Analyse fra AutoBranchen Danmark

Transkript

1 Nr december 214 Analyse fra AutoBranchen Danmark Sikkerhedsfradraget redder liv og sparer samfundet milliarder Bilsalget: Leasing giver nyt rekordår Stigning i antal skader fortsat presset eftermarked Sikkerhedsfradraget redder liv og sparer samfundet milliarder Sikkerhedsfradraget har været med til at gøre de nye danske biler til nogle af de sikreste i Europa. Pga. sikkerhedsudstyr er antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken reduceret med 2/3 over de sidste 15 år. For at fastholde den positive udvikling er det nødvendigt at fastholde sikkerhedsfradraget og opdatere listen over fradragsberettiget sikkerhedsudstyr, der ikke er blevet opdateret siden 27. Sikkerhedsudstyr udviklet efter 27 er belagt med registreringsafgift. Derfor fravælger mange danskere det nyeste sikkerhedsudstyr, fordi det er dyrt, og de ikke er villige til at betale ekstra for det, de vil hellere spare pengene eller bruge dem på smart ekstraudstyr. Ifølge Danmarks Tekniske Universitet DTU er det muligt at halvere antallet af dræbte og tilskadekomne yderligere fra det aktuelle niveau, hvis alt tilgængeligt sikkerhedsudstyr er installeret i de danske biler. Sikkerhedsfradraget har en dokumenteret positiv effekt på trafiksikkerheden. For yderligere at udbrede sikkerhedsudstyret i den danske bilpark anbefaler AutoBranchen Danmark, at man fastholder fradraget på det udstyr, som allerede er vidt udbredt. Desuden bør branchen og regeringen én gang om året sætter sig sammen og vurdere hvilket nyt sikkerhedsudstyr, der skal give fradrag. Det kan både redde menneskeliv og spare samfundet for milliarder pga. reduktion i antallet af trafikulykker. AutoBranchen Danmark repræsenterer bilforhandlere, bilværksteder og autolakererier, vi har 9 medlemmer med 1.1 forretningssteder over hele landet, som til sammen beskæftiger mere end 2. medarbejdere og omsætter for ca. 5 mia. kr. om året. AutoBranchen Danmark er en fusion af Danmarks Automobilforhandlerforening (D A F) og Foreningen af Auto- og Industrilakerere (FAI) pr. 1. januar 214.

2 Antallet af trafikdræbte er rekordlavt I løbet af de seneste 15 år er antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken reduceret med 2/3, så der i dag er ca. 19 dræbte i trafikken, mens der var mere end 5 dræbte i Som det fremgår af figur 1, er antallet af både dræbte og tilskadekomne faldet støt siden indførelsen af sikkerhedsselerne i Siden er listen over sikkerhedsudstyr vokset betydeligt, så bilerne i dag er markant sikrere både for bilisten, passagererne inde i bilen samt fodgængere og cyklister. Det er meget imponerende set i lyset af, at antallet af kørte kilometer er fordoblet siden 1974 fordoblet. Í 197 var der 118 tilskadekomne pr. 1 mio. kørte kilometer. Det tal er faldet til knap otte personer i 213. Sikkerhedsfradragene har været med til at gøre de nye danske biler til nogle af de sikreste i Europa sammenlignet med tilsvarende bilmodeller i andre lande. For at fastholde denne position er det nødvendigt at fastholde sikkerhedsfradraget, ellers fravælges sikkerhedsudstyret pga. pris. DTU er i en analyse kommet frem til, at hvis Figur 1: Udviklingen i antal uheld, dræbte og tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Dræbte(højre akse) Figur 2: Antal tilskadekomne i trafikken pr. 1 mio. kørte km Kilder: Danmarks Statistik og Vejdirektoratet 2

3 alt tilgængeligt sikkerhedsudstyr var installeret i den danske bilpark, kunne antallet af dræbte og tilskadekomne halveres fra det nuværende niveau. Danskerne betaler registreringsafgift på baggrund bilens værdi, derfor betaler man også registreringsafgift af sikkerhedsudstyr, hvis det ikke er på listen over fradragsberettiget udstyr, hvilket selvfølgelig gør det dyrt at være sikkerhedsbevidst. Nyt sikkerhedsudstyr kan halvere antallet af trafikdræbte DTU er i en analyse kommet frem til, at hvis alt tilgængeligt sikkerhedsudstyr var installeret i de danske biler, kunne antallet af dræbte og tilskadekomne halveres fra det nuværende niveau. Sikkerhedsfradrag skal fastholdes Sikkerhedsfradragene har været med til at gøre de nye danske biler til nogle af de sikreste i Europa sammenlignet med tilsvarende bilmodeller i andre lande. For at fastholde denne position er det nødvendigt at fastholde sikkerhedsfradraget, ellers fravælges sikkerhedsudstyret pga. pris. Stor effekt af sikkerhedsfradrag At sikkerhedsfradraget har positiv effekt på trafiksikkerheden kunne bl.a. ses, da sikkerhedsfradragslisten også kom til at omfatte ESC tilbage i 27. ESC medvirker til, at bilen ikke skrider ud, og derfor er det en stor hjælp mod eneulykker. Nedenfor er udviklingen i eneulykker afbilledet. Figur 3 viser, at der siden 28 har været et fald i antallet af dræbte ved eneulykker på 6 pct. Ifølge DTU Transport har det fradragsberettigede ESC reduceret risikoen for eneuheld med omkring 34 procent. Udviklingen i antallet af eneulykker viser også, hvor godt det passive sikkerhedsudstyr inde i bilerne fungerer, når skaden alligevel sker. Altså i hvor høj grad airbags, selestrammere og konstruktionen af kabinen er med til at sikre føreren. Forskellige typer sikkerhedsudstyr Sikkerhedsudstyr er mange ting og falder i tre kategorier. Der er sikkerhedsudstyr som fx airbags, der sikrer føreren og passagererne i bilen. Så er der sikkerhedsudstyr, som udvendige airbags og konstruktionen af fronten på bilen, der passer bedre på de bløde trafikanter uden for bilerne, hvis de bliver påkørt. Sidst er der sikkerhedsudstyr som lane-assist, ABS-bremser og anti-udskridningssystemet elektronisk stabilitetskontrol (ESC), der har til formål at forhindre ulykkerne i at opstå. Listen over fradragsberettiget sikkerhedsudstyr skal opdateres Den aktuelle liste over fradragsberettiget sikkerhedsudstyr er ikke blevet opdateret siden 27, hvor ESC kom på listen. Siden er udviklingen i trafiksikkerheden gået stærkt. Det er blandt andet nyt udstyr til helt at undgå ulykker, som vognbaneassistent, systemer der overvåger, om du er træt, sensorer omkring bilen, der opdager farlige situationer og afhjælper dem, inden de bliver til ulykker. Og det er sikkerhedsudstyr, der er rettet mod at gøre livet sikrere for de bløde trafikanter som udvendige airbags og ændringer i konstruktionen af karroseriet. Der er altså kommet en mærkbar forbedring af sikkerheden i de danske biler. Men mange af de nye teknologier er dyre, så bilkøberne fravælger dem. Det går bl.a. ud over de bløde trafikanters sikkerhed. Figur 3: Antal dræbte og tilskadekomne i eneulykker Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Dræbte(højre akse)

4 Nyt sikkerhedsudstyr fravælges pga. pris En undersøgelse blandt landets bilforhandlere viser, at 95 procent af forbrugerene foretrækker at købe andet ekstraudstyr eller helt at spare pengene, hvis de aktivt skal til vælge sikkerhedsudstyr. Så selvom folk gerne vil have det nye sikkerhedsudstyr, er de ikke villige til at betale for det. Desværre betyder den høje danske registreringsafgift også, at den danske bilpark er langt ældre end i vores nabolande. Så alt det nye sikkerhedsudstyr har ikke samme udbredelse i Danmark på trods af, at de nye biler er sikre. Stor samfundsgevinst ved færre trafikdræbte Der er en stor samfundsgevinst ved færre dræbte og tilskadekomne i trafikken. Faldet i antallet af ulykker fra 212 til 213, svarer til en besparelse på 267 millioner kroner. Går vi tilbage til 28, så er besparelsen helt oppe på 3,8 milliarder kroner. Der regnes normalt med, at et tabt menneskeliv koster samfundet 17,7 millioner kroner. Det drejer sig hovedsagligt om udgifter til sundhedsvæsnet samt tabt arbejdsfortjeneste og skatteindtægter. Staten kan også tabe provenu-kroner ved at fjerne sikkerhedsfradragene. Ved at fjerne fradragene bliver bilerne dyrere, hvilket vil hæmme bilsalget og sænke statens provenu. Leasing giver et nyt rekordår Bilsalget ligger på et rekordhøjt niveau, hvor der fra januar til og med oktober er solgt personbiler. Det er fire procent højere sammenlignet med samme periode sidste år. AutoBranchen forventer, at salget i de sidste to måneder vil ligge lidt under niveauet for de tilsvarende måneder i 213. Hvis den forudsigelse holder stik, vil bilsalget slutte omkring tre procent over den nuværende rekord fra sidste år. Figur 4: Udviklingen i nybilsalget (jan.-okt.) Hver tredje bil er leaset Tilbage i 212 strammede man loven for leasing- og demobiler, hvilket gjorde leasing relativt dyrt i forhold til bilkøb. Det resulterede i, at leasing faldt ret markant i både 212 og 213. Men i 214 er der for alvor kommet gang i leasingaftalerne, hvor der fra januar til og med oktober er indgået leasingaftaler med personbiler. Leasingaftalerne udgør dermed 32 procent af det samlede bilsalg, og det er 4 procent flere leasingaftaler sammenlignet med samme periode sidste år Det stigende antal af leasingaftaler skyldes blandt andet, at der er flere bilmærker, der har fundet ud af, at det kan være en god forretning af lave gode leasingtilbud. Derfor er forhandlerne begyndt at kunne bilbyde flere leasingkampagner, der er fordelagtig for både de private kunder og virksomhederne De mange leasingaftaler har medvirket til, at personbilsalget til erhvervslivet også er stærkt stigende, hvor erhvervsleasing er steget med 29 procent. Det er dog fortsat husholdningerne, der køber flest biler, men stigningen i bilsalget i 214 skyldes erhvervslivet voksende bilkøb, hvilket er steget med 19 procent. Husholdningerne har faktisk købt knap to procent færre biler sammenlignet med sidste år. 4

5 Tabel 1: Leasingudviklingen (jan.-okt.) Andel (214) Ændring (14/13) Leasing % 4 % Erhvervsleasing % 29 % Privatleasing % 123 % Anm.: Leasingbiler er defineret som biler, som er ejet af leasing virksomheder, men bruger er virksomheder eller husholdningerne. Leasing = Erhvervsleasing + privatleasing Erhvervslivet leaser faktisk mere, end de køber, her er 7 procent af firmabilerne leaset. AutoBranchen Danmark forventer, at leasingaftaler også er noget, som vi kommer til at se endnu mere af de kommende år. Og det er både for erhvervslivet men også for husholdningerne. Privatleasing udgør kun 18 procent af de leasede biler, men privatleasing har oplevet en markant stigning i 214. Sammenlignet med 213, er der privatleaset 123 procent flere personbiler. Figur 5: Bilsalget fordelt på virksomheder og husholdningerne (jan.-okt.) Tabel 2: Segmentfordeling af personbiler (jan.-okt.) Forskel Mikro 28 % 34 % -6 % Mini 25 % 27 % -3 % Lille familiebil 21 % 18 % 3 % Store familiebil 9 % 9 % % Stor 2 % 2 % % Luksus % % % MPV 7 % 5 % 2 % Sport % % % SUV 7 % 4 % 3 % Øvrige 1 % 1 % % Husholdningerne Erhvervene Leasing giver større biler De mange leasingaftaler er helt klart medvirkende til, at salget af større biler er højere sammenlignet med sidste år. Det er nemlig oftest de lidt større biler, som forbrugerne vælger at lease. Den lille familiebil har især haft en voksende popularitet i år. Ved leasing lægges en lavere indkøbspris til grund for afgiftsberegningen i forhold til almindelig salg. Det gør, at især de lidt større biler er attraktive at lease. Men leasing er også begyndt at brede sig til mikro- og minisegmentet. Flere mærker udbyder nemlig leasingaftaler med næsten ingen udbetaling i de klasser. Den slags aftaler åbner markedet op for helt nye kundetyper, altså bilkøbere, som før i tiden vil have købt brugte biler, eller som vil have benyttet sig af den kollektive trafik. Anm: Segmentering er i overensstemmelse med de officielle EU standarder Kilde: DMR og egne beregninger Fordelene ved leasing er den økonomiske sikkerhed. Så længe der ikke kommer ekstraregninger, er der tryghed for økonomien i hele leasingperioden. Det er netop derfor, forbrugerne leaser. Men leasingkontrakterne stiller ofte nogle krav til forbrugeren, både i form af driftsrisiko og hæftelse for en bestemt gensalgsværdi, som de skal være opmærksomme på, når de skal vælge mellem køb eller leasing. En lille stigning i brugtbilsmarkedet Der er solgt brugte personbiler de første 1 måneder af 214, hvilket svarer til en stigning på 1,5 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Knap 2/3 af de brugte biler bliver ejerskiftet, som en tommelfingerregel betyder det, at de private står for størstedelen af brugtbilmarkedet. Det fortæller, at mange forbrugere sælger deres egne biler uden om forhandlerne. Den positive udvikling i brugtbilmarkedet er derfor ikke overført til autobranchen. De mange bilportaler er helt klart en medvirkende faktor til, at forbrugerne har nemmere ved at sælge deres egne biler. Genregistreringerne, som 5

6 primært er forhandlernes salg, er stort set uændret sammenlignet med sidste år. Figur 6: Udviklingen i brugtbilsalget (jan.-okt.) Genregistreringer Ejerskift Varevogne er på vej ud af krisen Varebilsalget har klaret sig godt i 214 og ligger 18 procent over sidste års salg. Men det er stadigt noget lavere, end det man så, før finanskrisen brød ud. Fra januar til og med oktober 214 er der solgt varebiler. Auto- Branchen Danmark ser det som et tegn på, at samfundsøkonomien er ved at komme sig. Selvom varebilsalget siden 21 har været stødt stigende, ligger salget fortsat markant under varebilsalget i 26, hvor der blev solgt over dobbelt så mange varebiler. Branchen ser udviklingen af varebilsalget som et lyspunkt for den danske økonomi. Varebilsalget har haft en positiv udviklingen hele året, og det er tegn på, at virksomhederne har tiltro nok til at investere i deres transportmidler. For at spare har mange virksomheder udskudt denne investering, men i år har tiltroen været så høj, at man har valgt at investere i varebilerne. Det er den typiske håndværkerbil på mellem 2 og 3 tons, der sælges flest af. Samtidig var det også salget af den størrelse varebil, som var hårdest ramt af krisen. Mange små og mellemstore virksomheder, der anvender den slags varebiler, var ramt af krisen og var tvunget til at dreje nøglen om. Nu, hvor der er kommet mere fart i samfundsøkonomien, har de kapital nok til at investere i deres transportmidler. Erhvervsleasingaftaler bidrager selvfølgelig også til den fremgang. Figur 7: Udviklingen i varebilsalget (jan.-okt.) Varebiler, totalvægt -2. kg Varebiler, totalvægt kg Varebiler, totalvægt kg 6

7 Stigning i antal skader fortsat presset eftermarked De forholdsvis mange skader, der har været i år, har medvirket til, at 214 foreløbigt har været et godt år for eftermarkedet målt på omsætningen. I de første 1 måneder af 214 har der været reparerede skader, hvilket er en lille stigning på en halv procent sammenlignet med samme periode sidste år. Skadesudviklingen har resulteret i, at værkstederne har haft en omsætning på knap 7,4 mia. kroner. Det er næsten 5 procent højere sammenlignet med samme periode sidste år, som var et fornuftigt år for eftermarkedet. AutoBranchen Danmark vurderer, at hævelsen af reparationsgrænsen har medvirket til den positive udvikling. På trods af fremgangen i omsætningen, skaber forsikringsselskabernes aggressive adfærd kæmpe problemer i branchen. Der er fuld gang i forhandlingerne af nye samarbejdsaftaler med forsikringsselskaberne, og i den sammenhæng, er der mange værksteder, der oplever at blive presset til det yderste af forsikringsselskaberne, som kræver store rabatter for at fastholde samarbejdet. På grund af forsikringsselskabernes størrelse har det en stor betydning for indtjeningen på værkstederne og er et kæmpe problem for hele autobranchen. AutoBranchen Danmark har fået flere henvendelser fra værksteder, der er blevet kontaktet af forsikringsselskaber, som informerer dem om, at fra dagsdato sættes den aftalte timepris ned med 5 til 15 procent. Der er ingen forhandlinger i det, og hvis værkstedet ikke makker ret, så annullerer forsikringsselskabet aftalen med det respektive værksted. De nye priser har en enorm stor betydning for værkstederne overlevelseschancer, fordi forsikringsselskaberne ofte er deres største kunder. For værkstederne er det også en god forretning, når virksomheden sælger en AutoBranchen Danmark Forsikring til kunderne, for ud over etableringsprovisionen henviser Mondux til værkstedet i forbindelse med udbedringen af forsikringsskaden. Og Mondux udbetaler 1 procent mere i arbejdsløn i Autotaks i forhold til andre selskaber. Derudover får værkstedet 5 kr. ved opgørelse af en totalskade i Autotaks. Fra januar 214 til og med september er der repareret for over 9 mio. kr. på værksteder hos AutoBranchen Danmarks medlemmer gennem de forsikringer, der er tegnet. Problemer med forsikringsselskaberne? Oplever din virksomhed problemer i samarbejdet med forsikringsselskaberne fx i forhold til skadesopgørelser, så fortæl os om det. Vi taler medlemmernes sag over for forsikringsselskaberne. Sammen er vi stærkere. Kontakt underdirektør Michael Nørregård på mn@autobranchendanmark.dk Figur 8: Omsætning (jan.-sept., mio. kr.) og skadesudviklingen(jan.-okt.) Antal skader Omsætning(højre akse) Kilde: Forsikring & Pension og Danmarks Statistik 7

8 AutoBranchen Danmark Skagensgade Taastrup Tlf Se flere nyheder på autobranchendanmark.dk 214, Ashland cameleon.dk Hvis din bil selv kunne vælge... Man har ofte hørt sætningen: Hvis du var en bil, hvilken type bil var du så? Hvad nu hvis vi vender sætningen om og spørger: Hvis din bil var et menneske eller en selvstændigt tænkende robot, hvilken type tror du så, den ville være - og hvilken olie ville den vælge? Vi er sikre på, at den ville vælge Valvoline, der er en af de mest anerkendte olier på markedet. Med et bredt udvalg til alle forskellige typer biler er der også en olie, der passer perfekt til din bils smag. Ring til os på , hvis du vil høre mere om vores olier. Vi har olien til alle typer... Distributør: Eurodeal a/s Sintrupvej Brabrand eurodeal@eurodeal.dk