NOAH s Energihandlingsplan 2050

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOAH s Energihandlingsplan 2050"

Transkript

1 NOAH s Forlag

2 NOAH s Energihandlingsplan 2050 Tekst: Stig Melgaard Faglig arbejdsgruppe: Palle Bendsen, Kim Ejlertsen og Stig Melgaard, NOAH Energi og Klima Tekstkorrektur: Werner Hedegaard, NOAH s Forlagsgruppe Layout og produktion: NOAHs Forlagsgruppe Fotos og illustrationer: Stig Melgaard Tryk: Svendborg Tryk ISBN Udgivet af NOAH s Forlag, maj 2010 Energiplanen må gerne citeres med kildehenvisning. Forfatterne kan kontaktes via NOAH s Sekretariat Miljøbevægelsen NOAH, Friends of the Earth Denmark, Nørrebrogade 39, 2200 København N Tlf.: , Fax: Giro: Websted:

3 Forord Det er mere end 20 år siden, det internationale samfund for alvor blev opmærksom på faren ved at udlede drivhusgasser, specielt CO 2, i atmosfæren. I 1992 underskrev 154 lande en FN Klimakonvention, som forpligtede disse lande til at stabilisere koncentrationen af drivhusgasser på et niveau, så farlige menneskeskabte påvirkninger af klimasystemet blev forhindret. Siden er udledningerne af drivhusgaser i atmosfæren fortsat med at stige. Stort set alle lande har ladet hånt om Klimakonventionen og fortsat med at udlede drivhusgasser. Den nuværende globale temperaturstigning på godt 0,8 C påvirker allerede natur og mennesker. Det stigende antal ekstreme vejrhændelser som hedebølger, oversvømmelser og storme har allerede ført til et stigende antal dødsfald og skader. Og det er bare begyndelsen på problemerne. Med stigende temperaturer vil både de ekstreme vejrhændelser og de afledte konsekvenser blive flere og værre. Der er en stigende enighed blandt forskere og andre, der beskæftiger sig med klimaændringerne om, at en temperaturstigning på over 2 C vil være vanskelig for det eksisterende samfund at magte. Det vil betyde store sociale og økologiske ødelæggelser på globalt plan. Ødelæggelser, som vil starte i dette århundrede og række langt ud i fremtiden. Det er den udfordring, det internationale samfund endnu ikke har turdet se i øjnene. Og jo længere, vi skubber problemerne foran os, jo sværere bliver det at få udfaset de fossile brændsler tilstrækkeligt hurtigt og få stoppet afskovningen og landbrugets udledning af drivhusgasser. De globale tiltag for at standse klimaændringerne må nødvendigvis bygge på Klimakonventionens princip om, at hvert land må tage initiativet til at standse sine egne udledninger, og at de bredeste skuldre skal bære mest. Der er ingen tid til at købslå med CO 2 -udledninger, hvis vi vil undgå alvorlige klimaændringer. Det er udgangspunktet for NOAH s handlingsplan for at nedbringe de danske udledninger med mindst 6 procent årligt, med 2030 som tidsfristen til til at omlægge Danmark til en fossilfri energiforsyning og 2050 som året, hvor de samlede danske udledninger er nedbragt til nul. NOAH s Energihandlingsplan 2050 er en kortlægning af, hvordan vi kan gøre det nødvendige muligt. De teknologiske og logistiske muligheder har vi. 1

4 Indhold Forord s Indledning s Baggrund s Hvad er 2-graders-målet? s Hvis temperaturen stiger over de 2 grader s graders-målet og drivhusgaskoncentrationen s Hvor meget skal Danmark reducere? s Forudsætninger s Fra vækst til bæredygtighed s Grænser for vækst s Vækst som standardforudsætning s Grænserne for fortsat økonomiske vækst s Olieprisernes kaotiske svingninger s Vi har et valg s Forudsætninger i energiplanens scenarier s Den konkrete udvikling i de to scenarier s Energiforbrug s Hvordan udvikler fremtidens energiforbrug sig? s Virkemidlerne skal være flersidige og langsigtede s Rumopvarmning og varmt vand s El- og varmeforbruget til industrielle processer s Elforbruget til apparater s Transport s Energiressourcer s Vindenergi s Solceller s Bølgeenergi s Biomasse s Solvarme s Geotermisk energi s Energisystemet s Det integrerede forsyningssystem s Varmeforsyningen i et fossilfrit forsyningssystem s Elforsyningen i et fossilfrit forsyningssystem s Varmelagring s Ellagring s Intelligent forbrugsstyring s Omstilling af transportsektoren til vedvarende energi s. 71 2

5 7. Energiscenarierne s Bæredygtighed en grundforudsætning s Udbygningen med vedvarende energi s Mere fjernvarme s Elforsyningen s Transportsystemet i scenarierne s Udviklingen fra år s Andre scenarier med samme forudsætninger s Konklusion s Konsekvenserne s CO 2 -reduktion s Afledte konsekvenser s Konklusion s Klimalov s En ny klimalov baggrund s Energihandlingsplan s Finansiering generelt s Energipolitiske virkemidler s Transporthandlingsplan s

6 4

7 5

8 1 Indledning 6

9 Kapitel 1 NOAH s Energihandlingsplan 2050 Mange er usikre på, om vi overhovedet kan klare os uden de fossile energikilder. NOAH Energi og Klima har udarbejdet et bud på, hvordan det kan lade sig gøre at komme fra den nuværende overvejende fossilt baserede energiforsyning og transportsektor til et bæredygtigt, fossilfrit samfund, uden at vi skal give køb på vores velfærd. Tværtimod vil en sådan omstilling indebære en lang række fordele af beskæftigelsesmæssig, økonomisk, sundhedsmæssig og miljømæssig karakter, og den vil sikre vores samfund mod kommende energiforsyningskriser og stigende energipriser på verdensmarkedet. Energihandlingsplanens scenarier er udarbejdet med to forskellige forudsætninger om den fremtidige udvikling i forbruget af energitjenester i samfundet. I begge tilfælde viser NOAH s beregninger, at vi har de fornødne energiressourcer og -teknologier til at gennemføre den ønskede omstilling og dermed opfylde de krav til CO 2 - reduktioner, som Danmarks bidrag til at holde den globale opvarmning under 2 C kræver. For stabiliseringsscenariet gælder dog, at reduktionstempoet i den første periode vil være lidt langsommere end ønskeligt. Scenarierne kendetegnes ved at bygge på en tværsektoriel tilgang, der inddrager princippet om bæredygtighed og miljømæssigt råderum, hver gang der træffes valg, f.eks. når det drejer sig om affald, landbrug, husdyrproduktion og trafik. Energiscenarierne viser, at det er realistisk at kræve en 6 % årlig reduktion i vores udledning af drivhusgasser i energisektoren, hvilket er det, der mindst skal til, for at Danmark som et rigt land med meget store udledninger af drivhusgasser per indbygger kan levere sit rimelige bidrag til opfyldelsen af 2-graders-målet. Det skal understreges, at scenarierne ikke omfatter en teknisk dokumentation, som demonstrerer en fuldstændig stabil energiforsyning under alle årstids- og døgnvariationer af energiforbruget. En sådan dokumentation vil kræve et udredningsarbejde til udpegning af den eller de mest optimale veje til et 100 % vedvarende energisystem. Dette dokumentationsarbejdet må sættes i værk, så snart beslutningen om at omstille til vedvarende energi er taget. Det vil under alle omstændigheder altid være muligt at gøre energisystemet robust ved at indføre den nødvendige lagerkapacitet på el- og varmesiden. Spørgsmålet er altså ikke, om det kan lade sig gøre at gennemføre en sådan omstilling, men hvordan vi finder den mest hensigtsmæssige måde at gøre det på. Vores hensigt har primært været at sandsynliggøre, at omstillingen fra et fossilt baseret samfund til et samfund baseret på vedvarende energi faktisk er mulig inden for det korte tidsrum, der klimamæssigt er tilbage til at gennemføre den nødvendige CO 2 -reduktion i energisektoren. Vores erfaringer viser imidlertid, at det ikke er nok at sandsynliggøre, at de vedvarende energiressourcer og -teknologier findes. Der er brug for en kæde af politiske beslutninger for at iværksætte og styre en sådan omstillingsproces. Derfor har vi i 7

10 Kapitel 1 NOAH s Energihandlingsplan 2050 arbejdet lagt vægt på at formulere en politisk handlingsplan for de tiltag, vi mener, der bør iværksættes over de nærmeste år, for at dreje udviklingen i den ønskede retning. Sidst, men ikke mindst har vi udarbejdet et forslag til en klimalov, som skal sætte rammerne for omstillingen mod et bæredygtigt energisystem. En omstilling som den her beskrevne vil kræve store investeringer, men de skal ses i sammenhæng med, at samfundet under alle omstændigheder står over for store investeringer i energisektoren de kommende årtier. Spørgsmålet er derfor i lige så høj grad, hvilken retning investeringerne skal tage. Flere analyser viser, at en kombination af energibesparelser og omstilling til vedvarende energi ligefrem kan blive en rigtig god forretning for Danmark, ikke mindst i en situation med økonomisk krise og stigende arbejdsløshed. Samtidig vil vi fremtidssikre den danske energiforsyning imod kommende forsyningskriser. Der er ingen tvivl om, at det vil blive langt dyrere økonomisk såvel som menneskeligt, specielt for de kommende generationer, hvis vi i den nuværende, afgørende situation viger tilbage for at bære vores del af ansvaret for den nødvendige globale omstilling. De to scenarier, der er beskrevet i energihandlingsplanen, fører til følgende konklusioner: Det er helt afgørende, at udnyttelsen af de mulige energibesparelsesmuligheder danner grundlaget for en fremtidig energiforsyning baseret på vedvarende energi. En omstilling af energiforsyningen til vedvarende energi skal ske koordineret og ud fra en samlet planlægning, som også omfatter andre samfundssektorer som transportsektoren, landbrugssektoren og skovbruget. De nødvendige vedvarende energiressourcer er til stede, og med de valgte forudsætninger kan de udnyttes uden at overskride grænserne for en bæredygtig energiforsyning. Det er uden mening at bruge penge på teknologier, som først på længere sigt vil kunne bidrage til at reducere CO 2 -udledningerne. Her tænkes specielt på CCS-teknologier (lagring af CO 2 i undergrunden), som både er meget kostbare, og som ikke vil kunne bidrage til reduktioner de første to afgørende årtier. Jo længere, vi venter med at påbegynde omstillingsprocessen, jo sværere og dyrere bliver det at nå målet og dermed opfylde vores reduktionsforpligtelser med udgangspunkt i en retfærdig fordeling af reduktionskravene mellem fattige og rige lande. Det vigtigste er på den baggrund hurtigt at få vedtaget en klimalov, som kan danne rammen om de konkrete handlingsplaner, der skal igangsætte omlægningen af vores energiforsyning. 8

11 2 Baggrund 9

12 Kapitel 2 NOAH s Energihandlingsplan Hvad er 2-graders-målet? FN s Klimakonvention blev vedtaget i Rio de Janeiro i Brasilien i De underskrivende lande forpligter sig ifølge Konventionen til at stabilisere koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som vil forhindre farlig menneskeskabt påvirkning af klimasystemet. Konventionen slår også fast, at en sådan stabilisering skal opnås inden for en tidsramme, der er tilstrækkelig til at tillade økosystemer at tilpasse sig naturligt til klimaændringerne, at sikre, at fødevareproduktionen ikke trues, og at tillade den økonomiske udvikling at fortsætte på en bæredygtig måde. Skal dette tages for pålydende, har ingen lande hidtil levet op til Klimakonventionen. Vi ser allerede nu, at klimaet ændrer sig med en hastighed, så mange økosystemer ikke kan nå at tilpasse sig til klimaændringerne. Mange økosystemer får allerede problemer med at tilpasse sig, hvis gennemsnitstemperaturen stiger med mere end 0,1 C per årti. Denne grænse er faktisk overskredet mange steder på Jorden. I de arktiske områder har temperaturstigningen de seneste årtier været langt større. Ved en global, gennemsnitlig temperaturstigning på 2 C er der ifølge IPCC s Fjerde Statusrapport en meget stor sandsynlighed for, at afsmeltningen fra Grønlands indlandsis på længere sigt vil føre til en havstigning på adskillige meter. Desuden vil biosfæren ændre sig fra at repræsentere et nettooptag af CO 2 til at udlede mere CO 2, end der optages. Dette vil føre til en acceleration af koncentrationen af CO 2 i atmosfæren. Det gælder specielt de arktiske permafrostområder, hvor der er bundet meget store mængder af metan og CO 2. De fleste klimaforskere sætter derfor normalt grænsen for farlige og potentielt irreversible, dvs. uigenkaldelige, klimaændringer ved en stigning i den globale gennemsnitstemperatur på 2 C. Det samme gør EU, mens en række små østater mener, at grænsen bør sættes ved 1,5 C, da de allerede oplever klimaændringer, der truer deres overlevelse ved den nuværende temperaturstigning på 0,8 C. Lave stigninger kan være farlige, bl.a. fordi den gennemsnitlige temperaturstigning dækker over meget store regionale forskelle. Men over en grænse på højst 2 C udsætter vi os for en kraftigt stigende risiko for, at klimaet løber ud af kontrol, uanset at vi på et senere tidspunkt gør en kraftig indsats for at reducere udledningerne af drivhusgasser. Vi ser allerede i dag med en temperaturstigning på godt 0,8 C begyndende problemer for økosystemer mange steder på Jorden, og ved en temperaturstigning på bare 1 C regner man med, at 80 % af verdens koralrev vil blive ødelagt. På grund af klimasystemernes træghed vil den nuværende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren uundgåeligt føre til en temperaturstigning på mellem 1,4 og 1,5 C. Også selv om vi kunne og ville standse alle udledninger af drivhusgasser med det samme. 10

13 Kapitel 2 NOAH s Energihandlingsplan Hvis temperaturen stiger over de 2 grader Vi ved ikke med sikkerhed, hvad konsekvenserne af en global temperaturstigning på 2 C eller derover vil medføre. Der kan stadig være ubehagelige overraskelser i vente, ud over det klimaforskerne regner med. Sandsynligheden for en irreversibel nedsmeltning af Grønlands Indlandsis vil være over 50 % og stigende, jo mere den globale gennemsnitstemperatur stiger. Det alene vil på lang sigt føre til en stigning af verdenshavene på 6-7 meter. Og hertil kommer havenes varmeudvidelse og afsmeltningen fra Vestantarktis. Vi ved ikke, hvor lang tid det vil tage, men forskningsresultater, der er publiceret efter IPCC s fjerde statusrapport, tyder på en havstigning på mellem 1 og 2 meter allerede i dette århundrede. Mens havstigningen vil komme langsomt og i begyndelsen nærmest umærkeligt, vil andre konsekvenser blive umiddelbart langt mere mærkbare. Mere ekstremt vejr med udbredt tørke i nogle dele af verden og voldsom nedbør med oversvømmelser til følge i andre dele. Det vil betyde stigende problemer med at få rent ferskvand og med at opretholde en stabil fødevareforsyning i mange områder af verden. Og alt tyder på, at de i forvejen fattigste områder i verden vil blive først og hårdest ramt. Naturens økosystemer vil begynde at bryde sammen under presset fra klimaændringerne. Koralrevene vil dø og begynde at blive nedbrudt med stigende problemer for alle de kystsamfund, der er afhængige af dem. Listen over de katastrofale konsekvenser af en fortsat global opvarmning er omfattende. I en af de seneste rapporter fra klimaforskerne siges det meget tydeligt: En temperaturstigning på over 2 C vil være meget vanskelig for nutidens samfund at magte, og den vil sandsynligvis forårsage store samfundsmæssige og miljømæssige sammenbrud både i dette århundrede og på længere sigt. Climate Change, Global Risks, Challenges & Decisions, Copenhagen, marts

14 Kapitel 2 NOAH s Energihandlingsplan 2050 Konsekvenserne af en temperaturstigning på over 2 C Temperaturstigning på 2 3 C - for naturen - 97 % af verdens koralrev går tabt. 16 % af de globale økosystemer ændres. Økosystemerne mister mellem 5 og 66 % af deres indhold af arter, afhængigt af hvor udsatte og følsomme de er over for klimaændringerne. Total tab af det arktiske sommerisdække med følgende sandsynlig udryddelse af isbjørn og hvalros. Udbredt ødelæggelse af økosystemer som følge af en 60 % nedgang i lemmingebestanden. Kun 42 % af den eksisterende arktiske tundra forbliver stabil, hvilket bringer ynglende, højarktiske vadefugle og gæs i fare. Også almindelige midtarktiske arter bliver ramt. Amazonas regnskov kollapser med tab af et stort antal dyreog plantearter % af Kinas nordlige skovområder går tabt. 50 % af Sundarban-vådområderne i Bangladesh går tabt. - for mennesker og samfund - Landbrugsudbytterne vil også falde i de rige lande. 1 2,8 mia. mennesker vil blive udsat for mangel på ferskvand. Havstigning og kraftigere storme og orkaner presser et stigende antal mennesker væk fra kystområder. Mellem 12 og 26 mio., afhængigt af hvor godt kysterne sikres. Antallet af mennesker udsat for malaria stiger, specielt i Afrika og Asien. Der vil ske tab af global kornproduktion på op til 180 mio. tons årligt. Antallet af mennesker, der kan blive udsat for hungersnød, stiger med op til 180 mio. yderligere. Inuit-jægerkulturen står over for udslettelse. Antallet af miljøflygtninge stiger kraftigt, specielt i Afrika. Temperaturstigning på 3 C og derover - for naturen - Kun få økosystemer kan tilpasse sig klimaændringerne. 22 % af alle økosystemer har ændret sig. 50 % af alle naturreservater er ude af stand til at leve op til deres naturbevarelsesmål. 22 % af alle kystnære vådområder går tabt. Økosystemerne mister mellem 7 og 74 % af deres artsindhold. Op til 60 % af jordens skovareal vil gå tabt. I Europa vil mange alpine arter nærme sig deres udryddelsestærskel. 12

15 Kapitel 2 NOAH s Energihandlingsplan 2050 Middelhavsområdet mister 60 % af områdets arter. Der sker et stort tab af levesteder for trækfugle i såvel Nordamerika som Europa. - for mennesker og samfund - Yderligere forværringer på alle områder. Antallet af mennesker, som presses væk fra kystområder, stiger med millioner. Antallet af mennesker, som er udsat for hungersnød, stiger med op til 400 mio. Antallet af mennesker udsat for mangel på ferskvand stiger yderligere. Temperaturstigning på 4 Cog derover - for naturen - Permafrosten slipper sit tag i de øverste jordlag i mere end 90 % af den arktiske tundra med voldsomme konsekvenser for de arktiske plante- og dyrearter. Sandsynligt tab af de fleste af jordens regnskove. Uberegnelige, men store negative konsekvenser for livet i havene på grund af en kombination af varmere vand, ændret næringsstoftilførsel fra dybhavet til havets overfladelag og et surere havmiljø. Risiko for, at store dele af oceanerne bliver forvandlet til havørkener uden liv. I øvrigt store og uforudsigelige negative konsekvenser for alle økosystemer. - for mennesker og samfund Hele områder mister deres landbrugsproduktion. Heriblandt Australien og store dele af Afrika. Yderligere forværringer på alle områder som fødevareforsyning, ferskvand, vektorbårne sygdomme som malaria osv. Mange af verdens storbyer trues af oversvømmelser, heriblandt London, Shanghai, Tokyo og Hongkong. Kilder: Exeter-rapporten og IPCC s fjerde statusrapport graders-målet og drivhusgaskoncentrationen Udgangspunktet for NOAH s energihandlingsplan er med dette udgangspunkt, at den globale temperaturstigning skal holdes under 2 C. Allerhelst skulle temperaturstigningen holdes under 1,5 C det er kravet fra de lavtliggende østater, der risikerer udslettelse såfremt havet stiger som forventet. Og de nyeste videnskabelige rapporter peger i samme retning: De globale udledninger af drivhusgasser kan ikke reduceres hurtigt nok. 13

