrug, er vokset på grund af den teknologiske udvikling. Men på trods af denne effektivisering, så har væksten i BNP medført en stadig vækst i det samlede forbrug af naturlige ressourcer. De naturlige ressourcer er bl.a. de 18

21 Kapitel 3 NOAH s Energihandlingsplan 2050 metaller, vi henter op fra jorden, landbrugsjord og ressourcer som frisk luft og ferskvand. Vi har kun et sted at hente ressourcerne fra, og det er det omgivende miljø. Og vi har kun et sted, hvor vi kan gøre af det affald, vores materielle forbrug forårsager, og det er det omgivende miljø, som vi er afhængig af. NOAH mener, at grænsen for det bæredygtige, materielle forbrug allerede er overskredet. Dokumentationen for dette er efterhånden så omfattende, at ingen burde kunne ignorere den. Derfor er det også urealistisk at opstille et energiscenario, som regner med fortsat vækst som en forudsætning, da et sådant scenario aldrig vil kunne blive bæredygtigt. Tværtimod må vores forbrug bringes ned på et niveau, hvor vi kan begynde at genoprette nogle af de mange skader, vi i de seneste 100 år eller mere har påført Jordens økosystemer på lokalt og globalt niveau. Det er skadeligt for samfundet fortsat at fokusere på vækst som et væsentligt mål for udviklingen. En bæredygtig udvikling drejer sig om høj livskvalitet for både nuværende og fremtidige generationer i harmoni med de naturlige økosystemer. Vi skal derfor finde andre målestokke for samfundsudviklingen end økonomisk vækst målt i BNP. Målestokke, som fokuserer på samfundets evne til at minimere de skadelige påvirkninger af naturen og evnen til at skabe forudsætninger for at maksimere livskvaliteten. EU arbejder i projektet Measuring progress, true wealth and the well-being of nations med BNP s utilstrækkelighed som målestok og finansierer flere forskningsprojekter om udvikling af målestokke, såkaldte indikatorer, som måler forskellige udviklinger i samfundet, i livskvalitet og i miljøet. Det kan f.eks. være sundhed, uddannelse, fattigdom, social sammenhængskraft, luftkvalitet, udtømning af naturlige ressourcer. Der ser dog ud til at være lang vej til, at denne forskning trænger igennem til regeringer og beslutningstagere. I øjeblikket oplever vi en verdensomspændende ikke planlagt nedgang i BNP. Dette ukontrollerede stop for væksten har ført til alvorlige kriser i hele verden. Dyrkelsen af den økonomiske vækst har vist endnu en af sine svagheder her. Vækstforventningerne er vokset umådeholdent og tilsammen med overbevisningen om, at det er muligt at forbruge langt ud over ens faktiske økonomiske formåen ved at optage lån i tiltro til, at fremtidig vækst i indkomst kan sikre, at lånene kan betales tilbage. Det har vist sig at være en katastrofal strategi. Det er ikke denne rapports ærinde at diskutere, hvordan vi kan forestille os et økonomisk system, som ikke er baseret på en stadig vækst i det materielle forbrug. Men det er nødvendigt at fremhæve, at en sådan diskussion er en tvingende nødvendighed i en situation, hvor en fortsat vækst i det materielle forbrug fører os mod katastrofer i både naturen og samfundet. 19

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Grænser for Vækst. NOAHs Forlag

Grænser for Vækst. NOAHs Forlag Grænser for Vækst I løbet af de seneste 100 år er velstanden og det materielle forbrug i den rige del af verden steget eksplosivt. Vi lever i dag i en hidtil uset overflod og forventer endda, at velstandsvæksten

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Et nordisk energiscenario. Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden

Et nordisk energiscenario. Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden Et nordisk energiscenario Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden Greenpeace 26 Sammendrag Vi skal modvirke klimaforandringer ved at reducere CO2-udslippet. Det betyder, at vi skal nedtrappe

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Den grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag

Den grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag Den grønne vækst Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? Grøn vækst eller endda bæredygtig vækst er slagord, vi har hørt mange gange i de senere år. Mest fra politikere, som gerne vil vise en høj miljøprofil,

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Den grænseløse vækst

Den grænseløse vækst Den grænseløse vækst Er eksponentiel vækst mulig? Siden den såkaldte finanskrise begyndte i 2008, har vi næsten dagligt hørt politikere og økonomer tale om vækst. Vi skal sætte gang i væksten, Vi skal

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Solvarme. - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil

Solvarme. - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil Solvarme - den manglende brik i Danmarks energipolitiske puslespil ...og en decentral løsning på et centralt problem At der skal findes et alternativ til de fossile energiformer i varmesektoren, synes

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 klima radikal plan Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 5. november 2007 Radikal Klimaplan VK-regeringens nedskæringer og passivitet gennem seks år er slået igennem i statistikken. Tallene

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Den arbejdsløse vækst

Den arbejdsløse vækst Den arbejdsløse vækst Kan beskæftigelsen klare sig uden vækst? Næsten 800.000 mennesker er sat uden for det danske arbejdsmarked. En del af dem er ikke i stand til at arbejde på grund af sygdom eller andre

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere