Konflikthåndtering.

Transkript

1 Konflikthåndtering 1

2 !" # # 2

3 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi. Man lærer sig selv at kende. Verden har brug for folk, der kan håndtere konflikter Man får et bedre forhold til andre kan samarbejde. 3

4 Konfliktforståelse. Selv om konflikter let associeres med noget ubehageligt, er det vigtigt at holde sig deres positive værdier for øje. Ikke mindst under en løbende konflikt. GAMMELT PARADIGME NYT PARADIGME Der findes én objektiv, rigtig løsning (sandhed). Individuelle modparter. Produkt. Taber Vinder. Konflikter er forstyrrende og skal derfor fjernes. Parterne kan lægge ansvaret over på andre. Åben og /skjult magtanvendelse. Sanktioner. Subjekt Objekt. Enhver er sig selv nok! - eller Mennesket er en ø Ingen har patent på sandheden. Parter i fælles konflikt. Proces. Vinder Vinder. Konflikter er en realitet, som man må forholde sig til. Parterne er aktive og medansvarlige. Magt er ikke vigtig. Anerkendelse af forskelle. Subjekt Subjekt. Under havet mødes alle øer 4

5 Hvad er en konflikt? 1. En konflikt er en uoverensstemmelse mellem mennesker, som bevirker en spændingstilstand i og mellem mennesker. 2. Konflikten er et sammenstød mellem interesser, vurderinger, handlinger eller målsætninger (sagen). 3. Konflikten bevirker en forstyrrelse i kommunikationsmulighederne (relationen). 4. Uoverensstemmelsen henviser til den sag, man er på kant om, mens spændinger henviser til relationen mellem de uenige. 5

6 Perspektiver på børns vanskeligheder,-,(+.! % & ' ( '*"(+',(!!" # $ "$%$! &'()!

7 Mobning eller konflikt? Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person i en social sammenhæng, hvor denne person er tvunget til at være. 7

8 Konflikttrappen: At gøre det værre eller bedre! Måske fredelig sameksistens et Stykke tid Mægling, tredjeparts medvirken, intervention 7. Polarisering 6. Åben fjendtlighed Mægling, tredjeparts medvirken 5. Fjendebilleder 4. Samtale opgives Medicinen er genoptagelse af kontakten 2. Personificering 1. Uoverensstemmelser 3. Problemet vokser Man kan søge råd eller læsse af hos Kollega, ven eller kammerat. Gå tilbage til sagen forsøg at holde dig og den anden til sagen. 8

9 9

10 Optrappende sprog Du-sprog Afbryder Ligeglad Ledende spørgsmål Bebrejder Abstrakt Fokuserer på fortiden Går efter personen Afspændende sprog Jeg-sprog Lytter til ende Interesseret Åbne spørgsmål Udtrykker sit ønske Konkret Fokuserer på nutid/fremtid Går efter problemet 10

11 Konfliktadfærd. Det, der starter en konflikt er ofte: At undlade at kommunikere. At skabe formodninger. At drage forhastede konklusioner. At sende et hårdt budskab, som gør det svært for andre at høre, hvad der bliver sagt. Man skal lære nogle grundlæggende færdigheder: At tænke på alternative forslag og kompromisser frem for at skændes. At tale med og stille forslag til andre. At lytte til og se på de andre, hvordan de har det. At sige noget pænt, når andre klarer sig godt eller vise medfølelse. At smile, tilbyde hjælp, stille forslag og opmuntre. 11

12 Slå Gå Eller stå! (dvs. blive stående og åbne konflikten, forstå hvad der ligger bag konflikten. Vise vilje til at komme videre.) 12

13 Konflikter og løsninger For at en konflikt kan løses, må der arbejdes med både sag og relation. Der må findes en aftale, som alle parter kan leve godt med, og forholdet mellem dem må afspændes og blive mere tydeligt, måske oven i købet venligere. Først da er løsningen holdbar. 13

14 Konfliktpyramiden Interesser Behov Rettigheder Magt 14

15 15

16 Dommer eller rollemodel? Den voksne skal bevare sin autoritet og sit ansvar. Den voksne har ansvaret for at det går ordentlig for sig. Den voksne skal lære børnene at blive dygtige til at løse konflikter. Den voksne skal vise børn gennem egen adfærd, at konflikter kan forhandles og løses. 16

17 17

18 Grundlæggende metoder til konflikthåndtering ndtering 1. Hvad er der sket? Hvad er problemet? Beskriv kendsgerninger og begivenheder på en måde, som gør det muligt for den anden eller de to parter at genkende og anerkende en definition af problemet. Følelser og værdibaserede domme og udsagn må derfor udskilles fra beskrivelsen af fakta. Da jeg kom ind i klassen, så jeg papiraffald på gulvet og spildt mælk. Men ikke: I rydder aldrig op efter jer i spisefrikvarteret. 2. Hvilke følelser har konflikten vakt? Dette spørgsmål bør stilles til hver enkelt af de involverede personer. Udtryksformen er af betydning: Det er nemmere for modparten at lytte til jeg-budskaber af typen Jeg er sur, fordi end til beskyldninger som han, hun, de er.dumme, uretfærdige osv. 18

19 Grundlæggende metoder til konflikthåndtering ndtering 3. Hvad vil du/i gerne have til at ske? Hvad ville være det allerbedste, der kunne ske i denne situation? Hvilke muligheder kan opfylde dine/mine/vore behov og tilgodese vore værdier og interesser? Alle konfliktens parter bidrager til et bredt udbud af mulige handlinger og løsninger. 4. Hvad kan du/i faktisk gøre? Er forslagene realistiske i den foreliggende situation - er de acceptable for alle parter? I denne fase samarbejdes der om at lave praktiske, realiserbare aftaler, som kan imødekomme behov og interesser, der er blevet afdækket. Det kan være små skridt, som kan hjælpe med til at genoprette tilliden til, at mere holdbare løsninger efterhånden kan findes. Det er derfor godt med synlige rammer og klare aftaler om, hvornår kontakten genoptages, for at man i fællesskab kan vurdere, om aftalerne virker efter hensigten. 19

20 Personlige rettigheder Du har ret til at sige fra Du har ret til at sige din mening, selv om du er uenig med andre Du har ret til at skifte mening Du har ret til at give udtryk for dine følelser, også de negative Du har ret til at være anderledes Du har ret til ikke at forstå eller at være dum 20

21 Social og emotionel læring kan kategoriseres inden for fem områder, som handler om: Selv-indsigt at genkende følelser og have et sprog for dem. at kende sine egne følelser ved beslutninger at se forbindelser mellem tanke, følelser og reaktioner Håndtering af følelser: at kunne udskyde impulser at kunne forholde sig til stærke følelser at kunne vise følelser på rette måde, tid og sted i relation til de rette personer. Motivation: at kunne tage initiativer at kunne holde sig sine mål for øje at overvinde fiaskoer uden at blive slået ud Empati: at have fornemmelse for andres følelser at bruge denne viden i sin forståelse af andre Sociale evner at kunne omgås andre konstruktivt at kunne samarbejde, forhandle og løse konflikter 21

22 Selvværd den sociale kapital Intet forringer eller nedværdiger et menneske som bevidstheden om ikke at være elsket. Man begærer at blive elsket, i mangel deraf beundret, i mangel deraf afskyet og foragtet. Man ønsker at vække en eller anden følelse i menneskene. Sjælen gyser tilbage for det tomme rum og ønsker kontakt for enhver pris. Hjalmar Söderberg i romanen Doktor Glas

23 At komme ind i en leg / i en gruppe Børn skal lære: at kommunikere positive budskaber ved hjælp af blikke og ord. vise accept (f.eks. ved at smile). at nærme sig andre på en hensigtsmæssig måde (hvilken afstand?). at vise omsorg og interesse. i stigende grad at blive klar over deres egne følelser. at udvikle og udtrykke indlevelse og medfølelse (empati). 23

24 At skabe anerkendende Relationer: Ved hårdt arbejde vil de fleste af os kunne bære og videregive en rygsæk med anerkendende og støttende relationer, f. eks: Hvad kan jeg hjælpe dig med? Jeg vil ikke have at Jeg vil have at Jeg kan se, at du er rasende, ked af det, glad Du ser ud som Jeg tænker på, om du Næste gang du vil.., så prøv at Når du vil, så skal du huske at Jeg synes du gjorde det meget godt, du kunne øve dig i, at gøre sådan næste gang. Alle mennesker ønsker at befinde sig i anerkendende relationer, men desværre har ikke alle fået mulighed for at være bærer af dem. Det må være de voksnes opgave, at skabe denne samværsform i de situationer, hvor de selv har definitionsmagten. Det vil sige i forhold til børn, forældre, kolleger og øvrige samarbejdspartnere. 24

25 Anerkendelse som grundidé det fundamentale i al kommunikation er at vove sig frem og blive imødekommet (K.E. Løgstrup 1991) Når et menneske skal have sig selv med i en forandringsproces, turde det ukendte eller bevæge sig videre i livet, kan dette kun foregå i et rum af imødekommenhed, forståelse for den anden og anerkendelse for det, vi forstår. 25

26 Relationers betydning: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. (K.E. Løgstrup: Den etiske fordring) 26

27 Tal sammen om f.eks. Hvad er du især blevet opmærksom på i aften? Hvorfor er det særligt vigtigt for dig? På hvilken måde vil du bruge den vigtighed?

28 Afslutning (tal sammen to og to) Hvad er du især blevet opmærksom på i dag? Hvorfor er det særligt vigtigt for dig? På hvilken måde vil du bruge den vigtighed i dit videre arbejde? Hvilke initiativer vil du selv eller sammen med andre tage på baggrund af dagens drøftelser?