16 Kapitel 2 NOAH s Energihandlingsplan 2050 Det betyder, at koncentrationen af drivhusgasser inklusive CO 2 i atmosfæren skal holdes på et niveau, så den gennemsnitlige globale temperaturstigning højst bliver 2 C og helst mindre. Forholdet mellem koncentrationen af drivhusgasser og den globale temperaturstigning afgøres af den såkaldte klimafølsomhed, som er den temperaturstigning, der er konsekvensen af en fordobling af koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren. Når man beregner klimafølsomheden, omregnes de andre drivhusgasser til CO 2 -ækvivalenter (eq). Klimafølsomheden beregnes ved hjælp af store, komplicerede klimamodeller. Disse modeller revurderes og forfines løbende og har på nuværende tidspunkt ført til et bedste bud på en klimafølsomhed på 3 C med en usikkerhed på mellem 2 og 4,5 C. Det vil sige, at den globale gennemsnitstemperatur stiger mellem 2 og 4,5 C med 3 C som et bedste bud, hvis koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren fordobles fra det førindustrielle niveau på 280 ppmv til 560 ppmv (ppmv betyder parts per million, eller milliontedele af rumfanget i atmosfæren). En klimafølsomhed på 3 C betyder også, at koncentrationen af drivhusgasser skal holdes under cirka 430 ppmv, hvis den globale temperaturstigning skal holdes under 2 C. IPCC s fjerde statusrapport har ingen scenarier for en temperaturstigning under 2 C. Den gruppe af scenarier, der kommer nærmest, opererer med temperaturstigninger på mellem 2 og 2,4 C. Dette kræver, at koncentrationen af drivhusgasser ifølge IPCC skal stabiliseres på mellem 445 og 490 ppmv CO 2 eq., og at der med udgangspunkt i år 2000 ikke må udledes en større mængde af drivhusgasser til atmosfæren, end hvad der svarer til mellem 800 og 1100 Gt CO 2 (1 gigaton = 1 milliard ton). Og så vil der kun være en meget lille sandsynlighed for, at den globale temperaturstigning kan holdes under de 2 C. En nyere og ikke helt så pessimistisk opgørelse udført af Malte Meinshausen viser, at den mængde drivhusgasser, der globalt kan udledes fra år 2000 og frem til år 2050 inden for 2-graders-begrænsningen, er i størrelsesordenen 1356 Gt CO 2 -eq. Tallet rummer en del usikkerhed pga. opgørelsesmåden, og fordi man bliver nødt til at regne med en vis sandsynlighed for, at temperaturen på trods af begrænsninger i udledningen alligevel vil kunne overskride de 2 C. Jo mindre sandsynlighed for at overskride de 2 C, man ønsker, des lavere skal udledningen være. De 1356 Gt CO 2 -eq har en sandsynlighed på 20 % for, at temperaturen alligevel kommer over de 2 C. Fratrækkes de 430 Gt CO 2 -eq, som vi allerede har udledt mellem 2000 og 2010, er der 926 Gt CO 2 -eq tilbage til perioden 2010 til Andre forskere er knapt så optimistiske. Nogle mener, at vi allerede er på et niveau, som vil medføre en temperaturstigning på 2,4 C ved slutningen af dette århundrede. Der er altså stadig store usikkerheder med hensyn til, hvor meget vi kan tillade os at udlede, hvis vi skal have en rimelig chance for at holde den globale opvarmning under 2 C i forhold til det førindustrielle niveau. 14

17 Kapitel 2 NOAH s Energihandlingsplan Hvor meget skal Danmark reducere? Danmark er et af de lande, der udleder den største mængde CO 2 per indbygger, nemlig cirka 9,5 ton CO 2 per indbygger årligt. Det skal sammenlignes med et globalt gennemsnit på lidt over 4 ton per indbygger. Ser vi på det historisk, er Danmark et af de lande, der per indbygger indtil nu har bidraget mest til den globale opvarmning. Man kan altså med rette sige, at vi har en klimagæld til verdens fattige lande. Det betyder groft sagt, at vi ikke kan reducere hurtigt nok. Spørgsmålet er så, hvor hurtigt det overhovedet er muligt at reducere vores udledninger af drivhusgasser. Som udgangspunkt mener NOAH, at målet bør være en reduktion på 50 % af den totale udledning af drivhusgasser i 2020, 90 % i 2030 og 100 % i Det svarer til år for år-reduktioner på næsten 7 % i den første del af perioden med udgangspunkt i 2012, for efter en årrække at gå over til en fast årlig reduktionsmængde for at kunne reducere til nul i Det forudsætter, at vi allerede cirka i 2030 helt har afviklet brugen af fossile brændsler i såvel energiforsyningen som i transportsektoren På længere sigt kræver det også, at den danske husdyrproduktion skal skæres kraftigt ned. Landbrugsmetoderne skal omstilles til økologiske jordbrugsmetoder, der specielt sigter på at optimere jordens CO 2 -optag. En del af den jord, der frigøres fra foderproduktion, skal bruges til skovrejsning. Udledningen af drivhusgasser fra industrien skal hurtigt reduceres og helt ophøre inden Det er en voldsom omstillingsproces, der skal til, hvis vi skal klare 2-graders-målet. Men den omstilling, klimaændringerne vil påføre os, hvis vi ikke gør det, vil blive langt voldsommere. Med NOAH s Energihandlingsplan 2050 vil vi vise, at det er teknisk muligt at leve op til den ovennævnte målsætning om at gøre Danmark fossilfrit. Kilder til kapitlet Avoiding Dangerous Climate Change, Rapport fra et internationalt symposium om stabilisering af koncentrationen af drivhusgasser den såkaldte Exeter-rapport, IPCC Fourth Assessment Report, december Climate Change, Global Risks, Challenges & Decisions, Copenhagen marts

18 3 Forudsætninger 16

19 Kapitel 3 NOAH s Energihandlingsplan Fra vækst til bæredygtighed Økonomisk vækst er traditionelt blevet målt i et lands bruttonationalprodukt (BNP). Denne målestok siger ikke nødvendigvis noget om et samfunds velfærd og dets evne til at tilpasse sig ændringer i omgivelser og skiftende omstændigheder på længere sigt. I mange sammenhænge kan et højere BNP betyde ringere livskvalitet, velfærd og miljø. Hvad betyder BNP? Bruttonationalproduktet beregnes som summen af indenlandsk forbrug af varer og tjenester samt investeringer plus landets nettoeksport (= eksport minus import). Alle disse tal beregnes på baggrund af de faktiske nettopriser, det vil sige at de indeholder produktafgifter og -skatter. Ser vi på nogle af de faktorer, som er centrale for, om man kan kalde et samfund for et velfærdssamfund, viser det sig, at der kun for meget lave gennemsnitsindkomster er en nogenlunde sammenhæng mellem indkomst per indbygger og velfærdsfaktorer som gennemsnitslevealder og uddannelsesniveau. Allerede ved et ret lavt niveau begynder sammenhængen at blive utydelig, og andre faktorer bliver mere afgørende. For eksempel er deltagelsen i skolegangen lige så høj på Cuba som i USA, på trods af at gennem- Figur 3.1 Sammenhængen mellem forventet levealder og indkomst pr. indbygger Life expectancy at birth (years) India Cuba Mozambique Costa Rica Gabon Swaziland Russian Federation South Africa Botswana ,000 15,000 20,000 25,000 30,000 35,000 40,000 45,000 Kilde: Prosperity without Growth? Chile Malta New Zealand Bahrain Japan GDP per capita (PPP $2005) United Kingdom Iceland Ireland Norway United States 17

20 Kapitel 3 NOAH s Energihandlingsplan 2050 Figur 3.2 Sammenhængen mellem deltagelse i undervisning og indkomst pr. indbygger HDR Education Index India Cuba China Lesotho Sierra Leone ,000 15,000 20,000 25,000 30,000 35,000 40,000 45,000 Kilde: Prosperity without Growth? Chile South Africa Equatorial Guinea New Zealand UAE GDP per capita (PPP $2005) United Kingdom Hong Kong Norway United States snitsindkomsten i USA er 8 9 gange højere i USA end på Cuba. Det samme gør sig gældende for den forventede levealder. Her ligger Cuba og Costa Rica nogenlunde på niveau med blandt andet England, Irland og USA. Blandt de allerfattigste lande ses der også en meget stor forskel på den forventede levealder. Man kan altså ikke se nogen entydig sammenhæng mellem velstandsniveauet og velfærdsfaktorer som sundhed og uddannelse, når et samfunds økonomiske velstand når op over et forholdsvist lavt niveau. Andre faktorer, som medvirker til et stigende bruttonationalprodukt, har snarere en negativ effekt på velfærden. Antallet af trafikulykker med hårdt kvæstede vil betyde et stigende bruttonationalprodukt, fordi det afstedkommer en større aktivitet i sundheds- og socialsektorerne. Udgifter til forureningsbekæmpelse vil ligeledes medføre et større BNP end en situation, hvor der ikke er nogen forurening at bekæmpe. Centralt for målestokken BNP er det materielle forbrug. Historisk er forbruget af naturlige ressourcer vokset, når BNP er vokset. Ressourceeffektiviteten, som måler mængden af produkter eller service- ydelser produceret pr. enhed ressourceforbrug, er vokset på grund af den teknologiske udvikling. Men på trods af denne effektivisering, så har væksten i BNP medført en stadig vækst i det samlede forbrug af naturlige ressourcer. De naturlige ressourcer er bl.a. de 18

21 Kapitel 3 NOAH s Energihandlingsplan 2050 metaller, vi henter op fra jorden, landbrugsjord og ressourcer som frisk luft og ferskvand. Vi har kun et sted at hente ressourcerne fra, og det er det omgivende miljø. Og vi har kun et sted, hvor vi kan gøre af det affald, vores materielle forbrug forårsager, og det er det omgivende miljø, som vi er afhængig af. NOAH mener, at grænsen for det bæredygtige, materielle forbrug allerede er overskredet. Dokumentationen for dette er efterhånden så omfattende, at ingen burde kunne ignorere den. Derfor er det også urealistisk at opstille et energiscenario, som regner med fortsat vækst som en forudsætning, da et sådant scenario aldrig vil kunne blive bæredygtigt. Tværtimod må vores forbrug bringes ned på et niveau, hvor vi kan begynde at genoprette nogle af de mange skader, vi i de seneste 100 år eller mere har påført Jordens økosystemer på lokalt og globalt niveau. Det er skadeligt for samfundet fortsat at fokusere på vækst som et væsentligt mål for udviklingen. En bæredygtig udvikling drejer sig om høj livskvalitet for både nuværende og fremtidige generationer i harmoni med de naturlige økosystemer. Vi skal derfor finde andre målestokke for samfundsudviklingen end økonomisk vækst målt i BNP. Målestokke, som fokuserer på samfundets evne til at minimere de skadelige påvirkninger af naturen og evnen til at skabe forudsætninger for at maksimere livskvaliteten. EU arbejder i projektet Measuring progress, true wealth and the well-being of nations med BNP s utilstrækkelighed som målestok og finansierer flere forskningsprojekter om udvikling af målestokke, såkaldte indikatorer, som måler forskellige udviklinger i samfundet, i livskvalitet og i miljøet. Det kan f.eks. være sundhed, uddannelse, fattigdom, social sammenhængskraft, luftkvalitet, udtømning af naturlige ressourcer. Der ser dog ud til at være lang vej til, at denne forskning trænger igennem til regeringer og beslutningstagere. I øjeblikket oplever vi en verdensomspændende ikke planlagt nedgang i BNP. Dette ukontrollerede stop for væksten har ført til alvorlige kriser i hele verden. Dyrkelsen af den økonomiske vækst har vist endnu en af sine svagheder her. Vækstforventningerne er vokset umådeholdent og tilsammen med overbevisningen om, at det er muligt at forbruge langt ud over ens faktiske økonomiske formåen ved at optage lån i tiltro til, at fremtidig vækst i indkomst kan sikre, at lånene kan betales tilbage. Det har vist sig at være en katastrofal strategi. Det er ikke denne rapports ærinde at diskutere, hvordan vi kan forestille os et økonomisk system, som ikke er baseret på en stadig vækst i det materielle forbrug. Men det er nødvendigt at fremhæve, at en sådan diskussion er en tvingende nødvendighed i en situation, hvor en fortsat vækst i det materielle forbrug fører os mod katastrofer i både naturen og samfundet. 19

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag

Den korte vækst. En parantes i menneskets historie? NOAHs Forlag Den korte vækst En parantes i menneskets historie? Forestillingen om vækst er noget nyt i menneskehedens historie. Det er en myte, at vækst historisk set skulle være forudsætningen for et stærkt og levedygtigt

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Grænser for Vækst. NOAHs Forlag

Grænser for Vækst. NOAHs Forlag Grænser for Vækst I løbet af de seneste 100 år er velstanden og det materielle forbrug i den rige del af verden steget eksplosivt. Vi lever i dag i en hidtil uset overflod og forventer endda, at velstandsvæksten

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Udkast til en dansk klimalov

Udkast til en dansk klimalov Udkast til en dansk klimalov Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Klimaloven bliver den Europas stærkeste? 11. oktober 2012 Nationalmuseet, Festsalen, København Sammenhæng mellem sandsynligheden

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 Klimamodellen DICE Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 1 Hvorfor bruge økonomiske modeller i klimaspørgsmål? Kan skabe overblik over vigtige

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1%

Polen. Beskrivelse af Polen: Indbyggertal Erhvervsfordeling Primære erhverv: 2,6% Sekundære erhverv: 20,3% Tertiære erhverv: 77,1% Polen Opgave: I skal udarbejde en præsentation af jeres land, som I skal præsentere for de andre deltagere på øen Engia. Præsentationen skal max. tage 5 min. Opgaven skal indeholde følgende: 1. Præsentation

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Før topmødet hvad er forhindringerne? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det handler både om klimaet og forsyningssikkerheden Prisstigninger for fossile brændsler Kulpris Oliepris Hvad er målet En global

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden) 2007/2 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Krisen sænker den danske velstand

Krisen sænker den danske velstand Krisen sænker den danske velstand Den økonomiske krise har påvirket dansk økonomi meget markant, og Danmark kæmper stadig med at få genoprettet økonomien. Det betyder blandt andet, at de økonomiske konsekvenser

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere